Oplagsantal: 6 Sideantal: Bilagsantal og art: 14 bilag vedlagt. Noter til Planloven, kendelser og artikler

Transkript

1

2 2

3 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsens 6. semester Tema: Ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: 25. maj juni 2009 Gruppe 06 01: Kristian Kobborg Mads Henrik Jacobsen Marie Louise Grøndahl Nielsen Uffe Møller Holm Synopsis Denne rapport er udarbejdet på landinspektøruddannelsens 6. semester. Temaet for semesteret er ejendomsdannelse og Fast Ejendoms Retsforhold. Rapportens tema er ekspropriation og den omhandler særligt begrebet almenvellet, der stammer fra Grundlovens 73. Rapporten er opbygget som en case, hvor der modtages et fiktivt brev, der omhandler en ekspropriation til et vandsportsanlæg. I brevet fremkommer et ønske om at undgå ekspropriation. For at undersøge hvorvidt der kan eksproprieres til et sådant formål, undersøges ekspropriationslovgivningen. Yderligere bliver ekspropriationssager til lignende fritidsformål undersøgt, herunder golfbaner, flugtskydebaner o.a. Endvidere undersøges artikler, hvori ekspropriation, almenvellet og fritidsformål behandles. Rapporten ender ud i et svar på den fiktive skrivelse. Vejleder: Finn Kjær Christensen Oplagsantal: 6 Sideantal: Bilagsantal og art: 14 bilag vedlagt. Noter til Planloven, kendelser og artikler Forsidebillede: (Skovmand 1977, s. 107) 3

4 4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe L6 01 som den sidste af 3 faser på landinspektøruddannelsens 6. semester ved Aalborg Universitet, Institut for samfundsudvikling og planlægning. De to første faser er blevet særskilt afrapporteret i rapporten, Ejendomsdannelse og fast ejendoms retsforhold. Rapporten er skrevet således, at Studievejledning for landinspektøruddannelsens 6. semester er opfyldt, således at den kan [ ] afklare de retlige sammenhænge og forhold inden for et veldefineret, selvvalgt emneområde (L studienævnet 2009, 4) De tre faser er skrevet under temaet Ejendomsdannelse og fast ejendoms retsforhold. Fase 1 behandler de ejendomsretlige data og de registre hvori de er organiseret, fase 2 behandler ejendomsdannelsen, og til dels fast ejendoms retsforhold. Denne 3. fase behandler udelukkende fast ejendoms retsforhold ved ekspropriation til fordel for en mindre afgrænset gruppe. Projektets fase 1 og 2 er blevet afrapporteret i perioden 5. januar til 27. april 2009, mens projektets fase 3 er blevet afrapporteret i perioden fra 25. maj til den 18. juni Rapporten er skrevet i et sprog, der forudsætter et vist kendskab til ekspropriation og forvaltningsret generelt. Udover diverse fagtermer vil der blive benyttet almindelig dansk stavemåde. Rapporten er casebaseret og bygger på en privatpersons henvendelse, derfor bliver der i brevene spurgt og svaret i et almindeligt og ikke teknisk sprog, som gør det muligt for lægmand at forstå. De domme der bliver gennemgået i denne rapport og de artikler, der refereres til, er vedlagt bagerst i rapporten i kapitel 10 Bilag. Artiklerne er skrevet af, eller i samarbejde med sagkyndige indenfor ekspropriationsområdet. Alle referencer skrevet med Chicago stil. Der findes en oversigt over de anvendte kilder i kapitel 9 Bibliografi. Der skal lyde en tak til dr. Jur. Orla Friis Jensen, som har bistået med fremskaffelse af domme der ikke findes på Naturklagenævnets hjemmeside, eller i Kendelser om Fast Ejendom. 5

6 6

7 1 Indledning Metoden Case Brev Opfølgning på brev Problembehandling Grundlovens Planlovens Lov om Offentlige Veje 45 og Opfølgning på lovgivning Praksis NKN Flugtskydebane i Kærby Mose KFE Flugtskydebane i Frederikshavn Kommune KFE Flyveplads NKN Grusbane ved Jyderup Stadion NKN Golfbane i Stenløse Kommune U H Esbjerg Havn Opsamling Artikler Konklusion Svar på brev Svar Figuroversigt Bibliografi Bilag Noter til Grundloven Noter til Planloven NKN Flugtskydebane i Kærby Mose KFE Flugtskydebane i Frederikshavn Kommune KFE Flyveplads NKN Grusbane ved Jyderup Stadion NKN Golfbane i Stenløse Kommune U H Esbjerg Havn Almenvellets bedste kan fortolkes Ekspropriation til golfbaner skrider Grundloven? Golfplan på vej i skraldespanden igen Golfbaner truer ejendomsretten Om ekspropriation på grundlag af lokalplan Spiller almenvellet golf?

8 8

9 1 Indledning Problemstillingen som denne projektrapport er opbygget over, finder dens inspiration i dagspressen. Der har i foråret 2009 været en meget omtalt sag fra Frederikshavn Kommune, angående en ekspropriationssag til fordel for en flugtskydebane i klitterræn. Sagen har været fremme i medierne, og der har været meget fokus på den også fra politisk side. Specielt fra den borgerlige side af Folketinget har været angreb på denne praksis, som tilsyneladende anvendes til at ekspropriere til fordel for mindre og afgrænsede grupper. Denne problemstilling har vakt interesse, og derfor er denne problemstilling valgt som fase 3 af 6. semesterprojektet. 1.1 Metoden I det følgende vil det blive beskrevet, hvordan sagen klarlægges. Der vil blive benyttet juridisk metode i det omfang, der er opnået kendskab hertil ved gennemlæsning af (Evald 2005). Efter at have læst denne, og sammenholdt med (Jensen og Kjær 2009), er der blevet opstillet en rækkefølge for problembehandlingen. Rapporten får en opbygning, der forløber meget analogt med den beskrevet i (Jensen og Kjær 2009, 4). Faktum + retsreglerne = resultat/konklusion. Det er blevet besluttet at gennemføre sagen casebaseret, således der bliver opdigtet et problem, der udgør udgangspunktet for gennemførelsen af projektet. Problemet præsenteres i et brev, hvori vi bliver bedt om at agere rådgiver for rekvirenten. Dernæst vil der være en afklaring af rekvirentens problem og de forudsætninger i lovgivningen, der er nødvendige for at afklare problemet. Når problemet er blevet belyst, kan selve problemstillingen og dermed projektets fokus, opstilles. Det er denne problemstilling, der skal behandles i projektet. Problemstillingen svarer til faktum i ligningen. Efter at problemstillingen er blevet klarlagt, vil retskilderne blive gennemgået og behandlet. Jf. (Evald 2005) og (Jensen og Kjær 2009) skal lovtekster undersøges for ordlyd og forarbejder, og der vil blive undersøgt praksis, i form af domme, afgørelser, administrativ praksis samt en beskrivelse af de almindelige forvaltningsretlige grundprincipper. Dermed bliver retsreglerne i ligningen undersøgt. Der vil yderligere blive undersøgt en række artikler, der har til hensigt at drage endnu et perspektiv til problemstillingen. Artiklerne er ikke en del af retskilderne, men har stadigvæk indflydelse på konklusionen, hvorfor det er blevet trukket ud af ligningen. Ud fra sagens problemstilling samt undersøgelsen af retskilderne vil der blive udfærdiget en konklusion og et brev som svar på problemstillingen, hvori der vil blive redegjort for sagens mulige udfald, ud fra de forudsætninger som sagen rummer. Gennemgangen af metoden er grafisk skitseret i Figur 1 herunder. 9

10 10 Figur 1: Metodefigur

11 2 Case I dette kapitel vil casen blive præsenteret og diskuteret. Casen tager udgangspunkt i et fiktivt brev, som præsenteres i det følgende afsnit. Brevet vil ridse problemstillingen op, således som klager ser sagen. Efter præsentationen af brevet opstilles en kort udredning, hvori brevets konkrete indhold nærmere angives, hvor hovedpunkterne bliver trukket frem og problemstillingen gjort tydelig, således der kan arbejdes videre mod en løsning. 2.1 Brev Kære Landinspektør MaMa KrUf For en rum tid siden blev jeg kontaktet af en privatperson, der ville opkøbe en af mine ejendomme. Det drejer sig om en ejendom beliggende på Poulstrupvej i Visse lidt sydøst for Aalborg. Tidligere er der blevet gravet grus på ejendommen, og ejendommen er sidenhen blevet til en smukt tilvokset grusgrav. Om vinteren leger og kælker de lokale børn, og om sommeren har jeg i mange år nydt naturen derude, og malet der til brug for mit erhverv som hestemaler. Derfor har jeg naturligvis ikke til hensigt at afhænde min ejendom, selvom den ifølge Aalborg Kommune er perfekt til etablering af anlægget. Efterfølgende har Aalborg Kommune udarbejdet og vedtaget en lokalplan for min ejendom. Som jeg har fået udlagt sagen fra Aalborg Kommune, ønskes det at nedlægge den naturskønne grusgrav, og anlægge et vandsportsanlæg. I forbindelse med dette anlæg skal der opstilles noget der kaldes en kabelbane, som består af en række lygtepælslignende tårne, der trækker et kabel rundt, hvorved man kan blive trukket rundt på vandski. Jeg ønsker på ingen måde at sælge min ejendom til dette brug, da jeg mener det vil skæmme det meget naturskønne område, og finder ligeledes ikke, at det gavner nogen med et sådant anlæg i Visse. Jeg henvender mig derfor til dig med et ønske om, at du kan vejlede og rådgive mig omkring hvad jeg skal gøre for at undgå at afhænde min ejendom, og ligeledes hvad der sker, hvis kommunen beslutter sig for at ekspropriere ejendommen. Med Venlig Hilsen Ruth Berg Hestemaleren 2.2 Opfølgning på brev Ud fra Ruth Berg Hestemalerens brev, virker Aalborg kommune umiddelbart ret stålsatte på at gennemføre virkeliggørelsen af den netop udfærdigede lokalplan. Da Ruth Berg Hestemalerens ejendom er en grusgrav har den topologiske fordele, frem for andre ejendomme, hvor man er nødt til at grave jord af. Dermed er Ruth Berg Hestemalerens bekymringer omkring ekspropriation er ganske realistiske, idet hun ikke er interesseret i at sælge til den private investor. Det vil i et sådant tilfælde være lokalplanen, der eksproprieres på baggrund af, og da den allerede er vedtaget, kan der umiddelbart ikke gøres indsigelser mod denne, idet man må antage at der har været mulighed for dette gennem høringsprocessen. Hvorvidt Ruth Berg Heste 11

12 maleren allerede på dette tidspunkt har gjort indsigelser, og i så fald i hvilket omfang, er sagen uvedkommende, da man på dette stadie nu blot kan arbejde mod en eventuel ekspropriation. I forbindelse med at forhindre en eventuel ekspropriation, kan der således ses på, på hvilket grundlag ekspropriationsbeslutningen bliver taget, og hvilken lovhjemmel der findes ved ekspropriation. Da ekspropriationen sker på baggrund af lokalplanen, er det således Planlovens 47, der hjemles i, hvorefter ekspropriationen gennemføres efter Lov om offentlige veje 45 og Dog skal der også ved ekspropriation tages hensyn til Grundlovens 73, der omhandler beskyttelsen af ejendomsrettens ukrænkelighed. I det følgende vil der således blive set på, hvordan der normalt hjemles i disse paragraffer, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, før en ekspropriation kan anses som værende lovlig, og kan gennemføres. 12

13 3 Problembehandling Formålet med dette kapitel er at indsnævre problemstillingen fra det foregående kapitel. Indsnævringen vil blive foretaget ud fra lex specialis princippet, således at kapitlet vil starte med den mindst specifikke lov og den højeste lov, Grundloven, hvorefter det vil blive mere specialiseret med Planloven og endeligt Lov om offentlige veje. Ved gennemgangen vil de forskellige aspekter, der har betydning for en ekspropriation, blive beskrevet og sammenholdt med den problemstilling vi som sagkyndige er bedt om at tage stilling til. Den fremgangsmåde betyder, at der er flere elementer i forbindelse med ekspropriation, der blot vil blive let berørt og ikke gennemarbejdet. 3.1 Grundlovens 73 For at undersøge hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en ekspropriation er lovlig, er det væsentlig at analysere ordlyden i Grundlovens 73, stk. 1. Grundlovens 73, stk. 1 er væsentlig at analysere i forbindelse med arbejdet med ekspropriation, da denne paragraf behandler ejendommens ukrænkelighed. I sin helhed lyder stk. 1 i paragraffen som følger: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. (Grundloven 1953, 73, stk. 1) Det kan dermed diskuteres, hvor ukrænkelig ejendomsretten egentlig er, da ens ejendomsret efter Grundloven kan krænkes, hvis 2. og 3. pkt. i stk. 1 er opfyldt. Ejendomsrettens ukrænkelighed kan dermed anfægtes, hvis: Det sker i almenvellets interesse Det er hjemlet i lov Der ydes fuldstændig erstatning for indgrebet Da ejendomsretten ikke er ukrænkelig, og det således er muligt at ekspropriere, så er det relevant at analysere, hvorledes en ekspropriation skal udføres for at være i overensstemmelse med Grundlovens 73 og derved være lovlig. For at kunne foretage denne undersøgelse, er det nødvendigt at kende betydningen af de enkelte begreber og af det ordvalg, der er anvendt i paragraffen. Først og fremmest er det relevant at undersøge, hvis ejendomsret der er beskyttet efter Grundloven og dermed hvem, der har krav på erstatning i forbindelse med ekspropriation. Det skal således klarlægges, hvem ingen er i paragraffen. Som udgangspunkt er det den private ejendomsret, der er beskyttet efter Grundlovens 73, dermed er private selvejende institutioner også beskyttede. (Basse 2006, s. 54). Der opstår et spørgsmål om, hvorvidt staten og kommunerne også er beskyttede efter Grundlovens 73. Umiddelbart kunne man mene, at begge instanser er beskyttede da begrebet ingen kan tolkes til at omfatte alle. Imidlertid er det nok ikke tilfældet, da der fx nogle steder i lovgivningen er indlagt bestemmelser om, at offentligretlige institutioner må tåle nogle indgreb, der har karakter af ekspropriation. Et eksempel på, at offentlige myndigheder stilles ringere end private når der foretages indgreb, der har karakter af ekspropriation, findes i naturbeskyttelsesloven. I 39, stk. 1, 3. pkt. i naturbeskyttelsesloven fremgår det, at der ikke tilkendes erstatning for fred 13

14 ning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse. Det kan med udgangspunkt i det ovenstående antages, at ingen i Grundlovens 73 omfatter alle, både offentlige og private, men at kommunerne og staten kun er beskyttet i et begrænset omfang. Det næste begreb, der skal klarlægges i forbindelse med fortolkningen af Grundlovens 73 er ejendom. Det er relevant at klarlægge, hvorvidt der udelukkende er tale om afståelse af fast ejendom, eller om rettigheder over fast ejendom tillige er beskyttet efter 73. Begrebet ejendom kan belyses vha. ekspropriationsprocesloven. I ekspropriationsproceslovens 2 fremgår, hvilke afståelser, der kan foregå i forbindelse med ekspropriation. 2 omfatter såvel arealer, bygninger som begrænsede rettigheder såsom servitutter og brugsrettigheder. (Bilag 2 Noter til Grundlovens , Note 204) For at der kan være tale om ekspropriation, så skal en rettighed være afstået. Vurderingen af om en ret er afstået beror på et skøn af følgende fire kriterier: Indebærer indgrebet en overførelse af en ejendomsret eller rettighed over fast ejendom til den eksproprierende myndighed? Er indgrebet konkret eller generelt? Hvis indgrebet rammer få individer, så taler det for ekspropriation, mens det ikke gør, hvis indgrebet er generelt og rammer mange. Hvilken begrundelse har indgrebet? Hvis indgrebet foretages for at undgå en samfundsrisiko, så har det ikke karakter af ekspropriation. Hvilken intensitet har indgrebet? Det tillægges vægt, hvor stor betydning indgrebet har for ejeren, både med hensyn til den procentmæssige arealafståelse og hvorledes den faktiske anvendelse af arealet berøres. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Det sidste begreb i Grundlovens 73, der analyseres er, at almenvellet skal kræve det. A. Ross definerer, at almenvellet kræver det, når det vitterligt er krævet, og ikke bare til en vis grad ønskeligt (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 54). Ekspropriationen skal således være i samfundets interesse og indgrebet skal være nødvendigt og rimeligt. Således kan to forvaltningsretlige principper inddrages, nemlig nødvendighedskravet og forholdsmæssighedskravet. De to forvaltningsretlige principper kan inddrages under et tredje, nemlig proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at et indgreb ikke må være mere vidtgående end formålet kræver det. (Berg 2002, s. 123) Ekspropriationen skal således være nødvendig for at gennemføre et givent projekt. Formålet må ikke kunne realiseres på en mindre indgribende måde for ekspropriaten. Er der tvivl om hvorvidt indgrebet kunne have været foretaget på en mindre indgribende måde for ekspropriaten, vil ekspropriationskendelsen givetvis blive omstødt. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 58) Yderlige skal der være et rimeligt forhold mellem, hvad der afstås fra grundejeren i forhold til, hvor meget, der opnås i samfundets interesse. Forholdet mellem grundejerens og samfundets interesser skal altså afvejes, før der kan eksproprieres. I (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 59) bliver det stillet op som need to have nice to have. Det betyder, at ekspropriationen ikke må gå videre end der kræves af det mål der forfølges, for at kunne gennemføres. Når det er fastlagt, hvornår et indgreb er påkrævet, er det også relevant at fundere over, hvem almenvellet egentlig er. Det er et spørgsmål, hvorvidt almenvellets interesser er godtgjort gennem en bred vifte af sam 14

15 fundet, eller om en begrænset gruppe også kan udgøre almenvellet. I (Mølbeck og Flensborg 2007, 49) citeres A. Ross for at have sagt at; "Det er en almindelig retlig moralsk grundsætning, at al offentlig myndighed er givet for at tjene fællesskabets interesser, eller at enhver offentlig myndighedsakt skal tjene almenvellet[...]. Det vilkår, der opstilles i Grundlovens 73 stk. 1, 2. Pkt., synes derfor ikke at være noget for ekspropriation særegent." Derved siger A. Ross, at ikke alene ekspropriationer skal være for almenvellets bedste, men at alle forvaltningsakter er det. Grundlovens 73, stk. 1 kan dermed kort opsummeres. Det er primært den private ejendomsret, der er beskyttet efter 73 og det er både fast ejendom og rettigheder over fast ejendom, der er beskyttede. For at der er tale om ekspropriation, skal der være sket en afståelse, og den afståelse skønnes ud fra de fire ovenstående kriterier. Ekspropriationen skal ske i samfundets interesse, opfylde proportionalitetsprincippet og det skal ske mod fuldstændig erstatning. Der kan iht. det ovenstående afsnit opstilles en række punkter, der skal være opfyldte for, at en ekspropriation kan gennemføres lovligt: Indgrebet skal være hjemlet i lov Almenvellet skal kræve det Proportionalitetsprincippet skal opfyldes Der skal udbetales fuldstændig erstatning 3.2 Planlovens 47 Når der skal eksproprieres i forbindelse med virkeliggørelsen af en lokalplan, benyttes Planlovens 47. Planlovens 47 omhandler ligeledes også ekspropriation i forbindelse med gennemførelse af byudvikling samt virkeliggørelsen af byplanvedtægt. I Planlovens 47 står der følgende: Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Ekspropriation kan jf. ovenstående ske for fast ejendom tilhørende private, men det er også muligt at ekspropriere offentlige ejendomme, hvis disse ikke tjener eller har til hensigt at tjene offentlige funktioner. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, note 409) Med ekspropriation af rettigheder over fast ejendom, menes der ekspropriation af gældende leje og brugsrettigheder samt servitutrettigheder. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 410) Den 28. maj blev et forslag til Lov om ændring af lov om planlægning vedtaget i folketinget. Lovforslaget har til formål at fjerne kommunernes mulighed for at ekspropriere til byudvikling i overensstemmelse med en kommuneplan, og indebærer således at den del af stk. 1 der lyder [ ] for at sikre gennemførelsen af en 15

16 byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller[ ] tages ud af loven jf. (Folketinget 2009). Det betyder dermed at kommunerne udelukkende har mulighed for at ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplaner. Lovforslaget er vedtaget, men træder først i kraft fra 1. august 2009, hvorfor der i projektet arbejdes videre med den formulering, der gælder på nuværende tidspunkt. Endvidere har ændringen af loven ingen betydning for projektets problemstilling, da der udelukkende arbejdes med ekspropriation på baggrund af lokalplaner. En forudsætning for projektets problemstilling er, at ekspropriationen sker til virkeliggørelse af en lokalplan. For at sådanne ekspropriationer kan gennemføres lovligt, skal de være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Ved ordlyden væsentlig menes der, at ekspropriationen ikke alene skal foregå af hensyn til udførelsen af en lokalplan, men at den er afgørende for virkeliggørelsen af denne. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 412) Endvidere kræves der ved ekspropriation i forbindelse med virkeliggørelsen af en lokalplan, at planen er endeligt vedtaget. Derudover kræves det at planen har en vis præcision samt en vis aktualitet. Det skal altså fremgå tydeligt i lokalplanen, hvad der skal laves og hvordan, mens det ligeledes skal være hensigten at planen skal virkeliggøres inden for et rimeligt tidsrum. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 412) I ekspropriationssager bør beslutningen træffes af hele den samlede kommunalbestyrelse jf. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 408) Planlovens 47 kan ikke kun anvendes i tilfælde hvor det pågældende areal skal benyttes til offentlige formål, men ligeledes hvis et privat projekt kan føre til virkeliggørelse af gældende planer. Ved ekspropriation til private skærpes kravet til nødvendighed dog. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 412) Dette understøttes af (Boeck, 362). Som Planloven 47 står nu er det muligt at ekspropriere ved gennemførelse af byudvikling. Dette har medført, at kommunerne har været i stand til at skaffe områder til forestående byudvikling på så tidligt et stadie, at arealerne ikke har opnået så høj en værdi, som efter en lokalplan er blevet vedtaget, hvorfor ekspropriationen er billigere. Der er ikke de samme krav til ekspropriation med baggrund i gennemførelse af byudvikling, som for ekspropriation ved virkeliggørelse af en lokalplan, da der ikke er specifikke krav til den egentlige anvendelse ud over den noget brede benævnelse byudvikling. (Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 411) Det er jf. nyere praksis, KFE , dog blevet sådan, at det er nødvendigt, at have en mere detaljeret plan for byudvidelsen, og det er ikke nok udelukkende at ville kunne tilbyde byggegrunde. I Planloven 47 stk. 2 står følgende: Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Det betyder at diverse rettigheder, det være sig vejrettigheder, jagtrettigheder og lignende bortfalder, dette dog på samme måde som med ejendomsretten, at der ydes fuldstændig erstatning for det eksproprierede jf. 3.1 Grundlovens 73. Offentlige bindinger for et område som fredninger kan dog hverken fjernes eller eksproprieres for den sags skyld.(bilag 1 Planlovens 47 m. noter, 413) I Planloven 47 stk. 3 står følgende: Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje 45 og tilsvarende anvendelse. 16

17 På den baggrund vil Vejlovens 45 og bliver undersøgt nærmere i et følgende afsnit. På baggrund af ovenstående, kan følgende opstilles gældende om ekspropriation efter Planlovens 47. Der kan eksproprieres til o Virkeliggørelse af byudviklingsplaner (frem til 1. august 2009) o Virkeliggørelse af lokalplaner Følgende skal være opfyldt for, at der kan ekspropriere o Ekspropriationsbeslutningen bør tages af en samlet kommunalbestyrelse o Ekspropriationen skal være nødvendig for planens virkeliggørelse o Planens virkeliggørelse skal være aktuel og nært forestående. Forskel på krav i forhold til hvad der eksproprieres til o Krav om nødvendighed og aktualitet intensiveres ved ekspropriation til private 3.3 Lov om Offentlige Veje 45 og Når kommunen er ekspropriationsmyndighed og eksproprierer efter Planloven, så finder 45 og i Vejloven anvendelse. (Planloven 2008, 47, stk. 3) Disse paragraffer i Vejloven omhandler processen ved ekspropriation. Processen vil kort blive ridset op i det følgende og vil knytte sig til Figur 2. Forud for ekspropriationsbeslutningen kan der, alt efter projektets art foretages en forundersøgelse. Det kan dreje sig om tekniske målinger eller undersøgelser, der kan have relevans for projektets gennemførelse. Den forundersøgelse kan grundejerne ikke modsætte sig, da det er hjemlet i Vejlovens 45, stk. 1. For at kunne udføre forundersøgelsen kræves det blot, jf. Vejlovens 45, stk. 2, at undersøgelsen skriftligt er meddelt grundejerne og brugerne deraf mindst to uger forinden. Eksproprianten skal jf. Vejlovens 47, stk. 2 udarbejde materiale, der skal bruges til åstedsforretningen. Dette materiale skal indeholde en plan over, hvorledes ekspropriationen skal foregå, samt en arealfortegnelse, hvori ændringerne for de impliceredes ejeres ejendomme og rettigheder indgår. Således skal de implicerede ejere og brugere have mulighed for at forholde sig til konsekvenserne af en eventuel ekspropriation. Tidspunktet og stedet for åstedsforretningen skal varsles fire uger i forvejen i stedlige blade, således den målgruppe, der kunne have interesser i ekspropriationen orienteres. Desuden skal de implicerede ejere og brugere samt øvrige, der kan have en retlig interesse i ekspropriationen, orienteres individuelt gennem en skriftlig indkaldelse, yderligere skal disse have det udarbejdede materiale omkring ekspropriationen. Ekspropriationsmaterialet skal desuden være offentligt tilgængeligt fire uger i forvejen. Disse bestemmelser vedrørende offentliggørelsen fremgår af Vejlovens 47, stk. 3 og 4. 17

18 Figur 2: Diagram over ekspropriationsprocessen ved ekspropriation efter Vejloven. Figuren stammer fra (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 270) 18

19 Retningslinjerne for åstedsforretningen fremgår af Vejlovens 48. Af stk. 2 fremgår det, hvad der skal opfyldes under åstedsforretningen. Til åstedsforretningen skal der redegøres for ekspropriationens omfang, og for hver af de enkelte berørte, skal der redegøres for, hvilken betydningen ekspropriationen vil få. Det er både betydning mht. vejadgang og afskårne arealer, der skal redegøres for. Yderligere kan eksproprianten fremsætte et erstatningsforslag, der dog har forbehold for ekspropriationens gennemførelse og vejbestyrelsens tiltræden. Videre af stk. 3 fremgår det, at ejere, brugere og andre berørte under åstedsforretningen og tre uger frem har ret til at komme med bemærkninger og ændringsforslag til ekspropriationen. Disse tre uger svarer således også til høringsperioden. Når høringsperioden er udløbet så kan det besluttes hvorvidt ekspropriationen skal gennemføres. Lovgrundlaget angående ekspropriationsbeslutningen fremgår af Vejlovens 49. Af stk. 2 fremgår det, at der skal gives meddelelse om ekspropriationsbeslutningen til ejere og brugere samt andre berørte, der har været til stede under åstedsforretningen. Denne meddelelse skal indeholde de forandringer, der sker som følge af ekspropriationen. 3.4 Opfølgning på lovgivning For at kunne anvende ekspropriationslovgivningen er det nødvendigt, at indgrebet er ekspropriation, hvilket kan afgøres ved en vurdering af, hvorvidt, der sker en afståelse af en rettighed. Den vurdering sker jf. kapitel 3.1 Grundlovens 73 vha. fire kriterier, der er som følger Overførelse: Der sker en overførelse af Ruth Berg Hestemalerens ejendom til kommunen. o Taler for ekspropriation Konkret eller generelt: Det er et konkret indgreb, som kun rammer Ruth Berg Hestemaleren. o Taler for ekspropriation Begrundelse: Indgrebet er begrundet i ønsket om at anlægge en kabelbane. o Taler for ekspropriation Intensitet: Indgrebet er ret intensivt i og med, at det er en hel ejendom, der overtages. o Taler for ekspropriation Da der er tale om et ekspropriativt indgreb er der på baggrund af de foregående afsnit omkring Grundlovens 73, Planlovens 47 og Vejlovens 45 og nogle punkter, der skal være overholdt for, at ekspropriationen er lovlig. I det følgende vil der blive opsummeret på de fremkomne punkter i afsnittene, således der skabes overblik over, hvorledes ekspropriationen til en kabelbane opfylder de enkelte punkter. De opstillede punkter kan ses længere nede i dette afsnit. På baggrund af punkterne vil det blive undersøgt, hvilke punkter der kan være behjælpelig i Ruth Berg Hestemalerens situation, således at ekspropriationsbeslutningen kan omstødes. For at kunne indse, hvilke komplikationer de enkelte punkter kan medføre, vil der blive inddraget supplerende artikler, der belyser punkterne. Afsnittet omkring Vejloven omhandler processen i forbindelse med en ekspropriation, der foretages på baggrund af en lokalplan. Det afsnit har således primært til formål at klarlægge, hvorledes ekspropriationen skal udføres, for at den er lovlig. Processen har som sådan ikke noget med projektets problemstilling at gøre, hvorfor den ikke behandles videre. I slutningen af afsnittene omkring Grundlovens 73 og Planlovens 47 er der blevet opstillet følgende punkter, som skal overholdes for, at en ekspropriation er lovlig: 19

20 Lovhjemmel Almenvellet skal kræve det Den samlede kommunalbestyrelse bør deltage i beslutningen Proportionalitetsprincippet Aktualitet Erstatning Hvad angår lovhjemlen, så er det et krav, der fremkommer i Grundloven og selve ekspropriationen hjemles i Planlovens 47, da Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom,[ ], når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for [ ]virkeliggørelsen af en lokalplan[ ] Dermed er kravet omkring lovhjemmel opfyldt, da projektet fremgår af en lokalplan. Det er imidlertid ikke svært at hjemle et sådant projekt i lov. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen har rige muligheder for at udarbejde lokalplaner, da lokalplankataloget i (Planloven 2008, 15, stk. 2) giver vide rammer for at udarbejde lokalplaner. (O. F. Jensen, Om ekspropriation på grundlag af lokalplan 2008, s. 34) Som Orla Friis beskriver det i (O. F. Jensen, Om ekspropriation på grundlag af lokalplan 2008, s. 34) Der er dermed ingen tvivl om, at lovgivningsmagten har overladt en vidtgående bemyndigelse til kommunerne som planlæggende myndighed. Dermed er det tvivlsomt, hvorvidt ekspropriationsbeslutningen kan omstødes grundet manglende lovhjemmel. Et yderligere krav til ekspropriationens lovlighed er, at almenvellet skal kræve ekspropriationen. For at ekspropriationen er lovlig, skal det således være i almenvellets interesse, at der eksproprieres til en kabelbane. Dermed rejser der sig et spørgsmål om, hvorvidt en begrænset brugergruppe kan udgøre almenvellets interesse. For at repræsentere almenvellets interesser, så fremgår det i afsnit 3.2 Planlovens 47, at beslutningen omkring ekspropriation bør foretages af hele den samlede kommunalbestyrelse. Dermed er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke projekter, der kan gennemføres i almenvellets interesse. Netop den kompetence diskuteres af flere både af en advokat og juraprofessorer, der gennem artikler sætter fokus på almenvellets bedste. Fx udtaler advokat Niels Lyhne, der er specialist i Planloven og ekspropriation, at ekspropriation er for almenvellets bedste, men det er lokalpolitikerne, der afgør, hvem almenvellet er, og hvad det har godt af. Videre udtaler han Det er klart, at kommunerne har en holdning, der siger: Bare vi laver en lokalplan, så kan vi altid ekspropriere. (Due 2007) Yderligere udtaler Niels Lyhne mht. om kommunerne kan ekspropriere til golfbaner, der ligesom en kabelbane henvender sig til en begrænset samfundsgruppe, at, Når det kommer til golfbaner, ryger vi ud i et område, hvor man må spørge om det nu gavner almenvellet, videre udtaler Niels Lyhne Folks ve og vel falder ikke med, om de kan spille golf. Det er typisk rene privatøkonomiske interesser, der ligger bag. (Tafdrup 2006) 20

21 Niels Lyhne mener således ikke, at der med hjemmel i lov kan eksproprieres til golfbaner, da det ikke er i almenvellets interesse, og at kommunerne i nogle situationer tilsidesætter almenvellets bedste, til fordel for lokalpolitiske interesser. Dog støtter Niels Lyhne også det nuværende system, idet borgerne har mulighed for at påklage en lokalplan. (Tafdrup 2006) Juraprofessor Michael Hansen Jensen mener imidlertid ikke, at det er så galt som Niels Lyhne fremstiller det. Michael Hansen Jensen udtaler følgende borgernes ejendomsret er beskyttet, selv hvis kommunerne skulle misbruge ekspropriationsværktøjet. Hensynet til borgernes retssikkerhed ligger nemlig i, at afgørelsen i sidste ende kan prøves ved domstolene. Yderligere udtaler Michael Hansen Jensen også i forbindelse med kommunernes lokalplankompetence, Kommunerne har ikke samme grad af juridisk sagkundskab som statslige institutioner. Når man vægter lokalpolitiske beslutninger kan det ske på bekostning af det juridiske. Men det er ikke et stort offer. Borgerne kan altid indbringe sagen for Naturklagenævnet og i sidste instans domstolene. Det er ikke noget problem, men en velbalanceret gennemtænkt situation. Michael Hansen Jensen mener således ikke, at almenvellets bedste misbruges i forbindelse med ekspropriationer til at opfylde lokalpolitiske interesser. Almenvellets bedste er således meget omdiskuteret, og det er ikke sikkert, at almenvellets interesser er tilgodeset i en ekspropriation til en kabelbane. På den baggrund kan det være relevant at arbejde videre med almenvellet, for at undersøge, hvorvidt praksis taler for, at en ekspropriationsbeslutning kan omstødes med almenvellets tarv som begrundelse. I afsnittet 3.1 Grundlovens 73 fremkommer det, at for at ekspropriationen er lovlig, så skal den være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet. Yderligere fremkommer det af afsnittet omkring Grundlovens 73, at forholdet mellem det eksproprierede og det mål, der opnås med ekspropriationen skal harmonere. Disse principper opfyldes ofte gennem, at proportionalitetsprincippet skal være opfyldt (O. F. Jensen, Om ekspropriation på grundlag af lokalplan 2008, s. 39). Dermed behandles forholdsmæssighedsprincippet og nødvendighedskravet under ét sammen med aktualitetskravet i det følgende. Orla Friis Jensen skriver bl.a. følgende Ekspropriationen må ikke omfatte et større areal end nødvendigt for formålet. Yderligere skriver han, at det kan ikke ses nødvendigt at ekspropriere ejendomsretten, hvis en begrænset ret vil være tilstrækkelig. Videre skriver Orla Friis Jensen, at nødvendigheden må kunne dokumenteres. Samt at virkeliggørelsen af ekspropriationsformålet skal være tidsmæssigt aktuelt. (O. F. Jensen, Om ekspropriation på grundlag af lokalplan 2008) Orla Friis Jensen påpeger således nogle faktorer, der skal overholdes for at ekspropriationen lovligt kan foretages på baggrund af lokalplanen. Det må forudsættes, at proportionalitetsprincippet overholdes i planen, idet projektets størrelse skal svare til det eksproprierede og, at projektet er aktuelt, således projektets 21

22 gennemførelse er nært forestående. Da principperne forudsættes overholdt, kan de ikke danne grundlag for en omstødelse af ekspropriationsbeslutningen. Med hensyn til erstatning for eksproprierede arealer og rettigheder, så er det et krav, der fromkommer af Grundlovens 73. Herunder kan det være relevant at undersøge, hvorvidt ekspropriaten tilkendes fuldstændig erstatning for afståelsen. Niels Lyhne mener ikke, at ekspropriatens afståede ejendomsret erstattes tilstrækkeligt. I Ekspropriation til golfbaner skrider Grundloven?, som er en kronik som Niels Lyhne har fået udgivet i Jyllandsposten, mener han, at investorer bør give så fordelagtige tilbud til grundejerne, at de kan overtage jorden i fri handel, frem for at investorerne erhverver jorden til den pris som taksationsmyndigheden har fastsat, da den pris ofte er den laveste. Niels Lyhne fremfører yderligere følgende synspunkter omkring erstatning i artiklen: Jeg vil postulere, at erstatninger set i forhold til en given markedssituation ofte ender for lave, bl.a. fordi bevisbyrden for tabet påhviler den, hvorfra der er blevet eksproprieret yderligere fremfører Niels Lyhne, at Hvis en kommune vil ekspropriere til videresalg af et golfbaneprojekt, vil ejeren sjældent kunne påberåbe sig prisen som den private investor i et frit marked vil kunne komme til at give for jorden. Ejeren kan typisk kun komme igennem med prisen for, hvad anden påregnelig anvendelse kunne have givet og ejeren har ikke haft nogen forventning om at kunne sælge til golfbane, da det er kommunen, der styrer tilladelserne til det. (Lyhne 2004) Niels Lyhne mener således, at det er ekspropriaten, der som udgangspunkt kommer til at trække det korteste strå mht. erstatning i forbindelse med ekspropriation til golfbaner, til fordel for private investorer. Denne problemstilling kan også inddrages i forbindelse med projektets ekspropriation til en kabelbane, da det heller ikke er en anvendelse som umiddelbart ville kunne tiltænkes. Imidlertid behandles erstatningens størrelse ikke i forbindelse med projektets ekspropriation, hvorfor der ikke vil blive arbejdet videre med denne problemstilling. Ved gennemgangen af lovligheden i forbindelse med ekspropriationen til en kabelbane, tegner der sig et billede af, at det eneste argument som Ruth Berg Hestemaleren kan slå på for at omstøde en evt. ekspropriationsbeslutning er ved, at projektet udelukkende tilgodeser en begrænset brugergruppe og dermed ikke er i almenvellets interesse. Så for at vurdere, hvorvidt Ruth Berg Hestemaleren har mulighed for at påvirke en ekspropriationsbeslutning vil der videre blive arbejdet med følgende problematik: Kan ekspropriation til fordel for en begrænset gruppe udgøre almenvellets interesse? For at undersøge problematikken vil der i det følgende blive undersøgt, hvorvidt almenvellets interesse har betydning i forbindelse med klagesager over ekspropriationer. De primære sager, der vil blive undersøgt er sager, hvor der eksproprieres til fritidsformål, og dermed ekspropriationer til begrænsede grupper. 22

23 4 Praksis Formålet med det følgende kapitel er at klarlægge den praksis, der er dannet som følge af en række kendelser, der er afsagt efter, at der har været påklaget en ekspropriationsbeslutning. Når kommunerne eksproprierer i henhold til Planloven, kan sagen indbringes for Naturklagenævnet.(Mølbeck og Flensborg 2007, 263). Det er udelukkende dem, der har en retlig interesse i ekspropriationen, der kan indbringe den for Naturklagenævnet.(Naturklagenævet 2009) Der kan kun klages over retlige spørgsmål når der eksproprieres efter Planlovens bestemmelser. (Mølbeck og Flensborg 2007, 308). Indbringes en klage for Naturklagenævnet har den opsættende virkning(naturklagenævet 2009). Den afgørelse der træffes af Naturklagenævnet, kan indbringes for domstolene, der er den sidste klageinstans. Klagereglerne har hjemmel i Planlovens og 62. Naturklagenævnet har truffet afgørelse i 5 af de følgende sager, der omhandler ekspropriationer til fritidsformål. Yderligere behandles en højesteretsdom, der omhandler ekspropriation til Esbjerg Havn. De enkelte sager vil blive kort præsenteret, hvor det vil fremgå, hvad sagen omhandler, relationen til projektets problemstilling, samt den udtalelse som Naturklagenævnet afsiger i relation til almenvellet. 4.1 NKN Flugtskydebane i Kærby Mose Den første sag omhandler en flugtskydebane, der ønskes anlagt i Odense Kommune. Kendelsen omhandler ekspropriation af 33,2 hektar, til en flugtskydebane der er udlagt gennem lokalplan. Lokalplanen blev vedtaget i 1989, og har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse af lokalplanområdet til udendørs miljøbelastende fritidsaktiviteter, nærmere bestemt flugtskydningsanlæg. Yderligere sikres der vejadgang til området, og der fastlægges placering af forskellige andre nødvendigheder i forbindelse med flugtskydningsanlægget. Endeligt har lokalplanen til formål at give grundlag for ekspropriation af arealer til flugtskydningsanlægget. Odense kommune meddelte de pågældende ejere, efter indhentningen af de nødvendige tilladelser, at de ønskede at ekspropriere de omtalte arealer, hvorefter der blev indkaldt til åstedsmøde. Klagerne modsatte sig ekspropriationen, og gjorde opmærksom på at ekspropriationen manglede lovhjemmel, idet det planlagte ikke var til gavn for almenvellet, og således stred mod Grundlovens 73. Dette blev begrundet med at anlægget skulle benyttes af 2 skyde og jagtforeninger, med tilsammen medlemmer, og dermed alene er til gavn for en begrænset mængde, og udelukkende til fritidsbrug. Igennem Naturklagenævnets overvejelser, blev det fastlagt at ekspropriationen er lovlig i forhold til indhentning af de nødvendige tilladelser og lokalplanen er lovlig. Ligeledes blev det fastlagt at proportionalitetsprincippet er opfyldt. Endeligt vurderer Naturklagenævnet at samfundet og almenvellets interesse er varetaget ved vedtagelsen af lokalplanen, og det vurderes at ekspropriationen også overholder Grundlovens 73. Naturklagenævnet besluttede derfor at stadfæste den oprindelige ekspropriationsbeslutning. 4.2 KFE Flugtskydebane i Frederikshavn Kommune Kendelsen omhandler ekspropriation til udvidelse af en eksisterende flugtskydebane. Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en lokalplan med henblik på at fastlægge den fremtidige anvendelse af et område til offentlige formål, i form af en flugtskydebane. Lokalplanen er blevet vedtaget og det er på baggrund af denne, at ekspropriationsbeslutningen er foretaget. Ekspropriationen omfatter arealer fra to ejendomme på hhv. 42,2 ha og 23 ha. 23

24 Kommunen har forsøgt at placere flugtskydebanen anderledes, således det ikke skulle være nødvendigt at ekspropriere, men dette er ikke lykkes. Ekspropriationsbeslutningen er blevet påklaget til Naturklagenævnet og klagerne har gjort gældende, at ekspropriationen er i strid med Grundlovens 73, da ekspropriationen sker til fordel for en begrænset brugergruppe, nemlig medlemmerne af jagtklubben. Yderligere fremføres en række punkter i klagen, der ligger udenfor projektets problemstilling. Naturklagenævnet har truffet afgørelse om at stadfæste ekspropriationsbeslutningen. Naturklagenævnet udtaler bl.a. at proportionalitetsprincippet er opfyldt, idet projektet ikke kan gennemføres på en mindre indgribende måde for ejerne. Det begrundes med, at flugtskydebanen er forsøgt placeret anderledes, uden at der har kunnet opnås tilladelse dertil. Naturklagenævnet udtaler at; Ekspropriationshjemlen omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for en privat forening under forudsætning af, at der er en almen, byplanmæssig interesse i arealafståelsen. Dermed mener Naturklagenævnet, at almenvellets tarv er varetaget gennem lokalplanen. 4.3 KFE Flyveplads Kendelsen omhandler ekspropriation til udvidelse af en flyveplads ved Viborg, således der kunne etableres et spiloptræk til svævefly. Ekspropriationen bygger på en vedtaget lokalplan, således kommunalbestyrelsen har truffet ekspropriationsbeslutningen i henhold til Planlovens 47. Ekspropriationen omfatter et areal på 4,5 ha fra en landbrugsejendom. Figur 3 Viborg Flyveplads, ekspropriation til spiloptræk (DDOland 2006 COWI).(O. F. Jensen, Om ekspropriation på grundlag af lokalplan 2008, 9) Der er en række forhold, der gør, at kommunen mener, at ekspropriationen er nødvendig. Det drejer sig bl.a. om nogle vilkår, der er begrundet i en midlertidig miljøgodkendelse. Kommunen anfører, at etableringen af et spiloptræk kan medføre reduktion i støjen fra flyvepladsen, således de maksimale grænser for støj kan overholdes. 24

25 Ejeren af landbrugsejendommen har påklaget ekspropriationsbeslutningen til Naturklagenævnet. Argumentationen fra ejerens side går på, at ekspropriationen er til fordel for en meget begrænset gruppe, mens det vil gå ud over ejerens drift, da ejendommens største og mest regulære mark vil blive gennemskåret. Yderligere fremfører ejeren, at der findes en flyveplads 20 km. fra den flyveplads, hvortil der skal eksproprieres. Ejeren mener således, at ekspropriationsbeslutningen strider mod Grundlovens 73. Naturklagenævnet har truffet afgørelse om at omstøde ekspropriationsbeslutningen. Det gør de med henblik på, at den almene interesse, der kan knyttes til baneudvidelsen ikke er tungtvejende i forhold til, hvad ekspropriaten må tåle. Ekspropriationsbeslutningen falder også på at der inden for 20 km er en anden flyveplads, og at optrækket ikke er nødvendigt for flyvepladsens fortsatte virke. 4.4 NKN Grusbane ved Jyderup Stadion Kendelsen omhandler ekspropriation i forbindelse med virkeliggørelse af lokalplan i Jyderup by, Tornved Kommune. I sagen ønsker kommunen at ekspropriere et areal, for efterfølgende at anlægge en grusbane i forbindelse med et idrætsanlæg. Den pågældende lokalplan dækker det eksisterende idrætsområde ved Jyderup, samt to udvidelsesområder der tilstøder det eksisterende idrætsområde, herunder det areal der ønskes eksproprieret. I lokalplanen er det anført, at det gældende område kun må anvendes til offentlige formål, og der må kun bygges i forbindelse med idræt og andre fritidsaktiviteter, samt anlægges stadion, boldbane og lignende idrætsanlæg i forbindelse med dette. Klager mener ikke at ekspropriationen tjener almenvellet, da den kun er til fordel for en privat forening. Kommunen fremfører, at man har følt det nødvendigt at ekspropriere, da man ikke kunne komme til enighed om en frivillig overdragelse af arealet, der er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af den gældende lokalplan for området. Som svar til tvivlsspørgsmålet om hvorvidt ekspropriationen tjener almenvellet, påpeger kommunen, at de bærer det overordnede ansvar for at sørge for, at der er tilstrækkelige og velbeliggende sportsfaciliteter til kommunens borgere. På baggrund af dette har man set det som den bedste løsning at samle idrætsanlæggene i det pågældende område, i stedet for at sprede dem ud over byen, hvilket er baggrunden for den pågældende lokalplan der er gældende på det areal der ønskes eksproprieret. Naturklagenævnet fastslår, at ekspropriation også kan være til fordel for private, så længe der er almene byplanmæssige interesser forbundet med afståelsen. Ekspropriationen fastslås til at tjene almenvellet og at den både er aktuel og nødvendig. På baggrund af dette stadfæster Naturklagenævnet kommunens beslutning om ekspropriation. 4.5 NKN Golfbane i Stenløse Kommune NKN omhandler en ekspropriationssag, hvor Stenløse Kommune ønsker at ekspropriere en del af en ejendom, til anlæg af en vej der skal betjene en ny golfbane. Dette skal ske i henhold til den for området gældende lokalplan, der bl.a. har til hensigt at sikre at golfbanen har en rimelig vejadgang. Ejeren af golfbanen og ejeren af det areal der ønskes eksproprieret, har ikke været i stand til at blive enige om en privat afhændelse, hvorfor kommunen er blevet inddraget i sagen. Klageren påpeger at det område der eksproprieres ikke stemmer overens med det angivne i lokalplanen, og mener desuden ikke at der tilbydes nok i erstatning for forventningsværdien. Endvidere mener klageren at ekspropriationen til fordel for en golfbane, alene tilgodeser en bestemt befolkningsgruppe, hvorved der ikke kan være tale om, at ekspropriationen sker i almenvellets interesse. Kommunen afviser påstanden om at området nævnt i lokalplanen ikke stemmer overens med det, der ønskes eksproprieret, og afviser endvidere, at der skal erstattes for forventningsværdi. Kommunen kommer 25

26 ikke nærmere ind på, hvorvidt ekspropriationen tjener almenvellet, selvom det blev påklaget, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med Grundlovens 73. Naturklagenævnet fastslår, at ekspropriationen sker på baggrund af virkeliggørelsen af en lokalplan, og at der intet er til hinder for, at der eksproprieres til private, så længe der er almene byplansmæssige interesser i afståelsen. Derfor stadfæstes kommunens ekspropriationsbeslutning. 4.6 U H Esbjerg Havn I en højesteretsdom fra den 11. marts 1913, bliver en ekspropriation foretaget med udgangspunkt i 2 i Lov Nr. 93 af 30. april 1909 behandlet. I sagen påklages en ekspropriation til udvidelse af Esbjerg Havn. Sagens kerne er, hvorvidt det areal der eksproprieres er nødvendigt, og om det er omfattet af Lov Nr. 93 af 30. april Det der er interessant ift. dette projekts problemstilling, er at det bliver anført af sagsøger, at sagen ikke er i almenvellets interesse, og at der derfor er tale om en ulovlig ekspropriation, selvom den skulle være i overensstemmelse med den lov, hvorefter der eksproprieres. Højesteret udtaler, at det er tvivlsomt, at denne kan tage stilling til spørgsmålet om almenvellet. Afgørelsen omkring almenvellet må falde indenfor Lovgivningsmagtens Område og afgøres suverænt af denne[ ] (19133) Ekspropriationskompetencen er senere blevet uddelegeret til kommunerne. Det kan endvidere tolkes af det må derfor antages, at Lovgivningsmagten har været beføjet til at påbyde en ekspropriation som i 2 i Loven af 1909 (19133), at enhver lov som er vedtaget af den lovgivende magt, hvad enten det er Folketinget der vedtager en lov, eller om det er kommunen der laver en lokalplan, altid vil varetage almenvellets bedste. Denne noget ældre dom, siger altså, at det umiddelbart ikke er domstolen, der kan afgøre hvorvidt et formål tjener til fordel for almenvellet, men at det bliver afgjort gennem de love, der bliver udarbejdet af Folketinget eller de lokalplaner og ekspropriationsbeslutninger som kommunen vedtager. 4.7 Opsamling Som det fremgår af de 6 foregående kendelser, er det ikke meget, der bliver taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der eksproprieres til almenvellets fordel, når der bliver eksproprieret til fordel for private foreninger, der har et meget begrænset antal medlemmer. I sagen om svæveflybanen fra Viborg bliver almenvellet kædet sammen med proportionalitetsprincippet, hvor afgørelsen siger, at en så indgribende foranstaltning ikke kan være i samfundet interesse, da det kan gøres på en nemmere og mere behændig måde. I Højesterets dom fra 1913, udtaler retten, at den antager, at der ved de love, der vedtages af landets lovgivende forsamling, tænkes på almenvellets bedste. Det må ud fra dette derfor også antages, at love der decentraliserer fx ekspropriationskompetencen også decentraliserer beslutningen om hvad, der er til almenvellets bedste. Ud fra det foregående kan det altså konkluderes, at når der udarbejdes en lokalplan, siger praksis, at der er taget hensyn almenvellets bedste. 26

27 Dette ligger meget tæt op af den frase, der bliver benyttet i flere af de andre kendelser, der er beskrevet tidligere i kapitlet. Denne frase siger; under forudsætning af, at der er en almen, byplanmæssig interesse i arealafståelsen. Den almene byplanmæssige interesse finder i 5 af de 6 tilfælde sted ved en lokalplan. Dette er meget godt i tråd med det der bliver nævnt i afsnit 3.2 Planlovens 47, hvor det nævnes at ekspropriationsbeslutningen bør tages af det samlede byråd, for bedst at kunne varetage almenvellets interesser. Naturklagenævnet udtaler flere gange, at så længe ekspropriationen er begrundet i almene byplanmæssige interesser, så er hensynet til almenvellet varetaget. Frasen bliver ikke yderligere forklaret eller uddybet, hverken af Naturklagenævnet eller i noget af den faglitteratur, der er blevet gennemgået i forbindelse med dette projekt. Da frasen bliver benyttet ofte, og specielt som modsvar til klagernes påstande om, at ekspropriationen ikke er i almenvellets interesse, vil det her blive beskrevet hvordan frasen forstås. Der må eksproprieres til fordel for private, såfremt det sker med udgangspunkt i almene byplanmæssige interesser. De almene interesser vil jf. A. Ross, citeret i et foregående kapitel, altid blive varetaget af kommunerne i enhver forvaltningsakt. Ved byplanmæssige interesser forstås interesser vedrørende den sammenhængende planlægning, altså alle planer vedrørende den fysiske planlægning. Frasen ses derfor ikke som andet end et udtryk for, at der kan eksproprieres til fordel for private, så længe den sammenhængende planlægning er lovligt tilvejebragt. 27

28 5 Artikler For at føje endnu et perspektiv til retskilderne og retspraksis, er det valgt at undersøge artikler skrevet af sagkyndige, eller hvor sagkyndige udtaler sig omkring almenvellet i ekspropriationssammenhænge. Artiklerne vil blive undersøgt for begrundede holdninger og synsvinkler, der kan være med til at belyse problematikkens synsvinkel, og derigennem være med til at svare på projektets problemstilling. Begrebet almenvellet beskues fra flere vinkler i de udvalgte artikler, og i det følgende vil de forskellige holdninger blive stillet op mod hinanden. Niels Lyhne er advokat og specialist i Planloven og ekspropriation, desuden har Niels Lyhne repræsenteret flere landmænd i sager omkring ekspropriation (Due 2007) og(ritzau 2006). Generelt mener Niels Lyhne, at almenvellets interesser ikke varetages godt nok i ekspropriationssammenhænge, da det er for nemt at ekspropriere til formål, der varetager en mindre målgruppes interesser. Niels Lyhne udtaler i den sammenhæng, at golfbaner nu betragtes som værende ligeså vigtige for almenvellet som motorveje (ritzau 2006). Niels Lyhne ser et problem i, at det er de samme lokalpolitikere, der skal forestå ekspropriationen, som også fortolker, hvem almenvellet er. Niels Lyhne mener ikke, at folks ve og vel står og falder med, om de kan komme til at spille golf. Det er ifølge Niels Lyhne et problem fordi han mener, at der ligger privatøkonomiske interesser bag ekspropriationer til golfbaner. (Tafdrup 2006) Desuden udtaler Niels Lyhne, at lokalpolitikerne ikke bør kunne ekspropriere bare fordi de har udarbejdet en lokalplan (Due 2007). I samme artikler anfører Niels Lyhne dog, at almenvellet ikke er det samme som da Grundloven blev skrevet i 1849, og at Grundloven skal tilpasse sig samfundets udvikling. Niels Lyhne mener tilmed, at mange lokalpolitikere er ude på et skråplan i forhold til Grundloven, når de eksproprierer til privatøkonomiske kortsigtede investeringer, som ikke er nødvendige for et lokalsamfunds funktion. I den sammenhæng fremfører Niels Lyhne, at hvis en privat investor ønsker et projekt gennemført, så bør han give grundejeren så godt et tilbud, at investoren kan erhverve jorden i fri handel, således ekspropriation undgås. Den holdning fremkommer af, at Niels Lyhne ikke mener, at almenvellets behov kan defineres som private initiativer. Niels Lyhne henviser til en sag, hvor Børkop Kommune har udarbejdet en lokalplan for et konferencehotel med tilhørende golfbane beliggende i Brejning. Jorden til golfbanen kan ikke erhverves i fri handel, og det kan således komme til ekspropriation. Der er ikke blot tale om, at golfbanen vil betyde et betydeligt indgreb i den private ejendomsret, pga. golfbanens placering i byens afgrænsning vil fremtidig byvækst i Brejning også blive forhindret. I den forbindelse opstiller Niels Lyhne dilemmaet om, hvorvidt det er en nødvendighed for almenvellet at håbet om, at en bestemt golfbane blandt landets mange bliver en landskendt attraktion. (Lyhne 2004) Helt generelt savner Niels Lyhne en retssag, der sætter grænserne for, hvornår det er muligt at ekspropriere til private formål, fordi han mener, at Grundlovens definition af almenvellets interesse er blevet udvisket (ritzau 2006). Michael Hansen Jensen er juraprofessor og han har et anderledes syn på ekspropriation end Niels Lyhne. Ligesom Niels Lyhne fremfører Michael Hansen Jensen, at det på grund af Grundlovens brede definition af almenvellet, er blevet et politisk spørgsmål, som lokalpolitikerne fortolker. Da det er lokalpolitikerne, der fortolker hvem almenvellet er, så vil fortolkningen også være forskellig i de enkelte kommuner. Orla Friis Jensen udtaler om problematikken mht. hvad almenvellet kræver: Man må derfor også uden videre konstatere, at spørgsmålet om, hvad almenvellet kræver, er snævert forbundet med den almindelige samfundsudvikling og i den forbindelse afspejler den til enhver tid rådende 28

29 politiske opfattelse af, hvad der hører til statens legitime opgaver. (O. F. Jensen, Ekspropriation af ejendom hensynet til almenvellet 2000, 86) Michael Hansen Jensen vil da heller ikke fortolke begrebet, han vil udelukkende angive, at almenvellet ikke kan være rene særinteresser. (Due 2007) I modsætning til Niels Lyhne mener Michael Hansen Jensen dog ikke, at det er et problem, at der kan eksproprieres til fx golfbaner. Michael Hansen Jensen anfører, at der ikke står i Grundloven, at der ikke kan eksproprieres til golfbaner. Tværtimod så kan man ekspropriere, hvis flertallet vedtager en lov. Michael Hansen Jensen mener egentlig, at der er et meget fint system omkring ekspropriation, fordi ekspropriaten blot kan få sin sag prøvet ved Naturklagenævnet, hvis denne er utilfreds. Michael Hansen Jensen fremfører dog også, at nogle borgere kan opleve, at kommunen eksproprierer uden hensyntagen til et områdes begrænsninger. Selvom han videre udtaler, at det næsten er umuligt at forestille sig, at en kommune vil ekspropriere uden, at det er til almenvellets bedste. Selvom Michael Hansen Jensen også fortæller, at der ikke har været nogen eksempler på domme, der har tilsidesat lovgivningsmagtens vurdering af almenvellet. (Tafdrup 2006) Som det kan ses i de ovenstående afsnit, så er der forskellige holdninger til, hvorvidt kommunernes ekspropriationskompetence bliver ført for vidt eller ej. Michael Hansen Jensen nævner i (Tafdrup 2006), at han ikke vil udtale sig om, hvad der er retfærdigt, men derimod om, hvad der er lovligt i forhold til lovgivningen. Ud fra det synspunkt, er der intet til hinder for ekspropriationer til fordel for golfbaner. Niels Lyhne repræsenterer derimod nogle af de grundejere, der er blevet eksproprieret imod, som advokat, og er derfor mere kritisk overfor problematikken i at det er samme der står for ekspropriationen der også skal afgøre om det er i almenvellets interesse. Både Niels Lyhne og Michael Hansen Jensen nævner de manglende kendelser inden for området, hvilket kan betyde at praksis ved domstolene ikke er nogen god beskyttelse for borgerne. Der kan derfor også stilles spørgsmål ved, om Grundloven er i stand til at beskytte borgeren selvom folkestemning er imod den. Selvom der ikke direkte er kendelser, hvor det er blevet afgjort at, en ekspropriation ikke er i almenvellets interesse, så har der været sager, hvor det fremstår tydeligt, at kommunen ikke har haft opbakning hos befolkningen. Utilfredshed er der eksempler på i sager fra Kolding(Andersen 2008) og Fladbro ved Randers(Lyhne 2004), hvor kommunalbestyrelserne ville ekspropriere til hhv. anlæggelse og udvidelse af golfbaner. Disse sager endte i medierne og i begge tilfælde endte det med, at ekspropriationsbeslutningen blev opgivet. De tilfælde er med til at illustrere, at lokalpolitikernes definition af almenvellet kan ændre sig, hvis de er i tvivl om, hvorvidt samfundet billiger ekspropriationen. Derved kan det også diskuteres, hvorvidt lokalpolitikerne altid eksproprierer, hvor almenvellet kræver det. Hvis en ekspropriationssag opgives fordi samfundet ikke er enigt i sagen, så kan det tyde på, at ekspropriationen ikke ville have været i almenvellets interesse. 29

30 Figur 4: Skal kommunerne have mulighed for at ekspropriere til golfbaner? Nej, mener befolkningen og almenvellet? Billedet er hentet fra hjemmesiden 30

31 6 Konklusion Formålet med konklusionen er at få trukket linjerne fra Ruth Berg Hestemalerens sag frem, og få vurderet i hvor høj grad hun har mulighed for at påvirke en ekspropriationsbeslutning på baggrund af de emner, der er blevet arbejdet med i projektet. Ruth Berg Hestemaleren ønsker via sit brev rådgivning om, hvad hun kan gøre for at undgå at afhænde sin ejendom. For at kunne rådgive Hestemaleren om hendes sag, er den gældende ekspropriationslovgivning blevet undersøgt. Grundlovens 73, stk. 1 er blevet undersøgt med henblik på, hvorvidt hendes ejendomsret er beskyttet og hvad der skal være opfyldt for, at en ekspropriation kan gennemføres. Det er fremkommet i afsnittet, at den private ejendomsret er beskyttet, hvormed det også er gældende for Ruth Berg Hestemaleren. Såfremt kommunen ønsker at overtage Ruth Berg Hestemalerens ejendom, så vil det også have karakter af ekspropriation, hvilket skyldes, at der vil ske en afståelse. Da indgrebet har karakter af ekspropriation er det væsentligt at undersøge, hvorvidt den er lovlig. Hvis ekspropriationen skal være lovlig, så skal der jf. afsnittet vedrørende Grundloven en række punkter, der skal være opfyldt for, at det er lovligt at ekspropriere: Indgrebet skal være hjemlet i lov Proportionalitetsprincippet skal opfyldes Almenvellet skal kræve det Der skal udbetales fuldstændig erstatning Ruth Berg Hestemaleren ønsker i første omgang at forhindre ekspropriationen, hvorfor det er de tre første punkter, der er anvendelige, hvis beslutningen skal enten omstødes eller hindres. Erstatningsspørgsmålet bliver først relevant, hvis det lykkes kommunen at gennemføre en ekspropriationsbeslutning, som ikke omstødes. Det første punkt omkring lovhjemlen behandles i Planlovens 47, da det er et lokalplanpligtigt projekt, der skal eksproprieres til. Det fremkommer i rapporten, at kommunalbestyrelsen har vide rammer for lokalplanlægning, hvormed det er tvivlsomt om ekspropriationens lovhjemmel kan anfægtes. Lovhjemlen er dermed ikke et punkt, der kan anvendes i forbindelse med Ruth Berg Hestemalerens sag. Det er nok tvivlsomt, hvorvidt ekspropriationen kan påvirkes i forhold til proportionalitetsprincippet. Det hænger sammen med, at vandsportsanlægget med den givne placering, ikke kan gøres på en mindre indgribende måde for Ruth Berg Hestemaleren. Hvad angår nødvendighedskravet, der er en del af proportionalitetsprincippet, så er det også opfyldt idet, det er nødvendigt at ekspropriere Ruth Berg Hestemalerens ejendom for at realisere lokalplanen. Rent lovgivningsmæssigt ser det altså ikke ud til, at der findes forhold, som kan modvirke ekspropriationen af Ruth Berg Hestemalerens ejendom. Om det er i almenvellets interesse at ekspropriere til et vandsportsanlæg, kan være en mulighed at slå på for at undgå ekspropriation. For at kunne påvirke en ekspropriation i forhold til almenvellet, er Ruth Berg 31

32 Hestemaleren givetvis nødt til at vente til efter ekspropriationsbeslutningen og få sin sag prøvet ved Naturklagenævnet. I de undersøgte sager fra Naturklagenævnet er der kun én ud af fem, der er blevet omstødt, de resterende fire sager har Naturklagenævnet stadfæstet, idet de har fundet, at ekspropriationen sker i almenvellets interesse. Naturklagenævnet anfører også i den sammenhæng, at når der er udarbejdet en lokalplan, så er de almene byplanmæssige interesser opfyldt, hvilket medfører, at indgrebene er planlægningsmæssigt begrundede. Den sag hvor ekspropriationsbeslutningen blev omstødt af Naturklagenævnet, faldt ikke på om almenvellets interesse var opfyldt, men derimod på proportionalitetsprincippet. Der er således ikke nogen kendelser, hvor en ekspropriationsbeslutning er blevet omstødt af Naturklagenævnet pga. manglende hensyn til almenvellet. Praksis fra Naturklagenævnets side taler dermed ikke for Ruth Berg Hestemalerens sag. Desuden har Højesteret udtalt i en dom fra 1913, at det ikke er domstolene, der kan afgøre, hvad der er til almenvellets bedste. Det er op til lovgivningsmagten at afgøre, hvormed det enten er Folketinget når de vedtager en lov, eller kommunerne når de vedtager lokalplaner eller ekspropriationsbeslutninger. Dermed er der ikke mange muligheder for Ruth Berg Hestemaleren mht. at få en ekspropriationsbeslutning omstødt i forhold til den gældende praksis. For Ruth Berg Hestemalerens vedkommende ser det således ikke ud til, at det kan gavne hende at gå rettens vej i forbindelse med ekspropriationen. Almenvellets tarv i forbindelse med ekspropriation til fritidsformål er i projektet blevet perspektiveret i forhold til artikler, der er skrevet af sagkyndige indenfor ekspropriationsområdet. Herunder er der kommet forskellige perspektiver frem omkring ekspropriation, dog kan disse ikke umiddelbart være behjælpelige i Ruth Berg Hestemalerens situation, da holdninger omkring ekspropriation ikke kan medvirke til at få omstødt den. I forbindelse med gennemsyn af artiklerne er der dukket et aspekt op, som evt. kunne være behjælpelig i Ruth Berg Hestemalerens situation. Det viser sig, at der har været to tilfælde, hvor ekspropriation til golfbaner er blevet trukket tilbage, fordi de er kommet i medierne. Det kan altså være en mulighed for Ruth Berg Hestemaleren at få skabt fokus omkring problematikken i medierne, derved kan det være, at hun kan vende folkestemningen mod lokalpolitikerne og dermed få dem til at trække ekspropriationen tilbage. Den definitive konklusion på projektet må derved være, at Ruth Berg Hestemaleren ikke har mange muligheder for at påvirke en ekspropriation gennem lovgivningen og klageinstanser. Derimod har hun en mulighed for at påvirke sagen i sin retning, hvis hun kan få den bragt i medierne på det og får påvirket lokalpolitikerne og lokalbefolkningen, således kommunen ikke føler at ekspropriationen gavner almenvellet. 32

33 7 Svar på brev Herunder behandles svaret på Ruth Berg Hestemalerens henvendelse. Svaret tager udgangspunkt i konklusionen, hvorfor det er placeret efter denne. 7.1 Svar Til Ruth Berg Hestemaleren Efter at have undersøgt sagen, er jeg kommet frem til at det vil være svært at modarbejde en evt. ekspropriation af din ejendom. Da lokalplanen er vedtaget og lovlig, er det formålsløst at påklage denne. Ligeledes er det svært at påpege noget kritisabelt i en ekspropriation på baggrund af planlovens 47, da det her handler om, hvorvidt ekspropriationen er lovlig, særligt med hensyn til hvorvidt ekspropriation er nødvendig for virkeliggørelsen af lokalplanen, hvilket jo må siges at være tilfældet, såfremt du modsætter dig at handle med den private investor. Som jeg vurderer det, er din bedste mulighed for at forhindre en ekspropriation at påpege, at den fremtidige anvendelse, ikke er krævet af almenvellet, idet det i Grundlovens 73 står klart at afhændelse af ejendom kun kan ske når almenvellet kræver det. Der har imidlertid endnu ikke været nogen ekspropriationssager, hvor hensyn til almenvellet alene, har kunnet få omstødt en ekspropriationsbeslutning. Yderligere er det en betragtning, at det helt og holdent er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvad der er til gavn for almenvellet. Dog har der tidligere været lignende sager, hvor en kommune har eksproprieret til fritidsformål, til en mindre forening eller privat bygherre, men hvor ekspropriationen er blevet trukket tilbage, efter sagen er blevet bragt op i medierne. Derfor ville det nok være at foretrække, at sagen bringes i medierne, forud for en evt. ekspropriation. Det kan få den effekt, at kommunen vil trække ekspropriationen tilbage, især når man tager i betragtning, at der er kommunalvalg senere på året. Skulle ekspropriationen gå igennem alligevel, vil næste skridt være at påklage ekspropriationen til Naturklagenævnet. Såfremt du ønsker bistand i udarbejdelsen af fremtidige indsigelser mod ekspropriationen, eller andet materiale, er du velkommen til at rette henvendelse til mig igen. Med Venlig Hilsen MaMa KrUf 33

34 8 Figuroversigt Figur 1: Metodefigur Figur 2: Diagram over ekspropriationsprocessen ved ekspropriation efter Vejloven. Figuren stammer fra (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 270) Figur 3 Viborg Flyveplads, ekspropriation til spiloptræk (DDOland 2006 COWI).(O. F. Jensen, Om ekspropriation på grundlag af lokalplan 2008, 9) Figur 4: Skal kommunerne have mulighed for at ekspropriere til golfbaner? Nej, mener befolkningen og almenvellet? Billedet er hentet fra hjemmesiden

35 9 Bibliografi Andersen, Sys.»Golfplan på vej i skaldespanen igen.«jyske Vestkysten Kolding, 7. November 2008: 1. Basse, Ellen Margrethe. Miljøretten 1. København Ø: Jurist og Økonomforbundets Forlag, Berg, Bendt. Almindelig Forvaltningsret. København: Forlaget Thomson A/S, Bilag 1 Planlovens 47 m. noter, poul. Bilag 1 Noter til PL 47. København: Miljøministeriet, Bilag 2 Noter til Grundlovens 73, Poul. Thomson Reuters Professional A/S, Boeck, Anne Birte. Lov om planlægning. Jurist og Økonomforbundets Forlag, Due.»Almenvellets bedste kan fortolkes.«frederiksborg Amts Avis, 11. Juli 2007: 2. sektion, side 1. Evald, Jens. At tænke juridisk. Århus: Nyt Juridisk Forlag, Folketinget.»Folketinget.«28.. Maj (senest hentet eller vist den 11.. Juni 2009). Grundloven. København, Jensen, Bent Hulegaard, og Finn Kjær.»Fast Ejendoms Retsforhold fase 3.«Oplæg til fase 3. Aalborg, 25. Maj Jensen, Orla Friis.»Ekspropriation af ejendom hensynet til almenvellet.«i Ejendomsændringer i det 20. århundrede, af Red. Esben Munk Sørensen, Aalborg: Den danske Landinspektørforening, Jensen, Orla Friis.»Om ekspropriation på grundlag af lokalplan.«landinspektøren, 2008: L studienævnet.»studievejledning for Landinspektøruddannelsens 6. semester.«aalborg, Lyhne, Niels.»Ekspropriation til golfbaner skrider grundloven?«jyllandsposten, 16. April Mølbeck, Hanne, og Jens Flensborg. Ekspropriation i Praksis. København Ø: Jurist og Økonomforbundets Forlag, Naturklagenævet. NKN. 15. Juni Planloven. København: Miljøministeriet, ritzau.»golfbaner truer ejendomsretten.«ritzaus Bureau, 2. December 2006: 1. Skovmand, Sven. Danmarks Riges Grundlov for store og små. København K: J. H. Schultz A/S, Tafdrup, Philip.»Spiller almenvellet golf?«dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, 27. December 2006: 1. sektion, side 8. U H. (Højesteret, 11. Marts 1913). 35

36 10 Bilag Herunder følger de forskellige bilag, der anvendes i projektet. Noter: Grundloven Planloven Kendelser: NKN Flugtskydebane i Kærby Mose KFE Flugtskydebane i Frederikshavn Kommune KFE Flyveplads NKN Grusbane ved Jyderup Stadion NKN Golfbane i Stenløse Kommune U H Esbjerg Havn Artikler: Almenvellets bedste kan fortolkes Ekspropriation til golfbaner skrider Grundloven? Golfplan på vej i skraldespanden igen Golfbaner truer ejendomsretten Om ekspropriation på grundlag af lokalplan Spiller almenvellet golf? 36

37 thomson.dk 1 af :08 L nr 169 Grundloven ) Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, 204) uden hvor almenvellet kræver det. 205) Det kan kun ske ifølge lov 206) og mod fuldstændig erstatning. 207) Stk ) Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed 209) og erstatningens størrelse 210) kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 211) Noter til ) Der foreligger en meget omfattende litteratur vedr. grundlovsbeskyttelsen for ejendomsretten. Der kan her henvises til følgende hovedværker, der alle indeholder yderligere henvisninger: Poul Andersen 717 ff., Gomard Privat pension og social forsikring (1968) 146 ff. Max Sørensen 397 ff., Orla Friis Jensen, i Miljøretten (2000) 43 ff. Bent Christensen i TfR ff. og TfR ff., Ross II 636 ff., Germer 269 ff. og Zahle ff. samt Kommentar 464 ff. Se også Skovgaard, Offentlige myndigheders erstatningsansvar (1983) og Michael Hansen Jensen, Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 (2006), anmeldt i U 2007 B 53. Forfatteren antager bl.a., at kommuner ikke er omfattet af beskyttelse efter grl 73. Michael Hansen Jensen drøfter i U 2000 B 435 ff. om lovgivningsmagten er undergivet et proportionalitetsprincip i forbindelse med ekspropriation og andre byrdefulde indgreb. Om domstolsprøvelse i ekspropriationssager, se Uffe Baller i U 2002 B ) Ekspropriation er betegnelsen for de ejendomsafståelser, som omfattes af grl 73, og som således kun kan ske under de i bestemmelsen foreskrevne betingelser. 73's betydning består i, at den sætter en skranke for lovgivningsmagtens kompetence; såfremt bestemmelsen ikke havde eksisteret, havde lovgivningsmagtens ekspropriationsadgang været fri; man kan altså fra 73 modsætningsvis slutte, at lovgivningsmagten kan foretage indgreb i andre rettigheder end ejendomsrettigheder uden iagttagelse af de i 73 foreskrevne garantier. Der er enighed om at 73's begreb»ejendomsret«må forstås vidt, således at man i hvert fald må medtage herunder ikke blot den fuldstændige, umiddelbare ejendomsret til en genstand (forstået i meget vid betydning, jf. herved U (En bygningsfredning omfattede lærred med et maleri, der tilhørte tredjemand. Ejeren havde krav på ekspropriationserstatning, da fredningen medførte en reel ophævelse af ejendomsretten til lærredet)), men også de begrænsede, delvise rettigheder, som f.eks. brugsrettigheder, servitutter og grundbyrder, jf. ekspropriationsprocesloven 2. Ved U er det fastslået, at en lejers beskyttelse efter lejeloven er et formuegode, for hvis bortfald som følge af ekspropriation lejeren har krav på erstatning, jf. også U ff. jf U 1970 B 104 ff., U H og U H og nu erstatning U H. Ligeledes kan fordringsrettigheder være genstand for ekspropriation. For patentrettigheders vedkommende findes særlige regler om tvangslicens i patentloven 47 ff. Også ophavsrettigheder og andre immaterialrettigheder er beskyttet. Også næringsrettigheder er beskyttet, jf. i øvrigt nedenfor Om sociale rettigheder, se Ketscher, Offentlig børnepasning i retlig belysning 73 ff., samme: Socialret f., hertil Rønnow Bruun og J. P. Christensen i U 1991 B 35 ff., jf. ligeledes Zahle U 1991 B 29 f. U H - vedrørende sammenlægning af et selvejende seminarium med statsseminarium - at læreruddannelsesvirksomhed ikke er en rettighed, der er beskyttet af 73. Spørgsmålet om pensionsrettigheder - specielt i forhold til ministre - er behandlet af Michael H. Jensen i JUR ff. med yderligere henvisninger. Om retsbeskyttede goder i øvrigt se Max Sørensen 399 ff., Ross II 640 ff., Zahle ff. og Kommentar 465 ff. Ved ekspropriation kan der stiftes begrænsede rettigheder til fordel for andre, f.eks. således at der opnås ret til at have en ledning over en ejendom. Mht. ekspropriationsbegrebet bemærkes: Visse indgreb falder efter deres karakter klart uden for begrebet. Det gælder f.eks. straffeprocessuelle indgreb som bøder og konfiskation, samt - i hvert fald som helt overvejende hovedregel - pålæg af skatter og afgifter, jf. herved Linda Hulgaard m.fl. Lærebog om indkomstskat (9. udg. 2000) 50. Dette gælder muligvis også indkomstpolitisk begrundede indgreb, jf. Riis U 1987 B 285 f, der anfører at spørgsmålet blev holdt åbent i U H, samt J. R. Bruun og J. P. Christensen i U 1988 B 395 f og H. C. Springborg U 1989 B 55 ff. Udenfor ekspropriation falder endvidere det forhold, at der fastsættes almindelige grænser for udøvelse 37

38 thomson.dk 2 af :08 38 af ejendomsretten, som ikke kan begrunde et retligt krav på erstatning, men i teori og praksis har der været uenighed om, hvornår det drejer sig om ekspropriation, og hvornår der blot foreligger en almindelig grænse for ejendomsretten. Afgørelsen af, om et ejendomsindgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peges der navnlig på, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, i hvilken grad begrundelsen for indgrebet taler for eller imod at anse det for ekspropriativt, samt indgrebets intensitet, herunder dets større eller mindre indvirkninger på ejerbeføjelserne, jf. Poul Andersen, 734 ff., Ross II, 655 ff., Max Sørensen, 407 ff., Friis Jensen Miljøretten bind 1 (2000) 49 ff., Germer 274 ff., Zahle ff. og Kommentar 465 ff. Se endvidere Helle Ina Elmer om salg af almene boliger (2003) og U H (ændring af almenboliglovens 75a, der muliggjorde salg til lejere af almene familieboliger indebar ikke strid med grundloven). Om retspraksis henvises til følgende domme, der alle har nægtet at betragte foranstaltningerne som ekspropriation, der kunne begrunde tilkendelse af erstatning efter grl 73: U H (fastholdelse af lejeregulering) med kommentar af H. Schaumburg i U 1965 B 241. U H, jf. U H (om L vedrørende udlevering af de islandske håndskrifter) med kommentarer af Jørgen Trolle i hhv. U 1967 B 77 ff. og U 1971 B 253 ff. Det blev ved dommene antaget, at der var tale om tvangsmæssig afståelse, men at der ikke var tilføjet stiftelsen et tab, som kunne kræves erstattet (dissenser). Overførelsen af en del af stiftelsens kapital til Island fandtes dog at medføre et tab, for hvilket der måtte ydes erstatning. Se i øvrigt om spørgsmålet Ross i U 1957 B 75 ff. og U 1961 B 171 ff. samt Poul Andersen og Egon Larsen i U 1961 B 149 ff. og U 1961 B 197 hhv. U 1961 B 198. U H (vandløbslovens 69, stk. 1, om dyrkningsfri bræmmer på 2 m langs vandløb ikke anset som ekspropriation bl.a. med henvisning til ringe intensitet og væsentlige samfundsmæssige hensyn). Se om dommen Michael Hansen Jensen i TfL 1999 B 1-6. U (forbud i medfør af rockerlovens 1 mod, at medlem af rockergruppe opholdt sig i en af ham ejet og beboet ejendom, var ikke ekspropriation, der medførte erstatning efter 73). Se tilsvarende U H. U H (nedslagtning af kvægbestand efter 29 i loven om husdyrsygdomme ikke ekspropriation under hensyn til de samfundsmæssige interesser, og til at der udgår smittefare fra besætningen). U H (påbud om nedrivning af ulovligt opført udhus havde ikke karakter af ekspropriation). FED V (bekendtgørelse om højeste tilladte foderforbrug for dambrug). U H (beslutning om at lade Hjarbæk Fjord, der i 1966 var blevet omdannet til ferskvandsområde, genopstå som saltvandsområde, var truffet på et sagligt grundlag ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn, bl.a. til miljøet for beboerne langs fjorden; bredejerne havde derfor ikke krav på ekspropiationserstatning for oversvømmede arealer, men krav på godtgørelse for uafskrevne investeringer m.v., da de i 1966 var blevet opfordret til at intensivere udnyttelsen af arealerne langs fjorden, og havde foretaget investeringer på baggrund heraf). U H (bestemmelser om maksimalpris ved salg af kolonihavehus i foreningsvedtægter ikke i strid med grundlov eller menneskerettigheder). Spørgsmålet om afgrænsningen mellem erstatningsfri reguleringer og ekspropriative indgreb har i en række tilfælde foreligget i forbindelse med lovreguleringer af erhvervs- og næringsretlige forhold. Det ligger fast, at næringsrettigheder, herunder koncessioner meddelt af det offentlige, principielt nyder beskyttelse efter grl 73, jf. ovfr, men generelle lovændringer, hvorved f.eks. en bunden næring frigives eller en hidtil fri næring ophæves eller begrænses, vil i almindelighed blive anset for erstatningsfri reguleringer, selvom de kun får virkning for et begrænset antal virksomheder. Også i denne forbindelse må afgørelsen bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, hvorved de ovf angivne momenter kommer i betragtning. Fra retspraksis kan henvises til: U H med kommentar i TfR (indskrækning i retten til at drive marketenderi ikke ekspropriation). U (L , hvorved søtransport af gods til og fra Grønland blev unddraget private rederier og forbeholdt KGH anset for et ekspropriativt indgreb ovf et rederi, der drev rederivirksomhed i Grønland. Det fremhæves i dommens præmisser, at loven tillige (dvs udover den samfundsmæssige interesse i ens fragtrater mhp at fastholde ens priser) måtte antages at tilgodese betydelige erhvervsøkonomiske interesser i at genindføre handelsmonopol, og at sagsøgeren var den eneste, der blev ramt af forbudet. Der blev tilkendt erstatning for indgrebet (dissens)). U H med kommentar af F. Weber i U 1981 B 300 f (bortfald af enerettigheder på forhandling af mælk inden koncessionernes udløb på grund af reglerne om forbud mod konkurrencebegrænsninger i EF-traktaten art ikke anset for et ekspropriationsindgreb). U H (forbud, der var fastsat dels ved EF-rådsforordninger dels danske bekendtgørelser, mod

39 thomson.dk 3 af :08 formaling af fisk ombord på skibe i alle EF-staternes fiskeriterritorier, anset for en som led i en efter almene saglige hensyn foretaget regulering af fiskerierhvervets forhold. Forbudet kunne herefter ikke anses for et ekspropriativt indgreb og der fandtes heller ikke på andet grundlag at kunne pålægges erstatningspligt). U H med kommentar af Riis i U 1987 B 281 ff: L om begrænsning af honorarstigninger og om ændring af reguleringsbestemmelserne i sygesikringsoverenskomsterne mv. 2 og 3 ikke anset som et ekspropriativt indgreb i Landsoverenskomsten om almen Lægegerning fra 1976, selv om dette indgreb ville hindre stigning i honorarernes omkostningsandel og derved adskilte sig fra det generelle indgreb i pristalsreguleringen. U H (afslag på tilladelse til fortsat råstofindvinding måtte ligestilles med et forbud, da det havde karakter af et individuelt indgreb. Krav på erstatning efter 73). Dommen er kommenteret af Jørgen Nørgaard i U 2000 B U H (afslag på tilladelse til fortsat råstofindvinding havde karakter af et individuelt indgreb, der måtte ligestilles med et forbud, der berettigede til ekspropriationserstatning). U H (beboerne på Mandø havde ikke ved skøde af 1743 erhvervet eneret til jagt på forstranden, hvorfor fredninger i 1992 og 1998 ikke var indgreb i beboernes rettigheder, der kunne begrunde erstatning). U Ø (da retten til biblioteksafgift ikke var en lovbunden ophavsret, men en kulturstøtteordning, var beregningsgrundlaget for afgiften ikke en af 73 beskyttet rettighed; fordeling af biblioteksafgift efter biblioteksafgiftsloven og biblioteksafgiftsbekendtgørelsen stred derfor ikke mod 73). U H (afslag på dispensation fra forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave var ikke et ekspropriativt indgreb over for ejeren af grusgrav; ikke godtgjort, at fortsat tilkørsel af fyldjord til grusgravområde kunne ske uden fare for forurening af grundvand). Spørgsmålet om lovindgreb i kollektive overenskomster er ekspropriation, er - navnlig på baggrund af 10, stk. 1, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister - drøftet af J. R. Bruun og J. P. Christensen i U 1988 B 393 ff. og U 1989 B 220 ff. samt af Springborg i U 1989 B 55 ff. og U 1989 B 341 f. Se også Keld Olsen U 1990 B 17 ff. Nedlæggelse, afhændelse, sammenlægning mv. af offentlige institutioner, herunder selvejende institutioner, hvis driftsudgifter afholdes af det offentlige, er ikke blevet anset for ekspropriation i følgende tilfælde: U H (sammenlægning af et selvejende seminarium med et statsseminarium) U (ændret retsgrundlag for Københavns Havn) og U H (privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring). U (kommunal overtagelse af samtlige private spildevandsanlæg i kommunen i henhold til miljøloven ikke anset som ekspropriation). U H antager, at der, i hvert fald, når staten garanterede, at forsikringstagerne fortsat fik andel i overskuddet, heller ikke forelå noget ekspropriativt indgreb i forsikringstagernes rettigheder. U H (statens beføjelse til som koncessionsgiver i medfør af koncessionen og vedtægter at indløse KTAS' aktier var hverken i koncession eller vedtægter undergivet særlige vilkår; statens indløsning af aktierne var berettiget og havde ikke karakter af ekspropriation). Michael Hansen Jensen, Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 (2006) antager, at ikke-kommunale offentlige juridiske personer og kommuner ikke er omfattede af beskyttelse efter grl ) Om dette er tilfældet, afgøres af lovgivningsmagten, hvis skøn kun kan tilsidesættes af domstolene, hvor det er klart, at en ekspropriation ikke er udsprunget af almene hensyn, se U U H og U H (L om grundbyrdeafløsning fandtes ikke i strid med grl, da den måtte antages at tjene almenvellet og give fuldstændig erstatning). En tilsvarende tilbageholdenhed gælder ikke i forhold til adm afgørelser, sml. herved U H, U og U I Trolles kommentar til håndskriftssagen (se forrige note) fremhæves det, at dommen er udtryk for, at domstolene ikke vil prøve lovgivningsmagtens skøn over hensynet til almenvellet, men alene, om lovgivningsmagten har skønnet ud fra hensyn til almenvellet. 206) Det er ikke nødvendigt, at der gives en lov i hvert enkelt tilfælde, men det må kræves, at loven angiver et bestemt formål, se Poul Andersen 747 og Ross II 677 f. samt Max Sørensen 414 ff. U H (indgreb i eskimoiske fangeres jagt og beboelse af boplads i forbindelse med etableringen af Thulebasen var et ekspropriativt indgreb, der kunne ske uden hjemmel i lov, da den dagældende 80 ikke var gældende i Grønland; erstatning for tab som følge af mistede og forringede jagt- og fangstmuligheder fastsat efter principperne i den dagældende 80; erstatningen skønsmæssigt fastsat til kr.; basens placering var gyldigt tiltrådt af Rigsdagen i medfør af den dagældende 18). 207) Med hensyn til de almindelige principper for erstatningens fastsættelse henvises til den i indledningsnoten til 73 nævnte litteratur. Fastsættelsen sker herefter efter følgende retningslinier: 39

40 thomson.dk 4 af :08 40 Kun økonomisk tab erstattes, derimod ikke affektionsinteresse og lignende. Det er principielt ethvert tab, der forvoldes ved ekspropriationen, der skal erstattes. Værdiansættelsen sker som udgangspunkt efter handelsværdien eller brugsværdien. I særlige tilfælde lægges genanskaffelsesværdien til grund. Om domstolenes prøvelse af, om der er tilkendt fuld erstatning, se Uffe Baller i U 2002 B Det er i retspraksis antaget, at også den såkaldte»forventningsværdi«principielt kan kræves erstattet, se U H: (et areal i landzone kan i handel og vandel have en øget værdi på grund af forventningen om en ændret anvendelsesmåde, selv om dette forudsætter tilladelser i medfør af by- og landzoneloven, som ejeren ikke har krav på, eller en ændring af arealets zonestatus. Erstatningen måtte derfor ved ekspropriation omfatte denne øgede værdi). I U H blev der ikke givet erstatning for forventningsværdi knyttet til areal, der ifølge kommuneplan skulle inddrages som erhvervsområde, da forventningsværdien var en direkte følge af motorvejens anlæg og placering. Se endvidere U H og U H. Om erstatning for beliggenhedsværdi, se U , U H, U H og U H. Udover tab for det afståede kan der endvidere blive tale om erstatning for ulemper, f.eks. ved gennemskæring af en landbrugsejendom af et vej- eller jernbaneanlæg eller dominans af en høj tv-mast, jf. U , U , U H og U H (debat om risiko for helbredsskader ved højspændingsledninger). Se også U (ikke ulempeerstatning for omvejskørsel ved midlertidig afbrydelse af offentlig vej mellem samdrevne selvstændige landbrugsejendomme i modsætning til forøgelse af kørselsafstanden fra en ejendoms bygninger til afskårne dele eller selvstændigt beliggende lodder af samme ejendom), U H (ikke yderligere erstatning for ulemper ved gennemskæring af landbrugsejendom ved vejanlæg, da det ikke - uanset ejendomsmæglererklæringer herom - var sandsynliggjort, at ejendommen var blevet uegnet til kvægdrift, og da der af overtaksationskommissionen var ydet fuld erstatning på kr.), U H (ved ekspropriation af et areal på kr. i forbindelse med anlæg af en motorvej betaltes erstatning for arealafgivelsen samt for ulemper ved en rørledning, servitutpålæg og arealformindskelse, men ikke for forringelse som følge af motorvejens nærhed; for Højesteret anerkendte trafikministeriet, at tålegrænsen for, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet, var overskredet; erstatningen skønsmæssigt fastsat til kr.) samt U H (øgede støjgener ved udbygning af motortrafikvej til motorvej overskred ikke tålegrænsen). Der kan også kræves erstatning for andre udgifter i forbindelse med ekspropriationen, f.eks. driftstab som følge af midlertidig standsning af en virksomhed og udgifter til advokathjælp og anden sagkyndig assistance, jf. med hensyn til de sidstnævnte udgifter 29 i ekspropriationsprocesloven samt bet ff. og 22 f. og U H (erstatning for advokatudgifter i forbindelse med administrativ rekurs). U H antager at krav på fuld dækning af omkostninger til advokatbistand i en fredningssag ikke er hjemlet ved grl 73, men at ret til en passende godtgørelse følger af grundsætningerne i ekspropriationsproceslovens 29 og vejlovens 61. Se endv. U H, der tilkendte kr. for udgifter til sagkyndig bistand. Der kan også henvises til Orla Friis Jensen, Taksationsproces 286 ff. Opstår der fordele for ekspropriaten i forbindelse med en ekspropriation, kan der i visse tilfælde foretages fradrag i erstatningen, jf. herved Ross II 695 f., og fra retspraksis U H med kommentar i U 1970 B 114 ff. og yderligere henvisninger samt U H (ej yderligere afkortning for vejanlæg end anerkendt). Se endvidere Orla Friis Jensen om lighed og kausalitet ved erstatningsudmåling, i Festskrift til Carl Aage Nørgaard (2004) 201 ff. Krav på ekspropriationserstatning er ikke undergivet forældelsesreglerne i 1908-loven, jf. U H og Helga Pedersen i U 1972 B 242 ff. og kritisk vurdering Bo von Eyben; Forældelse bd. 1 (2003) 232 ff. Selv om der ikke afstås jord fra en ejendom, har man i nyere praksis anerkendt, at der skal ydes erstatning for ulemper i forbindelse med et ekspropriationsanlæg»efter lovgivningens almindelige grundsætninger«, jf. U H med note og U H med kommentar i U 1977 B 146 ff. Ved U H antaget, at erstatning for støjgener fra vejanlæg ikke kunne gives til ejere af ejendomme, der ikke er omfattet af en ekspropriation m m der foreligger ganske særlige forhold, jf. kritisk Zahle U 1988 B 429 ff., von Eyben, U 1989 B 48 ff., Christian Mogensen U 1994 B 403 ff. og Erling Christensen i U 1995 B 66. Erstatning blev ligeledes nægtet i U H, idet vejanlægget måtte påregnes ved ejendommens opførelse. I U /2 H blev spørgsmålet holdt åbent. U H og U H har brudt med hidtidig praksis og givet erstatning for støjgener også til ejendomme, der ikke er omfattet af ekspropriation. Krav på erstatning som følge af (bl a) risiko for lugtgener blev accepteret i U H. U H giver erstatning efter naboretlige regler for tæt beliggenhed (30 m) af hus til jernbanelinie. I U H blev der givet erstatning efter naboretlige regler for værdiforringelse ved fremførelse af højspændingsledning uden for deklarationszonen, men 33 m fra beboelsesbygning som følge af den offentlige omtale af mistanken om helbredsrisiko ved at bo tæt ved

41 thomson.dk 5 af :08 højspændingsledninger. Se endvidere U Ø (selv om en forretning, centralt beliggende i København, måtte være forberedt på ganske omfattende offentlige arbejder, gik arbejde med metro, der var planlagt til at vare ca. 2 år, men som skønnedes at komme til at vare ca. 4 år, både med hensyn til intensitet og varighed, ud over hvad forretningen var forpligtet til at tåle; berettiget til erstatning for omsætningsnedgang; ikke begrænsning af erstatningsansvaret efter lov om offentlige veje 69, stk. 2, da den arbejdsplads, som havde forårsaget ulemperne, ikke var omfattet af bestemmelsens ordlyd). U H (Ikke ekspropriationserstatning for ulemper i form af støj m.m. i forbindelse med anlæggelse af motorvej). U V (erstatning efter ekspropriation af garager fastsat med udgangspunkt i den mistede lejeindtægt på kr. årligt pr. garage - og på grundlag af en kapitaliseringsfaktor på 10 for erstatning af løbende ydelser over en ukendt periode - svarende til fast praksis). U H (krav på erstatning i det omfang ulemper oversteg, hvad der med rimelighed måtte påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling; ikke forhøjelse af ekspropriationserstatning for herlighedsværdi og ulemper som følge af vejanlæg). U H (øgede støjgener ved udbygning af motortrafikvej til motorvej overskred ikke tålegrænsen). Erstatning for ekspropriation tilkommer ikke alene ejeren, men også andre berettigede i den eksproprierede ejendom. Indehavere af brugs- og servitutrettigheder over ejendommen har et selvstændigt erstatningskrav over for eksproprianten, hvilket kan medføre, at de samlede erstatningsbeløb for ejendommen og de nævnte rettigheder kan overstige den erstatning, der skulle ydes for en fast ejendom uden disse rettigheder. Panthavere må derimod i almindelighed fyldestgøres gennem den erstatning, der tilkommer ejeren. Panthaverne får andel i erstatningen efter prioritetstillingen, jf. ekspropriationsproceslovens 24. Ved U fandtes betingelserne i vejlovens 64, stk. 2, for at udbetale et erstatningsbeløb til ejeren ikke at være opfyldt, og der tilkendtes en panthaver erstatning. Om lejeres stilling, se Peter Mortensen i T:BB Se endvidere U H (sandsynliggjort at prisen på landsbrugsjord var højere end de beløb, som taksationskommissionen havde fastsat arealerstatning; arealerstatning og ulempeerstatning skulle imidlertid ses i sammenhæng, og erstatning kunne som udgangspunkt ikke overstige den forringelse af ejendommenes værdi, som ekspropriation havde medført). 208) Se Poul Andersen 327 ff., samme i Festskrift til Frede Castberg 278 ff. og i Festskrift til Alf Ross 37 ff., Ross I 329 ff., Max Sørensen 184 ff., Germer 297 ff. og Zahle f. med oplysninger om anvendelsen af bestemmelsen i praksis. Albæk Jensen U 1991 B 1 ff. antager, at mindretallet kan få prøvet lovligheden af, at en udsættelsesbegæring ikke er taget til følge. U H antager, at et folketingsmedlem, der havde været med til at fremsætte en udsættelsesbegæring, havde retlig interesse i at få efterprøvet, om undladelse af at efterkomme begæringen var lovlig. 209) Der er ikke ved bestemmelsen om domstolsprøvelse af»ekspropriationsaktens lovlighed«taget stilling til spørgsmålet om domstolenes adgang til at prøve loves forenelighed med grl, bet 40. Bestemmelsen udelukker, at der i en ekspropriationslov kan træffes bestemmelse om, at ekspropriationsakten ikke kan indbringes for domstolene. Om prøvelse af lovligheden Germer 301 ff. Prøvelsen er mere intensiv end efter grl 63. U underkender en ekspropriation iht. den tidligere byplanlovs 12, stk. 1, pga. mangl konkret planlægning. U underkender ekspropriation af afskårne restarealer i forbindelse med vejanlæg, idet der ikke fandtes at være lovhjemmel til at ekspropriere til varetagelse af færdselsmæssige hensyn i videre forstand. Ved U H fandtes en ekspropriation ikke at savne konkret grundlag eller at have overskredet det arealmæssigt nødvendige. Da det angivne formål krævede anvendelse af den overvejende del af det samlede eksproprierede areal, kunne formålsangivelsen heller ikke begrunde delvis underkendelse af ekspropriationen. I U H fandtes der ikke grundlag for at tilsidesætte afvejning af hvilket areal, der var bedst egnet til kirkegårdsudvidelse. Ved U H og U /1 H fandtes kommunale ekspropriationer hhv. til cykelsti og gangsti for offentligheden ej ugyldige. Se endvidere U V (domstolsprøvelse af en ekspropriations lovlighed forudsætter, at afgørelsen om ekspropriation er truffet af ekspropriationskommissionen; da dette ikke var sket, afvistes sagen). U V (ved ekspropriation til anlæg af en motorvej fik en landmand afskåret sin adgangsvej til det offentlige vejnet bortset fra en markvej; ekspropriation fra en naboejendom, der tilladge landmanden vejret ad en vej over denne, var ugyldig, da den ikke var nødvendig for at skaffe adgang til offentlig vej, idet forbedring af den eksisterende markvej var mindre indgribende). Om de almindelige betingelser for en ekspropriations lovlighed efter dansk ret se Friis Jensen i Miljøretten Bd. 1 (2000) 56 ff. 210) Det følger af bestemmelsen, at også udmålingen af ekspropriationserstatninger kan indbringes til prøvelse ved domstolene. Mht. spørgsmålet om prøvelsens intensitet, se Orla Friis Jensen: Taksationsproces 327 ff., Bent Christensen U 1988 B 145 ff. og samme Forvaltningsret, prøvelse (2. udg. 1994) 71 ff. samt Germer 253 ff. Om retspraksis mht. ekspropriationserstatningers størrelse fra de 41

42 thomson.dk 6 af :08 senere år, se U og U H, U H, U H, U H, U , U , U H, U H, U /2 H, U H og U Ved U H, jf. NAT , er det fastslået, at en evt. administrativ rekurs skal udnyttes, forinden man kan gå til domstolene. Se også 26, stk. 2 i ekspropriationsprocesloven. Et tilsvarende krav følger af byfornyelseslovens 55, stk. 4, jf. U ) Indtil sådanne domstole måtte blive oprettet, henhører spørgsmålet under de almindelige domstole, bet 40. Copyright 2009 Thomson Reuters Professional A/S 42

43 thomson.dk Page 1 of LBKG nr 1027 Planloven ) Kommunalbestyrelsen 408) kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, 409) eller private rettigheder over fast ejendom, 410) når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen 411) eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 412) Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. 413) Stk. 3. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje 45 og tilsvarende anvendelse. Noter til ) Omhandler både ekspropriation til byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen og til virkeliggørelse af en lokalplan eller byplanvedtægt. 408) Ekspropriationsbeslutningen bør træffes af den samlede kommunalbestyrelse, jf. FOB ) Offentlige ejendomme kan dog også eksproprieres, hvis de ikke tjener eller besiddes for senere at skulle tjene offentlige funktioner, se forudsætningen i U H. 410) F.eks. leje- og brugsrettigheder, jf. dog stk. 2, og servitutter navnlig rådigheds- og tilegnelsesservitutter, da lokalplanlægningen gennem 15, stk. 2, nr. 16 og 18 kun kan bringe tilstandsservitutter til ophør. U H: Servituthaver havde krav på erstatning, fordi hans ret til at grave ler på et vejareal blev afskåret ved udlæggelse af vejen som fællesvej. 411) Formålet med ekspropriation til byudvikling er at give kommunen en mulighed for ved ekspropriation at erhverve jord til byudvikling på et så tidligt tidspunkt, at arealernes faktiske overgang til byformål i overensstemmelse med kommunens rækkefølgeplanlægning kan være sikret, og at kommunen ved gennemførelse af sin planlægning kan være ubundet af såvel ejerforhold som tilvejebringelse af konkrete og aktuelle planer knyttet til bestemte byggeforetagender. Den bredere beskrivelse af ekspropriationsformålet (gennemførelse af byudvikling) skyldes, at det som regel ikke vil være muligt for kommunen på det tidlige tidspunkt, hvor en ekspropriation skal kunne foretages, at udtale sig sikkert om, til hvilket byformål det pågældende areal skal anvendes. Det er også uden betydning for vurdering af den konkrete ekspropriations lovlighed eller hensigtsmæssighed, om arealet til sin til skal anvendes til boligbebyggelse, til forsyningscentre for boligbebyggelsen, til industribyggeri eller til anden erhvervsbebyggelse eller andet byformål, herunder offentligt formål i forbindelse med områdets overgang til bymæssig anvendelse. Hvis det er byplanmæssigt forsvarligt på det tidspunkt, hvor en ekspropriation agtes foretaget, at tilvejebringe en lokalplan for området med detaljerede udstyknings-, vej- og byggeforskrifter, må ekspropriationen afvente lokalplanens fremkomst. Det er kun den endeligt vedtagne kommuneplan, der kan være grundlag for ekspropriation. Formålet skal være byudvikling, men eksistensen af en lokalplan udelukker ikke i sig selv ekspropriation. Efter Vejl 206 tager bestemmelsen navnlig sigte på ekspropriation af større i det væsentlige ubebyggede arealer, typisk landzonearealer. Se Afgørelser 44/1988, der ophævede ekspropriation af et ubebygget byzoneareal på m², der på alle sider var omgivet af parcelhusområder. Ekspropriationen skal endvidere være i overensstemmelse med kommuneplanens indhold, jf. Afgørelser 79/1990 og KFE Se også NKO 271/2003: Præcise rækkefølgebestemmelser ikke afgørende for ekspropriationshjemmel. NKO 295/2003: Beslutning om ekspropriation af ca. 1 ha ophævet med bemærkning, at ekspropriationen burde ske på grundlag af en lokalplan. Det henvistes til lovbemærkningerne, hvorefter ekspropriationen bør afvente lokalplanen. Se også KFE , hvor NKN ophævede en ekspropriation. Et flertal i NKN fandt, at det måtte anses for bedst stemmende med intentionerne med loven, at en evt. ekspropriation af de konkrete arealer (eller dele heraf) skete på baggrund af en lokalplan. Se også MAD , hvor NKN tillige fandt, at en ekspropriation burde ske i takt med et ved en lokalplan dokumenteret aktuelt behov for at kunne disponere over arealerne Modsat se NKN ( ) om ekspropriation på baggrund af et kommuneplantillæg om byudvikling, hvor flertallet i NKN fandt, at det må lægges til grund, at det på ekspropriationstidspunktet ville være byplanmæssigt uforsvarligt at tilvejebringe en lokalplan for området som helhed eller for dele heraf. Om afgrænsningen i forhold til ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan, se også Miljømin 43

44 thomson.dk Page 2 of 2 skr (D ), der ophævede ekspropriation af et 34 ha stort areal til erhvervsformål. Arealet var omfattet af en detaljeret lokalplan, og grundejerne kunne og ville selv realisere lokalplanen. 412) Det er en forudsætning for ekspropriation, at planens endelige retsvirkninger er indtrådt, og at planen har en vis præcision. Se KFE : Ophævelse af ekspropriation til etablering af strandpassage pga. manglende præcision i - og delvis modstrid med lokalplanen. Det er endvidere en forudsætning, at realiseringen af lokalplanen har en vis aktualitet, jf. også U H. Se også U /1 H. Med ordene»væsentlig betydning«i stk. 1 understreges, at ekspropriationen ikke alene skal ske af hensyn til virkeliggørelsen af planen, men at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen. Se således NKO 3/1993, hvor NKN ophævede ekspropriation af et areal på 20 ha, der var forudsat anvendt til øvelsesbane i et lokalplanlagt, privat golfbaneanlæg på i alt ca. 95 ha og bl.a. udtalte, at ekspropriation efter 47 til virkeliggørelse ved privat foranstaltning af en lokalplan (må) forudsætte, at det med planen tilsigtede kun kan opnås, hvis kommunen får rådighed over det eksproprierede. NKN fandt det ikke nødvendigt for realiseringen af golfbaneanlægget, at det omhandlede areal eksproprieredes, selvom det nok var hensigtsmæssigt. Se også NKO 56/1995 om ophævelse af ekspropriation til en støjvold. Det fandtes ikke godtgjort, at støjkravene i miljøgodkendelsen ikke kunne opfyldes på anden måde. Se NKO 118/1996, smh. ØLD (B ). Ekspropriationen er også afhængig af, at anden lovgivning ikke er til hinder for virkeliggørelsen af ekspropriationsformål, jf. Orla Friis Jensen i»dansk Miljøret«, bind 4, 136 ff. og FOB Anvendelsesområdet for 47 er ikke alene ekspropriation til offentlige formål, men i det hele til virkeliggørelse af planen, herunder også til fordel for andre offentlige myndigheder eller private. Men kravene til begrundelsen for nødvendighed skærpes ved ekspropriation til fordel for private, jf. NKO 3/1993, 56/1995 og 118/1996. Se endvidere KFE : NKN opretholdt ekspropriation til privat butikscenter, KFE : Ekspropriation til udvidelse af almen flyveplads, men til brug for privat svæveflyveklub, ophævet. KFE : Ekspropriation af deklaration ophævet, fordi ekspropriationen skulle ske til virkeliggørelse af en lokalplanbestemmelse, der ikke var hjemmel til i planloven. Om nødvendighedskravet se også MAD : Udvidelse af losseplads, MAD : Sikring af varig vejadgang til vandværk, og KFE : Boligformål. Se også NKN ( ) om ekspropriation til fordel for en privat forening under forudsætning af, at der er en almen, byplanmæssig interesse i arealafståelsen (flugtskydebane) samt NKN ( ) om en vejadgang og modsat NKN ( ), hvor ejerens interesse i at udnytte sin ejendom til landbrugsformål ikke måtte vige for hensynet til udvidelsen af en virksomhed. 413) Offentligretlige bånd som f.eks. fredninger bortfalder ikke og kan i øvrigt ikke eksproprieres. Copyright 2009 Thomson Reuters Professional A/S

45 KONTORKOPJ Frederiksborggade 15, 1360 Kabenhavn K TIj: Fax: X400: S=nkn; P=sdn; A=dk400: C=dk nkn@nhldk 25 OKT J.nr. : 97-32/ o g / me h I ~ I -.~v-ij.ja.a 'I.i. -r,a, '2 5,'//1 J}fli. - ' j ~-.,..~x. ( ~ ~ kv~d-': ) ~1A E...{ I"' C'~ v, Ctr : etlt AfgJ2l'relse ; om ekspropriation til virkeliggj2l'relse af Lokalplan for... sagerne flugtskydningsanl~i ~rby Mose, Odense Kommune. Odense Kommune h a r den 25. august 1999,i henhold til planlov e n s 47, truffet af g0 r e~s e a m e ksp r op r i ation af e t 26, 7 h a s tort areal a f matr.nre. l a, 2a o g 11d Frau gde-kaerby b y, Fraugd e, samt et 6,5 ha stort t,ne a l af ma t r. n r. 6a Fraugde-Kaerby b y, Fraug de, b egg e Oden s e Kommune, t.il virkel igg0relse af Lokalp lan Flugtskydnin gsanlaeg i Kaerby Mose. Afg0relserne e r paklaget til Naturklagenaevn e t af advokat He nri k lb'2: c k pa vegne af ejen d ommene s ejer e. Kommun en besluttede samme dag a t ',' Lspropriere yderligere 4,7 ha f ra naboe j endommen til s arnme f o r ma l '. :ioc-';lne afg0relse er i kk e p akl a q e t, t a"., ~ i ~ : l, ~,, :;l :'. I :.r.~, ~, :'-:.l:alplanen e r, endeligt vedtaget af Odens e Kommune d en 1.4. j uni ~ 2 a ~en udlaegger et a rea l pa ca. 37 h a i l a n d zone og har j f. I, til ~ :~~Jl r at fastlaegge den fremtidi ge a n v endelse a t lokalplanomradet til ~ l ~ ~ d 0 r s milj0bela stende f ritidsaktiviteter - f o r t rin s vis flugtskyd-. :,;:s a n l ieg, herunder sikre v e j a d g a n g til omr adet; og fastlaegge p lacering. -; '-: = ~ s :: r ie k n i n g af skydelinie, s t e j v o Ld og t i l s kue r p l a c e r i n g s amt angive ; : e~ elt f or kl ub h u s, placering af parkeringspladser, ny beplantning. :', ::> ;::'2l.ig har lokalpla n e n t il f o'rrnal, at give grundlaget f o r ekspro ' : ~ : ~ 2~ arealerne t il f lugtskydningsanlaegget...~ ' 45

46 ~., r I i ri f. 1-,. J f : r,! ' ;, : l oka l pla n ens afsnit 5 er der en n2 rme r e beskrivelse af vej- par ke.' ~; n g s - o g k Loakf o r'ho Ld i f orbinde1se med s kyd e b ane n og i a f sni t 7 +. "...,.- " ~ r tb i 1 a g e r bebyggelsens og an12ggets omfang o g plac e r ing angivet. Jet fremgar a f l okalpl a n e n s afsnit 10, at realiseringen af p l a n e n kr2- '.,.'e r dispensation fra naturbes_kyttelsesloven, l a nd zon e t i l l a d e l s e samt milj0godkendelse. Disse er me d d e l t henholdsvis 1. juli 199 8, 2 1. sep "embe r (st adf 2 s t e t af Nat.urklaqenevnet den 3., ) uli 2 000) samt 18. november , odense Kommune me ddelte den 5. okt obe r , at kommune n 0 n s ke r a t e r hverve d e p a g2 l d e nde ejendomme for at etablere f l ug t s kydn i n g s a n12 g i overensst e mme 1 s e med Lokalplan og indkaldte i den forbindelse t i l astedsforr etning, jf. l ov om offent1ige veje 47, hvilket b lev afh0 1dt den 21. o ktob e r og d en 9. november Fr a vejbestyrel sen deltog et by r ad sme d l em, j f. 48 i l ov om o ffentlige veje. Klagerne g j orde indsigelser mod p r ojekt e t o g mo d s att e sig e k s p r op r i a t i onen, ide t det navnl ig b lev anf0rt, at e kspr op r i a t i on e n manglede lovgrundlag, idet det planlagte an12g ikke e r t i l forde1 for almenvellet, jf. gr undlove n s 73, i d e t an12gget alen e skal benyttes af 2 s kytte- o g -.._- -- _... jagtforeninger med i alt medlemrner og dermed a lene er begrundet. '.. r--- i,,_~?bby i n te r e s s e r og t il gavn f or en yde r s t beq reenaet personkreds. Kl a - gerne fo r e s 10g flere a l ternative place r i nger. Endelig anf0rtes d e t, at eksp r op r iat i on e n vi l V2re i strid med Den e urop2iske Menneskerettighedskonve n t i on. Ode ns e Komrnune traf den 25. august afg0re lse om eks pr opria tion af de omhand l e d e arealer og vedto g samtidig, at der kan tilbydes en are a 2 ~ r s t a t n i n g p a 6 kr. pr o m 2 samt en ulempeerstatning pa kr. til " ' 0 1 d. ',, _r 0 se j e r i- -. ' j...:.,-.;":'" \ ' r :.. ' ~ ; ',: -;. '. ~ ';... ""'\ - ',: ' 1'" :', '" -. ~.,, '..' ':..<..: : v- ". :.'.v v - c',,. '. '.' :. ' ~. : '. E::spr op r iations b e s l u t nin g e n e r p a kl.aqet; til Na t u r kl a g e ncev n e t den 2 0. og ~~,,sept embe r 1999 uden begrundelse. ~ 7 ~ s e Kommun e h a r op lys t, at der i forbindelse rned afholdelse af : : : ~ j 3 = o r r e t n i n g e n er foretaget en fornyet vurdering af, hvorvidt pla. : ~ :: ;: ~ ::. a f n y skydebane i K2 r b y Mose er.den mest hensi gtsmcess i ge lig e ::,:: ~f kl a g e r f o r e s Laede plac e r ings rnu l ighe d e r blev near me r e unde r scqt;.:: :::..-::unen f astholder den aktuelle p lacering s om den beds t e gnede.... :.. ~ :.: ;> ~ i" :-...., ', 46.' " '. ' ~... ~..,..'...

47 , '" 3. e Kommunes budget f or 1999 afsat penge t i l k0 b af j~rd e.:.- _ Ciden s -::::~ ;:. :=; ;.::/::e:jane og etableri ng af s t.e j vol.d og e l t i l banen. Afg (l:xel s e : ~.. _.,_,"'~C"encev net s formand har pa ncevnets ve gne, j f. p lanlovens 5 8, ""." - ' ; _. : ~ u f f e t f 0lgende a f qer e Ls e : :-: '.~.~ : -.:.. I ", " '., ' : :....,. '~.c, '-~. :'~ olanlovens 47, ka n kommunalbes t yre lsen ekspropriere fas t ej e n ~: ~" - d: r til h0rer private, nar ekspropriati onen vii vcere af vcesentl i g ::: '~ ':ld:1 ~ng for virkeligg0relsen - : en lokalplan. Ekspropriationen skal ': ~' ~ :";'!TI f 0 r e S i overensstemme l se med best emme l serne i l ov om offentlige..' ::. ~. 45 og ~~,.,..' F:.:wlovens hjemrnel t i l e ks p r opri a t i on s kal admi nistre r e s me d hensynta ~:.n til grundl ovens 73. He r a f f c.lqe r navnlig, at ekspropriationen s ka I veer e lovlig, nodvendi q og t i d smess s Lq aktuel f or realiser ingen af. ~k s p rop r i a t i o ri s f o rma l e t i den konkret e situa t ion. Eks propr i ati onen skal s a l edes kunne gennemf0res uden tiiladelser e I Ier qispensationer f r a anden Iovgivning, alt ernat ivt skal sadanne n0dvendige til l ade l s e r vcere gennemf0rt f0r e kspropr iationen. Herudover s ka l b ka l planen vcere gyldig og ende l i gt vedtaget.. - : '~ ; ~ e = : Or etabl e r i ng a f a n lcegget. Ekspropriation t i l den oml.:,kalpl a ne n er ehdel igt vedtage t af Odense Kommune de n 14. juni 1989 og " ~ k s pro priati onen rna an s e s fo r at vcer~ gennemf0rt i ~-- -- ' - - ' - -- overensst emme lse med de ov e nncevnt e r egle r i vejlovgivningen. Der er ikke oplyst omstcendighe ~ ~Y, der giver grundlag for at anse kommunens beslutni ng for at vcere b0hcef t et med f orvaltningsretlige mangl e r, l i gesom de n0dvendige t illa- ~ j ~ l s e r og di s pe ns a t ion fra anden lovgivning e r meddel t f 0r b e s lutni nge n :"r ( i : ~; p r o p r i a t i o n. : : V ~ ~ l ovlighedskravet skal ekspropria t i onen vcere n0dvendig, hvorfor ::,;. ::. alminde l i ge p r of')otionalitetsprincip skal vrere opfyldt. Ek'spropria. '; : : r. e r; s ka.l vcere af vcesent l ig betydning for v i r ke Liqqer e Ls e af pagcel -> ~ : :i e :i o ka lplan og planen skal i nde holde nesrmer e regler om de t projekt, ~ ~~ ~ : i! der e kspr oprieres. : ~ : : ~ ~~ ~fce l de ligger de eksproprierede grundstykker i nd e n f or det _. ::-2.:::- i Loka l plan nr Flugtskydningsanlceg i Kcerby Mose - - -: ; : ~ ~ l of f e nt l i g s e rvice - mi lj 0belastende fri tidsaktiviteter _ :. ~ ~ ~ ~ S ~ ~ ~ ~tsk Y dn ingsanl~g. I planens afsnit 5 og 7 er der f a s t s a t 47

48 .. 4.{~Wi; '," ", ode s kydebane h a r s a Le des grundlag i lokalplanens bes temmelser og,~, -- ::"::~ver1dig for realiseringe,n heraf og ses i kke at omfatte et s t.c r re _ -,-::-sal end der kreeves t i l etablering rn.v. ~..! " r:",- s e Komrni.me har oplyst, at der er afsat penge til kob af jord t i l. _ j,j. o;"'vdebane n og etablering a f s t.ejvold og e1 til banen pa komrnunens bud- ~ ; ~ ~ f or Kravet om ~k_~y~_~!-.!et s e s sale de s at VCEre opfy1dt., (-,c 1ge grundlovens 73, rna d e r endvidere kun ske eksprop riation, na r ~ _0 a,.i.menve l l e t kreev e r dette. TilsvaFende rna ingen, e f ter art. I, i till ~9 s p r o to ko l af 20. marts 1952 med senere CEndringer til Den europceiske Mennes ker e t t i ghed s konvent ion, ber0ves sin e jendorn undtagen i sarnfundets interesse. "',.. '" ; l~\, l" l I ' V Samfundets og almenvellets i nteresser finde s at vcere varetaget v ed ved ~. -- ' ~-.. tagelsen og gennemfizlrelsen a f lokalplanen. Der er saledes ikke forbud mod at ekspropriere til private f ormal pa baggrund af en lokalplan. Herefter rna Odense Komrnunes beslutning om ekspropriation af 25. a ugust 1999 sta ved magt... '.,, ": :' " ',' ,.".. " Erstatningen for ekspropriationen f astscette s - for sa vidt der ikke opnas mindel ig overenskomst - af en taksationskomrnission, jf. lov om off entlige veje. Det pahviler kommunen, at indbringe erstatningssp0rgsmalet f or taksationskommissionen. o!a:?:i'{{j v iceformand / \vi~~j/-tm Mette Hemmingsen fuldmce gtig \ ' ~ " r 'd \j " n... ~ I '-: " " " (' I, ~'11,~ ~n (] ehg og kan ikke indbringcs for anden admi nistrativ myndighed, jf. planlovens 58. srk, 3, Eve ntuel retssag til prevelse af s a \'a~ re anlagt inden 6 man ede r, j f planlovens 62, stk, L 48 1ii_~~""'-"' JlI""""""' """""'"

49 KFE ( ) Ekspropriation virkeliggørelse af lokalplan af :43 KFE Naturklagenævnets afgørelse af 20. december 2007 Ekspropriation virkeliggørelse af lokalplan nødvendighedskravet udvidelse af flugtskydebane Resume Med stemmerne 6 mod 3 traf nævnet afgørelse om, at ekspropriation af i alt m² landbrugsjord til brug for udvidelse af en eksisterende flugtskydebane måtte anses nødvendig for virkeliggørelse af den planlægning, som en tilvejebragt lokalplan for udvidelsen var udtryk for. Flertallet fandt blandt andet med henvisning til kommunens tilkendegivelse om, at anvendelsen ønskedes realiseret hurtigst muligt, at de almindelige ekspropriationsbetingelser var opfyldt. Skagen Kommune, der nu indgår i Frederikshavn Kommune, meddelte den 30. august 2006 beslutning truffet på byrådsmøde den 26. juni 2006 om ekspropriation i medfør af planlovens 47 af areal af ejendommene, matr.nr. 20a og 22a Gårdbo, Råbjerg, til udvidelse af flugtskydebane ved Kyllesbæk. Afgørelsen oplyser om klageadgang til Trafikministeriet, der har oversendt ejernes klage til Naturklagenævnet som rette klagemyndighed. FORHISTORIE Råbjerg-Aalbæk Jagtforening (tidligere Råbjerg Sogns Jagtforening) har siden 1969 benyttet et mindre område beliggende øst for Troldkærvej og ca. 400 m nord for Hirtshalsvej til flugtskydebane. Området fremstår med hele eller delvise skydebaneanlæg for skeetskydning, kastemaskiner, udkastningstårne, støjskærme og klub- og parkeringsfaciliteter. Råbjerg-Aalbæk Jagtforening har 290 medlemmer. Siden 1990 har Skagen Kommune ønsket at flytte skydebanen til en anden lokalitet og har stillet flere forslag til omplacering, senest ved lokalplanlægning for et skydebaneareal lige vest for den nuværende bane. De foreslåede områder indgik imidlertid i større uforstyrrede naturområder, og forhandlingerne med det daværende Nordjyllands Amt endte derfor uden resultat. I 2000 meddelte amtet dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af en ny flugtskydebane vest for Troldkærvej. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, der henset til områdets store naturværdier ændrede dispensationen til et afslag. Skagen Kommune udarbejdede herefter Lokalplan 209-O med tilhørende Kommuneplantillæg 45/97 med henblik på at muliggøre udvidelse af den eksisterende skydebane. Lokalplanen og kommuneplantillægget blev endeligt vedtaget den 7. november 2005 og har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse af området til offentligt formål i form af lokal flugtskydebane. Lokalplanområdet omfatter privat- og statsejede landzonearealer. Med lokalplanen skal det sikres, at skydebanen udlægges og anlægges, således at den minimerer de støj- og miljømæssige gener internt i området og over for naboområderne mest muligt, at der udlægges arealer til sikkerhedsområde, og at anlæg ved placering, arkitektur, materialevalg og farver får et harmonisk helhedsudtryk i respekt for områdets landskabelige kvaliteter. Vedtagelsen af Lokalplan 209-O og Kommuneplantillæg 45/97 har været påklaget til Naturklagenævnet af en række omboende, Grundejerforeningen Grangården og DOF-Nordjylland. Ved formandsafgørelse af 22. januar 2007 blev der ikke fundet grundlag for anse planvedtagelsen for ulovlig. 49

50 KFE ( ) Ekspropriation virkeliggørelse af lokalplan af :43 DEN AKTUELLE SAG Ekspropriationen omfatter et areal på ca m² af den R tilhørende landbrugsejendom, matr.nr. 22a, Gårdbo, Råbjerg, der er på i alt m², heraf klitfredet areal m², og et areal på ca m² af landbrugsejendommen, matr.nr. 20a m.fl., Gårdbo, Råbjerg, der er på i alt m², heraf vej m². Denne ejendom tilhører Sanmas ApS. v/jens Toft. Åstedsforretning har været afholdt den 16. marts Kommunen tilbød i den forbindelse følgende erstatning for afståelse af areal til flugtskydebane: Matr.nr. 22a m² landbrugsareal, kr /ha = kr , m² klitfredet areal, kr /ha = kr ,00 I alt kr ,00 Matr.nr. 20a m² landbrugsareal, kr /ha = kr ,00 Da ejerne ikke har kunnet acceptere det fremsatte forligstilbud, besluttede Skagen Kommune at ekspropriere arealerne med henblik på virkeliggørelse af Lokalplan 209-O. Beslutningen blev truffet på byrådsmøde den 26. juni 2006 og meddelt den 30. august For så vidt angår det statsejede areal på ca m², som indgår i lokalplanområdet, og som kommunen også ønskede at erhverve til flugtskydebane, fremgår det, at Skov- og Naturstyrelsen under åstedsforretningen tilkendegav, at styrelsen ikke ønsker at afgive jord, men vil medvirke positivt til projektets gennemførelse. Der optages derfor forhandling om brugsret og ejendomsret for klitfredede arealer. Det daværende Nordjyllands Amt meddelte den 18. april 2006 dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til udvidelse af skydebanen ved Kyllesbæk bl.a. på betingelse af, at udvidelsen sker i overensstemmelse med lokalplanen for området. KLAGEN TIL NATURKLAGENÆVNET Klagerne har navnlig gjort gældende, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig, idet beslutningen er truffet for at tilvejebringe et areal til brug for en flugtskydebane, der alene benyttes af en mindre, lokal jagtklub. Uagtet lokalplanen gøres det gældende, at ekspropriationen er i strid med grundlovens 73, idet arealafståelsen klart ikke sker i almenvellets interesse, men alene i en mindre, bestemt kreds af borgeres interesse. Endvidere finder klagerne, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser med henblik på at afgøre, om skydebanen kan etableres på et andet areal, hvor ekspropriation ikke er nødvendig. Det understreges, at der tillige er så betydelige miljømæssige problemer forbundet med etablering og drift af skydebanen, at ekspropriationen er stridende mod naturbeskyttelseslovens 8, der omhandler klitfredede arealer, og at kommunen ved sin behandling af sagen har overtrådt flere forvaltningsretlige regler. Det bemærkes, at arealet i tidsrummet 1969 til januar 2006 har været benyttet som flugtskydebane, men at benyttelsen i tidsrummet fra 2003, hvor jagtforeningens benyttelse af arealet blev opsagt, til januar 2006 har været uberettiget. I dette tidsrum har sagen om jagtforeningens lovlige benyttelse af arealet verseret ved domstolene. I december 2005 hævede jagtforeningen ankesagen få dage før behandlingen af sagen ved Vestre Landsret, således at Byrettens dom, hvorefter jagtforeningens benyttelse af arealet var uberettiget, stod ved magt. Jagtforeningen har ikke efterfølgende benyttet arealet, men har ikke fjernet de opstillede skure eller fjernet den meget betydelige forurening bestående af blandt andet patroner og lerduestykker. I 1996 opnåede jagtforeningen miljøgodkendelse fra Skagen Kommune. Miljøgodkendelsen blev imidlertid 50

51 KFE ( ) Ekspropriation virkeliggørelse af lokalplan af :43 tilbagekaldt efter aftale mellem kommunen og jagtforeningen, og der blev i årene derefter arbejdet med planer om at flytte skydebanen til et tilgrænsende areal med henblik på etablering af en regional skydebane. Fra 1996 blev den oprindelige skydebane således benyttet uden miljøgodkendelse. Da naboerne til skydebanen, på grund af den manglende miljøgodkendelse, ikke kunne anvende de i miljøbeskyttelsesloven anførte garantier, blev Skagen Kommunes sagsbehandling indbragt for Tilsynsrådet, som i afgørelse af 10. februar 2005 slog fast, at kommunen havde handlet ulovligt ved at tilbagekalde miljøgodkendelsen. Det oplyses, at Statsadvokaten i Aalborg behandler en anmeldelse om ulovlig anvendelse af skydebanen trods manglende miljøgodkendelse, samt at sagen formentlig tillige forelægges for Miljøstyrelsen. Endvidere påpeges det, at kommunen trods protester fra naboerne udarbejdede og vedtog Lokalplan 209-O. Det understreges, at en del af de arealer, der agtes eksproprieret, er udlagt som klitfredede arealer, og det gøres derfor gældende, at ekspropriation af disse arealer er i strid med naturbeskyttelseslovens 8, hvorefter der ikke må foretages ændring af klitfredede arealer. Efter klagers opfattelse må det anses for umuligt at erhverve disse arealer eller opnå dispensation. Det gøres gældende, at Skagen Kommune under hele forløbet, og senest i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen og gennemførelsen af ekspropriationen, har varetaget usaglige interesser. Trods Naturklagenævnets afgørelser, utallige indsigelser fra myndigheder, ejere, naboer og andre brugere af området, jagtforeningens totale ligegyldighed med hensyn til overholdelse af miljøkrav har kommunen valgt at gennemtvinge denne begunstigelse af en mindre, eksklusiv kreds, således at disse får mulighed for at udøve en hobbybetonet interesse på bekostning af store naturværdier. Det bemærkes, at jagtforeningens medlemmer har flere alternative muligheder for anvendelse af andre skydebaner i Nordjylland, hvoraf der ligger flere inden for en rimelig køreafstand i forhold til den påtænkte skydebanes placering. Endelig anføres det, at kommunen har undladt at efterkomme klagers anmodning om aktindsigt i sagen samt oplysninger om de beslutningstagendes eventuelle tilknytning til jagtforeningen, ligesom det bemærkes, at kommunen ikke har begrundet ekspropriationsbeslutningen, og at beslutningen blev truffet på byrådsmøde den 26. juni 2006, uagtet behandlingen af dette spørgsmål ikke fremgik af dagsordenen for mødet. Herudover tages der forbehold for indsigelser mod erstatningsbeløbene, såfremt ekspropriationen opretholdes. SUPPLERENDE OPLYSNINGER I SAGEN Frederikshavn Kommune har udtalt, at ekspropriationen er nødvendig, for at kommunen kan få rådighed over det pågældende areal, således at dette kan anvendes til de i lokalplanen angivne formål, herunder at der kan etableres de til formålet nødvendige anlæg. Kommunen ønsker anvendelsen realiseret så hurtigt som muligt. Frederikshavn Kommune har desuden i brev af 12. marts 2007 til klagernes advokat svaret på anmodningen om aktindsigt og på spørgsmålet om beslutningstagernes eventuelle tilknytning til jagtforeningen. Det oplyses således, at der udover at et byrådsmedlem har været menigt medlem af jagtforeningen fra slutningen af 2004 til januar 2006 i forbindelse med erhvervelse af jagttegn ikke er personsammenfald. NATURKLAGENÆVNETS AFGØRELSE Ved behandlingen af denne sag har Naturklagenævnet bestået af: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Nævnet skal udtale: 51

52 KFE ( ) Ekspropriation virkeliggørelse af lokalplan af :43 Ifølge planlovens 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Ekspropriationshjemlen omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for en privat forening under forudsætning af, at der er en almen, byplanmæssig interesse i arealafståelsen. Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres med hensyntagen til grundlovens 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed. På grundlag af praksis efter grundlovens 73 gælder en række almindelige betingelser, der skal være opfyldt ved en ekspropriation. Heraf følger navnlig, at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er udtryk for, at det almindelige proportionalitetsprincip skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af en ejendom kan således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Det har trods flere forsøg fra kommunens side ikke været muligt at opnå godkendelse til en anden placering af flugtskydebanen. Fra Statsskovdistriktet blev det oplyst i forbindelse med Naturklagenævnets behandling af sagen efter naturbeskyttelsesloven i 2001, at det er meget vanskeligt at finde placeringer til nye skydebaner, og at de nærmeste miljøgodkendte flugtskydebaner, beliggende i (de daværende) Hjørring og Sæby Kommuner, ikke havde kapacitet til at modtage flere jægere. Formålet skal desuden være lovligt i forhold til planloven. Det lovlige grundlag for ekspropriationen er tilvejebragt med den endeligt vedtagne og offentliggjorte Lokalplan 209-O. Det daværende Nordjyllands Amt har meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen under åstedsforretningen givet tilsagn om at ville medvirke positivt til projektets gennemførelse. I nødvendighedskravet ligger også, at virkeliggørelsen af ekspropriationsformålet skal være tidsmæssigt aktuel. Frederikshavn Kommune har tilkendegivet, at anvendelsen ønskes realiseret hurtigst muligt, og der har været fremsat forligstilbud, hvoraf kan udledes, at de fornødne økonomiske/budgetmæssige dispositioner med henblik på projektets virkeliggørelse er truffet. Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder, at ekspropriationen er nødvendig for virkeliggørelsen af den planlægning, som Lokalplan 209-O er udtryk for, og at de almindelige ekspropriationsbetingelser er opfyldt. Flugtskydebanen skal miljøgodkendes, og der vil i den forbindelse kunne stilles betingelser, som kan medvirke til at løse de miljømæssige problemer bedst muligt også i forhold til naboerne. Klagerne har påpeget, at det ikke fremgik af dagsordenen for byrådsmødet den 26. juni 2006, at sagen om ekspropriation af areal til skydebanen skulle behandles. Det må lægges til grund, at byrådet har behandlet sagen i overensstemmelse med de i normalforretningsorden for kommunerne fastsatte regler for behandling af sager uden for dagsordenen. På denne baggrund kan den besluttede tvangsafståelse efter flertallets opfattelse ikke betragtes som uhensigtsmæssig eller urimelig. Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen, Inger Støjberg og Jens Vibjerg) finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for ekspropriation. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning stadfæster Naturklagenævnet det tidligere Skagen Byråds beslutning af 26. juni 2006 om ekspropriation af m² af ejendommen, matr.nr. 20a Gårdbo, Råbjerg, og m² af ejendommen, matr.nr. 22a Gårdbo, Råbjerg. 52

53 KFE ( ) Ekspropriation virkeliggørelse af lokalplan af :43 Spørgsmålet om erstatningens størrelse afgøres af Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje. 53

54 KFE ( ) Ekspropriation - flyveplads - nødvendighed 1 af :42 KFE Naturklagenævnets afgørelse af 28. september 2000 Ekspropriation - flyveplads - nødvendighed Resume En kommune traf i medfør af planlovens 47 ekspropriationsbeslutning til virkeliggørelse af en lokalplan for en eksisterende almen flyveplads. Flyvepladsen ønskedes udvidet til etablering af spiloptræk til svævefly på en startbane, der derfor skulle udvides fra en længde på 600 m til en længde på m. Ekspropriationen, der skete til fordel for en svæveflyveklub med et begrænset deltagerantal 1, omfattede et areal på ca. 4,5 ha i form af et bælte på 550 x 90 m af en landbrugsejendom. Naturklagenævnet, der havde foretaget besigtigelse, udtalte, at kommunalbestyrelsens ekspropriationshjemmel vel omfattede ekspropriationer til fordel for en privat forening. Baneforlængelsen var imidlertid ikke nødvendig for flyvepladsens drift og indebar et betydeligt indgreb i landbrugsejendommen. Over for dette fandtes den almene interesse i udvidelsen ikke at være så tungtvejende, at ekspropriationen kunne anses for nødvendig og rimelig 2. Nævnet ophævede på denne baggrund beslutningen. Viborg Kommune har den 25. august 1999 truffet afgørelse i henhold til planlovens 47 om ekspropriation af del af landbrugsejendommen, matr.nr. 1a Viborg markjorder, beliggende Vejlevej 1 B. Ejendommens ejer har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Ekspropriationsbeslutningen blev truffet, efter at Viborg Kommunes forhandlinger i 1998 med ejeren havde vist sig ikke at kunne føre til en aftale om køb af arealet. Ekspropriationen sker for at virkeliggøre lokalplan nr. 162 for et område til offentlige formål, Viborg Flyveplads, for så vidt angår udvidelse af eksisterende flyveplads. Flyvepladsen, der ligger nord for Vedsø ca. 4,5 km sydøst for Viborg, blev etableret i 1964 af Viborg Kommune, der fortsat ejer pladsen. Flyvepladsen er karakteriseret som en almen flyveplads, det vil sige en flyveplads, hvor trafikken udelukkende består af almen erhvervs-, privat- og lokalflyvning samt faldskærms og svæveflyvning. Lokalplan nr. 162 blev endeligt vedtaget den 17. september 1998 og offentligt bekendtgjort den 3. november Lokalplanområdet indgår i kommuneplanens rammeområde 2.2 OF4.01 (Viborg Flyveplads). Områdets anvendelse er udlagt til offentlige formål (tekniske anlæg). Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 1/1997 til Kommuneplan er området udvidet mod vest. Formålet med lokalplanen er bl.a. at sikre flyvepladsens miljømæssige indpasning og fremtid ved bl.a. at nedbringe den samlede støjbelastning i forhold til de omkringliggende boligområder og at skabe mulighed for en udvidelse af 54

55 KFE ( ) Ekspropriation - flyveplads - nødvendighed 2 af :42 den eksisterende flyveplads til etablering af spiloptræk til svævefly på den øst vestgående startbane. Banen, som har en længde på ca. 600 m, skal forlænges til en total længde på m samt en sikkerhedszone herudover på 60 m. Etableringen af spiloptræk er nødvendiggjort af vilkår stillet i midlertidig miljøgodkendelse af 19. april 1996 for Viborg Flyveplads. Ifølge godkendelsen skal flyvepladsens tilladelige støjudsendelse pr. 31. december 1997 reduceres. Til gennemførelse heraf er der stillet vilkår om, at optræk af svævefly med motorfly pr. 31. december 1997 skal erstattes af spiloptræk. Kravet herom er efterfølgende blevet udsat. Senest har Viborg Amt den 16. august 2000 forlænget flyvepladsens midlertidige miljøgodkendelse indtil 31. december Amtet har samtidig afslået at afløse den midlertidige miljøgodkendelse med en permanent godkendelse, fordi de støjbelastede områder væsentligt overstiger de områder, der blev lagt til grund ved den tidligere miljøgodkendelse. Hvis aktivitetsniveauet reduceres, herunder bl.a. ved gennemførelse af spiloptræk af svævefly samt reduktion af aktivitetsomfanget generelt eller ved at opgive enkelte flyaktiviteter, kan der formentlig fortsat drives flyveplads på stedet, og amtet er indstillet på at genoverveje spørgsmålet om miljøgodkendelse på et revideret grundlag. Ekspropriationen omfatter et areal på ca. 4,5 ha af matr.nr. 1a af landbrugsejendommen, matr.nre 1a, 560ar, 560bx Viborg markjorder, og matr.nr. 1b Nonbo, Dollerup. Ejendommens samlede areal er på ca. 172 ha, hvoraf ca. 98 ha er under plov. Åstedsforretning har været afholdt den 6. maj Landbrugets Rådgivningscenter har for ejendommens ejer anført, at baneudvidelsen, der forudsætter erhvervelse af et ca. 550 m x 90 m bælte, vil medføre, at ejendommens største og mest regulære mark på 24 ha deles. Udvidelsen vil yderligere medføre en meget uheldig opdeling af en mark på 15,3 ha og vil i øvrigt afbryde ejendommens interne vej ned til bl.a. 20 ha skov. Det gøres især gældende, at der ikke længere er et behov for at udvide banen, fordi miljøgodkendelsen efter en revision i oktober 1998 ikke længere indeholder et krav om spiloptræk. Det har desuden kunnet konstateres, at støjniveauet har været faldende og overholder kontrolværdien, som gælder, når der ikke er etable ret spiloptræk. Klageren bemærker, at ekspropriationen er begrundet i hensynet til svæveflyaktiviteter, som er fritidsbetonede aktiviteter, der udøves af en meget begrænset kreds, og det anføres, at ekspropriationen ikke er nødvendig, for at aktiviteten kan udføres. Det må endvidere efter klagerens opfattelse tages i betragtning, at der inden for en rimelig afstand ligger alternative flyvepladser, og der peges konkret på Vinkel Flyveplads, der ligger ca. 20 km fra Viborg. Det understreges, at flyvepladsens placering i sin tid var meget uheldig, og at den hidtidige drift af pladsen har medført store problemer for de omboende. Der bør derfor efter klagerens opfattelse ikke foretages yderligere investeringer i det pågældende område. I øvrigt bør udvidelsen af landingsbanen for at muliggøre optræk af svævefly kunne ske på matr.nr. 560mc, der ligger sydøst for den nuværende flyveplads og ejes af Viborg Kommune. Herudover har klageren efterfølgende bl.a. påpeget, at et spiloptræk ikke forudsætter en banelængde på m, som vil blive konsekvensen af ekspropriationen. Ifølge de generelle retningslinier for pladser, der anvendes til 55

56 KFE ( ) Ekspropriation - flyveplads - nødvendighed 3 af :42 svæveflyvning, er mindstekravet til banelængden 650 m, og den nord-sydgående bane er på 715 m, hvorfor spiloptrækket vil kunne etableres her. Klageren mener, at der under hensyn til de skærpede miljøkrav bør foretages en generel vurdering af pladsens støjmæssige konsekvenser, herunder for den pågældende ejendom, og at det i øvrigt ikke kan udelukkes, at en baneudvidelse og en ny miljøgodkendelse forudsætter en VVM-undersøgelse, hvorved flyve pladsens konsekvenser for det enestående naturområde og de omkringliggende boligområder kunne vurderes. Det er sammenfattende klagerens konklusion, at der ikke er dokumenteret et behov for ekspropriationen, at ekspropriationen er til fordel for en lille brugerkreds, at der er igangværende støjundersøgelser af betydning for sagen, at alternative og mere begrænsede indgreb ikke er undersøgt, at ekspropriationen, der i givet fald vil være en endelig arealoverdragelse, ikke bør stadfæstes på det foreliggende grundlag, og at ekspropriationen i hvert fald ikke er tidsmæssig nødvendig. Af Viborg Kommunes oplysninger fremgår bl.a., at der som anført af klager har været en nedgang i støjbelastningen i Dette skyldes, at faldskærmsklubbens fly har været defekt, hvorfor der ikke har været det samme aktivitetsniveau som tidligere. Da det er de samlede støjbelastninger fra flyvepladsen, som er relevante i henhold til miljøgodkendelsen, og da de vejledende støjkrav til en række bestemte operationer inden for fritidsflyvning, herunder faldskærmsflyvning, blev skærpet pr. 1. januar 2000, vil der skulle stilles yderligere krav til reduktion af støjudsendelsen fra flyvepladsen, hvis det oprindeligt godkendte aktivitetsniveau skal fortsætte. Muligheden for at reducere støjen ved samme eller større aktivitetsniveau ligger i at indføre spiloptræk for svæveflyene, da man her helt kan undgå motorstøj fra fly. Behovet for baneudvidelsen er derfor fortsat til stede. Med hensyn til anvendelse af den nordsydgående bane til svæveflyvning med spilstart er det oplyst, at denne baneretning vil være uheldig, bl.a. fordi kravene om en sikkerhedsafstand på 100 m til offentlig vej og bebyggelse ikke ville kunne opfyldes. Til påstanden om, at ekspropriationsindgrebet i givet fald sker til fordel for en antalsmæssigt meget begrænset brugerkreds, anføres, at ekspropriationen er begrundet i hensynet til de samlede aktiviteter på flyvepladsen, idet et alternativ til udvidelse af banen med henblik på spiloptræk af svævefly kunne være en forholdsmæssig reduktion af alle typer flyvninger fra pladsen. Spørgsmålet om overflytning til alternative flyve pladser har været overvejet i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen, men det er med vedtagelsen af lokal planen besluttet at fastholde mulighederne på Viborg Flyveplads. 56

57 KFE ( ) Ekspropriation - flyveplads - nødvendighed 4 af :42 Der var i anlægsbudgettet for 1999 afsat den nødvendige bevilling til projektet. Bevillingen er ved regnskabsafslutningen for 1999 overført til anlægsbudgettet for Viborg Kommune har yderligere oplyst, at aktivitetsniveauet på flyvepladsen ifølge flyvepladsudvalget forventes at stige til det oprindeligt godkendte niveau, forudsat at der opnås en miljøgodkendelse, der muliggør en stigning. Baneforlængelsen er en forudsætning for brug af spiloptræk, og den nord-sydvendte bane, som er 715 m, er for kort til dette formål. Ifølge Dansk Svæveflyver Union anbefales der ved anvendelse af spilstart en banelængde på ikke under m, fordi de større og tungere flytyper, der anvendes i moderne svæveflyvning, kræver et væsentligt længere startløb og optræksdistance for at kunne udløse fra optrækswiren i en sikkerhedsmæssig forsvarlig højde. NATURKLAGENÆVNETS AFGØRELSE: Naturklagenævnet har den 20. september 2000 foretaget besigtigelse og drøftet sagen med ejendommens ejer og dennes repræsentanter samt repræsentanter for henholdsvis Viborg Kommune, Viborg Flyveplads, Viborg Svæveflyveklub og Viborg Amt. I besigtigelsen og sagens afgørelse har deltaget 10 af nævnets 13 medlemmer: Lars Busck (formand), Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Ebbe Kalnæs, Per Larsen, Mogens Mikkelsen, Hans Christian Schmidt, Jens Steffensen og Poul Søgaard. NÆVNET SKAL UDTALE: Den påklagede ekspropriationsbeslutning er truffet i medfør af planlovens 47, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for en privat forening under forudsætning af, at der er almene, byplanmæssige interesser i arealafståelsen. Den del af ejendommen, der skal eksproprieres, er omfattet af den endeligt vedtagne lokalplan nr. 162, der udlægger arealet til offentlige formål, flyveplads. Are alafståelsen skal ske for at gennemføre en baneudvidelse til spiloptræk af svævefly. Dette vil medvirke til, at støjbelastningen i området nedbringes, således at aktivitetsniveauet på flyvepladsen kan opretholdes og eventuelt forøges. Baneforlængelsen er ikke i øvrigt nødvendig for flyvepladsens drift. Ekspropriationsbeslutningen indebærer et meget be tydeligt indgreb i landbrugsejendommen. Der er tale om ødelæggelse af ejendommens største og bedste mark med central beliggenhed for den samlede drift. Endvidere vil en markvej til skoven blive afbrudt. Ekspropriationserstatningen må forventes at blive tilsvarende høj. Heroverfor findes den almene interesse, som er knyttet til baneudvidelsen hensynet til de nuværende brugere af 57

58 KFE ( ) Ekspropriation - flyveplads - nødvendighed 5 af :42 flyvepladsen ikke at være så tungtvejende, at ekspropriationen kan anses for både nødvendig og rimelig. Det bemærkes i den forbindelse også, at der inden for 20 kilometers afstand findes en alternativ flyveplads. På denne baggrund ophæver Naturklagenævnet den af Viborg Kommune den 25. august 1999 trufne ekspropriationsbeslutning. NOTER: 1. På nævnsafgørelsens tidspunkt var der færre end 50 medlemmer. 2. Se også KFE , , og 250 og

59 " : I.. NATURKLAGEN/EVNET '. :. ' "....',.....\ \. Frederiksborggade 15. /360 Kahenhavn K 17/: Fax: X400: S=nIrn; P=sdn; A=dk4oo; C=dk nkn@nkn.dk 18 SEP J.nr.: NKN (03-32/ ) SNI. j ' i Afg0relse sagen om ekspropriation til etablering af en grusbane pa Jyderup Stadion i Tornved Kommune Tornved Kommune bar den 16. juni 2005 truffet beslutning i henhold til planlovens 47 om ekspropriation at matr.nr. 14c og 32e, Jyderup By, Jyderup, til etablering af en ny grusbane pa Jyderup Stadion. Ekspropriationsbeslutningen er paklaget til Naturklagen~vnet at ejendomens ejer. Baggrund for ekspropriationen Ekspropriationen skal ske til virkeliggl2lrelse af en del af "Lokalplan nr for Ellebjerg idr~tsomrade i Jyderup", der blev endeligt vedtaget i september Lokalplanen omfatter i alt ca. 20 ha, der be- ~. ~ _.-... star dels af det eksisterende idr~tsornrade omkring Ellebjerg, dels af 2 udvidelsesornrader, der ligger henholdsvis nord og syd for Ellebjerg. Det er det sydlige udvidelsesomrade, der nu l2lnskes eksproprieret. Det fremgar af lokalplanredegl2lrelsen, at det sydlige udvidelsesomrade skal anvendes til anl~ af en grusbane. Det omhandlede areal er pa m 2 og ligger mellem skovbrynet og de eksisterende tr~ingsbaner pa Jyderup Stadion. Arealet 1igger i landzone og skal ifl2l1ge lokalplanen forblive i landzone. Arealet er ubebygget og undergivet landbrugspligt. 1fl2l1ge lokalplanens 3 rna lokalplanomradet kun anvendes til offentlige formal. Der rna kun opfl2lres bebyggelse til ud0velse af idr~t og andre fritidsaktiviteter, samt anl~ges stadion, boldbaner og anden form for udendl2lrs idr~tsanl~g i tilknytning hertil. 59

60 I 2 Klagen Klageren har gjort g~ldende, at ekspropriationsbeslutningen er ulovlig, idet der ikke er hjemmel til at foretage ekspropriationen. Klageren har herved navnlig anf0rt: at ekspropriationen er i strid med grundlovens 73, at der ikke er hjemmel til at foretage ekspropriationen, bl.a. fordi der ikke er behov for grusbanen, at ekspropriationen er udtryk for 0konomisk magtfordrejning, fordi kommunen har solgt en grusbane et andet sted i Jyderup til boligbyggeri, og derefter besluttet at ekspropriere klagerens ejendom, at der ikke er saglige grunde til at nedl~ge den eksisterende grusbane, samt at det eksproprierede areal ~~_e._~i:'_. _~gnet til en grusbane, bl.a. fordi arealet er kuperet og grundvandet star h0jt, hvorfor anl~gsomkostningerne vii v~re h0je. Klageren har herudover anf0rt en r~kke synspunkter vedr0rende erstatningens st0rrelse. Kommunens udtalelse Tornved Kommune har udtalt, at det ikke har v~ret muligt at erhverve ejendommen ved en frivillig aftale. Kommunen har derfor med hjemmel i planlovens. 47 truffet beslutning om at ekspropriere ejendommen for at opfylde lokalplanens intentioner om en fodbold-grusbane pa stedet. Det er kommunens opfattelse, at nar lokalplanens intentioner ikke vii kunne gennemf0res uden ekspropriation af den pag~ldende ejendom, er grundlaget for en ekspropriation i henhold til 47 til stede. Kommunen afviser, at der er tale om magtfordrejning. Kommunen har i sin tid ved lokalplanl~gningentruffet beslutning om, at grusbanen meet hensigts~ssigt kan placeres i tilknytning til allerede eksisterende sportsanl~. Kommunen vurderer, at denne beslutning stadig er den bedste. Det er i 0vrigt kommunens vurdering, at der ikke vii komme v~sentlige protester mod grusbanen fra naboerne. Klagerens supplerende be~rkninger Klageren har kommenteret kommunens udtalelse og har fastholdt sin klage. Klageren har herudover navnlig gjort g~ldende: at etablering af den omhandlede grusbane ikke tjener almenvellet, idet grusbanen skal anvendes af idr~tsforeningen, som er en privat forening, 60

61 3 at ekspropriationen ikke er n0dvendig, idet grusbanen kan etableres pa en af kommunens eksisterende gr~sbaner som en kombination af en gr~s- og en grusbane, at lokalplanen ikke er aktuel, idet den er fra 1983, at kommunen siden 1983 har meddelt dispensation fra lokaiplanen, bl.a. vedr0rende naboarealerne, saledes at den oprindeligt skitserede placering af grusbanen ikke kan gennemf0res, at der ikke kan eksproprieres til varetagelse af s~rinteresser eller af finansielle grunde. Der er herved henvist til, at kommunen har solgt en grusbane et andet sted i kommunen til en h0j pris pr. kvadratmeter og umiddelbart efter besluttet at gennemf0re den paklagede ekspropriation, hvor der er tilbudt en lay pris pro kvadratmeter. Kommunen har saledes varetaget usaglige hensyn, at ekspropriationen ikke sker for at fa en hensigts~ssig tilknytning til aiierede eksisterende sportsanlreg, idet kommunen i givet fald ville have gennemf0rt ekspropriationen langt tidligere. Klageren har endvidere anf0rt yderligere synspunkter vedr0rende en eventuel ekspropriationserstatnings st0rrelse. Kommunens supplerende udtalelse Tornved Kommune har herefter udtalt, at kommunen har det overordnede ansvar for. p l anl ~gningen og herunder at sikre, at der er tilstrrekkelige og velbeliggende sportsfaciliteter til stede for kommunens borgere. Kommunen er berettiget og forpligtet til at ekspropriere til almene formal, herunder til sportsfaciliteter som skal anvendes af private idr~tsforeninger. Vedr0rende hensigts~ssighedenaf lokalplanens gennemf0relse og salget af den tidligere grusbane har kommunen anf0rt, at beslutningen om ekspropriationens gennemf0relse hviler pa en vurdering af, hvor sportsfaciliteterne mest hensigts~ssigt ligger. Det er og har stedse v~ret kommunens 0nske i videst muligt omfang at samle sportsarealerne, saledes at arealernes adskillelse ved veje blev minimeret. Ved ekspropriationen sikres det, at yderligere en n0dvendig bane ligger i umiddelbar sammenh~ng med 0vrige idr~tsfaciliteter, herunder klubhus. AIle byens udend0rs baner vii herefter v~re samlet et sted. Kommunen har herved taget hensyn til medlemmernes (specielt b0rns) sikkerhed. Der er desuden lagt v~t pa, at der ved den nu nedlagte grusbane ikke var tilknyttet et klubhus, der la op til banen. Brugerne af banen var derfor hen- 61

62 , 1 4 vist til at bruge klubhuset, herunder omkl~dningsfaciliteterne,der ligger ved det areal, der ~nskes eksproprieret. Komrnunen har endvidere oplyst, at der er behov for en placering af grusbanen ved stadion. Kommunen har i den forbindelse henvist til en avisartikel, hvoraf det fremgar, at den l oka l e boldklub mener, at der er et stort og patr~ngende behov for den omhandlede grusbane. Efter komrnunens opfattelse abner ekspropriationen for den eneste hensigts~ssig mulighed. Der er ikke mulighed f or at placere den pag~ldende bane pa en anden ligesa hensigts~ssig placering. Der er i 0vrigt ingen tekniske forhold til hinder for, at arealet anvendes til en grusbane. Kommunen har i ~vrigt ikke meddelt dispensation fra lokalplanen. Der er sket det, at efter en brand er anvendelsen af et naboareal ~ndret til boligomrade, idet der var placeret boliger pa 3 sider af arealet. Herudover har kommunen udtalt, at det areal, der hidtil har v~ret anvendt til grusbane, siden 2002 i kommune- og lokalplanl~ningen har v~ret udlagt til boligformal, idet kommunen har fundet disse arealer mest anvendelige til boliger. Der er i den forbindelse sket en afvejning af, hvorledes by- og sportsudvikling meat hensigts~ssigt kan forega i Jyderup. Kommunen har bestridt, at kommunens dispositioner tilsigter ~konomisk vinding. Komrnunen fremmer alene den planl~gning, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen i det omfang, det kan eke i ndenf or rammerne af kommunens 0konomi. Vedr~rende erstatningens st0rrelse henviste kommunen til, at dette sp0rgsmal henh~rer under Taksationskommissionen. Under hensyntagen til at der er et v~sentligt behov for banens etablering, anmodede kommunen Naturklage~vnet om, at klagen ikke fik ops~ttende virkning. Naturklage~vnets formand traf den 21. december 2005 delafg0relse om, at der pa baggrund af de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for - i strid med ~~vedreglen i planlovens 60, stk. 4 - at oph~ve klagens ops~ttende virkning. N~et har endvidere tilkendegivet overfor klageren, at der ikke findes anledning til at besigtige de omhandlede arealer. 62

63 I 5 Naturklage~ets afg0relse I afg0relsen har deltaget 9 af ~vnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formandl, Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul S0gaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilh0rer private, nar ekspropriationen vii v~re af v~sentlig betydning for virkeligg0relsen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere omfatter oga! tilf~lde, hvor ekspropriationen sker til fordel for private - under foruds~tning af, at der er almene, byplan~ssige interesser i arealafstaelsen. Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres under hensyntagen til grundlovens 73. Pa grundlag af praksis efter denne bestemmelse g~lder en r~kke almindelige betingelser, der skal v~re opfyldt ved en ekspropriation. Heraf f01ger navnlig, at ekspropriationen akal v~re lovlig, n0dvendig og tids~ssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformalet i den konkrete situation. Det omrade, der 0nskes eksproprieret, er omfattet af den endeligt vedtagne "Lok~lplan nr for Ellebjerg idr~tsomrade i Jyderup", der fasts~tter omradets anvendelse til offentlige formal. Arealafst!elsen skal sikre, at den sydlige del af lokalplanomradet kan anvendes til en grusbane i overensstemmelse med lokalplanen. N0dvendige tilladelser ira andre myndigheder i medf0r af anden lovgivning foreligger, idet det fremgar af lokalplanen, at planstyrelsen i december 1982 har godkendt det n0dvendige till~ til 15-rarnmerne for Torneved Kommune, og at fredningsstyrelsen i 1983 har oph~vet skovbyggelinien pa den del af arealerne, der ligger mere end 25 m fra skovbrynet. Endvidere f0lger det af landbrugslovens 6, stk. 1, nr. 4, at landbrugspligten kan op~ves pa en del af en landbrugsejendom, ved erkl~ring fra en praktiserende landinspekt0r, hvis areaier, der er under 2 h~ - som i dette tilf~lde - 0nskes erhvervet af offentlige danske myndigheder. Det er saiedes ikke n0dvendigt at s0ge om tilladelse til at op~ve Iandbrugspligten. Vedr0rende landzonetilladelse, jf. planlovens.~ : :.'...!':... 63

64 6 35, stk. 1, til at ~dre arealernes anvendelse, er det kommunalbestyrelsen selv, der har kompetencen. I n~dvendighedskravet ligger bl.a., at ekspropriationen skal v~re af v~sentlig betydning for virkeligg0relsen af lokalplanen. Ekspropriation er udelukket, hvis rettighedshaveren selv kan og vii realisere formalet. N~dvendighedskravetomfatter ogsa det almindelige proportiona1itetskrav. Tvangs~ssig afstaelse af en ejendom kan saledes ikke gennemf~res, hvis det, der ~nskes opnaet med ekspropriationen, kan gennemf0res pa en for rettighedshaveren mindre indgribende made. Klageren har anf0rt, at ekspropriationen ikke er n0dvendig, bl.a. fordi en grusbane kan etableres pa en af kommunens eksisterende gr~sbaner som en kombination af en gr~s- og en grusbane. Det rna l~gges til grund, at en virkeligg0relse af lokalplanen foruds~tter, at der pa klagerens ejendom etableres en grusbane, og at klageren ikke selv 0nsker at etablere banen. Klageren har endvidere gjort g~ldende, at det forhold, at kommunen har Bolgt byens tidligere grusbane til anden anvendelse, betyder, at ekspropriationen for det f0rste ikke er n0dvendig og for det andet er ulovlig, idet kommunen har varetaget 0konomiske hensyn med dispositionen. Pa baggrund af kommunens udtalelse finder Naturklagen~et, at det ma l~ges til grund, at kommunen med lokalplan nr og ekspropriationen vil fremme et l~nge n~ret 0nske om at samle kommunens sportsarea- --==.. ~ ler, saledes at aile de udend0rs baner ligger i samme~g med 0Vrige idr~tsfaciliteter, herunder klubhus med omkl~dningsfaciliteter, hvorved der endvidere opnas en h0jere grad af trafiksikkerhed for brugerne. Kommunen har om salget af de arealer, hvor byens grusbane tidligere la, oplyst, at arealerne siden 2002 i kommune- og lokalplanl~ninghar v~ret udlagt til boligformal, idet arealerne er fundet meat anvendelige til dette formal. Naturklagen~vnet finder herefter ikke holdepunkter for at antage, at kommunens planl~ning - savel lokalplan nr som kommune- og 10 kalp1anen for de arealer, hvor der tidligere IA en grusbane - ikke er begrundet i saglige planl~gningsmressigehensyn. Det be~rkes i den for- 64

65 7 bindelse, at det forhold at kommunen ejer nogle arealer og derfor kan opna en indtregt ved et salg ikke afskrerer kommunen fra som planlregningsmyndighed at tilvejebringe de efter kommunens opfattelse mest hensigtsmressige planer for arealerne. Selve salget af arealerne kan heller ikke anses for begrundet i usaglige hensyn. Grusbanens etablering rna endvidere betragtes som tids~ssigt aktuelt, da den tidligere grusbane i Jyderup er overgaet til anden anvendelse og kommunen finder, at det er af vresentlig betydning, at der snarest etableres en ny bane. Det er i den forbindelse uden betydning, at lokalplanen er vedtaget for mere end-- 20 Ar _.. _-. siden.!i I, ".11t\ (." ~...., ~. ~ -~.' Det bemrerkes, at der ikke er grundlag for at anfregte kommunens ~~~~yndige vurdering, hvorefter der ikke er tekniske forhold til hinder for, '"'-. _...._ ~- _.. _.... at det omhandlede areal anvendes til en grusbane.. ;": Efter en samlet vurdering Naturklagen~et, at betingelserne for at ekspropriere i medf0r af planlovens 47, stk. 1, til etablering af en grusbane er opfyldt. Tornved Kommunes beslutning af 16. juni 2005 om ekspropriation stadfrestes derfor. pa Naturklagen~ets vegne Signe Andersen Fuldm<egtig Afgsrelsen er endelig og kan Ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prevelse af afgsrelsen skal va!re anlagtinden 'mneder, jf. planlovens 62, stk

66 NATURKLAGEN.tEVNET....: "-. ; '\,.:..; ",. l r t '.. ~ (', i t, '; j ', ; -,... '-. 1i,' '.' : ', ", I...,:., \ : '. \ \, i. /, l ' i KOPI TIL SAGEN Frederiksborggade 15. J360KiJbenhavn K 11/: Fax: X.400: S=nkn; Pvsdn; A=dk400; C=dk rrkn@nkn.dlc 2 0 JUNI 2006 J.nr.: 03-32/ i Afgerelse sagen am ekspropriation til anl2g af vej Stenlese Kommune til betjening af golfbane, Sten10se Kommune har 23. januar 2006 truffet beslutning i henhold til planlovens 47 am ekspropriation af del af ejendommen, matr.nr. 20a Stenl0se by, Sten10se, til anl~ af vej til betjening af golfbane. Ejendommens ejer har paklaget afg0relsen til Naturklagen~et. Beslutningen om ekspropriation er truffet, efter at en frivillig aftale am erhvervelse af de 'f or ll0dne arealer ikke har kunnet opn~s. Ekspropriationen sker for at virkeligg0re lokalplan nr for et omr~de i Stenl0se syd til fritidsformal sam golfbane. Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 29. juli Med vedtagelsen ligeledes den 29. juli 1992 af till~ nr. 5 til Kommuneplan for Sten10se Kommune blev omradets fremtidige anvendelse fastlagt til fritidsformal sam ~?~~b_~~e og hertil knyttede faciliteter, bl.a. restaurationsformal. Formalet med lokalplanen er bl.a. at sikre, at der kan anl~gges en IB hullers golfbane med tilh0rende tr~ingsfacilitetersamt ~dvendigt vandingsanl~. og at sikre, at omradet far en rimelig vejadgang. 66

67 2 Vej-, sti- og parkeringsforhold reguleres i lokalplanens 5, der bi.a. bestemmer felgende: 5.1 Vejadgang til golfbanen skal ske fra Krogholmvej ad ny vej A-B-C sam vist pa bilag nr Vejen A-B-C udl~ges i en bredde pa 9 meter og skal anl~gges i en bredde pa 5 meter. Ejeren af golfbanen og ejeren af det bererte areal har f0rt forhandlinger vedr0rende etablering af adgangsvejen pa matr.nr. 20a, men uden resultat. Ekspropriationen omfatter vejudlreg 2481 m 2 og arbejdsareal pa 1602 m 2 Der har ~et afholdt astedsforretning den 24. november Ejeren af det ber0rte areal har i den forbindelse bi.a. papeget over for kommunen, at adgangsvejen if0lge lokalplanens kortbilag 2 skal etableres i skellet mellem matr.nr. 20f og 20a, men at vejen efter ekspropriationsplanen alene planl~ges etableret over matr.nr. 20a. Arsagen til, at det ikke har v~ret muligt at opua en forhandlingsmressig lesning med ejeren af golfbanen, er if01ge klager, at en etablering i skellet mellem de to matrikelnumre vii blive vresentligt dyrere for gdifbanens ejer, fordi ejeren af matr.nr. 20 har etableret beplantnins, hegn m.v. i skellet ~il matr.nr. 20a. Ejeren af 20 har desuden bebudet et erstatningskrav pa grund af vresentligt forringet ejendomsvrerdi, safremt adgangsvejen etableres pa denne ejendom. Det vii derfer ~re en billigere lesning for ejeren af golfbanen, at adgangsvejen etableres alene pa matr.nr. 20a. Det papeges, at ekspropriatiensplanen ikke levner klager nogen reel mulighed for at opna en forhandlings~ssig l0sning med golfbanens ejer, og at det i 0vrigt ikke synes rimeligt, at den ene lodsejer kan undga ekspropriation ved at anl~ge beplantning, hegn m.v. Endelig understreges det, at det - ligesom andre steder i landet og s~rligt pa Sj~lland - vil blive attraktivt at bo t~t pa en golfbane, og at det rna orventes, at arealerne pa sigt vii blive inddraget i byzone. Der 0nskes derfor ikke afgivet mere jord end n0dvendigt. Til trode herfor er ejeren af matr.nr. 20a fortsat indstillet pa en forhandlings 10sning med ejeren af golfbanen, hvis prisen fasts~ttes ud fra markeds- 67

68 3 prisen for arealer, der kan opfattes som mere attraktive end jord til landbrugsformal - dels pa grund af beliggenhed og dels pa grund af en rimelig forventning om overgang til byzone inden for et par planperioder. Kommunens afg~relse Stenl~se Kommunes Erhvervs- og Milj~udvalg har pa ffi0de den 23. januar 2006 truffet endelig ekspropriationsbeslutning, idet den i ekspropriationsopl~get viste placering fastholdes. Beslutningen er meddelt ejer i brev af 30. januar Som begrundelse er det anf~rt, at vejens placering i lokalplanen er vejledende, og der henvises til, at der er forl~bet 13 ar siden lokalplanens vedtagelse, samt til, at der i mellemtiden er etableret hegn i ~k~llet. Placeringen er desuden valgt pa grund af afstanden til bebyggelsen. Det understreges, at de ber~rte arealer ikke pa noget tidspunkt kan forventes overf~rt til byzone, som kan ud10se en st~rre erstatning. Klagen til Naturklage~vnet I klagen er det bl.a. gjort greldende, at anl~ af en privat golfbane ikke er i almenvellets interesse. Golf er en interesse for en speciel og som 01ge heraf finder klager det pa ingen made r imeligt, at kommunens mellemkomst umuligg~r en forhandlings~ssig 10sning med ejeren af golfbanen. Der henvises til, at adgangsvejen if~lge lokalplanens kortbilag 2 skal etableres i skellet me~lem matr.nr. 20f og 20a, at kommunen den 31. maj 2005 skriftligt har tilkendegivet over for ejeren af golfbanen, at adgangsvejen skal etableres i skellet mellem disse to matrikelnurnre, og at ejeren af matr.nr. 20 har erhvervet ejendomrnen, efter at lokalplanen er tinglyst pa ejendommen, og saledes har v~ret bekendt med lokalplanens bestemmelser, hvorfor det ikke er r i meli gt, at denne lodsejer kan undga ekspropriation ved at anlregge beplantning, hegn m.v. _~~~olkningsgrupp e, 68

69 4 Kornmunens bemrerkninger til klagen Stenl~se Kornmune har oplyst i anledning af klagen, at vejen i henhold til lokalplan nr skal betjene golfbanen, der er under etablering. I forbindelse med beslutningen om vejens endelige placering har komrnunen taget hensyn til, at der efter lokalplanens vedtagelse er etableret et levende hegn mellem de ber~rte ejendomme, samt at vejen l~gges sa langt v~k fra beboelser som muligt. I forbindelse med vejens etablering er der desuden givet mulighed for at nedl~ge den eksisterende vej, der ligger t~t pa bebyggelsen pa klagers ejendom. De ber~rte parter har forhandlet om en frivillig aftale vedr~rende erhvervelsen af de forn0dne arealer. er kommunen indtradt i Da det ikke har ~ret muligt at opn! forlig, sagen. Supplerende udtalelser i sagen Advokat Mads Roikjer har for ejeren af matr.nr. 20a i brev af 6. juni 2006 understreget, at n~rv~rende sag efter hans opfattelse ikke vedr~rer almenvellets interesser, men alene privatinteresser i forbindelse ;! med anl~g af golfbane. Han finder det pafaldende, at kommunen ved gen- J ~,.~. _ (. nemf~relse af ekspropriationen har handlet i strid med de oprindelige foruds~tninger, der ville have v~et til langt mindre gene for hans klient, som endvidere ved den af kommunen valgte fremgangsmade er blevet frataget forhandlingsmuligheder i forhold til golfbaneejeren. Det bemrerkes videre, at ejeren af matr.or. 20a er af den opfattelse, at ejeren af matr.nr. 20f oprindeligt har accepteret, at den pag~ldende vej blev etableret i skel. Det forekommer derfor sam en mulighed, at kommunen har ladet indga i sine overvejelser, at ejeren af matr.nr. 20 har plantet levende hegn efter sin overtagelse af ejendommen - efter lokalplanens vedtagelse. Det g~res g~ldende, at ekspropriationen er ugyldig, fordi det greldende n0dvendighedskrav ikke er iagttaget, og at formalet med ekspropriationen kunne have vreret opnaet pa en langt mindre indgribende made ved at anl~ge den omhandlede vej i skel mellem matr.nr. 20f og matr.nr. 20a, hvilket desuden harrnonerer bedre med proportionalitetsprincippet. 69

70 5 Afg0relse I afg0relsen har deltaget 9 af Naturklagen~vnets 10 medlemmer: Lars Busck (forrnand), Bent Hindrup Andersen, Ole pilgaard Andersen, Marie Louise Andreasen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders stenild, Poul S0gaard og Jens Vibjerg. Naturklagen~net skal udtale: Den paklagede ekspropriationsbeslutning er truffet i medf0r af planloyens 47, stk. I, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilh0rer private, eller private rettigheder over fast ejendom, nar ekspropriationen vii ~re af v~sentlig betydning for virkeligg0relsen at en lokalplan. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere omfatter ogsa tilf~lde, hvor ekspropriationen sker til fordel for private - under foruds~tning af, at der er almene, byplan~ssige interesser i arealafstaelsen. Der er ud fra den praksis om ekspropriationer, som har udviklet sig pa grundlag af grundlovens 73 om den private ejendomsrets ukr~nkelighed, dannet en r~ke almindelige betingelser, som skal v~re opfyldt ved enhver ekspr~priation, kort udtrykt som, at ekspropriationen skal v~re Iovlig og n0dvendig for realiseringen af ekspropriationsformalet i den konkrete situation. Den del af ejendommen, der skal eksproprieres, er omfattet af den endeligt vedtagne lokalplan nr Lokalplanen er tilvejebragt for at muligg0re etableringen af en golfbane i omradet, og arealafstaelsen ~kal ske for at sikre, at omradet far en rimelig vejadgang. I n0dvendighedskravet ligger, at virkeligg0relsen af ekspropriations- V formalet skal v~re tids~ssigt aktuel. Det vii i praksis sige, at der I Skal ~e truffet de n0dvendige 0konomiske/budgetrnressige dispositioner med henblik pa projektets virkeligg0relse. I dette tilf~lde afholdes udgifterne til arealerhvervelsen af ejeren af golfbanearealerne. Klageren finder det urimeligt, at Sten10se Kornmune ved adgangsvejens endelige placering har taget hensyn til, at ejeren af matr.nr. 20f har etableret beplantning i skel, og at denne dermed - i mods~tning til klager - undgar arealafstaelse. 70

71 .. I' 6 Naturklage~et l~ger v~t pa, at der er tale om afstaelse af et areal at ret beskeden st0rrelse, 10bende langs skel mod matr.nr. 20f. Afstaelsen vii derfor n~ppe have ~vnev~rdig betydning for ejerens fremtidige udnyttelse af sin ejendom. N~vnet l~ger ogsa ~t pa, at det ikke entydigt fremgar hverken af lokalplanens tekst eller kortbilag, at _.~-~ - _... _. ' -. vejadgangen foruds~ttes placeret midt i skeiiet mellem matr.nr. 20f og 20a med afgivelse af areal fra begge ejendomme til f01ge. Der er saledes ikke noget til hinder for alene at ekspropriere fra matr.nr. 20a. Med disse be~rkninger finder Naturklage~et, at betingelserne for at ekspropriere i medf0r af planlovens 47, stk. 1, til anl~g af vej til betjening af golfbane er opfyldt. Sten10se Kommunes ekspropriationsbeslutning stadf~stes derfor. Pa Naturklage~vnets vegne ~~~? Anette Rovsing Skov Afgarelsen er endejigog un ikke lndbrlnges (or anden administrativ mynd1ehed,jf. planluvens 58, stk, 3. Eventuel retssagtll prsvetse af afgorcben akal vzrt anlalt lnden 6 minedtf", jf. planlovens 6Z,stk

72 Ekspropriation til Esbjerg Havn Statueret, at Spørgsmålet, om den ved en Lov påbudte Ekspropriation havde været påkrævet af» Almenvellet «, var et Spørgsmål, hvis Afgørelse faldt indenfor Lovgivningsmagtens Område og afgjordes suverænt af denne. Det fandtes derfor at måtte antages, at Lovgivningsmagten havde været beføjet til at påbyde en Ekspropriation af»sådanne lidet bebyggede Arealer i og omkring Esbjerg, som det måtte være af Interesse for Staten at have Rådighed over«. Vedkommende Minister fandtes efter Omstændighederne ikke at være gået udover den ham ved den citerede Lovbestemmelse givne Bemyndigelse derved, at der umiddelbart efter Lovens Stadfæstelse var blevet afsluttet en Overenskomst mellem Staten og Esbjerg Kommune, bl. a. gående ud på, at samtlige de i Henhold til Loven eksproprierede Arealer skulde tilskødes Esbjerg Kommune. Under Lovens Behandling i Landstinget udtalte Ministeren i en Skrivelse til Landstingsudvalget på Foranledning af dette, at Ministeriet nærmest havde tænkt sig at ekspropriere visse nærmere angivne Arealer i og i Nærheden af Esbjerg. En hertil svarende Bestemmelse blev imidlertid ikke optaget i Loven. Udtalt, at Ministeren ikke havde overskredet sin Beføjelse ved at ekspropriere en Del Arealer, der lå»i og omkring Esbjerg«, men ikke hørte til de i Skrivelsen nævnte Arealer. H. D. 11. Marts 1913 i Sagen Nr. 17/1913 1)Gårdejer, Kirkeværge Niels Mortensen Lambertsen, dels på egne Vegne, dels på Ejerne af Jerne Kirkes Vegne, dels som Mandatarius for Gårdejer Peder Gyde Pedersen og Læderhandler P. N. Hansen (Højesteretssagf. Møldrup) mod Ministeren for offentlige Arbejder (Højesteretssagf. Winther). Københavns Gæsterets Dom af 30 Januar 1912 er sålydende:under nærværende Sag påstår som Gæst her i Jurisdiktionen Citanten, Gårdejer, Kirkeværge Niels Mortensen Lambertsen af Boldesager i Jerne Sogn, dels på egne Vegne, dels på Ejerne af Jerne Kirkes Vegne, dels som Mandatarius for Gårdejer Peder Gyde Pedersen af Boldesager og Læderhandler P. N. Hansen af Ribe, i Henhold til Kumulationsbevilling af 15 Februar f. A. under Indstævning af Ministeren for offentlige Arbejder på Statens Vegne, at den under Påberåbelse af Lov Nr. 93 af 30 April af Staten foretagne Ekspropriation af Ejendommene:Matr. Nr. 17 af Vognsbøl By, Jerne Sogn, tilhørende Citanten, Matr. Nr. 18 og 19 sammesteds, tilhørende ovennævnte Peder Gyde Pedersen, Matr. Nr. 20, 5 a, 5 b, 5 c og 5 d sammesteds, tilhørende Jerne Kirke, og Matr. Nr. 2 d sammesteds, tilhørende ovennævnte Læderhandler Hansen,kendes ugyldig, og at Indstævnte tilpligtes at genindsætte de Pågældende i Besiddelsen af Ejendommene samt betale dem hver især Erstatning for Afsavnet af deres respektive Ejendomme og for ethvert andet Tab, som de måtte have lidt som Følge af Ekspropriationen, alt efter Skøn af to uvillige af Retten på Indstævntes Bekostning udmeldte Mænd, med Renter af det således fastsatte Beløb 5 pct. p.a. fra Stævningens Dato, den 11 April f. A., til Betalingen sker, og Sagens Omkostninger skadesløst.indstævnte påstår principalt, at Sagen, forsåvidt den angår Spørgsmålet om de stedfundne Ekspropriationers Overensstemmelse med Grundloven, afvises, og at han i øvrigt frifindes for Citantens Tiltale, subsidiært at han frifindes i det Hele og mest subsidiært, at den Taksering, som eventuelt skal foretages for at konstatere de Ovennævnte tilkommende Godtgørelse i Tilfælde af, at de eksproprierede Arealer ikke kunne tilbagegives dem in natura, skal fastsættes af den Taksationskommission, som tidligere har takseret. I ethvert af disse Tilfælde påstår han sig derhos tillagt Sagens Omkostninger. Af Proceduren og Sagens Oplysninger fremgår Følgende: De ovennævnte Ejendomme ere som nævnt alle eksproprierede af Staten under Påberåbelse af 2 i Lov Nr. 93 af 30 April 1909 om Esbjerg Havns Udvidelse imod Ejernes Protest.Inden Emanationen af denne Lov var der under 19 Juni

73 stadfæstet en Lov om Udvidelse af Esbjerg Havn, som bortfaldt, fordi Esbjerg Byråd ikke vilde afgive Erklæring om, at Esbjerg Kommune forpligtede sig til at erstatte Statskassen 350,000 Kr. af Udgifterne ved Havneudvidelsen. Bemeldte Lov 2 afveg fra den førstnævnte Lovs 2 på det Punkt, at Ekspropriationstilladelsen i den kun gjaldt»sådanne lidet bebyggede Arealer i Esbjerg omkring eller i Nærheden af Havnen, som det måtte være af Interesse for Staten at have Rådighed over«, medens Ekspropriationstilladelsen i 2 i Loven af 1909 angår»sådanne lidet bebyggede Arealer i og omkring Esbjerg, som det måtte være af Interesse for Staten at have Rådighed over«.medens Loven af 1908 som nævnt bortfaldt, fordi Esbjerg Byråd vægrede sig ved at opfylde den ovennævnte Betingelse for dens Ikrafttræden, pålagdes det ved Loven af 1909 ubetinget Esbjerg Købstadkommune at erstatte Staten ¾ Million Kroner af Udgifterne ved Havneudvidelsen. Forinden var der af Esbjerg Kommune med Henblik på den forestående Havneudvidelse gjort forgæves Forsøg på at få indlemmet i Købstaden sådanne under Jerne-Skads Sognekommune hørende Arealer, som kunde tænkes at komme ind under en bymæssig Bebyggelse, og da denne Indlemmelsesplan strandede på Sognekommunens og de private Grundejeres Modstand, indgik Esbjerg Kommune til Rigsdagen med Andragende om at lade de pågældende Araler ekspropriere. På Forslag af Folketingsudvalget blev derefter Affattelsen af 2 i Loven af 1909 ændret fra Affattelsen i Loven af 1908 dels på det ovennævnte Punkt og dels på det Punkt, at der i Loven af 1909 til Paragraffen føjedes dens sidste Punktum, indeholdende Bestemmelsen om, at af Nettoudbyttet ved Værdistigningen på de Arealer, som Staten ikke benyttede, skulde Esbjerg Kommune, efter at Rentetabet på disse Arealer var dækket, oppebære 331/3 pct., Statskassen Resten.Under Lovforslagets Behandling i Landstinget udtalte Indstævnte i en Skrivelse af 8 Marts 1909 til Landstingsudvalget, som havde udbedt sig Oplysning om, hvilke de Arealer var, som i Henhold til Lovforslagets 2 agtedes eksproprierede, eller i hvert Fald indenfor hvilken Grænse de lå, at Ministeriet i Henhold til den ved 2 i ovennævnte Lov af 19 Juni 1908 givne Bemyndigelse nærmest havde tænkt sig at ekspropriere ca. 128 Tdr. Land af det ubebyggede Areal af Esbjerg Bys Markjorder, som lå imellem Kronprisensgade og Guldager Sogn, og at Ministeriet påtænkte, såfremt 2 i Forslaget til Loven af 1909 blev endelig vedtagen - dog først efter nærmere Forhandling med Esbjerg Kommune - at ekspropriere dels det ovennævnte Areal, dels eventuelt et mindre Areal af den til Esbjerg Kommune grænsende Del af Guldager Sogn.Efter at Loven af 1909 var bleven stadfæstet af Kongen, blev Esbjerg Byråd af Indstævnte opfordret til at meddele, hvilke Arealer det måtte anse det for ønskeligt blev eksproprierede, og Rådet udpegede derefter Arealer på tilsammen ca. 368 Tdr. Land, nemlig ca. 81 Tdr. Land i Strandby under Esbjerg, ca. 116 Tdr. Land i Fourfeld og Sædden Byer i Guldager Sogn og ca. 171 Tdr. Land i Vognsbøl By i Jerne Sogn; under de sidstnævnte høre de under nærværende Sag omhandlede Ejendomme. Indstævnte krævede som Betingelse for at lade Arealerne ekspropriere, at Esbjerg Kommune skulde erstatte Staten de Beløb, som Ekspropriationen vilde koste, mod at Dispositionsretten over Arealerne overlodes Kommunen, idet Staten dog forbeholdt sig 2/3 af Nettoudbyttet af Værdistigningen. Da Byrådet gik ind herpå, oprettedes derefter en Overenskomst mellem Staten og Esbjerg Kommune af det angivne Indhold, hvori også bestemmes, at Arealerne straks efter Ekspropriationen skulde tilskødes Esbjerg Kommune. 2) Ekspropriationen blev derefter foretaget og de under nærværende Sag omhandlede Ejendomme inddragne derunder. Citanten har til Støtte for sin Påstand anbragt, at Ekspropriationen af de omhandlede Ejendomme er i Strid med 2 i den omhandlede Lov af 30 April 1909, dels fordi 73

74 de som liggende i Jerne Sogn ligge udenfor de territoriale Grænser, Esbjerg og Guldager Sogne, som Loven efter det ovenfor om Skrivelsen af 8 Marts 1909 Bemærkede forudsætter, dels fordi den i Loven fastsatte Betingelse, at det skal være af Interesse for Staten at have Rådighed over Arealerne, ikke er tilstede, idet disse kun ere eksproprierede efter Esbjerg Kommunes Ønske og til Rådighed for den. Han har endvidere anbragt, at Ekspropriationen - selv om den også havde været i Overensstemmelse med sidstnævnte Lov - er ugyldig som stridende mod Grundlovens 82, idet efter denne en gyldig Ejendomsberøvelse er betinget ikke alene af, at den hviler på udtrykkelig Lovhjemmel, men også af, at Almenvellet kræver Ejendomsafståelsen. Når Loven af 1909 bemyndiger Indstævnte til»efter Reglerne i Fr. af 5 Marts 1845 at ekspropriere sådanne lidet bebyggede Arealer i og omkring Esbjerg, som det måtte være af Interesse for Staten at have Rådighed over«, må denne sidste Betingelse, efter Citantens Opfattelse, forstås i Overensstemmelse med Reglerne i Fr. af 5 Marts 1845, særlig dens 2, således at andre Statsinteresser end de til selve Havneudvidelsen umiddelbart knyttede må lades ude af Betragtning ved Ekspropriationen, og hvis Lovens Hensigt har været videregåaende, og den har villet give Hjemmel til Ekspropriation udover de i Fr. af 1845 fastslåede Grænser, er den grundlovstridig og i så Fald uforbindende overfor de private Borgere, der protestere imod, at deres Ejendomme berøves dem for at tilfredsstille et Øjemed, der ikke betegnes som og ikke kan betegnes som»almenvel«. Hvad enten det nu antages, at Domstolene ere berettigede til at påkende Spørgsmål om Lovgivningsmagtens Grænser eller ej, 3) må det antages, at Spørgsmålet om, hvorvidt den i Loven af 1909 omhandlede Ekspropriation har været påkrævet af Almenvellet, er et Spørgsmål, hvis Afgørelse falder indenfor Lovgivningsmagtens Område og afgøres suverænt af denne, og det må derfor antages, at Lovgivningsmagten har været beføjet til at påbyde en Ekspropriation som i 2 i Loven af 1909 omhandlede af Arealer i og omkring Esbjerg, som det måtte være af Interesse for Staten at have Rådighed over. Det bliver derefter at afgøre, om Indstævnte er gået ud over den ham ved Loven givne Bemyndigelse ved dens Anvendelse på de foreliggende Tilfælde, og da den ovenomhandlede mellem Indstævnte og Esbjerg Kommune efter Lovens Stadfæstelse afsluttede Overenskomst ikke kan anses at gå ud over Lovens Formål, da Henvisningen i Lovens 2 til Reglerne i Fr. af 5 Marts 1845 kun kan antages at sigte til de i denne Forordning indeholdte formelle Regler om Ekspropriationernes Iværksættelse og Udførelse, og der ikke kan gives Citanterne Medhold i, at der i Henhold til Lovens 2 kun kan eksproprieres sådanne lidet bebyggede Arealer i og omkring Esbjerg, som det måtte have Interesse for Staten at erhverve af umiddelbart til selve Havneudvidelsen knyttede Interesser, samt da der ej heller kan gives Citanten Medhold i, at Lovens 2 må fortolkes indskrænkende derhen, at den kun giver Beføjelse til at ekspropriere Arealer, der ligge indenfor det i Indstævntes Skrivelse af 8 Marts 1909 til Landstingsudvalget angivne Område, findes Indstævnte ikke ved Lovens Anvendelse på de foreliggende Tilfælde at være gået videre, end den ham ved Loven givne Beføjelse hjemler, og Indstævnte vil derfor være at frifinde for Citantens Tiltale. Sagens Omkostninger findes efter Omstændighederne at burde ophæves Højesterets Dom.I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde vil den efter Indstævntes Påstand være at stadfæste.processens Omkostninger for Højesteret vil Appellanten have at betale til Indstævnte med 300 Kroner. 74

75 Thi kendes for Ret:Gæsterettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Højesteret betaler Appellanten, Gårdejer, Kirkeværge Niels Mortensen Lambertsen, dels på egne Vegne, dels på Ejerne af Jerne Kirkes Vegne, dels som Mandatarius for Gårdejer Peder Gyde Pedersen og Læderhandler P. N. Hansen til Indstævnte, Ministeren for offentlige Arbejder, med 300 Kroner. Så betaler Appellanten og til Justitskassen 10 Kroner. 75

76 InfoMedia Page 1 of Frederiksborg Amts Avis sektion Side ord artikel-id: e0a80f6b Almenvellets bedste kan fortolkes Offentlige myndigheder må kun ekspropriere af hensyn til almenvellet, men de fortolker selv, hvad der er til almenvellets bedste. Eksperterne diskuterer reglerne. Hillerød: Den private ejendomsret er godt beskyttet blandt andet i Grundloven. Derfor skal der rigtige gode argumenter til, når en offentlig myndighed som en kommune vil overtage sine borgeres huse og jord gennem ekspropriation. Ekspropriation er "for almenvellets bedste", men det er lokalpolitikerne, der afgør, hvem almenvellet er, og hvad det har godt af. I artiklen "Spiller almenvellet golf" fra december sidste år forklarer professor Michael Hansen, der har forsket i offentlig ret ved Aarhus Universitet, at Grundloven ikke definerer, hvem almenvellet er. Derfor handler det om fortolkning. - Rene særinteresser kan ikke omfattes af begrebet almenvellet, siger han. Men når spørgsmålet om almenvellets interesser handler om fortolkning, så betyder det også forskellige definitioner fra kommune til kommune og fortolkningen ender som et politisk spørgsmål hos byrådet. I artiklen diskuterer eksperterne om det er til almenvellets bedste at ekspropriere til en golfbane. - Det er klart, at kommunerne har en holdning, der siger: Bare vi laver en lokalplan, så kan vi altid ekspropriere. Det er dér, jeg siger stop, udtaler Niels Lyhne, der er specialist i Planloven og ekspropriation hos Interlex Advokaterne i Århus. Borgerne har dog gode muligheder for at klage over ekspropriationsbeslutninger og bringe sagen videre til domstolene, og det skal sikre den private ejendomsret, forklarer eksperterne. Sidste år modtog Naturklagenævnet 14 klager over kommuners beslutning om ekspropriation. Almenvellet er dog ikke det samme i dag som dengang grundloven blev skrevet. Dengang kunne man kun ekspropriere på baggrund af en lov for hver enkelt sag. I dag er rammeloven Planloven udgangspunktet, og når den bruges, så er det den enkelte kommune, der skønner, hvad der tjener almenvellets bedste, lyder forklaringen i artiklen "Spiller almenvellet golf". Jord til byudvikling Sådan er det også i Hillerød Kommune, hvor Planlovens paragraf 47 er grundlaget for ønsket om at ekspropriere 48 hektar jord til udvikling af Ullerødbyen. Paragraf 47 giver kommunerne lov til at ekspropriere til byudvikling. Reglerne blev vedtaget tilbage i 1980 efter lange diskussioner i to Folketings-samlinger, men det er først i de senere år med byggeboom, at kommunerne har taget paragraffen i brug, og det skaber igen debat. Industriens Dagblad fortalte for eksempel den 6. februar i år, at det ikke længere skal være muligt for en kommune at ekspropriere til golfbaner eller sommerhusområder. - Ekspropriation skal kun finde sted, hvis det vitterligt er til almenvellets vel - herunder eksempelvis vejanlæg og jernbaner. Udlæg af jord til nye erhvervsområder ellre sommerhuse bør heller ikke nødvendigvis kunne eksproprieres. Man skal være meget påpasselig med ekspropriationer. Det skal ikke være sådan, at det er kommunen, der på ejernes bekostning scorer kassen, sagde folketingsmedlem Eyvind Vesselbo dengang til Industriens Dagblad. Landbrugskonsulent Peter Schou Andersen fra Hillerød, der også er rådgiver for nogle af de syv grundejere fra Ullerød-byen, har i en redegørelse om "Jordens vej fra land til by" beskrevet, at kommunerne har fået gode muligheder for at ekspropriere efter Planlovens paragraf 47 på baggrund af en afgørelse i Naturklagenævnet, når området er nævnt i en kommuneplan. Han nævner også i sin redegørelse, at kommunerne gerne vil erstatte jorden med prisen for landbrugsjord, selv om jorden er udlagt til byzone, og det skal man derfor være opmærksom på som jordejer i et område, der er udset til ekspropriation. due Billedtekst: Hillerød Kommune forbereder at ekspropriere syv ejendomme til den nordlige del af Ullerødbyen. Men det kan kun ske, hvis det er til almenvellets bedste. Titel Stednavne DANMARK 76

77 InfoMedia Page 2 of 2 Emneord EKSPROPRIATION BYPLANLÆGNING EKSPROPRIATIONER REGIONALPLANER KOMMUNEPLANER Personer Virksomheder Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia

78 InfoMedia Page 1 of Jp.dk ord artikel-id: e119ed2a Kronik: Ekspropriation til golfbaner - skrider grundloven? Er håbet om at lige netop en bestemt golfbane - blandt landets mangfoldige andre - bliver en landskendt attraktion en nødvendighed for almenvellet? Er håbet om at lige netop en bestemt golfbane - blandt landets mangfoldige andre - bliver en landskendt attraktion en nødvendighed for almenvellet? Er det rimeligt, at offentlige og privatøkonomiske interesser på denne måde varetages via ekspropriation, dvs. tilsidesættelse af den grundlovssikrede ejendomsret? spørger dagens kronikør med afsæt i en aktuel sag fra Brejning. Nogle i medierne omtalte sager om kommuners ekspropriation af landbrugsejendomme til golfbaner giver anledning til overskriften og disse refleksioner. Der er ikke tvivl om, at de offentlige myndigheder gennem de senere årtier har udvidet området for, hvad der eksproprieres til - set i forhold til et klassisk ekspropriationsbegreb. Det kan overvejes, om man ikke i visse situationer har bevæget sig for langt fra grundlovens oprindelige intention, der tager det udgangspunkt, at ekspropriation er et ekstraordinært indgreb, som sker i strid med én af et liberalt samfunds frihedsrettigheder, ejendomsrettens ukrænkelighed. Som praktiker har jeg fornemmelsen af, at ekspropriation af offentlige myndigheder ikke altid anskues med udgangspunkt i denne grundlovsintention, men at ekspropriation især af lokalpolitikere anskues som et teknisk hjælpemiddel til at gennemføre vidt forskellige projekter. Denne indfaldsvinkel hænger givetvis sammen med den væsentlige decentralisering, der er sket i kommunallovgivningen. Grundloven har fra siden stillet tre krav til ekspropriation : 1): Det kan kun ske ved lov, 2): hvor det er nødvendigt for almenvellet og 3): mod fuld økonomisk erstatning. På alle tre punkter er det mit postulat, at det jævnligt i praksis opleves som tvivlsomt, om der leves op til kriterierne. Især finder jeg, at nødvendigheden for almenvellet af en ekspropriation ikke overvejes nok, når der er tale om anlæg som f.eks. golfbaner. Da grundloven blev til og langt op i sidste århundrede blev kravet om "kun mod lov" opfattet væsentligt mere bogstaveligt end nutidens rammelovgivning, hvor det kan diskuteres, om ekspropriation reelt sker "mod lov". Lov om planlægning 47 foreskriver eksempelvis, at en kommune kan ekspropriere fast ejendom»når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelse af en lokalplan eller en byplanvedtægt.«sådan rammelovgivning medfører, at domstolsprøvelsen af nødvendigheden af ekspropriationer bliver reduceret til en kontrol af, om en ekspropriation er nødvendig for gennemførelsen af en lokalplan - dvs. at nødvendigheden kun prøves i forhold til lokalplanen, hvorved prøvelsen bliver formel og ikke reel. Grundlovens ekspropriationsadgang var oprindeligt primært rettet imod muligheden for at ekspropriere til langsigtede større offentlige anlægsinvesteringer. Typisk veje, jernbaner og forsyningsnet, enten drevet af det offentlige, koncessionerede selskaber eller private, hvortil offentlige opgaver er udliciteret. Hensynet til "almenvellet " var således oprindeligt især møntet på nødvendige anlægsinvesteringer af hensyn til samfundets udvikling. Arealer til byudvikling og større vejanlæg er klare områder for dette. Man kan selvfølgelig ikke sætte lighedstegn mellem 1849 og 2004, men der kan godt stilles spørgsmål, om private golfbaner og lignende er nødvendige for et samfunds udvikling? Det finder jeg tvivlsomt, og derfor kan man i forhold til grundloven være ude på et skråplan, når diverse borgmestre og kommuner med ekspropriation er parate til at støtte private foretagender, der reelt er kortsigtede investeringer og kun tjener et fåtal af borgere - og ikke er nogen nødvendighed for et lokalsamfunds funktion. Golfbaner kræver lokalplaner og jord. Ekspropriationssituationen opstår, når investorerne ikke kan købe den nødvendige jord. Enten fordi lodsejere ikke vil sælge, eller fordi der ikke kan opnås enighed om pris. Hvis private interesser ser en forretning - og det er kun egne interesser, der interesserer investorerne og ikke almenvellet - så bør de pågældende imidlertid betale prisen for at gennemføre et projekt. Det vil sige, at de må give så godt et tilbud til en grundejer, at der kan ske en frivillig ejendomsoverdragelse. Ellers må investorerne lade projektet falde. Det er sjældent rimeligt, at det offentlige i et markedssamfund via ekspropriationer holder prisen nede af hensyn til private investorer. (I praksis vil fremgangsmåden kunne være, at en kommune efter en ekspropriation videresælger til de private investorer til den pris, der er fastsat af taksationsmyndighederne.) Det berører det tredje element i grundloven om, at ekspropriation kun kan ske "mod fuld erstatning". Efter min opfattelse kan det også diskuteres udfra de senere årtiers praksis. Jeg vil postulere, at erstatninger set i forhold til en given markedssituation ofte ender for lave, bl.a. fordi bevisbyrden for tabet påhviler den, hvorfra der er blevet 78

79 InfoMedia Page 2 of eksproprieret. Hvis en kommune vil ekspropriere til videresalg til et golfbaneprojekt, vil ejeren sjældent kunne påberåbe sig prisen som den private investor i et frit marked vil kunne komme til at give for jorden. Ejeren kan typisk kun komme igennem med prisen for, hvad anden påregnelig anvendelse kunne have givet - og ejeren har ikke haft nogen forventning om at kunne sælge til golfbane, da det er kommunen, der styrer tilladelserne til det. Et for nyligt i medierne meget omtalt golfbaneprojekt i Fladbro ved Randers er et eksempel på en kommunes opfattelse af ekspropriationsreglerne. (Kommunen har dog som følge af sagens omtale i medierne stillet ekspropriation i bero.) Golf er oppe i tiden, og med en udvidelse af den lokale golfklub håbede borgmester og kommunalbestyrelse i Randers at kunne trække flere gæster til byen og på den måde skabe indtægter. Jorden, hvorpå den private Randers Golfklub har til huse, er kommunalt ejet og golfklubben lejer af kommunen. Er det en rimelig fremgangsmåde, hvis kommunen eksproprierer, fordi to brødre ikke vil sælge deres slægtsgård? Jeg mener nej, da adgang til at spille golf på en større bane end den eksisterende ikke er nogen nødvendighed for almenvellet. Et andet golfbaneprojekt ved Brejning i Børkop kommune illustrerer også det misforhold, der er i en kommunalbestyrelses opfattelser af, hvad der er nødvendigt for almenvellet og grundlovens beskyttelse mod ekspropriation. I Brejning har private investorer planlagt et storstilet projekt "Kellers Park", der omfatter udvikling af et tidligere institutionsområde til bl.a. bolig og erhverv med konferencehotel. En væsentlig del af projektmagernes ønske er, at der for at tiltrække kunder til hotellet kan anlægges en golfbane, som man formentlig har overbevist kommunerne om er nødvendigt for det samlede projekt. Institutionen - der var ejet af Vejle og Børkop kommuner - havde været til salg længe, og da en køber blev fundet, har denne givetvis som betingelse for købet stillet krav om, at der blev fremskaffet arealer til en golfbane. Det er ved direkte forhandlinger mellem projektmagerne og gårdejere i området ikke lykkedes at nå til enighed om at handle de nødvendige arealer. Specielt én gårdejer, der har en væsentlig del af jorden, hvor golfbanen ønskes placeret, har ikke ønsket at sælge en slægtsgård, medmindre prisen var attraktiv. Gårdejerens præference er at bevare slægtsgården og ikke nødvendigvis at bidrage med jord til en golfbane. Kommunen har udfærdiget en lokalplan for området, som præsenteres på denne måde:»det forventes, at banen, der planlægges i samspil med andre fritidsaktiviteter og rekreativt tilbud i området, som f.eks. lystbådehavn, kælkebakke og stiruter i skovene og langs jorden, vil være til gavn for kommunens borgere og gæster. Endvidere vil et golfanlæg i de smukke omgivelser mellem Kellers Park og Brejning kunne blive en landskendt attraktion og derved et aktiv for både Brejning, Kellers Park og Børkop kommune.«er håbet om at lige netop denne golfbane - blandt landets mangfoldige andre - bliver en landskendt attraktion en nødvendighed for almenvellet? Er det rimeligt, at offentlige og privatøkonomiske interesser på denne måde varetages via ekspropriation, dvs. tilsidesættelse af den grundlovssikrede ejendomsret? Lokalplanen for golfprojektet ved Brejning har været i høring og er gået tilbage til forvaltningen. Men det er givet, at gårdejerens indsigelse mod ekspropriation ikke bliver ofret megen opmærksomhed. Det ligger allerede i kommunens tilbagemelding efter høringsfasen om, at det, man agter at gøre, er»en vurdering og afklaring af en række forhold vedrørende golfbanens og lokalplanens endelige udformning«. Det videre givne scenario er, at kommunen eksproprierer, og at erstatningsfastlæggelsen kører gennem taksationsmyndighederne, hvorefter projektmagerne formentlig får jorden til en pris, der ikke afspejler en liberal økonomi. Gårdejeren - som er mor og søn - vil stå tilbage med en slægtsgård uden den bedste jord og uden mulighed for en rentabel drift fremover. Men "almenvellet " har fået en golfbane, som formentlig kun et fåtal af de lokale borgere vil bruge. Kommunalbestyrelsen kan håbe på skatteindtægter via besøgende - hvis det private projekt overlever, og golfgæsterne ikke tager til en golfbane, der ligger få km. væk. Men det er i en anden kommune end Børkop, så det er ikke blevet tillagt betydning for kommunens håb om at få en privatfinansieret "landskendt attraktion". Om den konkrete gård kan tilføjes, at den ligger lige op til Brejning by. Hvis behovet var byudvidelse, er det forståeligt, at ekspropriation kunne komme på tale, men det er ikke det, der er tale om. Tværtimod vil anlæggelse af en golfbane hindre byvækst, hvor golfbanen påtænkes placeret. Problemet er selvfølgelig, at man håber at kunne skabe vækst med en golfbane, men er det nok til at opfylde grundlovens nødvendighedskriterium? Det offentliges ekspropriationsadgang skal medvirke til at sikre, at et samfunds udvikling ikke stagnerer. Men politikere og domstole bør være mere nøjeregnende i deres overvejelser af, hvad der er nødvendigt for almenvellet. Almenvellets nødvendige behov er sjældent private initiativer som golfbaner o. lign. Klik her for at åbne originalartiklen på Jp.dk Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder 79

80 InfoMedia Page 3 of 3 Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia

81 KOLDING KOLDING. CHRISTIANSFELD. VAMDRUP. LUNDERSKOV. VEJEN FREDAG 7. november 2008 Golfplan på vej i skraldespanden igen MODSTAND: Fingeren vender nedad til golfplan på ægproducents jord hos V, K og DF. Socialdemokratisk gruppeformand vil ikke kæmpe for sagen. Af Sys Andersen Tlf , san@jv.dk De pludseligt genopståede planer om udlægge 74 hektar af ægproducent Peter Møllers jord på Drejens-halvøen til en international golfbane med 36 huller er på vej tilbage i mølposen. Nu siger formanden for plan- og miljøudvalget, Poul Erik Jensen (S), nemlig, at han har»en forventning om, at den store plan ikke bliver til noget«, selvom han og hans socialdemokratiske kolleger i udvalget så sent som i sidste Jeg gider ikke kæmpe for en sag, der er en død sild. Poul Erik Jensen (S) uge fulgte teknisk forvaltnings anbefaling og sendte det to år gamle lokalplanforslag videre til byrådet til endelig vedtagelse. Og Poul Erik Jensen får efter alt at dømme ret i. Afviser pure For både Venstres Jørn Pedersen, konservative Bent Bechmann og Dansk Folkepartis Søren Rasmussen afviser pure at sige ja til forslaget. Deres begrundelse er den samme som den, deres partier havde i det gamle byråd for to år siden: De vil ikke give byrådet den mulighed for at gennemføre en ekspropriation, som en lokalplan er, og ægproducenten afviser jo stadigvæk, at han vil sælge sin jord. Heller ikke selvom Socialdemokraterne igen og igen bedyrer, at de aldrig kunne finde på at ekspropriere, men blot vil gøre planlægningen af golfbanen klar for det tilfældes skyld, at ægproducenten skulle ombestemme sig, hvis der en dag dukker pengestærke golfinvestorer op. Gider ikke kæmpe Der er jo ikke sket noget nyt i den sag. Vi ville godt overveje at sige ja til lokalplanen, hvis hønseejeren kom og sagde ok. Ellers ikke. Vi vil ikke skabe grundlaget for en ekspropriation, siger Bent Bechmann. Poul Erik Jensen siger, at det for to år siden voldsomt udskældte lokalplanforslag er dukket op igen på den politiske dagsorden for at få afsluttet sagen, der er»et hængeparti fra det gamle byråd«. Men der er ingen grund til kamp. Det er sagen ikke værd. Jeg gider ikke kæmpe for en sag, der er en død sild, siger han. Kolding side 4 Gymnasieeleverne Isabella Hernandez og Frida Mortensen var ikke i tvivl om, at de godt vil bruge lidt af deres overskud på at guide de kammerater på gymnasiet, der har problemer til mere hjælp hos Kolding Selvhjælp. FOTO: MARIA TUXEN HEDEGAARD GLIMT Indbrud på Alminde-Viuf Fællesskole Klokken 2.23 natten til torsdag blev der begået indbrud på Alminde-Viuf Fællesskole. Skolens kontor blev gennemrodet, men ifølge Kolding Politi er det uvist, om der er stjålet noget. Gerningsmanden skaffede sig adgang til skolen ved at opbryde et vindue vendt mod nord. Skolen har opsat videoovervågning, og politiet skal nu se videooptagelserne igennem for om muligt at identificere gerningsmanden. om OK-Klubben køber forestilling Ældre, der gerne vil en tur i Dronning Dorothea Teatret, sammen med andre ældre, får muligheden, da OK-Klubben har købt en hel forestilling, når det lokale teater traditionen tro opfører Nøddebo Præstegård op mod jul. Forestillingen vises søndag den 30. november klokken 15. De ældre, der køber billet til forestillingen hos OK-Klubben, må meget gerne tage for eksempel børnebørn med. højs Gymnasieelever hjælper unge til hjælp HJÆLP: Gymnasieelever samarbejder med Kolding Selvhjælp om hjælp til elever i knibe. Af Lotte Højstrøm Tlf , lho@jv.dk God gammeldags omsorg og ØKO KARTOFLER ELLER GULERØDDER 1KG KUN KR. så et lille puf til at få hjælp til det rigtige sted. Det er ingredienserne i et nyt samarbejde mellem en flok elever på Munkensdam Gymnasium og Kolding Selvhjælp. Hos Kolding Selvhjælp ville de gerne gøre mere opmærksom på, at stedet også er til for unge, der trænger til hjælp. Og på gymnasiet sad seks elever klar med lyst og kræfter 5,- ERHVERVSGULVE - GARDINER Institutioner Kontorer til at hjælpe de elever, der har problemer af en eller anden art. De seks elever skal dog ikke hjælpe de andre elever direkte men kan fortælle dem om, at de kan få hjælp hos Kolding Selvhjælp og lidt om, hvordan man arbejder der. Vi tror på, at ressourcestærke unge er de bedste til at guide unge med problemer til mere hjælp. Mange unge har problemer både små og store og dem kan vi hjælpe, siger projektkoordinator hos Kolding Selvhjælp, Camilla Koldsø og understreger, at Kolding Selvhjælp også har øget samarbejdet med gymnasiets studievejledere. De seks gymnasieambassadører for Kolding Selvhjælp har alle være på kursus hos Kolding Selvhjælp. Kolding side 2-3 Vådrum Butikker Poul Erik Pedersen René Krog Pedersen Allan Rasmussen GÆLDENDE FRA FREDAG 7. NOV. TIL OG MED SØNDAG 16. NOV Hesselly Kolding KOLDING Vejlevej Kolding Tlf

82 InfoMedia Page 1 of Ritzaus Bureau kl. 11: ord artikel-id: e0804b8e Golfbaner truer ejendomsretten Århus, lørdag /ritzau/ Golfbaner bliver ofte betragtet som lige så vigtige for almenvellet som f.eks. en motorvej. Derfor kan kommuner ekspropriere. Det er urimeligt, mener advokat. Er en golfbane lige så vigtig for den brede befolkning som en motorvej? Sådan er problemstillingen kort fortalt i forbindelse med, at Kolding Kommune den 11. december vedtager en lokalplan for Drejens-halvøen nordøst for byen. Planen har bl.a. til formål at tiltrække turister og åbner mulighed for, at en privat investor senere anlægger en 36 hullers golfbane, men da ejeren af en stor landbrugsejendom på stedet ikke vil flytte, kan ekspropriation komme på tale. Den eksplosive vækst i antallet af golfbaner har sat den private ejendomsret på en hård prøve flere steder i landet de seneste år. Og hvad, der er i almenvellets interesse efter grundloven, er blevet udvisket. Derfor bør der komme en retsafgørelse, der fastsætter grænserne for, hvornår der må eksproprieres til mere eller mindre private formål. Det mener advokat Niels Lyhne, der har repræsenteret landmænd i en lang række sager om ekspropriation. - Jeg mener ikke, at en golfbane er i almenvellets interesse på samme måde som f.eks. et vejanlæg. Vi er på vej ind på en glidebane, hvor man strækker på betingelserne for, hvad der er i almenvellets interesse, siger Niels Lyhne til Ritzau. Han savner en afgørelse ved landsretten og siden ved Højesteret, så betingelserne for at kunne ekspropriere bliver klarere omkring golfbaner. En sådan retsafgørelse findes endnu ikke. Golfbaner i Danmark dækker i dag et areal svarende til Samsø. Gårdejer Peter Jensen har drevet hønsefarmen Elviggård på Drejens-halvøen i 20 år sammen med sin kone, Resi Kochannek. De hører til landets største ægproducenter. Den lokalplan, som politikerne i Kolding ventes at vedtage, inddrager op til 80 hektar af familiens ejendom. Men familien vil ikke flytte. - Vi har ikke lyst til at flytte, men vi går ikke i panik. Sagen skal nok blive indbragt for Naturklagenævnet, så golfbanen har under alle omstændigheder lange udsigter, siger han. Det radikale byrådsmedlem Henrik Larsen mener i lighed med den socialdemokratiske borgmester, at lokalplanen overholder alle regler. - Ja, der kommer en golfbane, men der bliver også skabt et naturområde, siger Henrik Larsen. Det bliver ikke kommunen, der skal drive en eventuel fremtidig golfbane, men der er endnu ikke sat navn på en mulig investor. Denne vil formentlig stille som betingelse, at det bliver en golfbane af international målestok, og kan han ikke komme overens med landmanden om at købe ejendommen, så har kommunen mulighed for at skride til ekspropriation. - Den vej bør man ikke gå. Det offentlige skal ikke bruges som løftestang, når det drejer sig om anlæg af golfbaner, siger advokat Niels Lyhne. Den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening, Boj Bro, synes, at kommunen lægger et alt for stort pres på landmanden på Drejens-halvøen. - Det er urimeligt så tidligt i forløbet at presse familien væk, siger Boj Bro, der er bekymret over, at golfbanen bliver så stor og kommer til at ligge tæt ved Kolding Fjord. - Men en investor vil sikkert stille som betingelse, at der bliver plads til en 36 hullers bane, siger han. I Danmark findes omkring 170 golfbaner, og Dansk Golf Union har over medlemmer. Alligevel spiller langt færre golf i Danmark end i f.eks. Sverige og USA, så potentialet for endnu flere golfanlæg i Danmark er til stede. /ritzau/ Titel Stednavne Emneord DANMARK GOLF EKSPROPRIATION Personer 82

83 InfoMedia Page 2 of 2 Virksomheder Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia

84 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN Om ekspropriation på grundlag af lokalplan Af professor, dr.jur. Orla Friis Jensen, Aalborg Universitet, I artiklen 1 gives en oversigt over de centrale retlige spørgsmål, som opstår i forbindelse med lokalplanekspropriationer. Der er med planlovens ekspropriationshjemmel overladt de enkelte kommunalbestyrelser en vidtgående bemyndigelse, men ekspropriationsadgangen er ikke uden begrænsninger, som det ikke mindst fremgår af Naturklagenævnets praksis. En lovlig og hensigtsmæssig lokalplan er således langt fra ensbetydende med, at kommunen har fri adgang til at ekspropriere til hvad som helst, hvor som helst eller når som helst. 1. Indledning Det er i grundlovens 73 bestemt, at ekspropriation kun kan ske ifølge lov og ikke kan ske, uden hvor almenvellet kræver det. Begge disse grundbetingelser kommer til udtryk i planlovens 47, stk. 1, hvorefter der kan ske ekspropriation på grundlag af en lokalplan, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for planens virkeliggørelse. Der er tale om en ubestemt ekspropriationshjemmel, der ikke direkte og præcist angiver de formål, hvortil der kan eksproprieres. Ekspropriationen skal endvidere være nødvendig, men det er ikke umiddelbart klart, hvilke almindelige betingelser der skal være opfyldt, for at denne betingelse er opfyldt. Formålet med denne artikel er på baggrund af den foreliggende praksis at give en oversigt over nogle af de principielle og praktiske spørgsmål, som opstår i forbindelse med lokalplanekspropriationer. Hvad ligger der nærmere i kravet om, at ekspropriationen kort udtrykt skal være lovlig og nødvendig? 2. Lovlighedskravet 2.1 Karakteristik af ekspropriationshjemlen Hjemmel til at foretage ekspropriation findes i et stort antal love og ekspropriationsformålet er ofte udformet med betydelig præcision, se f. eks. den detaljerede og endda ikke udtømmende angivelse af formål i vejlovens 43, stk Det samme kan ikke siges om planlovens 47, hvorefter der kan eksproprieres til virkeliggørelse af en lokalplan (eller byplanvedtægt), når det er af væsentlig betydning for virke liggørelsen af denne. Formålet er således alene angivet på en indirekte måde, nemlig hvad der i planlovens 15, stk. 2, kan optages bestemmelser om i en lokalplan. Dette emnekatalog er righoldigt og overlader i vidt omfang den planlæggende myndighed (kommunen) at fastlægge lokalplanens konkrete indhold, f. eks. retningslinjer om områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål, se 15, stk. 2, nr. 2. Der er ingen tvivl om, at lovgivningsmagten dermed har overladt en vidtgående bemyndigelse til kommunerne som planlæggende myndighed. Men spørgsmålet er, om der er grænser. Vil et hvilket som helst i lokalplan angivet anvendelsesformål, f. eks. golfbane, uden videre leve op til grundlovens krav om, at ekspropriationsformålet skal være angivet i loven? Svaret er, at det i al fald ikke kan være afgørende, at der er tale om et formål, som man måske ikke har haft i tankerne ved lovens tilblivelse. Lokalplanlægningen beror inden for lovens rammer på et skøn, hvor nye behov kan tilgodeses, og ekspropriationshjemmelen udvides så at sige i takt hermed. Dette synes også at stemme med Naturklagenævnets praksis, hvor det uden videre lægges til grund, at lokalplanekspropriationer 1 Artiklen er tidligere publiceret i Festskrift til Claus Haagen Jensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007, s. 291 ff. 2 Hvorefter ud over til anlæg af veje kan eksproprieres til tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder med omfattende opregning af behov, der i praksis kan forekomme i forbindelse med vejanlæg. 34 landinspektøren

85 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN til golfbane har den fornødne hjemmel. Spørgsmålet kan derimod være, om den konkrete ekspropriation til golfbane opfylder kravet om almenvellet, om nødvendighedskravet er opfyldt. 3 Der kan imidlertid være særlige holdepunkter for, at ekspropriationsadgangen indskrænkes. Det kan følge af almindelig lovfortolkning. Når staten således ikke kan ekspropriere til skovtilplantning, jf. naturbeskyttelseslovens 60, stk. 2, kan en kommune som udgangspunkt heller ikke. Lovgivningsmagten kan også på anden måde have taget afstand fra et ekspropriationsformål, men det kan undertiden være tvivlsomt, hvilken retskildemæssig værdi en sådan afstandtagen skal tillægges. Et eksempel til illustration: Efter gentagne forsøg i begyndelsen af 70 erne lykkedes det omsider i 1991 for råstofindustrien at få indføjet en ekspropriationshjemmel i råstofloven, 4 men det måtte indtil da formentlig være udelukket at ekspropriere på grundlag af en lokalplan, i al fald hvis formålet alene var at udvinde råstoffer. Videregående var dog opfattelsen i kommentaren til råstofloven, hvor det anføres, at et område kan udlægges til råstofindvinding i en lokalplan, og at hverken kommuneplanlovens tekst eller motiver udelukker, at der kan eksproprieres hertil. 5 Spørgsmålet er, om dette kan være tilstrækkeligt, når ministeren tidligere har afvist at indsætte en hjemmel i råstofloven og under lovforberedelsen af samme har oplyst dette på spørgsmål fra et folketingsudvalg. 6 Efter min opfattelse ville der ikke være tilstrækkelig hjemmel, men jeg vil dog ikke udelukke enhver ekspropriationsmulighed på grundlag af en lokalplan, forudsat en tilstrækkelig byplanmæssig begrundelse. Hvis der eksempelvis var et dokumenteret behov for at tilvejebringe et i lokalplan udlagt erhvervsområde, ville det formentlig ikke være udelukket at (med) ekspropriere udnyttelsen af råstofferne. Gode råstoffer er en begrænset ressource, og man kan forestille sig, at råstofmyndigheden ligefrem vil stille som betingelse, at arealer, der efter regionplanlægningen er udlagt til råstofindvinding, ikke må overgå til anden anvendelse, førend de er udnyttet. 7 Et særligt spørgsmål er, hvilken betydning formålsangivelserne i planlovens 1 kan tillægges for lokalplanens lovlighed og dermed ekspropriationshjemlens rækkevidde. Selv om de overordnede hensyn i loven ikke er voldsomt præcise, er de næppe helt uden betydning. Et eksempel: I den foreliggende praksis efter vejloven er det antaget, at man kan ekspropriere til beplantningsbælter, der tjener til afskærmning af vejbanen, markering af vejens forløb og afbrydelse af en færdselsmæssigt uheldig ensformighed. Der er derimod ikke åbnet adgang for ekspropriation til etablering eller bevaring af beplantninger af æstetisk og miljømæssig art i almindelighed. 8 En sådan afgrænsning er antagelig for snæver i lokalplansammenhæng, jf. planlovens 1, stk. 2, nr. 2, der udtrykkeligt anfører hensynet til at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Følgende situation forekommer derimod mere problematisk: Hvis der i forbindelse med et anlæg gives dispensation fra biotopbeskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3, vil dette ofte ske på betingelse af, at der tilvejebringes erstatningsbiotoper eller lignende foranstaltninger til kompensation for indgrebet. Der kan eksproprieres hertil i forbindelse med vejanlæg, jf. den i 1993 gennemførte udvidelse af ekspropriationshjemmelen i vejlovens 43, stk. 2. Spørgsmålet vil imidlertid også kunne blive aktuelt i forbindelse med andre anlæg end veje. Kan man i så fald udlægge erstatningsarealer i en lokalplan, der i overensstemmelse med lovens almindelige udgangspunkt vil kunne danne grundlag for ekspropriation? Svaret må formentlig blive nej. Man kan ganske vist helt almindeligt ved lokalplan bestemme udformning og anvendelse af ubebyggede arealer, jf. planlovens 15, stk. 2, nr. 9, men udlæg af erstatningsbiotoper er ikke særskilt nævnt og indgår så vidt ses heller ikke naturligt under lovens formål efter 1 om at skabe og bevare landskaber. 2.2 Nærmere om ekspropriationshjemlen i praksis Hjemlen til lokalplanekspropriation er en vigtig ekspropriationshjemmel i praksis. I første række naturligvis til virkeliggørelse af kommunale formål såsom institutioner, skoler, parkeringspladser, sportsanlæg og andre rekreative formål. Men hjemlen er ikke begrænset hertil. Der kan således være grund til at bemærke, at en række offentlige myndigheder ikke, eller evt. ikke længere, råder over selvstændig ekspropriationshjemmel, og derfor vil være henvist til, at der via en af kommunen vedtaget lokalplan skabes det fornødne grundlag for ekspropriation. Eksempelvis kunne de tidligere amtskommuner ikke ekspropriere til gymnasier eller sygehuse, og det samme gælder fortsat for de nuværende regioner med hensyn til deres opgaver 3 Se nedenfor afsnit 3.1 og Se nu lbkg. nr. 569 af Se Birgit Herslund m.fl.: Råstofloven (1979) s Se nærmere anførte kommentar s Om forholdet til aktualitetskravet, se nedenfor afsnit Vejdirektoratets skr. af 14. januar 1974, se Abitz: Vejlovene (1981) s landinspektøren

86 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN inden for sygehusvæsenet. Der er også mange statslige institutioner og virksomheder, der er i samme situation, f. eks. postvæsenet. 9 Kommunerne indgår i de lige nævnte tilfælde i et samarbejde om såvel planlægning som ekspropriation med den interesserede myndighed, men opgaven og myndighedsansvaret, f. eks. i forhold til berørte grundejere, ligger i begge henseender udelukkende hos kommunen. I langt de fleste tilfælde foregår dette samarbejde helt uproblematisk. Der er imidlertid mulighed for at bryde det decentrale system, jf. miljøministerens landsplanbeføjelser i planlovens 3, hvorefter ministeren i særlige tilfælde ikke blot kan pålægge en kommune at tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold, jf. stk. 3, men ligefrem kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning, jf. stk. 4. Ministeren kan dermed overtage alle beføjelser som efter loven tilkommer kommunalbestyrelsen, dvs. både kompetencen til at udarbejde planer og til at træffe afgørelse om ekspropriation. Dette er hidtil kun sket i et enkeltstående tilfælde, nemlig i forbindelse med et landsplandirektiv om planlægning for en national prøvestation til afprøvning af store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig Kommune. 10 Ekspropriationsadgangen er efter lovens formulering ikke begrænset til kommunale eller andre offentlige formål, men kan ske til fordel for private. Allerede byplanloven indeholdt hjemmel for ekspropriation til virkeliggørelse af planformål ved en privat bygherres foranstaltning. Se således U H om ekspropriation med henblik på overdragelse til en privat bygherre, der ville gennemføre en bebyggelsesplan for området, hvad ejeren ikke var indstillet på at gøre nu. Som andre eksempler fra praksis kan nævnes ekspropriation til fordel for erhvervsinteresser, f. eks. feriehotelprojekt ved Bovbjerg, 11 støjvold til afskærmning af asfaltfabrik, 12 etablering af butikscenter 13 eller udvidelse af virksomhed i pladsnød. 14 Der kan også være tale om ekspropriation til fordel for private foreninger. I en sag om ekspropriation til et flugtskydningsanlæg blev det gjort gældende, at anlægget alene skulle benyttes af 2 skytte- og jagtforeninger med i alt medlemmer og dermed alene var begrundet i hobbyinteresser til gavn for en begrænset personkreds. Ekspropriationen blev opretholdt med bemærkning, at samfundets og almenvellet interesser findes at være varetaget ved vedtagelsen og gennemførelsen af lokalplanen, og at der, som det helt korrekt anføres, således ikke er forbud mod at ekspropriere til private formål på baggrund af en lokalplan. 15 Noget andet er, at kravene til begrundelsen for nødvendigheden eller til interessens vægt i praksis skærpes i de nævnte situationer. 16 Der har siden 1980 været hjemmel til at ekspropriere til byudviklingsformål på grundlag af en kommuneplan, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen, en hjemmel, der er videreført i uændret form i planlovens 47, stk.1. Formålet med denne hjemmel har i første række været at give kommunerne mulighed for at erhverve jord til byudvikling på et så tidligt tidspunkt, at arealernes faktiske overgang til byformål i overensstemmelse med tidsfølgeplanlægningen kan være sikret og heri ligger også den væsentligste vejledning for afgrænsningen til lokalplanhjemlen, som stadig er den mest betydningsfulde ekspropriationshjemmel af de to. Da der skal være tale om ekspropriation til byudviklingsformål og ifølge forarbejderne typisk med sigte på større, ubebyggede jordbrugsmæssigt anvendte arealer, kan kommuneplanen ikke danne grundlag for ekspropriation af ejendomme, der ligger inde i byen, 17 og derfor heller ikke finde anvendelse i byomdannelsesøjemed. Hertil kommer, at praksis selv ved ekspropriation af større landbrugsarealer tenderer mod en indskrænkende anvendelse af hjemlen, specielt hvis der allerede foreligger lokalplanforslag for området. I en nyere sag fra Struer kommune ophævede Naturklagenævnet således ekspropriationen af et 21 ha stort areal, da kommunen hverken i kommuneplanen eller i forbindelse med sagen havde redegjort nærmere for nødvendigheden af at kunne råde over klagerens jord inden for planperioden. 18 Et ønske om at have et bredt 9 Se til illustration KFE om ekspropriation til et posthusbyggeri i Esbjerg bymidte. Endvidere Naturklagenævnets afgørelse af 9. december 1993 om ekspropriation af del af Gammel Estrup til udvidelse af Dansk Landbrugsmuseum, der ejes af staten. 10 Cirkulære nr. 79/2000 af 25. maj Sagen gav i planlægningsfasen anledning til en klage til ombudsmanden, hvori blev gjort gældende, at Miljø- og Energiministeriet havde varetaget vindmølleindustriens privatøkonomiske interesser, se FOB og hertil nedenfor afsnit 2.4. Om erstatningsfastsættelsen i ekspropriationssagen se KFE Jf. KFE Jf. KFE Jf. KFE Se Boeck: Lov om planlægning (2. udg.) s Naturklagenævnets afgørelse af 25. oktober 2000 (flugtskydningsanlæg i Kærby Mose, Odense Kommune). 16 Se nedenfor afsnit Se også Planstyrelsens afgørelse af 18. december 1984, der ophæver en ekspropriation til udvidelse af et plejehjem med beskyttede boliger, men samtidig peger på muligheden af en lokalplanekspropriation. 18 Jf. KFE Ekspropriation på grundlag af kommuneplan derimod anset for lovlig i KFE og KFE landinspektøren

87 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN udbud af byggegrunde var ikke i sig selv tilstrækkeligt. Hertil kom, at kommunen i den konkrete situation havde vedtaget et forslag til lokalplan for området, hvorfor det måtte anses for bedst stemmende med intentionerne med lovbestemmelsen, at en eventuel ekspropriation sker på grundlag af en lokalplan. 19 Praksis er dog ikke blevet stående herved. I en sag fra Ribe var den fremtidige anvendelse fastlagt (helårsbeboelse med tilhørende kollektive anlæg og fælles friarealer) og kommunen havde på et tidspunkt over for klageren oplyst, at udarbejdelse af en lokalplan ville blive påbegyndt, hvilket dog ikke skete, se figur 1. Naturklagenævnet bemærkede, at ekspropriation er en for ejeren meget indgribende foranstaltning, og at kommunen i det foreliggende tilfælde ikke havde påvist konkrete vanskeligheder ved at tilvejebringe en eller flere lokalplaner for området i takt med at området ønskedes taget i brug til boligformål. Herefter fandt Naturklagenævnets flertal (6 mod 3), at kommunens ekspropriationsbeslutning skulle ophæves. 20 Nævnets praksis indebærer således, at en eventuel ekspropriation, når det er byplanmæssigt forsvarligt, sker på grundlag af en lokalplan med forudgående offentlighed og dermed et dokumenteret aktuelt behov for at kunne disponere over arealerne. Men en nok så afgørende konsekvens for grundejeren er, at han nu som udgangspunkt vil få mulighed for selv at virkeliggøre planen, se nedenfor afsnit 3.3. Figur 1: Ribesagen, ekspropriation til byudvikling i Tved (DDOland 2006 COWI). 2.3 Dobbelthjemmel Lokalplankataloget i 15, stk. 2, der bl.a. udtrykkeligt nævner vej og ledningsanlæg, dvs. formål som normalt har selvstændig ekspropriationshjemmel i speciallovlovgivningen, fører til, at der vedrørende adskillige ekspropriationsformål er dobbelthjemmel. Dette er skabt helt bevidst, idet det har været anset for praktisk, at hjemlen, hvor der samtidig foretages ekspropriationer til flere formål, ikke behøver at søges i mere end én lov. 21 Er der tale om ekspropriation til ét offentligt formål, vælges af kommunerne som ekspropriationsgrundlag ofte vedkommende speciallov, 22 uden at der i og for sig er nogen nødvendighed herfor. 23 Spørgsmålet om dobbelthjemmel synes i øvrigt generelt set ikke at kunne give anledning til særlige betænkeligheder. Om kommunen anvender den ene eller den anden hjemmel, har så vidt ses ikke afgørende retssikkerhedsmæssige konsekvenser for ekspropriatens retsstilling. Sagsbehandlingsreglerne vil normalt være de samme, nemlig reglerne om fremgangsmåden ved ekspropriation efter vejloven, som der helt almindeligt henvises til i den kommunale ekspropriationslovgivning. Forskellene begrænser sig derfor typisk til spørgsmålet om, hvem der er rette klageinstans. For ekspropriationer efter vejloven gælder endvidere, at klage i modsætning til tilfældet ved lokalplanekspropriationer ikke automatisk har opsættende virkning. Men i begge tilfælde kan klageinstansen ophæve henholdsvis tillægge klagen opsættende virkning. 24 Der kan også være andre forskelle. Eksempelvis skal stiekspropriationer, der foretages efter 19 Som det noget ubestemt anføres i forarbejderne, må ekspropriationen afvente en lokalplan, hvis det er byplanmæssigt forsvarligt på det tidspunkt, hvor en ekspropriation agtes foretaget. 20 Afgørelse af 19. april 2007 (ekspropriation af 15,7 ha til byudvikling i Tved ved Ribe), se KFE I sagen KFE underkendes ekspropriationen af ca. 1 ha landbrugsjord til byudvikling (erhvervsområde) ved et landsbycenter, i en situation, hvor kommunen i forbindelse med sagen oplyste, at man ville gå i gang med lokalplanlægning for området. 21 Jf. med hensyn til byplanlovens tilsvarende ekspropriationshjemmel Rud Nielsen: Fast ejendoms regulering (3. udg.) s. 173 f. 22 Se således U H om en stiekspropriation i medfør af vejloven. 23 I Naturklagenævnets afgørelse af 14. november 2003 om ekspropriation til adgangsvej til Em Vandværk på grundlag af lokalplan bemærkes udtrykkeligt, at der intet krav er om, at vejlovgivningen skal anvendes. 24 Se henholdsvis planlovens 60, stk. 4, og vejlovens 49, stk. 4. landinspektøren

88 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN vejloven, ske til erhvervelse af ejendomsret med derpå følgende sikring ved udskillelse i matriklen, jf. vejlovens 88 og Efter anden lovgivning, herunder planloven, vil erhvervelsen til sti kunne ske i form af en servitut (sikret ved tinglysning). For anlægsmyndigheden en i omkostningsmæssig henseende betydeligt billigere løsning, men som sådan uden særlig betydning for ekspropriaten. 2.4 Plangrundlaget Det er en betingelse for ekspropriationens lovlighed, at der foreligger en gyldig lokalplan, dvs. en plan tilvejebragt og vedtaget i overensstemmelse med planlovens procedureforskrifter og almindelige forvaltningsretlige regler om sagsbehandling, f. eks. vedrørende inhabilitet. 26 Dette spørgsmål skal ikke behandles nærmere her. Arealet eller rettigheden, der eksproprieres, skal være omfattet af lokalplanen. I en sag var der i forbindelse med ekspropriation til en støjvold sket midlertidig ekspropriation af et arbejdsareal, se figur 2. Da dette areal ikke var omfattet af planen, var denne del af ekspropriationen allerede af den grund ugyldig. 27 Af bestemmelserne om lokalplanpligt følger endvidere, at planer for disse formål skal indeholde nærmere regler om det projekt, hvortil der eksproprieres, jf. planlovens 13, stk. 2 og 4. Og hvis de ikke gør det, kan de ikke danne grundlag for ekspropriation. 28 Men selvom der ikke er tale om et lokalpligtigt projekt, må der stilles krav om en vis præcision af lokalplanens retningslinjer. Der kan ikke eksproprieres på grundlag af en for rammebetonet plan. 29 Figur 2: Tarcosagen, ekspropriation til støjvold (DDOland 2006 COWI). Lokalplanen skal endvidere være begrundet i saglige planlægningsmæssige hensyn. Udenfor falder rent økonomiske formål. I sagen om etablering af en national prøvestation for vindmøller udtaler ombudsmanden således helt almindeligt, at rent privatøkonomiske formål som f. eks. hensyn til en enkelt privat virksomheds økonomiske interesser ikke kan varetages efter planloven. 30 På baggrund af planlovens formålsbestemmelse kan varetagel se af forhold af mere overordnet erhvervs økonomisk karakter endvidere alene varetages i sammenhæng med planmæssige hensyn, (jf. ordlyden af planlovens 1, stk. 2, nr. 1, en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering ). Varetagelse af hensyn til en hel branches overordnede erhvervsøkonomiske interesser kan således ikke i sig selv begrunde et plantiltag (her landsplandirektiv), uanset hvilken gavnlig samfundsøkonomisk effekt en sådan varetagelse vil have. Varetagelsen af vindmøllebranchens erhvervsøkonomiske interesser indgår imidlertid i kombination med dels miljøhensyn (nedbringelse af luftforureningen), dels areal- og naturressourcemæssige hensyn (mindske behovet for nye pladser til vindmøller og dermed bruge færre arealer hvor der er konflikt med andre interesser). Der foreligger således overordnede hensyn klart omfattet af planlovens formål, og ombudsmanden fandt herefter ikke grundlag for at anfægte planens lovlighed. Kravet om en tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse og dermed adgang til at virkeliggøre planen via ekspropriation vil ligeledes klart være opfyldt, hvor et anlæg stiller særlige beliggenhedskrav, f. eks. virksomheder, som ud over kystnær beliggenhed stiller krav om stor vanddybde. Noget tilsvarende vil kunne gælde særligt forurenende virksomheder. Men det 25 Se bl.a. KFE note 2 in fine. 26 I sagen KFE ophævedes en lokalplan for en vindmøllepark på grund af et byrådsmedlems inhabilitet. 27 Se KFE Tilsvarende KFE : projektet, hvortil der eksproprieredes (strandpassage ved Roskilde Inderfjord) var for en dels vedkommende slet ikke reguleret i lokalplanen. 28 Se KFE (lokalplan for et område til offentlige formål som bådehavn i Kollund). 29 Jf. Boeck: Lov om planlægning (2. udg.) s I den helt forkludrede sag KFE (se note 27) var projektet for restens vedkommende i strid med lokalplanen. 30 FOB (særligt s. 250 f.). Se også U Ø (Lalandia-sagen). 38 landinspektøren

89 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN kan heller ikke udelukkes, at der kan eksproprieres med henblik på videreoverdragelse til en virksomhed, der er i pladsnød 31 og måske af vital interesse for kommunen. 32 Det centrale planlægningsmæssige hensyn vil efter den foreliggende praksis sædvanligvis være, at infrastrukturen i området med hensyn til vejadgang og vandforsyning er indrettet med hensyntagen til virksomheden Forholdet til anden lovgivning Selv om et ekspropriationsforetagende har hjemmel i loven, her planlovens 47, skal den konkrete ekspropriation som almindelig regel ske med respekt af anden lovgivning, herunder de rådighedsindskrænkninger af offentligretlig karakter, som måtte påhvile ejendommen. Det gælder også lokalplanekspropriationer. Lokalplanen erstatter med andre ord som udgangspunkt ikke krav om tilladelser mv. efter anden lovgivning, jf. også planlovens 16, stk. 2. De for anlæggets realisering nødvendige tilladelser skal være meddelt på det tidspunkt, hvor ekspropriationen foretages, evt. som bindende forhåndstilsagn eller principtilladelser fra den pågældende myndighed. 34 Manglende tilladelse er en retlig mangel som principielt må føre til, at ekspropriationen ophæves som ugyldig, som det også antages i en sag, hvor der manglede landzonetilladelse. 35 Naturklagenævnet bemærker, at denne retlige mangel ikke blot er af formel karakter, idet klagerne og andre har ret til at påklage en landzonetilladelse, og det derfor må henstå som uvist, om de i lokalplanen beskrevne foranstaltninger kan tillades gennemført. En betragtning som i øvrigt må trække i retning af, at der ikke blot skal foreligge den fornødne tilladelse, men at denne også skal være endelig. 36 Under alle omstændigheder kan det have fatale konsekvenser for ekspropriationen, hvis en klageinstans ændrer en given tilladelse til et afslag. 37 Grundejeren (den senere ekspropriat) vil ofte være klageberettiget med hensyn til spørgsmål om tilladelser, der har væsentlig betydning for hans ejendom, men det er ikke altid tilfældet og gælder f. eks. ikke med hensyn til dispensationer fra naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser, som alene antages at beskytte almene interesser. Spørgsmålet er, om dette kan gælde i forbindelse med ekspropriation. Ret beset er der tale om en integreret del af ekspropriationens lovlighed. Ekspropriaten synes derfor i det mindste at kunne påberåbe sig, at der mangler de fornødne tilladelser efter anden lovgivning. Naturklagenævnet vil endvidere, hvad nævnet formentlig også i vid udstrækning gør, kunne tage spørgsmålet op på eget initiativ som led i sagsoplysningen. 3. Nødvendighedskravet Det er ikke tilstrækkeligt, at lokalplanekspropriationen som foran omtalt er lovlig. Den skal også, som Naturklagenævnet i god overensstemmelse med ordlyden af planlovens 47 almindeligvis udtrykker det, være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet. Som det ofte tilføjes i nyere afgørelser, er kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, udtryk for, at det almindelige proportionalitetsprincip skal være opfyldt. Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip indebærer bl.a., at tvangsmæssige indgreb i almindelighed ikke må gå videre end påkrævet til opnåelse af formålet, og giver dermed dybest set kun udtryk for en allerede velkendt tankegang i ekspropriationsretten, hvor nødvendighedskravet har været koblet sammen med grundlovens uden hvor almenvellet kræver det. Ligesom lovlighedskravet indeholder nødvendighedskravet flere elementer. 3.1 Omfang Ekspropriationen må ikke omfatte et større areal end nødvendigt for formålet, se også KFE , hvorefter ekspropriation af 20 ha til en såkaldt par3-bane (øvebane) i udkanten af det samlede lokalplanområde på 95 ha ikke kunne anses for nødvendig for anlægget af en golfbane af international standard på det i øvrigt ca. 75 ha store lokalplanområde, se figur 3. Som 31 Eller evt. for at leve op til miljømæssige krav, jf. situationen i KFE (asfaltfabrik) og KFE (Lemvig slagteri), hvor planen dog blev opgivet, da slagteriet blev lukket. 32 Se til spørgsmålet allerede Illum i Dansk Tingsret (1952) s. 148 note 77 (udvidelse af skibsværft). 33 Jf. Planstyrelsens skr. af 25. september 1984 (udvidelse af kosmetikfabrik). Endvidere Miljøministeriets skr. af 10. maj 1990 (udvidelse af Maribo bryggeri), hvor tillige henvises til den samfundsmæssige interesse i en optimal udnyttelse af allerede foretagne investeringer. Sidstnævnte hensyn indgår således som et lovligt supplerende hensyn, men det kan næppe i sig selv være bærende for indgrebet. Spørgsmålet om hensynet til sikring af arbejdspladser, der mere indirekte kan have planmæssig betydning (balance mellem bolig og arbejdssted) er kort berørt i Dansk Miljøret (red. W.E. von Eyben), Bd. 4 s Jf. Boeck: Lov om planlægning (2. udg.) s. 356, hvor dog alternativt ikke udelukkes, at ekspropriationen kan stå ved magt, hvis den nødvendige tilladelse meddeles inden klagesagens afslutning. Se også Naturklagenævnets afgørelse af 8.oktober 1996, hvor der blev truffet delafgørelse om, at klagen ikke kunne færdigbehandles, da de nødvendige tilladelser efter naturbeskyttelseslov og landbrugslov efter det oplyste ikke var meddelt. Efterfølgende oplystes, at tilladelserne allerede forelå 5 år tidligere. Tilsvarende KFE KFE Tilsvarende Naturklagenævnets afgørelse af 1. december 2004 om manglende tilladelse til ophævelse af landbrugspligt, der dog kobler ugyldigheden sammen med, at det såkaldte aktualitetskrav, se afsnit 3.2, ikke var opfyldt. 36 Se også KFE : sagen genoptaget efter endelig administrativ afgørelse i klagesag efter naturbeskyttelsesloven. 37 I sagen KFE havde et amtsråd dispenseret til ændret linieføring af en motorvej, således at vejen kunne føres gennem en mose, men Naturklagenævnet ændrede til et afslag. Sagen gik i hårdknude, da ekspropriationskommissionen fastholdt sin foretrukne løsning. Konflikten løstes ved en lov i juni 1994 til fordel for den naturvenlige løsning. landinspektøren

90 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN I en sag, hvor der var eksproprieret til sundhedscenter med plejeboliger, var der for et delområdes vedkommende ikke udformet et konkret projekt og heller ikke afsat økonomiske midler til et sådant projekts virkeliggørelse. Denne del af ekspropriationsbeslutningen var herefter ugyldig. 38 Figur 3: Pandrupsagen, ekspropriation til golfbane (DDOland 2006 COWI). det anføres i en note til afgørelsen, har det antagelig været et afgørende moment for Naturklagenævnet, at det samlede golfbaneareal var en del større end normalt for en golfbane. Tilsvarende kan det ikke anses for nødvendigt at ekspropriere ejendomsretten, hvis en begrænset ret vil være tilstrækkelig. Se således den i U H gengivne klagesag, hvor Boligministeriet underkendte den skete ekspropriation af ejendomsretten til et varmeværk med tilhørende areal, da det måtte være tilstrækkeligt at ekspropriere brugsretten til og med Formålet med ekspropriationen var at fortsætte driften af fjernvarmeanlægget til og med 1976, hvorefter arealet ikke længere skulle anvendes til formålet. Nødvendigheden af ekspropriationen må kunne dokumenteres. I sagen KFE var der eksproprieret til en støjvold for at sætte en asfaltfabrik i stand til at opfylde miljøgodkendelsens krav om støjafskærmning, se oven for figur 3. Naturklagenævnet ophævede ekspropriationsbeslutningen, da det som sagen var oplyst ikke kunne udelukkes, at virksomheden kunne opfylde kravet om støjafskærmning på anden måde. At planen utvivlsomt repræsenterede den billigste løsning for virksomheden, var, som det forudsætningsvis fremgår, ikke i sig selv tilstrækkeligt for at opfylde kravet om nødvendighed. 3.2 Aktualitet I nødvendighedskravet ligger, at virkeliggørelsen af ekspropriationsformålet skal være tidsmæssigt aktuel, jf. også formuleringen i planlovens 47, stk. 1, hvorefter ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt. Det vil, som Naturklagenævnet undertiden udtrykker det, i praksis sige, at der skal være truffet de nødvendige økonomiske/budgetmæssige dispositioner med henblik på projektets virkeliggørelse. Skal udgifterne afholdes af andre end kommunen, gælder tilsvarende krav. Afgørende er, at det kan påvises, at ekspropriationsformålets realisering er tidsmæssigt nært forestående. Behovet er undertiden akut. I en sag om udvidelse af en losseplads lægges således til grund, at den eksisterende losseplads er fuldt udnyttet, og at der foretages midlertidig deponering af affald i andet depot, hvorfor det er af væsentlig betydning, at der snarest skabes mulighed for en udvidelse. At lokalplanen er af ældre dato, er naturligvis i den forbindelse uden betydning. 39 Aktualitetskravet medfører, at realiseringen af en lokalplan efter omstændighederne må ske i etaper, f. eks. hvor der som i den lige nævnte situation er tale om udbygning af en storlosseplads over adskillige år. En kommune kan derfor heller ikke uden videre ekspropriere et større samlet større lokalplanområde svarende til mange års forbrug af parcelhusgrunde, men må afpasse dette efter det faktiske behov. 40 I helt særlige tilfælde må ekspropriationen formentlig kunne fremrykkes i tid, selv om realiseringen af lokalplanformålet ikke er nært forestående, f. eks. i den tidligere anførte situation, se afsnit 2.1, hvor det stilles som betingelse, at råstofholdige arealer ikke overgår til anden anvendelse, før de 38 Afgørelse af 16. august 1996 (sundhedscenter i Karise). 39 Afgørelse af 13. februar 2007 (Rærup Losseplads i Aalborg Kommune). Lokalplanen, hvis tredje delområde nu blev realiseret, var vedtaget i Lossepladsen drives af I/S Reno Nord. 40 I sagen KFE stadfæstedes den skete ekspropriation af et m 2 stort areal svarende til nogle få års forbrug. Lokalplanområdet skønnedes at dække det forventede behov i ca år. 40 landinspektøren

91 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN er udgravet. Hertil må imidlertid nødvendigvis medgå en vis tid, og dette tidsrum må kunne tages i betragtning ved aktualitetsvurderingen. Hvis det sandsynliggøres, at der vil være behov for de f. eks. til erhverv udlagte arealer efter dette tidsrum, er nødvendighedskravet formentlig opfyldt. 3.3 Selvrealisering Hvis arealer i en lokalplan udlægges til industri- eller boligformål, er de pågældende ejere som udgangspunkt berettiget til selv at udnytte arealerne i overensstemmelse med planen eller til at afhænde arealerne til sådan bebyggelse. Ekspropriation er ikke nødvendig, hvis ejeren kan og vil realisere planen selv. Dette må afklares ved forhandling med ejeren. I en sag, hvor der over nogle år havde været forhandlet om kommunens erhvervelse af ejendommen, var det kommunens opfattelse, at ejeren af ejendommen ikke selv ønskede at realisere et projekt for arealet, hvad denne imidlertid bestred. Naturklagenævnet ophævede ekspropriationsbeslutningen, da det ikke af oplysningerne i sagen fremgik, at kommunen havde ført forhandlinger med ejeren, som udtrykkeligt dokumenterede, at han ikke selv ønskede at realisere lokalplanen. 41 Det må sikkert kunne kræves, at ejerens evne til at virkeliggøre planen dokumenteres, og at villigheden finder udtryk på retligt bindende måde. Der må dog indrømmes ejeren et vist passende tidsrum til eksempelvis at finde en køber, som kan udnytte planens muligheder. I en sag, hvor kommunen kort tid efter lokalplanens vedtagelse havde givet ejeren en særdeles kort frist for selvrealisering, ophævede Naturklagenævnet ekspropriationsbeslutningen. Nævnet fandt, at der henset til byggemodningens omfang og projektets størrelse burde fastsættes en frist fra nævnets afgørelse på minimum 6 måneder for ejeren til selv at realisere, før kommunen kunne træffe beslutning om ekspropriation. 42 For ekspropriationer til offentlige formål får spørgsmålet om selvrealisering ingen betydning, men det samme kan være tilfældet med hensyn til lokalplaner om private formål, f. eks. en plan for udvidelse af en virksomhed i pladsnød. Der kan også være delelementer i en plan, f. eks. om adgangsvej til en virksomhed, der ikke er egnet til selvrealisering. 43 I en sag om ekspropriation til udvidelse af en virksomhed i pladsnød var det i lokalplanen angivne formål at fastlægge området til udvidelsesområde for eksisterende erhvervsvirksomheder. Det var i lokalplanredegørelsen præciseret, at det drejede sig om to eksisterende virksomheder i lokalplanområdet. 44 Naturklagenævnet bemærkede, at det derfor ikke ville være i overensstemmelse med lokalplanen, at ejeren udnyttede lokalplanområdet til en ny produktion. Den specialproduktion med frugtavl og gartneri, som ejeren ønskede, måtte i øvrigt anses som landbrugsmæssig virksomhed og ikke erhverv i lokalplanens forstand. Selvrealisering var således ikke mulig, men ekspropriationen ophævedes af andre grunde, se afsnit Afvejning af interesser Det følger af nødvendighedskravet og endnu tydeligere af det bagved liggende proportionalitetsprincip at ekspropriationsindgrebet i det hele skal stå i et rimeligt forhold til de interesser, der forfølges med indgrebet. At der må foretages en sådan afvejning, og at der i princippet må kræves en overvægt af de med indgrebet forfulgte almene interesser i forhold til den private ejendomsret, synes klart. Den almene interesse bag indgrebet kan have forskellig vægt. Som tidligere berørt er der adgang til at ekspropriere til virkeliggørelse af private formål, men der er ingen tvivl om, at kravene til begrundelsen for nødvendigheden strammes i forhold til ekspropriationer til offentlige formål. 45 Man kan ekspropriere til golfbane, selv om arealerne agtes overdraget til et privat selskab, men kontrollen med ekspropriationens omfang vil være skærpet i forhold til ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan for f. eks. skole- eller sygehusformål. 46 Vægten af interessen kan også tænkes at skifte over tid. Nærmer man sig et mætningspunkt for eksempelvis golfbaner, vil interessen få mindre vægt. I sagen U Ø ophævedes ekspropriationen af et lille træsommerhus beliggende på et strandareal, som i en byplanvedtægt var udlagt til offentligt formål, herunder bl.a. park og stejlepladser. Planen for anvendelsen af området fandtes ikke således konkretiseret, at der kunne eksproprieres, en formulering der ikke forekommer helt adækvat. Mere præcist synes dommen begrundet i, at ekspropriationen ikke var nødvendig, da kommunalbestyrelsen ikke i øvrigt havde taget skridt til at gennemføre byplanvedtægtens realisering. 47 Men ud over manglende 41 Afgørelse af 3. juni 1994 (boligbebyggelse i Hvide Sande). 42 Afgørelse af 4. juli 2001 (byudvikling i Sejlflod kommune). Planen gav mulighed for udstykning af maksimalt 74 grunde i Storvorde og ejedes i sin helhed af klageren. 43 Se eksempelvis Naturklagenævnets afgørelse af 20. juni 2006 (anlæg af vej til betjening af golfbane) og 13. marts 2006 (adgangsvej til Em Vandværk). Se også situationen i KFE , hvor veterinære krav begrundede ændrede transportveje til et slagteri. 44 Afgørelse af 23. august 2007 (udvidelse af virksomhed i Håstrup i Fåborg-Midtfyn Kommune). 45 Se også Boeck: Lov om planlægning (2. udg.) s. 362 og Bendt Andersen/Ole Christiansen: Kommuneplanloven (3. udg.) s. 390 f. 46 Se således KFE note Se også Bendt Andersen/Ole Christiansen: Kommuneplanloven (3. udg.) s landinspektøren

92 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN store ejendom var arealet til golfbanen erhvervet i fri handel. Figur 4: Viborg Flyveplads, ekspropriation til spiloptræk (DDOland 2006 COWI). aktualitet forekommer den kommunale interesse bag ekspropriationen under alle omstændigheder at være meget svag. 48 Også den involverede private rettighedshavers interesse kan have forskellig vægt. I kirkegårdsforordningen af , 1. pkt., præciseres det ligefrem, at når det areal som fortrinlig attraaes maatte være anvendt til Bygning eller Hauge eller paa anden saadan Maade, at dens Afstaaelse vilde tilføie Eieren eller Besidderen et særdeles Tab, bør den ikke tages, saafremt anden, om end noget mindre bequem Jord er at faae. Der kan trækkes en klar parallel til afgørelsen i U H, hvor det fremhæves, at det ikke var godtgjort, at det der opnåedes ved ekspropriationen (en sti af rekreativ og kulturhistorisk interesse), ud fra proportionalitetsbetragtninger ikke stod i rimeligt forhold til de påførte gener. Havde stien der anlagdes i kanten af ejerens frugtplantage omfattet beboelsen, måtte en krænkelse af forholdsmæssighedskravet synes nærliggende. 49 Overført til golfbaneanlæg vil der tilsvarende være betydelig forskel på, om anlægget indebærer ekspropriation af en hel landbrugsejendom eller en mere begrænset ekspropriation uden væsentlige gener for udnyttelsen af ejendommen. Naturklagenævnet har i nogle tilfælde stadfæstet ekspropriationer til golfbaneanlæg. Men det er karakteristisk, at der har været tale om relativt beskedne indgreb. I en sag om ekspropriation til anlæg af vej til betjening af golfbane lægges der således vægt på, at der var tale om afståelse af et areal af ret beskeden størrelse, løbende langs ejendommens skel. 50 I sagen KFE var der ganske vist tale om afståelse af en hel ejendom, men denne var ubebygget og lå i landzone. Samtidig understreges, at erhvervelsen af arealet var nødvendig for anlæggelse af 2 af banens 18 huller og dermed for lokalplanens virkeliggørelse. Bortset fra den 1,7 ha I sagen KFE foreligger et markant eksempel på, at afvejningen mellem de involverede interesser kan føre til ophævelse af ekspropriationsbeslutningen. Med henblik på etablering af spiloptræk til svævefly, som skulle nedbringe støjbelastningen i området, var der på grundlag af lokalplan sket ekspropriation til udvidelse af en eksisterende flyveplads, se figur 4. Ekspropriationen, der omfattede 4,5 ha af en landbrugsejendom, ville medføre en uheldig opdeling af ejendommens marker og afskære en intern vej til et skovområde. Heroverfor fandtes den almene interesse hensynet til de nuværende brugere af flyvepladsen 51 ikke at være så tungtvejende, at ekspropriationen kunne anses for både nødvendig og rimelig. Se også senest en sag om ekspropriation af ca. 1,1 ha til udvidelse af en maskinhandel, der skulle bruge arealet til opbevaring og renovering af de varer og maskiner, som firmaet beskæftigede sig med. Klageren var ejer af en ca. 25 ha stor ejendom og ønskede selv at opføre en hal til opbevaring og bearbejdning af specialprodukter på arealet, se figur Nævnets flertal fandt, at der burde lægges vægt på klagerens interesse i at kunne anvende de 1,1 ha, der var velbeliggende i forhold til ejendommens eksisterende bygninger, som en fortsættelse af den eksisterende lovlige landbrugsproduktion på ejendommen. Handelsfirmaets ønske om at disponere over arealerne for at samle virksomhedens aktiviteter og dermed opnå en mere rentabel drift kunne tilgodeses ved, at virksomheden i stedet samlede sine aktiviteter på en 48 Huset (oprindelig kunstmaler Brasens hus) anses i dag for en bevaringsværidig del af miljøet i det gamle Jyllinge. 49 Se også Michael Hansen Jensen U 2000 B Afgørelse af 20. juni 2006 (golfbane i Stenløse Kommune). 51 En svæveflyveklub med et begrænset antal deltagere, på nævnsafgørelsens tidspunkt færre end 50 medlemmer. Som nævnet bemærker, fandtes der inden for 20 kilometers afstand en alternativ flyveplads. 52 Afgørelse af 23. august 2007 (udvidelse af en virksomhed i Håstrup i Fåborg-Midtfyn Kommune). Afgørelsen er truffet efter nævnets besigtigelse af området. 42 landinspektøren

93 OM EKSPROPRIATION PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN ligesom nævnet efter en samlet vurdering fandt placeringen tæt ved bibliotek og stier mv. hensigtsmæssig, og det af klagerne anviste alternativ for mindre hensigtsmæssig. I en sag, hvor der til fordel for en privat person var sket ekspropriation af et mindre areal til vejadgang til et boligområde, ophævedes ekspropriationen ligefrem som ugyldig. Vejadgang kunne (over udstykkerens ejendom) sikres på anden vis, og der fandtes i øvrigt ikke at foreligge afgørende ulemper ved den af klageren foreslåede alternative vejadgang. 55 Figur 5: Håstrupsagen, virksomhed i pladsnød (DDOland 2006 COWI). af sine andre adresser. Efter en samlet vurdering fandt flertallet, at virksomhedens interesse i at udvide i Håstrup ikke var så væsentlig, at ejerens interesse i fortsat at kunne anvende arealet til landbrugsproduktion burde vige herfor Lokaliseringens nødvendighed Det bliver ikke sjældent gjort gældende, at det projekt, hvortil der eksproprieres, lige så godt eller bedre kunne ligge på et andet areal, og at ekspropriationen derfor ikke er nødvendig. Spørgsmålet er, om dette i et eller andet omfang kan gøres til genstand for prøvelse. En sådan prøvelse ses undertiden pure afvist. I sagen KFE , hvor der var eksproprieret til et butikscenter, opretholdtes ekspropriationen således med bemærkning, at afvejningen af lokaliseringsspørgsmålet anses for afsluttet med den endelige vedtagelse af lokalplanen. 54 Dette må imidlertid forekomme problematisk, allerede fordi spørgsmålet om lokalplanens hensigtsmæssighed og rimelighed ikke kan påklages til Naturklagenævnet. Der er derfor behov for, at spørgsmålet om lokaliseringens nødvendighed ikke helt unddrages prøvelse. Praksis synes da også i almindelighed at stemme hermed. Det gælder således, hvor klager har gjort gældende, at kommunen selv har egnede arealer til projektet, se således KFE om ekspropriation til Frederiksberg Gymnasium. Selv om kommunen i forbindelse med klagesagen ikke havde redegjort for de muligheder eller mangel herpå der måtte være for at virkeliggøre gymnasieprojektet med en anden planlægning, fandtes der ikke grundlag for at antage, at placeringen af gymnasiet det pågældende sted ikke var udtryk for en rimelig afvejning af de implicerede interesser, Praksis standser imidlertid ikke herved, men går mere almindeligt ind i en prøvelse af påståede alternativer. Illustrerende er således et par sager om udvidelse af eksisterende sportsplads, hvor ekspropriationen er blevet stadfæstet med ret udførlig stillingtagen til ekspropriationens planlægningsmæssige begrundelse og rimelighed. I sagen KFE henvises bl.a. til, at den valgte placering efter det oplyste er den mest velegnede, idet den ligger parallelt med den allerede eksisterende sportsplads, og da læbeplantningen ved den nuværende sportsplads vil kunne indgå ved etableringen af den nye bane. I en senere sag, hvor der var eksproprieret til en grusbane, medens en tidligere kommunalt ejet grusbane var nedlagt (og solgt), lagde nævnet på baggrund af kommunens udtalelse til grund, at ekspropriationen ville fremme et længe næret ønske om at samle kommunens sportsarealer i sammenhæng med øvrige idrætsfaciliteter, hvorved der endvidere opnåedes en højere grad af trafiksikkerhed for 53 Et mindretal på 2 (af 10), der ville stadfæste ekspropriationsbeslutningen, lagde vægt på hensynet til at sikre de lokale arbejdspladser, samt at handelsfirmaet var blevet liggende det pågældende sted i adskillige år i tillid til, at lokalplanen sikrede udvidelsesmuligheden, når der var behov herfor. 54 I samme retning Boeck: Lov om planlægning (2. udg.) s Som det fremgår af sagen, var alternativet reelt set mindre egnet. Klageren pegede på et areal i en nu opgivet plan, som der ikke var interesserede investorer til. 55 Jf. KFE I den konkrete sag antages, at den fastlagte bebyggelsesplan ikke var en del af planens principper, og at lokalplanen følgelig kunne fraviges ved dispensation. Dette ses dog ikke at kunne være afgørende for vurderingen af ekspropriationens nødvendighed. landinspektøren