Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP en

Transkript

1 Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP en Ingen kan alt. Alle kan noget! Spørgsmålet er, hvad vil vi sammen? Der starter forandringen! Carl Scharnberg 1

2 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Vores lokale indsatsområder 4 2. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Bygningsprojektet om nybygning af afdelingerne Byleddet og Søstjernen Forældresamarbejde og kommunikation med fokus på gensidige forventninger og sikre bedre overgangssamtaler Skabe passende udfordringer for alle børn med fokus på tidligere indsats Gl. Brabrand Dagtilbuds DNA 10 Relationsdiagram 11 Gl. Brabrand Dagtilbuds bestyrelse 2014/

3 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i LUP en giver et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklingspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med, at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de århusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt hermed har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (ligesom resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: Relationel koordinering Forebyggelsesstrategi - tidlig indsats 1.3. Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklingspunkter for 2014: Bygningssagen - indstilling til Byråd om nybygning af afdelingerne Byleddet og Søstjernen. Forældresamarbejde og kommunikation med fokus på gensidige forventninger og sikre bedre overgangssamtaler. Skabe passende udfordringer for alle børn med fokus på tidligere indsats. Vi betragter Gl. Brabrand Dagtilbuds arbejde med de tre udviklingspunkter som liggende i forlængelse af områdechefens for Område Silkeborgvejs strategipapir for , der har fokus på relationel koordinering og forebyggelsesstrategi. 4

5 2. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 2.1. Bygningsprojektet om nybygning af afdelingerne Byleddet og Søstjernen Den ønskede effekt Med nybygning af DII Byleddet og DII Søstjernen til ét hus vil vi sikre: Mål Moderne og fleksible rammer samt tidssvarende læringsmiljøer, der skal gavne børnene i de to afdelinger inden for en række pædagogiske områder, dog med størst fokus på tidlig indsats, herunder sansemotorik. At de to afdelinger får et fællesskab om kreativitet og læring. Indikator At der skabes mulighed for at stimulere børnene motorisk indendørs. At sansemotorik også indtænkes i udendørsarealer. Evaluering Vi vil evaluere, om børnene i højere grad bliver stimuleret sansemotorisk og i det hele taget bruger deres krop aktivt i dagligdagen. Fokus på sansemotorik forventer vi at kunne aflæse i resultatet af sprogvurderingerne, idet et motorisk velstimuleret alt andet end lige hurtigere bliver fortrolig med verbalt sprog. Når de nye bygninger er blevet taget i brug, forventer vi at kunne aflæse øget tilfredshed med de fysiske rammer i kvalitetsrapporten. De planlagte ydelser Under selve projektfasen og byggeprocessen planlægger vi følgende ydelser: Dagtilbudslederen informerer løbende forældre om udviklingen af projektet og evt. ændringer i hverdagen. Umiddelbart tegner det ikke til, at der bliver behov for genhusning. I modsat fald vil byggeriets styregruppe (se nedenfor) gøre sit yderste for, gener i den forbindelse bliver mindst mulige og informere om det så tidligt som muligt. Organisering af indsatsen Til at lede og overvåge byggeprocessen er der nedsat en styregruppe bestående af områdechefen for område Silkeborgvej, Marie B. Jung; en projektleder, Dorte Alber; de pædagogiske ledere fra de to berørte afdelinger og dagtilbudslederen. Byggeprocessen er opdelt i tre faser: 5

6 o o o 1. Projektudviklingen, herunder tekniske og pædagogiske programmer. Afsluttes i december Fra januar 2015 og frem til sommerferien I anden fase udarbejdes forslag til projektet og der indhentes godkendelser. 3. Bygningen opføres og klargøres til at blive taget i brug. Konsekvenser for ressourcer Aarhus Byråd har bevilliget 19,6 mio. kr. til nybygning af DII Byleddet og DII Søstjernen Forældresamarbejde og kommunikation med fokus på gensidige forventninger og sikre bedre overgangssamtaler Vores målsætning er, at forældre og dagtilbud gennem relationelle fællesskaber og afstemte forventninger indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde, hvori hver part tager ansvar for barnets trivsel, læring og udvikling. Den ønskede effekt Mål Målet er, at forældresamarbejdet og bedre kommunikation skal gavne børnene i form at et bedre samarbejde om deres udvikling, trivsel og læring. Forældrene skal opleve, at de bliver bedre informeret om deres barns udvikling og daglige trivsel i dagtilbuddet. Indikator At forældrene oplever, at dagtilbuddets forventninger til forældresamarbejde og - Evaluering engagement er tydeligt. Vi vil evaluere, om tilfredsheden med kommunikationen øges og, om dagtilbuddets information og forventninger til forældrene bliver tydeligere og bedre. Vi forventer, at kunne aflæse øget tilfredshed med kommunikation og forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre i tilfredshedsundersøgelsen og i kvalitetsrapporten. Helt konkret kan effekten også aflæses i, om forældre tilkendegiver at forældresamtalerne opleves kvalitativt bedre. Planlagte ydelser Der iværksættes en handleplan i samarbejde med forældrene i forhold til et konkret barns trivsel, hvis det pædagogiske personale skønner det nødvendigt. 6

7 Til at iværksætte en tidlig indsats over for børn med særlige behov kan der tilføres midler fra et budget, der i dagtilbuddet er afsat til formålet. Vi vil holde Forældre-/BørneIntra opdateret med relevant information. Vi vil regelmæssigt udsende et nyhedsbrev for hele Gl. Brabrand Dagtilbud. Forældre-/overgangssamtaler skal opleves kvalitativt bedre. Ved startsamtaler præsenteres afdelingens traditioner og fokusområder. Forældreressourcer og initiativer (fx forældrekaffe, loppemarkeder, ønskebrønd, forældrearbejdsdage, ekskursioner til forældres arbejdspladser) skal bringes yderligere i spil. Organisering af indsatsen Inddragelse af øgede forældrestyrede arrangementer, og forældreinitiativer og - ressourcer bliver drøftet i de enkeltes afdelingers forældreråd. Vi formulerer vores forventninger til forældreengagement. Hvornår og hvordan bedre forældresamtaler skal finde sted planlægges i de enkelte afdelinger i starten af 2015 i en proces, hvor forældreråd og bestyrelse aktivt inddrages, herunder på fælles forældrerådsmøde i januar Konsekvenser for ressourcer Status og udviklingssamtalerne, og evt. ekstra tiltag ang. børns aldersudviklingsstatus og trivsel, skal afvikles inden for den nuværende normering. Ang. forældresiden forventer vi fra dagtilbuddet, at forældre deltager i arrangementer i dagtilbuddet, da det har stor betydning for børnene. Vi forudser, at forældre bidrager med forskellige tiltag og ressourcer til drift og pædagogiske aktiviteter også i den daglige drift. Ang. skriftlige/digital kommunikation overvejer vi at ansætte en kommunikationsmedarbejder i løntilskud eller på deltid til at varetage nyhedsbrev for dagtilbuddet og opdatere og vedligeholde Forældreintra samt andet kommunikationsarbejde Skabe passende udfordringer for alle børn med fokus på tidligere indsats. I vores dagtilbud har vi naturligvis fokus på at stimulere og udvikle børn, som oplever udfordringer og savner ressourcer til at opnå en alderssvarende udvikling, herunder sproglig udvikling. Vores grundsten i at opspore disse børn er forebyggelsestrekanten og sprogvurderingerne. Imidlertid har vi i Gl. Brabrand Dagtilbud en række afdelinger med børn, der kommer med en baggrund og forudsætninger, som tilsiger, at de ikke har behov for primær stimulering og udvikling, da fundamentet for dette allerede er lagt i hjemmet. Disse børn har behov for yderligere udfordringer, for at de kan udfolde deres fulde udviklingspotentiale. 7

8 Den ønskede effekt Mål Inklusion og differentiering - tilgodese både ressourcesvage og stærke børns udvikling og stimulering. Redskaberne hertil er bl.a. tidlig indsats i form af sansemotorisk stimulering. Alle børn skal blive så dygtige - socialt, personligt og kognitivt - som overhovedet muligt. Negativ betydning af social arv reduceres mest muligt eller elimineres. Indikator At ressourcestærke såvel som ressourcesvage børn identificeres i de enkelte afdelinger, og at der bliver arrangeret tiltag til at tilgodese netop deres behov for stimulering. Lettere overgang til og udbytte af indskoling for både ressourcesvage og stærke børn som resultat af fokus inklusion og differentiering i dagtilbuddet. Evaluering Vi vil evaluere, om der kommer øget fokus på hhv. differentiering og inklusion i alle afdelinger. Den langsigtede effekt må søges i, om børn fra Gl. Brabrand Dagtilbud i indskolingen vil klare sig bedre i fx dansk og matematik, men også i, om de har tilstrækkelige sociale kompetencer til at få det fulde udbytte af indskolingen. Evaluering sker gennem det lokale distriktssamarbejde. De planlagte ydelser Børn med forudsætninger for ekstraalderssvarende udvikling identificeres i de enkelte afdelinger. Det pædagogiske personale planlægger på afdelingsmøder, hvilke forløb der kan stimulere disse børns udviklingspotentiale. Som udgangspunkt vil vi arbejde med børnene i grupper, fx i lille-, mellem-, og storebørnsgrupper. Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og informere forældrene om vigtigheden af differentiering. Den røde rød tråd for arbejdet med børnenes kognitive og sociale udvikling er vores fokus på sansemotorik alle afdelinger er opmærksomme på sansemotorikkens grundlæggende betydning for børns evne for læring således også sansemotorikkens meget gavnlige effekt for de børn, der har udfordringer med at kunne nå en alderssvarende kognitiv, sproglig, social og motorisk udvikling. 8

9 Organisering af indsatsen Ressourcestærke såvel som mindre ressourcestærke børn erkendes af pædagogerne i de enkelte afdelinger, drøftes på p-møder og konsultationsforum, hvor man kan beslutte tiltag til at tilgodese børnenes udvikling og stimulering. Hvis vi har en bekymring i forhold til et barn, formidler vi den videre til forældrene, som vi samarbejder med hele vejen igennem. Ang. indsatsen frem mod indskolingen har vi udarbejdet en pjece, som indgår i samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til skole i lokaldistriktet. Vi deltager aktivt dér, hvor de ældste børn kan stifte bekendtskab med skolen såsom børnekulturdag og fodboldturnering for dagtilbud og indskoling i området. P-møder og konsultationsforum vil være med til at sikre løbende kompetenceudvikling af personalet, så det optimalt varetager opgaven med inklusion og differentiering. Konsekvenser for ressourcer Indsatsen skal som udgangspunkt afvikles inden for normeringen, herunder har vi i Gl. Brabrand Dagtilbud en post på fællesbudgettet til tidlig indsats over for børn, der har særlige behov. På kortere sigt er det vores forventning, at fokus på den fra hjemmet velstimulerede børnegruppe vil skabe mere tilfredse og balancerede børn. Det skaber igen rum til, at der i andre børnegrupper med særlige behov kan fokuseres på at udvikle deres færdigheder til alderssvarende niveau. I specielle tilfælde kan det komme på tale, at vi vil søge midler til inklusion af ressourcestærke og -svage børn gennem samarbejde med kommunens pædagogiske konsulenter, talepædagoger, fysioterapeuter, Pædagogisk / Psykologisk Rådgivning, socialforvaltning, sundhedsplejerske etc. om at tage vare på børn med særlige behov. ******************************************** Som hidtil ser vi i Gl. Brabrand Dagtilbud mangfoldighed som en ressource! 9

10 3. Gl. Brabrand Dagtilbuds DNA Dagtilbuddet hedder Gl. Brabrand. Navnet kommer af, at vi som dagtilbud ligger i Brabrands gamle bydel tæt på den naturskønne del af Brabrand søen. Dagtilbuddet består af fem afdelinger: Vuggestuen Spiloppen, Engdalsvej 6, 8220 Brabrand, tlf.nr Spiloppen er en vuggestue og er normeret til 26 vuggestuebørn. Pædagogisk leder: Hanne G. Rasmussen. D.I.I. Byleddet, Byleddet 22a, 8220 Brabrand, tlf. nr Byleddet er en 0-6 års institution. Normeringen er 27 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Susanne B. Jepsen. D.I.I. Søstjernen, Byleddet 22b, 8220 Brabrand, tlf. nr Søstjernen er en 0-6 års institution. Normeringen er 13 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Margrethe N. Læssøe. Børnehaven Enggården, Engdalsvej 93a, 8220 Brabrand, tlf. nr Børnehaven Enggården er normeret til 40 børn. Pædagogisk leder: Tore Knudsen. D.I.I. Børnehaven Safiren, Helenelyst 70, 8220 Brabrand, tlf. nr Safiren er en 0-6 års institution. Normeringen er 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Anne Lehmann. Administration i dagtilbuddet, Byleddet 22a, 8220 Brabrand Dagtilbuddets administration og ledelse har til huse i Byleddet 22a. Administrationen består af: HK er: Maria Møller, tlf. nr HK er: Lone K. Kristensen, tlf. nr Kommunikationsmedarbejder, tlf. nr Handyman Torben B. Lauritsen, tlf. nr Dagtilbudsleder Ole Bekker, tlf. nr

11 Relationsdiagram for Gl. Brabrand Dagtilbud 11

12 Gl. Brabrand Dagtilbuds bestyrelse 2014/2015 Bestyrelsesformand Bestyrelsesnæstformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentant 1. sup. Dagtilbudsleder Line Brisson (Spilloppen +Enggården) Johnny Vinding (Søstjernen) Jan Qualmann (Safiren) Lisbeth Pleuss (Byleddet) Henrik Engelsen (Søstjernen) Sarah L. Thygesen (Byleddet) Kirstine Svejstrup (Byleddet) Ole Bekker Bestyrelsesmedlem Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentant Thomas Jomsdal (Byleddet) Anna Marie Jensen (Safiren medarbejder) Susanne Christensen (Spiloppen medarbejder) 1. sup. Tobias (Byleddet medarbejder), 2.sup. Dagtilbudsleder Ole Bekker 12