Lokal udviklingsplan for. Sabro dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Sabro dagtilbud 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Viborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde 1 :Personaletrivsel; herunder refleksions- og evalueringskulturarbejde Tilsyns punkt Økonomi: Indsats område 2 Sundhedsfremme i lokalområdet; herunder med et særligt fokus på overvægtsproblematik. Udviklingspunkt Kommunikationsstrategi i samarbejde med skolen; herunder gensidig forventningsafstemning med forældre. Udviklingspunkt Kommunikationsstrategi for Sabro BørneUnivers... 8 Bilag 1 Bevægelsespolitikken: Bilag 2 Kostpolitikken : Bilag 3 God Stil Bilag 4 Familiestuen

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Viborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Viborgvej på følgende punkter: Strategiske udviklingspunkter fra OUP: 95% målsætning Forældreinddragelse Overvægt og fravær Kommunikation og vidensdeling 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Akkumuleret overskud på 13,1 %. Tilsynspunkt i dagtilbuddet Personaletrivsel; herunder refleksions- og evaluerings-kulturarbejde. Udviklingspunkt i Sabro Børneunivers Sundhedsfremme i lokalområdet; herunder med et særligt fokus på overvægtsproblematik og robusthed. Udviklingspunkt i Sabro Børneunivers Kommunikationsstrategi; herunder gensidig forventningsafstemning med forældre. Udviklingspunkt i Sabro Børneunivers Vores udviklingspunkter er understøttende til områdeudviklingsplanen for Område Viborgvej for perioden fra 2015 og frem. For at kunne sætte ind med den tidlige indsats, er det vigtigt at vi har nogle fagligt dygtige medarbejdere der reflekterer over deres daglige praksis og sørger for at evaluere på arbejdet med børnene. 4

5 Vores familiestue er et pædagogisk tiltag, hvor vi tager fat i familierne mens de er på grænsen mellem det grønne og gule område i forebyggelsesstrategien. Familiestuens teoretiske fundament er Marlborough-metoden. Kort om familiestuen i Sabro Dagtilbud: Familiestuen er målrettet børn i alderen 2-6 år, der ikke trives i institutionen/hjemmet. Det kan f.eks. være børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber, børn der udviser aggressiv adfærd eller børn der har svært ved, at koncentrere sig eller børn der ikke er skoleparate. Men det kan også være de stille og indadvendte børn. Generelt henvender familiestuen sig til børn der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. Ideen med familiestuen er et forsøg på, at skabe en bedre trivsel i hverdagen for det enkelte barn. Dette i et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene og kontaktpædagogen. Målet med arbejdet er, at barnet lærer nye færdigheder og handlemuligheder, og at barnet gøres bevidst om egne handlinger og forandringer. Familiestuen har særlig fokus på, at forældrene tager medansvar for deres barns udvikling og forandring. Se Bilag 3 Børn der trives har større mulighed for senere at gennemføre ungdomsuddannelse. Ved at have fokus på børnenes sundhed og trivsel, både den mentale og den fysiske giver vi dem større muligheder for at nå målet. Skole, klub, idræts foreninger og dagtilbud, samarbejder om en fælles sundhedsprofil. Vi sætter fokus på at få skabt gode kostvaner, mere fysisk aktivitet, gode sovevaner, social trivsel. Forældre og fagprofessionelle har et fælles ansvar for dialog med henblik på at afklare gensidige forventninger. Vi arbejder ud fra metoden god stil : God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, dagtilbuddets bestyrelse, SFO s forældreråd, skolens og dagtilbuddets personale. Efterfølgende er God stil spredt ud til elever og øvrige aktører i Sabro BørneUnivers. God stil har to retninger. Dels en værdiorienteret retning og dels en handlingsorienteret retning. Dvs. at God stil både fungerer som en målsætning og samtidig udgør konkrete handlingsanvisninger i forhold til at opnå mål omkring trivsel og samarbejde i Sabro BørneUnivers. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde 1 :Personaletrivsel; herunder refleksions- og evaluerings-kulturarbejde. Vi benytter kompetencehjulet, til vores status udviklings samtaler. 5

6 Om Kompetencehjulet: Kompetencehjulet er et it-baseret redskab til systematik i arbejdet med observationer af barnets udvikling. Kompetencehjulet gør det let for fagpersoner i vuggestuer/dagpleje og børnehaver at se alle børn ud fra en ressource- og helhedsorienteret tilgang. Barnets individuelle profil synliggør ressourcer og fokusområder og indeholder forslag til aktiviteter i barnets nærmeste udviklingszone. Barnets profil følger med ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og videre til skole/sfo Til at fremme refleksionskultur i daglig praksis benytter vi Relationel Koordinering Relationel koordinering: er koordinering af arbejdet omkring kerneopgaven gennem relationer præget af fælles accepterede mål, fælles delt viden og gensidig respekt. Kommunikationen er kendetegnet ved at være hyppig, rettidig, præcis og problemløsende. Formål: opmærksomhed på de børn, der ændrer adfærd/trivsel altså fra grøn til gul i forebyggelsesstrategien Hvert halve år evaluerer hver afdeling mindst et projekt efter SMTTE-modellen. I Sabro dagtilbud har vi igangsat en proces med at definere kerneopgaven. Vi har lagt et procesdesign, som inviterer til medindflydelse. Formålet er at fremme det psykiske arbejdsmiljø ved at skabe klarhed på kerneopgaven, arbejdsopgaver og forventninger. Det giver et fælles grundlag for at arbejde professionelt og reflekterende, og det øger trivsel at arbejde ud fra et afstemt forventningsniveau. E: Den ønskede effekt : Vi bliver mere professionelle og arbejder ud fra samme reference ramme i 0-18 års perspektivet, hvilket gavner børnene og giver et bedre samarbejde med forældrene, og følger de udsatte familier tæt. På kort sigt giver kompetencehjulet vore medarbejdere ny viden. Med de hyppige korte møder får vi øget refleksionen hos medarbejderne. På lang sigt får vi et personale der alle arbejder ud fra samme børnesyn, og reference ramme. Refleksion bliver en del af hverdagen. 6

7 Det, at vi arbejder professionelt og reflekterende gør, at personalets selvværd øges og dermed deres trivsel. Y: De planlagte ydelser Kompetencehjulet i dagtilbud og skole. Familiestuen og klassen med minimum en dag om ugen for udvalgte forældre og deres børn. Fair proces/relationel koordinering ved stue møder. Hvert halve år evaluerer hver afdeling mindst et projekt efter smtte modellen. Definition af kerneopgaven som en bottom-up proces. O: Organisering af indsatsen Kompetencehjulet er for alle børn, udarbejdet af alle personaler og forældre i dagtilbuddet (der afholdes statusmøder ved 2,6 år, og i nov. inden skolestart)kompetencehjulet følger barnet fra start i dagtilbud til barnet går ud af skolen. R: Konsekvenser for ressourcer: Fair Proces: tidsforbrug 15 minutter gange 16 grupper pr. uge.stue/gruppe møder bruges til arbejdet med såvel aftaler som kompetencehjul. Derudover afsættes der to hele dage pr år pr medarbejder til at arbejde med kompetencehjulet. 3.2 Tilsyns punkt Økonomi: For dagtilbuddet var der et akkumuleret overskud på 13,1 procent. Overskuddet er formindsket med mere end 50%. 3.3 Indsats område 2 Sundhedsfremme i lokalområdet; herunder med et særligt fokus på overvægtsproblematik. Udviklingspunkt Vi har en udfordring med overvægtige børn. Problemet ses allerede inden overgangen til skole E: Den ønskede effekt: at få minimeret overvægtsproblemet med 2% pr. år. At skabe bevægelsesglæde Y: De planlagte ydelser: mere bevægelse i dagligdagen(se bilag) - selvhjulpethed, planlagte aktiviteter. Samarbejde med forældre om selvhjulpenhed. 7

8 Samarbejde og dialog med forældrene om kost og sundhed. Samarbejde med sundhedsplejersken om at forebygge overvægt O: Organisering af indsatsen: skærpet indsats af bevægelsespolitik-, kostpolitik m.v. (se bilag 1 og 2) Alle børnene kommer i sundhedshuset for at blive vejet 2 gange i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Plakater med fokus på at børn kan mange ting selv. Forældremøder hvor selvhjulpenhed, robusthed, sundhed og motorik tages op. R: Konsekvenser for ressourcer: Vi har Dgi huset ind over til insdpiration - alle i 0-3 års området har taget uddannelse (pris kr. samt 20 timer pr. medarbejder) Vi har uddannet en bevægelsesvejleder (pris kr. samt 20 dage ud over det SVU betalte 3 måneder), købt ladcykler (pris kr), Vi har fokus på legepladser med henblik på mere bevægelse ( vi har fået ny legeplads i vuggestuen, samt klatrestativ i bhv.) 3.4 Kommunikationsstrategi i samarbejde med skolen; herunder gensidig forventningsafstemning med forældre. Udviklingspunkt E: Den ønskede effekt: At forældrene oplever reel medindflydelse og føler sig godt orienteret Y: De planlagte ydelser: Alle forældre får adgang til Børneintra, og vejledes i dets muligheder. god Stil, trivselsgrupper (skolens) O: Organisering af indsatsen: Børneintra: Vi bruger elektronisk fremmøderegistrering, ferie registrering og lægger daglige informationer, nyhedsbreve m.m. på intra Øget samarbejde, forventningsafstemning af ansvarsområder mellem forældre og medarbejdere. R: Konsekvenser for ressourcer. Der bruges tid på at vænne sig til at alt skal på Børneintra. Samarbejde og forventningsafstemning tager tid, som kommer barnet til gode senere. 3.5 Kommunikationsstrategi for Sabro BørneUnivers Den ønskede ydelse : 8

9 Er at fremme det gode børneliv og ungdomsliv, hvor alle børn er glade og trives. Vi vil se børn med smil på læben og glimt i øjet. Planlagte ydelser: At Sabro børneunivers: Går forrest med den gode og fordomsfrie kommunikation, lægger op til dialog At vi tager udgangspunkt i god Stil At forældrene som en del af indsatsen kan forvente at blive kontaktet hvis der er sket noget for eller med deres barn eller den unge i løbet af dagen. F.eks : bliver drillet, driller selv, har det svært ved noget, eller har ændret adfærd. At vi tydeligt får formidlet følgende forventninger til forældrene: At de har ansvaret for at deres barn møder op, veludhvilet - så det kan deltage i dagens aktiviteter og læring At forældrene bakker op om forældremøder/samtaler og deltager aktivt At forældre indgår i overleveringsmøder så vigtig viden om barnet og den unge ikke går tabt. At forældrene går i dialog hvis noget undrer dem eller de føler sig usikre på noget( god Stil ). Organisering af indsatsen: Denne Strategi lægges ud på hjemmeside, alle forældre informeres, den er vedtaget i Børne universet og bliver taget op til overvejelse hvert år i december. 9

10 Bilag 1 Bevægelsespolitikken: Den ønskede effekt : Formålet med en synlig Bevægelsespolitik er at fremme børnenes trivsel, herunder deres sundhed og udviklingsmuligheder. At sikre glade, nysgerrige og aktive børn, der har energi til at være oplagte og tolerante hele dagen Planlagte ydelser: I Sabro BørneUnivers vil vi lære børnene: at blive selvkritiske i forhold til, hvad er sund livsstil er således, at de kan udøve en bevidste handlen og opmærksomhed på, hvad der er sundt og hvad der er usundt. at kunne se sammenhængen mellem at være fysisk aktiv og læring fysiske aktiviteter og inspirere andre at tilegner sig gode og bevidste motionsvaner at vælger at cykle, løbe eller går til børnehave, skole og/eller klub. at de bliver bevidste om og lytter til deres krops behov for bevægelse og/eller afslapning Bevægelse bliver implementeret i den daglige læring Der gennemføres pædagogfaglige aktiviteter, der tager udgangspunkt i bevægelse Motorisk screening er obligatorisk i 0. klasse Samarbejde og koordinering af fælles indsatser mellem Sundhedsplejen, Tandplejen, FU, FO, dagtilbud, Sabro IF, foreningsliv og Skole sker gennem fælles årshjul med links til inspiration Børnene er medaktører i aktiviteter og læringsforløb Faghæfte 21 Organisering af indsatsen : Vi vil gennem oplysning, temadage og overlevering i Sabro BørneUnivers, have fokus på de gode diskussioner og gode eksempler på en fysisk aktiv hverdag. Ressourcepersoner (personale og forældre) fortæller om vigtigheden af en fysisk aktiv hverdag Vi vil fremme et tydeligt samarbejde med Sabro IF og foreningslivet generelt. Bevægelse og arbejdet med motorisk træning bliver et af fokuspunkterne i dagtilbud, skole og sfo. Skolen sende en folder og andet materiale ud omkring en fysisk aktiv hverdag til hjemmene fra interessenter omkring det lokale fritids- og foreningsliv 10

11 Der laves en Sundhedspolitik-kuffert med materiale, ideer mv. der administreres elektronisk i samarbejde med Sundhedsplejen Der oprettes en idébank for forældre for videndeling om gode fysiske aktiviteter, mv. 11

12 Bilag 2 Kostpolitikken : Den ønskede effekt : Formålet med en synlig kostpolitik er at fremme børnenes trivsel, herunder deres sundhed og udviklingsmuligheder. At sikre glade, nysgerrige og mætte børn, der har energi til at være oplagte og tolerante hele dagen. Planlagte ydelser: I Sabro BørneneUnivers vil vi gerne lære børnene: at blive mere kritiske i forhold til hvad man spise at blive beviste og opmærksomme på hvad der er sundt og hvad der er usund at kunne se sammenhængen mellem det vi spiser og det vi yder at lærer børnene at lave og spise sundt og spændene mad at tilegne sig gode og beviste madvaner at kunne skelne mellem at være sulten og så trøstespise at lære hvor vigtigt det er og hvad det vil sige at købe gode og sunde råvare at den gode madpakke kan være spændende og giver god energi at børnene er opmærksomme på og lytter efter deres krops behov for sunde mellem måltider, udover morgenmad, frokost og aftensmad. Organisering af indsatsen: Vi vil gennem oplysning, temadage og overlevering i Sabro BørneneUnivers, have fokus på de gode diskussioner og gode eksempler på sund kost bliver kommunikeret ud. Ressource personer (gerne forældre) fortæller om vigtigheden af sund kost. De sunde kostvaner bliver et af fokuspunkterne i Førskoleprojektets målsætning, da børnene her går fra kostordning til madpakker hjemmefra. Der sendes folder og andet materiale ud omkring den sunde madpakke. Der laves en Sund kost kuffert med materiale, ideer mv.. Der oprettes en idebank for forældre til videns deling om sund kost (sunde alternativer til traditionel fødselsdag mv.) 12

13 13

14 Bilag 3 God Stil God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, dagtilbudets bestyrelse SFOs forældreråd, skolens og dagtilbudets personale. Efterfølgende er God stil spredt ud til elever og øvrige aktører på Sabro BørneUnivers. God stil har to retninger. Dels en værdiorienteret retning og dels en handlingsorienteret retning. Dvs. at God stil både fungerer som en målsætning og samtidig udgør konkrete handlingsanvisninger i forhold til at opnå mål omkring trivsel og samarbejde i Sabro BørneUnivers. God stil er: At gå i dialog (at tale sammen med respekt for hinandens synspunkter og personlige grænser) At være tydelig (at melde ud eller kommunikere om oplevelser, tanker og meninger) At tænke i kontekster (at være opmærksom på, at en konkret situation er afhængig af omgivelserne, hvilket betyder, at en hver situation må forstås og behandles som enkeltstående og unik) At tænke i relationer (at være opmærksom på, at vi agerer, handler og udvikler os i samspil med hinanden) At tage afsæt i positive forventninger 14

15 (at tro på at eventuelle tiltag vil skabe positive forandringer) At tro på at alle har gode intentioner (at have tillid og tro på, at vi som udgangspunkt vil hinanden det bedste) At respektere hinandens roller og perspektiver (at acceptere, at en sag kan have forskellige udlægninger alt efter roller og perspektiv) 15

16 Bilag 4 Familiestuen Familiestuen er et initiativ i Sabro Dagtilbud. Tilbuddet er for børn med adfærd, kontakt og trivselsproblemer. Det er ikke kun for børn der er udad reagerende, men også for de stille og indadvendte. Dvs. børn der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. Forudsætningen for at deltage er, at børnene har en af deres forældre med, når de går i familiestuen. Længden af et forløb er individuel, men ofte et forløb på 12 uger. Hvem kan benytte Familiestuen: Forældre der vil gøre en ekstra indsats sammen med deres børn. Familier, hvis børn ikke trives i daginstitutionen. Familier der har behov for at arbejde med barnets adfærd hjemme. Børn, der ikke er skoleparate Familier hvor børnene har fået magten Sådan arbejdes der i Familiestuen: I Familiestuen er arbejdet med familierne inspireret af en lignende familiestue i Helsingør. Denne tager sit udgangspunkt i en metode fra en familieinstitution i London, Marlborough, hvor man har samarbejdet med børn og familier ud fra denne metode de sidste 20 år. Arbejdet i Familiestuen bygger på, at forældrene kommer og er sammen med deres børn i en hverdag, hvor der er skabt en kontekst så lig en institution som muligt. I Familiestuen har pædagogerne ansvaret for det daglige program, mens forældrene har autoriteten i forhold til børnene. Familiestuen har åbent 1 dag ugentligt pt. Familiestuen er målrettet børn i alderen 2-6 år, der ikke trives i institutionen/hjemmet. Det kan f.eks. være børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber, børn der udviser aggressiv adfærd eller børn der har svært ved, at koncentrere sig eller børn der ikke er skoleparate. Men det kan også være de stille og indadvendte børn. Generelt henvender familiestuen sig til børn der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. Ideen med familiestuen er et forsøg på, at skabe en bedre trivsel i hverdagen for det enkelte barn. Dette i et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene og kontaktpædagogen. Målet med arbejdet er, at barnet lærer nye færdigheder og handlemuligheder, og at barnet gøres bevidst om egne handlinger og forandringer. Familiestuen har særlig fokus på, at forældrene tager medansvar for deres barns udvikling og forandring. Metoden der arbejdes med går ud på, at følge barnets udvikling og skabe forandring ved hjælp af klare realistiske mål formuleret til det enkelte barn. Målene bliver udarbejdet i samarbejde med forældrene, kontaktpædagogen og Familiestuen. Vores rolle som pædagoger i Familiestuen er, at tydeliggøre de mønstre i familierne, som de har opbygget. Dette ved at nævne, hvad vi ser og derved lægge op til en refleksion hos forældrene. Dette er med til at sætte en proces i gang, der skaber forandring for deres barn og dem selv. Vores rolle er, at være løsningsorienterede, og derfor har vi i vores arbejde fokus på at lægge vægt på det der virker, og benævne det anerkendende. Samtidig er det vores opgave at se 16

17 barnets nærmeste udviklings zone, for der igennem at hjælpe barnet med støtte fra den voksne til at udvikle sig. I vores arbejde lægges der også vægt på, at forældrene bruger og støtter hinanden, gennem deres erfaringer. Dette ved at forældrene giver gode råd til hinanden. 17