PORTUGAL, marts 2013

Transkript

1 ELFE-ESL CASEUNDERSØGELSE BESØGSRAPPORT PORTUGAL, marts 2013 Panelet fik en utrolig gæstfri velkomst af de besøgte institutioner og skoler. Alle møder blev afviklet i en ekstremt åben og venlig atmosfære. Det var indlysende, hvilket også klart blev tilkendegivet, at respondenterne nød diskussionerne, hvilket tydede på, at de kun havde få muligheder for eller tid til at diskutere disse vigtige spørgsmål i deres dagligdag. De er ivrige efter at modtage rapporten og blive delagtiggjort i de endelige anbefalinger fra projektet. Det er indlysende, at det portugisiske uddannelsessystem sikrer en god balance mellem social omgang mellem kandidaterne indbyrdes og undervisning på højt niveau. Selv om frafaldsprocenten er høj af et avanceret europæisk land at være, nemlig ca. 20 %, har Portugal først for nylig udvidet skolepligten til 12. klasse, dvs. til også at omfatte gymnasieniveauet for elever over 16 år. Dette er en væsentlig ændring for et betydeligt antal elever, navnlig dem, der kommer fra fattige og udsatte kår. Dette vil i sig selv få frafaldsprocenten til at stige og vil tage tid at rette op på. Tilsvarende lægger den aktuelle økonomiske situation pres på ressourcerne og moralen, men synes ikke at have dæmpet lærernes og elevernes naturlige entusiasme. Regeringen er ved at skabe større skoleenheder ved at slå eksisterende skoler sammen, således at der er et integreret uddannelsestilbud lige fra børnehaven til gymnasiet. Det er også noget, der tager tid at bundfælde sig og skabe gode resultater, men desværre påvirkes ressourcerne af den økonomiske situation. Resultaterne fra interviewene bekræfter resultaterne af tidligere besøg, samtidig med at der opstod nye interessante emner på tværs af alle møderne. De emner, der gik igen med hensyn til ikt inden for uddannelse, omfattede dokumentation for, at Portugal, i lighed med andre af de lande, der er omfattet af caseundersøgelserne, fortsat befinder sig i den posteksperimentelle fase af ikt til pædagogisk brug. De fleste eksempler heri er initiativer fra individuelle læreres side inspireret af specifik teknologi, f.eks. facebook, som ikke følges op og evalueres. Det er derfor vanskeligt at få at vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør det. Tilsvarende er der kun en meget begrænset anerkendelse af pædagogik. Selv om der var en mere konsekvent holdning til behovet for elevcentreret undervisning, var der kun en lille reel udvikling i denne henseende. Aktiviteten er fortsat begrænset til et betydeligt mindretal af lærere og klasser. De emner, der vedrører brugen af ikt til at nedbringe frafald, bekræftede den holdning, at social og familiemæssig baggrund, herunder det forhold, at der var nogle elever, der blev nødt til at arbejde for at tjene penge, var den 1

2 altdominerende årsag til, at der var elever, der risikerede at måtte forlade skolen for tidligt. Der var stærke indikationer af, at manglende motivation, enten som følge af baggrund eller dårlige oplevelser i skolen, var den væsentligste faktor i forbindelse med skolefrafald, men også at der kunne sikres meget mere positive oplevelser ved brug af ikt-baserede metoder, der styrker motivation og forbedrer fastholdelse. Tilsvarende blev tidlig sporing anset for at være et grundlæggende element, lige som det var holdningen, at alternative ikt-baserede strategier ville frigive flere personaleressourcer, så lærerstaben havde tid til at interagere med eleverne direkte og spore faldende præstationer eller manglende motivation. De markante nye emner, der fremkom med hensyn til ikt inden for uddannelse, vedrørte læreruddannelse og beskæftigelse. Generelt følte lærerne ikke, at de var tilstrækkeligt godt klædt på med hensyn til mulige anvendelser af ikt inden for uddannelse, og at der var en betydelig kløft mellem den esoteriske beskrivelse af pædagogik, kaldet didaktik, i Portugal, og ingen vejledning i valget af praktiske metoder, som de kunne bruge i bestemte situationer. Denne situation blev yderligere forværret af, at der var lærere på uddannelsesinstitutionerne, der ikke anvendte ikt-baserede metoder, men som gennemførte deres egen undervisning ved hjælp af PowerPoint-præsentationer. Som en lærer bemærkede: Lærere underviser, som de selv er blevet undervist. Desuden har mange dimittender svært ved at finde faste job og må påtage sig midlertidige job som vikarer for lærere på orlov. Det er indlysende, at denne situation ikke fremelsker innovation fra nye lærere, der blot anvender samme metode som den lærer, de vikarierer for. Endelig foreslog nogle lærere og elever, at gruppeundervisning ville gøre det muligt for lærerne at udveksle idéer og udvikle ressourcer til nye metoder. Specifikke erfaringer hermed var sjældne, men meget positive. Det er indlysende, at disse problemstillinger er afgørende. De markante nye emner inden for ikt til reduktion af frafald, der fremkom under besøget, vedrørte opfattelsen af de nationale læseplaners og eksaminers relevans for den gymnasiale uddannelse. Generelt opfattedes dette som for akademisk og uden forbindelse til det virkelige liv og faglig og erhvervsrelateret praksis. Holdningen var, at det ene og alene var baseret på viden og kun havde ganske lidt fokus på forståelse og på centrale færdigheder og kompetencer. Tilsvarende var de nationale prøver med afsluttende summative eksaminationer baseret på "udenadslære", der var bestemmende for den pædagogiske metode og forstærkede traditionelle didaktiske metoder. Dette blev opfattet som en væsentlig hindring for udviklingen af elevcentrerede metoder baseret på ikt. Der findes imidlertid betydelig dokumentation for, at interaktive ressourcer baseret på elevcentrerede metoder øger gennemførelsen af en uddannelse væsentligt selv i nationale eksaminer, selv om kompetenceudviklingen ikke bedømmes. Ikke desto mindre ville en gennemgang af de nationale læseplaner og indførelsen af kombinerede afsluttende og løbende bedømmelser være meget velkommen og kunne yde et afgørende bidrag til en nedbringelse af frafaldet. 2

3 1 Landebaggrund 1.1 Det gymnasiale uddannelsestrin Skolepligten begynder i det 6. år og varer i 12 år. Den gymnasiale uddannelse er differentieret alt efter formål, nemlig enten med fokus på adgang til videregående studier eller forberedelse til arbejdslivet. Uddannelsesniveauet svarer til tre akademiske år og omfatter forskellige typer kurser: Kurserne i humaniora fokuserer primært på adgang til videregående uddannelse Specialiserede kunstneriske kurser - der tilbyder kunstnerisk uddannelse, der er rettet mod både at give adgang til videregående studier på det specifikke område og til arbejdslivet (f.eks. billedkunst, musik, dans) Faglige og erhvervsrettede kurser, der er rettet mod elevernes faglige kvalifikation til arbejdslivet, ligeledes med mulighed for adgang til videregående uddannelser Efteruddannelse henvendt til voksne, der ikke har afsluttet dette uddannelsesforløb inden for den normale alder. Det garanteres, at der kan skiftes mellem de kurser, der er rettet mod arbejdslivet, og de kurser, der sigter på videregående uddannelser. Obligatorisk undervisning tilbydes på offentlige skoler, private og erhvervsskoler. Offentligt drevne skoler er gratis, men familien skal selv betale for bøger og materialer. 1.2 Ikt-politikker Skolerne er selv ansvarlige for gennemførelsen af ikt inden for uddannelse. Der er gennemført politiske beslutninger om integration af ikt i læseplanerne. Disse aktiviteter består af projekter og programmer gennemført af undervisningsministeriet, som giver den nødvendige støtte til at opfylde skolernes eksisterende behov. Der er foretaget store investeringer i renovering af skolernes infrastruktur og udstyr, således at de lever op til vidensamfundets krav. Det sker via den uddannelsesteknologiske plan (Education Technological Plan) og moderniseringsprogrammet for skolenetværk (School Network Modernisation Programme). Disse programmer har medført gennemgribende forandringer af skolernes lokaler og organisation, og først og fremmest i læreruddannelsen, således at ikt kan integreres i undervisningspraksisser. Der er mange skoler i Portugal, hvor forholdet mellem elev og computer er 2:1. Undervisnings- og videnskabsministeriet omfatter enheden for uddannelsesressourcer og teknologi. Dens mission er formulering, udvikling og evaluering af initiativer vedrørende brug af computere, netværk og internet i skoler og i læringsprocessen generelt. Skolerne får support gennem 9 ikt-kompetencecentre, for det meste universiteter, som i tæt samarbejde med enheden for uddannelsesressourcer og teknologi fremmer aktioner for bedste undervisnings- og læringspraksisser. 1.3 Læreruddannelsesprocesser Den egentlige læreruddannelse gennemføres på højere uddannelsesinstitutioner polytekniske læreanstalter og universiteter hvor kandidatgraden er den mindste akademiske kvalifikation for lærerfaget ifølge de ændringer, der er blevet indført inden for Bologna-processen. 3

4 Førskolelærere og lærere i 1. og 2. klasse i det lovpligtige uddannelsessystem uddannes på lærerseminarier, der er integreret i polytekniske læreanstalter eller universiteter. Lærere i folkeskolens 3. klasse og i gymnasieklasserne uddannes på universiteter. Specialiseret uddannelse finder sted på højere læreanstalter og sigter mod kvalifikation af lærerkræfter til særlige specialiserede uddannelsesstillinger, opgaver eller aktiviteter af pædagogisk eller administrativ art, som finder direkte anvendelse på funktioner i uddannelsessystemet og i skoler. Der gælder ingen særlige krav vedrørende undervisning af elever med særlige behov. Adgang til grundlæggende læreruddannelseskurser afhænger af klassifikationen af det 12. uddannelsesår, sammen med dokumentation for adgang i et specifikt fag (portugisisk eller matematik) for det første undervisningsår og i disciplinen for det første kursusfag i uddannelse til videregående eksaminer (biologi, historie osv.). For udvikling af overvågede praktiske aktiviteter i klasselokalet, der omfatter akademisk praksis, udarbejdes der protokoller mellem akademiske institutioner og samarbejdende skoler. Det primære behov er at sikre, at der er de menneskelige og materielle ressourcer til rådighed, der er nødvendige for en uddannelse af høj kvalitet. De lærere, der udvælges fra de deltagende skoler, og som deltager i undervisningen som vejledere, skal have de fornødne kvalifikationer og mindst fem års undervisningserfaring i deres fag eller discipliner. Programmet har givet præference til lærere med specialuddannelse i tilsyn med undervisningen og undervisningen af undervisere og/eller tilsynserfaring. 1.4 Status for skolefrafald Skolefrafald i Portugal er et økonomisk, socialt og menneskeligt problem. Portugal har en af de højeste frafaldsrater i EU 20,8 %. Dette vedrører personer mellem 18 og 24 år, som ikke går i skole, og som ikke har fået en grunduddannelse, et eksamensbevis fra en skole på gymnasieniveau, eller en erhvervsfaglig uddannelse. En af den portugisiske regerings vigtigste prioriteter er at sætte ind over for problemet med elever, der går ud af skolen for tidligt, og der er i de seneste 20 år gennemført adskillige foranstaltninger til bekæmpelse af frafald. Skolefrafald udgør fortsat en kæmpe udfordring i Portugal, men udviklingen i de seneste år kan betragtes som meget positiv, idet frafaldsprocenten er faldet fra 50 % i 1992 til 20,8 % i Besøg i institutioner Medlemmerne af besøgspanelet var: Prof. Roy Leitch, ekstern ekspert (Skotland) Susan Flocken, projektleder, ETUCE, Bruxelles Bert Imminga, AOb, Holland Maria Arminda Bragança, FNE, Portugal, (arrangør) 4

5 Panelet besøgte tre institutioner: 1 højere læreanstalt med ansvar for den pædagogiske uddannelse af gymnasielærere og 2 skoler på gymnasieniveau. 2.1 Instituto de Educação da Universidade de Lisboa Uddannelsesinstituttet er en ny organisk enhed på Lissabons universitet, som har til formål at forske og undervise i, og komme med initiativer i forhold til specifikke uddannelsesproblemer i Portugal. Det er en højere læreanstalt, der bl.a. tilbyder studieprogrammer, lærerundervisning (på kandidatniveau), grunduddannelse for lærere i pædagogik (bachelor og master) og faglige udviklingskurser på kandidatniveau for alle gymnasielærere. Forskning er en central og dynamisk aktivitet for dette institut og er snævert forbundet med kandidatkurserne og samfundets interventionsaktiviteter, ligesom der leveres input til støtte for de offentlige politikker. Der er i alt 1235 studerende, hvoraf 351 er ph.d.-studerende i almen læreruddannelse: 238 (dette uddannelsesforløb varer tre år), og lærerstuderende, der læser til master, 459 (dette uddannelsesforløb varer to år), og 171 studerende følger masterkurset inden deres tiltrædelse (to år). Institutionen har en politik for ikt til pædagogisk brug. Lærerstaben opfordres til at bruge ikt i undervisningsaktiviteterne og har adgang til en virtuel dimension af hvert kursus på Moodleplatformen. E-learning Lab leverer workshopper og lokal support til lærere. Panelet havde et møde med direktøren for instituttet og med chefen for instituttets pædagogiske program. Panelet interviewede også to lærere og to lærerstuderende. 2.2 Escola Secundária Eça de Queirós Der er tale om et gymnasium i en meget populær bydel i Lissabon, som har til huse på et stort område med seks bygninger. Skolen har 876 elever, nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, med blandet socioøkonomisk baggrund, 41 klasser og 131 lærere, delvist finansieret af staten og af lokaladministrationen. Det er en meget veludstyret skole, som har en specifik politik for ikt til pædagogisk brug. Den tilbyder kurser i humaniora, erhvervskurser og kurser for voksenkvalifikation. Der tilbydes ligeledes aftenkurser. Skolen har nydt godt af et initiativ fra regeringen, som udleverer computere til skoler i forholdet én computer for hver to elever. Dette initiativ har måttet annulleres på grund af den økonomiske krise. Der findes ikke nogen specifik frafaldspolitik, idet skolen har en meget lav procentdel af elever, der forlader skolen for tidligt. Panelet havde et første møde med rektoren og vicedirektøren, som gav en detaljeret præsentation af skolen. Panelet blev vist rundt på skolen og interviewede to lærere og fire elever. 2.3 Escola Secundária D.Dinis Det er et gymnasium i en meget populær bydel i udkanten af Lissabon. Skolen har 960 elever 496 mandlige, 464 kvindelige med lav (flertallet) til mellemhøj socioøkonomisk baggrund, 42 klasser og 85 lærere, og er fuldt statsstøttet. Der er EGE-kurser i støtte til børn, multimedier, informatik, sport og sundhed. Det er en meget veludstyret skole, der også har en specifik politik for ikt til pædagogisk brug. Lærerne har en ægte interesse i at udvikle metoder, der effektivt inddrager de studerende i læringsmiljøet. Skolen tilbyder kurser i humaniora, erhvervskurser og videreuddannelseskurser for voksne. Den har en formel frafaldspolitik. I de seneste tre år har 9,9 % af de studerende forladt skolen, og 8,3 % har skiftet studieretning. 5

6 Panelet havde et første møde med rektoren, som gav en detaljeret præsentation af skolen. Panelet blev vist rundt på skolen og interviewede fem lærere (geografi, engelsk, naturvidenskab, historie, ikt) og fire studerende, der alle tog videnskabs- og teknologikurset. 3 Resultater af møderne 3.1 Kort beskrivelse af interviewprocessen Interviewene blev gennemført ved hjælp af en uformel, delvist struktureret interviewteknik. Interviewplanen blev omdelt forud for mødet. Denne metode blev valgt for at sikre, at respondenternes synspunkter og erfaringer blev hørt og medtaget på en objektiv måde. Panelet sørgede for ikke at påvirke svarene fra respondenterne. Følgende afsnit angiver de vigtigste emner, der fremkom i de forskellige interview. Alle diskussioner blev afviklet i en meget åben og konstruktiv atmosfære. Følgende emner fremkom på basis af deltagernes pointer, udtalelser og svar på møderne. Alle møder blev optaget på bånd. Emnerne blev uddraget af notater fra panelets medlemmer, båndoptagelserne og efterfølgende drøftelser i panelet, normalt om aftenen efter interviewene. Interviewene blev gennemført på engelsk. Det var kun i et fåtal tilfælde nødvendigt at lade panelets portugisiske medlem tolke. Som med tidligere studiebesøg var terminologien til tider uklar. Generelt løste panelet dog dette ved at præcisere og bekræfte svar og kommentarer. Diskussionerne blev gennemført i lyset af de vanskelige økonomiske forhold, hvilket klart påvirkede personale- og ressourcesituationen og gik ud over moralen. Imidlertid var panelet imponeret over den generelle livlige atmosfære, der herskede på skolerne, og lærernes meget klare engagement og de studerendes entusiasme. 4 Analyse af resultater 4.1 Diskussion af nye emner Alle diskussioner blev afviklet i en meget åben og venlig atmosfære. Mange synspunkter og holdninger var helt klart fasttømrede og kom skarpt til udtryk. Der var ikke nogen tøven omkring at kommunikere og dele erfaringer og synspunkter, heller ikke fra elevernes side. Det udmøntede sig i 84 emner om ikt inden for uddannelse og 61 emner om skolefrafald. Selv om disse emner ikke alle er adskilt fra hinanden, og selv om de indeholder visse terminologiske tvetydigheder, repræsenterer de en betydelig dybde af holdninger, baseret på førstehåndserfaringer, til emnerne. Der er betydelige fællestræk mellem interviewene, selv om de måske kom til udtryk på forskellig vis. Der er i realiteten kun meget lille konflikt i emnerne. Følgende afsnit uddrager master-emner, sådan som de er fremkommet som et emne, men også som udtryk for deres intensitet under interviewet. Igen har man været omhyggelig med at forsøge at være så tro og objektiv som muligt ved uddragelsen af master-emnerne. 6

7 4.2 Identifikation af master-emner vedrørende ikt inden for uddannelser 1. KOMMUNIKATION: Ikt kan fremme kommunikationen mellem lærere og studerende og mellem studerende indbyrdes. Sociale medier gør det muligt at udveksle viden, stimulerer motivation og opbygger relationer. Ikt-relaterede emner: (1,15,29,31,32,40,46,48,78) 2. KOMPETENCER: Den pædagogiske brug af ikt kan udvikle grundlæggende viden og nøglekompetencer hos studerende og lærere. Ikt-relaterede emner: (2,8,10,51,53,55,57,72,61) 3. ELEVCENTRERET: Eleverne bør være medbestemmende i forhold til deres læring og være i stand til at bruge de metoder og ressourcer, der passer bedst til deres individuelle læringsstil. Lærernes rolle er at skabe et læringsmiljø og vejlede, facilitere og rådgive de studerende, så de opnår gode resultater. Ikt-relaterede emner: (3,5,13,19,20,33,35,36,47, 49,58,60) 4. RELEVANS: Læseplan, ressourcer og teknologi bør være relevante for dagligdagen. Der bør gøres brug af projektarbejde, problemløsning og undersøgelser for at sætte eleverne i stand til at forstå relevansen af emnet. Ikt kan være meget nyttig med hensyn til at levere animationer, simuleringer og spil for at fremme relevansen Ikt-relaterede emner: (4,68) 5. FORANDRING: Ikt giver forskellige pædagogiske tilgange, der påvirker lærerens rolle og oplevelsen af status. Det meste af undervisningen er fortsat traditionel og er baseret på didaktiske lærercentrerede metoder. Uddannelse af lærere anses for at være afgørende for at overvinde modstanden mod forandringer og støtte læreren i indsatsen for at tage nye metoder til sig Ikt-relaterede emner: (6,9,18,21,22,23,24,34,41,42,44,50,56,61.62,64,65,66,79,80) 6. BEDØMMELSE: Traditionelle (nationale) bedømmelser lægger primært vægt på vidensresultater og memorering af viden, fakta og procedurer. Ikt-metoder udvikler nøglefærdigheder og -kompetencer, og hvis der bruges visualiseringer, animationer og simuleringer, kan det skabe større forståelse. En bedømmelse af forståelse og udvikling af færdigheder kræver brug af projektarbejde, problemløsning og designbaserede tilgange, samt test af færdigheder og kompetencer Ikt-relaterede emner: (7,53,55,71) 7. GRUPPEUNDERVISNING: Traditionel undervisning sker isoleret uden særlig meget kontakt med andre lærere og ledere. En drøftelse af metoder eller udveksling af ressourcer fremmes. De fleste lærere anvender blot de samme metoder som den tidligere lærer. De ændrede roller, som ikt-baserede metoder åbner op for, giver mulighed for at dele udviklinger og fælles ressourcer. Ikt-relaterede emner: (5,12,16,60,66) 8. DIVERSITET: Lærere bør anvende en række metoder til støtte af elevers forskellige læringsstile. Der bør udvikles retningslinjer for, hvilke pædagogiske metoder, der skal 7

8 anvendes i en given situation. Ikt-relaterede emner: (3,21,24,41,42,43,66,76) 9. RESSOURCER: Udviklingen af uddannelsesressourcer befinder sig fortsat på et eksperimenterende stade med kun få strategiske udviklinger, og hvor de fleste lærere holder sig til eksterne internetressourcer Ikt-relaterede emner: (16,19,35,36,37,45,52,54,67,69,70,81,82, UDDANNELSE: Uddannelse af lærere er altafgørende. Der er imidlertid kun lidt dokumentation for, at de eksisterende læreruddannelsestilbud er effektive eller værdsatte. Uddannelsesinstitutionerne gør kun lidt brug af de metoder, de selv underviser i. Som en konsekvens heraf synes lærere at undervise på den måde, det bliver praktiseret i undervisningen, og ikke på den måde, de har lært om. Ikt-relaterede emner: (6,9,18,24,34,44,65,66) 11. INFRASTRUKTUR: Ikt-infrastrukturen var generelt accepteret som god, men dog variabel. Den portugisiske regering har inden den finansielle og økonomiske krise foretaget betydelige investeringer i teknologi og teknologi i klasseværelset. I øjeblikket finder der ingen eller kun meget få investeringer sted. Ikt-relaterede emner: (26,27,37,75,77) 4.3 Identifikation af master-emner for skolefrafald 1. BAGGRUND: En elevs familiemæssige og sociale baggrund er den vigtigste bidragende faktor til skolefrafald. Selv om emnet ligger uden for denne undersøgelses kompetenceområde, bør dets betydning anerkendes og behandles i forbindelse med andre ikke-ikt-relaterede metoder. Emner vedrørende skolefrafald: (1,2,5,17,18,36,40,59) 2. MOTIVATION: Elevernes personlige motivation findes at være altafgørende for skolefrafald. Motivation kan genereres eller fremmes ved brug af ikt i forbindelse med forskellige pædagogikker, der skal understøtte forskellige læringsstile og ved at anvende interaktive ressourcer baseret på animationer og simuleringer, der skal skabe bedre forståelse og større kompetence. Emner vedrørende skolefrafald: (6,16,28,32,338,40) 3. RELEVANS: Læseplan, ressourcer og teknologi bør være relevante i forhold til dagligdagen. Der bør gøres brug af projektarbejde, problemløsning og undersøgelser, der skal sætte eleverne i stand til at forstå relevansen af emnet. Derved stimuleres elevernes interesse, hvilket resulterer i en højere gennemførelsesgrad og i sidste instans mindsker risikoen for frafald. Emner vedrørende skolefrafald: (3,13,34,35,41,48,51,63) 4. KOMMUNIKATION: Ikt kan fremme kommunikationen mellem lærere og elever og mellem elever indbyrdes. Sociale medier åbner op for udveksling af viden, stimulerer motivation, opbygger relationer og reducerer dermed risikoen for frafald. Emner vedrørende skolefrafald: (12,20,21,59) 8

9 5. BEDØMMELSE: Traditionelle (nationale) bedømmelser lægger primært vægt på vidensresultater og memorering af viden, fakta og procedurer. Tilsvarende kan afsluttende eksaminer baseret på en enkelt summativ bedømmelse være demoraliserende for mange elever. Fortløbende evalueringer kan være mere stimulerende og medvirke til tidlig sporing af risiko for frafald. Emner vedrørende skolefrafald: (9,23,31,32,44,45,47,57) 6. ARBEJDSBYRDE: Lærere klager over en stor arbejdsbyrde og bureaukrati i skolerne, som ikke giver dem tid nok til at fokusere på udsatte elever og udvikle alternative metoder. Ved at gå over til elevcentrerede metoder ville lærerne have en mere direkte interaktion med eleverne og således være i stand til at spore vanskeligheder eller risiko for frafald. Emner vedrørende skolefrafald: (9,14,26,31,32,43,50) 7. GRUPPEUNDERVISNING: Traditionel undervisning sker isoleret uden særlig meget kontakt med andre lærere og ledere. Gruppeundervisning kan give lærerne mulighed for at fokusere på at støtte svagere elever og dermed reducere frafaldet. Emner vedrørende skolefrafald: (19,22,39,55) 8. TIDLIG SPORING: Svage elever har en tendens til gradvist at sakke agterud, indtil det synes at være håbløst for dem at rette op på deres præstationer, og de vælger så at gå ud af skolen. Tidlig sporing via ikt-systemer for overvågning af fravær; fortløbende bedømmelser, regelmæssige støtteklasser og deltagelse i grupper på de sociale medier er alt sammen noget, der er med til at spore en tiltagende forværring i præstationer og motivation. Emner vedrørende skolefrafald: (24,25,27,31,49,54,57,61,62) 9