Vind i kompetencegivende uddannelser

Transkript

1 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vind i kompetencegivende uddannelser En analyse af vindmølleindustriens fremtidige behov for uddannelser og efteruddannelse Erik Kristiansen, Peter Lindgren, Poul L. Johansen Rapporten er udarbejdet af Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet på vegne af Vindmølleindustrien og med økonomisk støtte fra Region Midtjylland 1

2 Contents Forord Projektets formål og sammenhæng Resumé af rapportens resultater Undersøgelsens grundlag Behovet for tekniske kompetencer Ikke tekniske kompetencer efterspørges i høj grad også Gensidige fordele i samarbejdet mellem virksomheder og universiteter Analysens metodiske byggesten Casevirksomheder og fokuspersoner Det anvendte CDIO spørgeskema CDIO spørgeskemaets analytiske niveauer Det enkelte interview med tilhørende agenda Datamapping, analyse, konklusioner og rapportskrivning Analyser, resultater og konklusioner Undersøgelsens fokus De deltagende virksomheder og deres forretningsområder Flere veje til udvikling af tekniske kompetencer Virksomhedernes størrelse og samarbejde med universiteter/ingeniørskoler Branchens fremtidige behov for overordnede tekniske kompetencer Branchens fremtidige behov for tekniske delkompetencer Branchens fremtidige behov for øvrige ingeniørmæssige kompetencer Forretningsmæssige kompetencer og udviklingspotentialer Afslutning...43 Bilag 1 Virksomhederne og deres tilstedeværelse i værdikæden...44 Bilag 2 De 47 virksomheder på kontaktlisten...46 Bilag 3 Skema til strategisk kortlægning af virksomheder...48 Bilag 4 CDIO Spørgerammen...49 Bilag 5 Dreyfuss & Dreyfuss skala

3 Forord Projekt Udvikling og omstilling i Vindmølleindustrien er blevet til på foranledning af Region Midtjylland og Vindmølleindustrien. Ingeniørhøjskolen i Århus blev i starten af 2011 spurgt, om skolen ville deltage i en fælles ansøgning om midler i samarbejde med ovennævnte aktører. Efterfølgende har Syddansk Universitet og Aalborg Universitet beredvilligt koblet sig på projektet og leveret engageret arbejdskraft i opgaveløsningen. Formålet med Kompetenceprojektet er at øge vindindustriens globale konkurrenceevne gennem målrettet, effektiv og brugbar kompetenceudvikling og uddannelse. Kompetenceprojektet har fokus på de tekniske kompetencer, der er nødvendige for yderligere at strømline og optimere produktionen hos underleverandørerne i vindmølleindustrien. Formålet giver samtidig ingeniøruddannelserne på de involverede universiteter/ingeniørskoler mulighed for at vurdere, om de har det rigtige faglige fokus og niveau i forhold til vindmølleindustriens krav og behov for flere og bedre ingeniører. Nærværende rapport afdækker 22 underleverandørers behov for tekniske kompetencer i vindmølleindustrien 1. De nævnte 22 virksomheder har beredvilligt meldt sig til interviews og møder. Alle 22 virksomheder skal derfor have en meget stor tak for indsatsen, herunder for at have udvist både stor interesse og engagement for projektet. Forfatterne bag rapporten er blevet taget imod af engagerede ledere og medarbejdere. Og engagementet har smittet af på forfatterne og deres respektive institutioner. Det er derfor forfatternes håb, at virksomhederne finder projektets resultater nyttige og inspirerende og at dette forarbejde baner vejen for langt mere konkrete samarbejder mellem specielt de Små og Mellemstore Virksomheder (SMV erne) blandt underleverandørerne i branchen. Aarhus d Projektleder Erik Kristiansen Projektdeltager Peter Lindgren Projektdeltager Poul Johansen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Aalborg Universitet Syddansk Universitet 1 For supplerende viden, se fx: kompetencebehov blandt Cleantechvirksomheder, Fokus på match mellem efterspørgsel og udbud af uddannelser og kompetencer. Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9. februar

4 1 Projektets formål og sammenhæng Vindmølleindustrien i Danmark har frem til 2008 oplevet kraftige vækstrater både hos de etablerede vindmølleproducenter og hos underleverandørerne. Ca. 2/3 af den danske vindmølleindustri er lokaliseret i Region Midtjylland både målt på omsætning og arbejdsstyrkens størrelse. Den konstante fremgang sluttede brat med finanskrisens fremkomst november Den samlede danske beskæftigelse i vindmølleindustrien faldt fra skønnet ansatte ultimo 2008 til ca ansatte ultimo Ud af denne nedgang på omkring vurderes det, at godt ansatte, har haft arbejdssted i Region Midtjylland. Finanskrisen og de mange nye aktører på det globale vindmøllemarkedet har betydet en øget priskonkurrence. Derfor er alle størrelser af virksomheder i branchen er under pres, for at industrialisere og effektivisere deres produktion. Hovedparten af justeringerne i arbejdsstyrken skyldes, at væksten i salget globalt set har været fraværende. I både 2010 og 2011 er afskedigelserne fortsat, hvilket har betydet lukning af flere tusinde arbejdspladser i Region Midtjylland. Finanskrisen har accelereret en igangværende globalisering både på kunde- og på produktionssiden. Vindmøllemarkedet har ændret sig fra salg af enkelt møller til salg af vindmølleparker til store energiselskaber. Det har betydet skærpede tekniske krav til møllerne, og fabrikanterne er derfor i gang med en systematisering og standardisering af produktionen. Denne proces stiller store krav til kvalitet såvel internt hos fabrikanterne, som hos leverandører. Vindmøllefabrikanterne er i gang med en konsolideringsproces på leverandørområdet jf. nedenstående figur. Det betyder stigende lokal sourcing nær globale produktionsfaciliteter samt en udvikling frem mod færre nøgleleverandører. De eksisterende midtjyske leverandører oplever derfor et stort pres og kan forvente yderligere krav om høj kvalitet, pålidelighed, lagerstyring, innovation, prisreduktion samt krav om medflytning af produktion/kontor til udlandet. 4

5 Vindmøllebranchen oplever i disse år ligeledes etablering af en række nye virksomheder på markedet, og som bærer præg af at være særdeles videntunge, funderet i fx innovations, serviceog procesforretningsområdet. Virksomhederne er etableret og opstået ved, at forskellige netværkspartnere både indenlandske og udenlandske er gået sammen i nye virksomhedskonstruktioner, og hvor netværkspartnernes ofte verdensklasse kompetencer udgør særdeles interessante og nye forretningskonstellationer i vindindustrien. Virksomhederne kan endvidere være opstået ved, at medarbejdere er sprunget ud af etablerede vindmølleindustri - virksomheder og/eller af vidensmiljøer fra universiteter/gts er mv. Virksomhederne sælger deres ydelser til mange aktører i vindindustrien, typisk i de meget tunge innovations- og vidensområder. Udviklingen kan betyde, at branchens mere traditionelle og knap så videnintensive virksomheder sættes under pres. Specielt kan nogle af små og mellemstore midtjyske underleverandører mærke udfordringerne. De er i international sammenhæng små og har oftest ikke noget egentligt slutprodukt, og er derfor dybt afhængige af de store fabrikanters ordreindgang og succes. De danske leverandører til vindmøllefabrikanterne har traditionelt haft en stærk position på markedet, deres produkter bygger på mange års erfaring og knowhow, som er erhvervet gennem mange års vækst i relation til såvel danske som udenlandske vindmølleproducenter. De midtjyske leverandører har været i stand til at levere produkterne i den efterspurgte kvalitet, mængde og pris, samtidigt har vindmøllefabrikanterne haft for vane at håndtere et stort antal underleverandører. De danske underleverandører står nu overfor et strategisk valg: skal de satse på fortsat at være leverandører til de store danske vindmøllefabrikanter via deres produktion i Danmark, eller skal de følge trop ud i den store verden ved hjælp af lokale repræsentationer, måske med tilknyttet lager og produktion? Skal underleverandørerne søge at blive leverandører til mange andre vindmøllefabrikanter rundt om i verden? Skal og kan de forholde sig anderledes til energiselskaberne? Skal de samarbejde nærmere og lave flere og bedre systemløsninger sammen. Er der muligheder i at gå ud i nye nicher etc.? Som resultat heraf har Vindmølleindustrien med økonomisk støtte fra Region Midtjylland iværksat 6 sammenhængende og konkrete projektinitiativer for at vende den beskrevne udvikling, jf. figuren næste side. 5

6 Konkret er delprojekterne 1, 2, 3, 5 og 6 støttet af Region Midtjylland, heraf er delprojekt 3 en fortsættelse af det tidligere Midt Vind netværksprojekt. De 6 delprojekter har naturligt overlap. Fx kan delprojekt 1 og 5 læses som to forskellige analytiske tilgange til en kortlægning af de deltagende virksomheders udfordringer i markedet. Delprojekt 5 gennemføres i perioden medio medio og afvikles i 2 faser. Fase 1, der forløber fra 1/6 31/ Projektgruppens resultatetmål er som følgende: Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet gennemfører og fremlægger en grundig skriftlig analyse af og redegørelse for vindmølleindustriens fremtidige behov for uddannelse og efteruddannelse. Rapporten forelægger i endelig form 31. januar 2012, efter at de deltagende virksomheder har haft rapporten til gennemsyn med henblik på kommentering og validering, og efter en færdigredigering fra projektgruppen. Fase 2, der forløber fra april Projektgruppens resultatmål er overordnet som følgende: Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet udvikler og udbyder i perioden fra april 2012 juni 2014 en række særlige faglige forløb, seminarer, kurser mv. for relevante virksomheder indenfor vindmølleindustrien. Nærværende fase 1 rapport skal give input til de kommende faglige seminarer, kurser etc. som gennemføres sammen med/for en række deltagende virksomheder. Det bagvedliggende formål er gennem samarbejde og forretningsudvikling mellem virksomheder og universiteter, at styrke 6

7 danske vindmølleindustrivirksomheders konkurrencekraft. I den forbindelse kan der være særlige grunde til at styrke samarbejdet mellem de små og mellemstore nicheprægede virksomheder i branchen og universiteterne. Som det vil vise sig senere i denne rapport, er der allerede i dag et godt afsæt for en udbygning af samarbejdet mellem branchens SMV er og universiteter/ingeniørskoler, idet en meget stor overvægt af de deltagende virksomheder allerede har etableret forskellige samarbejdsrelationer med netop universiteter/ingeniørskoler. Men samarbejdet skal på afgørende vis styrkes, både i omfang og i kvalitet, hvis målsætningen om øget vækst og beskæftigelse i branchen skal lykkes. Det er en stor udfordring, som projektgruppen er sig bevidst. 7

8 2 Resumé af rapportens resultater 2.1. Undersøgelsens grundlag Undersøgelsen er igangsat på vegne af Vindmølleindustrien og med støtte fra Region Midtjylland. Undersøgelsens resultater bygger på interviews med 22 virksomheders tekniske ansvarlige. Alle 22 virksomheder arbejder inden for vindmølleindustrien. I henhold til EU definitionen er 22 af de 16 virksomheder små og mellemstore virksomheder (SMV er), mens 6 virksomheder defineres som værende store. Tilsammen repræsenterer de 22 virksomheder næsten alle trin i vindmøllebranchens værdikæde, og heraf dækker 19 af de 22 virksomheder 2 eller flere trin i værdikæden. For en oversigt over de deltagende virksomheder og deres fordeling på værdikædetrin; se rapportens bilag Behovet for tekniske kompetencer Danske vindmølleindustrivirksomheder udvikler sine teknologiske kompetencer gennem en bred pallette af metoder. De samarbejder i høj grad med deres underleverandører, med universiteter/ingeniørskoler og med deres kunder om konkrete produkt- og produktionsudviklinger. De inddrager GTS er, indkøber specialiserede teknologiorienterede konsulentydelser, og de gennemfører interne udviklingsforløb i virksomheden for at sikre bedre løsninger for deres kunder. Målet er forbedret konkurrenceevne og nedbringelse af Cost of Energy. Med det for øje ønsker de adspurgte virksomheder udvikling på følgende overordnede tekniske kompetencer: Dynamik generelt og termodynamik specifikt, Lastberegninger, Design, Test og monitorering, Materialelære og materialeteknologier, Kontrol, styring og regulering, Komponenter, Pålidelighed, Produktion- og produktionsteknologier, IT kompetencer (beregninger og simuleringer). Der er stor spredning, dels mellem hvor mange virksomheder, der efterspørger den enkelte overordnede kompetence, og dels hvor meget hver virksomhed efterspørger den enkelte kompetence. Data viser, at en stor andel af virksomhederne efterspørger overordnede kompetencer indenfor: Termodynamik, 8

9 Test og Monitorering, Pålidelighed. Heraf søger flest virksomheder samstemmende at styrke deres viden indenfor Pålidelighed, og med ambitioner om at blive bedre, idet forskellen mellem nuværende og fremtidige ønskede kompetenceniveau er relativt stort. Tilsvarende viser data, at en del virksomheder efterspørger dybe og specifikke delkompetencer indenfor: Komponenter, Produktion- og produktionsteknologier, Kontrol, styring og regulering, IT kompetencer (beregninger og simuleringer), Lastberegning. Her er det specielt dybe og specifikke/unikke delkompetencer indenfor henholdsvis IT/IT værktøjer og Kontrol, styring og regulering, som virksomhederne efterspørger mest. Og de efterspørger kompetencerne rigtig meget, idet forskellen mellem bestående og ønskede fremtidige kompetenceniveau på de nævnte to kompetencer er blandt undersøgelsens største. Endelig ønsker et lille antal af specialiserede virksomheder kompetenceudvikling indenfor henholdsvis: Design, Materialelære og materialeteknologier Her ønsker virksomhederne i særlig udvikling af specifikke/unikke tekniske kompetencer indenfor Materialer og materialeteknologier. Endvidere findes undersøgelsens største forskel mellem nuværende og ønskede fremtidige kompetencer inden for netop disse kompetencer. Rapportens afsnit 4 gennemgår mere analytisk og uddybende de tekniske kompetencer virksomhederne efterspørger og ønsker at udvikle yderligere. I afsnit 4 er der endvidere fire konklusionsbokse undervejs. De kan læses selvstændigt med en hurtigere oversigt over rapportens samlede konklusioner til følge Ikke tekniske kompetencer efterspørges i høj grad også Ved siden af de nævnte tekniske kompetencer ønsker de adspurgte virksomheder også at styrke deres ingeniørers personlige, sociale og forretningsmæssige kompetencer, særligt inden for: Projektledelse/-styring, Problemløsning, Samarbejdsevner, Kommunikative færdigheder, Markeds- og Forretningskompetencer, og Innovationsproces-kompetencer 9

10 2.4. Gensidige fordele i samarbejdet mellem virksomheder og universiteter Der er mange arbejdspladser og megen specialviden på spil i vindmøllebranchen. Den globale konkurrence har intensiveret presset på danske virksomheder og universiteter/ingeniørskoler, og i begge brancher er kampen om positionering og andele i markedet hård. For mange små virksomheder synes der således to helt afgørende grunde til fortsat at producere i Danmark. Den ene er, at nogle af dem er for små til at flytte ud. Den anden er, at verdens tilgængelige viden om vindmølleindustri i særlig grad er koncentreret i Danmark. Viden er således den helt kritiske faktor i en branche, hvor en mulig faldende vindmølleproduktion i Danmark over tid må medføre faldende R&D aktiviteter indenfor samme branche. De adspurgte virksomheder udvikler deres tekniske kompetencer gennem følgende forskellige metoder: 1. Intern træning og uddannelse 2. Samarbejde med universiteter 3. Samarbejde med underleverandører 4. Samarbejde med/projekter for kunder 5. Opkøb af virksomheder/rekruttering af kompetencer 6. Køb af konsulentydelser Intern træning er den mest benyttede metode til teknisk kompetenceudvikling, mens samarbejde med universiteter/ingeniørskoler er den næst mest anvendte. Imidlertid er det ikke alle virksomheder i undersøgelsen, der foretrækker at samarbejde med universiteter og ingeniørskoler omkring udvikling teknologisk kompetenceudvikling. Undersøgelsens store industrivirksomheder samarbejder rutinemæssigt og meget fokuseret sammen med universiteter, bl.a. fordi de selv har forskningsafdelinger, har de nødvendige personlige kontakter og dedikerer resurser til arbejdet. De bruger universiteterne til alle typer af samarbejder lige fra den brede idégenerering til det konkrete R&D projekt, eller endda til fælles grundforskning. De vælger universiteter baseret på specialer fremfor på geografi - og indgår helt naturligt aftaler med de stærkeste udenlandske og danske universiteter/ingeniørskoler. Data viser også, at pæn andel af små og mellemstore virksomheder på langs af værdikæden i vindmølleindustrien gennemfører strategiske samarbejder med universiteter/ingeniørskoler. Specielt er der særlige SMV er der har klarere incitamenter end andre. Det virker som om, at især Engineering & Consultancy virksomheder benytter universiteter/ingeniørskoler til at samarbejde om generel metodeudvikling, udvikling af div. beregningsmetoder, forståelse for materialer mv. Nærheden til universitetsmiljøerne skyldes tilsyneladende tætte bånd til forsknings- og udviklingsmiljøer, at de rekrutterer direkte fra universitetsmiljøerne eller fra større virksomheders udviklingsafdelinger, og/eller at de måske selv er etableret som et spin-out fra universitetsverdenen. Der er som påvist en række små og mellemstore virksomheder, der ikke samarbejder med universiteter eller ingeniørskoler omkring udvikling af teknologiske kompetencer. Det kan være et 10

11 aktivt strategisk fravalg begrundet i manglende resurser, eller det kan skyldes fx mangel på viden om mulighederne. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne er åbne for at diskutere hvilke samarbejder, der kan gennemføres sammen med universiteter, herunder mulighederne for fælles R&D aftaler, indstationering af en eller flere universitetsforskere på virksomheden i perioder, etablering af erhvervs-ph.d. aftaler, tage ingeniørstuderende i praktik, samarbejde omkring studenterspecifikke projekter, etablere erhvervsrelevante studiejobs mv. Universiteterne kan derfor med fordel spille en udfarende rolle i udviklingen af specielt SMV ers tekniske kunnen. Virkemidlerne er der. Ved at gå i dialog med den enkelte virksomhed eller klynger af virksomheder kan den præcise indsats og leverance aftales. 11

12 3. Analysens metodiske byggesten 3.1. Casevirksomheder og fokuspersoner I samarbejde med Vindmølleindustrien er der udpeget 47 relevante virksomheder 2, der som udgangspunkt kunne danne grundlag for en undersøgelse af deres tekniske kompetencebehov. Af de knapt 35 virksomheder, der har givet tilsagn om deltagelse er 22 virksomheder 3 interviewet kvalitativt i perioden 31. oktober 15. december Der er således sket udsættelser og mødeaflysninger blandt nogle af de virksomheder, der har givet tilsagn. Derfor gennemføres interviews hen over januar 2012 med de virksomheder, der har bedt om udsættelse. Hvis disse interviews afdækker ny viden, vil resultaterne indgå i den endelige rapport. Fokuspersonerne i de deltagende virksomheder har alle været enten ejerledere, tekniske direktører, produktionschefer, R&D ansvarlige eller lignende. Stort set alle ledere har haft ingeniørfaglig baggrund. Ofte har virksomhederne også ladet tekniske gruppeledere, ledere af teknisk innovation/r&d eller lignende deltage med henblik på at kvalificere virksomhedens svar. Hvert interview har typisk haft en varighed af 2 timer. Dog har enkelte interviews varet mellem 1 og 2 timer. Som forberedelse til det enkelte interview har projektgruppen dels gennem telefonsamtale drøftet og aftalt interviewet, ligesom at projektgruppen har fremsendt virksomheden en informationsmail med information om projektets formål, mål, metode, anonymitet og projektgruppens sammensætning. Derudover har hver projektgruppedeltager inden interview med en virksomhed gennemgået dens hjemmeside minutiøst og - baseret på disse informationer - forudfyldt et CDIO spørgeskema med virksomhedens tekniske fokusområder. Mange virksomheder har udbedt sig anonymitet, og har ønsket at kende de øvrige deltagende virksomheder i undersøgelsen. Det er tydeligt, at der også mellem de danske underleverandører både er et udviklet samarbejde og en klar konkurrence. For at respektere tilsagn om anonymitet gengives derfor i denne rapport generelle informationer vedr. den enkelte virksomheds tekniske kompetencebehov mv. det betyder, at det enkelte firma ikke nævnes med navn i gennemgangen af kompetenceudviklingsbehov. Flere virksomheder er endvidere kommet med forslag til andre virksomheder, der burde indgå i analysen fremadrettet. Disse er noteret og kontaktes efterfølgende Det anvendte CDIO spørgeskema Til brug for hvert virksomhedsinterview har projektgruppen, som omtalt, udviklet et fælles standardiseret og struktureret CDIO spørgeskema. CDIO betyder Conceive Design Implement Operate og afspejler en ingeniørs arbejdscyklus i den enkelte ingeniøropgave (mere herom nedenfor). 2 Se bilag 2 for en liste over de 47 virksomheder. 3 Se bilag 1 for en oversigt over de 22 virksomheder og deres placering i værdikæden. 12

13 Spørgeskemaet er udarbejdet efter CDIO s retningslinjer for opbygning af tekniske ingeniørfaglige uddannelser 4. Årsagen til brugen af CDIO som koncept skal findes i projektledelsens ønske om at benytte en konkret og gængs metode til at sætte virksomhedernes svar og data ind i en uddannelses-, videreuddannelses- og kursusmæssig sammenhæng. CDIO benyttes bl.a. på Aarhus Universitet til at udvikle ingeniøruddannelser. Aalborg bruger PBL (Problembaseret Læring) og SDU anvender tilsvarende metoder. CDIO metoden kan derfor fremme processen med at screene de 3 universiteters ingeniøruddannelser for det nødvendige faglige niveau og indhold i forhold til vindmølleindustriens ønsker og behov for flere og bedre ingeniører. Som koncept er CDIO tænkningen udviklet i et samarbejde mellem MIT (Massachusetts Institute of Technology) og de tre svenske ingeniøruniversiteter; Chalmers Tekniska Högskola, Kungliga Tekniska Högskolan og Linköpings Universitet. I dag anvender mere end 30 førende universiteter verden over CDIO konceptet til at udvikle og modernisere sine ingeniøruddannelser. CDIO konceptet fungerer dermed som det relevante beskrivelses- og styringsværktøj, der sikrer, at de kan tilrettelægge og gennemføre ingeniøruddannelser, der giver den kommende dimittend efterspurgt ingeniørfaglig viden, samt ingeniørfaglige færdigheder og -kompetencer. Grundige teoretiske kundskaber er en forudsætning for dygtige ingeniører, men ingeniørens tekniske kompetencer bliver kun værdifulde, hvis ingeniøren kan bringe kompetencerne i spil i en værdiskabelse for individ, virksomhed og samfund. CDIO konceptet kræver, at universiteterne gennemfører uddannelsesforløb, hvor det lærte kan bruges på virkelige ingeniøropgaver. Og derfor er det nødvendigt, at universiteterne gennemfører et tæt fagligt samarbejde med alle relevante industrivirksomheder store som små om udvikling af ingeniøruddannelser og ingeniørkompetencer. Som nævnt beskriver CDIO konceptet også en konkret ingeniør-arbejdscyklus, nemlig: 1. Conceive = kompetencer til at forstå en given teknisk problemstilling 2. Design = kompetencer til at designe en eller flere løsninger i henhold til problemforståelsen 3. Implement = kompetencer til at implementere og teste en eller flere egnede løsninger iht. designbeslutningerne 4. Operate = kompetencer til en løbende tilretning, drift, monitorering og optimering af den eller de valgte løsninger iht. Forretningskravene En CDIO arbejdscyklus omfatter derfor både grundlæggende teknisk faglige kvalifikationer og kompetencer, personlige ingeniørmæssige kvalifikationer og kompetencer, sociale samarbejdsorienterede kompetencer, og forretningsmæssige ingeniørkompetencer. 4 CDIO is an innovative educational framework for producing the next generation of engineers. The framework provides students with an education stressing engineering fundamentals set in the context of Conceiving - Designing - Implementing -Operating realworld systems and products. Throughout the world, CDIO Initiative collaborators have adopted CDIO as the framework of their curricular planning and outcome-based assessment. Source: 13

14 Rapportens forfattere har ifm. valget af CDIO metoden drøftet forskellige spørgsmål, herunder: Efterspørger virksomheder, der overordnet set arbejder meget konceptuelt (fx udviklingsvirksomheder, designvirksomheder og konsulentvirksomheder) i højere grad Conceive, Design og Implement kompetencer end fx produktionsvirksomheder, der måske foretrækker tekniske Implement og Operate kompetencer? Lader produktionsvirksomhederne i højere grad Conceive & Design kompetencerne udspille sig i en dedikeret R&D afdeling eller lignende, i et datterselskab eller hos betroede underleverandør, så de kan koncentrere sig om Implement og Operate i produktionsmiljøet? Har operatører som fx DONG og Vattenfall selv rådighed over stabe med de tekniske kompetencer, de har behov for? Henter de kompetencerne ind fra fx større underleverandører? Anvender de egne kompetencer internt til at specificere og monitorere underleverandørernes kompetencer i forbindelse med operatørens egne projekter/anlæg etc.? Er behovet for udvikling af særlige tekniske kompetencer i det hele taget afledt af bestemte mere strategiske drivere i virksomheden? Denne undersøgelse har ikke et omfang, hvor den kan bevise relationer af den type, men ikke desto mindre har overvejelserne medført, at CDIO spørgeskemaet er suppleret af et særligt skema, der tidligt i det enkelte interview har opsamlet informationer om den enkelte virksomheds strategiske drivere, eksempelvis: Værdikædetilstedeværelse Markedsposition Anvendte forretningsmodeller Typer af forretningsnetværk Strategiske målsætninger for produkter mv. Disse informationer indgår som supplement til CDIO spørgeskemaet. For dog at være fokuseret har projektgruppen givet mapping af CDIO kompetencerne førsteprioritet. Det er samtidig forventningen, at Delprojekt 1: Hvordan sikrer vi omstilling? vil bidrage til at afdække nogle af de strategiske drivere, herunder afdække virksomhedernes netværksstrukturer og hvordan de bruger netværk til at fremme deres markedsposition. For yderligere viden om CDIO se: Rapportens bilag 3, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universets hjemmeside: eller 14

15 3.3. CDIO spørgeskemaets analytiske niveauer Som omtalt ovenfor anvendes CDIO konceptets analytiske opdeling af tekniske og øvrige ingeniørfaglige kompetencer 5. Konceptet definerer som nævnt 4 kompetenceniveauer, der hver har en række tilhørende underkategorier af kompetencer. Disse 4 niveauer og deres respektive underkategorier er som følgende: Niveau 1: Matematisk-naturvidenskabelige & teknisk ingeniørfaglige kernekompetencer, herunder: 1.1.: Grundfaglige naturvidenskabelige kernekompetencer = Viden og færdigheder baseret på discipliner indenfor naturvidenskaben, fx fysik, kemi, matematiske modeller mv. 1.2.: Grundlæggende ingeniørfaglig viden og færdigheder = Viden, kompetencer og færdigheder målrettet ingeniørens arbejdsområder. 1.3.: Anvendelsesrettet ingeniørfaglig viden og færdigheder = Viden, kompetencer og færdigheder omsat i ingeniørens arbejdsopgaver. For nemheds skyld er viden, kompetencer og færdigheder på niveau 1.2. og 1.3. slået sammen i denne analyse. Niveau 2: Niveau 3: Ingeniørens personlige og professionelle kompetencer, herunder: 2.1. Ingeniørfaglig problemløsning og modellering 2.2. Eksperimentelle metoder 2.3. Systemorienteret analyse 2.4. Fleksibilitet og selvledelse 2.5. Professionelle færdigheder og holdninger Disse kompetencer inddeles alle i subkategorier af kompetencer. Fx omfatter 2.4. Fleksibilitet og selvledelse kompetencer indenfor selvledelse, initiativ og fleksibilitet, innovation og målrettethed. Ingeniørens sociale kompetencer i udførelsen af ingeniørfaglige opgaver, herunder: 3.1. Samarbejdsevner = Kompetencer til at indgå i samarbejdsrelationer inden for opgavefeltet, samt planlægge og udføre projekt- og mødeledelse samt kvalitetssikring under hensyntagen til opgavens kompleksitet og tværfaglighed Kommunikative færdigheder = Kompetencer til at argumentere for og formidle tekniske problemstillinger, analyser og løsninger skriftligt og mundtligt, samt målrette kommunikation mod relevante målgrupper Fagsprog og formidling af tekniske fagfelter = Kompetencer til at læse og udtrykke sig forståeligt og nuanceret på relevante teknisk fagsprog. 5 Se evt. bilag 4 for en visuel uddybning af spørgeskemaet 15

16 Niveau 4: Ingeniørens erhvervsrettede kompetencer, herunder: 4.1. Samfundsforståelse, fx: Miljømæssige konsekvenser af de valgte løsninger Respekt for interkulturelle forhold mv Forretningsforståelse, fx: Organisatoriske kompetencer Forretningsmæssige kompetencer Innovations- og innovationsproceskompetencer 4.3. Tværfaglighed, fx at kunne: Balancere tværfaglige krav Balancere modsætningsfyldte behov og krav til de valgte løsninger Systemdesign, fx at kunne: Kravspecificere, Planlægge og projektere systemer, konstruktioner og/eller anlæg eller elementer heraf. Udføre helhedsorienteret produktudvikling. Omsætte tekniske udviklings- og forskningsresultater til praktisk anvendelse 4.5. Eksekverings- og implementeringskompetencer, fx at kunne: Udvælge eller foreskrive gængse produktionsmetoder Planlægge implementering af løsninger under hensyntagen til kvalitetssikring og ressourceallokering 4.6. Driftskompetencer, fx at kunne: Analysere drift af systemer og anlæg med henblik på optimering Redegøre for kunde/brugeroptimale produktanvendelser Udføre livscyklusanalyser og cost-/benefitanalyser af systemer eller produkter Niveau 1 4 skal således ses som et kontinuum hvor niveau 1 kompetencerne tager afsæt i grundlæggende omsættelige tekniske ingeniørfagligheder mens niveau 4 kompetencerne zoomer ind på forretningsfagligheder, der omhandler kompetencer til at håndtere kunder og levere salgbare løsninger. Alle 4 niveauer er vigtige. Projektgruppen har imidlertid valgt at fokusere på indsamling af niveau 1 kompetencerne. Det skyldes delprojektets resultatmål og det tidsinterval, der har været til rådighed til gennemførelse af det enkelte interview. Det er en kompleks opgave, at kortlægge kompetencer. Der findes fx ikke en fælles vedtaget standard for registrering af kompetencer. Heller ikke i branchen. For 8 ud af 22 casevirksomheders vedkommende blev der også tid til at registrere niveau 2, 3 og 4 kompetencer undervejs i interviewet. På egen opfordring har en enkelt virksomhed efter afsluttet interview efterudfyldt og eftersendt deres eget bud på niveau 2, 3 og 4 kompetencer. Disse data indgår i rapporten. 16

17 3.4. Det enkelte interview med tilhørende agenda Alle interview med virksomhederne gennemførtes efter følgende agenda: 1. Præsentation af deltagerne, 5 min. 2. Kort introduktion til projektets formål, metode og timeline + evt. spm fra virksomheden, 5-10 min. 3. Virksomhedens forretningsområder, vækststrategi, værdikæde-bidrag til vindindustrien, min. 4. Kompetencekortlægning af virksomheden iht. CDIO matrix, 1-1½ time 5. Validering, afslutning og evt. aftaler, 5-10 min. De enkelte punkter under interviewet afveg betydeligt fra tidsplanen, afhængig af fokusperson/ fokuspersoner og virksomhed, hvilket er helt normalt. Det er samtidig projektgruppens oplevelse, at stort set alle deltagende virksomheder fandt det udfordrende at finde et samlet syn på virksomhedens niveau for sine tekniske kompetencer. Flere virksomheder igangsatte således under selve interviewet spændende diskussioner om det konkrete kompetenceniveau. Diskussionerne er så vidt muligt registreret og anvendt til en kvalificering af data Datamapping, analyse, konklusioner og rapportskrivning I perioden 15. december til 31. december 2011 har projektgruppen gennemført datamapping i en samlet CDIO matrix i Excel med muligheder for hhv. at: A. Udarbejde en GAB analyse af: Virksomhedernes bestående kompetenceniveau på en given kompetence. Virksomhedernes forventede kompetencebehov de næste 3 år på en given kompetence. B. Udarbejde en opgørelse over virksomhedernes foretrukne metoder til kompetenceudvikling indenfor den givne kompetence. Til måling af det bestående og fremtidige niveau for tekniske kompetencer har projektgruppen anvendt en Dreyfuss og Dreyfuss kompetenceniveau skala 6. I perioden 15. december 2011 medio januar 2012 har projektgruppen analyseret og konkluderet på data og udarbejdet nærværende rapport. 6 Se bilag 5 for yderligere info om Dreyfuss og Dreyfuss skalaen. 17

18 4. Analyser, resultater og konklusioner 4.1. Undersøgelsens fokus Undersøgelsen skal afdække vindmølleindustriens tekniske kompetencebehov i den nære fremtid. Den underlæggende præmis er, at branchen er i et hårdt konkurrencepres, og at teknologisk dygtiggørelse er et blandt flere midler til vækst og øget beskæftigelse i branchen. Givet undersøgelsens scope må det derfor være rimeligt at overveje følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Er behovet for teknisk kompetenceudvikling relateret til: a. Virksomhedens placering i vindmølleindustriens værdikæde? b. Virksomhedens størrelse? 2. Hvilke metoder bruger virksomhederne til at udvikle sig teknologisk? a. Hvor udbredt er fx samarbejdet om udvikling af teknologiske kompetencer mellem branchens virksomheder og universiteter/ingeniørskoler? b. Og i fald, der er et samarbejde, hvad samarbejdes der så om og på hvilke måder? Hvis spørgsmål 1 og 2 er vigtige for at forstå virksomhedernes behov for udvikling af tekniske kompetencer, skal parterne i et fremtidigt samarbejde være meget præcise i deres definition af hvordan samarbejdet med den enkelte vindmølleindustri-virksomhed kan håndteres. En række danske analyser viser, at specielt danske nicheprægede SMV er ikke udnytter/kan udnytte universiteternes ekspertiser til at fremme deres konkurrencesituation 7. Men hvordan ser situationen specifikt ud indenfor vindmølleindustrien? 4.2. De deltagende virksomheder og deres forretningsområder Indledningsvist har projektgruppen ønsket at forstå de deltagende virksomheders tilstedeværelse i værdikæden, jf. tabel 1 næste side. Den anvendte værdikædeopdeling er ikke nødvendigvis udtømmende. 7 Se fx analyse fra IDA i Ingeniøren 2. september 2011, afsnittet: Innovation og iværksætter, side

19 Tabel 1 Virksomhederne og deres tilstedeværelse i vindmølleindustriens værdikæder Virksomhed Værdikæde-tilstedeværelse 1 ABB Grid & Grid Connection, Engineering & Consultancy 2 AH Industries Mechanical Components, Towers & other Heavy Steel, Transport & Installation 3 Bach Composite Industry Raw Materials (Component Moulding) A/S 4 Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S Mechanical Components Measurement (Control Systems), Environmental Impact Monitoring 5 C.C. Jensen A/S Mechanical Components 6 Damatech APS Engineering & Consultancy 7 Danfoss Power Stacks (Danfoss A/S) Control Systems & other Electrical Components, Grid & Grid Connection 8 Danish Wind Design APS Turbine Design, Engineering & Consultancy 9 Dencam A/S Raw materials, Blades & Blade Technology 10 Develco A/S Engineering & Consultancy 11 DONG Energy Project Development, Operation & Maintenance 12 Envision Energy Mechanical Components, Blades & Blade Technology, Control Systems & other Electrical Components, Nacelle Manufacturing & Assembly, Turbine Design, Engineering & Consultancy 13 Fritz Schur Energy Hydraulic Control Systems 14 GPV Group Mechanical Components, Electrical Components 15 Hydra-Grene A/S Mechanical Components 16 LAC engineering APS Engineering & Consultancy 17 Liftra Aps Transportation & Installation 18 Niebuhr Gears A/S Towers & other Heavy Steel 19 Nissens A/S Mechanical Components 20 Suzlon Wind Energy A/S Blades & Blade Technology, Control Systems & other Electrical Components, Nacelle Manufacturing & Assembly, Turbine Design, Planning & Park Design, Financials & insurance, Operation & Maintenance 21 Thomas A/S Engineering & Consultancy, Transportation & Installation 22 Vattenfall Project Development, Operation & Maintenance Som det fremgår af tabel 1 håndterer flere mindre virksomheder eller underafdelinger/specialenheder af større selskaber kun et eller få trin af værdikæden. Med andre ord har en del af virksomhederne nichepræg og er specialiserede indenfor et relativt afgrænset felt. For at få et bedre overblik over virksomhedernes fordeling på vindmølleindustriens værdikæde gengiver tabel 2 næste side virksomhedernes fordeling på vindmølleindustriens værdikæde. 19

20 Tabel 2 Antallet af virksomheder i det enkelte trin af værdikæden. Er der bias? Værdikæde Virksomheder Antal Raw Materials Bach Composite Industry, Dencam A/S 2 Mechanical Components AH Industries, C.C. Jensen, Envision Energy, GPV Group, Hydra 6 Grene, Nissens Towers & other Heavy Steel AH Industries, Niebuhr Gears 2 Blades & Blade Technology Dencam, Envision Energy, Suzlon Wind Energy 3 Control Systems & other Brüel & Kjær, Danfoss Power Stacks, Envision Energy, Suzlon 6 Electrical Components Wind Energy, Frits Schur Energy, Nissens Nacelle Manufacturing & Suzlon Wind Energy, Envision 2 Assembly *) Turbine Design Envision Energy, Suzlon Wind Energy, DWD 3 Project Development DONG, Vattenfall 2 Engineering & Consultancy ABB, Damatech, Danish Wind Design, Develco, Envision 7 Energy, LAC engineering, Thomas Planning & Park Design Suzlon Wind Energy 1 Financials & insurance Suzlon Wind Energy 1 Transportation & Installation AH Industries, Liftra, Thomas 3 Operation & Maintenance DONG Energy, Suzlon Wind Energy, Vattenfall 3 Grid & Grid Connection ABB, Danfoss Power Stacks 2 Market Intelligence 0 *) Vestas og Siemens Wind Power indgår ikke direkte i undersøgelsen, men er konsulteret i forbindelse med projektets gennemførelse. Jf. tabel 2 leverer 17 ud af 22 adspurgte virksomheder i undersøgelsen ydelser indenfor følgende 3 værdikæde-trin: Engineering & Consultancy, Control Systems & other Electrical Components, samt Mechanical Components hvilket viser, at der er en svag overvægt af specialiserede rådgivnings- og konsulenthuse i denne undersøgelse. Det kan medføre biased analyser og konklusioner. Men da specialistvirksomhederne udfører underleverandørfunktioner for andre virksomheder i branchen, som den enkelte virksomhed i givet fald selv skulle etablere, anser projektgruppen ikke forholdet som stærkt problematisk i forhold til at generere brede konklusioner om branchens behov for udvikling af tekniske kompetencer. Bias kan imidlertid bidrage til at parterne bestræber sig på at være meget præcise i deres forventningsafstemning af samarbejdet og matchning af kompetencer og resurser, også i delprojektets fase Flere veje til udvikling af tekniske kompetencer Projektgruppen har endvidere ønsket at afdække de metoder, virksomhederne selv bruger for at udvikle sine tekniske kompetencer. Formålet er todelt. Dels vil denne viden hjælpe projektgruppen til at planlægge forløb, kurser, efteruddannelse for virksomhederne i fase 2. Dels vil en afdækning vise, hvor modne virksomhederne er i deres samarbejde med universiteter for at kunne vurdere, om der kan være nogle praktiske barrierer for et samarbejde med universiteter/ingeniørskoler mv. 20

21 Undersøgelsens 22 virksomheder blev derfor spurgt om hvilke metoder, de foretrækker at bruge til at udvikle sine tekniske kompetencer med. Metoderne er efterfølgende grupperes i følgende 7 kategorier: 1. Kompetenceudvikling gennem samarbejde med underleverandører 2. Kompetenceudvikling gennem intern uddannelse og træning 3. Kompetenceudvikling gennem dedikerede kundeprojekter 4. Kompetenceudvikling gennem opkøb af virksomheder/rekruttering af nye medarbejdere 5. Kompetenceudvikling gennem køb af konsulentydelser 6. Kompetenceudvikling gennem samarbejde med universiteter/ingeniørskoler 7. Kompetenceudvikling gennem kombineret brug af metoderne 1-6 Tabel 3 Kompetencemetoder; antal hits og spredning på antal virksomheder Metode Antal hits Antal virksomheder 1. Kompetenceudvikling gennem samarbejde med underleverandører Kompetenceudvikling gennem intern uddannelse og træning Kompetenceudvikling gennem dedikerede kundeprojekter Kompetenceudvikling gennem opkøb af virksomheder/rekruttering af nye medarbejdere Kompetenceudvikling gennem køb af konsulentydelser Kompetenceudvikling gennem samarbejde med universiteter/ingeniørskoler Kompetenceudvikling gennem kombineret brug af metoderne Tabel 3 viser, at kategori 7 kombinationer af metoder scorer højst, men renses svarene for denne kategori, er Intern træning og uddannelse og Samarbejde med universiteter/ ingeniørskoler de mest benyttede metoder til teknisk kompetenceudvikling. Herefter følger Samarbejde med underleverandører. Bemærk, at kategorien Konsulenter også rummer GTS er (Godkendte Teknologiske Servicecentre) såsom Delta og Teknologisk Institut. Tabel 3 viser, at 16 virksomheder samarbejder med universiteter/ingeniørskoler, hvilket er opmuntrende læsning, der bryder med de senere års analyser og dystre konklusioner om manglende samarbejde mellem industrivirksomheder og universiteter i Danmark. Men hvordan fordeler de 16 virksomheder sig på størrelse? Og Hvilke typer af aktiviteter samarbejder SMV er og store virksomheder med universiteter/ingeniørskoler om? 21

22 4.4. Virksomhedernes størrelse og samarbejde med universiteter/ingeniørskoler Virksomheders størrelse har i dansk sammenhæng traditionelt betydning for evnen og viljen til at samarbejde med universiteter og ingeniørskoler. Som omtalt tidligere er der gennemført flere danske analyser af SMV ers (små og mellemstore virksomheders) brug af specialistkompetencer fra universiteter og lignende. IDA s undersøgelse fra september 2011 konkluderer, at større danske virksomheder med egne forskningsafdelinger og akademiske ansatte har en meget lav barriere for at bruge universiteternes kompetencer 8, og rent faktisk benytter universiteterne meget bredt til at få optimeret en række funktioner, lige fra idégenerering om nye produkter og processer til et langvarigt strategisk forskningssamarbejde. Konklusionen i undersøgelsen er tilsvarende, at små virksomheder i langt mindre grad udnytter mulighederne for at få produktivitetsgevinster og øget udvikling gennem henholdsvis rekruttering af akademikere og samarbejde med universiteter/ingeniørskoler. Men - ser billedet tilsvarende ud, når vi kigger på samarbejdet mellem universiteter/ingeniørskoler og virksomheder i vindmølleindustrien? Tabel 4 kortlægger virksomhedernes størrelse baseret på EU-definitioner i relation til virksomhedernes evt. samarbejde med universiteter/ingeniørskoler. Tabel 4 Virksomheder fordelt på størrelse og samarbejde med universiteter/ingeniørskoler SMV er Store virksomheder Samarbejde med universiteter/ ingeniørskoler ja nej AH Industries, C.C. Jensen, Danish Wind Design, Dencam, Develco, Envision Energy, Fritz Schur Energy, LAC engineering, Liftra, Thomas A/S. Bach Composite Industry, Damatech, GPV Group, Hydra Grene, Niebuhr Gears, Nissens. ABB, Brüel & Kjær A/S, Danfoss Power Stacks (Danfoss A/S), DONG, Suzlon Wind Energy A/S, Vattenfall. 0 Jf. tabel 4 samarbejder 16 ud af 22 virksomheder med et universitet/en ingeniørskole. 6 af disse 22 virksomheder er kategoriseret som værende store virksomheder, som alle har igangværende samarbejder med flere universiteter. Modsvarende er 16 af de 22 virksomheder kategoriseret som SMV er. 10 SMV er samarbejder direkte med et eller flere universiteter. Tabel 5 nedenfor giver et overblik over nogle af de aktiviteter, virksomhederne samarbejde med universiteter/ingeniørskoler om. 8 Kilde: Ingeniøren d. 2. september 2011, afsnittet: Innovation og iværksætter, side 1. IDA

23 Tabel 5 Virksomhedernes former for samarbejde med universiteter/ingeniørskoler Antal SMV Store virksomheder Samarbejdets art Fælles R&D projekter med danske og udenlandske universiteter indenfor fx: 6 6 Komponent-/produktudvikling Design af produktionsprocesser Produktionsteknologi udvikling Materialeudvikling Kontrol og styring Grid, distributionssystemer, styresystemer Pålidelighed Dynamikberegninger, belastninger, modelleringer 2 3 Sikkerhed/kryptering 1 Grundforskning, publicering af resultater, konferencebidrag mv. 3 Idégenererings- og innovationsprocesser 1 6 Udvikling af konkrete produktplatforme 1 1 Studenterprojekter med ingeniørstuderende/erhvervs Ph.d. projekter 3 6 Tabel 5 viser, at virksomhederne i undersøgelsen både samarbejder med danske og udenlandske universiteter/ingeniørskoler omkring applikationsorienteret forskning (fx udvikling af konkrete produkter, komponenter og teknologier, systemløsninger) og grundforskning (publikationer og konferencebidrag). Data viser også, at undersøgelsens store virksomheder har en bedre evne og kapacitet til at drive strategiske fokuserede samarbejder med universiteterne end SMV erne generelt set har. Derfor vælger de store virksomheder universitetspartnere efter partnerens forskningsmæssige styrke fremfor geografi. Store virksomheder shopper således blandt universiteter i verden. SMV erne samarbejder i højere grad med højst 1-2 danske universiteter ad gangen. Data viser imidlertid også, at nogle SMV er rent faktisk fokuserer meget stærkt på et samarbejde med universiteter/ingeniørskoler på samme områder som de store virksomheder, fx omkring materialeudvikling, produktionsteknologier og -processer, komponentudvikling og div. modelleringer, kryptering og andre specialteknologier i nicher. Det er positivt. Jf. rapportens kapitel 1, er det helt afgørende, at samarbejdsdimensionen mellem SMV er og universiteter styrkes yderligere, både for branchen selv - men også for de danske universiteters rolle i udviklingen af dansk industri. Det er derfor opmuntrende, at samarbejdet kan videreudvikles fra et allerede veletableret niveau. Mht. antallet af virksomheder, der inddrager studenterprojekter i deres produktudvikling, viser dagligdagen på universiteter/ingeniørskoler, at det er den mest udbredte og mindst komplicerede samarbejdsform mellem virksomheder og universiteter/ingeniørskoler. Det er imidlertid muligt, at de teknologiområder, der er fokuseret på i undersøgelsen, i mindre grad inviterer til studenterinvolvering. Omvendt er netop erhvervs Ph.d. ordningen velegnet til teknologiudvikling. Tallet virker dermed for lavt og ikke helt troværdigt. En mere fokuseret analyse på afdækning af samarbejdsmetoderne vil formentlig få denne samarbejdsform til at stige markant. 23

24 Undersøgelsens data viser også, at de SMV er i branchen, der leverer Engineering & Consultancy foretrækker et nært samarbejde med universiteter og ingeniørskoler. Af flere interviews med disse virksomheder fremgår det, at medarbejderne er tiltrukket af de frie rammer i rådgivningsbranchen, og at de ofte er rekrutteret fra større virksomheders udviklings- & forskningsafdelinger, hvor de måske har oplevet en lidt strammere styring og system, med lidt større afstand mellem den gode idé og den faktiske omsætning og drift af den gode idé, end de måske bryder sig om. Muligheden for at levere bedre ydelser til kunderne gennem rekruttering af specialister og et måske mere rummeligt arbejdsmiljø kan måske give en forklaring på hvorfor Engineering & Consultancy virksomhederne har særligt fokus på universitetssamarbejdet og på udviklingen af teknologiske kompetencer. Konklusionsboks 1 Danske vindmølleindustrivirksomheder benytter især Intern træning og uddannelse og Samarbejde med universiteter/ ingeniørskoler til at styrke sine teknologiske kompetencer. Det betyder, at danske vindmølleindustrivirksomheder i udpræget grad samarbejder med universiteter og ingeniørskoler. Det er en positiv konklusion. Store danske industrivirksomheder samarbejder rutinemæssigt og meget fokuseret sammen med universiteter, bl.a. fordi de selv har forskningsafdelinger, har de nødvendige personlige kontakter og dedikerer resurser til arbejdet. De vælger universiteter baseret på specialer fremfor på geografi - og indgår helt naturligt aftaler med de mest relevante udenlandske og danske universiteter/ingeniørskoler mv. Data viser også, at de små og mellemstore virksomheder på langs af værdikæden i vindmølleindustrien gennemfører strategiske samarbejder med universiteter/ingeniørskoler. I samarbejdet fokuserer de specielt på forbedringer af teknologier, udvikling af materialer og forbedringer i produktionsmetoder. Men de efterspørger ikke på samme måde som de store virksomheder nye idéer i de tidlige faser af innovationsprocessen. Branchen Engineering & Consultancy virksomheder synes i særlig grad at benytte universiteter/ingeniørskoler til generel metodeudvikling og fx udvikling af konkrete beregningsmetoder eksempelvis indenfor materialers reaktion på last. Konklusionen må dog ikke overfortolkes. Tabel 1 viser, at der er mappet 7 virksomheder i denne kategori, heraf er to ejet af større udenlandske selskaber. Givet antal, ejerskabsstruktur og de forskellig forretningsområder, de rådgiver på, må konklusion være tendentiel indtil evt. flere undersøgelser vil kunne styrke eller forkaste tendensen. 24

25 4.5. Branchens fremtidige behov for overordnede tekniske kompetencer Analysegruppen har mappet virksomhedernes behov for teknisk kompetenceudvikling. Mapping er sket via en Excel-baseret matrice på data fra hvert sørgeskema. Matricen har på sin X-dimension en oversigt over virksomhederne og på sin Y-dimension en oversigt grupperinger af forskellige tekniske kompetencefelter. Hver virksomhed har derefter oplyst sine behov for teknisk kompetenceudvikling på følgende vis: Nuværende kompetenceniveau på en 1-5 Dreyfuss & Dreyfuss skala Ønskede fremtidige kompetenceniveau indenfor en 3 årig horisont på en 1-5 Dreyfuss & Dreyfuss skala Virksomhedens anvendte kompetenceudviklingsmetode(r) Det giver en matrice med et grid af små 3-felts-tabeller, jf. eksemplet herunder. Matricen udgør grundlaget for en GAB analyse på kompetencebehov nu og højest 3 år frem i tiden, samt for en registrering af de anvendte kompetenceudviklingsmetoder. Tabel 6 Eksempel på Excel matrice over kompetence-mapping 1.1. & 1.2. Kompetencer Virksomhed 1 Virksomhed 2 Virksomhed n i dag om 3 metode i dag om 3 me- i dag om 3 me- Design, bl.a.: år år tode år tode - Blade design Elektrisk (fx kredsløbs)design - Mekanisk design mv. I de følgende afsnit gennemgås og analyseres hyppighed og gennemsnit af nuværende og fremtidige ønskede kompetencer. Det sker for de tekniske kompetencers vedkommende i tabellerne , og for de ikke tekniske kompetencers vedkommende i tabellerne I hver tabel opgøres samtidig antallet af de virksomheder, der har angivet kompetencerne som værende vigtige. 25