Tilsynsrapport. Sekretariat og Udvikling - Tilsynsenheden. Fonden. Familiecentret Lille Nørremark. Nørremarksvej Nr.

Transkript

1 Tilsynsrapport 2013 Fonden Familiecentret Lille Nørremark Nørremarksvej Nr. Asmindrup Sekretariat og Udvikling - Tilsynsenheden Dato for tilsyn: Mandag den 8. april samt tirsdag den 16. april 2013 Institutionen repræsenteret ved: Tilsynet foretaget af: Leder Vibeke Monnick, souschef Tina Jensen, samt advokat Karin Høier m. f. Tilsynskonsulent Helle Kausgaard

2 Om tilsynets gennemførelse Tilsynet er varetaget af tilsynsenheden i Odsherred Kommune ved tilsynskonsulent Helle Kausgaard og er udført mandag den 8. april 2013 i tidsrummet fra kl. 9:00 til 12:00. Tilsynet blev indledt med en gennemgang af de fysiske rammer på Ll. Egebjergvej 37, herunder kontrol af brandmateriel og flugtveje. Afdelingen på Nørremarksvej 18 blev ikke fysisk gennemgået ved dette tilsyn, men er blevet beset i anden anledning i december Derefter blev den af Odsherred Kommune udarbejdede interviewguide gennemgået som dagsorden for mødet, ligesom forskellige andre emner blev berørt. I samtalen deltog leder Vibeke Monnick, souschef Tina Jensen, samt familiecentrets tilknyttede advokat Karin Høier. Endvidere har tilsynet deltaget i tirsdagsmøde afholdt den 16. april 2013 i tidsrummet fra kl. 19:30 til 20:30. I dette møde deltog familiecentrets daværende 4 beboere samt 4 ansatte. Nærværende tilsynsrapport er en sammenfatning af indtryk samt mundtlige og skriftlige oplysninger givet på baggrund af tilsynsbesøgene. Tilsynsrapporten har været til høring på Familiecentret Ll. Nørremark. Det er aftalt, at Tilsynsrapporten fremover vil være tilgængelig på Tilbudsportalen. Om tilsynets helhedsindtryk Rundvisning, interview og tirsdagsmødet foregik i en åben og imødekommende atmosfære både fra leder, ansatte og de indskrevne unges side. Alle var velforberedte på tilsynsbesøgene og der var en god og rolig stemning hvor leder og medarbejdere velvilligt fortalte om deres arbejdsplads og al ønsket materiale blev udleveret uden forbehold Familiecentret Ll. Nørremark er et opholdssted med plads til 7 børn og unge i alderen år. Målgruppen er børn og unge med psykiske, sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, hvor hovedårsagen kan være hjerneskader eller omsorgssvigt, medfødte hjerneskader, aspergers syndrom, diagnoser fra autismespektret, senhjerneskader og føtalt alkohol syndrom. Opholdsstedet arbejder målrettet ud fra neuropædagogiske principper, som er beskrevet af Bakkedal ApS, ligesom konsekvenspædagogik og involveringspædagogik er metoder der anvendes i arbejdet med de unge. Struktur og konsekvens er således klare nøgleord for stedets kontekst. Måden hverdagen er tilrettelagt på, er velovervejet og i fastlagte rammer og rutiner. Der synes god overensstemmelse mellem leders beskrevne værdier og mål og tilsynets generelle indtryk i forbindelse med tilsynsbesøgene. Ved indgangspartiet på Nørremarksgården er der fortsat en ombygning i gang som dog midlertidigt er sat i bero. Husets indretning bærer præg af at være lidt som et sneglehus med flere mindre rum og kringlede gangarealer. Dette beskrives at være velovervejet og fungerer som en integreret del af den pædagogiske tankegang. Dette hindrer fx at der kan være flere unge i køkkenet ad gangen og sikrer dermed, at konflikter opstår omkring tilberedning af mad. Centret på Ll. Egebjergvej 37, der fungerer som fortsættelsen for de unge efter endt ophold på Nørremarksgården, har nogle af de samme indretningsmæssige træk som Nørremarksgården. Dette sikrer en vis forudsigelighed og genkendelighed for de unge. I centret er der god mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb, bl.a. fordi der er så mange m². Samlet vurdering Det er tilsynets vurdering, at den pædagogiske praksis på familiecentret Ll. Nørremark er funderet i et teoretisk grundlag som går igen i stedets udviklingsplaner, hverdagens opbygning og aktiviteternes tilrettelæggelse. Interviewguide tilsyn 2/38

3 Det er ligeledes tilsynets vurdering at tirsdagsmøderne gennemføres som beskrevet i stedets akkrediteringsmateriale og det er tydeligt, at de unge er velkendte med mødets form og indhold. Tilsynet har dog fundet anledning til at udfordre opholdsstedet på, om den valgte pædagogiske metode der anvendes på mødet, er entydigt velegnet i forhold til de funktionsnedsættelser som de unge har. Dette begrundes med at flere af de unge undervejs i diskussionerne på tirsdagsmødet virkede mere forvirrede end afklarede i forbindelse med de diskussioner der blev gennemført. Foruden tirsdagsmødet på gården er det oplyst til tilsynet, at der ligeledes holdes husmøder separat i de to afdelinger. Aktuelt opholder de indskrevne unge sig primært på centret hvorfor tilsynet stiller sig undrende overfor at disse to møder ikke slås sammen i denne periode. Opholdsstedet har i 2013 været i gang i 30 år og har gennem tiden udviklet sig til det tilbud og med den struktur det har i dag. På trods af at opholdsstedet to gange er blevet akkrediteret og i den forbindelse kontinuerligt vurderer sine indsatser og metoder finder tilsynet, at stedet med fordel vil kunne drage nytte af sit faglige potentiale i udarbejdelse af en virksomhedsplan, som suppleret med et arbejds- og værdigrundlag kunne sætte rammen for tilbuddet. En virksomhedsplan kunne endvidere præcisere mål for fremtidige fokuspunkter, som rækker ind i det nye Socialtilsyn og på den måde være en forberedelse på, at imødekomme fremtidens krav om ændringer i kvalitet og opgaveløsningen. Leder har orienteret tilsynet om, at der organisatorisk arbejdes hen imod et generationsskifte indenfor en nærmere årrække. Stedets souschef overlades derfor ansvaret for flere opgaver i den proces, men leder understreger samtidig, at der endnu ikke er sat dato for en egentlig overdragelse. Institutionens aktuelle tilstand Ingen bemærk -ninger Forbedringsområder - og mindre væsentlige bemærkninger Væsentlige bemærkninger - mulige problemer af betydning Kritisk tilstand - afværgeforanstaltning påkrævet Fysiske rammer - herunder brand og beredskab. Organisation og drift. Pædagogisk praksis og brugerindflydelse 19e) medicinhåndterings kursus 23g) servicetjek af undervisnings- og kursusstruktur Personaleforhold og arbejdsmiljø. 31c) rygepolitik Interviewguide tilsyn 3/38

4 Supplerende bemærkninger og vejledning om evt. afhjælpningsforanstaltninger Fysiske rammer: Intet at bemærke. Organisation og drift: Intet at bemærke. Pædagogisk praksis og brugerindflydelse: 19e): Medicinhåndteringskursus: Da stedets tidligere ansatte sygeplejerske er stoppet og da det er flere år siden at den medicinansvarlige har deltaget i et medicinhåndteringskursus, anbefaler tilsynet at den medicinansvarlige deltager i et medicinhåndteringskursus og får sin viden genopfrisket, således det sikres, at opholdsstedet fortsat kan leve op til Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer. 23g): Servicetjek af undervisnings- og kursusstruktur: Leder har ved flere lejligheder oplyst til tilsynet, at møde- og undervisnings/kursusstrukturen revideres 1 x årligt. Tilsynet finder på trods af dette, at stedet med fordel kunne optimere sine ressourcer ved at gennemføre et større overordnet servicetjek af hele tilbuddet. Personaleforhold og arbejdsmiljø: 31c) Rygepolitik: Tilsynet anbefaler, at rygepolitikken snarest revideres, således den lever op til Lov om røgfrie miljøer, gældende fra 15/ Denne foreskriver, at det ikke er lovligt at ryge på institutionens område, hvis institutionen har børn og unge under 18 år boende. Det er efterfølgende oplyst, at rygepolitikken vil blive ændret, så den lever op til rygelovens bestemmelser Familiecentret Ll. Nørremark har følgende bemærkninger til tilsynsrapporten: Personalet og bestyrelse er enige om at bibeholde mødestrukturen på tirsdagsmødet, da vi følger involveringspædagogikkens 8 punkter (se s.16 i rapporten) som indebærer, at de unge over tid bliver i stand til at tage en beslutning, så de på sigt kan tage ansvar for eget liv. Ungemøderne på Centret i de to afd., som afholdes hver tirsdag kl i hver enhed, bruges til at diskutere forskellige dagligdagsproblemer i afd. Hvis de unge ikke kan blive enige, tages problemet op på tirsdagsmødet. Det er vigtigt for vores unges forståelse at alle beslutninger kun bliver taget et sted, nemlig på Gården, da Centret dermed bliver et fristed. Interviewguide tilsyn 4/38

5 Fysiske rammer 1 Institutionens fysiske beliggenhed Opholdsstedet Familiecentret Ll. Nørremark, på Nørremarksvej 18 er beliggende i en ældre landbrugs ejendom ud til åbne marker. Her bor leder med ægtefælle sammen med unge som primært er i alderen 11 til 13 år. Her er 3 pladser. 600 meter derfra ligger endnu en ejendom, i daglig tale kaldet centeret, på Ll. Egebjergvej 37. Centret er også beliggende i en ældre landejendom ud til åbne marker, skov og plantage. Her bor unge der er i alderen 13 til 18 år, i 4 lejligheder. Her er 4 pladser. Der er ca. 3 km. til Vig hvor der er indkøbsmuligheder, skole, idræts- og svømmehal samt station med togforbindelse til henholdsvis Nykøbing Sj. og Holbæk. Fonden ejer en andelsbolig på 73 m² beliggende i Grimsås tæt på Isaberg i Sverige som bruges til kortere ophold i forbindelse med ferier og weekends hen over året. Denne blev købt af fonden 1/ Bestyrelsen overvejer aktuelt at leje andelsboligen ud i de perioder hvor opholdsstedet ikke bruger boligen. Det aftales på tilsynsmødet, at denne mulighed skal undersøges og afklares nærmere før dette iværksættes. Det aftales at opholdsstedets advokat vil undersøge nærmere, både i forhold til eventuelle særlige forhold i opholdsstedets vedtægter, ligesom hun vil undersøge nærmere omkring eventuelle lejeindtægter. 1.a Udendørs fysiske rammer og beliggenhed Om sommeren kan opsættes swimmingpool samt trampoliner i haven. I område ved centret er der gocart-bane, shelter og bålplads. Her findes også nyttehave, plantage og lille sø. På Nørremarksgården er der en lukket gårdhave med overdækket terrasse som benyttes til fælles brug. 1.b Indretning På Nørremarksvej 18, (primært for de 11 til 13 årige) er der 3 værelser, et værelse i stueetagen og to værelser på 1. sal. Værelserne er indrettet efter de unges ønsker. Her bor unge som har brug for opsyn hele døgnet. Der forefindes adgang til tv samt boks på alle værelser. I stueetagen er der køkken, spisestue, opholdsstue samt et lokale som bruges som krea/computerrum. Der er endvidere to kontorer, to personalerum, vaskerum samt bryggers. Interviewguide tilsyn 5/38

6 På gården findes også stald til heste og andre dyr samt værksted. I en selvstændig bygning er der kontor for Ll. Nørremarks konsulentvirksomhed. På Ll. Egebjergvej 37 (primært for de 13 til 18 årige) er der 4 lejligheder samt 1 lejlighed under renovering. Også her, oplyser leder, er der opsyn hele døgnet. Enhed 1 indeholder: 2 værelser, fællesstue og personalerum. Enhed 2 indeholder: 2 værelser, stue, køkken og toilet/bad og personalerum. Enhed 3 indeholder: 2 værelser, stue/køkken, personalerum og toilet. Enhed 4 indeholder: 2 værelser, stue, køkken og toilet/bad. Enhed 5 indeholder: 2 værelser, 2 køkkener, 2 toilet/bad aktuel under renovering. Fælles til alle enheder er et billard-rum, et airhockeyrum, værksted til reparation af biler, knallerter mv. og fyrrum. I hver enhed er der plads til 2 unge med egne personaler tilknyttet. Desuden er der mulighed for at lave to skærmede lejligheder for unge der har brug for 1:1 kontakt. 1.c Udnyttelse af fysiske rammer De fysiske rammer er fuldt udnyttede. 1.d Sikring af flugtveje Leder oplyser, at vinduer på første salen er godkendte som flugtveje. 1.e Alarmer Der er serieforbundne batteridrevne brandalarmer i alle rum. Der er indhentet tilbud på nye brandalarmer der kan tilsluttes til el. Dette synes dog at være en bekostelig affære, så det er endnu ikke afgjort om alarmerne skal udskiftes. Der er opsat tyverialarm på ejendommen på Nørremarksvej 18. Dette skyldes at stedet ligger i umiddelbar nærhed af Skelbækgård, som er en åben afdeling under den skærmede institution Bakkegården. I forbindelse med at Skelbækgård i 2002 åbnede, gav de unge udtryk for en vis usikkerhed og dette medførte at opholdsstedet valgte at opsætte tyverialarmer. 1.f Andet Omlægning af rute 21 berører opholdsstedet på den måde at Nørremarksvej lukkes permanent tæt ved opholdsstedet. Vejarbejdet med rute 21 forventes afsluttet november 2013, men det har i løbet af 2013 medført en del gener, herunder bl.a. brud på kabler Interviewguide tilsyn 6/38

7 mv. 1.g Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 2 Bygningssyn 2.a Seneste bygningssyn Opholdsstedet er ikke omfattet af kommunens bygningssyn. 2.b Nuværende/planlagte ombygninger Færdiggørelse af tilbygning samt stald. Leder oplyser at opholdsstedet/bestyrelsen er opmærksom på hvilke udgifter der hører til og finansieres af opholdsstedet og hvilke der skal finansieres af udlejer. 2.c Planlagt vedligeholdelse Leder orienterer om at alle fællesrum males en gang årligt og de unges værelser mindst hvert andet år samt ved alle nye indflytninger. Udvendig males hver femte år. 2.d Andet (Evt. anden offentlig myndigheds tilsyn, rapporter e.l.) Dele af jord der hører under opholdsstedet er blevet eksproprieret i 2012 grundet nyt vejanlæg. Derfor har stedet måtte nedrive nogle af de hytter og bålplads mv. som de unge havde til rådighed og flytte dem til andet område. 2.e Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 3 Brand og beredskab 3.a Beredskabsplan Der er udarbejdet en skriftlig beredskabsplan der omhandler vold og overfald, magtanvendelse, seksuelle overgreb, brand og ulykke, leders forfald og personlig krise. 3.b Evakueringsplan / øvelse og To gange årligt er der på tirsdagsmødet en Interviewguide tilsyn 7/38

8 information til nyansatte evakueringsøvelse. Børnene/de unge og de ansatte er instrueret i, at de altid skal huske at orientere om at de er på stedet og hvor mange gæster der er, således der altid er overblik over hvor mange der er i huset. 3.c Brandtilsyn En gang årligt bliver brandmateriel tjekket af Dansk Brandteknik. 3.d Brandøvelse Det er oplyst til tilsynet, at de unge er ganske bevidste om, hvilke flugtveje de skal benytte i tilfælde af brand. Ved brand/evakueringsøvelse ringes med en metalklokke som signal på at alle skal gå ud til flagstangen i haven og den pædagog der har vagt, sikrer at alle er kommet ud. 3.e Førstehjælp De fleste af de ansatte er undervist i førstehjælp. Leder oplyser at opholdsstedet tilbyder kursus ca. hvert 3. år. Det var planen at førstehjælpskurset skulle genopfriskes i 2012, men dette blev ikke gennemført. I stedet arbejdes på at dette vil blive gennemført i f Andet - 3.g Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 4 Levnedsmiddelkontrol 4.a Seneste kontrolbesøg og resultatet heraf Har ikke haft besøg fra Fødevarestyrelsen. 4.b Andet - 4.c Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. Interviewguide tilsyn 8/38

9 ORGANISATION, DRIFT OG FORRETNINGSGANGE 5 Drifts- og udviklingsaftale Der er ikke indgået en drifts- og udviklingsaftale med Odsherred Kommune. 5.a Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale Familiecentret Ll. Nørremark er etableret som en fond i Stedet er godkendt efter 142 stk. 7 i Serviceloven og har 7 godkendte pladser. Ll. Nørremark tilbyder ophold for unge som har behov for ophold af længere varighed og arbejder ud fra de principper som Neuropsykologihuset Bakkedal Aps v. Susanne Freltofte og Viggo Pedersen beskriver i deres bøger. Ll. Nørremark har en fast samarbejdsaftale med Bakkedal Aps. som bl.a. indebærer at de efteruddanner alle ansatte i neuropsykologi/pædagogik. 5.b Udviklingstendenser Familiecentret Ll. Nørremark har ikke umiddelbart ønske om ændringer i forhold til driften, udover hvad der følger af den almindelige udvikling. Dog oplever Familiecentret nogle uheldige konsekvenser, nemlig det forhold, at kommunerne sjældent anvender muligheden for at forlænge anbringelserne til det 23. år (efterværn). Familiecentret oplever, at kommunerne - når de unge fylder 18 år - uden skelen til den unges udviklingsstadie og fortsatte børnebehov, ønsker at overføre den unge til voksenafdelingen (internt i den enkelte kommune). Voksenafdelingerne i kommunerne visiterer ikke til børne- og ungesteder, men derimod gerne til 107-tilbud. Set i det lys - men særligt sammenholdt med det overordnede billede - har Familiecentret Ll. Nørremarks målgruppe typisk behov for fortsat ophold og behandling - også efter det fyldte 18. år - i samme ramme og med samme struktur, som den som findes i opholdsstedet. Familiecentret har således et ønske om en såkaldt dobbelt godkendelse, så målgruppen bliver fra 11 til 18 år og fra 18 til 25 år, og således at stedet godkendes såvel i henhold til 66 som i henhold til 107. Pladsfordelingen kunne eventuelt være 4 børnepladser og 3 ungdomspladser. Den udvidede aldersgruppe og godkendelse skulle alene være for egne unge, der fylder 18 år. Opholdsstedet har således ikke noget ønske om, at der visiteres fremmede unge/voksne ind f.eks. når de er fyldt 23 år, medmindre - naturligvis - det i helt særlige tilfælde giver mening f.eks. hvis en ung kommer fra et lignende opholdssted, hvor der ikke er mulighed for Interviewguide tilsyn 9/38

10 forlængelse udover det 18. år. Ansøgningen fra Familiecentret om dobbelt godkendelse er der blevet arbejdet på i løbet af 2012 og 2013 fra opholdsstedets side, men der er endnu ikke fremsendt egentlig ansøgning til tilsynet herom. Familiecentret ønsker endvidere godkendelse af muligheden for at kunne modtage surrogats fængslede unge. De har haft kontakt med kriminalforsorgen, men er blevet henvist til at kontakte Odsherred Kommune. Det aftales på mødet at leder fremsender navn og nummer på kontaktperson i Kriminalforsorgen til tilsynet som herefter vil undersøge muligheden nærmere. 5.c Projekter - 5.d Andet Leder orienterer om, at der organisatorisk arbejdes hen imod et generationsskifte indenfor en nærmere årrække. Stedets souschef overlades i den proces ansvaret for flere og flere opgaver. Leder understreger dog samtidig, at der endnu ikke er sat dato for et egentlig skifte. 5.e Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 6 Institutionens økonomi 6.a Aktuelt forbrug Opholdsstedet kom ud af 2012 med et positivt resultat samt en positiv egenkapital. Der har ikke været fuld belægning i 2012, men der har været udvist tilbageholdenhed i forhold til forbrug af personaleressourcer, ligesom en særbevilling i forhold til en enkelt ung har haft positiv betydning for økonomien. Der er fortsat underbelægning og derfor er der fortsat reduceret forbrug af personaleressourcer. 6.b Andet - Interviewguide tilsyn 10/38

11 6.c Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 7 Forretningsgange i.f.m. institutionens økonomi 7.a Hvem administrerer institutionens økonomi Leder Vibeke Monnick. Stig Stormgård, stedets bogholder står for den løbende bogføring. 7.b Kasse og regnskabsregulativ - 7.c Bestyrelsens godkendelse af budget og regnskab (selvejende) 7.d Plan for økonomistyring i institutionen (intern & ekstern) Der gennemføres 4 bestyrelsesmøder om året. Bestyrelsen godkender budget og regnskab og får regnskabet gennemgået af Trekroner Revision, Roskilde. Der er udarbejdet en skriftlig forretningsgang vedrørende økonomistyringen. Leder får hver måned oversigt over forbrug udarbejdet af bogholder. Bestyrelsen får fremlagt forbruget hver 3. måned. Ingen køb eller betalinger kan foretages uden leders godkendelse. Større køb, over kr skal godkendes af bestyrelsen. 7.e Andet - 7.f Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. PÆDAGOGISK PRAKSIS OG BRUGERINDFLYDELSE 8 Brugersammensætning Den aktuelle sammensætning er 4 drenge. De unge er fra flere nationaliteter og har dermed forskellige kulturelle baggrunde. Interviewguide tilsyn 11/38

12 8.a Antal indskrevne Der er aktuelt 4 indskrevne på de 7 godkendte pladser. 8.b Alder De unge er aktuelt i alderen 14 til 17 år. 8.c Målgruppe og kerneydelse Ll. Nørremarks målgruppe jf. godkendelsen er børn og unge i alderen 11 til 18 år med psykiske, sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, hvor hovedårsagen kan være hjerneskader eller omsorgssvigt, medfødte hjerneskader, aspergers syndrom, autismeaspektet, senhjerneskader og føtalt alkoholsyndrom. Ll. Nørremark modtager ikke unge med infantil autisme og aktive misbrugere. Ens for de unge er, at de enten har en skade i højre side af hjernen eller har været udsat for groft omsorgssvigt. Ll. Nørremarks kerneydelse er socialpædagogisk behandling. Alt pædagogisk arbejde på opholdsstedet er med udgangspunkt i en neuropædagogisk forståelse. Hensigten er, at den enkelte unge gennem et trygt neuropædagogisk miljø med støtte og rådgivning, bliver i stand til at arbejde med egne problemer, og deres totale situation. 8.d Overensstemmelse mellem institutionens tilbud i forhold til nuværende/kommende målgruppe Ja Nej Bemærkninger: Familiecentret ønsker at kunne modtage surrogats fængslede unge indenfor stedets godkendelse. De nærmere omstændigheder undersøges aktuelt. Bliver det aktuelt, skal stedet udarbejde en ansøgning som skal sendes til godkendelse i tilsynet. 8.e Andet - 8.f Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. Interviewguide tilsyn 12/38

13 9 Nedskrevet målsætning 9.a Overordnet målsætning Med udgangspunkt i neuropædagogikken er det et mål: At indlære børnene/de unge ADL, så de bliver så selvhjulpne som muligt. At indlære sociale kompetencer med hensyn til den enkeltes begrænsninger qua deres påviste hjerneskader. At give børnene/de unge så stor livskvalitet som muligt Beskytte børnene/de unge mod kriminalitet, stoffer og misbrug samt udnyttelse fra omverdenen. Få så diagnostisk udredte børn/ unge som muligt, og med individuelle behandlingsplaner/ anvisninger lære børnene/de unge at blive så selvhjulpne som muligt. 9.b Pædagogisk målsætning At benytte neuropædagogikken som drivkraft i indsatsen til at opnå den overordnede målsætning. 9.c Målsætning for afdelingerne/grupper - 9.d Hvordan praktiseres målsætningerne Ved at skabe et meget forudsigeligt miljø med faste rammer og struktur. Ved at beskrive børnene/de unges udviklingsmål i udviklingsplaner ud fra en fastlagt struktur. Ved at evaluere metodernes resultater og gennemgå disse på personalemøder og ved supervision. Ved at møde børnene/de unge positivt, anerkendende og nysgerrigt. Det samme gælder deres forældre og familie samt med respekt for de forskellige kulturer de kommer fra. 9.e Andet Værdigrundlag: For at kunne skabe værdighed i de unges liv er det vigtigt, at de ansatte på Ll. Nørremark kan følgende: Hjælpe uden at blande sig. Tage stilling uden at tage over eller invadere. Være personlig uden at være privat. Interviewguide tilsyn 13/38

14 Sætte grænser uden at begrænse udfoldelserne. Lade de unge træffe egne valg uden at omsorgssvigte. Være netværk uden at skubbe andre netværk ud. Holde en professionel distance uden at distancere sig. Respektere uden at acceptere hvad som helst. Forholde sig til den unge som et helt menneske uden at overvurdere den unges kompetencer. 9.f Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 10 Barn/ung/voksen 10.a Hvordan er barnets tilknytning til de voksne organiseret. Hvert barn/ung har en primær og en sekundær kontaktperson. 10.b Deltager barnet i praktiske opgaver Ja. 10.c Har børnene faste pligter De unge har faste opgaver relateret til deres alder. De faste pligter er beskrevet i piktogrammer og i skriftlige arbejdsbeskrivelser, der hænger i det fælles opholdsrum. Ll. Nørremark beskriver, at da de unge oftest har en skade i højre hjernehalvdel, kan det være meget svært for dem at forholde sig til noget abstrakt. En negativ ting kan fylde hele dagen og få de gode ting til helt at forsvinde. Derfor har de en tavle som beskriver 7 målbare handlinger. Her sættes smiley er op, gul for udført handling, rød for ikke udført. Tavlen er med til at lære de unge en helhed og dermed får de følelse af stolthed og selvtillid. jeg kan godt noget som er vigtigt. 10.d Børnemøder / ungemøder Citat fra Ll. Nørremarks akkrediteringsmateriale: To af de bærende idéer i Ll. Nørremarks værdigrundlag er, at alle mennesker er specialister i eget liv, og at de har ret til, at træffe egne valg. Det er derfor yderst vigtigt i det daglige arbejde på Ll. Nørremark, at de unge føler sig inddraget i beslutninger samtidig med, Interviewguide tilsyn 14/38

15 at de har et ansvar for at få båret beslutningerne ud i livet. Hver tirsdag afholdes der derfor husmøde, hvor både ansatte og unge deltager. Kun alvorlig sygdom og ferie, er grund til udeblivelse. På mødet ses en uge bagud og en uge fremad. Der er en dagsorden med faste punkter på møderne, således det sikres, at det hele nås igennem. Alle problemer der har været igennem ugen vendes og der arbejdes på at finde nye løsninger. Hvis den unge ikke længere ønsker at være på opholdsstedet, er det på disse møder, det skal siges. Endelig er det en fast procedure på disse møder at flertallet bestemmer. En stemme pr. hoved uanset om man er ung eller ansat. Tirsdagsmødet betragtes som en form for pædagogisk laboratorium. Der bliver taget referat af møderne. 10.e Medindflydelse I hver af de unges udviklingsplaner er nedskrevet de specifikke aftaler, der er indgået omkring inddragelse af den enkelt ung. Både den unge og kontaktpædagogen har skrevet under med dato. Citat: For at kunne yderligere sikre inddragelsen, har vi ligeledes lavet forskellige retningslinjer vedr. de unges rengøring af egne værelser, hvorledes vi forholder os til eventuelle tyverier. Endelig har vi lavet et såkaldt adfærdsskema, hvor vi gennem registrering prøver at få italesat de unges sprogbrug og adfærd, således at vi kan søge at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Disse retningslinjer og skemaer forefindes på Lille Nørremark. Fordi de unge på Lille Nørremark ikke kan tænke abstrakt, anvender vi disse meget konkrete værktøjer som en del af adfærdsreguleringen, og til snakken med de unge. 10.f Samtale med barn/ung Tilsynet deltog i et tirsdagsmøde den 16/ Mødet blev holdt kl. 19:30 på gården. Tilsynet ankom 5-10 minutter før de unge ankom til mødet. De nuværende unge bor eller opholder sig primært i centret, men da tirsdagsmødet er beskrevet at blive afholdt på gården, mødte alle op der. Leder kom ca. en halv time senere, idet hun kom direkte fra LOS s landsmøde som var blevet afholdt samme dag på Fyn. Mødet blev indledt til planlagt tid og en af de unge var ordstyrer ud fra en på forhånd udarbejdet skriftlig turnusliste, mens personalet stod for referatet. Der var Interviewguide tilsyn 15/38

16 overvejende en god stemning på mødet og dagsordenen blev gennemført meget struktureret. På mødet var der flere debatter mellem de unge og personalet bl.a. havde to af de unge forslag til nye forbudsregler/-aftaler for at skaffe penge til fælles biografture og lignende. Dette forslag blev drøftet grundigt og især leder gjorde meget ud af at synliggøre fordele og især ulemper overfor de unge, således der ikke blev truffet forhastede beslutninger. Afgørelsen blev da også udsat til næste tirsdagsmøde, således de unge havde god tid til at få gennemtænkt konsekvenserne holdt op imod de ønskede fordele. Flere af punkterne på dagsordenen blev afsluttet ved håndsoprækning som metode, for at sikre at alle blev hørt og inddraget. 10.g Andet På opholdsstedet arbejdes ud fra principper fra konsekvenspædagogikken, hvor personalet gør den unge bekendte med den konsekvens en handling har, før den unge begår den. På den måde tager den unge selv ansvaret for en ønsket/uønsket handling, som ikke er til at bortforklare. Ved at den unge selv tager beslutningen om en handling, og straks ser andres reaktioner, vil den unge straks se, om det kom ham/hende til gode eller ej. Idet alle på opholdsstedet straks går i dialog med den unge, er der mulighed for at revidere opfattelsen og sammen finde den ønskede løsning. På den måde arbejder opholdsstedet på, at en taber-identitet gradvis vil forsvinde, og at den unge i stedet for opbygger en positiv selvopfattelse. Der arbejdes også ud fra principper i involveringspædagogikken. Pædagogikken beskrives at have 8 punkter, der skal følges når en udviklingsplan skal formuleres med et klart fokus. 1. Involvering 2. Nuværende adfærd. 3. Evaluering af nuværende adfærd 4. Planlægning af ansvarlig adfærd 5. Forpligtelse. 6. Undskyldninger accepteres ikke. 7. Ingen straf. 8. Giv aldrig op 10.h Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. Interviewguide tilsyn 16/38

17 11 Forretningsgang vedr. brugernes økonomi BØRN & UNGE 11.a Udbetaling af lomme- og tøjpenge; hvem og hvor ofte 11.b Vejledning i brug af lommepenge De unge får lomme- og tøjpenge ud fra KL s vejledende takster. De unge og deres primærpædagog anmoder om et beløb på tirsdagsmødet, så bogholder kan have kontanter hjemme til fredag hvor disse udbetales. Det er også muligt at bede om penge udenfor tirsdagsmødet, men her er det kun leder der kan give tilladelse. Indgår som en del af behandlingsarbejdet. 11.c Anden udbetaling til brugerne Det er muligt for de unge at tjene penge ved at påtage sig ekstra opgaver. Det kan være at slå græs, vaske biler og male. Prisen er mellem kr. 25 og 50 afhængig af opgavens omfang. De bliver udbetalt kontant eller indsat efter ønsker på konto eller kort. Ovenstående aftale er indgået på et tirsdagsmøde. 11.d Skriftlig procedure Der er udarbejdet en skriftlig procedure der beskriver forretningsgangen vedrørende de unges økonomi. 11.e Andet - 11.f Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 12 Forretningsgang vedr. brugernes økonomi VOKSNE 12.a Er der udarbejdet skriftlige retningslinjer/ procedure for håndtering af beboermidler Ikke aktuelt. Interviewguide tilsyn 17/38

18 12.b Har brugerne kendskab til disse retningslinjer/ procedure og følges de - 12.c Anden udbetaling til brugerne - 12.d Ansvarsfordeling vedr. administration og regnskab - 12.e Beboerbetaling for kost, rengøring, aktiviteter, etc f Andet (eks. revision) - 12.g Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 13 Behandlingsplaner / handleplaner 13.a Har alle en behandlingsplan Ja Nej Bemærkninger: Alle unge har en 140 handleplan udarbejdet af anbringende kommune. Familiecentret udarbejder selv udviklingsplaner med udgangspunkt i den overordnede handleplan. 13.b Referat fra behandlingsmøder /konferencer vedr. barn/ung Der tages referat af alle møder vedrørende den unge. Da den unge, forældre, kommune, skole og opholdssted er til stede ved behandlingsmøder, får alle parter et referat fra mødet. 13.c Løbende justering af planerne I de første 4 uger af den unges ophold på Ll. Nørremark observerer personalet den unge. På baggrund af disse observationer udarbejder Ll. Nørremark i samarbejde med Bakkedal ApS, en personprofil, en udviklingsalder samt Brieff (Adfærdsvurdering af Interviewguide tilsyn 18/38

19 eksekutiv funktion hos børn og unge). Når det er afdækket, hvor den hjernemæssige dysfunktion er, bruges personprofilen til at udarbejde en udviklingsplan. Når Brieff, personprofilen og udviklingsplanen er udarbejdet, laves der for den enkelte ung en plan med piktogrammer, som er med til at styre og strukturere den unges hverdag. I udarbejdelsen af udviklingsplanen får den unge, skolen, kommunen og forældre mulighed for at komme med kommentarer til udviklingsplanens aftaler, mål og forventninger. Når den endelige udviklingsplan er vedtaget, højst tre måneder efter indflytning, sendes den til kommunen og forældrene. Den endelige udviklingsplan kommer også i den unges egen personlige mappe, så der altid er mulighed for at kigge i den. Alle de unges mapper opbevares i et aflåst skab på kontoret. Når den første personprofil, udviklingsprofil samt Brieff er udarbejdet og brugt som grundlag for udviklingsplanen fastsættes der en ny dato ni måneder efter, hvor der skal udarbejdes en ny personprofil, udviklingsprofil og Brieff. Med disse to profiler kan effekten af det pædagogiske arbejde måles samt der kan findes nye veje og midler. Ved at der er faste datoer for udarbejdelse af personprofiler og udviklingsplaner, samt faste datoer for gentagelser, kan stedet inden for 1 år se de resultater, der er opnået - gode som dårlige. Med udarbejdelsen af statusbeskrivelser hver 3. måned kan stedet i god tid rette fejltagelser og justere udviklingsplanen, hvis dette er nødvendigt. De unge inddrages i udarbejdelsen af denne beskrivelse, hvilket er dokumenteret ved, at den unge og kontaktpersonen skriver under på og daterer beskrivelsen. For enkelte af de unge på Lille Nørremark, vil kravet om en ny Brieff hvert år ikke blive effektueret. Dette sker ud fra en individuel vurdering og på specifik anvisning fra Lille Nørremarks supervisor, specialkonsulent i neuropsykologi, Viggo Petersen. Dette kan fx skyldes at udviklingsforandringerne sker meget langsomt. Dette vil i så fald fremgå af den eksisterende udviklingsplan. Interviewguide tilsyn 19/38

20 13.d Andet - 13.e Tilsynets bemærkninger Anbefalinger og vejledning: Ingen bemærkninger. 14 Aktivitetstilbud 14.a Generelt om dagligdagen De unge vækkes hver morgen på de tider der er aftalt, så dagen kan starte stille og rolig. De unge hentes af skolen med bus og på skolen spiser de morgenmad. De unge der tjener penge på skolen ved fx at tilberede morgenmad, er hentet af bussen en halv time før de andre. 1 gang om ugen har de unge deres personlig tøj med på skolen. Her lærer de at vaske tøj i ADL træning. Sengetøj, håndklæder og større ting vaskes i den enhed de bor i. Skoletiden er fra kl De unge køres hjem når skoledagen er slut. Når de kommer hjem er det deres primær pædagog der tager imod. Dagens pligter er aftalt for 1 uge af gangen og på hvilke tidspunkter de skal begynde. Det kan være madlavning, rengøring og lignende. Der hænger piktogrammer i fællesrummet samt på de unges værelser. Når pligterne er lavet, er det op til den unge hvad man har lyst til. Tit besøger de unge hinanden i de forskellige boenheder der er på opholdsstedet. Det er erfaringen, at det kræver mange års mod at gå ud fra stedet og i begyndelsen, er det altid sammen med en voksen. 14.b Formål og tilrettelæggelse af aktiviteter Leder oplyser at alle aktiviteter har til formål at styrke de unges mod og selvtillid samt lave nye nerveforbindelser, således de unge kan blive så selvstændige og selvhjulpne som muligt. Alt på opholdsstedet går således ud på at arbejde fra detalje til helhed så de unge herved indlærer de ting man skal kunne i voksenlivet for på den måde at få et værdigt liv. 14.c Eksterne aktiviteter Eksterne aktiviteter sker primært i skoleregi. Skolen arbejder også ud fra samme neuropædagogiske grundlag. Interviewguide tilsyn 20/38