Hørsholm og Fredensborg Afdeling Nyheder efterår 2011

Transkript

1 Hørsholm og Fredensborg Afdeling Nyheder efterår 2011

2 Generalforsamling onsdag den 29. februar 2012 Generalforsamling for Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund vil blive afholdt tirsdag den 29. marts 2012, kl i Større Mødesal, Kammerrådensvej 15, 2970 Hørsholm. Ifølge vedtægterne skal tidspunktet bekendtgøres i medlemsbladet Cyklister og/eller lokalblad og/eller pr. brev med mindst 6 ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før det annoncerede tidspunkt, altså senest tirsdag den 1. februar I forbindelse med generalforsamlingen planlægges der afholdt et åbent møde. Nærmere informationer vil blive givet i næste nummer af lokalbladet. Hørsholm Kommunes plan: Strategi 2011 Hørsholm Kommune har i de senere år satset en hel del på at udvikle cyklismen i kommunen. I det budget, som er blevet vedtaget, er der flere poster, som drejer sig om forbedring af forholdene for cyklister, f.eks. forbedring af cyklistforholdene foran Usserød Skole, sti langs Lågegyde, cykelhandlingsplan samt trafiksikkerhedspulje. Fra den statlige cykelpulje på 151,2 mio. kr. har Hørsholm fået 3,5 mio. kr. til Hørsholm Cykelby. I den fireårs-strategiplan, som Hørsholm Kommune udsendt til høring i sommer, står der ikke nævnt særligt meget om cyklisme specielt. I vort høringssvar har vi tilladt os at påpege en del forbedringer, som kan gøres på forskellige områder til gavn for cyklisterne, både dem, som udelukkende cykler indenfor kommunen, og for dem, som cykler til andre kommuner eller gennem kommunen på vej til og fra deres arbejde. Cykelforbindelser for pendlere til nabokommunerne Selv om forholdene for cyklister indenfor Hørsholm Kommune efter hvert forbedres, er forbindelserne til nabokommunerne mindre tilfredsstillende for cyklister, til stor ulempe og utryghed for cykelpendlere, som enten cykler gennem kommunen eller mellem Hørsholm og nabokommunerne. På dette område bør Hørsholm Kommune indlede samarbejde med nabokommunerne for at forbedre forholdene. Mod syd stopper cykelstierne langs Strandvejen ved Hørsholms kommunegrænse. At cykle videre sydover langs Strandvejen er farligt på grund af den kraftige trafik. Cyklister er i stedet henvist til Kystbanestien, som ikke er særlig velegnet for cykelpendlere på den videre vej sydover. Hørsholm Kongevej har smalle cykelbaner mellem Hørsholm og krydset ved Rudersdal, disse cykelbaner er så smalle, at mange føler stor utryghed ved at anvende dem. For disse to vejes vedkommende, bør Hørsholm Kommune indlede et samarbejde med Rudersdal Kommune for at forbedre forholdene for cyklister. Cykelstien langs Helsingørmotorvejen fra Isterød og sydover er dog ganske acceptabel for de cyklister, som skal mod Lyngby C. 2

3 Mod vest har man en udmærket cykelforbindelse over Isterød mod Birkerød, men forbindelserne mod Allerød er dårlige for cyklister. Langs Sjælsmarkvej er der smalle cykelbaner, men den kraftige trafik gør cykling langs denne vej til en meget utryg oplevelse. Langs Stumpedyssevej mangler der helt cykelstier eller opstribning, hvilket medfører, at forældre, som bor langs denne vej ikke tør sende deres børn på cykel til skole eller fritidsaktiviteter i Hørsholm. Hørsholm Kommune bør gå i dialog med Allerød Kommune med henblik på at forbedre forholdene for cyklister på de to sidstnævnte veje. Mod nord har vi Strandvejen med gode cykelstier og Kystbanestien til Nivå, men heller ikke længere. Hverken Kongevejen mod Helsingør eller Fredensborg Kongevej er særlig vel egnede for cyklister. Her bør Hørsholm Kommune indlede et samarbejde med Fredensborg Kommune med henblik på at forbedre forholdene for cyklisterne, som pendler til og fra eller gennem Hørsholm Kommune. Fritidscykling og cykelturisme For cykelturister og folk, som anvender cyklen til at udforske omgivelserne i deres fritid, er der et stort behov for skiltede cykelruter. I Hørsholm Kommune er der fem sådanne: Den nationale cykelrute 9 fra Helsingør til Gedser, Usserød Å-stien og Kystbanestien, som begge er regionale cykelruter, og de lokale cykelruter 101 og 102. Skiltningen langs disse cykelruter er dog flere steder mangelfuld og til dels misvisende, hvilket vi har påpeget flere gange tidligere. I Nordsjælland er der flere nord-sydgående, regionale, skiltede cykelruter, men der mangler øst-vest-gående skiltede ruter. Her kan en cykelrute fra Rungsted Strand over Isterød, Birkerød og Farum til Slangerup afhjælpe forholdene. Hørsholm Kommune bør sammen med de involverede kommuner tage initiativ til, at denne rute bliver opjusteret og skiltet. Cykelturisme er en form for turisme, so er i rivende udvikling mange steder, specielt i Jylland og i Sjælland, syd for København, men ikke i Nordsjælland, selv om denne landsdel er rig på attraktioner. Her, specielt i Hørsholm, mangler der overnatningsmuligheder og egnet informationsmateriale for cykelturister. På dette område bør Hørsholm Kommune indlede et samarbejde med nabokommunerne og VisitNordsjælland for at forbedre forholdene. Cykelparkering For at motiverefolk til at benytte cyklen mere er det nødvendigt med gode og sikre cykelparkeringsforhold ved boligerne, ved arbejdsstederne, ved fritidsaktiviteterne, ved indkøbsstederne og ved tog og bussers stationer og holdepladser. Vi har med glæde noteret, at Hørsholm Kommune i forbindelse med forslag til lokalplaner har begyndt at tage i anvendelse de arealnormer for cykelparkering, som er foreslået af Cyklistforbundet for bolig- og erhvervsarealer i forbindelse med nybyg. Ved ældre byggeri, f.eks. ved Hovedgaden, mangler der mange steder cykelparkeringsmuligheder. Langs Hovedgaden kan der etableres cykelparkering på udsiden langs bilparkeringsarealerne eller i smutvejene ind til Hovedgaden fra disse arealer og ind til Hovedgaden. For folk, som arbejder i butikker og andre virksomheder i Hovedgaden, mangler der egnede cykelparkeringer. Med henblik på at motivere disse medarbejdere til at benytte cyklen til og fra deres arbejde bør der etableres cykelparkering indendørs eller i skur, som kan aflåses. 3

4 Det glæder os, at der er kommet nogle overdækkede cykelparkeringer ved Kokkedal Station, men vi savner stadig ved stationerne cykelskure, hvori man kan låse cyklen inde over natten eller over weekenden for folk, som arbejder i og bor i andre kommuner. Jon Stene Fredensborg kommunes Klima- og Energistrategi Fredensborg Kommune har vedtaget en strategiplan, som rækker frem til 2020: Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi Den har ikke været til høring på samme måde som den foregående: Strategi 2008, som vi udarbejdede et høringssvar til. Den foreliggende strategiplan er i stor udstrækning koncentreret om Fredensborg som klimakommune, og hvorledes man på alle områder skal satse med henblik på at forbedre klimaet. Dette gælder også transport- og mobilitetsområdet, hvor man bl.a. siger følgende: Aktivitet 2: Cykelpolitik Cykelpolitikkens mål er at fremme borgernes brug af cykel frem for bil. Cyklismen ønskes fremmet, da den har en positiv indflydelse på trafikken, omgivelserne og borgernes sundhed. Der udarbejdes en konkret cykelpolitik, der inkluderer stistruktur, skiltepolitik mv. Der skal generelt sikres gode cykelfaciliteter ved trafikknudepunkter, indkøbsområder, sportsfaciliteter, institutioner mv. Skolerne går i gang med at udarbejde trafikpolitikker og der fokuseres på elevernes færdigheder på cykel afpasset de enkelte klassetrin. Formålet er dels at vænne eleverne til at bruge cykel, men samtidigt at dette sker på en trafiksikker måde. Vi noterer med glæde, at kommunen nu endelig har cykelpolitik som et af indsatsområderne. Energistrategien kan findes på kommunens hjemmeside her: Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk Teglgårdsvej skal kunne an vendes til en række sociale og kulturelle aktiviteter til gavn for Fredensborgs Kommunes borgere og foreninger. Fredensborg Kommune planlægger at etablere et frivilligcenter ved Teglgårdsvej 423A og 423B i Humlebæk. Bag Frivilligcentret står en sammenslutning af lokale frivillige, og hensigten er, at lokalerne ved I denne forbindelse har kommunen udsendt til høring et forslag til Lokalplan H103, som omfatter etableringen af Frivilligcentret. På vegne af DCF har afdelingen indsendt nogle bemærkninger til lokalplanforslaget: Det er rimeligt at antage, at en stor del af brugerne og de besøgende vil foretrække 4

5 at komme til centret på cykel. For at motivere så mange som muligt af brugerne og andre, som vil komme på besøg, til at benytte cyklen, er det af stor betydning, at der er etableret gode cykelparkeringsfaciliteter, hvor cyklerne kan stå godt og sikkert. Ifølge lokalplanforslagets 5.3 skal der etableres cykelparkering som vist på kortbilag 3. Under afsnittet om Veje, stier og parkering anføres det, at cykelparkering foregår umiddelbart nær indgangen til bygningerne og fremgår af kortbilag 3. På dette kortbilag er der angivet et cykelsymbol ved hver af de to indgange, og der er angivet et areal, som er udlagt til cykelparkering ved enden af bilparkeringsarealet. Der er imidlertid ikke nævnt noget om antal cykelparkerings-pladser eller nogle krav til cykelparkeringens udformning og kvalitet. For øjeblikket findes der ved bygningerne kun et løst, ganske primitivt cykelstativ med stativer til 13 cykler ved indgangen til den østlige bygning. Ved planlægningen af cykelparkeringen for Frivilligcentret foreslår vi, at kommunen konsulterer Cykelparkeringshåndbog, som er udgivet af Dansk Cyklist Forbund. Bogen kan downloades gratis fra Internet på eller Denne bog indeholder en række principper for den gode cykelparkering, samt talrige forslag og eksempler. Vi foreslår, at man først beregner behovet for antal cykelparkeringspladser efter forventet antal brugere og besøgere til forskellige arrangementer. I Cykelparkeringshåndbogen findes der anbefalede normer for forskellige typer af funktioner af bygninger. For Frivilligcentret bør man nok regne med mindst 0,5 cykelparkeringsplads pr. bruger og besøger. Ved de to indgange bør der opsættes stativer, som er fastgjort til underlaget eller til væggen, og der bør være 60 cm mellem de enkelte cykelstativer. Disse stativer bør være lodrette med en kileformet holder for at kunne anvendes af alle slags dæktykkelser og egnet til, at forhjulet kan låses til stativet. På det areal, som er udlagt til cykelparkering ved enden af bilparkeringsarealet, bør der opstilles en overdækket cykelparkering. I Cykelparkeringshåndbogen, siderne 9 og 46, findes der gode eksempler på overdækkede cykelparkeringer. Efter vor opfattelse vil brugere af og besøgere på Frivilligcentret, som sagt, være langt mere motiverede for at benytte cyklen, hvis de mødes af en god og indbydende cykelparkering. Hørsholm landets bedste kommune til sikker trafik for børn Rådet for sikker trafik tester hvert år kommunerne for at se, hvilken kommune, der gør mest for at gøre børnene trafiksikre. Ud af 100 mulige point opnåede Hørsholm Kommune 78 point og sikrede sig derved 1. pladsen i Kommunernes Skoletrafik-test I forhold til sidste år har Hørsholm steget fra en 10. plads til en flot første plads i år. Hørsholm Kom 5

6 mune har især høstet mange points på bestræbelserne om at samordne arbejdet omkring trafiksikkerheden i og ved skolerne. Af andre data kan vi se, at kommunens bestræbelser resulterer i, at i Hørsholm cykler børnene væsentligt mere til skole end i næsten alle andre kommuner i landet. Dansk Cyklist Forbund har analyseret data fra Transportvaneundersøgelsen om cykling og anden trafikal adfærd i årene i de danske kommuner. Her finder man, at 63,6 % af alle ture til eller fra skole i Hørsholm foregår på cykel. Det giver Hørsholm en 2. plads efter Fanø, hvor 100 % cykler til skole og foran Greve, hvor 62,3 % cykler til skole og Odense, hvor 61, 5 % cykler til skole. Cykelobservatørkorps for Hørsholm Hørsholm Kommune ønsker flere cyklister. Projektet Hørsholm Cykelby blev startet i 2009 og består af flere tiltag til fremme af cyklismen i kommunen. Et af tiltagene er et cykelobservatørkorps, som skal hjælpe kommunen med at afdække mangler eller problemer på kommunens cykelstinet. Meningen med dette cykelobservatørkorps er, at vi, dvs. DCF, skal overordnet oplyse kommunen om, hvad der gør livet besværligt, når man er cyklist i Hørsholm Kommune. Dette drejer sig dels om isolerede forhold. f.eks. om huller eller dårlig belægning, besværlige kantsten, bommer, dårlige adgangsforhold og meget andet, men også om større og mere overordnede forhold, f.eks. dårlig fremkommelighed, manglende cykelstier, manglende skiltning for alle de stumper af cykelsti, som findes i kommunen, manglende sammenhæng mellem de forskellige cykelstier. Man henvender sig til alle, som cykler i eller gennem Hørsholm, uanset om man bor i kommunen eller udenfor. Fra DCFs side er vi meget interesseret i dette tiltag, og vi vil opfordre alle medlemmer til at støtte det på alle måder. Vi er alle interesserede i, at cyklistforholdene forbedres i kommunen. Hørsholm Kommune vil, med den tilråde værende økonomi, imødekomme ønsker mv. fra os så godt som muligt. Både vi og kommunen er klar over, at nogle projekter vil være mere langsigtede end andre, ligesom de ind imellem også kan være vanskeligt at imødekomme cykelfremkommelighed og trafiksikkerhed på samme sted. Planlægningen af dette cykelobservatørkorps har været længe undervejs. Vi blev første gang kontaktet om sagen for et år siden. I juni i år blev det første gang afholdt et møde, hvor det blev besluttet, at Hørsholm Kommune og DCF ville, i en forsøgsperiode, oprette et cykelobservatørkorps. Forsøgsperioden skulle opstartes i efteråret 2011 og evalueres efter ca. 3. måneder. Hvis forsøget gik godt, ville samarbejdet blive permanent. Det var meningen, at der skulle afholdes et nyt møde om sagen i begyndelsen af september, men foreløbigt har dette møde ikke været afholdt eller indkaldt til. I den mellemliggende periode skulle DCF undersøge, hvorvidt det var muligt at hverve medlemmer til korpset. I et nyhedsbrev, som blev udsendt i sommer til de medlemmer, som vi har e- mailadresser til, fortalte vi om dette cykelobservatørkorps og opfordret medlemmerne til at melde sig til under- 6

7 tegnede på adressen Kun tre har meldt sig hidtil. Vi vil igen opfordre jer til at melde jer. Kommunen foreslår, at vi anvender det eksisterende Giv et Tip på kort som værktøj, når observationer skal indmeldes. Det gøres via internetadressen Her kan man på et kort angive, hvor problemet befinder sig, og man kan give en beskrivelse af det, eventuelt med et billede, hvilket vil være en fordel. Når I skal angive navn, venligst skriv DCF + navn, så man kan se det kommer fra os. Alle kan indrapportere på denne måde, uanset om I er medlem af observatørkorpset eller ej. Selv om observatørkorpset ikke formeldt er oprettet endnu, bør vi komme i gang med at indberette problemer til kommunen. Hvorledes dette bliver organiseret fremover, skal vi oplyse om, når vi ved mere. Jon Stene Fredensborgs Kommunes byråds cykeltur 9. september 2011 Den årlige cykeltur for byrådet i Fredensborg kommune var i år præget af valgkampen og desuden ramt af sygdom, så da dagen oprandt, var det kun 2 medlemmer af byrådet, der mødte frem, nemlig Lars Søndergaard (Venstre) og Ole Bergmann (SF). Forvaltningen var repræsenteret ved Jørn Mouritzen. Lokalafdelingen stillede med næsten hele bestyrelsen, Jon Stene, Bjørn Sandberg, Jens E Pedersen, Gert Lusty og Frank Jakobsen. Desuden deltog Niels Hald fra Danmarks Naturfredningsforening. Turen var en rundtur i Nivå og Humlebæk med start ved parkeringspladsen overfor NKK hallen. Vejret var meget fint og turen foregik en god og konstruktiv atmosfære, hvor de to politikere bidrog med mange gode spørgsmål og forslag. På flere af de kommunale stier var der rig lejlighed til at bemærke den meget svingende kvalitet på asfalten. Hovedemne Hovedemne for turen var i år børns cykling til skole. Som tidligere nævnt her i bladet skrev Dansk Cyklist Forbundet lokalafdeling til borgmesteren og byrådet i forbindelse med skolesammenlægningerne for at gøre opmærksom på vigtigheden af at børn cykler til skole. Vi mente at Fredensborg kommune havde gjort for lidt ud af at undersøge om cykelforholdene for børnene var i orden og vigtigheden af at opfordre børnene og deres forældre til at cykle. Borgmesteren svarede dengang at man var opmærksom på problemet og at alle børn ville blive tilmeldt kampagnen Alle Børn Cykler ( ABC kampagnen er i skrivende stund i fuld gang og vi har nu fulgt op på dette løfte. Det viser sig at kun ca. 1/3 af kommunens skoleklasser er tilmeldt. Det ville vi gerne have talt med borgmesteren om, men han deltog desværre ikke i turen. 7

8 Nivå skole Ved turens start talte vi om børnenes cykelforhold ved Nivå Skole Syd (Nivå Centralskole), som ligger klods op ad NKK hallen. Her er der det særlige forhold at langt hovedparten af børnene bor nord for skolen, medens alle cykelstativer er placeret på sydsiden. Derfor må en stor del af skolebørnene cykle hele vejen rundt om skolen. På deres vej rundt om skolen passerer de forbi skolens parkeringsplads, hvor biler vender og mange mennesker passerer tværs over stien. Vi fremførte, at det må kunne lade sig gøre at anbringe cykelstativer på nordsiden af skolen hvor børnene ankommer. Nivå station Herefter gik turen til Nivå station hvor Cyklistforbundet efterlyste muligheder for at låse sin cykel inde for at formindske risikoen for hærværk og tyveri, og kommunen blev opfordret til at samarbejde med de andre kommuner om at skaffe bedre parkeringsforhold for cyklister efter samme glimrende model som borgmestersamarbejdet mellem kommunerne i følgegruppen for Kystbanen. Stien langs banen slutter ved Nivå station, man kan ikke komme længere, det er en uheldig løsning for cyklister. Hele holdet måtte derfor trække cyklerne ned at trappen og cykle rundt om Nivå Center. Videre under Nivåvej og til højre ad stien langs Nivåvej. Banestien Ved jernbanebroen over Nivåvej fortalte Cyklistforbundet om den planlagte cykel og gangbro over vejen og forlængelsen af Banestien, som begge forsvandt sporløst med den nye kommuneplan. Derved forsvandt også muligheden for nogensinde at få en sammenhængende stiforbindelse langs banen mellem Nivå og Humlebæk. Put-and-take søen Turen gik herefter til Put-and-take søen. Hele lergravsområdet er ved at gro fuldstændigt til, og her ligger en del affald og flyder. Store dele af broerne som forbinder stierne i området er blevet brændt af. Niels Hald fra Danmarks Naturfredningsforening fortalte om hvordan de mange leraflejringer i Nivåområdet er kommet hertil fra Sverige for mange år siden og om isfuglen der yngler i området. Humlebæk skole Herefter gik turen til Ny Strandvej mod Humlebæk. Ved Humlebæk skole orienterede formanden for skolebestyrelsen Anders Sejer meget grundigt om de kaotiske trafikforholdene ved skolen og på de omkringliggende veje. Pladsen mellem skolen og hallen er præget af biler der bakker samtidig med at børn skal krydse fra fritidshjem til skole. Solvangsvej benyttes af børn på cykel men bruges også intensivt til transport af børn i bil til den store institution på vejen. Skolen har ønsket en ny sti fra Strandvejen langs boldbanen til skolen. Der er lavet en konsulentrapport af Rambøll som opridser problemstillingen og en række løsningsforslag, men foreløbig er der ikke sket noget. Humlebæk station Tilbage til Ny Strandvej og videre mod Humlebæk til cykelparkeringen ved Humlebæk station, hvor det stadig ikke er muligt at aflåse stativerne på trods af at der bygget et bur til formålet. Samme problem som i Nivå. Krogerup/Sandvejen Videre tværs over den brostensbelagte plads til Krogerupvej og derfra til Sandvejen. Her ved grænsen til Helsingør kommune opfordrede Cyklistforbundet til kommunalt samarbejde på tværs af kommunegrænser om sammenhæng- 8

9 ende stiforbindelser og afmærkede ruter til glæde for egne borgere og ikke mindst cykelturister. Der er efter DCFs mening et stort uudnyttet potentiale for cykelturisme i Nordsjælland med alle de mange seværdigheder i cykelafstand. Men for potentialet kan udnyttes kræver det at kommunerne arbejder sammen om ruter, skiltning og bedre overnatningsmuligheder. Nederste Torpenvej Turen gik herefter gennem skoven tilbage mod Humlebæk ad Nederste Torpenvej, hvor alle nød den fredelige tur på vejen, som nu er spærret for biltrafik. Der var pit-stop ved Humlebæk Boldklub, som venligst lagde lokaler til. Cyklistforbundet benyttede lejligheden til at rose Fredensborg kommune for den flotte klima og energistrategi som blandt meget andet indeholder en cykelpolitik. Efter pausen gik turen tilbage mod Nivå ud over marken ad Dageløkkestien gennem Dageløkke skov forbi Islandshøjbjerget ned at bakken og tilbage til udgangspunktet. Frank Elm Jakobsen Humlebæk Stadion Trafiksikkerhedsby 2012: Forstaden Nivå - Humlebæk Fredensborg Kommune har søgt om penge i trafiksikkerhedspuljen til at gøre Nivå-Humlebæk til en trafiksikkerhedsby. Det er puljepenge, der er beregnet til at forbedre sikkerheden i bysamfund i Danmark. Ideen er at Nivå-Humlebæk skal gøres til landets sikreste forstad ved brug af en bred palet af velafprøvede vejtekniske løsninger. Byområdet har ca indbyggere og er en typisk forstad til København beliggende i Fredensborg Kommune mellem Strandvejen og Kongevejen. Illustration af byområdet og dets vejbetjening. 9

10 Byområdet tegner sig for en betydelig del af de alvorligste ulykker i Fredensborg Kommune. Ifølge Trafiksikkerhedsplanen var 3 kryds og 3 strækninger udpeget som sorte pletter ud af i alt 10 sorte pletter i hele kommunen, svarende til 60 % af de sorte pletter. I perioden registrerede Politiet i alt 174 ulykker i byområdet, hvoraf 56 med personskade (32 %). Andelen af ulykker i byområdet udgjorde ca. 33 % af alle uheld i kommunen. Uheldene er typiske for en forstad med stor pendlertrafik, betydelig indkøbstrafik i de to centre, stor trafik af elever og forældre til byområdets 5 skoler og trafik til kommunens kulturinstitutioner. Uheldene sker især på de overordnede gennemfartsveje, Strandvejen, Kongevejen, Nivåvej og Fredensborgvej. Fredensborg Kommune udpeget følgende ulykkesproblemer i byområdet, som man ønsker at løse: Krydsuheld (52 % af uheldene i byområdet). Uheld med cykler og knallerter (25 % af uheldene i byområdet). Hastighed (9 % af uheldene i byområdet). Uheld med unge bilførere (<24 år) (23 % af uheldene i byområdet). Som et yderligere virkemiddel i uheldsarbejdet vil Fredensborg Kommune gennemføre en aflastning af de 4 veje i byområdet, ved at tilskynde/opfordre/henvise biltrafikken til både at vælge Helsingørmotorvejen, når denne udvides til 6 spor, og at bruge p-pladserne ved Nivå og Humlebæk stationer til parker-og-rejs. Kommunen vil gennemføre følgende løsninger for at begrænse uheldene og øge trygheden: 1. Visuel trafiksanering af Strandvejen 2. Ombygning af fordelingsvejene Nivåvej og Fredensborgvej 3. Ombygning af Helsingørmotorvejens krydsninger med Nivåvej og Fredensborgvej 4. Tiltag for knallerter 5. Øget sikkerhed ved byområdets 5 skoler 6. Etablering af "rollatorrute" Den samlede besparelse i ulykker vurderes i gennemsnit at udgøre ca. 10 ulykker årligt, hvoraf 4-5 med personskade. Den samlede anlægsudgift anslås til ca. 17 mio. kr. Skulle kommunen være så heldige at få penge til at være trafiksikkerhedsby, så vil det give Nivå-Humlebæk et gevaldigt løft trafiksikkerhedsmæssigt. Cyklistforbundet finder projektforslaget yderst relevant og indgår gerne i et tæt samarbejde med kommune om projektløsninger, hvis pengene tilfalder Fredensborg kommune. Jens E. Pedersen Tour de Hørsholm 2011 Motionscykelløbet Tour de Hørsholm, arrangeret af Hørsholm Seniorråd og Hørsholm Senioridræt, løb af stablen søndag den 19. juni for fjerde gang med start og mål på Ridebanen. Der var i år 134 deltager imod 153 sidste år. Vejrudsigterne i år var dog ikke lige gode som i det foregående år. Ruten var skiltet med de gamle Hørsholm Rundt-skilte, som arrangørerne nu har overtaget. Vort medlem Jørgen Andersen sørgede for at opsætte og at nedtage skiltene. 10

11 Cykeltur til historiske steder på Hørsholmegnen Søndag den 9. oktober 2011, kl I samarbejde med Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, Hørsholm Egns Museum arrangeres en cykeltur til historiske steder på Hørsholmsegnen. Start fra Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm, kl og kl Langs ruten vil man besøge 7 poster: Den fredede gård Mortenstrup og Den milit ære Klædefabrik ved Usserød Å, den Nive Mølle Turen afsluttes ved Museet. Posterne vil blive bemandet med kompetent personale, som vil fortælle om stedet og dets betydning. Informationer om Museet og dets arbejde kan man finde på hjemmesiden Mortenstrup tidligere fattig- og forsørgelsesanstalt Brønsholmsdal, Nive Mølle, Ringovnen i Nivå og derefter Stenaldersbopladserne ved Nivågård og Jens Olsens Høj, som begge ligger nær Gl. Strandvej i Nivå. Ruten vil i store træk følge de regionale cykelruter: Usserød Å-stien, Langstrupstien og Kystbanestien. Flere steder vil stien være grusbelagt. Frokosten indtages ved Ringovnen. Turens længde er vel 20 km og dens varighed 4½ - 5 timer. Mødested: Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm Medbring mad og drikke. 11

12 Her over skal adresselabel sættes Herover frit felt Bestyrelsen for Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund valgt på generalforsamlingen den 1. marts 2011 Allan Høier suppleant Langebjergvej 428 tlf.: Humlebæk Bjørn Sandberg bestyrelsesmedlem, webmaster Hvedevænget 48 tlf.: , mobil: Kokkedal Frank Elm Jakobsen bestyrelsesmedlem Blålersvej 56 tlf.: , mobil : Nivå frankej@get2net.dk Jens E. Pedersen kasserer Kokkedal Stationsvej 10 tlf.: Kokkedal jens@skovtorup.dk ; jep@vd.dk Jon Stene formand, sekretær, redaktør af lokalblad Ringvej 54 tlf.: , fax: Hørsholm jon.stene@tdcadsl.dk; stene@it.dk Afdelingens hjemmeside: 12