Omprioriterings- og ønskeforslag til budget

Transkript

1 Omprioriterings- og ønskeforslag til budget

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 OMPRIORITERINGSFORSLAG Opsummering af omprioriteringsforslag og finansiering Oversigt over omprioriteringsforslag på udvalg Økonomiudvalget ØU 1 - Ny åbningstid for Borgerservice ØU 2 Nedsætte budget til venskabsby-arbejdet ØU 3 Nedlægge borgerpanelet ØU 4 Tilpasning af central udviklingspulje ØU 11 - Reduktion af antallet af valgsteder (A) ØU 12 - Reduktion af antallet af valgsteder (B) Børne- og Undervisningsudvalget BUU 1 - Afskaffelse af tilskud til Bækken Lejrskole Kultur- og Trivselsudvalget KTU 1 - Folkeoplysningsrådets konto beskæres KTU 2 - Nedlæggelse af bogbuskørsel i lokalområderne KTU 3 - Nedsætte rammen for 18 tilskud med kr Plan- og Boligudvalget PBU 1 - Udbud og øget compliance på indkøb af håndværkerydelser PBU 10 - Effektivisere driften af kommunens tekniske servicepersonale PBU 12 Optimering af ejendomsporteføljen Klima- og Miljøudvalget KMU 1 - Fordeling af udgifter til vejsyn på private fællesveje KMU 24 - Udmeldelse af Energiklyngecenter Sjælland Ældre- og Genoptræningsudvalget ÆGU 10 - Rammebesparelse Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 1 - Lukning af opgangsfællesskab Nørregade SAMU 2 - Reduktion af budget for døgnbehandling på misbrugsområdet SAMU 3 - Taksttilpasning på dagtilbuddet Regnbuen i forhold til hjemmedage [3]

4 2 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Økonomisk konsekvens af forslag fordelt på udvalg Økonomiudvalget FO 1 - Reduktion af antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til FO 2 - Reduktion af antallet af stående udvalg FO 3 - Nedlæggelse af en direktørstilling FO 4 - Sammenlægning af Socialcentret med Sundheds- og omsorgscentret FO 5 - Reduktion af udgifter til visiteret borgerkørsel FO 6 - Nedlæggelse af turismeservice Børne- og Undervisningsudvalget FO 7 - Områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet FO 8 - Antallet af pædagogtimer pr. barn i daginstitutioner reduceres FO 9A - 80 % belægning i Dagplejen FO 9B - 90 % belægning i Dagplejen FO 10 - Antallet af pædagogtimer i SFO reduceres med 1 % FO 11 - Takster for SFO I og SFO II øges med 100 kr. om måneden FO 12 - SFO Benløsegården nedlægges FO 13 A+B+C Tidligere start i SFO FO 14 - Besparelse på 1 % på skolernes samlede tildeling til elever og klasser Kultur- og Trivselsudvalget FO 16 - Afhænde kulturhuset FO 17- Lukke Computer Clubhouse FO 18 - Nedjustere aktivitetsniveauet i Musik & Kulturskolen med 25 % FO 19 - Tilskud til Radiohistorisk Samling Ringsted Radiomuseum ophører FO 20 - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ophør af tilskud til konserveringsopgaven FO 21 - Reduktion af medlemstilskud for medlemmer under 25 til godkendte folkeoplysende foreninger FO 22 - Bortfald af kommunalt tilskud til Ringsted Middelalderfestival FO 23 - Opsige driftsaftale om IKA Ringsted FO 24 - Kommunalt tilskud til Ringsted Julebelysning ophører FO 25 - Kommunalt tilskud til Sommer i Ringsted ophører FO 26 - Kommunalt tilskud til Ringsted Galleriet ophører Social- og Arbejdsmarkedsudvalget FO 27 - Reduktion på det kommunale bidrag til produktionsskolen [4]

5 FO 28 - Reduktion af Rikovas driftsbudget FO 29 - Reduktion af serviceniveauet på socialpsykiatri- og misbrugsområdet FO 30 - Reduktion i serviceniveau og takst i botilbuddet Bengerds Huse Ældre- og Genoptræningsudvalget FO 31A - Reduktion af rengøringspakkerne efter Servicelovens 83 med 10 min pr. pakke FO 31B - Omlægning af rengøringspakke A (Servicelov 83) fra hver 14. dag til hver 3. uge FO 32 - Visiteringsniveau for modtagelse af 83 praktisk hjælp opstrammes FO 33 - Reduktion i forhold til tøjvask FO 34 - Tilbud om ekstra bad bortfalder FO 35 - Tilbud om klippekort bortfalder Klima- og Miljøudvalget FO 36 - Overdragelse af gadebelysning på private fællesveje FO 37 - Reduktion i serviceniveau for Flextur FO 38 A+B+C - Reduktion af ramme for kollektiv trafik FO 39 - Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje [5]

6 3 ØNSKEFORSLAG Opsummering af ønskeforslag: Oversigt over ønskeforslag på fagudvalg Oversigt over investeringsforslag på fagudvalg Oversigt over anlægsønsker på fagudvalg Driftsønsker Økonomiudvalget ØU 5 - ½ kommunikationskonsulent ØU 6 Klagedrevet innovation ØU 7 - Borgerservice bevilling gøres permanent ØU 8 - Spildevandstilladelser i det åbne land ØU 9 - Styrkelse af én indgang for erhverv og borgere på Rønnedevej ØU 10 - Ansættelse af professionel fundraiser ØU 13 - Én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere ØU 14 - Medborgerbudget - Puljer til borgerinddragelsesprojekter PBU 3 - Øgede driftsmidler til planområdet SAMU 4 - Optimering af indhold i tilbud om ressourceforløb via en koordinerende sagsbehandler Børne- og Undervisningsudvalget BUU 2 - Netværk for fædre BUU 3 - Læreres undervisningstid fastsættes til maksimalt 26 lektioner om ugen BUU 5 - Pulje til dækning af skolernes merudgifter til vidtgående specialundervisning Kultur- og Trivselsudvalget KTU 5 - Biblioteket for alle! KTU 6 - Øget budget til folkeoplysende voksenundervisning KTU 7 - Økonomisk hjælp til foreninger ift. flygtninge og vanskeligt stillede børn og unge KTU 8 - Nedsættelse af takster, søskenderabat og fripladser på Musik & Kulturskolen KTU 9 - Indførelse af SMS-påmindelser til lånerne Ringsted bibliotek KTU 11 - Forøgelse af puljen til kultur i landområderne KTU 12 - Forlængelse af IKA Ringsted Plan- og Boligudvalget PBU 2 - Sikring af datakvalitet i kommunens registre/geokodning af bygninger PBU 13 Nedsættelse/fritagelse for betaling af leje Klima- og Miljøudvalget [6]

7 KMU 2 Forebyggende klimaindsats KMU 3 - Pleje af kommunale skovrejsninger KMU 4 - Revision af vandløbsregulativer KMU 5 - Genopretning af gadekær oprensning og vedligeholdelse af gadekær KMU 6 - Øget renhold i By og Land KMU 7 - Oplevelsesstien KMU 8 Drift og vedligeholdelse af Torvet i Ringsted KMU 26 Projekt Kærehave Skov Ældre- og Gentræningsudvalget ÆGU 4 - Livsstilssamtaler, kost på recept og rygrehabilitering ÆGU 6 - Profylaktisk træning i forhold til at undgå operation Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 5 - Boligsocial Indsats SAMU 8 - Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier SAMU 9 - Tværgående idrætsprojekt for, af og med borgere med udviklingshæmning og psykisk skrøbelighed Investeringsforslag Plan- og Boligudvalget PBU 7 Helpdesk funktion i Ejendomsstaben PBU 8 - Belysning Ringsted Kongrescenter Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 10 - Optimering af kontrolenheden Anlægsønsker Børne- og Undervisningsudvalget BUU 4 Ombygning af faglokaler på skoler Kultur- og Trivselsudvalget KTU 10 Fodboldbane ved Midtsjællands Gymnasium Plan- og Boligudvalget PBU 4 - Realisering af helhedsplan for Kaserne Parken PBU 5 - Renovering/udskiftning af tag Ortved Plejecenter PBU 6 - Kloakinspektioner på kommunale bygninger PBU 9 - Etablering af pavillon eller renovering af Nebs Møllegaard PBU 11 - støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36, vest for Roskildevej, nordside PBU 14 Udbedring af mangler i Ringsted Svømmehal [7]

8 3.7.4 Klima- og Miljøudvalget KMU 9 - Realisering af Helhedsplan for Ringsted Ådal KMU 10 Parkeringslommer mv. Sct. Hans Gade KMU 11 - Sejlads på Ringsted Å KMU 12 - Gyrstinge og Haraldsted Sø Realisering af Helhedsplan for søerne KMU 13 - Istandsættelse af Ejlstrupvej og Øvej efter købet af søerne/oplevelsessti KMU 14 - Genopretning af veje, stier og fortove KMU 15 - Parkeringshenvisningstavler i bymidten KMU 16 - Udvidelse af del af Eilekiersvej i forbindelse med realisering af lokalplan KMU 17 Grøn Bølge på Ringvejen KMU 18 - Cykelsti mellem Ørslev og Terslev KMU 19 - Cykelsti mellem Ørslev og Slimminge KMU 20 Renovering af fortov på Køgevej KMU 21 Anlægning af fortov på Ørslev Stationsvej KMU 22 Skiltning fra Ringsted By til Ringsted Å-sti KMU 23 - Byporte ved indfaldsveje til landsbyer KMU 25 Ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog Ældre- og Genoptræningsudvalget ÆGU 5 - Udskiftning af nøglesystem i hjemmeplejen ÆGU 7 - Nødkald ÆGU 8 - Etablering af sti hele vejen rundt om plejecentret ÆGU 9 - Plejecenter Ortved - Terrasse ved daghjem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 6 - Ændring af adgangsforholdene til Myndighedsenheden SAMU 7 - Ventilation på Zahlesvej OPSAMLING AF FORSLAG FRA PARTIERNE Radikale Venstre Socialdemokraterne Venstre Socialistisk Folkeparti Løsgænger Kisser Franciska Lehnert Dansk Folkeparti Enhedslisten [8]

9 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1 Omprioriteringsforslag I dette dokument opsamles omprioriteringsforslagene til budgettet, således som de foreligger til budgettets 1. behandling. Forslagene er ordnet efter udvalg. OBS: Ved at holde Ctrl-tasten nede og klikke på teksten i tabellerne på de næste sider, kan man komme hurtigt hen til bemærkningerne om det enkelte forslag. 1.1 Opsummering af omprioriteringsforslag og finansiering I alt beløber forslagene sig til 6,9 mio. kr. i 2017, stigende til 7,4 mio. kr. i 2018, 8,8 mio. kr. i 2019 og 9,2 mio kr. i Heri er indeholdt provenu af realiserede tiltag i Omprioriteringsforslag (hele kr.) Bemærkninger Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget I alt Provenu af realiserede tiltag (hele kr.) Bemærkninger Provenu vedr. lukning af Rosengården Nye regler for Flextur Provenu vedr. udbud af forsikringer I alt I alt inkl. provenu af realiserede tiltag

10 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.2 Oversigt over omprioriteringsforslag på udvalg Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: ØU 1 Ompr. Ny åbningstid i Borgerservice ØU 2 Ompr. Nedsætte budget til venskabsby-arbejdet Nedlægge borgerpanelet ØU 3 Ompr. ØU 4 Ompr. Tilpasning af central udviklingspulje ØU 11 ØU 12 Ompr. Ompr. Reduktion af antallet af valgsteder (A) OBS: Der kan kun vælges ét Reduktion af antallet af valgsteder (B) af disse forslag Omprioriteringsforslag i alt (excl. ØU 11): Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: Afskaffelse af tilskud til Bækken lejrskole BUU 1 Ompr. Omprioriteringsforslag i alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: Folkeoplysningsrådets konto beskæres KTU 1 Ompr. KTU 2 Ompr. Nedlæggelse af bogbuskørsel i lokalområderne KTU 3 Ompr. Nedsætte rammen for 18 tilskud med kr Omprioriteringsforslag i alt: [10]

11 OMPRIORITERINGSFORSLAG Nr. Forslag (hele kr.) Omprioriteringsforslag: Udbud af håndværkerydelser PBU 1 Ompr. PBU 10 Ompr. Effektivisere driften af kommunens tekniske servicepersonale Bemærkninger Optimering af ejendomsporteføljen PBU 12 Ompr. Omprioriteringsforslag i alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: Fordeling af udgifter til vejsyn på private KMU 1 Ompr. fællesveje KMU 24 Ompr. Udmeldelse af Energiklyngecenter Sjælland Omprioriteringsforslag i alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: ÆGU 8 Ompr. Rammebesparelse Omprioriteringsforslag i alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: Lukning af opgangsfællesskab Nørregade SAMU 1 Ompr. SAMU 2 Ompr. Reduktion af budget for døgnbehandling på misbrugsområdet SAMU 3 Ompr. Taksttilpasning på dagtilbuddet Regnbuen i forhold til hjemmedage Omprioriteringsforslag i alt: [11]

12 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.3 Økonomiudvalget ØU 1 - Ny åbningstid for Borgerservice Version: Titel: Ny åbningstid for Borgerservice Forslaget går på at sænke åbningstiden i Borgerservice fra 29 til 22 timer om ugen ved at holde lukket for betjening onsdag og lørdag. Dermed lukkes der for ekspedition på de tidspunkter, hvor der betjenes færrest borgere i Borgerservice. De 22 timers åbningstid svarer til åbningstiden i Borgerservice inden sammenlægningen med biblioteket. Forslaget kan medføre en besparelse på kr Modellen for åbningstid ser således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag I alt timer I dag Ny model Lukket Lukket 22 Ved at reducere åbningstiden forventes det ikke, at antallet af ekspeditioner og antallet af sager til behandling vil falde. Og en væsentlig reduktion i åbningstiden vil derfor øge presset på de resterende åbningstimer, hvor der vil opstå færre huller i borgerbetjeningen. Altså vil andelen af sagsbehandling i baglandet blive øget. Antallet af sager til behandling vil forblive uændret altså samme antal personer, der skal vies, have pas og kørekort osv. Administrationen gør opmærksom på, at der er bestilt en evaluering af Borgerservice, som vil foreligge i juni Evalueringen kan få indflydelse på dette budgetforslag, som i tilfælde deraf vil blive opdateret. Administrationen gør i øvrigt opmærksom på den evaluering, der er gennemført omkring bibliotek og borgerservice i forsommeren 2016: Heraf fremgår tal for ventetider, tilfredshed med betjening, antal ekspeditioner mv. Der vil være færre åbningstimer i Borgerservice og dermed vil den reducerede åbningstid forkorte den tidsperiode, hvor borgerne kan blive betjent i Borgerservice. På den anden side er der relativt få ekspeditioner i disse tidsrum, ligesom der løbende arbejdes med at borgerne betjener sig selv digitalt, hvilket i princippet kan ske døgnet rundt. Implementering og tidsplan: Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering [12]

13 OMPRIORITERINGSFORSLAG Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0,5 0,5 0,5 0,5 Udvalg: Økonomiudvalget Center: EFK-centret Bevilling: Borgerservice konto 6 [13]

14 OMPRIORITERINGSFORSLAG ØU 2 Nedsætte budget til venskabsby-arbejdet Version: Titel: Nedsætte budget til venskabsby-arbejdet Forslaget går på at reducere budgettet til venskabsby-samarbejdet med kr fra nuværende ca. kr til årligt. Ringsted Kommune har indgået samarbejde med seks venskabsbyer fra Europa og USA. I Centraleuropa: Kutna Hora i Tjekkiet og Gyöngyös i Ungarn. I Norden: Skövde i Sverige, Halden i Norge og Sastamala i Finland. I USA: Ringsted i Iowa. Samarbejdet med byen Gyöngyös i Ungarn startede i 1973 og med Kutná Hora i Tjekkiet i 1989 efter murens fald. Det centraleuropæiske samarbejde varetages af Ringsted Kommune og udfoldes løbende, når der opstår aktiviteter af fælles interesse. Samarbejdet med Gyöngyös har reelt været ikke eksisterende de seneste år, men der løbende er kontakt og udveksling mellem Ringsted og Kutna Hora. Således har der været besøg mellem de to byer ca. årligt de seneste 3 år og der arbejdes løbende på kulturudveksling mellem de to byer fx omkring det gensidige middelaldertema. Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer blev knyttet gennem foreningen Norden efter 2. Verdenskrig. Kommunen har i en årrække varetaget samarbejdet, men i 2012 vedtog Byrådet at overdrage varetagelsen af samarbejdet til Foreningen Norden. Foreningen Norden redegør årligt for de aktiviteter, der gennemføres i regi af foreningens arbejde, herunder udveksling og gensigt besøg byerne imellem, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Byen Ringsted i Iowa er ikke formelt en venskabsby. Budgettet til venskabsbysamarbejdet er fordelt med kr i årlig støtte til Foreningen Nordens aktiviteter, mens det resterende budget anvendes til det øvrige venskabsbysamarbejde. Foreningens Norden har i 2015 haft udgifter på ca. kr til det nordiske venskabsbysamarbejde. Besparelsen kan opnås på to måder: 1. Aftalen om varetagelsen af det nordiske venskabsbysamarbejde med Foreningen Norden reduceres beløbsmæssigt hvilket vurderes som realistisk, da Foreningen Norden har svært ved at anvende nuværende tildelte midler 2. Venskabsbyaftalerne med Kutna Hora i Tjekkiet og Gyöngyös i Ungarn opsiges Implementering og tidsplan: [14]

15 OMPRIORITERINGSFORSLAG Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: EFK-centret Bevilling: Erhvervsfremme og turisme [15]

16 OMPRIORITERINGSFORSLAG ØU 3 Nedlægge borgerpanelet Version: Titel: Nedlægge borgerpanelet Forslaget går på, at borgerpanelet nedlægges. Dermed kan den årlige udgift på kr spares. Ringsted Kommune har et borgerpanel med ca deltagere. Borgerpanelet bruges til en række analyseog dialogformål, der kan styrke kontakten med borgerne. Borgerpanelet bruges til at indhente viden i forhold til beslutninger, planlægning og udvikling. Byrådet modtager analyserapporter med resultater af undersøgelserne. Resultaterne fra borgerpanelet indgår på samme måde som andre borgerinddragelsestiltag i den politiske proces. Resultaterne formidles ligeledes til deltagerne i undersøgelserne, kommunens medarbejdere, den lokale presse og andre relevante aktører. Undersøgelserne og resultaterne formidles altid på kommunens hjemmeside. Borgerpanelet anvendes for nuværende ca. 2 gange årligt til at gennemføre en kvantitativ undersøgelse. De seneste år har emnerne været 360 grader måling af kommunens service, kommunikation/information, budgetinput og kendskab/brug/vurdering af aktiviteter under Sommer i Ringsted. Hvis borgerpanelet nedlægges vil det ikke være muligt at gennemføre større kvantitative undersøgelser med bred repræsentation hos borgerne i kommunen i en fast ramme og et fast koncept og inputtene herfra vil ikke kunne indgå i det administrative og politiske arbejde. Hvis sådanne undersøgelser skal gennemføres vil de fremover skulle besluttes og indtænkes fx i konkret projektøkonomi eller driftsøkonomi på enkeltområder. Kvalitative inddragelsesmetoder såsom borgermøder, fokusgruppeinterview mv. kan fortsat gennemføres som nu. Implementering og tidsplan: Administrationen gør dog opmærksom på, at aftalen om drift af borgerpanelet skal opsiges senest 30. september for at få virkning fra det følgende år. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst [16]

17 OMPRIORITERINGSFORSLAG I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: EFK-centret Bevilling: Økonomiudvalgets rådighedskonto [17]

18 OMPRIORITERINGSFORSLAG ØU 4 Tilpasning af central udviklingspulje Version: Titel: Tilpasning af central udviklingspulje Puljen er en centralt fastsat pulje til organisationsudvikling og har senest delvist været benyttet til afledte udgifter i forbindelse med organisationsændringen. Puljen har herudover i et vist omfang fungeret som reserve eller buffer i forbindelse med merforbrug på andre bevillinger. Der er afsat 1,7 mio. kr. til puljen. Det foreslås at puljen reduceres med 1 mio. kr. Det vurderes, at en reduktion af puljen kan gennemføres uden konsekvenser for serviceniveau eller kvalitet. Imidlertid reduceres kommunens økonomiske handlerum i forbindelse med eventuelle merforbrug på andre bevillinger eller udgifter i forbindelse med særlige engangsaktiviteter. Forslaget har ingen konsekvenser for serviceniveau og kvalitet. Implementering og tidsplan: Forslaget kan iværksættes fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduktion af pulje I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Ledelsescenter Bevilling: Puljer [18]

19 OMPRIORITERINGSFORSLAG ØU 11 - Reduktion af antallet af valgsteder (A) Version: 11/ Titel: Reduktion af antallet af valgsteder (A) Reduktion af antallet af valgsteder til 3 (Midt, Nord og Syd) samt 100 % digitale valglister. Forslaget er en mindre vidtgående udgave af ØU 12. Der vil være en besparelse ved at gennemføre forslaget. Ulempen vil være, at mange vælgere vil skulle køre længere for at komme på deres afstemningssted. Implementering og tidsplan: Det er en tidsplan på under 30 dage. Udgifter Besparelse hver gang der er valg Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Ledelsescenter Bevilling: Politisk organisation [19]

20 OMPRIORITERINGSFORSLAG ØU 12 - Reduktion af antallet af valgsteder (B) Titel: Reduktion af antallet af valgsteder (B) Version: 11/ Reduktion af antallet af valgsteder til ét samt 100 % digitale valglister. Forslaget er en mere vidtgående udgave af ØU 11. Der vil være en økonomisk gevinst ved at gennemføre forslaget. Ulempen vil være, at mange vælgere vil skulle køre længere for at komme på deres afstemningssted. Implementering og tidsplan: Det er en tidsplan på under 30 dage. Udgifter Besparelse hver gang der er valg Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Ledelsescenter Bevilling: Politisk Organisation [20]

21 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.4 Børne- og Undervisningsudvalget BUU 1 - Afskaffelse af tilskud til Bækken Lejrskole Version: Titel: Afskaffelse af tilskud til Bækken Lejrskole Kommunen har i en lang årrække givet et årligt tilskud på kr. til drift og vedligeholdelse af Ringsted Kommunelærerforenings Lejrskole, Bækken, beliggende i Gråsten. Med tilskuddet har kommunens skoler haft mulighed for at benytte Bækken Lejrskole gratis. Med dette forslag afskaffes det kommunale tilskud. For de skoler, der har benyttet sig af Bækken Lejrskole, vil der være øgede udgifter i forbindelse med afholdelse af lejrskoler. Administrationen har beregnet, at Bækken Lejrskole skal benyttes i 20 uger om året for at tilskuddet står mål med forbruget sammenlignet med ophold andre steder. I skoleåret 15/16 har skolerne i kommunen sammenlagt benyttet Bækken Lejrskole i 6 uger. Implementering og tidsplan: Tilskuddet kan afvikles fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tilskud til Bækken Lejrskole Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter Bevilling: Øvrige fælleskonti, skoler [21]

22 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.5 Kultur- og Trivselsudvalget KTU 1 - Folkeoplysningsrådets konto beskæres Version: Titel: Folkeoplysningsrådets konto beskæres Folkeoplysningsrådet samlede budgetramme beskæres med kroner. Rammen er i dag på kroner på foreningsområdet, og kroner på voksenundervisningsområdet (aftenskolerne). Beløbene dækker: medlemstilskud, lokaletilskud, løntilskud (aftenskoler), tilskud til sommersjov, harpiksrengøring, tilskud til handicapkørsel, opkridtning, vedligeholdelse på private idrætsanlæg, puljer til udstyr, projekter og udvikling og lederuddannelse. Da Folkeoplysningsrådet selv udarbejder forslag til budgetfordeling indenfor området, vil en reduktion på rammen betyde en serviceforringelse overfor foreningslivet. Implementering og tidsplan: Kan implementeres pr. 1. januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Folkeoplysning Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: EFK-centret Bevilling: Folkeoplysning [22]

23 OMPRIORITERINGSFORSLAG KTU 2 - Nedlæggelse af bogbuskørsel i lokalområderne Version: Titel: Nedlæggelse af bogbuskørsel i lokalområderne Bogbussen har siden kørt ugentlig to ture ud i lokalområderne i Ringsted kommune. Onsdag kører den til Fjellebro, Jystrup, Kværkeby, Valsømagle og Vigersted. Torsdag kører den til Bringstrup, Høm, Nordrup, Vetterslev og Ørslev. Bussen kører ca. 40 uger om året. Bogbussen har i de senere år mærket, hvordan borgernes adfærdsmønstre har ændret sig og især Åbent Bibliotek har givet borgerne en større mulighed for at komme på biblioteket, når det passer dem. Det betyder, at der kommer færre borgerne i bussen samtidig med et fald i udlånet. Udlån pr. år Årlige udgifter til bogbussens lokalbetjening Lønudgifter: kr. Drift: kr. I alt: kr. Der er ikke længere mulighed for betjening via bogbussen i lokalområderne. Dette gælder både de biblioteksrettet funktioner samt hjælp til borgerservices digitale løsninger. Implementering og tidsplan: Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Lønudgifter og drift af bogbus Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -0,250-0,250-0,250-0,250 Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: EFK Bevilling: Ringsted Bibliotek [23]

24 OMPRIORITERINGSFORSLAG KTU 3 - Nedsætte rammen for 18 tilskud med kr Version: Titel: Nedsætte rammen for 18 tilskud med kr I 2016 er budgettet til 18 tilskud kr Med dette forslag reduceres det 18 tilskud med kr årligt. Kultur- og Trivselsudvalget uddeler hvert år 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde, defineret under Serviceloven. Tilskuddet har i en længere årrække ligget på samme niveau. Tilskuddet har været budgetsat og fordelt med en fast årlig bevilling til misbrugsområdet/cafe Dagmar under Kirkens Korshær og engangstilskud fordelt på en række indsatsområder. Hertil kommer at der i budgettet er afsat tilskud til understøttelse af det frivillige sociale område, eksempelvis kompetenceudvikling, arrangementer, byrådets priser og gallaaften. I 2015 og 2016 er budgettet: Misbrugsområdet v/ Cafe Dagmar Engangstilskud Integrationspris Handicappris Tværgående aktiviteter* Gallaaften tilskud i alt *Aktiviteter, kurser, informationsaftener mv. i kommunalt regi, med henblik på at understøtte det frivillige sociale arbejde og foreningerne. Herunder stormøde og Frivillig Fredag. Det vurderes derfor at en nedsættelse af 18 tilskuddet vil få konsekvenser for serviceniveauet i forhold til de frivillige sociale aktører, hvorved deres mulighed for at skabe nye tiltag og kvalitetstilbud, vil blive reduceret. Implementering og tidsplan: Forslaget kan implementeres pr. 1. januar 2017 Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) [24]

25 OMPRIORITERINGSFORSLAG I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: EFK center Bevilling: Frivilligt socialt arbejde [25]

26 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.6 Plan- og Boligudvalget PBU 1 - Udbud og øget compliance på indkøb af håndværkerydelser Version: Titel: Udbud og øget compliance på indkøb af håndværkerydelser I 2016 skal der gennemføres nyt udbud på indkøb af håndværkerydelser. I den forbindelse forventes andelen af kategorier på området omfattet af indkøbsaftaler at blive øget. Det betyder, at en øget del af indkøbene på området fremadrettet kan blive omfattet af indkøbsaftaler. Baseret på erfaringerne fra andre kommuner er vurderingen at det alt andet lige vil føre til en besparelse på området. Beregningen af den økonomiske konsekvens er baseret på, at 92 % compliance svarende til en reduktion på 0,8 % af de driftsudgifter, der vedrører udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser. Ingen betydning. Implementering og tidsplan: Udbud gennemføres i efteråret 2016, således at udbuddet kan gå i drift pr Der vil løbende blive iværksat tiltag med henblik på at øge compliance ligesom der løbende vil blive flugt op på effekten. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reducerede udgifter til indkøb af håndværkerydelser Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Tværgående [26]

27 OMPRIORITERINGSFORSLAG PBU 10 - Effektivisere driften af kommunens tekniske servicepersonale Version: Titel: Effektivisere driften af kommunens tekniske servicepersonale Med budget 2016 besluttede Byrådet, at der til budget skulle foreligge en undersøgelse af mulighederne for at effektivisere driften af kommunens tekniske servicepersonale i Sportscentret, Kongressen og Plejecentre gennem samarbejde og/eller samorganisering med Vej- og Ejendomscentret herunder Ejendomsstaben og Vej & Park. Fokuspunkterne i undersøgelsen har været: Serviceharmonisering Samordne eller samorganisering Opgaveløsning ved hjælp af flyvere Fortsat mindre fast bemanding på større matrikler Forøgelse af viden om energistyring, ventilation og bygningsvedligeholdelse Økonomien stordriftsfordele Denne undersøgelse er nu gennemført og med dette forslag lægges der op til en besparelse på kr årligt ved at: 1) Samorganisere driften ml. plejecentrene og Vej- og Ejendomscentret ift. drift 2) Gennemføre konkrete nye samarbejder ml. sportscentret og Vej- og Ejendomscentret 3) I øvrigt fastholde eksisterende samarbejde ml. Kongressen og Vej- og Ejendomscentret Ad 1: Konkret betyder ovenstående, at der sker en samorganisering imellem det tekniske servicepersonale hos Plejecentrene og Ejendomsstaben. Aftalen med DAB opsiges for så vidt angår den del som handler om vedligeholdelse af bygningerne. Administrationen af husleje, lejekontrakter mv. foreslås stadig udliciteret. Der skal ikke ske virksomhedsoverdragelse af det nuværende personale hos DAB, hvis opgaven hjemtages. Knud Lavard Centeret har siden marts 2016 haft en serviceaftale med Ejendomsstaben, så det er primært opgaverne fra Solbakken og Ortved Plejecenter. Aftalen med DAB opsiges herom. Det anslås, at opgaverne for Solbakken og Ortved Plejecenter er for nuværende varetaget af 3,5 årsværk hos DAB. Det er vurderet, at Ejendomsstaben vil kunne varetage opgaven via 2,5 årsværk. Det betyder, at ved at samorganisere vil der kunne spares 1 årsværk ( kr.). Kommunens andel af besparelsen udgør 15 % og resten af besparelse svareende til 85 % vil ligge på huslejeopkrævningerne. Besparelsen udgør dermed kr. Det vurderes, at besparelsenn ikke vil medføre forringelse af serviceniveauet. Ad 2 og 3: Det tekniske servicepersonale hos Ringsted Kongrescenter og Ringsted Sportscenter fortsætter som hidtil, men indgår i et tættere samarbejde med Ejendomsstaben og Vej & Park. Begrundelsen for ikke at samorganisere på nuværende tidspunkt er, at der arbejdes med en afklaring af en helhedsplan for Ringsted Sportscenter og indførelsen af et samlet booking-system for lokaler i Ringsted Kommune inkl. sportscentret, og når dette er afklaret kan der gennemføres en fornyet undersøgelse af muligheden for at udbygge samarbejdet eller gennemføre en samorganisering. Samtidig vurderes forholdene i Ringsted Kongrescenter at være så specifikke for kongrescentret ift. opgaver, tidspunkt for opgaveløsningen mv. at en samorganisering ikke vil have et økonomisk potentiale pt. Konkret vil Ringsted Sportscenter og VEC/Vej og Park samarbejde udlån af maskiner, gennemførelse af [27]

28 OMPRIORITERINGSFORSLAG opgaver, bedre udnyttelse af rammeaftaler, driftsaftaler, driftsplanlægning mv. I alt vurderes det at have et besparelsespotentiale på kr årligt. Målet med projektet har været, at sikre en effektiv strategisk og økonomisk indsats vedrørende Teknisk Service i Ringsted Kommune. Derudover at skabe et bæredygtigt og ensartet tilbud om tekniske serviceydelser i Ringsted Kommune. Et tilbud som bør indeholde et rationale med lave omkostninger, fleksibilitet samt tryghed og tilfredshed med opgaveløsningen. Derudover at indeholde fordele for såvel personale, borgere, brugere, fagcentre og hensynet til bygningens drift og vedligehold. Implementering og tidsplan: Vil kunne have virkning fra Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed: For at sikre mest effektiv drift for kommunens foreninger, fritidsliv og plejecentre. Udgifter Reduktion i budgetterne hos: Vej og Park - Grønne områder Ejendomsstaben - Udvendig vedligeholdelse af bygn Administreret boliger - Plejecenter Ringsted Sportscenter - Vedligeholdelse af udenoms arealer Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: [28]

29 OMPRIORITERINGSFORSLAG Center: Vej og Ejendomscenteret EFK Sundhed og Omsorg Bevilling: Tværgående [29]

30 OMPRIORITERINGSFORSLAG PBU 12 Optimering af ejendomsporteføljen Version: ( ) Titel: Optimering af ejendomsporteføljen Ved at sætte øget fokus på bedre anvendelse af kommunens ejendomme ud fra en sammenhæng mellem æstetik, indeklima, udnyttelsesgrad, bygningsstand, brugertilfredshed og energiforbedringer med brugerne og deres anvendelse i centrum vurderes det, at kommunens ejendomsportefølje kan optimeres. Forslaget vil tage sit udgangspunkt i, hvordan der strategisk kan arbejdes med ejendomsporteføljen, således at der sker en prioritering af ejendomsinvesteringerne i forhold til f.eks. at flytte aktiviteter fra et lejemål til kommunale arealer, flytte aktiviteter fra en ejendom til en anden ejendom, eller afhænde ejendomme i dårlig bygningsmæssige tilstand, som måske i forvejen har lav udnyttelsesgrad. Forslaget omhandler driftsbesparelser indenfor lejeudgifter, lokaletilskud, bygnings-vedligeholdelse, renovation, rengøring, el, vand, varme, teknisk service, forsikring mv. Prioriteringer skal ske, hvor de faglige behov vejes op mod de tekniske og totaløkonomiske behov. Evt. flytninger skal om nødvendigt foretages, hvilket dog ikke vurderes at have umiddelbar indflydelse på serviceniveau og kvalitet. Implementering og tidsplan: Det vurderes, at implementeringen af forslaget skal ske gradvist for at sikre den rigtige prioritering af, hvor ejendomsporteføljen kan optimeres bedst. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reducerede udgifter til indkøb af håndværkerydelser. Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0 (?) 0 (?) 0 (?) 0 (?) Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Ejendomsstaben [30]

31 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.7 Klima- og Miljøudvalget KMU 1 - Fordeling af udgifter til vejsyn på private fællesveje Version: Titel: Fordeling af udgifter til vejsyn på private fællesveje Privatvejslovens regler om grundejernes betaling af de administrative udgifter, der er forbundet med vejsyn, er ændret. På den baggrund kan kommunen nu pålægge grundejerne at betale disse udgifter. Som vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen afholder administrationen i nogle tilfælde vejsyn for at tage stilling til, om en privat fællesvej skal vedligeholdes, og hvordan arbejderne eller udgifterne i givet fald skal fordeles. Sagerne opstår som regel, fordi grundejerne ikke selv kan blive enige. Hidtil har kommunen afholdt de udgifter, der er forbundet med vejsyn. Betaler grundejerne alle udgifter i sagen til vejsyn, vil det mindske kommunens udgifter til myndighedsbehandling på private fællesveje. Samtidig vurderes det, at der i givet fald vil vise sig at være et mindre behov for vejsyn, fordi grundejerne i højere grand selv finder en løsning. Der vil på den måde blive frigjort ressourcer til øvrige sagsbehandlingsopgaver på vejområdet. Implementering og tidsplan: Fordeling af udgifterne til vejsyn på private fællesveje vil ske fra 1. januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Indtægter Vejsyn på private fællesveje Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Klima og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Myndighed private fællesveje [31]

32 OMPRIORITERINGSFORSLAG KMU 24 - Udmeldelse af Energiklyngecenter Sjælland Version: ( ) Titel: Udmeldelse af Energiklyngecenter Sjælland Byrådet besluttede d. 14. november 2011 at afsætte midler til et medlemskab af Energiklyngecenter Sjælland og bruge de aktiviteter som centret tilbød. Centrets formål er, at modne projekter inden for energiog klimaområdet med fokus på at reducere CO 2 -udledning og skabe nye arbejdspladser i Region Sjælland. Ringsted Kommune har bl.a. deltaget i konceptet Energilandsby, bioenergi-projekt, energipolitisk topmøde i 2014, forarbejde til en strategisk energiplan og løbende erfaringsudveksling med de øvrige kommuner. Ringsted Kommune har primært haft glæde af medlemsskabet i de første år og især den del der handler om erfaringsudveksling mellem kommunerne. På det seneste har udbyttet af medlemsskabet været begrænset. I et konkret samarbejdsprojekt har Energiklyngecentret ikke leveret de aftalte leverancer og det materiale, der er leveret, har været af en forholdsvis lav kvalitet. Ligeledes har formidlingen af erfaringer og resultater været mangelfuld. På den baggrund anbefaler administrationen, at Ringsted Kommune melder sig ud af Energiklyngecenter Sjælland. Ringsted Kommune har i 2016 betalt 1,89 kr. pr. borger i alt ,36 kr. Administrationen vurderer, at midlerne anvendt på Energiklyngecenter er ineffektive. Konsekvensen af dette omprioriteringsforslag kan være at strategiarbejdet med den forebyggende klimaindsats på virkes negativt. Ligeledes kan erfaringsudveksling og samarbejde med andre kommuner blive reduceret. Implementering og tidsplan: Udmeldingen kan ske fra og med Hvilken type effektiviseringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Klima [32]

33 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.8 Ældre- og Genoptræningsudvalget ÆGU 10 - Rammebesparelse Version: Titel: Rammebesparelse på Ældre- og Genoptræningsudvalgets bevilling Der foreslås en rammebesparelse på 1 mio. som Ældre- og Genoptræningsudvalget udmønter i ultimo 2016, når indholdet af forhandlingerne mellem KL og Regeringen og resultatet i Finansloven er kendt. Kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Implementering og tidsplan: Forslaget udmøntes af Ældre- og Genoptræningsudvalget i november/december på baggrund af forslag fra administrationen. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Udmøntes ultimo 2016 [33]

34 OMPRIORITERINGSFORSLAG 1.9 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 1 - Lukning af opgangsfællesskab Nørregade Version: Titel: Lukning af opgangsfællesskab Nørregade Det foreslås at lukke fælleslejligheden i opgangen Nørregade 102. Opgangsfællesskabet Nørregade 102 er et tilbud under Socialpsykiatrien for voksne sindslidende, der har behov for støtte. Opgangsfællesskabet består af otte individuelle lejligheder og en lejlighed, der danner fællesareal. Ved lukning af fælleslejligheden kan borgere i Nørregade 102 fremover modtage individuel social støtte og opsøge socialt samvær med andre i Værestedet Bjælken. Fælleslejligheden vil kunne fremlejes som en ekstra lejlighed i opgangen, så der fremover bliver plads til ni borgere. For de enkelte berørte borgere i opgangsfællesskabet Nørregade 102 vil det betyde, at de selv skal opsøge socialt samvær. Den individuelle sociale støtte vil være uændret. Der vil dog være et mindre behov for øget støtte, da enkelte borgere skal have støtte til at være opsøgende. Lejlighederne bliver delvist brugt som udslusningsstation efter ophold på private botilbud med massiv støtte. Formålet er, at borgerne gradvist bliver mere selvhjulpne. På den måde kan omprioriteringen vanskeliggøre udslusningen fra private botilbud. Implementering og tidsplan: Kan implementeres fuldt ud efter seks måneder på grund af varslingsfrister. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Personaleudgifter: Driftsudgifter (husleje mm): Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -1 fleksmedarbejd er -1 fleksmedarbejder -1 fleksmedarbejder -1 fleksmedarbejder Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Socialcentret Bevilling: Samværs- og aktivitetstilbud Socialpsykiatrien [34]

35 OMPRIORITERINGSFORSLAG SAMU 2 - Reduktion af budget for døgnbehandling på misbrugsområdet Version: Titel: Reduktion af budget for døgnbehandling på misbrugsområdet Det foreslås at reducere budgettet for døgnbehandling på misbrugsområdet med kroner årligt, da der de senere år har været et fald i døgnbehandling af misbrugere. Med oprettelse af Dagbehandling på misbrugsområdet har det været muligt at fokusere på behandling i nærmiljøet med stærk netværksstøtte, og herved har det været muligt at nedbringe udgifterne til døgnbehandling private institutioner. Samtidig bruges døgnbehandling nu ved behov som integreret del af dagbehandlingen, dvs. i form af korte afrusningsforløb. Selve Dagbehandlingen har eksisteret i lidt over 2 år og har samlet haft 63 deltagere. Der har været 60 pct. mænd og 40 pct. kvinder i alderen år. Behandlingen er et integreret tilbud til både alkohol- og stofmisbrugere; 43 pct. af deltagerne har været i behandling for stofmisbrug og 57 pct. for alkoholmisbrug. Aktuelt er 17 deltagere i behandling. Der vil forsat - af og til - være behov for akut døgnbehandling, fx af gravide misbrugere, borgere der både har et misbrug og en psykisk lidelse, og hvor der er behov for akut intensiv misbrugsbehandling, hvilket er muligt indenfor den nuværende budgetramme. Der er umiddelbart ingen konsekvenser for serviceniveauet, fordi behandling af misbrugerne kan dækkes af det nuværende tilbud om Dagbehandling, som har en god effekt. Der er en vis risiko for at der kan opstå akutte behov for døgnbehandling, fx hvis der kommer to gravide misbrugere inden for et år, men det har været muligt at afholde udgifterne hertil indenfor nuværende budgetramme. Det vurderes, at serviceniveauet kan opretholdes uændret. Implementering og tidsplan: Kan implementeres umiddelbart. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Alkohol- og stofmisbrug (døgnbehandling køb i andre kommuner og private) Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt [35]

36 OMPRIORITERINGSFORSLAG Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Socialcentret Bevilling: Misbrugsbehandling [36]

37 OMPRIORITERINGSFORSLAG SAMU 3 - Taksttilpasning på dagtilbuddet Regnbuen i forhold til hjemmedage Version: Titel: Taksttilpasning på dagtilbuddet Regnbuen i forhold til hjemmedage Det foreslås at justere taksterne i dagtilbuddet Regnbuen, således at taksterne forøges for de borgere, der benytter tilbuddet hver dag, og nedjusteres for dem, der benytter tilbuddet færre dage om ugen. Nogle af de borgere, der er i aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse i Ringsted Kommunes dagtilbud, Regnbuen, har såkaldte hjemmedage. Hjemmedage betyder, at borgeren ikke benytter tilbuddet alle ugens dage. I dag er taksten den samme, uanset om den enkelte borger benytter tilbuddet 4 eller 5 dage om ugen. Takstændringen vil medføre flere indtægter fra salg af pladser, idet de borgere, der har en anden betalingskommune end Ringsted, har færre hjemmedage. Forslaget vil ikke have konsekvenser for serviceniveauet. Implementering og tidsplan: Forslaget vil kunne have fuld virkning fra 1. januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Flere takstbetalinger fra andre kommuner Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Socialcenter Bevilling: Takstindtægter - Udvalgsbevilling [37]

38 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2 Forslag vedr. Folketingets Omprioriteringsbidrag Budgetprocessen for Budget kører modsat tidligere år i to spor, da Byrådet sideløbende med den normale proces også har udarbejdet en strategi for, hvordan Ringsted Kommune kan håndtere eventuelle konsekvenser af Folketingets omprioriteringsbidrag. I dette dokument opsamles kortlagte muligheder udarbejdet med henblik på at kunne imødekomme Folketingets Omprioriteringsbidrag til budgettet for Forslagene er ordnet efter udvalg. 2.1 Økonomisk konsekvens af forslag fordelt på udvalg I alt beløber forslagene sig til 22,5 mio. kr. i 2017, stigende til 32,3 mio. kr. i 2018, 34,9 mio. i 2019 og 35,9 mio. i Omprioriteringsforslag (hele kr.) Bemærkninger Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Afhænger af, hvilken model der vælges. Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Afhænger af, hvilken model der vælges. Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget I alt Afhænger af, hvilken model der vælges. OBS: Ved at holde Ctrl-tasten nede og klikke på teksten i tabellerne herunder, kan man komme hurtigt hen til bemærkningerne om det enkelte forslag. 38

39 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Økonomiudvalget Nr. Forslag (hele kr.) Omprioriteringsforslag: Reduktion af antallet af FO 1 Ompr. byrådsmedlemmer fra 21 til FO 2 Ompr. Reduktion af antallet af stående udvalg (-399) FO 3 Ompr. Nedlæggelse af en direktørstilling FO 4 Ompr. Sammenlægning af Socialcentret med Sundheds- og omsorgscentret FO 5 Ompr. Reduktion af udgifter til visiteret borgerkørsel FO 6 Ompr. Nedlæggelse af turismeindsats Omprioriteringsforslag i alt: Børne- og Undervisningsudvalget Nr. Forslag (hele kr.) Omprioriteringsforslag: Områdeledelse på dagtilbuds- og FO 7 Ompr. skoleområdet Bemærkninger Bemærkninger FO 8 Ompr. Antallet af pædagogtimer pr. barn i daginstitutioner reduceres FO 9A Ompr. 80 % belægning i Dagplejen FO 9B Ompr. 90 % belægning i Dagplejen OBS: Der kan kun vælges ét af disse forslag FO 10 FO 11 Ompr. Ompr. Antallet af pædagogtimer i SFO reduceres med 1 % Takster for SFO I og SFO II øges med 100 kr. om måneden [39]

40 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 12 Ompr. SFO Benløsegården nedlægges FO 13A Ompr. Tidligere start i SFO (start april) OBS: Der FO 13B Ompr. Tidligere start i SFO (start maj) FO 13C Ompr. Tidligere start i SFO (start juni) kan kun vælges ét af disse forslag FO 14 Ompr. Besparelse på 1 % på skolernes samlede tildeling til elever og klasser Omprioriteringsforslag i alt (ekskl. FO 9A, FO13B og FO13C): Afhænger af, hvilken model der vælges. Kultur- og Trivselsudvalget Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: FO 16 Ompr. Afhænde kulturhuset FO 17 Ompr. Lukke Computer Clubhouse FO 18 Ompr. Nedjustere aktivitetsniveauet i Musik & Kulturskolen med 25 % FO 19 FO 20 Ompr. Ompr. Tilskud til Radiohistorisk Samling Ringsted Radiomuseum ophører Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ophør af tilskud til konserveringsopgaven FO 21 Ompr. Reduktion af medlemstilskud for medlemmer under 25 til godkendte folkeoplysende foreninger FO 22 Ompr. Bortfald af kommunalt tilskud til Ringsted Middelalderfestival FO 23 Ompr. Opsige driftsaftale om IKA Ringsted FO 24 Ompr. Kommunalt tilskud til Ringsted Julebelysning ophører [40]

41 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 25 Ompr. Kommunalt tilskud til Sommer i Ringsted ophører FO 26 Ompr. Kommunalt tilskud til Ringsted Galleri ophører Omprioriteringsforslag i alt: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Omprioriteringsforslag: Reduktion på det kommunale bidrag til FO 27 Ompr. produktionsskolen FO 28 Ompr. Reduktion af Rikovas driftsbudget FO 29 FO 30 Ompr. Ompr. Reduktion af serviceniveauet på socialpsykiatri- og misbrugsområdet Reduktion i serviceniveau og takst i botilbuddet Bengerds Huse Omprioriteringsforslag i alt: Ældre- og Genoptræningsudvalget Nr. Forslag (hele kr.) Omprioriteringsforslag: Reduktion af rengøringspakkerne efter Servicelovens 83 med 10 min FO 31A Ompr. pr. pakke FO 31B FO 32 Ompr. Ompr. Omlægning af rengøringspakke A fra hver 14. dag til hver 3. uge Visitering til personlig og praktisk hjælp opstrammes, Servicelovens Bemærkninger Vedr. FO 31A, FO 31B og FO 32 vil der ikke kunne opnås den fulde besparelse, såfremt der besluttes mere end et af budgetforsla gene. [41]

42 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 33 Ompr. Reduktion i forhold til tøjvask FO 34 Ompr. Tilbud om ekstra bad bortfalder FO 35 Ompr. Tilbud om klippekort bortfalder Omprioriteringsforslag i alt: Plan- og Boligudvalget Ingen tiltag vedrører Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Nr. Forslag (hele kr.) Omprioriteringsforslag: FO 36 Ompr. Overdragelse af gadebelysning på private fællesveje Bemærkninger FO 37 Ompr. Reduktion i serviceniveau for Flexturordningen FO 38A Ompr. Reduktion af ramme for kollektiv trafik matchende gennemsnitsnettoudgift pr. borger i Næstved Kommune FO 38B FO 38C Ompr. Ompr. Reduktion af ramme for kollektiv trafik matchende gennemsnit pr. indbygger i regionen Reduktion af ramme for kollektiv trafikgennem optimering af den eksisterende busdrift OBS: Der kan kun vælges ét af disse forslag Omprioriteringsforslag i alt (ekskl. FO 38B og FO 38C): Afhænger af, hvilken model der vælges. [42]

43 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Investeringsforslag: Nedklassificering af offentlige veje til Effekt tidligst i FO 39 Invest private fællesveje Investeringsforslag i alt: [43]

44 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2.2 Økonomiudvalget FO 1 - Reduktion af antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 19 Version: Titel: Reduktion af antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 19 Det følger af styrelsesloven 5 stk. 1, at en kommune af Ringsteds størrelse kan have 19 til 31byrådsmedlemmer. Byrådet i Ringsted har i øjeblikket 21 medlemmer og kan således reduceres til 19. Ændringen kan træde i kraft ved byrådsperiodens start. Besparelsen er beregnet på baggrund af det nuværende udvalgsvederlag på 28 t.kr./år og byrådsvederlaget på 87 t.kr. /år. Det fremgår af den kommunale valglov 6a, at en ændring af styrelsesvedtægten, hvorved kommunalbestyrelsens medlemstal ændres, skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen senest den 1. august i valgåret for at få virkning fra førstkommende valgperiode. D. v. s. at beslutningen skal være endeligt truffet af Byrådet senest 1. august Beslutningen forudsætter to behandlinger i Byrådet. Hvis der reduceres med 2 byrådsmedlemmer vil den samlede arbejdsbelastning for de resterende byrådsmedlemmer blive større, hvis der ikke samtidig sker en ændring i arbejdets organisering. I en række andre kommuner lægges udvalgsmøder indenfor almindelig arbejdstid, hvorved byrådsmedlemmerne undgår at bruge aftnerne. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen væsentlig økonomisk besparelse ved dette. Der henvises i øvrigt til forslag FO 2 om reduktion af antallet af udvalg. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [44]

45 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 2 - Reduktion af antallet af stående udvalg Version: Titel: Reduktion af antallet af stående udvalg Det følger af styrelseslovens 17 stk. 1, at der foruden Økonomiudvalget mindst skal være et udvalg mere, og der kan være op til 9 medlemmer i hvert udvalg i en kommune med 21 byrådsmedlemmer som Ringsted. Hvis antallet af byrådsmedlemmer sættes ned til 19 jf. forslag FO 1 kan der højest være 7 medlemmer i hvert udvalg. A. Sammenlægning af Social- og arbejdsmarkedsudvalget med Ældre- og genoptræningsudvalget. B. Sammenlægning af Klima- og miljøudvalget med Plan- og boligudvalget. C. Sammenlægning af Børn- og undervisningsudvalget med Kultur- og trivselsudvalget Ad A.: Begge udvalg har forholdsvis få sager og en stor del er orienteringssager ligesom en del sager forelægges i begge udvalg. Ad B.: Udvalgene har begge forholdsvis mange sager, men der er et vist sammenfald mellem disse. Ejendomsområdet kan lægges i Økonomiudvalget og der kan gøres øget brug af delegering af kompetence til administrationen. Ad C.: Der er forholdsvis få sager på Kultur- og fritidsudvalget, og et vist overlap af de to udvalgs områder Ændringen kan principielt gennemføres når som helst, men mest hensigtsmæssigt i forbindelse med konstituering af nyt byråd Besparelsen er alene beregnet på baggrund af nuværende formandsvederlag på 133 t.kr./år Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst (-399) I alt (-399) [45]

46 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 3 - Nedlæggelse af en direktørstilling Version: Titel: Nedlæggelse af en direktørstilling Den nuværende direktion er på fire direktører. Antallet af direktører bør afhænge af opgave og ansvarsfordelingen mellem direktørniveauet og næste niveau i organisationen samt af direktørenes opgaver i forhold til det politiske niveau herunder antallet af udvalg, som direktøren er sekretær for. Hvis der sker en reduktion af antallet af centerchefer kan dette tale imod nedlæggelse af en direktørstilling, idet direktionens samlede opgave- og ansvarsportefølje alt andet lige vil vokse. Der henvises i den forbindelse til forslag FO 4 om sammenlægning af to centre og til forslag FO7 om ændring af strukturen på skole-dagtilbud. Tre af de fire direktører er ansat på kontrakt og skal have 1½-2 års løn i kompensation ved afskedigelse. En direktør er ansat på åremål og skal have udbetalt kompensation svarende til cirka 3 års løn. Dette åremål udløber medio 2019, hvor stillingen under alle omstændigheder skal slås op eller nedlægges. Det anbefales på den baggrund, at reduktion sker ved naturlig afgang senest medio Den samlede ledelseskraft vil blive reduceret, og dermed evnen til at gennemføre styring, kontrol og forandringer. Der kan blive behov for øget brug af konsulenter. Den faglige indsigt på direktørniveauet vil blive mindre. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduceret lønudgift Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [46]

47 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 4 - Sammenlægning af Socialcentret med Sundheds- og omsorgscentret Version: Titel: Sammenlægning af Socialcentret med Sundheds- og omsorgscentret Sammenlægning af Socialcentret med Sundheds- og omsorgscentret. Ved at sammenlægge de to centre kan der spares en centerchefløn på ca. 900 t.kr. om året. Cheflønaftalen betyder, at en chef skal have et års løn som kompensation, hvis denne afskediges. Der er et betydeligt sammenfald mellem kravet til faglighed og indsigt i de konkrete sager for de to nuværende centerchefer, hvorfor det vurderes fagligt forsvarligt at reducere med en. Det vurderes tilsvarende at være en fordel, hvis myndighed og udførelse ligger i samme center. Hvis forslag Dag 2 på BUU gennemføres vil der ud over nærværende forslag ske en yderligere reduktion med en centerchef. Reduktion med en centerchef sker administrativt efter de regler for afskedigelse, som fremgår af cheflønaftalen. I et nyt sammenlagt center vil der skulle ske en tilpasning af strukturen internt i centret. Tilpasningen vil være udgiftsneutral. Den samlede ledelseskraft vil blive reduceret, og dermed evnen til at gennemføre styring, kontrol og forandringer. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduceret lønudgift Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [47]

48 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 5 - Reduktion af udgifter til visiteret borgerkørsel Version: Titel: Reduktion af udgifter til visiteret borgerkørsel Forslaget vedrører reduktion i udgifterne til visiteret borgerkørsel. Det drejer sig blandt andet om kørsel til specialskole, genoptræning, lægekørsel og aktivitets- og beskæftigelsestilbud for voksne. Reduktionen skal gennemgøres ved: Nyt udbud (nuværende aftale udløber august 2017) Afdækning og reduktion af nuværende serviceniveau Kontraktopfølgning Ensartet visitation og evt. bedre it-understøttelse Smidigere arbejdsgange vedr. bestilling og ændring af kørsel Tæt opfølgning på økonomi på området Bedre kapacitetsudnyttelse (tværgående koordinering af kørsel) Eventuel hjemtagning af kørselsplanlægning (oprettelse af kørselskontor) Der må påregnes udgift til ansættelse af kørselskoordinator, controlling eller lign. funktion. Udgiftsreduktionen vil i nogen grad blive finansieret ved lavere serviceniveau. Det vil i nogle tilfælde betyde mindre fleksibilitet, længere ventetid, længere køretid og at borgere, der i dag visiteres til kørsel, fremadrettet ikke kan visiteret, men selv må sørge for transport. Udgiften vil herudover blive reduceret igennem effektiviseringer, der ikke umiddelbart vil påvirke serviceniveauet i negativ retning. Fase 1 I perioden fra marts 2016 til oktober 2016 udarbejdes databearbejdning og analyse, udarbej-delse af forslag til serviceniveau, ensretning og systemunderstøttelse af visitation, organisering mv., høring og politisk behandling. Herudover påbegyndes arbejdet med udbudsmaterialet i det omfang det kan lade sig gøre. Fase 2 I perioden fra september 2016 til maj 2017 gennemføres udbuddet. Det skal forinden besluttes, hvorvidt udbuddet skal gennemføres i eget regi eller i samarbejde med Movia. Fase 3 I perioden fra juni 2017 til august 2017 implementeres aftalen. Implementeringen er opdelt i 2 step. I juni og juli er det procedurerne og dokumentation til institutioner som implementeres. I august er det selve kørslen som implementeres. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduktion af udgifter til visiteret [48]

49 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG borgerkørsel Investeringsomkostninger Lønudgift Kørselskoordinator, controlling, udbud I alt [49]

50 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 6 - Nedlæggelse af turismeservice Version: Titel: Nedlæggelse af turismeservice Ringsted Kommunes turismeindsats går på tre ben: 1) Turismerelaterede myndighedsopgaver 2) Strategi- og samarbejdsudvikling 3) Service, information og markedsføring Frem til maj 2016 har turismeindsatsen været forankret i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret, hvor der ydes der telefonisk og digital betjening. Borgere og besøgende har kunnet få turistinformation på Ringsted Bibliotek og Borgerservice og 2-3 dage ugentligt i turistcamperen på Torvet i sommermånederne. Økonomiudvalget har i maj 2016 besluttet en fokusering af turismeindsatsen ift. stærkere fokus på éndagsog erhvervsturisme, herunder at forene turismeindsatsen med arbejdet omkring oplevelser og events i et nyt samlet Event- og Turistkontor under Ringsted Kongrescenter (placering under afklaring). Formålet med at samle indsatsen på tværs af event- og turisme er: - Sekretariatet for aktiviteterne Sommer og Jul i Ringsted i Ringsted Kongrescenter styrkes og varetager det koordinerende og udviklingsorienterede arbejde på turismeområdet. Derved opnås en større synergi mellem aktiviteter i Sommer og Jul i Ringsted og turismeaktørernes tilbud, og der kan arbejdes mere sammenhængende med markedsføringen. - Betjening af turister (både egne borgere og besøgende) samles i et nyt kontor i gadeplan, der erstatter turistinformationen på Ringsted Bibliotek og i autocamperen på Torvet. Derved bliver turistinformationen mere synlig i forhold til besøgende. - Den digitale turistformidling fokuseres stærkere mod éndags- og erhvervsturisme, og der arbejdes på at udvikle den digitale sammenhæng mellem de lokale turismeaktører og Visitringsted.dk. Det kan fx ske gennem udvikling af nye pakketilbud, kampagner og links på tværs af hjemmesider, og målrettet markedsføring på sociale medier. - Turismenetværket videreføres med fokus på fælles produktudvikling og markedsføring. Forslaget her går på at nedlægge Ringsted Kommunes turismeservice. Ved at nedlægge turismeservicen kan der spares kr om året. Forslaget vil betyde, at der skal nedlægges ½ stilling. Konsekvensen af forslaget vil være, at Ringsted Kommunes turismeindsats nedlægges. Der sker ingen besøgs- og turismebetjening i Ringsted Kommune fysisk, telefonisk og digitalt, og der sker ingen markedsføring af Ringsted som turisme- og besøgsdestination. Det vil mere konkret betyde, at: - Stillingen som turismemedarbejder nedlægges - nedlægges - Der etableres ikke et Event og Turistkontor og gennemføres ingen betjening af hverken egne borgere eller besøgende - Der produceres ikke materiale om oplevelser i Ringsted og turistguiden Ringsted Guiden produceres ikke fremover og omdeles ikke hverken i Danmark eller internationalt - Turismenetværk og samarbejdet mellem de lokale turismeaktører faciliteret af Ringsted Kommune [50]

51 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG ophører - Ringsted Kommune indgår ikke lokale, regionale og nationale samarbejder omkring turisme Samlet set vurderes det, at nedlæggelsen af kommunens turismeservice vil have en negativ effekt på omsætningen i det lokale turismeerhverv. Turismeforbruget i Ringsted Kommune er ca. 350 mio. kr. om året, og der er beskæftiget ca. 600 årsværk ift. turisme. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter I alt [51]

52 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2.3 Børne- og Undervisningsudvalget FO 7 - Områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet Version: Titel: Områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet Med forslaget inddeles dagtilbuds- og skoleområdet i 4 ensartede områder bestående af følgende dagtilbud og skoler; Vigersted & Jystrup Dagtilbud: Vigersted Børnehus, Søholmen Børnehus & Dagplejen Skole: Søholmskolen & Vigersted Skole Benløse & Gyrstinge Dagtilbud: Heimdal daginstitution, Benløse Børnegård, Kildeskolens SFO 0, Allindelille Børnehus, Ny institution. Skole: Byskovskolen & Kildeskolen Dagmar & Nordbakken Dagtilbud: Kastaniehaven, Fristedet, Snurretoppen, Bengerds Børnehus, Rosengården, Sneslev Landbørnehus, Det grønne Børnehus, Bøgely Skovbørnehave, Nordbakken Skole: Dagmarskolen & Nordbakkeskolen Valdemar Dagtilbud: Klostermarken, Højbyhus, Åkanden, Bastionen, Tinsoldaten, Den frie børnehave, Dagmarasylet, Ringsted Idrætsbørnehave Skole: Valdemarskolen, Ådalsskolen & Vestervejs-skoletilbud Derudover etableres et femte distrikt på skoleområdet bestående af Campusskolen og Ungdomsskolen. Til hvert distrikt tilknyttes der én områdeleder til skoleområdet og én områdeleder til institutionsområdet 9 områdeledere i alt. Områdelederne har det overordnede ansvar for deres område, og skal agere strategisk både i forhold udvikling af eget område og i forhold til udvikling af det samlede kommunale 0-16 års område. I distrikterne skal der være meget tæt samarbejde mellem områdelederen fra dagtilbud og områdelederen fra skoleområdet. De 9 områdeledere refererer til direktøren for området. Derfor er der i forslaget indregnet en besparelse på en centercheflønning. Ved at områdelederne refererer til direktøren vil der ikke skabes flere led mellem politisk niveau og børn/elever end tilfældet er i dag. Områderne vil udgøre distrikterne både på dagtilbuds- og på skoleområdet. Der skal være en bestyrelse til hvert område på dagtilbudsområdet 4 i alt. Og der skal tilsvarende være en skolebestyrelse på hvert område på skolerne 5 i alt. Der vil være faglig ledelse på alle matrikler. Ledelsen på matriklen skal have faglig ledelse og udvikling af den faglige kvalitet som sin hovedopgave. Derudover udøves der også daglig personaleledelse. På dagtilbudsområdet tildeles der faglige lederressourcer til hver matrikel ud fra følgende kriterier; Op til 50 børn udløser 0,45 lederårsværk Fra 51 til 70 børn udløser 0,65 lederårsværk Fra 71 børn udløser 0,85 lederårsværk På skoleområdet tildeles områderne lederressourcer ud fra følgende kriterier; 1,0 lederårsværk i grundtildeling pr. område [52]

53 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG For elevtal over 150 tildeles 7 timers ledelse pr. elev For skoler delt på 2 matrikler tildeles kr. For skoler delt på 3 matrikler tildeles kr. På SFO-området tildeles der faglige lederressourcer ud fra følgende kriterier; Op til 200 børn pr. matrikel udløser 0,5 lederårsværk Fra 201 børn pr. matrikel udløser 0,7 lederårsværk For Asgård Specialafdeling, Ådalsskolen og A-Huset (Vigersted skole) er tildelingen til ledelse og administration uændret. Hvert område etablerer en fælles administration, som både omfatter dagtilbud og skoler i alt 5 administrationsenheder. Forslaget kan implementeres på dagtilbudsområdet og i forhold til centerchef fra d. 1. januar Implementering på skoleområdet kan først ske d. 1. august 2017, idet der er lovkrav om, at endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Skoler kan ikke nedlægges i løbet af et skoleår. I forslaget er der taget udgangspunkt i en 4 årig implementeringsperiode ud fra en præmis om, at nuværende ledere bevarer deres løn, selv om deres ledelsestid reduceres. Derfor opnås det fulde provenu først i forbindelse med nyansættelser. Dette forslag bevirker, at alle matrikler kan bevares. Det bevirker også, at nuværende niveau i forhold til ressourcer pr. barn/elev kan bevares. Forsalget skaber bedre organisatoriske rammer for tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole. Dette gælder både i forhold til overgange for børnene mellem fagtilbud og skoler, i forhold til børn i udfordringer og i forhold til diverse læringsforløb. Det skaber også bedre rammer for, at der er vejlederfunktioner og særlige kompetencer på alle matrikler. I dag kan det være en udfordring på små skoler og dagtilbud. Endeligt kan der samarbejdes om vikarordninger. Forslaget etablerer også bedre rammer for mere sikker drift af skoler og dagtilbud, da administration kan besættes af fuldtidsmedarbejdere med nødvendige kompetencer i forhold til økonomi. Forslaget betyder, at de enkelte ledere på matriklen ikke længere vil være i direkte dialog med centerchef, og at de ikke har samme ledelsestid som i dag. Der vil endvidere ikke være bestyrelser på alle matrikler, men i stedet på alle områder. Endelige medfører forslaget, at Børnecentret og Skolecentret nedlægges, og at der etableres ét nyt center for 0-16 års området. Alle institutioner refererer via de 9 områdeledere til direktøren, mens Sundhedstjenesten, Børne- og Familierådgivningen, Kompetenceenheden, Tandplejen, administration på Hækkerupsvej og Nebs Møllegaard refererer til nuværende Børnecenterchef. Kompetenceenheden, som består af fagkonsulenter, udviklingskonsulenter og psykologer, understøtter dagtilbud og skoler i forhold til særlige forløb med børn og familier, og i udviklingen af deres tilbud. Ved beslutning om gennemførsel af dette forslag, vil de inden for nuværende budgetramme ændre i deres [53]

54 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG organisering, for at understøtte forslaget bedst muligt. Forslaget indebærer også en justering af taksterne på dagtilbudsområdet. Da forældrebetalingen ifølge lovgivningen maksimalt må udgøre 25 % af driftsudgifterne, vil de lavere driftsudgifter medføre en lavere takst. Dette er indregnet i provenuet. For SFO er der i forslaget forudsat uændrede takster. Børne- og Undervisningsudvalget har truffet beslutning om områdeledelse for daginstitutioner i Nordbakkedistriktet. Dette genererer et provenu på kr. ved fuld implementering. Børne- og undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. januar 2016 at indstille, at provenu ved områdeledelse skal forblive i distriktet. Hvis denne beslutning fastholdes, bliver provenuet i dette forslag tilsvarende reduceret. Fuldt implementeret vil det samlede provenu således blive kr. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst * I alt * * Fordeling af besparelse Skole SFO Daginstitutioner Centerchef [54]

55 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 8 - Antallet af pædagogtimer pr. barn i daginstitutioner reduceres Version: Titel: Antallet af pædagogtimer pr. barn i daginstitutioner reduceres Med forslaget reduceres institutionernes lønbudget til pædagoger og dermed antallet af pædagogtimer pr. barn. Forslaget indebærer, at antallet af pædagogtimer pr. barn reduceres med 1,3 %. Den samlede lønramme udgør 84,8 mio. kr. og opgjort i årsværk svarer det til 217 årsværk. Forslaget indebærer at lønrammen reduceres med 1,1 mio. kr., hvilket svarer til 2,9 årsværk. Da kommunen højst må opkræve 25 % i forældrebetaling, betyder forslaget også, at forældrebetalingstaksen justeres. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduktion af lønbudget til pædagoger Takstindtægter Færre takstindtægter Udgifter til fripladser og søskenderabat Færre udgifter til fripladser og søskenderabat I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk 2,9 2,9 2,9 2,9 [55]

56 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 9A - 80 % belægning i Dagplejen Version: Titel: 80 % belægning i Dagplejen Normeringen i dagplejen er fastsat til 4 børn pr. dagplejer. I 2015 var antallet af børn pr. dagplejer 2,8 i gennemsnit det svarer til en belægningsprocent på 70 %. Med forslaget hæves belægningsprocenten for dagplejen til 80 % - det svarer til, at der i løbet af året er indskrevet 3,2 børn pr. dagplejer i gennemsnit. Dagplejen havde i 2015 i gennemsnit 171 børn pr. måned, og antallet af dagplejer-årsværk var 61,3. Hvis antallet af børn i dagplejen også i 2016 er 171 børn, og hver dagplejer i gennemsnit har 3,2 børn indskrevet, kan antallet af dagplejer årsværk reduceres med 7,8 årsværk. Med forslaget bevares antallet af pladser i dagplejen, men antallet af dagplejere reduceres. Forslaget kan implementeres fra 1. januar For at kunne realisere forslaget er det en forudsætning, at pladserne hos den enkelte dagplejer benyttes i højere grad end i dag og at de dagpleje-pladser hvor belægningen er lav nedlægges. Det vil som en sandsynlig konsekvens medføre, at en del forældre med barn i dagpleje vil opleve længere afstande til dagplejen. Særligt for børnefamilier i landområderne må afstanden til dagplejen forventes at blive længere. Med forslaget reduceres lønudgifterne til dagplejere med 2,7 mio. kr. Da forældrebetalingen ifølge lovgivningen maksimalt må udgøre 25 % af udgifterne, svarer reduktion i lønudgifter til, at forældrebetalingstaksten reduceres med ca. 360 kr. om måneden. Hvis antallet af forældre, der ønsker dagpleje, falder som konsekvens af forslaget, vil det blive vanskeligere at opnå den ønskede belægning på 80 %. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduceret lønudgift til dagplejere Indtægter Færre takstindtægter Udgifter Færre udgifter til søskenderabat og fripladser I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -7,8-7,8-7,8-7,8 [56]

57 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 9B - 90 % belægning i Dagplejen Version: Titel: 90 % belægning i Dagplejen Normeringen i dagplejen er fastsat til 4 børn pr. dagplejer. I 2015 var antallet af børn pr. dagplejer 2,8 i gennemsnit det svarer til en belægningsprocent på 70 %. Med forslaget hæves belægningsprocenten for dagplejen til 90 % - det svarer til at der i løbet af året er indskrevet 3,6 børn pr. dagplejer i gennemsnit. Dagplejen havde i 2015 i gennemsnit 171 børn pr. måned, og antallet af dagplejer-årsværk var 61,3. Hvis antallet af børn i dagplejen også i 2016 er 171 børn, og hver dagplejer i gennemsnit har 3,6 børn indskrevet, kan antallet af dagplejer årsværk reduceres med 13,8 årsværk. Med forslaget bevares antallet af pladser i dagplejen, men antallet af dagplejere reduceres væsentligt. Forslaget kan implementeres fra 1. januar For at kunne realisere forslaget er det en forudsætning, at pladserne hos den enkelte dagplejer benyttes i højere grad end i dag og at de dagpleje-pladser hvor belægningen er lav nedlægges. Det vil som en sandsynlig konsekvens medføre, at en del forældre med barn i dagpleje vil opleve længere afstande til dagplejen. Særligt for børnefamilier i landområderne må afstanden til dagplejen forventes at blive længere. Med forslaget reduceres lønudgifterne til dagplejere med 4,8 mio. kr. Da forældrebetalingen ifølge lovgivningen maksimalt må udgøre 25 % af udgifterne, svarer reduktion i lønudgifter til, at forældrebetalingstaksten reduceres med ca. 600 kr. om måneden. Hvis antallet af forældre, der ønsker dagpleje, falder som konsekvens af forslaget, vil det blive vanskeligere at opnå den ønskede belægning på 90 %. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduceret lønudgift til dagplejere Indtægter Færre takstindtægter Udgifter Færre udgifter til søskenderabat og fripladser I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -13,8-13,8-13,8-1,8 [57]

58 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 10 - Antallet af pædagogtimer i SFO reduceres med 1 % Version: Titel: Antallet af pædagogtimer i SFO reduceres med 1 % Med forslaget reduceres SFOernes lønbudget til pædagoger med 1 %. Forslaget indebærer, at antallet af pædagogtimer pr. barn reduceres med 1 %. Den samlede lønramme udgør 28,0 mio. kr. og opgjort i årsværk svarer det til 71,5 årsværk. Forslaget indebærer at lønrammen reduceres med kr., hvilket svarer til 0,7 årsværk. Takster for forældrebetaling ændres ikke. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduktion af lønbudget til pædagoger Takstindtægter Færre takstindtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -0,7-0,7-0,7-0,7 [58]

59 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 11 - Takster for SFO I og SFO II øges med 100 kr. om måneden Version: Titel: Takster for SFO I og SFO II øges med 100 kr. om måneden Med forslaget øges taksten for SFO I og SFO II med 100 kr. om måneden. Taksten betales i 11 måneder om året, da juli er betalingsfri. Taksten for en heldagsplads i SFO I er kr. om måneden. For en plads i SFO II er taksten for en eftermiddagsplads 924 kr. om måneden. Med forslaget hæves taksten med 100 kr. om måneden. Forældrene vil opleve øgede udgifter til SFO-betaling. Forslaget kan implementeres fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Indtægter Øgede indtægter for takstbetaling til SFO Udgifter Øgede udgifter til fripladser og søskenderabat I alt [59]

60 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 12 - SFO Benløsegården nedlægges Version: Titel: SFO Benløsegården nedlægges Med forslaget nedlægges SFO Benløsegården. SFO Benløsegården er tilknyttet Byskovskolen. Til Byskovskolen er yderligere tilknyttet SFO Asgård og SFO Labyrinten. SFO Benløsegården er normeret til 105 børn. Ved lukning af SFO Benløsegården overflyttes børnene til Byskovskolens andre SFOer. Besparelsen fremkommer ved reduktion af udgifterne til ledelse, bygningsdrift i institutionen og udgifter til vedligeholdelse i Ejendomscenteret. Ressourcetildelingen pr. barn ændres ikke ved forslaget. Forslaget kan implementeres fra 1. januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Besparelse Ledelse og bygningsdrift Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -1,0-1,0-1,0-1,0 [60]

61 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 13 A+B+C Tidligere start i SFO Version: Titel: Tidligere start i SFO De elever der skal begynde i børnehaveklasse i august begynder i SFO d. 1. april. Dermed etableres der en mere glidende skolestart, idet børnene ikke samtidigt skal forholde sig til en ny start i skole og SFO. Ved at de begynder i SFO i april, vil de lære deres kommende klassekammerater og de voksne i SFO at kende. Dermed danner børnene relationer inden de skal forholde sig til de forandringer, der er forbundet med skolestart. En tidlig SFO-start vil endvidere skabe bedre grundlag for at danne klasser, og åbne muligheder for at de kommende børnehaveklasseledere kan etablere aktiviteter allerede inden sommerferien. Det er en udfordring ved forslaget, at ikke alle skoler har selvstændige SFO-lokaler. Men skolerne vil have plads til at realisere forslaget. Hvis forslaget vedtages, skal der tages beslutning om hvordan børn til privatskoler skal håndteres. Enten kan man vælge at lade børn til privatskoler blive i børnehaverne frem til d. 1-8, eller også kan man indgå aftaler med privatskolerne om, at børnene begynder tidligere i SFO, akkurat som børnene der har valgt folkeskolerne. Alternativt kan de kommende børnehaveklasse-elever starte i SFO 1. maj eller 1. juni. Forslaget skaber muligheder for at understøtte en god skolestart, samtidig med at der kan spares ressourcer samlet set på dagtilbuds- og skoleområdet. Kommunens udgift pr. barn er lavere når barnet passes i SFO, end når barnet passes i børnehave. Samtidig er forældrebetalingsandelen højere i SFO end i børnehave. Forslaget indebærer, at SFO-budgetterne øges med 4,6 mio. kr., og samtidig reduceres børnehavernes budgetter med 6,2 mio. kr. I forslaget er indregnet lønudgifter til personale som skal sikre en god overgang fra børnehave til SFO dette er anslået til 0,5 mio. kr. Det er antaget at 350 børn vil være omfattet af den tidligere SFO-start. Kommunens nettobesparelse hvis børnene starter i SFO 1. april er kr., ved start 1. maj er nettobesparelsen kr. og ved start 1. juni kr. Forslaget har ikke fuldt økonomisk effekt i 2017, da opsigelse af personale i børnehaverne ikke kan nås inden d. 1. april. Det er i forslaget anslået, at driftseffektiviseringen har 70 % effekt i 2017 ved tidlig SFOstart fra 1. april. Nettobesparelsen i 2017 er således kr. Hvis børnene alternativt starter i SFO d. 1. maj, anslås det, at driftseffektiviseringen har 80 % effekt i Nettobesparelsen i 2017 er således kr. Hvis børnene starter i SFO d. 1. juni, anslås det, at driftseffektiveringen har 90 % effekt i Nettobesparelsen i 2017 er således kr. Forslaget kan implementeret i foråret 2017, men vil ikke have fuldt økonomisk effekt i 2017, da opsigelse af [61]

62 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG medarbejder i børnehaver ikke kan nås til dette tidspunkt Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomi i forslag FO 13A: Nettobesparelse Start i SFO fra 1. april Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, Årsværk SFO Børnehave Økonomi i forslag FO 13B: Nettobesparelse Start i SFO fra 1.maj Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, Årsværk SFO Børnehave Økonomi i forslag FO 13C: [62]

63 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Nettobesparelse Start i SFO fra 1.juni Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, Årsværk SFO Børnehave [63]

64 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 14 - Besparelse på 1 % på skolernes samlede tildeling til elever og klasser Version: Titel: Besparelse på 1 % på skolernes samlede tildeling til elever og klasser Med forslaget reduceres almenskolernes budgettildeling til elever og klasser med 1 %. Konsekvensen for skolerne vil være, at den økonomiske ramme til elever og klasser reduceres med 1 %. De samlede budgetramme til elever og klasser udgør 116 mio. kr., og opgjort i årsværk svarer det til 265 årsværk. Forslaget indebærer at rammen reduceres med kr., hvilket svarer til 2,6 årsværk. Forslaget kan implementeres ved starten af skolåret 2017/2018 dvs. august Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reduceret tildeling til skolerne Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -1,1-2,6-2,6-2,6 [64]

65 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2.4 Kultur- og Trivselsudvalget FO 16 - Afhænde kulturhuset Version: Titel: Afhænde kulturhuset Dette forslag handler om at afhænde Ringsted Kulturhus og dermed opnå en besparelse svarende til de årlige driftsudgifter for kulturhuset på kr Ringsted Kulturhus ligger i centrum af Ringsted få skridt fra torvet og danner i dag rammen om et kulturelt møde- og værested. Kulturhuset er hjemsted for flere foreninger, blandt andet teater- og musikforeninger, ligesom mange klubber og interessegrupper holder deres møder i huset. Ringsted Kulturhus laver flere arrangementer for unge, som i et kreativt miljø kan udfolde sig frit og kunstnerisk. Mange af Ringsteds institutioner benytter huset til undervisning, workshops, foredrag og konferencer, ligesom der er mulighed for afholdelse af mindre kurser af kortere varighed. Kulturhuset stiller lokaler gratis til rådighed for foreninger under Folkeoplysningsloven hjemhørende i Ringsted Kommune. Salen og caféen med tilhørende storkøkken kan lejes til arrangementer, kurser og konferencer af institutioner, firmaer og andre foreninger. Kulturhuset lejer ikke lokaler ud til private arrangementer. Administrationen gør opmærksom på, at der gennem de seneste år er gennemført en renovering af kulturhuset for ca. kr. 3 mio., hvoraf Ringsted Kommune har afholdt ca. 1,5 mio. kr. Ved at afhænde kulturhuset skal der anvises alternative steder til de foreninger og brugergrupper, der nu bruger Kulturhuset. I de fleste tilfælde vil foreningerne/brugergrupperne skulle henvises til klasselokaler på kommunens skoler. En stor del af brugerne af kulturhuset har deres aktiviteter i dagtimerne og tildelingen af lokaler skal derfor ske samtidigt med skolernes egen brug. De tre musikforeninger MetroMusik, Jazzklubben og Rock for voksne vil kunne afholde en del af deres koncerter i Springbrættet (gymnastiksalen på Kasernen), men med omkring 25 arrangementer om året, vil det besværliggøre Musik & Kulturskolens brug af Springbrættet, ligesom der heller ikke kan anvises depotplads. Ydermere afholder to af musikforeningerne deres arrangementer med spisning og dette vil ikke være muligt i Springbrættet. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [65]

66 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 17- Lukke Computer Clubhouse Version: Titel: Lukke Computer Clubhouse Forslaget her går på at lukke Computer Clubhouse. Dermed kan udgifter til lønning og drift spares i alt kr Computer Clubhouse er et ungdomskulturelt projekt, hvor identitet og kultur udtrykkes ved at skabe med IT samt andre fysiske materialer i et multi-medie lege- og lære-miljø. Computer Clubhouse er desuden et socialt projekt, som integrerer unge med alsidige baggrunde. Computer Clubhouse er forankret under Musik- og Kulturskolen og har til stede i lokaler i Ahornhallen. Computer Clubhouse har åbent kl mandag til fredag og bruges derudover af de unge selv i mindre omfang. Desuden indgår Computer Clubhouse i læringstilbud i samarbejde med folkeskoler og Ungdomsskolen. Vurderingen er, at ca. 100 unge i løbet af en uge er i kontakt med Computer Clubhouse. Forslaget vil betyde, at der skal nedlægges 1 stilling. Hvis Computer Clubhouse lukkes vil læringstilbuddet og væresteds-funktionen ophøre og skulle varetages i andre regi fx af skolerne i området. Computer Clubhouse leverer læring og fungerer socialt opdragende og virker derfor præventivt forebyggende på unge, der er i fare for at blive socialt marginaliserede/kriminelle. Vurderingen fra skoler i området, brugerråd samt personalet er, at tilbuddet bl.a. har medført en nedgang i kriminalitet og hærværk i området. Samarbejdet mellem Computer Clubhouse, folkeskoler og ungdomsskolen om multimedie undervisning må desuden afsluttes. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [66]

67 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 18 - Nedjustere aktivitetsniveauet i Musik & Kulturskolen med 25 % Version: Titel: Nedjustere aktivitetsniveauet i Musik & Kulturskolen med 25 % Forslaget her går på at nedjustere aktivitetsniveauet i Musik & Kulturskolen med 25 % svarende til kr. 1 mio. pr. år. Musik- og Kulturskolen gennemfører undervisning i instrumenter, sang, dans, drama, billedkunst mv. Musikog Kulturskolen indgår desuden i samarbejder med dagtilbud og skoler om undervisning i ovenstående, ligesom skolen leder og gennemfører kulturelle projekter på tværs af kommunens institutioner. 25 % reduktion til Musik- og Kulturskolen vil betyde, at der skal ske en 25 % reduktion i undervisningstimer svarende til ca. 75 ugentlige undervisningstimer. Det svarer til to fuldtidsstillinger. Ved denne reduktion skal der nedlægges instrumental- og sangtimer, hvilket vil medføre at musik- og kulturskolen vil kunne udbyde undervisning i færre instrumenter og at der vil komme venteliste til en række af fagene. Kor og sammenspil er kernen i musik og derfor tilbyder musik- og kulturskolen gratis deltagelse i kor og sammenspil for elever, der betaler for solo-undervisning. Kor og sammenspil vil skulle begrænses væsentligt for at kunne opnå en reduktion på 25 %. 25 % reduktion i administration og ledelse vil betyde, at der skal gennemføres en nedgang i sekretærbistand fra nuværende 32 timer til 24 timer samt at der skal nedjusteres med ½ lederstilling ift. de to nuværende stillinger som leder- og souschef. Konsekvensen af dette vil være, at den nuværende kontor- og telefontid nedsættes, og dermed vil brugernes mulighed for kontakt med skolen begrænses og det øvrige personales mulighed for kontakt med og hjælp fra sekretær/administration vil sænkes. Samtidig vil gennemførelsen af større projekter, samarbejde med andre institutioner og fx folkeskolerne blive vanskeliggjort. Der vil samlet blive færre muligheder for børn og unge til at få en musikalsk/kunstnerisk dannelse og uddannelse samt udfoldelse og der vil blive færre udadvendte aktiviteter. Tilbuddene om kor og sammenspil vurderes til at være væsentlige for at opretholde elevernes lyst til fortsat at engagere sig og benytte sig af skolens tilbud, men disse vil reduceres væsentligt. Alternativt nedlægges instrumental- og sangtimer med den konsekvens, at indtægtsniveauet for musik- og kulturskolen falder. Samlet set vil reduktionen betyde en reduktion på 2½ stilling. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter I alt [67]

68 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 19 - Tilskud til Radiohistorisk Samling Ringsted Radiomuseum ophører Version: Titel: Tilskud til Radiohistorisk Samling Ringsted Radiomuseum ophører Ringsted Kommune yder tilskud til Radiohistorisk Samling Radiomusset på kr (2016) om året. Med dette forslag ophører tilskuddet. Ringsted Radiomuseum har for nylig etableret sig i Sct. Hansgade 34. Museet har en samling fra de sidste 100 år af radio, fonografer, TV, grammofoner og båndoptagere mv. Ringsted Kommune yder tilskud til Radiohistorisk Samling. Af det senest modtagne regnskab for 2014 fremgår det, at årets resultat er et plus på kr. efter det kommunale tilskud på kr. Administrationen har vanskeligt ved at vurdere konsekvensen af bortfaldet af tilskuddet. Radiomusset har de seneste år haft stigende indtægter og i det senest tilgængelige regnskabsår 2014 ville museet have et regnskab stort i balance (- kr ) uden kommunalt tilskud. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tilskud Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [68]

69 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 20 - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ophør af tilskud til konserveringsopgaven Titel: Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ophør af tilskud til konserveringsopgaven Version: Dette forslag handler om, at det kommunale tilskud til sporvejsmuseets konserveringsopgave ophører. Det vil give en besparelse på kr Sporvejsmusset Skjoldenæsholm består af mere end 100 vogne, hvoraf ca. halvdelen er restaureret og indgår i trafikken eller er udstillet. På sporvejsmuseet kan man køre en tur med sporvogn, besøge museet mv. Sporvejsmusset indgår desuden i aktiviteter fx under Sommer i Ringsted. Fra rammen til kulturelle aktiviteter får Sporvejsmuseet tilskud til konserveringsopgaven. Tilskuddet er en videreførsel af det tilskud amterne udbetalte indenfor kommunalfuldmagten. Sporvejsmuseets har en omsætning på kr. 4,5-5 millioner kr i Administrationen gør opmærksom på, at sporvejsmuseet desuden modtager markedsføringsstøtte fra Ringsted Kommune på kr Administrationen kender ikke konsekvensen af evt. bortfald af tilskud til konservering. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter tilskud Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [69]

70 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 21 - Reduktion af medlemstilskud for medlemmer under 25 til godkendte Version: folkeoplysende foreninger Titel: Reduktion af medlemstilskud for medlemmer under 25 til godkendte folkeoplysende foreninger Jf. Folkeoplysningslovens 15 er kommunen forpligtet til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Det fremgår ikke af loven, hvordan dette tilskud skal ydes. I princippet kan man lokalt beslutte, at der udbetales et fast beløb til de foreninger som aktiverer børn og unge under 25 år fx 1 krone i årligt tilskud. Hvis dette vælges i Ringsted Kommune kan medlemstilskuddet reduceres stort set fuldt ud med kr. 2 millioner om året. Dette er forslagets indhold. Tilskuddets størrelse og beregningsmodellen varierer fra kommune til kommune. I Ringsted beregnes medlemstilskuddet ud fra det aktive medlems alder, således at børn og unge mellem (hvor der er størst frafald) udløser 3 gange mere i tilskud end medlemmer mellem 0-2 år. Andre kommuner har et fast tilskud, fx 0-25 år eller 0-18 år/19-24 år. Til sammenligning er der herunder en oversigt over forbruget pr. indbygger til folkeoplysning i Ringsted Kommune sammenlignet med hele landet samt gennemsnittet for kommunerne i de fem regioner (2013-tal udarbejdet af IDAN idrættens analyseinstitut). Forbruget fordeler sig således: Sted Forbrug på folkeoplysning pr. borger (kr.) Ringsted 116 Landsgennemsnit 244 Sjælland 173 Hovedstaden 195 Syddanmark 280 Midtjylland 316 Nordjylland 261 Administrationen gør opmærksom på, at der kan beregnes andre modeller fx med en %-vis besparelse på medlemstilskuddet. Foreningerne bruger medlemstilskuddet til at gennemføre aktiviteter for de 0-25-årige. Hvis foreningerne skal fastholde det eksisterende aktivitetstilbud skal de generere en indtægt svarende til den reduktion i medlemstilskud, som ellers ville komme fra kommunen. Indtægterne kan komme fra forøgede kontingenter, sponsorater mv. Prisen for at deltage i foreningsaktiviteter vil med andre ord stige. En yderligere konsekvens af forslaget kan være, at foreningerne fravælger at igangsætte aktiviteter, da de vurderes vanskelige at gennemføre inden for en ny økonomisk ramme. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter [70]

71 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt [71]

72 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 22 - Bortfald af kommunalt tilskud til Ringsted Middelalderfestival Version: Titel: Bortfald af kommunalt tilskud til Ringsted Middelalderfestival Ringsted Kommune anvender kr årligt som tilskud til Ringsted Middelalderfestival svarende til kr pr. festival, da festivallen afholdes hvert andet år. Med dette forslag udgår tilskuddet til Middelalderfestivallen. Ringsted Middelalderfestival formidler Ringsteds middelalderhistorie gennem en festival med ca besøgende. På festivalpladsen er der marked, gadeteater, ridderturnering mv. Festivallen gennemføres af Museum Vestsjælland Ringsted Museum samt en stor andel frivillige og besøgende. Middelalderfestivalen blev gennemført første gang i 2009 i tæt samarbejde mellem Historiens Hus og administrationen. Efterfølgende er projektet overgået til Ringsted Museum med tilskud fra Ringsted Kommune. Det vurderes vanskeligt at gennemføre en middelalderfestival med bortfaldet af kommunalt tilskud. Middelalderfestivallens økonomi er baseret på Ringsted Kommunes tilskud samt private og regionale sponsorater. Kommunens tilskud til Middelalderfestivalen vurderes til at være en væsentlig løftestang for at kunne hente nødvendige sponsorarter til festivalen. Dette vil vanskeliggøres med bortfaldet af kommunalt tilskud. Alternativt skal konceptet omkring middelderfestivallen omdefineres og reduceres væsentligt, men administrationen har ikke mulighed for at vurdere denne mulighed på nuværende tidspunkt uden dialog med Museum Vestsjælland Ringsted Museum. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tilskud Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [72]

73 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 23 - Opsige driftsaftale om IKA Ringsted Version: Titel: Opsige driftsaftale om IKA Ringsted Dette forslag handler om at opsige driftsaftalen omkring IKA Ringsted Idræts- og Kulturakademiet i Ringsted med udgangen af den nuværende aftales udløb i sommeren Forslaget her indeholder både udgiften til driftsaftale med IKA samt ejendomsudgifter, der afholdes af Ringsted Kommune. Udgiften er samlet set kr (2016), men i overslagsårene er der afsat kr til IKA. IKA Ringsted har eksisteret siden sommeren 2014 og Ringsted Kommune har en driftsaftale med den selvejende institution IKA Kolding om driften og udviklingen af idræts- og kulturakademiet, der udløber i sommeren IKA Ringsted tilbyder unge at bo eller indgå i et talentmiljø inden for idræt og kultur, hvor de samtidigt med særligt organiseret træning går i et tilpasset skoleforløbet på grundskole eller ungdomsuddannelsesniveau. I sæson 2015/2016 har IKA Ringsted 8 miljøelever (bor på IKA Ringsted), 8 træningselever samt 5 elever i aspirantforløb. I alt 21 elever. IKA Ringsted er i øjeblikket (april 2016) i gang med planlægningen af sæson 2016/2017 (år 3) og har følgende forventning til elevtallet: 10 miljøelever samt træningselever. Derudover et endnu ukendt antal aspirantelever. Til sammenligning er der på IKA Kolding 22 miljøelever i år 7 af akademiets levetid. Pladserne på IKA Ringsted anvendes i dag i alt overvejende grad af elever med tilknytning til TMS Ringsted mens én elev har tilknytning til Ringsted Floorball Club. IKA Ringsted søger at udbrede tilbuddet til andre foreninger. Administrationen gør opmærksom på, at IKA har indikeret, at der ved færre elever er mulighed for at genforhandle den eksisterende driftsaftale med en mulig besparelse på kr pr. år. Hvis forslaget gennemføres frigøres boligarealet, hvor IKA Ringsted i dag har til huse. Ved at opsige driftsaftalen omkring IKA Ringsted lukkes tilbuddet omkring IKA Ringsted, og det vil ikke være muligt fra sommeren 2017 for elever at få plads på IKA Ringsted. Dermed vil være det være op til den enkelte elev og den enkelte idrætsforening selv at varetage talentudviklingen af den enkelte og omkring klubben. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) I alt [73]

74 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 24 - Kommunalt tilskud til Ringsted Julebelysning ophører Version: Titel: Kommunalt tilskud til Ringsted Julebelysning ophører Det kommunale tilskud til Ringsted Julebelysning (kr i 2016) bringes til ophør. Julebelysningen varetages af foreningen Ringsted Julebelysning med Ringsted Kongrescenter som sekretariat. Det kommende regnskab for 2015/2016 forventes i balance med udgifter for godt kr På indtægtssiden udgør det kommunale bidrag kr , mens byens detailhandel og liberale erhverv bidrager med kr Foreningens egenkapital er på kr Såfremt det kommunale tilskud bringes til ophør kan administrationen se to scanerier: 1) Julebelysningen i Ringsted lukkes helt ned, når 50 % af indtægtsgrundlaget forsvinder. Det vurderes ikke realistisk, at detailbutikkerne i midtbyen kan fordoble deres bidrag. 2) Omfanget af julebelysningen reduceres til fremtidigt indtægtsniveau ca. kr Driften af julebelysningen overtages helt af foreningen samt detailhandlen. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [74]

75 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 25 - Kommunalt tilskud til Sommer i Ringsted ophører Version: Titel: Kommunalt tilskud til Sommer i Ringsted ophører Det kommunale tilskud til Sommer i Ringsted kr i (2016) bringes til ophør. Sommer i Ringsted er et fælles event og oplevelsesformat, hvor kommune, erhverv, handel, foreninger og kultur går sammen om at brande og skabe oplevelser i Ringsted. Ringsted Kongrescenter er eventsekretariat for Sommer i Ringsted og samler, systematiserer og markedsfører oplevelsesudbuddet. Eventsekretariatet planlægger og afvikler også egne events (Classic Cars, Ringsted Natten, Skt. Hans Aften med flere). Det samlede budget pr. år ligger i rammen kr De resterende indtægter på godt kr kommer via bidrag fra virksomheder, detailhandel, institutioner, markedsføringspuljen under økonomiudvalget og andre kommunale og offentlige puljer (til eksempel til teater). Ringsted Kongrescenter får et vederlag på kr for at forestå event-sekretariatet Sommer i Ringsted formatet er opbygget og udviklet over 10 år. Konsekvensen af bortfaldet af det kommunale basisbidrag er svært at vurdere. Administrationen vurderer, at det mest sandsynlige er, at formatet og den fælles pulje helt forsvinder og at interessenterne i stedet bruger pengene til særskilt markedsføring af egen butik. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [75]

76 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 26 - Kommunalt tilskud til Ringsted Galleriet ophører Version: Titel: Kommunalt tilskud til Ringsted Galleriet ophører Det kommunale tilskud til Ringsted Galleriet på Bøllingsvej (kr i 2016) bringes til ophør. Ringsted Galleriet udstiller og formidler nutidig kunst, ofte af eksperimenterende karakter. Endvidere danner galleriet ramme om kunst- og kulturpolitiske arrangementer. Galleriet har eksisteret siden 1982 og er drevet af Ringsted Galleriets forening, som modtager økonomisk støtte fra Ringsted Kommune. Foreningen Ringsted Galleriet har i 2015 (forventet regnskab) samlede indtægter for kr og udgifter for kr. Den største udgiftspost er huslejen på Bøllingsvej på kr Ringsted Kommune er således tæt på at yde en 100 % finansiering af galleriets drift. Ringsted Galleriet gennemfører 4-6 udstillinger om året. Bortfalder det kommunale bidrag vurderes det nødvendigt, at der skal findes nye lokaler/gratis husleje, hvis galleriets drift skal kunne opretholdes. Alternativt vurderes det, at galleriet vil få vanskeligt ved at opretholde driften. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [76]

77 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2.5 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget FO 27 - Reduktion på det kommunale bidrag til produktionsskolen Titel: Reduktion på det kommunale bidrag til produktionsskolen Version: 15. februar 2016 Kommunerne betaler hvert år et kommunalt bidrag, som beregnes efter, hvor mange årselever kommunen har haft på produktionsskoler. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove. Derudover kan kommunerne yde et bidrag til produktionsskolerne i form af et frivilligt grundtilskud. Det er dette frivillige tilskud, der forslås reducerede med ,- Kr. Det vurderes, at serviceniveauet kan opretholdes uændret. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [77]

78 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 28 - Reduktion af Rikovas driftsbudget Version: ( ) Titel: Reduktion af Rikovas driftsbudget Bevillingen til Rikova er på kr. i Der har i de seneste år været mindreforbrug på mere end kr. Det skal dog bemærkes, at en del af bevillingen består af indtægtsdækket virksomhed, og at indtægterne herfra kan variere fra år til år. Det foreslås dog fortsat, at Rikovas driftsbudget reduceres med kr. om året. Det vurderes, at opgaverne, ift. borgerne tilknyttet Rikova, fortsat fuldt ud vil kunne opfyldes. Besparelsen indarbejdes i budgettet fra årets start, og udmøntes løbende gennem året. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk [78]

79 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 29 - Reduktion af serviceniveauet på socialpsykiatri- og misbrugsområdet Version: Titel: Reduktion af serviceniveauet på socialpsykiatri- og misbrugsområdet Det foreslås at reducere serviceniveauet på misbrugsbehandlingsområdet i forhold til tidlig opsporing, virksomhedsrådgivning og pårørendegrupper med 50 %. De tre opgaver er en kan-opgave og var prioriteret i forhold til Politik for Voksne med Særlige Behov. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har i rammen af arbejdet med de nationale retningslinjer på misbrugsområdet opfordret kommunerne til at opprioritere familieindsatser samt tidlig opsporing af borgere med misbrugsproblemer. Her vil reduktionen betyde et forringet serviceniveau med den effekt, at borgere vil modtage behandling på et senere tidspunkt i deres misbrugsforløb, og at indsatsen vil være mindre effektiv. Sundhedsstyrelsen påpeger særligt risiko for overdødelighed blandt udsatte borgere. Her vil nedsættelsen af serviceniveauet betyde, at der på et senere tidspunkt vil blive taget hånd om misbrugernes sundhedsproblemer. Det vurderes, at forslaget medfører serviceforringelser overfor de berørte målgrupper, samt på sigt medfører merudgifter, da kenskab til et evt. misbrug første er på et senere tidspunkt og evt. misbrugsbehandling iværksættes senere, hvilket kan medføre behov for en mere intensiv indsats. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tidlig opsporing: Virksomhedsrådgivning: Pårørendegrupper: Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [79]

80 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 30 - Reduktion i serviceniveau og takst i botilbuddet Bengerds Huse Version: Titel: Reduktion i serviceniveau og takst i botilbuddet Bengerds Huse Det forventes, at der kan ske en normeringstilpasning af den daglige drift i forhold til at reducere den samlede normering. Tilpasningen kunne eks. være en dagvagt. Konkret foreslås der en normeringstilpasning med 1 årsværk med en lønudgift på kr. årligt. Eftersom over halvdelen af pladserne købes af andre kommuner, vil det kun være ca kr. heraf, der vil være en besparelse for Ringsted Kommune. Socialtilsyn Øst har i tilsynsrapporten for Bengerds Huse vurderet, at taksten forekommer høj. Omvendt viser en sammenligning af taksterne blandt botilbud i Region Sjælland, udarbejdet af RS17 (Rammeaftalesekretariatet for Region Sjælland), at taksten i Bengerds Huse ligger lidt lavere end den gennemsnitlige takst for botilbud i regionen. Forslaget vil medføre en forringelse enten i det daglige fokus på borgernes sundhed eller i det pædagogiske arbejde. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Reducerede lønudgifter Reducerede takstindtægter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst I alt [80]

81 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2.6 Ældre- og Genoptræningsudvalget FO 31A - Reduktion af rengøringspakkerne efter Servicelovens 83 med 10 min Version: pr. pakke Titel: Reduktion af rengøringspakkerne efter Servicelovens 83 med 10 min pr. pakke Det foreslås, at rengøringspakkerne a, b, c under den praktiske hjælp efter Servicelovens 83 reduceres med ti min. pr. pakke. Pakkerne varierer på nuværende tidspunkt fra min, og de foreslås reduceret til min. På baggrund af tidligere undersøgelser i andre kommuner har det vist sig, at Ringsted Kommune ligger tidsmæssigt højere i de enkelte rengøringspakker end sammenlignelige kommuner. I undersøgelsen varierede de adspurgte kommuners rengøringspakker på mellem 15 og 70 min. (undersøgelsen er fra 2013). På nuværende tidspunkt er der indvisiteret 739 borgere til en rengøringspakke, som vil blive berørt af forslaget. Hensigten med reduktionen er ikke, at medarbejderne skal løbe stærkere, men derimod at borgerne får mindre rengøring som følge af et justeret serviceniveau. Af hensyn til forventningsafstemning og prioritering af opgaverne mellem borger og leverandør vil der være behov for tydelig beskrivelse af det fremtidige serviceniveau. Der skal af afgørelsen og den medfølgende servicedeklaration fremgå, hvilke opgaver der falder ind under den visiterede ydelse. De berørte borgere vil opleve en serviceforringelse. Forslagets personalemæssige konsekvens forventes at være ligeligt fordelt mellem kommunal og privat leverandør. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter I alt [81]

82 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 31B - Omlægning af rengøringspakke A (Servicelov 83) fra hver 14. dag til hver 3. uge Titel: Omlægning af rengøringspakke A (Servicelov 83) fra hver 14. dag til hver 3. uge Version: Det foreslås, at rengøringspakke A (støvsugning og gulvvask op til 65 m2) omlægges, sådan at den fra 2017 udføres hver 3. uge i stedet for som i dag hver 2. uge. 139 borgere er pt. visiteret til rengøringspakke A. Af de 139 borger har 9 personer særlige behov, som betyder, at de er viseret til flere rengøringspakker og dermed rengøring hver uge. Særlige behov kan for eksempel være allergi, astma, synshandicap eller når samme hjælpemiddel bruges både inde og ude og dermed tager meget snavs med ind. Det forventes, at der også fremadrettet vil være ca. 10 borgere, som har behov for rengøring ugentligt. Forslaget får dermed konsekvens for 130 personer. Udgiften til rengøringspakke A udgør på nuværende tidspunkt 0,75 mio. årligt. 55 borgere får rengøring fra hjemmeplejen, 83 borgere får rengøringen fra privat leverandør og 1 rengøringspakke leveres til centernær bolig. I forbindelse med en omlægning af rengøringspakke A skal der ske en revisitering, hvilket medfører, at omlægningen ikke får fuld effekt i Der kan således ikke gøres forskel i forhold til nuværende og fremtidige borgere, men indfasningen af nye kvalitetsstandarder kan godt håndteres løbende i forbindelse med den almindelige re-visitering, der sker en gang årligt. For de berørte borgere vil forslaget betyde en forringelse af serviceniveauet, fordi der bliver længere mellem, at de får hjælp til rengøring. Forslagets personalemæssige konsekvenser fordeler sig med ca. 1/3 til hjemmeplejen og ca. 2/3 til privat leverandør. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Revisitering af borgere Indtægter Tekst I alt [82]

83 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 32 - Visiteringsniveau for modtagelse af 83 praktisk hjælp opstrammes Version: Titel: Visiteringsniveau for modtagelse af 83 praktisk hjælp opstrammes Det foreslås, at visiteringskriterierne i Kvalitetsstandarden Praktisk hjælp til 83 ændres. I dag kan borgerne blive visiteret til støtte på niveau 2 Moderate begrænsninger. Dette skal ændres, så visiteringsniveauet fremover vil være på enten niveau 3 Svære begrænsninger eller niveau 4 Totale begrænsninger. Reduktionen vil betyde et forringet serviceniveau med den effekt, at borgere først vil kunne blive visiteret til at modtage hjælp og støtte til praktisk hjælp, når de har en funktionsnedsættelse der er mere omfattende end på nuværende tidspunkt. Dette vil have den konsekvens, at borgerne på niveau 2 vil skulle bruge flere ressourcer på at udføre de praktiske opgaver. Kvaliteten på de leverede ydelser vil være uændret. Der foreslås, at det ændrede visitationsniveau er gældende for alle nye ansøgninger efter 1. januar De borgere der i dag er visiteret til støtte på niveau 2, modtager ydelsen indtil den årlige re-visitering, hvor der ud fra en individuel vurdering af den konkrete borger tages stilling til det fremtidige visitationsniveau, dvs der er taget stilling til alle borgere på niveau 2 inden udgangen af 2017, dvs at alle borgere fra 1. januar 2018 er tilpasset det ændrede serviceniveau. Det vil ikke være muligt, at indfase de nuværende borgere på niveau 2 på andre måder end den beskrevne ud fra en juridisk vurdering. Forudsætningen for, at det er muligt at gennemføre serviceændringen er, at der i et vist omfang fokuseres på den nuværende rehabiliteringsindsats i forhold til denne målgruppe. Da der er en forventning om, at nogle af dem godt kan blive yderligere selvhjulpne ud fra en rehabiliteringsindsats. Det vurderes at de borgere, som ikke kan tildeles støtte, vil opleve en væsentlig serviceforringelse. Dette vil komme til at berøre ca. halvdelen af de borgere der på nuværende tidspunkt modtager praktisk hjælp. Det vil sige 394 borgere, svarende til 54 %. Det bør forventes, at forslaget vil medføre et øget antal klager. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Fordeling mellem kommunal og privat er følgende: Kommunal Privat leverandør Investeringsomkostninger Revisitering af de berørte borgere Indtægter I alt [83]

84 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 33 - Reduktion i forhold til tøjvask Version: Titel: Reduktion i forhold til tøjvask Det anslås, at 10 % af de borgere der bevilget hjælp til tøjvask i eksempelvis fællesvaskeri, kunne vaske selv, hvis de havde en vaskemaskine i boligen. Serviceniveauet ændres til, at borgere der selv kan vaske, hvis de indkøber en vaskemaskine til egen bolig ikke kan visiteres til hjælpe til tøjvask. Serviceniveauet forringes for de borgere, der fremadrettet selv må købe en vaskemaskine og klare tøjvask. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Revisitering af borgere Indtægter Tekst I alt [84]

85 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 34 - Tilbud om ekstra bad bortfalder Version: Titel: Tilbud om ekstra bad bortfalder Det tilbud om ekstra bad der blev givet i forbindelse med Ældrepuljen bortfalder. I forbindelse med Finansloven for 2014 fik kommunerne midler fra Ældrepuljen til øget velfærd for ældre. Ringsted Kommune besluttede, at en del af midlerne skulle anvendes til at tilbyde et ekstra bad om ugen til borgere, der kun var visiteret til et ugentligt bad. Midlerne fra Ældrepuljen blev givet som puljemidler i 2014 og 2015, hvorefter de overgik til bloktilskud. I Ringsted Kommune er tilbuddet om et ekstra bad blevet fastholdt også i 2016, men det foreslås, at dette tilbud bortfalder i Serviceniveauet falder for de ca. 105 borgere, som pt. er visiteret til ydelsen. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Revisitering af borgere Indtægter Tekst I alt [85]

86 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 35 - Tilbud om klippekort bortfalder Version: Titel: Tilbud om klippekort bortfalder I forbindelse med Finansloven for 2015 fik kommunerne puljemidler til at tilbyde et klippekort, der giver de svageste ældre mulighed for 30 minutters ekstra hjemmehjælp pr. uge til valgfri ydelser. Midler til klippekortet gives som puljemidler i 2015 og 2016, hvorefter de overgår til bloktilskud. Serviceniveauet forringes for de ca. 80 borgere, der hidtil har modtaget klippekortet. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter Tekst I alt [86]

87 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG 2.7 Klima- og Miljøudvalget FO 36 - Overdragelse af gadebelysning på private fællesveje Version: Titel: Overdragelse af gadebelysning på private fællesveje Forslaget går ud på at overdrage udgifter til gadebelysning til grundejerne af de private fællesveje i kommunen. En overdragelse af gadebelysning kan ske på følgende 3 forskellige måder: 1. Kommunen afkobler alt gadelys til de private fællesveje og lader det herefter være op til de grundejere af vejene og beslutte om de fremadrettet vil have gadelys. Grundejerne bliver her pålagt alle udgifter forbundet med tilslutning til gadelys. 2. Kommunen tager udgangspunkt i en generel fast pris der opkræves pr. husstand på de private fællesveje. Beløbet kan opkræves via ejendomsskatten en gang årligt. Kommunen får herved en indtægt der nedskriver kommunens årlige driftsudgifter til gadebelysning. 3. Kommunen overdrager kun forbruget til grundejerne på de private fællesveje og beholder drift og vedligeholdelsen. Denne løsning kræver etablering af tænd-/styringsskabe og målere til de private fællesveje, der ikke er adskilt fra de offentlige veje. En udgift der både berører kommunen på de offentlige veje og grundejerne på de private fællesveje. Administrationen har lavet nedenstående beregning ud fra model 2, hvor en del af udgifterne til gadebelysning på private fællesveje overdrages til grundejerne. På den måde mindskes kommunens samlede udgifter til gadebelysning. Der er en stor administrativ opgave forbundet med opgaven inden en reel opkrævning vil kunne finde sted. Der er ikke taget højde for de administrative omkostninger i forslaget. Det er vurderet ud fra erfaring fra andre kommuner, at der for at løfte opgaven bør ansættes en jurist og sekretær til opgaven. Serviceniveau og kvaliteten af gadebelysningen forbliver den samme. De borgere / grundejere der kommer til at bidrage med en betaling til gadebelysningen, vil formodentlig opleve det, som en forringelse af serviceniveauet. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter Opkrævning fra husstande I alt [87]

88 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 37 - Reduktion i serviceniveau for Flextur Version: Titel: Reduktion i serviceniveau for Flextur I Ringsted Kommune har man valgt at en Flextur skal koste 24 kr. Siden januar 2016 har det været muligt at hæve grundtaksten til 36 kr., hvilket flere kommuner, særligt syd for Ringsted, allerede har benyttet sig af. Den økonomiske effekt af prisstigningen anslås at udgøre kr Det foreslås at hæve grundtaksten til 36 kr. I 2016 har Ringsted Kommune indført en 1-årig forsøgsordning med begrænset kørsel i byzonen Ringsted- Benløse. Det betyder, at der ikke kan bookes ture med start og ankomst inden for bygrænsen. Det foreslås, at ultimo 2016 ansøges Movias bestyrelse om at gøre denne ordning permanent. Ordningen er afhængig af Movias godkendelse. Den økonomiske effekt er anslået til kr Herudover foreslås serviceniveauet for Flextur yderligere reduceret, idet der etableres Flextur Stoppesteder i byzonen Ringsted-Benløse. Hvis du skal rejse fra eller til Ringsted-Benløse by, skal stoppestederne anvendes. Der anslås en yderligere besparelse på kr ved indføring af Flextur Stoppesteder i byzone. Som en konsekvens af begrænsningen på brug af Flextur i byzonen Ringsted-Benløse foreslås målgruppen for handicapkørsel udvidet til også at omfatte synshandicappede. Udvidelsen anslås at udgøre en merudgift på kr Endeligt foreslås det, at Byrådet undlader at ansøge Movia om at forlænge den udvidede kommunetakst, som gør det muligt at køre 15 km frem for 10 km på grundtaksten for Flextur. Forventet økonomisk effekt er anslået til kr. Serviceniveauet er herefter: Prisen for en Flextur koster 36 kr. I prisen er de første 10 km inkluderet, herefter koster det 6 kr. pr. kørt km. Til interne rejser i Ringsted-Benløse byzone kan man ikke benytte Flextur. I Ringsted-Benløse byzone etableres Flextur-stoppesteder. Således kan man ikke længere hentes/afleveres på adressen indenfor byzonen. I landzone + byzonelandsbyer kan man fortsat hentes/afleveres på adressen. Synshandicappede vil som kompensation for nævnte begrænsninger blive omfattet af handicapkørslen i kommunen. Besparelserne på Flextur vil medføre et forringet serviceniveau for alle borgere i kommunen. En øget grundtakst vil betyde prisstigning på samtlige Flexture i Ringsted. Særligt de borgere, der bor mere end 10 km fra Ringsted by, vil opleve en væsentlig øget udgift for rejser til Ringsted. Særligt gangbesværede og handicappede vil opleve en serviceforringelse, såfremt muligheden for Flextur inden for bygrænsen fjernes, og ligeledes hvis der indføres Flextur-stoppesteder i byzonen. Som kompensation herfor foreslås målgruppen for handicapkørsel udvidet til også at omfatte synshandicappede. [88]

89 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Der vil dog stadig være en gruppe borgere, eksempelvis ældre med gangbesvær, der vil have svært ved at komme rundt i byen. Serviceforringelserne på Flextur vil ikke være i overensstemmelse med kommunens trafikpolitik, hvis overordnede formål er at styrke Ringsted Kommunes attraktion for borgere og virksomheder ved at skabe en bæredygtig mobilitet, der giver gode muligheder for at nå rejsemål i kommunen samt til og fra kommunen. I henhold til trafikpolitikken skal kommunens borgere opleve god mobilitet blandt andet ved, at de kan vælge mellem flere transportformer. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter - Grundtaksten hæves fra 24 kr. til 36 kr. - Forsøgsordning med byzoner gøres permanent - Der indføres Flextur stoppesteder i byzone - Målgruppen for handicapkørslen udvides til også at omfatte synshandicappede - Forsøgsordningen med 15km kørsel til grundtakst søges ikke videreført Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter I alt [89]

90 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 38 A+B+C - Reduktion af ramme for kollektiv trafik Version: Titel: Reduktion af ramme for kollektiv trafik Den nuværende ramme til busdrift i Ringsted Kommune er ca. 18,2 mio. kr. årligt. Udgiften omfatter 11 kommunale og 2 tværkommunale buslinjer, som varetager funktioner som bybusser samt skole- og pendlerbusser. Yderligere betjenes Ringsted af 5 tværkommunale linjer, som finansieres af Region Sjælland. Den gennemsnitlige nettoudgift til kommunale buslinjer udgør i Ringsted ca. 542 kr. pr. borger pr. år. Den gennemsnitlige nettoudgift til kommunal busdrift udgør i Næstved Kommune ca. 408 kr. Sammenholdt med de øvrige kommuner i regionen, er den gennemsnitlige nettoudgift til kommunal busdrift ca. 469 kr. pr. borger. Der er i sammenligningen ikke taget højde for særlige strukturelle og geografiske forhold i de øvrige kommuner, herunder i hvilket omfang de øvrige kommuner betjenes med regionale buslinjer. Desuden er der ikke taget højde for, om skolekørslen varetages som åben kørsel i de enkelte kommuner. Forslaget lægger op til 3 scenarier i forhold til reduktion af rammen til kollektiv trafik: 1. En reduktion af rammen for kollektiv trafik, således at den matcher den gennemsnitslige nettoudgift pr. indbygger i Næstved Kommune. 2. En reduktion af rammen for kollektiv trafik, således at den matcher den gennemsnitslige nettoudgift pr. indbygger i hele regionen. 3. En optimering af den eksisterende busdrift, som udgangspunkt holdt inden for den nuværende ramme til kollektiv trafik, men med en forventning om, at et øget passagergrundlag og/eller færre ruter kan aflede besparelser. Generelt foreslås en optimering af ruter og køreplaner med udgangspunkt i analyse af passagerdata (antal påstigere, passagerer etc.). Afhængig af valgte scenarie kan yderligere reduktioner gennemgøres ved: Mindre hensyn til privatskoler ved fastlæggelse af ruter. Reduktion i serviceniveau for skolekørsel og åbne skolebusser. Reduktion i serviceniveau for buskørsel generelt ved omlægning af ruter og ved færre afgange dagligt. Særligt i forhold til scenarie 1 (og 2) er nogle forbehold, der skal tages højde for i det eventuelle videre arbejde: I henhold til Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at sørge for gratis befordring til skoleelever, der har langt til skole. Skolekørslen varetages i dag som åben kørsel. Såfremt der sker en reduktion i serviceniveauet for skolekørsel, kan der opstå behov for kompenserende kørsel af elever, eksempelvis med lukket skolebuskørsel eller med Flextur. Eksisterende busdrift er omfattet af en række gældende kontrakter med de busoperatører, der varetager kommunens forskellige buslinjer. I henhold til udbudsbetingelserne er fastsat nogle bestemmelser for, i hvilket omfang det aftalte antal køreplantimer kan reduceres indenfor kontraktperioden. Ved større reduktioner end de aftalte, kan det derfor være nødvendigt at skulle [90]

91 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG betale en kompenserende godtgørelse. En nærmere analyse er nødvendig med henblik på at kortlægge og præcisere de nærmere konsekvenser samt den konkrete udmøntning af servicetilpasningen. Denne analyse kræver indhentning af eksterne kompetencer og forventes at beløbe sig til ca kr. En økonomisk effekt kan tidligst træde i kraft i 2018, hvor ny trafikbestilling med Movia går i drift. Konsekvensen for serviceniveauet afhænger af valgte scenarie. Hvor scenarie 1 og 2 vil medføre et forringet serviceniveau for borgerne i kommunen, har scenarie 3 potentiale for at kunne medføre en forbedring i serviceniveauet på den kollektive trafik. En evt. serviceforringelserne på den kollektive trafik vil ikke være i overensstemmelse med kommunens trafikpolitik, hvis overordnede formål er at styrke Ringsted Kommunes attraktion for borgere og virksomheder ved at skabe en bæredygtig mobilitet, der giver gode muligheder for at nå rejsemål i kommunen samt til og fra kommunen. I henhold til trafikpolitikken skal kommunens borgere opleve god mobilitet blandt andet ved, at de kan vælge mellem flere transportformer. Omvendt kan en optimering af den nuværende busdrift være med til at understøtte kommunens trafikpolitik, ligesom den kan være med til at understøtte kommunens vision om at give familier optimale muligheder for at bo, leve og være tilgængelige. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Scenarie 1 Udgifter - Reduktion i ramme for kollektiv trafik, således at den matcher den gennemsnitslige nettoudgift pr. indbygger i Næstved Kommune. - Befordring af elever, som fremover ikke kan transpores med alm. buskørsel Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) - Analyse - Kompenserende godtgørelse iht. udbudsbetingelser Indtægter I alt [91]

92 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG Scenarie 2 Udgifter - Reduktion i ramme for kollektiv trafik, således at den matcher den gennemsnitslige nettoudgift pr. 0 indbygger i regionen. - Befordring af elever, som fremover ikke kan transpores med alm buskørsel Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) - Analyse Kompenserende godtgørelse iht. udbudsbetingelser Indtægter I alt Scenarie 3 Udgifter Optimering af den eksisterende busdrift Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter I alt [92]

93 FORSLAG VEDR. FOLKETINGETS OMPRIORITERINGSBIDRAG FO 39 - Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje Version: Titel: Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje En række veje, der i dag er kommunale kan nedklassificeres til private fællesveje. Derved vil det ikke længere være kommunen, men de berørte grundejere, der afholder udgifterne til drift og vedligehold af vejen. Forslaget har hjemmel i Vejlovens 124. Der er dog et par ikke ubetydelige krav, hvis man vælger at nedklassificere veje: - Nedklassificeringen kan tidligst ske 4 år efter Byrådet har offentliggjort sin plan herom. Dette betyder, at det i dette tilfælde tidligst kan effektueres i slutningen af Kommunen skal overdrage vejene til grundejerne i en vis stand, hvilket kan betyde investeringer inden overdragelsen. - Beslutningen skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold. Inden der kan laves overslag på den økonomiske gevinst for kommunen, kræver det dog en konkret udpegning af, hvilke veje, man ønsker at nedklassificere. Hvis beslutning om nedklassificering af veje (og offentliggørelse heraf) sker i slutningen af 2016, kan forslaget realistisk set tidligst effektueres fra De berørte grundejere og andre brugere vil forventeligt opleve en ringere vedligeholdelse af vejen. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Projektansættelse ved nedklassificering af veje m.m. Indtægter Opkrævning fra husstande I alt [93]

94 ØNSKEFORSLAG 3 Ønskeforslag I dette dokument opsamles ønskeforslag til drift og anlæg, samt forslag til driftsinvesteringer, således som de foreligger til budgettets 1. behandling. Forslagene er ordnet efter udvalg. Bemærk, at man kan Ctrl+klikke på forslagets tekst i tabellerne på de næste sider og på den måde komme direkte til det forslag, man ønsker at se. Det samme gælder sidenumre i indholdsfortegnelser. 3.1 Opsummering af ønskeforslag: Driftsønsker Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget I alt: Investeringsforslag Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget I alt: Anlægsforslag Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget I alt: [94]

95 ØNSKEFORSLAG 3.2 Oversigt over ønskeforslag på fagudvalg Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Økonomiudvalget: ØU 5 ½ stilling - kommunikation ØU 6 Klagedrevet innovation - Taskforce til bedre håndtering af klagesager ØU 7 Borgerservice bevilling gøres permanent ØU 8 Spildevandstilladelser i det åbne land ØU 9 Styrkelse af én indgang for erhverv og borgere på Rønnedevej ØU 10 Ansættelse af professionel fundraiser ØU 13 Én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere ØU 14 Medborgerbudget - Puljer til borgerinddragelsesprojekter PBU 3 Øgede driftsmidler til planområdet Vedrører konto 6, administration og fællesudgifter SAMU 4 I alt: Optimering af indhold om ressourceforløb via en koordinerende sagsbehandler Vedrører konto 6, administration og fællesudgifter Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Børne- og Undervisningsudvalget: BUU 2 Netværk for fædre 492,4 492,4 492,4 492,4 BUU 3 Læreres undervisningstid fastsættes til maksimalt 26 lektioner om ugen [95]

96 ØNSKEFORSLAG Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger BUU 5 Pulje til dækning af skolernes merudgifter til vidtgående specialundervisning I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Kultur- og Trivselsudvalget KTU 5 Bibliotek for alle! KTU 6 Øget budget til folkeoplysende voksenundervisning KTU 7 KTU 8 KTU 9 KTU 10A Økonomisk hjælp til foreninger ift. flygtninge og vanskeligt stillede børn og unge Nedsættelse af takster, søskenderabat og fripladser på Musik & Kulturskolen Indførelse af SMS-påmindelser til lånerne Ringsted bibliotek Fodboldbane ved Midtsjællands Gymnasium (afledt drift) KTU 11 Forøgelse af puljen til kultur i landområderne KTU 12 Forlængelse af IKA Ringsted I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Plan- og Boligudvalget: PBU 2 Sikring af datakvalitet i kommunens registre/geokodning af bygninger PBU 4A PBU 5A Realisering af helhedsplan for Kaserne Parken (afledt drift) Renovering/udskiftning af tag Ortved Plejecenter (afledt drift) [96]

97 ØNSKEFORSLAG PBU 9A PBU11 C PBU 13 Etablering af pavillon eller renovering af Nebs Møllegaard (Afledt drift) Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36 (afledt drift) Nedsættelse/fritagelse for betaling af leje på Hyldegården I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Klima- og Miljøudvalget: KMU 2 Forebyggende klimaindsats KMU 3 Pleje af kommunale skovrejsninger KMU 4 Revision af vandløbsregulativer KMU 5 Genopretning af gadekær oprensning og vedligeholdelse af gadekær KMU 6 Øget renhold i By og Land KMU 7 Oplevelsesstien KMU 8 Drift og vedligeholdelse af Torvet i Ringsted KMU 9A Realisering af Helhedsplan for Ringsted Ådal (afledt drift) KMU11 A Sejlads på Ringsted Å (afledt drift) KMU12 A KMU13 A Gyrstinge og Haraldsted Sø Realisering af Helhedsplan for søerne (afledt drift) Istandsættelse af Ejlstrupvej og Øvej efter købet af søerne/oplevelsessti (afledt drift) KMU15 A Parkeringshenvisningstavler i bymidten (afledt drift) [97]

98 ØNSKEFORSLAG KMU16 A Udvidelse af del af Eilekiersvej i forbindelse med realisering af lokalplan 215 (afledt drift) KMU18 A Cykelsti mellem Ørslev og Terslev (afledt drift) KMU21 A Anlægning af fortov på Ørslev Stationsvej (Afledt drift) KMU23 A Byporte ved indfaldsveje til landsbyer (Afledt drift) KMU26 Projekt Kærehave Skov I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Ældre- og Genoptræningsudvalget: ÆGU 4 Livsstilssamtaler, kost på recept og rygrehabilitering ÆGU 6 Profylaktisk træning i forhold til at undgå operation ÆGU 7A I alt: Nødkald (Afledt drift) Nr. Forslag (hele kr.) Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: SAMU 5 Boligsocial Indsats Bemærkninger SAMU 6A Ændring af adgangsforholdene til Myndighedsenheden (afledt drift) SAMU 7A Ventilation på Zahlesvej 18 (afledt drift) SAMU 8 Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier [98]

99 ØNSKEFORSLAG SAMU 9 Tværgående idrætsprojekt for, af og med borgere med udviklingshæmning og psykisk skrøbelighed I alt: Oversigt over investeringsforslag på fagudvalg Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Plan- og Boligudvalget: PBU 7 Helpdesk funktion i Ejendomsstaben PBU 8 Belysning Ringsted Kongrescenter I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: SAMU 10 Optimering af kontrolenheden I alt: Oversigt over anlægsønsker på fagudvalg Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Børne- og Undervisningsudvalget: BUU 4 Ombygning af faglokaler på skoler I alt: [99]

100 ØNSKEFORSLAG Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Kultur- og Trivselsudvalget: KTU 10 Fodboldbane ved Midtsjællands Gymnasium I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Plan- og Boligudvalget: PBU 4 Realisering af helhedsplan for Kaserne Parken PBU 5 Renovering/udskiftning af tag Ortved Plejecenter PBU 6 Kloakinspektioner på kommunale bygninger PBU 9 PBU 11 A PBU 11 B Etablering af pavillon eller renovering af Nebs Møllegaard Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36 (Ringsted Kommune etablerer selv støjvold) Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36 (Ringsted Kommune udliciterer) PBU 14 Udbedring af mangler i Ringsted Svømmehal I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Klima- og Miljøudvalget: KMU 9 Realisering af Helhedsplan for Ringsted Ådal Bemærkninger KMU 10 Parkeringslommer mv. Sct. Hans Gade KMU 11 Sejlads på Ringsted Å KMU 12 Gyrstinge og Haraldsted Sø Realisering af Helhedsplan for søerne [100]

101 ØNSKEFORSLAG KMU 13 Istandsættelse af Ejlstrupvej og Øvej efter købet af søerne/oplevelsessti KMU 14 Genopretning af veje, stier og fortove KMU 15 Parkeringshenvisningstavler i bymidten KMU 16 Udvidelse af del af Eilekiersvej i forbindelse med realisering af lokalplan KMU 17 Grøn bølge på Ringvejen KMU 18 Cykelsti mellem Ørslev og Terslev KMU 19 Cykelsti mellem Ørslev og Slimminge KMU 20 Renovering af fortov på Køgevej KMU 21 Anlægning af fortov på Ørslev Stationsvej KMU 22 Skiltning fra Ringsted By til Ringsted å-sti KMU 23 Byporte ved indfaldsveje til landsbyer KMU 25 Ombygning af kryds til modulvogntog I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Ældre- og Genoptræningsudvalget: ÆGU 5 Udskiftning af nøglesystem i hjemmeplejen ÆGU 7 Nødkald ÆGU 8 Etablering af sti hele vejen rundt om plejecentret ÆGU 9 Plejecenter Ortved - Terrasse ved daghjem I alt: [101]

102 ØNSKEFORSLAG Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: SAMU 6 Ændring af adgangsforholdene til Myndighedsenheden SAMU 7 Ventilation på Zahlesvej I alt: [102]

103 DRIFTSØNSKER 3.5 Driftsønsker Økonomiudvalget ØU 5 - ½ kommunikationskonsulent Version: Titel: ½ kommunikationskonsulent Med budget 2016 afsatte Byrådet kr til en kommunikationskonsulent i sammenhæng med den bemærkning, at administrationen via projektmidler selv skulle finansiere den resterende del svarende til en fuldtidsstilling. Dette er sket i Dette forslag er et ønske om kr i varig bevilling til stillingen som kommunikationskonsulent. Baggrunden for forslaget er, at de seneste evalueringer af organisationsudvikling, trivselsundersøgelse samt borgerundersøgelser viser, at der efterspørges yderligere fokus på kommunens kommunikation indadtil og udadtil. Byråde har i forbindelse med ny kommunikations- og borgerinddragelsesstrategi desuden ønsket oplæg til, hvordan Ringsted Kommune fremadrettet kan arbejde yderligere med borgerinddragelse og sociale medier. Dette arbejde er igangsat i 2016 bl.a. med åbning af Facebook-side. Arbejdet med borgerinddragelse igangsættes i 2016 bl.a. på center- og projektniveau og der arbejdes med at gennemføre kompetenceudvikling for nøglemedarbejdere i borgerinddragelse i 2. halvdel af Hvis forslaget ikke gennemføres skal projektmidler fra andre opgaver fremadrettet allokeres til den eksisterende kommunikationsstilling eller kommunikationsarbejdet i kommunen skal reduceres fx den igangværende indsats via Facebook og andre sociale medier, intern kommunikation samt inddragelsesaktiviteter. Hvis forslaget gennemføres kan arbejdet med at fastholde og udvikle følgende områder fortsættes: - Intern kommunikation, hvor der lanceres et internt nyhedsbrev sommeren 2016 målrettet samtlige ansatte i kommunen - Borgerinddragelse herunder gennemførelse af inddragelsesaktiviteter, kompetenceudvikling af medarbejdere, netværk for medarbejdere - Kommunikation via sociale medier, herunder Facebook og LinkedIn Implementering og tidsplan: Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Den samlede vision. 103

104 DRIFTSØNSKER Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Center: Økonomiudvalget Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Konto 6 [104]

105 DRIFTSØNSKER ØU 6 Klagedrevet innovation Version: Titel: Klagedrevet innovation Bemærkning: Forslaget er oprindeligt inspireret af Roskilde Kommune som et element i strategien for håndtering af omprioriteringsbidraget. Gennem en videre dialog med Roskilde Kommune har det vist sig, at projektet ikke var et besparelsesprojekt, men i højere grad et projekt med fokus på serviceforbedring for borgerne. Der er derfor ikke hjemtaget besparelser, men i stedet investeret 2x kr. i projektmidler over to år. Med det udgangspunkt, at Ringsted Kommune kan gøre brug af Roskildes model, vurderes det, at det vil være muligt at gennemføre projektet med allerede ansatte interne projektressourcer, uden at der er behov for yderligere investering. Det vurderes derudover, at det ikke vil være muligt at tage effektiviseringsgevinster hjem. Det forslås derfor, at forslaget ændres til en hensigtserklæring i stedet for et budgetforslag. Nedenfor beskrives forslagets indhold og økonomiske konsekvenser, hvis det gennemføres som en hensigtserklæring med anvendelse af interne projektressourcer. Formålet med klagedrevet innovation er gennem en fokuseret indsats at forbedre klagesagsbehandlingen og nedbringe antallet af klager til kommunen. Målene med klagedrevet innovation er: Færre klager Klagebehandling tager mindre tid Klager anses som en kilde til nytænkning og innovation Tilfredshedsmåling ved klager; Hvor borgeren giver feedback på processen efter endt behandling af klagen I Ringsted Kommune var der i 2015 i alt 194 klagesager. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de områder, hvor der er registreret gentagne klager: Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesindsats (17); Kontante ydelser (15); Social service (40); Undervisning (23); Veje og trafik (25). Klagedrevet innovation startes som et pilotprojekt, hvor en projektgruppe gennemgår og analyserer klagerne på et område, eksempelvis Kontante ydelser. Analysen skal identificere mønstre og analysere årsagerne til de enkelte klager med henblik på at identificere de problemstillinger, som giver anledning til klagerne. I analyses skal det udforskes, hvad der har udløst klagen, hvordan den er blevet behandlet og hvilke greb/interventioner, der eventuelt kunne have forebygget klagen. I forbindelse med arbejdet med klagedrevet innovation i Roskilde Kommune har kommunen udviklet og anvendt den såkaldte ABC-metode. Metoden består af tre trin: A: Borgeren kontaktes direkte og mundtligt, og årsagen til klagen afdækkes i en serviceorienteret og imødekommende tone. B: Borgerens oplevelse deles med relevante ledere og kolleger der reflekteres over, hvad der kan læres af klagen og hvad der bør ændres i praksis og det aftales hvem der gør hvad. C: Borgeren kontaktes igen mundtlig og orienteres om, hvordan problemstillingen bliver håndteret tilbydes en skriftlig tilbagemelding, hvis det er ønsket. [105]

106 DRIFTSØNSKER Udbyttet af Klagedrevet innovation er at højne den offentlige service og give borgeren en oplevelse af en smidigere offentlig forvaltning Implementering og tidsplan: Projektet iværksættes i Hvilken type forslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Effektivisering Investeringsomkostninger Projektudgifter Netto effekt Personalemæssige konsekvenser, Årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Ledelsescenter Bevilling: Tværgående [106]

107 DRIFTSØNSKER ØU 7 - Borgerservice bevilling gøres permanent Version: Titel: Borgerservice bevilling gøres permanent I juni 2015 fik byrådet en bestilt evaluering af borgerserviceområdet. På baggrund af denne evaluering besluttede byrådet at iværksætte evalueringsforslagets model 2, der indeholdt følgende: Åbningstid reduceres til 29 ugentlige timer Ansættelse af 2 borgerservicemedarbejdere Økonomi, der skulle indgå i budget 2016 forhandlingerne Der skal finansieres 0,9 mio. kr. til ansættelse af 2 borgerservicemedarbejdere (fra 2016 og i overslagsårene) I budgetforhandlingerne blev de 0,9 mio. kr. bevilget til årene 2016 og Dette forslag er en gennemførelse af byrådets beslutning fra juni måned, hvor bevillingen lægges i overslagsårene. Nuværende serviceniveau og udvikling af området vil kunne fortsættes. Implementering og tidsplan: Midlertidig bevilling gøres permanent, således at bevilling videreføres i 2018 og frem. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Fastholdelsen af denne bevilling vil være med til at sikre en velfungerende borgerservice, der kan yde ovenstående service, og dette spiller direkte ind i kommunens vision omkring, medbestemmelse, nærhed, mangfoldighed, uddannelse og tilgængelighed. Udgifter Lønudgifter Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Adm. Borgerservice [107]

108 DRIFTSØNSKER ØU 8 - Spildevandstilladelser i det åbne land Titel: Spildevandstilladelser i det åbne land Ringsted Kommunes vedtog i 2005 kommunens spildevandsplan. I henhold til denne plan skal 80 % af kommunens ejendomme spildevandskloakeres. De resterende 20 % af ejendommene, hvilket svarer til ca. 450 ejendomme i det åbne land, skal i perioden modtage et påbud fra kommunen om selv at forbedre rensningen af deres spildevand. Det er desuden et krav i de statslige vandhandleplaner, at der skal ske en forbedret rensning af spildevandet i det åbne land. Dette skal være udmøntet i 2015, men Ringsted Kommune har fået midlertidig dispensation herfor, fordi kommunen har udpeget samtlige ejendomme i det åbne land til enten forbedret rensning eller kloakering. Opgaven omfatter udsendelse af påbud til de ca. 450 ejendomme i det åbne land, som udleder spildevand til recipienter/vandløb, hvor miljøtilstanden skal forbedres. Alle ejendommene skal hver især etablere deres egen løsning for rensning af spildevand. Der skal i den forbindelse foretages en individuel vurdering, registrering og prioritering af samtlige ejendommes udledning i forhold til recipient. Efterfølgende skal der udarbejdes varsler og påbud om forbedret rensning. Erfaring fra andre kommuner er, at dette er en relativ tung sagsbehandlingsopgave som også indbefatter løbende og tidskrævende dialog med borgere og kloakmestre, som har behov for vejledning i forhold til valg af renseløsning, økonomiforhold og ansøgning om anlæg. Samtlige ejendomme skal ansøge om miljøtilladelse til et givent anlæg. I dette arbejde ligger også en analyse af grundvandsforhold for de ejendomme, der ønsker nedsivning. Nogle renseanlæg kræver desuden en landzonetilladelse. En tildeling af ressourcer til opgaven vil bidrage til, at Ringsted Kommune kan leve op til en meget væsentlig dimension af de statslige vandhandleplaner og samtidig sikre en opfyldelse af kommunens politisk vedtagne spildevandsplan fsva spildevandsrensningen i det åbne land. Implementering og tidsplan: Det er vurderet, at en ejendom fra varsling af påbud og påbud til udarbejdelse af div. tilladelser, kræver ca. 10 timers arbejde. Dette svarer til ca timer for samtlige påbud fordelt over 5 år. Opgavens samlede omfang er således 900 timer om året i perioden , fordelt på ca. 800 timer om året til spildevandsdelen og ca. 100 timer på grundvansanalyser. Dette foreslås koncentreret og fordelt på en projektansættelse på ca. 3 år med opstart i 2017 der løber til 2019 til at varetage sagsbehandling med spildevand i det åbne land. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter temaet Lev og vær tilgængelig. Spildevandskloakering i det åbne land er med til at sikre, at tilstanden i vores vandløb forbedres, da der ikke længere udledes urenset spildevand direkte udi vandløb og søer. Der vil i samme forbindelse ske en sikring af, at der kun sker nedsivning af spildevand i områder, hvor det ikke forringer vores grundvandsressourcer og muligheden for at indvinde dette i fremtiden. [108]

109 DRIFTSØNSKER Udgifter Tekst Udgifter Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Konto 6 [109]

110 DRIFTSØNSKER ØU 9 - Styrkelse af én indgang for erhverv og borgere på Rønnedevej 9 Titel: Styrkelse af én indgang for erhverv og borgere på Rønnedevej 9 Gennem arbejdet i erhvervsnetværket for hele kommunen, og specifikt fra de tre centre på Rønnedevej 9, er der et ønske om, at tilgangen til én indgang til kommunen for borger og erhverv styrkes gennem tilføjelse af et årsværk til styrkelse af information og front office-funktionen på Rønnedevej 9 for de tre centre (Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter, Teknik- og Miljøcenter og Vej- og Ejendomscenter). Årsværket giver, udover fokus på at konsolidere en ensartet og professionel håndtering af erhverv og borgere, mulige effektiviseringsgevinster til at frigive ressourcer til en styrkelse af sagsbehandlingen på udvalgte fagområder i centrene. Årsværket skal sikre fokus på at give den bedste og mest professionelle betjening og hjælpe til at skabe sammenhæng mellem centrene på Rønnedevej 9, hvor kommunen på mange forskellige områder møder både erhverv og borgere for første gang, men også forventes at vise en ensartethed og konsistens i serviceniveau. Der er fokus på at skabe en forøgelse i det oplevede serviceniveau hos bl.a. borgere. De vil bl.a. i udvidet omfang opleve en hurtigere ekspedition, ved at det skal være muligt at præsentere svar og vejledning i første led af henvendelsen. Den fælles indgang skal bl.a. skabe værdi ved løsning af generelle spørgsmål/svar-opgaver, give henvisninger og hjælp til selvbetjeningsløsninger, henvise til korrekt brug gennem kommunens hjemmeside og andre myndigheder, samt udførsel af delopgaver på myndighedsopgaver på tværs af centrene. De opstillede mål i kommunens kanalstrategi er et af kerne-opmærksomhedspunkterne i front officefunktionen, herunder understøttelse af digital selvbetjening hos borgerne, samt et generelt fokus på borgeren i centrum. Teknik- og Miljøcentret vil i 2016 implementere en styrket understøttelse af den nuværende tværgående indsats i centret med henblik på at samle lettere sagsbehandlingsopgaver og styrke kundebetjeningen. Der kan trækkes på erfaringerne fra dette initiativ, hvis det besluttes at styrke den fælles kundebetjening for de tre centre på Rønnedevej. Herudover vil der blive etableres et samarbejde på tværs af centrene med bl.a. Borgerservice, om at ensarte oplevelsen når man henvender sig til kommunen og bygge videre på hinandens erfaringer for at opnå en best practice på området for betjening, selvbetjening og vejledning af borgere og erhverv. Implementering og tidsplan: En styrket front office funktion vil kunne implementeres 1. januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter visionen: En unik position for samarbejde og erhvervsliv og vækst i erhvervslivet og ønsket om fokus på én indgang for borger og erhvervsliv. Det understøttes gennem en mere ensartet og professionel modtagelse af borgere og erhverv. [110]

111 DRIFTSØNSKER Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Klima- og Miljøudvalget/Plan- og Boligudvalget Center: Teknik- og Miljøcenter/Vej- og Ejendomscentret/Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter Bevilling: Konto 6 [111]

112 DRIFTSØNSKER ØU 10 - Ansættelse af professionel fundraiser Version: (dato) Titel: Ansættelse af professionel fundraiser Forslaget går på at ansætte en professionel fundraiser på det tekniske område i Ringsted Kommune. I Ringsted Kommune, og i særdeleshed i Teknik- og Miljøcenteret og Vej- og Ejendomscenteret, gennemføres der hvert år flere projekter som vurderes at være egnede til at opnå støtte gennem mere målrettede og professionelt styrede fondsansøgningsprocesser. Et godt eksempel på projekter, hvor det er lykkedes at få eksterne midler, er Oplevelsesstien og Torveprojektet. Til oplevelsesstien alene lykkes det at få ca. 8 mio. kr. til projektet. En styrket og professionaliseret indsats på området vurderes imidlertid, at kunne give et markant løft i indtægterne. Der vurderes umiddelbart, at en professionel og effektiv fundraiser vil kunne blive en god forretning for kommunen, idet bidrag mv fra fonde kan forventes mere end at opveje lønningen mv. Fonde kan bidrage til at få kommunens midler til at strække endnu længere og skabe merværdi, samtidig med at fondene i mange tilfælde vil kunne være med til at forbedre og udvikle nuværende og kommende projekter. Dette kan komme både Ringsted Kommune og vores borgere til gode. Konkrete og nuværende projekter hvor fonde vil kunne tilføre merværdi er fx klimatilpasningsprojekterne, herunder Sjællandsgade og Ringsted Ådal, Helhedsplanerne for søerne, Helhedsplan for Kaserne Parken samt projektet om mulig sejllads på Ringsted Å. Et foreløbigt estimat er, at der vil kunne hentes i omegnen af 1,5 mio. kr. årligt i fondsmidler. En medarbejder der kan fokusere på fundraising vil kunne skabe merværdi fordi viden om fonde, tidsfrister m.m. professionaliseres, således at projektlederne kan koncentrere sig om den faglige projektledelse. Derudover vil en fundraiser have det nødvendige overblik til at fremme synergier og merværdi mellem de enkelte projekter til gavn for både det tværgående samarbejde i kommunen samt den samlede værdi af bevillinger fra fonde. Det forventes at både serviceniveauet på, og kvaliteten af, projekter i de tekniske centre vil blive løftet markant. Både som følger af at der vil kunne hentes flere midler til projekterne, der dermed vil kunne øge både mængden og kvaliteten af faciliteter i projekterne, men også fordi flere fonde tilbyder sparring og vejledning i forhold til de konkrete tiltag for således at forbedre kvaliteten af projektet. Derudover vil fundraising give mulighed for at sammentænke flere facetter i projekterne således at sundhed tænkes ind i naturprojekter eller skolerne tænkes ind i bynære rekreative projekter. Implementering og tidsplan: Fundraiseren vil kunne blive ansat pr. 1. januar 2017 Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget skal være med til at forbedre bosætningen og skabe attraktive levevilkår ved at supplere midler til forskellige projekter og tiltag der kan være med til at udvikle og forbedre de forskellige projekter der understøtter visionen, som f.eks. de rekreative bynære projekter. Projekterne kan samtidig være med til at understøtte sundhedstilbuddene og skabe fysiske rammer der opfordre til bevægelse og natur der stimulere til [112]

113 DRIFTSØNSKER fordybelse og aktivitet. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Konto 6 løn [113]

114 DRIFTSØNSKER ØU 13 - Én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere Version: Titel: Én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere Det foreslås, at Ringsted Kommune ansætter en medarbejder, som skal være ansvarlig for at hjælpe socialt udsatte borgere med at finde rundt i kommunen og få den rigtige hjælp. På et dialogmøde med frivillige foreninger for socialt udsatte i Ringsted Kommune blev det drøftet, hvordan Ringsted Kommune kan agere anderledes i forhold til den socialt udsatte gruppe. De frivillige foreninger oplever mange udfordringer, når de skal i kontakt med- eller samarbejde med kommunen omkring en borger, bl.a. lange sagsforløb og tidsfrister der overskrides. Ifølge de frivillige foreninger bliver borgerne kastet rundt mellem centre og medarbejdere, og de oplever, at det er svært at finde en indgang til kommunen. Det blev derfor drøftet, hvordan borgeren kommer ind i kommunen, og hvordan de bliver mødt. Hvis det er muligt, ville det være nyttigt med en indgang, hvor en fast medarbejder fra kommunen koordinerer indsatsen og hjælpen til borgeren. Målgruppen for dette forslag er socialt udsatte borgere. Målgruppen dækker over mange typer af borgere, men det kan fx være hjemløse, borgere på krisecentre, borgere med psykiske problemer, misbrug mm. Medarbejderen skal være fast kontaktperson for alle de udsatte borgere, som har brug for at komme i kontakt med kommunen. Medarbejderen skal arbejde tværgående på tværs af centre, alt efter hvilke behov borgeren har. Det kan fx være hjælp til bolig, job, ydelser og hvis der er børn involveret. Medarbejderens primære opgave er at hjælpe de socialt udsatte borgere med at navigere rundt i kommunen, så de får den rette hjælp og vejledning og ikke bruge ressourcer på at finde rundt. Hvis der ansættes en medarbejder, som skal hjælpe de socialt udsatte borgere, vil det opleves som et løft af serviceniveauet. Implementering og tidsplan: Kan implementeres i Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ved at oprette én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere understøttes temaet: Ringsted nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed. De socialt udsatte borgere er særligt sårbare og har brug for nærhed og omsorg - essentielle værdier i kommunens vision og fællesskaber. Ved at oprette en indgang til kommunen, som har særligt fokus på de socialt udsatte borgere, kan kommunen hjælpe borgerne med at blive en del af fællesskabet og skabe tryghed, fordi der bliver taget hånd om borgeren, når denne henvender sig til kommunen. Det vil desuden styrke de frivillige foreningers arbejde med socialt udsatte borgere i kommunen. Udgifter Løn, pc, tlf mm Indtægter [114]

115 DRIFTSØNSKER Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Socialcentret Bevilling: Administration konto 6 [115]

116 DRIFTSØNSKER ØU 14 - Medborgerbudget - Puljer til borgerinddragelsesprojekter Version: Titel: Medborgerbudget - Puljer til borgerinddragelsesprojekter Økonomiudvalget godkendte 30. november 2015 en handlingsplan for kommunikation og borgerinddragelse i I den forbindelse blev det besluttet, at der øremærkes 1 2 puljer til borgerinddragelsesprojekter i forbindelse med budgetlægningen. Et såkaldt medborgerbudget. Med dette forslag lægges op til etablering af 2 puljer af 0,5 mio. kr. i Formålet er at fremme borgerinddragelse og medbestemmelse. Forslaget kan påvirke service og kvalitet alt efter den konkrete udmøntning og prioritering af puljen. Implementering og tidsplan: De konkrete rammer for udmøntning og prioritering af puljerne foreslås fremlagt til beslutning i Byrådet i efteråret Herunder hvilke områder, temaer eller indsatser, som puljerne skal målrettes, samt hvordan borgerinddragelsen skal gennemføres. Forslaget kan iværksættes pr. januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter afsnit i kommunens vision vedr. nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed. Udgifter Medborgerbudget Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Erhvervs-, Fritids-, og kommunikationscentret Bevilling: Økonomiudvalgets rådighedskonto [116]

117 DRIFTSØNSKER PBU 3 - Øgede driftsmidler til planområdet Titel: Øgede driftsmidler til planområdet Ønske om at forøge driftsmidlerne for planområdet. Plankontoen er nu på kroner om året. Pengene bliver brugt på analyser i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan og planstrategi. Ligeledes til servitutundersøgelser i forbindelse med lokalplaner, samt konsulentydelser til VVM, GIS, lokalplaner etc. Med det øgede antal lokalplaner, der forventes udarbejdet fremadrettet, er udgifterne til udarbejdelse af servitutundersøgelser steget væsentligt og flere lokalplaner betyder flere borgermøder og lignende. Udgifterne til en lokalplan ligger på ca Hidtil har administrationen ca. udarbejdet 2 lokalplaner om året, men der forventes udarbejdet ca. 11 om året i de kommende år. Der er lovgivningsmæssigt krav om, at der udarbejdes flere redegørelser i forbindelse med planstrategi og kommuneplan end tidligere. Der er blandt andet krav om, at der bliver udarbejdet detailhandelsanalyse, grundvandsredegørelse og VVM, hvilket har presset plankontoen væsentligt. Planstrategi og kommuneplan udarbejdes henholdsvis hvert fjerde år. Inden udgangen af første halvdel af byrådsperioden udarbejdes Planstrategien og efterfølgende udarbejdes Kommuneplanen (inden nye politikere træder til i ny periode). Denne forskydning kan give en variation af, hvornår trækket på Plankontoen går til analyser, VVM, borgerinddragelse etc. Plankontoen har tidligere været på , men blev beskåret kraftigt for nogle år siden. Forslaget vil betyde, at Plankontoen kan finansiere de lovpligtige analyser i forbindelse med udarbejdelse af Planstrategi og Kommunplan. Der kan samtidig udarbejdes de nødvendige servitutundersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner ligesom borgerinddragelsen vil kunne håndteres. Grundlaget for Ringsteds vækst og realiseringen og implementeringen af vores brand Ringsted midt i mulighederne realiseres i de fysiske udviklingsplaner, der er funderet i planstrategien og kommuneplanen. Disse får liv og bliver realiserbare gennem lokalplanerne, til glæde for borgere og erhvervsliv. Implementering og tidsplan: Plankontoen kan forøges pr. 1. januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed ved nødvendig inddragelse af borgerne i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen, kan vi sikre, at borgerne, foreninger og virksomheder kan være medbestemmende for, hvad der sker i lokalområderne. Vi kan, som Politik om borgerinddragelse lægger op til, komme højere op ad medbestemmelsestrappen. Lev og vær tilgængelig vi kan med et ordentligt og velanalyseret plangrundlag gøre Ringsted attraktiv og være med til at synliggøre de kvaliteter, som Ringsted Kommune har med sin placering midt i mulighederne. Med det rette plangrundlag opbygger vi muligheder for at borgere kan (og har lyst til at) bosætte sig her. Vi [117]

118 DRIFTSØNSKER gør det muligt for erhvervslivet at skabe rammer, hvor de kan trives og vækste. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Konto 6 (Plankontoen) [118]

119 DRIFTSØNSKER SAMU 4 - Optimering af indhold i tilbud om ressourceforløb via en koordinerende Version: sagsbehandler Titel: Optimering af indhold i tilbud om ressourceforløb via en koordinerende sagsbehandler Siden førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013 er der kommet et stigende antal borgere i ressourceforløb. Forløbene har til formål at styrke borgernes ressourcer med henblik på at øge mulighederne for en vis grad af selvforsørgelse og borgerens mestring af hverdagen. Borgere i ressourceforløb har som oftest komplekse problemstillinger og den enkelte borgers forløb har derfor ofte et længerevarende perspektiv. Arbejdsmarkedscentret varetager opgaverne i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af ressourceforløb i samarbejde med social-, sundheds- og omsorgscentrene samt med sundhedsregionen og den kliniske funktion. De borgere, som er omfattet af ret til tilbud om ressourceforløb, er borgere, som frem til 2013 for de flestes vedkommende ville have fået tilkendt førtidspension. Opgaverne i forbindelse med ressourceforløb skal derfor ses i sammenhæng med de ressourcer, som kommunen sparer ved at tilgangen af førtidspensionister er gået væsentligt ned siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i Opgaven for disse borgere, er således en opgave for Arbejdsmarkedscenteret, som vi ikke tidligere havde. Borgere i ressourceforløb skal efter loven tilbydes 6 årlige samtaler, mens øvrige borgere skal tilbydes 4 årlige samtaler. Derudover består ressourceforløbene oftest af sideløbende tilbud som skal koordineres af en koordinerende sagsbehandler. Forløbene skal efter en konkret vurdering tilbydes i op til 5 år, og for borgere under 40 år skal der iværksættes nye tilbud, når det første forløb er gennemført. Borgere over 40 år kan også få et nyt tilbud, men her kan borgeren afslå tilbuddet. Opgaven er derfor mere omfattende end ved ordinære aktiveringstilbud og opgavens omfang vurderes til at være fortsat stigende frem til 2017, hvor den første 5-årige periode efter førtidspensionsreformen er gennemført. Antallet af ressourceforløbssager er således stigende fra 45 i år 2014 til 100 i år Kvaliteten i ressourceforløbene skal styrkes og forløbsperioden skal afkortes for at mindske risikoen for fastholdelse i et sygdomsforløb og for at øge muligheden for at borgeren kan nærme sig arbejdsmarkedet. Herunder skal kontakten med virksomhederne omkring ressourceforløb øges med det formål at styrke de virksomhedsrettede tilbud til borgere med skånebehov. Derfor søges midler til en investering i en ekstra koordinerende sagsbehandler, som kan medvirke til at sikre en succesfuld udslusning af borgere i ressourceforløb. Forslaget er et budgetønske, men det vurderes, at en styrket kvalitet i ressourceforløbene kan medvirke til en afkortning af ydelsesperioden og en øget mulighed for at borgeren kan opnå en vis grad af selvforsørgelse efter gennemført ressourceforløb (dvs. starte i fleksjob eller måske ordinært job). Endelig vurderes det, at en styrket kvalitet i ressourceforløbene vil bidrage til at øge borgerens trivsel og egenkompetence, hvilket vil få afledte konsekvenser for borgerens behov for tilbud på social- og sundhedsområderne. Udgiften til den koordinerende sagsbehandler forventes derfor i et vist omfang at kunne bidrage til at begrænse udgifterne på tværs af kommunen, samt til forsørgelsesydelse og tilbud under ressourceforløb. Det vurderes, at en yderligere koordinerende sagsbehandler, vil kunne bidrage til at ressourceforløbsmodtagerne vil kunne komme ca. 2½ uge hurtigere i fleksjob end hidtil. Det svarer til sammenlagt 260 uger om året, eller 5 fuldtidspersoner årligt i fleksjob fremfor i ressourceforløb [119]

120 DRIFTSØNSKER Serviceniveauet er påvirket af ændringer i lovgivningen på området, da der er stigende fokus på kvaliteten i ressourceforløbene og et stigende antal borgere fremover vil have behov for og ret til tilbud om ressourceforløb og en koordinerende sagsbehandler. Desuden vil der ske en kvalitativ styrkelse af borgernes ressourceforløb. Implementering og tidsplan: Januar 2017: Koordinerende sagsbehandler ansat 2017 og frem: Løbende udvikling og drift af kvalitetssikring og opfølgning på borgere i ressourceforløb. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter Byrådets vision: Ringsted lev og være tilgængelig. Ved at styrke borgernes mulighed for at fungere optimalt på de givne helbredsmæssige vilkår bidrager forslaget til at give borgerne optimale muligheder for at bo, leve og være tilgængelige i Ringsted Kommune. Udgifter Lønudgift til sagsbehandler Adm. udgifter (PC, tlf. mv.) Sparede forsørgelsesudgifter Sparede aktiveringsudgifter Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Økonomiudvalget Center: Arbejdsmarkedscentret Bevilling: Beskæftigelse og Administration (konto 6) [120]

121 DRIFTSØNSKER Børne- og Undervisningsudvalget BUU 2 - Netværk for fædre Version: Titel: Netværk for fædre Etablering af et netværkstilbud til fædre i alderen op til 29 år, med børn under 2 år og med lille tilknytning til job og uddannelse. Fysisk placering: Frejasvej samme sted som Netværket for mødre - og dermed optimeres brug af de kommunale lokaler, og således vil der ikke være udgifter til bygninger og drift af denne. Efter en undersøgelsesfase i 2016 støttet af Den Obelske familiefond ligger der til 2017 en afklaring af på hvilken måde fædre selv ser muligheder for på bedste vis at blive ligeværdige omsorgspersoner for deres børn. I dag spørger fædrene: Hvornår er jeres tilbud også til os fædre, så vi udvikler os bedst muligt sammen med vores børn? Forslaget tager udgangspunkt i den evidens der ligger at for at socialt arbejde skal lykkes kræver det en tidlig indsats gerne før barnet er 2 år hvorved der sikres en stabil tilknytning også til far. En indsats, der er kontinuerlig og relationsafhængig hvorved far får en person der gennem en længerer periode kan støtte og vejlede far i farrollen, men også i at blive fastholdt i job og uddannelse og sideløbende arbejder på at skabe netværk mellem de deltagende fædre og deres børn. 1) Uddannelse/Job: I sammenhæng med og i understøttelse af indsatsen for at få flere 0-29 årige i arbejde eller uddannelse, at understøtte fædre i sårbare familiestrukturer til fodfæste i uddannelse og/eller arbejde. Uddannelse er dokumenteret den mest virkningsfulde enkeltfaktor mod social og økonomisk marginalisering og er således et aktivt redskab også i forhold til bidragende medborgerskab og i bekæmpelse af negativ social arv. 2) Tidlig indsats/forebyggelse: I en prioriteringstid at fastholde et udviklingsperspektiv på tidlig indsats og forebyggelse. At arbejde fokuseret på at konsolidere fædres livssituation, så barnet har/får både en far og en mor alternativt enten en far eller en mor -, som kan byde kompetent ind som forælder. Kompetent forældreskab og samarbejde mellem forældre sikrer som beskrevet i Ringsted Kommunes vision, at børn tidligt stimuleres i et trygt og inspirerende miljø. 3) Ligestilling: At understøtte et ligestillings perspektiv idet fædre i sårbare familiesituationer både strukturelt og praktisk har svære betingelser for at få/have/bevare tæt relation og betydning som en primær omsorgsperson i et barneliv. Historisk, strukturelt og indholdsmæssigt er flest tilbud enten rettet mod og/eller arbejder med betydningen af mor/barn relation. Implementering og tidsplan: 2016: Målgruppeanalyse i samarbejde med SUS, Center for socialudvikling med støtte fra den Obelske familie Fond deltager Ringsted Kommune som en af 5 projekter i afklaring af fædres rolle og muligheder for at støttes og inddrages ligeværdigt som sorgspersoner i sårbare familier. Forventet støttebeløb kr. i Denne analyse vil præcisere den indsats der giver mening for fædrene og være vejvisende for indsatsen i : Opstart af Netværket for fædre og deres børn. [121]

122 DRIFTSØNSKER : Fortsat drift efter første års model. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? At børn tidligt stimuleres i et trygt og inspirerende miljø. Der er stort potentiale i at inddrage og forvente samme omsorgskapacitet fra far som fra mor uanset om forældre bor sammen eller hver for sig. Uanset hvor og hos hvem børnene er, skal de mødes i et trygt miljø og af stabile og kompetente omsorgsgivere, også inden for hjemmets fire vægge. Med et tilbud til hele familien fra fødsel tør vi som kommune gå ud og støtte, stimulere men også udtrykke forventninger til forældrene i deres rolle som omsorgsgivere heraf skal barnet vokse sig sundt, stærkt og robust. Pt. er de fleste tilbud til forældre med små børn målrettet mødrene. Med dette tilbud bruges metoderne der er nævnt for at nå visionen for Ringsted Kommune - nemlig: nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed. At turde satse og gå foran som kommune i en tid hvor der er fokus på far og det fakta at han ikke ligeværdigt inddrages i børnenes liv. Udgifter Netværksaktiviteter Kompetenceudvikling Kontakt far arbejde Materialer , , ,4 492,4 492,4 492,4 Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0,8 0,8 0,8 0,8 Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget Center: Børnecentret Bevilling: Sundhedstjenesten [122]

123 DRIFTSØNSKER BUU 3 - Læreres undervisningstid fastsættes til maksimalt 26 lektioner om ugen Version: Titel: Læreres undervisningstid fastsættes til makismalt 26 lektioner om ugen; 25 lektioner for lærere med under 1 års erfaring Antallet af undervisningslektioner om ugen for en fuldtidsansat lærer fastsættes til masimalt at være 26 lektioner om ugen. For lærere med under et års undervisningserfaring fastsættes antallet af undervisningslektioner til maksimalt 25 lektioner om ugen. Der er nu 46 lærere, der undervisere i mere end 26 lektioner om ugen, og der er 10 lærere med under et års undervisningserfaring, der underviser mere end 25 lektioner om ugen. Forslaget indebærer at skolerne tilføres ressourcer, således at antallet af undervisningslektioner for lærerne ikke overstiger 26 lektioner om ugen henholdsvis 25 lektioner for nyuddannede. Med forslaget sikres bedre arbejdsvilkår for lærere ansat i kommunen. Implementering og tidsplan: Forslaget kan implementeres fra 1. januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter visionen: Uddannelse til alle livet igennem. Udgifter Maksimum for læreres undervisningstid Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1,8 1,8 1,8 1,8 Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter Bevilling: Skolernes institutionsbevillinger [123]

124 DRIFTSØNSKER BUU 5 - Pulje til dækning af skolernes merudgifter til vidtgående specialundervisning Titel: Pulje til dækning af skolernes merudgifter til vidtgående specialundervisning Version: Fra januar 2016 betaler distriktsskolen en enhedstakst for elever i specialtilbud, hvor betalingen tidligere udelukkende skete fra en central pulje. Den centrale pulje betaler forskellen mellem enhedstaksten og det fulde undervisningsbeløb. Det samlede budget for skolerne og den centrale pulje til betaling for elever i specialtilbud var i ,0 mio. kr. lavere end forbruget. Det samme vurderes at være tilfældet i Den 9. maj 2016 besluttede Byrådet at oprette en central pulje på 4,95 mio. kr. til dækning af den manglende finansiering. Samtidig blev det besluttet, at puljen i 2017 kan tilføres op til 2,6 mio. kr. Det endelige beløb afklares i forbindelse med regnskabet for Fremadrettet er målsætningen og forventningen at antallet af elever i specialtilbud og dermed udgifterne falder således at budget og forbrug bringes i balance. Dette vil dog ikke kunne indfries de første år, da faldet først og fremmest skal ske ved at færre børn fremadrettet ekskluderes fra almenskolen. Forslaget indebærer, at den centrale pulje til delvis dækning af skolernes udgifter til betaling af specialtilbud i 2017 og frem tilføres kr. Elever i specialtilbud er i dag ikke jævnt fordelt på skoledistrikterne. Det er således skoledistrikter, der i dag har en forholdsmæssig stor andel af elever i specialtilbud og dermed forholdsmæssig store udgifter og omvendt er der skoledistrikter der har forholdsmæssig lav andel af elever i specialtilbud. Ved at have en central pulje til delvis dækning af skolernes merudgifter til betaling af specialtilbud sikres, at de skoler som har en forholdsmæssig stor andel af elever i specialtilbud bliver kompenseret. Og hermed skabes mere lige forudsætninger på skolerne for også at yde et ensartet serviceniveau for almen-delen. Implementering og tidsplan: Puljen kan etableres fra januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter kommunens vision om Uddannelse til alle livet igennem. Udgifter Pulje til dækning af skolers merudgifter til specialtilbud Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1,7 1,7 1,7 1,7 Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter Bevilling: Vidtgående specialundervisning [124]

125 DRIFTSØNSKER Kultur- og Trivselsudvalget KTU 5 - Biblioteket for alle! Version: Titel: Biblioteket for alle! Ringsted Bibliotek har ønske om at række ud til de borgere, som ikke er den traditionelle målgruppe, og at gøre det gennem nye typer af samarbejder. Det kræver ekstra ressourcer at få fat på disse målgrupper, og hertil ønskes tilført en biblioteksstilling. Et samfund med et højt og nuanceret vidensniveau samt lige og fri tilgang til viden giver gode vilkår for en demokratisk tankegang. Det er blandt andet derfor, at folkebibliotekerne spiller en vigtig rolle i bevaringen af et oplyst samfund. Imidlertid er der også i Danmark grupper af borgere, som ikke reelt udsættes for en nuanceret viden, og som derfor heller ikke opnår et samfundsbillede, der kan ballancere den enkelte i sine valg. Særligt unge mennesker men også andre grupper kan, uden at blive udfordret, tilgå ensidig viden, som særligt leveres via internettet og de sociale medier. Som bibliotek er det vores opgave at hjælpe alle til at kunne indgå i vores samfund på en vidensplatform, der er veloplyst. Men at få fat i målgrupperne, der ikke naturligt ønsker denne hjælp, det kræver væsentlige ressourcer. Bibliotekets metode til dette arbejde vil i overvejende grad være at blive aktive uden for huset gerne gennem andre sociale, sportslige og faglige fællesskaber klubber, netværk o. lign. Serviceniveauet vil forøges, da biblioteket forøger aktiviteterne uden for huset gennem sociale, sportslige og faglige fællesskaber. Implementering og tidsplan: Forslaget kan implementeres pr. 1. januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Uddannelse til alle gennem hele livet Udgifter Lønudgifter mv Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Center: Kultur- og Trivselsudvalget Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Ringsted Bibliotek [125]

126 DRIFTSØNSKER KTU 6 - Øget budget til folkeoplysende voksenundervisning Version: Titel: Øget budget til folkeoplysende voksenundervisning LOF-Ringsted og Folkeoplysningsrådet foreslår at budgettet til folkeoplysende voksenundervisning forøges med kr årligt. Det afsatte budget til Voksenundervisningsskolerne har igennem flere år været mindre end det beløb der er søgt om fra skolerne, hvilket har betydet at der er bevilget et reduceret løntilskud til skolerne. Tilskud til skolerne er udbetalt efter tallene fra sidst afsluttet regnskabsår med den nødvendige reduktion ift. budgettet. I 2014 betød det en reduktion på 4,45%, ,23% og i ,26%. Såfremt udbetaling af tilskud til skolerne skete efter ansøgte timer for det kommende regnskabsår vil det betyde, at der i 2014 skulle have været udbetalt yderligere kr., i 2015 yderligere kr. og i 2016 yderligere kr. Hvis tilskuddet til voksenundervisningsskolernes løntilskud øges, vil det give skolerne bedre mulighed for at udvikle undervisningstilbuddet i Ringsted Kommune og bl.a. vil hold, hvor der er venteliste, kunne oprettes. Implementering og tidsplan: Vil kunne implementeres fra budget 2017, med en reduceret gennemslagskraft i 2017, da skolerne har planlagt en stor del af undervisningen i foråret 2017 inden budgettet er vedtaget. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted uddannelse til alle livet igennem. Udgifter Folkeoplysende voksenundervisning Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Folkeoplysning [126]

127 DRIFTSØNSKER KTU 7 - Økonomisk hjælp til foreninger ift. flygtninge og vanskeligt stillede børn og unge Titel: Økonomisk hjælp til foreninger ift. flygtninge og vanskeligt stillede børn og unge Version: Folkeoplysningsrådet foreslår med dette budgetønske en varig bevilling som øremærkes økonomisk hjælp til flygtninge og vanskeligt stillede børn og unge som ønsker at deltage i kommunens foreningsliv. Foreningslivet vil med en sådan pulje hvor de kan søge ekstraordinære midler få nemmere ved at integrere børn og unge med særlige behov i foreningerne. Implementering og tidsplan: Kan implementeres pr. 1. januar Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Kultur-, Fritids- og Frivillighedspolitikken og børne- og ungepolitikken. Udgifter Økonomisk hjælp Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Folkeoplysningsrådet Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Folkeoplysning [127]

128 DRIFTSØNSKER KTU 8 - Nedsættelse af takster, søskenderabat og fripladser på Musik & Kulturskolen Titel: Nedsættelse af takster, søskenderabat og fripladser på Musik & Kulturskolen Version: MED udvalget ved Ringsted Musik & Kulturskole foreslår, at der i budget 2017 afsættes kr. som nedskrivning af forventede indtægter (svarer til en generel nedsættelse af prisen på 10 %), samt at der indføres søskenderabat (ca. 60 søskende) og 10 fripladser. Baggrunden for forslaget er, at Musik & Kulturskolen gennem de sidste år har oplevet et fald i elevtilgangen, samt at de omkringliggende kommuners musikskoler alle tilbyder undervisning til billigere takster end Ringsted Kommune. En gennemgang af prisniveauet i kommunerne Roskilde, Køge, Faxe, Næstved, Sorø og Slagelse viser, at Ringsted er dyrest af disse (prisen refererer til en sæsons undervisning i sang- og instrumentalundervisning i sæson 2015/2016): Ringsted: Faxe: Køge: Næstved: Slagelse: Roskilde: Sorø: kr kr kr kr kr kr kr. Søskenderabat vil være fuld pris for første barn og halv pris for efterfølgende børn (naturligvis kun ved samtidig optagelse i samme sæson). Muligheden for op til 10 fripladser kan gennemføres ved tildeling ud fra en vurdering af familiens samlede indkomst, således at kriteriet er en samlet indkomst under et vist beløb. Under forudsætning af en prisnedsættelse på 10 % og ud fra et antal søskenderabatter, som det ville have været berettiget at give i sæson 15/16, vil dette betinge en nedskrivning af forventet indtægt på ca kr. fordelt på ca. 60 søskenderabatter (á 1.750,-) og 10 fripladser (á 3.499,-). Serviceniveauet hæves i og med det gøres billigere, især for familier med flere børn i Musikskolen. De lavere takster vil gøre det mere attraktivt at melde sig til musik- og kulturskolen. Implementering og tidsplan: Implementeres ved sæsonstart skoleår 17/18 Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted - uddannelse til alle livet igennem Udgifter Indtægter Fald i indtægter Nettoudgifter [128]

129 DRIFTSØNSKER Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Ringsted Musikskole [129]

130 DRIFTSØNSKER KTU 9 - Indførelse af SMS-påmindelser til lånerne Ringsted bibliotek Version: Titel: Indførelse af SMS-påmindelser til lånerne Ringsted bibliotek I dag modtager lånerne pr. rykkere for de materialer, der har overskredet afleveringsfristen, og efter 60 dage sendes en regning på materialet, der dog slettes, hvis materialet afleveres intakt. Gebyret for en for sen aflevering skal altid betales. Ringsted bibliotek overgår sammen med resten af landets biblioteker til et nyt fælles bibliotekssystem i I dette system er det gjort nemt at udsende SMS-påmindelser til lånerne, hvis man tilkøber et sådant system. Disse SMS er hjælper lånerne med at huske at aflevere materialerne til tiden. Lånerne har i lang tid efterspurgt at få SMS-påmindelser, og i takt med at flere og flere private og offentlige service-leverandører tilbyder dette, er forståelsen for denne manglende service faldet hos lånerne. Biblioteket har gennem en lang årrække haft en væsentlig indtægt på gebyrer i størrelsesordenen kr , og det er derfor en væsentlig indtægt til bibliotekets drift. En indførelse af SMS-påmindelser vil ud over systemprisen betyde et stort fald i gebyrindtægten, da flere borgere vil huske at aflevere til tiden. Det er svært at forudsige det præcise fald i indtægter, men erfaringen fra andre kommuner tyder på, at vi kan forvente ca. en halvering af indtægterne. SMS system årligt kr Stykpris i alt årligt kr Fald i indtægter årligt kr I alt årligt kr For at imødekomme brugernes ønsker om en SMS-service ønskes en permanent bevilling på kr til dækning af de manglende indtægter og merudgiften til SMS-service. SMS systemet er med til at hæve serviceniveauet for borgerne, da de bliver påmindet om, at nu er det snart tid til at aflevere deres materialer, og med den påmindelse er der en større chance for, at borgerne ikke kommer til at betale bøder for for-sent afleverede materialer. Implementering og tidsplan: Kan implementeres pr. 1. januar 2017 Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Uddannelse til alle livet igennem Udgifter System mv. Indtægter Fald i indtægter Nettoudgifter [130]

131 DRIFTSØNSKER Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Ringsted Bibliotek [131]

132 DRIFTSØNSKER KTU 11 - Forøgelse af puljen til kultur i landområderne Version: Titel: Forøgelse af puljen til kultur i landområderne Siden efteråret 2012 har Landsbyforum uddelt tilskud fra puljen til kultur i landområderne efter retningslinjer godkendt af Kultur- og Trivselsudvalget. Puljen er i 2016 på kr.. Puljen er en stor succes, men p. gr. af puljens størrelse er det ikke muligt at efterkomme alle ansøgninger med et varieret kulturarrangementer, der kommer til puljen. Landsbyforum foreslår derfor, at puljen øges fra kr. til kr. Der vil kunne gennemføres flere kulturelle aktiviteter i landområderne med professionel medvirken. Implementering og tidsplan: Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed, der gør det let for foreninger og frivillige at omsætte idéer til aktiviteter og udvikle nærdemokratiet. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Kulturelle arrangementer [132]

133 DRIFTSØNSKER KTU 12 - Forlængelse af IKA Ringsted Version: Titel: Forlængelse af IKA Ringsted Dette forslag handler om at forlænge driftsaftalen omkring IKA Ringsted Idræts- og Kulturakademiet i Ringsted efter udgangen af den nuværende aftales udløb i sommeren Forlængelsen omfatter de kommende tre skoleår altså perioden Forslaget her indeholder både udgiften til driftsaftale med IKA samt ejendomsudgifter, der afholdes af Ringsted Kommune. Udgiften er samlet set kr (2016), men i overslagsårene er der afsat kr til IKA. Hvis IKA skal fortsætte skal der ske bevilling af kr i perioden IKA Ringsted har eksisteret siden sommeren 2014 og Ringsted Kommune har en driftsaftale med den selvejende institution IKA Kolding om driften og udviklingen af idræts- og kulturakademiet, der udløber i sommeren IKA Ringsted tilbyder unge at bo eller indgå i et talentmiljø inden for idræt og kultur, hvor de samtidigt med særligt organiseret træning går i et tilpasset skoleforløbet på grundskole eller ungdomsuddannelsesniveau. I sæson 2015/2016 har IKA Ringsted 8 miljøelever (bor på IKA Ringsted), 8 træningselever samt 5 elever i aspirantforløb. I alt 21 elever. IKA Ringsted er i øjeblikket (april 2016) i gang med planlægningen af sæson 2016/2017 (år 3) og har følgende forventning til elevtallet: 10 miljøelever samt træningselever. Derudover et endnu ukendt antal aspirantelever. Til sammenligning er der på IKA Kolding 22 miljøelever i år 7 af akademiets levetid. Pladserne på IKA Ringsted anvendes i dag i alt overvejende grad af elever med tilknytning til TMS Ringsted mens én elev har tilknytning til Ringsted Floorball Club. IKA Ringsted søger at udbrede tilbuddet til andre foreninger. Administrationen gør opmærksom på, at IKA har indikeret, at der ved færre elever er mulighed for at genforhandle den eksisterende driftsaftale med en mulig besparelse på kr pr. år. Ved at forlænge driftsaftalen omkring IKA Ringsted i årene fastholdes tilbuddet om talentudvikling tilpasset et bo- og skoleforløb og IKA Ringsted, elever, foreninger samt skoler gives yderligere tid til at forfine og udfolde det eksisterende tilbud. Implementering og tidsplan: Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Den samlede vision. [133]

134 DRIFTSØNSKER Udgifter Udgift til driftsaftale Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret Bevilling: Kulturelle arrangementer og opgaver, idrætsakademi [134]

135 DRIFTSØNSKER Plan- og Boligudvalget PBU 2 - Sikring af datakvalitet i kommunens registre/geokodning af bygninger Titel: Sikring af datakvalitet i kommunens registre/geokodning af bygninger Der ønskes afsat et årsværk til digitaliseringsprojekt, der sikrer en datamæssig sammenhæng mellem bygninger i BBR, og de faktisk opførte bygninger. Forslagets formål er at etablere et mere præcist, ensartet og detaljeret forvaltningsgrundlag inden for byggesagsbehandling og daglig administration af BBR. Udover kommunen selv er der mange eksterne brugere af oplysningerne i BBR-registret, eksempelvis SKAT som grundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat, CPR-registret samt ejendomsmæglere og advokater i forbindelse med ejendomshandler. For ejere af fast ejendom vægter et retvisende BBR-grundlag desuden i forhold til forsikringsdækning samt belåning af fast ejendom. Der er udført en maskinel gennemgang af kommunens oplysninger i BBR holdt op imod luftfoto for at afstemme sammenhæng mellem faktiske forhold, og det som er registreret i BBR. Ved denne gennemgang er der sket en registrering af bygningerne i kommunen. Udover de bygninger, der kunne placeres ved en automatisk datakørsel, så er der ca bygninger, hvor oplysningerne kan være mangelfulde. Dette opstår enten grundet fejl i datakørslen, eller fordi der eksempelvis er uoverensstemmelse med, hvad der er ansøgt om, registreret i BBR, og hvad der er blevet opført på grunden, både lovligt og ulovligt Der er derfor behov for manuelt at gennemgå de usikre og manglende oplysninger. Arbejdet med sikring af datagrundlaget vil erfaringsmæssigt afstedkomme et behov for at håndtere konkrete lovliggørelsessager. Ressourcer til opgaven vil således både blive brugt til opdatering af grunddata samt til håndtering af de opstående lovliggørelsessager. Der er et behov for at sikre, at kommunens oplysninger omkring bygninger er registreret i BBR. I samme proces sikres en kobling til det fællesoffentlige kortgrundlag FOT2007-databasen. Denne database forventes det bl.a., at SKAT vil tage udgangspunkt i til et kommende ejendomsvurderingssystem, hvilket er et væsentligt argument for at prioritere opgaven. Der er som således ca ejendomme hvor kommunens oplysninger kan være mangelfulde. En håndtering af opgaven indenfor de eksisterende ressourcer vil betyde en markant negativ påvirkning på de fastsatte servicemål på byggesager for både private og erhverv. Geokodningen understøtter endvidere et retssikkerheds- og lighedsprincip i forhold til de borgere som har fulgt de lovmæssige krav ved ansøgning og overholdelse af givne tilladelser mv. Der er fremadrettet sikret en arbejdsgang i håndteringen af byggesager, der understøtter korrekte data gennem en geokodning ved nye sager der anmeldes til kommunen. Implementering og tidsplan: Forslaget ville kunne implementeres primo 2017 og løbe i 2 år. [135]

136 DRIFTSØNSKER Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter: Lev og vær tilgængelig, med fokus på at sikre håndteringen af den enkeltes grunddata omkring bolig og bygninger, i forhold til forvaltning af disse oplysninger på tværs i den offentlige sektor. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Økonomiudvalget Center: Teknik- og Miljøcenter Bevilling: Konto 6 [136]

137 DRIFTSØNSKER PBU 13 Nedsættelse/fritagelse for betaling af leje Version: Titel: Nedsættelse/fritagelse for betaling af leje Ældresagen i Ringsted har anmodet om nedsættelse/bortfald af betaling for den årlige husleje på kr. som de betaler for leje af lokaler i Hyldegården. Økonomiudvalget har i den forbindelse anbefalet, at stillingtagen til en eventuel nedsættelse af huslejebetaling skal afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for En imødekommelse af ønsket vil medføre en forringelse og reduktion af Ejendomsstabens muligheder for drift og vedligehold af kommunens bygninger, da lejeindtægten vil mangle i Ejendomsstabens budget. Implementering og tidsplan: Ønsket om nedsættelse/bortfald vil have virkning fra Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? En imødekommelse af ønsket vil fremme ønskerne om mangfoldighed, idet det vil være en hjælp til Ældresagen i Ringsted. Udgifter Indtægter Reduktion af lejeindtægt Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Ejendomsstab [137]

138 DRIFTSØNSKER Klima- og Miljøudvalget KMU 2 Forebyggende klimaindsats Titel: Forebyggende klimaindsats I 2010 blev der afsat en bevilling på kr. pr. år til det forebyggende klimaarbejde, nærmere betegnet til at arbejde for målene i Klimaplan for Ringsted Kommune, der blev vedtaget d. 14. marts 2011, herunder at leve op til de to forpligtende aftaler: Den europæiske borgmesterpagt hvor kommunen som geografisk område har forpligtet sig til at reducere udledningen af klimagasser med 20 % i 2020 Danmarks Naturfredningsforenings aftale om Klimakommune, hvor kommunen som virksomhed har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med mindst 2 % om året. Bevillingen blev imidlertid ikke forlænget i Forslaget går på at fortsætte den forebyggende klimarbejde i kommunen på et reduceret niveau. Et årligt beløb på kr. vil betyde, at kommunen med en begrænset og fokuseret indsats fortsat kan støtte op om nogle klimavenlige tiltag i samarbejde med borgere og virksomheder i kommunen samt leve op til forpligtelserne i borgmesterpagt og klimakommuneaftalen. Implementering og tidsplan: Kommunen vil fra 2017 igen kunne igangsætte forskellige initiativer rettet mod borgere og virksomheder. Ofte vil initiativer, der igangsættes for at begrænse udledningen af klimagasser, skulle implementeres over flere år f.eks. energibesparende foranstaltninger og der vil derfor være behov for en flerårig bevilling, der sikre en langsigtet og vedvarende indsats. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget støtter flere temaer i byrådet vision. Det handler dels om temaet nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed, ved at vi på klimaområdet primært kan gå ind og støtte brogere i f.t. at omsætte ideer og aktiviteter. Der ud over støtter forslaget op om erhvervstemaet, idet vi med klimamidlerne bl.a. understøtter det åbne samarbejde mellem det offentlige og virksomhederne, så styrker og viden i fællesskab kan udvikle Ringsted. Udgifter Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk [138]

139 DRIFTSØNSKER Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcenter Bevilling: Klima [139]

140 DRIFTSØNSKER KMU 3 - Pleje af kommunale skovrejsninger Titel: Pleje af kommunale skovrejsninger Forslaget handler om at bevilge midler til pleje og vedligehold af skovrejsningsområder. Banedanmark udbetaler kr. til plantning af erstatningsskov tre steder i Ringsted Kommune: Jordmodervej, Nordrup og Kærehave øst. Med midlerne følger også ansvaret for skovenes efterfølgende pleje og drift. Sagen om de manglende midler til pleje og vedligeholdelse har været drøftet i Plan- og Boligudvalget den med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Byrådet godkendte i den forbindelse, at den kommunale merudgift på forventeligt omkring kr. samlet over 3 år indgår i budgetlægningen for De efterfølgende år forventes kun en mindre udgift til pleje. Plejen skal primært gå til renholdelse af arealerne, sikring af hegn samt efterplantning i tilfælde af at nogle af de plantede træer er gået ud. Driftsmidlerne vil sikre den nødvendig pleje og drift af skovene så både benyttelse og beskyttelsesværdierne i skovene kan fastholdes og udvikles. Implementering og tidsplan: Skovene plantes forventelig efter høst i 2016, i henhold til planerne for skovrejsningerne. Det forventes at den første pleje og drift skal foregå i foråret Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Plantning og vedligeholdelse af de tre skove vil kunne bidrage til at øge den bynære rekreative herlighedsværdi og dermed understøtte ønsket om Ringsted som en attraktiv bosætningskommune. Samtidig med at skovrejsningerne understøtter de fysiske rammer der stimulerer til bevægelse, og skaber ny natur med mulighed for fordybelse og aktivitet. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Grønne områder [140]

141 DRIFTSØNSKER KMU 4 - Revision af vandløbsregulativer Titel: Revision af vandløbsregulativer I perioden ønskes midler til revision og fornyelse af sø- og vandløbsregulativer i Ringsted Kommune. Det er mange år siden der sidst er revideret vandløbsregulativer i Ringsted Kommune og flere regulativer er tilbage fra 1994 eller Det fremgår af regulativerne, at fristen for revision for længst er overskredet. Dertil kommer, at gamle amtsregulativer, for Ringsted Å, Suså og Tuel Å samt en del af Frøsmose Å og Vigersdal Å, i forhold til en afgørelse truffet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2015, er ugyldige. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse forpligtiger alle kommuner med sådanne regulativer til at forny dem indenfor en kortere årrække. For Ringsted Å, Suså, Tuel Å og Frøsmose Å gælder, at en fornyelse af regulativerne skal ske i samarbejde med enten Næsted Kommune eller Sorø Kommune, fordi vandløbene krydser grænsen til disse kommuner. Aftaler om dette skal først indgås før Ringsted Kommune kan ændre på disse regulativer. Ringsted Kommune er via hovedparten af vandløbsregulativerne forpligtiget til at kontrolopmåle vandløbene én gang årligt. Vandløbene oprenses på baggrund af disse kontrolopmålinger. I praksis opmåles vandløbene efter behov og ofte med væsentlig lavere hyppighed, typisk hvert 5. år. Der er på flere områder et stort behov for at ensrette og tilpasse regulativerne, så de bliver mere praksisnære både i forhold til kontrol og tilsyn, vedligehold og administrative bestemmelser. Uoverensstemmelser mellem regulativbestemmelser og den driftsmæssige praksis stiller kommunen dårligt juridisk og øger risikoen for erstatningskrav fra lodsejere. I nogle vandløb er der behov for mere skånsomt og miljøvenligt vedligehold og i andre, at vedligeholdelsen i højere grad tilpasses afvandingsinteresser og i Ringsted Å sejladsinteresser. Regulativer for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø er også forældede. Vandstandsændringer og reguleringer skal indarbejdes i reviderede regulativer. Desuden er bl.a. sejlads og fiskeri reguleret via regulativerne og disse bestemmelser skal tilpasses kommunens fremtidelige benyttelse af søerne. Vandløbsregulativerne vil blive ensartede, mere enkle og let tilgængelige for borgerne. Vandløbsvedligeholdelsen vil i højere grad blive målrettet og tilpasset de aktuelle og nutidige behov. I praksis vil ændringer i vedligeholdelsesbestemmelserne de fleste steder næppe føre til mærkbare serviceforringelser. Hermed menes at eventuelle nedjusteringer i både grødeskæring, kontrolopmåling og oprensning hovedsageligt vil ske, hvor nedjusteringerne ikke vil få store uønskede konsekvenser for lodsejerne. Dertil kommer, at kommunen reelt ikke gennemfører årlige kontrolopmålinger der i dag kræves i flere vandløbsregulativer. Både administrative og vedligeholdelsesmæssige bestemmelser vil blive udformet under hensyntagen til både miljømål, afvandingsinteresser og rekreative interesser. Implementering og tidsplan: Regulativerne vil blive udarbejdet og træde i kraft løbende over en 4-5 årig periode. De første regulativer vil kunne træde i kraft i I 2017 vil der blive udarbejdet en plan for arbejdet for perioden indeholdende en prioritering af vandløbene, valg af regulativtyper samt udpegning af fokusområder. Søregulativer og amtsregulativer skal prioriteres højt. [141]

142 DRIFTSØNSKER Der vil blive behov for stor borgerinddragelse samt inddragelse af interesseorganisationer. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig Vandløb og søer udgør vigtig natur i Ringsted Kommune og er også vigtige estiske elementer i landskabet. Vandløb og søer stimulerer til fordybelse og aktivitet. Nye og bedre regulativer skal bidrage til at forbedre dyre- og plantelivet i vandløb og søer, og dermed deres naturværdi og rekreative værdi. Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet Vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse må betragtes som målrettet erhvervsservice. Nye og bedre regulativer er væsentlig for landbrugserhvervet, idet vandløbsvedligeholdelse har stor betydning for driften af de vandløbsnære arealer. Udgifter Driftsmidler: DVR (program til digitale regulativer) DVR drift Regulativopmåling Konsekvensanalyser Rådgiver faglige analyser VASP-database VandløbsGis opdatering Etablering af sandfang Lønudgifter: Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, Årsværk Udvalg: Økonomiudvalget/Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcenter Bevilling: Konto 6/Vandløbsvæsen [142]

143 DRIFTSØNSKER KMU 5 - Genopretning af gadekær oprensning og vedligeholdelse af gadekær Version: Titel: Genopretning af gadekær oprensning og vedligeholdelse af gadekær Oprensning og vedligeholdelse af kommunes gadekærer for at sikre den kulturhistoriske og rekreative værdi. Ringsted Kommune har 11 gadekær af varieret størrelse og 8 af disse trænger til oprensning/vedligeholdelse pga. tilgroning. Oprensning og vedligeholdelse vil blive udført ved bortgravning af bundsedimenter og dunhammer langs brinker samt kantsikring, genplantning af busket/tæer og opsætning af bænke. En forskønnelse af landsbyen og en anerkendelse af den kulturhistoriske værdi. Implementering og tidsplan: Opgaven udføres over 4 år. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Vores natur skal stimulere til fordybelse og aktivitet. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Klima- og Miljøudvalg Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Grønne områder [143]

144 DRIFTSØNSKER KMU 6 - Øget renhold i By og Land Titel: Øget renhold i By og Land Vej og Park foretager jf. Servicekataloget for Grønne områder opsamling af affald (papir o.l.) og tømning af skraldespande 1-3 gange om ugen, hvilket specielt hen over sommermånederne har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Vej og Park foreslår at serviceniveauet ændres således at der foretages opsamling af affald og tømning af skraldespande 3-5 gange om ugen og i sommermånederne (juni-juli-aug.) desuden også lørdag/søndage i midtbyen. Service- og kvalitet vil forøges og By og Land vil fremstår i en pænere og renere stand. Implementering og tidsplan: Opgaven udføres løbende. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Hvilken type forslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Tekst Indtægter Tekst Netto effekt Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0,80 0,80 0,80 0,80 Udvalg: KMU Center: VEC Bevilling: Grønne områder [144]

145 DRIFTSØNSKER KMU 7 - Oplevelsesstien Version: 4. april 2016 Titel: Oplevelsesstien Årlig drift af Oplevelsesstien fra 2017 og når den er fuldt udbygget i Vedligeholdsarbejde der skal udføres er: klipning af buske/ træer, græs i stiforløb og kanter. Vedligehold af stiens grusbelægning og kanter, bænke, broer, shelter, trimplads, låger, hegn og skiltning. Fastholdelse af faste og forudsigbare midler til drift og vedligehold er afgørende for en optimal og langsigtet planlægning af driften og at kunne holde en så høj kvalitet som muligt. Implementering og tidsplan: Oplevelsesstien er allerede en del af mange menneskers bevidsthed, og vil blive endnu vigtigere og central for flere i takt med den videre færdiggørelse af den. Oplevelsesstien vil være færdigt udbygget i Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Vi vil satse på at gøre de sunde valg nemmere gennem gode sundhedstilbud og fysiske rammer, der stimulerer til bevægelse. Vores natur skal stimulere til fordybelse og aktivitet og åbne for forståelse af vores ansvar over for klima og miljø. Sikre at borgerne i Ringsted Kommune, herunder Ringsted By og Benløse, bedre adgang til naturen og skabe grundlag for en aktiv livsstil. Derudover skal stien skabe kendskab til kulturhistoriske-, naturmæssige-, geologiske- og landskabelige forhold. Udgifter Tekst Indtægter Tekst Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: KMU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: 158 [145]

146 DRIFTSØNSKER KMU 8 Drift og vedligeholdelse af Torvet i Ringsted Version: Titel: Drift og vedligeholdelse af Torvet i Ringsted Formålet med fornyelse af Ringsted centrum og torv er at forbedre torvet og dermed skabe rammer for mere liv i bymidten, til glæde for tilrejsende samt borgere og erhvervsdrivende i Ringsted Kommune. Derudover indeholder projektet en klimasikring af de centrale dele af byen, hvor vandet gøres til et vigtigt miljøskabende element på torvet. Det er vigtigt at etablere gode muligheder for ophold på og omkring Torvet, hvor et centralt omdrejningspunkt bliver herlighedsværdien ved rindende vand og grønne træer. Sammen med muligheden for ophold, så indbyder disse elementer til længere ophold og er dermed essentielle for at skabe mere byliv. En opgørelse viser, at den årlige drift af Torvet udgør en post på Kr Med de nye tiltag på Torvet er den fremtidige drift af Torvet anslået til årligt at udgøre mellem , for at kunne vedligeholde det nye byrum. Et torv med en spændende indretning i høj kvalitet er vigtigt for successen. Lige vigtigt er det at Torvet bliver passet og plejet og fremstår rent og pænt til enhver tid. Faste og forudsigelige midler til drift og vedligehold er afgørende for en optimal og langsigtet planlægning af driften og at kunne holde en så høj kvalitet som muligt. Implementering og tidsplan: Torveprojektet vil blive udbygget i etaper startende i 2016 i Klosterlunden, på det centrale Torv i 2017 og afslutning i Nørregade/ Markedspladsen i I etableringsfasen vil der være en del mere pleje af træer og bede, som påhviler entreprenøren, men som også må forventes at påvirke den første drift Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Udgifter Øgede udgifter til driften af torvet Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Vej og Park [146]

147 DRIFTSØNSKER KMU 26 Projekt Kærehave Skov Version: Titel: Projekt Kærehave Skov Ringsted Kommune har siden 2012 haft en samarbejdsaftale med skovejer om kommunal brug af Kærehave Skov og tilhørende faciliteter. Den nuværende aftale udløber med udgangen af Administrationen har været i dialog med skovejer om rammen for en videreførelse af aftalen i , og det foreslås af den nuværende aftale fortsætter med en pristalsregulering på 2½ %. En forlængelse af aftalen vil gøre det muligt for kommunens institutioner/skoler/plejecentre mfl. at fortsætte med at benytte skoven til naturaktiviteter, undervisning, sundhedsforebyggende aktiviteter mv. Herunder at bruge faciliteterne til at understøtte løsningen af institutionernes/skolernes kerneopgaver. Implementering og tidsplan: Implementeres umiddelbart. Aftale løber i Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Understøtter: 1. Ringsted nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed ved at der gives muligheder for at indgå i nye samarbejder, samt at yde omsorg for hinanden 2. Ringsted lev og vær tilgængelig ved at understøtte naturforståelse, og give mulighed for nye oplevelser 3. Ringsted uddannelse til alle livet igennem ved at understøtte udeskole og den åbne skole. Udgifter Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, Årsværk Ingen Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter Bevilling: Grønne områder og naturpladser [147]

148 DRIFTSØNSKER Ældre- og Gentræningsudvalget ÆGU 4 - Livsstilssamtaler, kost på recept og rygrehabilitering Version: Titel: Livsstilssamtaler, kost på recept og rygrehabilitering Tilførsel af kr. til at etablere rygrehabilitering og imødegå en stigende efterspørgsel på livsstilssamtaler herunder kost på recept Sundhed & Trænings samarbejdspartnere (læger, sygehuse, Arbejdsmarkedscenter og Sundhedstjenesten) henviser stadig flere, som har behov for et livstilsforløb herunder kostrådgivning i form af Kost på recept. Sundhedsteamet har ved omstilling og effektivisering af arbejdsgange forøget antallet af livstilsforløb med 22 % i Alligevel er der ventetid på 1-2 måneder på en livstilssamtale herunder kostvejledning. Ventetid øger frafald. Ringsted Kommune har pt. ikke et rehabiliteringstilbud til rygpatienter, som foreskrevet i forløbsprogrammet, og efterspørgslen er stigende. Ved tilførsel af ressourcer vil det være muligt at tilbyde rygpatienter et rehabiliteringstilbud. Serviceniveauet øges med tilbuddet om rygrehabilitering. Ventetiden til livsstilssamtaler reduceres. Borgerne får bedre livskvalitet og kommer tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Sygdomme forbygges og/eller udredes, og brug af hjælpemidler og hjælp i øvrigt mindskes. Implementering og tidsplan: Livstilssamtaler januar Kostvejledningshold og ryghold fra foråret Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig. Vi vil satse på at gøre de sunde valg nemmere gennem gode sundhedstilbud og fysiske rammer, der stimulerer til bevægelse. Udgifter Lønudgifter mv Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0,25 0,25 0,25 0,25 Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Træningsfunktionen [148]

149 DRIFTSØNSKER ÆGU 6 - Profylaktisk træning i forhold til at undgå operation Version: Titel: Profylaktisk træning i forhold til at undgå operation En udvidelse af genoptræningstilbuddet til borgere der har en 140 genoptræningsplan og som ikke er opereret. Udvidelsen er særligt rettet mod borgere, der skal have forebyggende genoptræning af henholdsvis skuldre, hofter og knæ. Udvidelsen vil betyde, at tilbuddet tilpasses Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, hvor der anbefales: Genoptræning i 3 måneder for personer med skulderlidelser med det formål at forebygge operation. Træning 2 3 gange pr. uge af 45 minutter til personer med let til moderat knæartrose. Der er evidens for at genoptræning er ensbetydende med et fald i antallet af operationer, fastholdelse af erhvervsaktivitet og forbedret livskvalitet. Det nuværende tilbud er 1-6 gange træning, hvilket ligger under Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Serviceniveauet hæves fra et gennemsnit på 4 timer pr. borger i målgruppen til et gennemsnit på 10 timer pr. borger i målgruppen. En udvidelse med 6 timer pr. borger, som betyder, at de nationale kliniske retningslinjer bliver fulgt. På årsbasis (2015 tal) er der ca. 170 borgere i målgruppen. Som resultat af tilbuddet forventes at færre borgere i Ringsted Kommune skal opereres for degenerative lidelser, hvilket betyder, at indlæggelse kan undgås. Derudover ventes en nedgang i komplikationer og perioder med sygemeldinger. Implementering og tidsplan: Genoptræning efter de Nationale Kliniske Retningslinjer kan implementeres fra 1. januar Tilbuddet vil bestå i holdtræning og superviseret individuel genoptræning. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig. Borgernes funktionsniveau fastholdes og dermed deres mulighed for at være i bevægelse og deltage på arbejdsmarkedet. Vi vil satse på at gøre de sunde valg nemmere gennem gode sundhedstilbud og fysiske rammer, der stimulerer til bevægelse. Samtidig bevares Udgifter Øget forebyggende træning Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Ældre- og genoptræningsudvalget ½ terapeut ½ terapeut ½ terapeut ½ terapeut Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Træningsfunktion [149]

150 DRIFTSØNSKER Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 5 - Boligsocial Indsats Version: Titel: Boligsocial Indsats Socialcentret foreslår, at der afsættes kr. til den boligsociale indsats over de næste fire år. I budgetaftale 2013 blev der afsat kr til boligsocialt arbejde hvert år i perioden Da puljen nu er ophørt, foreslår Socialcentret at denne forlænges til og med 2020, så Ringsted Kommune stadig kan understøtte boligforeningerne i deres boligsociale indsatser. En boligsocial indsats tager udgangspunkt i et bestemt område, hvor der er sociale udfordringer eller manglende aktivitetsmuligheder for beboerne. Gode sociale indsatser er med til at øge trygheden i boligområdet og bidrager til at styrke det sociale og kulturelle liv i området, herunder at skabe nye tilbud og aktiviteter for beboerne. Hvis puljen forlænges frem til 2020, kan boligforeningerne én gang om året ansøge om midler til boligsociale indsatser. For at få tildelt midler foreslår Socialcentret, at der opsættes følgende kriterier: Forudsætningen for at få tildelt midler til en boligsocial indsats er: At indsatsen er nystartet, dvs. der ikke gives midler til drift At det er et lokalt projekt, indsats eller aktivitet At formålet er beskrevet konkret, og der er mulighed for at evaluere effekten At afdelingsbestyrelsen og beboerne aktivt skal involveres i gennemførelsen af indsatsen. Derudover vil der i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på: Indsatsen/aktiviteten bærer præg af en helhedsorienteret indsats og retter sig mod en bredere gruppe af beboere i området Indsatsen/aktiviteten medvirker til at styrke den indbyrdes forståelse og fællesskabet blandt beboerne i området Indsatsen/aktiviteten medvirker til at øge tryghed og trivsel i boligområdet. De boligforeninger som søger midler til den boligsociale indsats, og som får bevilget midler, vil opleve et service- og kvalitetsløft. Da puljen har eksisteret siden 2013, kan boligforeningerne opleve det som en serviceforringelse, hvis puljen ikke forlænges. Implementering og tidsplan: Kan implementeres fra Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Den boligsociale indsats understøtter temaerne: Ringsted nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed samt Ringsted lev og vær tilgængelig. [150]

151 DRIFTSØNSKER Ved at forlænge puljen til den boligsociale indsats understøttes boligforeningerne i at lave aktiviteter, som skaber liv i nærområderne, nytte for beboerne, nærdemokrati og inddragelse. Derudover understøttes foreningerne i at skabe trygge rammer, der er optimale bo- og levemiljøer for alle typer af familier i Ringsted. Udgifter Puljemidler Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Socialcenter Bevilling: Udvalgsbevilling [151]

152 DRIFTSØNSKER SAMU 8 - Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier Titel: Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier Version: 5. september 2016 Der afsættes fra 2017 en årlig pulje som kan understøtte flygtningebørn fra familier, hvor forældrene er i den 3-årige integrationsperiode, samt børn i økonomisk udsatte familier, hvor der er en eneforsørger på offentlig forsørgelse. Formålet med puljen er at styrke den sociale, sproglige og kulturelle integration af børnene, og bidrage til at de får gode fritidsinteresser og kan deltage på lige fod med deres kammerater i foreningslivet og de kommunale fritidstilbud. Puljen skal bidrage til at forebygge social isolation og styrke børnenes, og herunder også forældrenes deltagelse i sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundets forenings- og kulturliv, hvilket også på længere sigt kan medvirke til at styrke både børn og forældres mulighed for at agere som aktive samfundsborgere. Puljen kan dække udgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter, f.eks. idrætsklubber, svømning, musikskolen, ungdomsskoletilbud, spejder, m.v. samt nødvendige udgifter til sportstøj og andet udstyr, men omfatter ikke kommunale dagtilbud. Puljen er subsidiær i forhold til, hvad andre puljer dækker, og der kan pr. barn ydes et beløb, der dækker de faktiske udgifter dog højst kr. pr. år. Specifikke tildelingskriterier vil efterfølgende blive udarbejdet til brug for administration af puljen. Puljen kan søges årligt efter først til mølle princippet, så længe, der er midler i årets pulje. Det enkelte barn kan bevilges midler fra puljen for en periode for 3 år, hvilket kan bidrage til at give barnet og familien en god start på fritidslivet og opnå en tilknytning til foreningen. Arbejdsmarkedscenteret administrerer puljen og bevilger aktiviteter efter en konkret økonomisk vurdering. Serviceniveauet og kvaliteten af udsatte børns og familiers og sociale, kulturelle og sproglige integration vil stige. Implementering og tidsplan: Puljen tages i anvendelse i januar Der evalueres årligt på anvendelsen og effekten af puljen i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab for det foregående år og indhold og administrative principper justeres efter behov. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted Kommunes vision om Ringsted er Nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed, og den vision skal føres ud i livet ved at styrke den sociale og kulturelle integration af det enkelte barn og barnets familie. Udgifter Lønudgift til medarbejder Adm. udgifter (PC, tlf. mv.) Kontingent og nødvendigt udstyr (tøj, redskaber mv.) [152]

153 DRIFTSØNSKER Indtægter Sparede forsørgelsesudgifter Sparede aktiveringsudgifter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk 0,21 0,21 0,21 0,21 Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Arbejdsmarkedscentret Bevilling: Beskæftigelse [153]

154 DRIFTSØNSKER SAMU 9 - Tværgående idrætsprojekt for, af og med borgere med udviklingshæmning og psykisk skrøbelighed Version: Titel: Tværgående idrætsprojekt for, af og med borgere med udviklingshæmning og psykisk skrøbelighed. Idrætsprojektet etableres på tværs af tilbuddene i Socialcenteret og i samarbejde med Idrætsprojektet i Københavns Kommune, som uddanner de første 15 deltagere i projektet ( Idrætsprojektet er et bidrag til etablering af en sundhedskultur for, af og med en borgergruppe, der er svær både at motivere og fastholde. Projektet opbygges over en periode på 2 år med forskellige milepæle og forskellige succeskriterier. Det tværgående aspekt vil i etableringsfasen primært være på tværs i Socialcenterets egne tilbud, men på sigt er det formålet at samarbejde med kommunens øvrige tilbud, fx åben skole, ungdomsskolen, daginstitutionerne, sundhedsteamet og de etablerede naturtræningssteder, og derved tilbyde deltagerne de samme muligheder for at deltage i idræts, fritids og frivillighedsliv som andre borgere har. Motivation: Motivation udvikles ofte i fællesskab med andre. Mennesker har ofte en tendens til at søge fællesskaber med nogen, der ligner sig selv. Vi støtter netværk og fællesskab med vores egne (bonding), og det giver ofte en god oplevelse af tryghed og komfort. Fastholdelse: For at fastholde motivationen bygger projektet bro fra Socialcenteret til andre centre, og når derved længere ud mod målet om at tilbyde aktiv deltagelse i civilsamfundet. Det betyder, at de første 15 deltagere, som bliver uddannet, skal give deres kompetencer fra Idrætsprojektet videre til andre medborgere. Der tilbydes fx bevægelsesevents med borgerne på Bengerdshuse, med vennerne i Aktivitetscenteret og for kolleger på Ingeborg eller Regnbuen. Projektet tilbyder hjælp til koordinering og udførelse, men på sigt vil det have den afledte effekt, at borgeren ikke oplever at skulle vente på en medarbejder for at komme i gang. Aktiviteterne er bygget op omkring tværgående netværk. Når tiden er til det, og det kan være forskelligt fra deltager til deltager, så udvides det tværgående aspekt til også at omfatte andre deltagere og opgaver. Fx opvarmning til Go Run arrangementer, være frivillig i nogle af sundhedsteamets aktiviteter eller til arrangementer på oplevelsesstien. Både serviceniveau og kvalitet vil kunne løftes gennem hjælp til etablering af netværk og nye fællesskaber, ligesom mulighederne for at deltage i og bidrage til civilsamfunds aktiviteter må forventes at bidrage til øget livskvalitet for den enkelte. Implementering og tidsplan: Der etableres en styregruppe med en repræsentant fra Cafe Ingeborg, Voksen Handicap området, Socialpsykiatrien og Socialvejlederne (Rikova vil kunne inviteres med). Styregruppen visiterer deltagerne. Projektgruppen består ud over styregruppen af deltagere fra åben skole, sundhedsteamet, grøn guide og ungdomsskolen og kan udvides med kulturhuset i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter (Ungeenheden kunne inviteres med). Første kvartal [154]

155 DRIFTSØNSKER Uddannelse af de første 15 deltagere Andet kvartal Opstart af aktiviteter på Bengerdshuse m.fl. Opstartsevaluering og tilpasning Tredje Kvartal Aktiviteterne fortsættes og kan udvides med andre Fjerde Kvartal Aktiviteterne fortsættes og udvides Erfaringer samles til egentlig midtvejs evaluering Hvis midtvejsevaluering taler for det tilrettelægges 2018, herunder uddannelse af de næste 15 og planerne for året. Midtvejsevaluering og planerne for 2018 fremlægges politisk. Økonomi Instruktør Uddannelse 15 pers (se bilag) Opfølgning Ifølge anbefaling (se bilag) 1xmdl Koordinator timer Deltager beklædning* *Der søges fonde til deltager beklædning Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Projektet understøtter alle fire hovedområder i visionen ved at skabe nærhed i fælleskaber, hjælpe de involverede borgere til at tage ansvar både i forhold til sig selv og i forhold til andre. Medbestemmelse er en naturlig del af projektet og mangfoldighed er hele konceptet. Visionen beskriver blandt andet hvordan Nærhed og omsorg er bærende værdier i vores små og store fællesskaber. De, der har behov, får hjælp - gerne til selvhjælp og Mangfoldighed om at leve og være tilgængelig om uddannelse til alle livet igennem står der i visionen og der er fundamentet i idrætsprojektet I alt Udgifter Tekst Indtægter Nettoudgifter Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Socialcenter Bevilling: Café Ingeborg [155]

156 INVESTERINGSFORSLAG 3.6 Investeringsforslag Plan- og Boligudvalget PBU 7 Helpdesk funktion i Ejendomsstaben Version: Titel: Helpdesk funktion i Ejendomsstaben Implementering af en helpdesk og et opgavestyringsmodul som vil være et fællessystem som både Vej og Park og Ejendomsstaben vil kunne benytte og derved igennem styrke vores samarbejder og derved også serviceniveauet. Borger og bruger i kommune vil kunne indrapporter opgaver igennem helpdesk og derved vil både Vej og park og Ejendomsstaben kunne øge vores service og nedsætte tidperiode får udførelsen af opgaven. Det vil forbedre vores mulighed for at holde styr på indkommende opgaver generelt og det bliver muligt for teamkoordinatoren at planlægge hvem der kan komme på opgaven da opgaven bliver synlig. Vi vil kunne ligge de faste driftsopgaver ind i system og derved optimere vores timerforbrug. Implementering og tidsplan: I løbet af 2017 eller snarest. En forventet tidsplan er ca. 3 mdr for indkøring af funktionen. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget vil leve op til de fleste af punkterne i visionen da det vil være en service løft til både Vej og Park og Ejendomsstaben Hvilken type forslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Tekst 300 Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter Tekst Netto effekt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -½ -½ -½ -½ Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Ejendomsstaben 156

157 INVESTERINGSFORSLAG PBU 8 - Belysning Ringsted Kongrescenter Version: Titel: Belysning Ringsted Kongrescenter Udskiftning af lysanlæg i kongrescenter både i salen men også belysningen i øvrige rum efter den fortaget opmåling. Der skal dog medregnes nye loftplader i kælder/garderoben hvis man vælger at udskifte belysningen der. Hvis man vælger ikke at udskifte især lysanlægget i salen vil der til stadig være en stigende udgift til både strøm og vedligeholdelsen af gamle glødepærer. Forslaget viser en udgiften til montering af at nyt anlæg i salen til ca kr. + rådgivning og moms. Besparelsen viser en tilbagebetaling på ca. 2½ år så det vil sige ved normale daglig bruge vil der være en besparelse på ca kr. om året + co2 besparelse på 45,800 kg pr år. I de andre rum som er taget med i undersøgelsen vil der være en udgift på ca kr. og en Besparelsen der viser en tilbagebetaling på 4½ år og en årlig besparelse på ca kr. og en co2 besparelse på 24,019 kg pr år. Implementering og tidsplan: Der er ikke udarbejdet en tidsplan da projektet skal passe ind i de arrangementer der vil være booket i salen. Men det kan sætte i gang ved planlægning med kongressen. Og der er kun mindre leveringstid på anvis belysningsarmatur. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? projektet vil leve om til stort set alle 5 områder i vision, så som ansvar, tilgængelighed, miljø, nærhed og mangfoldighed Hvilken type forslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Investeringsomkostninger (både engangs- og/eller varige investeringer) Indtægter Netto effekt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Ejendomsstaben [157]

158 INVESTERINGSFORSLAG Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 10 - Optimering af kontrolenheden Version: 5. september 2016 Titel: Optimering af kontrolenheden Kontrolgruppen er forankret i Arbejdsmarkedscentret og dækker kontrolopgaver af udbetalte ydelser, tilskud, pension, samt underretninger mv. på tværs af alle kommunens centre. Kontrolgruppen indhenter årligt et større antal uberettiget udbetalte ydelser tilbage til kommunen og kan ved en optimeret indsats udvide kontrollen til flere områder. Kontrolgruppen vil udover de ordinære kontrolopgaver fremover skulle varetage en række nye opgaveområder: øget administration og øgede krav til lovbestemt afrapportering til Udbetaling Danmark og det fælles datagrundlag borgerrelaterede opgaver med digital adresseændring Nye centralt udpegede kontrolområder, som skal håndteres i kommunen Endelig er den oprindelige ambition for kontrolgruppen at virke forebyggende i forhold til udbetalingerne, så uberettigede ydelser kan standses allerede i ansøgningsfasen. Dette vil undgå at skabe unødige forhåbninger og evt. tilbagebetalingskrav hos borgeren og effektivt målrette kommunens ressourcer til de borgere, der har et berettiget behov for ydelse. Kontrolgruppen har i 2016 haft en ekstra medarbejder i vikaransættelse, og medarbejderen har som led i sin opgaveportefølje hentet knap 1 mio. kr. tilbage til kommunen i uberettiget udbetalte ydelser og økonomisk friplads. Dette niveau forventes at kunne fastholdes fremover. Investeringen i en ekstra medarbejder vil således tjene sig mere end hjem. Lønudgiften på kr. årligt finansieres via reduktioner mellem Børne-, Erhvervs-, kommunikations- og Fritids- og Arbejdsmarkedscentret, da det fortrinsvist er ydelser fra disse centre, der afsluttes med provenu. Det skønnede provenu vil i årene fremover være 1 mio. kr., hvorved kommunekassen netto tilføres kr. som følge af investeringen. Kontrolgruppen aflægger årligt en statusrapport, hvori der vil blive fulgt op på resultaterne af investeringen. Ingen. Implementering og tidsplan: Januar 2017: Kontrolmedarbejder ansat Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed: De, der har behov, får hjælp - gerne til selvhjælp. [158]

159 INVESTERINGSFORSLAG Ved at styrke kommunens fokus på at minimere misbruget af sociale ydelser bidrager forslaget til at styrke en retfærdig fordeling af kommunale midler og sikrer, at udbetaling af ydelse sker til gavn for de borgere, som har et berettiget behov for ydelsen. Hvilken type forslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Udgifter Løn- og administrationsudgifter til kontrolgruppemedarbejder AMC Investeringsomkostninger Indtægter Øget indtægt ifm. uberettiget udbetalte ydelser - børneydelse (Børnecentret) - økonomisk friplads (Børnecentret) - boligsikring (Erhvervs-, Kommunikations- og Fritidscentret) - kontanthjælp (Arbejdsmarkedscentret) Nettoeffekt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Udvalg: SAMU Center: AMC Bevilling: Beskæftigelse, børn og familie, socialområde [159]

160 ANLÆGSØNSKER 3.7 Anlægsønsker Børne- og Undervisningsudvalget BUU 4 Ombygning af faglokaler på skoler Version: Titel: Ombygning af faglokaler på skoler Håndværk og design er et nyt fag i folkeskolen, der erstatter fagene sløjd og håndarbejde. Det er i øjeblikket frivilligt for skolerne, men faget er obligatorisk fra skoleåret 2016/17. I de nye Fælles Mål er det præciseret, at eleverne lærer at anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. Eleverne skal lære at forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk. Endelig skal eleverne lære at arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling. Der skal gives undervisning i faget på 4., 5., 6. og 7. klassetrin. Det forudsættes, at en lærer underviser en klasse ad gangen i fagets grunddicipliner: håndværks- og designfærdigheder, viden om forarbejdning, materialer og designprocesser samt fagsprog tilegnet gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Sløjdlokaler og håndarbejdslokaler på Valdemarskolen, Dagmarskolen, Vigersted skole, Søholmskolen og Kildeskolen skal nytænkes i forhold til fremover, at være gode fysiske rammer for det nye fag håndværk og design. Formålet med undervisningen i håndværk og design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer, håndværk og udtryksformer, og hvor de fremstiller håndværksmæssige produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Dette fordrer hensigtsmæssige fysiske rammer, hvorfor faglokalerne på de nævnte skoler skal ombygges og udvikles i henhold til det nye fags formål. Pt. er der ingen erfaringer fra tilsvarende projekter, dog har Rambøll udarbejdet en rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) erfaringsopsamling for håndværk og design. Se link Der linkes endvidere til branchevejledning til grundskolen Når klokken ringer, hvor der er vejledning til fagene håndarbejde og sløjd: (s og 78-96). Efter besigtigelse og vurdering af lokalernes stand og muligheder vurderes følgende forslag udarbejdet i samarbejde med skolerne, at kunne være fremtidige gode rammer for faget: Valdemarskolen: Kælderareal under aulabygning udnyttes og ombygges med rumadskillelse til arbejde med bløde materialer hhv. hårde materialer samt depoter. Anslået udgift: kr. Dagmarskolen: Pga. et stort elev-og klassetal på de relevante klassetrin og dermed få skemapositioner til 160

161 ANLÆGSØNSKER rådighed, indrettes 2 eksisterende lokaler til at kunne rumme undervisning med både bløde og hårde materialer. Eksisterende sløjdlokale samt et uudnyttet lokale i kælderplan ombygges til formålet. Anslået udgift: kr. Vigersted skole: Eksisterende sløjdlokale med depotrum ombygges med rumadskillelse til arbejde med bløde hhv. hårde materialer. Anslået udgift: kr. Søholmskolen: Eksisterende sløjdlokale samt depot udnyttes og ombygges med rumadskillelse til arbejde med bløde hhv. hårde materialer. Ventilationsmotor flyttes ud i en ny uopvarmet trækarnap for bedre udnyttelse af arealet. Anslået udgift: kr. Kildeskolen: Skolen er udfordret ved at eksisterende sløjdlokale og håndarbejdslokale ligger på hver sin etage og forskudte. Begge lokaler er for små til at være gode rammer for både arbejde med bløde og hårde materialer. Ingen af de to lokaler kan udbygges uden murgennembrud på bærende konstruktioner. Skolen har en mindre gymnastiksal, der efter ombygning vurderes velegnet til formålet. Skolen bruger i dag på kontraktbasis Landsbyhusets nye faciliteter som mere velegnet ramme for den indendørs idrætsundervisning. Ved ombygning af eksisterende mindre gymnastiksal, kan der etableres et fleksibelt multifunktionelt rum, der også kan rumme SFO-aktiviteter, projektundervisningsaktiviteter og samlingsmuligheder. Anslået udgift: kr. Til ovenstående skal tillægges 10 % til uforudsete udgifter, dvs kr. samt 10 % til rådgiverudgifter, dvs kr.. Samlet sum anslås til kr., der er udspecificeret i diverse fagentrepriser for de fem skoler i vedhæftede bilag. Implementering og tidsplan: Kan iværksættes fra Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter med fokus på uddannelse til alle livet igennem. Ved at tilbyde børn og unge samme muligheder som vores nabo kommuner, således at det er attraktivt at bo Ringsted. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt og ekstern rådgiverhonorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [161]

162 ANLÆGSØNSKER Kultur- og Trivselsudvalget KTU 10 Fodboldbane ved Midtsjællands Gymnasium Version: Titel: FODBOLDBANE VED MIDTSJÆLLAND GYMNASIUM Det ønskes etableret to boldbaner på arealet syd for gymnasiet, en 11 mandsbane samt en 7 mandsbane. De ønskes etableret som naturgræs baner. Der vil være en stor brug af banerne da gymnasiet ikke har deres egne baner. I forlængelse af boldbanerne må det påregnes at der ligeledes skal etableres et hegn ud mod Næstvedvej, det bort forpagtede jord mod syd samt evt. ind mod boligområdet mod vest. På grund af arealets størrelse vil de to bane ligge i direkte forlængelse af hinanden. Der vil således ikke være mellemrum mellem de to baner. Implementering og tidsplan: Det forventes at etablering af boldbanerne kan etableres i løbet af hele vækstsæsonen og at arbejdet vil kunne gennemføres i løbet af 3 uger. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted uddannelse til alle livet igennem. Ringsted lev og vær tilgængelig. Bruttoanlægsudgifter Boldbaner Hegn Heraf internt honorar 218 Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: Arealet skråner meget og det er umiddelbart ikke mulig at vurder omfanget af en evt. tilkørsel af jord. Det skal undersøges om det er muligt, i forhold til lokalplan 24, at etablerer hegn på matriklen. Udvalg: Kultur- og Trivselsudvalg Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Anlæg [162]

163 ANLÆGSØNSKER Plan- og Boligudvalget PBU 4 - Realisering af helhedsplan for Kaserne Parken Titel: Realisering af helhedsplan for Kaserne Parken Forslaget går ud på at bevilge midler til udbygning af faciliteter i Kaserne Parken. Der er udarbejdet en helhedsplan for Kaserne Parken, som forventes politisk behandlet i foråret Planen lægger op til at styrke attraktiviteten af området og understøtte mange forskellige grupper af borgere, såsom motionister, brugere af Knud Lavard Centeret (KLC), skoler og institutioner samt forskellige motionsklubber m.m. samt sikre en fremadrettet drift, der tilgodeser både naturen, rekreation og en rentabel pleje af arealerne. Der er i tidligere budgetperioder afsat midler til udendørs motionsredskaber og udvikling af de grønne områder/elementer i parken. Helhedsplanen beskriver muligheden for at anlægge andre faciliteter såsom borde/bænkesæt, grillplads, folde til kvæget med faldlåger/kvægriste, mountainbike bane, grejbank m.m. Samlet set vil dette kræve en yderligere investering på 1 mio. kr. over 3 år. Der søges derudover fondsmidler i det omfang det er muligt. Fondsmidlerne vil kunne supplere anlægsmidlerne således, at der kan skabes flere og bedre faciliteter derudover vil også flere af de lavt prioriterede anlæg/ faciliteter kunne finansieres. Benyttelsen og beskyttelsen af Kaserne Parken vil med forslaget få et markant løft som kommer borgere i hele Ringsted Kommune til gavn. Implementering og tidsplan: Helhedsplanen vil blive endeligt politisk drøftet i 2016, hvor også tidligere bevillinger til udendørs motionsredskaber og motionsstier vil blive anvendt. Herefter kan de resterende elementer blive anlagt efterhånden som midlerne eventuelt bliver stillet til rådighed i budgetterne. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Udbygningen af helhedsplanen vil sørge for at der skabes attraktive levevilkår i direkte forbindelse med byens boligområder samt flere af dens institutioner. Ved at udbygge Kaserne Parken vil der blive skabt rammer der kan støtte op om vores sundhedstilbud, særligt KLC og det forventede sundhedscenter. Samt fysiske rammer der kan støtte op om skolernes muligheder for undervisning og integration af naturen i denne. Derudover vil en forsat udvikling af Kaserne Parken skabe aktivitet og mulighed for fordybelse i en meget bynær og rekreativ robust park. Bruttoanlægsudgifter anlæg Heraf internt honorar Afledt drift Tekst [163]

164 ANLÆGSØNSKER Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Anlæg [164]

165 ANLÆGSØNSKER PBU 5 - Renovering/udskiftning af tag Ortved Plejecenter Titel: Renovering/udskiftning af tag Ortved Plejecenter Renovering og udskiftning af nedsligt tagkonstruktion både bygninger med tagsten og bygninger med tagpap. I den forbindelse giver det god menig at udføre asbestsanering over primært lejlighederne fra tidligere ombygning og det medføre at alt isoleringsmateriale skal fjerne og der skal isoleres efter det nye bygningsreglement Ved udskiftning af den nedslidte tagkonstruktion kan vi komme de vandskader der opstår løbende, store som mindre med efterfølgende skimmelsager til livs og derved forbedre indeklimaet både fysisk men også psykisk for beboeren. Der vil også i forbindelse med udlægningen af ny isolering forekomme væsentligt indeklimaforbedringer både af bedre komforttemperatur men også i forbindelse med mindre varmeudgift. Implementering og tidsplan: Det vil være muligt at opstarte projektet fra sommer 2017 og med en tidsplan på ca mdr. dog kan der være en tidsforlængelse hvis der kommer en hård vinter. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed Ringsted - lev og vær tilgængelig Vi har et ansvar for at vores bygninger er tidssvarende og attraktive at bo i og der er et sundt indeklima. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift til årlig vedlige at tagkonstruktion og træværk 50 Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: Der er en usikkerhed i omfanget af skader på de indvendige tagkonstruktioner, da de ikke kan til ses, får man åbner op for den udvendige tagbeklædning Udvalg: Plan- og Boligudvalg Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [165]

166 ANLÆGSØNSKER PBU 6 - Kloakinspektioner på kommunale bygninger Version: Titel: Kloakinspektioner på kommunale bygninger Gennemgang af vores kloakker på især skoler men også andre kommunale bygninger, der opleves en større udfordring med at holde rotter ude og de nedslidte ledninger er også skyld i vand i vores bygninger. Ved en gennemgang kan vi få et overblik hvor vi står p.t og hvor vi skal sætte ind først, så vi kan komme på forkant i forhold til vandskader men også rotter. Implementering og tidsplan: Så hurtigt som det er muligt at få midler til kloakinspektioner, da vi har meget gamle ledninger i jorden Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Passer ind på stort set alle temaer i vision da det er en grundlæggende funktion for at byen kan fungere. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: Ud fra erfaringstal vil et skøn til gennemgang af de mest berørte bygninger være det søgte beløb. Udvalg: PBU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [166]

167 ANLÆGSØNSKER PBU 9 - Etablering af pavillon eller renovering af Nebs Møllegaard Version: Titel: Etablering af pavillon eller renovering af Nebs Møllegaard I forbindelse med renovering af varmeanlægget på Nebs Møllegård kom det frem, at det ikke kunne betale sig at investere i nyt varmeanlæg i skole pavilloner. VEC har foretaget en undersøgelse med henblik på levetiden af skolens pavilloner. Resultat var ikke overraskende. Det viste sig, at levetiden på skole pavillonerne var på 0 til 5 år. Derudover har VEC fortaget en vurdering med henblik på, hvad der skal ske med de eksisterende skolepavilloner på Nebs Møllegård. Der er opstillet 3 modeller: 1. Renovering af eksisterende pavilloner 2. Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af nye pavilloner 3. Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af traditionelle bygning 1- Renovering af eksisterende pavilloner Erfaringsmæssig er renovering af pavillonen meget svært, dels fordi det ikke vides, hvad der gemmer sig i konstruktionerne, samt at Bygningsreglement 2015 vil træde i kraft i Det betyder ændret krav til isolering. Derudover skal der investeres i varmepumper, ventilation og energivinduer. Konklusion: Det kan ikke betale sig, at renovere skole pavillonen, da renoverings pris løber op i det samme som nye pavilloner. 2-Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af nye permanente pavilloner Der er indhentet tilbud på 620 m² standardpavillon, som permanet løsning der ved køb inkl. samtlige omkostninger beløber sig til ca. 5,5 mio. kr. Hertil kommer udgifter til byggesagsbehandling, tilslutningsafgifter, anlæggelse af udearealer etc. på ca kr., rådgivning kr., nedrivning af eksisterende pavillon kr. og uforudsete udgifter altså en total anskaffelsespris på ca. 7 mio. kr. ekskl. moms. Konklusion: Pavillonløsningen vil have status af permanent bebyggelse, da den skal benyttes i mere end 3 år (midlertidige løsning). Det betyder, at pavillonen skal opfylde bygningsregulativets krav til en fast bygning, herunder krav om fast fundament, større krav til ventilation, varmeforsyning m.v., hvilket fordyrer etableringsudgifterne væsentligt i forhold til en midlertidig pavillonløsning. Denne løsning er økonomisk fordelagtig på kort sigt, men set i forhold til levetid og drift, bør man overveje følgende: Forventet levetid på 20 år. Der skal forventes vedligeholdelsesudgifter til maling, hver 5 år og evt. nyt tagpapdækning efter 15 år. Akustik og komfortmæssig vil det være dårligere i forhold til fastbygning. Pavilloner betragtes som midlertidig bygning og ikke som institutionsbyggeri. 3-Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af traditionel bygning En tilsvarende tilbygning i varige materialer og i direkte tilknytning til den eksisterende skole kan forventelig erhverves for ca kr. / m². [167]

168 ANLÆGSØNSKER Og pris for 620 m² skole beløber sig til at være 11 mio. kr. Hertil kommer der uforudsete udgifter på 10 %, altså en total anskaffelsespris på ca. 12 mio. kr. ekskl. moms. Konklusion: Etablering af traditionel bygning er klart den dyreste løsning på kortsigt. Men set på længere sigt i forhold til levetid og drift omkostninger er en fast bygning billigst. Skolen bruger i gennemsnit ca kwh strøm om året til opvarmning (El. Radiatorer), dette svarer til kr. om året. I de først 5 år er der ikke afsat midler til afledte drift, da bygningen vil være dækket af 1 og 5 års eftersyn. Dog er der afsat 5000 kr. til rensning af tagrender etc. På baggrund af diverse undersøgelse anbefaler VEC, at der bør etableres en traditionel bygning for fremtidig skole på Nebs Møllegård. Implementering og tidsplan: I den konkrete situation, er det ikke undersøgt, hvor hurtigt der kan leveres pavilloner eller fasbyggeri. Men erfaringsmæssig kan det antages, at bygge pavilloner vil tager ca. 1 år og ved traditionelt byggeri vil skolen stå klar indenfor 2 år. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter med fokus på uddannelse til alle livet igennem. Ved at tilbyde udsatte børn og unge samme muligheder som vores nabo kommuner, således at det er attraktivt at bo Ringsted. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Der er tale om en bygning, hvor drift vedligeholdelsesomkostningerne er steget markant de seneste par år. Samt høje driftsudgifter da bygningen bliver opvarmet med El. Radiatorer. Realistisk set er levetiden følgende: Så der bør traffes en beslutning snarest. Konstruktion Levetid (år) Restlevetid(år) Facader, dør og vinduer Tag Udvalg: PBU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg / Skolecenteret (Afledt drift) [168]

169 ANLÆGSØNSKER PBU 11 - støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36, vest for Roskildevej, nordside Titel: Støjvold ved motorvejsafkørsel 36, vest for Roskildevej, nordside Version: Der stilles forslag om at etablere en støjvold ved motorvejsafkørsel 36 på nordsiden, vest for Roskildevej som opfølgning på hensigtserklæring i budget Støjvolden skal etableres fra afkørsel 36 til erhvervsområdet ved Eventyrvej. Støjvolden etableres for at dæmpe trafikstøjen ved boligerne nord for motorvejen, hvor mange boliger er væsentligt støjbelastet samt skabe plads til overskudsjord. Etableringen af støjdæmpning langs statsveje er en statslig opgave, men strækningen ved afkørsel 36 er ikke prioriteret hos vejdirektoratet, og der er ikke tegn på, at den vil blive i den nærmeste årrække. Arealet, hvor støjvolden skal placeres, er ikke ejet af Ringsted Kommune og skal derfor erhverves inden en støjvold kan etableres. Det kan ske ved køb eller ved ekspropriation. Støjvolden kan placeres på forskellige måder i området, hvilket giver forskellige fordele og ulemper. Derudover kan etableringen foretages af forskellige aktører, hvilket spiller ind på både udgifter og indtægterne i forbindelse med etableringen. I Notat vedr. støjvold ved afkørsel 36 er de forskellige forhold forklaret nærmere. Der kan opstilles to forskellige løsningsscenarier, hvor økonomien i scenarierne er baseret på en 5 årig etableringsperiode. Økonomien er et skøn og skal gennemarbejdes yderligere, såfremt et af løsningsscenarierne i budgetønsket tiltrædes.: 1. Ringsted Kommune etablerer støjvolden. Kommunen har alle udgifter forbundet med etableringen bl.a. køb af areal, indkøb af materiel, mandskab m.v. Kommunen får indtægterne for jorden, der leveres til volden. For at dække kommunes omkostninger anslås det, at der skal opkræves ca. 52 kr./tons jord. 2. Kommunen udliciterer opgaven med etablering af støjvolden til ekstern aktør. Kommunen vil alene have udgifter til køb af arealet. Det vil være muligt at få den eksterne aktør til at stå for alt, lige fra forundersøgelse og projektering til færdig etableret og evt. beplantet støjvold. En aftale kan udformes, så kommunen får en indtægt pr. tilkørt tons jord eller ved reduktion af prisen for den jord, kommunen leverer til volden. Ved scenarie 1 skal kommunen oparbejde/fastholde en ekspertise indenfor etablering af jordvolde og har hele risikoen i forhold til økonomi og ansvar for udformning og etablering. På den baggrund anbefales scenarie 2, da det efterlader kommunen med færrest usikkerheder. Afhængig af den endelige udformning af støjvolden vil mellem 12 og 20 af de nærmeste boliger få reduceret støjbelastningen med op til 3 db. 3 db svare teknisk set til en halvering af støjbelastningen, f.eks. til en halvering af trafikmængden. Som hovedregel skal der dog omkring 10 db til, før de fleste mennesker subjektivt opfatter det som en halvering af støjen, mens en reduktion på 3 db kan registreres af de fleste. Ved etablering af en støjvold får Ringsted Kommune samt lokale aktører, herunder Ringsted Forsyning, mulighed for at kunne placere ren jord lokalt. Dette vil, alt andet lige, være en fordel såvel økonomisk som miljømæssigt. Det vurderes, at der fremover vil være et stort behov for at kunne komme af med rent jord, bl.a. i forbindelse med kommende kloak- og klimatilpasningsprojekter. [169]

170 ANLÆGSØNSKER For at kunne etablere et anlæg til håndtering af overskudsjord skal jorden have et nyttiggørelsesformål. Placerer man jorden blot for at komme af med det, bliver anlægget til et deponeringsanlæg, hvor der skal betales affaldsdeponeringsafgift af jorden. I dette tilfælde har Ringsted Kommune et behov for at støjdæmpe fra motorvejen og har samtidig overskudsjord. På den baggrund kan der etableres en anlæg til nyttiggørelse ved afkørsel 36, hvor der kan benyttes overskudsjord. Implementering og tidsplan: Afhængig af det den endelig model for støjvoldens etablering, forventes det at tage mellem 1 og 2,5 år at tilvejebringe grundlaget for en etablering af støjvolden, som bl.a. omfatter køb/ekspropriering, myndighedsbehandling samt evt. udlicitering af etableringen. Derefter regnes med 5 år før støjvolden er færdig etableret. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig, bl.a.: Som Byråd udnytter vi den centrale placering og skaber trygge rammer, der giver familier optimale muligheder for at bo, leve og være tilgængelige Bruttoanlægsudgifter 1. Ringsted Kommune etablerer støjvolden: Køb eller ekspropriation af areal Forundersøgelse og projektring Etableringsomkostninger Heraf internt honorar Indtægter: Ekstern aktør etabler gennem udlicitering: Køb eller ekspropriation af areal Heraf internt honorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: Der er risici i forhold til estimering af den endelig økonomi omkring projektet afhængigt af valg af senarie. Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Anlæg [170]

171 ANLÆGSØNSKER PBU 14 Udbedring af mangler i Ringsted Svømmehal Version: Titel: Udbedring af mangler i Ringsted Svømmehal I forbindelse med afholdelse af 5-årsgennemgang og Pihl & Søns konkurs blev der udarbejdet og vedtaget en udbedringsplan for afhjælpning af mangler. Til de nødvendige investeringer blev der ved vedtagelse af budgettet for 2015 afsat kr. pr. år i rådighedsbeløb for 2015 og overslagsårene Det blev på byrådsmødet d. 7. december 2015, besluttet at udarbejde et budgetønske for de resterende arbejder for udbedring af mangler på Ringsted Svømmehal. Kommunens bygherrerådgiver anbefaler, efter der er foretaget aftræksprøver, at alle klinker skal udskiftes. Begrundelsen for dette er at udførelsen er så mangelfuld, at der er stor risiko for at størsteparten af promenadeklinkerne vil gå løse på sigt. Ikke på en gang, men spredt ud over arealet. En udskiftning af alle promenadeklinker vil give en ekstraudgift på kr. inkl. udgift til internt honorar. Dette forventes udført i år Klinkerne skal udskiftes hvis de går løs fra underlaget ellers vil de være til gene for brugerne af svømmehallen. Ligeledes kan løse klinker være grund til årsag til, at der opstår skader på bygningen. Implementering og tidsplan: Planlægges udført i 2020 i samarbejde med svømmehallens personale. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig Ringsted Svømmehal er samlingspunkt for en masse forskellige aktiviteter, derfor vil det være naturlig at sørger for, at den er i så god stand som muligt. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar kr. 55 kr. Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: Det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert af klinkerne vil kunne holde til Udvalg: Plan- og Boligudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Anlæg [171]

172 ANLÆGSØNSKER Klima- og Miljøudvalget KMU 9 - Realisering af Helhedsplan for Ringsted Ådal Titel: Realisering af Helhedsplan for Ringsted Ådal Ringsted Forsyning har behov for at sanere Ringsted midtby. I den forbindelse lægges op til, at byens kloaksystem separeres og regnvandet ledes til det naturlige opland, nemlig Ringsted Å. Ringsted Forsyning skal således anlægge en række regnvandsbassiner i Ådalen. Plangrundlaget for en separering af midtbyen udmøntes ved et tillæg (tillæg 20) til spildevandsplanen. Med udgangspunkt i behovet for bassiner har Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning udarbejdet et forslag til Helhedsplan for Ringsted Ådal som behandles politisk i foråret Forslaget indeholder en række rekreative tiltag som skal gøre ådalen mere attraktiv for borgerne. Der ønskes således anlægsmidler til udarbejdelse af rekreative tiltag i ådalen. Tiltag som fiskepladser, svævebaner, kælkebane, trækfærger, skiltning, ophalerpladser til kanoer/kajak, madpakkehus, storkereder og træksten. Realiseringen af helhedsplanen vil gøre Ringsted Ådal til et markant mere attraktivt sted at opholde sig for kommunens borgere samtidig med at naturen og artsrigdom i området vil blive understøttet. Serviceniveauet i plejeindsatsen hæves så tilgængelighed og kvalitet forbedres i forhold til nuværende niveau. Det giver større kvalitets for brugerne af Ringsted Ådal i henhold til brugernes egne ønsker om bedre udsyn til åen, forbedring og udvidelse af nuværende stisystem, samt mulighed for flere aktiviteter i ådalen. Implementering og tidsplan: Helhedsplanen for Ringsted Ådal og tillæg 20 til spildevansplanen forventes sendt i offentlig høring i foråret 2016 og endelig politisk behandlet i efteråret Nogle af de rekreative elementer er koblet til Ringsted Forsynings anlæg af bassiner. Et bud på tidsplan for etablering af de enkelte delelementer i helhedsplanen udarbejdes i løbet af foråret 2016 på baggrund af foreløbig politisk stillingtagen til sagen, idet en eventuel implementering selvsagt kræver Byrådets endelige stillingtagen og godkendelse. Nærværende forslag indeholder således et bud på en mulig rammebevilling som løbende kan kvalificeres yderligere. Udover de i denne budgetsag foreslåede midler er der fremadrettet forslag til anlægsinitiativer for ca. 2,8 mio. kr. i årene Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter visionen Lev og vær tilgængelig. Helhedsplanen er med til at tage ansvar for vores miljø og klima ved at placere regnvand fra byen i bassiner, som sikrer rensning inden udledning til Ringsted Å, i stedet for at skabe risiko for oversvømmelser i byen og rense regnvandet på renseanlægget. Helhedsplanen ønsker at binde by og natur bedre sammen og give borgerne mulighed for rekreativ [172]

173 ANLÆGSØNSKER udfoldelse i ådalen og skabe rammer for fysisk udfoldelse men også give plads til at nyde den uberørte natur. Helhedsplanen vil medføre, at Ringsted Ådal bliver mere attraktiv for borgerne. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Ca. 300 timer årligt a 400 kr Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret/Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Grønne områder [173]

174 ANLÆGSØNSKER KMU 10 Parkeringslommer mv. Sct. Hans Gade Version: Titel: Parkeringslommer mv. Sct. Hans Gade Budgetønsket er en følge af Byrådets beslutning af 5. oktober 2015 om ensretning af Sct. Hansgade, samt etablering af parkeringspladser i hele Sct. Hansgade. Budgetønsket tager udgangspunkt i COWIs anbefalinger samt ønske om at torvet og den østlige del af Sct. Hansgade fremstår ensartet. Budgetønsket tager udgangspunkt i at projektet gennemføres samtidigt med at Ringsted Forsyning gennemfører en sanering af de eksisterende rør, hvorved en besparelse kan opnås. Ved beregning af besparelse er taget udgangspunkt i en fordelingsnøgle fra et igangværende projekt på Valdemarsgade og Dagmarsgade. Budgetønsket omfatter ny belægning af samme type som den, der anvendes på torvet, fra projektgrænsen mod torveprojektet i vest til og med T-kryds Sct. Hansgade / Tinggade i øst. I budgetønsket er der afsat midler til kantafgrænsning af fortove og vestgående cykelsti i form af granitkantsten. Evt. endeligt projekt vil sandsynligvis afvige fra dette, men de afsatte midler til kantsten kan i stedet anvendes til anden form for markering af fortove og cykelsti. Det kan undlades at udskifte den eksisterende belægning og blot udskifte dele heraf, hvor der kan ske besparelse på ca. 0,5 mio. kr. Stumpen bruges pt. til aflæsning m.m., ligesom mange benytter Stumpen som en genvej. Mens projektet gennemføres vil adgang for kørende trafik blive begrænset og i perioder muligvist helt udelukket. Dette kan betyde at varelevering samt adgang for handlende til butikker på Stumpen besværligøres i anlægsperioden. Positive konsekvenser når projektet er gennemført er beskrevet længere nede. Samtidig udførsel med Torveprojekt og Ringsted Forsynings rørsanering vil medføre økonomiske fordele, men også bindinger der vil forlænge udførselsperioden og dermed generne. Implementering og tidsplan: Gennemførsel af projektet skal koordineres med Torveprojektet samt Ringsted Forsynings saneringsarbejder. Disse anlægsarbejder er planlagt til udførsel i Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig: Nye P-pladser opretholder kørendes adgang for at parkere i midtbyen. Cykelsti modsat ensretning fremmer cyklisme generelt og stimulerer borgere tæt på bymidten til at tage cyklen frem for bilen. [174]

175 ANLÆGSØNSKER Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar 80 Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Der foreligger intet projekt for den nye udformning af Sct. Hansgade, men blot ideer og ønsker. Økonomien i projektet bygger derfor på mange antagelser og forudsætninger forhold der givetvis vil ændre sig når evt. endeligt projektmateriale foreligger. Totalprisen for projektet kan derfor afvige både positivt og negativt. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Anlæg [175]

176 ANLÆGSØNSKER KMU 11 - Sejlads på Ringsted Å Titel: Sejlads på Ringsted Å Dette forslag tager udgangspunkt i Byrådets hensigtserklæring i budget 2015: Med henblik på udarbejdelse af et konkret forslag til budget 2016 udarbejdes en plan for at gøre Ringsted Å til en integreret del af de rekreative muligheder, som dels oplevelsesstien giver mulighed for, og som dels er opstået ved kommunens køb af Gyrstinge og Haraldsted søer. I budgetaftalen blev der ikke afsat midler i 2016, men der blev afsat i 2017 til planlægning og afklaring af muligheder og udfordringer ved sejlads på Ringsted å. Herunder etablering af sejlrende og fjernelse af forhindringer i åen. Hvis det i 2017 påtænkes, at åbne for sejlads med kano og kajak på åen kræves yderligere midler afsat for Helhedsplanen for søerne er snart vedtaget og der åbnes op for borgernes aktiviteter og naturoplevelser i og omkring søerne. En naturlig udbygning og forlængelse af de rekreative muligheder for søerne vil være at kunne ro i kano og kajak på Ringsted Å, der forbinder søerne med Susåen. Forslaget vil styrke tilgængeligheden til Ringsted Å og dermed forbedre og styrke borgernes mulighed for at udnytte åens til rekreation og naturoplevelser. Implementering og tidsplan: I 2017 søges planerne for sejlads på Ringsted Å realiseret: Ny og ændret praksis for grødeskæring, beskæring af træer m.v. foretages. Der laves en naturvurdering af mulige konflikter og oplevelsesmuligheder. Aftaler med lodsejere om isætnings-, ophalings-, raste- og P-pladser. (evt. erstatninger) Etablering af isætnings-, ophalings-, raste- og P-pladser. Gode adgangsveje og P-forhold etableres. Synergier med andre projekter optimeres (Oplevelsessti, Helhedsplan for Ringsted Å og Vandløbsrestaureringer ved Høm og Englerup møller) Naturformidling og skiltning foretages Projektstyring ( færdsels- og sejladsregler, lodsejeraftaler og rettigheder m.v.) Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Sejlads på Ringsted Å vil være et godt eksempel på virkeliggørelse af flere elementer i visionen: Ringsted Lev og vær tilgængelig. Ringsted Å ligger tæt på by og land - midt i mulighederne mulighederne for gode sundhedstilbud og fysiske rammer der stimulerer til bevægelse. Vores natur skal stimulere til fordybelse og aktivitet og åbne for vores forståelse af vores ansvar for klima og miljø. At ro på Ringsted Å er som at træde ind i en anden verden fuld af mystik, krogede træer, store udfordringer og enestående naturoplevelser. Sejlads på Ringsted Å kan blive en del af de unikke events, der knytter [176]

177 ANLÆGSØNSKER deltagerne sammen og vækker opmærksomhed langt omkring. Bruttoanlægsudgifter: Heraf internt honorar : Afledt drift Tekst Øget vandløbsvedligeholdelse, drift af pladser skiltning m.v Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Risiko for at aftaler med lodsejere om adgangs- og P.forhold ikke kan opnås. Det skal sikres at sejladsen er foreneligt med gældende lovgivning, regulativet for åen, samt vandstands- og naturforhold i åen. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Grønne områder [177]

178 ANLÆGSØNSKER KMU 12 - Gyrstinge og Haraldsted Sø Realisering af Helhedsplan for søerne Titel: Gyrstinge og Haraldsted Sø Realisering af Helhedsplan for søerne Helhedsplanen for søerne forventes endeligt politisk behandlet i foråret 2016, hvorefter planen kan føres ud i livet. Der skal laves konkrete handleplaner for naturpleje, oplevelser og formidling til borgerne, og søerne skal frem for alt åbnes op for offentligheden med gode adgangsforhold og spændende faciliteter og oplevelser. Forslaget bidrager til at styrke benyttelse og beskyttelsen af nogle helt unikke og centrale naturområder i Ringsted Kommune. Implementering og tidsplan: I 2017, 2018 og 2019 kan planerne for søerne blive realiseret via: Stier omkring Gyrstinge Sø etableres/retableres Naturplan udarbejdes og plejen igangsættes. Naturformidling og skiltning foretages Grejbank med feltudstyr til skoler m.v. etableres i kontorbygning ved dæmningen v. Haraldsted Sø Offentlig toiletforhold ved kontorbygning ved Dæmningen ved Haraldsted Sø etableres. Fugletårne opsættes ved begge søer. 2 ved Haraldsted Sø og 2 ved Gyrstinge Sø. Anlæg af broer på de gamle vandindtag og over vandløb. Madpakkehuse. Muldtoiletter. Borde- og bænke Naturrum/naturformidlingsrum ved Kilden ved Gyrstinge Sø. Projektstyring og søadministration Der nedsættes brugerråd for søerne og mulighederne for regional Naturpark undersøges. Hvis et højere ambitionsniveau med f.eks Naturcenter og handicapvenligt toilet og fugletårn ønskes tilvaglt, kræves yderligere bevilling ud over dette budgetønske medfinansiering til etablering samt drift. En yderligere bevilling foreslås i givet fald kombineret med en konkrete fondsansøgning. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Søprojektet er et godt eksempel på virkeliggørelse af visionen: Ringsted Lev og vær tilgængelig Søerne ligger midt i mulighederne mulighederne for gode sundhedstilbud og fysiske rammer der stimulerer til bevægelse. Vores natur skal stimulere til fordybelse og aktivitet og åbne for vores forståelse af vores ansvar for klima og miljø. Gyrstinge Sø som den stille sø til fordybelse og Haraldsted Sø med de mange rekreative muligheder. Søerne bliver en del af de unikke events, der knytter deltagerne sammen og vækker opmærksomhed langt omkring. Bruttoudgift [178]

179 ANLÆGSØNSKER Heraf internt honorar Afledt drift Tekst NB: I budgetforslaget er der ikke medregnet evt. ønske om Naturcenter eller handicaptoilet. Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: Gennemførelse af budgetønske vil kræve intern bemanding/konsulent til projektering, implementering, administration og fundraising. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Anlæg 300 [179]

180 ANLÆGSØNSKER KMU 13 - Istandsættelse af Ejlstrupvej og Øvej efter købet af søerne/oplevelsessti Titel: Istandsættelse af Ejlstrupvej og Øvej efter købet af søerne/oplevelsessti Version: (dato) Ringsted Kommune er i gang med at udarbejde en helhedsplan for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø. Et resultat af helhedsplanen skulle være, at der vil blive mere aktivitet på og omkring søerne. Dette vil afstedkomme mere trafik på adgangsvejene Ejlstrupvej og Øvej, der giver adgang til henholdsvis Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø. Der vil endvidere være behov for fremkommelige adgangsveje i forbindelse med drift og vedligehold af søerne og arealer omkring disse. Både Ejlstrupvej og Øvej er i dag forholdsvis smalle veje, men ønskes opgraderet og renoveret med nye belægninger på nogle strækninger. Ejlstrupvej er offentlig vej, bortset fra de sidste ca. 300 meter nærmest søen. Denne vejstrækning er privat fællesvej, men ejes af Ringsted Kommune. En renovering af de 300 meter, der i dag er asfaltbelagt med ny asfalt skønnes til kr. Vedligeholdelsesudgifter fordeles normalt efter privatretlig aftale eller efter brug af vejen. På den offentlige del af Ejlstrupvej, der kan benyttes til søen, er kørebanen ca. 3 meter bred. Det er en klasse 4 vej, der bl.a. betyder, at der foretages tilsyn 1 gang om året, hvorefter der udføres reparationsarbejder og rabatopfyldning efter behov. Afhøvling af rabatter foretages hver 24. år. Der foreligger ikke trafikmålinger på strækningen. En renovering af rabatter og forbedring af disse på de dårligste ca. 220 meter skønnes til kr. Strækningen er i alt ca. 640 meter. Derved forbedres muligheden for at passere hinanden ved møde. Øvej er privat fællesvej, med privat vejejer. Strækningen er i alt ca. 780 meter lang, hvorefter vejen slutter på vendeplads/parkering, der ejes af Ringsted Kommune. Etablering af lille vendeplads og parkering (ca. 400 m2) i grus, skønnes at kunne udføres for kr. Øvej kunne fx asfalteres på den første delstrækning (400 m) til og med ejendommene, mens den næste delstrækning fra ejendomme til vendeplads/parkering, fortsat kunne bibeholdes i grus. Det skønnes at kunne udføres for kr. Hvis Øvej fx asfalteres på hele strækningen til vendeplads/parkering, skønnes det at kunne udføres for kr. Ovennævnte forudsætter at vejen bibeholdes som privat fællesvej og at der kan indgås aftale med vejejer om offentlig kørende adgang til søen via Øvej, herunder asfaltering af denne. Vejrettigheder på private fællesveje stiftes normalt som privatretlige aftaler og der kan tilkomme udgifter til fx landinspektør og juridisk bistand. Det indgår ikke i ovennævnte. Skønnet udførelsesudgifter: kr. Afsat rådighedsbeløb i 2016: kr. = bevillingsbehov: kr. Forslaget styrker borgernes adgang til natur og oplevelser, men har ikke umiddelbart nogen konsekvenser [180]

181 ANLÆGSØNSKER for serviceniveauet. Offentlig kørende adgang på private fællesvej i landzone, kan kun indgås ved aftale med vejejer, og kan medføre forøgede vedligeholdelsesudgifter fremadrettet. Udgifter til vejvedligeholdelse fordeles normalt efter brug af vejen, hvis der ikke foreligger anden aftale. Implementering og tidsplan: 2017 Aftaler og istandsættelse/udvidelse af vejene Drift. I budgetaftalen for 2016 blev der afsat kr. i 2017 til udvidelse af Ejlstrupvej og Øvej efter købet af søerne/oplevelsessti. Det er dette ønske, der er revurderet. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget støtter visionen om lev og vær tilgængelig. Der ud over er forslaget en beskrivelse af PBU og KMUs budget ønsker omkring fokus på grønne områder og rekreation. Forslaget vil understøtte visionens beskrivelse om unikke områder med natur der stimulerer og fordrer bevægelse og fordybelse. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Tekst Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: De eksisterende jordbundforhold, eksisterende ledningsanlæg og mulighed for indgåelse af frivillige aftaler med vejejer og øvrige berørte er ukendte. Dog er den tilstødende skovejer ved Øvej meget interesseret i forslaget. Udvalg: KMU Center: Teknik og Miljøcenter Bevilling: Anlæg [181]

182 ANLÆGSØNSKER KMU 14 - Genopretning af veje, stier og fortove Version: (dato) Titel: Genopretning af veje, stier og fortove For at opnå et økonomisk optimalt niveau på kommunevejene, foreslås afsat 3 mio. kr. Der foreslås en bedre standard på cykelstierne, for at opfordre til at flere vælger cyklen som transportmiddel og derved opnå sundere livsstil, foreslås afsat 1 mio. kr. Der er en anlægspulje til fortove i på henholdsvis kr. 1,85 1,95-1,75 mio.kr. dette vurderes at være for lidt til at kunne følge med forsyningens projekter derfor foreslås yderligere afsat 2 mio.kr. En del af beløbet planlægges brugt på en tilstandsregistrering af vore ca. 120 km stier og ca. 120 km fortov. Vedligeholde vejkapital og bedre serviceniveauet på veje stier og fortov. Implementering og tidsplan: Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted - lev og vær tilgængelig. Temaet understøtter anlægsønsket fordi det er vigtigt, at vor infrastruktur har en god standard for at tiltrække nye borgere og for at skabe gode fysiske rammer der stimulerer til bevægelse og et sundere liv. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: KMU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [182]

183 ANLÆGSØNSKER KMU 15 - Parkeringshenvisningstavler i bymidten Version: Titel: Parkeringshenvisningstavler i bymidten I forbindelse med omlægning af Ringsted Torv med deraf nedlæggelse af parkeringspladser, er det et ønske at få etableret et parkeringshenvisningsanlæg, så trafikanten kan guides til en ledig parkeringsplads på en af byens andre parkeringspladser. Omkostningen til den afledte drift skyldes, at det er en ny installation med dertil hørende ny servicekontrakt med ITS Teknik og øvrige driftsomkostninger ved uregelmæssigheder i teknikken. Et parkeringshenvisningsanlæg vil forbedre belægningen på parkeringspladserne og guide trafikanten hen til en ledig parkeringsplads. Implementering og tidsplan: Til udførelse i 2017 Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet Temaerne understøtter anlægsønsket fordi det er vigtigt, at trafikanterne får lettere adgang til ledige parkeringspladser i bymidten, det vil således også gavne byens handelsliv. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Vanskelige placeringsforhold kan blive en udfordring. Skiltene skal placeres min. 50 cm fra kørebanekant og skiltet i sig selv er ca. 160 cm i bredden. På flere strækninger er afstanden fra husfacade til kørebanekant omkring cm. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Anlæg og vedligeholdelse [183]

184 ANLÆGSØNSKER KMU 16 - Udvidelse af del af Eilekiersvej i forbindelse med realisering af lokalplan 215 Titel: Udvidelse af del af Eilekiersvej i forbindelse med realisering af lokalplan 215 Version: I lokalplan 215 er der 2 nye boligområder der skal have Eilekiersvej som adgangsvej. De 2 boligområder forventes udbygget med ca. 90 boliger tilsammen. Eilekiersvej er offentlig vej, mens de veje der tilsluttes Græsgangen og Vandstjernevej er private fællesveje. Den nordlige del af Eilekiersvej er udbygget med kørebane, hastighedsdæmpende foranstaltninger, vejafvanding, fortov og belysning. Den sydlige del er i hovedtræk udført med smal kørebane med græsrabat og uden vejafvanding. Den sydlige del er ikke indrettet og anlagt til den trafik, der kan forventes når boligområderne er udbygget. Det forventes at der startes på at bygge boliger i Udvidelsen foreslås udført, så den sydlige del af Eilekiersvej kommer til at svare til den nordlige del. Det vil sige med en kørebanebredde på ca. 6 meter med kantsten i begge vejsider, fortov langs vestsiden med en bredde på ca. 1,15 meter og græsrabat med en bredde på ca. 0,5 meter langs østsiden. Vejafvanding med afløb til brønde kan udføres og tilsluttes samtidig med at Ringsted Forsyning etablerer separat spildevandsanlæg i Eilekiersvej. Det vil sige en ledning for henholdsvis regn- og spildevand. I dag afledes vejvandet til nedsivning i området eller afledes til gamle dræn. Området bærer i dag præg af problemer med overfladevand, der ikke afledes tilstrækkelig hurtigt. Det forventes derfor at det ikke er muligt af lede vejvandet bort på den nuværende måde, når kørebanen udvides og der anlægges fortov. Der afsluttes med etablering af manglende vejbelysning og etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump á la dem på den nordlige del af Eilekiersvej. Dog udføres der hævet flade på Eilekiersvej, hvor Græsgangen og Vandstjernevej tilsluttes, jf. lokalplan 215. Ringsted Forsyning forventes at skulle etablere regn- og spildevandsledninger i Eilekiersvej i Forsyningen skal i den forbindelse reetablere den nuværende vej til samme standard som inden gravearbejdet påbegyndes. Men den nuværende vej har ikke en tilstrækkelig bæreevne, det vil sige en tilstrækkelig opbygning af de lag som vejen består af. Lagtykkelsen skal øges, for at kunne modstå den øgede trafik. Forøgelse af vejens bæreevne, hermed udgravning for at kunne opbygge en større vejtykkelse og samtidig få en bredere kørebane og et nyt fortov, skal normalt bekostes af vejmyndigheden, det vil sige kommunen. Det forventes at flere fodgængere og cyklister frem over vil færdes i området, da Eilekiersvej bl.a. benyttes, som adgang til stibroen over motorvejen. Så det formodes, at der frem over bliver mere trafik i form af gående, cyklister og bilister. Vejen søges i videst mulig omfang etableret i et samspil med fremføring af nye forsyningsledninger i området. Forslaget fremmer afvikling af trafik på en mere sikker måde, samtidig med at afvanding af den offentlige [184]

185 ANLÆGSØNSKER vej kan styres. Implementering og tidsplan: 2017: Projekt og del af vejanlæg. 2018: Fortov, del af vejanlæg, hastighedsdæmpende foranstaltninger og belysning. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Tekst Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: De eksisterende jordbundsforhold kendes ikke - det er et meget fugtigt område. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Anlæg og vedligeholdelse. [185]

186 ANLÆGSØNSKER KMU 17 Grøn Bølge på Ringvejen Version: Titel: Optimering af fremkommelighed på Ringvejen Der ønskes færre gennemkørende biler uden ærinde i bymidten. Derfor skal det gøres mere attraktivt at tage ruten Nordre Ringvej-Sorøvej-Vestervej. En Grøn Bølge på Ringvejen vil være det optimale i forhold til at flytte trafik fra midtbyen til ringvejen. Afstanden mellem signalanlæggene på Ringvejen kan imidlertid gøre det svært at opnå en ren grøn Bølge. Det bør derfor undersøges på hvilken strækning af Ringvejen det vil være muligt at optimere fremkommeligheden og hvilken betydning det vil have for trafikkens flow gennem byen. Undersøgelsen skal også klarlægge, hvad det præcist vil kræve at øge fremkommeligheden, hvorvidt det er udskiftning af signalanlæg eller blot en ny indstilling af signalerne. På baggrund af dette skal undersøgelsen samtidig give et økonomisk overslag på hvad en optimering af fremkommeligheden koster. Kræver en optimering udskiftning af anlæg eller anden større ombygning, vil det følgende nødvendiggøre nye anlægsmidler. Forslaget ligger op til forundersøgelse og evt. implementering af ny styring på de eksisterende signalanlæg. En opprioritering af bilister på ringvejen med destination syd for bymidten, kan betyde nødvendig nedprioritering både af bilister med anden destination samt andre færdselsgrupper. Forslaget kan måske reducere mængden af gennemkørende trafik i bymidten. Forslaget kan muligvis give en hurtigere forbindelse for bilister, der kører nord-syd i Ringsted by. Implementering og tidsplan: Kan udføres i første halvår af Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Lev og vær tilgængelig forbedret tilgængelighed for prioriterede trafikstrømme. Bruttoanlægsudgifter Udgifter Heraf internt honorar Afledt drift Vedligeholdelse af signalanlæg Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Intet projekt, derfor stor risiko for uforudsete ting. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Anlæg [186]

187 ANLÆGSØNSKER KMU 18 - Cykelsti mellem Ørslev og Terslev Version: Titel: Cykelsti mellem Ørslev og Terslev Kun den halvdel af Terslevvej, ca. 1,0 km, fra Ørslev til kommunegrænsen, er omfattet af forslaget. Den del af Terslevvej, som er beliggende i Faxe Kommune, er ikke omfattet af forslaget. Cykelstien forudsættes udlagt i 4,5m bredde fra eksisterende kant af befæstet vejareal. Cykelstien etableres som dobbeltrettet cykelsti med 3,0m bred asfaltbelægning. Etablering af cykelsti langs Terslevvej vil forbedre trafiksikkerheden på Terslevvej generelt og forbedre trafiksikkerheden for cyklister specielt. Implementering og tidsplan: Gennemførelse af projektet skal aftales og koordineres med Faxe Kommune. Her forudsættes at forundersøgelse og projekt udføres i 2017 og anlæg i Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Budgettet hviler på en række usikre forudsætninger, hvilket betyder at anlægsbudgettet på nuværende tidspunkt må kategoriseres som værende i høj risiko. Udvalg: KMU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [187]

188 ANLÆGSØNSKER KMU 19 - Cykelsti mellem Ørslev og Slimminge Version: Titel: Cykelsti mellem Ørslev og Slimminge Der ønskes en sti ved siden af vejen fra Ørslev til Slimminge, for at få en bedre sammenhæng af cykelstier mellem byerne. Stien ønskes som en god befæstet sti ikke nødvendigvis med asfalt, da den gerne må have formål som en fælles gang/cykelsti. Kun den halvdel af vejene fra Ørslev til kommunegrænsen, er omfattet af forslaget. Den del af Egelundsvej, som er beliggende i Køge Kommune, er ikke omfattet af forslaget. Etablering af cykelsti langs Ørslevgade, Nyvangsvej, Fælledskiftevej, Egelundsvej vil forbedre trafiksikkerheden på strækningen fra Ørslev til kommunegrænsen generelt og forbedre trafiksikkerheden for cyklister specielt. Implementering og tidsplan: Gennemførelse af projektet skal aftales og koordineres med Køge Kommune. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Tekst Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Budgettet hviler på en række usikre forudsætninger, hvilket betyder at anlægsbudgettet på nuværende tidspunkt må kategoriseres som værende i høj risiko. Det er uvist om Køge Kommune vil etablere cykelsti langs Egelundsvej i Køge kommune. Udvalg: KMU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [188]

189 ANLÆGSØNSKER KMU 20 Renovering af fortov på Køgevej Version: Titel: Renovering af fortov på Køgevej. Renovering af fortov på nordside af Køgevej på strækningen fra Dagmarsgade til Kaserne Alle. Det eksisterende fortov er i dårlig stand med uensartet belægning og kantsten. Fortovet renoveres med fliser og kantsten som det renoverede fortov langs Kirkegården på Næstvedvej og Køgevej syd. Forbedre serviceniveauet for fodgængere. Implementering og tidsplan: Til udførelse i 2017 Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig Renovering af fortove giver fodgængere og andre bløde trafikanter bedre mulighed for at færdes sikkert og trygt Bruttoanlægsudgifter Renovering af fortov Heraf internt honorar Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: KMU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [189]

190 ANLÆGSØNSKER KMU 21 Anlægning af fortov på Ørslev Stationsvej Version: (dato) Titel: Anlæg af fortov på Ørslev Stationsvej Anlæg af fortov på østsiden af Ørslev Stationsvej mellem Ørslev Gade og Nygårdsvej. Samme standard som eksisterende fortov nord for Nygårdsvej. Der er i 2015 lagt ny rød belægning på kørebanen på Ørslev Stationsvej. Anlæg af nyt fortov vil bevirke at kørebanen skal delvis opgraves for sætning af kantsten, justering af vejafvanding m.v. Foreslår derfor anlæg af fortov udskudt nogle år. Bedre serviceniveauet for fodgængere. Implementering og tidsplan: Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Ringsted lev og vær tilgængelig. Anlæg af fortov i stedet for rabat giver fodgængere bedre mulighed for at færdes sikkert og trygt. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Tekst Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Forurening og blød bund. Udvalg: KMU Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: Anlæg [190]

191 ANLÆGSØNSKER KMU 22 Skiltning fra Ringsted By til Ringsted Å-sti Version: 4. april 2016 Titel: Skiltning fra ringsted by til ringsted å-sti Henvisningsskilte til rekreative stier skal gøre det lettere for borgere at finde de rekreative stiforløb. At synliggøre og forstærke forbindelsesvejene mellem Ringsted By og Ådalen, for at stimulere og underbygge en øget brug af de rekreative områder i Ådalen. Bevillingen har været inde fra 2014 i regi af TMC, men blev sparet væk i efteråret Behovet for skiltningen er der imidlertid stadig. God skiltning er en lille men vigtig brik i den generelle folkesundhed det er at synliggøre og derved lette tilgangen til de rekreative områder i Ådalen der ligger meget tæt på byen mod vest. Implementering og tidsplan: Både Helva projektet som leder overfladevand fra Ringsted By til Ådalen og Oplevelsesstien vil lægge ressourcer i opgraderingen af stisystemet i Ådalen og tilføre nye aktiviteter. Anlægsarbejder vil forventelig starte i Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Vi vil satse på at gøre sunde valg nemmere gennem gode sundhedstilbud og fysiske rammer, der stimulerer til bevægelse. Vores natur skal stimulere til fordybelse og aktivitet og åbne for forståelse af vores ansvar over for klima og miljø. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Tekst 100 Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: Center: Vej- og Ejendomscenter Bevilling: [191]

192 ANLÆGSØNSKER KMU 23 - Byporte ved indfaldsveje til landsbyer Version: ( ) Titel: Byporte ved indfaldsveje til landsbyer I en af hensigtserklæringerne for budget 2016 skulle administrationen undersøge muligheden for at opsætte byporte ved indfaldsveje til landsbyer i stil med dem, der er etableret ved indfaldsvejene til Ringsted. Velkomstskiltene skal være med til at byde besøgende/borgere velkommen til landsbyerne og signalere Ringsted, som en driftig by midt i mulighederne. Samtidig giver det lokalsamfundene mulighed for, at de synligt kan markedsføre aktiviteter i byerne på skiltene. Implementering og tidsplan: Anlægsarbejdet forventes udført i 2017, dette er dog under forudsætning af at de planmæssigt må opsættes. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed Foreninger og frivillige i landsbyerne får mulighed for, at omsætte deres idéer til aktiviteter, der skaber nytte for andre ved synlig markedsføring på skiltene. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Tekst Afledt drift Tekst Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Prisen er afhængig af hvor mange af indfaldsveje til kommunens 9 landsbyer, der skal sættes skilte op. Antallet af indfaldsveje til landsbyerne varierer fra 2-6 veje. Anlægsomkostninger er beregnet ud fra 25 skilte. Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Vej- og Ejendomscentret Bevilling: Anlæg og vedligeholdelse [192]

193 ANLÆGSØNSKER KMU 25 Ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog Version: Titel: Ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog I 2013 har DTL (Dansk Transport og Logistik), på vegne af tre lokale transportvirksomheder, ansøgt Vejdirektoratet om deltagelse i det nationale modulvogntogsforsøg (kørsel med ekstra lange lastbiler). Det er Vejdirektoratet, der giver den endelige tilladelse til kørsel med modulvogntog, men ansøgere og kommunen skal være enige om fordeling af udgifter til eventuelle ombygninger af kryds med videre. Det fremgår af betingelserne, at ansøger selv skal sørge for at afholde de omkostninger, der måtte være ved nødvendige ombygninger af vejnettet, der ligger uden for det statslige vejnet. Omkostningen kan eventuelt afholdes i samarbejde med kommunen. Der lægges med forslaget op til at relevante ansøgere betaler 100 % af udgifterne til ændring af privat fællesvej (Dyssegårdsvej), hvor kommunen ikke har hjemmel til at finansiere en udbygning. Øvrige anlæg finansieres af kommunen. Den kommunale finansiering kan evt. gøres afhængig af yderligere privat medfinansiering, hvilket i givet fald vil gøre den kommunale udgift skalerbar. Lokalitet Anlæg finansieret af Ringsted Kommune: Skønnet overslag (mio.kr.) Kryds mellem Østre Ringvej og Balstrupvej 0,250 Kryds mellem Bragesvej og Huginsvej 0,300 Kryds mellem Huginsvej og Sleipnersvej 0, graders sving på Sleipnersvej 0,050 0,700 Anlæg finansieret af relevante ansøgere: Kryds mellem Balstrupvej og Dyssegårdsvej (privat) 0,300 0,300 Samlet 1,000 Beløbene dækker selve anlægget og ekstern projektering. Hertil kommer internt honorar på skønnet kr., svarende til 100 timer. I alt skønnes omkostningerne til at blive 1,040 mio. kr. Eventuelle ombygninger kan finansieres 100 % af kommunen, 100 % af ansøgerne eller samfinansieres. Transportmuligheder for virksomhederne bliver udvidet. Trafiksikkerheden i krydsene kan forværres mere eller mindre. Kommunal finansiering kan skabe præcedens og en forventning om, at kommunen generelt finansierer ombygninger af vejanlæg, som forskellige transportrelaterede virksomheder måtte ønske. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? En unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet - mulighed for vækst i den enkelte virksomhed bliver større, hvis der gives tilladelse til ombygning af kryds (og dermed formentlig tilladelse til kørsel med modulvogntog) Implementering og tidsplan: Ombygningerne kan foretages i [193]

194 ANLÆGSØNSKER Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) Udvalg: Klima- og Miljøudvalget Center: Teknik- og Miljøcentret Bevilling: Anlæg [194]

195 ANLÆGSØNSKER Ældre- og Genoptræningsudvalget ÆGU 5 - Udskiftning af nøglesystem i hjemmeplejen Version: Titel: Udskiftning af nøglesystem i hjemmeplejen Udskiftning af nøglesystemet som hjemmeplejen bruger hos de borgere, der ikke selv kan åbne døren (ca. 500 personer). Med udgangen af 2014 ophørte kopibeskyttelsen af nøglerne til det nøglesystem, som hjemmeplejen bruger hos borgere, der ikke selv kan åbne døren. Konsekvensen er, at der skal findes et tidssvarende system, som er beskyttet. Det nuværende system er mekanisk. I forbindelse med en udskiftning af nøglesystem kan der skiftes til et andet mekanisk system eller et elektronisk nøglesystem. Pris: Et mekanisk system må forventes, at være billigst på kort sigt, men dyrest på lang sigt. Et elektronisk system er dyrere i indkøb end et mekanisk. Et elektronisk system er billigere, når nøglerne bliver væk, fordi nøglen kan blokeres af administrator i hjemmeplejen. I et mekanisk system skal alle cylindere skiftes ved tyveri eller tab af nøgler. Prisen for installation hos borgeren er nogenlunde ens for henholdsvis et elektronisk og et mekanisk system. Sikkerhed: Sikkerheden i et elektronisk nøglesystem er højere. I et elektronisk system kan nøglen til den enkelte dør blokeres fra minut til minut af os selv vi skal ikke vente på ekstern leverandør. Den elektroniske nøgle kan indstilles, så den er tidsbegrænset. En elektronisk nøgle har enten kode eller den skal vækkes. Mekaniske nøgler kan bruges til alle døre med samme cylinder og eneste vej til sikring er udskiftning af cylinder ved en låsesmed. Dermed er risikoen for misbrug væsentlig større. Mekaniske nøgle kan kopieres på 3D printer, også selvom de er kopibeskyttede. Dermed er kopibeskyttelse i realiteten ikke en mulighed i fremtiden. Uanset om vi vælger et elektronisk eller mekanisk system, kræves der indledningsvis, at alle nuværende brugere skal have besøg af låsesmeden for at få udskiftet cylinder. Et nyt nøglesystem har ikke konsekvenser for serviceniveau og kvalitet. Implementering og tidsplan: 1. kvartal 2017: Afdækning af ulemper og fordele herunder pris ved forskellige systemer Politisk beslutningsproces 2. kvartal 2017: [195]

196 ANLÆGSØNSKER Implementering af nyt nøglesystem Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Bruttoanlægsudgifter Nyt nøglesystem estimeret Afledt drift Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter (Hjemmeplejen) Bevilling: Anlæg [196]

197 ANLÆGSØNSKER ÆGU 7 - Nødkald Version: Titel: Nødkald til borgere i eget hjem og på plejecentre Hjemmeplejen Hjemmeplejens nuværende analoge nødkaldeanlæg udskiftes med et tidssvarende anlæg som kan håndtere IP- og GSM forbindelser. Forslaget indebærer en ændring af nuværende server og alt udstyr hos borgerne samt drift, vedligehold og serviceaftaler af et nyt system. Hjemmeplejens nødkaldeanlæg er et analogt nødkaldeanlæg af ældre dato, som må formodes at have en forholdsvis begrænset restlevetid. Derudover har teleselskaberne varslet, at de udfaser muligheden for at bruge analoge forbindelser i løbet af de næste 2 3 år. Dertil kommer, at flere og flere borgere vælger at skifte deres telefonforbindelser fra analogt (gammeldags kobberledning med TDC som eneste udbyder) til IP telefoni eller GSM telefoni via andre teleselskaber. Det nuværende nødkaldeanlæg kan ikke bruges sammen med IP eller GSM telefoni, hvilket betyder, at borgerne skal have en speciel boks til kr Plejecentrene På de 3 plejecentre er nødkaldeanlægget skiftet, men der er behov for en opgradering. På Knud Lavard Center er opgraderingen delvis gennemført, men den mangler helt på Solbakken og Ortved. Hjemmeplejen Ifølge Kvalitetsstandarden om nødkald er det borgernes egen forpligtigelse, at sikre en brugbar linje ind i huset, hvis de skal have nødkald. Dette bliver ændret fremadrettet, fordi Ankestyrelsen den 17. marts 2016 har afgjort, at kommunen skal betale for denne forbindelse. Det betyder, at kommunen fremadrettet vil få en udgift til etablering af fastnetforbindelse/køb af boks. Det må forventes, at denne udgift vil være stigende, da stadig færre borgere har en fastnetforbindelse, hvorimod de fleste borgere har en GSM/IP forbindelse. Det har ikke nogen umiddelbar konsekvens for den leverede kvalitet i forhold til den hjælp borgerne modtager, dog med den undtagelse at det digitale system reagerer, hvis der ikke er kontakt til enheden i borgerens hjem (hvis den er løbet tør for strøm med mere). Med et digitalt system får borgeren mulighed for frit at vælge den leverandør til deres telefoni, som de finder bedst eller billigst. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at oplyse om de nuværende udbydere af GSM/IP nødkald kan driftes via analoge forbindelser også, eller om det kræver en omlægning for borgene. Plejecentrene Opgradering af nødkald på plejecentrene har ingen konsekvenser for serviceniveau. Implementering og tidsplan: Et nyt system vil kræve en grundig undersøgelse og kravspecifikation. Det skal muligvis i udbud og en estimeret tidsplan vil være med implementering i efteråret [197]

198 ANLÆGSØNSKER Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Bruttoanlægsudgifter Køb og installation af nyt nødkaldeanlæg centralt incl. Undervisning af medarbejdere Opsætning hos 250 til 300 borgere I alt nyt nødkaldesystem i hjemmeplejen Afledt drift Opgradering af nødkald på plejecentrene Knud Lavard Center Ortved Solbakken I alt opgradering af nødkaldesystem på de 3 plejecentre I alt indkøb af nøglesystem til hjemmeplejen og opgradering af system på plejecentrene Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget / Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter / Socialcenter Bevilling: Anlæg / Hjemmeplejen [198]

199 ANLÆGSØNSKER ÆGU 8 - Etablering af sti hele vejen rundt om plejecentret Version: Titel: Etablering af sti hele vejen rundt om plejecentret På Ortved Plejecenter er der etableret en brandvej, der går halvvejs rundt om centeret. Der ønskes etableret en grussti, sådan at der er mulighed for at komme hele vejen rundt om plejecenteret. Etablering af en grussti har ingen konsekvenser for serviceniveauet. Stien vil medføre øget kvalitet for beboere og pårørende, fordi det bliver muligt, at gå tur og opholde sig udenfor alene. Det skyldes, at stien betyder, at der er et jævnt underlag, så risikoen for fald mindskes. Samtidig minimeres risikoen for, at fare vild og blive væk, fordi brandvejen og stien naturligt leder tilbage til udgangsdøren. Implementering og tidsplan: November december 2016: indhentning af tilbud Forår 2017: Etablering af 400 meter lang og 1,8 meter bred (= 720 kvadratmeter) sti i grus. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Etablering af en sti som giver beboerne mulighed for at gå hele vejen rundt om plejecenteret understøtter vision Lev og vær tilgængelig, fordi stien øger beboernes mulighed for at udnytte naturen og få bevæget sig. Derudover forbedrer det beboernes mulighed for at gå ud alene, dels fordi underlaget er jævnt, dels fordi de bliver ledt tilbage til indgangen. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Etablering af grussti (720 m2 x 2500 kr) Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) I håndværker prisen er der indregnet, bortskaffelse af ca. 110 m 3 jord, etablering af byggeplads, jernplader til køretøjer samt prøvetagning af jord for forurening. Etablering af sti Uforudsete udgifter 10 % Håndværker i alt Rådgivning I alt inkl. rådgivning [199]

200 ANLÆGSØNSKER Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Anlæg [200]

201 ANLÆGSØNSKER ÆGU 9 - Plejecenter Ortved - Terrasse ved daghjem Titel: Plejecenter Ortved - Terrasse ved daghjem Version: Der ønskes anlagt en terrasse med havemøbler og blomsterkrukker i tilknytning til daghjemmet på Plejecenter Ortved. Terrassen har ingen konsekvenser for serviceniveauet. Kvaliteten for borgerne øges, fordi terrassen vil give de borgere, der bruger daghjemmet mulighed for at komme ud og nyde solen. Dette har samtidig positive konsekvenser for deres helbred. Det kan ofte være svært for ældre med somatiske problemstillinger at få nok sollys, til at de får nok vitamin D. Implementering og tidsplan: November december 2016: Indhentning af tilbud Marts april 2017: Etablering af terrasse Maj 2017: Indretning af terrassen med havemøbler og blomsterkrukker Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Forslaget understøtter visionen Lev og vær tilgængelig, fordi det åbner mulighed for en udendørs aktivitet og stimulere til bevægelse for borgere, der ellers ikke ville have den mulighed. Bruttoanlægsudgifter Heraf internt honorar Anlæg af terrasse (50m2 x 3500 kr.) omfatter arbejdsløn og materialer Afledt drift Vurdering af risici i anlægsomkostninger: Høj risiko Middel risiko Lav risiko Beskrivelse af risici: (skal udfyldes, hvis der vurderes at være høj eller middel risiko) I håndværker prisen er der indregnet, bortskaffelse jord, samt prøvetagning af jord for forurening. Etablering af terrasse Uforudsete udgifter 10 % Håndværker i alt Rådgivning I alt inkl. rådgivning Udvalg: Ældre- og Genoptræningsudvalget Center: Sundheds- og Omsorgscenter Bevilling: Anlæg [201]

202 ANLÆGSØNSKER Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SAMU 6 - Ændring af adgangsforholdene til Myndighedsenheden Version: Titel: Ændring af adgangsforholdene til Myndighedsenheden, af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og som forebyggelse af vold trusler. Myndighedsenheden er en del af Amtstue Alle 71, som ud over Myndighedsenheden også rummer hjemmeplejen, ressourcecentret og en administrationsgang. Myndighedsenheden yder service til bl.a. borgere, der kan befinde sig i en meget vanskelig livssituation enten som følge af en social vanskelig situation eller psykiatrisk sygdom. Dette viser sig i nogle tilfælde ved, at de kan fremtræde meget truende eller direkte voldelige overfor de medarbejdere der har kontakt med dem i de særligt kritiske situationer. Som følge af Myndighedsenhedens beliggenhed som en del af et større huset har det ikke vist sig muligt at sikre tilstrækkelige sikre og betryggende arbejdsvilkår for såvel de medarbejdere der er ansat i Myndighedsenden som øvrige ansatte i Amtstue Alle 71. Det har været overvejet at flytte Myndighedsenheden til et andet sted på Amtsstue Alle 71, det vil medføre at andre skal flytte fra deres nuværende placering. Det har ikke været muligt at finde en anden placering til Myndighedsenheden på Amtsstue Alle 71, da der skal være flugtmulighed for alle ansatte som har kontakt med borgere, hvilket ikke er muligt andre steder på Amtsstue Alle 71 end Myndighedsenhedens nuværende beliggenhed, hvor der er flugtmulighed fra kontorerne. Desuden er der hensigtsmæssigt at Myndighedsenheden er beliggende i stueplan af hensyn til de mange borgere der kommer der. Det opleves fra borgerne også vanskeligt at finde frem til afdelingen på trods af skiltning såvel udenfor som indenfor bygningen. Der har været forsøgt med mange forskellige tiltag med henblik på sikring af adgangsforholdende, men uden den ønskede effekt. Det opleves næsten dagligt at borgere kommer ind i afdelingen og 1 2 gange pr. måned at der blandt disse borgere er nogen, der befinder sig i en situation der gør, at de kan blive meget vrede, udskældende og måske direkte truende i deres adfærd overfor det personale der modtager dem. Problemet er størst der, hvor borgerne bliver lukket ind i huset udenfor kommunens åbningstid, da der ofte er minimum af medarbejdere i huset, hvilket betyder at de tilbageværende medarbejde kan stå alene med en vred og truende borger. Ved Arbejdstilsynets anmeldte tilsyn i 2015 blev der lavet en henstilling til, at der skulle sikres en mere sikker adgang til Myndighedsenheden, da ovenstående udfordring har den konsekvens at personale oplever utryghed på deres arbejdsplads. Myndighedsenheden på Amtsstuealle 71 (rød markeret): [202]

203 ANLÆGSØNSKER Visuel placering af Myndighedsenheden: De tiltag der indtil nu har været iværksat er bl.a. låsning af yderdøre udenfor åbningstid, opsætning af skranke, opsætning af skilte og etablering af ringeklokke, men de har ikke haft den ønskede effekt. Der bliver stadig lukket borgere ind på alle tider af dagen og borgerne har stadigt svært ved at finde afdelingen. En virksom forebyggelse bygger på, at konfliktsituation kan håndteres i et afskærmet og struktureret miljø, hvor konflikter kan nedtrappes, ved at sikre en optimal fysisk placering og mulighed for tilbagetrækning i forhold til borgere der har begrænset affektstyring. Der er derfor behov for at få set på adgangsforholdende til Myndighedsenheden, så der sikres en anden adgang til afdelingen, som sikrer medarbejdernes sikkerhed og som forbedrer mulighed for konfliktnedtrappende kommunikation. Der er også behov for en tydeligere indgang til afdelingen for borgerne. En adskilt adgang kan etableres via tilbygning af et vindfang/sluse: [203]

204 ANLÆGSØNSKER Skitse: Indendørs bør der etableres et modtagelses område (skrankefunktion i lighed med de fleste lægepraksis), som giver mulighed for sikkert personaletilbagetrækning i tilspidsede situationer og som giver borgeren mulighed for at trække sig tilbage uden yderlige konfliktoptrapning og tab af værdighed: Ombygning vil omfatte følgende skitserede elementer: [204]