Undersøgelse af Corporate- based Mindfulness Training (CBMT) ved Københavns Universitets Økonomiafdeling, 2013
|
|
- Tina Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af Corporate- based Mindfulness Training (CBMT) ved Københavns Universitets Økonomiafdeling, 2013 Forskningsrapport af Christian Gaden Jensen, Cand.psych., phd- stud. Neurobiologisk Forskningsenhed Rigshospitalet, afsnit Tlf.: Indholdsfortegnelse Overordnet om dataanalyserne 2 Klassifikation af variable 2 Analytiske procedurer 2 Missing data 2 Behandling af outliers 2 Baseline- karakteristik af grupperne 3 Quality of Life (QOL) 4 Baseline 4 Efter programmet 4 Forandringen fra før til efter 4 Figur 1. Forandringer i livskvalitet 4 Cohen s Perceived Stress 6 Baseline 6 Efter programmet 6 Forandringen fra før til efter 6 Figur 2. Forandringer i selvopfattet stress 7 Mindfulness FFMQ (Five Factor Mindfulness Questionnaire) 8 FFMQ Psykometri 8 Baseline 8 Efter programmet 8 Forandringen fra før til efter 9 Jobtilfredshed 10 Baseline 10 Efter programmet 10 Forandringen fra før til efter 10 Tabel 1. Deskriptive data for Jobtilfredshed 10 Konklusion på forskningsrapporten 11 1
2 Overordnet om dataanalyserne Klassifikation af variable Primære outcomes Perceived Stress (PSS), Quality of Life (QOL) samt FFMQ (mindfulness). Dette defineredes i samtaler med Christine Myrup m.fl. før projektet og er de eneste validerede outcomes. Sekundært outcome Spørgsmål udformet internt på KU Økonomi angående arbejdstilfredshed. Analytiske procedurer Alle data undersøgtes initialt for distributioner (Shapiro- Wilk- tests) og outliers (alle z- scores er gemt for alle individuelle scores) mv. Dernæst var strategien at analysere baseline- forskelle mellem grupperne (CBMT, kontrol), post- treatment forskelle, samt forskelle fra pre- post. Signifikante baseline- gruppe forskelle eller andre confoundere (f.eks. variable associeret med forandringsscores indenfor hvert outcome) blev undersøgt. Der blev brugt independent t- tests, univariate general linear models, chi square tests mv. til analyser af gruppeforskelle ved normalfordelte data og Mann- Whitney U- tests ved ikke- normalt fordelte data. Repeated measures ANOVA samt ANCOVA brugtes ved normalfordelte pre- post data. Ved ikke- normalfordelte data udregnedes difference scores og gruppesammenligninger kørtes på disse. Multivariate analyser udførtes også altid som eksplorative analyser og støttede de univariate analyser. Analyser udførtes i SPSS 20. Missing data Der er et meget væsentligt datatab på ca. 50% fra første til anden dataindsamling. Quality of Life: Baseline: 44 interventionsdeltagere, 28 kontroller. Post- treatment: 23 CBMT, 14 kontrol. Her altså et samlet datatab på ca. 50%. Perceived Stress viser præcist samme statistik. FFMQ: 44 og 22 interventionsdeltagere per runde, respektivt; samt 25 og 13 kontroller, altså igen et datatab på omkring 50%. Dette er en meget væsentlig forringelse af data, og mindsker troværdigheden af alle resultater. Det er naturligvis en væsentlig forringelse af kvaliteten af studiet af CBMT når ca. hver anden deltager ikke er med i post- interventionsundersøgelsen. Endvidere var deltagere som ikke deltog i post- treatment- delen ældre (gn.snit = 47 år) end dem der deltog i denne runde af undersøgelsen (gnsnit = 39 år), p <.05. Ligeledes (og meget naturligt, jf. aldersforskellen) havde dem der ikke deltog flere års arbejdserfaring (gn.snit = 26 år) end dem der deltog i begge undersøgelsesrunder (gnsnit = 16 år.), p <.03. Dette betyder, at analyser af forandringer fra før til efter er baseret på en ikke- repræsentativ gruppe, nemlig en gruppe som er yngre og mindre erfarne, end den gruppe som ikke deltog i begge runder. Grupperne var ikke forskellige v. baseline på andre baggrundsfaktorer eller outcomes, ps >.1 Behandling af outliers Baseline outliers er analyseret within groups. Der anlagdes et forudgående kriterium om at acceptere scores op til 2.59 SD (sådan en score har p =.01 i en normaldistribution) fra group means. Ingen scores i PSS, QOL eller FFMQ hverken ved baseline eller posttreatment ligger > 2,48 SD fra group means. Således er ingen outliers frasorteret, og alle indsamlede datapunkter analyseres. 2
3 Baseline- karakteristik af grupperne Jeg undersøgte forskelle imellem CBMT- gruppen og kontrolgruppen mht. alder, køn, uddannelse, fuldtidsansatte (antal ja/nej), arbejdserfaringsår, interesse i mindfulness og meditationserfaring før kurset gik i gang. Der var ikke nogen forskelle på grupperne på nogen af disse variable (all p- værdier >.1), bortset fra, at CBMT- gruppen ganske forklarligt indikerede en større interesse i mindfulness (p <.01), men dog ikke en større erfaring med meditation forud for kurset, p >.5. Derudover var der en tendens til at de kommende CBMT- deltagere var mere tilfredse med deres arbejde end kontrolgruppen, p =.063, med en forskel på ca. 0.5 point på den 1-5- scorede Likert- skala som KU- Økonomiafdelingen selv havde sat op. Disse analyser styrker, at grupperne ikke var forskellige på disse variable før kursets start, hvilket igen støtter, at hvis der ses nogle forskelligheder i udviklingen af outcomes (f.eks. selvopfattet stress), så skyldes de ikke initiale gruppeforskelle, hvilket igen styrker, at eventuelle observerede forskelle kunne skyldes CBMT. Som en ekstra analyse foretog jeg alligevel korrelationsanalyser og regressionsmodeller for at undersøge sammenhænge mellem disse baggrundsfaktorer samt outcomes og forandringer i outcomes. Disse analyser beskrives under hvert outcome. 3
4 Quality of Life (QOL) Ikke normalfordelt i interventionsgruppen ved baseline (p <.001) eller posttreatment (p =.005), og heller ikke i kontrolgruppen ved baseline (p =.025). En udregnet change score (post- treatment minus baseline) var heller ikke normalfordelt i CBMT gruppen, p =.004. Quality of Life var ikke associeret med nogen baggrundsfaktorer ved baseline (ps >.2), med én vigtig undtagelse, nemlig jobtilfredshed, som var stærkt korreleret med livskvalitet, r =.58, p <.001. Dette støtter at jobtilfredshedsmålet var validt, selvom det var et uvalideret spørgsmål. En mindre væsentlig korrelation, men forskningsmæssigt interessant, var at gifte deltagere så ud til at være mere interesserede i mindfulness end ugifte personer (r =.25, p =.03), men betragtes antallet af korrelationer undersøgt her, er resultatet ikke stærkt. Baseline Både non- parametriske og eksplorative parametriske tests (t- tests samt GLM justeret for livskvalitet) viste ingen initiale gruppeforskelle i livskvalitet, p >.2. Efter programmet QOL var ikke forskelligt imellem grupperne efter CBMT- programmet, hverken i ikke- justerede non- parametriske analyser (p =.33) eller efter kontrol for baseline livskvalitet, p >.46. Forandringen fra før til efter Da data ikke var normalfordelte anvendtes en non- parametrisk test af change scores først. Der sås IKKE nogen gruppeforskelle i udviklingen af livskvalitet, og ingen tegn på en tendens til dette, p >.6. Dette tydede på, at livskvaliteten ikke blev signifikant bedre i CBMT- gruppen. Der var dog ikke signifikant sammenhæng mellem baseline og post- interventionelle scores for enkelte individer, r =.09, p >.6 (hvorfor baseline- scoren heller ikke er relevant som kovariat). Figur 1. Forandringer i livskvalitet 4
5 Blå = Kontrolgruppen. Grøn = CBMT (mindfulness- træning) gruppen. Figur 1. Som det ses falder begge grupper i livskvalitet. Det er et signifikant fald (p <.001, justeret for jobtilfredshed, p =.056 i en ujusteret model; her vises den ujusterede model), der altså indikerer dårligere livskvalitet efter CBMT- programmet end før. CBMT- gruppen kan synes at have en smule større fald i livskvalitet rent deskriptivt, hvilket er ret imod forventningen, men dette er slet ikke signifikant (p >.6) og bør derfor tolkes som en tilfældighed. Konklusionen er altså, at der ikke ses nogen effekt af CBMT på livskvalitet (heller ikke en negativ effekt), og at der ses en dårligere livskvalitet efter kurset. Dette betyder igen ikke, at CBMT har forværret livskvaliteten, da det netop ses i begge grupper men at CBMT ikke har betydet noget for det fald i livskvalitet som der sås generelt for de ansatte i dette tidsrum. 1 5
6 Cohen s Perceived Stress PSS var normalfordelt i begge grupper på begge testtidspunkter, ps >.15. Selvopfattet stress var ikke associeret med nogle baggrundsvariable, bortset fra (ligesom livskvalitet) arbejdstilfredsheden, r = -.24, p =.044, hvor en højere arbejdstilfredshed altså var forbundet med en lavere grad af selvopfattet stress. Dette støtter igen at spørgsmålet om arbejdstilfredshed var relateret på den forventede måde til de validerede skemaer. Baseline Der var ingen signifikant forskel i PSS mellem grupperne ved baseline, p =.085. (testen indikerer en svag tendens til lavere stress i CBMT- gruppen før kurset.) Efter programmet Der var ingen signifikant forskel i PSS mellem grupperne efter kurset, og ingen tendens til dette, p =.48. Det skal naturligvis huskes, at vi har et stort datatab på ca. 50%. Forandringen fra før til efter En repeated measures ANOVA viser ingen gruppeforskelle i udviklingen af PSS fra før til efter CBMT- programmet, p =.38. Dette betyder, at de to grupper (de deltagere vi har data fra i begge runder, dvs. 14 kontrolpersoner og 23 interventionsdeltagere) ikke udvikler sig forskelligt mht. selvopfattet stress. Der var heller ingen samlet udvikling i stressniveauet på tværs af grupperne, p >.12. Det bør dog betragtes, at grupperne ligger lavt på PSS i forvejen (begge gruppers scores er 16 eller lavere i begge runder), hvorfor det er mere realistisk at en intervention kan forebygge stigninger i stress, end forårsage yderligere (signifikante) fald. Imidlertid var en hypotese i at CBMT ville sænke selvopfattet stress og dette blev ikke bekræftet. Fremtidige projekter bør nok udforske yderligere, om forebyggelse er mere relevant at undersøge, hvis stress- niveauet ikke er højt i forvejen. 6
7 Figur 2. Forandringer i selvopfattet stress Blå = Kontrolgruppen. Grøn = CBMT (mindfulness- træning) gruppen. Figur 2. Kontrolgruppen og CBMT- gruppen forandrer sig ikke signifikant forskelligt i selvopfattet stress, p =.38. Det bør dog betragtes, at grupperne ligger lavt på PSS i forvejen, hvorfor det er mere realistisk at en intervention kan forebygge stigninger i stress, end forårsage yderligere fald. 7
8 Mindfulness FFMQ (Five Factor Mindfulness Questionnaire) FFMQ Psykometri Normalfordelinger er ok indenfor de fleste subskalaer iflg. Shapiro- Wilk analyserne, bortset fra Non- judge baseline, Describe baseline samt FFMQ- total baseline. Distributionerne ser dog ikke meget skewede ud, om end en smule leptokurtosis ses. FFMQ- scores var tilsyneladende ikke specielt afhængige af baggrundsfaktorer. Observe var associeret med uddannelse ved post- treatment, r =.36, p =.03. Ligeledes var Describe associeret med uddannelse ved baseline (r =.38, p =.001) samt posttreatment, r =.52, p =.001. Non- reactivity var også associeret med uddannelse posttreatment, r =.55, p =.001. Endelig var FFMQ- total også associeret med uddannelse både ved baseline (r =.29, p =.016) samt ved post- treatment, r =.48, p =.004. Subskalaerne (facetterne) korrelerer som de forventes, der er ingen negative intersubscale korrelationer og alle fem facetter loader positivt på den overordnede faktor, rs = Baseline Der sås ingen gruppeforskelle i nogen FFMQ- skalaer ved baseline, ps >.17. (parametriske samt nonparametriske tests). Efter programmet Der var en tendens til at CBMT- gruppen rapporterede mindre bedømmende og vurderende holdninger overfor sig selv, deres tanker og adfærd (FFMQ- Nonjudge) efter programmet, p =.063. Ligeledes var der en borderline- signifikant forskel i FFMQ- total score, hvor CBMT- gruppen nu scorede højere end kontrolgruppen, p =.052. Der var ikke nogen tendenser til forskelle imellem grupperne ved baseline på disse variable (ps >.43), heller ikke hvis man kun medtager den gruppe af yngre, mindre arbejdserfarne personer, som også deltog ved posttesten, ps >.17. Imidlertid var FFMQ- total efter programmet associeret med uddannelse (se ovenfor), og når man justerer for uddannelse i gruppesammenligningen, er der ikke længere nogen tendens til en højere FFMQ- total i CBMT- gruppen, p >.12. NonJudge var ikke relateret til nogen baggrundsvariable, ps >.2. For at udforske disse resultater som tydede på en mulig tendens til en effekt af CBMT på mindfulness foretog jeg en multivariat (MANOVA) analyse med alle fem facetter som outcomes på én gang samt uddannelse som kovariat. Denne model viser heller ikke nogen generel gruppeforskel i mindfulness ved baseline (p >.7) og heller ikke en overordnet gruppeforskel efter CBMT- programmet, p >.65. (Dette var heller ikke tilfældet, selvom jeg ikke justerede for effekter af uddannelse, p >.5.) Det er mest korrekt at justere for uddannelse da udd. er positivt associeret med FFMQ- outcomes og da CBMT- gruppen har højere grad af uddannelse (2.4 år mod 2.1 år). Således vil NonJudge og FFMQ- total være kunstigt forhøjede i CBMT pga. af en deskriptivt højere uddannelse, og derfor bør der justeres for uddannelse for at kunne skelne CBMT- relaterede FFMQ- gruppeforskelle fra FFMQ- gruppeforskelle som (kan) skyldes gruppeforskelle i baggrundsvariable (uddannelse). Fortolkning Resultaterne viser, at der ikke er støtte for, at der er en post- interventionel forskel imellem grupperne i FFMQ- Total (mindfulness som målt af FFMQ), mens det ser ud til, at der er en tendens til, at CBMT- gruppen er blevet mindre fordømmende overfor dem selv. Hvis ikke der 8
9 havde været tabt 50% data, ville dette fund temmelig sikkert have været signifikant, hvis de samme tendenser havde været til stede i de personer, som faldt fra mht. skemaudfyldningen. Således var CBMT- gruppen altså ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen mht. selvrapporteret mindfulness på nogen subskalaer eller overordnet, efter programmet. Dette går naturligvis imod forventningen om, at CBMT skulle forhøje mindfulness. Forandringen fra før til efter Repeated measures analyser viser ikke nogen gruppeforskelle for nogen af de fem FFMQ- subskalaer eller FFMQ Total fra før til efter, alle ps >.32. En multivariat analyse med brug af difference scores for alle facetter på én gang som outcomes viste heller ikke var nogen effekt af gruppe, p >.8. Blå = Kontrolgruppen. Grøn = CBMT (mindfulness- træning) gruppen. Figur 3. Der ses ikke nogen gruppeforskel i udviklingen af mindfulness total- scoren (FFMQ- Total, p >.7) eller i subskalaerne (ps >.32). Det ses at CBMT- gruppen hele tiden lå deskriptivt højere end kontrolgruppen. Denne forskel var heller ikke signifikant efter kontrol for uddannelse som var en signifikant potentiel confounder, p >.12. 9
10 Jobtilfredshed Jobtilfredshedsscores var ikke normalfordelt i nogen grupper før eller efter CBMT, ps <.01. Baseline Der var en tendens til, at CBMT- gruppen (N = 44) var mere tilfredse med deres arbejde før CBMT- programmet gik i gang, end kontrolgruppen, p =.062. Denne tendens forsvandt dog helt når de ældre, mere arbejdserfarne deltagere, som ikke deltog i post- intervenstionsrunden ekskluderes fra analysen. Gøres det, ses ingen baseline forskel i arbejdstilfredshed, p >.45. Efter programmet Efter CBMT- programmet var der ingen observerbar forskel i jobtilfredshed som vi målte det her (ét spørgsmål) imellem grupperne, p >.3 (non- parametriske såvel som parametriske modeller er undersøgt.) Forandringen fra før til efter Difference score udregnes, men er ikke normaltfordelt, p =.001. Mann- whitney U- tests viser ingen gruppeforskelle i difference scores, p >.23. En eksplorativ parametrisk repeated measures ANOVA viser heller ingen gruppeforskelle fra før til efter, p =.12, og den svage tendens der ses, skyldes at CBMT- gruppen (også de 23 som deltager begge gange) falder i jobtilfredshed, mens kontrolgruppen (også de 14 der deltager begge gange) stiger (se Tabel 1), hvilket selvfølgelig er ret imod forventningerne. Helt præcist skyldes disse resultater, at to observationer af fuld tilfredshed (scoren 5) i CBMT- gruppen er blevet erstattet af to scores af middel tilfredshed (scoren 3) efter programmet. I kontrolgruppen er sket de forandringer at der er kommet 4 ekstra relativt veltilfredse indikationer (4 ekstra 4- scores), samt tre færre lave scores (en 2 er mindre, og to færre 3 ere) og en høj tilfredshed (5 er) mindre. Dataene viser altså ikke nogen effekt af CBMT på arbejdstilfredshed. Dette kan skyldes, at spørgsmålet ikke er veludviklet, eller at CBMT ikke har påvirket det (område af) arbejdstilfredshed, der blev spurgt til. Tabel 1. Deskriptive data for Jobtilfredshed Tabel 1. Deskriptive data for Jobtilfredshed Jobtilfredshed (1-5) Jobtilfredshed (1-5) GROUP N Mean Std. Deviation Std. Error Mean CBMT 44 4,00,91,138 Kontrol 28 3,53,92,174 CBMT 23 3,78,90,188 Kontrol 14 3,92,73,195 10
11 Konklusion på forskningsrapporten Nærværende rapport undersøgte om Corporate- Based Mindfulness Training (CBMT) programmet udbudt af Potential Project ( ved Københavns Universitets Økonomiafdeling år 2013 havde dokumentérbare kvantitative effekter på selvopfattet stress, livskvalitet, mindfulness samt arbejdstilfredshed. Kontaktpersonen v. KU- Økonomi var Christine Myrup. Projektet inkluderede ca. 72 besvarelser i alt ved udgangspunktet, og ca. 37 (afhængigt af skemaet) ved undersøgelsesrunden efter CBMT- programmet. Projektet var ikke randomiseret, men bestod af selv- selekterede grupper. CBMT havde ikke nogen observerbar effekt på livskvalitet. Livskvaliteten faldt signifikant i den observerede periode. Der var ingen statistisk nævneværdig forskel imellem grupperne på, hvor meget de forandrede (faldt) sig mht. livskvalitet. Dette var imod forventningerne. CBMT havde ikke nogen observerbare effekter på selvopfattet stress. Gruppedeltagerne i CBMT udviste næsten præcis samme scores før og efter projektet (forskellen var 0,5 point på en skala fra 0-40 point). Det var ikke muligt at konkludere en positiv effekt af CBMT på selvopfattet stress. Dette var imod forventningerne. CBMT havde ikke nogen observerbar effekt på selvrapporteret mindfulness. Dog sås en tendens til, at CBMT- gruppen blev mindre vurderende eller bedømmende overfor deres egne følelser, tanker og handlinger, men det var ikke signifikant (p =.063), hvilket dog også kan have skyldtes den manglende deltagelse af ca. 50% af grupperne ved undersøgelsesrunden efter kurset. Skalaen for mindfulness der anvendtes er en af de tre mest velvaliderede mindfulness skalaer i verden, og undertegnede forsker har netop udført en dansk validering hvor skalaen viser udmærkede psykometriske egenskaber i Danmark også. Der var dog her ingen statistisk troværdige forskelle på grupperne før, efter eller fra før til efter, i mindfulness. Dette var også imod forventningerne. CBMT havde heller ingen demonstrerbar effekt på det internt formulerede spørgsmål om arbejdstilfredshed. Deskriptivt blev tilfredsheden med arbejdet en lille smule dårligere i CBMT- gruppen, mens det blev en lille smule bedre i kontrolgruppen i løbet af kursusperioden. Disse resultater skal tages med ekstra forbehold, da der var tale om et ikke- valideret spørgsmål. Alle resultater er meget svækkede mht. troværdigheden, da kun 50% af både CBMT- gruppen samt kontrolgruppen deltog før og efter programmet. Alt i alt støttede resultaterne altså ikke at CBMT skulle have påvirket livskvalitet, selvopfattet stress, mindfulness eller arbejdstilfredshed for deltagerne. 11
Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,
Læs mereHypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j
Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Eksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 20-02-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereIkke-parametriske tests
Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereRegressionsanalyser. Hvad er det statistiske problem? Primære og sekundære problemer. Metodeproblemer.
Regressionsanalyser Hvad er det statistiske problem? Primære og sekundære problemer. Metodeproblemer. Hvilke faglige problemer kan man løse vha. regressionsanalyser? 1 Regressionsanalyser Det primære problem
Læs mereLangtidseffekter af Åben og Rolig for Unge
Langtidseffekter af Åben og Rolig for Unge En 7-måneders followup undersøgelse Projektsamarbejde med Aalborg Kommune, Aalborghus Gymnasium og Nørresundby Gymnasium Udgivet af Center for Psykisk Sundhedsfremme,
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereMultipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model
Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereReeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereLøsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Læs mereDe variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:
DUL II. Undersøgelse af hvilke faktorer, der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring Følgende er en statistisk analyse af ovenstående
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereBilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer
Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereFokus på Forsyning. Datagrundlag og metode
Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot
Læs mere12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse
. september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk
Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.
Læs mereRapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet
Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereStatistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012
Atlas Performance Solutions GmbH Hofstrasse 64 8032 Zürich Schweiz Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012 Denne rapport indeholder en teknisk og statistisk oversigt over resultaterne
Læs mereEksamen i Statistik for biokemikere. Blok
Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007. Vejledende besvarelse 22-01-2007, Niels Richard Hansen Bemærkning: Flere steder er der givet en argumentation (f.eks. baseret på konfidensintervaller)
Læs mereTovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner
Tovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner I modsætning til envejs-anova kan flervejs-anova udføres selv om der er kun én
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination
Læs mereNormalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereNormalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke
Læs mereKommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge
Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge Opgave 1. Data indlæses i 3 kolonner, som f.eks. kaldessalt,pre ogpost. Der er således i alt tale om 26 observationer, idet de to grupper lægges
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereCBS Evaluering og Akkreditering
CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af bachelorstuderendes studieresultater herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års studerende
Læs mereSynopsis til eksamen i Statistik
Synopsis til eksamen i Statistik Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet december 2010 Eksamensnummer: 12 Antal anslag: 23.839 (svarende til 9,9 normalsider) - 1 - Indholdsfortegnelse
Læs mereGenerelle lineære modeller
Generelle lineære modeller Regressionsmodeller med én uafhængig intervalskala variabel: Y en eller flere uafhængige variable: X 1,..,X k Den betingede fordeling af Y givet X 1,..,X k antages at være normal
Læs mereBasal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 (
Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 (10.-12. april) I et randomiseret forsøg sammenlignes vitamin D behandling
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereLøsning til øvelsesopgaver dag 4 spg 5-9
Løsning til øvelsesopgaver dag 4 spg 5-9 5: Den multiple model Vi tilføjer nu yderligere to variable til vores model : Køn og kolesterol SBP = a + b*age + c*chol + d*mand hvor mand er 1 for mænd, 0 for
Læs mereLivskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH
Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Baggrund OM hyppigste årsag til lægebesøg hos småbørn i før-skolealderen Ca. 80% oplevet SOM
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf
Læs mereVarighed af non monogame forhold
Af Cand. Scient. Naomi Hagelberg Rådgiver, underviser og debattør i non monogami Resumé aka TL;DR I april og maj 2016 besvarede 160 mennesker, der er eller har været i et non monogamt forhold, et spørgeskema
Læs mereTransparency International Danmark på Roskilde Festival 2018: Har indsatsen nyttet noget?
Transparency International Danmark på Roskilde Festival 2018: Har indsatsen nyttet noget? Udarbejdet af frivillige Frederik Carl Windfeld og Kim Alexander Byrial Juárez Jensen samt sekretariatet i Transparency
Læs mereBRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44%
BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% 1 BAGGRUND OG SVARPROCENTER Ringsted Kommune har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse
Læs mereTræningsspørgsmål efter 9. forelæsning/øvelse
Træningsspørgsmål efter 9. forelæsning/øvelse Der skal afholdes en konkurrence mellem to basketballhold, fra to konkurrerende skoler, A og B. Det skal foregå på den måde, at hver spiller har sin egen kurv
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab
FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket
Læs mereRestsaltmængdernes afhængighed af trafikken,
Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Thomas Glue, marts 2. Trafikintensitet...2 Indledende definitioner...2 Regressionsanalyser på trafikintensiteten...6 Justering af restsaltmængder i henhold
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN 1 PRIORITERINGSKORT: FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereKapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser
Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 29 Indledning 1. z-test for ukorrelerede data 2. t-test for ukorrelerede data med ens
Læs mereTo-sidet varians analyse
To-sidet varians analyse Repetition En-sidet ANOVA Parvise sammenligninger, Tukey s test Model begrebet To-sidet ANOVA Tre-sidet ANOVA Blok design SPSS ANOVA - definition ANOVA (ANalysis Of VAriance),
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereVariansanalyse i SAS 1. Institut for Matematiske Fag December 2007
Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 1 Ensidet variansanalyse Bartlett s test Tukey s test PROC
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mere