Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Transkript

1 Hørsholm og Fredensborg Afdeling Nyheder efterår

2 Generalforsamling tirsdag den 2. marts 2010 Generalforsamling for Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund vil blive afholdt tirsdag den 2. marts 2010, kl i Større Mødesal, Kammerrådensvej 15, 2970 Hørsholm. Ifølge vedtægterne skal tidspunktet bekendtgøres i medlemsbladet Cyklister og/eller lokalblad og/eller pr. brev med mindst 6 ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før det annoncerede tidspunkt, altså senest tirsdag den 2. februar I forbindelse med generalforsamlingen planlægges der afholdt et åbent møde. Nærmere informationer vil blive givet i næste nummer af lokalbladet. Kommunalvalg 2009 Fredensborg Partiernes holdninger til cykelforhold Her op til kommunalvalget har Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund stillet nogle spørgsmål om cykelforhold til de partier, som opstiller til valget i de to kommuner. I Fredensborg har Socialdemokraterne, Radikale Venstre, De Konservative, SF og Focus Fredensborg svaret, mens der ikke er kommet noget svar fra Dansk Folkeparti og Venstre. I Hørsholm har alle partier svaret, både de, som sidder i den nuværende kommunalbestyrelse, og de, som ikke er repræsenteret der. Samtlige svar kan findes på afdelingens hjemmeside Her skal vi kun referere svarene fra partierne i Fredensborg. Indledende bemærkninger Indledningsvis i deres svar redegør Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF for deres generelle holdninger til cyklisme. SF nævner, at de har haft formandskabet i Miljøog Teknikudvalget i den indeværende periode og påbegyndt arbejdet med en stiplan og en cykelpolitik for kommunen. Både SF og Radikale Venstre påpeger, at de har været med på at sikre, at Fredensborg er blevet en klimakommune og været med på at skaffe store ekstrabevillinger til veje og stier, og at de i den kommende periode vil arbejde for at forbedre forholdene for cyklister. På SFs valgprogram for Fredensborg findes der flere punkter viet forbedrede forhold for cyklister. Socialdemokraterne vil satse massivt på cyklisme i den kommende periode og vil fokusere på fire områder: Sikker cykling, Sundhedsaspektet ved cykling, Anskaffelse af firmacykler til brug for ansatte i kommunen, Cykelturisme. De vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en egentlig cykelhandlingsplan og opstiller en konkret arbejdsplan for denne gruppe. Når det gælder de stillede spørgsmål, svarer Socialdemokraterne, De Konservative og Focus Fredensborg mere eller mindre direkte på disse. Radikale Venstre erklærer, at de svarer ja på alle stillede spørgsmål uden nærmere kommentarer, mens SF undlader at tage konkret stilling til dem. Årlige bevillinger Vort første spørgsmål var om partiet vil sikre, at det årligt bliver afsat midler på budgettet, så stinettet kan udbygges. Givet den til enhver tid aktuelle økonomiske situation, vil Socialdemokraterne gøre hvad der står i deres magt at øremærke midler til cyklistområdet. Focus Fredensborg vil ikke afsætte faste årlige beløb til dette, hvis der er vigtigere områder, mens De Konservative er villige til at se nærmere på hvor, der er behov 2

3 for at få etableret, udbygget og vedligeholdt cykelstier. Nye cykelstier og trafiksikkerhed Vi spurgte dernæst partierne om hvordan de forholder sig til følgende opgaver: 1. Cykelstier langs Lågegyde. 2. Cykelsti langs Fredensborg Kongevej i hele dens længde. 3. Videreførelse af Kystbanestien nordover fra Nivå og forbi Humlebæk. 4. Tryggere krydsning for cyklister ved motorvejstilslutningerne Humlebæk, Nivå og Kokkedal. 5. Cykelsti langs Egedalsvej fra Rådhuset til Holmegårdsvej. 6. Cykelsti langs Brønsholm Kongevej Hørsholmvej i hele kommunens længde. 7. Bredere sti langs Niverødvej ved Nivå Centralskole. Focus Fredensborg vil prioritere disse opgaver i den nævnte rækkefølge. Socialdemokraterne svarer, at de ønsker en analyse af cyklistadfærd i kommunen, så man kan begynde med anlæg, der vil skabe størst sikkerhed og cykelglæde. De Konservative påpeger, at der er cykelbaner allerede ved Fredensborg Kongevej og Brønsholm Kongevej. De stiller sig spørgende til eventuelle forbedringer af disse og til de øvrige forslag. Skiltning langs cykelstier Næste spørgsmål drejede sig om partiet vil sikre, at der bliver etableret vejvisning med skilte langs med cykelstierne. Socialdemokraterne vil stille forslag om, at dette arbejde intensiveres. Focus Fredensborg vil også gerne arbejde for det, mens De Konservative vil se på sagen. Cykelparkering ved Nivå Station Cykelparkering På spørgsmålet om, hvorvidt partiet vil sikre, at der etableres gode parkeringsforhold for cyklister ved stationer, trinbrætter og havne og med overdækkede stativer og med muligheder for aflåst parkering, mener Socialdemokraterne, at det er et rimeligt cyklistkrav og vil gå i dialog med havnemyndigheder og baneejere, De Konservative går også ind for en løbende dialog med disse. Focus Fredensborg vil gerne arbejde for det, hvis der er økonomi til det, men nævner muligheder for udlicitering og brugerbetaling. Det sidste spørgsmål er om partiet vil sikre, at der stilles krav til cykelparkeringsforhold i forbindelse med byggerier og lokalplaner. Til dette svarer Socialdemokraterne absolut ja, Focus Fredensborg, at det vil de gerne gå ind for, mens De Konservative giver et henholdende svar. Afsluttende bemærkning Fra Dansk Cyklist Forbund skal vi anbefale, at man studerer nøjere de forskellige partiers svar, som findes på vor hjemmeside. Disse svar illustrerer tydeligt, den betydning de forskellige partier tillægger udviklingen af cyklisme i kommunen og hvilke forhold de lægger vægt på. Det skal igen bemærkes, at Dansk Folkeparti og Venstre ikke har besvaret spørgsmålene. 3

4 Kommunalvalg 2009 Hørsholm Partiernes holdninger til cykelforhold Her op til kommunalvalget har Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund stillet nogle spørgsmål om cykelforhold til de partier, som opstiller til valget i de to kommuner. I Hørsholm har samtlige partier svaret, både de, som sidder i den nuværende kommunalbestyrelse, og de, som ikke er repræsenteret der. I Fredensborg blev der ikke modtaget svar fra Dansk Folkeparti og Venstre, men fra alle de øvrige partier. Samtlige svar kan findes på afdelingens hjemmeside Her skal vi kun referere svarene fra partierne i Hørsholm. Indledende bemærkninger Fem af partierne har givet direkte svar på alle eller næsten alle stillede spørgsmål. Det er De Konservative, Borgerlisten, Borgerligt Alternativ, Kristendemokraterne og SF. Socialdemokraterne har besvaret de fleste spørgsmål og Radikale Venstre kun enkelte, mens Venstre og Dansk Folkeparti har kun berørt enkelte spørgsmål, men har ellers redegjort for deres synspunkter mere eller mindre uafhængigt af de stillede spørgsmål. Disse bidrag vil blive refereret til sidst. Indledningsvis siger Socialdemokraterne ganske kort, at det er vigtigt at fremme cyklismen mest muligt, specielt anspore børn og unge til at cykle. Det giver frisk luft og motion til gavn for sundheden hos den enkelte og folkesundheden generelt. Samtidig er cykling en af de motionsformer, som bedst bekæmper fedme og overvægt. Radikale Venstre fremhæver, at en forbedring af cyklistforholdene kan begrundes både sundhedspolitisk, trafikpolitisk og miljøpolitisk. Årlige bevillinger Vort første spørgsmål er om partiet vil sikre, at det årligt bliver afsat midler på budgettet, så stinettet kan udbygges. De Konservative nævner, at de har som mærkesag været medvirkende til, at Hørsholm satser på cykelstier. Fra har Hørsholm opprioriteret cykelområdet med kr. årligt til en cykelhandlingsplan og trafiksikkerhedspulje. Staten har yderligere støttet projektet Cykelby Hørsholm med 1,5 mio. kr. over de næste tre år. Borgerlisten påpeger, at de alene ikke kan sikre penge til udbygning af stinettet. Men de vil arbejde for at sikre de svage trafikanter bedst muligt. SF går også ind for at afsætte midler til bløde trafikanter. Radikale Venstre har som en del af sit valgprogram, at de vil udbygge cykelstinettet. Kristendemokraterne siger, at de ikke kan sikre et sådant beløb. De har sympati for sagen, men henviser til den økonomiske virkelighed. Socialdemokraterne nævner, at de står selvfølgeligt bag den cykelhandlingsplan, som er vedtaget fra 2010 og de efterfølgende år. Nye cykelstier og trafiksikkerhed Vort næste spørgsmål drejer sig om, hvordan partiet stiller sig til følgende vigtige opgaver: 1. Cykelsti i tilknytning til Lågegyde 2. Cykelsti langs Alsvej færdiggøres, 3. Cykelsti etableres parallelt med Bolbrovej, 4. Etablere sikre cykelforbindelser til skolerne, herunder tilpasse grænser for skoledistrikterne således, at krydsning af stærkt trafikerede veje mest muligt undgås, 5. Etablere sikre cyklistforhold omkring skolerne, hvor det på grund af de mange biler, som skal afsætte børn umiddelbart før skoletidens begyndelse og holder ind til Cykelsti ved broen ved Kokkedal Station 4

5 fortovskanten på sådanne måder, at det ofte kan være direkte farligt at cykle hen til skolen, f.eks. ved at etablere en bilfri zone f.eks m fra skolen? 6. Bedre trafiksikkerhed og vigepligtsforhold for cyklister i rundkørsler. 1. I en aftale indgået den 22. oktober 2009 mellem Regeringen og de fleste øvrige partier fik Fredensborg Hørsholm 1,0 mio. kr. til cykelstier langs Lågegyde, og de udmøntes bevillingsmæssigt i Disse penge kræver medfinansiering på 1,0 mio. kr. fra hver af de to kommuner. Her har Hørsholm bevilget 1,0 mio. kr. Socialdemokraterne fremhæver, at de sikrede under årets budgetforhandlinger, at der i 2010 bliver etableret en gang- og cykelsti på hele den del, som ligger i Hørsholm Kommune. Det har også Venstre aktivt arbejdet for. Dansk Folkeparti er noget kritisk til projektet på grund af bevarelsen af nogle nyttehaver Hvad angår punkterne 2-5, mener De Konservative, at disse skal indgå i kommunens cykelhandlingsplan og trafiksikkerhedspulje, og at det skal udarbejdes en plan for hvorledes de 3,5 mio. kr. skal prioriteres optimalt Borgerlisten ønsker cykelsti langs Alsvej færdiggjort så hurtigt som muligt, og ser gerne en sti parallelt med Bolbrovej, men mener, at den kan blive vanskelig at etablere. Radikale Venstre er positivt stemt for at søge midler til færdiggørelse af Alsvej og at undersøge mulighederne for at etablere cykelsti på den sydlige del af Bolbrovej. Kristendemokraterne og SF er positive for projektet, mens Borgerligt Alternativ påpeger, at der allerede er stier inde bag ved. Det er Cyklistforbundets tanke, at disse kan udnyttes til en parallel cykelsti. 4. Etablering af sikre skoleveje anser Borgerlisten som en af hovedopgaverne i trafikplanlægningen. Dette synspunkt støttes af Kristendemokraterne og SF. Radikale Venstre har som del af sit valgprogram, at de vil sikre skolevejene bedre. Borgerligt Alternativ mener, at sikre skoleveje allerede er etableret i dag. Socialdemokraterne mener generelt, at infrastrukturen skal forbedres i Hørsholm. De diskuterer kritisk den aktuelle infrastruktur omkring Vallerødskolen, Hørsholm Skole og Usserød Skole. Borgerlisten peger på, at tilpasning af skoledistrikterne skal også tilgodese andre forhold, f.eks. skolekapacitet, men anser, at skoledistrikternes grænser er en vigtig planlægningsparameter. 5. Samtlige partier, bortset fra Kristendemokraterne, afviser at etablere bilfrie områder omkring skolerne. Kristendemokraterne derimod mener, at dette vil få flere børn til at cykle til skole. Borgerlisten vil understøtte en politik, som stimulerer børnene og ikke mindst deres forældre - til at cykle eller gå til skole for på denne måde at mindske kaos og dermed farlige situationer omkring skolerne. Synspunktet deles af SF. 6. Borgerlisten vil gøre alt, hvad de kan for at øge trafiksikkerhed. Dette synspunkt deles af SF og Kristendemokraterne. Hvad angår vigepligt i rundkørsler mener Borgerlisten og Borgerligt Alternativ, at dette beskrives i færdselsloven, men Socialdemokraterne påpeger, at vigepligtsforholdene er løst på en eksemplarisk måde i den store rundkørsel i krydset Usserød Kongevej Ådalsvej, men at det ikke er fysisk muligt i alle rundkørsler. Udarbejdelse af cykelpolitik og cykelstiplan Det følgende spørgsmål drejer sig om partiet vil sikre, at der udarbejdes en cykelpolitik for kommunen. De Konservative svarer bekræftende og siger, at denne cykelpolitik skal danne grundlag for prioriteringerne i kommunens cykelhandlingsplan og trafiksikkerhedspulje. Borgerlisten nævner, at kommunen allerede har en cykelhandlingsplan, og at der er penge til at arbejde med den. Kristendemokraterne vil arbejde for en langsigtet plan. Borgerligt Alternativ mener, at cykelpolitik blot er noget, som koster penge og ikke har noget med realiteter at gøre. På spørgsmålet om partiet vil sikre, at der udarbejdes en cykelstiplan for kommunen, ser De Konservative positivt på dette og vil arbejde for en cykelstiplan. Det vil også Borgerligt Alternativ og Kristendemokraterne. SF mener, at det allerede ligger i cykelhandlings- 5

6 planen. Borgerlistens opfatning er, at den allerede findes på kommunens stikort. Hertil skal fra Cyklistforbundet bemærkes, at en cykelstiplan er en plan for et sammenhængende cykelstinet for kommunens cykelstier og med stiforbindelse over til nabokommunerne, og dét ligger ikke i cykelhandlingsplanen i dens aktuelle form. Skiltning langs cykelstier Næste spørgsmål drejer sig om partiet vil sikre, at der bliver etableret vejvisning med skilte for cykelstier. SF er positive og påpeger, at Hørsholm Kommune har rekreative områder, hvor ikke kun kommunens borgere bevæger sig rundt. De mener, at det vil også fungere som en forudsætning for at få flere i kommunen til at bruge cyklen. Kristendemokraterne er også positive. Borgerlisten påpeger, at der skiltes allerede på cykelruterne, men mangler kan udbedres. Hertil skal fra Cyklistforbundet siges, at der mangler skilte på de fleste øvrige stier i eget tracé i kommunen. De konservative siger, at der ikke forligger konkrete tiltag på området, men at de er positive overfor at lade det indgå i cykelhandlingsplanen. Cykelparkering Det følgende spørgsmål er om partiet vil sikre, at der etableres gode parkeringsforhold for cyklister ved stationer, vigtige busstoppesteder og med overdækkede stativer og med muligheder for aflåst parkering. Hertil svarer De Konservative ja, og at det er et mål, som skal realiseres for at fremme ønsket om at få folk til at bruge cyklen. SF påpeger også vigtigheden af at etablere gode parkeringsforhold for at få folk til at anvende cyklen i stedet for bilen rundt i kommunen. Kristendemokraterne mener, at det er et forslag med perspektiver, efter som det kan fjerne biler fra de overfyldet veje, og de tilføjer, at de gerne skal være videoovervågede. Radikale Venstre vil gerne, at der i dialog med DSB-First etableres muligheder for aflåst cykelparkering ved stationerne. Borgerligt Alternativ mener, at det vil være svært at etablere aflåst parkering ved en station. Cyklistforbundet vil hertil nævne, at sådanne aflåste parkeringer findes f.eks. ved Allerød og Fredensborg stationer. Borgerlisten svarer, at de vil arbejde for forbedrede forhold for cyklister generelt, også mht. parkeringsforholdene. Socialdemokarterne mener, at dette spørgsmål i første række vedrører Banedanmark og Arriva, men de er meget opmærksomme på, hvad der sker på området. Til slut spørges det om partiet vil sikre, at der stilles krav til cykelparkeringsforhold i forbindelse med byggerier og lokalplaner. Hertil svarer Borgerlisten: Det gør vi hver gang. De Konservative og Kristendemokraterne svarer også Ja. Socialdemokraterne har også fokus på dette. Borgerligt Alternativ vil gerne gå ind for det, hvis det er tale om centrale områder. Venstres holdninger Venstre siger i sit svar: Venstres gruppe har i den forgangne periode på mange forskellige måder arbejdet aktivt for at opprioritere kommunens fokus på cykling som transportmiddel såvel for børn som voksne. Dette er bl.a. begrundet i, at cykling er godt for såvel sundheden som miljøet og ligeledes kan bidrage til at forbedre trafiksikkerheden ved vores skoler. Som vi ser det, er opprioriteringen af cykling som transportmiddel en indsats, som skal fortsættes, hvilket også er nævnt i vores valgprogram. Venstre vil fortsætte arbejdet for konkrete forbedringer til gavn for cyklisterne. Det gælder bl.a. øget fokus på etablering og vedligeholdelse af cykelstier, navnlig skolestier samt etablering af cykelskure ved stationer og indkøbscentre. Vi har i den forgangne periode arbejdet aktivt for at sikre, at der blev afsat midler til nye ini- 6

7 tiativer på området bl.a. i det seneste budgetforlig til gennemførelse af cykelhandlingsplanen samt til en cykelsti ved Lågegyde. Vi har noteret os jeres supplerende ønsker, som vil indgå i vores kommende overvejelser i forbindelse med budgetforhandlinger. Vi værdsætter meget jeres arbejde som interesseorganisation og finder jeres arbejde nyttigt også for os politikere. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer også i den kommende periode. Dansk Folkepartis holdninger Dansk Folkeparti siger i sit svar, at de naturligvis vil sørge for betryggende forhold for cyklister i Hørsholm. Ellers forholder de sig meget kritisk eller direkte negativt til de stillede spørgsmål, som de dog kun i begrænset udstrækning går nøjere ind på eller besvarer. De siger, at hvis der skulle mangle gode cyklistforhold på målte steder med mange cyklister, kunne de forestille sig en løsning med delt fortov og cykelsti naturligvis med afstribning som et billigere alternativ. De hævder, at der findes meget få cyklister og henviser til en ikke nøjere specificeret behovsanalyse på Bolbrovej, som skulle have påvist, at det største antal cyklister på en uge målt i begge retninger viste tre cyklister, og videre, at der allerede er cykelsti der i begge vejsider. Hertil skal Cyklistforbundet bemærke, at dette sidste gælder dog ikke for den sydlige del af Bolbrovej, som vi her taler om, og at man ofte møder ganske mange cyklister på Bolbrovej, specielt når skolerne begynder og slutter. Dansk Folkeparti henviser til økonomiske afvejningsproblemer og at anlæggelse af en cykelsti for de få cyklister vil betyde nedskæring for ældreomsorg eller børnepasning. De hævder også, at mange af de opstillede ønsker allerede er opfyldt, og at hovedparten af de øvrige allerede er sat på næste års budget eller ligger i støbeskeen til at blive behandlet. Afsluttende bemærkning Fra Dansk Cyklist Forbund vil vi anbefale, at man studerer nøjere de forskellige partiers svar, som findes på vor hjemmeside. Disse svar illustrerer tydeligt, den betydning de forskellige partier tillægger udviklingen af cyklisme i kommunen og hvilke forhold de lægger særlig vægt på. Kommentarer til Forslag til Kommuneplan 2009 for Fredensborg Kommune Indledende bemærkninger Planen er flot og let tilgængelig. Vi har med glæde noteret os, at cyklisterne er nævnt flere gange i kommuneplanen, og at der lægges op til at kommunen skal have en cykelpolitik. Især kravene om udarbejdelse af en stiplan og skiltning af stinettet glæder os meget. Efter kommunesammenlægning og overtagelse af mange af amternes opgaver, er det forståeligt, at Fredensborg kommune har valgt at lave en helt ny kommuneplan, og vi synes godt om den valgte udformning, hvor man kobler kommuneplanen sammen med vision og strategi. 7

8 Der er dog en række fejl og mangler i planen; disse ting beskrives i det følgende. Selv om der er tale om nyskrivning af kommuneplanen, skal der være sammenhæng med tidligere planer. De gældende retningslinier og plankort fra nuværende kommuneplaner må ikke bare ændres eller forsvinde. I den nye kommuneplan har man valgt at angive i margin hvor retningslinier stammer fra, og om den er ændret, og det er fint. Men vi savner her angivelse af udeladte retningslinier, de ses ikke noget sted. Det kræver faktisk en fuldstændig gennemlæsning af de gamle planer at afsløre om alt er med. Det er ikke godt nok! Noget tilsvarende gør sig gældende for kortmaterialet. På trods af at det, ifølge teksten, er bindende for byrådet, findes der ikke angivelse noget sted, om hvorfra kortmaterialet stammer, hvilket der er ændret, og hvad der er udeladt. Igen skal man som læser, nærstudere alt, for at afsløre ændringer og udeladelser. Ifølge teksten viser retningsliniekort 4.3.A det overordnede stinet. Hvor-dan dette kort er opstået nævnes ikke. En sammenligning med de tilsvarende kort fra de gældende kommuneplaner viser kun delvis sammenfald. Som konkret eksempel er den planlagte sti vest for banen mellem Nivå og Humlebæk flyttet vestpå i den sydlige del, medens stien er helt forsvundet i den nordlige del. Dansk Cyklist Forbund foreslår derfor, at denne del af kommuneplanen markeres som midlertidig, idet den skal gennemarbejdes i forbindelse med det i kommuneplanen omtalte stiplanarbejde Vi savner nærmere omtale af betydningen af mere cykling for bæredygtighed, fordi cykling er mere miljøvenlig end selv kollektiv trafik, for persontransport indenfor og mellem bysamfundene, og hvad man kan gøre for at forbedre forholdene for cyklister, og herved inspirere til større anvendelse af cyklen indenfor kommunen. Problemer med cykelparkering En forhindring for mere omfattende brug af cyklen er dårlige parkeringsforhold for cykler ved stationer, busstoppesteder, fritidsaktiviteter, forretninger, boliger og mange andre steder. Vi kunne ønske, at kommunen retter en større opmærksomhed mod dette problem med henblik på at forbedre forholdene for cyklister og herved øge interessen for at anvende cyklen i stedet for bilen. Det nævnes, at de stationsnære kerneområder afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m, idet de trafikale effekter kun opnås, når gangafstanden fra station til arbejdsplads er maksimalt 600 m, hvorimod det for boliger gælder, at afstanden ikke er helt så afgørende, idet mange cykler mellem bolig og station. Vi er af den opfattelse, at mange flere vil vælge cykel til transport mellem arbejdsplads og station, såfremt cykler trygt kan parkeres ved stationer, og at der er en sikker og hurtig cykelforbindelse til og fra stationen. Punktet bør derfor omformuleres til 1200 m generel afstand mellem bolig eller arbejdsplads og station, idet der tilføjes et generelt krav om aflåselig cykelparkering ved alle stationer i kommunen, evt. kombineret med firmacykelordninger, som nævnt senere i afsnittet, og at der skal være en sikker og hurtig cykelforbindelse mellem arbejdssted og stationen. Kravet om cykelparkering i tilstrækkeligt omfang bør suppleres med krav om aflåselige stativer og overdækning, samt at parkeringen skal opfylde visse kvalitetskrav, f.eks. som nævnt i Cykelparkeringshåndbogen fra Dansk Cyklist Forbund. På side 107 stilles spørgsmålet: Hvor er der størst behov for at forbedre cykelparkeringen? Her er vore svar: Cykelparkeringen ved kommunens jernbanestationer og trinbrætter, specielt ved de sidstnævnte er den rigtigt dårlig. Der bør etableres overdækkede og aflåselige bure for cykelparkering alle disse steder. Cykelparkering ved vigtige busstoppesteder, f.eks. S-busstoppesteder. Cykelparkeringen i alle kommunens havne er dårlig eller manglende. Cykelparkering, helst indendørs, i boligområder. Der bør etableres indendørs cykelparkering f.eks. i kældere for etageejendomme. 8

9 Indendørs cykelparkering for ansatte ved større virksomheder. forbinder disse, forbedres og gøres sikrere, f.eks. med lokale hastighedsbegrænsninger. Veje og stier I den generelle tekst nævnes, at Fredensborg Kommune vil samarbejde med Vejdirektoratet for at få forbedret afvikling af trafik på det overordnede vejnet, og der nævnes tilkørselsramper til motorvejen. Vi savner her en passus om, at Fredensborg Kommune ved samme lejlighed vil arbejde for at forbedre forholdene for cyklister, der ønsker at krydse tilkørselsramperne til motorvejen. Vi opfordrer til, at kommunen arbejder for at borgerne kan cykle trygt uanset hvem, der formelt ejer vejanlæggene. Indtil der er etableret direkte stiforbindelser mellem alle kommunens bysamfund, bør forholdene for cyklister på de trafikveje som For lokalveje nævnes det, at lavere hastighed på lokalvejene skal vægtes højt, idet bl.a. lokal hastighedsnedsættelse 40 km/t kan tages i anvendelse. Dansk Cyklist Forbund ønsker, at dette tydeliggøres, f.eks. ved et krav om at lokalveje, som også benyttes til cykeltrafik, men som mangler cykelstier, altid skal have en hastighedsbegrænsning på højest 40 km/t. Langstrup-stien er en udmærket rekreativ sti, men flere steder er den belagt med grov grus, hvilket gør den ubehagelig at cykle på og giver risiko for punkteringer. Desuden bør bevoksningen på begge sider af stien slås oftere end hidtil. Kommentarer til Fredensborgs Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2009 Dansk Cyklist Forbund hilser velkommen, at Fredensborg Kommune har igangsat arbejdet med en trafiksikkerhedsplan for kommunen. Som det fremgår af indledningen er den foreliggende plan hovedsageligt en sammenskrivning af tidligere planer og lister over indkomne høringssvar. Disse informationer er nyttige som udgangspunkt for fremtidig planlægning. Vi er helt enige i de fire opstillede indsatsområder: Trafiksikkerhed, tryghed og skoleveje, mobilitet og hastighed. Med henblik på trafiksikkerhed og tryghed bør man rette opmærksomheden også mod den øgende gruppe af ældre og deres problemer i trafikken, ikke kun mod børn. Det er vigtigt, at også de ældre, både gående og cyklende, føler sig trygge i trafikken. Mobilitet for denne samfundsgruppe er vigtig for dens sundhed og derfor af stor samfundsmæssig betydning. At de ældre ikke vejer tungt i kommunens ulykkesstatistik i forhold til deres andel af befolkningen, kan delvis hæge sammen med, at de ikke våger sig ud i trafikken. Kriterierne for prioritering af projekter i Trafiksikkerhedsplanen er meget uklare og giver meget begrænset holdepunkter til hvorledes man er kommet frem til den prioriterede liste af projekter. Når én af visionerne er at forbedre forholdene for cyklister, kan det derfor undre, at, når man betragter den givne prioriteringsliste, så er flere vigtige cykelstier prioriteret ganske lavt, hvilket vil betyde, at de næppe vil blive anlagt i de nærmeste mange år. Således er en sti langs Egedalsvej prioriteret som nr. 21 og en sti langs Lågegyde som nr. 47. Af de 16 lavest prioriterede projekter, nr , vedrører hele 12 cykelforhold, heraf 9 vedrørende stier. Vi skal anmode om, at kommunen genovervejer prioriteringen af disse projekter. Det kommunale stinet og vejnet Fredensborg kommune har et veludbygget stisystem kun i visse områder, hovedsagligt indenfor de fire bysamfund og mellem Kokkedal og Nivå og mellem Fredensborg og Humlebæk. Der er også stier langs Strandvejen og langs statsvejen mellem Hillerød og Helsingør. Eller findes der kantbaner mellem 9

10 Kokkedal og Fredensborg og et par andre steder. Vest for Fredensborg Kongevej findes der så godt som ingen stier. Mellem landsbyerne øst for Fredensborg Kongevej mangler der stier de fleste steder. Af kortet over hastighedsgrænser på det eksisterende vejnet fremgår det, at udenom byområder og landsbyområder er der gennemgående en hastighedsgrænse på 80 km/t i den nordlige del af kommunen, den gamle Fredensborg-Humlebæk Kommune, mens man i den sydlige del af kommunen, den gamle Karlebo Kommune, har lavere hastighedsgrænser, typisk 60 km/t. Med sådanne hastighedsgrænser vil mange finde det meget utrygt at cykle langs disse veje og vil derfor tage bilen eller lade være at tage af sted. Med henblik på at forbedre mobiliteten for cyklister udenom byområderne, mellem landsbyerne og mellem de byområder, som ikke allerede er forbundet med stier, bør man sætte hastighedsgrænserne ned, specielt langs mindre oversigtlige vejstykker, indtil man får anlagt stier eller andre forbedringer med henblik på at forbedre forholdene for cyklister. Vi skal foreslå, at man nedsætter hastigheden på de fleste af disse veje til 50 km/t og laver på problematiske strækninger. Problemer med knallerter Et særligt problem på de mange af de kommunale cykelstier udgør den omfattende knallertkørsel, ofte meget hurtige og med to personer på knallerten. I Fredensborg er der tilladt at køre med knallert på cykelstierne, i modsætning til i Hørsholm, hvor man dog ofte ser ulovlig knallertkørsel på cykelstierne. Disse knallertkørere, som ofte kører meget hensynsløst, kan være til stor gene og skaber utryghed både for cyklende og gående på stierne. Vi skal foreslå, at man indfører forbud mod knallerter på cykelstierne og håndhæver et sådant forbud. Herved kan man få reduceret problemet. Trafiktællinger og andre dataindsamlinger Det glæder os, at kommunen har begyndt at indsamle data om cykeltrafikken, f.eks. ved hjælp af cykelbarometre. Disse bør dog også registrere, i hvilken retning cyklisterne kører på dobbeltrettede cykelstier, og hvornår der er spidsbelastninger. Med henblik mulige cykelstiprojekter bør man, i tillæg til registreringen af cykeltrafikken i dag, også interviewe de aktuelle cyklister med henblik på deres oplevelser af strækningen, specielt tryghedsforholdene. Dette kan give en indikation på, hvor mange der ikke cykler langs den pågældende strækning på grund af utryghed. Man bør også foretage interviewundersøgelser blandt cyklister om deres faktiske rutevalg og et foretrukket rutevalg, hvis mulighederne skulle foreligge, med henblik på planlægning af cykelstier. Skoleveje og børns adfærd i trafikken Ved mange af skolerne er trafikforholdene om morgenen, når forældre i bil prøver at sætte deres børn af, temmelig kaotiske, og kan være farlige for dem, som kommer på cykel, og som kan have problemer med at komme frem. Der bør indføres et totalt stopforbud for biler mindst 500m fra skolen, hvorfra børnene skal gå til skolen. Dette vil bidrage til, at flere forældre vil lade deres børn cykle til skole. Man bør også via kampagner opfordre forældrene til at cykle sammen med børnene til skole for at oplære dem i trafikadfærd. Der hvor det er muligt, bør man indrette grænserne for skoledistrikterne således, at færrest muligt børn må krydse stærkt trafikerede veje. Med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og trafikadfærden ved skolerne bør hver enkelt skole i samarbejde med kommunen og forældrene udarbejde sin egen trafikpolitik. Med henblik på effektiv cykeltræning af børn og oplæring af børn i trafikadfærd bør man allerede i børnehavealderen indføre cykellege både i børnehaver og de tidlige skoleklasser. Dansk Cyklist Forbund udgav i samarbejde med Trygfonden i 2008 bogen Cykelleg Sjov cykeltræning for de 2-8 årige. Denne kan fås fra Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5, 1362 København K., Se også websiden 10

11 Stikort for Fredensborg kommune Fredensborg kommune er ved at udarbejde et nyt stikort for hele kommunen. Vi fik et prøvetryk tilsendt i slutningen af september, sammen med en invitation til et møde på Fredensborg rådhus den 8. oktober, hvor det nye kort skulle diskuteres. Allan Høier, Jon Stene og jeg gik straks i gang med at gennemgå kortet for fejl og mangler. Oplægget var sådan set glimrende, men alligevel havde vi 10 generelle kommentarer og vi fandt 44 større og mindre fejl på kortet. Desværre har vi ikke kontakt til aktive cyklister i Fredensborgområdet, så vi havde ingen rettelser til den nordvestlige del af kommunen. Dansk Cyklist Forbund var inviteret sammen med en lang række foreninger, og på mødet blev der slet ikke tid til at gennemgå de mange fejl, vi havde fundet. I stedet blev vi opfordret til at indsende vores rettelsesforslag til rådhuset, og det har vi efterfølgende gjort. Vi venter nu spændt på at se næste udkast. Frank Elm Jakobsen Kommentarer til lokalplansforslag K 101: Bydelscenter ved Egevangen Det planlagte bydelscenter ligger ved siden af Fredensborgs Kommunes rådhus, hvor en afdeling af Coloplast tidligere lå. Trafikforhold I afsnittet om trafikforhold nævnes det, at der skal anlægges ekstra vejbaner mv. for at skaffe plads til flere biler. Forholdene for cyklister nævnes slet ikke. I dag ankommer såvel borgere som ansatte i stort tal til rådhuset på cykel, og antallet af cyklister vil formodentlig stige betydeligt i hele området, hvis der bygges et center med mange detailforretninger. Derfor er det af afgørende betydning, at der også sker væsentlige forbedringer for cyklister. Dansk Cyklist Forbund skal anmode om at dette skrives ind i lokalplanen. Alle de berørte kryds er farlige for cyklister og især motorvejskrydsningen er fæl. Hvis Fredensborg Kongevej udvides som beskrevet, vil det forværre forholdene for cyklisterne, med mindre man samtidig gør noget radikalt ved udformningen af tilkørselsramperne til motorvejen. Som minimum bør der laves vigepligt for højresvingende biler ved tilkørselsramperne. Vi anbefaler dog, at der etableres lysregulering ved alle ramper til motorvejen. Desuden bør der være hastighedsbegrænsning på 50 km/t på Fredensborg Kongevej helt ude på den anden side af krydset ved Fredtoftevej. Egedalsvej mangler cykelstier, det bør etableres snarest. Tilkørselsforholdene ad Egevangen er ikke tilfredsstillende for cyklister. Der parkeres ofte biler ud for Jehovas Vidners Rigssal, som helt eller delvis spærrer den meget smalle cykelbane. Der bør være parkeringsforbud på Egevangen. 11

12 Fra Fredensborg Kongevej, ca. 10 m øst for den østlige motorvejsrampe, på sydsiden, går der en trampesti ned til den græsbelagte markvej, som går vest for hækken mellem Rådhuset og Helsingørmotorvejen. Denne sti og markvej er angivet på kortbilagene 3, 4 og 5. Denne sti og den østligste af markvejen, som går ned til det asfalterede område, bør opgraderes til en cykelsti, således at cyklister, som kommer vestfra langs Fredensborg Kongevej, kan få en nem adgang til bydelscentret. For cyklister, som skal fra bydelscentret vestover langs Fredensborg Kongevej, bør der etableres et helleanlæg, som kan gøre krydsningen af Fredensborg Kongevej sikrere. Der nævnes i forslaget, at bydelscentret kan tiltrække kunder fra den nordlige del af Hørsholm Kommune. Dette gælder specielt for kvarterene omkring Stampevej og Agiltevej. Det skal nævnes, at der allerede nu fører to cykelstier fra dette området frem til Cirkelhuset, og at man bør etablere forbindelse til disse stier. Den ene cykelsti er Hørsholms lokalrute 102, som går fra krydset mellem Christanhusvej og Usserød Kongevej over Cirkelhusets gamle parkeringsplads, forbi Bakkehusene og Ringvejskvarteret til Usserød Å, videre forbi Isterød By langs motorvejens vestlige side og Sandbjergvej til Gøngehusvej, hvor den møder cykelstien langs Helsingørmotorvejen videre sydover. Den anden cykelsti går fra Stampevej langs Breelteskovens vestlige side og langs Christianhusvejs østlige gren frem til Cirkelhuset. Fra bydelscentret bør der skiltes mod disse to cykelstier med henblik på at gøre opmærksom på disse forbindelser og for at få flere cyklister til at anvende disse stier i stedet for Usserød Kongevej. Man kan også forhandle med Hørsholm Kommune om skiltning i modsat retning. Det kan nævnes, at Hørsholm Kommune, ifølge den netop vedtagne cykelhandlingsplan, skal foretage en gennemgang og forbedring af skiltningen på kommunens skiltede cykelruter: I den anledning bør man foreslå at medtage Egevangens bydelscenter som ét af målene for lokalrute 102. Cykelparkering Der omtales krav om cykelparkering, men der står ikke noget om kvaliteten af parkeringen, kun at man kan etablere overdækning. Der bør stilles krav til kvalitet, f.eks. med henvisning til Cykelparkeringshåndbog fra Dansk Cyklist Forbund. De nuværende overdækkede cykelstativer er af en gammel model og af meget ringe kvalitet. For de medarbejdere, som ankommer på cykel, bør der etableres særskilte og gode cykelparkeringsforhold, helst indendørs i de kælderlokaler, som findes i bygningerne, og med cykelramper langs trapperne ned til kælderdørene, eller i aflåselige, overdækkede cykelbure. En begrundelse for dette, vil være at få flest mulig af medarbejderne til at benytte cykel til arbejdet. Kommentarer til Hørsholm Kommunes Helhedsplan Den seneste udgave af Helhedsplanen (Kommuneplanen) for Hørsholm Kommune viser tydeligt, at kommunen er villig til at satse væsentligt mere på cyklister end de har gjort på mange år. Det kan man bl.a. se på de netop vedtagne kommunale planer: Cykelhandlingsplan og Trafiksikkerhedsplan. 12

13 Cykelparkering En vigtig opgave for afdelingen består dog stadig i at kommentere kommunale planer med henblik på at forbedre forholdene for cyklister. I mange tilfælde har de, som har udarbejdet planerne, ikke tænkt på væsentlige behov for cyklister, f.eks. cykelparkering. På dette punkt er der nu god hjælp at få, fordi Dansk Cyklist Forbund i 2007 udgav en Cykelparkeringshåndbog. Håndbogen kan downloades fra hjemmesiden eller På denne hjemmeside findes der også andre informationer om cykelparkering. I Cykelhandlingsplanen for Hørsholm Kommune er cykelparkeringsproblemer ikke viet særlig stor opmærksomhed, bortset fra cykelparkering ved stationer og ved busstoppesteder. Det er de heller ikke i Helhedsplanen. I Helhedsplanens retningslinier angives der Generelle rammebetingelser for boligområder, for områder til blandede boliger og erhverv, for erhvervsområder, for områder til offentlige formål, for rekreative områder og for centerområder. I alle disse findes der generelle rammebetingelser for p-pladser for biler, men for cykelparkering findes der intet. Etablering af et tilstrækkeligt antal gode parkeringspladser i forbindelse med boligområder, ved arbejdspladser, institutioner mv., ved kollektive trafikterminaler, stationer og stoppesteder og ved butikker og gågader er en vigtig forudsætning for at få folk til at cykle mellem de pågældende steder. I vore kommentarer opfordrer vi stærkt kommunen til at udarbejde et normset for cykelparkering, både udendørs og indendørs, med udgangspunkt i anbefalingerne i ovennævnte Cykelparkeringshåndbog. Et set af retningslinier for cykelparkering bør som minimum indeholde: Normer vedrørende antal af parkeringspladser, Et set formulerede bestemmelser til indsættelse i lokalplaner og byggetilladelser, Et set af retningslinier vedrørende cykelparkeringens indretning, Et sæt af retningslinier for den fysiske udformning af stativer. Sådanne normer, som der bør henvises til i de ovennævnte generelle rammebetingelser, vil sikre, at emnet kommer på dagsordenen, og at de danner et naturligt udgangspunkt for at fastlægge cykelparkeringsbehovene i et ethvert projekt, f.eks. lokalplaner. Normerne bør, hvor det er muligt, suppleres med tællinger af parkerede cykler på stedet. Trafikstier og rekreative stier I Retningslinier findes der opstillet hovedprincipper for regionale trafikstinet, som vi fuldt ud kan tilslutte os. Vi ønsker dog at få tilføjet en ny retningslinie om, at trafikstinettet skal være udstyret med tydelige skilte, som angiver nære og fjerne mål, og at skiltene skal være opstillet på en sådan måde, at de er let synlig for cyklister, f.eks. ikke opstillet på den modsatte vejside, således som man opstiller skilte for bilister. I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er der gengivet kort over de regionale cykelstier. Heraf fremgår det, at der er fire regionale trafikstier, der krydser Hørsholm, hvoraf de fleste mangler skilte. Den første af de angivne trafikstier følger for en væsentlig del National cykelrute 9, Helsingør Køge, som er skiltet, og som følger Strandvejen fra nord til Kong Georgsvej. Her følger rute 9 så Kong Georgsvej ind til Kystbanestien, som den så følger videre mod syd. Den angivne trafiksti derimod, følger Strand- 13

14 vejen videre mod syd, og er herefter ikke skiltet. Den kan herefter ikke karakteriseres som en trafiksti, derimod er den ganske farlig for cyklister, fordi der mangler cykelstier langs vejen, og der er meget stærk biltrafik. Den anden regionale trafiksti går fra Rungsted Strand, forbi Hørsholm Bymidte, Isterød By, Birkerød og Farum bymidter til Slangerup. Denne trafiksti mangler skilte. Den tredje regionale trafiksti kommer sydfra langs Helsingørmotorvejen til TSA 7 Gøngehusvej, hvortil den er skiltet som regional cykelsti. Herfra følger den Gøngehusvej Gøngevangen Sandbjergvej til Hørsholm Kongevej. På denne strækning trafikstien skiltet som lokal cykelrute 101/102, (Hørsholms lokale cykelruter). Men fra det punkt, hvor trafikstien møder Hørsholm Kongevej, følger den denne frem til Rungstedvej og videre langs Usserød Kongevej til lidt nord for kommunegrænsen, hvor den spalter sig til Fredensborg Kongevej og Brønsholm Kongevej. På hele denne strækning er trafikstien ikke skiltet. Den fjerde regionale trafiksti er et såkaldt missing link på strækningen mellem Blovstrød og rute 9, Isterødvejen. Det manglende stykke er en dobbeltrettet cykelsti langs Sjælsmarkvej, som vi opfordrer kommunen til at anlægge snarest muligt. Vi opfordrer Hørsholm Kommune til at indgå i et samarbejde med nabokommunerne med henblik på at få både de nuværende, uskiltede trafikstier, men også forskellige rekreative stier udstyret med skilte. For at finde frem langs de rekreative stier er det meget vigtig med skiltning, fordi de færreste cyklister kører rundt med kort. Det ville også være ønskeligt om man også fik udarbejdet informationsmateriale om de regionale rekreative cykelstier, f.eks. i form af foldere, som Frederiksborg Amt lavede om de regionale cykelstier, eller som Skov- og Naturstyrelsen laver om vandreture i Statsskovene. I Helhedsplanens Hovedstruktur er der indlagt et kort, som har til hensigt at angive, hvilke stier, som der findes i Hørsholm Kommune. Vi finder, at dette kort er misvisende, idet mange af de angivne stier er veje uden cykelstier, nogle ganske trafikerede. Som eksempel kan nævnes Stumpedyssevej, Kettingevej og Søndre Jagtvej. Forældre, som bor i Kettinge, tør ikke lade deres børn cykle langs Stumpedyssevej. Desuden er der ingen ordentlig sti langs Usserød Å fra Mariehøj Allé og til Isterødvejen, i modsætning til den, som er angivet på kortet. Stien mellem Langiltegård og Stasevangsvej kunne man i gamle dage cykle, og børnene, som boede langs Stasevangsvej og Segnerøddalsvej cyklede langs denne, når de skulle til skole. Man kan ikke mere anvende cykel her, men kommunen opfordres til at få denne genetableret som cykelsti, samt at få et mere cykelvenligt vejdække på Langiltevej. Kommentarer til Lokalplan 140 for Hørsholm Bymidte Hovedgaden Cykelparkering I denne lokalplan er tænkt en hel del på cyklister, på deres adgang til området og på mange nye muligheder for cykelparkering, f.eks. ved sidepassagerne ind til Hovedgaden. Specielt glæder det os, at der i 5.7 er indført cykelparkeringsnormer for delområderne C, D og E, og at der skal udlægges areal til overdækket cykelparkering. Vi havde gerne set, at der også var givet et sæt af retningslinier vedrørende cykelparkeringernes 14

15 indretning og et sæt af retningslinier vedrørende den fysiske udformning af stativerne med henvisning til Cykelparkeringshåndbog, udgivet af Dansk Cyklist Forbund i De ovenfor omtalte cykelparkeringer synes at være tiltænkt kunder og andre på korttidsbesøg til Hovedgadens beboere, butikker og virksomheder. Vi savner særlige langtidscykelparkeringer for Hovedgadens beboere og for de ansatte i de forskellige butikker og virksomheder med henblik på at gøre det attraktivt, specielt for de sidstnævnte, at benytte cyklen på vej til arbejdet. For både beboerne og de ansatte bør der indrettes særlige cykelparkeringer enten i overdækkede bure, som kan aflåses, eller indendørs i særlige arealer. Der kan etableres sådanne bure i gadeplan, specielt i gårdarealer, men også i kældere og med en cykelrampe nedover langs kældertrappen, eller i særlige arealer på det øvre niveau i den underjordiske parkering. Med henblik på at gøre det attraktivt for ansatte med lange transportafstande at anvende cyklen til arbejde, bør man overveje at indrette bade- og garderobefaciliteter i forbindelse med eventuelle cykelparkeringer på det øvre niveau i den planlagte underjordiske parkering og eventuelt også andre steder. Den slags bade- og garderobefaciliteter er også omtalt i Cykelparkeringshåndbog. Eventuel cykelparkering i Hovedgaden Der er ved forskellige lejligheder udtrykt utilfredshed med, at det er forbudt at trække sin cykel i Hovedgaden. En sådan utilfredshed kan være velbegrundet i den nuværende situation, hvor der mangler gode cykelparkeringsmuligheder ved næsten alle sidepassager ind til Hovedgaden. Dette gælder specielt for ældre borgere, for hvem det kan være tungt at slæbe deres indkøb helt til cykelparkeringspladserne ved enden af Hovedgaden. Vi anser dog, at behovet for at trække cyklen gennem Hovedgaden, vil blive reduceret, når der etableres gode cykelparkeringsforhold ved samtlige sidepassager ind til Hovedgaden. Vi vil dog formode, at der fortsat vil bestå et sådant behov i nogen udstrækning, specielt for folk, særlig ældre, som vil gøre større indkøb i fødevareforretninger, som f.eks. Netto. Vi opfordrer derfor kommunen til at genoverveje forbuddet, samt overveje at etablere cykelparkering ved sådanne butikker som Netto. I Cykelparkeringshåndbog findes der en diskussion om, hvorledes man indretter cykelparkering i gågader. Cykling gennem lokalplanområdet I 5.2 nævnes der, at cykelstierne i lokalplanområdet skal tilsluttes det eksisterende stisystem. I denne forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at mange cyklister dagligt passerer lokalplanområdet langs en rute fra stisystemet langs Usserød Å og til stierne langs Gammel Hovedgade og Hørsholm Kongevej og videre sydover eller omvendt. Denne rute følger, fra nord mod syd, cykelstien vest for Trommen, derefter stifor-bindelsen frem til Kammerrådensvej, så langs denne vej frem til stiforbindelsen hen til Rungstedvej og videre over til Gammel Hovedgade. Da det kan være noget problematisk at finde denne cykelrute for cyklister, som ikke kommer her til dagligt, bør der opstilles ruteskilte for cyklister. Der bør flere steder langs ruten opsættes skilte pegende nordover med henvisning til de lokale og regionale cykelruter og deres mål, som Lokalrute 102 med mål Cirkelhuset, og Usserød Å-stien med mål som Kokkedal og Nivå, og sydover med angivelser som Holte, Lyngby og København. De skilte, som peger nordover mod stisystemet langs Usserød Å, vil utvivlsomt få en del cyklister til at anvende denne rute i stedet for at cykle langs den meget trafikerede og luftforurenede Usserød Kongevej. Der, hvor den nævnte cykelrute krydser Rungstedvej, bør der opstilles skilte for Lokalrute 101 i begge retninger 15

16 Kommentarer til Hørsholm Lokalplan 141: Pleje- og ældreboliger i Kokkedal Vest Lokalplanen har til formål at sikre, at området anvendes til pleje- og ældreboliger og til genoptræningsfaciliteter. Området opdeles i fire delområder: Delområde 1: Genoptrænings-, service- og personalefaciliteter, akut og aflastningsboliger og døgnoptræningspladser og administration. Delområde 2: Plejeboliger. Delområde 3: Ældreboliger. Delområde 4: Rekreativt grønt område og parkering. I er der omtalt parkeringspladser, men åbenbart kun for biler. Intet sted i lokalplanen findes der nogen omtale af parkeringsmuligheder for cykler, selv om nogle af beboerne i delområde 3 må formodes at anvende cykler, eventuelt cykler med 3 hjul. Desuden må man regne med, at flere af personalet i delområderne 1 og 2 anvender cykel. Endeligt må man forvente, at besøgende til beboerne i delområderne 2 og 3 kan komme på cykel. Ej heller er der omtalt parkeringsmuligheder for rullatorer, som er et køretøj, som mange af beboerne i delområderne 2 og 3 må forventes at benytte. At skulle parkere én til to rullatorer indendørs i de relativt små boligenheder, som det her er tale om, vil være meget besværligt og uhensigtsmæssigt. Vi mener, at for at imødekomme de ovennævnte behov, er det nødvendigt at indrette udendørs og overdækket parkering for både cykler og rullatorer ved hvert af de forskellige huse. Der bør dimensioneres med plads til 2,0 cykler pr 100 m 2 etageareal, og for plads til 1 2 rullatorer for hver boligenhed. Kommentarer til Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af Helsingørmotorvejen udvidelse til 6 spor mellem Isterød og Øverødvej rapporter, som redegør fo resultater af undersøgelsen. Denne VVM-undersøgelse (VVM betyder Vurdering af Virkning på Miljøet) var ude til høring indtil den 9. september På vegne af Dansk Cyklist Forbund har afdelingen indsendt kommentarer til de Mellem Ravnsnæsvej ved Isterød By og Hørsholm Kongevej og mellem Gøngehusvej og Egebækvej, der selve anlægget begynder syd for Øverødvej, går der en dobbeltrettet cykelsti på den vestlige side af Helsingørmotorvejen. I forbindelse med byggeriet må visse strækninger af denne cykelsti flyttes mod vest. På borgermødet, den 25. august 2009, oplyste projektlederen, Hans-Carl Nielsen, på vor forespørgsel, at i forbindelse med byggeriet vil selve cykelstien blive flyttet først, før selve arbejdet med motorvejsudvidelsen vil gå i gang, hvilket vil sige, at cykeltrafikken langs denne cykelsti vil kunne foregå uhindret under hele byggeperioden. 16

17 Grønnegades østlige tilslutning til Isterødvejen vil blive lukket. I stedet der vil blive anlagt en stiunderføring for cyklister og gående under Isterødvejen. Det har i alle år været meget problematisk for cyklisterne at krydse Isterødvejen på dette sted, specielt under spidsbelastningsperioder. Cykelstiens videre forløb forbi Q8-tanken har i alle år været et stort problem, fordi, på de to steder, hvor cykelstien krydser bilernes indog udkørsel til tanken, er vigepligtsreglerne for cyklister og bilister de omvendte af dem, der findes i vejreglerne. Dette skaber daglige problemer både for cyklister og bilister. Vi foreslår, at cykelstien forbi Q8-tanken omlægges således, at den føres vest og syd om tanken. Syd for tanken skal der ifølge forslaget anlægges en ny adgangsvej med blandt andet en ind- og udkørsel til tanken. Vi har desuden nogle kommentarer til cykelstien på Hørsholm Kongevej der, hvor denne krydser Helsingørmotorvejen og forskellige cykelstiforløb omkring motorvejsafkørslen ved Isterød, som vil blive helt ombygget. I forbindelse med projektet diskuteres også et eventuelt anlæg af nødspor på strækningen mellem Kokkedal og Isterød. Vi foreslår, at der samtidig skal anlægges en dobbeltrettet cykelsti på den vestlige side af motorvejen i forlængelse af den cykelsti, som allerede følger Helsingørmotorvejen mod syd fra Ravnsnæsvej ved Isterød By. En sådan cykelsti ville udgøre en væsentlig forbedring for de cyklister, som ønsker at pendle mellem Nordsjælland og Lyngby eller København og vil utvivlsomt bidrage til, at andelen af disse ville øge. Forslag om cykelturisme i Nordsjælland Hørsholm og Nordsjælland har længe været et meget attraktivt område for turister, både indenlandske og udenlandske. De fleste af disse kommer dog i bil. Cyklende turister er der ikke mange af. Vi har fra den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund i en række høringssvar, i årenes løb, til regionplanforslag fra Frederiksborg Amt og Hovedstadsregionen og til kommuneplaner foreslået, at man også bør udvikle forskellige former for cykelturisme i Nordsjælland. Vi er dog klar over, at dette ikke er en opgave for Hørsholm Kommune alene, men vi har foreslået, at man samarbejder med nabokommunerne i Nordsjælland, og muligvis også hele Sjælland. På et dialogmøde mellem politikere, forvaltning og interesseorganisationer i Hørsholm Kommune den 25. august 2009 blev dette diskuteret med formanden for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Anne Ehrenreich, som opfordrede os til at fremsende et forslag til udvalget. Når det gælder aktuelle tilbud indenfor cykelturisme, er Danmark meget skævdelt. Tilbud om færdigpakkede cykelferier finder man en række af i Jylland, samt på Bornholm, men overhovedet ikke på Sjælland. Ligeledes findes der en række tilbud om cykelvenlig overnatning i Jylland, men heller ikke nogle sådanne på Sjælland. Tidligere i år indgik Dansk Cyklist Forbund i samarbejde om cykleturisme med forskellige turismeorganisationer, Skov- og Naturstyrelsen og Aarhus Universitet. Disse administrerer et projekt, som kaldes Den Gode Cykeloplevelse, som har fået 4 mio. kr. Men kommunerne deltager ikke i dette samarbejde. I vort forslag redegjorde vi for forskellige former for cykelturisme fra de primitive til de luksuriøse. Den kommunale indsats med henblik på at udvikle cykelturisme må ske i samarbejde med turismeorganisationerne, men også med Skov- og Naturstyrelsen. Sådanne indsatser kan være at tilrettelægge forholdene for cykelturismerelaterede dele af 17

18 erhvervslivet, som forskellige typer af overnatningssteder, etablering af teltpladser (der findes allerede én sådan i skoven Sjælsølund og én i Stadsevang, lige udenfor kommunegrænsen), en stab af lokale guider, som kan de relevante sprog, og fremstilling af informationsmaterialer, specielt tilrettelagt for cykelturister. Man kan få fondsstøtte til den slags udviklingsarbejde. En væsentlig ansvarsopgave for de enkelte kommuner er at vedligeholde og forbedre de nationale, regionale og lokale cykelruter, som går gennem kommunen, og for hvilke kommunen er vejmyndighed. Desuden bør den enkelte kommune, i samarbejde med nabokommunerne, etablere nye regionale og lokale cykelruter af god kvalitet. Vejdækket på alle disse cykelruter bør være godt vedligeholdt, og de bør være godt skiltet med angivelse af nære og fjerne mål. Disse skilte skal være opstillet således, at de let kan ses af cyklister. Det er ikke altid tilfældet. Der er også behov for at etablere nye cykelruter i og omkring Hørsholm. Da cykelstien langs Ravnsnæsvej fra Isterød By til Ravnsnæs blev anlagt for mange år siden, blev det sagt, at denne cykelsti skulle udgøre en del af en regional cykelrute fra Rungsted Strand til Slangerup. Denne cykelrute er dog aldrig blevet etableret. Den kan dog hurtigt etableres, der er cykelsti langs vej på næsten hele strækningen, der mangler hovedsageligt kun skilte. Denne cykelrute ville være en udmærket øst-vest-gående forbindelse mellem de typisk nord-syd-gående cykelruter i Nordsjælland: Udover de fem nævnte i Hørsholm vil den krydse den regionale cykelrute 31 fra Farum til Hillerød og med videre cykelruteforbindelse til Nordkysten, og i Slangerup den nationale cykelrute 2 (Hanstholm- Æbeltoft Odden - Hundested - København). Med henblik på at etablere et regionalt cykelrutenet i Nordsjælland mangler der flere steder øst-vest-gående, skiltede cykelruter. Ture Afdelingen har arrangeret fire vellykkede ture i løbet af sommeren: 1. Cykeltur til et udvalg af Hørsholmegnens fortidsminder, sammen med Hørsholm Egns Museum, søndag den 7. juni, 23 deltagere. 2. Kongernes Nordsjælland, Store Cykeldag, søndag den 14. juni, 10 deltagere 3. Cykeltur en sensommeraften i Kokkedal, torsdag den 20. august, ca. 20 deltagere. 4. Lokalhistorisk cykeltur i Fredensborg Nord, sammen med Fredensborg- Humlebæk Lokalhistoriske Forening, søndag den 6. september, 15 deltagere. Omtale og billedreportager fra turene findes på vor hjemmeside Planlægning af ture for 2010 er allerede i fuld gang. 18