Kræftpatientens verden. en undersøgelse af danske kræftpatienters K OMMUNIKATION
|
|
- Anna Maria Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K OMMUNIKATION 1321 Kræftpatientens verden. En stor undersøgelse af danske kræftpatienters behov Bo Andreassen Rix, Anna Thit Johnsen, Cecilia Ravn Jensen & Mogens Grønvold Vi ved forbavsende lidt om, hvordan tidligere kræftpatienter oplever sundhedsvæsenets indsats. Det gælder både indsatsen på sygehus og i almen praksis. Denne undersøgelse viser, hvordan en større gruppe patienter har oplevet sundhedsvæsenet. Undersøgelsen fokuserer især på sygehusoplevelsen, men beskrivelsen giver praktiserende læger et indblik i disse patienters oplevede behov. Artiklen er derfor en vigtig inspirationskilde, når vi i praksis skal overveje, hvor vi kan hjælpe patienten efter end kræftbehandling. BIOGRAFI: Bo Andreassen Rix er chef for dokumentation og udvikling, Patientstøtteafdelingen, Kræftens Bekæmpelse. Anna Thit Johnsen er cand.psych. og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden på Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Cecilia Ravn Jensen er cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold er overlæge ved Forskningsenheden på Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, og lektor ved Københavns Universitet. BO ANDREASSEN RIXS ADRESSE: Patientstøtteafdelingen, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. bar@cancer.dk Cancerincidensen i Danmark er blandt de højeste i Europa (1, 2), og den praktiserende læge må forvente at have ca. 60 patienter i sin praksis, som har fået diagnosen kræft, og som er i et behandlingsforløb, går til kontrol eller har afsluttet kontrollen. Der har hidtil været sparsom viden om, hvorledes danske kræftpatienter oplever patientforløbet, og hvilke behov kræftpatienter selv giver udtryk for. Patientstøtteudvalget i Kræftens Bekæmpelse besluttede derfor at gennemføre en undersøgelse af danske kræftpatienters behov. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge kræftpatienternes vigtigste behov i forskellige faser af sygdomsforløbet, herunder både somatiske, psykologiske og sociale behov. Undersøgelsen skulle desuden give et overblik over udbredelsen af forskellige behov hos forskellige grupper af patienter med henblik på at give bud på, hvorledes kræftpatienters behov bedre kan tilgodeses (3). Undersøgelsen blev gennemført af en forskergruppe under ledelse af lektor, overlæge Mogens Grønvold, Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen omfattede dels en litteraturgennemgang, dels en interviewundersøgelse blandt patienter, pårørende og professionelle og endelig på baggrund heraf en stor spørge-
2 1322 K OMMUNIKATION Variabel Antal % Samlivsstatus Gift/samlevende Skilt/separeret Ugift Enke/enkemand Manglende svar Tabel 1. De deltageres samlivsstatus, erhvervsuddannelse og -status. Erhvervsuddannelse Ingen erhvervsuddannelse Specialarbejder/kort (< 1år) Lærlinge/EFG Kort teoretisk (1-3 år) Længere teoretisk (3+ år) Akademisk Manglende svar Fuldtid Deltid Arbejdsløs Folkepension Førtidspension/efterløn Manglende svar Erhvervsstatus skemaundersøgelse hos et repræsentativt udsnit af danske kræftpatienter. I denne artikel præsenteres hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at give de praktiserende læger viden om, hvorledes kræftpatienter generelt definerer egne behov. Denne viden kan være værdifuld for den praktiserende læge i forbindelse med de ofte hyppige kontakter med kræftpatienten (4). Undersøgelsens materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i 2005 som en spørgeskemaundersøgelse i en tilfældigt udvalgt stikprøve af kræftpatienter, som havde været i kontakt med en sygehusafdeling med diagnosen kræft inden for det sidste år i det tidligere Ringkjøbing Amt, Fyns Amt eller Hovedstadens Sygehusfællesskab. I alt kræftpatienter fik tilsendt et spørgeskema, personer svarede, og svarprocenten var således 68. En frafaldsanalyse viste, at der ikke var store forskelle i deltagelsen for forskellige undergrupper fraset enkelte undergrupper (3). En nærmere beskrivelse af udviklingen af spørgeskemaet, udvælgelsen af stikprøven, analysen mv. er tidligere publiceret (3) og refereres desuden i artiklen»kræftpatienter i konsultationen«i denne udgave af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Deltagernes alder varierede fra 22 år til 95 år med et gennemsnit på 64 år. Ca. 2 / 3 af deltagerne var gift eller samlevende og 35% var folkepensionister (Tabel 1). 64% af deltagerne var kvinder, hvilket kan forklares ved, at prævalensen af personer, der lever med en kræftdiagnose er højere hos kvinder og af, at brystkræft med 33% udgjorde den hyppigste kræftdiagnose blandt deltagerne. Den høje andel af kvinder med brystkræft skyldes formentlig, at kvinder med brystkræft lever længe med deres sygdom og går i langvarig kontrol, hvorfor disse kvinder havde større
3 K OMMUNIKATION 1323 sandsynlighed for at blive udtrukket til undersøgelsen (3). Andre hyppige diagnoser var kræft i mave-tarm-system (11%) og gynækologiske cancere (11%). Ca. 40% af deltagerne havde fået deres diagnose mindre end to år, før de deltog i undersøgelsen. 74% af deltagerne i undersøgelsen havde gennemgået kirurgisk behandling, 43% havde gennemgået strålebehandling, og 37% havde fået kemoterapi. Ca. halvdelen af deltagerne var så langt i forløbet, at de var i kontrol, da de fik spørgeskemaet. Resultater fra undersøgelsen Kræftsygdommens følgevirkninger og påvirkning af livskvalitet 74% af deltagerne i undersøgelsen angav mindst et symptom eller problem som følge af sygdommen og dens behandling. Hyppigst var en generende træthed (42%), fulgt af sjældnere seksuelt samvær (38%) og mindre seksuel lyst (34%). Andre hyppige problemer var angst, nedtrykthed, tørhed i munden, ændret smags- og lugtesans, vægtændringer og paræstesier (Tabel 2). Patienter med lungekræft rapporterede i højere grad træthed, angst og nedtrykthed, mens mænd med prostatakræft i højere grad end andre grupper angav seksuelle problemer. Paræstesier var mest udbredt hos personer med lungekræft, gynækologiske cancere, lymfom og leukæmi. Ændret smags- og lugtesans samt mundtørhed var hyppigst et problem hos patienter med hoved-hals-kræft. Vægttab var hyppigst hos patienter med hovedhals-kræft, kræft i urinveje, mave-tarmog lungekræft, mens vægtøgning var hyppigst hos patienter med brystkræft. 28% af patienterne oplevede i et eller andet omfang, at de savnede rådgivning, støtte og hjælp i forhold til de nævnte symptomer og problemer. 39% af patienterne svarede, at de slet ikke eller i ringe grad havde fået tilbudt den fysiske genoptræning, de havde brug for. Det var især patienter med kræft i urinvejene, lymfom og leukæmi, der var utilfredse med det manglende tilbud om genoptræning. Mange kræftpatienter i undersøgelsen Kræftdiagnose Hoved-hals Mave-tarm Lunge Gynækologisk Prostata Urinveje Bryst Lymfom Hyppigste symptomer Synkebesvær Tørhed i munden Ændret smags- eller lugtesans Vægttab Angst Træthed Nedtrykthed Vægttab Ændret smags- eller lugtesans Vægttab Træthed Seksuelle problemer Angst Seksuelle problemer Inkontinens Seksuelle problemer Inkontinens Vægttab Inkontinens Angst Lymfødem Vægtøgning Træthed Vægttab Ændret smags-eller lugtesans Snurren eller manglende følesans i fingre eller fødder Tabel 2. Hyppige selvrapporterede gener eller symptomer inden for hver kræftdiagnosegruppe.
4 1324 K OMMUNIKATION oplevede forringet livskvalitet. 35% svarede, at de en stor del af tiden eller ofte oplevede forringet livskvalitet, mens 34 % anførte, at de kun havde oplevet dette nogle gange. Det var især patienter med hoved-hals-kræft og lungekræft og fremskreden kræft, der oplevede forringet livskvalitet. 18% havde dog også oplevet forbedret livskvalitet i forbindelse med sygdommen. 22% af kræftpatienterne i undersøgelsen rapporterede, at de en stor del af tiden eller ofte havde en følelse af manglende kontrol. Det var specielt de yngste patienter og patienter med lungekræft, der oplevede dette. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev som en del af undersøgelsen bedt om at svare på et internationalt spørgeskema (EORTC QLQ-C30) til belysning af kræftpatienters selvvurderede helbred i relation til fysiske og psykiske symptomer, funktionsevne og psykosociale forhold. Trods den ovenfor beskrevne forekomst af symptomer, problemer og forringet selvoplevet livskvalitet lå deltagernes selvvurderede helbred overraskende på samme niveau som en gruppe af danske kvinder uden kræft. Kræftpatienterne i undersøgelsen havde dog i forhold til sammenligningsgruppen et let nedsat fysisk funktionsniveau og en noget nedsat arbejdsevne. I forhold til symptomer som træthed, åndenød og manglende appetit lå kræftpatienterne også højere end sammenligningsgruppen. KRÆFTPATIENTERS OPLEVELSE AF KONTAKT, INFORMATION OG KOMMUNIKATION 27% af deltagerne i undersøgelsen fandt, at der gik for lang tid fra den første mistanke om kræft, til diagnosen blev stillet. Utilfredsheden var størst hos patienter med kræft i urinvejene og lymfom. Diagnosen blev langt hyppigst overbragt af en hospitalslæge (84%), men diagnosen blev også i nogle tilfælde overbragt af den praktiserende læge (9%). Hos 9% blev diagnosen overbragt pr. telefon, og hos 3% pr. brev. Blandt kvinder med gynækologisk cancer angav henholdsvis 5% og 26%, at de havde fået diagnosen pr. brev eller ved telefonsamtale, mens 9% af patienter med urinvejskræft havde fået diagnosen pr. brev. Langt størstedelen af patienterne udtrykte tilfredshed med den måde, diagnosen blev overbragt på, men 12% var utilfredse, og dette gjaldt især patienter med kræft i urinvejene, lymfom og gynækologisk kræft. I forhold til kommunikation med lægerne på de behandlende afdelinger fandt 40% af patienterne i undersøgelsen, at lægerne altid var gode til at kommunikere, 48% fandt, at lægerne for det meste var gode til at kommunikere, mens 8% fandt, at lægerne kun nogle gange eller aldrig var gode til at kommunikere. De tilsvarende svarprocenter på spørgsmålet om, hvorvidt lægerne brugte et forståeligt sprog, var 53%, 42% og 4%, ligesom svarprocenterne på spørgsmålet om, hvorvidt læger havde været gode til at lytte, var 50% altid, 40% for det meste og 8% kun nogle gange/aldrig. 5% af patienterne havde oplevet, at en læge havde kritiseret en anden læge, som havde været involveret i behandlingen. De yngste patienter og de højst uddannede var mest utilfredse med lægernes kommunikation, og ca. hver femte i aldersgruppen år mente, at lægerne var dårlige til at kommunikere og lytte.
5 K OMMUNIKATION 1325 Foto: Kræftens Bekæmpelse. Rådgivning for kræftramte. Vejledning og rådgivning i forbindelse med diagnose og behandling 23% af deltagerne i undersøgelsen anførte, at de i høj grad eller nogen grad savnede vejledning, rådgivning, støtte eller hjælp i forbindelse med, at de fik kræftdiagnosen. Det var generelt de yngste og mest veluddannede, der efterlyste mere rådgivning, idet 28% savnede dette i høj eller nogen grad. Blandt de forskellige diagnosegrupper efterlyste især patienter med hoved-hals-kræft, gynækologiske cancere og lymfomer mere rådgivning og støtte i forbindelse med, at de fik kræftdiagnosen. Såvel i ventetiden til behandling som i selve behandlingsperioden fandt 15% af kræftpatienterne, at de i høj grad eller nogen grad savnede rådgivning, vejledning og støtte, og igen var det de yngste og højest uddannede, der var mest utilfredse. I ventetiden til behandling var det patienter med urinvejskræft og gynækologisk cancer, som var mest utilfredse, mens patienter med lymfom, hoved-halskræft og brystkræft var mest utilfredse under behandlingsforløbet. Omsorg og psykosocial støtte i forbindelse med patientforløbet Deltagerne i undersøgelsen besvarede en række spørgsmål, der skulle belyse, i hvilket omfang sygehuspersonalet udviste interesse for patienten som individ og tilbød patienten omsorg og støtte på det psykosociale område (Tabel 3). 16% fandt, at sygehuset slet ikke eller i ringe grad støttede patienten psykisk, mens 28% oplevede dette i nogen grad og 36% i høj grad. Ligeledes angav 16%, at de kun nogle gange eller sjældent/aldrig blev set som et individ og ikke bare som»en i rækken«. 33% svarede, at de for det meste blev set som et individ og 46% svarede, at de altid blev set som et individ. 14% oplevede i ringe grad eller slet ikke og 19% i nogen grad, at personalet udviste tilstrækkelig interesse for patientens eventuelle overvejelser om liv og død. Det var de yngre patienter, der hyppigst svarede negativt på spørgsmålene
6 1326 K OMMUNIKATION Føler du, at personalet på sygehuset/ sygehusene har udvist interesse for, hvordan du har haft det? Føler du, at personalet har udvist tilstrækkelig interesse for dine eventuelle overvejelser om liv og død i forbindelse med det at være eller have været syg? Føler du, at du på sygehuset/ sygehusene er blevet set som et individ, og ikke bare som»en i rækken«? Føler du, at sygehuspersonalet har taget dine ønsker og holdninger alvorligt? Har personalet på sygehuset/ sygehusene støttet dig psykisk? Hvordan vil du vurdere den menneskelige omsorg, du har modtaget på sygehuset/sygehusene under din sygdom? Føler du, at personalet har overskredet dine grænser eller er gået for tæt på i deres forsøg på at hjælpe dig? Problem Ikke optimalt Optimalt Ikke relevant Tabel 3. Omsorg og psykosocial støtte fra sygehuspersonalet. Procentvis fordeling af svar. Rød angiver andel af svar, hvor patienten oplever et problem og f.eks. svarer»aldrig«eller»kun nogle gange«. Gul angiver andel af ikke optimale svar, f.eks.»i nogen grad«og»for det meste«. Grøn angiver optimale svar, f.eks.»altid«. Hvid angiver»ikke relevant«. om psykosocial støtte, og fordelt på diagnosegrupper var det især patienter med kræft i urinvejene. Omsorg, psykosocial støtte og hjælp efter behandlingen Efter behandlingsforløbet savnede 10% af de adspurgte patienter rådgivning og støtte, hjælpemidler eller andet for at komme tilbage til hverdagen. Igen var det de yngre og mest veluddannede, der var mest utilfredse. Således savnede 20% af de årige mere rådgivning og støtte i høj eller nogen grad. Kræftpatienterne savnede en række konkrete støtte- og hjælpemuligheder. Eksempelvis fandt 23% af de adspurgte, at de havde fået en utilstrækkelig eller delvist utilstrækkelig information om, hvor de kunne få hjælp ud over på sygehuset, f.eks. information om patientforeningerne, og 12% savnede hjælp eller rådgivning til at håndtere økonomiske konsekvenser af sygdommen. 29% af deltagerne i undersøgelsen oplyste, at de havde haft behov for at tale med en psykolog, og af disse anførte 61%, at de ikke havde fået tilbudt psykolog-
7 K OMMUNIKATION 1327 samtale. Ca. en femtedel af de adspurgte oplyste, at kræftsygdommen havde givet anledning til åndelige eller religiøse overvejelser, og af disse angav 18%, at de havde savnet rådgivning og støtte i forhold til disse overvejelser. En fjerdedel af patienterne oplyste, at de havde behov for praktisk hjælp i hjemmet, f.eks. hjemmehjælp, og ud af disse svarede 28%, at de i ringe grad eller slet ikke havde fået den praktiske hjælp, de havde brug for, mens 27% svarede, at de i nogen grad havde fået den hjælp, de havde brug for. Det var især kvinder med brystkræft, der efterlyste mere hjælp. Ca. en tredjedel af kræftpatienterne anførte, at de havde behov for at snakke med andre patienter i samme situation. Blandt patienter med dette behov oplevede 35%, at behovet i ringe grad eller slet ikke blev dækket, mens 34% følte, at det i nogen grad blev dækket. Det var især de ældste patienter, der ikke følte, at behovet for at snakke med andre patienter blev dækket. Familie og netværk Langt den største andel af de deltagende kræftpatienter i undersøgelsen følte, at de havde fået tilstrækkelig støtte fra familie og venner i forhold til sygdomsforløb og behandling. Således oplyste 78%, at de i høj grad og 14% at de i nogen grad havde fået denne støtte. Imidlertid savnede 10% af patienterne i høj eller nogen grad og 9% i mindre grad støtte eller vejledning til at fortælle pårørende om sygdommen. Det var især de yngre patienter og patienter med gynækologisk kræft, der efterlyste denne vejledning. Tilsvarende savnede godt 17% generelt vejledning, rådgivning, støtte og hjælp i forhold til de pårørende. Kræftpatienterne i undersøgelsen var i vid udstrækning ikke tilfredse med sygehuspersonalets interesse for familien og de pårørende. Således anførte 34%, at sygehuspersonalet i ringe grad eller slet ikke viste tilstrækkelig interesse for, hvorledes de pårørende havde det, mens 24% svarede, at sygehuspersonalet i nogen grad viste tilstrækkelig interesse. Et ikke ubetydeligt antal kræftpatienter (24%) oplevede, at andre mennesker i høj eller nogen grad havde forkerte forestillinger om patientens sygdom og dens konsekvenser. Særligt belastede grupper Samlet set tegner undersøgelsen et billede af, hvilke grupper af kræftpatienter der er mest belastede af deres sygdom og har de største behov. Selv om behov og problemstillinger varierede mellem sygdomsgrupper mv., tegner undersøgelsen et billede af, at de kræftpatienter, der er mest utilfredse med sundhedsvæsenets ydelser, er de yngre, kvinder, skilte/separerede, de højtuddannede og de arbejdsløse. Patienter med fremskreden kræft synes også at være mest utilfredse. Mest tilfredse er de ældre og folkepensionister. Perspektiver af undersøgelsen. Hvad har kræftpatienter brug for? Undersøgelsen giver det første repræsentative og samlede indblik i danske kræftpatienters egne oplevelser af problemer og behov. Generelt er danske patienter tilfredse med sundhedsvæsenets ydelser (5), og blandt kræftpatienterne i denne undersø-
8 1328 K OMMUNIKATION Antal Kategori spørgsmål i kategorien Problem Ikke optimalt Optimalt Diagnose 4 35% 28% 37% Behandling 5 32% 27% 41% Følgevirkninger, genoptræning, rehabilitering 3 45% 17% 38% Symptomer og problemer 13 74% 21% 5% Kommunikation 8 24% 54% 22% Omsorg og psykosocial støtte fra sygehuspersonalet 7 31% 41% 28% Andre muligheder for støtte og hjælp 8 53% 18% 29% Støtte til pårørende, familie og netværk 3 41% 23% 36% Problemer i forhold til pårørende, familie, netværk 6 33% 27% 40% Hvordan patienterne har haft det 3 58% 27% 15% Tabel 4. Andelen af deltagere i procent, der har mindst et rødt svar, mindst et gult svar og ingen røde svar, eller mindst et grønt svar og ingen røde eller gule svar i en svarkategori. Forklaring på farvekode fremgår af Tabel 3. gelse angav 93% af patienterne, at behandlingen bestemt eller i store træk var af højest mulig kvalitet. Hvis man imidlertid spørger direkte ind til en række temaer i behandlingsforløbet, oplever mellem en fjerdel og halvdelen af kræftpatienterne, at der for mindst et af spørgsmålene var problemer vedrørende opfyldelsen af deres behov (Tabel 4). En del af de identificerede problemer og behov opstår som følge af kræftsygdommen og dens eftervirkninger. Men der er en stor del af problemerne og behovene, der opstår, fordi sundhedsvæsenet ikke lever op til patienternes forventning om vejledning, rådgivning og psykosocial støtte. Flertallet af patienter oplyste at have haft et eller flere symptomer eller følgevirkninger af enten somatisk eller psykologisk art, f.eks. træthed, seksuelle problemer, angst, mv. Ca. en tredjedel af patienterne efterlyste rådgivning, vejledning og støtte i forhold til disse problemstillinger, og en del af patienterne efterlyste generelt støtte og vejledning i forbindelse med diagnosen, i ventetiden til behandling og efter behandlingsforløbet. Den praktiserende læge kan i kraft af sin rolle som patientens primære sundhedsprofessionelle spille en væsentlig rolle i denne rådgivning (4). En hollandsk undersøgelse tyder på, at kræftpatienter gerne vil diskutere psykosociale problemstillinger med en læge, men at en del af patienterne foretrækker, at det er lægen, der tager initiativet til at tale om disse problemstillinger (6). Den praktiserende læge bør derfor komme ind på disse problemstillinger i samtalen med patienten for at være sikker på at imødekomme kræftpatientens behov for rådgivning og vejledning. Det var de yngste og de bedst uddannede i denne undersøgelse af dan-
9 K OMMUNIKATION 1329 ske kræftpatienters behov, der var mest utilfredse med vejledning, rådgivning og hjælp. En undersøgelse af denne type kan ikke afgøre, om disse forskelle skyldes forskelle i omfanget af behov, eller at nogle grupper i befolkningen stiller større krav og i højere grad udtrykker utilfredshed. Den praktiserende læge bør derfor være opmærksom på at diskutere de beskrevne psykosociale og andre relevante problemstillinger med alle kræftpatienter. En del af de danske kræftpatienter oplever, at de ikke får tilstrækkelig psykisk støtte, eller at de bliver behandlet som et individ i det danske sundhedsvæsen. Ligeledes angiver kun godt halvdelen af patienterne, at lægerne på sygehuset er gode til at kommunikere og taler et forståeligt sprog. En dansk undersøgelse blandt patienter på en onkologisk afdeling viste, at patientens tilfredshed med lægekonsultationen i afdelingen var relateret til patientens oplevelse af, i hvor høj grad lægen var lyttende og spurgte ind til patientens tanker og følelser. Hvis patienten oplevede, at lægen var lyttende og interesseret i patientens tanker og følelser, oplevede patienten en reduktion i angst og tristhed, og patienten fik en øget tro på selv at kunne håndtere problemer i relation til sygdom og behandling (7). Lægers involvering i patienten i form af lytten, spørgsmål om følelser og tanker i relation til kræftsygdommen mv. synes således at have væsentlig betydning for patientens velbefindende og evne til at håndtere egen situation. Ca. 40% af kræftpatienterne i undersøgelsen fik ikke tilbudt den genoptræning, de havde brug for. Den generelle genoptræning er en kommunal opgave, og den praktiserende læge kan via sin kontakt til de relevante kommunale instanser være med til at sikre, at kræftpatienter får de fornødne genoptræningstilbud (4). Godt en fjerdedel af patienterne efterlyste information om andre støttemuligheder, f.eks. om patientforeninger. En del patienter, og i særlig grad ældre patienter, angav desuden, at de ikke fik dækket behovet for at have kontakt til andre patienter med samme diagnose. I den forbindelse kan det være relevant at henvise til f.eks. Kræftens Bekæmpelses støttemuligheder, som er beskrevet i denne udgave af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. I Kræftens Bekæmpelses rådgivninger gives eksempelvis vejledning i at tale med pårørende om kræft, som efterlyses af flere af kræftpatienterne i undersøgelsen. Desuden tilbyder kræftrådgivningerne rådgivning i grupper, hvor det er muligt at udveksle erfaringer med andre kræftpatienter. Undersøgelsen af danske kræftpatienters behov påpeger en række problemer og uopfyldte behov, som må forventes at være gældende generelt for kræftpatienter i Danmark. Afdækningen af disse behov åbner mulighed for målrettet at udvikle og forbedre tilbudene til kræftkræftpatienter, så deres behov bedre kan tilgodeses. Den praktiserende læge kan i kraft af sin nære patientrelation være med til at sikre, at kræftpatientens behov tilgodeses gennem relevant vejledning og rådgivning og eventuelt henvisning til kommunal genoptræning og rådgivning ved andre relevante instanser, f.eks. Kræftens Bekæmpelse. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.
10 1330 LITTERATUR Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. Kræft i Danmark. En opslagsbog. Kræftens Bekæmpelse, FADL s Forlag, Grønvold M, Pedersen C, Jensen CR, Faber MT, Johnsen AT. Kræftpatientens Verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for. Kræftens Bekæmpelse, 2006 (kan downloades fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside). 4. Drachmann TT, Mortensen BN, Olesen F. Rehabilitering efter kræftbehandling i almen medicinsk perspektiv. Ugeskr Læger 2002; 164: Gyntelberg F, Suadicani P, Rix BA, Skov P, Nielsen PE, Juhl E. Quality of hospital care evaluated by Danish nurses and doctors based on experience from their own or a close family member s hospitalization. Dan Med Bull 2006; 53: Detmar SB, Aaronson NK, Wever LDV, Muller M, Schornagel JH. How are you feeling? Who wants to know? Patients and oncologists preferences for discussing health-related quality-of-life issues. J Clin Oncol 2000; 18: Zachariae R, Pedersen CG, Jensen AB, Ehrnrooth E, Rossen PB, von der Maase H. Association of perceived physician communication style with patient satisfaction, distress, cancer-related self-efficacy, and perceived control over the disease. B J Cancer 2003; 88:
Kræftpatientens verden
Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for - resultater, vurderinger og forslag Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling H:S/Bispebjerg Hospital Forord Med
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs merepatientstøttearbejde og samarbejdsmuligheder med almen praksis
C ANCER 1311 Kræftens Bekæmpelses patientstøttearbejde og samarbejdsmuligheder med almen praksis Bo Andreassen Rix Denne artikel beskriver aktiviteten i Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre og den brede
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs merePårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Frankfurt
Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereKræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for
Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for Mogens Grønvold, Camilla Pedersen, Cecilia Ravn Jensen, Mette Tuxen Faber, Anna
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Kina
Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereKræftpatienter i konsultationen
C ANCER 1299 Kræftpatienter i konsultationen Louise Hyldborg Lundstrøm, Anna Thit Johnsen, Bo Andreassen Rix, Julie Damgaard Nielsen & Mogens Grønvold Denne artikel beskriver en større gruppe kræftpatienters
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs merePatientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Kræftpatienters oplevelser i den
Læs mereMænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereEvaluering af Hejmdal
Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Evaluering af Hejmdal - Udvikling i brugernes profil - Brugerundersøgelse - Samarbejde med onkologisk afdeling Dokumentation og Udvikling Oktober 2011
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereAnker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereSecond opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereUndersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre
Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Sygdomsspecifikke analyser
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Sygdomsspecifikke analyser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Sygdomsspecifikke analyser Kræftens Bekæmpelse Dokumentation & Kvalitet Strandboulevarden
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs mereSpørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox
Spørgeskema En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft Foto: Colourbox Tak, fordi du tager dig tid til at besvare skemaet Sådan udfylder du skemaet: Hvis du går i stå ved enkelte
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Regionsopdelte analyser
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Regionsopdelte analyser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Regionsopdelte analyser Kræftens Bekæmpelse Dokumentation & Kvalitet Strandboulevarden
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereLandsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser
Landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser En spørgeskemaundersøgelse blandt 19.455 kræftpatienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.
Læs mereKræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen
Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereSpørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse
Kvalitet & Patientsrhed Kræftens Kræftens Bekæmpelse Spørgeskema Kræftens Bekæmpelse En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling Sådan udfylder du skemaet Det tager ca.
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereProstatakræftforeningen
Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at
Læs mereHvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereHJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013
HJERNETUMORFORENINGEN Vi arbejder målrettet for At patienter med hjernetumorer og deres pårørende har mulighed for at udveksle erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation - Afholdt 11 temamøder
Læs mereDanskerne om livet med sygdom og død
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mere