VEDLIGEHOLDELSE AF K0REBANERS SLIDLAG I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Transkript

1 VEDLIGEHOLDELSE AF K0REBANERS SLIDLAG I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NUV/ERENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV (

2 2 af 24 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME 3 Datagrundlaget 3 Asfaltslidlagene: Tilstand og udvikling 3 BAGGRUND 4 1. VEJNETTET Lsengder og arealer af befaestede veje til analysen: km over 5,6 mio. m Tilstanden i dag: Et gennemsnitsligt skadespoint pa 1, Skadesbilledet UDVIKLING AF SLIDLAGENES TILSTAND Ved det aktuelle budget: Udvikling over en femarig periode Optimering ved fastholdelse af skadespointet pa nuvserende niveau Simuleringer baseret pa slidlagsturnus Udskiftningstakt pa trafikvejene Udskiftningstakt pa de lokale veje Optimeringer ved 18, 20, og 22 mio kr Skadespointsudvikling Udvikling af slidlagskapitalen 17 BILAG 18 A. Optimeringsvaerktojet: vejman.dk/belcegningsoptimering Hvad bruges vejman.dk/belsegningsoptimering til? Opsaetning 18 B. Generelt om veje og deres vedligehoideise Vejens opbygning/funktioner Nedbrydning Vejbelaegningens tilstand 23 Udarbejdet af: Vejdirektoratet, Vejteknisk Omrade - Maling og databehandling. Februar 2013

3 3 af 24 RESUME Bornholms Regionskommune har gennemf0rt en rsekke hovedeftersyn pa sit vejnet i 2010, 2011 og De nye hovedeftersynsdata er indfort i Bornholms Regionskommunes vejforvaltningssystem vejman.dk/bela0gningsoptimering. Denne rapport dsekker k0rebanebel3egningerne i kommunen. Datagrundlaget Hovedeftersynet erforetaget pa k0rebanernes slidlag. Asfaltbelaegningerne pa stlerne og fortove er saledes ikke medtaget, og udgifter til vedligehold af disse er ikke medtaget i beregninger af budgetbehov. Det befsestede vejnet, som analyseres i denne rapport, bestar af ca km vej, som rummer ca. 5.6 mio. m2 beisegning. De hovedeftersynsdata, som optimeringsarbejdet tager udgangspunkt i, danner et meget godt grundlag: Der er blevet gennemf0rt hovedeftersyn pa over 95 % af vejnettet i l0bet af de seneste 3 ar, hvilket er et meget godt udgangspunkt til optimeringsarbejdet. Asfaltslidlagene; Tilstand og udvikling Overordnet set er asfaltslidlagene pa nuvaerende tidspunkt i en god tilstand. Det gennemsnitlige skadespoint, som er udtryk for slidlagenes tilstand - jo lavere des bedre tilstand - ligger for Born holms Regionskommune pa 1,1 (vserdi pr. ultimo 2012). Det er dog vigtigt at understrege, at dette tal blot er et gennemsnit baseret pa arealer, og at der kan vaere mange variationer mellem de enkelte strabkninger. Derudover er hovedeftersynet et visuelt eftersyn, hvor kun de visuelle skader i det 0verste asfaltlag - slidlaget - registreres. Eventuelle baareevneproblemer kan saledes godt vasre til stede pa trods af et slidlag i god tilstand. En stor del af de skader, som er registreret ved hovedeftersynene pa vejnettet, bestar af spoo ring, rivninger og revner. Hvis man vil bruge en generel strategi for udbedring af skader pa vejnettet, skal der bruges et be- 10b, som overskrider det, der er til radighed pa reparationsbudgettet. Derfor er det blevet lavet en reparationsstrategi, som afspejler virkeligheden i kommunen og i h0jere grad lader skader ligge til senere reparation. Bornholm Regionskommunes prioritering har vaeret at lukke overfladerne med overfladebehandling (OB) for at beskytte de darligste veje mod nedsivning af vandet. Bornholms Regionskommune har i 2013 afsat et bel0b pa i alt 12 mio. kr. til beiaegningsvedligeholdelsen. Det er pa baggrund af dette budget ikke muligt at opretholde den nuvaerende tilstand pa vejnettet over en femarig periode. Det er ved en raekke simuleringer vist, at der arligt skal bruges mellem 20 og 22 mio. kr. til belaegningsvedligeholdelsen, hvis den nuveerende generelle tilstand skal fastholdes.

4 4 af 24 BAGGRUND Denne rapport er udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Vejdirektoratet. Den indeholder en strategi for vedligeholdelsesarbejderne pa k0rebaner i de kommende fern ar. Vejnettet i Bornholms Regionskommune bestar af de sammenlagte vejnet fra det tidligere Bornholms Amt samt de fem tidligere bornholmskommuner (Allinge-Gudhjem, Hasle, Nex0, R0nne og Aakirkeby). I forbindelse med den forestaende tilrettelseggelse af budgetter for vejvedligeholdelsen, har kommunen anmodet Vejdirektoratet om at bista med udarbejdelse af en strategi for vedligehol delsesarbejderne i de kommende ar. Strategirapporten daekker de naeste fem ars vedligeholdelse. Vejdirektoratet anbefaler, at der samlet laves hovedeftersyn pa vejenes slidlag hvert 3 ar med Va af vejnettet hvert ar med henblik pa at sikre, at data omkring vejnettets tilstand er palidelige. I Bornholms Regionskommune er der gennemf0rt hovedeftersyn pa 96 % af kommunens veje indenfor de seneste tre ar, hvilket sikrer et godt grundlag. De 0vrige data stammer fra f0r 2009 og skal betragtes som foreeldede. Tabel 1 viser arstallene for de hovedeftersyn, som er medtaget i vurderingerne i denne rapport. Ar Laengde (km) Area! (m2) % af den samlede areal , , , og for ,1 1 ALT km m2 100 % heraf 96 % i de seneste Tabel 1 - Arstal for de hovedeftersyn, som indgar i disse beregninger tre ar Pa baggrund af de foreliggende opiysninger i databaserne, samt oplysningerfremkommet ved hovedeftersyn, har Vejdirektoratet lavet en raekke optimeringer i vejman.dk / belsegningsoptimering, med henblik pa fremstilling af forskellige budgetscenarier, og konsekvenserne pa slidlagenes tilstandsudvikling. Til brug for arbejdet har Bornholms Regionskommune assisteret med indhentning af relevante opiysninger omkring belaegningskatalog, reparationskatalog, samt reparationsstrategier.

5 5 af 24 1.VEJNETTET 1.1. UENGDER OG AREALER AF BEHESTEDE VEJE TIL ANALYSEN: KM OVER 5,6 MIO. M2 Det analyserede vejnet - Bornholms Regionskommune - udg0res af ca km vej, som rum mer ca. 5,6 mio. m2 belsegning. Vejene er delt op i f0lgende vejklasser: Forkortelse Registrerede vejklasser 1 Bornholms Regionskom mune Laengde (km) Areal (m2) TGL Trafikvej, gennemfart land TFL Traflkvej, fordellng land 66, TPB Trafikvej, primasr by TSB Trafikvej, sekundaer by 16, LPL Lokalvej, primaer land LSL Lokalvej, sekund^r land LTL Lokalvej, terti^r land LPB Lokalvej, primasr by 51, LSB Lokalvej, sekundser by 74, LTB Lokalvej, tertiasr by alt, Bornholms Regionskommune km m2 Tabel 2 - Oversigt over Bornholms Regionskommunes vejnet. Kilde: vejman.dk/belaegningsoptimering Laengderne er afrundede. Belaegningerne pa Bornholms Regionskommunes vejnet fordeles i dag som folgende: ( Fordeling af belaegningsarealer m2 (8%) m2 (38%) m2 (17%) IAB (Asfaltbeton) PA (Pulverasfalt) OB (Overfladebehandling) Andet eller uoplyst m2(37%) V J I forbindelse med en slidlagsfornyelse pa veje mad megen og tung trafik skal der tages hensyn til eventuelle baereevneproblemer, og eventuelle forstasrkningslosninger skal medregnes. Med hen syn til de mindre lokalveje forventes det, at baereevnen skal indga i mindre omfang. I denne for bindelse vil en hensigtsmasssig strategi vagre, at slidlag som overfladebehandling (OB) ikke anvendes pa meget trafikerede veje, mens der pa trafikvejene anvendes belaegninger med forsteer-

6 6 af 24 kende egenskaber. I den forbindelse har Bornholms Regionskommune oplyst, at ogsa de lokale veje pa landet baerer en del meget tung trafik i forhold til det, som vejen kan basre. I dag fordeles OB (overfladebehandling) slidlagene som f0lgende; Fordeling af OB slidlag (overfladebehandling) m2 (41%) m2 (28%) itrafikveje I Primaare lokale veje (by og land) Sekundaere og tertiaere lokale veje (by og land) m2 (31%) 1.2. TILSTANDEN I DAG: ET GENNEMSNITSLIGT SKADESPOINT PA 1,1 Der er i perioden gennemf0rt hovedeftersyn pa km veje svarende til ca. 5,4 mio. m2, dvs. 96 % af Bornholms Regionskommunes befasstede veje. Hovedeftersynet er foretaget pa asfaltbelsegningerne pa korebanerne. Stierne er saledes ikke omfattet af hovedeftersynet eller resultaterne i denne rapport. Hovedeftersynet er et visuelt eftersyn, hvor de visuelle skader i det 0verste asfaltlag - slidlaget - registreres. Dybereliggende skader i vejens baerelag kan saledes ikke registreres direkte, men registreringen muligg0r en indirekte vurdering af eventuelle skader i basrelagene. Pa baggrund af de registrerede belasgningsskader og deres alvorlighed og omfang beregner vejman.dk/betegningsoptimering et skadespoint pa hver straskning. Jo mere skadet en vejstraekning er, des h0jere bliver skadespointet. Et nyt slidlag vil derfor have et skadespoint pa 0, mens et slidlag med et skadespoint over 4 er i en kritisk tilstand og kraever hurtig handling. Et skades point over 9 er udtryk for en nedslidt vejbelaegning. Der er en direkte relation mellem skadespointstallet og reparationsudgifterne til en given straskning. Nar det er blevet valgt at udtrykke vejenes nuvaerende tilstand i skadespoint, hasnger det sammen med, at skadepolnt er en sammenlignelig storrelse. Der er ikke et specifikt niveau for, hvor pa skalaen en kommune som Bornholms Regionskommu ne b0r ligge. Det er en beslutning, der skal tages i det politiske system og den tekniske admini stration. Det er dog Vejdirektoratets generelle erfaring, at de fleste kommuner ligger pa et gennemsnitligt skadespoint mellem 1 og 2 for deres samlede vejnet. Med udgangspunkt i skadespo-

7 7af 24 intmodellen er der pa nedenstaende billeder vist eksempler pa, hvorledes slidlagenes tilstand fremtrasder ved forskellige skadespoint. Foto 1 - Skadespoint = 0: Slidlaget optraeder som nyt

8 8 af 24 Foto 2 - Skadespoint = 1 Foto 3 - Skadespoint = 2,46

9 9af 24

10 10 af 24 Nedenstaende tabel viser det gennemsnitlige skadespoint opgjort for de forskellige vejklasser: Forkortelse Registrerede vejklasser Lsngde Gennemsnitsligt skadespoint (opskrevet til ultimo 2012) TGL Trafikvej, gennemfart land 186 0,80 TFL Trafikvej, fordeling land 66,5 0,85 TPB Trafikvei, primaer by 41 1,19 TSB Trafikvej, sekundser by 16,5 0,35 LPL Lokalvej, primer land 270 1,01 LSL Lokalvej, sekundaer land 213 1,12 LTL Lokalvej, tertiaer land 84 1,17 LPB Lokalvej, primaer by 51,5 1,05 LSB Lokalvej, sekundasr by 74,5 1,66 LTB Lokalvej, tertiaer by 69 1,97 label 3 - Gennemsnitsligt skadespoint pa de forskellige vejklasser. Vaerdierne er fremskrevet, saledes at de giver tilstandsniveauet pr. ultimo SKADESBILLEDET Ved brug af vejman.dk/belaegningsoptimering kan der udarbejdes en oversigt over de skader, der findes pa vejnettet. Msengden af skader, som er registreret pa vejnettet i Bornholms Regionskommune, fremgar af nedenstaende tabel 4. Pa vejene i Bornholms Regionskommune er der hovedsageligt registreret skader som spork0ring, rivninger, revner pa langs, lunker og saetninger, svedning, afskalninger og slaghuller. I mindre grad er det blevet registreret krakeleringer og stentab. Typisk for disse skader er, at de tillader vejvandet at sive ned i de underliggende lag. Nar frosten kommer, som det isaer har vaeret tilfasldet i vintrene 2009/2010 og 2010/2011, springer store stykker af asfalten og vejens tilstand forringes hurtigt. Vejens funktionalitet nedsabttes, skadespointet stiger og den kapitalveerdi, som udg0res af de penge der er investeret i vejen, reduceres. Udbedres skaderne nedenfor, vil disse blive bragt i orden i henhold til den reparationsstrategi, som bruges i beregningerne. Bel0bene i tabellen nedenfor giver skadesbilledet for de skader, der ska! udbedres i ar if0lge Bornholms Regionskommunes reparationsstrategi.

11 11 af24 Rep.omk (kr.) Maengde Enhed Revner pa langs, 0-1 m fra kant Ibm Revner pa langs, > 1 m fra kant samt revner pa tvaers Ibm Samlingsrevner Ibm Krakeleringer m2 Rivninger m2 Afskalninger m2 Slaghuller m2 Lunker og ssetninger m2 Instabilt slidlag m2 Skader ved riste, daekslero.l stk Mangelfuldt laengde- eller tvaerfald m2 1 ALT - REPARATION ER 1 AR kr. Tabel 4 - Opgerelse over skader pa belaegningerne pa Bornholms Regionskommunes vejnet, som skal repareres i ar eller akut jf. kommunens reparationsstrategi. De st0rste reparationsposter ligger i rivninger, revner pa langs (0-1 m fra kant), slaghuller og afskalninger. Elementer som rabatterne, grafte, fortove eller kantsten er ikke medtaaet i dette skadesbillede.

12 12 af 24 2.UDVIKLING AF SLIDLAGENES TILSTAND 2.1. VED DET AKTUELLE BUDGET: UDVIKLING OVER EN FEMARIG PERIODE Formalet med optimeringen er at prioritere belabgningsarbejderne og sk0nne udviklingen i vejenes tilstand over de naeste fern ar, forudsat at budgettet, som er besluttet for 2013 og de efterfolgende ar, anvendes. Optimeringen er baseret pa det oplyste budgettal pa 12 mio. kr./aret til betegningsarbejder i perioden Nar optimeringsprogrammet beregner den optimale brug af det aktuelle budget, som er oplyst af Bornholms Regionskommune, vises en stigning af det gennemsnitslige skadespoint i perioden , dvs. en forvaerring af vejnettets gennemsnitslige tilstand i forhold til ultimo 2012 og igennem perioden Udvikling af det gennemsnitslige skadespoint over en femarig periode ( ) ved et budget pa 12 mio. kr. om aret. Samtidigt falder kapitalv^rdien for slidlagene igennem perioden : Kapltalvaerdi for slldlag S 40 L I I Budgetar Udvikling af slidiagskapitalvserdien ved et budget pa 12 mio. kr. om aret i perioden

13 13 af OPTIMERING VED FASTHOLDELSE AF SKADESPOINTET PA NUWERENDE NIVEAU I lyset af at det nuvaerende gennemsnitlige skadespoint tyder pa en god tilstand, er det lavet en optimering derfasholder det gennemsnitlige skadespoint pa det nuvaarende niveau (dvs. niveauet pr. ultimo 2012). Formalet med denne optimering er at vise den ideelle budgetfordeling, og samtidig give en st0rrelsesorden pa det budgetniveau der skal til, hvis vejnettets nuvaerende tilstand skal fastholdes. For at fastholde skadespointet pa det nuvaerende niveau (Ultimo skadespoint =1,1), krseves der et samlet budget, der varierer mellem 18 og 30 mio. kr. om aret, svarende til et gennemsnit pa ca mio. kr. om aret. De store budgetvariationer pa den f0rste graf nedenfor skyldes, at optimeringen viser den ideelle budgetfordeling for at fastholde skadespointet pa vaerdien 1,1. Pa nedenstaende figurer ses fordelingen af reparations- og slidlagsarbejder for den ideelle budgetfordeling, samt den tilsvarende udvikling af skadespointet. * Reparation Slidlag Den opt/male budgetfordeling til fastholdelse af det gennemsnitslige skadespoint pa 1,1 (Skadespoint pr. ultimo 2012).

14 14 af , , Skadespolntet holdes fast pa 1,1 (vssrdi ultimo 2012) ved den ideelle budgetfordeling. Kapitalvaerdi for slidlag Budgetar UdvikUng af slidlagskapitalen ved den ideelle budgetfordeling.

15 15 af SIMULERINGER BASERET PA SLIDLAGSTURNUS Ved vurdering af budgetbehovet kan der ogsa bruges slidlagsturnussen for at give en bedre forstaelse for, hvor ofte slidlagene vil skiftes ud ved forskellige budgetniveauer - eller med andre ord "udskiftningstakten". Slidlagenes levetid afg0res af slidlagstypen og trafikbelastningen. Generelt regnes med, at en asfaltbelaegning har en levetid pa ca ar pa de staerkt beferdede trafikveje og pa ca. det dobbelte pa mindre trafikerede veje, herunder lokalvejene. Slidlagsturnussen angiver, hvor lang tid et slidlag ligger i gennemsnit i Bornholms Regionskommune, f0r der kommer et nyt slidlag pa. Ved det aktuelle budget pa 12 mio. kr./aret er slidslagsturnussen for hele vejnettet beregnet til 19 ar. Budgettet kan derudover knap sikre en udskiftningstakt pa 12 ar pa de mest trafikerede veje. Ved hjaelp af vejman.dk/belasgningsoptimering er det blevet udfort en raekke optimeringer, dels pa vejklasserne "Trafikveje" og dels pa vejklasserne "lokale veje". Resultaterne nedenfor viser udskiftningstakten ved forskellige budgetniveauer Udskiftningstakt pa trafikvejene For at kunne fastholde et slidlagsturnus pa ca ar pa de mest trafikerede veje (vejklasser "Trafikveje") skal der bruges mellem 13 og 15 mio. kr. om aret pa at laegge slidlag pa disse veje.

16 16 af Udskiftningstakt pa de lokale veje For at kunne fastholde et slidlagsturnus pa ca. 15 ar pa de mindre trafikerede veje (vejklasser "Lokale veje") skal der bruges et arligt slidlagsbelob pa ca. 7-8 mio. kr. om aret. Simuleringerne ovenfor viser, at et samlet slidlagsbudget pa mellem 20 og 23 mio. kr. om aret vil svare til et slidlagsturnus, der ikke overskrider slidlagsbelasgningernes normale levetid OPTIMERINGER VED 18, 20, OG 22 MIO KR Skadespointsudvikling Optimeringsgraferne nedenfor viser udviklingen af det gennemsnitslige skadespoint ved hhv. 22 mio. kr./aret, 20 mio. kr./aret og 18 mio. kr./aret. Skadespointet fastholdes pa det nuvaerende ni veau (ultimo skadespoint pa 1,1) ved et arligt slidlagsbudget pa ca mio. kr , mio. kr. 20 mio, kr. 18 mio. kr

17 17 af Udvikling af slidlagskapitalen Nedenstaende graf viser udviklingen af slidlagskapitalen i perioden ved hhv. 22 mio. kr./aret, 20 mio. kr./aret og 18 mio. kr./aret. Grafen viser, at graensen for at fastholde slidlagskapitalen over de nasste fem ar svarer til et arligt budget pa ca. 20 mio. kr. Under denne graense falder slidlagskapitalen fra forste budget ar. 140 tj 120 JC "(3 w'5. ro 60 y* ^ " 22 mio, kr. 20 mio. kr. m O) (V T: V) mio. kr Konklusionen ud fra ovenstaende beregninger og simuleringer er, at med et arligt slidlagsbudget pa mellem 20 og 22 mio. kr. vil den nuvaerende standard pa Bornholms Regionskommunes vejnet bibehoides samtidigt med at det giver en forbedret og stabil vejkapital. Et slidlags budget, der ligger under 20 mio. kr./aret vil resultere i et tab af slidlagskapitalen.

18 18 af 24 BILAG A. OPTIMERINGSWERKT0JET: VEJMAN.DK/BEUEGNINGSOPTIMERING 1. Hvad bruges vejmaii.dk/beiaegningsoptimering til? Vedligeholdelsessystemet vejman.dk/betegningsoptimering er et internet baseret edb-program udviklet af Vejdirektoratet til brug for de tekniske forvaitninger i kommunerne. Registrering af vejnettet og tilstandsvurderingerne i et vedligehoidelsessystem har4 overordnede funktioner; 1. Kommunen far et overblik over sit vejnet, dets beiaegninger, areaierne af de enkelte vejelementer, vejklasserne osv. 2. Kommunen kender l0bende til tilstanden pa vejnettet og kan sammenligne udviklingen over ar, ligesom det er muligt, at sammenligne vejnettet med andre kommuners, 3. Kommunen kan tilrettelaegge en vedligeholdelsesstrategi, hvor den mest optimale brug af reparationer, forstaerkninger og nye slidlag pa hver enkelt straskning besluttes, planlaegges og udbydes, 4. Kommunen kan tilrettelaegge en vedligeholdelsesstrategi for en arraekke, hvor omfanget af forskellige arbejder, budgetbehov og tilstandsudvikling tages med som en parameter i vurderingerne. vejman.dk/betegningsoptimering kan beregne udviklingen af vejnettets tilstand ved forskellige budgetst0rrelser. Dette gores blandt andet pa baggmnd af nedbrydningsmodeller for de forskelli ge slidlagstyper. Modellerne er fremkommet gennem studier af danske asfaltbetegninger i kom munerne. Udover overstaende anvendelsesmuligheder er systemet ogsa et vigtigt instrument i forbindelse med dokumentation af indsatsen pa vedligeholdelsesomradet. Der vil i fremtiden blive stillet 0gede krav til dokumentation af, hvilket udbytte kommunerne far af de penge der bruges til vejvedligeholdelse. 2. Opsaetning I vejman.dk/belaegningsoptimering regnes der pa alle l0sninger for alle straekninger med hensyn til reparation, forstaerkning eller nyt slidlag. Til beregningerne bruges nogle forudbestemte parametre. Vejdirektoratet pa baggrund af forskning og erfaringer udvalgt og indsat en raekke stan dard parametre. Nogle af de mest centrale parametre i optimeringsprogrammet er oplysninger omkring slidlagsog reparationsomkostninger. Bornholms Regionskommune har oplyst priser, mens Vejdirektoratet har indf0rt specifikationer pa de anvendte slidlagstyper. Priserne er aktuelle overslagspriser, som afspejler markedet, og der kan derfor vaere afvigelser i disse ved indhentning af tilbud.

19 19 af 24 Nedenstaende tabel viser en oversigt over de priser for nye slidlag, som er anvendt i forbindelse med optimering af vejnettet i Bornholms Regionskommune. Navn Pris (kr./m2) Specifikatlon Anvendelse AB t 50 kg 55 TGL, TFL, LPL, LSL AS t 60 kg 69 TGL, TFL, TPB, TSB, LPL AB a 50 kg 61 GL, TFL, TPB, TSB, LPL, LPB, LSL, LSB, LTL, LTB AB a 60 kg 70 TGL OB 21 LSB, LSL, LTB, LTL MOB 24 LSB, LSL, LTB, LTL OB 1,5 27 LSB. LSL Sandwich OB 27 LSB, LSL PA t 40 kg 65 LSB, LSL, LTB, LTL PA t 50 kg 69 LSB, LSL, LTB, LTL PA a 50 kg 69 LPL, LSL, LTL SMA 50 kg 85 TGL, TFL SMA 70 kg 92 TGL, TFL TA 11 kombi. 82 LPL, LSL Brosten 500 Specifikke straskninger Grus 125 Specifikke straskninger Forkortelser: TGL: Trafikvej Gennemfart Land TFL: Trafikvej Fordeling Land TPB: Trafikvej Primer By TSB: Trafikvej Sekundasr By LPL: Lokalvej Primaer Land LPB: Lokalvej Primaer By LSL; Lokalvej Sekundasr Land LSB: Lokalvej Sekundasr By LTL: Lokalvej Tertiaer Land LTB: Lokalvej Tertiasr By

20 20 af 24 Reparations- og f0lgearbejderpriserne er oplyst i tabellen nedenfor: Metode Pris (kr./enh.) Enhed Bassinfraesning med ilaegning af varmblandet asfalt 240 m2 Reparation af cyklesti, m2 50 m2 Cykelsti, nyt slidlag, m2 35 m2 Haevning af daeksler og riste, stk 285 stk Udskiftning af daeksler, stk 1500 stk Forsegling 18 m2 Reparation af fortov, m2 250 m2 Fyldning af grusfuger m Handlapning 550 ton Opretning/afretning og udskiftning 250 m2 Opretning af belabgningssten/fiiser/kantsten 300 m2 Kantforstaerkning 1200 Ibm Haevning af kantsten, ibm 350 Ibm Udskiftning af kantsten, Ibm 1000 Ibm Maskinafretning 700 ton Ophugning og retablering 1500 m Planfraesning 25 m2 Partiel OB 27 m2 Partiel remixing 60 Ibm Revneforsegling 16 Ibm Regulering af riste og daeksler 950 stk Udskiftning af riste, stk 1100 Ibm Sidestotte 500 Ibm Sporopretning med maskin PA/GAB 70 Ibm Tilslutningsfraesning 25 rv,2 m ( \ \

21 21 af 24 B. GENERELT OM VEJE OG DERES VEDLIGEHOLDELSE 1. Vejens opbygning/funktioner En normal vejbefaestelse bestar af 3 lag: slidlag, boerelag og bundsikringslag. slidlag baerelag belaegnlng Vejbefaestelse bundsikringslag WMmmMm-'-<-underbund Figur 1: Vejens opbygning Slidlaget er et tyndt asfaltlag, som skal sikre en komfortabel k0rsel samt beskytte de underliggende lag mod vandnedtrangning. Desuden kan slidlaget indga I opfyldelse af de lysteknlske krav. Slidlaget kan besta af asfaltbeton (AB), pulverasfalt (PA), overfladebehandling (OB) elier tyndlagsbelaegning (TB). Baerelaget skal overf0re trafikbelastningerne til underbunden. Basrelaget bestar normalt af grusasfaltbeton (GAB) og stabilgrus (SG). Bundsikringslaget skal hindre frosthasvninger og drasne vejbelasgningen. Det sidste kraever ogsa, at afvandingsforholdene er i orden. Mange seldre veje er dog bygget op som en Macadam befaestelse bestaende af sten og skaerver og derpa et tyndt lag asfalt. 2. Nedbrydning Vejens nedbrydning begynder sa snart vejen er bygget. Selv om vejen ikke udsasttes for trafikbeiastninger, nedbrydes den ved ydre pavirkninger fra kiimaet og af tiden. Trafik Nar vejen udsaettes for trafikbelastning, sker der en bevsegelse i materialerne, hvorved sand- og gruskorn gnides mere runde. Er belastningen st0rre end det vejen er dimensioneret til, vli der opsta en biivende deformation i materialerne. Dette kan medfore sporkoring, revnedannelser eller begge dele. Revner abner for fri adgang for nedsivning af vand, beleegningen bl0des op og baereevnen reduceres.

22 22 af 24 Bliver der k0rt med overlabs eller super singledask 0ges risikoen for spork0ring. Spork0rte veje giver stor risiko for akvaplaning og nedsastter trafiksikkerheden. Efter regn er der risiko for vand i sporene pa en sporkort vej. Vandet har en svaskkende virkning pa asfaltbelaagninger og accelererer nedbrydningen. Er vejen ujaevn, er der stor risiko for stodpavirkninger fra trafikken nar tunge k0ret0jer "bumper" over ujaevnhederne. Dette 0ger nedbrydningen kraftigt. Vand Afvandingen i by og pa land krasver opmasrksomhed i forbindelse med vejvedligeholdelse. 1 byerne sker afvandingen vha. et kloaksystem, og manglende vedligeholdelse her er mere synlig. Etablering af gode afvandingsforhold b0r vasre h0jt prioriteret i vejvedligeholdelsen. Vand pa korebanen Vand, der trykkes ned i asfaltbelaegningen af hjul, 0del egger klaebningen mellem sten og bitu men, hvorved asfaltstrukturen asndres og baareevnen sv^kkes. H0je rabatter eller manglende afvanding ved riste f0rer til, at vand siver ned langs kanten og/eller ned via revner i belasgningen. Betegningen opbl0des, og bsereevnen nedssttes. Trafikbelastningen og opfrysning forv^rrer tilstanden.

23 23 af 24 Langsgaende revner og rendestensriste. Opgravninger I byerne bliver vejene ofte yderligere sveekket pa grund af opgravninger til de forskellige forsyningsledninger, der typisk er placeret i k0rebanerne. Vejkonstruktionens "pladevirkning" er brudt, bundsikringen og basrelaget er bievet uensartet og samiingerne kan give anledning til vandnedsivning og dermed opblodning og frosthabvninger. 3. Vejbelaegningens tilstand Pa en vejstraekning kan der forekomme mange forskellige typer skader samtidig, og ikke alle skadestyper bidrager lige meget til k0rebanens nedbrydning. Vejstraekningen vil, afh^ngig af dens trafikmaengde og belasgningstilstand, pa et eller andet tidspunkt trsenge til enten reparation eller nyt slidlag og eventuelt et forstasrkningslag. Formalet med reparation er at reducere vejens nedbrydning (bevare investeringen) og forbedre trafikkens sikkerhed, komfort og okonomi. Slidlagenes levetid afgores af slidlagstypen og trafikbelastningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med flere kommuner lavet en nedbrydningsmodel for asfaltslidlag i Danmark. Nedbrydningsmodellen er baseret pa danske erfaringer, og den indgar som en del af beregningerne i optimeringssystemet. For de bedste slidlag med lav trafikbelastning regnes der med en levetid pa 20 ar, mens der for de samme slidlagstyper regnes med en levetid pa ned til 8 ar pa de mest trafikerede veje. Som vist i kapitel 1.1, er der en overordnet opdeling af Bornholms Regionskommunes vejnet i trafikveje og lokalveje. Generelt vil trafikvejene vsere konstrueret til at beere megen og tung trafik, mens lokalvejene har en mere begraenset opbygning. Pa trafikvejene stilles der storre krav til ba3- reevnen, og denne er ofte sikret ved flere bundne lag under slidlaget. Problemerne med bsereevnen kan ikke altid erkendes direkte pa vejens overflade. Det er vigtigt at papege, at en belasgning kan virke intakt pa overfladen. Skaderne som krasver, at der gore noget ved belaegningen kan vaere opstaet under asfalten og de kan derfor vaere svaere at fa oje pa. Eksempeivis kan overste lag asfalt miste sin vedhseftning til underlaget. At laegge ny belaegning vil derfor i dette tilfselde vasre en darlig forretning, medmindre der inden foretages en omfattende reparation (forstserkning) af vejen.

24 24 af 24 Nedenstaende figur A viser et eksempel pa en borekerne fra en vej, hvor overfladen sa intakt ud. Asfalten mellem det 0verste lag og baerelaget er dog naesten forsvundet pa grund af indtraengende vand, fordi der ikke er blevet lagt nyt slidlag pa vejen i tide. Figur B viser et eksempel pa en borekerne fra en vej, hvor bindingen mellem asfaltens lag endnu er intakt. Til gengabld viser borekernen pa figur B, at der er en revne i det nederste asfaltlag. Denne revne vil pa et tidspunkt vasre naet gennem alle asfalt lagene, hvilket vil kunne ses pa overfladen. Revner af denne type opstar typisk pa grund af for darlig underbund. Figur A Figur B Ovenstaende eksempler viser, hvorfor omfanget af baereevne problemerne kan krseve uddybende unders0gelser for en praecis vurdering af de okonomiske konsekvenser.