Tilsynsrapport Vejen Kommune. Opholdsstedet Vesterbo APS. Anmeldt tilsyn August 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vejen Kommune Tilsynsrapport Vejen Kommune Opholdsstedet Vesterbo APS Anmeldt tilsyn August

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Eksternt samarbejde Procedurer og retningslinjer Økonomi Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Vejen Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Opholdsstedet Vesterbo APS. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Opholdsstedet Vesterbo APS er, at det er et yderst velfungerende tilbud, som er præget af høj faglighed samt tryghed og trivsel blandt beboerne. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til formålet og fremstår overalt med en hyggelig og imødekommende atmosfære. Der ses en god rengøringsstandard. Tilsynet vurderer, at der er en relevant teoretisk referenceramme for arbejdet på stedet. Både medarbejdere og ledelse kan redegøre for teorier og metoder samt for hvordan disse omsættes i praksis. Endvidere vurderer tilsynet, at der foretages et relevant arbejde med de pædagogiske planer og at medarbejderne har en god faglig refleksion i forhold til den enkelte beboers mål og metoderne til at nå disse. Dette gode arbejde kan understøttes yderligere ved at bruge den pædagogiske plan mere systematisk som udgangspunkt for gennemgang af beboerne på personalemøderne, ligesom man kan vælge at gennemgå et par af beboernes pædagogiske planer mere i dybden for hvert møde. Det kan være en fordel at udarbejde en fast struktur, så det på forhånd er planlagt, hvornår man gennemgår hvilke beboere. En sådan systematik kan sikre en yderligere dimension i den faglige refleksion. Tilsynet har anbefalet dette. Det er tilsynets, at der tilbydes beboerne en god og individuelt tilrettelagt hverdag, som er tilpasset den enkeltes behov og formåen og at der samtidigt arbejdes med at sikre udvikling for hver enkelt beboer i hverdagen. Tilsynet vurderer at der arbejdes med at sikre beboerne så meget indflydelse som muligt og der er en god omgangsform og -tone i tilbuddet. Tilsynet vil gerne fremhæve medarbejdernes beskrivelse af husmødets fast punkt med at have en runde hvor hver beboer og medarbejder fortæller om det mest positive, man har oplevet i ugens løb. Det forekommer tilsynet at være et utroligt godt initiativ, som på en og samme tid indfrir flere målsætninger. Tilsynet vurderer, at der er et godt og relevant fokus på forebyggelse af magtanvendelser og faglige refleksioner i forbindelse med gråzonetilfælde. Der er et velfungerende internt samarbejde og kommunikation, som er præget af en kultur hvor man kan udfordre hinandens faglighed med henblik på fælles læring. Det er tilsynets, at Vesterbo ligeledes har et godt samarbejde med eksterne parter, herunder også pårørende. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet vil gerne bemærke og fremhæve medarbejdernes beskrivelse af husmødets faste punkt, hvor man har runde hvor man hver især fortæller om det mest positive, man har oplevet i ugens løb. Det forekommer tilsynet at være et utroligt godt initiativ, som på en og samme tid indfrir flere målsætninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at arbejdet med de pædagogiske planer systematiseres yderligere, således at man systematisk fx hver 3 mdr. har én beboer og dennes pædagogiske plan oppe til drøftelse i personalegruppen. Det gode arbejde i forhold til de pædagogiske planer som udføres på Vesterbo kan understøttes yderligere ved et sådan fokus, hvorved indsatser og effekt kan følges mere tæt og således også justeres efter behov. Det kan være en fordel at udarbejde en fast struktur, så det på forhånd er planlagt hvornår man gennemgår hvilke beboere. Anbefaling om påbud Tilsynet har ingen anbefalinger om påbud. 2 Oplysninger Adresse Vestergade 10, 6670 Holsted Leder Marianne Lind og Jan Bjerrum Tilbudstype Tilbuddet er et 107 tilbud, ejerformen er et anpartsselskab. Antal pladser Syv beboere i huset og døgndækning på seks borgere, som bor ude i byen. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne i alderen år som har psykiske lidelser i form af skizofreni, maniodepressiv lidelse eller andre svære psykiske problemer. Udover deres psykiske lidelse kan beboerne have et velbehandlet misbrug. Botilbudet tager ikke personer, der udover deres psykiske lidelse og et misbrug også har svære adfærdsproblemer. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af uddannede medarbejdere, hhv. sygeplejerske, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Der er otte fastansatte og fire afløsere (6,91 stilling i huset) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 4

6 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Beboere: Pårørende: Marianne Lind, uddannet sygeplejerske Jan Bjerrum, Social- og sundhedsassistent En medarbejder, som har været ansat i 14 år. Uddannet sygehjælper og siden social- og sundhedsassistent En medarbejder, som har været ansat i 9 år. Uddannet sygehjælper og siden socialog sundhedsassistent En beboer, som har boet her i 12 år En beboer, som har boet her i 3½ år Pårørende til en beboer, som har boet her i to BDO blev vist rundt på stedet af ledelsen. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Maud Rosendahl (Chefkonsulent, cand.scient.soc) 5

7 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ingen opfølgningspunkter fra sidste tilsynsrapport. Ingen bemærkninger 3.2 Fysiske rammer Opholdsstedet Vesterbo har til huse i en villa i Holsted. I haven er der opført et stort anneks med seks beboerværelser og to fælles badeværelser. Selve villaen indeholder de fælles faciliteter, herunder et stort spisekøkken og stue, og på første sal en selvstændig lejlighed til en beboer. I sommeren 2013 er der blevet anlagt en ny gårdhave mellem villaen og annekset, som indbyder til ophold, bl.a. i den store gyngesofa. Der kan observeres en god rengøringsstandard over alt. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med de fysiske rammer. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til formålet og fremstår overalt med en hyggelig og imødekommende atmosfære. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Ifølge ledelsen er den primære pædagogiske pædagogik og metode den kognitive samtale/tilgang. Alle har et kursus ved psykoterapeut Solvejg Jepsen (74 timer). Derudover har alle været på kursus i UPS Terapeutisk kontakt. der er tale om et grundkursus over et år med 20 uddannelsesdage i alt. Der er sket en ændring i måden at afholde samtaler på, idet man nu arbejder målrettet ud fra UPS metoden, ligesom denne er den fælles referenceramme, når der skal laves faglig refleksion. Metoden tager udgangspunkt i at man i alle situationer agerer ud fra en komposition af hhv. angst, forsvar og følelser. Formålet med metoden er at få kontakt med - og styr på sine følelser og lære at finde ud af hvad de skyldes og hvordan de kan håndteres. Man tydeliggør forsvarsmekanismerne hos den enkelte og forsøger at aflægge dem. Effekten er, at man bliver bedre til at forstå, hvad der sker i en selv og bedre til at aflæse andres reaktioner. I forhold til beboerne er det et meget stort arbejde at få fat i deres følelser, fortæller ledelsen. I perioder kan borgerne jf. deres diagnose og handicap få det så dårligt, at de skal indlægges, de er ligeledes tilknyttet distriktspsykiatrien. Ifølge ledelsen anvendes også den miljøterapeutiske tilgang, som ses i sammenhæng med den kognitive samtale. Det handler om at korrigere adfærd i processen og vise vej gennem fælles aktivitet. Miljøterapien suppleres af almindelig bo-træning. Supervision foregår hver femte uge med ekstern supervisor og løbende afgiftning ; en form for intern kollegial supervision, for personale der har et følelsesmæssigt belastende arbejde således at man kan mindske stres, gøre 6

8 dygtigere til at mestre udfordrende situationer, skabe/vedligeholde et godt arbejdsmiljø mv. Ifølge medarbejderne bruger de UPS i samtalerne med beboerne. Det bruges til at afdække, hvad grundfølelsen er og derudfra finde frem til, hvad man kan gøre og dermed ændre sin adfærd i stedet for at gå i enten offer- eller forsvarsposition. Man bruger det på alle, også på hinanden, når man fx afgifter. Medarbejderen giver et eksempel på, hvordan de kan bruge det konkret. Det sker både i akut opståede situationer og i aftalte samtaler. Forud for samtaleforløb laver man en aftale med beboeren om tidshorisont for forløbet og indholdet, og evaluerer efter hver samtale, om det fungerer og om man er kommet for tæt på i afdækningen af følelser og deres årsager. Medarbejderne har aldrig oplevet, at de går for langt og kommer ud i en situation, hvor man ikke kan håndtere det. Der er en fin grænse i forhold til terapiforløb, derfor går man ikke ned og berører forhold fra barndommen. Effekten kan ifølge medarbejderne være, at beboerne bliver mere selvhjulpne og at de kan komme ud og bo for sig selv. Tilsynet vurderer, at der er en relevant teoretisk referenceramme for arbejdet på stedet. Både medarbejdere og ledelse kan redegøre for teorier og metoder Pædagogisk plan Ifølge ledelse er det kontaktpersonerne som har ansvar for at udarbejde den pædagogiske plan. Beboerne inddrages i det omfang, som de ønsker og magter, men læser altid og godkender den. Ledelsen gennemgår planerne sammen med kontaktpersonerne. En gang om måneden diskuterer man på personalemødet alle beboerne og giver sit input i forhold til de beboere, som man ikke er kontaktperson for. I den forbindelse tager man ikke den pædagogiske plan frem. Man må gerne sige til, hvis der er noget man ikke synes fungerer. Hvis der er noget, skriver man det i kardex. Ifølge medarbejderne udarbejdes den pædagogiske plan på baggrund af en samtale med beboeren. Derefter bliver den brugt til det årlige statusmøde med sagsbehandler. Alle læser hinandens pædagogiske planer, så det er et redskab som bruges i hverdagen. Målene er udgangspunkt for det pædagogiske arbejde i hverdagen. Derudover er der ugeplaner for hver enkelt, som er med til at give struktur. En beboer fortæller, at den pædagogiske plan giver et godt overblik over hverdagen og over mål for udvikling. Nogen gange kan hun opleve, at kontaktpersonerne kan have nogle mål for hende, som hun ikke selv var kommet i tanke om, men som hun godt kan være enig i. En anden beboer fortæller, at han har et langsigtet mål om at få sin egen bolig og at få det godt psykisk og få et arbejde. Han har haft et arbejde, men det stressede ham for meget. De pårørende oplever, at beboeren har udviklet sig meget i den tid, hun har været her. Der arbejdes meget med mestring i forhold til sygdommen og med følelserne. Tilsynet vurderer, at der foretages et relevant arbejde med de pædagogiske planer og at medarbejderne har en god faglig refleksion i forhold til den enkelte beboers mål og metoderne til at nå disse. Dette gode arbejde kan understøttes yderligere ved at bruge den pædagogiske plan som udgangspunkt for gennemgangen af beboerne på personalemøderne, ligesom man kan vælge 7

9 at gennemgå et par af beboernes pædagogiske planer mere i dybden for hvert møde. Det kan være en fordel at udarbejde en fast struktur, så det på forhånd er planlagt hvornår man gennemgår hvilke beboere. En sådan systematik kan sikre en yderligere dimension i den faglige refleksion. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Ifølge medarbejderne har beboerne daglige gøremål med at holde deres værelser og sig selv. Derudover er der ugentlige pligter på fællesarealet. Der er rullende skemaer, så opgaverne er forskellige hver uge til uge. Der er faste maddage, hvor man står for enten morgenmad, frokost eller aftensmad. En enkelt beboer går i VUC nogle timer om ugen. En spiller i en spillemandsgruppe. Nogle går til sport et par gange om ugen svømning, badminton, ridning mv. Der er mulighed for at køre dem, men i nogen tilfælde bruges det også at træne i at bruge offentlig transport. Det afhænger af den enkeltes ressourcer. Man overvejer og afprøver hele tiden, om borgeren kan magte aktiviteter eller beskæftigelse. I den pædagogiske plan lægges langsigtede mål omkring fremtidig beskæftigelse. Der er gode samarbejdsparter i forhold til dagbeskæftigelse, fx jobcenter i Vejen. Ifølge medarbejderne kan det være svært at få beboerne integreret mere i den omkringliggende verden. I ABS hvor flere af beboerne går i dagbeskæftigelsestilbud sker der mange ændringer i strukturer og tilbud, hvilket kan være svært for beboerne at håndtere. Det oplever medarbejderne, er ærgerligt. En beboer fortæller, at hun er meget glad for hverdagen her. Hun oplever at få den hjælp hun har behov for. Der er morgenmad kl. halv ni, som de skiftes til at have ansvar for. Om formiddagen kan der være nogle pligter, som hun skal lave. Sommetider oplever beboeren, at det kunne være godt at have noget at foretage sig uden for huset. Hun går ikke til noget, men har en del venner og veninder, som hun ser. En anden beboer oplever også, at det er rart at bo her. Det er familiært og man får den hjælp, man har brug for - selv kl. 3 om natten. Det er trygt at vide. Der er et godt kammeratskab til de andre beboere og man får et indtryk af, at medarbejderne er her for at hjælpe beboerne og ikke bare for at have et arbejde. Beboeren fortæller om forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Han har sat sig et mål om at tabe sig og derfor er der mange aktiviteter med motion i løbet af ugen, herunder også gåture med personalet. De pårørende oplever, at deres datter har en god hverdag. Personalet er gode til at bakke op og hjælpe med mange forskellige ting, som forældrene selv har skullet tage sig af tidligere. Beboeren er meget glad for sine kontaktpersoner og er inde i en god udvikling. Det er de pårørendes oplevelse, at der er de aktiviteter, der er behov for, og at personalet hele tiden tager individuelle hensyn. Det er tilsynets, at der tilbydes beboerne en god og individuelt tilrettelagt hverdag, som er tilpasset den enkeltes behov og formåen og at der samtidigt arbejdes med at sikre udvikling. i forskellig udstrækning, afhængig af beboerens formåen inddrages aktiviteter uden for Vesterbo. 8

10 3.4.2 Indflydelse Der er husmøde hver søndag. Sidste punkt på dagsordnen er, at hver især skal tage ordet og sige hvad det mest positive er, der er i sket i den forgangne uge. Det giver både træning i at sige noget i en gruppe og samtidigt at få fokus på det positive. Ifølge medarbejderne laves der ugeplan for hver enkelt i samarbejde mellem kontaktperson og beboer. Beboerne kommer her med ønsker og så ser man, om man kan få det til at hænge sammen. Medarbejderne oplever, at det kan være svært for beboerne at udnytte de muligheder de har for at få indflydelse, fordi det kan være meget svært for dem at vælge, hvad de vil. Medarbejderne er opmærksomme på, at det er nødvendigt at vejlede dem i forhold til den indflydelse. Nogle beboere har været med på brugerkonference i SIND-regi. I år skal fire eller fem med. En beboer giver udtryk for at have den indflydelse, som hun gerne vil have. Der er nogle af husreglerne, som hun ikke er enig i, og det giver hun udtryk for på møder. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med at sikre beboerne så meget indflydelse som muligt. Tilsynet vil gerne fremhæve medarbejdernes beskrivelse af husmødets fast punkt med at fortælle om det mest positive, man har oplevet i ugens løb. Det forekommer tilsynet at være et utroligt godt initiativ, som på en og samme tid indfrir flere målsætninger Omgangsform og sprogbrug Ifølge medarbejderne er fokus på at sikre en ordentlig tone, særlig skal man ikke være sjofel. Der er en fælles forståelse i personalegruppen af hvad, den gode tone er. Hvis der opstår problemer, kan man holde et fællesmøde om det eller tage det op med den enkelte. Beboerne oplever, at der er en god jargon i huset. Der er en god og familiær omgangstone. Man driller hinanden, men er også meget søde ved hinanden.. De pårørende oplever, at der er en god og rar omgangsform og at personalet går ind og korrigerer, hvis nogen overskrider grænsen. Tilsynet vurderer, at der er en god omgangsform og tone i tilbuddet Tryghed og trivsel Der er en høj grad af tryghed, oplever medarbejderne. Det skyldes bl.a. den store stabilitet i personalegruppen og at medarbejderne har et godt internt samarbejde og arbejdsmiljø. Der er fokus på, at alle skal kunne være sig selv. Beboerne giver udtryk for, at de trives og er trygge ved at bo på Vesterbo. Det giver tryghed at man kan få hjælp, når man har brug for det. De pårørende oplever, at stedet er meget familiært og omsorgsgivende. Der er god opfølgning og støtte til den, som har behov for det. Vesterbo er efter tilsynets præget af tryghed og trivsel for beboerne. 9

11 3.4.5 Magtanvendelse og konflikthåndtering Materiale om magtanvendelse bliver udleveret til personalet og det sidder i personalehåndbogen. Ledelsen har meget fokus på magtanvendelse, fordi der er nogle beboere, som skal motiveres stærkt til at tage medicin. Spørgsmålet er hele tiden aktuelt i forhold til, hvordan man taler med beboerne. De taler derfor meget om, hvordan man håndtere de forskellige situationer, så det undgås. Det har ligeledes været taget op i supervision, når der er et gråzonetilfælde. Personalet ringer til ledelsen og vender eventuelle situationer. Det forventes, at man vender situationen med det samme med ledelsen og hvis det kan være til læring for alle, tager man det så med videre til personalemødet. Hvis de er i tvivl, laver de en indberetning. De udfylder skema og sender til både Vejen Kommune og borgerens hjemkommune. Medarbejderne kender reglerne omkring magtanvendelse og procedurerne. Hvis man er i tvivl, om der har været noget, får man en fra ledelsen. Der er ikke så mange magtanvendelser, men mange gråzoner. I supervision taler man bekymringer igennem og taler igennem, hvordan man kan forebygge mv. fortæller medarbejderne. Tilsynet vurderer, at der er et godt og relevant fokus på forebyggelse af magtanvendelse og faglige refleksioner i forbindelse med gråzonetilfælde. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Fælles ledelse, hvor de er ligestillede. Det giver meget god mening for begge. Der er enkelte praktiske opgaver, som er opdelt. Der er stor stabilitet i personalegruppen. Tilsynet har ingen yderligere bemærkninger Internt samarbejde og kommunikation Afgiftning bruges som redskab til at kunne rumme beboerne. Særligt når man er kontaktperson, skal man kunne rumme dem på et andet niveau. Afgiftningen handler både om at læsse af inden man går hjem og hvis der er sket noget derhjemme, som skal renses ud. Det har været sat i system i en periode for to år siden, nu er det mere efter behov, men der holdes øje med om at bruger det nok, fortæller medarbejderne. Ifølge medarbejderne er der et godt internt samarbejde. De er gode til at hjælpe og udfordre hinanden og i forhold til ledelsen. Der er altid to kontaktpersoner til en beboer og en leder som tredjemand, det fungerer godt. Vi bruger hinandens forskellige ressourcer, siger medarbejderne. Der er personalemøde hver anden uge, som skiftevis bruges på personaleforhold og egentlig beboergennemgang. Særligt ved beboergennemgangen kan man få input fra de andre i forhold til ens kontaktborger og det er godt og funktionelt. Det er en god udfordring. Det sætter medarbejderne meget højt. Det kan også 10

12 være træls at høre, hvis der er noget man ikke selv har set, men det er i en god ånd og man bliver klogere hver gang. Tilsynet vurderer, at der er et velfungerende internt samarbejde og kommunikation, som er præget af en kultur hvor man kan udfordre hinandens faglighed med henblik på fælles læring Eksternt samarbejde Ledelsen oplever at have et virkelig godt samarbejde med kommunerne. Der er en god sparring med sagsbehandlerne. Samarbejdet med distriktspsykiatrien fungerer også godt nu, mens der tidligere har været nogle udfordringer. Der er kommet styr på koordinering og kommunikation. Nu deltager kontaktpersonerne i samtaler, hvis en beboer går til behandlingssamtaler i DT som en flue på væggen med henblik på at sikre ens behandling og kontinuitet. Det fungerer godt. Også samarbejde med sygehusene fungerer godt og det sikres, at der er gode overgange De pårørende oplever, at der er meget godt samarbejde. Bostedet tager ansvaret for beboeren på en god måde og inddrager forældrene i mange beslutninger. De er glade for, at deres datter har kunnet komme tilbage hertil, selv om stedet tidligere måtte give op. Det er tilsynets, at Vesterbo har et godt samarbejde med eksterne parter, herunder også pårørende Procedurer og retningslinjer Alle har været på kursus i medicinhåndtering. Ingen yderligere bemærkninger Økonomi Der er en bogholder, som udarbejder en balance hver måned, som ledelsen får gennemgået og sammenholdt med budgettet. Der er helt styr på økonomien og der er god balance. Tilsynet vurderer, at der er god styr på økonomien. 11

13 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 12

14 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynet varsles senest fire uger inden den planlagte dato. Leder inviterer på baggrund af informationsbrev fra BDO de relevante parter til at deltage og planlægger forløbet ud fra de angivne retningslinjer. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vejen Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 13

15 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO Consulting løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO Consulting beskæftiger i dag godt 50 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 14