Tilsynsrapport for varslet tilsyn på Bocenter Syd den 17. og 18. December 2012

Transkript

1 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn på Bocenter Syd den 17. og 18. December 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bocenter Syd Tilbudstype og form Indeholder tilbud jævnfør Lov om Social service: Botilbud i boform jævnfør 107 og 108 Støtte i bofællesskaber og selvstændige boliger efter SL 83 og 85 Aktivitetstilbud jævnfør 103 og 104 Adresse Hovedadresse er Nygårdsvej 1A, 8270 Højbjerg Telefonnummer adresse inis@aarhus.dk Web adresse Lederens navn Inga Nissen Antal pladser Bocenter Syd indeholder otte enheder fordelt på fem forskellige adresser. Nygårdsvej består af tre selvstændige huse samt et aktivitetshus med 14 pladser. Boformen har 21 pladser, heraf to aflastningspladser. Bofællesskaberne: Albertsvænge har 12 boliger og et fælleshus, tilbuddet yder ekstern bostøtte til to beboere. Annehuse har 16 boliger og et fælleshus. Stenhøj rummer 18 boliger og et fælleshus. Mariendal her 4 døgnpladser og 5 aktivitetspladser. Kolt har 12 boliger og et fælleshus. Majvænget har 15 lejligheder og 2 selvstændigt boende beboere med støtte i eget hjem. Herudover er der 6 lejligheder på Nygårdsvej 43. Bydækkende bostøtte for udviklingshæmmede har 176 borgere visiteret til bostøtte. Opgangsfællesskaber på Nagelsvej har 12 lejligheder og Grundtvigsvej har 24 lejligheder. Det samlede antal pladser: Bocenter Syd har i alt 121 pladser i Botilbud og 19 pladser i aktivitetstilbud. Samt 176 borgere visiteret til bostøtte. Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet er gennemført mandag den 17.december i tidsrummet kl til og tirsdag den 18. december 2012 i tidsrummet kl til

2 Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Tilsynet er efter forudgående telefonisk henvendelse aftalt med centerchef Inga Nissen og via mail til samme varslet den 7.november Brugere og beboere er skriftligt eller mundtligt bekendtgjort med tilsynsbesøget samt om muligheden for kontakt til og dialog med tilsynsførende. Pårørende til beboere ved Bocenter Syd er skriftligt orienteret om Tilsynet, samt om deres muligheder for dialog med de tilsynsførende. Deltagere i tilsynet Ved besigtigelse af de enkelte afdelinger deltager beboere og brugere og de medarbejdere og afdelingsledere, som er på arbejde på tidspunktet for tilsynsbesøget. Ved enkelte tilbud er der pårørende tilstede. Ved tilsynsbesøg på Mariendal, Albertsvænge, Annehuse, Kolt og Stenhøj deltager afdelingsleder Helga Brienholt. Ved dialogmødet med Bostøtten deltager fem bostøttemedarbejdere og afdelingslederen. Ved dialogmødet med pårørende deltager otte pårørende to pårørende til beboer ved Annehuse, tre til beboere ved Stenhøj, en til beboer i Kolt, to til beboer på Nygårdsvej. En pårørende er både før og efter mødet i telefonisk og i mailkontakt med de tilsynsførende. På tilsynsmødet deltager stedfortræder Rasmus Kaag, centerchef Inga Nissen, pædagog og tillidsrepræsentant Ole Bach Majvænget, socialpædagog Dorthe V. Jørgensen Hus A Nygårdsvej, afdelingsleder Søren Skovbak Meinetz Bostøtterne, Pædagog Merete J. Pedersen Annehuse. Afdelingsleder Tove Adamsen Nygårdsvej. Fra tilsynsenheden Ib Rønn og Kirsten Andersen Tilbuddets brugergruppe Ved Bocenter Syd er brugergruppen personer med varigt fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Målgruppen er differentieret på de enkelte deltilbud i forhold til grad og betydelighed af funktionsnedsættelse. Ved Nygårdsvej kan brugergruppen karakteriseres som personer med multiple funktionsnedsættelser. Brugergruppen i Bydækkende bostøtte er udviklingshæmmede beboere. Materiale der har indgået i forberedelse I forberedelserne til tilsynet indgår følgende materiale, der allerede er til tilsynsførendes rådighed: Oplysninger om tilbuddet på Tilbudsportalen Oplysninger om tilbuddet fra hjemmesiden Tilsynsrapport fra varslet tilsyn 18. og 1. marts 2012 Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn den 9. juni 2011 Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn den 23.oktober 2012 Herudover indgår materiale i forberedelsen fremsendt tilsynsenheden fra Bocenter Syd: Undervisningsmateriale om det pædagogiske fundament for Bocenter Syd Materiale om arbejdsmiljø Materiale om frivillighed Materiale om forældresamarbejde Materiale om ABC dage i Hus A Nygårdsvej Inspirationsmateriale til MUS samtaler Procedure for dødsfald 2

3 Procedure for kritiske hændelser. September og november 2012 Retningslinjer for indkaldelse af vikarer Retningsgivende dokument for kommunikation Retningslinjer mad og måltidspolitik i Annehuse Beskrivelse af administration af beboernes midler Beskrivelse af Bydækkende Bostøtte 2012 Procedure for beskrivelse af og opfølgning på arbejdsskade Standarder for udførsel og afholdelse af handleplansmøder på Boformen Nygårdsvej Plan over arbejdet med 141 delhandleplaner Delhandleplaner: To fra Nygårdsvej, to fra Stenhøj, en fra Tilst Skolevej, en fra Majvænget, to fra team Grundtvigsvej, to fra Nagelsvej, to fra Bydækkende Bostøtte, to fra Annehuse. 15 referater fra medarbejdermøder fra alle afdelinger Beskrivelse af en enkelt beboers aktuelle livssituation 17.august 2012 Referater fra to MED møder 7.juni og 6.september 2012 Virksomhedsplaner for Bocenter Syd På hvilke måder har det været muligt at opleve det sociale liv og samspil i tilbuddet. Under de tilsynsførendes besøg ved de forskellige enheder har der været beboere og medarbejdere til stede. Det har således været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil både mellem beboerne og mellem beboerne og medarbejderne. Majvænget er efter Tilsynets prioritering ikke besøgt. På hvilke måder har der været kontakt og dialog med tilbuddets brugere, pårørende, medarbejdere og ledelse Tilsynet indledes ved de tre boafdelinger på Nygårdsvej i tidsrummet Vi starter i hus C og mødes af de to afdelingsledere, med hvem vi aftaler formiddagens forløb. En tilsynsførende bliver i hus C og følger morgenrutinerne, mens den anden tilsynsførende fortsætter til hus B. I hus B er man gået i gang med morgenrutinerne, hvor beboerne skal hjælpes op af sengen, have foretaget morgenhygiejne, spise morgenmad og klargøres til at skulle i dagtilbud. Der er 2 medarbejdere, der varetager opgaven med 7 beboere. Tilsynet oplever stor travlhed, men samtidig er medarbejderne nærværende, tålmodige, omsorgsfulde og kommunikerende i forhold til den beboer der aktuelt modtager hjælp. Alle beboere har brug for omfattende hjælp til alle funktioner, herunder kommunikation og kontakt. Medarbejderne fortæller om meget travle morgener, hvor der ikke skal være mange afvigelser, hvis den enkelte skal nå sin bus, der skal bringe beboeren til arbejde eller beskæftigelses tilbud. I hus C er der stor aktivitet og 3 medarbejdere er i gang med at gennemføre morgenrutinerne med de 7 beboere, en beboer har sin egen personlige hjælper, hvorfor her er tre medarbejdere på arbejde. Der er mange opgaver der skal løses, og dette udføres med stor tålmodighed, indlevelse, omsorg og stille kommunikation med beboerne for nogle beboere er det en meget omfattende opgave at spise det tager lang tid. De tilsynsførende overværer, at beboerne får den tid de har brug for. Tilsynet oplever, at der også er plads til at en beboer driller en medarbejder og sætter sig på skødet af denne med et stort grin. I Hus A er der også 2 medarbejdere til 7 beboere. I hus A har man nået flere af morgenrutinerne end i hus C og B. Således er der ved ankomsten enkelte beboere der sidder i gangen og er klar til at skulle i eksternt dagtilbud. I hus A er der også stor travlhed, og Tilsynet oplever 3

4 det samme nærvær, tålmodighed, omsorg, og kommunikation som i de andre huse. Også her fortæller medarbejderne, at der er tale om meget travle morgener, hvor alt helst skal klappe, så alle når det de skal. Under dette morgenbesøg vises der et eksempel på en høj grad af fleksibilitet. Det konstateres at der er medarbejdersygdom i det interne dagtilbud. Derfor aftales at en del af de brugere der har internt dagtilbud bliver i boafdelingen denne dag. Dette kræver stor fleksibilitet fra de tilstedeværende medarbejdere i forhold til deres oprindelige planlægning. Ved 10 tiden besøges aktivitetstilbuddet. Der er 8 brugere og 2 medarbejdere. En medarbejder har hentet flere eksterne brugere i bus. Under besøget oplever Tilsynet igangsættelse og gennemførelse af forskellige, både individuelle og samlende aktiviteter, herunder brugen af klangterapi (klangskåle der efter at være aktiveret holdes forskellige steder på kroppen). De brugere der prøver viser tydeligt velvære ved berøringen. De tilsynsførende prøver også, og oplever en forbavsende stor sanseeffekt. Ved Nygårdsvej oplever de tilsynsførende et godt overblik blandt medarbejderne, og på trods af travlheden, er der en god stemning, med god energi, sjov, grin og gensidig smådrillerier mellem nogle beboere og medarbejdere. Mariendal besøger Tilsynet sent på formiddagen her møder vi afdelingslederen og 3 beboere og en pårørende. Tilsynet er i dialog med alle tre beboere, de fortæller om deres hverdag, uddannelse og arbejdsopgaver og om deres syn på at bo på Mariendal. En aktuel udfordring for alle tre er, at vejen til Mariendal ikke altid er ryddet for sne. Dette vanskeliggør, at det specielt på knallert og cykel er vanskeligt at komme frem, det nævnes at, der også situationer hvor biler, herunder læger og ambulancer ikke kan komme frem. Det oplyses, at dette også giver problemer for de andre aktiviteter der er på Mariendal. Tilsynet vises rundt på aktivitetstilbuddet. Stenhøj har været igennem en større bygningsmæssig renovering, med istandsættelse af alle lejligheder og tilbygning til fælleshuset. Dette er alle beboere optaget af. Under istandsættelsen af lejlighederne har beboerne på skift boet hos hinanden, i skurvogn og i fælleshuset. Otte beboerne er samlet til kaffe og kage i det ombyggede og udvidede fælleshus. Samtalen går fint, stemningen er positiv og støttet af medarbejdere omkring bordet, hvor beboerne skiftes til at fortælle om deres liv og hverdag. Medarbejderne giver beboerne god plads og tid til at fortælle, ligesom beboerne lytter til hinanden og er interesserede i de fortællinger, der bringes på banen. To beboere fremviser med stolthed deres nye boliger, med nye badeværelser og nye gulve. Beboerne i bofællesskabet Kolt er samlet i spisestuen 11 beboere og to medarbejdere venter med kaffe og kage på at Tilsynet skal ankomme. Stuen summer af god stemning alvor og humor, glæde og grin fylder rummet. Beboerne fortæller historier om oplevelser de har haft. Et par beboere fortæller samstemmende, at de er kede af at en af deres ene fællesspisningsdag er stoppet fordi personalet nu også skal tage sig af bostøtte uden for bofællesskabet. Bofællesskabet Annehuse besøges tidligt om morgenen den 18.december, hvor beboerne dropper ind til morgenbordet og støttes omsorgsfuldt af medarbejderne, til at få nok at drikke og den mad som de gerne vil have. Tilsynet oplever medarbejdernes store kendskab til beboerne, og hvor meget dialog de er indstillet på om morgenen nogle er langsomme startere. Medarbejderen viser stor indlevelse, således at individualitet og forskellighed kommer til udtryk. De beboere der skal ud af huset og til arbejde eller beskæftigelsestilbud, begynder under tilsynsbesøget, at gøre sig klar til at blive afhentet af bussen. 4

5 To beboere viser deres lejligheder frem og fortæller om deres hverdag i bofællesskabet. Bofællesskabet Albertsvænge besøges tidligt på formiddagen en medarbejder og to beboere er til stede og i dialog med tilsynet. Begge beboere fortæller om deres dagsaktiviteter, den ene der arbejder på en lokal radio fortæller om sin hverdag med musik og radioprogrammer og om bofællesskabet og om hans store engagement i lokalradioen. Denne beboer viser rundt og sætter tilsynet ind i beboerdemokrati, rygeregler, mødestruktur og fællesrummets anvendelse. Bydækkende bostøtte - drøftelse. Tilsynet har ved dette tilsynsbesøg valgt at mødes med et lille udvalg af medarbejdere og ledelsen fra Bydækkende bostøtte til en drøftelse om deres arbejde og pædagogiske opgaver og udfordringer. Drøftelsen fandt sted på Bydækkende bostøttes lokaler i Ørumsgade. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden fremsender tilsynsrapporten til bocenterchef Inga Nissen, der sikrer at rapporten er til rådighed for beboere, medarbejdere og pårørende. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende husmøder, brugermøder, personalemøder og MED-udvalgsmøde. Efter anmodning vil bocenterchefen udlevere tilsynsrapporten til pårørende. Tilsynsrapporten bliver fremsendt til socialdirektør og fungerende socialchef Erik Kaastrup-Hansen, socialforvaltningens sekretariatschef Lotte Lyhne, samt til chef for Voksenhandicap Carsten Wulff Hansen. Rapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside Pædagogik, omsorg og pleje Dette tilsyn har særlig fokus på, hvordan tilbuddet spiller sammen med civilsamfundet (eksempelvis lokalområde, skole, klubber og erhverv) samt de frivillige organisationer. Som en del heraf ses der på hvilke muligheder brugerne ved det enkelte tilbud har, for deltagelse i det almindelige samfundsliv både i form af aktiviteter, der ikke er organiseret og iværksat af tilbuddet og aktiviteter der er organiseret og iværksat af tilbuddet, med et inkluderende perspektiv. Samtidig undersøges det, i hvilken udstrækning og hvordan tilbuddet motiverer og understøtter brugernes deltagelse heri. Herudover undersøger dette tilsyn, hvordan der arbejdes med konflikthåndtering ved de enkelte tilbud, herunder magtanvendelse og håndtering af og opfølgning ved sådanne episoder, samt kendskab til regelsæt om magtanvendelse. På tilsynsmødet orienterer ledelsen om, at der aktuelt lægges store kræfter i at skabe et fælles pædagogisk fundament, både i mellemledergruppen og blandt medarbejderne. Ledelsen er optaget af, hvordan de kan styre de mange processer, så energien kan bruges på indholdet i arbejdet kontakten med og omsorgen for beboerne. Ledelsen orienterer om, at det fælles pædagogiske fundament, som man arbejder på at styrke og implementere, udgangspunktet er: Serviceloven Aarhus kommunes værdigrundlag Principperne for Kan det nytte? I materiale fremsendt tilsynet fremgår det, at der lægges vægt på følgende centrale områder fra Lov og Social service: Institutionsbegrebet er afskaffet Beboerne har mere indflydelse på eget liv Fokus på at beboere har forskellige behov 5

6 Den enkelte beboer skal formulere egne behov og ønsker Ovennævnte fire punkter understøtter en styrkelse af en helhedsorienteret indsats og en øget kontrol på det sociale område og vedrørende beboernes retssikkerhed, blandt andet via handleplaner og prioriterede magtfrie relationer. Tilsynet orienteres på tilsynsmødet om, at der er metodefrihed inden for rammerne i Bocenter Syd. Der arbejdes efter Det vejledende funktionsniveau, hvor beboerne forsøges mødt der hvor de er. Herudover arbejdes der efter en forståelsesramme med, Det kan nytte og Neuropædagogiske principper. Materiale om Det kan nytte er fremsendt Tilsynet til orientering. Af dette materiale fremgår det, at Det kan nytte bygger på seks elementer: Menneskesyn, der tager udgangspunkt i at alle mennesker fødes med alle anlæg for normal udvikling. Kulturen, der bygger på at udvikling og fejludvikling finder sted i relation mellem beboer og omverden. Planlægningsredskaber, der indeholder beskrivelses og analyse værktøjer. Den pædagogiske praksis, der bygger på at handle sammen og at se på muligheder frem for begrænsninger. Betingelsesløs accept. At der i professionen er fælles begreber, redskaber, viden og referenceramme. Egen udvikling, hvor det vægtes at både beboer og medarbejder udvikler sig i samarbejdet. De tilsynsførende har ved dette tilsyn valgt at mødes med en gruppe af medarbejderne og afdelingslederen fra Bostøtten til et dialogmøde i Bostøtten i Ørumsgade. Afdelingslederen orienterer på mødet om at Bostøtten er en ny organisation, der består af tre enheder opgangsfællesskaber Grundtvigsvej i Viby, og Nagelvej i Højbjerg, Bydækkende Bostøtte og Særlig Bostøtte til døve. Bostøtten servicerer 154 beboere, der modtager individuel støtte i eget hjem efter de fire forskellige kategorier, den enkelte beboer er henvist til. Lederen udleverer brochuremateriale til Tilsynet om Bostøtten og orienterer om at Bostøtten er delt op i fire kategorier 1) Let støtte 2)Mindre omfattende støtte 3)Omfattende støtte 4) Meget omfattende støtte Medarbejderne fortæller, at støtten blandt andet består af jegstøttende samtaler, hjælp til at administrere post og skrivelser, støtte til samtale og udredning af spørgsmål med arbejdsgiver og andre i beboerens netværk, opfølgning på forskellige forløb, oprydning og rengøring, kostvalg og kontakt til læge og andre behandlere, samt styring af økonomi. Delhandleplanen jævnfør 141 følges når et støtteforløb startes og efter nogle måneder evalueres støtten med beboeren og delhandleplanen rettes til. Medarbejderen giver udtryk for, at deres kendskab til beboeres behov har stor betydning, når den relevante støtte skal beskrives og udføres. Medarbejderne fortæller, at der er beboere, hvor indholdet i støtten ikke er beskrevet fra myndigheds side, hvorfor medarbejderne tager udgangspunkt i det synlige behov og i det beboeren giver udtryk for at ønske. Der er beboere, som ikke er i stand til at udtrykke det de ønsker, og som ikke kan omsætte deres behov for hjælp til ord dette stiller ekstra krav til den enkelte medarbejder om at være særlig opmærksom. En anden gruppe beboere beskrives som er meget bevidste om, hvad de vil have og stiller krav til medarbejderne. Lederen orienterer om at Bostøtten er et tilbud til beboeren og at en stor del af arbejdet består af motivationsarbejde for at få beboeren til at se mening med støtten og hjælpen. Medar- 6

7 bejderne fortæller, at de er optaget af magtbegrebet i motivationen, således at motivation ikke udvikler sig til manipulation. Lederen orienterer om, at der kan ske revisitation til bofællesskaber, hvis en beboer ikke trives i et mindre indgribende tilbud. Tilsynet orienteres om at der er svære sager, hvor det for medarbejderne er vigtigt at få dokumenteret det der sker da Bostøtten kan blive kritiseret for, ikke at gøre deres arbejde godt nok. Konkret diskuteres på dialogmødet et eksempel, hvor beboere bliver smidt ud af deres lejlighed på grund af meget dårlig rengøringsstandart i lejligheden. Beboerne ønsker ikke at Bostøtten blander sig i deres forhold i lejligheden i et sådan tilfælde, kan det være et stort dilemma for medarbejderne, at være vidne til denne beboers selvvalgte deroute. Ved Tilsynets dialog med gruppen af medarbejdere er det indtrykket, at der er meget at lave for den enkelte medarbejder hvilket Tilsynet oplever, som en af de største udfordringer medarbejderne står overfor. Medarbejderne er påvirket af, at de oplever, at nogle beboere har brug for mere støtte end de er visiteret til dette frustrerer og tager af energien for den enkelte medarbejder. På foranledning af spørgsmål fra Tilsynet orienterer afdelingslederen om, at beboerne som udgangspunkt ikke får bostøtte, når der er ferie, sygdom eller kurser for medarbejdere. Det er op til den enkelte medarbejder, at orientere de beboere denne er tilknyttet og endvidere at udlevere telefonnummer til beboerne, hvortil der kan ringes, hvis der er behov. Lederen orienterer om, at der pr. den 1. februar 2013 sker en forandring i måden at organiserer bostøtten. I bostøtten for udviklingshæmmede er et forsøg under udvikling i nord. En del af bostøtten, læsning af breve, styring af økonomi samt social træning vil fremover tilbydes i et cafelignende tilbud. Det er kun borgere der er visiteret til lettere bostøtte kategori 1 og 2, der er selv transporterende, og som forventes at kunne profiterer af tilbuddet, der er omfattet af tilbuddet. Alle brugere vil fortsat få hjemmebesøg som deres primære bostøtte. Myndigheden er orienteret om forsøget og det er aftalt med brugerne at de er en del af forsøget. Bocenter Syd vurderer, at 80procent af brugerne der modtager let bostøtte kan profitere af cafetilbud og hjemmebesøg, frem for almindelig klassisk bostøtte der kun gives i eget hjem. Bliver erfaringerne fra forsøget positive er det planen at det indarbejdes i den fremtidige visitationspraksis til området. Cafemøderne foregår en gang om ugen fra , hvor der altid vil være minimum to medarbejdere tilstede, der kan give relevant støtte og hjælp. Aktiviteter og kontakt Pårørende giver på dialogmødet udtryk for bekymring over, at medarbejderne har mindre tid til kontakt og aktiviteter, da dette er reduceret på baggrund af besparelser. På baggrund af denne bekymring spørger de tilsynsførende deltagerne på tilsynsmødet om, hvilke konsekvenser nedskæringerne har for beboerne og om der ses nogle former for tab af funktioner? Ledelsen og de andre deltagere svarer på dette; at der sker tab af selvstændighedsfunktioner, når det skal gå hurtigt, fordi medarbejderne har travlt og skal løse mange opgaver. Der ses beboere hvor udviklingen er gået i stå, fordi der ikke er ressourcer til at vedligeholde basale færdigheder. Det er set, at beboernes gamle mønstre og lidelser kommer tilbage når der ikke er tid og overskud hos medarbejderne. Ledelsen oplyser, at der skal tages meget skarpe valg for hvad der sættes i gang af projekter og aktiviteter. Medarbejderne ved bofællesskaberne oplever, at fælleshusene bruges meget mindre, da beboerne sjældent er i stand til selv at tage initiativ til at sætte gang i aktiviteter. 7

8 Det er for det meste medarbejderne der trækker beboerne til fælleshuset, og når medarbejderne ikke har ressourcer til dette, bliver beboerne i deres egne lejligheder, med blandt andet isolation og kedsomhed til følge. Beboernes sociale liv er blevet noget indskrænket. Fra mødet med beboerne i Bofællesskabet Kolt er Tilsynet orienteret om, at de er meget kede af at deres fællesspisning er blevet halveret, og at den fællesspiseaften der er tilbage ofte bliver aflyst fordi medarbejderne har bostøtteopgaver uden for bofællesskabet. Både under tilsynsbesøget på Nygårdsvej og på tilsynsmødet orienteres Tilsynet om, at der inden for det sidste halve år er afvist to ansøgninger om ledsagerordning med det argument, at beboeren ikke har et verbalt sprog, og derfor ikke kan udtrykke ønske om ledsageropgaven. Medarbejderne er ikke enige i afgørelsen, da de oplever, at beboerne kan udtrykke sig via nonverbalt sprog og lyde, samt at ledsagerordning vil berige de to beboeres liv. Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet Under tilsynsbesøgene på de forskellige afdelinger under Bocenter Syd, møder de tilsynsførende medarbejdere, som med stor tålmodighed, omsorg og indlevelse taler med og forsøger at forstå beboerne. Tilsynet oplever at mange beboere har vanskeligt ved at udtrykke sig med ord, og overværer at medarbejderne på baggrund af deres kendskab og uddannelse formår at forstå og kommunikere med beboerne og tør tolke det de hører og oplever. I de bofællesskaber som er besøgt af Tilsynet, opleves på samme måde medarbejdere, som respektfuldt og tålmodigt støtter beboerne i at udtrykke sig. Medarbejderne giver plads og husker at vende tilbage til den beboer, der venter på at komme med sit indlæg i debatten. Tilsynet har fået tilsendt delhandleplaner fra alle afdelinger i disse læses et klart og fagligt præcist sprog, der med respekt for den enkelte beboer beskriver dennes problemstillinger og udfordringer, og bud på pædagogiske handlemuligheder. Brugerindflydelse Under tilsynets besøg på Bocenter Syd og ved læsning af tilsendte delhandleplaner fra de besøgte enheder samt Virksomhedsplan for Albertsvænge fremgår det, at der lægges vægt på at beboerne får indflydelse på deres eget liv med udgangspunkt i Det vejledende funktionsniveau. I virksomhedsplanen står der blandt andet: Med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer både fysisk, psykisk og socialt og på baggrund af blandt andet Neuropædagogisk screening, den systematiske anerkendende tilgang, færdighed og funktionsskema, udarbejder vi i samarbejde med den enkelte beboer en samarbejdsaftale med afsæt i handleplanen Herudover beskriver Bocenter Syd i Retningsgivende dokument for brugerindflydelse blandt andet: Med udgangspunkt i det pædagogiske fundament beskrives beboerens forudsætning for brugerinddragelse. Der tages afsæt i afdækning af de kommunikative, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. De overordnede metoder til beskrivelse af beboerens forudsætning for brugerinddragelse kan for eksempel være: Udviklingsbeskrivelser, pædagogisk analyse, kommunikationsanalyse, videoanalyse, neuropædagogik, relationsarbejde, kommunikationsskemaer og andre metoder der understøtter det pædagogiske fundament. 8

9 I de delhandleplaner Tilsynet har læst, er der i de fleste udfyldt det punkt, der beskriver selvbestemmelse. Hvor beboeren udtrykker sine ønsker og behov, om hvordan beboeren ønsker at støtten skal udføres. Under besøget på Albertsvænge fortæller en beboer om, hvordan de blandt andet bruger demokratiet til at stemme om, hvorvidt de må ryge i fællesrummet denne beslutning er suverænt en beboerbeslutning. I alle bofællesskaber afholdes der jævnligt beboermøder, hvor beboernes ønsker og tanker for fællesskabet bliver hørt. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Det oplyses på tilsynsmødet om, at personalet ved Bocenter Syd er bekendt med gældende regler for medicinhåndtering. Ved Nygårdsvej er det personalet, der har ansvaret for medicinen, hvorimod det ved bofællesskaberne er beboerne selv eller personale fra sundhed og omsorg, der kommer og doserer medicinen, og har ansvaret for, at håndteringen af medicinen foregår korrekt. På dialogmødet med Bostøtten orienterer medarbejderne om, at de efter aftale med beboeren bestiller medicin hos lægen og henter det på apoteket, der har doceret og pakket medicinen til beboeren. Beboerne kan have underskrevet en samtykkeerklæring, så medarbejderen har lov til at tage kontakt til pårørende og til lægen ved medicinfornyelse, og/eller hvis medarbejderen er bekymret for beboerens trivsel. Medarbejderne orienterer om, at deres rolle kan være at motivere beboerne til at tage medicin og til eventuelt at tage antabus. For Annehuse er der udarbejdet en skrivelse for Mad og Måltidspolitik hvoraf det fremgår, hvordan de enkelte måltider skal foregå og hvad der serveres det hele på grundlag af sund og varieret kost med lavt fedtindhold og delvist økologiske råvarer. Brugerøkonomi Beboerne der er tilknyttet Bocenter Syd er for nogens vedkommende afskåret fra at håndtere deres egen økonomi på grund af deres handicap hvilket betyder, at de har brug for hjælp til dette. På tilsynsmødet oplyses det, at ingen medarbejdere har adgang til beboernes pinkoder eller har adgang til nøglekort eller pinkoder til Netbank. I Bostøtten har nogle beboere underskrevet klausulaftaler således, at der er begrænsning på, hvor meget de kan hæve af gangen på deres konti. Tilsynet har fået tilsendt Beskrivelse af administration af beboermidler hvoraf det klart fremgår, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når der foretages indkøb på beboernes vegne, og når fælleskassen skal administreres. Ledelsen oplyser, at der er meget fokus på medarbejdersikkerheden i forhold til beboernes økonomi, og at der er brug for mere klare retningslinjer. Ledelsen forventer, at dette tema kommer op på centerlederniveau i Voksen Handicap i Aarhus Kommune. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Det oplyses på tilsynsmødet, at alle medarbejdere har kendskab til magtanvendelsescirkulæret og til håndtering af magtanvendelser. Ledelsen orienterer på tilsynsmødet om, at magtbegrebet ofte er på dagsorden til personale og fællesmøder. Medarbejderne arbejder med tema om magtfrie rum og diskuterer blandt andet om de findes. Bocenter Syd definerer det magtfrie rum således: Ingen tvang 9

10 Vejledning Guidning Sikkerhed Tryghed Det oplyses på tilsynsmødet, at man i det pædagogiske arbejde er meget opmærksom på, hvordan medarbejderen forstår den enkelte beboer, og hvad der er årsag til beboerens aktuelle udtryk. Ved Bocenter Syd opleves det at forståelse og indsigt i de enkelte beboere er medvirkende til meget få magtanvendelser. Med hensyn til konflikter er det Tilsynets indtryk, at der er meget få konflikter ved Bocenter Syds deltilbud og at disse løses via dialog, dog oplever Tilsynet uklarhed blandt medarbejderne i forhold til valg af handlemuligheder, når der skal håndteres konflikter. Tilsynet hører: Vi snakker om det og vi beder om hjælp, når der opstår konflikter og tilsynet stiller spørgsmålstegn ved om medarbejderen ved, hvad der reelt skal gøres og vælges i konfliktsituationer. Der har siden forrige tilsynsbesøg været enkelte magtanvendelser. Samarbejde med pårørende, herunder håndtering af klager Bocenter Syd opfatter generelt pårørende som en ressource, der inddrages i indsatsen i forhold til beboerne. Beboernes familie og pårørende, er stabile netværk og dermed en vigtig del af beboernes liv. Praksis for samarbejdet med den enkelte beboernes pårørende er individuelt, og viser sig derfor på forskellig måde i de enkelte deltilbud. Pårørende har mulighed for at møde Tilsynet under tilsynsbesøget og dette benytter 8 pårørende sig af og møder op til dialogmødet. De pårørende beklager, at indbydelsen først kom fire dage før mødet og de er af den opfattelse, at hvis den var kommet før var flere mødt op. De pårørende er generelt meget påvirket af og bekymret over de store nedskæringer på Voksenhandicap området. Alle pårørende kunne fremføre områder, der særlig gav grundlag for bekymring og uro for fremtiden. De pårørendes bekymringer oplistes her i punktform og i vilkårlig rækkefølge: - En beboer har skiftet hjemmevejleder 7 gange over 2 år og har vanskeligt ved at holde rede på alle de forskellige vejledere - En pårørendes bekymring om der er opmærksomhed på en sønnens kramper om natten grundet at der er få medarbejdere på arbejde - En medarbejder til 16 beboere om aftenen er bekymrende lidt personale - To beboere har haft meget dårlige oplevelser med at komme i kontakt med Bydækkende Bostøtte i sommer 2012 de telefonnumre der var udleveret til beboeren, blev ikke svaret og det var umuligt at få kontakt - Beboere oplever, at deres vejleder ofte giver udtryk for at være stressede og trætte, og det betyder, at beboeren er tilbageholdende med at bruge sin vejledertid - Alle pårørende oplever, at der de fleste steder arbejdes meget hårdt blandt medarbejderne. - Pårørende oplever, at der gøres en kæmpe indsats, men der alle steder mangler hænder - Når der ikke er personale i bofællesskabet om søndagen, opstår der inaktivitet og konflikter mellem beboerne, hvilket resulterer i ensomhed og afmagt blandt beboerne beboerne ringer til deres pårørende og er fortvivlede 10

11 - Der trækkes i øjeblikket store veksler på alle pårørende De pårørende ytre at de har brug for at være pårørende og familie og ikke pædagoger og hjælpere - Flere pårørende oplever, at medarbejdere og ledelse er utilgængelige i bofællesskaberne telefoner bliver ikke taget og der efterlyses en telefonsvare - Bekymring for at de erfarne og dygtige medarbejder stopper. De siger: Hvad skal vi gøre, når de ikke er der mere? Det er dem der får det hele til at hænge sammen - Det virker ikke at klage ingen ser konsekvenserne af besparelserne - Beboerne kommer ikke på ferie og ture mere. Beboerne skal foruden deres egen billet betale for medarbejderen det bliver meget dyrt, og når medarbejderen kommer hjem skal hun afspadsere ellers hænger tingene vagtplansmæssigt ikke sammen i Botilbuddet. - Der efterspørges i Bydækkende Bostøtte en vagttelefon, så beboerne altid kan få fat i en medarbejder som beboerne kan tale med, når det brænder på, og en der kan råde og vejlede og eventuelt berolige beboeren. - Flere pårørende oplever, at deres børn bliver dårligere og har reelle funktionstab, når de sættes i kørestol eller lægges i seng, alt imens medarbejderne tager sig af en anden beboer og flere oplever store funktionstab hos beboerne, når der ikke er tid til at vedligeholde basale færdigheder - De pårørende er bekymrede for at funktionstab også sker på det sociale, kommunikative og initiativmæssige område. De oplever at mange sociale aktiviteter er stoppet, da personalet har andre opgaver de skal løse hvilket giver mindre samvær og større ensomhed blandt beboerne. - Der er givet for mange afslag på ledsagerordning, så beboerne kan komme uden for tilbuddet. - Medarbejderne skal passe på sig selv, de render livet af sig. Denne oplistning er et udtryk for stærk bekymring hos de pårørende, og de oplever en stor forskel mellem beboernes aktuelle behov og tilstedeværende ressourcer. Eksternt samarbejde Bocenter Syd samarbejder med myndighedsområdets sagsbehandlere og andet fagligt personale for eksempel praktiserende læger og sundhedspersonale, som har med beboerne at gøre. Ledelsen i Bocenter Syd orienterer på tilsynsmødet om, at der på alle niveauer arbejdes med og diskuteres brugen af frivillige i tilbuddet. Der er efter et fællesmøde nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave er at kommer videre med dette tema. Tilbuddet har spurgt sig selv: Hvad kan vi bruge frivillige til i Bo center Syd? og svarene er mange. Målet er, i løbet af 2013 vil frivillige være end del af Bocenter syd. Ledelsen udtaler, at måske vil frivillige i fremtiden kunne udfylde hullet, hvor inklusion lige nu er meget vanskeligt på grund af besparelserne. Aktuelt er flere forældre frivillige de ordner blandt andet terrasse på Nygårdsvej og hjælper med praktiske opgaver, hvor der er behov for det. Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Dette tilsyn har ikke lagt særlig vægt på undersøgelse af de fysiske rammer. Under tilsynsbesøgende er tilsynet blevet vist rundt i beboernes lejligheder og fællesrum, og har her ikke fundet anledning til bemærkninger. 11

12 Struktur Bocenter Syd har gennemgået organisationsændringer pr. 1. januar 2012 Bydækkende Bostøtte for udviklingshæmmede og Bostøtte for døve er lagt ind under centret. Herudover er bofællesskabet i Kolt og bofællesskabet Albertsvænge lagt ind under centret. Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne kommunikerer digitalt via Journalsystem Bosted om deres arbejde med beboerne, og journaliserer deres viden. Ledelsen er særlig opmærksomme på den interne kommunikation i lyset af det pres som organisationen er under grundet besparelserne. Ledelsen arbejder med skarphed på kommunikation og evaluering af kommunikation. Ledelsen mener at APV (arbejdspladsvurderingen) skal gøres levende for at virke. Tilsynet har fået fremsendt materiale om MUS samtaler, heraf fremgår det meget klart og tydeligt beskrevet, hvordan disse samtaler skal gribes an, således at samtalens indhold og resultat kan omsættes til handling og bruges konstruktivt fremadrettet. Arbejdstilrettelæggelse På tilsynsmødet spørger de tilsynsførende til materiale som er fremsendt Tilsynsenheden om A, B og C dage. Ledelsen orienterer om, at det er et værktøj til hjælp til medarbejderne, som skal bruges, når der er kollegaer der er syge, og den enkelte medarbejder ikke kan nå det, der var planlagt. Et værktøj der skal bruges, når der er ekstra pres på en afdeling og dens medarbejdere. Ledelsen fortsætter orienteringen; A-dage er de dage, hvor alle er til stede og serviceniveauet er optimalt. B-dage er dage, hvor noget af det planlagte kan indfries, og C-dage er ekstraordinære dage, hvor der måske kun er en medarbejder på job og der ikke nås ret meget. At få dagene delt op, har hjulpet medarbejderen i deres dokumentation af dagens arbejde og ved overlap, når en ny medarbejder møder ind på arbejde, der er således fælles forståelse for arbejdsforholdene den pågældende dag, og har det for eksempel været en C-dag, og der derfor ikke er nået ret meget ved den medarbejder der møder ind, hvordan tingene hænger sammen. Ledelsen fortæller, at det har været vanskeligt for nogle medarbejdere, at implementere denne nye opdeling af dagene i deres tænkning om egen arbejdsindsats, da det har påvirket deres ambitionsniveau. De fleste medarbejdere vil helst lave tingene optimalt hver dag, men det har også hjulpet, så det ikke er frustrerende at gå hjem uden af have nået det hele. På Nygårdsvej planlægges der med A og B dage, men ikke med C dage. Hvis der har været tre C dage i træk vurderer ledelsen om, der skal indsættes en vikar. I mellemledergruppen bruges værktøjet, så det er muligt at overkomme arbejdsopgaverne under sygdom. Alle typer dage registreres for at skabe overblik over arbejdspres og medarbejderbelastning. Arbejdsmiljø Under tilsynsmødet orienterer ledelsen om, at en stor udfordring lige nu er at indrette organisationen efter besparelserne og det nye serviceniveau, hvilket tidligere har haft en negativ betydning for arbejdsglæden. Ledelsen siger endvidere, at der skal være overskud til de beboere der arbejdes med, og den kan være vanskelig at finde for medarbejderne, når ressourcerne er små og presset stiger på den enkelte medarbejder. Ledelsen fortsætter, at det ikke kun er dårligt at blive presset, når der presses på et tilbud skal vi som organisation tage stilling til, hvor vi skal lægge kræfterne og hvordan vi fordeler ressourcerne. 12

13 Lederen fortsætter, der opstår let mistrivsel og skænderier blandt medarbejderne og indimellem er det vanskeligt at se, hvor det skal ende. Medarbejderne får stadig flere opgaver fra mellemlederne, og det går ud over beboerne, når tiden skal bruges til løsning af disse opgaver. Af det materiale som Tilsynet har fået tilsendt fremgår det, at Bocenter Syd i 2012 har haft særligt fokus på retningsgivende dokumenter for eksempel dokumenter om Brugerindflydelse og dokument om Kommunikation med beboerne. Herudover har Bocenter Syd anvendt SUMO evaluering til at arbejde med og evaluere deres arbejdsmiljø. S står for styrker og succes er i arbejdsmiljøet. U står for udviklingspotentiale, for eksempel ting der i et vist omfang fungerer, men som kan gøres bedre. M står for muligheder for implementering og praktisering af emner om arbejdsmiljøet. O står for ting der kan være særlig opmærksomhed på i arbejdsmiljøet. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Dette punkt har ikke været genstand for særlig opmærksomhed under tilsynsbesøget. På tilsynsmødet og på dialogmødet med pårørende nævnes det, at der er bekymring for om de dygtige erfarne medarbejdere kan holde til presset, eller om de vil søge væk. De pårørende er enige om, at det ville skabe store problemer på flere afdelinger, hvis de gode faste medarbejdere forlader tilbuddet. Personaleudvikling personaleuddannelse Udover det tidligere beskrevne om MUS samtaler har dette punkt har ikke været genstand for særlig opmærksomhed ved dette tilsyn. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Bocenter Syds ledelse giver på tilsynsmødet udtryk for, at vi på tilsynsmødet har været meget vidt omkring i vores dialog og at der ikke er specielle temaer, de vil have fremhævet udover det vi har talt meget om, og som fremgår af denne rapport. Kvalitet og udvikling af tilbuddet Igangværende eller planlagte udviklingstiltag På tilsynsmødet orienteres om, at Bocenter Syd overvejer, hvordan konceptet skal se ud, når der om få år er flere beboere i bofællesskaberne, der overgår til pensionsalderen og derfor ikke længere er berettiget til et beskæftigelsestilbud. Beboerne vil opholde sig hele dagen i bofællesskabet, hvilket stiller andre krav til tilbuddet. Herudover er Bocenter Syds ledelse meget opmærksomme på arbejdsmiljø og arbejdsglæde, samt på måder at lette medarbejderens arbejdsopgaver, når der er sygdom, som for eksempel retningsgivende dokument om A B og C dage. Tilsynets vurdering Dette tilsyn har særlig fokus på, hvordan tilbuddet spiller sammen med civilsamfundet (eksempelvis lokalområde, skole, klubber og erhverv), samt de frivillige organisationer. Som en del heraf ses der på hvilke muligheder brugerne ved det enkelte tilbud har for deltagelse i det almindelige samfundsliv både i form af aktiviteter, der ikke er organiseret og iværksat af tilbuddet, og aktiviteter der er organiseret og iværksat af tilbuddet, med et inkluderende per- 13

14 spektiv. Samtidig undersøges det, i hvilken udstrækning og hvordan tilbuddet motiverer og understøtter brugernes deltagelse heri. Herudover undersøger dette tilsyn, hvordan der arbejdes med konflikthåndtering ved de enkelte tilbud, herunder magtanvendelse og håndtering af og opfølgning ved sådanne episoder, samt kendskab til regelsæt om magtanvendelse. Det er Tilsynets vurdering at Bocenter Syd er en kompleks og sammensat organisation. Bocenter Syd består af 11 enheder med stor spredning i brugernes funktionsniveau. På baggrund af det fremsendte materiale, tilsynsbesøget, dialog med beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse er det Tilsynets indtryk at: Bocenter Syd er et veldrevet tilbud Der foregår en skarp ressourceprioritering Der opleves en forskel mellem tilstedeværende ressourcer og beboernes samlede behov og ønsker. Beboerne får dækket deres basale behov Beboerne udtrykker generel tilfredshed med deres tilbud Der gives udtryk for stor bekymring hos de pårørende Bocenter Syd er godt i gang med at drøfte og planlægge brugen af frivillige i tilbuddet. Samtidig udtaler ledelsen, at der skal tages meget skarpe valg for hvad der sættes i gang af projekter og aktiviteter. Dette er et af de valg som ledelsen har taget i håb om, at brugen af frivillige kan dække de huller som opstår, når personalet ikke har ressourcer til at følge beboerne til aktiviteter og støtte dem i deltagelse i det almindelige samfundsliv. Det er tilsynets vurdering, at flere ressourcer i form af frivillige vil være til stor gavn for beboerne, såvel i bofællesskaberne som i botilbuddene. Det vil styrke den enkelte beboer i et inkluderende perspektiv. I undersøgelsen af konflikthåndtering er det tilsynets vurdering, at der i Bocenter Syd er styr på den nye bekendtgørelse om magtanvendelse. Medarbejdernes fokus på magtbegrebet og kendskabet til den enkelte beboer har medvirket til, at magtanvendelserne har et meget begrænset omfang. De beboere som de tilsynsførende har mødt og været i dialog med har alle udtrykt tilfredshed med deres tilbud og med deres kontaktpersoner. Tilsynet ser meget stor fleksibilitet i medarbejdergruppen, på trods af nedskæringer og pres på den enkelte medarbejder. Tilsynet oplever stor indlevelse i forhold til den enkelte beboer, empati, tålmodighed og omsorgsfuldhed hos medarbejderne. Det er tilsynets vurdering, at der fra medarbejderne ydes en meget stor indsats, og der kan være bekymring for, om det er muligt at fastholde faglige kompetente medarbejdere i et presset arbejdsmiljø. Pårørende taler om deres børns funktionstab og udviser bekymring. Ledelsen og medarbejderne afviser ikke det, som de pårørende ser og oplever medarbejderne oplever også beboernes funktionstab, som de oplever, har sammenhæng med besparelser og dermed færre ressourcer til den enkelte beboer. Tilsynet kan være bekymret for udviklingen, når både pårørende og medarbejdere beskriver funktionstab hos beboerne. Ved tilsynet har de tilsynsførende ikke oplevet eller været præsenteret for forhold, der giver anledning til påbud, men Tilsynet har følgende henstillinger og anbefalinger: Henstilling: 14

15 Tilsynet henstiller at invitation til pårørende om at der er varslet tilsyn og dermed mulighed for at møde de tilsynsførende på et dialogmøde, sendes ud i god tid før mødet og senest 14 dage før mødet afholdes. Anbefaling: Alle medarbejdere og ledelse ser at værktøjet A, B og C dage er brugbart. For eksempel ved at lederne opfordre medarbejderne til at bruge værktøjet, blandt andet for at der kan sættes ekstra vikar ind, når der er tre C-dage på en uge. Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikre sig, at de medarbejdere der er på arbejde får skabt enighed om hvilken dag(a, B eller C)der reelt arbejdes efter, og at denne enighed er på plads den pågældende dag før arbejdet startes. På baggrund af ressourcesituationen anbefaler Tilsynet, at forventninger mellem beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse afstemmes, således at der skabes klarhed over, hvad der reelt kan forventes i de enkelte tilbud. 15