Ungdomspensionen Rismøllegården

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Ungdomspensionen Rismøllegården Uanmeldt tilsyn November

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Ungdomspensionen Rismøllegården. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Ungdomspensionen Rismøllegården er, at der er tale om velfungerende og relevant tilbud til unge. Det er tilsynets, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med væsentlige pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Tilsynet konstaterer endvidere, at medarbejderne har god mulighed for at drøfte og udvikle de pædagogiske metoder og arbejdsværktøjer gennem struktur og kultur for den faglige dialog. Dertil vurderer tilsynet, at Udviklingsprofilen er et relevant værktøj, der hænger godt sammen med resten af planerne. Der er generelt en god sammenhæng mellem de pædagogiske tilgange og anvendte værktøjer i relation til det medarbejderne beskriver og det den unge oplever. Siden sidste tilsyn er der arbejdet meget med både indsatsområder og fokusområder,og Rismøllegården har igennem en periode haft tilknyttet en ekstern konsulent fra VIA University College, der har hjulpet med at sætte mere struktur på den faglige dokumentation. Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården foregår relevante aktiviteter, som understøtter det pædagogiske formål med opholdet. Der arbejdes med at skabe rum for de unge til at lære at klare sig selv samtidig med, at de får oparbejdet et godt socialt netværk. Der er gode muligheder for medindflydelse på aktiviteter såvel gennem beboermøderne som gennem de individuelle samtaler med lederen. Tilsynet vurderer ligeledes, at der er opstillet relevante retningslinjer for den unges ophold på Rismøllegården. Der er en god omgangstone og form på Rismøllegården. Der arbejdes aktivt og konstant med at sikre en accept og respekt af hinanden. Medarbejderne er bevidste om, at de er rollemodeller for de unge. Det er tilsynets, at der skabes tryghed og trivsel gennem en gensidig respekt samt en lyttende og opbakkende medarbejdergruppe. Samtidig er medarbejderes indbyrdes samarbejde velfungerende og i trivsel, hvilket også må siges at kunne danne en god platform for tryghed og tillid hos de unge. Tilsynet vurderer, at der er et godt internt samarbejde, hvor vigtige informationer videregives i overlappet mellem vagterne. Derudover vurderer tilsynet, at der er et godt internt samarbejde i forhold til at drøfte og sikre et ensartet medarbejderstandpunkt overfor de unge. Tilsynet vurderer, at der forefindes relevante retningslinjer indenfor magtanvendelse og konflikthåndtering. Tilsynet bemærker, at en medarbejder gerne vil på medicinkursus, og tilsynet ønsker at støtte op om dette ønske, da det kan bidrage til tryghed i forbindelse med medicinhåndteringen. Tilsynet vurderer, at der er gode fysiske rammer i forhold til målgruppens behov. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at man med fordel kan uddanne én som medicinansvarlig, som udover at kende til medicinhåndtering, også har kendskab til bivirkninger mv. og kan bringe den fornødne viden videre, når der er brug for det. Anbefalinger Tilsynet giver ikke anledning til anbefalinger. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Udbyhøjvej 95, 8900 Randers. Leder Lene Møller Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt døgntilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 67 Antal pladser og belægningsgrad Ni pladser, der er pt. en ledig plads. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr ,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er bred, men retter sig primært mod unge med sociale, familie og adfærdsmæssige problemer. Vi har ofte unge der læner sig op ad psykiatrien. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af ni ansatte heraf 5 uddannede pædagoger (37 timer) 1 pædagogstuderende (30 timer) 1 leder (37 timer) 3

5 1 pedel (12 timer) 1 kontor (18 ½ timer) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Leder var ikke til stede under tilsynet. Medarbejdere: En pædagog (ansat i ca. 14 år) En pædagogstuderende/praktikant. ansat siden Tilsynet overværede en del af overlappet mellem to medarbejdere Beboere: En ung, har boet på Rismøllegården i ca. 3 måneder BDO blev vist rundt på stedet af: En ung Tilsynsførende Bo Skou Nielsen (konsulent, socialrådgiver) Laura Nørskov Juul (juniorkonsulent, cand. scient. pol.) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste uanmeldte tilsyn (d. 1. september 2010) gennemført af BDO, blev der givet følgende bemærkninger og anbefalinger: Anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at man på Rismøllegården imødekommer de unges behov for at få en kopi/læse med i deres pædagogiske plan og indsatsområder, og anbefaler at Rismøllegården finder frem til, hvilken struktur/model der vil være velegnet til formålet. Medarbejderne oplyser, at der er arbejdet meget med både indsatsområder og fokusområder. Rismøllegården har igennem en periode haft tilknyttet en ekstern konsulent fra VIA University College, der har hjulpet med at sætte mere struktur på den faglige dokumentation. 2. Tilsynet anbefaler at drøftelser og justeringer i de pædagogiske planer sker systematisk, og ikke efter behov, med henblik på at sikre kontinuerlig opfølgning af indsatsområder og de pædagogiske planer. I kraft af den systematiske udarbejdelse af indsatsområder og fokusområder er det medarbejdernes oplevelse, at der er kommet systematik og struktur på opfølgningen. Medarbejderne oplyser, at det nye dagbogsprogram også er medvirkende til at sikre dette. 4

6 Der har ikke været formelle klager siden sidste tilsyn. Det er tilsynets, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne. 2.3 Fysiske rammer Rismøllegården ligger i udkanten af Randers i dejlige, landlige omgivelser. Stuehuset er indrettet i to plan. I stueplan findes en stor fælles stue og køkken, vaskefaciliteter, aktivitetslokale, værelser og badeværelser samt personale og administrationsfaciliteter. På første salen findes seks værelser samt badeværelse. De unge har hver deres værelse. Udslusningsboligerne som er beliggende i en separat bygning er lukket for beboelse pga. fugt. Medarbejderne oplyser, at man gerne med tiden vil lave bygningen til terapi/værksted, hvor de unge kan være kreative. Den unge tilsynet taler med er godt tilfreds med sit værelse. Hun oplever, at der er god plads. Tilsynet vurderer, at der er gode fysiske rammer i forhold til målgruppens behov. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme På Rismøllegården anvendes faseorienteret pædagogik. Den pædagogiske metode og referenceramme har netop været oppe til drøftelse på den nyligt overståede pædagogiske dag. I den forbindelse fik medarbejderne mulighed for at komme med kommentarer, som efterfølgende har givet en opdatering af fase III. Medarbejderne roser lederen for generelt at være god til at sikre at tingene er opdaterede. Foruden den faseorienterede pædagogik, benytter Rismøllegården sig af en anerkendende pædagogik og en strukturorienteret pædagogik. Der arbejdes altid ud fra den enkelte beboers behov. Medarbejderne oplyser, at de modtager supervision fra en psykolog. Formålet er bl.a. at få indsigt i, hvornår og hvad der får den unge til at reagere uhensigtsmæssigt. Medarbejderne oplever dette som meget givtigt, da de herigennem får god forståelse for den enkelte beboer, reaktionsmønstre etc. Medarbejderne oplever, at der er gode muligheder for at drøfte de pædagogiske metoder både internt i gruppen og sammen med studerende, der er i praktik på Rismøllegården. Det er oplevelsen, at det styrker samarbejdet og udviklingen på Rismøllegården. Det er tilsynets, at der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne har god mulighed for at drøfte og udvikle de pædagogiske metoder og arbejdsværktøjer gennem en hensigtsmæssig kultur og struktur for dialog. 5

7 2.4.2 Pædagogiske planer Der afholdes Ungesamtaler, som finder sted ca. 3 uger efter indflytning. På baggrund af disse samtaler udarbejdes en såkaldt Udviklingsprofil, som beskriver den pædagogiske indsats. I Udviklingsprofilen er der opstillet indsatsområder, som løbende revideres når målsætninger nås eller ændres. Det oplyses, at nogle indsatsområder forløber sig over en kort periode på 2-3 uger, mens andre måske strækker sig over 6 uger. Hver mandag på personalemødet drøftes indsatsområderne for den enkelte unge, dette for at sikre, at der hele tiden følges op på arbejdet. Det er medarbejdernes oplevelse, at det er en struktureret og brugbar måde at arbejde med de pædagogiske indsatsområder. Medarbejderne gør desuden opmærksom på, at de har fokus på hvilket sprog der anvendes i udviklingsprofilen. Det er vigtigt, at dette er neutralt, respektfuldt og anerkendende. Derudover udarbejdes der statusrapporter med fokusområder. Den første udarbejdes ca. 3 måneder efter, at den unge er flyttet ind. Derefter udarbejdes statusrapporten hvert halve år. Typisk følger dette møderne med sagsbehandlerne, hvilket betyder, at sagsbehandlerne har rapporten forud for mødet. Alle disse pædagogiske tiltag er med til at styrke pædagogikken indadtil i medarbejdergruppen, og det skaber også en synlig indsats overfor den unge. Forud for udarbejdelsen af indsatsområder snakker medarbejderne med den unge om, hvilke ting der kunne være godt for den unge at arbejde med. Medarbejderne oplever, at Myndighedens Handleplaner ikke ret tit følger med, når den unge anbringes. Men derfor udarbejdes der altid mål for den unge i samarbejde med den unge, dennes forældre, og derefter gives der besked til myndigheden/sagsbehandleren. Såfremt der følger en Handleplan med udarbejdes målene på baggrund af denne. Den unge som tilsynet taler med kender ikke til Udviklingsprofilen, men oplyser, at det er aftalt hvornår hun skal flytte ud. Den unge nævner, hvilke mål hun skal have nået, inden hun kan flytte ud. Det er den unges oplevelse, at pædagogerne er gode til at hjælpe med at få hende i skole hver dag. Hun udtaler: Personalet er næsten som mine forældre alle sammen. De ved alt om mig, og understreger, at medarbejderne er gode at snakke med. Den unge fortæller ligeledes, at hun kan mærke, at medarbejderne har det godt sammen indbyrdes. Derudover fortæller den unge, at hun er blevet rigtig glad for sin skole, hvilket også hjælper på motivationen for at passe den. Den unge understreger, at der på Rismøllegården er en høj grad af tillid og meget frihed under ansvar. Hun udtaler i den forbindelse, at hvis hun render ud og dummer sig, så kommer hun ikke videre. Tilsynet vurderer, at Udviklingsprofilen er et relevant værktøj, der hænger godt sammen med resten af planerne. Tilsynet vurderer, at der er god sammenhæng mellem de pædagogiske værktøjer medarbejderne beskriver, og det den unge giver udtryk for at opleve. 6

8 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Det er den unges oplevelse, at Huset fungerer som et hjem med hjemlige aktiviteter og pligter. Af aktiviteter i huset kan nævnes spilaftener, kortspil og bagning. I anledning af juletiden havde man arrangeret en aften, hvor de unge kunne lave konfekt og bolsjer. Medarbejderne oplevede det som en stor succes. De unge deltager i de daglige pligter i huset, det være sig rengøring og madlavning. Den unge som tilsynet taler med, fortæller, at hun både har lært at bruge opvaskemaskinen og vaske tøj selv. Derudover støttes hun af sin kontaktperson til oprydning på sit værelse. Der er en aftale med personalet om, at den unge skal have ryddet værelset inden hun tager hjem på weekend. Den unge fortæller, at de hver især har en maddag i huset. Når man er ansvarlig for maddagen er man med i alt omkring maden - lige fra indkøbsliste til borddækning. Den unge fortæller, at medarbejderne gerne støtter de unge i opgaverne. Medarbejderne oplyser, at de unge deltager i aktiviteter uden for huset. Blandt andet nævnes en aftale med et fitnesscenter i Randers, hvor de unge kan komme ned og træne, evt. sammen med en medarbejder. Medarbejderne har den overordnede holdning, at der skal støttes op om de unges fritidsaktiviteter. En af de unge har tidligere danset meget, og derfor støttede medarbejderne den unge med at finde en danseskole og få det prøvet af. Den unge fandt dog ikke den slags dans interessant og mistede efterfølgende lysten til det. Medarbejderne understreger i den sammenhæng, at de stadig gerne støtter og hjælper den unge, hvis dansen igen fatter interesse. Den unge, tilsynet taler med, fortæller, at der er mulighed for at tage i biografen eller ud og spise. Ifølge den unge er det kun fantasien der sætter grænser, og det er den unges oplevelse, at man altid kan foreslå aktiviteter. Der arrangeres desuden sommerferie eller vinterferie. Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården foregår relevante aktiviteter, som understøtter det pædagogiske formål med opholdet. Der er gode muligheder for de unge at lære at klare sig selv samtidig med, at de får oparbejdet et godt socialt netværk Medindflydelse og kommunikation Der afholdes beboermøder en gang om ugen, hvor der er dagsorden og efterfølgende referat. Medarbejderne fortæller, at det både kan være et officielt møde eller en rundbordssnak, og at dette afhænger meget af beboersammensætningen på det tidspunkt. Det er medarbejdernes indtryk, at de unge er klar over, at de kan få indflydelse på livet på Rismøllegården. Medarbejderne fortæller, at de også bruger møderne til at orientere de unge, hvis en ung er sårbar i en periode, og alle derfor skal tage ekstra hensyn. Foruden de formelle beboermøder afholder Rismøllegårdens leder også individuelle møder med den enkelte unge. Den unge, tilsynet taler med beretter, at man har god indflydelse på aktiviteter. Der er dog nogle retningslinjer man skal følge, hvis man vil bo på Rismøllegården. Det handler f.eks. om, hvornår den unge skal være hjemme i weekenden og i hverdagen. Medarbejderne vægter desuden, at den unge informerer om, hvor han/hun befinder sig henne, og at de kan få fat i den unge, hvis der sker noget. Medarbejderne giver udtryk for, at de bliver bekymrede, hvis den unge ikke kommer hjem som aftalt. 7

9 Det er tilsynets, at der er god mulighed på indflydelse gennem beboermøderne og de individuelle samtaler med lederen. Tilsynet vurderer ligeledes, at der er opstillet relevante retningslinjer for den unges ophold på Rismøllegården Sprogbrug og omgangsformer Det er medarbejdernes oplevelse, at de unge er rigtig gode til at tage imod de nye unge. De unge inddrager den nye og de er gode til at snakke sammen Medarbejderne arbejder meget med, hvordan de møder den nye unge. De beskriver, hvordan brugen af humor er en vigtig del af mødet med den unge. Derudover skal der være en accept og respekt af/for hinanden i huset, som er medvirkende til at skabe en ordentlig tone. Det er noget, der vægtes meget højt på Rismøllegården; faktisk står det i grundprincipperne. Den ordentlige tone og omgangsform handler om hvordan man snakker sammen, både medarbejder og ung og de unge imellem, ligesom det handler om hvordan man går klædt. Medarbejderne er meget opmærksomme på, at de fungerer som rollemodeller for de unge. Den unge fortæller, at der kan godt være små konflikter, men det sker ikke så tit. Hvis det er rigtig slemt mellem en ung og en medarbejder, så kan en ung godt gå ind og snakke med den anden unge, fortæller den unge. Det er den unges oplevelse, at de unge er gode venner alle sammen, og hvis to unge kommer op og skændes, så hjælper medarbejderne med at løse konflikten. Den unge bemærker desuden, at medarbejderne har det godt med hinanden. Det er tilsynets, at der er en god omgangstone og form på Rismøllegården. Der arbejdes aktivt og konstant med at sikre en accept og respekt af/for hinanden. Medarbejderne er bevidste om, at de er rollemodeller for de unge Tryghed og trivsel Medarbejderne fortæller, at det vigtigste for at skabe tryghed og trivsel hos den enkelte unge er, at man tager den unge alvorligt. Det er vigtigt, at man lytter til den unge. En medarbejder kommer med et eksempel med en ung, som gerne ville have sin 9. klasse. Hverken forældre eller pårørende troede på det, men medarbejderne bakkede op, og den unge gennemførte og fik sin 9. klasse. En medarbejder fortæller desuden, at en gensidig respekt er noget, de når langt med. Den unge oplever relationen til medarbejderne som en familiær, hvilket giver hende tryghed. Den unge fortæller, at hun kan mærke, at medarbejderne har det godt sammen og trives, hvilket smitter af på resten af huset. Den unge fortæller, at hun har svært ved at håndtere Husets regler, men at hun også godt er klar over, at hvis hun vil videre, er hun nødt til at lære dette. Tilsynet vurderer, at der skabes tryghed og trivsel gennem en gensidig respekt samt en lyttende og opbakkende medarbejdergruppe. Tilsynet konstaterer ligeledes, at trygheden for de unge skabes ved en god medarbejdergruppe, som trives med hinanden og har det godt. 8

10 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Ved tilsynets ankomst er medarbejderne i gang med eftermiddagens overlap. En medarbejder opdaterer to andre medarbejdere om de begivenheder, der er foregået. Medarbejderne fortæller, at der lige er kommet nyt computerværktøj, og en medarbejder giver udtryk for, at det er svært at finde rundt i. Medarbejderne drøfter forskellige emner, og beskriver hvordan de drøfter disse på personalemøderne. Det kan f.eks. være indkøb af en trimmer, som ikke blot handler om, at de unge måske ikke har råd til at gå til frisør, men i høj grad om, hvordan de unge kan påvirkes af hinanden til f.eks. at lade sig kronrage, og hvilke signaler dette sender udadtil. Signalværdien er noget af det medarbejderne drøfter rigtig meget for sikre et ensartet synspunkt udadtil. Der er et samarbejde med psykologer, som dog er forholdsvis nyt. I forhold til samarbejdet med sagsbehandlere fortæller medarbejderne, at det kan være frustrerende ikke at kunne få kontakt til dem, hvis en sag presser på. Dog bemærker medarbejderne, at har lettet denne kontakt. Medarbejderne oplever mailen som en god mulighed for at holde sagsbehandlerne opdaterede. Dette gælder ikke kun medarbejdernes kontakt med sagsbehandlerne, men i høj grad også den unges kontakt, og medarbejderne hjælper og støtter den unge i denne kontakt. Tilsynet vurderer, at der er et godt internt samarbejde, hvor vigtige informationer videregives i overlappet mellem vagterne. Derudover vurderer tilsynet, at der er et godt internt samarbejde i forhold til at drøfte og sikre et ensartet medarbejderstandpunkt overfor de unge Procedurer og retningslinjer Der forefindes procedurer for indberetning af anmeldelse og for intern opfølgning på magtanvendelser, herunder at sikre at der sker den fornødne refleksion af, hvordan man kan komme lignende magtanvendelser pædagogisk i forkøbet. Der har senest været en magtanvendelse i maj Magtanvendelser drøftes på personalemøder. Alle medarbejdere ved, hvor de skal finde procedurerne. Der forefindes procedurer omkring håndtering af trusler om vold. Medarbejderne oplyser i den forbindelse, at der har været indberetninger omkring trusler om vold. I forhold til medicinhåndtering oplyser medarbejderne, at de håndterer medicinen, men at det er de unge selv, der administrerer den. Medicinen opbevares i et aflåst skab i vagtrummet. Der forefindes instrukser for medicinhåndteringen. Medarbejderne oplyser, at de ikke har medicinkursus. Der føres skema over opbevaring og udlevering af medicin, og der registreres hvis en medarbejder opdager, at den unge ikke tager sin medicin. Medarbejderen fortæller, at der er kommet flere unge der er medicineret end tidligere. Der har i en periode været tre unge, der været medicineret. Tidligere var ansvaret placeret hos én medarbejder, men i dag er det fordelt på alle, således at den vagthavende søndag aften er den ansvarlige for 9

11 medicindoseringen. Medarbejderen giver udtryk for, at det ville være rart med et medicinkursus som en form for gardering af, at de gør det rigtigt og godt nok. Tilsynet vurderer, at der forefindes relevante retningslinjer indenfor magtanvendelse og konflikthåndtering. Tilsynet bemærker, at man med fordel kan uddanne én som medicinansvarlig, som udover at kende til medicinhåndtering, også har kendskab til bivirkninger mv. og kan bringe den fornødne viden videre, når der er brug for det. 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Rander Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. 10

12 Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 3.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 11

13 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 12