Ungeindsatsen i Assens BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Assens Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater

2 Forord Beskæftigelsesministeren har udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213. Målet sætter fokus på kommunernes indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Målet ligger i forlængelse af de seneste års mål og fokus på indsatsen for de unge. Ministerens mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Regeringen vil i løbet af 212 fremsætte forslag til en ny kontanthjælpsreform. En del af reformudspillet vil være rettet mod at styrke og udvikle indsatsen for at få unge på offentlige forsørgelsesydelser i gang med uddannelse og job. For at understøtte kommunerne i arbejdet med ministermålet og implementeringen af nye reformtiltag, har Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemført et større analyseprojekt i samarbejde med Assens, Esbjerg, Middelfart og Varde Kommuner. Mploy a/s har ydet konsulentbistand til afvikling af de igangsatte analyseaktiviteter. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af analyseaktiviteterne i Assens Kommune. Der inddrages centrale resultater og fokusområder, der er identificeret i løbet af projektet sammen med kommunen. Det er vurderingen, at resultaterne kan medvirke til at udvikle og styrke indsatsen fremadrettet - også i kommuner, som ikke fuldt ud deler vilkår og potentialer med Varde Kommune. Formålet med analyseprojektet har været at frembringe ny viden om: Hvilke ungemålgrupper er der og hvordan er udviklingen i grupperne? Hvad kendetegner de forskellige ungegrupper? Hvilken indsats får forskellige ungegrupper? Hvordan bevæger de unge sig mellem offentlig forsørgelse, job og uddannelse? Hvor mange unge er kommet i uddannelse, og er de blevet i uddannelsen? Hvor mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet ved det 18. år? Hvem er de centrale aktører i ungeindsatsen og hvilket ansvar har aktørerne? Hvordan fungerer samarbejdet og samspillet om ungeindsatsen i dag? Hvilke økonomiske potentialer er der i ungeindsatsen? Analysen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Der er gennemført en række delanalyser ved hjælp af registerdata fra jobindsats og Danmarks Statistiks Forskningsservice. Desuden er der foretaget opslag i og tilvejebragt sagsdata fra et stort antal ungesager i jobcenter, socialafdeling, børn og ungeafdeling og UU. Og endelig er der afviklet en række interviews og seminarer med centrale aktører i ungeindsatsen. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at rapporten kan danne afsæt for og understøtte kommunen og andre kommuner - i deres videre arbejde med at udvikle og styrke indsatsen for de unge. Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER...8 ANBEFALING 1: SAMLET TVÆRGÅENDE UNGESTRATEGI...8 ANBEFALING 2: INVESTERINGSPLAN OG -STRATEGI...8 ANBEFALING 3: ØGET DIFFERENTIERING OG MÅLRETNING AF INDSATSEN...9 ANBEFALING 4: STYRK BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆGGET... 1 ANBEFALING 5: FÆLLES MÅL OM UDDANNELSE I EN TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS ANBEFALING 6: UDVIKLING AF FÆLLES UDDANNELSESPLANER ANBEFALING 7: FOKUS PÅ AT FASTHOLDE UNGE I UDDANNELSE ANBEFALING 8: STYRKET JOBINDSATS FOR UNGE MED UDDANNELSE ANBEFALING 9: TVÆRFAGLIG INDSATS FOR DE SVAGESTE UNGE ANBEFALING 1: ET BEDRE BEREDSKAB OVERFOR UNGE MED PSYKISKE PROBLEMER UDFORDRINGER I UNGEINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I ASSENS KRISEN HAR ØGET RISIKOEN FOR AT FLERE UNGE MARGINALISERES ØKONOMISKE OMKOSTNINGER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTRE BLANDT DE UNGE UDSATTE BØRN OG UNGE, SOM STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP UDVALGTE RESULTATER I DEN LOKALE UNGEINDSATS LOVGIVNINGENS FEM GRUPPER AF UNGE I UNGEINDSATSEN I ASSENS UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE HVEM ER DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE MELLEM 18 OG 24 ÅR? DE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UDDANNELSESZAPPERE UNGE FORSØRGELSESZAPPERE OMFANG OG SAMMENSÆTNING AF ZAPPERI BLANDT DE UNGE UDDANNELSESEGNEDE UNGE, SOM HAR MODTAGET VEJLEDNING FRA UU JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE ANVENDELSE AF UDDANNELSESPÅLÆG I INDSATSEN RESULTATER I INDSATSEN FOR UDDANNELSESEGNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UDDANNELSESEGNEDE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNDER 25 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVEM ER DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR? FAGLIGT SVAGE UNGE UNGE MED FYSISKE PROBLEMER SOCIALT BELASTEDE UNGE LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE KUN PSYKISK LIDELSE UDDANNELSESHISTORIK OG UDDANNELSESBARRIERER DE IKKE-EGNEDES SOCIALE ARV INDSATSER BLANDT AKTØRERNE RESULTATER I INDSATSEN FOR IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR FOR DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER... 71

4 5. FORSØRGERE MELLEM ÅR UDEN UDDANNELSE RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF DE UNGE FORSØRGERE HVEM ER DE UNGE FORSØRGERE? UNGE FÆDRE UDEN UDDANNELSE TIDLIGE MØDRE MED LANG ANCIENNITET OG UDEN UDDANNELSE SENE MØDRE MED LANG ANCIENNITET OG UDEN UDDANNELSE ØVRIGE MØDRE UDEN UDDANNELSE FORSØRGERGRUPPENS BØRN BARSELSFÆLDEN - OG PERSPEKTIVER FOR UDDANNELSE OG JOB SOCIAL ARV OG SOCIAL INDSATS BLANDT GRUPPEN AF UNGE FORSØRGERE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UNGE FORSØRGERE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR FOR DE UNGE FORSØRGERE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UFAGLÆRTE UNGE MELLEM ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UFAGLÆRTE UNGE HVEM ER DE UFAGLÆRTE UNGE MELLEM ÅR? LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE UDEN UDDANNELSE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UDEN UDDANNELSE UNGE ZAPPERE UDEN UDDANNELSE HVILKEN JOBERFARING HAR DE UFAGLÆRTE UNGE? UDDANNELSESHISTORIK BLANDT UFAGLÆRTE UNGE BETYDNINGEN AF EN NEGATIV SOCIAL ARV FOR UFAGLÆRTE UNGE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UFAGLÆRTE RESULTATER I INDSATSEN FOR DE UFAGLÆRTE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UFAGLÆRTE UNGE OVER 25 ÅR HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UDDANNEDE UNGE MELLEM ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UNGE MED EN UDDANNELSE HVEM ER DE UDDANNEDE UNGE? UNGE DIMITTENDER LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE UNGE MED TEKNISKE UDDANNELSER UNGE MED ANDRE UDDANNELSER HVILKE UDDANNELSER HAR DE LEDIGE UNGE? DE UDDANNEDE UNGES FORUDGÅENDE ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING HVILKE JOB SØGER DE UDDANNEDE UNGE? MOBILITETSBARRIERER BLANDET DE UDDANNEDE UNGE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UDDANNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UDDANNEDE UNGE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER BILAG 1: DATANOTER BILAG 2: FAKTAARK... 14

5 1. Sammenfatning og anbefalinger Antallet af offentligt forsørgede unge i Assens er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag ca. 73 unge årige i Assens, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en stigning på 58 pct. siden finanskrisen satte ind i 28. Samlet modtager 19 pct. af den samlede ungebefolkning i Assens offentlig forsørgelse, hvoraf de 13 pct. modtager dagpenge eller kontanthjælp, svarende til i ca. 5 unge. Den kraftige stigning i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Assens for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Assens og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job. Udfordringen er særlig stor fordi de 5 unge i Assens på ingen måde er en homogen gruppe. Der er derimod tale om en gruppe af unge, som er meget sammensat med hensyn til ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job, jf. boks 1. Boks 1. Store udfordringer i den lokale ungeindsats i Assens Antallet af unge, som modtager dagpenge eller kontanthjælp er vokset i Assens fra ca. 25 medio 28 til ca. 5 i 212, svarende til en stigning på 1 pct. Knap en tredjedel (3 pct.) af ungegruppen har langvarig offentlig forsørgelse bag sig Godt tre fjerdedele (76 pct.) af de unge er uden en kompetencegivende uddannelse og 48 pct. har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig Ca. 29 pct. af de unge har ressourcer i form af tidligere joberfaring i mindst 2½ år inden for de seneste 5 år og 29 pct. har som minimum gennemført en ungdomsuddannelse Blandt de 198 unge under 25 år, som ikke har en uddannelse, er det halvdelen som vurderes som uddannelsesegnede, mens den anden halvdel vurderes som ikke-egnede En stor del af de 5 unge har betydelige sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer: o 43 pct. vurderes ikke som jobklare (match 2 og 3) o 47 pct. har modtaget kontanthjælp allerede som 18-årige o 28 pct. har begået kriminalitet og 1 pct. har været i fængsel o 15 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet som barn o 8 pct. har/eller har haft en psykisk diagnose I gruppen indgår således unge, som er massivt præget af en negativ social arv og med betydelige personlige, sociale, faglige og helbredsmæssige problemstillinger, herunder unge, som ikke vurderes som jobklare, som har modtaget kontanthjælp i mange år, som har begået kriminalitet og har psykiske problemstillinger/diagnoser. Samtidig indgår der unge, som netop har gennemført en kompetencegivende uddannelse og blot mangler at få fodfæste på arbejdsmarkedet, unge med betydelig zapperadfærd, unge med motivationsproblemer mv. 1

6 aug-8 jan-9 jun-9 nov-9 apr-1 sep-1 feb-11 jul-11 dec-11 maj-12 okt-12 mar-13 aug-13 jan-14 jun-14 nov-14 De mange unge, som modtager kontanthjælp og dagpenge, koster kommunen dyrt Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Assens har ikke alene betydning for den unge selv og for det omgivende arbejdsmarked. Det stigende antal offentligt forsørgede unge udgør også en stor økonomisk byrde for Assens Kommune. Siden finanskrisen satte ind medio 28 er de årlige nettoudgifter for kommunen til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vokset fra et niveau på 25 mio. kr. til godt 51 mio. kr. i 211. Beregninger viser, at hvis den lokale ungeindsats i Assens kan lykkes med at skabe bedre resultater i indsatsen, så antallet af offentligt forsørgede unge over en 3-årig periode nedbringes til niveauet i 28, så vil kommunen kunne opnå et provenu på årligt 29 mio. kr. set i forhold til udgiftsniveauet i dag, jf. figur 1. Figur 1: Assens Kommunes udgifter til årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere: Udvikling og scenarier frem til 214 Mio. kr./år Kilde: jobindsats.dk, Assens Kommune og mploys beregninger. Anm.: Jf. datanote 39. Mio. kr./år 6 Kommunale udgifter august 28-december 211 Scenarie 1: Uændret antal KTH- og DGP-modtagere Scenarie 2: Antal KTH- og DGP-modtagere falder til 28-niveau Der var i august 28 ca. 26 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens Kommune. Det svarer til en årlig udgift på 25 mio. kr. I december 211 var antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere steget til ca. 53, hvilket udgjorde en årlig udgift på godt 51 mio. kr. Hvis antallet af unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere frem mod udgangen af 214 falder til niveauet i august 28 (scenarie 2), vil det ved udgangen af 214 medføre et årligt kommunalt provenu på knap 29 mio. kr i forhold til det aktuelle udgiftsniveau (scenarie 1), herunder en øget skatteindtægt af lønindkomst ift. skat af kontanthjælp eller dagpenge på ca. 4 mio. kr. Samlet set vil scenarie 2 forbedre Assens kommunale økonomi med i alt 43 mio. kr. i årene i forhold til status quo. Såfremt nedbringelsen af antallet af offentligt forsørgede unge sker over en periode på tre år frem til ultimo 214, så vil Assens Kommune samlet kunne opnå et provenu på 43 mio. kr. Der er således markante økonomiske gevinster for kommunen, hvis det lykkes at flytte unge fra dagpenge og kontanthjælp og til uddannelse eller job. Kommunen sparer blandt andet udgifter til forsørgelse, aktivering, administration, boligsikring mv. og opnår samtidig større indtægter i form af et stigende skatteprovenu fra de unge, som er kommet i job. Samlet viser analysen, at der typisk vil være en årlig gevinst på kr. for Assens Kommune, hver gang det lykkes at få en ung i uddannelse eller job. Det gælder både for ressourcesvage og ressourcestærke unge i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. 2

7 Boks 2. Økonomiske potentialer i en styrket ungeindsats Nedenstående scenarier viser, at der er et økonomisk potentiale for Assens Kommune på 36 mio. kr., hvis det via en styrket ungeindsats lykkes at reducere antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere over 5 år. Herfra skal modregnes udgifterne til en styrket ungeindsats. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor svage ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af svage unge kontanthjælpsmodtagere med 18 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 1 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af svage kontanthjælpsmodtagere reduceres med 3 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor stærke ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af stærke unge på dagpenge eller kontanthjælp med 36 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 23 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af stærke unge reduceres med 72 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge afgår ligeligt til ordinær uddannelse og job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over de 5 år. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor svage unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor stærke unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor dimittender Hvis det lykkes at reducere antallet af ledige dimittender med 5 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 3 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af dimittender reduceres med 1 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor dimittender i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr. 3,5 3 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 2 2, 1, ,5 1, 1 1, 1,5,5,, 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. 3

8 En række lokale aktører i og omkring Assens har ansvar for ungeindsatsen De store udfordringer i ungeindsatsen deles af en række aktører i den lokale ungeindsats i Assens, herunder blandt andet jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. De forskellige aktører påvirker og har på forskellig vis et (del-)ansvar for den ungeindsats, som i sidste ende har betydning for, hvor mange unge der lykkes med at komme videre i uddannelse og job i Assens Kommune. Analysen viser, at der skabes positive resultater i den nuværende ungeindsats i Assens. Der er således på tværs af de forskellige ungegrupper en vis andel af de unge, som forlader dagpenge- og kontanthjælpssystemet til fordel for uddannelse eller job. F.eks. er der henholdsvis 48 og 42 pct. af de unge med en kompetencegivende uddannelse og de uddannelsesegnede unge, som inden for de første 9 måneders ledighed lykkes med at komme i uddannelse eller job jf. boks 2. Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at en stor del af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er meget bevægelige og zapper ud og ind af beskæftigelse, ledighed og uddannelse. En central udfordring i ungeindsatsen er således at håndtere unge med zapperadfærd i et kontinuerligt og sammenhængende forløb frem mod varig uddannelse eller job og nedbringe antallet af unge, som falder tilbage på offentlig forsørgelse efter en kort periode med beskæftigelse. Boks 3. Udvalgte resultater i ungeindsatsen i Assens Den lokale ungeindsats i Assens gennemføres af en række aktører, som alle har et medansvar for resultaterne i ungeindsatsen. Herunder jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.fl. En betydelig del af de unge offentligt forsørgede i Assens lykkes med at komme i uddannelse eller job, herunder med bistand fra den lokale ungeindsats: o Ca. 86 pct. af en elevårgang i Assens forventes aktuelt at gennemføre en ungdomsuddannelse o Blandt de unge, som startede som nyledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i Assens i 21 er 13 pct. i uddannelse og 3 pct. i job 39 uger efter ydelsesstart. Samtidig modtager 44 pct. fortsat dagpenge eller kontanthjælp o Blandt de 5 lovbestemte ungegrupper har de uddannede unge den højeste job- og uddannelsesandel efter 39 uger (48 pct.) efterfulgt af de uddannelsesegnede unge (42 pct.). Blandt forsørgerne er 33 pct. i uddannelse eller job efter 39 uger, mens 38 pct. er i uddannelse eller job blandt de ufaglærte unge o 56 pct. af de uddannelsesegnede unge har fået et uddannelsespålæg Der er samtidig en løbende nytilgang til gruppen af unge offentligt forsørgede, herunder unge, som starter i kontanthjælpssystemet allerede som 18-årig: o Antallet af unge, som vokser op i Assens og debuterer deres voksenliv som 18-årige i kontanthjælpssystemet er vokset fra 7 pct. af alle unge i 26 til ca. 12 pct. af alle unge i 211. o Blandt de unge, som modtog offentlig forsørgelse som 18-årige i 26, modtager halvdelen (66 pct.) fortsat offentlig forsørgelse 5 år efter i 211. Analysen peger endvidere på, at der er et potentiale for at styrke resultaterne af ungeindsatsen. 4

9 Stort uddannelsespotentiale på tværs af ungegrupperne i Assens Analysen viser, at der er et betydeligt uudnyttet uddannelsespotentiale blandt gruppen af unge forsørgere og unge ufaglærte over 25 år, som modtager dagpenge- eller kontanthjælp. På trods af, at en stor andel af disse unge er egnede til at tage en uddannelse, så er det kun et begrænset antal, som faktisk lykkes med at påbegynde en uddannelse. De lovgivningsmæssige rammer for ungeindsatsen har i dag fokus på 5 forskellige grupper af unge: 1) Unge, som har en uddannelse, 2) unge uden uddannelse, som har forsørgerpligt, 3) Unge over 25 år uden uddannelse og forsørgepligt, 4) Unge under 25 år, som vurderes som uddannelsesegnede samt 5) unge under 25 år, som ikke vurderes som egnet til uddannelse, jf. figur 2. Figur 2: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens ultimo 211 Figur 3: Tredeling af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens ultimo 211 Unge med uddannelse % Unge uden uddannelse over 25 år 77 16% Unge forsørgere 92 19% Udd. egnet under 25 år 99 2% Ikke udd. egnet under 25 år 99 21% Unge med uddannelse % Ikke udd. egnet % Udd. egnet % Kilde: Danmarks Statistik, Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Kilde: Danmarks Statistik, Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Forsørgere og ufaglærte er fordelt på uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede på baggrund af match. Den uddannelsesrettede indsats har i dag først og fremmest fokus på de ca. 1 uddannelsesegnede unge under 25 år, som jobcenteret ifølge lovgivningen skal møde med et pålæg om at påbegynde uddannelse, jf. figur 2. Unge over 25 år og unge med forsørgerpligt er derimod i dag undtaget fra uddannelsespålæg uanset om de er uddannelsesegnede eller ej. Såfremt det fulde uddannelsespotentiale skulle forfølges i hele den samlede ungegruppe i Assens uanset alder og forsørgerpligt så ville der være dobbelt så mange unge, som blev vurderet som uddannelsesegnede (199 unge) og som skulle mødes med en uddannelsesrettet indsats, jf. figur 3. Mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årig En anden udfordring for resultaterne i ungeindsatsen i Assens vedrører en stigende gruppe af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årig i kontanthjælpssystemet. Analysen viser, at et stort antal at de unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i mange år i Assens, allerede startede i kontanthjælpssystemet som 18-årig. Det er derfor afgørende, at den lokale ungeindsats i Assens i de kommende år lykkes med at bremse tilgangen af disse 18-års-debutanter i kontanthjælpssystemet, såfremt antallet af offentligt forsørgede unge skal nedbringes markant i Assens. 5

10 En sådan indsats vil kræve et tværfagligt samarbejde på tværs af ungeindsatsens centrale aktører, herunder i forhold til gruppen af unge årige. Udfordringerne i ungeindsatsen gør sig gældende på tværs af kommunerne i Syddanmark De resultatmæssige udfordringer og potentialer i ungeindsatsen i Assens er meget lig de udfordringer og potentialer, som ses i andre kommuner i Syddanmark. Samtidig er der også forskelle i ungegruppens sammensætning og de resultater som præsteres på tværs af kommunerne og ikke mindst forskelle med hensyn til i hvilket omfang og hvordan man tilrettelægger samarbejdet på tværs af de aktører, som indgår i ungeindsatsen, jf. boks 3. Boks 4. Ungeindsatsen i Assens i forhold til indsatsen i Esbjerg, Middelfart og Varde Udviklingen og sammensætningen i ungegruppen: Assens har oplevet en større stigning i antallet af unge offentligt forsørgede end de øvrige kommuner. Assens oplever en større afgang af ressourcestærke unge, som flytter fra kommunen, end de fleste øvrige kommuner i Syddanmark. Det skyldes Assens status som en mindre provinsby uden mange uddannelsesinstitutioner. Sammensætningen af ungegruppen i Assens er meget lig sammensætningen af ungegruppen i de øvrige tre kommuner. Der er således den samme andel unge i de fem lovbestemte målgrupper i Assens som i de tre andre kommuner. På tværs af de fem lovbestemte målgrupper er flere jobzappere, langtidsforsørgede og 18- års kontanthjælpsdebutanter i Assens. De unges sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer i Assens ligner i al væsentlighed ungegrupperne i de øvrige kommuner, herunder antal unge med anbringelser, kriminalitet mv. Dog har færre unge i Assens en erhvervskompetencegivende eller gymnasial uddannelse. Samarbejde og snitflader mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen: I Assens er der - sammenlignet med de øvrige kommuner - knap så meget samarbejde mellem jobcenteret og UU. Jobcenter Assens har ansat egne konsulenter til uddannelsesvejledning, og der er ikke etableret kiggeadgang mellem UU og jobcenterets sagssystemer. I eksempelvis Middelfart har jobcenteret og UU en aftale om en fælles modtagelse af de unge med henblik på at vende flest muligt unge i døren. Endvidere er der i Middelfart etableret fuld kiggeadgang mellem jobcenterets og UU s sagssystemer med henblik på at sikre, at der kan tilrettelægges en kontinuerlig indsats over for de unge, som imødegår de udfordringer, der kan opstå ved indsatsmæssige ansvarsskift mellem aktørerne. At der er uddannelseskonsulenter ansat i Jobcenter Assens giver den gevinst, at Jobcenter Assens modsat de øvrige jobcentre i det daglige har en specialiseret viden om uddannelsessystemet til rådighed. Jobcenter Assens har pt. ikke kiggeadgang til Børne- og ungeforvaltningens eller Socialforvaltningens sagssystemer, og der er ingen formaliserede aftaler om overdragelse af sagsakter. I de øvrige kommuner er der etableret kiggeadgang mellem jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningens og Socialforvaltningens sagssystemer, og i Esbjerg er der f.eks. udviklet en model med en bestillingsseddel, hvorefter der er kontakt om sagen. I Jobcenter Assens har de såkaldte overdragelsesmøder modsat i Esbjerg og Middelfart - en stærk ledelsesmæssig forankring. I eksempelvis Middelfart foregår disse møder på medarbejderplan for at sikre, at den nødvendige dokumentation og videndeling når frem til de rette sagsbehandlere. 6

11 Potentiale for at skabe markante resultatforbedringer i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde og en mere differentieret indsats for forskellige grupper af unge Analysen peger samlet på, at der er et potentiale for at skabe bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde mellem jobcenteret, UU, Børn & Unge, Socialforvaltningen mv. Det handler blandt andet om at fastlægge fælles mål og strategier samt sikre et operationelt samarbejde om den enkelte unge præget af vidensdeling og effektiv koordination. Og dermed også en bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i den lokale ungeindsats. Samtidig viser analysen, at der er et potentiale for at differentiere indsatsen, så den i højere grad retter sig mod forskellige grupper af unge med bestemte ressourcer, barrierer, adfærdsmønstre og udfordringer i forhold til uddannelse og job. På baggrund af ovenstående er opstillet 1 anbefalinger til den videre udvikling af ungeindsatsen i Assens Kommune: Boks 5. Ti anbefalinger til videreudvikling af ungeindsatsen i Assens En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Investeringsplan for ungeindsatsen Øget differentiering og målretning af indsatsen Styrk brugen af uddannelsespålæg Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Fælles uddannelsesplaner Fokus på at fastholde unge i uddannelse Styrket jobindsats for unge med uddannelse Tværfaglig indsats for de svageste unge Et bedre beredskab for unge med psykiske diagnoser 7

12 1.1. Anbefalinger I dette afsnit er der med udgangspunkt i analysens resultater formuleret ti anbefalinger til, hvordan Assens Kommune kan arbejde videre med at styrke ungeindsatsen. Anbefaling 1: Samlet tværgående ungestrategi Analysen viser, at ungegruppen er særdeles heterogen, hvad angår ressourcer, barrierer, udfordringer og indsatsbehov. Det kalder på en målrettet og differentieret indsats, hvor der i størst mulig omfang tages udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. En målretning og differentiering af indsatsen kræver et effektivt samarbejde og koordination mellem de mange forskellige aktører, som alle har et ansvar eller et delansvar for at skabe resultater i den lokale ungeindsats. Den komplekse og sammensatte ungegruppe kalder på forskellige typer af tværfaglige indsatser, hvor de enkelte aktørers viden, kompetencer, metoder, tilbud og støtteordninger i forhold til de unge kan bringes optimalt i spil Analysen viser, at Assens Kommune har et stort potentiale for at styrke og videreudvikle samarbejdet mellem aktørerne i ungeindsatsen. De involverede aktører i analysen vurderer, at der er mulighed for at opnå bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket samarbejde. Aktørerne peger hver for sig på, at de har uindfriede forventninger til nogle af de øvrige aktører i ungeindsatsen, at der er behov for en samlet ungestrategi og fælles mål for ungeindsatsen, og at vidensdelingen og koordinationen i hverdagen kan forbedres. Det er således vurderingen, at en samlet tværgående ungestrategi vil kunne medvirke til at optimere både ungeindsatsens resultater samt de ressourcer, der i dag anvendes på tværs af de centrale aktører i den lokale ungeindsats: Anbefaling 1: En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en tværgående strategi for ungeindsatsen med en samlet politisk målsætning for at få flere unge i uddannelse. Strategien bør omfatte den indsats, som skal ydes af de forskellige aktører i indsatsen, eksempelvis jobcenteret, UU, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. En samlet tværgående strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Mål og ambitionsniveau for ungeindsatsen på kort og længere sigt Økonomi og ressourcer til ungeindsatsen Målretning og differentiering af indsatsen i forhold til forskellige ungemålgrupper eks. en strategi for unge med uddannelse, de uddannelsesegnede unge og de ikke-uddannelsesegnede unge Strategi for hvordan der kan skabes bedre resultater af indsatsen for de enkelte ungemålgrupper Delstrategi for opbremsning i tilgangen af unge til kontanthjælpssystemet Overvejelser om hvilke eksisterende aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen, der virker godt, og hvor der er behov for udvikling af indsatsen Overvejelser om hvilke aktører der skal bidrage til at nå målet og til implementering af strategien Overvejelser om aktørernes ansvar, delansvar og opgaver for de forskellige ungemålgrupper Mv. Anbefaling 2: Investeringsplan og -strategi Analyserne viser, at udgifterne til ungeindsatsen udgør en stor belastning for kommunen i de kommende år, hvis det ikke lykkes at nedbringe antallet af unge offentligt forsørgede og at få bremset tilgangen af unge, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. 8

13 Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen er stort: Hver gang det lykkes at flytte en ung fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job, vil kommunen opnå en årlig økonomisk gevinst på ca kr. Og hver gang det lykkes at få en ung på god kurs, vil dette give kommunen et betydeligt økonomisk provenu over en længere årrække. Der er store økonomiske potentialer i at investere i ungeindsatsen, og der er muligheder for at hente gevinster både på kort og længere sigt. Det taler for, at kommunen analyserer og overvejer, om der skal investeres i ungeindsatsen. Og i givet fald i forhold til hvilke ungemålgrupper og -indsatser. En investering i ungeindsatsen kan både bestå i at videreføre og udvide allerede eksisterende indsatser, og i at udvikle og implementere nye indsatser. Ligesom en investering kan sigte på at høste gevinster på kort sigt eller på lidt længere sigt. For en del af de svagere unge vil eventuelle investeringer sikkert først give afkast på lidt længere sigt. Til gengæld er der mulighed for at hente særdeles store gevinster. Anbefaling 2: Investeringsplan for ungeindsatsen Det anbefales, at kommunen overvejer at udarbejde en investeringsplan og strategi, der sigter på at skabe bedre resultater af ungeindsatsen på kort og længere sigt. En investeringsplan kan med fordel kobles sammen med udarbejdelse af en samlet tværgående strategi for ungeindsatsen i kommunen. En investeringsplan og strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke ungemålgrupper og hvilke indsatser der skal investeres i? Hvor stor skal investeringen være for de enkelte målgrupper og indsatser? Hvor stort et afkast skal der være af investeringen? Skal investeringen give afkast på kort eller længere sigt? Skal der investeres i at øge og udvide eksisterende indsatser eller skal der investeres i at udvikle og implementere nye indsatser? Hvilke aktører i ungeindsatsen skal være ansvarlige for at implementere investeringen Hvordan der skal følges op på investeringsplanen Mv. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Analysen viser, at der er et stort potentiale for at videreudvikle den lokale ungeindsats, så indsatsen i højere grad er differentieret og målrettet efter forskellige undergrupper af unge og dermed de unges ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job. Analysen viser, at der i alle de medvirkende kommuner herunder Assens - både er ressourcestærke og ressourcesvage unge på tværs af de 5 lovgivningsbestemte ungegrupper. Der er segmenter af unge, som har særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer. De bør i højere grad adresseres via en mere differentieret indsats uanset de findes blandt de uddannede unge, der uddannelsesegnede unge eller de ikke-uddannelsesegnede unge. En øget målretning og differentiering af indsatsen overfor segmenter af unge vil samtidig bedre kunne udnytte de (specialist)kompetencer, som de forskellige aktører i ungeindsatsen besidder, og dermed bidrage til en bedre resultatskabelse. 9

14 Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Det anbefales, at kommunen fastlægger målrettede og differentierede strategier og indsatsplaner for forskellige målgrupper af unge med forskellige indsatsbehov. Målretningen og differentieringen kan eksempelvis foretages i forhold til: 1)unge med en kompetencegivende uddannelse, 2) unge under 3 år der er egnet til uddannelse og 3) unge under 3 år der ikke er egnet til uddannelse. Differentieringen kan selvfølgelig også foretages på baggrund af en anden og mere deltaljeret inddeling af ungemålgruppen. En målretning og differentiering kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke delmålgrupper er dominerende i ungeindsatsen? hvilke delmålgrupper giver det mest mening at arbejde med i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ungeindsatsen? Hvilke mål og delmål kan der formuleres for de forskellige delmålgrupper? hvilke resultater vil vi gerne nå med de enkelte delmålgrupper af unge? Hvilke strategier, indsatser og aktiviteter skal der anvendes i forhold til de forskellige delmålgrupper? hvad har vi erfaring med virker godt i indsatsen for delmålgruppen? Hvilke aktører skal bidrage til indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvilke indsatser og fagligheder skal aktørerne bære ind i indsatsen for de forskellige delmålgrupper? Hvordan tilrettelægges samarbejdet om indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvem er hovedansvarlig for hvilke indsatser og hvem skal bidrage til indsatsen? Mv. Anbefaling 4: Styrk brugen af uddannelsespålægget Det er fastlagt i lovgivningen, at jobcenteret skal give uddannelsespålæg til unge under 25 år uden uddannelse, som er uddannelsesegnede, og som ikke har forsørgerpligt. Pålægget stiller krav til den enkelte unge om at vælge en uddannelse, søge ind på uddannelsen og påbegynde uddannelsen. Analysen peger på, at Assens kommune kan opnå bedre resultater af brugen af uddannelsespålægget, end der opnås i dag. En relativ lille andel af de uddannelsesegnede unge i Assens kommer i gang med en ordinær uddannelse, når der sammenlignes med de øvrige medvirkende kommuner. Det handler bl.a. om, at der er forskel på, hvordan og hvor systematisk de medvirkende kommuner har anvendt uddannelsespålægget for de uddannelsesegnede under 25 år. Analysen viser også, der er mange uddannelsesegnede unge under 3 år, som ikke er omfattet af reglerne for pålæg, og som kun i begrænset omfang kommer i gang med en uddannelse. Det gælder en betydelig andel af de ufaglærte over 25 år og unge forsørgere, som i dag er friholdt for at modtage uddannelsespålæg. Meget tyder på, at uddannelsespålægget vil blive videreført i den fremtidige ungeindsats, og at uddannelsespålægget med stor sandsynlighed vil blive udvidet til at omfatte alle unge fra år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og som vurderes at være egnede til uddannelse. Analysen viser, at der er behov for at kombinere brugen af uddannelsespålæg med andre aktiviteter i indsatsen. Kun 32 pct. af de uddannelsesegnede unge kommer i gang med en uddannelse efterfølgende, hvilket er færre end i de øvrige medvirkende kommuner. Ca. 16 pct. af de unge går i job i stedet for uddannelse. Hertil kommer, at 37 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse, falder hurtigt fra uddannelsen efterfølgende. 1

15 Anbefaling 4: Fokus på at styrke og udvikle brugen af uddannelsespålægget Det anbefales, at kommunen sætter fokus på at styrke og udvikle arbejdet med og brugen af uddannelsespålægget til unge. Det gælder både i forhold til hvordan og hvornår der gives uddannelsespålæg og i forhold til hvilke øvrige initiativer og aktiviteter uddannelsespålægget kombineres med. En udvikling og styrkelse af brugen af uddannelsespålægget kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for at anvende uddannelsespålægget eller en tilpasset udgave af uddannelsespålægget overfor alle unge mellem 18 og 3 år Et eftersyn af den måde uddannelsespålægget benyttes på i indsatsen i dag herunder en belysning af, hvornår der gives uddannelsespålæg, hvornår der ikke gives uddannelsespålæg, hvordan der gives uddannelsespålæg, hvordan der følges op på uddannelsespålægget mv. Motivations- og afklarende forløb, der supplerer, understøtter og fastholder den unge i forhold valg af uddannelse, tilmelding til uddannelse og opstart på uddannelse Tidlig indsats og gentagelse af uddannelsespålægget overfor unge, der efter at have modtaget et uddannelsespålæg går i job og igen efter en kort periode i jobbet - bliver ledige. Efterværn i forhold til at fastholde de unge i den påbegyndte uddannelse eksempelvis via opfølgning fra mentorer mv. Videreudvikling af samarbejdet mellem jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner mv. om at identificerer og udnytte uddannelsespotentialet i ungegruppen samt at sikre de unge påbegynder uddannelse og fastholdes i uddannelse Anbefaling 5: Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Hovedparten af de ikke-uddannelsesegnede unge i jobcenteret har haft personlige eller sociale problemer i en tidlig alder og har modtaget en indsats i det kommunale system. De pågældende har typisk haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig skolegang, afbrudte uddannelsesforløb og socialt belastet opvækst. Det er kendetegnende for gruppen, at de mangler kompetencer og kvalifikationer til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Analysen viser, at mange af disse unge har årelange perioder med offentlig forsørgelse, og at en del af gruppen er omfattet af kontinuerlig indsats fra det kommunale system gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Analysen viser, at kommunen og UU har fat i halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede i en tidlig alder, men det er vurderingen fra de medvirkende aktører i analysen, at der er behov for at samle aktører og tværfaglige kompetencer i et forpligtende samarbejde tidligt med inddragelse af UU, folkeskolen, børn- og ungeafdelingen, familieafdelingen og jobcenteret. Analysen viser endvidere, at de forskellige aktører, som møder de unge i en tidlig alder, ikke nødvendigvis betragter sig som underleverandører til en uddannelsesindsats. Med andre ord er der ikke nødvendigvis fælles mål om og fokus på uddannelse, når systemet møder de svage unge med en tidlig indsats. 11

16 Anbefaling 5: Fokus på uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Det anbefales, at de svageste unge mødes med et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige og forebyggende indsats. Et tidligt, uddannelsesfremmende fokus vil indebære, at alle involverede aktører indgår i et forpligtende samarbejde om at forfølge et fælles mål om uddannelse til de unge i rådgivning, vejledning og behandling af børn, unge og familier. Et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige indsats kan bl.a. indebære: At de centrale aktører, herunder bl.a. UU, folkeskole, børn- og ungeafdeling, familieafdeling og jobcenter, indgår i et forpligtende samarbejde, der forfølger mål om uddannelse til alle unge. At der tidligt anvendes screeningsmetoder blandt de involverede aktører, der kan udpege børn og unge, som vurderes at have risiko for ikke at få en uddannelse. Screeningen bør indledes allerede i folkeskolen, hvor både lærere og UU har viden om og dialog med de unge om uddannelsesperspektiverne og barrierer. At der sikres en formaliseret vidensdeling mellem de centrale aktører, der kan medvirke til at få den unge på god uddannelseskurs. Vidensdelingen kan bl.a. forankres i en fælles uddannelsesplan, der har rækkevidde på tværs af sektorer At der tidligt etableres et tværgående forum for uddannelsesfremmende indsatser, hvor der er klarhed over tovholderfunktion og kontaktnet, samt aftaler om ansvarsfordeling, opfølgning og videre proces. At fastlægge en strategi og indsats for, hvordan udsatte unge årige kan understøttes, så de ikke begynder voksenlivet i kontanthjælpssystemet som 18-årige. En sådan indsats vil blandt andet omfatte et tværgående samarbejde og vidensdeling mellem Jobcenteret, UU, børn- og ungeforvaltningen, familieafdelinger mv. Anbefaling 6: Udvikling af fælles uddannelsesplaner Analysen viser, at de centrale aktører hver for sig rummer en stor viden om de unge, der bevæger sig gennem folkeskole, ungdomsuddannelse, offentliglig forsørgelse og job. Både UU, børne- og ungeforvaltningen, socialafdelingen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne foretager screening og afdækning af de unge. Analysen viser, at der sjældent er overblik over disse informationer, og at den eksisterende viden om den enkelte unge kun i begrænset omfang samles i ungeindsatsen. Det mindsker mulighederne for helhedsorienterede løsninger i ungeindsatsen og kan betyde, at aktørerne hver for sig igangsætter overlappende aktiviteter eller indsats, der ikke er koordineret eller afstemt med andre tiltag. Der er blandt samarbejdsparterne en anerkendelse af gevinsten af overdragelsesmøder, hvor der bl.a. udveksles viden i deltagerkredsen om konkrete unge. De positive erfaringer kan med fordel skaleres op i et formaliseret og kontinuerligt samarbejde, hvor alle væsentlige informationer samles på tværs af aktørfeltet og over tid i en fælles uddannelsesplan. Et af perspektiverne i en fælles uddannelsesplan er, at den skaber grundlag for en kontinuerlig indsats hen over ansvarsskift i aktørkredsen, og at den kan videreføres i perioden, hvor den unge er under uddannelse. Med andre ord kan uddannelsesplanen danne ramme for et styrket efterværn, hvor jobcenter, UU og uddannelsesinstitution i samarbejde holder fokus på at fastholde den unge i uddannelse. 12

17 En fælles uddannelsesplan skal tilrettelægges inden for rammerne af persondataloven, som stiller krav om samtykke fra den unge og/eller forældre, og som stiller krav om relevans og aktualitet af oplysningerne. Det kan betyde, at uddannelsesplanen over tid skal revideres med henblik på at sikre relevans og aktualitet af oplysningerne i planen. Anbefaling 6: Fælles uddannelsesplaner Det anbefales, at der i ungeindsatsen arbejdes med fælles uddannelsesplaner, der kontinuerligt følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. Den fælles uddannelsesplan skal sigte på at øge vidensdelingen på tværs af relevante aktører, at understøtte en kontinuerlig, uddannelsesfremmende indsats, at udpege mulige fastholdelsesaktiviteter og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i en fastholdelsesindsats. En fælles uddannelsesplan kan bl.a. indeholde følgende elementer: Beskrivelse af den unges uddannelsesønsker, uddannelsesperspektiver, forudsætninger, ressourcer og evt. uddannelsesbarrierer Beskrivelse af mål og delmål for den enkelte unges vej mod uddannelse Beskrivelse af indsats- og støttebehov hos den unge Aftaler om løbende vurderinger af progression og uddannelsesparathed Oplistning af den unges løbende uddannelseshistorik, herunder evt. frafald Afgivne uddannelsespålæg Udpegning af kontaktperson for den unge Udpegning af tovholderfunktion og kontaktnet i aktørkredsen, herunder deltagere Beskrivelse af varslingsaftaler/meldesystemer mellem aktører Aftaler om fastholdelsesinitiativer ved den unges (mulige) ophør i uddannelse Kontaktoplysninger på aktørfeltet Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge afbryder de pålagte uddannelser i utide. Nogle går i job, og nogle vender tilbage til kontanthjælp eller dagpenge. De medvirkende aktører i analysen efterspørger et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU, der kan styrke fastholdelsen af de unge i uddannelse. Her har Assens Kommune et større udviklingspotentiale end flere af de øvrige medvirkende kommuner, som har igangsat samarbejdsinitiativer. Hos de andre kommuner kan bl.a. nævnes samarbejdsaftaler om fastholdelse, samarbejde med UU, brug af uddannelsesmentorer og udstationering af rådgivere på udvalgte uddannelsesinstitutioner. Der er oftest tale om, at den unge slippes ved påbegyndelsen af et uddannelsesforløb. Både jobcentre og UU peger på, at der er gode perspektiver i at etablere et efterværn for unge, der påbegynder uddannelse, og at de forskellige mentor- og støtteordninger i aktørfeltet med fordel kan anvendes i større grad og/eller koordineres bedre mellem aktørerne. Analysen viser, at der blandt de involverede parter i dag ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning, læsevejledning, lektiehjælp mv. 13

18 Blandt aktørerne er der en opfattelse af, at en del unge frafalder uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Tilvejebringelse af praktikpladser bør derfor også indgå som en del af en fastholdelsesstrategi for unge og det opsøgende arbejde med fremskaffelse af praktikpladser kan med fordel ske på tværs af ungeindsatsens aktører. Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Det anbefales, at kommunen sætter fokus på, hvordan flere unge kan fastholdes i den påbegyndte uddannelse. Der kan med fordel tilrettelægges et efterværn, hvor jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne aktivt samarbejder om at overvåge og støtte unge, der er i risiko for at frafalde de påbegyndte uddannelser. En styrket fastholdelsesindsats kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for fastholdelse af unge i uddannelsesforløb, herunder brug af støtteordninger og tilvejebringelse af lære- og praktikpladser Styrket brug af uddannelsesmentorer og sociale mentorer, der kan følge unge i opstartsfasen af uddannelsen Samarbejdsaftaler og koordination på tværs af jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutioner, herunder koordineret anvendelse af støtte- og mentorordninger Etablering af varslingssystemer/meldekanaler mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats for unge, inden de afbryder uddannelsen Etablering af tovholderfunktioner/kontaktgrupper, som kan rykke ud med kort varsel i forhold til unge i frafaldssituationer Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Analysen viser, at de uddannede unge udgør den største ungegruppe blandt de ledige i kommunen. Med andre ord har kommunerne en stor gruppe af velkvalificerede unge, der aktuelt mangler job, og som udgør potentielle skatteborgere for kommunerne. Der er store gevinster at hente for kommunen, hvis det lykkes at få de uddannede unge i job. Omvendt viser analysen, at de uddannede unge i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har fået væsentlig længere ledighedsperioder, og at en stor gruppe af dimittender har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at kommunen med fordel kan investeres i en målrettet indsats, der får de uddannede unge ud på arbejdspladserne. Jobcenteret peger på, at der med fordel kan sættes fokus på en styrket screening af de uddannede unge tidligt i ledighedsforløbet, hvor jobmuligheder, ressourcer og jobbarrierer afdækkes og omsættes til udpegning af unge, der har særlig risiko for langvarig ledighed. Samtidig peger jobcenteret på, at der generelt er et godt samarbejde med a-kasserne om vejledningen af de unge. Der er dog tale om, at de unge typisk deltager i to parallelle kontaktforløb, som kun i begrænset omfang koordineres mellem jobcenteret og a-kassen. På den baggrund kan der være perspektiver i at arbejde med at tilrettelægges fælles strategier for de parallelle kontaktforløb, herunder en fælles linje i dialogen med de unge om jobsøgning, tilvejebringelse af virksomhedsrettede forløb, faglig og geografisk mobilitet mv. 14

19 Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Det anbefales, at der i kommunen fastlægges en strategi for, hvordan de uddannede unge hurtigst muligt hjælpes i job. For kommunen vil en styrket jobindsats indeholde et økonomisk potentiale, da der kan hentes store gevinster, når de uddannede unge bliver stabile skatteydere i kommunen. En styrket jobindsats kan bl.a. indeholde følgende elementer: At der fastlægges en indsatsstrategi, der sikrer, at flest mulige af de uddannede unge får fodfæste på arbejdsmarkedet At der iværksættes en særlig indsats for at få dimittender ud på arbejdspladser, herunder via jobformidling, vikarjob, trainee-forløb, virksomhedspraktik mv. At der tilvejebringes virksomhedsrettede forløb, der er målrettet delarbejdsmarkeder, som de unges uddannelser retter sig mod Understøtning af målrettet jobsøgning hos de unge, herunder at de unge udviser både faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Samarbejde med a-kasserne om en fælles linje i vejledning og indsatsen for de unge Fokus på støtteordninger til uddannede unge, herunder trainee-ordningen, forsøgsprojekter for nyuddannede faglærte, erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere, der nyansættes i job eller løntilskudsjob, videnspilot-ordningen. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge På tværs af aktørfeltet er der en generel opfattelse af, at indsatsen kan forbedres til gavn for de unge, hvis der i endnu højere grad end i dag samles tværfaglige kompetencer og viden i ungeindsatsen, og hvis der i endnu større omfang end i dag iværksættes parallelle eller koordinerede indsatser overfor de unge. Det afspejler, at ca. hver femte af de unge i Assens Kommune har komplekse personlige og/eller sociale barrierer i forhold til job eller uddannelse, at ca. hver tiende unge starter voksenlivet med et langvarigt ophold i kontanthjælpssystemet, og at halvdelen af de svageste unge modtager en indsats fra forskellige aktører evt. parallelt. Analysen viser, at der arbejdes meget med de svage unge i kommunen. Det er indtrykket, at kommunen er nået langt med at tilrettelægge en indsats for de unge, der er målrettet og tilpasset de forskellige ungemålgruppers behov. Alligevel peger de involverede aktører på, at der ofte er uindfriede forventninger i samarbejdet, da indsatsen prioriteres forskelligt blandt aktørerne. Jobcentrene og UU peger på, at der er behov for at øge den parallelle indsats for de svageste unge, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Der efterspørges derfor en større, tværgående prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes af de øvrige aktører i ungeindsatsen i kommunen. Aktørerne peger på, at der for de svageste af unge ofte vil være behov for en indsats, der kombinerer beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud. Analysen viser, at der arbejdes med at skabe en kontinuerlig indsats i overgangssituationerne for den unge, herunder især når den unge bliver myndig. Der er i aktørkredsen generel anerkendelse af værdien af overdragelsesmøder, hvor der samles tværfaglige kompetencer og viden om den unge med henblik på at optimere indsatsen. 15

20 Der peges i aktørkredsen på en række snitfaldeproblematikker, der i større eller mindre grad gør sig gældende i forhold til en tværfaglig indsats. Det fremhæves bl.a., at der ofte kan være behov for at samle tværfaglige kompetencer om unge, der starter voksenlivet på kontanthjælp. I den forbindelse efterspørges et efterværn i bred forstand, der fastholder de tværfaglige kompetencer fra bl.a. børn- og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, uanset at den unge er blevet myndig. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge Det anbefales, at den tværfaglige indsats overfor forskellige ressourcesvage grupper af unge styrkes herunder både for unge over og under 25 år En styrket tværfaglig indsats kan bl.a. indeholde: At de centrale aktører i den lokale ungeindsats styrker samarbejdet om den operationelle indsats for den enkelte unge, herunder via effektiv vidensdeling, koordination, brug af hinandens kompetencer, specialer, tilbud, støtteordninger mv. At der udpeges fælles målgrupper, der kan prioriteres i en koordineret indsats, hvor tværfaglige kompetencer samles til gavn for de unge At der sættes fokus på gruppen af unge, der starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet At der udvikles en rehabiliteringsstrategi og -indsats for de allersvageste unge med fokus på en parallel indsats med sigte på beskæftigelse/uddannelse og behandling mv. At der udarbejdes nye metoder/tilbud, som bidrager til at være netværksskabende for de svageste unge, herunder ikke mindst i forhold til unge med psykiske lidelser Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Analysen viser, at en stor og stigende andel af de unge har psykiske problemstillinger, herunder en psykisk diagnose, som udgør barrierer for uddannelse og job. Aktørerne i ungeindsatsen efterlyser mere viden, flere værktøjer i indsatsen og nye samarbejdskonstellationer, som er specifikt rettet mod unge med psykiske problemer. Analysen peger på, at der er potentialer i tiltag, der styrker ungeindsatsen i at forbygge, håndtere og afhjælpe de barrierer, som de psykiske lidelser medfører i forhold til at bringe de unge videre mod uddannelse og job. Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Det anbefales, at der tages skridt til at styrke viden og indsats i forhold til unge med psykiske problemstillinger. Der er behov for et større og mere effektivt beredskab til de unge med psykiske problemer. En styrket indsats kan bl.a. indeholde følgende: At der udvikles en strategi for, hvordan man på tværs af aktørerne i ungeindsatsen bedre kan blive i stand til at bistå eller håndtere den stigende gruppe af unge med psykiske problemer eller diagnoser At der sker en udvikling af nye redskaber og metoder specifikt rettet mod unge med psykiske lidelser med henblik på at understøtte deres vej mod uddannelse og job Nye samarbejdstiltag, der øger adgangen til og afkorter ventetider til fageksperticen, herunder psykologer, psykiatri mv. 16

21 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 Fanø Ærø Odense Kolding Billund Esbjerg Vejen Vejle Middelfart Tønder Varde Sønderborg Svendborg Aabenraa Fredericia Haderslev Fborg-Mfyn Assens Nyborg Nordfyns Langeland Kerteminde Syddanmark 2. Udfordringer i ungeindsatsen i Assens Kommune De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden i Assens og i landet som helhed. Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Assens og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge i Assens Siden finanskrisen satte ind i august 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Assens. Mens ca. 46 unge var offentligt forsørgede medio 28, er der ultimo 211 ca. 73 unge offentligt forsørgede, hvilket svarer til en stigning på ca. 58 pct. over de seneste 3 år, jf. figur 4. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget de seneste 3 år), jf. figur 5. Aktuelt modtager hver ottende af de unge i Assens kontanthjælp (9 pct.) eller dagpenge (4 pct.), hvilket svarer til ca. 5 unge. Figur 4: Udviklingen i antallet af unge (18-29 år) offentligt forsørgede i Assens og Region Syddanmark, Personer Personer Figur 5: Andelen af unge i befolkningen, som modtager offentlig forsørgelse, fordelt efter bopælskommune Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk Øvirge FØP SPD KTH DPG Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Samlet modtager 19 pct. af alle unge, som bor i Assens i dag, offentlige ydelser (ekskl. SU). Assens er dermed en af de kommuner i Syddanmark, som har flest unge, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 5. 17

22 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov Krisen har øget risikoen for at flere unge marginaliseres Den stigende ungeledighed skyldes i høj grad den lavkonjunktur, som satte ind efter finanskrisen i 28. I lighed med udviklingen i Syddanmark har lavkonjunkturen i Assens ramt de unge under 3 år hårdere end de voksne over 3 år. Ledigheden blandt de unge er således steget markant mere de seneste 3-4 år end blandt de voksne over 3 år selv når der tages højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning, jf. figur 6 og figur 7. I Assens er ungeledigheden endvidere steget mere end gennemsnittet for regionen som helhed, jf. figur 7. Udviklingen afspejler blandt andet, at de unge er særligt sårbare i en lavkonjunktur. De unge, som har en uddannelse, har ofte en begrænset erhvervserfaring, som følge af flere år i uddannelsessystemet. Omvendt er de unge uden uddannelse ofte beskæftiget i (konjunktur)udsatte job, dvs. typisk ufaglærte job, kortvarig og sæsonpræget beskæftigelse mv. De unge kan følgelig have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i en lavkonjunktur, hvor beskæftigelsen er vigende, og hvor der er skærpet konkurrence om de ledige job. Figur 6: Udviklingen i bruttoledigheden for unge årige i Assens Antal Antal Figur 7: Udviklingen i ledigheden i Assens og Syddanmark blandt unge (18-29 år) og voksne (3-64 år) i procent af befolkningen Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Assens Unge Syddanmark Unge Assens Voksne Syddanmark Voksne Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Den kraftigt stigende ungeledighed udgør en stor udfordring både for den unge selv, for arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed. For den enkelte unge medfører en længere periode med ledighed en risiko for, at den unge ikke kommer ordentligt i vej hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det kan i sidste ende betyde, at den unge i lange perioder af voksenlivet, ikke vil være i stand til at forsørge sig selv. For virksomhederne og arbejdsmarkedet er der risiko for at de kommende års faldende arbejdsstyrke vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. De store generationer af ældre, som forventes at trække sig tilbage på pension i de kommende år, vil efterlade en udbredt mangel på arbejdskraft, såfremt den faldende arbejdsstyrke ikke mødes af en generation af unge, som er uddannet, velkvalificeret og klar til arbejdsmarkedet. For kommunen og samfundet vil en situation med en vedvarende høj ungeledighed øge risikoen for, at en betydelig del af den aktuelle generation af unge tabes i forhold til at få et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mister muligheden for at bidrage økonomisk og kompetencemæssigt til udviklingen i (lokal)samfundet i årene frem. 18

23 2.3. Økonomiske omkostninger og potentialer i ungeindsatsen Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse, har også stor betydning for Assens Kommunes økonomi. Den stigende ungeledighed medfører et øget pres på de offentlige overførselsudgifter. Derudover medfører den stigende ledighed en risiko for, at flere unge forbliver på offentlig forsørgelse i længere perioder. For Assens Kommune medfører ungeledigheden derfor ikke alene øgede udgifter til overførselsudgifter, men også tabte kommunale indtægter, som følge af et formindsket skattegrundlag samt et øget træk på andre indkomstrelaterede følgeudgifter. Det gælder både nu og på længere sigt. Der vil derfor være udsigt til en forværring af Assens Kommunes økonomi i de kommende år, såfremt det ikke lykkes at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse. Årligt knytter der sig mellem kr. i kommunale nettoudgifter i Assens til en enkelt ung ledig, som enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, jf. figur 8. Nettoudgifterne er udregnet for seks ungetyper med særlige karakteristika, som har betydning for den marginale indtægt og udgift, som den unge genererer i forhold til kommunens økonomi. Figur 8: Årlige nettoudgifter til seks typer af unge offentligt forsørgede i Assens 1. Kr Kr. 15 Figur 9: Årlig gevinst ved at flytte de seks ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse 1. kr Kr Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i 5 underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet. Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Beskæftigelse Uddannelse - SU Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i 5 underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet. Assens Kommune kan samtidig forbedre kommunens økonomi væsentligt, såfremt det lykkes at bringe de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere videre i enten uddannelse eller job, jf. figur 9. For hver af ungetyperne er der i Assens Kommune en årlig gevinst på typisk kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse frem for på dagpenge eller kontanthjælp. De økonomiske potentialer er store for kommunen, hvis det lykkes at få både ressourcestærke og ressourcesvage unge i uddannelse eller job. 19

24 Samlet set er der derfor mange gode grunde til at investere i en effektiv lokal ungeindsats, herunder for at realisere det økonomiske potentiale på området Demografi og flyttemønstre blandt de unge En del af den stigende ungeledighed har sin årsag i de seneste års lavkonjunktur. De unges alderssammensætning og flyttemønstre kan imidlertid også have betydning for, hvordan ungebefolkningen udvikler sig i en kommune og for antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. Assens Kommune er kendetegnet ved, at et betydeligt antal unge (mellem 1 og 17) hvert år fraflytter kommunen, typisk som led i en uddannelsesstart, jf. figur 1. Samtidig er der ca. 6 unge, som flytter til kommunen hvert år. Endelig er der samlet ca. 9 unge, som er opvokset i Assens, og som forbliver boende i kommunen. Det ses, at mobiliteten i ungegruppen i Assens generelt er steget i de seneste fem år med især et stigende antal fraflytninger, jf. figur 1. Figur 1: Unge i Assens Kommune som er bofaste, fraflyttere eller tilflyttere, i perioden fra 26 til 211 Antal Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Bofast Tilflytter Fraflytter Antal Figur 11: Forsørgelsesstatus blandt unge i Assens Kommune, som er bofaste, fraflyttere eller tilflyttere, Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Fastboende Fraflytter Tilflytter Andet Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Uddannelse Selvforsøgelse Omfanget af fraflytning og tilflytning af unge kan samtidig have betydning for omfanget af og sammensætningen af unge, som modtager offentlig forsørgelse. I Assens er de unge, som fraflytter kommunen typisk mere ressourcestærke end de unge, som forbliver boende i kommunen. Mens 77 pct. af de unge, som fraflyttede Assens er i job eller i uddannelse, er det således kun 59 pct. af de bofaste unge, som blev i Assens, der er i job eller i uddannelse. For gruppen af tilflyttere er 64 pct. selvforsørgende, jf. figur 11. De unge, som fraflytter Assens forlader først og fremmest kommunen for at uddanne sig: 26 pct. af fraflytterne er således i uddannelse, mens det kun gælder 5 pct. af de fastboende og 9 pct. af tilflytterne. Dette billede gør sig også gældende i andre kommuner på tværs af landet undtagen i de største universitetsbyer, som i høj grad er modtagere af ressourcestærke unge. 2

25 Assens Syddanmark Assens Syddanmark Samlet set er der imidlertid ikke tegn på, at omfanget af unge, som tilflytter eller fraflytter kommunen, skulle være en hovedårsag til udviklingen i omfanget af offentligt forsørgede unge i Assens Udsatte børn og unge, som starter voksenlivet på kontanthjælp Udviklingen i antallet af unge forsørgelsesmodtagere i Assens afspejler også, at der hvert år er en tilgang af helt unge 18-årige, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. I Assens er omfanget af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årige i kontanthjælpssystemet, vokset fra et niveau på 7 pct. af alle unge i 26 til et niveau på ca. 12 pct. i 211, jf. figur 12. Mens andelen af unge debutanter i kontanthjælpssystemet i 26 var lavere i Assens end i Syddanmark som helhed, så har Assens i dag flere unge, som kommer i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige. Udviklingen kan til dels afspejle, at Assens har oplevet en betydelig konjunkturbetinget tilgang til kontanthjælpssystemet. Men udviklingen afspejler samtidig også omfanget af voksne borgere i Assens, som er socialt udsatte, og som giver anledning til en negativ social arv, som bringes videre til deres børn. Figur 12: Udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede, som debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årige i Assens og Region Syddanmark Figur 13: Forsørgelsesstatus fem år efter for unge, som hhv. har modtaget kontanthjælp som 18-årige eller ikke har modtaget kontanthjælp, Assens Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp Assens Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Syddanmark Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Omfanget af socialt udsatte børn og unge har stor betydning for, hvor mange unge, som i voksenalderen har svært ved at opnå fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser således, at de unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, i mindre grad efterfølgende opnår uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i Assens i 25 eller 26, er 66 pct. aktuelt offentligt forsørgede, herunder er 12 pct. førtidspensionerede, jf. figur 13. Derimod er det kun 12 pct. af de unge fra Assens, som ikke var i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige i 25 og 26, som i dag modtager offentlig forsørgelse. 21

26 Samlet set er der en betydelig del af tilgangen til ungeledigheden i Assens og på tværs af landets kommuner, som skyldes udsatte børn og unge, der allerede som 18-årige starter voksenlivet på kontanthjælp Udvalgte resultater i den lokale ungeindsats Den lokale ungeindsats har stor betydning for udviklingen i antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. En effektiv lokal ungeindsats, hvor alle lokale myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder effektivt sammen om at understøtte gode resultater i ungeindsatsen, kan medvirke til, at flere unge kommer i uddannelse og job og dermed at færre ender i langvarig offentlig forsørgelse. I hvilket omfang gennemfører de unge en uddannelse i Assens? Både for de unge selv, for arbejdsmarkedet og for kommunes økonomi er det afgørende, at flere unge gennemfører en uddannelse. Uddannelse af de nye generationer af unge er således afgørende for at imødegå virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Og uddannelse har samtidig stor betydning for den enkelte unges chance for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, varig beskæftigelse og komme godt i vej. Aktuelt forventes ca. 87 pct. af de unge i Assens at opnå en ungdomsuddannelse, figur 14. Dermed ser Assens Kommune ud til at nå Folketingets fastsatte målsætning for 21 om, at mindst 85 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Det vil dog kræve en stor indsats fremadrettet i Assens, at nå målsætningen for 215 om, at mindst 95 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Uddannelsesindsatsen vil derfor også i kommende år skulle have et stort fokus i Assens Målsætning 215 Målsætning Assens Syddanmark Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Figur 15: Afbrudte uddannelsesforløb blandt de unge årige i Assens, som ikke har gennemført en uddannelse, Alle Ledige Alle Ledige Andel der har afbrudt mindst en uddannelse Senest afbrudte uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Videregående uddannelser Figur 14: Andelen af unge i Assens, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasiale uddannelser Forberedende uddannelser Grundskolen Uddannelsesindsatsen for de unge er dog fortsat udfordret af, at mange unge frafalder de uddannelser, som de påbegynder, og at mange unge har svært ved at finde en praktikplads. Blandt de knap 2.2 unge (18-29-årige), som i dag er bosat i Assens Kommune, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse og ej heller er i gang med en uddannelse, er 22

27 Uge Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 der således knap en tredjedel (29 pct.), som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, jf. figur 15. Og blandt de ca. 3 unge, som i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge i Assens, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, er det over halvdelen (56 pct.), som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Det er samtidig uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor de i unge i størst omfang afbryder uddannelsesforløb. Ca. 7 pct. af de unge uden uddannelse, som har afbrudt et uddannelsesforløb tidligere, har således opgivet et forløb inden for erhvervsuddannelsesområdet, 15 pct. har afbrudt en gymnasial uddannelse, og hele 1 pct. har afbrudt et grundskoleforløb, jf. figur 15. Hvor mange dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere lykkes med at komme i uddannelse eller job i Assens? En måde at vurdere resultaterne i den lokale ungeindsats på er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller opnå beskæftigelse. Blandt de ca. 55 unge (18-29-årige) som i 21 påbegyndte et nyt forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Assens Kommune, var godt halvdelen (52 pct.) ét år senere selvforsørgende i form af job (31 pct.), uddannelse (15 pct.) eller selvforsørget på anden vis (6 pct.), jf. figur 16. Samtidig modtog 48 pct. af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode. Det er samtidig særligt efter de første tre kvartaler i ledighedsforløbet, hvor det lykkes flest unge at forlade dagpenge- og kontanthjælpssystemet. En væsentlig udfordring for ungeindsatsen er i den forbindelse, at en stor del af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere typisk vender tilbage til ledighed efter kort tids beskæftigelse eller uddannelse. Omfanget af zappere, som oplever tilbagefald til ledighed, er således stort blandt gruppen af unge, jf. nedenfor. Figur 16: Nyledige unge i Assens: Forsørgelsesstatus 3-12 måneder efter første ledighedsdag Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Død/udvandret 9 Førtidspension 8 7 Anden ydelse 6 Sygedagpenge 5 Kontanthjælp 4 Dagpenge 3 2 Uddannelse 1 Lønindkomst Ingen indkomst Figur 17: Unge kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28: Forsørgelsesstatus 1-3 år efter Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: datanote kv kv kv kv kv kv. 211 Andet Pension / efterløn Førtidspension Anden ydelse Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp Uddannelse Beskæftigelse

28 Når de unge først har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid, er der stor risiko for, at de forbliver ledige. En betydelig del af de ca. 48 unge, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Assens, har således været ydelsesmodtagere i flere år. Blandt de 27 unge, som modtog kontanthjælp i 3. kvartal 28, var der således kun en fjerdedel (24 pct.), som tre år senere var kommet i uddannelse (1 pct.) eller i job (14 pct.), jf. figur 17. Over halvdelen af gruppen modtog fortsat kontanthjælp efter tre år, og hver syvende (14 pct.) blev førtidspensioneret. Ovenstående viser, at en bekæmpelse af ungeledigheden i Assens i høj grad handler om dels at bremse tilgangen af unge, der som nyledige og/eller som 18-årige tilgår kontanthjælps- og dagpengesystemet og dels at få flere af de unge, som allerede i dag modtager offentlig forsørgelse, i uddannelse eller job Lovgivningens fem grupper af unge i ungeindsatsen i Assens I lyset af ovenstående udfordringer er der placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunens sociale myndigheder og andre aktører på ungeområdet, som via den lokale indsats skal skabe resultater på ungeområdet i de kommende år. Samlet har kommunen aktuelt knap 5 unge, som er under 3 år på dagpenge og kontanthjælp, som skal håndteres i ungeindsatsen. I analysen er der foretaget en belysning af de fem ungegrupper, som udpeges i lovgivningen om ungeindsatsen. De knap 5 unge i kommunen fordeler sig på følgende måde: Ca. 1 unge er uddannelsesegnede under 25 år og skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. Ca. 1 unge er ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år og skal ikke have et uddannelsespålæg. Ca. 9 unge er forsørgere uden uddannelse. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Ca. 8 unge er ufaglærte over 25 år. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Figur 18: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens ultimo 211 Unge med uddannelse % Unge uden uddannelse over 25 år 77 16% Unge forsørgere 92 19% Udd. egnet under 25 år 99 2% Ikke udd. egnet under 25 år 99 21% Kilde: Danmarks Statistik, Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Ca. 115 unge har en kompetencegivende uddannelse og skal ikke have uddannelsespålæg jobcenteret. De knap 5 unge er kendetegnet ved at være en meget sammensat gruppe af unge, som har forskellige adfærdsmønstre i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, har forskellige ressourcer, og ikke mindst har forskellige barrierer i forhold til at komme i gang 24

29 med uddannelse eller job. Herunder kan nævnes mangelfulde personlige, sociale og faglige kompetencer, psykiske eller fysiske lidelser, sociale problemer, misbrugsproblemer mv. På tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper af unge er der således et stort antal af unge zappere, som har flere afbrudte uddannelsesforløb, jobforløb og/eller har haft mange skiftende ydelsesforløb bag sig inden for de seneste fem år. F.eks. udgør omfanget af uddannelseszappere med mindst 2 afbrudte uddannelsesforløb typisk mellem 2 og 36 pct. af de unge på tværs af de fem grupper, jf. tabel 1. Tilsvarende er der på tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper en stor andel af unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i flere år og/eller har debuteret deres voksenliv som kontanthjælpsmodtager som 18-årige. Ca. en tredjedel af ungegruppen har været langvarigt offentligt forsørget (3 pct.), og næsten halvdelen af gruppen (47 pct.) har været i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige. Tabel 1: Karakteristika ved de fem lovgivningsbestemte grupper af unge ledige i Assens Kommune Egnede Ikke egnede Forsørgere Ufaglærte Uddannede I alt Antal unge Unge "zappere" Uddannelseszappere 22% 21% 3% 36% 5% 22% Job zappere 14% 11% 29% 43% 22% 23% Forsørgelseszappere 13% 7% 1% 6% 6% 9% Offentlig forsørgelse Langtidsforsørgede 13% 54% 45% 35% 8% 3% 18 års KTH debuttanter 44% 78% 58% 53% 1% 47% Ressourcer Match 1 81% 2% 54% 47% 91% 57% Uddannede 8% % 13% 9% 1% 29% Erhvervserfaring 41% 11% 13% 25% 49% 29% Social belastning Match 2 og 3 19% 98% 46% 53% 9% 43% Anbringelse som barn 7% 23% 22% 19% 5% 15% Kriminalitet 28% 35% 23% 45% 13% 28% Psykisk diagnose 6% 1% 11% 14% 1% 8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Uddannede inkluderer unge med en gymnasial eller kompetencegivende uddannelse. Der er på tværs af ungegrupperne også unge, som har ressourcer i form af tidligere joberfaring eller en gennemført uddannelse, som der kan bygges videre på i indsatsen for at bringe den enkelte videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Over halvdelen af gruppen af unge er vurderet som jobklare (57 pct.), en tredjedel af gruppen har betydelig erhvervserfaring (29 pct.) og en tredjedel har mindst gennemført en ungdomsuddannelse (29 pct.). Selv blandt den svageste gruppe af unge de ikke-uddannelsesegnede er der unge, som har ressourcer i form af, at de tidligere har været selvforsørgende i længere perioder, jf. tabel 1. 25

30 Endelig er der på tværs af grupperne en betydelig andel af unge, som på forskellig vis har sociale problemer og har barrierer i forhold til job eller uddannelse. Mellem 5 og 23 pct. af de unge på tværs af de fem grupper har været anbragt uden for hjemmet som barn, og mellem 13 og 45 pct. har begået kriminalitet. Desuden er der op til 14 pct. af de unge i de fem grupper, som har eller har haft en diagnosticeret psykisk lidelse. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de fem ungegrupper i Assens. Uddannelsesegnede unge: Ca. 1 af de unge i jobcenteret er vurderet som uddannelsesegnede og skal have pålæg af jobcenteret om at påbegynde en ordinær uddannelse. Der er generelt tale om en stærk ungegruppe, som har erhvervserfaring og kortere ledighedsperioder. Analysen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved gruppens uddannelsesmotivation, da gruppen domineres af to bevægelige zappergrupper, som bevæger sig ud og ind af ledighed, beskæftigelse og uddannelse. Mange af de uddannelsesegnede har tidligere forsøgt sig med en kompetencegivende uddannelse uden at gennemføre - og mange har ifølge UU uddannelsesbarrierer af større eller mindre karakter. De mange zappere blandt de uddannelsesegnede kan være svære at fastholde i en kontinuerlig indsats og/eller i en ordinær uddannelse. Analysen viser, at kun ca. en tredjedel af de uddannelsesegnede unge går i ordinær uddannelse på trods af vejledning, motivation og uddannelsespålæg fra jobcenteret. Det kan for en stor del af restgruppen betyde, at de i årene fremad vil have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet med hyppigere ledighedsperioder af kortere eller længere varighed. For de uddannelsesegnede unge er bl.a. jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne vigtige aktører, der med fordel kan motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg og tilrettelægge en fælles fastholdelsesindsats, der øger chancerne for, at uddannelsen følges og gennemføres. De foreløbige resultater af uddannelsespålæggene til gruppen tyder på, at indsatsen over for de uddannelsesegnede i langt større grad end hidtil bør indtænke de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet til at støtte de unge i uddannelsesforløbet. Ikke-uddannelsesegnede unge: Kommunen har ca. 1 unge under 25 år, som er vurderet som ikke-uddannelsesegnede af jobcenteret. Denne gruppe skal ikke have uddannelsespålæg af jobcenteret. Overordnet er der tale om en særdeles ressourcesvag gruppe, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har personlige problemer. Over halvdelen af gruppen har psykiske problemstillinger, og hovedparten har kombinerede problemer. Nogle er fagligt svage, nogle har fysiske problemer, og nogle har sociale problemer. En stor del af de unge i gruppen kommer fra hjem, hvor forældrene ikke boede sammen, hvor forældrene ikke har uddannelse, og hvor forældrene modtog offentlig forsørgelse. 26

31 Ligesom ca. en fjerdedel (23 pct.) af de unge har været anbragt uden for hjemmet i en periode af deres opvækst. Som helhed har de unge i gruppen været på offentlig forsørgelse i 68 pct. af tiden, siden de fyldte 18 år. I gruppen har 49 pct. af de unge haft en sag i Børne- og ungeforvaltningen, inden de fyldte 18 år, 84 pct. har haft en sag i UU, og 53 pct. har haft en sag i Socialforvaltningen. En succesfuld indsats for disse unge kan ikke alene løftes og sikres via jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. Der er i høj grad brug for en tværfaglig indsats, der går på tværs af jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen UU, private virksomheder m.fl. På trods af tyngden af problemstillingerne og barriererne, er det vigtigt i indsatsen at fastholde et fokus på, hvordan der skabes en udvikling og progression frem mod job og uddannelse for de unge i gruppen. Forsørgere uden uddannelse: Der er ca. 9 unge på dagpenge og kontanthjælp, som er forsørgere, og som ikke har en uddannelse. Langt de fleste unge i gruppen er kvinder. Mange af de unge forsørgere har tidligere forsøgt sig med en ordinær uddannelse uden at gennemføre. For mange kan det handle om, at uddannelsen er blevet afbrudt af barsel. Der er tale om en polariseret gruppe, som rummer to grupper af unge med forskellige forudsætninger. Den ene gruppe er velfungerende fædre eller mødre, der typisk lever i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. Den anden gruppe er ikke-arbejdsmarkedsparate mødre med problemer, som har langvarig offentlig forsørgelse bag sig. I gruppen med lang forsørgelsesanciennitet findes mødre, som typisk er enlige, som har begrænset erhvervserfaring, og som har været ledige i lang tid. De har sociale og/eller personlige problemer og er ikke arbejdsmarkedsparate. For denne gruppe spiller flere aktører en vigtig rolle, herunder jobcenteret, Socialforvaltningen, Børne- og ungeforvaltningen og UU. Mange i gruppen har brug for en tværfaglig indsats, der fokuserer på at skabe progression for den unge via kombinerede beskæftigelses- eller uddannelsestilbud, sociale foranstaltninger og behandlingstilbud. For de velfungerende unge forsørgere kan jobcenteret og UU med fordel sætte fokus på vejledning om og motivation til ordinær uddannelse, som kan sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Da mange i gruppen ser økonomiske udfordringer i at tage en uddannelse, kan der være perspektiver i at tilbyde dem at påbegynde en uddannelse på deres hidtidige forsørgelsesydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Ufaglærte unge over 25 år: Ca. 8 ufaglærte unge over 25 år modtager dagpenge eller kontanthjælp i Assens Kommune. Der er tale om en svagere gruppe end forventet, som rummer et stort antal unge med personlige problemer eller med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun ca. en femtedel af gruppen har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 27

32 Hovedparten af de ufaglærte over 25 år har tidligere forsøgt sig i uddannelsessystemet og har flere afbrudte uddannelesforløb bag sig. Der er umiddelbart en middelmådig afgangsrate fra ledighed i gruppen, idet 41 pct. af de ufaglærte går i job eller uddannelse efter et år. Endvidere vender mange unge efter kort tid i job eller uddannelse tilbage til dagpenge eller kontanthjælp. Den stabile gruppe indeholder hovedsageligt mænd, som er konjunkturramte fra det ufaglærte arbejdsmarked. En betydelig del af gruppen risikerer at få lang ledighed, hvis de ikke søger bredt fagligt og geografisk. De vigtigste aktører på dette felt er jobcenteret og a- kasserne, som i deres parallelle kontaktforløb med fordel kan sætte fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobrettet opkvalificering. For mange i gruppen kan voksenlærlingeforløb være vejen til en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og udgøre en realistisk økonomisk vej til uddannelse. Blandt de ufaglærte over 25 år findes en stor gruppe af unge, der både har problemer ud over ledighed og lang offentlig forsørgelse bag sig. For denne gruppe udgør både jobcenter og Socialforvaltningen vigtige aktører, der i indsatsen bør sætte fokus på en parallel indsats, der kombinerer beskæftigelsesrettede og bahandlingstilbud. Desuden rummer gruppen en betydelig gruppe af zappere, som er bevægelige i forhold til forsørgelse, arbejdsmarked og uddannelsessystemet. Der er tale om en gruppe, som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats, og som har svært ved at gennemføre en uddannelse. For denne gruppe udgør jobcenteret, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne de vigtigste aktører, som med fordel kan vejlede om og motivere til voksenlærlingeforløb eller ordinær uddannelse for at sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange i gruppen vil der desuden være behov for, at jobcenteret og/eller uddannelsesinstitutionen tilknytter en uddannelsesmentor eller en social mentor til den unge i uddannelsesforløbet. Uddannede unge: De ca. 115 uddannede unge udgør overordnet en ressourcestærk gruppe, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som potentielt vil være stabile skatteborgere i kommunen, hvis de hjælpes i job. De fleste i gruppen har allerede erhvervserfaring, og kun en mindre gruppe har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid. For de ressourcestærke unge udgør jobcenteret og a- kasserne de vigtigste aktører, som i indsatsen med fordel kan sætte fokus på at styrke og målrette de unges jobsøgning og øge deres udslusning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud. Der findes to undergrupper blandt de uddannede unge, som har det svært i den aktuelle lavkonjunktur, og som risikerer at tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det drejer sig dels om en stor gruppe af nyuddannede og dimittender, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet, fordi de konkurrerer om de ledige job med erfarne lønmodtagere. For dimittenderne udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som bør sigte på en målrettet, virksomhedsrettet indsats, der hjælper de unge med at få foden inden for på konkrete arbejdspladser, så de får mulighed for at anvende, vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer. 28

33 Dels har kommunen en mindre gruppe af uddannede unge med personlige eller sociale barrierer, som har lang ledighed bag sig. For disse unge er jobcenteret og Socialforvaltningen vigtige aktører, som med fordel kan arbejde på at udsluse de unge til det rummelige arbejdsmarked, mens der arbejdes parallelt med at håndtere deres udfordringer. 29

34 3. Uddannelsesegnede unge under 25 år I dette afsnit belyses de uddannelsesegnede unge under 25 år i Assens Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 3.1. Resume: Hovedresultater i analysen af uddannelsesegnede unge Hvordan er gruppen af uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt knap 1 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Assens, som vurderes som uddannelsesegnede. Der er et lille flertal af mænd i målgruppen. Gruppen er domineret af to store grupper af unge uddannelseszappere (4 pct.) og forsørgelseszappere (3 pct.), som hhv. har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser og forsørgelsesydelser. Endvidere er der en mindre gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende (23 pct.) samt en blandet gruppe af unge (6 pct.). 71 pct. modtager kontanthjælp, mens 36 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 81 pct. vurderes som jobklare, og 8 pct. har kun været ledige i mindre end et år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 87 pct. alene har gennemført grundskolen. Kun 8 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, mens 5 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har gennemsnitlig haft knap ét afbrudt uddannelsesforløb, og mange har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 42 pct. bor stadig hjemme hos forældre, 29 pct. bor alene, mens 3 pct. er gift eller samboende. Godt en fjerdedel har begået kriminalitet, og nogle har haft en psykisk (6 pct.) eller fysisk diagnose (22 pct.). Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? To tredjedele af gruppen (66 pct.) har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvor UU har registreret en række uddannelsesbarrierer, herunder især at mange unge har haft en problematisk skolegang (39 pct.), har indlæringsvanskeligheder (17 pct.) eller et misbrug (22 pct.). Uanset ovenstående barrierer vurderes gruppen af unge imidlertid som uddannelsesegnede. Der er afholdt mindst én samtale pr. kvartal i jobcenteret for 6 pct. af gruppen, og 82 pct. af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26-ugersforløb. 56 pct. af de unge har fået et uddannelsespålæg. Det er især gruppen af forsørgelseszappere (64 pct.), som får et pålæg i Assens. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Blandt de unge uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledig i 21, var der 48 pct., som ét år efter var i uddannelse (32 pct.) eller job (16 pct.). Det er de yngste og mest ressourcestærke unge, som lykkes med at komme i uddannelse eller job. Den del af de unge i gruppen, som er forblevet på offentlig forsørgelse, har flest barrierer. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Differentierede indsatser med sigte på de forskellige ressourcer og barrierer hos de unge. Strategi og metoder til at fastholde de unge zappere, som afbryder indsats og/eller uddannelse. Styrket screening af de unge sammen med UU og a-kasser. Øget dialog om og understøtning af den unges uddannelsesvalg, herunder strategi for anvendelse af uddannelsespålæg. Inddragelse af virksomhederne i uddannelsesmotivationen af de unge. Øget brug af de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet. Styrket samarbejde i aktørfeltet om at fastholde de unge i pålagte uddannelser. Styrket samarbejdet i aktørfeltet om at tilvejebringe praktikpladser. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit nedenfor 3

35 3.2. Hvem er de uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år? Der er ca. 1 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år i Assens, som vurderes at være uddannelsesegnede. Det svarer til 21 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens. I gruppen af uddannelsesegnede unge, er der en større andel af kontanthjælpsmodtagere (71 pct.) end dagpengemodtagere (29 pct.). Derudover er der en overvægt af mænd (58 pct.), jf. boks 6. Gruppen er kendetegnet ved, at størstedelen (81 pct.) er jobklare, og hovedparten (8 pct.) har været ledige i under ét år. 29 pct. af de uddannelsesegnede unge bor alene, 3 pct. er gift eller samboende og 52 pct. bor fortsat hjemme hos forældre. Derudover har knap en fjerdedel (28 pct.) begået kriminalitet, og 8 pct. har begået flere forskellige kriminalitetstyper (f.eks. vold berigelse, stoffer mv.). Blandt de uddannelsesegnede unge har 6 pct. haft en psykisk lidelse, mens 22 pct. af de unge haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.) inden for de seneste ti år. Boks 6. Fakta om de 99 uddannelsesegnede unge i Assens Flertallet er mænd (58 pct.). Ca. 71 pct. er kontanthjælpsmodtagere, og 29 pct. er dagpengemodtagere. Størstedelen (81 pct.) er jobklare, mens knap en femtedel (19 pct.) er i match pct. har fået et uddannelsespålæg. Hovedparten (8 pct.) har været ledige i under 1 år, og ca. 14 pct. har været ledige i mellem 1-2 år. Gruppen har modtaget forsørgelse i 34 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 29 pct. bor alene, 42 pct. er hjemmebonede og 3 pct. er gift/samboende. Over en fjerdedel (28 pct.) har begået kriminalitet, og ca. 8 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Ca. 6 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste ti år, og ca. 22 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Overordnet set er gruppen af de uddannelsesegnede unge under 25 år en heterogen gruppe, som i forskelligt omfang har ressourcer og barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller opnå beskæftigelse, jf. eksemplerne i boks 7. Boks 7. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge og som vurderes som uddannelsesegnede 19-årige Casper er to gange droppet ud af en erhvervsuddannelse, første gang efter kort tid på grund af manglende interesse, og anden gang på grund af dårlige oplevelser på praktikstedet. Han bor hjemme og overvejer fremtiden. På kort sigt vil han gerne have et job, men han har ikke hårdt brug for en stabil indkomst. 23-årige Elaine kom efter afsluttet gymnasium ikke ind på drømmestudiet i Århus og blev hængende i et pædagogmedhjælperjob. I mellemtiden har hun fundet en kæreste i Assens, og nu er hun blevet ledig. 21-årige Esben har siden folkeskolen haft skiftende jobs, først i industrien og siden i detailhandlen. Han har flere gange sagt sine jobs op på grund af utilfredshed, men for et halvt år siden blev han fyret på grund af butikstyveri. De ca. 1 uddannelsesegnede unge kan derfor med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen, dvs. 23 stabilt selvforsørgende, 4 uddannelseszappere, 3 forsørgelseszappere samt 6 fra en blandet gruppe af unge, jf. figur 19 nedenfor. 31

36 Figur 19: Uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Assens Kommune I det følgende belyses de fire undergrupper af unge uddannelsesegnede: 3.3. De stabilt selvforsørgende De 23 stabilt selvforsørgende unge er kendetegnet ved, at deres aktuelle ledighedsforløb kun har haft en kort varighed, samt at gruppen har været selvforsørgende i stort omfang i de seneste fem år, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. De stabilt selvforsørgende unge udgør dermed en forholdsvis ressourcestærk gruppe af unge, som kun har begrænsede barrierer i forhold til arbejdsmarkedet/og eller uddannelsessystemet. Gruppen er overrepræsenteret af mænd (74 pct.), og der er en overvægt af dagpengemodtagere (48 pct.) i forhold til de øvrige undergrupper, jf. boks 8. Boks 8. Fakta om de 23 stabilt selvforsørgende i Assens Flertallet er mænd (74 pct.). Halvdelen (48 pct.) er dagpengemodtagere. Størstedelen (83 pct.) er jobklare. 5 pct. har fået et uddannelsespålæg. Gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i 18 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Halvdelen (48 pct.) bor hos forældrene, ca. 26 pct. bor alene, mens ca. 26 pct. er gift/samboende. Set i forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en større andel af de stabilt selvforsørgende, som er jobklare (83 pct.). Halvdelen af de stabilt selvforsørgende unge har fået et uddannelsespålæg i jobcenteret. Ingen i gruppen af haft psykiske lidelser. Derimod er der knap en tredjedel (3 pct.) af gruppen, som har begået kriminalitet. 32

37 3.4. Unge uddannelseszappere De 4 unge uddannelseszappere omfatter unge, som i de seneste fem år har brugt megen tid i uddannelsessystemet uden at gennemføre en uddannelse, eller som har mange afbrudte uddannelsesforløb bag sig, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. I forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en stor overvægt (9 pct.) af kontanthjælpsmodtagere blandt uddannelseszapperne. Samtidig vurderes 85 pct. af gruppen at være jobklare, jf. boks 9. Gruppens offentlige forsørgelse siden 18- årsalderen ligger på niveau med de øvrige uddannelsesegnede unge (31 pct.), selvom de typisk har haft (mange) uddannelsesforløb i perioden. Boks 9. Fakta om de 4 uddannelseszappere i Assens 5 pct. er mænd. 9 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten (85 pct.) er jobklare, mens 15 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. For 8 pct. af de unge er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i 31 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 58 pct. har fået et uddannelsespålæg. Halvdelen (44 pct.) bor hos forældrene, 31 pct. bor alene, og 26 pct. er gift/samboende. Gruppen af uddannelseszappere er vurderet egnet til uddannelse, og 58 pct. har fået uddannelsespålæg. Men der er samtidig tale om unge, der har mange afbrudte uddannelsesforløb og har haft vanskeligt ved at finde sig tilrette i uddannelsessystemet. Modsat de stabilt selvforsørgende har en lidt større andel af uddannelseszapperne også helbredsmæssige barrierer. Således har 1 pct. haft en psykisk diagnose, mens 25 pct. har haft en fysisk diagnose. En tredjedel af uddannelseszapperne har begået kriminalitet, hvilket er lidt flere end i de andre grupper Unge forsørgelseszappere De 3 forsørgelseszappere består af unge, som i betydeligt omfang har vekslet mellem job, uddannelse og offentlig forsørgelse i de seneste fem år, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. Knap halvdelen (4 pct.) af gruppen er dagpengemodtagere, og størstedelen (77 pct.) vurderes som jobklare ledige, jf. boks 1. Ca. 7 pct. af gruppen har været ledige i under ét år. Samtidig har de unge forsørgelseszappere været på offentlig forsørgelse i 44 pct. af tiden siden 18-årsalderen. I forhold til uddannelseszapperne og de stabilt selvforsørgende har en større andel af forsørgelseszapperne (64 pct.) fået et uddannelsespålæg. Boks 1. Fakta om de 3 forsørgelseszappere i Assens Flertallet er mænd (6 pct.). 4 pct. er dagpengemodtagere, og 6 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Størstedelen (77 pct.) er jobklare. For 7 pct. af de unge er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under ét år. Gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i 44 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 64 har fået et uddannelsespålæg. 3 pct. bor alene, 4 pct. er hjemmeboende, og 3 pct. er gift/samboende. Der er en femtedel af forsørgelseszappere, der har en fysisk lidelse (2 pct.), og nærved ingen har en psykisk lidelse. En femtedel af gruppen (2 pct.) har begået kriminalitet. 33

38 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Sammensætning af de 4 undergrupper i Assens set i forhold til de tre øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende undergrupper i Esbjerg, Varde og Middelfart, er modtagere fordelt på undergrupper i kom- Figur 2: De uddannelsesegnede ydelses- der kun små forskelle på sammensætningen i gruppen af uddannelsesegnede un- munen og de tre andre kommuner ge. Den største gruppe er uddannelseszapperne, der udgør 4 pct De stabilt selvforsørgende unge udgør 23 pct. af de uddannelsesegnede unge i Assens, og forsørgelseszapperne udgør 3 pct. Dermed er der en større andel forsørgelseszappere i Assens end i de tre andre kommuner, jf. Figur 2. Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Omvendt er den blandede restgruppe meget lille i Assens og vil derfor ikke blive kommenteret yderligere Omfang og sammensætning af zapperi blandt de unge De unge uddannelsesegnede i Assens Kommune er præget af et stort omfang af zapperi mellem beskæftigelse, ledighed og (afbrudte) uddannelsesforløb. Zapperiet har samtidig forskelligt omfang og sammensætning på tværs af forskellige grupper af unge, jf. figur Stabilt Uddannelses selvforsøgende zappere Assens 3 26 Forsøgelses zappere 3 andre kommuner 6 12 Blandet gruppe Uddannelseszapperne har således i de seneste fem år tilbragt 65 pct. af tiden i (forskellige) uddannelsesforløb, mens forsørgelseszapperne omvendt har tilbragt 6 pct. af tiden i de seneste fem år i (forskellige) typer af job. Gruppen af stabilt selvforsørgende har været i job i stort set hele den seneste femårige periode (92 pct.) Ovenstående afspejler samtidig at de unge i løbet af den femårige periode typisk har haft flere forskellige forløb i job, uddannelse og ledighed og samtidig også mange skift mellem de forskellige forsørgelsestyper, jf. tabel 2. Figur 21: Gennemsnitlig forsørgelsessammensætning fem år før ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Offt. Forsørgelse Uddannelse Selvforsørgelse 6 pct. af forsørgelseszapperne har arbejdet i 2-3 forskellige brancher inden for de seneste fem år og har tillige gennemsnitlig afbrudt knap ét uddannelsesforløb. Uddannelseszapperne har gennemsnitlig afbrudt 1,1 uddannelsesforløb, og samtidig har halvdelen (48 pct.) haft job i 2-3 forskellige brancher siden

39 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Tabel 2: Zapperi mellem beskæftigelse, uddannelse og ledighed blandt uddannelsesegnede unge i Assens, som modtager kontanthjælp eller dagpenge, 211 Stabilt selvforsørgende Uddannelses zappere Forsørgelses zapperer Blandet gruppe I alt Region Antal forløb i selvforsørgelse 1,2 1,7 2,5 2,7 1,9 1,8 Antal forløb med ledighed,3,8 1,3 1,,8,8 Få brancher (højest 1) 74% 45% 2% 46% 47% Flere brancher (2-3) 26% 48% 6% 44% 39% Mange brancher (mindst 4) % 8% 2% 9% 14% Antal afbrudte uddannelser,6 1,1,8,2,9,9 Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 9, datanote 15, datanote 29. Endelig udgør de stabilt selvforsørgende den gruppe af unge, som generelt har været mest stabile (i job), og som dermed har haft forholdsvis få skift mellem forsørgelsesydelser i perioden, jf. tabel 2. Ovenstående mange skift og afbrudte uddannelsesforløb blandt gruppen af uddannelsesegnede unge skal ses i lyset af, at langt hovedparten af de unge end ikke har gennemført en gymnasial uddannelse. 87 pct. af de unge har således grundskolens 9. eller 1. klasse, som det højeste uddannelsesniveau og 5 pct. har ikke afsluttet 9. klasse. Kun 8 pct. af gruppen har afsluttet en gymnasial uddannelse, jf. figur 22. Gruppen af uddannelseszappere er den gruppe af de uddannelsesegnede, hvor flest (15 pct.) har afsluttet en gymnasial uddannelse. Figur 22: De uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og højeste fuldførte uddannelse Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. De mange skift mellem ydelser og afbrudte uddannelsesforløb er en udfordring for den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats for ungegruppen i Assens. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. I forhold til gruppen af uddannelseszappere kan de mange afbrudte uddannelsesforløb indebære, at de unge har mistet selvtillid og motivation i forhold til igen at skulle påbegynde et uddannelsesforløb. Tilsvarende har gruppen af forsørgelseszappere typisk haft svært ved at fastholde et job på en arbejdsplads og har ligeledes oplevet at skulle afbryde et uddannelsesforløb i utide. Det forhold, at de unge forsørgelseszappere har haft job i mange forskellige brancher udgør i et vist omfang en ressource, idet de unge har fået kenskab til forskellige typer af erhverv og arbejdspladser. Samtidig repræsenterer de mange forskellige brancher imidlertid også typisk et nederlag for de unge, som kan udgøre en barriere i forhold til at bringe den unge videre i et varigt uddannelses- eller jobforløb. 35

40 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet 3.7. Uddannelsesegnede unge, som har modtaget vejledning fra UU En stor andel af de uddannelsesegnede unge i Assens to tredjedele af gruppen - har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU i Assens, jf. figur 23. Andelen er betragteligt højere end i de fire kommuner tilsammen, hvor godt halvdelen har haft en sag i UU. Andel med et vejledningsforløb er nogenlunde lige stor blandt uddannelses- og forsørgelseszapperne og de stabilt selvforsørgende unge. Som led i vejledningsforløbet af de unge har UU konstateret en række barrierer, som har gjort sig gældende hos de enkelte i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. UU har på vejledningstidspunktet primært vurderet, at mange af de uddannelsesegnede unge har barrierer specifikt i forhold til uddannelsessystemets krav. Således vurderedes det, at 39 pct. af de uddannelsesegnede med en sag hos UU har haft en problematisk skolegang, og 17 pct. har/har haft indlæringsvanskeligheder, jf. figur 24. Dertil kommer, at 22 pct. ifølge UU s vurdering har et misbrug, som udgør en barriere i forhold til at gennemføre en uddannelse. Og endelig har 17 procent fysiske problemer (misdannelser, knogler nerver mv.). Figur 23: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har en sag hos UU Figur 24: Uddannelsesbarrierer blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med en sag hos UU Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 17. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Blandt de unge, som er vurderet som uddannelsesegnede af Jobcenter Assens, er der således en betydelig del, som har haft og eventuelt fortsat har - forskellige barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb. De barrierer, som stadig måtte være til stede i forhold til de enkelte unge, har imidlertid ikke en styrke, der gør, at den unge aktuelt vurderes at være ikke-egnet til uddannelse. I Assens Kommune er samarbejdet mellem UU og jobcenteret begrænset. Den store andel af uddannelsesegnede unge, som er eller har været kendt i UU illustrerer, at der er et stort potentiale for at styrke resultaterne i den lokale ungeindsats ved at optimere det løbende samarbejde mellem jobcenteret og UU om denne gruppe unge. Et samarbejde, som sigter på en fælles indsats om fælles mål, og hvor indsatsen for den enkelte unge bygger videre på allerede gennemførte indsatser. Dette uddybes i afsnit 3.13 og afsnit

41 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region 3.8. Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for de unge Der stilles i lovgivningen særlige krav til og muligheder i den lokale indsats for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år, jf. boks 11. Ved første samtale med den unge skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- /skrivetestes. Jobcenteret skal yderligere pålægge den unge at søge ind på en uddannelse. Den unge kan sanktioneres, hvis vedkommende ikke aktivt medvirker til at finde, søge ind på eller gennemføre en uddannelse, eller hvis den unge afbryder den valgte uddannelse. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at unges deltagelse i aktiviteter, ordinær uddannelse mv. Jobcenterets indsats i forhold til de uddannelsesegnede unge omfatter endvidere et samarbejde med andre myndigheder og aktører i den lokale ungeindsats. Samarbejdet handler blandt andet om koordinerede indsatser f.eks. med UU, uddannelsesinstitutioner mv. - som sigter på at understøtte at den unge bringes videre i et uddannelsesforløb og efterfølgende også forbliver og gennemfører forløbet. Figur 25: Samtaleintensitet det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmod- Jobcenterets kontaktforløb for de unge uddannelsesegnede i Assens Kommune I det seneste år har Jobcenter Assens gennemsnitlig afholdt over to jobsamtaler pr. kvartal med en fjerdedel (24 pct.) af tagere fordelt på undergrupper gruppen af unge uddannelsesegnede. Samtidig er der afholdt mindre end én jobsamtale pr. kvartal for godt en tredjedel (37 pct.) af gruppen, jf. figur Jobcenterets samtaleintensitet er højest for gruppen af unge uddannelseszappere og stabilt selvforsørgende, som i gennemsnit har modtaget ca. 1,5 samtaler i kvartalet. I gruppen af stabilt selvforsørgende samtaleintensiteten kontaktforløbene meget polariseret, idet omtrent 4 pct. har modtaget under 1 samtale, og lige så mange har modtaget over 2 samtaler pr. kvartal. Boks 11. Fakta om lovgivning for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år Jobcenteret skal ved første samtale i kontaktforløbet vurdere, om den unge skal læseog skrivetestes. Jobcenteret skal pålægge uddannelsesegnede under 25 år at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et aktivt tilbud, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en uddannelse. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, såfremt den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. 37

42 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Samlet set er samtaleintensiteten for målgruppen i Jobcenter Assens væsentligt lavere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Blandt de i alt knap 4 unge uddannelsesegnede, som har oplevet den laveste samtaleintensitet fra jobcenteret, indgår fortrinsvis ressourcestærke unge blandt de unge uddannelsesegnede. Der således en større andel af jobklare ledige (92 pct.) og dagpengemodtagere (52 pct.) i gruppen af unge, som har oplevet en lavere samtaleintensitet, end i den samlede gruppe af uddannelsesegnede. Det lavere omfang af samtaler til de knap 4 unge afspejler også, at mange af de unge ikke har været ledige i særlig lang tid. Gruppen har således i gennemsnit kun været ledig i 18 uger, hvor gennemsnittet for den samlede gruppe udgør 35 uger. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen af unge uddannelsesegnede, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge uddannelsesegnede Jobcenteret skal ifølge lovgivningen give uddannelsespålæg til de unge, som vurderes at være egnet til uddannelse. Det centrale i jobcenterets kontakt og aktiveringsindsats for gruppen er derfor at afklare, motivere og vejlede de unge i forhold til at træffe et valg om uddannelse samt understøtte og fastholde de unge i opstart på enten en ungdoms- eller en kompetencegivende uddannelse. I Assens har knap to tredjedele (61 pct.) af de unge uddannelsesegnede været i aktivering i mere end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. Og 45 pct. af ungegruppen har en aktiveringsgrad på over 5 pct., jf. figur 26. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for hele målgruppen er 4 pct. Lavest er aktiveringsgraden for de stabilt selvforsørgende, som i gennemsnit har en aktiveringsgrad på 2 pct. Figur 26: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper % 5-75% 25-5% -25% Aktiveringsomfanget er højest for forsørgelseszapperne, hvor en tredjedel (33 pct.) har været aktiveret 75-1 pct. det seneste år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Knap 4 uddannelsesegnede unge, svarende til 39 pct., har været aktiverede i mindre end 25 pct. af det aktuelle ledighedsforløb. Blandt de uddannelsesegnede med lavest aktiveringsgrad har to tredjedele også en lav samtaleintensitet (under én samtale pr. kvartal). Dette skal imidlertid ses i lyset af, at denne gruppe af unge næsten alle har været ledige i kort tid (gennemsnitligt i ti uger). 38

43 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt 4 kommuner Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Som led i indsatsen for at bringe den unge i uddannelse - herunder eventuelt i den unges ventetid forud for uddannelsesstart har jobcenteret i Assens haft fokus på at sikre, at den unge påbegynder et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret og med en varighed på minimum 26 uger. I Assens har over 8 pct. af de unge uddannelsesegnede påbegyndt et 26-ugersforløb, som led i deres igangværende ledighedsforløb, jf. figur 27. Figur 27: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har påbegyndt 26-ugers forløb Figur 28: Hvilke 26-ugersforløb har de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere påbegyndt? Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Kun forløb med mindst 3 deltagere indgår i figuren Omkring en tredjedel af gruppen har været i henholdsvis virksomhedspraktik og i et aktiveringsforløb i Job og Kompetencecenteret, jf. figur 28. En mindre del af de unge har været aktiveret i Projektværkstederne (13 pct.) eller AS3 (8 pct.) 3.9. Anvendelse af uddannelsespålæg i indsatsen En faktor som kan have betydning for de unges afgang til uddannelse eller job er omfanget og virkningen af de uddannelsespålæg, som jobcenteret fastlægger i forhold til de unge. I Assens anvendes uddannelsespålæg til godt halvdelen (56 pct.) af gruppen af unge uddannelsesegnede, jf. figur 29. Redskabet anvendes dermed i større udstrækning i Assens end i de tre øvrige kommuner Esbjerg, Middelfart og Varde, hvor under 4 pct. af målgruppen er blevet mødt med et uddannelsespålæg. Det er især de unge forsørgelseszappere (64 pct.), som får udstedt et påbud om uddannelse fra Jobcenter Assens, hvorimod stabilt selvforsørgende unge (5 pct.) i mindre grad får et påbud. Figur 29: Unge uddannelsesegnede med uddannelsespålæg i Assens Kommune, Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren

44 Derved anvendes uddannelsespåbud i Assens fortrinsvis til de unge, som har haft ustabilt forsørgelsesgrundlag og ikke tidligere har brugt meget tid i uddannelsessystemet. Alle, der har fået uddannelsespålæg, er kontanthjælpsmodtagere. Der er endvidere en overvægt 18-2-årige (6 pct.) og mænd (76 pct.) blandt de unge med et uddannelsespålæg. Ca. to tredjedele (68 pct.) af de unge, der har fået uddannelsespålæg, er jobklare, og det er kendetegnende for de uddannelsespålagte unge, at de har været ledige i kortere tid, jf. tabel 3. Sammenlignet med dem, der ikke har fået pålæg, er der en større andel i gruppen med pålæg, som har begået kriminalitet (52 pct.). Tabel 3: Karakteristika for unge uddannelsesegnede kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som hhv. har fået og ikke fået et uddannelsespålæg fra jobcenteret Har fået uddannelsespålæg Har ikke fået uddannelsespålæg Antal i alt Andel mænd 76% 45% 58% Andel unge, som er mellem 18-2 år 6% 2% 38% Andel kontanthjælpsmodtagere 1% - 71% Andel jobklare (matchkategori 1) 68% 45% 81% Den aktuelle ledighedsperiodes varighed (uger) Har modtaget kontanthjælp som 18 årig 56% 65% 44% Afbrudte uddannelser (antal),9 1,3,9 Andel anbragt uden for hjemmet i barndommen - - 7% Andel, som har begået kriminalitet siden 15 år 52% 2% 28% Andel med psykisk diagnose inden for 1 år % 15% 6% Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Ovenstående baserer sig på en sagsgennemgang af 45 af de i alt 99 aktuelle sager for uddannelsesegnede unge i Assens. Jf. datanote 7, datanote 1, datanote 15 datanote 28, datanote 34, datanote 35, datanote 36 og datanote 37. I alt 3.1. Resultater i indsatsen for uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. 33 uddannelsesegnede unge påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i 21 i Assens Kommune. Heraf modtog 26 unge et uddannelsespålæg. Blandt de 33 unge uddannelsesegnede, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Assens Kommune, er en tredjedel i ordinært job eller uddannelse efter et halvt år. Andelen i job eller uddannelse stiger jævnt i det efterfølgende halvår, og efter 52 uger er næsten halvdelen (48 pct.) i job (16 pct.) eller uddannelse (32 pct.), jf. figur 3. Samtidig er der efter et år en femtedel (21 pct.), der har været på kontanthjælp eller dagpenge uafbrudt siden ydelsesstart i 21. Der er desuden et stort tilbagefald blandt de, som har afbrudt ydelsesforløbet. Efter et 1 år er der en højere andel genledige (24 pct.) end uddannelsesegnede, der har modtaget ydelsen uafbrudt (21 pct.), jf. figur 31. 4

45 Måned Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Figur 3: Job- og uddannelsesandel uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge nyledige fra Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Uge 13-søjlen kan ikke opdeles på job og uddannelse. Jf. datanote Ordinær lønindkomst Figur 31: Ledige (fortsat ledige og genledige) uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge nyledige fra Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 22. Fortsat ledige Der kan dels være et potentiale i at understøtte en hurtigere afgang. Dels kan der være potentiale i at sikre massiv støtte til de uddannelsesegnede i opstartsfasen på uddannelsesinstitutionerne og undervejs i uddannelsesforløbet med henblik på at undgå tilbagefald til ledighed. Blandt de nyledige uddannelsesegnede, der påbegynder en uddannelse, er der ca. to tredjedele, som formår at blive i uddannelse, jf. figur 32. Således er knap to tredjedele af de tidligere nyledige uddannelsesegnede, der påbegyndte en uddannelse, fortsat i uddannelse et halv år senere. Den resterende tredjedel har enten gennemført uddannelsen eller afbrudt den. Niveauet er uændret frem til 1 måneder efter uddannelsens start, som er det seneste måletidspunkt. Figur 32: Andelen af tidligere ledige uddannelsesegnede der fortsat er i uddannelse -6 måneder efter uddannelsens start Kilde: Anm.: Resultaterne i indsatsen for de nyledige uddannelsesegnede viser samtidig et tydeligt mønster, hvor det især er de mest ressourcestærke i gruppen, som lykkes at komme i uddannelse eller job, mens den gruppe, som er forblevet på kontanthjælp eller dagpenge, har færrest ressourcer og flest barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, jf. tabel 4. 41

46 Tabel 4: Unge nyledige uddannelsesegnede under 25 år i Assens i 21, som efter 9 måneder er afgået til hhv. uddannelse/job eller forblevet på offentlig forsørgelse Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf.datanote 7, datanote 8, datanote 1, datanote 34, datanote 35 og datanote 36. Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Alder (gns. år) 19,9 19,3 2,4 Andel jobklare (match 1) 85% - - Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 48% 57% 47% Andel kriminalitet 36% 29% 47% De uddannelsesegnede unge, som er lykkedes med at komme i uddannelse eller i job efter 9 måneder, er i gennemsnit ca. ét år yngre end de unge, som efter 39 uger fortsat er ledige. Yderligere er der blandt gruppen af nyledige uddannelsesegnede, som efter 9 måneder er kommet i uddannelse eller job, en lavere offentlig forsørgelseshistorik og lavere kriminalitetsrate, end blandt gruppen af unge, som efter 9 måneder er forblevet ledige, jf. tabel 4. 42

47 3.11. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 12. Økonomiske potentialer for type 1: Debutanten Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Assens Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der debuterer i kontanthjælpssystemet allerede som 18-årige. Den unge debutant er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Debutantens karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Kontanthjælpsmodtager på ungesats Under 2 år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med debutantens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung debutant (type 1) for Assens Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, Figur 33: Kommunale marginale nettoudgifter ved type der er forbundet med at have en ung debutant i 1 kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, 1. Kr. 1. Kr. hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede 9 9 indtægter og udgifter er specificeret i notatet om 6 6 de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 85. kr. Hvis en ung som type 1 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem kr. årligt Det økonomiske potentiale for Assens Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 1 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1 Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det 12 sker, at den unge fastholdes i det offentlige system. På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp ca. 12. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er ca. 8. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Figur 34: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 1 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP Kr

48 3.12. Aktører med ansvar over for de uddannelsesegnede En række aktører har indflydelse på og et medansvar for, at de uddannelsesegnede unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det gælder bl.a. forældre, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de regionale vejledningscentre (Studievalg), virksomhederne, de unges personlige netværk og ikke mindst de unge selv. I indsatsen over for de uddannelsesegnede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne, der skal sikre, at uddannelsesegnede unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt påbegynder en ordinær uddannelse, hvis de vurderes at være egnede til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal pålægge de unge med sanktionskonsekvenser - at søge optagelse på og påbegynde en uddannelse. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, læse- og skrivetest og mentorstøtte. Figur 35. Aktører og virkemidler i forhold til de uddannelsesegnede unge UU skal vejlede de unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal sikre, at flest mulige unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. Blandt virkemidlerne til at sikre dette kan fremhæves, at UU skal udarbejde uddannelsesplaner sammen med alle unge og opsøge alle unge, der ikke er i job eller uddannelse. UU har desuden virkemidler til at understøtte de unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. vejledning, særlige vejlednings- og undervisningsforløb og mentorstøtte. 44

49 Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de unge får undervisning og understøttes i at gennemføre de valgte uddannelser. Blandt virkemidlerne til at fastholde de unge i uddannelserne kan fremhæves, at uddannelsesinstitutionerne skal vejlede de unge, yde social, personlig, psykologisk rådgivning eller mentorstøtte, hvis der er behov for det. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne formidle praktikpladser eller skolepraktik til de unge. Det er kendetegnende, at et samarbejde mellem jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne om indsatsen over for de uddannelsesegnede typisk ikke vil være lovbundet. I lovgivningen stilles relativt få krav til indhold, form og omfang af et samarbejde, herunder findes der visse former for meldepligt mellem aktørerne. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de uddannelsesegnede unge er en særdeles bevægelig gruppe, som bl.a. indeholder to store zappergrupper, og som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats. De unges bevægelser ind og ud af uddannelse, ledighed og beskæftigelse betyder, der ofte kommer ansvarsskift i indsatsen, og det giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: Klassiske snitfalder i indsatsen over for uddannelsesegnede: Afdækning og screening af de unge: Når de unge tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at vurdere de unges uddannelsesegnethed, at afdække ressourcer, uddannelsesbarrierer, forudsætninger og uddannelsesønsker hos den unge. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som UU allerede har foretaget helt eller delvist. UU har ofte har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte emner og har udarbejdet en uddannelsesplan sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret starter forfra med opgaven. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Jobcenteret kan med samtaler og aktive tilbud understøtte den unge i at træffe et uddannelsesvalg og dermed kvalificere processen med at pålægge den unge at påbegynde en realistisk uddannelse. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en dialog med den unge om uddannelsesmuligheder, som både UU og uddannelsesinstitutionerne har indgående viden om. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Fastholdelse af unge i uddannelse: Den unge afmeldes typisk fra jobcenteret, når den valgte uddannelse påbegyndes. Herefter skal UU og uddannelsesinstitutionen i samarbejde sikre, at den unge fastholdes i at gennemføre uddannelsen. En klassisk snitfaldeproblematik er, at uddannelsesinstitutionerne modtager unge med helt forskellige forudsætninger og støttebehov, som jobcenter og UU har kendskab til. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Praktikpladser til de unge: Mange unge er afklarede om deres uddannelsesvalg og påbegynder et grundforløb i en erhvervsuddannelse. En del af gruppen har dog vanskeligt ved at finde en praktikplads i løbet af grundforløbet og tilmeldes jobcenteret ved afslutning af grundforløbet. En klassisk snitfladeproblematik er, at både jobcenter og uddannelsesinstitution har en omfattende dialog og kontakt til virksomhederne, men at der ikke samarbejdes om at tilvejebringe praktikpladser til de unge. 45

50 3.13. Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats over for de uddannelsesegnede unge. Analysen viser, at der hos medarbejderne i jobcenteret og UU er et udbredt ønske om at udvikle, intensivere og formalisere samarbejdet om ungeindsatsen mellem aktørerne på området. Der er tale om, at medarbejderne ønsker en detaljeret vidensudveksling om de unge generelt, og at der ønskes et tættere samarbejde om indsatsen for de enkelte unge, der har brug for vejledning og støtte. Overordnet er samarbejdet mellem jobcenteret og UU i dag kendetegnet ved følgende: Samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne: Jobcenterets medarbejdere kontakter UU ad hoc, hvis de har behov for viden om den unges uddannelsesparathed, uddannelsesbarrierer, afbrudte uddannelsesforløb mv. Som udgangspunkt samarbejder jobcenteret og UU ikke om uddannelsesvejledning. Jobcenteret har ansat to egne uddannelseskonsulenter, som kan vejlede de unge om uddannelsesmuligheder mv. Som udgangspunkt ophører UU s uddannelsesvejledning af den unge, når den unge tilmeldes jobcenteret. Kun i enkelte tilfælde, hvor den unge har et meget tæt forhold til sin UUvejleder, fortsættes uddannelsesvejledningen i UU. Informationsmateriale, herunder eksempelvis den uges uddannelsesplan udveksles ikke mellem UU og jobcenteret, når den unge tilmeldes jobcenteret. Der var tale om at etablere en fælles ungedatabase, men det har foreløbigt ikke udmøntet sig i et fælles værktøj. Jobcenteret kan pt. ikke se UU s data i UU-vej, og UU har heller ikke mulighed for at se jobcenterets sagsdata om de unge. Jobcenteret vurderer, at der er et godt samarbejde med a-kasserne, men der i nogen tilfælde kan være udfordringer i forhold til forventningsafstemningen om sanktioner, hvis den unge ikke lever op til sit uddannelsespålæg. Jobcenteret informerer uddannelsesinstitutionerne, hvis de uddannelsespålagte unge vurderes at kunne få vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen. UU vil typisk ikke blive involveret i vurderingen heraf. Analysen viser, at der ofte er udfordringer ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer, der følger af den unges bevægelser ind og ud af jobcenteret. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. De involverede parter peger på, at der kan arbejdes med at videreudvikle samarbejdet for at modvirke snitfaldeproblematikkerne i arbejdet med hhv. afdækning og screening, dialog om og understøtning af uddannelsesvalg, fastholdelse af unge i uddannelse samt tilvejebringelse af praktikpladser til unge i grundforløb: 46

51 Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der kun i begrænset omfang udveksles oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Det betyder, at vurderingen af uddannelsesegnethed oftest foretages isoleret af jobcenteret og uden inddragelse af den foreliggende uddannelsesplan, som er udarbejdet mellem UU og den unge. Det er en fælles vurdering, at UU generelt trækker sig, når den unge tilmeldes jobcenteret, idet vejledningsindsatsen overtages af jobcenteret. Det er dog samtidig en gensidig vurdering blandt medarbejderne hos jobcenteret og UU, at UU fortsat har en vigtig rolle at spille i vurderingen af den unges forudsætninger, ønsker og hidtidige erfaringer med skole- og uddannelsessystemet. Medarbejdere i UU peger på, at der er fordele ved en fælles modtagelse af de unge, hvor UU medvirker til at vende flest mulige unge i døren. Der peges bl.a. på, at en fælles modtagelse giver mulighed for at sikre en kontinuerlig dialog og linje over for de unge, som tidligere har været i kontakt med UU i større eller mindre grad. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Både jobcenteret og UU vurderer, at der er gevinster at hente, hvis der etableres et tættere samarbejde om de unge. Parterne vurderer, at der i denne sammenhæng med fordel vil kunne samarbejdes om at udvikle en fælles definition af uddannelsesegnethed/uddannelsesparathed. Gevinsterne vil bl.a. komme til udtryk ved, at jobcenterets uddannelsespålæg til de unge styrkes, hvis der tages mere højde for den unges uddannelseshistorik og forudsætninger for at gennemføre en kommende uddannelse. Der peges på, at der mellem aktørerne kan være behov for at samarbejde om de planer, der lægges for den unge, herunder handleplaner, uddannelsesplaner, jobplaner, plan for jobsøgning mv. De involverede parter peger på, at der vil være gevinster af et samarbejde om at udarbejde en fælles metode til at lægge planer for de unge. Både jobcenter og UU peger på, at der kan være perspektiver i at inddrage UU og/eller uddannelsesinstitutionerne i dialogen om uddannelsesmulighederne for den unge. Jobcenteret har uddannelseskonsulenter blandt de ansatte med viden om uddannelsessystemet, men et stærkere samarbejde vil kunne styrke den samlede viden om uddannelsesviften, indhold og krav i de enkelte uddannelser mv. Både UU og jobcenter peger på, at der er behov for at afklare og koordinere de forskellige mentor- og støtteordninger, som allerede findes på tværs af aktørfeltet. De involverede parter vurderer, at der ikke sker en fælles afklaring af mentorbehov. Uddannelsesinstitutionerne involveres i begrænset omfang i klargøringen af de unge til uddannelse, og herunder understøtningen af de unge uddannelsesvalg. Det peges på, at der kan være fordele af at inddrage uddannelsesinstitutionerne i konkrete sager, ikke mindst i tilfælde hvor den unge allerede er faldet fra en kompetencegivende uddannelse og evt. skal samles op igen med henblik på at genoptage uddannelsen. 47

52 Fastholdelse af unge i uddannelse: Generelt er der tale om, at jobcenteret ofte trækker sig, når den unge påbegynder en ordinær uddannelse og afmeldes jobcenteret. Det er vurderingen hos de involverede parter, at der kan være fordele i en styrket brug af mentorstøtte til de uddannelsesegnede i overgangsfasen fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen. Både jobcenter og UU peger på, at der ikke er overblik over eller viden om uddannelsesinstitutionernes vejledningsindsats og især mentorstøtte til de unge, der pålægges at påbegynde en uddannelse. Det illustreres bl.a. af, at jobcenterets medarbejdere ikke ved, om og hvordan uddannelsesinstitutionen følger op på jobcenterets varsling om risiko for frafald hos den unge. De involverede parter vurderer, at der kan være gevinster at hente ved at styrke opfølgningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne og herunder indføre et fælles varslingssystem mellem alle tre parter, hvis der er risiko for, at den unge afbryder uddannelsen. Tilvejebringelse af praktikpladser til de unge: Analysen viser, at en del af de uddannelsespålagte unge falder fra den påbegyndte uddannelse. De involverede parter peger på, at det er vigtigt at holde sig nuancerne i frafaldet for øje. Nogle er ikke længere motiveret for uddannelse dropper ud, mens andre vælger at påbegynde en anden uddannelse. Endelig er der de unge, der ikke kan finde en praktikplads. Nogle af de unge gentilmelder sig i jobcenteret efter en afbrudt uddannelse. Det kan bl.a. være, når de har vanskeligt ved at finde en praktikplads at fortsætte uddannelsen i. I jobcenteret peges på, at der ikke er kendskab til uddannelsesinstitutionernes praktikpladsopsøgende arbejde, og at der i kun begrænset omfang koordineres eller samarbejdes mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcenteret om et opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, der kan tilvejebringe praktikpladser Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de uddannelsesegnede unge i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de uddannelsesegnede kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de uddannelsesegnede kan styrkes. Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de uddannelsesegnede unge kan styrkes. De involverede parter peger på, at der er behov for mere vidensudveksling mellem jobcenteret og UU om de unge, der inddrager hele den eksisterende viden om de unge. Inddragelsen af UU s viden sker i dag ikke systematisk og er ofte baseret på personlige kontakter til UU. Det betyder, at den kendte viden om den unges uddannelseshistorik, uddannelsesplan, forudsætninger og barrierer ikke altid indgår i grundlaget for vurderingen af den unges uddannelsesegnethed og den efterfølgende dialog om og tilrettelæggelse af aktive tilbud, aktiviteter mv. På nuværende tidspunkt har jobcenteret ikke et systematisk overblik over antallet af uddannelsesegnede unge i jobcenteret, idet registreringspraksis varierer fra sag til sag, og da IT-understøtningen vanskeliggør en systematisk registrering. 48

53 Medarbejderne fra både jobcenter og UU peger på, at der vil være gode perspektiver i et tættere samarbejde om afdækningen og screeningen af de unge, der tilmelder sig hos jobcenteret. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge udveksling af viden mellem jobcenter og UU på følgende måder: o Etablering af kiggeadgang til hinandens sagsbehandlingssystemer. o Udveksling af UU s uddannelsesplaner ved udarbejdelse eller ved den unges tilmelding til jobcenteret. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret kan bestille udvalgte data om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling, herunder f.eks. oplysninger om tidligere afbrudte uddannelser mv. o Telefonbog med navne på sagsbehandlere/vejledere og deres funktionsområder. o Varslinger eller udpegning fra UU om unge, der har risiko for at starte voksenlivet på kontanthjælp. Der kan arbejdes med at øge dialog om afdækning og screening mellem UU og jobcenter på følgende måde: o Overdragelsesmøder mellem UU og jobcenteret, der gennemgår historikken for udvalgte unge, prioriterede grupper mv. o Fælles aktiviteter med sigte på at vende de uddannelsesegnede i døren, f.eks. informationsmøder, temamøder, fælles åben vejledning i jobcenteret på bestemte tidspunkter mv. o Fælles modtagelse af de unge, der tilmelder sig jobcenteret med henblik at vende flest mulige i døren, fælles vurderinger af uddannelsesegnethed og uddannelsesparathed, kontinuerlig dialog og linje med den unge henover ansvarsskiftet mellem UU og jobcenter. o Aftaler om, at jobcenteret kan henvise udvalgte unge, fællesprioriterede målgrupper til samtaler med UU, samt at UU evt. fortsætter uddannelsesvejledningen for udvalgte unge efter tilmelding i jobcenteret. Der kan arbejdes med at inddrage viden fra uddannelsesinstitutionerne på følgende måde: o Varsling om frafald til både UU og jobcenter. o Indhentning af supplerende viden om frafaldsårsager og uddannelsesperspektiver hos konkrete unge, der tidligere har afbrudt en uddannelse, og som skal uddannelsespålæg i jobcenteret. o Aftale om vidensudveksling med uddannelsesinstitutionerne, når der sker frafald af uddannelsespålagte unge. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at mange af de uddannelsesegnede unge har brug hjælp til at træffe det rette uddannelsesvalg, når jobcenteret giver pålæg om at søge ind på og påbegynde en uddannelse. Det illustreres af, at der ofte går 2-3 kvartaler fra tilmeldingen til jobcenteret, før den unge påbegynder den valgte uddannelse. 49

54 Samtidig viser analysen, at der er gode perspektiver i et tættere samarbejde om tilrettelæggelsen af indsatsen for udvalgte unge. Et tættere samarbejde vil især kunne styrke vejledningen af den unge om uddannelsesmuligheder, indhold i uddannelser, krav til den unges forudsætninger mv., som forudsætter en specialiseret viden om uddannelsessystemet. Desuden kan et tætte samarbejde mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne styrke understøtningen af den unges uddannelsesvalg, hvis der f.eks. skabes mulighed for en udvidet vejledning om indhold og krav til uddannelser, besøg eller snusepraktikker ude på uddannelsesinstitutionerne mv. Dialogen om og understøtningen af de unges uddannelsesvalg kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke den unges uddannelsesvalg på følgende måde: o Aftale om udarbejdelse af fælles uddannelsesplaner mellem jobcenter og UU for udvalgte unge, prioriterede målgrupper, unge med tidligere frafald mv. o Fælles samtaler mellem jobcenter, UU og den unge, hvor der er særlig behov for koordinerede budskaber, viden, aftaler om aktiviteter mv. o Henvisning af UU i sager, hvor den unge ønsker mere viden eller detaljeret viden om specifikke uddannelser, indhold, forudsætninger, krav mv. o Aftaler om og koordinering af vejlederdage i jobcenteret, åbent hus arrangementer, uddannelsesmesser, besøg eller snusepraktik på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge kan se de fysiske rammer, høre erfaringer fra andre unge, teste stemningen mv. o Etablering og visitation til studieforberedende forløb for unge, der har brug for at få screenet, testet eller samlet op på bestemte fag, kompetencer mv. Fastholdelse af unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge falder fra de pålagte uddannelser. Det er vurderingen fra jobcenteret, der vil være gode perspektiver i at styrke fastholdelsesindsatsen for de unge, der pålægges at gå ind i ordinære uddannelser. Samtidig viser analysen, at der blandt de involverede parter ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning mv. Fastholdelsesindsatsen over for de unge, der pålægges uddannelse, kan styrkes på følgende måde: Der kan arbejdes med at styrke dialogen med og understøtningen af unge, der frafalder uddannelse på følgende måde: o Aftaler om akut opsamling på unge, der frafalder uddannelse, med henblik på at den unge genoptager uddannelsen - evt. med mentorstøtte fra jobcenter, UU eller uddannelsesinstitution. o Fælles opsamling af unge, der tidligere har afbrudt et uddannelsesforløb Der kan arbejdes med at forebygge frafald eller fastholde unge i uddannelse på følgende måder: 5

55 o Fælles udpegning af unge med risiko for frafald mellem UU og jobcenter, når der gives uddannelsespålæg. o Varslinger til uddannelsesinstitutionen i konkrete sager, hvor der vurderes at være risiko for, at den uddannelsespålagte unge ikke gennemfører uddannelsen. o Aftaler om opfølgning fra de involverede parter, når der visiteres unge, som vurderes at have risiko for at frafalde uddannelsen. o Fælles udpegning af uddannelsesegnede unge, der vil have gavn af personlig af støtte, kontaktpersoner, mentor, uddannelsesmentor mv. o Styrket brug af uddannelsesmentorer i opstartsfasen på den pålagte uddannelse. o Udredning af hvilke støtteordninger hos jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne, der kan bringes i spil, hvilke kriterier der skal være opfyldt, og hvordan ordningerne kan koordineres. o Samarbejdsaftaler om koordineret mentorstøtte til de uddannelsesegnede unge med risiko for frafald, herunder aftaler om gennemgående mentorer, koordinering af brugen mentortyper mv. o En generel satsning på brug af mentorer til de uddannelsesegnede unge, som i nærværende analyse har vist sig at være en vanskelig gruppe at fastholde i kontinuerlig indsats og/eller uddannelse. Tilvejebringelse af praktikpladser De involverede parter i analysen peger på, at nogle unge frafalder den pålagte uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet på erhvervsskolerne. Der er erfaring for, at en del af de frafaldne unge gentilmelder sig til jobcenteret, hvor de på ny skal have uddannelsespålæg. Man kan tale om, at tilvejebringelsen af praktikaftaler i den forstand bliver en del af fastholdelsesindsatsen for de unge, der kommer i gang med en lærlingeuddannelse. Der peges på, at der kan være gode perspektiver i at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde på tværs af aktørfeltet. Tilvejebringelsen af praktikpladser kan styrkes på følgende måde: Der kan i jobcenteret arbejdes med at øge de virksomhedsrettede tilbud på følgende måde: o I klargøringen af de uddannelsesegnede unge kan jobcenteret sigte på, at flere unge styrker deres uddannelsesvalg via øget deltagelse i snusepraktik, virksomhedspraktik, vikaransættelser mv. ude på konkrete arbejdspladser. I dialogen med virksomhederne kan den unge og/eller jobcenteret intensivere arbejdet med at sikre, at forløbet udmøntes i praktikaftaler. o Jobcenteret kan arbejde på at indgå flere aftaler med virksomheder om uddannelsespraktik, hvor både virksomhed, jobcenter og den unge er indforståede med, at forløbet skal motivere til uddannelse og evt. udmøntes i en praktikplads. Der kan arbejdes med at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde på følgende måde: o Aftaler om fælles kampagner, der skal markedsføre eller informere målrettet om behovet for praktikpladser, herunder udplaceringsaktiviteter. o Styrket samarbejde og koordinering af virksomhedskontakten, der varetages af uddannelsesinstitutionerne og jobcenteret. 51

56 o Et øget fokus på praktikpladser til de uddannelsesegnede unge i jobcenterets generelle virksomhedskontakt. o Styrket vidensudveksling mellem uddannelsesinstitutioner, UU og jobcenter om fagområder, der mangler praktikpladser, om konkrete virksomheder med behov for lærlinge mv. 52

57 4. Ikke-uddannelsesegnede under 25 år I dette afsnit belyses gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år i Assens. Analysen viser følgende hovedresultater: 4.1. Resume: Hovedresultater i analysen af ikke-uddannelsesegnede Hvordan er gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 1 unge kontanthjælpsmodtagere mellem år i Assens, som vurderes som ikke-uddannelsesegnede. Næsten to tredjedele er mænd. Gruppen er domineret af to store grupper af unge socialt belastede (27 pct.) og fagligt svage (3 pct.) samt tre mindre grupper af unge med kun psykiske lidelser (11 pct.), fysiske problemer (12 pct.) og langtidsforsørgede (9 pct.). Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? Alle modtager kontanthjælp, ca. 6 pct. er i match 2, og ca. 4 pct. er i match 3. Gruppen har gennemsnitligt modtaget offentlig forsørgelse i 68 pct. af tiden, siden de var 18 år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 16 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har gennemsnitligt knap ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig og har typisk flere barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse, herunder psykiske lidelser, læse-/skriveproblemer, sociale problemer, mangelfulde sociale kompetencer, misbrugsproblemer mv. 57 pct. har psykiske lidelser, 34 pct. har begået kriminalitet, og 15 pct. har haft en fængselsdom. En stor del af gruppen har en negativ social arv med turbulente familieforhold og ressourcesvage forældre. Eksempelvis har 23 pct. af gruppen været anbragt uden for hjemmet. Samlet var der 78 pct. af gruppen, som modtog kontanthjælp allerede som 18-årig. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? En meget stor del af gruppen har haft eller har en sag hos hhv. Børne- og ungeforvaltningen (49 pct.), Socialforvaltningen (53 pct.) og/eller UU (84 pct.) og modtager dermed en parallel indsats. Socialforvaltningens indsats omfatter f.eks. støtte/kontaktperson og botræning. Der er i gennemsnit afholdt 1,7 samtale pr. kvartal i jobcenteret for gruppen, og 69 pct. af gruppen har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26-ugers aktiverings- /vejledningsforløb. Blandt de unge, som modtager færrest samtaler og ikke er aktiveret, indgår en overvægt af unge med længere ledighedsanciennitet, psykiske lidelser og/eller en sag hos Socialforvaltningen. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Kun få i gruppen lykkes med at forlade kontanthjælp til fordel for job eller uddannelse. Blandt de unge ikke-uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, modtog 71 pct. dagpenge eller kontanthjælp ét år senere. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Fælles mål i ungeindsatsen på tværs af aktører. Tidlig forebyggende indsats med fokus på mønsterbrydning og social arv. Styrket koordinerende indsats på tværs af aktørerne, bl.a. med henblik på at minimere overgangsproblematikker og sikre forventningsafstemning om indsats og ansvarsfordeling. Fælles prioritering af målgrupper og fælles handlingsplaner på tværs af aktører. Øget formalisering af vidensudvekslingen mellem aktørerne. Fælles styrket indsats mod psykiske problemer. Øget brug af støtteordninger. Øget tværgående parallelindsats for unge med behov. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 4.15 nedenfor 53

58 4.2. Hvem er de ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år? Der er ca. 1 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Assens, der ikke er vurderet uddannelsesegnede i jobcenteret. Det svarer til 21 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Assens. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge i Assens er knap to tredjedele (64 pct.) mænd, og gennemsnitsalderen er 21,3 år, jf. boks 13. I gruppen bor 54 pct. af de unge alene, og 31 pct. er fortsat hjemmeboende, mens de resterende 15 pct. bor sammen med en partner. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge ikke er jobklare, og over en tredjedel (39 pct.) af de unge er kontanthjælpsmodtagere i match 3. Boks 13. Fakta om de 99 ikke- uddannelsesegnede i Assens Flertallet er mænd (64 pct.) Den gennemsnitlige alder i gruppen er 21,3. Ca. 45 pct. bor alene, ca. 36 pct. bor hos forældrene, mens 18 pct. er gift/samboende. 59 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2, mens 39 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 3. Knap halvdelen (45 pct.) har været ledige i over 1 år, og ca. hver femte (22 pct.) har været ledig i over 2 år. Siden 18-årsalderen har gruppen i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 68 pct. af tiden (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Derudover har de ikke-uddannelsesegnede en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig. For knap halvdelen (45 pct.) er det aktuelle ledighedsforløb længere end 1 år, og hver femte (22 pct.) har været ledig i over 2 år. Samlet set har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 68 pct. af tiden siden 18-års alderen. Den manglende erhvervserfaring samt den høje andel af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 dækker over, at de unge har en række udfordringer og barrierer i forhold til at kunne begå sig på en arbejdsplads eller i det ordinære uddannelsessystem. Det gælder både i forhold til de unges helbred, netværk og ressourcer samt mangler i forhold til både personlige, sociale og faglige kompetencer, jf. eksemplerne i boks 14. Boks 14. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge og som vurderes som ikke-uddannelsesegnede 19-årige Annemette er hverken egnet til uddannelse eller parat til job på grund af depression. Hun har tilbragt et par år på institution og har stort set været på kontanthjælp uafbrudt, siden hun fyldte 18 år. 24-årige Rene er hverken egnet til uddannelse eller parat til job på grund af adfærdsproblemer og misbrug. Han har været i fængsel for både vold og narkobesiddelse. 21-årige Morten er ikke egnet til uddannelse på grund af ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder. Han er i øvrigt charmerende, velfungerende og vil gerne have et job. Selvom gruppen som helhed er kendetegnet ved at være ressourcesvag i forhold til job og uddannelse, så er gruppen samtidig meget sammensat. Gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge kan således på baggrund af de unges forskellige barrierer med fordel opdeles i fem undergrupper I figur 36 er vist fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede unge, som på forskellig vis har barrierer i forhold til job og uddannelse. 54

59 Figur 36: Ikke-uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Assens Kommune Anm: Der findes en restgruppe bestående af 1 unge, der ikke falder ind under nogle af ovenstående kriterier. I det følgende belyses de fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede Fagligt svage unge De 27 fagligt svage unge dækker over unge med svage faglige kompetencer, eller som er mentalt retarderede, jf. den angivne definition i Figur 36 ovenfor. Der er en mindre andel af mænd (59 pct.) end i den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge (64 pct.), og 41 pct. bor alene, jf. boks 15. Endelig er gruppen kendetegnet ved, at 78 pct. er unge i match 2 og gennemsnitligt har Boks 15. Fakta om de 27 fagligt svage i Assens 59 pct. er mænd. Gennemsnitsalderen er 21,3 år. 78 pct. er indsatsklare (match 2). 41 pct. bor alene, 41 pct. er hjemmeboende, og 18 pct. er gift/samboende. 63 pct. har været ledig i over 1 år, mens 33 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 81 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). modtaget offentlig forsørgelse i 81 pct. af tiden siden 18-årsalderen, hvilket er mere end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (68 pct. af tiden). 55

60 4.4. Unge med fysiske problemer De 12 unge med fysiske problemer omfatter unge med forskellige former af handicap eller andre fysiske skader, jf. den angivne definition i figur 36 ovenfor. Der er en overvægt (67 pct.) af mænd blandt de unge med fysiske problemer og gennemsnitsalderen er 21½ år, hvilket er højere end i de øvrige undergrupper, jf. boks 16. Boks 16. Fakta om de 12 unge med fysiske problemer i Assens En større andel af gruppen er hjemmeboende (42 pct.) i forhold til den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (36 pct.). Endelig har hver tredje været ledig i mere end 2 år, hvilket er en større andel end i den samlede gruppe (22 pct.) Socialt belastede unge De 3 socialt belastede unge er den største undergruppe og dækker over unge, som har været anbragt uden for hjemmet eller begået kriminalitet. Flertallet i gruppen er mænd (8 pct.), og hele 47 pct. af gruppen er kontanthjælpsmodtagere i match 3. En større andel af de socialt belastede unge bor alene (57 pct.) i forhold til den samlede gruppe (45 pct.) Derudover er gruppen kendetegnet ved, at for knap to tredjedele (63 pct.) af de unge er det aktuelle ledighedsforløb kortere end 1 år Langtidsforsørgede unge De 9 langtidsforsørgede unge er kendetegnet ved, at de har en meget høj offentlig forsørgelsesanciennitet, idet det har modtaget offentlig forsørgelse stort set uafbrudt siden 18-årsalderen. Der er en stærk overvægt af kvinder i gruppen, og et lille flertal af gruppen er kontanthjælpsmodtagere i match 3, jf. boks 18. Gennemsnitsalderen blandt de langtidsforsørgede er lavere (knap 2 år) end for de øvrige ikke-uddannelsesegnede unge i Assens, og hele 56 pct. af de langtidsforsørgede er hjemmeboende. 67 pct. er mænd Gennemsnitsalderen er 21,5 år 75 pct. og 25 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3 25 pct. bor alene, 42 pct. er hjemmeboende og 33 pct. er gift/samboende 63 pct. har været ledig i over 1 år, mens 33 pct. har været ledig i over 2 år Off. forsørgelse i 65 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. aktuelle ledighedsforløb) Boks 17. Fakta om de 3 socialt belastede unge i Assens Hovedparten er mænd (8 pct.) Gennemsnitsalderen er 21,3 år 53 pct. og 47 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3 57 pct. bor alene, 3 pct. er hjemmeboende og 13 pct. er gift/samboende 63 pct. har været ledig i under 1 år, mens 13 pct. har været ledig i over 2 år Off. forsørgelse i 61 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. aktuelle ledighedsforløb) Boks 18. Fakta om de 9 langtidsforsørgede i Assens Nærved alle er kvinder. Gennemsnitsalderen er 19,8 år. 44 pct. og 56 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og pct. er hjemmeboende. 67 pct. har været ledig i under 1 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 99 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 56

61 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Øvrige 4.7. Kun psykisk lidelse De 11 unge med en psykisk lidelse dækker over unge, som har psykiske problemer, men samtidig ikke vurderes at have de andre ovenstående barrierer, jf. den angivne definition i figur 36 ovenfor. Der er en overvægt (64 pct.) af kvinder i gruppen, og ca. en fjerdedel er i match 2 og tre fjerdedele er i match 3, jf. boks 19. Gruppen kendetegnet ved, at 55 pct. bor alene. I gruppen er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb længere end i de øvrige undergrupper. Således har 45 pct. været ledige i over 2 år. I gennemsnit de unge med psykisk lidelse været på offentlig forsørgelse i 57 pct. af tiden siden 18-årsalderen, hvilket er lavere end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (68 pct.) Sammensætningen af de fem undergrupper i Assens set i forhold til de øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende ungegrupper i Esbjerg, Varde og Middelfart er Figur 37: Ikke-uddannelsesegnede i Assens gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge og de tre andre kommuner i Assens kendetegnet ved at have flere 35 3 fagligt svage unge (27 pct.) end i de tre øvrige kommuner (22 pct.), jf. figur Gruppen af socialt belastede er med 3 pct. den største gruppe både i Assens og i de tre andre kommuner Boks 19. Fakta om de 11 unge kun med en psykisk lidelse i Assens Flertallet (64 pct.) er kvinder. Gennemsnitsalderen er 21,7 år. 27 pct. og 73 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og pct. bor alene. 45 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 57 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb) Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Grupperne med fysiske problemer, langtidsforsørgede og unge kun med psykisk lidelse udgør cirka 1 pct., og de er alle mindre end i de tre andre kommuner. Det gælder især gruppen af unge kun med psykisk lidelse, som i gennemsnit udgør 17 pct. i de andre kommuner. 1 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge i Assens udgør en øvrig gruppe, der ikke har de udfordringer og barrierer, som kendetegner de fem førstnævnte grupper Uddannelseshistorik og uddannelsesbarrierer De ikke-uddannelsesegnede unge er generelt en gruppe, som har mange udfordringer og få ressourcer i forhold til at gennemføre en uddannelse og opnå fast beskæftigelse. I dette og de følgende afsnit beskrives forskellige aspekter af disse udfordringer og barrierer. De ikke-uddannelsesegnedes uddannelseshistorik bærer præg af de unges manglende evner til at matche uddannelsessystemets forskellige krav og forventninger. 16 pct. af de ikke- Assens 3 andre kommuner 57

62 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region uddannelsesegnede unge har end ikke afsluttet 9. klasse. De findes alle i gruppen af fagligt svage, og udgør 41 pct. heraf. Resten af de ikke-uddannelsesegnede unge (84 pct.) har alene 9. eller 1. klasse som deres højeste uddannelsesniveau, jf. figur 38. Ingen af de ikke-uddannelsesegnede unge i Assens har gennemført en gymnasial uddannelse i modsætning til 4 pct. på regionsniveau. Figur 38: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelsesniveau Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. Figur 39: Antal afbrudte uddannelser blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Antal 1,2 1,,8,6,4,2,,7,8 1,,4,8,8,9 Antal 1,2 1,,8,6,4,2, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: datanote 15. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har tidligere vist sig ude af stand til at gennemføre en uddannelse. I gennemsnit har de afbrudt knap én uddannelse, jf. figur 39. Gruppen af langtidsforsørgede unge har været mindre uddannelsesaktive og afbrudt færre uddannelser end de øvrige grupper. Uddannelsesbarrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede unge Som beskrevet ovenfor er de ikkeuddannelsesegnede unge inddelt i undergrupper på baggrund af deres barrierer i nelsesegnethed ifølge Jobcenter Figur 4: Antal årsager til manglende uddan- forhold til at gennemføre en uddannelse. Mange af de ikke-uddannelsesegnede unge har imidlertid ikke kun én men en kombination af flere barrierer. Dog har jobcenteret kun for knap en femtedel af de ikke-uddannelsesegnede unge registreret 2 eller flere årsager til, at de unge er vurderet ikke-uddannelsesegnede, jf. figur 4. Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Men især psykiske problemer er en udfordring på tværs af de fem grupper, jf. tabel 5. De psykiske problemer kan således ikke isoleres til én del af de ikke-uddannelsesegnede, men forekommer blandt mange af de unge i alle fem grupper, og i alt har 57 pct. af de ikke-uddannelsesegnede psykiske problemer. I regionen som helhed er der 67 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, der har psykiske problemer Ingen årsager fra JC 1 årsag 2 eller flere årsager

63 Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet Psykiske lidelser (diagnosticeret) Psykiske problemer (diffuse) Fysiske problemer Handicap Misbrug Kriminalitet Læse- eller skriveproblemer Sociale problemer Mangelfulde soc. komp. Fysiske problemer Psykiske problemer Adfærdsproblemer Misbrugsproblemer Læse- eller skrivevanskeligheder Manglende danskkundskaber Sociale problemer Lav intelligens/ kognitive problemer Andre årsager Tabel 5: Udvalgte barrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede i Assens Kilde: Danmarks Statistik, Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1, datanote 11, datanote 36 og datanote 38 Tilsvarende er omfattende offentlig forsørgelse udbredt i alle de fem grupper. I gennemsnit modtog 78 pct. af de ikkeuddannelsesegnede i Assens kontanthjælp som 18-årige. På regionsplan var det 68 pct., jf. tabel 5. Hertil kommer, at knap halvdelen (46 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede i Assens debuterede i kontanthjælpssystemet allerede i måneden efter deres 18-års fødselsdag. I hele regionen var det godt en tredjedel (35 pct.). Figur 41: De ikke-uddannelsesegnedes årsager til manglende egnethed ifølge Jobcenter Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Der er i jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen samt Socialforvaltningen foretaget vurderinger af hhv. de unges uddannelsesegnethed og barrierer i forhold til at opnå uddannelse og job, figur 41, figur 42 og figur 43. Figur 42: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge UU i Assens Figur 43: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge Børne- og ungeforvaltningen og Socialforvaltningen i Assens Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i UU i Assens. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Børn og Unge Socialforvaltningen Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i hhv. Børn & Unge eller Socialforvaltningen i Assens. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. 59

64 Jobcenteret vurderer, at psykiske problemer er en barriere for at godt halvdelen (52 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede, jf. figur 41. Også UU og Socialforvaltningen vurderer, at psykiske problemer (diagnosticerede eller diffuse) er hyppigt forekommende barrierer blandt de unge i målgruppen, jf. figur 42 og figur 43. UU s fokus på uddannelsesbarrierer knytter sig til at imødekomme uddannelsessystemets krav og forventninger. Samlet set forekommer problematisk skolegang, indlæringsvanskeligheder og læse- eller skriveproblemer således hyppigst i UU s vurdering af de unge. Jobcenteret og Socialforvaltningen vurderer ikke i samme omfang, at disse udfordringer udgør en barrierer for de unges uddannelseschancer. Misbrugsproblemer er udbredte ifølge alle tre aktører, jf. figur 41, figur 42 og figur 43. Jobcenteret vurderer, at misbrugsproblemer er en uddannelsesbarriere for 16 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge. Det er en iøjnefaldende forskel, at Børne- og ungeforvaltningen og til dels Socialforvaltningen - modsat jobcenteret og UU vurderer, at mange af de ikke-uddannelsesegnede har sociale problemer og mangelfulde sociale kompetencer. I Børne- og ungeforvaltningen vurderes 53 pct. af gruppen at have sociale problemer, mens 45 pct. vurderes at have mangelfulde sociale kompetencer. De store forskelle i vurderingerne kan skyldes, at Børne- og ungeforvaltningen har vurderet de unge på et tidligere tidspunkt i de unges liv. Det kan også afspejle en arbejdsdeling mellem Børne- og ungeforvaltningen og Skoleafdelingen/PPR, hvor Børne- og ungeforvaltningen kun optager en sag på unge med sociale, familierelaterede problemer eller lignende, mens Skoleafdelingen/PPR ansvaret har for børn og unges skole- og indlæringsmæssige vanskeligheder. Samlet viser ovenstående, at de ikke-uddannelsesegnede unge har mangeartede og forskellige barrierer, og at den enkeltes er barrierer er i mange tilfælde kendt i det offentlige system. En succesfuld indsats for denne gruppe af unge kan ikke alene løftes og sikres via jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. Der vil i høj grad være brug en for tværfaglige indsatser, som går på tværs af jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, UU m.fl De ikke-egnedes sociale arv De ikke-uddannelsesegnede unge har ikke blot deres primære barrierer i forhold til job og uddannelse at kæmpe med (jf. ovenstående). En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har haft en opvækst med turbulente familieforhold og ressourcesvage forældre, der har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne negative sociale arv betyder, at mange af de unge ikke har opnået tilstrækkeligt med personlige og sociale ressourcer, kompetencer og netværk til at kompensere for deres primære barrierer og dermed imødegå de krav og forventninger, som stilles på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De ikke-uddannelsesegnede unges opvækstforhold er præget af at kun godt en tredjedel (36 pct.) boede sammen med begge sine forældre som 14-årige. De fleste af de unge kun med en psykisk lidelse boede som 14-årige sammen med begge sine forældre. For de fagligt svage og socialt belastede er tallet henholdsvis en fjerdedel, jf. figur 44. 6

65 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Alle unge i assens Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Dertil kommer, at en tredjedel af de fagligt svage og knap halvdelen (47 pct.) af de socialt belastede har været anbragt uden for hjemmet, jf. figur 45. Figur 44: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper familieforhold som 14-årig Figur 45: Andel tidligere anbragte blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Boede ikke hos mor Boede med begge forældrene Boede kun hos mor Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 26. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 28. Knap halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unges mødre var permanent eller midlertidigt offentligt forsørgede, da de unge var 14 år, jf. figur 46. For de socialt belastede og unge med fysiske problemer er andelen af mødre på offentlig forsørgelse 5 pct. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge er der endvidere en større andel af børn med ufaglærte forældre (3 pct.) end i Assens som helhed (19 pct.), jf. figur 47. For de fagligt svage er det særlig tydeligt, at begrænsede uddannelsesressourcer ofte går i arv fra generation til generation 48 pct. af de fagligt svage er børn af ufaglærte. Figur 46: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og moderens dominerende forsørgelse Figur 47: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og forældres højeste fuldførte uddannelse Andet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 25. Selvforsørgende Uddannet Ufaglært Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 24. Samlet set gælder særligt for de socialt belastede og fagligt svage, at de bærer på en negativ social arv. Derimod svarer opvækstforholdene for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge med kun psykiske problemer mere til normalbilledet for unge i 61

66 Assens. Opvækstforholdene for de ikke-uddannelsesegnede i Assens har været bedre end generelle billede for alle regionens ikke-uddannelsesegnede Indsatser blandt aktørerne En række forskellige myndigheder/aktører gennemfører indsatser for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge. Det drejer sig om jobcenteret, UU, Socialforvaltningen og Børneog ungeforvaltningen sidstnævnte i form af indsatser før 18 års alderen og herefter eventuelt efterværn. En meget stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har (eller har haft) en sag i Socialforvaltningen eller UU, og modtager dermed en parallel indsats sammen med indsatsen fra jobcenteret. Endvidere har en meget stor andel tidligere haft en sag i Børne- og ungeforvaltningen eller været i berøring med en uddannelsesinstitution i forbindelse med et uddannelsesforløb. Den indsats, de ikke-uddannelsesegnede unge får i jobcenteret, skal således ses i lyset af både samspillet og samarbejdet mellem jobcenteret og andre aktører, især Socialforvaltningen og UU. Børne- og ungeforvaltningen i Assens har haft en sag på 49 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge i Assens. Det er lidt færre end gennemsnittet i de tre andre kommuner, jf. figur 48. De 49 pct. skal dog blandt andet ses i lyset af, at der er mange tilflyttere blandt Assens ikke-uddannelsesegnede unge, og at Børne- og ungeforvaltningen i Assens ikke har tilgængelige sager på unge, der fyldte 18 år før kommunalreformen (primo 28), jf. figur 49. Figur 48: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i hhv. Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og UU Kilde: Assens Kommune, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote B&U Socialforvaltningen UU Assens De 3 andre kommuner Figur 49: De ikke-uddannelsesegnede, som ikke har haft sag i Børne- og ungeforvaltningen: Hvorfor ingen sag? Esbjerg Varde Assens Middelfart Sag i BU Tilflytter For gammel (årgang ) Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Tilflyttere har ikke boet i pågældende kommune som årig. Godt halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unge har aktuelt eller har haft en sag i Socialforvaltningen, siden de fyldte 18 år, hvilket er lidt flere end i de andre kommuner, jf. figur 48. UU har haft et særligt fokus på hele 84 pct. af de ikke-uddannelsesegnede. Det er væsentligt flere end i de øvrige kommuner (7 pct.). Det meget store antal ikke-uddannelsesegnede unge, der modtager eller har modtaget en parallel indsats af de tre aktører understreger vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde på tværs af aktørerne om hver enkelt af de unge, så den samlede ungeindsats bæres af fælles mål og effektiv koordination. 62

67 Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge under 25 år. Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Boks 2. Fakta om lovgivningen for gruppen af ikke-uddannelsesegnede under 25 år Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en plan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Desuden skal jobcenteret udarbejde en plan for hvordan sygemeldte unge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et tilbud. Gentagne tilbud skal gives senest 26 uger efter afslutningen af seneste tilbud. Efter 3 måneder skal der fuldtidsaktiveres. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktive tilbud eller ansættelser. I Assens har jobcenteret gennem det seneste år i gennemsnit afholdt 1,7 samtale pr. kvartal med de ikke-uddannelsesegnede unge, hvilket er lidt flere end på regionsplan. Den gennemsnitlige samtaleintensitet er mindst for de ikke-uddannelsesegnede unge med en psykisk lidelse og størst for de socialt belastede og unge med fysiske problemer. Andelen af unge, som har fået under 1 samtale pr. kvartal varierer kraftigt. Således har 15 pct. af de fagligt svage og 45 pct. af de unge med en psykisk lidelse fået mindre end 1 samtale pr. kvartal, jf. figur 5. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som er blevet mødt af jobcenteret med en lav samtaleintensitet, er der en overvægt af unge med en lang ledighedsanciennitet eller psykiske problemer. Ligesom samtaleintensiteten er aktiveringsgraden for de ikke-uddannelsesegnede unge i Assens lidt lavere end på regionsniveau. I hele regionen er aktiveringsgraden 41 pct. mod 36 pct. i Assens, hvor godt en tredjedel aktiveres mere end 5 pct., og knap halvdelen mindre end 25 pct. Der er væsentlige forskelle på aktiveringsgraden på tværs af undergrupperne. Aktiveringsgraden er væsentlig højere for de fagligt svage (6 pct.) end for de unge med en psykisk lidelse (14 pct.). Ikke-uddannelsesegnede unge med psykiske problemer, med en sag i Socialforvaltningen eller unge som mødes med lav samtaleintensitet i jobcenteret, er generelt overrepræsenterede blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som har en lav aktiveringsgrad. 63

68 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Figur 5: Samtaleintensitet det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Figur 51: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Grad,7,6,5,4,3,2,1,,6,38,27,33,14,36,41 Grad,7,6,5,4,3,2,1, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 18. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Der er samtidig registreret deltagelse i 26- ugersforløb for i alt 67 pct. af de ikkeuddannelsesegnede. Ligesom blandt de uddannelsesegnede unge er de mest anvendte forløb virksomhedspraktik (17 pct.) samt aktivering i Job- og Kompetencecenteret (11 pct.) eller i Projektværkstederne (8 pct.). Der er 7 pct., der er påbegyndt en særlig tilrettelagt uddannelse (STU), mens 7 pct. aktiveres på CSV. Yderligere er 15 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, der har deltaget i andre aktiveringsforløb, jf. figur 52. Figur 52: Andelen af de ikke-uddannelsesegnede, der har deltaget i de forskellige 26- ugersforløb tildelt af jobcenteret Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Kun forløb med mindst tre deltagere indgår i figuren. Indsatser i Socialforvaltningen og UU i Assens Som nævnt har 53 pct. af de ikkeuddannelsesegnede en sag i Assens Kommunes Socialforvaltning. Det er især de ikke-uddannelsesegnede unge kun med en psykisk lidelse (73 pct.) og socialt belastede (63 pct.), som har en sag i Socialforvaltningen, jf. figur 53. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som har en sag i Socialforvaltningen, er støtte-/kontaktperson og botræning de mest udbredte foranstaltninger. Figur 53: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i Socialforvaltningen fordelt på undergrupper Det er bemærkelsesværdigt, at netop gruppen af unge kun med psykisk lidelse Kilde: Assens Kommune og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. 64

69 har den højeste sagsandel i Socialforvaltningen. Gruppen er, sammenlignet med de øvrige grupper af ikke-uddannelsesegnede, vokset op i relativt ressourcestærke hjem. Samtidig har de ikke-uddannelsesegnede unge med kun psykisk lidelse den laveste samtaleintensitet og aktiveringsgrad i jobcenteret. Der tyder på en relativt skarp arbejdsdeling imellem jobcenteret og Socialforvaltningen fremfor en fælles tværfaglig indsats over de ikke-uddannelsesegnede unge kun med psykisk lidelse. Tallene peger således på, at der evt. kan være et potentiale i at styrke samarbejdet omkring gruppen af unge med psykiske lidelser på tværs af de kommunale aktører Resultater i indsatsen for ikke-uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de ikke-uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Datagrundlaget i nærværende undersøgelse tillader at følge 17 ikkeuddannelsesegnede unge i 52 uger efter påbegyndt forløb på dagpenge eller kontanthjælp. For netop denne gruppe ville det være ønskeligt med en længere opfølgningshorisont, da gruppen ikke umiddelbart er klar til at påbegynde uddannelse eller job ved ydelsesstart. Det forventes således, at en længerevarende job- eller uddannelsesrettet indsat vil være nødvendig for en stor del af gruppen. Blandt de 17 ikke-uddannelsesegnede unge, som i 21 påbegyndte et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er knap tre Figur 54: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de ikke-uddannelsesegnede nyledige i 21 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. Datanote 22. fjerdedele (71 pct.) på dagpenge eller kontanthjælp 52 uger efter ydelsesstart. To tredjedele har været på dagpenge eller kontanthjælp uafbrudt i de 52 uger, mens 8 pct. efter 52 uger igen er på kontanthjælp efter afbrudt ydelse. Afgangsraten fra ledighed er meget større i det første end i det andet halvår. I første halvår afbryder 29 pct. af de unge ydelsesforløbet, mens det kun gælder 7 pct. i andet halvår. Blandt de få personer, som afbryder kontanthjælp-/dagpengeforløbet, er det af diskretionshensyn ikke muligt at beskrive deres forsørgelse efter afbrudt ydelse Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige 64 Fortsat ledige

70 4.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 21. Økonomiske potentialer for type 6: Den ikke-uddannelsesegnede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Assens Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er i kontanthjælpssystemet, og som er ikke- uddannelsesegnede. Den unge ledige, som er ikke-uddannelsesegnede, er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den ikke-udd.egnedes karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Kontanthjælpsmodtager på ungesats 2-24 år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung ikke-uddannelsesegnets karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung, som ikke er uddannelsesegnet (type 6) for Assens Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung ikke uddannelsesegnet i kontanthjælpssystemet, er 1. Kr. 12 opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i 211. Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 6 i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettomerindtægt på ca. 35. kr. årligt Figur 55: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 6 Det økonomiske potentiale for Assens Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 6 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både for den enkeltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis den unge fastholdes i det offentlige system. På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 6 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp knap 11. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og støttet beskæftigelse er mere end 5. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Figur 56: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 6 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob 1. Kr FØP FØP

71 4.13. Aktører med ansvar for de ikke-uddannelsesegnede En lang række aktører har et afgørende medansvar i forhold til at sikre, at de ikkeuddannelsesegnede under 25 år opnår progression i forhold til uddannelse og/eller arbejdsmarked. Det gælder bl.a. forældre, børn- og ungeforvaltningen, socialforvaltningen, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de regionale vejledningscentre (Studievalg), virksomhederne, de unges personlige netværk og de unge selv. I indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos børne- og ungeforvaltningen, jobcenteret, socialforvaltningen og UU, der skal sikre, at den unge opnår progression i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Jobcenteret skal sikre, at de ikke-uddannelsesegnede unge opnår progression i forhold til indsats, uddannelse og arbejdsmarked. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Desuden kan jobcenteret tilbyde aktiveringstilbud til årige, der udpeges af Børne- og ungeforvaltningen, UU eller andre aktører, der har kendskab til unge med særlige behov. Figur 57. Aktørernes virkemidler over for de ikke-uddannelsesegnede Børne- og ungeforvaltningen skal sikre, at der gives støtte og behandling til børn og unge under 18 år, der har eller må antages at have personlige, sociale eller fysiske problemer eller nedsat funktionsevne. Desuden skal Børne- og ungeforvaltningen fortsætte hjælpen til den unge frem til det 23. år, hvis der er behov det, og den unge selv ønsker det. Blandt virkemidlerne er undersøgelser, handleplaner, konkrete foranstaltninger, herunder botilbud, 67

72 aktivitetstilbud, pleje, hjælpemidler, rådgivning, støtte, behandlingstilbud, støttet beskæftigelse mv. Socialforvaltningen skal sikre, at unge med sociale problemer eller nedsat funktionsevne får en indsats, der forebygger problemer, forbedrer den unges funktion og udviklingsmuligheder. Blandt Socialforvaltningens virkemidler kan nævnes botilbud, støtte- og kontaktpersoner, tilbud om personlig pleje, hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, madservice, støtte til udvikling af færdigheder, beskyttet beskæftigelse eller andre aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. UU skal vejlede de unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal sikre, at flest mulige unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. Blandt virkemidlerne til at sikre dette kan fremhæves, at UU skal udarbejde uddannelsesplaner sammen med alle unge og opsøge alle unge, der ikke er i job eller uddannelse. UU har desuden virkemidler til at understøtte de unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. vejledning, særlige vejlednings- og undervisningsforløb og mentorstøtte. Et samarbejde mellem de ovennævnte aktører om indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede typisk ikke vil være lovbundet. I lovgivningen stilles relativt få krav til indhold, form og omfang af et samarbejde, dog findes der krav om overdragelsesmøder mellem parterne, når de unge nærmer sig myndighedsalderen. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de ikke-uddannelsesegnede unge er en særdeles svag gruppe, som typisk har sammensatte personlige, sociale og/eller fysiske problemer. Det er desuden kendetegnede, at mange af de unge i gruppen har haft en opvækst i skilsmissefamilier - med en eller begge forældre på offentlig forsørgelse - og at de aktuelle problemer ofte er opstået i en tidligere alder. Disse omstændigheder giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: Klassiske snitfalder i indsatsen over for ikke- uddannelsesegnede unge: Kontinuerlig indsats: Ofte opstår problemerne for de unge i en tidlig alder, og en stor andel af de ikke-uddannelsesegnede unge modtager en indsats fra kommunen, før de unge fylder 18 år. En del af gruppen får desuden en fortsat hjælp i nogle år efter det 18. år. En klassisk snitfladeproblematik er, at Børne- og ungeforvaltningen på et tidspunkt nødvendigvis slipper den unge - f.eks. når den unge bliver myndig uden at der nødvendigvis samles op på den unges problemer i Socialforvaltningen eller jobcenteret. Det kan skyldes, at den myndige unge ikke ønsker hjælpen, eller at hverken Socialforvaltningen eller jobcenteret finder grundlag for at tilbyde en behandlingsindsats, personlig støtte mv. Det kan også skyldes, at den unge ikke imødekommer kravene fra jobcenteret om fremmøde, deltagelse mv. og får sanktioner. Afdækning og screening af de unge: Når de unge tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at vurdere de unges uddannelsesegnethed, at afdække ressourcer, uddannelsesbarrierer, jobbarrierer, forudsætninger og ønsker hos den unge. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som Børne- og unge- 68

73 forvaltningen og UU allerede har foretaget helt eller delvist. Der er ofte tale om, at Børne- og ungeforvaltningen og/eller UU har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte temaer og har udarbejdet handleplaner, uddannelsesplaner mv. sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret i nogle tilfælde starter forfra med opgaven. Understøtning af progression: Jobcenteret kan med samtaler, aktive tilbud, hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret ser et behov for en parallel indsats over for den unge, hvor beskæftigelsestilbud kombineres med behandlingstilbud. Jobcenteret oplever dog ofte, at det er vanskeligt at få iværksat en parallel indsats, da Børne- og ungeforvaltningen ikke kan gå ind i sagen, og da Socialforvaltningen har begrænsede muligheder for at gå ind i behandlingstilbud, som forventes at blive iværksat via den unges egen læge og med evt. egenbetaling Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats over for de uddannelsesegnede unge. Analysen viser, at der hos medarbejderne i jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og UU er et udbredt ønske om at udvikle, intensivere og formalisere samarbejdet om indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede. Der er tale om, at medarbejderne ønsker en detaljeret vidensudveksling om de unge generelt, og at der ønskes et tættere samarbejde om indsatsen for de enkelte unge, der har brug for vejledning og støtte. Overordnet er samarbejdet mellem aktørerne i dag kendetegnet ved følgende: Samarbejdet om indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede: Der afvikles fællesmøder om konkrete unge med deltagelse af Børne- og ungeforvaltningen, jobcenteret og Socialforvaltningen. Møderne har til formål at samle kompetencer på tværs af aktørfeltet, fastlægge indsatsen over for de konkrete unge og sikre den fremadrettede forankring af indsatsen. Der gennemføres 17½-års møder mellem jobcenter, Børne- og ungeforvaltningen og Socialforvaltningen, om alle de unge, der har haft en sag i Børne- og ungeforvaltningen med henblik på at minimere overgangsproblematikker. Møderne foregår på lederniveau. Jobcenteret har pt. ikke kiggeadgang til Børne- og ungeforvaltningen eller Socialforvaltningens sagsakter, og hvis de skal rekvireres, skal der udarbejdes en samtykkeerklæring. Der er ingen formaliserede aftaler om overdragelse af sagsakter mellem aktørerne. Overdragelsen sker ad hoc. Der er på tværs af aktørerne ikke altid overblik over, hvilke sagsbehandlere eller vejledere man skal kontakte hos hinanden vedrørende den enkelte unge. Der peges på, at jobcenteret kan henvise de ikke-uddannelsesegnede til Socialforvaltningen. Der vil typisk blive sendt en mail, om at den unge eksempelvis mangler bolig eller rådgivning og vejledning, hvorefter der er kontakt herom. 69

74 Analysen viser, at der ofte opstå udfordringer ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer, der følger af den unges behov for indsatser fra aktørerne på området. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. De involverede parter peger på, at der kan arbejdes med at videreudvikle samarbejdet for at modvirke snitfaldeproblematikkerne i arbejdet med hhv. en kontinuerlig indsats, afdækning og screening samt en understøtning af progression: Kontinuerlig indsats: Der er en udbredt anerkendelse af, at overdragelsesmøderne mellem parterne har en vigtig funktion, der bl.a. kan sikre vidensudveksling, fælles forståelse og initiativer i de konkrete sager. Samtidig viser analysen, at der er varierende meninger, om hvordan overdragelsesmøderne fungerer i praksis. Overdragelsesmøderne foregår på ledelsesniveau. Medarbejderne efterlyser, at de indgår mere aktivt i dialogen og vidensudvekslingen. Der peges bl.a. på, at det er en udfordring at sikre den nødvendige dokumentation og videndeling når frem til de rette sagsbehandlere, idet overdragelsesmøderne foregår på ledelsesniveau. Både jobcenteret og Socialforvaltningen peger på, at der generelt er behov for at styrke efterværnet i Børne- og ungeforvaltningen. Analysen viser, at Børne- og ungeforvaltningen har en indsats for en stor andel af de ikke-uddannelsesegnede unge, som senere tilmeldes i jobcenteret. Det er dog en generel opfattelse hos samarbejdspartnerne, at Børne- og ungeforvaltningen slipper for mange af de unge for tidligt, når de fylder 18 år. Alle involverede parter peger på, at der er udfordringer for overleveringen af de unge, der fylder 18 år, og at det ikke altid lykkes at fastholde en kontinuerlig indsats for de unge med problemer. Analysen viser, at der er uindfriede forventninger til hinandens indsats, og at man anskuer problemer og indsatsbehov på forskellige måder. Der påpeges, at der er tale om kulturforskelle mellem eksempelvis Børne- og ungeforvaltningen og jobcenteret, hvor der i jobcenteret er fokus på pålæg og sanktioner, er der i Børneog ungeforvaltningen fokus på rummelighed og inklusion. Ifølge parterne medfører de forskellige tilgange, at nogle unge med behov tabes indsatsmæssigt - når der sker ansvarsskift. Det kan f.eks. handle om, den unge kun kan tilbydes behandling via henvisning fra egen læge og evt. egenbetaling, eller at den unge ikke vurderes at være i målgruppen for støtte af Socialforvaltningen. Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der ikke systematisk udveksles oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Vurderingen af uddannelsesegnethed foretages af jobcenteret, som kun begrænset omfang inddrager oplysninger fra UU og Børne- og ungeafdelingen i vurderingen. De involverede parter peger på, at det foreliggende vidensgrundlag ikke altid anvendes i afdækningen og screeningen af de unge. Der eksisterer ikke kiggeadgang til hinandens sagssystemer, og sagsakter og skriftlige oplysninger om de unge, f.eks. oplysninger i UU s uddannelsesplaner eller Børne- og ungeforvaltningens undersøgelser og handleplaner udveksles sjældent, når jobcenteret eller Socialforvaltningen afdækker ressourcer og barrierer hos de ikke-uddannelsesegnede unge. 7

75 Analysen viser, at en betydelig del af de ikke-uddannelsesegnede unge, der er vokset op i kommunen, ikke er kendte hos nogle af parterne, før de tilmeldes i jobcenteret. Desuden viser undersøgelsen, at en betydelig del af de uddannelsesegnede er flyttet til kommunen, efter at de er fyldt 18 år. Begge forhold betyder, at mange af de svageste unge i jobcenteret ikke har været omfattet af overdragelsesmøder eller vidensudveksling mellem parterne. Med andre ord må afdækningen og screeningen starte fra bunden. De involverede parter peger på, at der bør tilvejebringes viden om, hvor de pågældende unge kommer fra, og at der bør overvejes en dialog og vidensudveksling med andre kommuner om tilflytterne. Understøtning af progression: Jobcenteret gennemfører løbende jobsamtaler og aktive tilbud til at forfølge og understøtte en progression hos de unge, der vurderes at være ikke-uddannelsesegnede. I den forbindelse har jobcenteret fokus på at etablere flest mulige virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedscentre og snusepraktikker. Det er den generelle opfattelse, at der jobcenterets indsats kun i begrænset omfang gøres brug af hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte til de unge i målgruppen. De involverede parter peger på, der for de unge, der har behov, forsøges iværksat en parallelindsats, hvor der eksempelvis tilbydes misbrugsbehandling sideløbende med et forløb på Kompetencecenteret. Analysen viser, at der foregår en betydelig parallel indsats, som omfatter ca. halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede i jobcenteret. Der peges dog på, at der i nogle tilfælde kan være uindfriede forventninger hos jobcenteret, da man er nødt til at prioritere indsatsen i Socialforvaltningen. Det betyder ifølge Socialforvaltningen, at nogle af de henviste unge er for stærke til at være hos os eller at en del af de henviste må henvises til egen læge for at få hjælp til behandling og har midlerne til at betale selv. Jobcenteret peger samtidig på, at man ikke altid har værktøjerne til at hjælpe de unge med sammensatte problemer. Der efterspørges derfor en større prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og sociale indsatser. Der peges i øvrigt på, at der kan være behov for at udpege særlige målgrupper for en parallel indsats Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de uddannelsesegnede unge i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede kan styrkes. 71

76 Kontinuerlig indsats: Analysen viser, at kommunen arbejder med at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer for de unge. Der er udviklet et formaliseret samarbejde, der indledes allerede ved de unges 16-årsalder, og som sigter på at understøtte en tværfaglig indsats og en kontinuerlig linje i indsatsen over for de unge. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. Ledere og medarbejdere fra de involverede aktører peger på, at der vil være gode perspektiver i et tættere samarbejde om en kontinuerlig indsats for de ikke-uddannelsesegnede unge. En kontinuerlig indsats over for de ikke-uddannelsesegnede unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes på at optimere fællesmøder og overdragelsesmøder mellem de relevante parter: o Udvidelse af deltagerkredsen til at omfatte UU, der kan bidrage med generel ekspertise og konkret viden om en betydelig del af unge, der gennemgås på møderne. o Overdragelse også på medarbejderniveau til de relevante sagsbehandlere, der skal arbejde videre med sagen. o Faste aftaler om mødetidspunkter og deltagelse i de fælles møder. o Etablering af systematisk vidensdeling om de unge forud for de fælles møder, herunder evt. udarbejdelse af forberedelsesmateriale. o Etablering af kiggeadgangen til sagsbehandlingssystemerne og/eller faste procedurer om overdragelse af sagsakter. Der kan arbejdes på at øge parternes gensidige kendskab til hinandens mål og rammer: o Afvikling af temadage med deltagelse af ledere og medarbejdere med henblik på at styrke relationer, netværk på tværs af organisationen og aktørfeltet. o Udarbejdelse af telefonbog med beskrivelser af funktionsområder mv. o Afvikling af arrangementer, temamøder, kurser, der kan øge det overordnede kendskab til lovgivning på tværs af aktørfeltet. o Drøftelse og evt. fastlæggelse af fælles mål i indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede, herunder mål om uddannelse til alle unge. o Aktiviteter, der kan øge det tværgående kendskab til tilbudsviften og værktøjskassen hos de involverede parter. Der kan arbejdes på at styrke den koordinerede indsats: o Udpegning af målgrupper, der har særlig gavn af en kontinuerlig indsats, f.eks. unge med psykiske problemer. o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der følger den unge hen over ansvarsskift mellem aktørerne. o Etablering af gennemgående mentorer, støttepersoner mv., der kan følge den unge hen over ansvarsskift. o Styrkelse af efterværn for unge, der fylder 18 år. 72

77 Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge kan styrkes. De involverede parter peger på, at der er behov for mere vidensudveksling mellem alle parter, der inddrager hele den eksisterende viden om de unge. Flere af de involverede parter peger på, at den eksisterende viden om de unge ikke udnyttes optimalt, og at der er behov for at genoverveje den generelle vidensudveksling mellem aktørerne. Det afspejler bl.a., at der er tekniske blokader i forhold til at opnå kiggeadgang til hinandens systemer, og at der typisk ikke sker udveksling af uddannelsesplaner, undersøgelse og handleplaner for de unge, ligesom der ikke medfølger viden om ikkeuddannelsesegnede unge, der flytter til kommunen. Der peges generelt på, at der vil være gode perspektiver i at udvikle vidensgrundlaget for afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge udveksling af viden mellem aktørerne: o Etablering af kiggeadgang til på tværs af aktørernes sagsbehandlingssystemer. o Udvikling af fælles definition af uddannelsesegnethed/uddannelsesparathed. o Udveksling af foreliggende uddannelsesplaner, handleplaner, undersøgelser, jobplaner mv. mellem parterne, hvor det vurderes relevant. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret og/eller Socialforvaltningen kan bestille udvalgte, relevante oplysninger om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling. o Varslinger eller udpegning fra Børn- og ungeforvaltningen UU om årige, der har risiko for at starte voksenlivet på kontanthjælp. Der kan arbejdes med at øge dialogen og samarbejdet om afdækning og screening i jobcenteret på følgende måde: o Fællesmøder mellem jobcenter, Socialforvaltning og UU, der gennemgår historik for og indsatsbehov hos udvalgte unge, prioriterede grupper mv., der vurderes at være i målgruppen for parallel indsats. o Fælles modtagelse af de unge, der tilmelder sig jobcenteret, med henblik på fælles vurderinger af uddannelsesegnethed. o Aftale om, at jobcenteret kan henvise specifikke unge, fællesprioriterede målgrupper til samtaler med UU eller Socialforvaltning. o Modeller og/eller aftaler om vidensudveksling med kommuner, der er afsender af ikke-uddannelsesegnede unge til Assens Kommune. 73

78 Understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at jobcenteret ofte efterspørger og tager initiativ til en parallel indsats for de ikke-uddannelsesegnede unge hos Socialforvaltningen. Der er et formaliseret samarbejde mellem parterne, og der foregår en betydelig parallel indsats for de unge over 18 år. Samtidig viser analysen, at jobcenteret ser et behov for at styrke den parallelle indsats, hvilket langt hen ad vejen støttes af Socialforvaltningen, som dog er nødt til at prioritere indsatsen inden for de økonomiske rammer. Endvidere viser analysen, at jobcenteret i begrænset omfang anvender de ordninger, der kan støtte op om de svageste unge, herunder mentorordninger, hjælpemidler og personlig assistance. Medarbejderne fra jobcenteret og Socialforvaltningen peger samstemmende på, at der er gode perspektiver i at styrke en parallel indsats, der kan understøtte progressionen hos de ikke-uddannelsesegnede unge. Understøtningen af de ikke-uddannelsesegnede unges progression kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke brugen af jobcenterets støtteordninger til de svageste unge: o Fokus på at anvende personlig assistance til unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der kan tage deltidsarbejde, støttet beskæftigelse, skånejob mv. o Styrket brug af mentorordningen til de ikke-uddannelsesegnede unge - især i forbindelse med progressionsfremmende aktiviteter, tilbud eller påbegyndelse af uddannelse. o Dialog og aftaler med Socialforvaltning om, hvordan jobcenteret støtteordninger, herunder mentorordningen kan supplere en parallel indsats. Der kan arbejdes med at styrke en parallel indsats mellem jobcenteret og Socialforvaltningen: o Tiltag eller aktiviteter, der kan øge det gensidige kendskab til hinandens rammer, prioriteringer, lovgivning og værktøjer. o Fælles udpegning af prioriterede målgrupper for parallel indsats. o Fælles udpegning af øvrige aktører, der er relevante for en parallelindsats, herunder sundhed, psykiatri mv. o Fastlæggelse af samarbejdsprocedurer mellem parterne. o Etablering af parløb mellem sagsbehandlere, der har klart definerede opgaver og roller i en kommende parallel indsats for den unge. o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der kombinerer behandling, støtte og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Fastlæggelse af fælles delmål for den unges progression. o Brug af fælles leverandører, der kan kombinere støtte, behandling og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Koordineret brug af mentorer, støttepersoner mv. 74

79 5. Forsørgere mellem år uden uddannelse I dette afsnit belyses de unge forsørgere uden uddannelse i Assens Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 5.1. Resume: Hovedresultater i analysen af de unge forsørgere Hvordan er gruppen af unge forsørgere sammensat? Der er aktuelt ca. 92 unge forsørgere uden uddannelse i Assens, fortrinsvis kvinder. Gruppen er polariseret og indeholder bl.a. to store mødregrupper, som har lang afstand til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om tidlige mødre (13 pct.) og sene mødre (28 pct.), som ofte er enlige og er kendetegnet ved begrænset erhvervserfaring, lang ledighed samt sociale og/eller personlige problemer. Desuden findes en mindre gruppe af fædre (18 pct.) og en større gruppe af øvrige mødre (4 pct.), som ofte lever ofte i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. 77 pct. modtager kontanthjælp, og 23 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 54 pct. vurderes som jobklare, og 4 pct. har været ledige i mindre end et år. 46 pct. er i match 2-3, og 34 pct. har været ledige i mere end 2 år. 73 pct. af gruppen er gift eller samlevende. 22 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet, og 23 pct. har begået kriminalitet. En del af de unge har eller har haft en psykisk (11 pct.) eller fysisk lidelse (41 pct.). Mange er påvirket af social arv. F.eks. har 58 pct. startet deres voksenliv på kontanthjælp. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Jobcenteret har afholdt mindst 1 samtale pr. kvartal for 62 pct. af gruppen. 74 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 29 pct. har været i virksomhedsrettet aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. De tidlige mødre aktiveres mest (85 pct.), mens gruppen af ressourcestærke øvrige mødre aktiveres mindst (59 pct.). Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? 26 pct. af de unge forsørgere, som blev nyledige i 21, er i løbet af det efterfølgende år kommet i job eller i uddannelse. Der er samtidig et betydeligt tilbagefald i gruppen, hvor de unge forsørgere efter en periode med beskæftigelse eller uddannelse falder tilbage i ledighed. De unge mødre er ramt af den såkaldte barselsfælde, som indebærer en markant forringelse af selvforsørgelsesgraden fra perioden før barsel til perioden efter barsel. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Øget vidensudveksling mellem de centrale aktører. Øget dialog om og understøtning af de unge forsørgeres uddannelsesmotivation og -valg. Flere tilbud om uddannelse på hidtidig ydelse. Styrket samarbejde i aktørfeltet om at fastholde de unge i pålagte uddannelser. Styrket brug af jobcenterets forskellige støtteordninger. Øget parallelindsats for forsørgere med behov. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 5.14 og 5.15 nedenfor 75

80 5.2. Hvem er de unge forsørgere? Der er ca. 9 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år i Assens, som er forsørgere. Det svarer til 19 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens. Hovedparten af de unge forsørgere uden uddannelse er kvinder (82 pct.), og ca. 7 pct. af gruppen er indvandrere eller efterkommere. Gruppen gennemsnitlig 26 år, jf. boks 22. Der er flest kontanthjælpsmodtagere i gruppen (77 pct.), hvilket blandt andet afspejler, at mange enten slet ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, eller at tilknytningen har været så begrænset, at de ikke har optjent dagpengeret. På trods af den begrænsede tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes godt halvdelen af gruppen (54 pct.) at være jobklare Boks 22. Fakta om de 92 forsørgere i Assens uden en uddannelse Gennemsnitsalderen er 26,1 år. 93 pct. er danskere, og 7 pct. er indvandrere/efterkommere. 73 pct. er gift eller samboende. 77 pct. er kontanthjælpsmodtagere. 54 pct. er jobklare, og 46 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. Ca. 4 pct. har aktuelt været ledig i under 1 år, ca. 26 pct. har aktuelt været ledig i mellem 1-2 år, og ca. 34 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. 23 pct. har begået kriminalitet, og ca. 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. 11 pct. har haft en psykisk diagnose, og 41 pct. en fysisk diagnose inden for ti år. ledige. Ca. 4 pct. har været ledige i under 1 år i den aktuelle ledighedsperiode, mens 34 pct. har været ledige i mere end 2 år. En del af de unge forsørgere uden uddannelse har en belastet fortid af forskellig omfang og karakter. Knap 23 pct. har begået kriminalitet, og 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Endvidere har 2 pct. tidligere været anbragt uden for hjemmet. Ca. halvdelen af de unge forsørgere uden uddannelse har haft en diagnose inden for de seneste ti år. Hovedparten af disse (41 pct.) har været fysiske diagnoser, mens 11 pct. har været psykiske diagnoser. Samlet set er gruppen af unge forsørgere i Assens sammensat med hensyn til, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte unge har i forhold til at kunne opnå fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. eksemplerne i boks 23 nedenfor. Boks 23. Eksempler på unge forsørgere, som modtager kontanthjælp/dagpenge 23-årige Maria er alene med sin 2-årige søn. Hun afbrød sin butiksuddannelse, da hun blev gravid og ville i dag have svært ved at passe både arbejde/uddannelse og sin søn. Maria havde en turbulent barndom. 27-årige Aisha er gift og mor til to piger på 5 og 1½ år. Hun havde et rengøringsjob før sin anden barsel, men har haft svært ved at finde arbejde efter sin barsel. Aisha kom til Danmark som 3-årig. 28-årige Søren er efter mange år i byggebranchen blev opsagt kort efter hans kæreste fødte for et halvt år siden. Gruppen af unge forsørgere uden uddannelse i Assens kan med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen. De fire undergrupper består af 17 unge fædre, 12 tidlige mødre, 26 sene mødre samt 37 øvrige mødre, jf. den nærmere definition af grupperne i figur 58 nedenfor. 76

81 Figur 58: Unge forsørgere uden en kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Assens Kommune (medio 211) I det følgende uddybes karakteristika ved de fire undergrupper: 5.3. Unge fædre uden uddannelse Gruppen af unge fædre er den mindste af de fire undergrupper af forsørgere og består af 17 fædre, hvoraf næsten alle er gift eller samboende. Gruppen af fædre i Assens har en del lighedstræk med de forskellige grupper af mødre. Halvdelen af fædrene er kontanthjælpsmodtagere (53 pct.), jf. boks 24. Ca. to tredjedele af gruppen er jobklare, mens en tredjedel vurderes i matchgruppe 2 og 3. Gruppen af fædre har samtidig i større omfang end de unge mødre begået kriminalitet. Der er ca. 71 pct. af fædrene, der har begået kriminalitet, og mere end en tredjedel af gruppen (37 pct.) har flere kriminalitetstyper bag sig. Boks 24. Fakta om de 17 fædre i Assens Gennemsnitsalderen er 26,6 år. Alle er danskere. Stort set alle er gift/samboende. 53 pct. er kontanthjælpsmodtagere. 65 pct. er jobklare, mens 35 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. Ca. 35 pct. har aktuelt været ledige i under 1 år, og ca. 47 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. I gruppen har 71 pct. begået kriminalitet, og ca. 35 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig 65 pct. har haft en fysisk diagnose inden for de seneste ti år. 77

82 5.4. Tidlige mødre med lang anciennitet og uden uddannelse De tidlige mødre omfatter 12 yngre mødre, som fik deres første barn, før de fyldte 22 år, og som har modtaget offentlig forsørgelse i en langvarig periode, jf. den angivne definition i figur 58 ovenfor. Gruppen er relativ ung med en gennemsnitsalder på knap 23 år, hvor aldersgennemsnittet for den samlede gruppe af forsørgere udgør 26,1 år, jf. boks 25. Alle 12 mødre modtager kontanthjælp. En tredjedel vurderes som jobklare, og ca. en tredjedel er i henholdsvis matchkategori 2 og 3. Samtidig har godt halvdelen af mødrene (58 pct.) modtaget offentlig forsørgelse i mindst 2 år. Ca. halvdelen (58 pct.) af de tidlige mødre er gift/samboende, mens den anden halvdel bor alene. Boks 25. Fakta om de 12 tidlige mødre med lang anciennitet i Assens Gennemsnitsalderen er 22,7 år. Alle er danskere. 58 pct. er gift/samboende. Alle er kontanthjælpsmodtagere. En tredjedel er jobklare, mens en tredjedel er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3. Ca. 58 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. Et begrænset antal har begået kriminalitet. Et begrænset antal har haft en psykisk diagnose inden for de seneste ti år, mens ca. 58 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Ca. 58 pct. har haft en fysisk diagnose, og enkelte har desuden haft en psykisk diagnose Sene mødre med lang anciennitet og uden uddannelse De sene mødre omfatter 26 mødre, som er ældre end 25 år eller fik det første barn efter de fyldte 22 år, og som har modtaget offentlig forsørgelse i en langvarig periode, jf. den angivne definition i figur 58 ovenfor. Gruppen har en del fællestræk med de tidlige mødre, selvom gennemsnitsalderen er noget højere (28 år), jf. boks 26. Størstedelen (88 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Godt en tredjedel af gruppen (35 pct.) er jobklare, og to tredjedele er vurderet i match 2 og 3. I forhold til de tidlige mødre har de sene mødre modtaget offentlig forsørgelse i længere tid. 61 pct. har været offentligt forsørget i mindst 2 år, og 19 pct. har modtaget ydelser i mere end 4 år. Boks 26. Fakta om de 26 sene mødre med lang anciennitet i Assens Gennemsnitsalderen er 28 år. Alle er danskere. 65 pct. er gift eller samboende. 88 pct. er kontanthjælpsmodtagere. 35 pct. er jobklare, mens hhv. 5 og 15 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og pct. har aktuelt været ledig i mellem 2-4 år, og 19 pct. har aktuelt været ledig i mere end 4 år. 19 pct. af gruppen har begået kriminalitet. Ca. 19 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste ti år, og ca. 38 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Ca. 19 pct. af gruppen har haft en psykisk diagnose, og ca. 38 pct. har haft en fysisk diagnose. Endelig er der knap en femtedel (19 pct.), som har begået kriminalitet. 78

83 5.6. Øvrige mødre uden uddannelse Øvrige mødre uden uddannelse er den største undergruppe af unge forsørgere i Assens Kommune og omfatter 37 mødre. Gruppen er den mest ressourcestærke af de fire undergrupper og omfatter mødre, som i højere grad end de øvrige grupper af unge har været selvforsørgende i de senere år, jf. den angivne definition i figur 58 ovenfor. I forhold til de øvrige grupper af forsørgere er der i gruppen af øvrige mødre flere dagpengemodtagere (27 pct.) og en større andel af jobklare ledige (7 pct.). Over halvdelen (59 pct.) har været ledig i mindre end 1 år, mens den resterende del har været ledig i 1-2 år. Ca. 27 pct. af gruppen har haft en fysisk diagnose og kun få har haft en psykisk diagnose. Endelig er der 8 pct., som har begået kriminalitet. Sammensætningen af de fire undergrupper i Assens set i forhold til øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende ungegrupper i Esbjerg, Varde og Middelfart er Figur 59: Unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper i kommunen og de tre andre kommuner gruppen af unge forsørgere uden uddannelse i Assens kendetegnet ved at have lidt flere fædre samt øvrige mødre, jf figur I de tre øvrige kommuner udgør de to grupper af mødre med langvarig offentlig forsørgelse ca. halvdelen af forsørgergruppen. I Assens er der dog færre tidlige mødre end i de øvrige kommuner, og de langvarigt forsørgede mødre udgør derfor kun 41 pct. Boks 27. Fakta om de 37 øvrige mødre i Assens Gennemsnitsalderen er 25,5 år. 84 pct. er danskere, og 16 pct. er indvandrere/efterkommere. 73 pct. er gift eller samboende. 73 pct. er kontanthjælpsmodtagere. 7 pct. er jobklare, mens hhv. 14 og 16 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og pct. har aktuelt været ledig i under 1 år, og 41 pct. har været ledig i mellem 1-2 år. I gruppen har 8 pct. begået kriminalitet. Et begrænset antal har haft en psykisk diagnose inden for de seneste ti år, mens ca. 27 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Forsørgergruppens børn Antallet af børn og deres alder kan have betydning for de unge forsørgeres ressourcer og barrierer i forhold til at opnå job eller uddannelse. På tilsvarende vis kan forsørgerens alder på tidspunktet for barnets fødsel have betydning for, i hvilket omfang og hvordan den unge har opnået erfaring med arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Den gennemsnitlige alder ved det første barns fødsel er ca. 23 år for de unge forsørgere uden uddannelse i Assens., jf. figur 6. Dette er på niveau med gennemsnittet for hele regionen. Den aktuelle gennemsnitsalder for barnet er 2,9 år Fædre 13 2 Tidlige mødre m. lang anc. Assens Sene mødre m. lang anc. 3 andre kommuner Øvrige mødre

84 Fædrene og de sene mødre var gennemsnitligt ældst ved barnets fødsel. Begge grupper var 24 år, jf. figur 6. Fædrenes børn er dog aktuelt yngre (2,1 år) end de sene mødres (3,9 år). De tidlige mødre og øvrige mødre var gennemsnitligt yngst ved barnets fødsel, hvor det første barn blev født i en alder af henholdsvis 29,5 og 23,1 år. Barnets gennemsnitsalder for disse to grupper af unge er henholdsvis 3,1 og 2,4 år, jf. figur 6. Figur 6: Gennemsnitsalder (opdelt på alder ved barnets fødsel og barnets alder) blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt År ,4 2,1 24,3 Fædre 22,7 3,1 19,5 Tidlige mødre, lang anc. Barns alder 27,9 3,9 24, 23,1 23,1 23,1 Sene mødre, lang anc. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote ,5 25,9 25,7 2,4 2,9 2,6 Øvrige mødre Alle Region Alder ved barns fødsel År Figur 61: Antal børn blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt Fædre Tidlige mødre, lang anc Sene mødre, lang anc. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote Øvrige mødre 1 barn 2 eller flere børn Alle Region Flertallet (66 pct.) af de unge forsørgere uden uddannelse har kun 1 barn. Det gælder både i Assens og i regionen som helhed. Der er samtidig en tredjedel af gruppen, som har 2 børn eller flere. Gruppen af øvrige mødre har færrest børn, idet ca. to 78 pct. kun har ét barn, jf. figur 61. I den lokale indsats for at bringe de unge forsørgere tættere på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller job er det væsentligt at den enkeltes familieforhold også inddrages. Den enkeltes familieforhold kan således både udgøre en ressource og en barriere i forhold til at understøtte den unges vej frem mod job eller uddannelse Barselsfælden - og perspektiver for uddannelse og job Graviditet og barsel kan for nogle unge udgøre en fælde i forhold til at opnå eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Graviditet og barsel kan således være en medvirkende årsag til offentlig forsørgelse. Dels fordi nogle arbejdsgivere kan være forbeholdne over for at ansætte kvinder med små børn, og dels fordi kvinderne selv kan have vanskeligere ved at overskue uddannelse, jobsøgning eller job samtidig med at skulle drage omsorg for små børn. Samtidig indikerer analysen, at en del af de unge mødre i Assens, som i dag er ledige, havde beskæftigelsesmæssige udfordringer allerede før, de fik deres første barn. Ca. 61 pct. af gruppen modtog således offentlig forsørgelse i perioden forud for graviditeten, jf. figur 62. 8

85 Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel For den del af de unge mødre, som modtog offentlig forsørgelse allerede før de fik deres første barn, kan graviditet og barsel udgøre en barriere for overhovedet at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. For den anden del, som var i uddannelse eller job før første graviditet, er der en risiko for, at graviditet og barsel forhindrer dem i at gennemføre deres uddannelse eller en påbegyndt karrierevej på arbejdsmarkedet. Figur 62: Job- og uddannelsesandel før og efter 1. barn blandt unge mødre fordelt på undergrupper, som modtager dagpenge eller kontanthjælp august Uddannelse Selvforsøgelse Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Øvrige mødre Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. Halvår før graviditet er 9-15 måneder før fødsel, Under graviditet er 3-9 måneder før fødsel, og Halvår efter barsel er måneder efter fødsel. Alle Region Det ses således, at der for de to grupper af tidlige og sene mødre i Assens er et markant fald i selvforsørgelsesgraden i forbindelse med graviditet og barsel, jf. figur 62. Allerede under graviditeten falder selvforsørgelsen, og efter barsel opnår mødrene en selvforsørgelse på kun 3-14 pct., jf. figur 62. Det er under en tredjedel af niveauet før graviditeten. For gruppen af øvrige mødre ses et andet mønster. Hvor mødrene før graviditeten har haft en høj forsørgelsesgrad (75 pct.) med hovedvægt på job, så er selvforsørgelsesgraden stort set lige så høj efter barselsperioden (71 pct.), men hvor mødrene nu fortrinsvis er i uddannelse frem for job. Ovenstående resultater for de tre grupper af mødre skal ses i lyset af, at gruppen af øvrige mødre gennemgående er mere ressourcestærk end de to øvrige grupper af tidlige og sene mødre. Meget tyder dermed på, at jo mindre arbejdsmarkedstilknytning man har før graviditet, jo større er risikoen for, at graviditet og barsel kan få negativ indflydelse for de efterfølgende perspektiver for uddannelse og selvforsørgelse. Samlet indikerer resultaterne for de to grupper af tidlige og sene mødre, at der kan være et potentiale for at styrke indsatsen særligt for disse grupper under og umiddelbart efter deres barselsperiode Social arv og social indsats blandt gruppen af unge forsørgere En stor andel af de unge forsørgere uden uddannelse i Assens bærer rundt på en negativ social arv, som kan være en medvirkende årsag til deres udsatte position på arbejdsmarke- 81

86 det og i forhold til uddannelsessystemet. En social arv som de i værste fald risikerer at give videre til deres egne børn med en langvarig belastning af de berørte samt kommunens økonomi til følge hvis hverken de selv eller deres børn formår at bryde mønsteret. Denne negative sociale arv illustreres ganske godt af, at 24 pct. af de ledige unge forsørgere afslutter barndommen med at modtage kontanthjælp ved deres 18-års fødselsdag. Og over dobbelt så mange (58 pct.) var i kortere eller længere tid i berøring med kontanthjælpssystemet på et tidspunkt, mens de var 18 år. Hele to tredjedele af sene mødre modtog kontanthjælp, mens de var 18 år, mens det gælder 43 pct. af de tidlige mødre, jf. figur 63. Endvidere har en tredjedel af de unge forsørgere uden uddannelse i Assens (32 pct.) selv som barn/ung har været omfattet af en forebyggende indsats fra kommunens Børneog ungeforvaltning, jf. figur 64. Ca. 22 pct. af den samlede gruppe af unge forsørgere har i den forbindelse selv som barn/ung været anbragt uden for hjemmet, herunder på grund af omsorgssvigt mv. Det er især de unge fædre og de tidlige og sene mødre, som har været omfattet af en social indsats fra kommunen som barn/ung. De øvrige mødre, som er den mest ressourcestærke gruppe af unge i forhold til arbejdsmarkedstilknytning mv., er samtidig også den gruppe, hvor færrest har modtaget en social indsats fra kommunen eller været anbragt uden for hjemmet, jf. figur 64. Selvom en barndom præget af forskellige former for kontakt med de sociale myndigheder ikke altid er ensbetydende med, at man fører dette videre til sine egne børn, er det vigtigt at have fokus på den risiko, som Figur 63: Andel af unge forsørgere som modtager dagpenge/kontanthjælp i Assens i 211, som modtog kontanthjælp som 18 årig Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 1. Figur 64: Omfanget af anbringelser og forebyggende foranstaltninger i barndommen blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 28. en negativ social arv repræsenterer, i forhold til at understøtte at unge kommer godt i vej med job og uddannelse. Som det fremgår ovenfor, har en stor andel af de unge forsørgere selv været omfattet af en social indsats fra kommunen som barn/ung. Og kommunen/jobcenteret har tidligt i voksenlivet været i kontakt med en endnu større andel af de unge, som senere i voksenlivet nu er forsørgere uden uddannelse og modtager dagpenge- og kontanthjælp med en meget ringe kontakt til arbejdsmarkedet Fædre Fædre 65 Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc. 43 Øvrige mødre 14 Øvrige mødre 58 I alt 32 Alle 54 Region Anbringelse og/eller forebyggende foranstaltning Region 82

87 Der vurderes således at være et potentiale for at styrke en tidlig udpegning af de børn og unge i kommunen, som vurderes at have risiko for som voksen at ende i kontanthjælpssystemet uden en uddannelse. Endvidere vurderes der at være et potentiale for at styrke en fælles og koordineret indsats på tværs af forskellige aktører og myndigheder i forhold til at understøtte, at denne risikogruppe bryder mønsteret og kommer godt i vej som voksen både i forhold til uddannelse og job og i forhold til familielivet. I den fremadrettede indsats for at nedbringe antallet af ledige unge forsørgere uden uddannelse kan der desuden peges på et potentiale for at styrke en fælles tværgående indsats i forhold til de unge forsørgere, som allerede i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge. Dvs. en fælles målrettet og koordineret indsats på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne mv Jobcenterets kontaktforløb og aktive indsats for de unge Nedenfor belyses jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for gruppen af unge forsørgere i Assens i 211. Samlet peger resultaterne på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten og aktiveringsindsatsen i Assens for en del af målgruppen af unge forsørgere uden uddannelse, så færre unge omfattes af barselsfælden og oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse og begrænset kontakt til jobcenteret. Jobcenteret skal indlede et kontaktforløb med de unge senest én måned efter tilmelding til jobcenteret, jf. boks 28. Den unge skal under kontaktforløbet have jobsamtaler minimum hver tredje måned og Boks 28. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge forsørgere mellem år uden uddannelse Jobcenteret kan give målgruppen mulighed for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, mens de uddannelser sig, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Jobcenteret skal sammen med den unge udarbejde en jobplan. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser eller ordinær uddannelse. løbende som led i en jobplan modtage aktive tilbud indtil den unge opnår job eller påbegynder ordinær uddannelse. Jobcenteret har mulighed for at tilbyde, at de unge kan tage en uddannelse på deres hidtidige ydelse, hvis det vurderes, at det vil være den hurtigste vej til varig selvforsørgelse. Endvidere kan den unge tilbydes støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for den unges deltagelse og fastholdelse i job eller uddannelse. Jobcenterets indsats bør i forhold til en betydelig del af gruppen gennemføres i et samarbejde og tæt koordination til de øvrige indsatser, som gennemføres parallelt i forhold til de unge, herunder fra kommunens social- og sundhedsafdeling mv. 83

88 Jobcenterets kontaktforløb for de unge forsørgere uden uddannelse i Assens Kommune I det seneste år har Jobcenter Assens gennemsnitlig afholdt mindst én jobsamtale pr. kvartal for to tredjedele (62 pct.) af gruppen af unge forsørgere uden uddannelse, mens der gennemsnitligt er afholdt mindre end én jobsamtale pr. kvartal for den anden tredjedel, jf. figur 65. Omfanget af unge, som har modtaget under én samtale pr. kvartal er lidt mindre i Assens end i regionen, hvor 42 pct. har fået under én samtale pr. kvartal. Samtaleintensiteten varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge forsørgere. Samtaleintensiteten er højest for gruppen af fædre samt tidlige og sene mødre. Derimod er samtaleintensiteten lavest for gruppen af øvrige mødre, hvor 57 pct. har fået mindre end én samtale pr. kvartal, jf. figur 65. Figur 65: Samtaleintensitet det seneste år blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Fædre Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Under 1 samtale per kvt. Over 2 samtaler per kvt I alt Region Øvrige mødre 1-2 samtaler per kvt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 18. Umiddelbart peger resultaterne på, at de grupper af unge forsørgere, som er mest udsatte i forhold til arbejdsmarkedet, samtidig er de grupper, som jobcenteret har størst kontakt med. Og omvendt at de mest ressourcestærke af forsørgerne øvrige mødre - samtidig er den gruppe, som har den laveste samtaleintensitet i jobcenteret, jf. figur 65. Selvom der kan være perioder, hvor de unge modtager kontanthjælp under sygdom eller barsel og hvor der derfor i denne periode ikke afholdes jobsamtaler peger resultaterne på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten blandt gruppen af øvrige mødre med henblik på, at endnu flere af de unge mødre lykkes med at komme videre i uddannelse eller job. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen af unge forsørgere, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge forsørgere uden uddannelse Det fremgår af lovgivningen, at jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. I 211 skulle gruppen endvidere påbegynde et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret med en varighed på mindst 26 uger. I Assens har halvdelen af de unge forsørgere uden uddannelse været i aktivering i mindre end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. Kun 11 pct. af de unge forsørgere har en aktiveringsgrad på mellem 75 og 1 pct., jf. figur 66. Samtidig har 26 pct. af de unge forsørgere i Assens ikke modtaget aktivering i det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur

89 Omfanget og sammensætningen af aktiveringsindsatsen varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge forsørgere: Gruppen af sene mødre er den gruppe af unge forsørgere, som aktiveres mest i Assens og modtager samtidig i størst omfang virksomhedsrettede forløb (46 pct.), jf. figur 67. Gruppen af øvrige mødre aktiveres derimod i mindst omfang, hvor 41 pct. ikke har været i aktivering i det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur 67. Figur 66: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Fædre Tidlige Sene Øvrige mødre, mødre, mødre lang anc. lang anc. -25% 25-75% 75-1% I alt Region Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 19. Figur 67: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste tilbudstype Fædre Ikke aktiveret Tidlige mødre, lang anc Sene mødre, lang anc. Virksomhedsrettet aktivering Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote Øvrige mødre I alt Region Vejledning/Opkvalificering Gruppen af unge forsørgere aktiveres dermed i lidt mindre omfang i Assens end i regionen som helhed. Samtidig anvender jobcenteret i Assens dog i større omfang virksomhedsrettede forløb (29 pct.) i forhold til målgruppen end i regionen (24 pct.), jf. figur 67. Resultaterne peger samlet på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten og aktiveringsindsatsen for en del af målgruppen af unge forsørgere uden uddannelse herunder blandt de øvrige mødre - så færre unge omfattes af barselsfælden og oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse og begrænset kontakt til jobcenteret Resultater af indsatsen for de unge forsørgere Det er et væsentligt succeskriterium for Figur 68: Job- og uddannelsesandel den lokale ungeindsats at understøtte, at uger efter ydelsesstart blandt unge forsørgere uden uddannelse, som var nyledige i 21 flere unge lykkes med at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet opnå beskæftigelse eller komme i gang med en uddannelse. Blandt de 46 unge forsørgere uden uddannelse, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Assens Kommune, var en fjerdedel ét år senere i job- eller uddannelse, jf. figur Det er særligt indtil 39 uger af ledighedsforløbet, at de unge forsørgere lykkes med at forlade dagpenge- og kontanthjælpssyste- Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote

90 met til fordel for job eller uddannelse. Blandt de nyledige, som tilgik jobcenteret i 21, var der således efter 39 ugers ledighed i alt 33 pct., som er i job- eller uddannelse, og efter 52 ugers ledighed er job- og uddannelsesandelen faldet til 26 pct. Den faldende selvforsørgelsesgrad efter 9 måneders ledighed afspejler, at nogle af de unge forsørgere oplever tilbagefald til ledighed efter en periode at have været i beskæftigelse eller i uddannelse. 52 uger efter påbegyndt ledighed modtager 66 pct. af de unge forsørgere dagpenge eller kontanthjælp, jf. figur 69. Det dækker over, at hovedparten (36 pct.) af de nyledige i 21 har modtaget dagpenge eller kontanthjælp uafbrudt i de 52 uger. Samtidig er der imidlertid 29 pct. af de nyledige, som er blevet genledige efter 52 uger. Figur 69: Ledige (fortsat ledige og genledige) uger efter ydelsesstart blandt unge forsørgere uden uddannelse, som var nyledige i Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Fortsat ledige Omfanget af tilbagefald blandt de unge forsørgere således en udfordring for jobcenteret både indsatsmæssigt i forhold til fortsat at skabe progression i resultaterne for denne gruppe af unge, men også i forhold til de samlede resultater i ungeindsatsen, hvor et højt omfang af tilbagefald selvsagt fører til et opadgående pres i antallet af offentligt forsørgede unge. De unge forsørgere, som er lykkedes med at komme i job eller uddannelse i Assens 9 måneder efter ledighedsperiodens start, er samtidig mere ressourcestærke end den gruppe af unge, som fortsat modtager offentlig forsørgelse, jf. tabel 6. Tabel 6: Unge ny-ledige forsørgere i Assens i 21, som 9 måneder efterfølgende enten var i uddannelse/job eller offentligt forsørget Alle Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 22. Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, datanote 8, datanote 1, datanote 28, datanote 34, datanote 35 og datanote 36. Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 27% 27% 29% Alder (gns. år) 25,3 25,4 25,3 Andel kontanthjælpsmodtager 71% 67% 75% Andel jobklare (match 1) 69% 8% 61% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 53% 4% 61% Andel anbringelse som barn 11% % 18% Andel kriminalitet 27% 2% 29% 86

91 Blandt de unge, som har forladt kontanthjælps- og dagpengesystemet, er der flere dagpengemodtagere og flere unge med en lavere forsørgelsesanciennitet end blandt de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse. Ligeledes er der færre blandt de unge, som er kommet videre i uddannelse eller job, som har været anbragt som barn, været i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige eller begået kriminalitet, jf. tabel 6. Ovenstående peger på, at der kan være et potentiale i at differentiere og intensivere en tidlig indsats i forhold til de forskellige grupper af unge forsørgere, som tilgår jobcenteret, sådan at det lykkes at få en større andel af de unge bragt videre i beskæftigelse eller uddannelse inden for det første halve års ledighed. Endvidere at der sættes fokus på at sikre at færre unge mødre bliver omfattet af barselsfælden, og i stedet påbegynder uddannelse eller job umiddelbart efter barselsperioden frem for i tiltagende grad at blive marginaliseret som modtager af offentlig forsørgelse. 87

92 5.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 29. Økonomiske potentialer for type 3: Ung forsørger med andre udfordringer Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Assens Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der allerede som unge er kontanthjælpssystemet og har en række udfordringer ud over ledighed, som betyder, at kommunen yder sociale indsatser. Det er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den unge forsørgers karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung forsørger med andre udfordringer end blot ledigheds karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Kontanthjælpsmodtager, forsørgersats 2-24 år Match 3 Samboende, forsørger Udeboende Det økonomiske potentiale for Assens Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 3 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både for den enkeltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system. På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 3 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp knap 15. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 12. kr. årligt. Figur 71: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 3 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Derimod indgår det i beregningerne, at kommunen fortsat afholder udgifter til sociale indsatser i scenarier med beskæftigelse og uddannelse. Disse udgifter må over tid forventes at reduceres, hvis den unge forbliver i job eller uddannelse. 12 Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Hvad koster en ekstra ung forsørger med andre udfordringer (type 3) for Assens Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung som type 3 i Figur 7: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 3 kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, 1. Kr. 1. Kr hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort 4 4 på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en -8-8 årlig nettoudgift på ca kr. Hvis en ung som type 3 i stedet var i uddannelse som elev, ville det reducere de kommunale nettoudgifter til ca. 2. kr. årligt. Status Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (Elev) Fleksjob FØP Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (Elev) Fleksjob FØP

93 5.13. Aktører med ansvar for de unge forsørgere En række aktører har et medansvar i forhold til at sikre, at de unge forsørgere opnår job eller påbegynder en uddannelse. Det gælder bl.a. forældre, læger, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de unges personlige netværk og de unge selv. I indsatsen over for de unge forsørgere placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos Børneog ungeforvaltningen, jobcenteret, Socialforvaltningen og UU, der skal sikre, at den unge får en god kurs i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Jobcenteret skal sikre, at de unge forsørgere hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er job- eller indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Som noget særligt har jobcenteret hjemmel til at tilbyde unge forsørgere, at de kan påbegynde uddannelse på deres hidtidige ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Figur 72. Aktørernes virkemidler over for forsørgere Børne- og ungeforvaltningen har ansvar for at tilbyde efterværn, herunder f.eks. støtte- /kontaktperson i det omfang der er behov for det, og såfremt den unge forsørger selv ønsker det. I de tilfælde, hvor Børne- og ungeforvaltningen har en sag med den unge forsørgers barn, har Børne- og ungeforvaltningen også et samspil med forsørgeren. Det kan være i form af familieorienteret vejledning, vejledning om selv at kunne klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer, herunder information om mulighederne for arbejde eller uddannelse, undersøgelse og behandling, og Børne- og ungeforvaltningen kan give forsørgeren et forældrepålæg, hvis den unge forsørger vurderes ikke at leve op til sit forældreansvar. 89