Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Transkript

1 Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Holmens Kanal 20 Postboks København K Tlf Fax ams@ams.dk CVR nr Vedlagt sendes høringssvar til L 68 - forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden). Høringsnotatet eftersendes. 25. november 2010 Vores sag Dette materiale er kun sendt pr. e-post. Med venlig hilsen Inger Støjberg

2 Det Centrale Handicapråd Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks København K Mail sendt til: til ams@ams.dk msm@ams.dk og nbu@ams.dk. Den 19. november 2010 Ref. D.nr.2006/ Det Centrale Handicapråd har med tak modtaget til høring forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden). Rådet har ingen bemærkning til ovennævnte lovforslag. Men rådet skal foreslå, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med information om lovændringen benytter lejligheden til at informere om muligheden for at indgå en 56 aftale ifølge sygedagpengeloven. På samme måde er det rådets vurdering, at det vil være nyttigt at nævne, at den kommende ændring af sygedagpengeloven ikke ændrer ved arbejdsgivernes mulighed for at få refusion for fleksjobansattes sygedagpenge allerede ved den første fraværsdag. Rådet håber derved, at den foreslåede ændring af sygedagpengeloven ikke får negative konsekvenser for ansættelsen af personer med en nedsat arbejdsevne. Venlig hilsen Lene Maj Pedersen Telefon: +45/ Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg F, 4. sal Hjemmeside: Telefax: +45/ DK-1260 København K dch@dch.dk Teksttelefon: +45/ CVR-nr

3 . m Landsorganisationen i Danmark Danish Confederation of Trade Unions Islands Brygge 32 D Postboks København S Telefon Fax lo@lo.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk, msm@ams.dk og nbu@ams.dk. Sagsnr Vores ref. CS0/1gy Deres ref Den 24. november 2010 Høringssvar over udkast til L 68 vedr. udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 dage LO har modtaget ovennævnte til høring den 17. november med svarfrist den 24. no- vember 20 l O. Ifølge lovforslaget skal arbejdsgiverne betale de første 30 dages sygefravær, i mod- sætning til i dag, hvor arbejdsgiverne skal betale de tørste 21 dage. Lovforslaget følger af genopretningsplanen, ne skal bidrage til at nedbringe de offentlige udgifter. hvor det blev aftalt, at også arbejdsgiver- Som udgangspunkt finder LO det rimeligt, at arbejdsgiverne bidrager til at nedbringe de offentlige udgifter. Dog kan en meget lang arbejdsgiverperiode føre til manglende rummelighed på arbejdsmarkedet, idet arbejdsgivernes tilbøjelighed til at ansætte personer fra det rum- melige arbejdsmarked kan falde. Dette har bl.a. været tilfældet i Holland. LO skal derfor foreslå, at der sker en løbende evaluering afloven med henblik på udviklingen på det rummelige arbejdsmarked. Med ~enlig hilsen /",. " / / / I! í/,/1 I I' /I~/I.. v//!:,/1cv<>/:-- Christian Sølyst (r--...) I í 'vi, ß c< Je;;l l/ //,// /

4 Arbejdsmarkedsstyrelsen Niels Bülow Mie Skovbæk Mortensen Holmens Kanal København K Høringssvar på lovforslag L 68 - Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet er blevet anmodet om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge om udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 dage. Danmark står over for en række meget store udfordringer både på kort sigt og i løbet af de kommende årtier. Den økonomiske krise har resulteret i et meget stort underskud på de offentlige finanser, vækstudsigterne for dansk økonomi er meget dårlige ikke mindst på grund af meget store demografiske udfordringer, og på lang sigt er der en stor ubalance mellem offentlige udgifter og indtægter. Det er helt nødvendigt med en stram genopretningsplan. Aftalen om finansloven afspejler dette. Det er klart, at virksomhederne gerne havde set flere reformer, der kan øge arbejdskraftudbuddet, herunder en effektivisering af den offentlige sektor. Arbejdsgiversiden konstaterer, at regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne som led i genopretningsaftalen er enige om at udvide sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode fra de nuværende 3 uger til 4 uger og 2 kalenderdage med virkning fra den 1. januar Det indebærer offentlige mindreudgifter på 760 mio. kr. årligt fra 2012 og frem, således som det var forudsat i genopretningsaftalen. Lovforslaget pålægger virksomhederne store ekstra-udgifter ved at øge omkostningerne ved sygefravær. Det skader virksomhedernes konkurrenceevne. Med lovforslaget vil arbejdsgiverperioden i Danmark komme op på et væsentligt højere niveau end i de lande, som Danmark ofte sammenligner sig med. Virksomheder fører allerede i dag en aktiv indsats for at forebygge og nedbringe sygefraværet, da virksomhederne med de nuværende regler har både store direkte og indirekte omkostninger ved medarbejderes sygefravær. Forslaget om at udvide arbejdsgiverperioden vil derfor næppe få sygefraværet til at falde og dermed reducere virksomhedernes omkostninger. Arbejdsgiversiden mener, at det fortsat er afgørende, at kommunerne har gode forudsætninger for at iværksætte en aktiv sygeopfølgning. Derfor er det relevant, at virksomheder anmelder, at sygefraværet hos en medarbejder kan blive længerevarende. Den foreslåede udformning af lovgivning vedr. 40 og 7a medfører dog uhensigtsmæssigheder for virksomhedernes administration på sygedagpengeområdet. Det gavner ikke den fælles indsats fra virksomheder og kommuner 24. november 2010 BTF Dok ID: 5716 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

5 Side 2 for at nedbringe sygefraværet. Arbejdsgiversiden foreslår derfor, at reglerne for virksomhedernes administration smidiggøres og harmoniseres, så det letter virksomhedernes administrative arbejde ved sygemeldte medarbejdere. Neden for følger arbejdsgiversidens forslag til ændringer af sygedagpengeadministrationen: Forslag til ændring af frister fra 4 uger til 5 uger i 40 I dag skal en virksomhed gøre følgende inden 4 uger fra 1. fraværsdag: Anmelde sygefraværet hos en medarbejder til kommunen inden 4 uger efter 1. fraværsdag for senere at kunne anmode om refusion, jf. 40 Afholde sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder inden 4 uger, jf. 7a Indsende oplysninger om bl.a. sygefraværet forventede varighed inden 4 uger fra 1. fraværsdag til kommunen, jf. 7a, når sygefraværssamtalen er afholdt Med den foreslåede frist på 4 uger (dvs. 28 dage fra 1. fraværsdag) for at anmelde sygefraværet over for kommunen, vil arbejdsgiveren i nogle situationer, hvor medarbejderen bliver raskmeldt den 29. eller 30 dag, skulle anmelde sygefraværet senest den 28. dag og evt. allerede den 29. dag raskmelde medarbejderen over for kommunen, så kommunen ikke senere begynder at tilrettelægge sygefraværsindsatsen. Det medfører massivt bøvl for virksomhederne. Der er derfor behov for, at fristen for at skulle anmelde sygefraværet til kommunen flyttes til efter arbejdsgiverperioden, så virksomhederne ikke bebyrdes med uhensigtsmæssigt administration. Det vil lette både virksomhedernes og kommunernes arbejde. Afhængig af virksomhedernes politik på området, arbejdsgange og arbejdsstedernes placering i forhold til hinanden kan virksomhederne indberette oplysningerne på samme blanket, dp201. I modsat fald skal anmeldelse af sygefraværet indberettes på 2 forskellige blanketter (dp333 og dp201). Fristen på 4 uger betyder dog, at det kan være svært for virksomhederne at nå at foretage anmeldelsen af sygefraværet og indberetninger af 4 ugers samtalen i én og samme arbejdsgang, såfremt anmeldelsen skal foretages rettidigt. Endvidere er det ikke muligt for virksomheden at anmelde fraværet løbende i takt med, at lønbehandlingen finder sted. Dette medfører en uhensigtsmæssig administrativbyrde for såvel små som store virksomheder. For at lette virksomhedernes daglige administration, er det nødvendigt, at lovgivningen er fleksibel i forhold til anmeldelsesfristerne. De nuværende frister er forbundet med bøvl for virksomhederne i dagligdagen og påfører virksomhederne unødvendige administrative udgifter i form af, at virksomhederne skal føre dobbeltbogholderi hvad angår sygeforløbet for at kunne imødekomme lovens nuværende frister. En imødekommelse af fristerne for anmeldelse af fravær og anmodning af refusion, imødekommer også nogle af de regelforenklinger, som Arbejdsgiversiden har peget på siden indførelsen af eindkomst.

6 Side 3 Forslag til forenkling: Det foreslås på den baggrund, at fristen for at indmelde oplysninger i hhv. 40 og 7a ændres fra 4 uger til 5 uger.. Derved undgår virksomhederne både at anmelde sygefraværet og afmelde sygefraværet til kommunen ved medarbejdere, der bliver raskmeldte i arbejdsgiverperioden. Ligesom virksomhederne opnår større mulighed for at foretage anmeldelserne i takt med den daglige lønadministration. Forslaget ændrer ikke på, at sygefraværssamtalen skal være afholdt inden 4 uger, men alene på, hvornår oplysningerne tilgår kommunen. Det sikrer, at anmeldelse af 7a og 40 i langt højere grad vil kunne ske i én og samme arbejdsgang. Et lignende forslag er indeholdt i Beskæftigelsesministeriets katalog over forslag til afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen (nr. 278). Forslag til ændring i typen af oplysninger, som virksomheder skal videregive ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen i 40 Virksomhedernes anmeldelse af sygefravær hos en medarbejder til kommunen, jf. 40 sker i dag på blanket dp201. Her skal virksomhederne oplyse om en lang række forhold. Det drejer sig ud over 1. fraværsdag om lønmodtagerens ansættelses- og lønforhold. I forhold til kommunernes behov for at få viden om sygdomsforløb, der kan blive længerevarende, må det i forbindelse med anmeldelsen af fraværet anses for tilstrækkeligt alene at videregive oplysningen om 1. fraværsdag. Detaljerede oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold må anses for ikke at være relevante, før arbejdsgiverperioden er udløbet, og virksomheden herefter anmoder om refusion. Med den nye forlængede arbejdsgiverperiode, vil virksomhederne i flere tilfælde opleve at have brugt unødvendig administration på at fremfinde ansættelses- og lønoplysninger. Modsat medfører det også, at kommunen modtager oplysninger, som ikke skal anvendes. Det er helt afgørende, at lovgivningen afspejler det reelle behov for information, som kommunerne har brug for at kunne iværksætte en aktiv indsats over for længerevarende sygemeldte på den måde undgås dobbelt arbejde i både kommuner og virksomheder. Forslag til forenkling: Det foreslås på den baggrund, at virksomhederne fremover ved anmeldelse af sygefraværet, jf. 40, alene skal videregive oplysningen om 1. fraværsdag på anmeldelsesblanketten til kommunen. Samtidigt gives oplysninger om sygefraværssamtalen, jf. 7a til kommunen til brug for opfølgningsarbejdet. I informationer, der ikke angår opfølgningen i kommunerne, men alene refusionsberegningerne, f.eks. lønoplysninger skal ikke indberettes i forbindelse med, at virksomhederne anmeldelsr sygefravær overfor kommunen. Øvrige relevante oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold angives først, såfremt virksomheden anmoder om refusion.

7 Side 4 Forslag til ændring af tidsfristen i 59 Virksomhederne oplever dagligt administrative problemer, når denne har medarbejdere, der er længerevarende sygemeldte, og virksomheden derfor skal anmode om refusion, jf. 59, stk. 5. I lovgivningen kan en virksomhed kun anmode om refusion med én måneds mellemrum. Et sådant interval passer sjældent med virksomhedernes periodiske lønbehandling. Det er derfor helt nødvendigt, at lovgivningen imødekommer, at virksomhederne har et stort behov for en større grad af fleksibilitet, hvad angår anmodning om refusion. Virksomheden opnår derved en administrativ lettelse i forbindelse med administration af sygedagpengerefusioner. Forslag til forenkling: Det foreslås på den baggrund, at virksomhedernes frist for at anmode om refusion for sygedagpenge ophæves, så det vil være muligt at anmode om refusion i takt med, at lønbehandlingen finder sted. Det vil sige, at intervallet, hvor der kan anmodes om refusion, bliver smidigt og fleksibelt. Konkret foreslås, at virksomhederne får mulighed for, såfremt de måtte ønske det, via NemRefusion at anmode om refusion i takt med, at lønberegningen finder sted. På den måde kan en virksomhed fremover vælge at opgøre tilgodehavender i forhold til den daglige administration, således at der f.eks. kan ske anmodning om refusion hver 2. uge, hver 4. uge eller månedsvis, uanset det antal sygedage, der måtte have været i perioden. En sådan indberetningsmulighed skal være et tilbud for de virksomheder, der herved vil opleve en lettelse i deres administration. Forslaget behøver ikke at berøre kommunens udbetaling af refusion. En sådan differentiering af anmeldelsesmuligheden vil gøre det nemt for både virksomheder og kommuner og vil også spille sammen med det venteregister, der på sigt skal tilkobles NemRefusion. Forslag om at ændre reglerne vedr. nyansatte og vikarer Udvidelsen af arbejdsgiverperioden betyder, at virksomhederne pålægges ekstra udgifter i en række situationer, hvor arbejdsgivere i lignende situationer ikke har udgifter. Det drejer sig om følgende situationer: 1. Hvis en lønmodtager holder ferie for egen regning i to dage mellem to ansættelser, og som kort tid efter ansættelsen i den nye virksomhed bliver syg. Lønmodtageren vil i lovens forstand have afbrudt tilknytningen til arbejdsmarkedet og opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet over for kommunen, så den sygemeldte er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Med en udvidelse af arbejdsgiverperioden vil virksomhederne blive pålagt ekstra udgifter ved ansættelse af disse medarbejdere Forslag: Det foreslås på den baggrund, at beskæftigelseskravet på de 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i 32 i sygedagpengeloven knyttes op til en referenceperiode på f.eks. 30 uger 2. Arbejdsgivere er i dag ikke forpligtet til at udbetale sygedagpenge, når ansættelsesforholdet ophører i arbejdsgiverperioden. Der er dog en særlig

8 Side 5 undtagelse i 31, stk. 2, så dette ikke omfatter vikarbureauvikarer og andre løsarbejdere, der kun opfylder det særlige løsarbejderbeskæftigelseskrav i 30, stk. 4 Hvis ansættelsesforholdet er aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagers sygdom, er arbejdsgiveren fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Løsarbejdere, vikarer m.m. er dermed ikke omfattet af lovændringerne, og arbejdsgivere skal således også fremover betale sygedagpenge i fulde 30 dage, selv om ansættelsesforholdet ophører i denne periode. Undtagelsen blev indført i forbindelse med Trepartsaftalen om sygefravær, men undtagelsen er ikke dokumenteret. Med udvidelsen af arbejdsgiverperioden bliver der tale om en væsentlig meromkostning for virksomhederne, der især vil belaste disse virksomheder. Forslag: Det foreslås på den baggrund, at loven udvides til at gælde alle ansættelsesforhold, således at arbejdsgiverperioden ophører, samtidig med ansættelsens ophør uanset ansættelsesforhold. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Berit Toft Fihl

9

10

11

12

13 Forbundet af It-professionelle /MIT Høring: Lovforslag L67, L68, L69 og L71 Generelt Nærværende lovforslag er en udmøntning af delforligene på beskæftigelsesministeriets område for finanslov Forligene bærer titlerne; En aktiv beskæftigelsesindsats der virker og Bedre indsats for syge. Dette må dog betegnes som falsk varedeklaration. Efter PROSA s vurdering vil disse lovforslag betyde ringere mulighed for at lave en beskæftigelsesindsats der virker for PROSA s ledige medlemmer, og for de af vores medlemmer, der er så uheldige at være syge, betyder nærværende lovforslag en ringere indsats og i værste fald en indsats, der gør dem endnu mere syge og fastholder dem i sygdom. L67 Sygedagpenge refusionssatser Det er sympatisk, at Regeringen har ambitioner om at formindske incitamentet til at aktivere syge i nytteløse tilbud. Men nærværende lovforslag, der giver højrefusion ved delvis raskmelding, virksomhedspraktik, løntilskud og ordinær uddannelse, men lav refusion ved alle øvrige tilbud samt passiv forsørgelse, vil stadig give incitament til at aktivere syge i nytteløse tilbud. De syge vil i øget omfang komme i tilbud, der kan henhøres under den høje refusionssats uanset om det er det rigtige for den enkelte. Syge er individuelle, nogle er et sted i deres sygdomsforløb, hvor et virksomhedsrettet aktiv tilbud vil være det rigtige, mens andre er et sted, hvor de har behov for et tilbud om vejledning eller opkvalificering, mens andre igen bare er syge og har et behov for at blive raske. Logikken bag en sådan form for styring synes at være one size fits all. Når man med økonomiske midler vil give incitament til en specifik form for aktiv tilbud, er det det man får uanset behovet. PROSA har et tilstrækkeligt stort kendskab til de af vores medlemmer, der er syge til at kunne slå fast, at der ikke er en type tilbud, der er det rigtige tilbud til alle, de er individer og det er individuelle tilbud, der skal findes til dem. Refusionssatsen bør derfor være den samme uanset tilbud. Det vil give fagpersoner mulighed for, uafhængig af økonomiske incitament, at finde det tilbud der er den rigtige til den enkelte. L68 Sygedagpenge arbejdsgiverperiode Med en udvidelse fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage bliver det en meget lang periode ikke mindst for mindre arbejdsgivere at betale. Det er PROSA s bekymring at dette meget vel kan betyde at det bliver endnu vanskeligere for de svage på arbejdsmarkedet at bide sig fast. Lovforslaget vil alt andet lige betyde at de svageste på arbejdsmarkedet bliver en endnu mindre attraktiv arbejdskraft, og derfor betyde at disse vil have endnu sværere ved at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. L69 Prisloft 6 ugers selvvalgt uddannelse Side 1 PROSA forbundet af It-professionelle

14 I it-erhvervet er alfa og omega, at de enkelte it-professionelle har teknologiske kompetencer, der er opdateret. For ledige it-professionelle har det længe vist sig, at 6 ugers selvvalgt uddannelse som fagspecifikt kursus er den eneste reelle mulighed for at få it-faglig opkvalificering, der nytter og giver job. Alle andre aktive tilbud om opkvalificering, der tilbydes af jobcentre er almene kurser og 2 4 ugers kurser i at skrive en jobansøgning. Teknologiske kurser inden for f.eks. den nyeste serverteknologi, databaseteknolog, ERP systemer o. lign. der indtil nu har kunnet udbydes under rammen om 6 ugers selvvalgt uddannelse, er kurser der virker. Den enkelte ledige får ved denne aktiveringsform kun 90 % af dagpengene og dermed et formindsket forsørgelsesgrundlag. Alligevel vælger de at bruge disse tilbud, fordi de ved, at netop det kursus bringer dem tættere på job. Med nærværende lovforslag vil dette fremover ophøre som en mulighed. Denne type kurser er dyre at afvikle. De er afhængige af store investeringer i hardware, software, licenser m.v. Det er derfor ikke muligt fremover at kunne tilbyde denne type uddannelse inden for den uge pris der fremgår af lovforslaget. Man afskaffer dermed kurser, som ellers er med til at bringe ledige i job. I PROSA s optik virker det dybt urimeligt at der laves et fælles prisloft uanset kursus type. Det burde kunne anerkendes af enhver, at omkostningerne ved at etablere et uddannelsestilbud er vidt forskellige, afhængig af om det er en uddannelsestype, der forudsætter et klasseværelse, en lærer og en tavle, eller et uddannelsestilbud der forudsætter store investeringer i materiel, maskiner, teknologi, licenser m.v. Nærværende lovforslag vil derfor have som konsekvens, at hvis man er ledig itprofessionel, kommer man ikke tættere på it-arbejdsmarkedet, hvor der vitterlig er efterspørgsel efter medarbejdere, der har opdaterede kompetencer indenfor nyeste teknologier vi kan i den henseende henvise til den seneste undersøgelse finansieret Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet 1. PROSA skal derfor henstille til at der i behandlingen af lovforslaget tages hensyn til, at visse uddannelsestyper naturligt er dyrere end andre typer, og at der ved etablering af et eventuelt prisloft tages behørigt hensyn til dette. Subsidiært at lovforslaget udformes på en sådan måde, at det ikke er uge prisen, der er det afgørende, men f.eks. den samlede omkostning ved at benytte sig af sin ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. For eksempel at den ledige kan deltage i kurser op til 6 uger inden for en pris på kr ,- Det ville således give den ledige mulighed for at deltage i et uddannelsesforløb af en kortere varighed end 6 uger, f.eks. et 2-ugers forløb, hvor uge prisen kan være optil kr ,- En række af de teknologitunge uddannelsesforløb er oppe i dette prisniveau. L71 Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet Afgrænsning af ordinær uddannelse Der er hos PROSA forståelse for at man ønsker at nedsætte refusionstaksterne ved aktivering indenfor uddannelsestilbud, der går ud på at finde den indre fugl, bygge et pastatårn og lignende. Den foreslåede afgrænsning betyder desværre at alle uddannelsestilbud, der ikke har hjemmel i lov, bliver sat i bås med ovennævnte uddannelsestilbud. Det finder PROSA ikke hensigtsmæssig. På it-arbejdsmarkedet er der meget stor efterspørgsel efter medarbejdere, der har et certificeret niveau inden for 1 It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer (Marts 2010) Side 2 PROSA forbundet af It-professionelle

15 forskellige teknologier. På it-arbejdsmarkedet er der derfor et stort opbygget certificeringssystem indenfor alle gængse teknologier. Det højt kvalificerede og eftertragtede certificeringsniveau bliver med nærværende lovforslag behandlet på niveau med kend din indre fugl, tårnbygning i pasta m.v. Dette er ikke fremmende for at bringe den ledige it-professionelle tættere på it-arbejsmarkedet. Hvis det er lovforslagstillernes intentioner at fjerne incitamentet til at jobcentre aktiverer i tilbud, der ud fra en åbenlys vurdering ligger langt fra arbejdsmarkedet, som f.eks. Berlingske Tidende i en længere artikelserie har beskrevet, har det PROSA s dybeste sympati. Med nærværende lovforslag har lovforslagstillerne desværre ikke formået at sikre et tilstrækkeligt fokus på netop denne type tilbud lovforslaget fjerner samtidig reelt muligheden for at etablere seriøse tilbud som f.eks. certificeringsforløb inden for de af arbejdsgiverne efterspurgte teknologier. Vi skal derfor konkret foreslå, at certificeringsforløb, der er gængse og anerkendte på det enkelte delarbejdsmarked, bliver undtaget fra denne bestemmelse, og sidestilles med uddannelser, der har hjemmel i lov og er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Refusionsmodel for forsørgelsesudgifter Den foreslåede refusionsmodel giver jobcentrene incitament til at give virksomhedsrettet tilbud. PROSA er ikke i tvivl om at lovforslagstillernes incitament er at undgå den type aktiveringsformer, der er velbeskrevet i f.eks. Berlingske Tidendes artikelserie. Den foreslåede refusionsmodel vil desværre uden tvivl give jobcentrene incitament til at etablere virksomhedsrettede tilbud, der kan give anledning til en meget omfattende artikelserie om virksomhedsrettede tilbud uden jobperspektiv, fortrængning af ordinær arbejdskraft, og grov udnyttelse af ledige dagpengemodtagere som billig arbejdskraft og dermed på sigt undergravning af det danske velfærdssystem og det aftalebaserede arbejdsmarked. Der er ingen der er i tvivl om, ej heller på jobcentrene, at løntilskud i privat virksomhed er det redskab med den højeste succesrate i relation til, at den ledige kommer ud af offentlig forsørgelse. Derfor er mulighederne for løntilskud i privat virksomhed allerede udtømte. Virksomhederne er presset af den finansielle krise og de fyrer medarbejdere. Det er derfor marginalt, hvor mange flere private løntilskudspladser der kan oprettes uanset jobcentrenes økonomiske incitament til dette. Det der helt logisk vil ske, er derfor en kraftig forøgelse af virksomhedsnær aktivering i offentlig virksomhed. Denne type aktivering har på ingen måde nogen markant positiv effekt tværtimod. Den vil ej heller have noget reelt jobperspektiv. Det offentlige har typisk ansættelsesstop, der opsiges medarbejdere m.v. Undersøgelser foretaget af FTF har vist, at 1,5 % af samtlige stillinger i det offentlige allerede i dag er besat af ledige. Den foreslåede refusionsmodel vil kun have én effekt. :Andelen af aktiverede på dagpenge, som udfører helt normale jobs, vil stige kraftigt og ordinært ansatte i den offentlige sektor bliver erstattet af ledige i virksomhedsnær aktivering. Der har allerede været enkelte eksempler på afskedigede offentlige ansatte, der kommer i virksomhedsnær aktivering på den offentlige institution, hvor de er afskediget fra. Denne cirkusforestilling vil vi se i et øget omfang, og den vil utvivlsomt danne baggrund for endnu en artikelserie i de danske dagblade. PROSA ville foretrække, at refusionsmodellen blev indrettet efter, hvad de reelle job perspektiver er. Dette vil forudsætte en væsentlig mere individuel tilgang, hvor det for Side 3 PROSA forbundet af It-professionelle

16 nogen vil være relevant med virksomhedsnær aktivering også i den offentlige sektor. For andre vil et opkvalificerende forløb kombineret med et praktikforløb være det med størst reelt job perspektiv. Ukritisk virksomhedsnær aktivering i offentlig virksomhed vil sjældent have det store reelle jobperspektiv. Det er derfor uforståeligt, at virksomhedsnær aktivering i offentlig virksomhed uden job perspektiv i en økonomisk incitament struktur, blive vægtet højere end vejledning, opkvalificering og deltagelse i selvvalgt uddannelse, der meget vel kan have store job perspektiver vi kan sagtens på it-området finde eksempler på opkvalificering jf. tidligere nævnte AMS undersøgelse, der vil have store job perspektiver. Det er endvidere uforståeligt, at der opbygges en økonomisk incitament struktur, der sidestiller passiv forsørgelse med f.eks. opkvalificerende certificeringsforløb inden for efterspurgt teknologi på it-arbejdsmarkedet. Fælles driftsloft Et fælles driftsloft er muligvis en administrativ forenkling for jobcentrene, men at mødes på laveste fællesnævner har til gengæld store implikationer for den kvalitet, man kan forvente af en aktivering. Med den laveste fællesnævner på udgifterne, vil man også få den laveste fællesnævner på kvaliteten af tilbuddene. En fællesnævner der omfatter kend din indre fugl, pastatårn bygning o. lign. Hele den ændrede økonomiske incitamentstruktur har som konsekvens, at de muligheder, der trods alt tidligere har været for at etablere aktive tilbud baseret på kvalitet og sund fornuft, bliver kraftig decimeret. Til gengæld er alle incitamenter i systemet rettet mod de billigste mulige løsninger, uafhængig af kvalitet og sund fornuft. Dette er et system hvor fokus er på storindkøb af kollivarer, der har overskredet sidste salgsdato men det er billigt på bekostning at et system, hvor man kan gå i delikatessen og vælge lidt men det man får, er det helt rigtige. Kvalitet koster penge. Efterspurgte it-certificeringskurser koster mere end kend din indre fugl,eller andre typer af kurser, som ikke bringer den ledige nærmere et job, men som sikrer sit eneste formål, at skaffe en højere refusion til kommunekassen. Derudover er det stærkt betænkeligt, at jobcenteret ikke længere får 100 % refusion på selvvalgt uddannelse. Selvvalgt uddannelse er en ret den ledige har, og derfor ikke noget kommunen har eller skal have mulighed for at styre. Det vil være en ustyrbar udgift. Det vil derfor give jobcenteret et kraftigt økonomisk incitament til at stille den ledige, der ønsker at gøre brug af sin ret til selvvalgt uddannelse, hindringer i vejen. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører I modsætning til de øvrige forslag i nærværende lovforslag er dette et punkt PROSA kan støtte op om. Det har været uforståeligt, at den økonomiske incitamentstruktur hidtil har været, at det kan betale sig for kommunen at overdrage opgaver til anden aktør, uanset kvaliteten af denne aktør. PROSA ser derfor med tilfredshed på, at der nu lægges op til en struktur, hvor det ikke er mulighederne for refusion, der afgør, hvor en given opgave skal løses, men udelukkende kommunens vurdering af, hvem der løser opgaven bedst og billigst. For notat Michael Tøttrup Side 4 PROSA forbundet af It-professionelle

17 Fra: Jette Høy Til: POSTKASSE ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN; Mie Skovbæk Mortensen; Niels Bülow; cc: Emne: Høringssvar over Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge ( Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Dato: 23. november :17:12 FTF har modtaget ovennævnte høringsskrivelse og kan meddele, at FTF støtter forslaget om at udvide arbejdsgiverperioden, for pligten til at udbetale sygedagpenge til den ansatte, fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage. Venlig hilsen Jette Høy Konsulent Tlf: Mobil: jeho@ftf.dk FTF - Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 - Postboks København K. Tlf: Fax: ftf@ftf.dk -

18