DANMARK, september 2012

Transkript

1 ELFE-ESL CASEUNDERSØGELSE BESØGSRAPPORT DANMARK, september 2012 Danmark er et avanceret land, hvad angår brugen af ikt inden for uddannelse. Det er på vej ind i, hvad man kunne kalde en "posteksperimentel fase" af integrationen af ikt i uddannelsesforløbet. Dette kommer klart til udtryk i de mange tilkendegivelser af behovet for at integrere ikt-initiativer i traditionelle metoder og fastholde lærerens rolle som "leder", men ikke nødvendigvis som leverandør, i uddannelsesforløbet. Der er behov for mere viden og sideløbende hermed uddannelse af lærerstaben, således at der kan udarbejdes retningslinjer for, hvilke metoder der er de bedste i en given situation. Men det siger sig selv, at der ikke findes nogen patentløsning. Det vil være nødvendigt med mere metodologisk arbejde for at udvikle en klassifikation af metoder og en specifikation af forskellige situationer og positive relationer mellem dem. Dette vil være vigtigt for at komme videre ud over den eksperimenterende ikt-fase. Med hensyn til skolefrafaldsproblematikken blev det ikke set som et større lokalt problem, men mere som en fornuftig national målsætning. Panelet tog derfor de fremsatte kommentarer og forslag mindre i betragtning end i forbindelse med andre diskussioner. I overensstemmelse med ovennævnte anbefalinger var det imidlertid opfattelsen, at den bedste måde at fremme elevernes gennemførelse af et uddannelsesforløb og derved reducere skolefrafaldet på, var at benytte en integreret elevcentreret tilgang. Dette kombineret med en streng håndhævelse af sanktioner blev betragtet som den mest holdbare strategi i forhold til at forhindre, at unge skolesøgende forlader skolen for tidligt. Den strategi, der blev vedtaget under studiebesøget i Danmark med hensyn til en fokuseret eller delvist struktureret interviewproces, fandtes at være meget vellykket og udmøntede sig i en ekstremt konstruktiv, og endog intens, dialog med elevrepræsentanterne. Det er underligt at sige, men det sker ikke særlig tit, at lærere bliver spurgt ud om, hvilken pædagogik de anvender i deres undervisning. Panelet forventer, at denne strategi vil blive "finjusteret" og anvendt på de kommende besøg i Holland, Portugal og Aserbajdsjan. Derved bliver der mulighed for, at der kan fremkomme yderligere emner, og der kan uddrages og sammenlignes "master-emner", som kan holdes op mod de emner, der opstår på basis af de danske interview. De kombinerede master-emner vil så til slut danne grundlag for de politiske anbefalinger, der vil blive fremsat til aktørerne på uddannelsesområdet i Europa i form af praktiske retningslinjer for innovativ brug af ikt i uddannelsesforløbet, der skal være med til at forebygge skolefrafald. 1

2 ELFE-ESL-projektets rådgivende gruppe vil gerne takke værtsinstitutionerne i Danmark for deres tid og gæstfrihed og håber, at de fandt diskussionerne lige så nyttige, som panelet gjorde, og at denne rapport er nyttig i relation til deres efterfølgende udviklingstiltag. 1 Landebaggrund I Danmark begynder børnene i skole i børnehaveklassen, 0. klasse, i en alder af 6 år. De følger den integrerede folkeskole på primær- og sekundærtrinnet frem til 9. klasse i en alder af år. 1.1 Det gymnasiale uddannelsestrin Efter 9. klasse kan eleverne vælge én af tre generelle gymnasiale studieretninger, nemlig stx, hhx, og htx der alle har en varighed af tre år, og som forbereder til videregående studier, eller erhvervsuddannelse. Stx er det traditionelle gymnasium, (lycée), hhx er handelsgymnasiet, og htx er det tekniske gymnasium. Hvis eleven ikke er moden nok til en almen gymnasieuddannelse, kan den pågældende fortsætte og afslutte 10. klasse, før der vælges gymnasieuddannelse. Efter 10. klasse kan man også vælge et toårigt højere forberedelsesprogram (hf), som ligeledes er adgangsgivende til videregående studier. Det er en såkaldt "second chance school", som også tilbyder enkeltfagskurser for voksne. 1.2 Det nationale bedømmelsessystem Eleverne modtager ved udgangen af hvert år på gymnasietrinnet en summativ evaluering. Lærerne er i årets løb forpligtet til at gennemføre en løbende evaluering af eleverne, og sammen med eleverne evaluerer de de forskellige dele af undervisningsforløbet. Eleverne på de danske gymnasier har ni afsluttende eksaminer og en større hjemmeopgave, som skal løses over en to ugers periode. Eksaminerne består af 3-4 nationale skriftlige prøver, der bedømmes af to eksterne censorer, og resten er mundtlige prøver, der bedømmes af læreren og af en ekstern censor. Hf-studerende har tilsvarende prøver, men i alle fag. Det endelige resultat af gymnasiet er gennemsnittet af eksamenskaraktererne og gennemsnittet af lærernes summative evaluering i alle fagene i slutningen af året. Kun hf-eksamenskarakteren medtages i gennemsnittet. Det endelige eksamensresultat er afgørende for, i hvilken rækkefølge de studerende optages på de videregående studier. Der findes ikke noget inspektoratssystem, hvor lærere eller skoler evalueres. De endelige eksaminer bruges til at kontrollere kvalitetsniveauet. Ministeriets faginspektører bruges som bindeled mellem skolerne og ministeriet i en dialog med faglærerne på skolerne. Derudover inddrages faginspektørerne, hvis der er klager fra studerende over eksamensresultater. 1.3 Læreruddannelsesprocesser Gymnasielærere har alle en femårig universitetsuddannelse med 3½ års studier i et hovedfag, og mindst 1½ år i et bifag. Grunduddannelsen er rent akademisk fagbaseret. Der tilbydes pædagogik i forbindelse med et ansættelsesforhold via pædagogikum. (Normalt) inden for det første år af en fast beskæftigelse som lærer skal man som led i ansættelsesforholdet deltage i og bestå teoretiske kurser i didaktik og pædagogik, der kun udbydes af Institut for Kulturvidenskaber (tidligere IFPR) på Syddansk Universitet. Derudover har man egne timer samt timer med tilsyn. For at være mere 2

3 præcis udgør, af en årlig arbejdsmængde (til fuld løn) på 1680 timer, den teoretiske del 522 timer. Den praktiske del tegner sig for 565 timer med egenundervisning og 485 timers undervisning med en vejleder som observatør. Endelig bruges der 100 timer med generelle pædagogiske opgaver på skolen. De erfarne lærere, som arbejder som tilsynsførende eller vejledere, vil sammen med en ekstern censor beslutte, om man består den praktiske del. 1.4 Status for skolefrafald Danmark er som medlem af EU forpligtet til at leve op til målene i EU's 2020-strategi om senest i 2020 at reducere skolefrafaldet til under 10 %. Derudover har Danmark en national målsætning om at reducere frafaldet med 5 % frem til Der har været en bemærkelsesværdig stigning i antallet af elever, der har søgt ind på et af de firsporede almene gymnasier. I 2008 startede 68,5 % af eleverne på en gymnasieuddannelse, mens tallet i 2012 var oppe på 80 %. De fleste af de øvrige elever vil starte på et erhvervsuddannelsesprogram. I 2011 tilmeldte 47 % sig stx, 11 % hf, 12 % hhx og 7 % htx, hvilket giver 77 % i alt. Det er imidlertid ikke alle elever, der starter på en gymnasial uddannelse, som også fuldfører den. Af de 68,5 %, der påbegyndte den almene gymnasieuddannelse i 2008, havde 57,1 % af generationen gennemført deres gymnasiale uddannelse tre år senere i 2011: 34 % fra stx, 8 % fra hf, 11 % fra hhx og 5 % fra htx. Næsten hver tredje elev på erhvervsuddannelserne forlader skolen for tidligt. Hovedårsagen er den, at det er vanskeligt at få en uddannelseskontrakt med en virksomhed, hvilket er nødvendigt for den dobbelte uddannelsesmodel, der kombinerer skoleperioder med praktikperioder. 2 Besøg i institutioner Medlemmerne af besøgspanelet var: Hans Laugesen, GL (Danmark) og projektkoordinator Maria Arminda Bragança, FNE (Portugal) Nigar Mustafazade, AITUCEW (Azerbaijan) Prof. Roy Leitch, ekstern ekspert (Skotland) Panelet besøgte tre institutioner: 2 gymnasier samt repræsentanter for skolen med ansvar for den pædagogiske uddannelse af gymnasielærere: 2.1 Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet 4. september 2012 (møder afholdt på Katedralskolen i Aarhus) Det er et lærerseminarium, der tilbyder pædagogisk grunduddannelse af lærere (kandidatniveau) og løbende faglige udviklingskurser på kandidatniveau for alle gymnasielærere i Danmark. Skolen er en del af Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Der er en politik for ikt til pædagogisk 3

4 brug, og pædagogikumprogrammet har en særlig komponent om ikt til pædagogisk brug en session af én dags varighed baseret på en didaktisk overvejelse om mulighederne for brug af ikt i undervisnings-/læringsprocessen. Programmet omfatter ikke specifik træning i brugen af ikt til reduktion af skolefravær. Panelet havde et møde med chefen for det pædagogiske program ved Institut for Kulturvidenskaber, Eric Damberg, med lektor og lærer ved Instituttet, Nikolai Elf, og med en ekstern lektor, Jan Foged. Panelet interviewede også to lærere fra Aarhus Business School, Iben Poulsen og Dorthe Semmelhack. Begge gennemførte pædagogikum i Handelsgymnasiet IBC, i Kolding 5. september 2012 Det er et gymnasium i en by med indbyggere. Skolen har 650 elever (350 mandlige og 300 kvindelige) med blandet socioøkonomisk baggrund. Den har 23 klasser og 53 lærere og er fuldt statsstøttet. Skolen har en specifik politik for ikt til pædagogisk brug, med specialuddannede lærere i ikt og fortsat faglig udvikling for praktisk og pædagogisk brug af ikt. I 2011 afsluttede skolen et pilotprojekt, hvor alle elever fik en iphone. Nikolaj Elf bakkede op om dette projekt. Skolen har en formel politik for skolefrafald og har udviklet nogle særlige projekter. For at takle skolefrafaldsproblematikken har skolen haft fire vejledere og en speciallærer i hver klasse, der er ansvarlig for at skabe et godt arbejdsmiljø. Skolefrafaldet er meget lavt. Panelet havde et første møde med rektor, Jesper Kjølhede, som gav en detaljeret præsentation af skolen. Panelet overværede en medieklasse med 32 elever for at se, hvordan ikt blev anvendt i en klasseværelsessammenhæng. Panelet blev vist rundt på skolen og bed mærke i, at hver eneste elev havde sin egen pc, og at skolen var meget veludstyret og med fremragende forhold, hvilket var til gavn for et godt skolemiljø. Panelet interviewede to lærere og fire studerende. 2.3 Randers HF og VUC, i Randers 6. september 2012 Randers HF og VUC er et voksenuddannelsescenter, der også udbyder det toårige HF-kursus (Højere forberedelseseksamen). Elevernes alder varierer fra 16 år til 80 år eller mere, men et flertal af eleverne er mellem 16 og 25. Elever på Randers HF og VUC er anbragt sammen i klasser efter alder, social baggrund og kursusmål. Der er omkring 1520 elever. Omkring 750 er fuldtidselever, og det maksimale antal elever pr. klasse er 30. Fuldførelsesprocenten ligger, afhængigt af kurset, på mellem 75 % og 85 %. Elever med risiko for at ville forlade skolen for tidligt, får tilbudt hjælp af en personlig vejleder. Ikt er en naturlig og effektiv del af uddannelsesforløbet. Skolen er i færd med at udvikle et treårigt projekt ( ) om den pædagogiske anvendelse af ikt. Dette projekt omfatter grunduddannelse af alle lærere i brugen af elektroniske tavler, brugen af platforme og sociale medier efterfulgt af brugen af mobile operativsystemer. Skolen har haft et skoleudviklingsprogram med støtte fra forskere ved Syddansk Universitet. Der blev taget godt imod denne konstruktion, og skolen har besluttet at udvide kontakten til forskeren til støtte for deres nye initiativer. Panelet blev vist rundt på skolen. 4

5 Der blev afholdt tre forskellige møder: med rektor Bertel Pedersen og prorektor Bent Vinther Sørensen, tre lærere, Pia Sigh, Ulla Rasmussen, Anders Bloch og tre elever, Sisser Willadsen, Sebastian Torst Iversen, AlIan Nielsen. 3 Resultater af møderne 3.1 Kort beskrivelse af interviewprocessen Interviewene blev gennemført ved hjælp af en uformel delvist struktureret interviewteknik. Interviewplanen blev omdelt forud for mødet. Alle respondenter bekræftede at have set planen. Denne metode blev valgt for at sikre, at respondenternes synspunkter og erfaringer blev hørt og medtaget på en objektiv måde. Panelet sørgede for ikke at påvirke svarene fra respondenterne. Følgende afsnit angiver de vigtigste emner, der fremkom frem under de forskellige interview. Alle diskussioner blev afviklet i en meget åben og konstruktiv atmosfære. Følgende emner fremkom på basis af deltagernes pointer, udtalelser og svar på møderne. Alle møder blev optaget på bånd. Emnerne blev uddraget af notater fra panelets medlemmer, båndoptagelserne og efterfølgende drøftelser i panelet, normalt om aftenen efter interviewene. Den løbende dialog under interviewene gav ikke anledning til problemer. Imidlertid gjorde manglen på en aftalt uddannelsesterminologi det til tider vanskeligt at forstå hinanden: Samme term blev ofte anvendt til at udtrykke forskellige koncepter og omvendt. Panelet forsøgte at finde en løsning herpå ved at præcisere og bekræfte svar og kommentarer, men der eksisterer fortsat en vis uklarhed. Det meste af diskussionen drejede sig om tilgange til og erfaringer med ikt inden for uddannelse, men panelet forsøgte at sikre, at der blev afsat tilstrækkelig tid til bemærkninger i relation til skolefrafald. Panelet modtog kun meget få kommentarer om brugen af ikt til reduktion af skolefrafald, da dette syntes at være underforstået i de tidligere diskussioner om uddannelse og skolefrafald. Derfor har panelet ikke taget ikt og skolefrafald op i rapporten som et særskilt emne. 4 Analyse af resultater 4.1 Diskussion af nye emner Alle møderne blev afviklet i en meget åben og venlig atmosfære. Mange synspunkter og holdninger var helt klart fasttømrede og kom skarpt til udtryk. Der var ikke nogen tøven omkring at kommunikere og udtrykke erfaringer og synspunkter, heller ikke fra elevernes side. Det udmøntede sig i 77 emner om ikt inden for uddannelse og 56 emner om skolefrafald. Selv om disse emner ikke alle er adskilt fra hinanden, og selv om de indeholder visse terminologiske tvetydigheder, repræsenterer de en betydelig dybde af førstehåndserfaringer om og synspunkter til emnerne. Der er betydelige fællestræk mellem interviewene, selv om de måske kom til udtryk på forskellig måde. Faktisk er der kun meget lidt konfliktstof i emnerne, selv om der var betydelig usikkerhed omkring, hvordan man skulle komme videre. Følgende afsnit uddrager master-emner, sådan som de er fremkommet som et emne, men også som udtryk for deres intensitet under interviewet. Igen har 5

6 man været omhyggelig med at forsøge at være så tro og objektiv som muligt ved uddragelsen af master-emnerne. 4.2 Identifikation af master-emner vedrørende ikt inden for uddannelser 1. FORANKRET: Ikt er nu fast forankret på gymnasierne i Danmark. De fleste skoler synes at have mere end tilstrækkelig teknologiinfrastruktur og har nu en politik, der kræver, at hver elev medbringer sin egen bærbare computer. Emner: Ikt inden for uddannelse 1,26,32,38,44,48,49,51,64,69,76 2. EKSPERIMENTEL: Det virker, som om de fleste skoler har haft omfattende erfaring med at bruge en række ikt-værktøjer og internetressourcer. Disse synes at være brugt i en eksperimentel eller intuitiv tilgang til brug af ikt i klasselokalet Emner: Ikt inden for uddannelse: 1,6,10,24,26,29,31,36,38,47,52,61,69,77 3. INTEGRERET: Mange medarbejdere anførte, at der var et behov for at forstå, hvordan traditionelle undervisningsmetoder kan integreres med ikt-baserede strategier Emner: Ikt inden for uddannelse 8,15,22,26,39,43 4. PÆDAGOGISK: Udtrykt ønske om vejledning i, hvilke metoder der skal anvendes til særlige situationer og elever. Mange lærere arbejder fortsat isoleret Emner: Ikt inden for uddannelse 18,26,28,53,58 5. PERSONALISERET: metoder til støtte af forskellige læringsstile og elevbaggrund giver et stort potentiale for at forbedre uddannelsesresultaterne Emner: Ikt inden for uddannelse 4,7,45,57,61 6. KLØFT: Mellem teoretisk forskning i lærings- og undervisningspraksis. Læreruddannelse anviser visse retningslinjer, men følges ikke op i skolen og i klasseværelset. Emner: Ikt inden for uddannelse 3,9,18,21,48,60 7. COURSEWARE: Behov for interaktiv courseware af høj kvalitet for at opfylde behovene for specifikke nationale læseplaner. Stort tidsforbrug og ikke holdbart for lærerne at udvikle ikt på egen hånd Emner: Ikt inden for uddannelse 10,11,29,30,53,66 8. LEDERSKAB: Behov for, at læreren tager lederskab og autoritet over uddannelsesprocessen og begrænser brugen af sociale medier under klassearbejde Emner: Ikt inden for uddannelse 14,15,25,27,31,33,37 9. FÆLLESSKABER: Skabe netværk og fællesskaber af bedste praksis for udvælgelse af og støtte til nye metoder Emner: Ikt inden for uddannelse 13,19,23,53,54,63, STYRKELSE: Mulighed for i betydeligt omfang at styrke og forbedre uddannelsesresultater gennem brug af nye undervisningsmetoder baseret på integrerede lærer- og ikt-baserede tilgange Emner: Ikt inden for uddannelse 5,22,65,66,70 6

7 4.3 Identifikation af master-emner for skolefrafald 1. DIVERSITET: Brug elevcentrerede undervisningsmetoder, der støtter forskellige læringsstile Emner: Skolefrafald 4, 5,13,17,29,55 2. MOTIVATION: Forøge motivationsaspekterne ved lærernes interaktion Emner: Skolefrafald 4,43,46 3. SANKTIONER: Sikre, at de eksisterende sanktioner for fravær og for sen eller manglende aflevering af kursusopgaver håndhæves Emner: Skolefrafald 27,32,44,52 4. FÆLLESSKAB: Forsøge at opbygge et aktivt socialt fællesskab i klassen eller årgangen for at udvikle relationer, der kan støtte klassekammerater og lærere Emner: Skolefrafald 10, 20, VEJLEDNING: Yde tilstrækkelige vejlednings- og mentortjenester til studerende, der risikerer at forlade skolen for tidligt, for at opbygge deres modstandsdygtighed over for negative oplevelser eller fiaskoer Emner: Skolefrafald 2,3,40,41,47 6. TUTORORDNING: Udvikle internetbaserede tutorstøtte- og mentorsystemer, måske baseret på sociale medier, for at give stemme til generte elever eller elever uden selvtillid, så de kan komme til orde Emner: Skolefrafald 5,15, 29, 33,39, 42, RELATIONER: Gode konstruktive relationer med lærere er afgørende for at fastholde motivationen Emner: Skolefrafald 1,20, 46,47 8. TIDLIG SPORING: Brug af ikt til at overvåge præstationer, deltagelse og overholdelse af elever proaktivt for at spore udsatte elever på så tidligt et tidspunkt som muligt Emner: Skolefrafald 2, 6, 18, 40, 41, 48 7