Aalborg Kommune Tilsyn på Ældre- og Handicapområdet 2013

Transkript

1 Aalborg Kommune Tilsyn på Ældre- og Handicapområdet 2013 Indledning Aalborg Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn. Konkret drejer sig om et årligt uanmeldt tilsyn i hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151 og Retssikkerhedslovens 16. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og tværgående resultater fra de uanmeldte tilsynsbesøg. Beboere og brugere vil i rapporten blive benævnt borgere. Generelt er formålet med tilsynet at påse at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne, som på dette område omfatter voksne og ældre med mange og mangeartede behov. Man skal i indsatsen tilstræbe, at tilbuddene samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Vi har generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære i al almindelighed samt fulgt op på forslag og anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Efter ønske fra Forvaltningen har fokus ved tilsynene i 2013 været - den gode forflytning i et større perspektiv herunder anvendelse af hjælpemidler og rehabilitering i bred forstand samt medarbejdernes kompetencer, herunder en vurdering af medarbejdernes samlede forudsætninger døgnet rundt set i relation til de behov, som borgerne har. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling omkring særlige forhold.. Vi har aflagt tilsyn på 39 botilbud, 2 aflastningstilbud og 2 dagtilbud samt på 44 plejehjem. I følge kontrakten med Aalborg Kommune er det aftalen, at der udelukkende skal rapporteres, såfremt der foreligger kritiske forhold. Det har vi fundet nødvendigt at gøre i 16 tilfælde på Handicapområdet og 6 tilfælde på Ældreområdet. Det skal her bemærkes, at 2 rapporter omhandler forhold, som ligger udenfor ledelsesmæssig indflydelse i de pågældende tilbud. Her bør Forvaltningen være med til at sikre, at der udarbejdes en tids- og handlingsplan. I det følgende beskriver vi resultater og anbefalinger fra dels Handicapområdet og dels Ældreområdet. 1

2 Handicapområdet Det generelle indtryk omhandlende Målgruppe Der er tale om primært døgntilbud til voksne. Enkelte tilbud er rettet mod børn, og andre henvender sig til borgere både under og over 18 år. Dertil kommer 2 dagtilbud målrettet børn. Tilbuddene retter sig således mod borgere, som af forskellige årsager har behov, der udspringer af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, psykiske lidelser, erhvervet hjerneskade, autismespektrumforstyrrelser og ADHD. De respektive tilbud rummer borgere med forskelligartede behov. Set i sammenhæng med ændringer i borgernes behov hen over årene medfører det for flere tilbud visse udfordringer i organiseringen af indsatsen. Det er vores overordnede indtryk, at ledelse og medarbejdere løbende søger at tilpasse ressourcer og kompetencer til de aktuelle borgeres behov. Det er vores indtryk, at der er bevågenhed på, hvorvidt den enkelte borger profiterer af tilbuddet eller har behov, som bedre kan tilgodeses i et andet tilbud. Meget få borgere har tildelt ekstra personaleressourcer og rummes på den måde i det tildelte tilbud. Det er vores opfattelse, at det er væsentligt fortsat løbende at have opmærksomhed på borgere, som har behov, der rækker udover det sædvanlige. Dette for at sikre, at alle borgere trives, får den støtte, som de har behov for og har mulighed for at bevare og udvikle deres kompetencer. Det er vores overordnede vurdering, at borgerne hører til målgruppen i de respektive tilbud Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer fremstår langt de fleste steder indbydende. Overalt gøres bestræbelser på at skabe et miljø, hvor det er muligt både at have et privatliv og et socialt fællesskab. Rammerne fremstår generelt velordnede. Borgernes egen bolig er indrettet efter eget ønske, behov og interesser. Det er vores indtryk, at der er fokus på den enkelte borgers indflydelse på boligens indretning. I det tilfælde, hvor borgeren ikke selv er i stand til at foretage disse valg, søges det gennem indgående kendskab til borgeren og eventuel inddragelse af pårørende at finde en tilfredsstillende løsning. Udendørsfaciliteterne for borgerne er generelt gode med hensyn til tilgængelighed og mulighed for henholdsvis ophold og aktiviteter. I løbet af året er flere tilbud flyttet i nye og tidsvarende rammer. Det er vores indtryk, at flytteprocessen er forløbet godt, har været veltilrettelagt og er foregået på baggrund af nogle velovervejede pædagogiske refleksioner. Borgerne udtrykker tilfredshed med de nye rammer, som giver dem mulighed for mere privatliv og en oplevelse af at bo i egen bolig. Det er vores vurdering, at de nye og mere tidsvarende rammer positivt påvirker borgerne livskvalitet og selvbestemmelse og har en afsmittende effekt på medarbejderne og deres muligheder for at udøve deres faglighed. Det er ligeledes vores erfaring, at beboernes adgang til eget toilet og bad mindsker konfliktniveauet og dermed antallet af magtanvendelser. 2

3 Det er vores indtryk, at samling af flere mindre tilbud har gjort det muligt for flere borgere på eget initiativ at søge samvær med ligesindede, når de magter det. Arrangementer på tværs af afdelinger giver ligeledes muligheder for flere oplevelser. Medarbejdernes muligheder for faglig sparring er ligeledes øget ved samling af flere mindre tilbud. I dagtilbuddene er de fysiske rammer såvel inde som ude indrettet under hensyntagen til borgernes behov. I flere tilbud bør man have opmærksomhed på, hvor og hvordan personfølsomme oplysninger opbevares. Det gælder især oplysninger omkring borgerne i fællesarealer. Derudover har vi oplevet, at døre til medarbejdernes kontorer står åbne, også når der ikke er medarbejdere i nærheden. Uvedkommende kan herved få adgang til oplysninger af personfølsom karakter. Det er vores vurdering, at de fysiske rammer generelt set er velegnede til formålet. Den socialpædagogiske og metodemæssige praksis Det er vores vurdering, at borgerne tilbydes en individuelt tilpasset støtte, vejledning og omsorg, som modsvarer deres behov. Generelt er borgernes dagligdag præget af genkendelighed og forudsigelighed, hvilket for langt de fleste er en forudsætning for at opnå trivsel og tryghed og dermed skabe livskvalitet og udvikling. Strukturen afspejler de respektive målgruppers behov og er tilpasset den enkelte borgers behov. Det pædagogiske arbejde tager afsæt i relevante pædagogiske referencer og metoder. Indsatsen er individualiseret og tager udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. Tilgangen er generelt anerkendende og ressourceforkuserende. Vi konstaterer, at der er opmærksomhed på at inddrage sundhedsfaglige forhold i den samlede indsats. Inddragelse af såvel sundhedsfaglige som pædagogiske metoder er med til at kvalificere helhedsindsatsen. Kommunikationen anses som væsentlig del af indsatsen. Hvor der er behov for det, anvendes forskelige former for visuelle støtteredskaber til at understøtte kommunikationen. Det kan være i form af konkreter, piktogrammer, tegnsprog og tegn-til-tale. I stigende grad anvendes elektroniske hjælpemidler som smartphones og tablets. Opmærksomhed på anvendelse af forskelligartede kommunikationsformer er med til at sikre borgerne en udtryksform, indflydelse på egne valg og redskaber til at indgå i sociale relationer. I takt med stigende brug af det elektroniske medie vil der være behov for at drøfte og udarbejde retningslinjer for brugen heraf med henblik på at sikre den enkelte borgers integritet og etikken i sprogbrugen. Borgerne signalerer og giver udtryk for tilfredshed med forholdene. Generelt oplever de, at de får den hjælp, støtte og vejledning, som de har behov for, og de har et godt forhold til medarbejderne. Det er vores indtryk, at borgerne bliver mødt af engagerede, nærværende og rummelige medarbejdere. Samværet og dialogen mellem medarbejdere og borger er præget af tillid, omsorg og respekt, hvilket danner grundlag for den gode stemning og dermed trivsel for borgerne. Der er bevidsthed om, at omsorg og relationer er væsentlige faktorer i forhold til livskvalitet og udvikling. Det er vores generelle indtryk, at der er et positivt og konstruktivt samarbejde med pårørende. Samarbejdet er individualiseret og tager, hvor det drejer sig om voksne, udgangspunkt i borgerens ønsker, forudsætninger og behov. I tilfælde af udfordringer i samarbejdet inddrages ledelsen og er aktivt deltagende i forhold til at imødegå de opståede udfordringer. For at tilgodese borgernes varierende behov og sikre helhedsindsatsen inddrages relevante eksterne samarbejdspartnere som psykologer, psykiatere, fysio- og ergoterapeuter, misbrugscenter, politi og borgernes egen læge. Derudover inddrages VISO ved behov. Samarbejdet betegnes som konstruktivt og medvirkende til at kunne tilbyde borgerne en nuanceret og kvalificeret tilgang og støtte. 3

4 Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Det er vores generelle vurdering, at medarbejdernes kompetencer modsvarer borgernes behov i de respektive tilbud. Det er fortsat således, at hovedparten af medarbejdere har pædagogisk grunduddannelse. I flere tilbud er medarbejdergruppen tværfagligt sammensat og består af medarbejdere med henholdsvis en pædagogisk grunduddannelse og en sundhedsfaglig uddannelse. Derudover er der medarbejdere med erfaringsbaserede forudsætninger. I mange tilbud inddrages ligeledes studerende i opgaveløsningen. Medarbejderne oplever tværfagligheden som en styrke, der giver anledning til refleksioner i et bredere perspektiv og medvirker til at højne den samlede faglighed. Det er vores indtryk, at medarbejderne i dagligdagen på konstruktiv vis gør brug af hinandens kompetencer, hvilket er med til at sikre borgerne den rette indsats og bidrager til at kvalificere den samlede helhedsindsats. Udover faste medarbejdere inddrages vikarer i opgaveløsningen. I den forbindelse er en grundig introduktion væsentlig for at løse opgaven på den mest hensigtsmæssige måde til gavn for borgerne. Det er vores vurdering, at introduktion til nyansatte, vikarer og studerende gennemgående er orden. I flere tilbud er der en fast procedure for introduktionsforløbet og der er udarbejdet skriftligt materiale. Mundtlig introduktion til opgaveløsningen og følgevagter med erfarne medarbejdere er som oftest en del af forløbet. I enkelte tilbud giver både borgere og medarbejdere udtryk for, at der inddrages mange vikarer i opgaveløsningen. De vikarer, vi taler med, giver generelt udtryk for, at de oplever sig klædt på til at varetage opgaveløsningen. Medarbejderne fremstår fagligt engagerede og generelt er der et godt samarbejde medarbejderne imellem. Samarbejdet er præget af åbenhed og dialog. Ligeledes er der generelt et godt samarbejde med ledelsen. I langt de fleste tilbud er ledelsens forventninger til medarbejderne tydelige samtidig med, at der er en åben dialog omkring opgaveløsning og arbejdsforhold. Ydermere fremstår ledelsen tydelige og retningsgivende for indsatsen. I flere tilbud er medarbejderne organiseret i teams omkring en gruppe borgere. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med denne organisering, som både giver muligheder for faglig refleksion i et bredere perspektiv og godt kendskab til flere borgere. I enkelte tilbud er der udfordringer i kulturen, herunder det generelle samarbejde og forståelsen for vigtigheden af et fælles fagligt ståsted. Nybyggerier, sammenlægning af afdelinger og deraf følgende anderledes sammensætning af medarbejdergrupper har også nogle steder givet udfordringer i kulturen. Det er vores indtryk, at ledelsen de pågældende steder er opmærksomme herpå. I samarbejde med medarbejderne arbejdes med konstruktive tiltag for at imødegå en uhensigtsmæssig udvikling, som uundgåeligt fratager ressourcer fra den ydelse, som borgeren er stillet i udsigt. En fast mødestruktur med løbende personalemøder er med til at sikre informationsniveauet og dialogen både medarbejderne imellem og med ledelsen. Fælles faglig refleksion anses langt de fleste steder for en naturlig del af samarbejdet. I en stor del af tilbuddene indgår supervision som en del af den faglige udvikling og tilrettelægges enten i faste kontinuerlige forløb eller når, der opstår behov for det. Mange steder varetages supervision af en ekstern vejleder. Vi har indtryk af, at der er fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. På baggrund af løbende ændringer i målgruppens behov finder vi, at der til stadighed vil være behov for opmærksomhed på, hvorvidt medarbejdernes kompetencer modsvarer den aktuelle målgruppes behov. Det er vores indtryk, at man bestræber sig på, at samtlige medarbejdere erhverver den samme viden blandt andet gennem fælles temadage og kursusforløb. Det er med til at skabe et fælles fagligt ståsted, fælles forståelse for borgernes behov og dermed en ensartet tilgang til borgerne. Den skriftlige dokumentation 4

5 Der udarbejdes forskellige former for skriftlig dokumentation i de respektive tilbud. Der er tale om delplaner, udviklingsplaner, samværsbeskrivelser, procesbeskrivelser og daglige notater. Det er vores vurdering, at den skriftlige dokumentation generelt er opdateret, fyldestgørende og handlingsanvisende for indsatsen. Gennemgående er der sammenhæng i dokumentationen. I enkelte tilbud kan man med fordel øge detaljeringsgraden, hvilket er med til at sikre ensartethed i opgaveløsningen. I enkelte tilbud bør man være opmærksom på, om de daglige notater afspejler den ønskede faglighed, eller om de i for høj grad får karakter af opremsning af dagens hændelser. I hovedparten af tilbuddene er det elektroniske dokumentationsværktøj EKJ nu fuldt ud implementeret. Hvor det ikke er tilfældet arbejdes på implementeringen. I nogle tilbud anvendes fortsat en intern meddelelsesbog medarbejderne imellem. Der er således notater omkring alle borgere i samme bog. Oplysninger om indsatsen mv. omkring den enkelte borger bør altid holdes adskilt fra oplysninger om andre. Magtanvendelse Generelt er det vores indtryk, at der er en god forståelse af magtbegrebet herunder indgreb i selvbestemmelsesretten. Medarbejderne er bekendte med reglerne om magtanvendelse og proceduren for indberetning heraf. Generelt drøftes indberetninger efterfølgende på personalemøder med sigte på at skabe læring Det er uundgåeligt, at der blandt nogle målgrupper vil opstå situationer, hvor der vil forekomme magtanvendelser. Det er vores indtryk, at der er fokus på den forebyggende indsats og at der arbejdes bevidst på at tilrettelægge den pædagogiske indsats på en måde, som minimerer konfliktniveauet. Det er dog generelt vores opfattelse, at der kontinuerligt vil være behov for at drøfte magtbegrebets mange aspekter herunder indgreb i selvbestemmelsesretten, verbal magt og spørgsmålet om, hvornår der er tale motivation og hvornår, der er tale om utilsigtet magt. Det gælder også for tilbud, hvor magtanvendelser ikke forekommer. Det er vores indtryk, at trusler og vold beboere imellem og mod personale i hovedreglen registreres. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndteringen. Vi har efter aftale udført tilsyn med den mekaniske del af medicinhåndteringen i en række tilbud. Disse tilsyn er udført ved selvstændige besøg og har i flere tilfælde medført, at vi har givet en række anbefalinger på flere forskellige felter gående fra sikkerhed i opbevaringen over mærkning af doseringsæsker til dokumentation i bred forstand. I de øvrige tilbud vil vi selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Om det særlige fokuspunkt I de tilbud, hvor det er relevant, arbejdes der med fokus på den gode forflytning. Der er således udpeget forflytningsvejledere i tilbuddene og medarbejderne er oplært i at udføre forflytninger. Der foreligger forflytningsbeskrivelser. Forflytningsbeskrivelser revideres løbende, ligesom medarbejdernes viden på området justeres. Der er i langt fleste steder de rette hjælpemidler til rådighed og der er godt samarbejde med visitatorerne omkring bevilling af personlige hjælpemidler Den rehabiliterende indsats inddrages naturligt i den daglige pædagogiske indsats og tilpasses borgernes individuelle behov. Hvor det er relevant, samarbejdes der med fysio- og ergoterapeuter med henblik på rehabilitering. 5

6 Det er vores generelle vurdering, at medarbejdernes kompetencer modsvarer borgernes behov. Det er ligeledes vores vurdering, at organiseringen af medarbejderressourcerne i langt de fleste tilfælde er hensigtsmæssig og modsvarer borgernes behov hen over døgnet. Anbefalinger Opmærksomhed på borgere, som har behov, der rækker udover det sædvanlige. Dette for at sikre, at alle borgere trives, får den støtte, som de har behov for og har mulighed for at bevare og udvikle deres kompetencer Der bør løbende være opmærksomhed på, hvorvidt medarbejdersammensætningen modsvarer den aktuelle målgruppes behov. Det gælder også, hvor borgere i takt med at de bliver ældre, får anderledes behov herunder et større plejebehov. Opmærksomhed på, hvor og hvordan personfølsomme oplysninger opbevares. Det gælder især oplysninger om borgerne i fællesarealerne samt åbne døre til medarbejderkontorer. Magtanvendelsesbegrebet bør med jævne og regelmæssige mellemrum drøftes med henblik på at skabe læring, sikre sig, at borgernes selvbestemmelsesret respekteres og forebygge, at konfliktsituationer udvikler sig i uhensigtsmæssig retning. Særligt om Fagcenter for Autisme og ADHD Fælles for tilbuddene i dette Fagcenter er, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i pædagogiske og behandlingsmæssige metoder som TEACCH, neuropædagogik og Marte Meo metoden. Fagcentret har sin egen grunduddannelse, som alle medarbejdere gennemgår. Derudover har flere medarbejdere gennemgået og andre skal afsted på et efteruddannelsesforløb i neuropædagogik. Fælles kurser er med til at sikre ensartethed i opgaveløsningen. Vi konstaterer, at der fortsat i flere tilbud forefindes en fælles meddelelsesbog, som indeholder personfølsomme oplysninger om de enkelte borgere. Dette på trods af, at der de fleste steder er etableret og implementeret individuelle dokumentationsredskaber i et elektronisk system. Det er vores opfattelse, at personfølsomme oplysninger altid bør holdes adskilt, og vi anbefaler, at der hurtigst muligt tages vare på, at personfølsomme oplysninger udelukkende noteres i det elektroniske system. Det er vores indtryk, at der i Centret er en tydelig bevidsthed og ensartethed omkring den pædagogiske retning, som Centret vil være kendetegnet ved. Særligt om Fagcenter for Udviklingshæmmede Den pædagogiske tilgang i dette Fagcenter er præget af den neuropædagogiske tænkning og Marte Meo metoden. Flere tilbud er dette år flyttet i nye rammer, hvilket har givet borgerne større muligheder for at danne sociale relationer på tværs af afdelinger og institutioner. Samtidig har det øget fleksibiliteten i de samlede medarbejderressourcer og skabt muligheder for faglig sparring i et større perspektiv. Særligt om Fagcenter for Særlige Tilbud Her er der tale om borgere med forskellige og mangeartede udfordringer og behov. Den pædagogiske tilgang i dette Fagcenter tager afsæt i diverse relevante pædagogiske referencer og metoder. I alle tilbud i Centret er startet et uddannelsesforløb omkring Kongruens pædagogik, som 6

7 blandt andet omhandler low arousel og stressniveau. Et antal medarbejdere deltager i et længerevarende forløb og skal videreformidle til de øvrige medarbejdere. Kursusforløbet er landsdækkende. Særligt om Fagcenter for Erhvervet hjerneskade og Fysisk handicap Den pædagogiske tilgang i dette Fagcenter tager afsæt i neuropædagogikken, Affolter og Bobath. Her er medarbejdergrupperne i de respektive tilbud tværfagligt sammensat og består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og ergoterapeuter. I flere af tilbuddene er der udfordringer i forhold til kulturen i medarbejdergruppen. Det er vores vurdering, at ledelsen er opmærksom på forholdene og i samarbejde med medarbejderne iværksætter relevante tiltag. Særligt om Fagcenter for Socialpsykiatri I dette center baserer man især indsatsen på en recovery tilgang ofte med kontaktperson og med fokus på borgernes evne til at være så selvhjulpne som muligt. I indeværende år har man flere steder savnet nærvær fra ledelsen i forbindelse med åbning af nye tilbud. Det har medført, at en overordnet leder har skullet dække mange tilbud og dermed skabt utydelighed om, hvem der var den leder, man i dagligdagen refererede til. Enkelte steder er der udfordringer med misbrugende borgere eller disses eksterne kontakter, som til tider skaber uro og utryghed i tilbuddene. Der bør i den forbindelse være fokus på at undgå, at der ind imellem visiteres borgere med behov eller problemstillinger, som ikke kan rummes med de forhåndenværende ressourcer eller målgruppeformuleringer i det enkelte tilbud. 7

8 Ældreområdet Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. I flere af tilbuddene er der enheder, der er målrettet borgere med særlige behov, som udspringer af demenssygdom, misbrug og psykiske lidelser. På flere plejehjem er der også aflastningspladser og enkelte steder ses akutpladser og selvindskrivningspladser. To steder er der tilbud til beboere med misbrug og et plejehjem er målrettet borgere med demenslidelser af særlig karakter. Blandt borgerne i de somatiske enheder er der også nogle, der af forskellige årsager har særlige behov, herunder af særlig somatisk og/eller psykisk karakter. I enkelte tilfælde er der tale om borgere under 65 år. Det er vores indtryk, at der er opmærksomhed på, hvorvidt der er borgere med ganske særlige behov, som bedre ville kunne tilgodeses i et andet tilbud. Samtidig er det vores indtryk, at der gøres en indsats for at tilgodese behovene indenfor de givne rammer. Boligforhold og fysiske rammer Generelt er rammerne indbydende. Der er anlagt haver omkring bygningerne. De indbyder til ophold i sommermånederne. Indendørs er der velegnede fællesarealer med spiseborde og sofaarrangementer ofte ledsaget af nyere og ældre effekter, som gør tilbuddet hjemligt. Borgernes lejligheder er individuelt indrettede efter smag og interesse. I løbet af 2013 er det hensigten, at alle lejligheder forsynes med loftslifte. Overordnet er det vores indtryk, at de fysiske rammer tilgodeser borgernes behov. Der er aktuelt flere ombygninger, som fører med sig, at borgerne må flytte fra deres hjem til et andet plejehjem pga. renovering og omlægning af pladser fra en målgruppe til en anden. Det er vores indtryk, at disse ændringer og midlertidige flytninger gennemføres på en måde som sikrer, at det er til mindst mulig gene for borgerne. Enkelte steder fremstår rammerne slidte og let rodede. Ved anvendelse af opslagstavler bør medarbejderne gøre sig overvejelser omkring, hvor og hvordan de benyttes, således at indholdet er relevant og opdateret. Det gælder både de opslagstavler, der er tilgængelige for borgerne og de, som anvendes af medarbejderne på kontorer. Et enkelt sted har vi rapporteret om uhensigtsmæssige dokumentationsforhold for medarbejderne. Omkring adgangen for besøgene bør der tænkes på, om det er muligt at få kontakt med medarbejderne, når man står ved en låst gadedør. De omsorgsmæssige forhold Overordnet er det vores indtryk, at borgerne får den hjælp og støtte, de har behov for. Det er ligeledes det indtryk, borgerne giver. Der er en god stemning og atmosfære blandt borgere og medarbejdere, og borgerne giver udtryk for, at medarbejderne er imødekommende. På flere plejehjem er der et aktivitetscenter, som borgerne kan benytte til diverse aktiviteter, og ofte kommer der også borgere fra lokalområdet, hvilket medvirker til at skabe liv og give input fra det omgivende lokalsamfund. I andre tilbud er der aktivitetstilbud både i fællesarealerne og udendørs. Det kan være gymnastik, film, strikning, pool, sang, gåture og ture ud af huset. Enkelte steder kommer der en besøgshund med jævne mellemrum, arrangeret gennem Trygfonden. Det vækker glæde hos borgerne. 8

9 Nogle steder er der tilknyttet frivillige, som laver aktiviteter i samarbejde med borgerne og/eller støtter op om arrangementer. Generelt er der et velfungerende samarbejde med pårørende. Der er en løbende kontakt, og ved udfordringer i samarbejdet inddrages ledelsen. Enkelte steder er der etableret pårørendegrupper omkring det at være pårørende til et menneske med en demenslidelse, og på et enkelt plejehjem har de pårørende ønsket et kursus om Marte Meo-metoden. Det er vores vurdering, at information og inddragelse af de pårørende positivt påvirker borgernes livskvalitet og samarbejdet i øvrigt. Flere steder har vi mødt borgere, som har behov, der kan være udfordrende at tilgodese. Det er vores indtryk, at medarbejderne er opmærksomme på at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere, så som læge, demenskoordinatorer, gerontopsykiatrien og VISO. Medarbejderne er åbne for sparring fra andre faggrupper og kan dermed løbende udvikle deres faglighed og bruge den nye viden fremadrettet i samarbejdet med borgerne. Der er vores vurdering, at der på de plejehjem, hvor der er flere målgrupper og deraf forskelligartede behov, bør være opmærksomhed på, om de samlede borgerbehov kan tilgodeses. I den forbindelse også om der i medarbejdergruppen er den fornødne faglige viden tilgængelig. Det er vores indtryk og erfaring, at mere specialiserede tilbud kan øge og udvikle kvaliteten for borgerne. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår overordnet nærværende og engagerede omkring opgaveløsningen og i samværet med borgerne. Her gives generelt udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene, herunder det kollegiale samarbejde og samarbejdet med ledelsen. I enkelte tilbud er der i årets løb tiltrådt nye ledere. Det modtages generelt positivt i tilbuddene, om end medarbejderne ønsker stabilitet i ledelsesfeltet. Et ledelsesskifte kan være med til at bidrage til dynamik i medarbejdergruppen og skabe fornyet faglig udvikling. Enkelte steder giver medarbejderne udtryk for, at der er udfordringer i samarbejdet med ledelsen, hvilket kan påvirke indsatsen i negativ retning. En retningsgivende ledelse medvirker til trivsel blandt medarbejderne og muliggør et kvalificeret tilbud til beboerne. Medarbejderne er hovedsageligt uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, og på plejehjemmene er der en sygeplejerske tilgængelig, enten fast tilknyttet tilbuddet eller med mulighed for tilkald. Der inddrages samarbejdspartnere i det omfang, det er relevant. Det er næsten gennemgående, at medarbejderne organiseret i teams og/eller i grupper. Der afholdes kontinuerligt møder, som bidrager til planlægning og vidensdeling. Ofte deltager sygeplejerske og leder i møderne, hvilket medvirker til at sikre faglighed og ensartethed i tilgangen. Nogle steder tilbydes medarbejderne supervision, hvilket giver mulighed for at reflektere over og udvikle praksis. Medarbejderne deltager løbende i kurser. Der er afholdt mange varierede kurser alt efter efterspørgsel i det enkelte tilbud med afsæt i de aktuelle beboernes behov. Der afholdes løbende sundhedsfaglige kurser, som opkvalificering og derudover er der afholdt diverse temadage og kurser omkring rehabilitering. Det er vores indtryk, at medarbejderne oplever kurserne som et gode i forhold til at vedligeholde og udvikle fagligheden. Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af plejeomsorgsplaner indeholdende døgnrytmeplaner, daglige notater og andet relevant materiale. Generelt fremstår dokumentationen retningsgivende og opdateret. Enkelte steder er der forhold som bør vies opmærksomhed, så som etik i den skriftlige dokumentation, dobbeltdokumentation, kontinuiteten, og at der er overensstemmelse mellem de printede og de elektroniske døgnrytmeplaner. 9

10 Flere steder anvendes der IPADS som redskab i forhold til at dokumentere, Det modtages positivt af medarbejderne og anses som et fleksibelt redskab, der kan reducere arbejdsgange, hvilket kommer borgerne til gode. Vi har enkelte steder henledt opmærksomhed på, hvilke oplysninger, der opbevares hvor, herunder personfølsomme oplysninger, således at de ikke er tilgængelige for uvedkommende. Ligeledes bør andre steder være opmærksomhed på brugen af meddelelsesbøger, som bør indeholde praktiske oplysninger og ikke forhold vedrørende borgerne. Magtanvendelse At der forekommer behov for at bruge magt er uundgåeligt. Der er opmærksomhed på forebyggelse eksempelvis i form af pædagogiske tilgange og godt kendskab til den enkelte borger. Der udarbejdes i flere tilfælde plejeplaner, og man inddrager relevante samarbejdspartnere i det forebyggende arbejde. Generelt er medarbejderne bekendte med reglerne for magtanvendelse og proceduren for indberetning, ligesom balancen mellem omsorgssvigt og magt ofte diskuteres. På enkelte plejehjem er der behov for at genopfriske reglerne omkring magtanvendelsesbegrebet, ligesom det anbefales, at medarbejderne noterer truende og udadreagerende adfærd fra borgerne mod dem selv eller andre borgere. Om det særlige fokuspunkt Der arbejdes der med fokus på den gode forflytning. Der er således forflytningsvejledere, og medarbejderne er oplært i at udføre forflytninger. Der foreligger forflytningsbeskrivelser, som løbende revideres ligesom medarbejdernes viden på området ajourføres. Det er vores vurdering, at medarbejderne er opmærksomme på at gøre forflytningerne til en god og stimulerende oplevelse for borgerne. Vi hører flere eksempler på, at de inddrages i forflytningen og forflytter sig selv, hvilket medvirker til at de kan bevare deres ressourcer og identitet. Der samarbejdes der med fysio- og ergoterapeuter med henblik på rehabilitering. Flere deltager i projektet Styrk livet, hvor borgerne tilbydes screening af deres funktionsevne med henblik på rehabilitering. Som en del af dagligdagen er det vores indtryk, at medarbejderne motiverer borgerne til hjælp til selvhjælp i forbindelse med eksempelvis den daglige pleje, således at de, afhængigt af dagsform og ressourcer, er aktivt inddraget. Herudover er flere borgere aktive i forbindelse med dagligdags aktiviteter så som borddækning og at lægge vasketøj sammen. Ligeledes opfordres de til at deltage i aktiviteter, hvorigennem de stimuleres kognitivt og motorisk. Generelt er det vores vurdering, at medarbejdernes ressourcer over døgnet modsvarer borgernes behov. Enkelte steder giver medarbejderne udtryk for, at der kan være travlt i weekender og om aftenen. Det er vores vurdering, at der over døgnet er forskellige faggrupper repræsenteret eller på anden vis tilgængelige, således at borgerne er sikret en forsvarlig faglig tilgang. Det er vores indtryk og erfaring, at ressourcefordelingen og dermed forståelsen af opgaverne medarbejderne imellem bliver mere nuanceret, hvis medarbejderne arbejder i blandede vagter. Anbefalinger Der bør være opmærksomhed på, hvor og hvordan opslagstavler anvendes, således at indholdet er relevant og opdateret. Det gælder både de opslagstavler, som er tilgængelige for borgerne, og de som anvendes af medarbejderne på kontorer og fællesarealer. Omkring adgangen for besøgene bør der tænkes på, om det er muligt at få kontakt til medarbejderne når man står på gaden ved en låst hoveddør 10

11 der er vores vurdering, at derpå plejehjem hvor der er flere målgrupper og deraf forskelligartede behov, bør være opmærksomhed på, om de samlede borgerbehov tilgodeses, og om der i medarbejdergruppen er den fornødne faglige viden tilgængelig. Det er vores indtryk og erfaring, at mere specialiserede tilbud til eksempelvis borgere med misbrug kan øge og udvikle kvaliteten for beboerne det er vores indtryk og erfaring, at forståelsen af opgaverne medarbejderne imellem bliver større, hvis medarbejderne arbejder i blandede vagter enkelte steder giver medarbejderne udtryk for, at der er udfordringer i samarbejdet med ledelsen, hvilket kan påvirke indsatsen i negativ retning. Der bør være opmærksomhed herpå, da udfordringer af den karakter kan påvirke ydelsen overfor beboerne i forhold til den skriftlige dokumentation er der forhold, som bør vies opmærksomhed, så som etik, dobbeltdokumentation og kontinuiteten, og at der er overensstemmelse mellem de printede og de elektroniske døgnrytmeplaner enkelte steder er der behov for at have opmærksomhed på hvilke oplysninger, der opbevares hvor, herunder de personfølsomme oplysninger. Det bør sikres, at de ikke er tilgængelige for uvedkommende. Ligeledes bør der være opmærksomhed på anvendelse af meddelelsesbøger, som alene bør indeholde praktiske oplysninger og ikke forhold vedrørende borgerne magtanvendelsesbegrebet bør løbende drøftes med henblik på yderligere forebyggelse, ligesom det anbefales at medarbejderne noterer truende og udadreagerende adfærd fra borgerne. Processen Vi har i 2013 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Tilsynene er blevet udført mellem kl og på alle ugens hverdage og i weekender. Vi har tilstræbt at gennemføre tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendte med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker og værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. Hvis ledelsen har været til stede, har de deltaget ved tilsynets start og ved tilbagemeldingen af resultaterne. Hvor det ikke har været muligt, har vi efterfølgende og ved første givne lejlighed givet en mundtlig telefonisk tilbagemelding til lederen. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Andre gange har vi efterfølgende telefonisk kontakte pårørende. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af samarbejdet med ledelsen og medarbejderne på stedet. 11

12 Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med mellem 2 og 8 borgerne i hvert tilbud. Vi har talt med dem såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget flere end 300 borgere, kontaktpersoner til andre borgere end dem vi har talt med og omkring 50 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 100 medarbejdere Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser, helhedsvurderinger, delplaner, udviklingsplaner, samværsbeskrivelser, procesbeskrivelser, indsatsark, strukturplaner, ugeskemaer og daglige notater. Alt sammen materiale med angivelse af målsætninger og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for omkring 250 borgere. Endelig har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 7. april 2014 Aase Møller og Henning Jacobsen 12