Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet"

Transkript

1 Fysisk aktivitet 19 n Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarm og psykiske sygdomme samt overvægt. n En 25-årig, der er og vedbliver med at være fysisk aktiv, forventes at leve 5-6 år længere end en 25-årig fysisk inaktiv. n Fysisk inaktive forventes at få 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. n 27 % af voksne danskere angiver at være moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, og 13 % angiver at være fysisk inaktive. n Mænd og kvinder er i lige stort omfang fysisk inaktive. Med stigende alder bliver der flere og flere fysisk inaktive. Jo lavere uddannelsesniveau desto flere fysisk inaktive. n Andelen af moderat til hårdt fysisk aktive er steget siden n Der er i de seneste år taget en række lokale og centrale initiativer til fremme af fysisk aktivitet i befolkningen. 235 Menneskets krop er bygget til bevægelse. Skeletmuskulaturen udgør ca. 40 % af kropsvægten, og omkring 80 % af det centrale nervesystem er direkte eller indirekte involveret i kontrollen af bevægelser (1). Igennem hele udviklingshistorien har fysisk aktivitet været en forudsætning for at kunne opretholde livet, men inden for de seneste generationer har vores livsstil ændret sig drastisk i retning af en mere og mere inaktiv livsstil. Den teknologiske udvikling har betydet, at mængden af fysisk anstrengende jobs er reduceret, og vi transporterer os i bil frem for på cykel eller til fods. Historisk er det en helt ny situation, hvor majoriteten i det moderne velstandssamfund kan leve en tilværelse, uden at det er nødvendigt at være fysisk aktiv i hverdagen. Fysisk aktivitet Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Begrebet motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet (f.eks. havearbejde, gå op og ned af trapper, cykling til og fra arbejde) og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning (planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende) (2). I dette kapitel bruges begreberne fysisk aktivitet og motion synonymt. De fleste mennesker oplever spontan glæde og psykisk velbefindende ved at bevæge sig. Det kan ske ved at være ude i naturen, ved den daglige cykeltur eller ved den ugentlige motionsaften. Mange former for motion er forbundet med socialt samvær, som også er en væsentlig begrundelse for at være fysisk aktiv glæden ved at møde venner og kammerater, glæden ved snakken i omklædningsrummet og glæden ved at være en del af et fællesskab. Fysisk aktivitet giver både børn og voksne mulighed for at lege, for at bruge kroppen på en anden måde og for at udforske nye vinkler og muligheder. Fysisk aktivitet medfører således ikke blot fysiske men også psykiske og sociale gevinster i form af f.eks. øget energi, selvværd og social kompetence. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Fysisk aktivitet Kapitel Fysisk aktivitet og kondition I forbindelse med fysisk aktivitet og sundhed skelnes der mellem to slags kondition: Kredsløbskonditionen (aerob fitness) og stofskiftekonditionen (metabolisk fitness). Kredsløbskonditionen måles ved konditallet (den maksimale iltoptagelse) og vedrører hjertets pumpefunktion, evnen til at transportere ilt rundt til kroppens væv og hjertefrekvensen. Kredsløbskonditionen styrkes ved træning af de store muskelgrupper (arme og ben) og ved træning af høj intensitet. Jo højere intensitet desto større forbedring af kredsløbskonditionen. Træning af aerob fitness skal indeholde hård fysisk aktivitet 2-3 gange om ugen. Stofskiftekonditionen er udtryk for, hvor effektive musklerne er til at regulere fedtstofskiftet, kulhydratstofskiftet og proteinstofskiftet. Selv træning ved lav intensitet forbedrer blodets fedtsammensætning, men træningen skal gennemføres med høj hyppighed. Stofskiftekonditionen forbedres bedst ved daglig aktivitet i form af en rask gåtur, gang på trapper eller lignende. Også flere kortvarige fysiske aktiviteter i løbet af dagen kan tilsammen have en positiv virkning på den metaboliske fitness. Anbefalinger vedr. fysisk aktivitet De officielle internationale og danske anbefalinger vedr. fysisk aktivitet har i mange år været, at voksne skal være fysisk aktive mindst fire timer om ugen. I 1999 blev anbefalingerne imidlertid ændret til 30 minutter om dagen, bl.a. på grundlag af dokumentationen fra U.S. Department of Health and Human Services (3). Baggrunden for ændringen var forskning, der dels viste, at nogle af de positive fysiologiske ændringer ved fysisk træning er kortvarige og aftager i løbet af 2-3 dage, dels at der også fremkommer sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet, når den stykkes sammen i løbet af en dag, samt at den fysiske aktivitet ikke behøver at være hård for at have en positiv effekt men godt kan foregå uden overdreven anstrengelse, i fritiden eller på arbejdet (se boks). De centrale elementer i anbefalingen er således intensitet, varighed og regelmæssighed. I Danmark gives i dag samme anbefaling som i EU og USA, om end Sundhedsstyrelsen flere gange har modificeret anbefalingen, både i relation til spørgsmålet om anbefalingen alene omfatter fysisk aktivitet i fritiden eller om den både inkluderer aktiviteter under arbejde og i fritid og til spørgsmålet om den fysiske aktivitets intensitet (4). Energiforbruget ved fysisk aktivitet måles som kilokalorier (kcal) pr. minut. Der er lidt varierende oplysninger om hvor Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger Voksne: Børn og unge: Alle voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet *), helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller tre gange 10 minutter i løbet af dagen. Alle børn og unge bør være fysisk aktive med mindst moderat intensitet *) i 60 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Dette kan sikres i træningsprogrammer eller anden aktivitet med høj intensitet **) af minutters varighed. *) Fysisk aktivitet af moderat intensitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens f.eks. cykle eller gå til og fra arbejde, havearbejde, gå op og ned ad trapper, jogge og forskellige former for motionsidræt. **) Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning eller anden fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen i minutter for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Pulsen skal stige, så man føler sig forpustet og har svært ved at gennemføre en samtale. Eksempler er svømning, løb, styrketræning, boldspil m.m. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 19 Fysisk aktivitet mange kcal, der skal forbruges i løbet af de anbefalede 30 minutters daglige fysiske aktivitet for at opnå en positiv virkning på kroppen. Således anbefaler U.S. Department of Health and Human Services 150 kcal pr. dag, svarende til ca kcal pr. uge (3). I den danske håndbog om fysisk aktivitet angives en energiomsætning på kcal pr. dag for at opnå en sundhedsmæssig effekt af fysisk aktivitet (1). Tabel 19.1 viser energiforbruget ved forskelige former for fysisk aktivitet (5). En person, som vejer kg, bruger eksempelvis 150 kcal pr. 30 minutters let gymnastik og fra 300 til 500 kcal ved motionsløb afhængig af hastigheden (fra 9 til 13 km/time). En god tommelfingerregel er, at når man har gået eller løbet en km, har man brugt ligeså mange kcal, som man selv vejer (6). Vejer man 50 kg, forbrænder man altså 50 kcal, hvad enten man går eller løber en km; vejer man 100 kg, forbrænder man det dobbelte. Tabel Energiforbrug ved forskellige former for fysisk aktivitet. Aktivitet Let Kilde: Skive, Energiforbrug i kilokalorier pr. 30 minutters aktivitet Gang, rolig 90 Husligt arbejde, moderat indsats 120 Gymnastik, let 150 Almindelig havearbejde 150 Svømning, rolig 150 Middel Cykling, rolig 180 Græsslåning, uden motor 195 Cykling, moderat 210 Jogging/gang i kombination 225 Højt Motionsløb Cykling, hurtig 375 Løb, 7,5 km i timen 300 Løb, 12 km i timen 510 Fysisk inaktivitet som risikofaktor Mange forskningsresultater peger på, at fysisk inaktivitet øger risikoen for sygdom og tidlig død. Det totale antal årlige dødsfald i Danmark relateret til inaktivitet skønnes at være ca , svarende til 7-8 % af alle dødsfald. Disse dødsfald giver årligt anledning til ca tabte leveår og et tab i middellevetiden på 9-10 måneder. Overdødeligheden blandt fysisk inaktive i forhold til fysisk aktive og moderat fysisk aktive under ét ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper (tabel 19.2). De relative risici varierer mellem 1,4 og 2,0 (7). Tabel Overdødelighed (relativ risici) blandt inaktive i forhold til fysisk aktive og moderat aktive under ét. Kilde: Juel et al, Restlevetiden for 25-årige, der er og vedbliver med at være fysisk aktive, forventes at være 5-6 år længere end for 25- årige, der er og vedbliver med at være fysisk inaktive. Fysisk inaktive må desuden forvente at få 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. Tilsvarende resultater er fundet i Østerbroundersøgelsen. Her blev det vist, at årige mænd og kvinder, der er fysisk aktive i 2-4 timer om ugen, lever 3-5 år længere end de, der kun bevæger sig under to timer. Hvis disse fysisk inaktive begynder at bevæge sig, øger de levelængden, også hvis de er relativt gamle (8). Fysisk inaktivitet er årligt relateret til hospitalsindlæggelser, 2,6 mio. kontakter til alment praktiserende læge, 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet og næsten førtidspensioner om året (7). Hjerte-kar-sygdom Mænd Kvinder år 1,6 2, år 1,6 1,5 75 år 1,8 1,4 237 En række studier har vist sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og hjerte-kar-sygdom (1). Ligeledes er det vist, at ændringer i fysisk aktivitetsniveau har en positiv effekt Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Fysisk aktivitet Kapitel på hjerte-kar-dødeligheden. En undersøgelse af ca sygeplejersker i alderen år, der ved undersøgelsens start var uden hjertesygdom, viste allerede ved 2,5 timers gang pr. uge en vis reduktion i relativ risiko for hjertesygdom. Risikoen faldt yderligere med 40 % ved 10 timers gang om ugen (9). Danske befolkningsundersøgelser viser ligeledes klar sammenhæng mellem ændringer i fysisk aktivitetsniveau og risiko for hjerte-kar-sygdom (10). I undersøgelserne anvendtes en 4-trins skala til at klassificere ændringer i aktivitetsniveauet i fritiden over en 8-årig observationsperiode. De som formindskede deres fysiske aktivitetsniveau med en eller to grader, havde en klart forhøjet relativ risiko, mens de, der øgede aktivitetsniveauet, havde en formindsket relativ risiko (figur 19.1). Både mænd og kvinder, der regelmæssigt har dyrket motion i mindst fem år, har signifikant lavere dødelighed af både iskæmisk hjertesygdom (åreforkalknings-hjertesygdom) og af kræft. De, der kun var fysisk aktive i mindre end to timer om ugen, levede 5-7 år kortere end de fysisk aktive (11). Figur Betydningen af forandringer i fysisk aktivitet for incidensen af hjerte-kar-sygdom. Relativ risiko 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2 op 1 op uændret 1 ned 2 ned Kilde: Kjær et al, Ugeskr Læger Ændring i fysisk aktivitetsniveau Type 2-diabetes, overvægt og fedme Mangel på muskelaktivitet resulterer i nedsat insulinfølsomhed og forringet sukkeromsætning. Nedsat insulinfølsomhed resulterer i nedsat funktion af karvæggen med ledsagende forhøjelse af blodtrykket og forstyrrelser i blodets fedtindhold (dyslipidæmi) det metaboliske syndrom. Disse ændringer er forstadier til type 2-diabetes. Figur 19.2 viser sammenhængen mellem incidensen af type 2-diabetes, fysisk aktivitetsniveau og vægt. Uanset vægt falder incidensen af type 2-diabetes tydeligt med stigende fysisk aktivitetsniveau. Risikoen for type 2-diabetes er stort set ens for overvægtige med højt fysisk aktivitetsniveau og normalvægtige med lavt fysisk aktivitetsniveau (12). Figur Incidens af type 2-diabetes blandt normalvægtige og overvægtige med forskelligt aerob fitness. Lav aerob fitness Høj aerob fitness Rate pr person-år 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kilde: Wei et al, Ann Intern Med Moderat aerob fitness BMI 27 BMI < 27 Betydningen af bevægeapparatet Det har længe været kendt, at styrketræning øger muskelvolumen og muskelstyrke og omvendt at inaktivitet fører til mindsket volumen og styrke. Fysisk inaktivitet resulterer ikke kun i slappere muskler, men også i øget risiko for sygdomme i bevægeapparatet i form af ryglidelser, forringet ledfunktion og øget risiko for udvikling af slidgigt dog kan overdreven træningsbelastning også medføre slidgigt. Fysisk inaktivitet, især i barndom, ungdom og yngre voksenalder, medfører endvidere svækket knoglestruktur og mindre mineralindhold og anses i dag for en af de vigtigste årsager til knogleskørhed (se kapitel 7 om osteoporose). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 19 Fysisk aktivitet Andre sygdomme I de senere år er der fremkommet forskningsresultater, der viser betydningen af fysisk aktivitet på andre sygdomme. Det gælder f.eks. visse kræftformer, især tyktarmskræft og brystkræft (se kapitel 6). KOL og astma (kronisk obstruktiv lungesygdom) (se kapitel 9 og 10) kan ikke forebygges ved fysisk aktivitet, men det er i høj grad muligt at forbedre funktionsevne og livskvalitet ved allerede eksisterende sygdom. Der foreligger endnu ikke så mange forskningsresultater, når det gælder fysisk aktivitet og psykisk sygdom. Det er vist, at lettere og middelsvære depressioner i et vist omfang både kan forebygges og behandles ved fysisk træning. En canadisk befolkningsundersøgelse viser, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme (13). Fysisk inaktivitet og ældre Ældre mennesker har ofte nedsat kondition og forringet muskelstyrke. Reduktionen er næppe naturgiven men skal snarere ses i sammenhæng med et generelt nedsat aktivitetsniveau. Det er dokumenteret, at det er muligt at knække den hastighed, hvormed muskelstyrke og kondition aftager og dermed udskyde eller helt undgå tidspunktet for aldersbetinget svækkelse (14). Der er endvidere voksende dokumentation for sammenhæng mellem kognitive funktioner i alderdommen og fysisk aktivitetsniveau. Der synes at være en akkumulerende effekt ved fortsat fysisk aktivitet livet igennem, således at de kognitive funktioner bedre bevares (15). Forekomst, status og udvikling Metoder til måling af fysisk aktivitet Fysisk aktivitet kan måles ved flere forskellige former for fysiske tests eller ved spørgeskemaundersøgelser (selvrapporteret fysisk aktivitet). Den fysiske kapacitet (kondition) måles ved brug af objektive metoder, der angiver direkte mål for den maksimale iltoptagelse på f.eks. cykel eller løbebånd. I større befolkningsundersøgelser anvendes oftest mål for det fysiske aktivitetsniveau (hvor meget man bevæger sig) det være sig ved brug af spørgeskemaer med simple indikatorspørgsmål, større spørgsmålsbatterier eller energiforbruget måles ved brug af accelerometre eller pedometre (skridttælling). Også dagbogsoptegnelser anvendes til belysning af fysisk aktivitetsniveau. Den efterfølgende beskrivelse af det fysiske aktivitetsniveau i befolkningen og udviklingen heri er baseret på selvrapporterede data. Fysisk aktivitet i fritiden I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005) oplyser 27 % af voksne danskere, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i fritiden, mens 13 % er fysisk inaktive, dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende fritidsbeskæftigelse (16). Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, mens andelen af fysisk inaktive stort set er den samme blandt mænd og kvinder. Med stigende alder er færre og færre moderat til hårdt fysisk aktive, og flere og flere er fysisk inaktive (tabel 19.3). 239 Samme mønster ses blandt de årige i MULD-undersøgelserne (17). Næsten dobbelt så mange drenge som piger dyrker konkurrenceidræt, men lige store andele drenge og piger har stillesiddende fritidsaktivitet. Selv inden for dette ret snævre aldersinterval er der en tydelig aldersgradient, hvor andelen der dyrker konkurrenceidræt falder, og andelen med stillesiddende aktivitet stiger med stigende alder (figur 19.3). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Fysisk aktivitet Kapitel 19 Tabel Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper år år år år 80 år I alt Mænd Konkurrenceidræt Motionsidræt Lettere motion Stillesiddende Ved ikke/uoplyst I alt Kvinder Konkurrenceidræt Motionsidræt Lettere motion Stillesiddende Ved ikke/uoplyst I alt Kilde: Ekholm et al, Figur Fysisk aktivitet i fritiden blandt årige drenge og piger Konkurrenceidræt Motionsidræt Konkurrenceidræt Motionsidræt 100 Drenge 100 Piger år 17 år 18 år 19 år 20 år 0 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Kilde: Ringgaard et al, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 19 Fysisk aktivitet Der er klare sociale forskelle mht. fysisk aktivitet. Jo højere uddannelsesniveau desto større sandsynlighed for at en person dyrker mellemhård eller hård fysisk aktivitet, og desto mindre sandsynlighed for at en person er fysisk inaktiv (tabel 19.4) (18). Tabel Fysisk aktivitetsniveau blandt personer i forskellige uddannelsesgrupper. Køn- og alderskorrigeret odds ratio. Resultater vedrørende danskernes fysiske aktivitetsniveau varierer en del mellem forskellige undersøgelser. Dels er der brugt forskellige metoder (personligt interview, postspørgeskema), dels er der brugt forskellige mål for fysisk aktivitet (f.eks. fire timer om ugen eller 30 minutter om dagen). Afgrænsningen af fysisk aktivitet er forskellig i forskellige undersøgelser (indgår f.eks. fysisk aktivitet på arbejdspladsen i målet eller ej), og endelig savnes der et validt mål til monitorering af de nye anbefalinger om fysisk aktivitet 30 minutter om dagen. Idrætsdeltagelse Hård/mellemhård fysisk aktivitet Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Stillesiddende fritidsaktivitet < 10 år 0,55 2,00 10 år 0,68 1, år 0,85 1, år 1,00 1,00 15 år 1,29 0,67 Idrætsdeltagelsen i Danmark er generelt høj, men der er sket tydelige ændringer i aldersfordelingen, og mht. om der er tale om foreningsidræt eller selvorganiseret motion og idræt. En spørgeskemaundersøgelse i 2002 om voksne danskeres idrætsdeltagelse viste, at 59 % dyrker idræt under en eller anden form. I alt 34 % af voksenbefolkningen dyrker idræt i forening eller sportsklub, mens 25 % udelukkende dyrker idræt uden for foreninger. I perioden 1993 til 2002 er der blevet mange flere idrætsaktive især blandt de 50-årige eller derover. Alene for de 70-årige eller derover er der tale om mere end en fordobling (fra 18 % til 37 %). Tilvæksten af idrætsdeltagere er overvejende sket uden for idræts- og sportsklubberne (19). Fysisk aktivitet i forbindelse med transport Ud over at se på den motion man dyrker, må man også se på den motion, man får, f.eks. som led i transport til og fra uddannelse og arbejde. Knap tre fjerdedele af erhvervsaktive og lidt flere mænd end kvinder bruger mindre end 15 minutter af den daglige transporttid til at gå eller cykle, og lidt over 10 % bruger mere end ½ time (18). Der er kun mindre forskelle i mønstret mellem sommer og vinter. Blandt de årige angiver en tredjedel flere drenge end piger slet ikke at være fysisk aktive i forbindelse med transport, mens ca. 20 % er aktive 1-2 timer om ugen, og 15 % er fysisk aktive tre eller flere timer om ugen i forbindelse med transport (17). Fysisk aktivitet i arbejdet Stillesiddende arbejde er den mest udbredte arbejdsform blandt erhvervsaktive (16). I 2005 drejede det sig om 40 % blandt mænd og 38 % blandt kvinder. Færrest blandt de helt unge (16-24 år) har stillesiddende arbejde. Jo højere uddannelsesniveau desto flere har stillesiddende arbejde. Udvikling i fysisk aktivitetsniveau Siden 1987 er større og større dele af befolkningen moderat eller hårdt fysisk aktive især er der sket en markant stigning siden 2000 (figur 19.4) (16). Stigningen er sket i alle befolkningsgrupper (mænd og kvinder i alle aldersgrupper). I samme periode faldt andelen med stillesiddende fritidsaktivitet fra 21 % til 13 %. Siden 1987 har flere og flere blandt de årige og blandt de årige fået stillesiddende arbejde. Blandt unge mænd er der ligeledes sket en lille stigning i andelen med stillesiddende arbejde, mens der blandt unge kvinder er sket et klart fald (figur 19.5) (16). 241 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Fysisk aktivitet Kapitel 19 Figur Andelen ( %) med hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i 1987, 1994, 2000 og Mænd Kvinder år år år 67 år år år år 67 år Kilde: Ekholm et al, Figur Andele (%) af erhvervsaktive mænd og kvinder med stillesiddende fysisk aktivitet i arbejdet i 1987, 1994, 2000 og Mænd Kvinder år år år år år år Kilde: Ekholm et al, Fysisk aktivitet i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande Repræsentative befolkningsundersøgelser i EU-landene viser, at 40 % af europæere på 15 år eller derover dyrker motion mindst to gange om ugen (20). Danskerne lå klart over gennemsnittet (55 %) (figur 19.6). I størsteparten af landene var andelen lidt højere blandt mænd end kvinder. Undersøgelserne viste tillige, at der var væsentlige aldersmæssige forskelle. For aldersgruppen år lå Danmark under det europæiske gennemsnit (51 % i forhold til 59 %). Derimod lå Danmark bedre placeret i de ældre aldersgrupper, især for 55-årige eller derover, hvor 65 % svarede bekræftende sammenholdt med gennemsnittet på kun 34 %. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 19 Fysisk aktivitet Figur Andel (%) i EU-landene, der dyrker motion mindst to gange om ugen. Grækenland Portugal Italien Tyskland Belgien Spanien Østrig Frankrig Danmark Holland England Sverige Irland Finland Luxemborg Kilde: Eurostat, Adfærdsmæssige aspekter Generelt er der i befolkningen stigende opmærksomhed på og tilskyndelse til at leve sundt. Fysisk aktivitet er en af flere måder, der ofte angives, når befolkningen udspørges om, hvad man gør for at bevare eller forbedre eget helbred. I 2005 angav således 71 % af voksne danskere, at de dyrker motion eller er fysisk aktive for at bevare eller forbedre helbredet. Andelen har været konstant stigende siden 1987, hvor kun 53 % angav fysisk aktivitet som en måde at forbedre eller bevare helbredet. Besvarelsen afspejler formentlig nok så meget holdninger, normer, viden og aktuel diskurs som reel fysisk aktivitet (16). Motivation til ændringer Befolkningens holdning til at være fysisk aktiv er belyst i SUSY På en 10-punkts skala gående fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt angav 55 % af voksne danskere, at det var meget vigtigt for dem at være fysisk aktive i fritiden (kategori 8-10), mens kun 5 % angav, at det slet ikke var vigtigt (kategori 0-2). Blandt de, der fandt det vigtigt at være fysisk aktive, vurderede ca. halvdelen, at det i givet fald ville være nemt for dem at føre en sådan beslutning ud i livet. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse angav 56 % af voksne danskere, at de gerne ville være mere fysisk aktive (21). Kun ca. halvdelen af befolkningen ønsker hjælp til at være mere fysisk aktiv (18). Hjælpen ønskes hyppigst i form af muligheden for at være fysisk aktiv sammen med andre (51 %), motionstilbud på arbejdspladsen (26 %) og motionstilbud, f.eks. i form af Motion på recept (24 %). I alt 47 % af voksne kender til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen (18). Det er først og fremmest de helt unge mænd og kvinder (16-24 år) og de yngre kvinder (25-44 år), der kender til anbefalingen. Jo højere uddannelsesniveau, desto mere udbredt er kendskabet til Sundhedsstyrelsens anbefaling. Faktorer og forhold, der påvirker udviklingen Politiske initiativer Et grundlæggende vilkår, der bidrager til øget inaktivitet i befolkningen, er ændringerne i dagligdagens leve- og arbejdsvilkår. I 2005 havde 39 % af de erhvervsaktive som nævnt stillesiddende arbejde. Da det samtidig i fritiden er blevet meget lettere at leve et liv uden fysisk aktivitet, kræver det i stigende grad bevidste personlige valg, hvis man skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters daglig motion. Dette vilkår indgår i regeringens program Sund hele livet fra Det tværfaglige Forum for Motion blev nedsat i 2001 og satte i nogle år især fokus på børn og motion. I 2005 blev der under familie- og forbrugerministeriet etableret et uafhængigt Motions- og Ernæringsråd, der har til opgave at styrke indsatsen mod livsstilssygdommene. Rådet skal skabe overblik, fremlægge videnskabelig dokumentation og rådgive om motions- og ernæringsspørgsmål og om sammenhænge mellem motion, kost og sygdom. Ligeledes i 2005 blev der udmeldt nye kostråd nu med motion idet det ene af de otte kostråd fokuserer på fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen. 243 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Fysisk aktivitet Kapitel 19 Det Nationale Råd for Folkesundhed udsendte i 2005 et idékatalog om, hvorledes kommuner og regioner kan medvirke til at øge befolkningens fysiske aktivitet (22). Forslagene retter sig såvel mod forskellige forebyggelsesarenaer (transport, arbejdspladsen, byens arkitektur og grønne områder) som mod forskellige målgrupper (børn og børnefamilier, ældre) og mod forskellige indsatser (motion på recept, motion som forebyggelse). Et andet modelprojekt fokuserede på mulighederne for at fremme dannelsen af sociale netværk i et lokalområde ved hjælp af idræt. Evalueringen viste, at der dannedes flere sociale relationer på interventionsholdene end på de ordinære motionshold, men at de dannede sociale relationer alene havde tilknytning til motionsaktiviteten. Der var tæt sammenhæng mellem udviklingen af sociale relationer og ønsket om at fortsætte motionstræningen (25). 244 Fysisk planlægning og trafikpolitik Grønne områder i byerne, legepladser, publikumsvenlige park- og skovområder samt aktiv cykelpolitik kan bidrage til, at folk får mulighed for motion som led i transport til og fra arbejde og i forbindelse med naturoplevelser mv. i fritiden (23). Trafikministeriet har i samarbejde med Dansk Cyklistforbund og kommunale forvaltninger taget en række initiativer. Der er udgivet kort over cykelstier og -ruter, og der er gennemført projekter, hvor forvaltningen i samarbejde med daginstitutioner og skoler mv. forsøger at få flere børn (og deres forældre) til at cykle mere. En etableret aktivitet er Vi cykler til arbejde, igangsat af Dansk Firma Idrætsforbund, et forsøg på at sikre bedre forhold for cykeltransport og -parkering og øge medarbejdernes motivation til at tage cyklen. Læreplaner og modelprojekter Omkring 90 % af 3-6 årige danske børn er i daginstitution. I 2004 vedtoges Lov om pædagogiske læreplaner, der skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer med fokus på børnenes potentialer og kompetencer. Krop og bevægelse er et af de seks temaer, som skal behandles i læreplanen. Modelprojektet Børn, mad og bevægelse rettede sig mod børn i alderen 3-10 år og omfattede daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner. Af evalueringen fremgår, at der i projektperioden skete ændringer i institutionernes fysiske og sociale rammer for mad, måltider og fysisk aktivitet, og der blev igangsat en bred vifte af aktiviteter. Børnene reagerede overvejende positivt på ændringerne, og såvel professionelle som forældre mente at kunne se, at børnene blev inspirerede og fik ny viden og færdigheder på mad- og bevægelsesområdet (24). En gennemgang af evidensen for træningens betydning for i alt 27 forskellige sygdomme og sygdomsgrupper, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes viser, at der for samtlige sygdomme på nær Parkinsons sygdom er moderat eller stærk evidens for effekten af træning enten på sygdomsudviklingen, symptomerne, muskelstyrken, konditionen og/eller livskvaliteten (1). Motion på recept En række amter og Københavns Kommune har siden 2003 igangsat projekter omkring Motion på recept. Målgruppen er fysisk inaktive personer, der enten har fået konstateret livsstilsrelaterede sygdomme eller er i risiko for at udvikle disse sygdomme. Egen læge henviser med recept til et træningsforløb, typisk af 3-4 måneders varighed under ledelse og koordination af en fysioterapeut eller en træningsinstruktør. Der indgår såvel holdtræning som træning på egen hånd. Undervejs i forløbet ydes vejledning om kost og motion, og der foretages målinger af kondition, og i flere projekter tages også blodprøver. Der er brugerbetaling på et niveau svarende til et folkeoplysningskursus. En midtvejsevaluering af Motion på recept i Ribe Amt konkluderer, at det er muligt at ændre deltagernes fysiske aktivitetsniveau på kort sigt, men at det endnu ikke med sikkerhed vides, om ændringerne kan opretholdes på længere sigt. Det ændrede fysiske aktivitetsniveau er målt i relation til kondition, selvvurderet helbred, selvvurderet fysisk form og selvvurderet aktivitetsniveau. I alt 71 % gennemførte de fire måneders træningsforløb (26). Midtvejsevalueringen fra Københavns Kommunes projekt om Motion på recept viser tilsvarende forbedringer umiddelbart efter træningsforløbet i form af forbedret kondital, forbedret blodtryk, vægttab, reduceret medicinforbrug og forbedring i selvvurderet helbred. To tredjedele af deltagerne havde forbedret deres kliniske værdier i væsentlig grad på mindst ét af de undersøgte forhold. Forbedringerne var fastholdt to måneder efter endt behandling. Gennemførelsesprocenten i forhold til træningen var minimum 63 % (27). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 19 Fysisk aktivitet Landsdækkende kampagner For at skabe opmærksomhed om betydningen af daglig motion har Sundhedsstyrelsen siden 2003 gennemført landsdækkende uge 20-kampagner. I kampagne ugen sættes mediefokus på regionale og lokale initiativer på motionsområdet, bl.a. initiativer taget af oplysningsforbund, idrætsforeninger, arbejdspladser, skoler, kommunale forvaltninger mv. Der er stærk evidens for, at kampagner i lokalsamfundet effektivt øger den fysiske aktivitet målt i antallet af personer, som er fysisk aktive, i energiforbrug og i andre mål for fysisk aktivitet (28). Andre effektive forebyggelsesmetoder er opfordringer ophængt ved trappen om at bruge den, idrætsundervisning i skolen, intervention med social støtte i lokalsamfundet og individuelt tilpassede programmer til ændring af fysisk aktivitetsniveau (29). Litteraturliste 1. Sundhedsstyrelsen. FYSISK AKTIVITET - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - Anbefalinger til voksne (december 2006). 3. U.S.Department of Health and Human Services. Physical Activity and Health. A Report of the Surgeon General. Atlanta GA : U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Schnohr P, Scharling H, Jensen JS. Changes in leisuretime physical activity and risk of death: an observational study of 7,000 men and women. Am J Epidemiol 2003;158(7): Manson JE, Greenland P, LaCroix AZ, Stefanick ML, Mouton CP, Oberman A et al. Walking compared with vigorous exercise for the prevention of cardiovascular events in women. N Eng J Med 2002;347(10): Kjær M, Andersen LB, Hansen I-LK. Fysisk aktivitet hvilket minimum er tilstrækkeligt i et sundhedsmæssigt perspektiv? Ugeskr. Læger 2000;162(15): Jørgensen ME, Rosenlund M. National monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet - Et metodestudie. København: Statens Institut for Folkesundhed, Skive L. Motionsmanualen. Motion - nutidens lægemiddel. Komitéen for sundhedsoplysning, P.L.O og DSAM, Schnohr P. Personlig kommunikation Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Schnohr P, Lange P, Scharling H, Jensen JS. Long-term physical activity in leisure time and mortality from coronary heart disease, stroke, respiratory diseases, and cancer. The Copenhagen City Heart Study. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2006;13(2): Wei M, Gibbons LW, Mitchell TL, Kampert JB, Lee CD, Blair SN. The association between cardiorespiratory fitness and impaired fasting glucose and type 2 diabetes mellitus in men. Ann Intern Med 1999;130(2): Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Fysisk aktivitet Kapitel Lindsay J, Laurin D, Verreault R, Hebert R, Helliwell B, Hill GB et al. Risk factors for Alzheimer s disease: a prospective analysis from the Canadian Study of Health and Aging. Am J Epidemiol 2002;156(5): Det Nationale Råd for Folkesundhed. Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet. Et oplæg til inspiration ved Det nationale Råd for Folkesundhed. Det Nationale Råd for Folkesundhed, Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002;57(5):M262-M Richards M, Hardy R, Wadsworth ME. Does leisure protect cognition? Evidence from a national birth cohort. Social Science and Medicine 2003;56 (4): Troelsen J. Transport og sundhed. Ugeskrift for Læger 2005;167(10): Statens Institut for Folkesundhed. Børn, Mad og Bevægelse. Evaluering af modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. Undersøgelsen i hovedtræk. Statens Institut for Folkesundhed og Fyns Amt, Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Ringgaard LW, Nielsen GA. Fysisk aktivitet i dagligdagen blandt årige i Danmark. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005). København: Statens Institut for Folkesundhed, Larsen K. Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark Et notat om Lokale- og anlægsfondens spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings idrætsdeltagelse i Århus: Lokale- og anlægsfonden, Eurostat. Health statistics. Key data on health Data European Commission, Christensen U. Motionsaktivitet og socialt netværk - en evaluering af et lokalt interventionsprojekt. Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og København Sund By, Københavns Sundhedsforvaltning, Jensen H, Jakobsen R, Puggaard L, Sørensen JB. Statusrapport: Motion på Recept i i Ribe Amt 2004 og Ribe Amt, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Roesler K, Ibsen B. Midtvejsrapport for evaluering af Motion og Kost på Recept: april december Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, Increasing physical activity. A report on recommendations of the Task Force on Community Preventive Services. MMWR Recomm Rep 2001;50(RR-18): Sundhedsstyrelsen. Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. København: PLS Rambøll management, Kahn EB, Ramsey LT, Brownson RC, Health GW, Howze EH, Powell KE et al. The Effectiveness of Interventions to Increased Physical Activity. A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 2002; 22(Suppl. 4): Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

FYSISK AKTIVITET I DAGLIGDAGEN BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

FYSISK AKTIVITET I DAGLIGDAGEN BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK FYSISK AKTIVITET I DAGLIGDAGEN BLANDT 16-2-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, april 24 Tryk: Holmen Center-Tryk A/S

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere