NedprioriteringsforsSag

Transkript

1 NedprioriteringsforsSag Udvalg: Center: Emne: Fritids- og Kulturudvalget Skole, Kuitur og Fritid Tilskud til lokalsamfund (borgerforeninger) Forslag nr. FKU kr priser Nuvaerende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n, anteg Forslaget omfatteren sammenlasgning af samtlige puljertil lokalsamfundene og en besparelse pa kr Tilskuddet anvendes til aktiviteter og styrkelse af fasllesskabet i lokalomraderne. Lokalsamfundene modtager p.t. tilskud fra fig. puljer: Kulturpuljen: Til almennyttige formal, skt. hans, byfester, musikarrangementer, der er abne og til gtede for alle okalsamfundets borgere Lokalepuljen: Til nyudvikling og innovative projekter efter ans0gning Pulje til juleudsmykning (h0rer under Center for Ejendom og Drift) Pulje til strandrensning (horer under Center for Ejendom og Drift) Det anbefales, at de 4 puljer samles i en pulje, hvor borgerforeningerne inddrages i formulering af puljens formal og uddelingskriterier. - En samling af puljerne giver ogsa reduktion i administrative opgaver. Puljernes st0rrelse i 2014 (i kr.): Kulturpuljen kr. 322 Lokalpuljen kr. 500 Juleudsmykning kr. 217 Strandrensning kr. 16 I alt kr Forslaget forudsastter en reformulering af lokalpuljens formal og aftale mellem Bornholmske Borgerforeningers Samvirke og Fritids-og Kulturudvalget. Tilskud til borgerforeninger er en kan-opgave og kan spares helt vask. En 100 % besparelse forventes at medf0re en reduktion af aktiviteter i lokalsamfundene. Beskrivelse af servicemsessige konsekvenser: Andre bemaerkningertil forslaget: Juleudsmykning og strandrensning h0rer under Center for Ejendom og Drift. Center for Ejendom og Drift (Veje) har forslag om besparelse pa juleudsmykning 28. maj 2014 Side 32

2 Udvalg: Fritids- og Kulturudvalget Center: Skole, Kultur og Fritid Emne: Tilskud til kultur- og fritidshuse Forslag nr. FKU kr priser Nuvaerende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n, anteg Besparelse pa driftstiiskud til foreningsejede kultur- og fritidshuse pa henholdsvis 0,2 mio. i 2015 og 0,4 mio. i overslagsarene Besparelsen kan udm0ntes som folgende: Budget 2014 Besparelse 15 Besparelse 16 Arligt tilskud derefter Granbechs Gard NIF's selskabslokaler Arsdalehuset Fritidshuset, Nex Frem, Svaneke Svanekegarden Listedhuset Scala Gudhjem Nylars Samlingshus Salen i Arnager Folkets Hus Snogebask R0 Medborgerhus Aarsb. Medborgerhus I alt Kulturhuset Frem og Scale Gudhjem reduceres til samme niveau som 0vrige fritidshuse. Tilskuddet til fritidshuset i Nexo er historisk betinget, og fjernes. Huset er kommunalt ejet, og driftsudgifterne betales under Center for Ejendomme og Drift, sa det vil stadig vsere til radighed som fritidshus. Tilskuddet aftrappes over to budgetar. Tilskuddet til Salen i Arnager spares helt vask. NIF Selskabslokaler, Nylars Samlingshus og Folkets Hus spares helt vaek (uden yderligere begrundelse - men maske de, der har mest kommerciel udlejning og derfor bedst kan basre det). Resten tages ligeligt fra de to store kulturinstitutioner Svanekegaarden og Granbechs Gard. 28. maj 2014 Side 33

3 Udvalg: Center: Emne: Fritids- og Kulturudvalget Skole, Kultur og Fritid Tilskud til selvejende idrsets- og svommehaller Forslag nr. FKU kr priser Nuvaarende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n, anteg Bornholms Regionskommune st0tter de selvejende idrasts- og svammehaller med et arligt bel0b, som fordeles mellem hallerne ud fra en politisk godkendt fordelingsmodel. Fordelingen baserer sig pa hallernes faste udgifter (f.eks. kreditforeningsudgifter, energi, skatter og afgifter m.v.) samt i forhold til, hvor mange timer hallerne yder til offentlige formal (foreninger, skoler og offentlig abningstid). Tilskuddet udbetales pa betingelse af, at foreninger ikke betaler leje for at benytte de selvejende haller. Foreningerne betaler kun et gebyr svarende til det gebyr brugerne af kommunale haller betaler. Formalet er, at foreningerne skal vaare ligestillet uanset, hvilken idrasts- eller sv0mmehal, de benytter. Kommunens tilskud dsekker dermed indirekte det lokaletilskud, som foreningerne ellers ville have vasret berettiget til i henhold til Folkeoplysningsloven. Tilskuddet daakker derudover en betaling for de kommunale skolers benyttelse af selvejende haller. Herunder en oversigt over de timer, der har udl0st tilskud i samt det konkrete tilskud til de enkelte haller: Timer til Timer til foreninger skoler Tilskud 2014 Poulsker Nex Aakirkeby Nyvest Nordland DGI Hallen stermarie R0nne Sv0m Gudhjem Sv0m Beskrivelse af servicemsessige konsekvenser: En reduktion pa 1,5 mio. kr. af det arlige tilskud til selvejende haller, vil udfordre de enkelte hallers drifts0konomi vassentligt. Nogle haller vil formentlig kunne overleve pa et lavere budget, men det ma forventes, at nogle af de selvejende haller vil komme i reel fare for en konkurs. 28. maj 2014 Side 37

4 Det anbefales pa den baggrund, at der som en konsekvens af ovennasvnte besparelse ivaerkssettes en proces med henblik pa at opna synergi-effekter og stordriftsfordele ved eventuelle omstrukturering af det samlede idrastsfacilitetsomrade - inklusiv de kommunale haller - sa der sker en overordnet styring af udviklingen pa omradet. Safremt der ikke igangsaettes en sadan proces pa hele facilitetsomradet, vil det blive tilfasldigt, hvilke haller, der overlever, og hvilke der ikke gor, frem for en politisk stillingtagen til, hvilken struktur, der 0nske fremover. Andre bemaerkninger til forslaget: Fordelingen af budgettet til selvejende haller sker efter en politisk godkendt tilskudsmodel, der er baseret pa objektive kriterier. En besparelse pa budgetrammen, vil dermed automatisk blive fordelt mellem hallerne. 0nskes der politisk en anden fordeling af tilskuddene, vil det vaere en reel ophasvelse af den tidligere godkendte model, hvorefter der skal godkendes en ny tilskudsmodel. Tilskud til selvejende haller skal ske ud fra et lighedsprincip, hvor tilskudsmodtagere med samme behov principielt skal kunne modtage samme tilskud. Forskelle i tilskud hallerne imellem skal derfor altid kunne forklares ud fra objektive kriterier - som f.eks. at en hal er st0rre end en anden eller yder flere foreningstimer o.s.v. 28. maj 2014 Side 38

5 Udvalg: Center: Emne: Fritids- og Kulturudvalget Skole, Kultur og Fritid Lokaletilskud til foreninger Forslag nr. FKU kr priser Nuvserende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa Ion, anlaeg If0lge kommunens nuvaarende tilskudsregler til foreningers lokaleudgifter modtager foreningerne et tilskud pa 75 procent af udgifterne til drift af lokalerne. If0lge loven kan tilskuddet reduceres i forhold til antallet af foreningens medlemmer, som er over 25 ar. I de nuvaerende regler sker der forst en reduktion, hvis andelen af medlemmer over 25 ar udg0r 33 procent eller mere af den samlede medlemsskare i foreningen. F0lgende forslag reduceret tilskuddet til lovens minimum pa 65 procent samt fuld reduktion af tilskuddet i forhold til andelen af medlemmer over 25 ar. En del af budgettet til lokaletilskud finansieres via gebyrindtasgter, idet gebyrindtasgter i kommunale idraetshaller skal anvendes til at udbetale supplerende lokaletilskud ud over lovens minimum til foreninger med egne eller lejede lokaler. Malet med gebyrerne er at ligestille foreninger, der kan benytte gratis kommunale faciliteter med foreninger, der ma tilvejebringe egne faciliteter. I dette forslag bibeholdes gebyrerne i de kommunale faciliteter, hvilket betyder, at kommunens lokaletilskud fortsat vil ligge over lovens minimum, men da budgetudvidelsen finansieres af brugerbetaling, pavirker det ikke det samlede besparelsespotentiale. Den konkrete udm0ntning af budgetreduktionen kan ske pa flere mader - f.eks. ved at bibeholde en tilskudsprocent over 65 procent eller ved at justere pa modregningsprocenten. Konsekvenserne af de forskellige udm0ntningsmodeller, er forskellige, og det vil derfor vaere op til Folkeoplysningsudvalget at indstille en konkret udm0ntningsmodel til Fritids- g Kulturudvalget. Lokaletilskud s0ges aret f0r tilskuddet 0nskes, idet foreningerne fremsender et forventet budget for udgifter til lokaler. I tilskudsaret udbetales et tilskud baseret pa disse forventede udgifter i to rater. Aret efter tilskudsaret fremsender foreningerne et konkret regnskab for udgifterne, hvorefter der sa afregnes. Har en forening modtaget for meget tilskud, tilbagebetales dette, og har foreningen faet for lidt tilskud, far de differencen udbetalt. Dette betyder, at det er vanskeligt at budgetleegge disse udgifter for kommunen, da de reelle udgifter f0rst kendes tenge efter at budgetaret er afsluttet. En beregning af besparelsespotentialet baseret pa foreningernes budgetter for 2014 viser, at lokaletilskuddet kan reduceres med op til kr. Dette potentiate er dog forbundet med en vis usikkerhed, idet de reelle tilskudsberettigede udgifter ved endelig afregning af tilskuddene vil kunne vasre bade st0rre og mindre. Det er udgifter, som kommunen ikke har indflydelse pa. Dette forslag vil have store 0konomiske konsekvenser for en raskke foreninger. Principielt vil det veere muligt at gennemf0re en mindre besparelse, hvorde tekniske justeringer i tilskuds- og modregningsprocenterefterfolgende kan 28. maj 2014 Side 39

6 indstilles af Folkeoplysningsudvalget. En reduktion af budgettet til lokaletilskud til lovens absolutte minimum, 0ger risikoen for budgetoverskridelser pa omradet, idet udgifterne er varierende fra ar til og, og kommunen ikke har indflydelse pa udgifternes storrelse. Beskrivelse af servicemaassige konsekvenser: En reduktion af kommunens tilskud til foreninger egne eller lejede lokaler til lovens minimum vil betyde, at foreningernes egenbetaling til lokaleudgifter vil stige vassentligt. Fordelingen af besparelsen vil ske i henhold til Folkeoplysningsloven, hvilket vil betyde, at foreninger med faerrest medlemmer under 25 ar vil blive hardest ramt. Idet der fortsat opretholdes en gebyrbetalign for brug af kommunale faciliteter, vil der stadig vasre en vis udligning af vilkarene for foreninger, der ma etablere egne faciliteter og foreninger, der kan benytte gratis kommunale faciliteter. Andre bemabrkninger til forslaget: En reduktion af lokaletilskuddet vil krasve en asndring af kommunens nuvasrende tilskudsregler, som if0lge kompetenceplanen skal godkendes af Fritids- og Kulturudvalget efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget. 28. maj 2014 Side 40

7 Udvalg: Teknik- og Miljoudvalget Center: Ejendomme og Drift Emne: Lukning af bassin pa Sonderbo Forslag nr. TMU kr priser Nuvaerende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n, anlseg Lukning af varmvandsbassinet pa S0nderbo. Beskrivelse af servicemaessige konsekvenser: Lukning af varmvandsbassinet til fa betydning for brugerne, som hovedsageligt er foreninger m.m. Det kunne eventuelt unders0ges om R0nne Sv0mmehal vil etablere et varmvandsbassin, som alternativ til den foreslaede lukning. Andre bemserkninger til forslaget: 28. maj 2014 Side 119

8 Nedprioritermgsforslag Udvalg: Teknik- og Miljoudvalget Center: Ejendomme og Drift Emne: Sammenlaegning af driften pa halomradet (en stilling genopslaes ikke) Forslag nr. TMU kr priser Nuvaarende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n , anlasg Ejendomsservice overtager driften af bygningerne og det personate, som har opgaverne i dag. Selve halaktiviteterne forbliver pa idrastsomradet. Beskrivelse af servicemaessige konsekvenser: Der forventes ingen serviceforringelser ved overtagelse af bygningsdriften. Andre bemaerkninger til forslaget: Ligger i forlasngelse af forslag om "Samling af alt udf0rende driftspersonale og materiel indenfor idrastsomrader, vej, park og anlaeg samt ejendomsservice" 28. maj 2014 Side 124

9 Udvalg: Teknik- og Miljoudvalget Center: Ejendomme og Drift Emne: Serviceforringelser pa de gronne omrader Forslag nr. TMU kr priser Nuvaarende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n, anteg Serviceforringelser generelt i forhold til den driftsmasssige kvalitet af pleje og vedligehold af de granne omrader generelt. Beskrivelse af servicemsessige konsekvenser: Borgerne vil opleve forringelser af standarden pa de granne omrader generelt Andre bemaerkninger til forslaget: 28. maj 2014 Side 144

10 Udvalg: Teknik- og Miljoudvalget Center: Ejendomme og Drift Emne: Idraetsomrader: nedjustering af vedligehold af fodboldbaner og andre anlseg Forslag nr. TMU kr priser Nuvasrende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa Ion, anlaeg Driften af udend0rs idrastsanlasg nedjusteres yderligere. Udend0rs idraetsanlasg bestar af fodboldbaner, tennisbaner, ridebaner og skydebaner. Der er ikke afsat budget til hver kategori af idraetsanteg, men et samlet. Beskrivelse af servicemaessige konsekvenser: Fodboldbaner er i dag opdelt I kategorier, afhasngig af banens brug og holdenes spillemaessige niveau. Der er eksempelvis to kategori A baner til de h0jst rangerende hold i R0nne og Nex0. Konsekvensen af at samle de h0jest rangerende kampe pa kun et stadion bliver, at Nex0s fodboldkampe spilles i R0nne eller omvendt. I 2013 blev vedligeholdelsesarbejder pa tennisanlasg opjusteret. En tilbagef0rsel af dette til tidligere niveau vil medf0re besparelser pa anslaet tdkk 25. Ridebaner bliver grassklippet op til 3 gange arligt. En nedjustering til 2 gange vil medf0re forringede baneforhold for ryttere. Skydebaner klippes i sommersassonen 1-3 gange arligt. En nedjustering, saledes alle baner kun klippes en gang arligt vil medf0re forringede udsynsforhold for skytterne. Andre bemaerkninger til forslaget: 28. maj 2014 Side 149

11 Udvalg: Teknik- og Miljoudvalget Center: Ejendomme og Drift Emne: Synergi og effektiviseringsgevinster ved sammenlaegning af fysisk arealpleje og bygningsdrift idraetsomrader, Vej, park og anlaeg samt ejendomsdrift Forslag nr. TMU kr priser Nuveerende budget Mindre udgift Nettobesparelse heraf besparelser pa l0n, anlaeg Synergi og effektiviseringsgevinster ved sammenlaegning/flytning af fysisk arealpleje og bygningsdrift fra idrastsomraderne til henholdsvis Vej, Park og anteg samt Ejendomsservice Beskrivelse af servicemaessige konsekvenser: Generelle effektiviseringer og optimering af materiel og drift. Andre bemaerkninger til forslaget: Hasnger ogsa sammen med en politisk beslutning og implementering af en evt. mere helhedsorienterende driftsmodel. 28. maj 2014 Side 150