Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag

Transkript

1 Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag Nr. U-301 Reduktionsforslag Udvidelsesforslag X Forslag Styrket tidlig indsats for sårbare børn og unge Politikområde 303 Sårbare børn og unge / 102 Administrationen Udvalg Børne- og Skoleudvalget samt Økonomiudvalget Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet X Beskrivelse af forslag: Overholdelsen af budgetrammen til området for sårbare børn og unge har i de seneste år været under pres. Samtidigt er der er truffet beslutning om at iværksætte en række nye, forebyggende tiltag. De nye indsatser er socialfaglig rådgivning i skole og dagtilbud, psykologhjælp til unge mellem år, gruppetilbud til børn med begyndende mistrivsel (sorg og skilsmisser) samt forbyggende indsats og misbrugsbehandling til unge under 18 år. Der har over de seneste par år været en stigning i antallet af anbringelser, som presser økonomien på området for sårbare børn og unge. Med det formål at fortsætte udviklingen af tidlige, forebyggende indsatser til gavn for børnene og de unge samt at mindske presset på budgettet foreslås det, at der afsættes midler til yderligere styrkelse af det forebyggende arbejde og øget opfølgning i sagerne. Det skal konkret ske ved, at der ansættes seks medarbejdere fordelt med fire på udførerområdet og to på myndighedsområdet. Indsatsen skal på sigt medvirke til, at udgifterne til anbringelser falder, således at investeringen gradvist tjenes hjem igen og vil være fuldt selvfinansieret fra Fra 2022 forventes der at kunne opnås en nettobesparelse på 1 mio. kr. om året. Byrådet blev på temamøde 31. maj 2016 præsenteret for andre kommuners erfaringer med, at en tættere opfølgning fra socialrådgiverne kombineret med en øget grad af forebyggende indsatser har en positiv udvikling på økonomien og over et antal år kan tjene sig ind eller nedbringe forbruget på området for sårbare børn og unge. Målene for den styrkede indsats i Favrskov Kommune er: At opsporingen i sundhedsplejen og dagtilbud af børn med begyndende mistrivsel styrkes At flere børn og unge kan blive i egen familie At antallet af institutionsanbringelser reduceres At andelen af anbringelser i plejefamilier øges Den fremtidige indsats i forhold til sårbare børn og unge vil blive karakteriseret ved tre spor: Tidlig opsporing Forebyggende og hjemmebaserede indsatser Hyppigere opfølgning Spor 1 iværksættes i efteråret 2016, og udgifterne hertil afholdes inden for eksisterende budgetramme. Der ibrugtages en fælles faglig metode i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler, der skal muliggøre en tidligere opsporing af tegn på mistrivsel. Hermed skabes grundlag for, at forebyggende tiltag kan iværksættes tidligt og effektivt. Spor 2 indeholder blandt andet følgende tiltag: Socialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats, der kan medvirke til at opøve nye handlingsmønstre hos forældre, bl.a. ved at tilbyde guidning i de opgaver, der følger af at være forældre Udvikling af forældrenes tilknytning og kontakt med barnet. Opfølgning og tæt kontakt via hyppige genbesøg i familien for at fastholde barnets sociale kompetencer og

2 trivsel, reducere barnets adfærdsmæssige vanskeligheder samt en fortsat styrkelse af forældrekompetencerne. Styrket indsats for børn og unge, der planlægges hjemgivet, for at sikre en god overgang samt fastholdelse og videreudvikling af forældrekompetencerne. Ovenstående nye indsatser forudsætter, at der tilføres først tre og fra 2018 fire socialpædagogiske medarbejdere (svarende til 2,0 mio. kr.) til Familiecenteret, som kan indgå i omlægningen af den generelle indsats mod mere intensive hjemmebaserede og forebyggende indsatser. Derudover skal der prioriteres midler til i endnu højere grad at kunne understøtte plejefamilier samt kunne tilbyde fritidsfamilier og netværksunderstøttende indsatser. Spor 3 indeholder blandt andet følgende tiltag: Hyppigere kontakt til børn og forældre Bedre mulighed for at gå i dybden med sagen og arbejde målrettet med forældrerollen Grundigere afdækning af mulighederne i netværk mv. Afdækning af, hvordan der kan arbejdes målrettet med at komme ned ad indsatstrappen. Hyppigere opfølgning er målrettet to områder: Anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder, hvor der skal fastlægges en konkret handleplan for, hvorledes de over tid kan komme ned ad indsatstrappen. Det skal fremgå hvilke indsatser, der vil kunne understøtte barnet og familien på vej ned ad indsatstrappen. De nye hjemmebaserede indsatser, hvor effekterne af indsatserne skal følges tæt, således der indsamles viden om, hvad der sikrer progression i barnets udvikling. Nøgletallene viser nødvendigheden og potentialet for en systematisk sagsgennemgang af anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder, idet Børn og Familie ifølge nøgletallene i 2013 bl.a. har relativt flere anbragte på døgninstitution, der er det øverste trin på indsatstrappen. Indsatsen forudsætter, at der tilføres to socialrådgiverårsværk (svarende til 1 mio. kr.) til myndighedsafdelingen. Der er vedlagt et baggrundsnotat, der beskriver forslaget yderligere. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: For på sigt at muliggøre en reduktion af udgifterne til sårbare børn og unge, er der behov for, at der sker en investering i forebyggelse og hjemmebaserede indsatser samt midler til hyppigere opfølgning på effekten af indsatserne. Gennemsnitsprisen pr. anbringelse I Favrskov Kommune er siden 2013 reduceret fra i gennemsnit kr. til kr. i Det skyldes flere års fokus på anbringelse i plejefamilie frem for døgninstitution. Anbringelse i plejefamilie vil fortsat blive anvendt, men konsekvensen af denne udvidelsesblok er, at der også kan sættes ind, før der opstår et behov for en akutindsats som f.eks. en anbringelse. Med de tilførte midler vil der kunne ske en opjustering af de forebyggende indsatser, hvilket på sigt vil kunne reducere udgifterne. Det er Børn og Skoles vurdering, at det i løbet af en 4-årig periode gradvist vil være muligt at opnå en besparelse på anbringelser og forebyggende foranstaltninger, der svarer til udgiften til opnormeringen på rådgiversiden, og at det i de efterfølgende år vil være muligt at opnå en reel netto-besparelse for Favrskov Kommune på 1 mio. kr. Således finansieres fra 2021 udvidelsen på konto 6 af en tilsvarende besparelse på konto 5.

3 Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2017-priser: Driftsudgifter (konto 5) Driftsudgifter (konto 6) Nettoudgift

4 Notat Styrket tidlig indsats for sårbare børn og unge tidlig opsporing, forebyggende og hjemmebaserede indsatser samt tættere opfølgning Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Familie Skovvej Hinnerup Tlf Udviklingen på området for sårbare børn og unge Byrådet har gennem de seneste år prioriteret midler til nye indsatser på området for sårbare børn og unge. De nyere indsatser er socialfaglig rådgivning i skole og dagtilbud, psykologhjælp til unge mellem år, gruppetilbud til børn med begyndende mistrivsel (sorg og skilsmisser) samt forbyggende indsats og misbrugsbehandling til unge under 18 år. Udover, at der er prioriteret midler til nye indsatser har der over de seneste par år været en stigning i antallet af anbringelser, som samlet set presser økonomien på området for sårbare børn og unge. 1 favrskov@favrskov.dk 3. august 2016 Sagsbehandler: Helle Støve Tlf hvst@favrskov.dk Udviklingen i forbruget er vist i nedenstående graf: INDEKS Korrigeret udgiftsvækst (2015 pl) 2007 = Indeks Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Børn og Familie Danstrupvej 4, Hvorslev 8860 Ulstrup Sagsnr Dokument nr Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. 1 Vedrørende budgetpres henvises til 1. budgetopfølgning

5 Udviklingen i antallet af anbringelser og anbringelsesformer fremgår af nedenstående tabel: Plejefamilie 38,3 47,3 55, ,1 63,9 Opholdssted 19,9 19,4 18,3 20,9 24,2 26,1 Døgninstitution social 20,3 21,3 19,8 17,2 19,9 21,3 Døgninstitution handicap 22,6 14,3 9,6 12,3 13,6 11,7 I alt 101,1 102,3 102,8 105,4 115,8 123,0 Tabellen viser, at der de seneste år er sket en relativ stor stigning i antallet af anbringelser (helårspersoner). Den procentuelle fordeling på de forskellige anbringelsesformer i perioden 2010 til 2015 fremgår nedenfor: Det fremgår af grafen, at der har været et fald i starten af perioden ( ) på anvendelsen af døgninstitution og en stigning i andelen, der anbringes i plejefamilier. Opholdssteder og døgninstitution social er sammenlignelige tilbud, hvor opholdssteder er private tilbud og sociale døgninstitutioner er kommunale eller regionale tilbud. Udviklingen i antallet af anbringelser (helårspersoner) og gennemsnitsudgiften pr. anbringelse i perioden 2012 til 2015 er som følger: 2

6 Anbringelsesudgifter (2015-priser) Anbringelsesudgifter (5.28) Antal helårsanbringelser 102,80 105,40 115,80 122,97 Gns. udgift pr. anbringelse I ovenstående er udgifter til skole og kørsel i forbindelse hermed ikke indregnet. Det er dog også en udgiftspost, hvis der ikke sker anbringelse inden for kommunen. Sammenholdt med andre kommuner har Favrskov Kommunes økonomi på området for sårbare børn og unge udviklet sig positivt. Favrskov Kommune er ud fra socioøkonomiske faktorer sammenlignelig med Lemvig, Silkeborg, Rebild, Varde, Ringkøbing- Skjern, Holstebro og Jammerbugt (sammenligningsgruppen). Derudover er regionstal og landstal (indeks 100) medtaget som sammenligningsgrundlag. Udgiftsniveau Favrskov Regnskab 2012 Favrskov Regnskab 2013 Favrskov Regnskab 2014 Favrskov Regnskab 2015 Indeks ECOanalyse Sammenligningsgruppen 2015 Region Midt 2015 Hele landet ,7 82,6 84,7 81,7 94,8 95,5 100,0 Beregnet udgiftsbehov 83,2 83,2 83,2 83,2 84,8 94,1 100,0 I tabellen er udgiftsniveau og udgiftsbehov vurderet i Favrskov Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Resultatet af denne analyse for regnskab 2015 viser et faktisk udgiftsniveau, der ligger under niveauet for sammenligningsgruppen, regionen og hele landet, men også et beregnet udgiftsbehov, der ligger under alle sammenligningsgrupperne. Derudover viser nøgletal 2 for de syv sammenligningskommuner, at Favrskov Kommune på området for sårbare børn og unge er højt placeret på gennemsnitsudgift pr. anbringelse (pga. relativt flere anbringelser på døgninstitutioner). Andelen af anbragte i plejefamilier har over årene været stigende, men set i forhold til sammenligningskommunerne bør denne andel kunne øges yderligere. Øgningen vil have en positiv indflydelse på gennemsnitsudgifterne. Omvendt er Favrskov Kommune lavere placeret i forhold til sammenligningskommunerne i forhold til: 2 3

7 Forebyggende foranstaltninger set i forhold til de samlede udgifter til anbringelse og forebyggelse. Andelen af børn, der modtager forebyggende foranstaltninger blandt alle 0-22 årige. På næste side ses graf over udviklingen i udgifter til anbringelser og forebyggende indsatser i perioden 2007 til Det fremgår heraf, at udgifter til forebyggelse over årene har været meget stabilt. Samlet vurdering af den økonomiske udvikling Det følger af det nuværende aktivitetsniveau (antal anbringelser, anbringelsesformer samt niveauet for forebyggende indsatser), at der er en forventning om et budget 2016, der samlet set balancerer. Dog er der inden for servicerammen et forventet merforbrug på 2,4 mio. kr. Området er meget følsomt overfor til- og afgange af dyre anbringelser, hvilket medfører, at der kan ske ændringer i resten af Der har og er inden for budgetrammen en opmærksomhed på omlægning af indsatser og prioritering af en tidligere indsats. Det vurderes dog ikke, at der med det nuværende aktivitetsniveau kan omprioriteres yderligere inden for budgetrammen. Der er behov for en investering, hvor der sker en budgettilførsel til virksomme forebyggende indsatser til sårbare børn og familier, der er kommet i mistrivsel, og som derfor er omfattet af myndighedsområdets målgruppe. Dvs. forebyggende indsatser til børn og familier med særlige behov, der er mere massive eller intensive, end det er muligt i dag. Indsatsen vil blive beskrevet nedenfor. 2.0 Fremtidig indsats sammen om sårbare børn og unge Børn og Skole har en ambition om at kunne sikre en bedre og billigere indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at 4

8 komme det. Der skal arbejdes målrettet med den såkaldte indsatstrappe, som skitserer de forskellige indsatser. Indsatstrappen blev præsenteret på Byrådets temamøde 31. maj Målene for den styrkede indsats er, at: Opsporingen i sundhedsplejen og dagtilbud af børn med begyndende mistrivsel styrkes. Flere børn og unge kan blive i egen familie. Antallet af institutionsanbringelser reduceres. Andelen af anbringelser i plejefamilier øges. Midlet til dette er ved tidligere opsporing og forebyggende og hjemmebaserede indsatser at mindske behovet for anbringelser. Når der sker anbringelser, skal det være i plejefamilieanbringelser samt i færre og kortere institutionsanbringelser jf. indsatstrappen. Opfølgningen på progressionen hos barnet (og i familien) skal på konkrete indsatsområder øges. Indsatserne op ad indsatstrappen medvirker til, at barnet får en stigende afstand fra et almindeligt hjemmemiljø. Den nyeste forskning viser, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i et almindeligt hjemmemiljø. Det betyder, at der skal være fokus på at komme ned ad indsatstrappen og evt. anbringelse på døgninstitution skal ses som en midlertidig foranstaltning. Indsatstrappen er illustreret nedenfor. 0. Generel forebyggelse i almenområdet 1. Specifik forebyggende indsatser 2. Hjemmebasserede indsatser 3. Anbringelse i slægt eller netværk 4. Anbringelse i familiepleje 5. Anbringelse i døgntilbud/ institution Essensen i indsatstrappen er kortfattet: Forebyggelse og intervention i eget miljø er altid målet. Indsatser over for børn og unge skal ses i et nedtrapningsforløb, hvor målet med indsatsen er at komme tilbage til et alment hjemmemiljø. Viften af tilbud på hvert trin i indsatstrappen skal tydeliggøres og udbygges, hvis der er behov herfor, og der skal indsamles viden om indsatsernes effekt i langt højere grad end i dag. Den fremtidige indsats i forhold til sårbare børn og unge vil blive karakteriseret ved tre spor: 5

9 Tidlig opsporing Forebyggende og hjemmebaserede indsatser Hyppigere opfølgning De tre spor hænger sammen - en forudsætning for at kunne give en indsats er at alle fagprofessionelle, der er omkring et barn, giver en tidlig melding, når der er bekymringer omkring trivslen, sundheden og den læringsmæssige udvikling hos et barn. Det er vigtigt, at der er progression i barnets forløb, hvilket understøttes af en tættere opfølgning i samarbejde med barnet og familien via hyppigere kontakt. De tre spor medfører overordnet: Fælles forståelse af bekymringsgraden og signaler for bekymring, således der sker en tidligere indsats inden problemerne vokser sig for store og medfører behov for akutte indsatser. Fælles tilgang og forventningsafstemning mellem fagprofessionelle (sundhedsplejen, dagtilbud, skole samt børn og familie). Det handler om udvikling af fælles opsporingsredskab, og hvordan der kan arbejdes med tidlig forebyggelse i almenområdet, inkluderende læringsmiljøer og hvornår Børn og Familie skal på banen. Fælles fokus på indsatstrappen og hverdagslivet. Hverdagslivet handler om, at indsatsen omkring børn og unge skal være så tæt på et almindeligt eller hjemligt miljø som muligt. Dette forudsætter, at der både er relevante indsatser i almenområdet (sundhedsområdet, dagtilbud og skole) og i det specialiserede område (Børn og Familie). Tværfagligt børne- og familiefokus, hvor familien i endnu højere grad understøttes i sikring af deres barns/børns trivsel, og at barnet fastholdes i så hjemlige miljøer som muligt i modsætning til institutionsanbringelse. Hyppigere opfølgning på målrettede områder, bl.a. der hvor der er massive/intensive hjemmebaserede indsatser, der kan udvikle og understøtte forældreevnen. Hyppigere opfølgning som middel til justering af indsatsvifte, dvs. løbende udvikling af indsatser, der understøtter behovene hos familierne tættest muligt i hjemmet. 2.1 Tidlig opsporing igangsættes efteråret 2016 Der skal på tværs af fagområder i endnu højere grad være en fælles forståelse af, hvornår man bør være bekymret for et barn, og hvilke kendetegn man som fagperson skal være opmærksom på. Når fagpersoner, der er omkring barnet, skal identificere graden af barnets eller den unges signaler, er det vigtigt også at have fokus på, hvor hyppigt signalerne viser sig, samspillet og mønstret mellem signalerne, og hvor længe signalerne har vist sig. Der skal implementeres et fælles redskab til vurdering af bekymringsgraden, således der skabes et fælles sprog på kendetegn for børn, der er i potentiel mistrivsel, og hvilke indsatser, der kan bydes ind med på tværs. Det kan både være sundhedsplejersken el- 6

10 ler pædagogen fra børnehaven, der i højere grad skal intervenere sammen med forældrene, hvis det vurderes, at det kan forebygge, at et barn kommer i mistrivsel. Børn og Skole har allerede besluttet at igangsætte et kompetenceudviklingsforløb for tidlig opsporing og fælles indsats. Forløbet planlægges i efteråret 2016 og forventes at forløbe over en årrække. 2.2 Forebyggende og hjemmebaserede indsatser Forebyggende indsatser er en indsats, der iværksættes så tidligt som muligt i det enkelte barns liv og så tidligt som muligt i problemudviklingen. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser. Der kan skelnes mellem to former eller definitioner for forebyggende indsatser: Den brede generelle forebyggelse (trin 0 på indsatstrappen), som har til formål at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn i alle aldersgrupper. Indsatserne udføres som hovedregel af fagpersoner inden for de generelle tilbud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger. Den specifikke forebyggelse (trin 1 på indsatstrappen) vedrører børn, der har behov for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser med henblik på at afhjælpe vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling. Indsatserne retter sig mod børn med sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, samt børn, der udviser psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller sundhedsmæssige tegn på, at der er noget galt. Indsatserne foregår som regel i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet eller i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og Børn og Familie i tæt samarbejde med barnet og forældrene. Det vurderes, at der er behov for yderligere forebyggende indsatser, der har sit udgangspunkt i hjemmet og med en højere intensitet eller hyppighed, end de indsatser der er i dag og hvad det allerede har været muligt at omlægge inden for den eksisterende ressourceramme. Det handler således om flere indsatser på trin 1 og 2. Formålet er målrettet at kunne tilbyde en mere familie- og ressourcetænkende indsats som over en årrække vil kunne forebygge en anbringelse, og som tidligere end i dag understøtter en god hjemgivelse. Målgruppen for indsatsen er børn, som viser tydelige tegn på alvorlig mistrivsel. Barnet fungerer og udvikler sig (permanent) dårligt og har svært ved at skabe relationer til andre børn og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, og der kan eventuelt ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet er i risiko for marginalisering. Forældreomsorgen er reduceret, så barnets vanskeligheder ikke magtes i familien. 7

11 Indsatserne eller tilbudsviften vil udvikle sig i overensstemmelse til de behov forældrene og barnet har. Der er undersøgelser, der dokumenterer forskellige lovende og virkningsfulde tiltag, som også blev præsenteret på Byrådets temamøde 31. maj Det kan f.eks. handle om følgende konkrete forebyggende og hjemmebaserede indsatser: Socialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats, der kan medvirke til at opøve nye handlingsmønstre hos forældre, bl.a. ved at tilbyde guidning i de opgaver, der følger af at være forældre. Udvikling af forældrenes tilknytning og kontakt med barnet, hvor forældrene i de hjemlige omgivelser lærer at reagere på det, barnet kommunikerer, og de behov, som barnet giver udtryk for at have. Opfølgning og tæt kontakt via hyppige genbesøg i familien for at fastholde barnets sociale kompetencer og trivsel, reducere barnets adfærdsmæssige vanskeligheder samt en fortsat styrkelse af forældrekompetencerne. Udviklingsforløb for forældre, som har givet samtykke til kortvarigt at anbringe eller tilbyde aflastning i netværk eller lignende, hvor der samtidigt arbejdes med forældrene i hjemmet om at få struktur på dagligdags familieopgaver. Styrket indsats for børn og unge, der planlægges hjemgivet, for at sikre en god overgang samt fastholdelse og videreudvikling af forældrekompetencerne. Tilbud om fritidsfamilier og netværksunderstøttende indsatser. 2.3 Hyppigere opfølgning Hyppigere opfølgning medfører et behov for at tilføre området to fuldtidsstillinger til en hyppigere opfølgning. Hyppigere opfølgning medfører, at der vil være en: Hyppigere kontakt til børn og forældre. Bedre mulighed for at gå i dybden med sagen og tydeliggøre og understøtte forældrerollen. Grundigere afdækning mulighederne i netværk mv. Afdækning af, hvordan der kan arbejdes målrettet med at komme ned ad indsatstrappen. Hyppigere opfølgning er målrettet to områder. 1. Der er behov for at prioritere flere ressourcer, som for det første skal følge tættere op på anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder og fastlægge en konkret handleplan for, hvorledes de over tid kan komme ned ad indsatstrappen. Det skal fremgå hvilke indsatser der vil kunne understøtte barnet og familien på vej ned ad indsatstrappen. Dette er et langt sejt træk, idet mange af anbringelsessagerne er tvangsanbringelser, og sagerne derfor skal genbehandles i det særlige Børn og Unge-udvalg for at sikre, at det nye tilbud i tilstrækkeligt omfang også kan imødekomme barnets behov andre foranstaltninger. 8

12 Nøgletallene viser nødvendigheden og potentialet for en systematisk sagsgennemgang af anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder, idet Børn og Familie ifølge nøgletallene i 2013 bl.a. har relativt flere anbragte på døgninstitution, der er det øverste trin på indsatstrappen. 2. De nye hjemmebaserede indsatser, jf. afsnit 2.2. Effekten af indsatserne skal følges på cpr. niveau, således der indsamles viden om, hvad der virker og hvad der sikrer progression i barnets udvikling. Alt dette medfører også, at både Børn og Families dag- og døgnforanstaltninger (udførerområdet) skal tilpasses, og der skal ske en videreudvikling af de hjemmebaserede indsatser. Der skal samtidigt fortsat være opmærksomhed på at børn som udgangspunkt anbringes i plejefamilier, og at det kun er behandlingskrævende børn, som anbringes i døgninstitution. Anbringelse på døgninstitution skal ses som en midlertidig situation, indtil behandlingen er færdig (sygehustænkning). Børn og unge der er omsorgssvigtet, og ikke har massiv udadreagerende adfærd skal i langt højere grad anbringes i plejefamilie evt. kombineret med aflastning og supervision til plejefamilierne. Præcise handleplaner forbedrer mulighederne for en målrettet indsats og en grundigere opfølgning på effekten af indsatsen. Hvis indsatsen ikke har en fornødne effekt skal indsatsen erstattes af andre mere virksomme indsatser. 3.0 Forslag til budgettilførsel Som det fremgår af ovenstående vil udvikling af nye tiltag samt en hyppigere opfølgning medføre at der skal afsættes ekstra midler til området, på både konto 5 (Børn og Skoleudvalget) og på konto 6 (Økonomiudvalget). På temamødet den 31. maj 2016 blev Byrådet præsenteret for vigtigheden af at investere i indsatser, der kan forebygge dyrere anbringelser samt vigtigheden af en tættere opfølgning. Ud fra disse kommuners erfaringer og de undersøgelser, der i øvrigt er omkring forebyggelse og hjemmebaserede indsatser, foreslås følgende budgettilførsel: Konto 5 1,5 2,0 2,0 0-1,0-2,0 Konto 6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Samlet 2,5 3,0 3,0 1,0 0-1,0 (-) = mindreudgift (+) = merudgift 9

13 Det er Børn og Skoles vurdering, at det i løbet af en 4-årig periode gradvis vil være muligt at opnå en besparelse på anbringelser og forebyggende foranstaltninger, der svarer til udgiften til opnormeringen på rådgiversiden, og at det i de efterfølgende år vil være muligt at opnå en reel netto-besparelse for Favrskov Kommune. Vurderingen er foretaget på baggrund af det nuværende anbringelsesmønster, de vurderede udgifter til omlægningen og forventningerne til effekten af omlægningen. 10

14 Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag Nr. U-302 Reduktionsforslag Udvidelsesforslag x Forslag Oprettelse af to nye pladser i specialgruppen i Børnehaven Vesterskovvej Politikområde 302 Dagtilbud Udvalg Børne- og Skoleudvalget Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet x Beskrivelse af forslag: Der forslås en udvidelse af antallet af pladser i specialgruppen Larverne i Børnehuset Vesterskovvej i Hadsten. Nettoudgiften udgør kr. Beløbet svarer til differensen mellem to pladser i en almindelig børnehave og to pladser i en specialbørnehave. Larverne er i dag normeret til seks børn med svære og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (f.eks. børn med autisme, børn med manglende sproglige, kognitive, sociale eller motoriske færdigheder og børn med blandingsdiagnoser). Der forslås en udvidelse med to pladser således, at antallet af pladser i specialgruppen Larverne fremover udgør otte pladser. Baggrunden for ønsket om udvidelse af antallet af pladser er en stigning i antallet af børn med så svære diagnoser, at et tilbud i en af kommunens almene institutioner ikke vil kunne tilgodese børnenes trivsel og udvikling. Børnene har brug for bl.a. rammer, der bærer præg af en fast struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Med udgangspunkt i det enkelte barn arbejdes der ud fra en specialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats, som tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og vanskeligheder. I første halvår af 2016 ligger specialgrupperne enten over deres normering eller på deres normering. Der forventes yderligere to børn indskrevet resten af året, hvilket allerede i 2016 vil medføre en merindskrivning i Larverne og hermed en økonomisk belastning af områdets budget. Favrskov Kommune råder i dag over tre specialgrupper i alt 16 specialpladser. Seks pladser i Larverne Børnehuset Vesterskovvej i Hadsten, seks pladser i Zebraerne - Børnehaven Filuren i Hammel og fire pladser i Hindbærgruppen - Børnehuset Ellemose i Hadsten (fortrinsvis børn med nedsat fysisk funktionsevne). Børnene visiteres til en plads gennem PPR. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Hvis ikke antallet af pladser udvides, vil konsekvensen være et øget pres i specialgruppen (ved indtag af børn ud over normeringen på de seks pladser), venteliste til specialgruppen samt i yderste konsekvens et tilbud om specialbørnehave uden for Favrskov Kommune. Udvidelsen af antallet af specialpladser i Larverne vil ikke have anlægsmæssige konsekvenser, da børnene kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Forslaget medfører en driftsudgift på kr. Forældrebetalingen udgør kr., hvilket betyder en årlig nettoudgift på kr. i 2017 og overslagsårene. Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2017-priser: Driftsudgifter Driftsindtægter

15 Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag Nr. U-303 Reduktionsforslag Udvidelsesforslag x Forslag Fastholdelse af mere pædagogisk personale i dagtilbud Politikområde 302 Dagtilbud Udvalg Børne- og Skoleudvalget Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet x Beskrivelse af forslag: I finansloven for 2015 blev der i forbindelse med Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud afsat 250 mio. kr. årligt til løft af dagtilbudsområdet. Favrskov Kommunes andel af puljen er 2,351 mio. kr. i 2015 og 2,360 mio. kr. i Fra 2017 overgår beløbet til bloktilskuddet. Dette giver anledning til, at der fremsendes en udvidelsesblok på brutto 2,350 mio. kr. til fastholdelse af beløbet på dagtilbudsområdet. Som det fremgår af puljens navn, er formålet med puljen at få mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Favrskov Kommune har konkretiseret, at midlerne på daginstitutionsområdet skal gå til et generelt løft for børn i alderen omkring 3 år til skolestart og på dagplejeområdet til et generelt løft i alderen op til 2 år samt et løft af den pædagogiske sparring. Børne- og skoleudvalget besluttede 5. februar 2015 at overlade den konkrete udmøntning af midlerne til de lokale bestyrelser. Det betyder, at den faktiske anvendelse af midlerne er drøftet og beslutte i både dagplejens bestyrelse og i alle områdebestyrelserne. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Hvis beløbet ikke fremadrettet indgår som en del af dagtilbudsområdets budget for 2017 og frem, vil det medføre reduktion i ressourcetildelingen på dagtilbudsområdet. Det vil opleves som en væsentlig forringelse af den service, som i dag kendetegner daginstitutionerne og dagplejen i Favrskov Kommune. Favrskov Kommunes udgifter til børnepasning udgør i kr. pr. 0-5 årig. Landsgennemsnittet er kr. pr. 0-5 årig. Korrigeret for udgiftsbehov har Favrskov Kommune et beregnet økonomisk serviceniveau på 91,5 i regnskab I de sammenligningskommuner, der ifølge ECO-nøgletallene har et udgiftsbehov svarende til Favrskov Kommune, ligger udgiftsniveauet på kr. pr. 0-5 årig, og der er et beregnet økonomisk serviceniveau på 93,8. For Region Midtjylland er udgifterne til børnepasning på kr. pr. 0-5 årig, og det beregnede økonomiske serviceniveau er på 98,3. Forslaget medfører en driftsudgift på 2,350 mio. kr. Forældrebetalingen udgør kr., hvilket betyder en årlig nettoudgift på 1,880 mio. kr. Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2017-priser: Driftsudgifter Driftsindtægter

16 Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag Nr. U-304 Reduktionsforslag Udvidelsesforslag x Forslag Tildeling af ressourcer til inklusion i førskoletilbud Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud Udvalg Børne- og Skoleudvalget Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet X Beskrivelse af forslag: Det foreslås, at specialundervisningsbudgettet tilføres kr. til støtte af børn med særlige behov på førskoleområdet. Der har ikke tidligere været afsat midler til dette. Der indskrives 1. marts hvert år ca. 400 børn i SFO som førskolebørn. I forbindelse med vedtagelsen af førskoletilbuddet, blev der ikke taget højde for at tildele ressourcer til børn med særlige behov i førskoletilbuddet. Derfor foreslås det nu, at førskoletilbuddene tilføres ressourcer til denne opgave. Det vil betyde, at der er økonomiske forudsætninger for inklusion af børn med særlige behov i førskoletilbuddet, ligesom i dagtilbud og skole. Den socialpædagogiske støtte til førskolebørn med særlige behov vil understøtte det senere inklusionsarbejde med disse børn i skoleregi. Det forudsættes, at skolerne i samarbejde med PPR og de afgivende daginstitutioner udarbejder planer for den socialpædagogiske støtte til de relevante børn. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Ved at støtte børn med særlige behov allerede i førskoletilbuddet styrkes det senere inklusionsarbejde i skoleregi. Det kan medvirke til at en senere eksklusion fra almenklassen undgås eller udskydes. Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2017-priser: Driftsudgifter Driftsindtægter

17 Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag Nr. U-305 Reduktionsforslag Udvidelsesforslag x Forslag Styrket inklusion i folkeskolen Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud Udvalg Børne- og Skoleudvalget Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet x Beskrivelse af forslag: Det foreslås, at specialundervisningsbudgettet tilføres 1,2 mio. kr., med henblik på fordeling til folkeskolerne til inklusionsindsatsen. Formålet med udvidelsen er at understøtte indsatsen for, at så mange elever som muligt går i deres distriktsskole og oplever sig som en integreret del af det lokale fællesskab. Målet er at etablere inkluderende fællesskaber, der i højere grad kan rumme alle børns forskelligheder end nu. Det foreslås derfor at investere mere i inklusionen for at kunne højne kvaliteten af de inkluderende læringsmiljøer og øge serviceniveauet for børn og forældre. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med U-301 Styrket opsporing og forebyggelse. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Tilførslen vil betyde, at inklusionsindsatsen styrkes, og at skolerne vil skulle anvende færre midler fra almentildelingen for at opretholde inklusionsindsatsen på det hidtidige niveau. Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2017-priser: Driftsudgifter Driftsindtægter

18 Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag Nr. U-306 Reduktionsforslag Udvidelsesforslag x Forslag Harmonisering af normering i distriktsspecialklasserne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud Udvalg Børne- og skoleudvalget Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet X Beskrivelse af forslag: Det foreslås, at kommunens seks distriktsspecialklasser, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, tilføres ressourcer på lige vilkår med de øvrige distriktsspecialklasser. Tidligere blev elever med generelle indlæringsvanskeligheder visiteret til nogle bestemte distriktsspecialklasser. Disse klasser har en lavere medarbejdernormering end de øvrige distriktsspecialklasser. Det skyldes, at det tidligere blev vurderet, at klasserne ikke i fuld udstrækning havde behov for en tolærerordning, som er normeringen i de andre specialklasser. Der tildeles i stedet ressourcer til 2/3 pædagog/lærer ud over én lærer pr. fagdelt undervisningstime. Med gennemførslen af Udviklingsplanen for specialundervisningsområdet og den forstærkede inklusionsindsats visiteres disse elever stort set ikke mere til distriktsspecialklasserne, da denne gruppe elever stort set inkluderes i almenundervisningen. Der er dog stadig seks distriktsspecialklasser, der som beskrevet ovenfor, har den lavere medarbejdernormering, men hvor elevgruppen nu svarer til de øvrige distriktsspecialklasser og derfor ikke længere til den oprindelige forudsætning for den lavere normering. Det foreslås derfor, at disse klasser bringes op på den samme medarbejdernormering som de øvrige distriktsspecialklasser. Tilføres klasserne fremover 1,050 mio. kr. årligt, vil der kunne etableres tolærerordning i alle fagdelte undervisningstimer. De øvrige distriktsspecialklasser har to lærere i de ældste klasser og én lærer og én pædagog i de yngste klasser pr. fagdelt undervisningstime. En tolærerordning vil forbedre læringsmiljøet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med U-301 Styrket opsporing og forebyggelse. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Ændringen betyder, at ressourcerne til undervisningen i de seks klasser sikrer et serviceniveauet, der svarer til det der er gældende i de øvrige distriktsspecialklasser. Økonomiske konsekvenser (i kr.) i 2017-priser: Driftsudgifter Driftsindtægter