Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Transkript

1 Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR EAN Vedlagt sendes ligestillingsvurdering, høringsnotat og eksterne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage, m.v.) 6. oktober 2010 J.nr Lovforslaget er fremsat d. 6. oktober 2010 i Folketinget. Dette materiale er kun sendt pr. e-post. Venlig hilsen Inger Støjberg

2 N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.) 3. september J.nr Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening. Følgende har afgivet høringssvar: Statsforvaltningsdirektørerne, Dansk Blindesamfund, Dansk Arbejdsgiverforening og SALA, Lederne, Ankestyrelsen, Kommunernes Landsforening, LO og FTF og Danske Handicaporganisationer. Høringssvarene vedlægges. Bemærkninger til lovforslaget Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og SALA bemærker, at lovforslagene om at øge beskæftigelseskravet og afskaffe sygedagpenge på søgnehelligdage samlet set påfører virksomhederne udgifter i størrelsesordenen 285 mio. kr. DA og SALA mener, at lovforslaget om en forlængelse af beskæftigelseskravet i forhold til kommunen medfører store konsekvenser for virksomhederne, hvis de ansætter en lønmodtager, der kort før ansættelsen har handlet således at tilknytningen til arbejdsmarkedet afbrydes og de således ikke opfylder betingelsen for at kunne få sygedagpenge fra kommunen. DA og SALA nævner den situation, hvor en lønmodtager holder fri fx en dag eller flere mellem to ansættelser. Lønmodtageren vil i sygedagpengelovens forstand have afbrudt tilknytningen til arbejdsmarkedet og vil således ikke have ret til sygedagpenge fra kommunen før han har været ansat i 13 uger i nye ansættelsesforhold. DA og SALA mener at denne retstilstand er for rigid, og foreslår derfor, at beskæftigelseskravet knyttes op på en referenceperiode på fx 30 uger. Kommentar: Det forudsættes, at det også efter DA s og SALA s forslag er en betingelse, at den pågældende er i ansættelse på det tidspunkt, hvor han bliver syg. Forslaget om en referenceperiode vil bryde med det grundlæggende princip i sygedagpengeloven, hvorefter retten til sygedagpenge er betinget af en uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet.

3 Ligeledes er indførelsen af en referenceperiode ikke en del af det, som blev aftalt på sygedagpengeområdet i aftalen om genopretning af dansk økonomi. Indførelsen af en referenceperiode vil således ændre forudsætningerne for det aftalte. Lederne tilslutter sig de bemærkninger til lovforslaget, som er afgivet i høringssvar fra DA og SALA. Lederne bemærker herudover f.s.a. den del af lovforslaget, hvorefter der ikke er ret til sygedagpenge på søgnehelligdage, at der gælder den modsatte regel i arbejdsløshedsdagpengeloven. Lederne mener, at denne del af forslaget bryder med et af principperne bag sygedagpengelovens regler om, at der ikke skal ske en forringelse af den økonomiske situation for et ledigt medlem, når den pågældende er syg og anbefaler derfor, at denne del af forslaget trækkes tilbage. Kommentar: For så vidt angår bemærkningerne til forslaget om manglende ret til sygedagpenge på søgnehelligdage, kan det oplyses, at der fra den første sygedagpengelov i 1972 har været en bestemmelse om, at lønmodtagere der ikke havde ret til løn fra arbejdsgiveren ikke havde ret til sygedagpenge på søgnehelligdage i arbejdsgiverperioden. Det fremsatte forslag kan således ikke siges at bryde med principperne bag sygedagpengeloven. LO og FTF finder det uacceptabelt, at de sygemeldte skal bære omkostningerne for genopretningsplanen, og at dette sker uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Desuden ser LO og FTF det også som en ny skramme i den danske flexicuritymodel, hvor det sociale sikkerhedsnet ikke står mål med, at arbejdsgiveren kan fristes til at afskedige syge på et tidligere tidspunkt eller personer, som har været væk i længere tid på grund af arbejdsløshed eller sygdom, når der først ydes refusion efter 26 uger. Det vil især kunne ramme de nyuddannede, men modvirker generelt intentionen om fastholdelse og integration på et rummeligt arbejdsmarked. Der påpeges samtidig en vis negativ sammenhæng mellem det skærpede genoptjeningskrav i a-dagpengeloven og forkortelsen af dagpengeperioden. Det bemærkes, at man skubber i forvejen svage borgere endnu længere ud, og at mange af disse borgere på grund af formue og ægtefælleindtægt heller ikke vil være berettiget til kontanthjælp, og således kommer uden for rækkevidde i erhvervssammenhæng. Til 1, nr. 1 3: Der udtrykkes tilfredshed med præciseringen, men det bør fremgå af 13, stk. 6, at jobcentret i de tilfælde, hvor der er tvivl om hvorvidt sygdommen forhindrer kontakt til sygemeldte, skal kommunen konferere med den syges læge eller sygehusets læge før der indkaldes til opfølgningssamtale. 2

4 Til 1, nr. 4 og 9: Forslaget er endnu et slag mod de svageste i samfundet, idet det vil betyde en væsentlig reduktion i indkomsten for bl.a. timelønnede og løst ansatte. Til 1, nr. 6: Forslaget er helt uacceptabelt. Det vil ramme de grupper, der i forvejen har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og de grupper, der har en mere fleksibel og løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommentar: Til 1, nr. 1 3: Med lovforslaget sker der en præcisering af opfølgningen, herunder at opfølgningen kan ske uden kontakt med den sygemeldte. At kommunen skal kontakte lægen, hvis der er tvivl om sygdommens betydning i forhold til opfølgningen, er alene ét element i kommunens samlede vurdering og behandling af sagen. Det er derfor som også i L 165 fra 2009 medtaget i lovbemærkningerne og indgår i vejledning til loven. Til de øvrige bemærkninger: Da en meget stor del af lønmodtagerne modtager løn under sygdom eller i en periode af deres sygdom, vil en væsentlig del af udgifterne som følge af forlængelsen af beskæftigelseskravet bæres af arbejdsgiverne. Desuden vil en stor del af lønmodtagerne opfylde beskæftigelseskravet i lovens 32, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, og vil således på denne måde være berettiget til sygedagpenge. For så vidt angår de nyuddannede så er der efter den gældende sygedagpengelov yderligere en måde at opfylde beskæftigelseskravet på. En nyuddannet er således efter lovens 32, stk. 1, nr. 3 berettiget til sygedagpenge, hvis den pågældende inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. KL ser en række uhensigtsmæssigheder i lovforslagets præciseringer vedrørende Stand-by ordningen. KL mener, at den præciserede ordning er problematisk, fordi det er vanskeligt for jobcentret at vurdere, hvem der er for syg til at modtage en kontakt. KL bemærker desuden, at erfaringen fra kommunerne viser, at det ikke er kontakten i sig selv, der er problemet for de alvorligt syge, men mere frygten for aktivering, idet de syge godt ved, at kommunen har et incitament til at aktivere. KL foreslår derfor, at det skal være lovligt at skrive et venligt brev til alle, hvor de inviteres til den første samtale og samtidig oplyser, at den sygemeldte kan sige fra. KL mener således, at det for den sygemeldte, for sundhedsvæsenet og jobcentret vil være en fordel, at det er lovligt at tage den første kontakt til alle sygemeldte og først efter den første kontakt vurdere, hvem der skal på stand by. 3

5 Kommentar: Stand by ordningen indebærer, at når kommunen har sat en sag på stand by, så sker den efterfølgende opfølgning uden kontakt til den sygemeldte. En arbejdsgruppe under Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for tiden på at sikre et tidligt og tilstrækkeligt grundlag for kommunernes beslutning om stand by, så det bliver lettere for jobcentrene at vurdere, hvem der er for syg til kontakt. Inden en kommune sætter en sag på stand by vil der ofte være en eller anden form for kontakt, hvor kommunen får informationer, som kan bidrage til, at kommunen kan tage stilling til, om sagen skal sættes på stand by. Når en sag er sat på stand by, kan kommunen orientere den sygemeldte om ordningen. Kommunen kan også tilbyde den sygemeldte selv at kontakte kommunen med henblik på yderligere vejledning og opfølgning. Kommunen skal i tilknytning til hver opfølgning sikre, at der stadig er grundlag for, at opfølgningen sker uden kontakt. Danske Handicaporganisationer (DH) ser en overhængende risiko for, at forslagene samlet set rammer i forvejen udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne, hvilket DH ikke mener harmonerer med målsætningen om at fastholde/eller skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. For så vidt angår forslaget om forlængelsen af beskæftigelseskravet mener DH, at særligt personer med psykisk handicap kan blive ramt hårdt af stramningen, fordi de typisk har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For så vidt angår forslaget om ophør af sygedagpenge på søgnehelligdage bemærker DH, at det særligt kan have negative konsekvenser for personer, der varetager job, der udføres på søgnehelligdage, og nævner i den forbindelse organisterhverv og plejepersonalet i social- og sundhedssektoren (jf. svar fra Dansk Blindesamfund). Endelig mener DH, at ændringen må forventes at medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for såvel offentlige som private arbejdsgivere. Kommentar: Da en meget stor del af lønmodtagerne modtager løn under sygdom eller i en periode af deres sygdom, vil en væsentlig del af udgifterne som følge af forlængelsen af beskæftigelseskravet bæres af arbejdsgiverne. Desuden vil en stor del af lønmodtagerne opfylde beskæftigelseskravet i lovens 32, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, og vil således på denne måde være berettiget til sygedagpenge. Endelig skal man være opmærksom på, at ansatte i fleksjob er berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens 32, stk. 1, nr. 5. Som det fremgår af lovforslaget har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke vurderet, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger til at det bliver forelagt for virksomhedspanelet. 4

6 Dansk Blindesamfund tilslutter sig svaret fra DH og har derudover følgende bemærkninger f.s.a. lovforslaget om, at der ikke kan udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage: Ændringen vil betyde en klar forringelse for en række personer i særlige jobs, der udføres på søgnehelligdage. Der nævnes synshandicappede organister, præster mv. Det vil også betyde, at en arbejdsgiver (menighedsrådet) måske vil betænke sig ved at ansætte en i forvejen sårbar person. Dansk Blindesamfund oplyser, at der er en række borgere med et alvorligt synshandicap, og formentlig andre handicapgrupper, der arbejder inden for socialog sundhedssektoren, der arbejder med skiftende vagter, der også kan falde på søgnehelligdage. Kommentar: Der henvises til bemærkningen ovenfor om, at en stor del af lønmodtagere modtager løn under sygdom, hvilket betyder, at det i vidt omfang er arbejdsgiverne, der bærer udgifterne til forlængelsen af beskæftigelseskravet. Ankestyrelsen og Statforvaltningsdirektørerne har ingen bemærkninger til lovforslaget. 5

7 L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 3. september 2010 J.nr Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.) 3. kontor/msm Myndighed/Afsender Arbejdsmarkedsstyrelsen Lovens ikrafttrædelsesdato 3. januar 2011 og 2. juli 2012 Kontaktperson Mie Skovbæk Mortensen Telefon msm@ams.dk Baggrund for loven Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen og reglerne om sygedagpenge på søgnehelligdage. Desuden er der i lovforslaget medtaget et forslag om en præcisering af fleksibiliteten i de nuværende regler om, hvordan kommunerne skal foretage sygedagpengeopfølgningen. Lovforslagets formål 1. Forlængelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen Det nuværende beskæftigelseskrav for, hvornår en lønmodtager er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hæves fra 13 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 120 timers beskæftigelse til 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 240 timers beskæftigelse. Der ændres ikke på de øvrige beskæftigelseskrav, der kan give ret til sygedagpenge. Det betyder, at den sygemeldte fortsat kan opfylde beskæftigelseskravet ved fx at være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Der ændres heller ikke på beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. 2. Ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage Der vil ikke blive udbetalt sygedagpenge til sygedagpengemodtagere på søgnehelligdage fra hverken arbejdsgiveren eller kommunen. Arbejdsgivere vil ligeledes ikke kunne få sygedagpengerefusion for søgnehelligdage, idet arbejdsgiverens refusionskrav er et afledt krav.

8 3. Præcisering af fleksibiliteten i reglerne om sygedagpengeopfølgningen Det præciseres, at sygedagpengeopfølgningen i de tilfælde, hvor den i dag kan ske telefonisk, fremover kan ske telefonisk, ved brev eller digitalt, fx ved en . Formen for opfølgningen præciseres i de tilfælde, hvor alvorlig sygdom forhindrer opfølgning ved individuel samtale, og opfølgningen skal ske uden kontakt med den sygemeldte (stand by). Opfølgningen skal da i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge, sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger i sagen om borgerens helbred og behandlingsforløb. Opfølgningen med kontakt med den sygemeldte sættes således på stand by. Den primære målgruppe for lovforslaget 1. Forlængelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen Personer der fra 2. juli 2012 skal opfylde kravet om 26 ugers (mod de nuværende 13 ugers) beskæftigelse for at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen. Dagpengeberettiget medlemmer af en a-kasse, personer som får sygefravær på grund af en arbejdsskade, ansatte i fleksjob og nyuddannede er ikke omfattet af den nye regel, idet de har deres eget beskæftigelseskrav. Tilsvarende gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Kvinderne udgør ca. 53 pct. og mændene ca. 47 pct. af den samlede gruppe af sygedagpengemodtagere. 2. Ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage Alle sygedagpengemodtagere vil efter 2. juli 2012 ikke få udbetalt sygedagpenge for søgnehelligdage. Modtager den sygemeldte løn fra arbejdsgiver på søgnehelligdage, vil det være arbejdsgiveren som ikke modtager sygedagpengerefusion for søgnehelligdagene. Kvinderne udgør ca. 53 pct. og mændene ca. 47 pct. af den samlede gruppe af sygedagpengemodtagere. 3. Præcisering af fleksibiliteten i reglerne om sygedagpengeopfølgningen Fleksibiliteten i reglerne om sygedagpengeopfølgning vil gælde for alle sygedagpengemodtagere, der er sygemeldt så længe, at de bliver omfattet af kommunens sygeopfølgning. Kvinderne udgør ca. 53 pct. og mændene ca. 47 pct. af den samlede gruppe af sygedagpengemodtagere. De sekundære målgrupper for lovforslaget Ingen Samlet vurdering Det skønnes, at lovforslaget ikke påvirker eksisterende forskelle eller rettigheder. Forslaget påvirker således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt. 2

9 Det skønnes, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget. 3

10 Fra: Vibeke Larsen Til: POSTKASSE ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN; Mie Skovbæk Mortensen; Niels Bülow; cc: Birgith Jensen; Leif Sondrup; Niels Preisler; Ninna Würtzen; Torben Sørensen; Emne: Høringssvar Dato: 26. august :13:26 e-brev Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.) Som svar på styrelsens høring af 18. august 2010 over ovennævnte udkast til lovforslag skal jeg på vegne af statsforvaltningsdirektørerne udtale, at jeg ikke har bemærkninger til udkastet. Med venlig hilsen Vibeke Larsen direktør Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade 30, 4800 Nykøbing F Telefon , Fax E-post: sjaelland@statsforvaltning.dk Hjemmeside:

11 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K Att.: Niels Bülow Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark København, 31/ Dansk Blindesamfunds høringssvar vedr. ændring af lov om sygedagpenge (ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage mv.). Dansk Blindesamfund har gennem Danske Handicaporganisationer (DH) modtaget ovennævnte ændringsforslag til høring. Vi kan i Dansk Blindesamfund tilslutte os de betragtninger, som DH har fremført i deres høringssvar, og vi har derudover følgende bemærkninger, der knytter sig til synshandicappede i erhverv. Det fremlagte forslag indebærer, at det fremover ikke skal være muligt for en borger eller en borgers arbejdsgiver at få sygedagpenge og/eller refusion af samme på søgne- og helligdage. Vi gør opmærksom på, at denne ændring vil få betydning for en række personer i særlige jobs, der udføres på søgne- og helligdage. Vi tænker i den forbindelse især på alle de synshandicappede organister, præster m.v. som er ansat i job ved menighedsrådene, da de typisk har deres arbejdsdage på netop søgnehelligdage udover almindelige søndage. Hvis forslaget vedtages, vil det få den uheldige konsekvens, at ansatte i disse jobs ikke kan tillade sig at blive ramt af sygdom, da de ikke vil kunne få kompensation for dette via sygedagpengereglerne, som de kan i dag. Det betyder, at de ikke er ligestillet med alle andre erhvervsaktive, der i øvrigt opfylder beskæftigelseskrav o.l. Det kan oplyses, at vi har en del medlemmer, som netop er uddannet og arbejder indenfor disse områder, hvorfor dette vil være en klar forringelse for en gruppe af borgere - for hvem det i forvejen er meget svært at opnå ansættelse. Det vil jo også betyde at en arbejdsgiver - her menighedsråd - måske nok vil betænke sig to gange inden de ansætter en i forvejen "sårbar" person. I Dansk Blindesamfund er vi tillige bekendt med en række borgere med et alvorligt synshandicap, som arbejder inden for social- og sundhedssektoren, hvor de netop også arbejder med skiftende vagter der falder på søgnehelligdage. Der er formentlig også andre Thoravej København NV. Telefon Fax SE Giro info@dkblind.dk Internet Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg

12 handicapgrupper, der er repræsenteret her. For disse gælder samme betragtninger, som er nævnt ovenfor. Med venlig hilsen DANSK BLINDESAMFUND John Heilbrunn Næstformand 2

13 Fra: Marie-Louise Linneballe Hansen Til: POSTKASSE ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN; Mie Skovbæk Mortensen; Niels Bülow; cc: Birger Stein Christensen; Jan Henriksen; Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge Dato: 1. september :23:26 Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Ankestyrelsen har den 18. august 2010 modtaget en høring over udkast til ændring af lov om sygedagpenge. I den forbindelse kan Ankestyrelsen oplyse, at vi ikke har bemærkninger til udkastet. Med venlig hilsen Marie-Louise Linneballe Hansen Direktionssekretær Direktionssekretariatet Ankestyrelsen Amaliegade København K Dir. tlf: mlh@ast.dk Fra: Ankestyrelsen Sendt: 18. august :13 Til: Birger Stein Christensen; Direktionssekretariatet Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge Fra: Niels Bülow [mailto:nbu@ams.dk] Sendt: 18. august :35 Til: Ankestyrelsen; ole.pass@rk.dk; sjaelland@statsforvaltning.dk; dh@handicap.dk; dch@dch.dk; pol.sekr@krifa.dk; kaf@kaf.dk

14 Cc: Torben D. Jensen; Lisbeth Lene Espensen; Mie Skovbæk Mortensen; Anne Thuen; Amila Saran; Joen Jelsted; Anders Søberg; Helle Magnussen Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge Til Ankestyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening Høring over udkast til forslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.). Arbejdsmarkedsstyrelsen skal hermed anmode om bemærkninger til vedlagte lovforslag senest onsdag den 1. september Bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til ams@ams.dk, msm@ams.dk og nbu@ams.dk. Med venlig hilsen Niels Bülow Arbejdsmarkedsstyrelsen, 3.kt.

15 Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Att.: Niels Bülow, cc: Hvidovre, den 1. september 2010 Sag 10/761 Dok. 9178/10 SL/me/kft Danske Handicaporganisationers (DH s) høringssvar vedr. ændret beskæftigelseskrav for sygedagpenge og regler om sygedagpenge på søgnehelligdage DH har modtaget ovennævnte materiale til høring og takker for muligheden for at afgive kommentarer hertil. DH ser en overhængende fare for, at de foreslåede stramninger på dagpenge- og sygedagpengeområdet samlet set rammer i forvejen udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne. Det er særligt uhensigtsmæssigt i lyset af målsætningen om, at flere skal fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Bemærkninger vedr. stramningen i beskæftigelseskravet DH mener, at den markante stramning i beskæftigelseskravet fra 13 til 26 uger i forhold til at kunne få sygedagpenge, kan få en alvorlig social slagside, idet det ligger lige for, at det vil gå hårdest ud over personer, som i forvejen har en mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap og nedsat arbejdsevne. Særligt personer med psykiske handicap kan blive ramt hårdere af stramningen, idet denne gruppe ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, bl.a. fordi der mangler forståelse for psykiske handicap. Generelt er mennesker med gentagne kortere arbejdsløsheds- eller sygdomsperioder og personer i atypiske ansættelser udsatte ift. stramningen i beskæftigelseskravet. DH må i denne sammenhæng fastholde, at et usikkert forsørgelsesgrundlag ikke er befordrende for at fremme fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Særligt personer med psykiske handicap risikerer at opleve sygdomsforværring pga. usikkerhed om forsørgelsesgrundlaget. Fastholdelse og inklusion kræver tværtimod positive incitamenter, en helhedsorienteret indsats og frem for alt, at der investeres i mennesker. Bemærkninger vedr. ophør af sygedagpenge på søgnehelligdage Ophøret af sygedagpenge på søgnehelligdage kan særligt have negative konsekvenser for personer, som varetager job, der udføres på søgnehelligdage, eksempelvis organisthverv, der ofte varetages af personer med synshandicap. Det kan også være en problemstilling ift. andre erhverv, herunder for plejepersonalet i social- og sundhedssektoren (jf. separat høringssvar fra Dansk Blindesamfund).

16 Endelig skal det bemærkes, at ændringen må forventes at medføre en større administrativ byrde for såvel offentlige som private arbejdsgivere, som ikke står mål med det faktum, at det højst drejer sig om 9 dage på årsbasis. Ved spørgsmål til ovenstående, kontakt venligst beskæftigelsespolitisk konsulent Malene Eskildsen på me@handicap.dk. Med venlig hilsen Stig Langvad Formand 2

17 Niels Bülow Mie Skovbæk Mortensen Arbejdmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K Høringssvar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge Ydelsesudvalgets sekretariat har sendt høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.). Arbejdsgiversiden (DA og SALA) har følgende bemærkninger til lovforslaget, der udmønter 2 sygedagpengeforslag i regeringens genopretningsplan fra maj 2010 samt forslag til præcisering af fleksibiliteten i de nuværende regler om, hvordan kommunerne skal foretage sygedagpengeopfølgningen: Danmark står overfor en række meget store udfordring både på kort sigt og i løbet af de kommende årtier. Den økonomiske krise har resulteret i et meget stort underskud på de offentlige finanser, vækstudsigterne for dansk økonomi er meget dårlige ikke mindst på grund af meget store demografiske udfordringer, og på lang sigt er der en stor ubalance mellem offentlige udgifter og indtægter. Forslaget om at øge beskæftigelseskravet samt afskaffelse af dagpenge på søgnehelligdage for sygemeldte skal ses som en del denne af en større plan. Samlet set påfører forslagene virksomhederne udgifter i størrelsesordenen 285 mio. kr. årligt. Arbejdsgiversiden mener på den baggrund, at der er brug for tekniske forbedringer, så forslagene kan blive mere hensigtsmæssige for virksomhedernes i dagligdagen. Dansk Arbejdsgiverforening har afholdt et møde med Arbejdsmarkedsstyrelsen nedenstående konkrete forslag. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke villet imødekomme forslaget. Vedr. forslag om at øge beskæftigelseskravet over for kommunen fra 13 til 26 uger Når virksomhedernes muligheder for at modtage refusion begrænses med regeringens forslag, så får det store konsekvenser for virksomhederne, hvis de ansætter en lønmodtager, der kort før ansættelsen har lavet en handling, der gør, at de f.eks. afbryder tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed ikke lever op til at være berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen. Det gælder f.eks. hvis en lønmodtager holder ferie for egen regning i to dage mellem to ansættelser og som kort tid efter ansættelsen i den nye virksomhed bliver syg. Lønmodtageren vil i lovens forstand have afbrudt tilknytningen til arbejdsmarkedet og opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet til at være berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen. Den nuværende lovgivning virker på dette punkt rigidt, da den nye medarbejder reelt kan betragtes som en lønmodtager, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, da 1. september 2010 BTF Dok ID: 2186 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

18 lønmodtageren alene holder pausen mellem to ansættelsesforhold. Det foreslås derfor, at beskæftigelseskravet på de 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i 32 i sygedagpengeloven knyttes op til en referenceperiode på f.eks. 30 uger. Side 2 Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Berit Toft Fihl

19 Fra: Thomas Christiansen Til: POSTKASSE ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN; Niels Bülow; Mie Skovbæk Mortensen; Maria Berg Lid Andersen; Emne: Vedr. høring - lov om ændring af sygedagpenge Dato: 1. september :50:05 Lederne Vermlandsgade København S Telefon Telefax lederne@lederne.dk Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Att. YU-Sekretariatet Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.) Ydelsesudvalgets sekretariat har den 18. august 2010 sendt høring til Lederne over ovennævnte lovforslag. Indledningsvist skal Lederne bemærke, at vi kan tilslutte os de bemærkninger til forslaget, som er afgivet i høringssvar fra DA og SALA. Lederne har denne yderligere bemærkning til lovforslaget: Det fremgår af forslagets nr. 8-10, og 53 a, at retten til sygedagpenge på søgnehelligdage skal falde bort for et ledigt medlem af en a-kasse. Lederne skal gøre opmærksom på at der gælder den modsatte regel i arbejdsløshedsloven, hvorefter et ledigt medlem, som ikke er sygemeldt, har ret til at få udbetalt dagpenge på en søgnehelligdag. Det er Ledernes opfattelse, at forslaget bryder med et af principperne bagved sygedagpengelovens regler om, at der ikke skal ske en forringelse af den økonomiske situation for et ledigt medlem, når pågældende er syg. Vi anbefaler på den baggrund, at den del af forslaget trækkes tilbage. Med venlig hilsen Thomas Christiansen Thomas Christiansen Medlemscenter Chefkonsulent Dir thc@lederne.dk Lederne Vermlandsgade København S Telefon Telefax

20 ffiffiwæ Høringssvar over lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge LO/FTF har modtaget høring over lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og har følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger Lønmodtagerne i Danmark (LO, FTF) finder det uacceptabelt, at de sygemeldte skal bære omkostningerne i Regeringens og Dansk Folkepartis såkaldte genopretningsplan for dansk økonomi. Det er kritisabelt, at Regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer på sygedagpengeområdet sker uden nogen form for inddragelse af arbejdsmarkedets pater. Det er et brud med et grundlæggende princip i den danske arbejdsmarkedstradition. Desuden ser vi det også som en ny skramme i den danske flexicurity-model, hvor det sociale sikkerhedsnet ikke står mål med, at arbejdsgiveren kan fristes til at afskedige syge på et tidligere tidspunk, når han ikke får refusion før efter 26 uger, Det vil især kunne ramme de nyuddannede. Forslaget er et brud på principperne i lov om sygedagpenge, der er en nødvendig sikringsydelse under sygdom. T f S 1, nr. l,2og3 Det er en tilfredsstillende præcision i loven, når det nu understreges, at der i sygedagpengeopfølgningen altid skal tages hensyn til den syges helbredstilstand, både iforhold til kontaktform og i stand by-situationen. Dog bør det fremgå af lovens $ 13, stk. 6, at når der er Wivl om, hvolidt sygdommen forhindrer kontaktil sygemeldte, skal jobcenteret konferere med den syges læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til opfølgningssamtale således, som det fremgår af bemærkningerne tíl loven. T l S I, nr.4 og 9 LO/FTF ser forslaget om ikke at medregne søgnehelligdage i beregningen af sygedagpenge, som endnu et slag mod de svageste i samfundet, idet det vil betyde en væsentlig redukion i indkomsten for bl.a. timelønnede og løst ansatte. Høringssvar , Side 1