Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ
|
|
- Albert Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling i Vi holder derfor fast i vores skøn fra oktober-prognosen, hvor vi forventede en vækst i det private forbrug på 0,3 pct. i Ifølge de senest offentliggjort tal for lagerudviklingen er der blevet nedbrudt lagre i industrien i 3. kvartal, mens det modsatte har været tilfældet i engroshandlen. Lagerudviklingen understøtter således indtrykket af, at det går fornuftigt med afsætningen af industrivarer på eksportmarkedet, mens hjemmemarkedet ligger noget mere underdrejet. Ledigheden fortsætter med at falde. Ledigheden er således faldet med personer fra september til oktober. Faldet i ledigheden indtræffer efter, at ledigheden eller var stort set uændret fra juli til september. Fordelt på A-kasser er det primært områderne udenfor LO, der har oplevet faldende ledighed. At euroen er faldet kraftigt i værdi overfor den amerikanske dollar, siden euroen den blev indført 1. januar, øger de europæiske vækstudsigter, da den europæiske konkurrenceevne forbedres. At euroens fald har betydet, at euroen indenfor de sidste par uger har svinget omkring kurs 100 i forhold til den amerikanske dollar har ingen betydning. Det svarer blot til at køre forbi en 100 km sten ved vejen - det ser ud som om man er kommet langt, men reelt er man jo kun kørt en meter for at komme forbi stenen.
2 2 DEN ØKONOMISKE SITUATION 1. Fortsat afdæmpet forbrugsvækst Det private forbrug udvikler sig fortsat meget behersket. Både detailomsætningen og antallet af nyregistrerede personbiler peger i retningen af meget lav forbrugsvækst. De fleste prognosemagere regner i øjeblikket med, at forbruget vil vokse med knap 1 pct. i indeværende år. Vi ser dog ingen grund til at ændre oktober-prognosens vækstskøn for privatforbruget på 0,3 pct. Det private forbrug kan opdeles i vareforbrug og tjenesteforbrug. Der findes gode indikatorer for det private vareforbrug som rækker helt frem til oktober måned, mens vi kun har informationer om tjenesteforbruget for 1. halvår Det private vareforbrug For at kunne analysere vareforbruget på basis af indikatorerne må man opdele vareforbruget i varer ekskl. biler og benzin mm., biler og benzin. Detailomsætningsstatistikken er en rimelig indikator for vareforbruget ekskl. biler og benzin. De netop offentliggjorte tal for detailomsætningen viser, at det private forbrug fortsat udvikler sig meget behersket. Godt nok steg detailomsætningen kraftigt fra september til oktober, men stigningen skal ses på baggrund af et stort set tilsvarende fald fra august til september, jf. figur 1. Detailomsætningen var fra januar til oktober 1999 knap 1 pct. højere end samme periode året før. Selv med en ganske kraftig vækst i de sidste to måneder af 1999 vil detailomsætningen i 1999 næppe overstige detailomsætningen i 1998 med meget mere end 1 pct.
3 3 Figur 1. Udvikling i detailomsætningen og antallet af nyregistrerede personbiler 1990 = stk Detailomsætningen Antal nyregistrerede personbiler 8 Kilde: Danmarks Statistik <p:\sb\notater\detail.emf> I figur 2 er detailomsætningsindekset sammenholdt med udviklingen i det private vareforbrug ekskl. bilkøb og benzinforbrug ifølge det kvartalsvise nationalregnskab. Det fremgår af figuren, at selv om de to størrelser udvikler sig ens, så er de ikke sammenfaldende. Man skal således være varsom med at drage stejle konklusioner på baggrund af enkelt observationer. Figur 2. Det private vareforbrug ifølge nationalregnskabet og detailomsætningsindekset 1990=100 Mia kr Detailomsætningsindekset Privat vareforbrug, ekskl. biler og bezin mm. (h.akse)
4 4 Der er foreløbigt offentliggjort nationalregnskabstal til og med 2. kvartal Nationalregnskabstallene for 1. halvår viste en lidt lavere år-år vækst end detailomsætningsindekset, men tendensen var den samme, nemlig en meget lav vækst. Hvis det private vareforbrug i nationalregnskabstermer stiger med 1 pct. i såvel 3. som 4. kvartal, vil det private vareforbrug ekskl. biler og benzin i 1999 være ca. 1 pct. højere end i En stigning på 1 pct. fra 2. til 3. kvartal understøttes fint af detailomsætningsindekset. Og stigningen på 1 pct. fra 3. til 4. kvartal synes heller ikke i modstrid med detailomsætningsindekset. Antallet af nyregistrerede personbiler har i år været væsentligt lavere end de foregående år, og udviklingen i retningen af lavere bilkøb ser endnu ikke ud til at være bremset, jf. figur 1. Hvis antallet af nyregistreringer fortsat er faldende i november og december, vil det samlede antal i år være ca pct. lavere end i Antallet af nyregistreringer er en udmærket indikator for det privat bilkøb i nationalregnskabet, som derfor ventes at falde pct. i Der findes ikke gode indikatorer for forbruget af benzin og brændsel, som rækker ind i 2. halvår Men et nogenlunde bud på udviklingen for året som sådan er nulvækst. Den manglende vækst skal bl.a. ses i lyset af de hastigt voksende energipriser. Det private tjenesteforbrug Det private tjenesteforbrug har i modsætning til vareforbruget været stigende i 1. halvår af Vi forventer, at væksten i tjenesteforbruget fortsætter i 2. halvår 1999, der er imidlertid ikke rigtigt nogle gode indikatorer, der kan understøtte denne formodning. Vi venter, således tjenesteforbruget stiger ca. 2½ pct. i Det samlede private forbrug I det ovenstående er forudsat en ganske pæn forbrugsvækst i 2. halvår og samlet munder det ud i en stigning i det private forbrug på ca. ½ pct. i 1999 vores skøn fra oktober-prognosen på 0,3 pct. synes således fortsat at være ganske fornuftigt. Lagerudviklingen De senest offentliggjorte lagertal for 3. kvartal understøtter den generelle tendens til lav indenlandsk vækst og pæn vækst på eksportmarkedet. Således blev der brugt af lagrene i industrien, mens der blev opbygget lagre i engroshandlen, jf. tabel 1. I industrien var det særligt varer under fremstilling og færdigvarelagrene der blev reduceret, mens råvarelagrene blev øget. Nedbrydning af lagre skyldes, at
5 5 efterspørgslen efter varerne i den pågældende sektor er større end produktionen. Det kan så enten skyldes en ugunstig produktionsudvikling eller en høj efterspørgsel (eller en kombination af de to). Vi fortolker lagerbevægelserne i retningen af, at der ikke er afsætningsproblemer for den danske industriproduktion, mens det modsatte gør sig gældende i engroshandlen. 1 Denne udvikling forstærker indtrykket af, at det går ganske godt på eksportmarkedet, mens afsætningen til hjemmemarkedet fortsat ligger noget underdrejet. I vores oktober-prognose ventede vi på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab et negativt vækstbidrag fra lagrene på 1,2 pct.point. Siden har såvel økonomiministeriet som vismændene offentliggjort deres prognoser, og vækstbidraget er i deres prognoser af samme størrelsesorden. De senest offentliggjorte tal giver ikke anledning til at ændre dette skøn. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er nogen god sammenhæng mellem lagerudviklingen ifølge det kvartalsvise nationalregnskab og lagerværdistatistikken. Tabel 1. Lagerforskydning i industri og engroshandel 1998:3 1998:4 1999:1 1999:2 1999:3 Mia. kr. Industri -1,1 1,9-1,1-0,4-1,6 - Råvarer 0,3-0,7-1,1 0,3 0,6 - Varer under fremstilling og færdigvarer -1,3 2,7 0,0-0,7-2,2 - Handelsvarer 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Engroshandel 2,6 0,9 1,7-2,9 1,4 Kilde: Lagerværdistatistikken for industri og engroshandel, Danmarks Statistik 1 Man skal være varsom med fortolkningen af lagerudviklingen, da tallene ikke er sæsonkorrigeret. Således var der også i 1998 nedbrydning af industrilagre og opbygning af engroshandelslagre i 3. kvartal.
6 6 2. Ledighedsudviklingen Ledighedsfaldet fortsætter, således faldt ledigheden med 1700 personer fra september til oktober. Faldet i ledigheden kommer efter, at ledighedsniveauet ellers har var nærmest konstant fra juli til september i år. Ledigheden er både faldet for de forsikrede og de ikke-forsikrede ledige. Ledigheden og beskæftigelsen er normalt to sider af samme sag. I 2. kvartal 1999 faldt imidlertid både ledigheden og beskæftigelsen. De ATP-baserede beskæftigelsestal for 3. kvartal antyder dog, at tallene for 2. kvartal var misvisende, idet beskæftigelsen steg mere fra 2. til 3. kvartal, end den var faldet fra 1. til 2. kvartal. Sammenlignet med 3. kvartal 1998 er beskæftigelsen ca personer højere, det svarer fint til, at ledigheden i samme periode er faldet med godt personer. Arbejdsstyrken har således været stort set konstant i den betragtede periode (kun lidt faldende). Hvad angår arbejdsstyrken har der inden for det sidste års tid heller været et mindre fald antallet af personer på arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Godt nok er antallet på efterløn steget, bl.a. som følge af en hamstringseffekt i forbindelse med efterlønsreformen, men omvendt er antallet af personer på orlov faldet (bl.a. som følge af ændrede regler). Figur 3. Den samlede ledighed (sæsonkorrigeret) personer personer Ledigheden Ledigheden falder som sagt stadigvæk, men fordelingen af faldet i ledighed er ujævn. I tabel 2 ses faldet i ledigheden fra oktober 1998 til oktober i år fordelt på A-kasser.
7 7 I denne periode er ledigheden faldet med næsten personer. Den gruppe, der i antal personer fald mest var gruppen af ikke-forsikrede, hvor ledigheden fald med mere end personer svarende til mere end 20 procent. Dernæst kom HK, hvor ledigheden fald med personer svarende til knap 20 procent. Disse to grupper bidrog altså med mere end halvdelen af personer, der kom ud af ledighed, mens de eneste A-kasser hvor ledigheden er steget indenfor det seneste år, er byggefagenes A-kasse og Metal. Tabel 2. Ledigheden fordelt på A-kasser A-kasse Oktober 1998 Oktober 1999 Ændring Ændring personer -- procent -- Ikke-forsikrede HK Selvstændige KAD Fremstilling Øvrige Funktionærernes Tekniske funktionærer SID Akademikerne Byggefagenes Metal I alt Anm.: Den procentvise ændring angiver IKKE ledighedsprocenten, men hvor meget ledigheden er faldet over det sidste år. Kilde: DSTB og egne beregninger. Betragter man udviklingen over de seneste 3 måneder er ledigheden for de ikke-forsikrede er faldet mest efterfuldt af funktionærerne og akademikerne, til gengæld er den steget for HK. Samlet har A- kasserne, der primært dækker personer indenfor henholdsvis byggeriet og industrien, oplevet stigende ledighed igennem de sidste tre måneder. Udviklingen i ledigheden indenfor de A-kasser, der primært dækker personer indenfor industrien er vist i figur 4. A-kasserne, der er samlet her, er metal, SID, KAD og fremstilling.
8 8 Det ses, at ledigheden i disse A-kasser har ligget nogenlunde konstant igennem året, samtidig med at vi stadigvæk oplever fald i ledigheden i Danmark. Faldet i ledigheden igennem 1999 har altså primært været på HK-området og grupper udenfor LO især ikke forsikrede. Figur 4. Ledigheden i A-kasser indenfor industrien, , sæsonkorrigeret 1000 personer 1000 personer A-kasserne indenfor industrien Anm.: Figuren viser den samlede, sæsonkorrigerede ledighed indenfor metal, SID, KAD og fremstilling. Kilde: DSTB 3. Euroens fald At euroen er kommet over den magiske grænse, hvor en euro koster mindre end en dollars har ikke nogen særlig økonomisk betydning. Det er ligesom at køre forbi en 100 km sten ved vejen. Det ser ud som om man er kommet langt, men reelt er man jo kun kørt en meter for at komme forbi stenen. I den seneste tid er euroen svinget omkring kurs 100 i forhold til den amerikanske dollar. Udviklingen i euroens kurs overfor dollars ses i figur 5. Euroen er faldet i værdi siden sin introduktion ved nytårsskiftet, men over en længere historisk periode er udsving af denne størrelse ikke usædvanlige. I den seneste rapport fra de økonomiske vismænd illustreres det, at den centrale europæiske valutakurs (det vil sige tidligere DM) tidligere har været langt billigere i forhold til dollaren end den er nu.
9 9 Figur 5. Euroens kurs overfor dollars, USD/euro Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Euroens slutkurs Anm.: Den sidste observation i figuren er den 8. december Kilde: EcoWin Umiddelbart betyder Euroens fald overfor dollars ikke ret meget for europæisk økonomi. Næsten 90 procent af al handel i EU forgår mellem medlemslandene, så størsteparten af alle eksportører mærker intet til valutakursudviklingen. De, der mærker noget til Euroens fald, vil opleve, at de vinder konkurrenceevne, idet europæiske varer bliver billigere i USA og andre lande, der holder deres valutakurs fast i forhold til dollaren. Realøkonomisk er faldet altså en fordel for Europa, idet denne konkurrencefordel skaber eksportarbejdspladser. Bagsiden af medaljen er, at amerikanske varer bliver dyrere at købe for os, hvilket får priserne til at stige, og dermed reallønnen til at falde. Men fordi Europas handel med USA trods alt er rimeligt begrænset er denne påvirkning ikke særlig stor. Euroens kurs i forhold til dollars ændrer sig, når renterne og inflationen i de to områder udvikler sig forskelligt. Det vil sige, at hvis det reale afkast på værdipapirer i for eksempel USA stiger, stiger efterspørgslen efter dollars til finansielle investeringer i USA, og dollars bliver dyrere end euro. I de seneste år har den europæiske og den amerikanske realrente dog udviklet sig nogenlunde ens. Valutakursen kan også betragtes som en slags aktiekurs for valutaområdet. Valutakursen afspejler forventningerne til fremtiden, og når amerikansk økonomi overrasker i positiv retning, mens europæ-
10 10 isk overrasker i negativ retning falder euroen overfor dollars. Det er nok den primære forklaring på den nuværende udvikling på valutamarkedet. Forventningerne til europæisk økonomi er dog på vej op, og udviklingen vender på et tidspunkt og sandsynligvis allerede i løbet af år Man kan høre, at euroen bliver udråbt til en svag valuta på grund af udviklingen på valutamarkedet. For at gøre det, skal man gøre sig klart, hvad en stærk og en svag valuta er. Hvis en svag valuta er en valuta, der er billig, så er euroen blevet svagere. Men som beskrevet ovenfor betyder faldet i eurokursen, at Europa vinder konkurrenceevne i forhold til USA, hvilket er en fordel for europæisk økonomi. At beskrive en valuta, der vinder konkurrenceevne som svag, er måske derfor noget misvisende. En stærk valuta kan også defineres som en valuta, der bruges som reservevaluta i andre lande. Fordelen ved at eje en reservevaluta, er man kan tjene seigniorage. Det vil sige, at man kan købe varer og ikke (indirekte) give andre varer i bytte. Man kan blot betale med sedler og mønter af reservevalutaen uden at give andet til gengæld. Hvilken valuta en nation vælger som reservevaluta afhænger af en række faktorer. For det første skal brugerne have tillid til den, der udsteder reservevalutaen. Årsagen til at man ikke bruger landets egne penge er jo netop, at man ikke har tillid til den lokale valuta måske fordi inflationen er meget høj, og værdien af pengene derfor udhules hurtigt. For det andet er der et historisk aspekt. I Bretton Wood systemet var den amerikanske dollars en slags overvaluta som kunne veksles direkte til guld (som lå i Ford Knox)og derfor blev den betragtet som ekstra sikker. Mange lande bruger derfor dollaren som reservevaluta. For det tredje en det mest optimalt af holde reservevaluta, der matcher den handel man har, således at man ikke udsætter sig for unødig valutarisiko. Alle de lande, der har en stor handel med euro-området har derfor i princippet fordel af at holde euro og ikke dollars som reservevaluta. Men på grund af at euroen ikke eksisterer fysisk endnu, at valuta endnu ikke er verdenskendt og at den derfor ikke har samme renommé som dollaren, vil det tage flere år inden den for alvor bliver kan konkurrere med dollaren om at blive reservevaluta. Og det ville være tilfældet uanset hvordan kursen mellem dollars og euro udviklede sig i øjeblikket.
KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs merePRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-
27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereNØGLETALSNYT Fald i BNP men ingen krise
NØGLETALSNYT Fald i BNP men ingen krise AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den seneste uge har den klart vigtigste nyhed været, at dansk økonomi var overraskende svag
Læs mereLedighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft
Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen
NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mere3. kvartal satte gang i væksten
NØGLETAL UGE 46 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 3. kvartal satte gang i væksten Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi Danmarks Statistiks første og meget foreløbige bud
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Nye prognoser: Regeringen og Vismændene forventer langsom økonomisk genopretning i 13 og 1 Ugens Analyse Mindre stigning i ledigheden i april 13 Tendens
Læs mereSÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET
2. oktober 2008 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 Resumé: SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens arbejdsløshedstal for august 2008 viste en uændret arbejdsløshed. Det er første gang
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereFORTSAT STORT FALD I ARBEJDSLØSHEDEN I APRIL 2008
9. maj 8 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 77 FORTSAT STORT FALD I ARBEJDSLØSHEDEN I APRIL 8 Resumé: Arbejdsløsheden falder fortsat kraftigt. Alene fra marts til april 8 med. personer. Der er nu under.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal september 2012
Status på udvalgte nøgletal september 212 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på dansk økonomi Dansk økonomi blev mindre i 2. kvartal 212. Foreløbige tal for nationalregnskabet viser,
Læs mereSTIGENDE ARBEJDSLØSHED I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN
30. oktober 2008 Af Erik Bjørsted (tlf. 3355 7715) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: STIGENDE ARBEJDSLØSHED I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN VARSLER NYE TIDER Dagens tal for september viste overraskende
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereDEN ØKONOMISKE SITUATION
i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereOverraskende høj dansk vækst i 4. kvartal
NØGLETAL UGE 7 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom Danmarks Statistik med
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999
i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16
1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. juni 27 juni 28 juni 29 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt Pct. Randers 943 2, 553 1,2 1.627 135 1.762 3,7 Østjylland 9.483
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder
NØGLETAL UGE 5 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom de økonomiske vismænd med deres forårsrapport, der blandt andet indeholder en ny prognose
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET
29. januar 9 Af Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen tlf. 33 55 77 12 eller 28 42 42 72 Resumé: 1. ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET Dagens tal for december 8 viste en stigning på næsten
Læs mere1. Engroshandlen løftede sig i 2016
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 MARTS 20 1. Engroshandlen løftede sig i 20 Engroshandlen har igennem 20 haft en positiv fremgang. Omsætningen i 20 landede en smule over niveauet i 20. Den
Læs merePæn start på 2019 for vareeksporten
2018M02 2018M06 2018M08 2018M12 2019M02 NØGLETAL UGE 15 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Pæn start på 2019 for vareeksporten Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereKonjunkturNYT - uge 10
KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser
Læs mereForsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser
juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder
Læs mereEngroshandlen gik lidt frem i juli
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER Engroshandlen gik lidt frem i juli Engroshandlen fik et fint løft i slutningen af, og har ind i været ret jævn på udviklingen, dog med et lille
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj
jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom
Læs mereBeskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.
Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereDEN ØKONOMISKE SITUATION
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen DEN ØKONOMISKE SITUATION Resumé: Notatet undersøger internationale konjunkturindikatorer, forbrugertillidsindikatoren for husholdningerne, antal nyregistreringer af
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige
Læs mereEngroshandlen fint fra start i 2017
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 JUNI 2 Engroshandlen fint fra start i 2 Engroshandlen fortsatte den positive trend fra 2 ind i de første måneder af 2. Omsætningen har dog fået et lille
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs merePænt omsætningsniveau i engros
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER 20 Pænt omsætningsniveau i engros Omsætningen inden for engroshandlen i årets syv første måneder er 4,3 pct. højere set ift. samme periode sidste
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2?
NØGLETAL UGE 32 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2? Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav nogle interessante nøgletal. Først og fremmest fik tal
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2013 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport, samt rapporten fra 4. kvartal 2012, for medlemsudvikling til og med
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Flot fremgang i dansk eksport
NØGLETAL UGE 32 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Flot fremgang i dansk eksport Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge har vi fået positive tal for udviklingen i dansk eksport, hvor der var pæn fremgang
Læs mereStigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser
Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for
Læs mereHandelsvirksomhederne er optimistiske
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 JUNI 20 Handelsvirksomhederne er optimistiske DI Handels medlemmer ser positivt på det kommende 3. kvartal 20, hvor forventningerne også generelt er højere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereOptimismen i Euro-området daler
NØGLETAL UGE 13 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Optimismen i Euro-området daler Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi et nyt og bedre bud på, hvordan væksten i dansk økonomi sluttede 2018 af.
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereLedigheden i november 2009 på FTF-området
Mela - 09-1455 - 27.1.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden i november 2009 på FTF-området Ledigheden stiger fortsat også på FTF-området. Men på FTF-området øges ledigheden
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereKonjunkturNYT - uge 7
KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereVÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1
VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse
Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereGlostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015
Glostrup, den 17. marts 215 Ledighedsudviklingen i Glostrup december 213 december 215 Indeværende notat opstiller ledighedsudviklingen i fire grafer. De fire grafer baserer sig på de senest tilgængelige
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2016
Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse
Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt EU nedjusterer danske vækstudsigter
NØGLETAL UGE 28 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt EU nedjusterer danske vækstudsigter Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har budt på flere interessante nøgletal. Vi fik endelig
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereSTIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR
8. januar 2009 Af Erik Bjørsted (tlf. 3355 7715) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: STIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR Dagens tal for november viste stigende arbejdsløshed og
Læs mereEXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN
www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 22-Feb-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL For 3. kvartal 2015 var Brasiliens BNP-vækst negativ med 1,7%,
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2013 MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i december 2013 2.014.100 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mere