Tilsynsrapport Vejen Kommune. Botilbuddet Lille Veum. Anmeldt tilsyn August 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vejen Kommune Uanmeldt tilsyn, Botilbuddet Lille Veum August 2013 Tilsynsrapport Vejen Kommune Botilbuddet Lille Veum Anmeldt tilsyn August

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Eksternt samarbejde Procedurer og retningslinjer Økonomi Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Vejen Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Botilbuddet Lille Veum. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Botilbuddet Lille Veum er, at der er tale om et velfungerende tilbud, som er karakteriseret af godt fagligt niveau og beboere, som er trygge og i trivsel. Generelt er det tilsynets, at der arbejdes ud fra en relevant faglig, pædagogisk ramme, som er tilpasset målgruppens og borgernes individuelle behov. Det forekommer tilsynet at der et godt fokus på beboernes ressourcer og kompetencer frem for problemer og udfordringer. Tilsynet vurderer, at der foregår et godt stykke arbejde med de pædagogiske planer, her i form af handleplaner, og at indsatserne løbende evalueres. Tilsynet bemærker, at det kan overvejes, om man kan få et større udbytte i den faglige refleksion ved at tage borgernes handleplaner enkeltvis op til grundigere gennemgang flere gange om året fx hver tredje eller fjerde måned eventuelt i en turnus. Tilsynet vurderer, at der rige muligheder for at have en alsidig og aktiv hverdag på Lille Veum. Der er mange forskellige aktiviteter, som beboerne kan vælge imellem. Tilsynet vil gerne fremhæve måden, som aftenmåltidet fungerer på i de nye boliger. Det forekommer tilsynet at være en enestående metode, som i vid udstrækning medfører, at beboerne får øvet og nydt det at skabe og vedligeholde venskabelige, sociale relationer, ligesom det at have og modtage gæster har mange gode side gevinster såvel i form af den øjeblikkelige glæde som i et fremadrette perspektiv. Det er tilsynets, at der arbejdes med at sikre, at beboerne får så meget indflydelse som muligt. Der er generelt er en god omgangsform. Der er et kontinuerligt behov for, at medarbejderne har fokus på og arbejder med omgangstonen mellem beboerne. Tilsynet vurderer samlet set, at beboerne på Lille Veum er trygge og at de trives. Det er tilsynets, at der er et grundigt kendskab til magtanvendelsesreglerne og procedurerne hos medarbejderne og at der arbejdes relevant både forebyggende og opfølgende, hvis der forekommer magt. Tilsynet har indtryk af, at der ligeledes bruges ressourcer på at drøfte den psykiske arbejdsbelastning i forbindelse med supervision. Tilsynet vurderer, at der er en stabil medarbejdergruppe og et godt og velfungerende internt samarbejde, hvor der er mulighed for at drøfte udfordringer konstruktivt. Der foregår efter tilsynets ligeledes et godt samarbejde med de pårørende. Det er tilsynets, at der er velfungerende procedurer omkring medicinhåndtering. Tilsynet vurderer, at der ikke er udfordringer i forhold til økonomien. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at det kan overvejes om pårørende skal have adgang til Bosted. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at det kan overvejes, om man kan få et større udbytte i den faglige refleksion ved at tage borgernes handleplaner enkeltvis op flere gange om året fx hver tredje eller fjerde måned og gennemgå dem grundigt. Dette kan fx indgå i en turnus. Anbefaling om påbud Tilsynet har ingen anbefaling om påbud. 4

6 2 Oplysninger Adresse Lille Veumvej 6, 6650 Brørup Leder Gunnar B. Viuff Tilbudstype Tilbuddet er et kommunalt 108 tilbud. Antal pladser 16 døgnpladser på Lille Veum og seks pladser i Gesten pr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er udviklingshæmmede. Antal ansatte og personalesammensætning Botilbuddet har 17 ansatte på Lille Veum Vej og 12 i Gesten + administration. Hovedparten af de ansatte i botilbuddet er pædagoger. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Beboere: Pårørende: Leder Gunnar Viuff, uddannet pædagog, ansat i 25 år. Afdelingsleder for team 2, ansat siden 1997, uddannet pædagog Afdelingsleder for team 1 og 85 støtte, ansat siden 1997, uddannet pædagog En medarbejder, som har været ansat i 11 år, pædagog og neuropædagog, diplom i psykologi 15 år, uddannet socialpædagog og neuropædagog Pædagog 7 år Pædagog 16 år, diplom som seksualvejleder, praktikvejleder, arbejdsmiljø repræsentant En beboer, som har boet på stedet i fem år. Forældre til en beboer, som har boet på stedet i fem år. BDO blev vist rundt på stedet af leder. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Maud Rosendahl (Chefkonsulent, cand.scient.soc) 5

7 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Der har været ført tilsyn i april I rapporten fra 2011, har der været et enkelt punkt i forhold til indskærpelsen af tavshedspligten i forhold til studerende og nyansatte. Der er blevet indført en procedure omkring opfølgning på nyansættelse mv. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Lille Veum har til huse i et tidligere motel, som også har fungeret som plejehjem. Der er tilbygget en række bygninger, dels otte nye boliger, som ligger et stykke fra hovedbygningen, dels flere bygninger som hører under dagtilbuddet samme sted. De pårørende oplever, at de fysiske rammer er meget gode, særligt er lejlighederne virkelig gode. Beboeren vil altid gerne hjem til sig selv og sove, når hun er på besøg hjemme hos forældrene. Tilsynet vurderer at de fysiske rammer er i overensstemmelse med beboernes behov. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Ifølge ledelsen er fokus at finde den metode, som passer til den enkelte ud fra en neuropædagogisk tilgang. Man bruger det der virker. Ved hjælp af screeninger afdækker man beboerens behov, funktionsniveau og kompetencer. Der laves screening af de beboere, som kan drage nytte af en screening. For nogle er der foretaget en delvis screening. Der er ca. ti medarbejdere, som har kompetencen til dette. Man laver en samlet af deres udgangspunkt. Resultatet bliver forelagt beboeren og de pårørende, hvis beboerne ønsker det. Ud fra screeningen udarbejdes en handleplan, for hvert indsatsområde. En central metode i arbejdet er ifølge ledelsen jeg-støttende samvær. Om 14 dage skal der være temadag om det. Det handler om at møde borgeren der hvor de er. Det jegstøttende samvær er borgernes rum og det er dem, som bestemmer, hvad man skal tale om, frem for at det er medarbejderen som stiller krav og bestemmer hvad der skal laves. De jeg-støttende samtaler er aftalt fra gang til gang. Det er med til at sikre borgerens indflydelse på eget liv. Medarbejderne må ikke fortælle videre hvad, der tales om i disse samtaler med mindre, det er aftalt med borgeren. Ifølge ledelsen skal man som ny medarbejder gennem et fastlagt introforløb og opfølgning med en kontaktperson. Alle opgaver løses i første omgang sammen med en kollega. Der er halvårlige kurser for nyansatte og studerende, som handler om en række forskellige emner, herunder kommunikation, seksualitet mv. 6

8 Medarbejderne fortæller, at beboerne skal have hjælp til mange praktiske og sociale ting, herunder konflikthåndtering og kontinuerlig støtte i forhold til deres forståelsesramme. Beboerne er udviklingshæmmede mellem 25 og 52 år. De færreste er udredt og diagnosticerede, mens enkelte kan være beskrevet med autistiske træk. Der er fokus på ressourcerne hos den enkelte. Fx at en borger er visuel stærk eller socialt velfungerende. Det er meget centralt for medarbejderne at de ikke arbejder problemorienteret, men derimod ressourceorienteret. Gennem screeningerne har de fået øje for mange nye aspekter oplever de. Særligt i forhold til to borgere fandt man frem til, at det ikke var borgeren som skulle udvikles, men medarbejdernes tilgang som skulle ændres for at samarbejdet fungerede. De uddyber med et eksempel på en beboer, hvor man tidligere havde en del konflikter, fordi medarbejderne stillede krav. Den pædagogiske vej skulle i stedet være, at man kommer ind med positivitet og tager sig god tid til en snak og at man har fokus på at have en god relation. Beboeren stejler i forhold til krav. Gennem en ændring af tilgangen til beboeren, kunne man give hende overskud til noget andet. Tilsynet vurderer, at der arbejdes ud fra en relevant faglig ramme, om end det er svært for både medarbejdere og ledelse at sætte ord på deres teoretiske tilgang. Det forekommer tilsynet at der et godt fokus på beboernes ressourcer og kompetencer frem for problemer og udfordringer Pædagogisk plan Ifølge ledelsen får de en 141 handleplan, når der kommer en ny beboer. Herefter holdes der statushandleplansmøde hvert år, hvor man følger op på det forgangne år. Medarbejdere og ledelse fortæller, at man forud for statusmøderne forbereder et oplæg. Det kan gøres ved at lave blankt papir i hele personalegruppen, hvor alle kan komme med input. Der afholdes altid en samtale med borgeren og der ud fra laves et oplæg til statusmødet. Handleplanerne indeholder mål og delmål og der sættes tidsperspektiver og evalueringer på. Der udarbejdes kvalitetsdefinitioner på fem områder aktiviteter og udfordringer, fysiske rammer, omsorg, sociale relationer, tryghed, som man arbejder på for hver borger. En gang i kvartalet følger kontaktpersonen op på, om man har opnået de mål, som er sat i forbindelse med hvert område. Det fungerer som et godt redskab for løbende opgaver. Det er konkret handlingsanvisende og det er defineret hvem, der skal udføre opgaverne. Der foretages løbende evaluering i gruppen i forhold til indsatser og dette understøttes af Bosted. Alle borgere tages op løbende på teammøderne, fortæller ledelsen. Der udover kan der laves tidsafgrænsede handleplaner for særlige indsatser. Medarbejderne oplever at de løbende evaluerer de mindre handleplaner. De udtrykker dog også at de faglige drøftelser godt kan gå lidt i stå, selv om de er gode til at arbejde med ekstra indsatser. De pårørende oplever, at medarbejderne på statusmøderne er gode til at sætte realistiske mål og finde velegnede metoder til at sikre udvikling hos beboeren. Tilsynet vurderer, at der foregår et godt stykke arbejde med de pædagogiske planer, her i form af handleplaner, og at indsatserne løbende evalueres. Tilsynet bemærker, at det kan overvejes, om man kan få et større udbytte i 7

9 den faglige refleksion ved at tage borgernes handleplaner op flere gange om året fx hver tredje eller fjerde måned og gennemgå dem grundigt. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Ifølge medarbejderne er der fokus på at få et aktivt og indholdsrigt liv. Nogle går i dagaktivitet her, andre tager til Vejen og går på Carehøj. Borgerne spiser morgenmad for sig selv, fordi de skal af sted på mange forskellige tidspunkter og det er erfaringen, at borgerne ikke har så meget overskud i forhold til hinanden om morgenen og at det kan give anledning til unødige konflikter. Selv om beboernes funktionsniveau kan være meget lavt, så har alle ifølge medarbejderne lært at klare morgenmaden og andre også aftensmaden. Om aftenen spiser de i små grupper hos hinanden. I løbet af eftermiddagen inviterer borgerne hinanden til middag og man finder ud af, hvor de gerne vil spise. Det fungerer rigtig godt. I de nye boliger er der en fast medarbejder, som laver mad med borgerne i tre grupper og der er en fast struktur for hvem de spiser sammen med i en tremåneders periode. For de beboere, som bor i de ældre boliger, laver de på skift mad i fælleskøkkenet. Beboeren kan ønske fire retter, men en medarbejder har ansvar for at sammensætte menuen ud fra ønskerne. Beboerne vælger måltidet ud fra mapper med opskrifter og billeder. Om aftenen er der flere forskellige muligheder for aktiviteter. Ridning, diskotek, bowling, sport, gymnastik, dans, zumba, der er muligheder hver dag, Noget foregår her, noget andre steder. Flere af beboerne kan selv klare at tage til forskellige aktiviteter, enkelte har brug for støtte. Beboer fortæller, at hun selv laver morgenmad og vasker op om morgenen. Så går hun på arbejde i dagtilbuddet, hvor hun passer dyrene. Hun fortæller at hun i hverdagene går tur i skoven, dyrker motion med motionscykel, boksning og svømning, en eftermiddag går hun til folkedans i Vejen mv. Beboer fortæller, at hun godt kan lide både at have besøg til spisning og være på besøg hos de andre. Beboer kan ved hjælp af et program på ipad (mobido) selv vaske tøj. Der er et scanningsmærke på vaskemaskinen, som starter programmet på ipad en. Ledelse og medarbejdere fortæller endvidere at Ipads bliver brugt i forhold til mange opgaver, fx til kommunikation, smøre madpakke mv. Med det pågældende program kan beboeren se billeder af hvad der skal gøres trin for trin. De pårørende oplever, at der er en tilfredsstillende hverdag for beboerne, som kan udfylde behovene for at være social. Det er de pårørendes oplevelse at medarbejderne løbende afprøver om beboeren kan magte flere eller andre opgaver. Beboeren får gode udfordringer, men inden for en grænse, så hun ikke bliver stresset. De pårørende oplever også, at den fælles madlavning og spisning fungerer godt. Medarbejderne har haft meget fokus på at lære beboerne at bruge deres lejlighed, da de flyttede derned. De er ikke selv ude at handle, men får varerne fra køkkenet. I weekenderne får de maden fra fælleskøkkenet. De pårørende vil gerne fremhæve at der er en pædagog, som har et gymnastikhold i en gymnastikforening, som flere af beboerne går til. Det 8

10 fungeret rigtig godt. De pårørende kan godt være lidt utrygge i forhold til, at der ikke er automatisk kig til beboerne om natten. Beboeren er dog meget tryg ved det selv. Tilsynet vurderer, at der rige muligheder for at have en alsidig og aktiv hverdag på Lille Veum. Der er mange forskellige aktiviteter, som beboerne kan vælge imellem. Tilsynet vil gerne fremhæve måden, som aftenmåltidet fungerer på i de nye boliger. Det forekommer tilsynet at være en helt enestående metode, som i vid udstrækning medfører at beboerne får knyttet sociale, venskabelige relationer samt oplever at være gæst og at få gæster Indflydelse Ifølge medarbejderne holdes der husmøde hver tredje uge, delt i to afdelinger. De fleste beboere vil gerne deltage og der er dagsorden og referat. Medarbejderne vurderer, at indflydelsen via husmøderne ikke er specielt stor, men at det primært er gennem handleplanen de får indflydelse. Men husmøderne bidrager i høj grad til det at lære at holde et møde, at have ordet, at lytte samt at få talt om ting der har betydning for beboerne. Beboeren fortæller, at de på husmødet dagen før, bl.a. talte om genbrug og affald. Beboeren kan ikke huske, om hun har en handleplan. Hun fortæller at hun får hjælp til at børste tænder. Der er lavet en bog som beboeren får stjerner i, når hun rydder op på værelset, når hun har fået ti stjerner, får hun et stort knus, som hun elsker at få. Det er tilsynets, at der arbejdes med at sikre at beboerne får så meget indflydelse som muligt Omgangsform og sprogbrug Ifølge medarbejder er der en humoristisk og venlig tone, nogle gange er det en bestemt tone forstået som klar og tydelig, og altid med det formål at hjælpe beboerne til at forstå. Medarbejderne oplever, at de er gode til at vende tilbage og undskylde, hvis de har haft lidt for travlt eller været ironiske over for en borger eller medarbejder. Imellem beboerne kan der være en lidt mindre venlig tone, oplever medarbejderne. For nogle er det nødvendigt at øve sig på en ordentlig tone. Dette får de hjælp og støtte til. Der er fælles regler om almindelig daglig omgang. Og det er nødvendigt løbende at korrigere beboernes adfærd. Beboeren oplever, at de taler pænt sammen. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangsform, men at medarbejderne er opmærksomme på, at der er et kontinuerligt er behov for at medarbejderne har fokus på og arbejder med omgangstonen mellem beboerne Tryghed og trivsel Ifølge medarbejder betyder det, at man er primær pædagog for nogle borgere, at de får en god relation og tæthed, som giver tryghed. Stabiliteten i personalegruppen betyder også tryghed for borgerne. Hvis der er en ændring i borgerenes adfærd, tager man det op i personalegruppen og evaluerer om man skal gøre noget andet for at give 9

11 borgeren tryghed. Beboeren giver udtryk for, at hun trives. Hun er særligt glad for at have egen lejlighed og selv bestemme hvilke møbler, hun gerne ville have. De pårørende fremhæver, at alle beboerne bliver tiltalt på en god og ordentlig måde, og at der er fokus på, hvad de har gavn og glæde af. Der er en god og overskuelige struktur for hverdagen, som er med til at sikre trygheden, oplever de. Det er ligeledes de pårørendes indtryk, at medarbejderne er gode til at læse beboernes behov og indrette dagen i overensstemmelse hermed. Det er medvirkende til at skabe trivsel hos beboeren. Tilsynet vurderer samlet set, at beboerne på Lille Veum er trygge og at de trives Magtanvendelse og konflikthåndtering Ifølge ledelse introduceres nye medarbejdere til magtanvendelsesreglerne. Der er udarbejdet procedurer for, hvordan det skal håndteres. Det er et vilkår i deres arbejdet, at der kan forekomme udadreagerende adfærd. Medarbejderne får altid tilbud om psykolog og der skal altid være en samtale med leder og udfyldelse af skema mv. Det kan være svært med den interne sparring, fordi medarbejderen, som har udført magtanvendelsen, kan føle sig skyldig, hvilket kan gøre det sværere at sparre om i teamet. Der arbejdes med denne udfordring. Ledelsen tager det op med mellemrum, senest for to måneder siden. Man tager konkrete eksempler op og diskuterer. Udgangspunktet er, at det altid er i orden med den reaktion man har haft. Hellere reagerer end at være passiv. Der er ingen magtanvendelser, som ikke giver anledning til refleksion og læring. De har lavet en analyse af, hvornår magtanvendelserne sker hen over døgnet og det har hjulpet meget. De bruger fx meget at skifte personale, hvis en borger har set sig sur på en medarbejder. Det kan være med til at forebygge, at en situation ender i en magtanvendelse. Medarbejder oplever, at de er blevet introduceret til magtanvendelsesreglerne og at det drøftes, når det sker hvilket dog ikke er så ofte, men kan være det i perioder. Medarbejder er ikke i tvivl om, hvor grænsen går for, hvornår noget er en magtanvendelse. De arbejder ud fra et princip om, at man går, hvis der er optræk til konflikt med en borger. Det er op til den enkelte, hvornår man registrer psykiske belastninger, fx trusler og voldsomt sprogbrug. Der er fokus på det med arbejdstilsynet. Man taler om, hvad det gør ved den enkelte fx i supervision. Det er tilsynets, at der er et grundigt kendskab til magtanvendelsesreglerne og procedurerne hos medarbejderne og at der arbejdes relevant både forebyggende og opfølgende, hvis der forekommer magt. Tilsynet har indtryk af, at der ligeledes bruges ressourcer på at drøfte den psykiske arbejdsbelastning i forbindelse med supervision. 10

12 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Der er to medarbejdere, som snart skal på pension. Der ud over har der ikke været nyansættelser i flere år ud over barselsvikarer. Der er et meget lavt sygefravær. Der har været enkelte langtidssyge, som ikke er arbejdsrelateret. Der afholdes sygefraværssamtaler. Der holdes MUS årligt. Tilsynet vurderer, at der er en stabil medarbejdergruppe Internt samarbejde og kommunikation Der holdes teammøder hver 14. dag, hvor de to teams holder møde hver for sig i to timer og herefter en time sammen. Somme tider kan der være ekstramøder. Der holdes temamøder et par gange om året, hvor emnerne kan være jeg-støttende samtaler, kost og sundhed, neuropædagogik mv. Personale- og kulturmøder holdes fælles for hele personalegruppen i Lille Veum. Møderne er et nødvendigt redskab til samarbejdet. Leder ønsker at have fokus på møder og mødestruktur i Det skriftlige informationsniveau er højt, så der er behov for at undersøge om nogen møder er overflødige. Ifølge medarbejderne er der generelt et godt samarbejde. Det er legalt at spørge, hvis man er i tvivl om noget, og man kan drøfte problemer i en god tone. Tilsynet vurderer, at der er et godt og velfungerende internt samarbejde, hvor der er mulighed for at drøfte udfordringer konstruktivt Eksternt samarbejde De pårørende inddrages i statusmødet en gang årligt. Derudover er der løbende kontakt med primært kontaktpersonen. De er meget tilfredse med stedet og oplever, at der har været et godt samarbejde lige fra begyndelsen. De får løbende besked omkring, hvordan de griber det an, når beboeren fx har epileptiske anfald. Hvis der er noget forældrene har fornemmelse af er galt, kan de bede personalet om fx at gå til læge med beboeren og de bliver informeret. Der er en kalender i lejligheden, som bruges til beskeder og planer. Forældrene kan selv skrive ind i kalenderen. De oplever, at de får de informationer, som de har brug for og de kan til enhver tid kontakte medarbejderne, hvis de mangler noget. Der afholdes julefest, som de pårørende inviteres til og i år har der været et jubilæumsarrangement. Tilsynet vurderer, at der foregår et godt samarbejde med de pårørende. Tilsynet bemærker, at det kan overvejes om pårørende skal have adgang til Bosted Procedurer og retningslinjer Ifølge ledelsen doseres alt medicin fra apotek. Afdelingsleder er ansvarlig for 11

13 oplæring af nye. Der er en opdateret medicinliste, som er udgangspunkt for udlevering. Utilsigtede hændelser registreres og sendes ind. Der er en ansvarlig medarbejder. Det er tilsynets, at der er velfungerende procedurer omkring medicinhåndtering Økonomi Der udarbejdes en månedlig rapport over forbruget. Det går fint og der er balance med budgettet. Der er fortsat plads til projekter og gode ideer, og ledelsen oplever at det skyldes at de udnytter ressourcerne optimalt. Tilsynet vurderer, at der ikke er udfordringer i forhold til økonomien. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 13

15 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynet varsles senest fire uger inden den planlagte dato. Leder inviterer på baggrund af informationsbrev fra BDO de relevante parter til at deltage og planlægger forløbet ud fra de angivne retningslinjer. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vejen Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO Consulting løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO Consulting beskæftiger i dag godt 50 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15