Ungeindsatsen i Middelfart BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Middelfart Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater 1

2 Forord Beskæftigelsesministeren har udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213. Målet sætter fokus på kommunernes indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Målet ligger i forlængelse af de seneste års mål og fokus på indsatsen for de unge. Ministerens mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Regeringen vil i løbet af 212 fremsætte forslag til en ny kontanthjælpsreform. En del af reformudspillet vil være rettet mod at styrke og udvikle indsatsen for at få unge på offentlige forsørgelsesydelser i gang med uddannelse og job. For at understøtte kommunerne i arbejdet med ministermålet og implementeringen af nye reformtiltag, har Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemført et større analyseprojekt i samarbejde med Assens, Esbjerg, Middelfart og Varde Kommuner. Mploy a/s har ydet konsulentbistand til afvikling af de igangsatte analysesaktiviteter. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af analyseaktiviteterne i Middelfart Kommune. Der inddrages centrale resultater og fokusområder, der er identificeret i løbet af projektet sammen med kommunen. Det er vurderingen, at resultaterne kan medvirke til at udvikle og styrke indsatsen fremadrettet. Formålet med analyseprojektet har været at frembringe ny viden om: Hvilke ungemålgrupper er der og hvordan er udviklingen i grupperne? Hvad kendetegner de forskellige ungegrupper? Hvilken indsats får forskellige ungegrupper? Hvordan bevæger de unge sig mellem offentlig forsørgelse, job og uddannelse? Hvor mange unge er kommet i uddannelse, og er de blevet i uddannelsen? Hvor mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet ved det 18. år? Hvem er de centrale aktører i ungeindsatsen og hvilket ansvar har aktørerne? Hvordan fungerer samarbejdet og samspillet om ungeindsatsen i dag? Hvilke økonomiske potentialer er der i ungeindsatsen? Analysen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Der er gennemført en række delanalyser ved hjælp af registerdata fra jobindsats og Danmarks Statistiks Forskningsservice. Desuden er der foretaget opslag i og tilvejebragt sagsdata fra et stort antal ungesager i jobcenter, socialafdeling, børn og ungeafdeling og UU. Og endelig er der afviklet en række interviews og seminarer med centrale aktører i ungeindsatsen. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at rapporten kan danne afsæt for og understøtte kommunen og andre kommuner - i det videre arbejde med at udvikle og styrke indsatsen for de unge. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør 2

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER ANBEFALING 1: SAMLET TVÆRGÅENDE UNGESTRATEGI ANBEFALING 2: INVESTERINGSPLAN OG -STRATEGI ANBEFALING 3: ØGET DIFFERENTIERING OG MÅLRETNING AF INDSATSEN ANBEFALING 4: STYRK BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆGGET ANBEFALING 5: FÆLLES MÅL OM UDDANNELSE I EN TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS ANBEFALING 6: UDVIKLING AF FÆLLES UDDANNELSESPLANER ANBEFALING 7: FOKUS PÅ AT FASTHOLDE UNGE I UDDANNELSE ANBEFALING 8: STYRKET JOBINDSATS FOR UNGE MED UDDANNELSE ANBEFALING 9: TVÆRFAGLIG INDSATS FOR DE SVAGESTE UNGE ANBEFALING 1: ET BEDRE BEREDSKAB OVERFOR UNGE MED PSYKISKE PROBLEMER UDFORDRINGER I UNGEINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I MIDDELFART KRISEN HAR ØGET RISIKOEN FOR AT FLERE UNGE MARGINALISERES ØKONOMISKE OMKOSTNINGER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTRE BLANDT DE UNGE UDSATTE BØRN OG UNGE, SOM STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP UDVALGTE RESULTATER I DEN LOKALE UNGEINDSATS LOVGIVNINGENS FEM GRUPPER AF UNGE I UNGEINDSATSEN I MIDDELFART DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE HVEM ER DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE MELLEM 18 OG 24 ÅR? DE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UDDANNELSESZAPPERE UNGE FORSØRGELSESZAPPERE OMFANG OG SAMMENSÆTNING AF ZAPPERI BLANDT DE UNGE UDDANNELSESEGNEDE UNGE, SOM HAR MODTAGET VEJLEDNING FRA UU JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER I INDSATSEN FOR UDDANNELSESEGNEDE UNGE ANVENDELSE AF UDDANNELSESPÅLÆG I INDSATSEN ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UDDANNELSESEGNEDE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UNGE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNDER 25 ÅR I MIDDELFART RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVEM ER DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR? FAGLIGT SVAGE UNGE UNGE MED FYSISKE PROBLEMER SOCIALT BELASTEDE UNGE LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE KUN PSYKISK LIDELSE UDDANNELSESHISTORIK OG UDDANNELSESBARRIERER DE IKKE-EGNEDES SOCIALE ARV INDSATSER I JOBCENTERET, UU, BØRNE- OG UNGE- OG SOCIALFORVALTNING RESULTATER I INDSATSEN FOR IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE

4 4.14. HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UNGE FORSØRGERE MELLEM ÅR UDEN EN UDDANNELSE RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF DE UNGE FORSØRGERE UDEN UDDANNELSE HVEM ER DE UNGE FORSØRGERE? UNGE FÆDRE UDEN UDDANNELSE TIDLIGE MØDRE MED LANG ANCIENNITET OG UDEN UDDANNELSE SENE MØDRE MED LANG ANCIENNITET OG UDEN UDDANNELSE ØVRIGE MØDRE UDEN UDDANNELSE FORSØRGERGRUPPENS BØRN BARSELSFÆLDEN - OG PERSPEKTIVER FOR UDDANNELSE OG JOB SOCIAL ARV OG SOCIAL INDSATS BLANDT GRUPPEN AF UNGE FORSØRGERE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UNGE FORSØRGERE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UNGE FORSØRGERE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UNGE UFAGLÆRTE MELLEM 25-3 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UFAGLÆRTE UNGE HVEM ER DE UFAGLÆRTE UNGE OVER 25 ÅR? LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE UDEN UDDANNELSE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UDEN UDDANNELSE UNGE ZAPPERE UDEN UDDANNELSE HVILKEN JOBERFARING HAR DE UFAGLÆRTE UNGE? UDDANNELSESHISTORIK BLANDT UFAGLÆRTE UNGE OVER 25 ÅR BETYDNINGEN AF EN NEGATIV SOCIAL ARV FOR DE UFAGLÆRTE UNGE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS RESULTATER I INDSATSEN FOR DE UFAGLÆRTE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UFAGLÆRTE UNGE OVER 25 ÅR HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER DE UDDANNEDE UNGE I MIDDELFART RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UNGE MED EN UDDANNELSE HVEM ER DE UDDANNEDE UNGE? UNGE DIMITTENDER UNGE MED TEKNISKE UDDANNELSER UNGE MED ANDRE UDDANNELSER HVILKE UDDANNELSER HAR DE LEDIGE UNGE? DE UDDANNEDE UNGES FORUDGÅENDE ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING MOBILITETSBARRIERER BLANDET DE UDDANNEDE UNGE HVILKE JOB SØGER DE UDDANNEDE UNGE? JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UDDANNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UDDANNEDE UNGE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER BILAG 1: DATANOTER BILAG 2: FAKTAARK

5 1. Sammenfatning og anbefalinger Antallet af offentligt forsørgede unge i Middelfart er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag 52 unge årige i Middelfart, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en stigning på 6 pct. siden finanskrisen satte ind i 28. Samlet modtager 15 pct. af den samlede ungebefolkning i Middelfart offentlig forsørgelse, hvoraf de 9 pct. modtager dagpenge eller kontanthjælp, svarende til ca. 3 unge. Den kraftige stigning i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Middelfart for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Middelfart og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job. Udfordringen er særlig stor fordi de ca. 3 unge i Middelfart på ingen måde er en homogen gruppe. Der er derimod tale om en gruppe af unge, som er meget sammensat med hensyn til ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job, jf. boks 1. Boks 1. Store udfordringer i den lokale ungeindsats i Middelfart Antallet af unge, som modtager dagpenge eller kontanthjælp er vokset i Middelfart fra 15 medio 28 til ca. 3 ultimo 211, svarende til en stigning på 98 pct. En tredjedel (3 pct.) af ungegruppen har langvarig offentlig forsørgelse bag sig Tre fjerdedele (74 pct.) af de unge er uden en kompetencegivende uddannelse og 52 pct. har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig Ca. 3 pct. af de unge har ressourcer i form af tidligere joberfaring i mindst 2½ år inden for de seneste 5 år og 33 pct. har som minimum gennemført en ungdomsuddannelse Blandt de 17 unge under 25 år, som ikke har en uddannelse, er der godt en tredjedel, som vurderes som uddannelsesegnede, mens knap to tredjedele vurderes som ikke-egnede En stor del af de ca. 3 unge har betydelige sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer: o 47 pct. vurderes ikke som jobklare (match 2 og 3) o 43 pct. har modtaget kontanthjælp allerede som 18-årige o 29 pct. har begået kriminalitet og 1 pct. har været i fængsel o 17 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet som barn o 13 pct. har/eller har haft en psykisk diagnose I gruppen indgår således unge, som er massivt præget af en negativ social arv og med betydelige personlige, sociale, faglige og helbredsmæssige problemstillinger, herunder unge, som ikke vurderes som jobklare, som har modtaget kontanthjælp i mange år, som har begået kriminalitet og har psykiske problemstillinger/diagnoser. Samtidig indgår der unge, som netop har gennemført en kompetencegivende uddannelse og blot mangler at få fodfæste på arbejdsmarkedet, unge med betydelig zapperadfærd, unge med motivationsproblemer mv. 5

6 aug-8 jan-9 jun-9 nov-9 apr-1 sep-1 feb-11 jul-11 dec-11 maj-12 okt-12 mar-13 aug-13 jan-14 jun-14 nov-14 De mange unge, som modtager kontanthjælp og dagpenge, koster kommunen dyrt Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Middelfart har ikke alene betydning for den unge selv og for det omgivende arbejdsmarked. Det stigende antal offentligt forsørgede unge udgør også en stor økonomisk byrde for Middelfart Kommune. Siden finanskrisen satte ind medio 28 er de årlige nettoudgifter for kommunen til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vokset fra et niveau på 13 mio. kr. til 3 mio. kr. i 211. Beregninger viser, at hvis den lokale ungeindsats i Middelfart kan lykkes med at skabe bedre resultater i indsatsen, så antallet af offentligt forsørgede unge over en 3-årig periode nedbringes til niveauet i 28, så vil kommunen kunne opnå et provenu på årligt ca. 18 mio. kr. set i forhold til udgiftsniveauet i dag, jf. figur 1. Figur 1: Middelfart Kommunes udgifter til årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere: Udvikling og scenarier frem til 214 Mio. kr./år Mio. kr./år Kommunale udgifter august 28-december 211 Scenarie 1: Uændret antal KTH- og DGP-modtagere Scenarie 2: Antal KTH- og DGP-modtagere falder til 28-niveau Kilde: jobindsats.dk, Middelfart Kommune og mploys beregninger. Anm.: Jf. datanote 39. Der var i august 28 ca. 15 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart Kommune. Det svarer til en årlig udgift på 13 mio. kr. I december 211 var antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere steget til ca 33, hvilket udgjorde en årlig udgift på godt 3 mio. kr. Hvis antallet af unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere frem mod udgangen af 214 falder til niveauet i august 28 (scenarie 2), vil det ved udgangen af 214 medføre et årligt kommunalt provenu på 18 mio. kr i forhold til det aktuelle udgiftsniveau (scenarie 1), herunder en øget skatteindtægt af lønindkomst ift. skat af kontanthjælp eller dagpenge på 2½ mio. kr. Samlet set vil scenarie 2 forbedre Middelfarts kommunale økonomi med i alt knap 27 mio. kr. i årene i forhold til status quo. Såfremt nedbringelsen af antallet af offentligt forsørgede unge sker over en periode på tre år frem til ultimo 214, så vil Middelfart Kommune samlet kunne opnå et provenu på 27 mio. kr. Der er således markante økonomiske gevinster for kommunen, hvis det lykkes at flytte unge fra dagpenge og kontanthjælp og til uddannelse eller job. Kommunen sparer blandt andet udgifter til forsørgelse, aktivering, administration, boligsikring mv. og opnår samtidig større indtægter i form af et stigende skatteprovenu fra de unge, som er kommet i job. Samlet viser analysen, at der typisk vil være en årlig gevinst på kr. for Middelfart Kommune, hver gang det lykkes at få en ung i uddannelse eller job. Det gælder både for ressourcesvage og ressourcestærke unge i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. 6

7 Boks 2. Økonomiske potentialer i en styrket ungeindsats Nedenstående scenarier viser, at der er et økonomisk potentiale for Middelfart kommune på 19 mio. kr., hvis det via en styrket ungeindsats lykkes at reducere antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere over 5 år. Herfra skal modregnes udgifterne til en styrket ungeindsats. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor svage ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af svage unge kontanthjælpsmodtagere med 18 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for Middelfart Kommune på ca. 6 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af svage kontanthjælpsmodtagere reduceres med 2 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor svage unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor stærke ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af stærke unge på dagpenge eller kontanthjælp med 36 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for Middelfart kommune på ca. 11 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af stærke unge reduceres med 35 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge afgår ligeligt til ordinær uddannelse og job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over de 5 år. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor stærke unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor dimittender Hvis det lykkes at reducere antallet af ledige dimittender med 5 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for Middelfart kommune på ca. 2 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af dimittender reduceres med 7 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor dimittender i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr. 2,5 2,5 2 2, 2, 1,5 1 1,5 1, 1, 1 1 1,5,5,, 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. 7

8 Det er en række lokale aktører i og omkring Middelfart som sammen har ansvaret for at skabe resultater i ungeindsatsen De store udfordringer i ungeindsatsen deles af en række aktører i den lokale ungeindsats i Middelfart, herunder blandt andet jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. De forskellige aktører påvirker og har på forskellig vis et (del-)ansvar for den ungeindsats, som i sidste ende har betydning for, hvor mange unge der lykkes med at komme videre i uddannelse og job i Middelfart Kommune. Analysen viser, at der skabes positive resultater i den nuværende ungeindsats i Middelfart. Der er således på tværs af de forskellige ungegrupper en betydelig andel af unge, som forlader dagpenge- og kontanthjælpssystemet til fordel for uddannelse eller job. F.eks. er der henholdsvis 71 og 61 pct. af de unge uddannelsesegnede og unge med en kompetencegivende uddannelse, som inden for de første 9 måneders ledighed lykkes med at komme i uddannelse eller job jf. boks 2. Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at en stor del af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er meget bevægelige og zapper ud og ind af beskæftigelse, ledighed og uddannelse. En central udfordring i ungeindsatsen er således at håndtere unge med zapper-adfærd i et kontinuerligt og sammenhængende forløb frem mod varig uddannelse eller job og nedbringe antallet af unge, som falder tilbage på offentlig forsørgelse efter en kort periode med beskæftigelse. Boks 3. Udvalgte resultater i ungeindsatsen i Middelfart Den lokale ungeindsats i Middelfart gennemføres af en række aktører, som alle har et medansvar for resultaterne i ungeindsatsen. Herunder jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.fl. En betydelig del af de unge offentligt forsørgede i Middelfart lykkes med at komme i uddannelse eller job, herunder med bistand fra den lokale ungeindsats: o 87 pct. af en elevårgang i Middelfart forventes aktuelt at gennemføre en ungdomsuddannelse o Blandt de unge, som startede som nyledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i Middelfart i 21 er 15 pct. i uddannelse og 37 pct. i job 39 uger efter ydelsesstart. Samtidig modtager 34 pct. fortsat dagpenge eller kontanthjælp o Blandt de 5 lovbestemte ungegrupper har de uddannelsesegnede unge den højeste job- og uddannelsesandel efter 39 uger (71 pct.) efterfulgt af de uddannede unge (61 pct.). Blandt forsørgerne er 27 pct. i uddannelse og 25 pct. i job efter 39 uger, mens 27 pct. er i job eller uddannelse blandt de ufaglærte unge o 13 pct. af de uddannelsesegnede unge har fået et uddannelsespålæg o Blandt de uddannelsesegnede nyledige unge fra 21, som fik et uddannelsespålæg, er 75 pct. kommet i uddannelse eller job ét år efter ydelsesstart Der er samtidig en del unge, som starter i kontanthjælpssystemet allerede som 18-årig: o Antallet af unge, som vokser op i Middelfart og debuterer deres voksenliv som 18-årige i kontanthjælpssystemet har varieret betydeligt i de senere år (mellem 4 og 12 pct.). Andelen har dog været faldende siden 29. o Blandt de unge, som modtog offentlig forsørgelse som 18-årige i 26, modtager 43 pct. fortsat offentlig forsørgelse 5 år efter i

9 Analysen peger endvidere på, at der er et potentiale for at styrke resultaterne af ungeindsatsen. Stort uddannelsespotentiale på tværs af ungegrupperne i Middelfart Analysen viser, at der er et betydeligt uudnyttet uddannelsespotentiale blandt gruppen af unge forsørgere og unge ufaglærte over 25 år, som modtager dagpenge- eller kontanthjælp. På trods af, at en stor andel af disse unge er egnede til at tage en uddannelse, så er det kun et begrænset antal, som faktisk lykkes med at påbegynde en uddannelse. De lovgivningsmæssige rammer for ungeindsatsen har i dag fokus på 5 forskellige grupper af unge: 1) Unge, som har en uddannelse, 2) unge uden uddannelse, som har forsørgerpligt, 3) Unge over 25 år uden uddannelse og forsørgepligt, 4) Unge under 25 år, som vurderes som uddannelsesegnede samt 5) unge under 25 år, som ikke vurderes som egnet til uddannelse, jf. figur 2. Figur 2: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 211 Figur 3: Tredeling af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 211 Unge med uddannelse 72 26% Unge uden uddannelse over 25 år 45 16% Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge forsørgere 58 21% Ikke udd. egnet under 25 år 69 24% Unge med uddannelse 72 26% Ikke udd. egnet 113 4% Udd. egnet 97 34% Kilde: Danmarks Statistik, Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Kilde: Danmarks Statistik, Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Forsørgere og ufaglærte er fordelt på uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede på baggrund af match. Den uddannelsesrettede indsats har i dag først og fremmest fokus på de ca. 4 uddannelsesegnede unge under 25 år, som jobcenteret ifølge lovgivningen skal møde med et pålæg om at påbegynde uddannelse, jf. figur 2. Unge over 25 år og unge med forsøgerpligt er derimod i dag undtaget fra uddannelsespålæg uanset om de er uddannelsesegnede eller ej. Såfremt det fulde uddannelsespotentiale skulle forfølges i hele den samlede ungegruppe i Middelfart uanset alder og forsørgerpligt så ville der være mere end dobbelt så mange unge, som blev vurderet som uddannelsesegnede (1 unge) og som skulle mødes med en uddannelsesrettet indsats, jf. figur 3. Mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årig En anden udfordring for resultaterne i ungeindsatsen i Middelfart vedrører en stigende gruppe af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årig i kontanthjælpssystemet. Analysen viser, at et stort antal at de unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i mange år i Middelfart, allerede startede i kontanthjælpssystemet som 18-årig. 9

10 Det er derfor afgørende, at den lokale ungeindsats i Middelfart i de kommende år lykkes med at bremse tilgangen af disse 18-års-debutanter i kontanthjælpssystemet, såfremt antallet af offentligt forsørgede unge skal nedbringes markant i Middelfart. En sådan indsats vil kræve et tværfagligt samarbejde på tværs af ungeindsatsens centrale aktører, herunder i forhold til gruppen af unge årige. Udfordringerne i ungeindsatsen gør sig gældende på tværs af kommunerne i Syddanmark De resultatmæssige udfordringer og potentialer i ungeindsatsen i Middelfart er meget lig de udfordringer og potentialer, som ses i andre kommuner i Syddanmark. Samtidig er der også forskelle i ungegruppens sammensætning og de resultater som præsteres på tværs af kommunerne og ikke mindst forskelle med hensyn til i hvilket omfang og hvordan man tilrettelægger samarbejdet på tværs af de aktører, som indgår i ungeindsatsen, jf. boks 3. Boks 4. Ungeindsatsen i Middelfart i forhold til indsatsen i Esbjerg, Assens og Varde Udviklingen og sammensætningen i ungegruppen: Middelfart har oplevet en mindre stigning i antallet af unge offentligt forsørgede end de øvrige kommuner. Middelfart oplever en større afgang af ressourcestærke unge, som flytter fra kommunen, end de fleste øvrige kommuner i Syddanmark. Det skyldes Middelfarts status som en mindre provinsby imellem en række større uddannelsesbyer. Sammensætningen af ungegruppen i Middelfart er meget lig sammensætningen af ungegruppen i de øvrige tre kommuner. - Der er dog relativt færre uddannelsesegnede unge end i de øvrige kommuner. Omvendt er der flere forsørgere og ikke-uddannelsesegnede unge i Middelfart. Endvidere er der på tværs af de fem lovbestemte grupper færre uddannelseszappere og flere langtidsforsørgede i Middelfart. De unges sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer i Middelfart ligner i al væsentlighed ungegrupperne i de øvrige kommuner, herunder antal unge med anbringelser, kriminalitet mv. Samarbejde og snitflader mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen: Middelfart er sammenlignet med de tre øvrige kommuner nået længere med samarbejdet mellem jobcenteret og UU. I de øvrige kommuner er der ikke etableret fuld kiggeadgang mellem UU og jobcenterets sagssystemer, og der er ikke en etableret aftaler om en fælles modtagelse af de unge. I Middelfart er der modsat de øvrige kommuner indgået partnerskabsaftaler med uddannelsesinstitutionerne om de unge, der har risiko for at frafalde uddannelsen. Der er dog i jobcenteret et ønske om at forny og udvikle aftalerne. I Middelfart er der ikke igangsat så mange konkrete tiltag som eksempelvis i Esbjerg med henblik på at støtte de unge i opstarten og undervejs i uddannelsesforløbet, herunder eksempelvis følge de unge ud på uddannelsesinstitutionen den første dag, at stille uddannelsesmentorer til rådighed ved opstart og undervejs i uddannelsesforløbet mv. Jobcenter Middelfart har modsat de øvrige tre jobcentre - etableret et frivilligt mentorkorps. Der er visse fordele i forhold til en økonomisk besparelse ved det frivillige mentorkorps, men der peges blandt aktørerne generelt på udfordringer i forhold til muligheden for at stille krav til de frivillige mentorer. 1

11 Potentiale for at skabe markante resultatforbedringer i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde og en mere differentieret indsats for forskellige grupper af unge Analysen peger samlet på, at der er et potentiale for at skabe bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde mellem jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen mv. Det handler blandt andet om at fastlægge fælles mål og strategier samt sikre et operationelt samarbejde om den enkelte unge præget af vidensdeling og effektiv koordination. Og dermed også en bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i den lokale ungeindsats. Samtidig viser analysen, at der er et potentiale for at differentiere indsatsen, så den i højere grad retter sig mod forskellige grupper af unge med bestemte ressourcer, barrierer, adfærdsmønstre og udfordringer i forhold til uddannelse og job. På baggrund af ovenstående er opstillet 1 anbefalinger til den videre udvikling af ungeindsatsen i Middelfart Kommune: Boks 5. Ti anbefalinger til videreudvikling af ungeindsatsen i Middelfart En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Investeringsplan for ungeindsatsen Øget differentiering og målretning af indsatsen Styrk brugen af uddannelsespålæg Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Fælles uddannelsesplaner Fokus på at fastholde unge i uddannelse Styrket jobindsats for unge med uddannelse Tværfaglig indsats for de svageste unge Et bedre beredskab for unge med psykiske diagnoser 11

12 1.1. Anbefalinger I dette afsnit er der med udgangspunkt i analysens resultater formuleret ti anbefalinger til, hvordan Middelfart Kommune kan arbejde videre med at styrke ungeindsatsen. Anbefaling 1: Samlet tværgående ungestrategi Analysen viser, at ungegruppen er særdeles heterogen, hvad angår ressourcer, barrierer, udfordringer og indsatsbehov. Det kalder på en målrettet og differentieret indsats, hvor der i størst mulig omfang tages udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. En målretning og differentiering af indsatsen kræver et effektivt samarbejde og koordination mellem de mange forskellige aktører, som alle har et ansvar eller et delansvar for at skabe resultater i den lokale ungeindsats. Den komplekse og sammensatte ungegruppe kalder på forskellige typer af tværfaglige indsatser, hvor de enkelte aktørers viden, kompetencer, metoder, tilbud og støtteordninger i forhold til de unge kan bringes optimalt i spil Analysen viser, at der i Middelfart Kommune foregår et tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen. Kommunen er længere i udviklingen af samarbejdet end de øvrige medvirkende kommuner, og der meldes generelt om et velfungerende samarbejde mellem aktørerne. Der peges dog på, at der fortsat er et potentiale for at styrke og videreudvikle samarbejdet. Aktørerne i ungeindsatsen vurderer, at der er mulighed for at styrke samarbejdet og derved opnå bedre resultater i ungeindsatsen. Der er tale om visse uindfriede forventninger til samarbejdet, og der mangler en samlet ungestrategi og fælles mål for ungeindsatsen. Derudover efterlyser flere af aktørerne, at der i endnu højere grad samles kompetencer på tværs af sektorer til en tværfaglig indsats. Det er således vurderingen, at en samlet tværgående ungestrategi vil kunne medvirke til at optimere både ungeindsatsens resultater samt de ressourcer, der i dag anvendes på tværs af de centrale aktører i den lokale ungeindsats: Anbefaling 1: En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en tværgående strategi for ungeindsatsen med en samlet politisk målsætning for at få flere unge i uddannelse. Strategien bør omfatte den indsats, som skal ydes af de forskellige aktører i indsatsen, eksempelvis jobcenteret, UU, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. En samlet tværgående strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Mål og ambitionsniveau for ungeindsatsen på kort og længere sigt Økonomi og ressourcer til ungeindsatsen Målretning og differentiering af indsatsen i forhold til forskellige ungemålgrupper eks. en strategi for unge med uddannelse, de uddannelsesegnede unge og de ikke-uddannelsesegnede unge Strategi for hvordan der kan skabes bedre resultater af indsatsen for de enkelte ungemålgrupper Delstrategi for opbremsning i tilgangen af unge til kontanthjælpssystemet Overvejelser om hvilke eksisterende aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen, der virker godt, og hvor der er behov for udvikling af indsatsen Overvejelser om hvilke aktører der skal bidrage til at nå målet og til implementering af strategien Overvejelser om aktørernes ansvar, delansvar og opgaver for de forskellige ungemålgrupper Mv. 12

13 Anbefaling 2: Investeringsplan og -strategi Analyserne viser, at udgifterne til ungeindsatsen udgør en stor belastning for kommunen i de kommende år, hvis det ikke lykkes at nedbringe antallet af unge offentligt forsørgede og at få bremset tilgangen af unge, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen er stort: Hver gang det lykkes at flytte en ung fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job, vil kommunen opnå en årlig økonomisk gevinst på ca kr. Og hver gang det lykkes at få en ung på god kurs, vil dette give kommunen et betydeligt økonomisk provenu over en længere årrække. Der er store økonomiske potentialer i at investere i ungeindsatsen, og der er muligheder for at hente gevinster både på kort og længere sigt. Det taler for, at kommunen analyserer og overvejer, om der skal investeres i ungeindsatsen. Og i givet fald i forhold til hvilke ungemålgrupper og -indsatser. En investering i ungeindsatsen kan både bestå i at videreføre og udvide allerede eksisterende indsatser, og i at udvikle og implementere nye indsatser. Ligesom en investering kan sigte på at høste gevinster på kort sigt eller på lidt længere sigt. For en del af de svagere unge vil eventuelle investeringer sikkert først give afkast på lidt længere sigt. Til gengæld er der mulighed for at hente særdeles store gevinster. Anbefaling 2: Investeringsplan for ungeindsatsen Det anbefales, at kommunen overvejer at udarbejde en investeringsplan og strategi, der sigter på at skabe bedre resultater af ungeindsatsen på kort og længere sigt. En investeringsplan kan med fordel kobles sammen med udarbejdelse af en samlet tværgående strategi for ungeindsatsen i kommunen. En investeringsplan og strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke ungemålgrupper og hvilke indsatser der skal investeres i? Hvor stor skal investeringen være for de enkelte målgrupper og indsatser? Hvor stort et afkast skal der være af investeringen? Skal investeringen give afkast på kort eller længere sigt? Skal der investeres i at øge og udvide eksisterende indsatser eller skal der investeres i at udvikle og implementere nye indsatser? Hvilke aktører i ungeindsatsen skal være ansvarlige for at implementere investeringen Hvordan der skal følges op på investeringsplanen Mv. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Analysen viser, at der er et potentiale for at videreudvikle den lokale ungeindsats, så indsatsen i højere grad er differentieret og målrettes efter forskellige undergrupper af unge og dermed de unges ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job. Analysen viser, at der i alle de medvirkende kommuner herunder Middelfart - både er ressourcestærke og ressourcesvage unge på tværs af de 5 lovgivningsbestemte ungegrupper. Der er segmenter af unge, som har særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer. De bør i højere grad adresseres via en mere differentieret indsats uanset de findes blandt de uddannede unge, der uddannelsesegnede unge eller de ikke-uddannelsesegnede unge. 13

14 En øget målretning og differentiering af indsatsen overfor segmenter af unge vil samtidig bedre kunne udnytte de (specialist)kompetencer, som de forskellige aktører i ungeindsatsen besidder, og dermed bidrage til en bedre resultatskabelse. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Det anbefales, at kommunen fastlægger målrettede og differentierede strategier og indsatsplaner for forskellige målgrupper af unge med forskellige indsatsbehov. Målretningen og differentieringen kan eksempelvis foretages i forhold til: 1)unge med en kompetencegivende uddannelse, 2) unge under 3 år der er egnet til uddannelse og 3) unge under 3 år der ikke er egnet til uddannelse. Differentieringen kan selvfølgelig også foretages på baggrund af en anden og mere deltaljeret inddeling af ungemålgruppen. En målretning og differentiering kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke delmålgrupper er dominerende i ungeindsatsen? hvilke delmålgrupper giver det mest mening at arbejde med i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ungeindsatsen? Hvilke mål og delmål kan der formuleres for de forskellige delmålgrupper? hvilke resultater vil vi gerne nå med de enkelte delmålgrupper af unge? Hvilke strategier, indsatser og aktiviteter skal der anvendes i forhold til de forskellige delmålgrupper? hvad har vi erfaring med virker godt i indsatsen for delmålgruppen? Hvilke aktører skal bidrage til indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvilke indsatser og fagligheder skal aktørerne bære ind i indsatsen for de forskellige delmålgrupper? Hvordan tilrettelægges samarbejdet om indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvem er hovedansvarlig for hvilke indsatser og hvem skal bidrage til indsatsen? Mv. Anbefaling 4: Styrk brugen af uddannelsespålægget Det er fastlagt i lovgivningen, at jobcenteret skal give uddannelsespålæg til unge under 25 år uden uddannelse, som er uddannelsesegnede, og som ikke har forsørgerpligt. Pålægget stiller krav til den enkelte unge om at vælge en uddannelse, søge ind på uddannelsen og påbegynde uddannelsen. Analyse peger på, at Middelfart kommune opnår gode resultater via brugen af uddannelsespålæg, og at kommunen får flere unge i gang og tidligere i gang - med en uddannelse end de øvrige medvirkende kommuner i analysen. Analyse viser samtidig, at uddannelsespålægget ikke anvendes helt systematisk overfor de uddannelsesegnede under 25 år i kommunen. Dertil kommer, at der er mange uddannelsesegnede unge under 3 år, som ikke er omfattet af reglerne for pålæg og derfor ikke vejledes og motiveres til at påbegynde en uddannelse. Problematikken gælder en betydelig andel af de ufaglærte over 25 år og unge forsørgere, som i dag er friholdt for at modtage uddannelsespålæg. Meget tyder på, at uddannelsespålægget vil blive videreført i den fremtidige ungeindsats, og at uddannelsespålægget med stor sandsynlighed vil blive udvidet til at omfatte alle unge fra år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og som vurderes at være egnede til uddannelse. 14

15 Analysen viser, at der er behov for at kombinere brugen af uddannelsespålæg med andre aktiviteter i indsatsen. Ca. 7 pct. af de uddannelsesegnede unge kommer i gang med en uddannelse efterfølgende, mens 16 pct. vælger at gå i job. Ca. 5 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse, falder fra uddannelsen efterfølgende. Anbefaling 4: Styrk brugen af uddannelsespålægget Det anbefales, at kommunen sætter fokus på at styrke og udvikle arbejdet med og brugen af uddannelsespålægget til unge. Det gælder både i forhold til hvordan og hvornår der gives uddannelsespålæg og i forhold til hvilke øvrige initiativer og aktiviteter uddannelsespålægget kombineres med. En udvikling og styrkelse af brugen af uddannelsespålægget kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for at anvende uddannelsespålægget eller en tilpasset udgave af uddannelsespålægget overfor alle unge mellem 18 og 3 år Et eftersyn af den måde uddannelsespålægget benyttes på i indsatsen i dag herunder en belysning af, hvornår der gives uddannelsespålæg, hvornår der ikke gives uddannelsespålæg, hvordan der gives uddannelsespålæg, hvordan der følges op på uddannelsespålægget mv. Motivations- og afklarende forløb, der supplerer, understøtter og fastholder den unge i forhold valg af uddannelse, tilmelding til uddannelse og opstart på uddannelse Tidlig indsats og gentagelse af uddannelsespålægget overfor unge, der efter at have modtaget et uddannelsespålæg går i job og igen efter en kort periode i jobbet - bliver ledige. Efterværn i forhold til at fastholde de unge i den påbegyndte uddannelse eksempelvis via opfølgning fra mentorer, styrket samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne mv. Videreudvikling af samarbejdet mellem jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner mv. om at identificere og udnytte uddannelsespotentialet i ungegruppen samt at sikre de unge påbegynder uddannelse og fastholdes i uddannelse. Anbefaling 5: Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Hovedparten af de ikke-uddannelsesegnede unge i jobcenteret har haft personlige eller sociale problemer i en tidlig alder og har modtaget en indsats i det kommunale system. De pågældende har typisk haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig skolegang, afbrudte uddannelsesforløb og socialt belastet opvækst. Det er kendetegnende for gruppen, at de mangler kompetencer og kvalifikationer til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Analysen viser, at mange af disse unge har årelange perioder med offentlig forsørgelse, og at en del af gruppen er omfattet af kontinuerlig indsats fra det kommunale system gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Analysen viser, at kommunen og UU har fat i de ikke-uddannelsesegnede i en tidlig alder, men det er vurderingen fra de medvirkende aktører i analysen, at der er behov for at samle aktører og tværfaglige kompetencer i et forpligtende samarbejde tidligt med inddragelse af UU, folkeskolen, børn- og ungeafdelingen, familieafdelingen og jobcenteret. Analysen viser endvidere, at de forskellige aktører, som møder de unge i en tidlig alder, ikke nødvendigvis betragter sig som underleverandører til en uddannelsesindsats. Med andre ord er der ikke nødvendigvis fælles mål om og fokus på uddannelse, når systemet møder de svage unge med en tidlig indsats. 15

16 Anbefaling 5: Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Det anbefales, at de svageste unge mødes med et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige og forebyggende indsats. Et tidligt, uddannelsesfremmende fokus vil indebære, at alle involverede aktører indgår i et forpligtende samarbejde om at forfølge et fælles mål om uddannelse til de unge i rådgivning, vejledning og behandling af børn, unge og familier. Et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige indsats kan bl.a. indebære: At de centrale aktører, herunder bl.a. UU, folkeskole, børn- og ungeafdeling, familieafdeling og jobcenter, indgår i et forpligtende samarbejde, der forfølger mål om uddannelse til alle unge. At der tidligt anvendes screeningsmetoder blandt de involverede aktører, der kan udpege børn og unge, som vurderes at have risiko for ikke at få en uddannelse. Screeningen bør indledes allerede i folkeskolen, hvor både lærere og UU har viden om og dialog med de unge om uddannelsesperspektiverne og barrierer. At der sikres en formaliseret vidensdeling mellem de centrale aktører, der kan medvirke til at få den unge på god uddannelseskurs. Vidensdelingen kan bl.a. forankres i en fælles uddannelsesplan, der har rækkevidde på tværs af sektorer At der tidligt etableres et tværgående forum for uddannelsesfremmende indsatser, hvor der er klarhed over tovholderfunktion og kontaktnet, samt aftaler om ansvarsfordeling, opfølgning og videre proces. At fastlægge en strategi og indsats for, hvordan udsatte unge årige kan understøttes, så de ikke begynder voksenlivet i kontanthjælpssystemet som 18-årige. En sådan indsats vil blandt andet omfatte et tværgående samarbejde og vidensdeling mellem Jobcenteret, UU, børn- og ungeforvaltningen, familieafdelinger mv. Anbefaling 6: Udvikling af fælles uddannelsesplaner Analysen viser, at de centrale aktører hver for sig rummer en stor viden om de unge, der bevæger sig gennem folkeskole, ungdomsuddannelse, offentliglig forsørgelse og job. Både UU, børne- og ungeforvaltningen, socialafdelingen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne foretager screening og afdækning af de unge. Analysen viser, at der ikke altid er fuldt overblik over disse informationer, og at den eksisterende viden om den enkelte unge kun i begrænset omfang samles i ungeindsatsen. Det mindsker mulighederne for helhedsorienterede løsninger i ungeindsatsen og kan betyde, at aktørerne hver for sig igangsætter overlappende aktiviteter eller indsats, der ikke er koordineret eller afstemt med andre tiltag. Der er blandt samarbejdsparterne i kommunen en stor og fælles anerkendelse af gevinsten af overdragelsesmøder, hvor der bl.a. udveksles viden i deltagerkredsen om konkrete unge. De positive erfaringer kan med fordel skaleres op i et formaliseret og mere kontinuerligt samarbejde, hvor alle væsentlige informationer samles på tværs af aktørfeltet og over tid i en fælles uddannelsesplan. Et af perspektiverne i en fælles uddannelsesplan er, at den skaber grundlag for en kontinuerlig indsats hen over ansvarsskift i aktørkredsen, og at den kan videreføres i perioden, hvor den unge er under uddannelse. Med andre ord kan uddannelsesplanen danne ramme for et styrket efterværn, hvor jobcenter, UU og uddannelsesinstitution i samarbejde holder fokus på at fastholde den unge i uddannelse. 16

17 En fælles uddannelsesplan skal tilrettelægges inden for rammerne af persondataloven, som stiller krav om samtykke fra den unge og/eller forældre, og som stiller krav om relevans og aktualitet af oplysningerne. Det kan betyde, at uddannelsesplanen over tid skal revideres med henblik på at sikre relevans og aktualitet af oplysningerne i planen. Anbefaling 6: Fælles uddannelsesplaner Det anbefales, at der i ungeindsatsen arbejdes med fælles uddannelsesplaner, der kontinuerligt følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. Den fælles uddannelsesplan skal sigte på at øge vidensdelingen på tværs af relevante aktører, at understøtte en kontinuerlig, uddannelsesfremmende indsats, at udpege mulige fastholdelsesaktiviteter og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i en fastholdelsesindsats. En fælles uddannelsesplan kan bl.a. indeholde følgende elementer: Beskrivelse af den unges uddannelsesønsker, uddannelsesperspektiver, forudsætninger, ressourcer og evt. uddannelsesbarrierer Beskrivelse af mål og delmål for den enkelte unges vej mod uddannelse Beskrivelse af indsats- og støttebehov hos den unge Aftaler om løbende vurderinger af progression og uddannelsesparathed Oplistning af den unges løbende uddannelseshistorik, herunder evt. frafald Afgivne uddannelsespålæg Udpegning af kontaktperson for den unge Udpegning af tovholderfunktion og kontaktnet i aktørkredsen, herunder deltagere Beskrivelse af varslingsaftaler/meldesystemer mellem aktører Aftaler om fastholdelsesinitiativer ved den unges (mulige) ophør i uddannelse Kontaktoplysninger på aktørfeltet Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge afbryder de pålagte uddannelser i utide. Nogle går i job, og nogle vender tilbage til kontanthjælp eller dagpenge. De medvirkende aktører fra jobcenteret og UU efterspørger et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der kan styrke fastholdelsen af de unge i uddannelse. Der er allerede igangsat konkrete samarbejdsinitiativer, herunder samarbejdsaftaler, og kommunen er længere i udviklingen af et samarbejde om fastholdelse end flere af de øvrige medvirkende kommuner. Ofte er der tale om, at den unge slippes ved påbegyndelsen af et uddannelsesforløb. Både jobcentre og UU i Middelfart peger på, at der er gode perspektiver i at etablere et efterværn for unge, der påbegynder uddannelse, og at de forskellige mentor- og støtteordninger i aktørfeltet med fordel kan anvendes i større grad og/eller koordineres bedre mellem aktørerne. Analysen viser, at der blandt de involverede parter i dag ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning, læsevejledning, lektiehjælp mv. 17

18 Blandt aktørerne er der en opfattelse af, at en del unge frafalder uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Tilvejebringelse af praktikpladser bør derfor også indgå som en del af en fastholdelsesstrategi for unge og det opsøgende arbejde med fremskaffelse af praktikpladser kan med fordel ske på tværs af ungeindsatsens aktører. Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Det anbefales, at kommunen sætter fokus på, hvordan flere unge kan fastholdes i den påbegyndte uddannelse. Der kan med fordel tilrettelægges et efterværn, hvor jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne aktivt samarbejder om at overvåge og støtte unge, der er i risiko for at frafalde de påbegyndte uddannelser. En styrket fastholdelsesindsats kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for fastholdelse af unge i uddannelsesforløb, herunder brug af støtteordninger og tilvejebringelse af lære- og praktikpladser Styrket brug af uddannelsesmentorer og sociale mentorer, der kan følge unge i opstartsfasen af uddannelsen Samarbejdsaftaler og koordination på tværs af jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutioner, herunder koordineret anvendelse af støtte- og mentorordninger Etablering af varslingssystemer/meldekanaler mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats for unge, inden de afbryder uddannelsen Etablering af tovholderfunktioner/kontaktgrupper, som kan rykke ud med kort varsel i forhold til unge i frafaldssituationer Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Analysen viser, at de uddannede unge udgør den største ungegruppe blandt de ledige i Middelfart Kommune. Med andre ord har kommunen en stor gruppe af velkvalificerede unge, der aktuelt mangler job, og som udgør potentielle skatteborgere for kommunen. Der er store gevinster at hente for kommunen, hvis det lykkes at få de uddannede unge i job. Omvendt viser analysen, at de uddannede unge i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har fået væsentlig længere ledighedsperioder, og at en stor gruppe af dimittender har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at kommunen med fordel kan investere i en målrettet indsats, der får de uddannede unge ud på arbejdspladserne. Jobcenteret peger på, at der med fordel kan sættes fokus på en styrket screening af de uddannede unge tidligt i ledighedsforløbet, hvor jobmuligheder, ressourcer og jobbarrierer afdækkes og omsættes til udpegning af unge, der har særlig risiko for langvarig ledighed. Jobcenteret peger samtidig på, at der generelt er et godt samarbejde med a-kasserne om vejledningen af de unge. Der peges samtidig på, at de unge typisk deltager i to parallelle kontaktforløb, som kun i begrænset omfang koordineres mellem jobcenteret og a-kassen. På den baggrund kan der være perspektiver i at arbejde med at tilrettelægges fælles strategier for de parallelle kontaktforløb, herunder en fælles linje i dialogen med de unge om jobsøgning, tilvejebringelse af virksomhedsrettede forløb, faglig og geografisk mobilitet mv. 18

19 Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Det anbefales, at der i kommunen fastlægges en strategi for, hvordan de uddannede unge hurtigst muligt hjælpes i job. For kommunen vil en styrket jobindsats indeholde et økonomisk potentiale, da der kan hentes store gevinster, når de uddannede unge bliver stabile skatteydere i kommunen. En styrket jobindsats kan bl.a. indeholde følgende elementer: At der fastlægges en indsatsstrategi, der sikrer, at flest mulige af de uddannede unge får fodfæste på arbejdsmarkedet At der iværksættes en særlig indsats for at få dimittender ud på arbejdspladser, herunder via jobformidling, vikarjob, trainee-forløb, virksomhedspraktik mv. At der tilvejebringes virksomhedsrettede forløb, der er målrettet delarbejdsmarkeder, som de unges uddannelser retter sig mod Understøtning af målrettet jobsøgning hos de unge, herunder at de unge udviser både faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Samarbejde med a-kasserne om en fælles linje i vejledning og indsatsen for de unge Fokus på støtteordninger til uddannede unge, herunder trainee-ordningen, forsøgsprojekter for nyuddannede faglærte, erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere, der nyansættes i job eller løntilskudsjob, videnspilot-ordningen. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge På tværs af aktørfeltet er der en generel opfattelse af, at indsatsen kan forbedres til gavn for de unge, hvis der i endnu højere grad end i dag samles tværfaglige kompetencer og viden i ungeindsatsen, og hvis der i endnu større omfang end i dag iværksættes parallelle eller koordinerede indsatser overfor de unge. Det afspejler, at ca. hver fjerde af de unge under 25 år i Middelfart Kommune har komplekse personlige og/eller sociale barrierer i forhold til job eller uddannelse, at ca. hver tiende unge starter voksenlivet med et langvarigt ophold i kontanthjælpssystemet, og at halvdelen af de svageste unge modtager en indsats fra forskellige aktører evt. parallelt. Analysen viser, at der arbejdes meget med de svage unge i kommunen. Det er indtrykket, at kommunen er nået langt med at tilrettelægge en indsats for de unge, der er målrettet og tilpasset de forskellige ungemålgruppers behov. Alligevel peger de involverede aktører på, at der ind i mellem er uindfriede forventninger i samarbejdet, da indsatsen prioriteres forskelligt blandt aktørerne. Jobcentrene og UU peger på, at der er behov for at øge den parallelle indsats for de svageste unge, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Der efterspørges derfor en større, tværgående prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes generelt af de øvrige aktører, der er involveret i indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede unge. For de svageste af unge vil der ofte være behov for en indsats, der kombinerer beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud. Analysen viser, at der arbejdes med at skabe en kontinuerlig indsats i overgangssituationerne for den unge, herunder især når den unge bliver myndig. Der er i aktørkredsen generel anerkendelse af værdien af overdragelsesmøder, hvor der samles tværfaglige kompetencer og viden om den unge med henblik på at optimere indsatsen. 19

20 Der peges i aktørkredsen på en række snitfaldeproblematikker, der i større eller mindre grad gør sig gældende i forhold til en tværfaglig indsats. Det fremhæves bl.a., at der ofte kan være behov for at samle tværfaglige kompetencer om unge, der starter voksenlivet på kontanthjælp. I den forbindelse efterspørges et efterværn i bred forstand, der fastholder de tværfaglige kompetencer fra bl.a. børn- og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, uanset at den unge er blevet myndig. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge Det anbefales, at den tværfaglige indsats overfor forskellige ressourcesvage grupper af unge styrkes herunder både for unge over og under 25 år En styrket tværfaglig indsats kan bl.a. indeholde: At de centrale aktører i den lokale ungeindsats styrker samarbejdet om den operationelle indsats for den enkelte unge, herunder via effektiv vidensdeling, koordination, brug af hinandens kompetencer, specialer, tilbud, støtteordninger mv. At der udpeges fælles målgrupper, der kan prioriteres i en koordineret indsats, hvor tværfaglige kompetencer samles til gavn for de unge At der sættes fokus på gruppen af unge, der starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet At der udvikles en rehabiliteringsstrategi og -indsats for de allersvageste unge med fokus på en parallel indsats med sigte på beskæftigelse/uddannelse og behandling mv. At der udarbejdes nye metoder/tilbud, som bidrager til at være netværksskabende for de svageste unge, herunder ikke mindst i forhold til unge med psykiske lidelser Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Analysen viser, at en stor og stigende andel af de unge har psykiske problemstillinger, herunder en psykisk diagnose, som udgør barrierer for uddannelse og job. Aktørerne i ungeindsatsen efterlyser mere viden, flere værktøjer i indsatsen og nye samarbejdskonstellationer, som er specifikt rettet mod unge med psykiske problemer. Analysen peger på, at der er potentialer i tiltag, der styrker ungeindsatsen i at forbygge, håndtere og afhjælpe de barrierer, som de psykiske lidelser medfører i forhold til at bringe de unge videre mod uddannelse og job. Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Det anbefales, at der tages skridt til at styrke viden og indsats i forhold til unge med psykiske problemstillinger. Der er behov for et større og mere effektivt beredskab til de unge med psykiske problemer. En styrket indsats kan bl.a. indeholde følgende: At der udvikles en strategi for, hvordan man på tværs af aktørerne i ungeindsatsen bedre kan blive i stand til at bistå eller håndtere den stigende gruppe af unge med psykiske problemer eller diagnoser At der sker en udvikling af nye redskaber og metoder specifikt rettet mod unge med psykiske lidelser med henblik på at understøtte deres vej mod uddannelse og job Nye samarbejdstiltag, der øger adgangen til og afkorter ventetider til fageksperticen, herunder psykologer, psykiatri mv. 2

21 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 Fanø Ærø Odense Kolding Billund Esbjerg Vejen Vejle Middelfart Tønder Varde Sønderborg Svendborg Aabenraa Fredericia Haderslev Fborg-Mfyn Assens Nyborg Nordfyns Langeland Kerteminde Syddanmark 2. Udfordringer i ungeindsatsen i Middelfart Kommune De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden i Middelfart og i landet som helhed. Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Middelfart og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge i Middelfart Siden finanskrisen satte ind i august 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Middelfart. Mens ca. 32 unge var offentligt forsørgede medio 28, er der ultimo 211 ca. 52 unge offentligt forsørgede, hvilket svarer til en stigning på ca. 6 pct. over de seneste tre år, jf. figur 4. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget de seneste tre år. Aktuelt modtager næsten hver tiende af de unge i Middelfart kontanthjælp (6 pct.) eller dagpenge (3 pct.), hvilket svarer til ca. 52 unge, jf. figur 5. Figur 4: Udviklingen i antallet af unge (18-29 år) offentligt forsørgede i Middelfart og Region Syddanmark, Personer Personer Figur 5: Andelen af unge i befolkningen, som modtager offentlig forsørgelse, fordelt efter bopælskommune Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge Førtidspension Kilde: jobindsats.dk. Øvirge FØP SPD KTH DPG Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Samlet modtager 15 pct. af alle unge, som bor i Middelfart i dag, offentlige ydelser (ekskl. SU). Middelfart er dermed en af de kommuner i Syddanmark, som har færre unge, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 5. 21

22 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov Krisen har øget risikoen for at flere unge marginaliseres Den stigende ungeledighed skyldes i høj grad den lavkonjunktur, som satte ind efter finanskrisen i 28. I lighed med udviklingen i Syddanmark har lavkonjunkturen i Middelfart ramt de unge under 3 år hårdere end de voksne over 3 år. Ledigheden blandt de unge er således steget mere de seneste 3-4 år end blandt de voksne over 3 år selv når der tages højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning, jf. figur 6 og figur 7. Udviklingen afspejler blandt andet, at de unge er særligt sårbare i en lavkonjunktur. De unge, som har en uddannelse, har ofte en begrænset erhvervserfaring, som følge af flere år i uddannelsessystemet. Omvendt er de unge uden uddannelse ofte beskæftiget i (konjunktur-)udsatte job, dvs. typisk ufaglærte job, kortvarig og sæsonpræget beskæftigelse mv. De unge kan følgelig have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i en lavkonjunktur, hvor beskæftigelsen er vigende, og hvor der er skærpet konkurrence om de ledige job. Figur 6: Udviklingen i bruttoledigheden for unge årige i Middelfart Antal Antal Figur 7: Udviklingen i ledigheden i Middelfart og Syddanmark blandt unge (18-29 år) og voksne (3-64 år) i procent af befolkningen Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Middelfart Unge Syddanmark Unge Middelfart Voksne Syddanmark Voksne Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Den kraftigt stigende ungeledighed udgør en stor udfordring både for den unge selv, for arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed: For den enkelte unge medfører en længere periode med ledighed en risiko for, at den unge ikke kommer ordentlig i vej hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det kan i sidste ende betyde, at den unge i lange perioder af voksenlivet, ikke vil være i stand til at forsørge sig selv. For virksomhederne og arbejdsmarkedet er der risiko for at de kommende års faldende arbejdsstyrke vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. De store generationer af ældre, som forventes at trække sig tilbage på pension i de kommende år, vil efterlade en udbredt mangel på arbejdskraft, såfremt den faldende arbejdsstyrke ikke mødes af en generation af unge, som er uddannet, velkvalificeret og klar til arbejdsmarkedet. For kommunen og samfundet vil en situation med en vedvarende høj ungeledighed øge risikoen for, at en betydelig del af den aktuelle generation af unge tabes i forhold til at få et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mister muligheden for at bidrage økonomisk og kompetencemæssigt til udviklingen i (lokal)samfundet i årene frem. 22

23 2.3. Økonomiske omkostninger og potentialer i ungeindsatsen Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse, har også stor betydning for Middelfart Kommunes økonomi. Den stigende ungeledighed medfører et øget pres på de offentlige overførselsudgifter. Derudover medfører den stigende ledighed en risiko for, at flere unge forbliver på offentlig forsørgelse i længere perioder. For Middelfart Kommune medfører ungeledigheden derfor ikke alene øgede udgifter til overførselsudgifter, men også tabte kommunale indtægter som følge af et formindsket skattegrundlag samt et øget træk på andre indkomstrelaterede følgeudgifter. Det gælder både nu og på længere sigt. Der vil derfor være udsigt til en forværring af Middelfart Kommunes økonomi i kommende år, såfremt det ikke lykkes at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse. Årligt knytter der sig mellem kr. i kommunale nettoudgifter i Middelfart til en enkelt ung ledig, som enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, jf. figur 8. Nettoudgifterne er udregnet for seks ungetyper med særlige karakteristika, som har betydning for den marginale indtægt og udgift, som den unge genererer i forhold til kommunens økonomi. Figur 8: Årlige nettoudgifter til seks typer af unge offentligt forsørgede i Middelfart 1. Kr Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 1. kr Kilde: Varde Kommune og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i fem underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet Figur 9: Årlig gevinst ved at flytte de seks ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse 1. Kr Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Beskæftigelse Uddannelse - SU 1. Kr Kilde: Varde Kommune og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i fem underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet Middelfart Kommune kan samtidig forbedre kommunens økonomi væsentligt, såfremt det lykkes at bringe de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere videre i enten uddannelse eller job, jf. figur 9. For hver af ungetyperne er der i Middelfart Kommune en årlig gevinst på typisk kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse frem for på dagpenge eller kontanthjælp. De økonomiske potentialer er store for kommunen, hvis det lykkes at få både ressourcestærke og ressourcesvage unge i uddannelse eller job. 23

24 Samlet set er der derfor mange gode grunde til at investere i en effektiv lokal ungeindsats, herunder for at realisere det økonomiske potentiale på området Demografi og flyttemønstre blandt de unge En del af den stigende ungeledighed har sin årsag i de seneste års lavkonjunktur. De unges alderssammensætning og flyttemønstre kan imidlertid også have betydning for, hvordan ungebefolkningen udvikler sig i en kommune og for antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. Middelfart Kommune er kendetegnet ved, at et betydeligt antal unge (ca. 1.2) hvert år fraflytter byen, typisk som led i en uddannelsesstart, jf. figur 1. Samtidig er der ca. 8 unge, som flytter til kommunen hvert år. Endelig er der samlet ca. 8 unge, som er opvokset i Middelfart, og som forbliver boende i kommunen. Det ses, at mobiliteten i ungegruppen i Middelfart generelt er steget i de seneste fem år med især et stigende antal fraflytninger, jf. figur 1. Figur 1: Unge i Middelfart Kommune som er bofaste, fraflyttere eller tilflyttere, i perioden fra 26 til 211 Antal Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Bofast Tilflytter Fraflytter Antal Figur 11: Forsørgelsesstatus blandt unge i Middelfart Kommune, som er bofaste, fraflyttere eller tilflyttere, Fastboende Fraflytter Tilflytter Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Andet Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Uddannelse Selvforsøgelse Omfanget af fraflytning og tilflytning af unge kan samtidig have betydning for omfanget af og sammensætningen af unge, som modtager offentlig forsørgelse. I Middelfart er de unge, som fraflytter kommunen, typisk mere ressourcestærke end de unge, som forbliver boende i kommunen. Mens 78 pct. af de unge, som fraflyttede Middelfart er i job eller i uddannelse, er det således kun 66 pct. af de bofaste unge, som blev i Middelfart, der er i job eller i uddannelse. For gruppen af tilflyttere er 68 pct. i job eller under uddannelse, jf. figur 11. De unge, som fraflytter Middelfart, forlader først og fremmest kommunen for at uddanne sig. 25 pct. af fraflytterne er således i uddannelse, mens det kun gælder 7 pct. af de fastboende og 11 pct. af tilflytterne. Dette billede gør sig også gældende i andre kommuner på tværs af landet undtagen i de største universitetsbyer, som i høj grad er modtagere af ressourcestærke unge. 24

25 Middelfart Syddanmark Middelfart Syddanmark Samlet set er der imidlertid ikke tegn på, at omfanget af unge, som tilflytter eller fraflytter kommunen, skulle være en hovedårsag til udviklingen i omfanget af offentligt forsørgede unge i Middelfart Udsatte børn og unge, som starter voksenlivet på kontanthjælp Udviklingen i antallet af unge forsørgelsesmodtagere i Middelfart afspejler også, at der hvert år er en tilgang af helt unge 18-årige, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. I Middelfart har omfanget af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årige i kontanthjælpssystemet varieret betydeligt i de senere år, jf. figur 12. Hvert år er der således mellem 4 og 12 pct. af de 18 årige unge i Middelfart, som modtager kontanthjælp. Andelen har været faldende siden 29, og er lavere end i Syddanmark som helhed (ca. 1 pct.). Udviklingen i perioden fra 27 til 29 kan til dels afspejle, at Middelfart har oplevet en betydelig konjunkturbetinget tilgang til kontanthjælpssystemet. Men udviklingen afspejler samtidig også i et vist omfang voksne borgere i Middelfart, som er socialt udsatte, og som giver anledning til en negativ social arv, som bringes videre til deres børn. Figur 12: Udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede, som debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årige i Middelfart og Region Syddanmark Figur 13: Forsørgelsesstatus fem år efter for unge, som hhv. har modtaget kontanthjælp som 18-årige eller ikke har modtaget kontanthjælp, Middelfart Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp Middelfart Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Syddanmark Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Omfanget af socialt udsatte børn og unge har stor betydning for, hvor mange unge, som i voksenalderen har svært ved at opnå fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser således, at de unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, i mindre grad efterfølgende opnår uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i Middelfart i 25 eller 26, er 36 pct. aktuelt offentligt forsørgede, og herunder er 1 pct. førtidspensionerede, jf. figur 13. Derimod er det kun 9 pct. af de unge fra Middelfart, som ikke var i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige i 25 og 26, som i dag modtager offentlig forsørgelse. Det ses samtidig, at de unge fra Middelfart i større omfang er lykkedes med at komme i uddannelse eller job end gennemsnittet for de unge i hele Syddanmark. Det gælder både de unge, som henholdsvis modtog eller ikke modtog kontanthjælp som 18-årige, jf. figur

26 Samlet set er der en betydelig del af de senere års tilgang til ungeledigheden i Middelfart og på tværs af landets kommuner, som skyldes udsatte børn og unge, der allerede som 18- årige starter voksenlivet på kontanthjælp Udvalgte resultater i den lokale ungeindsats Den lokale ungeindsats har stor betydning for udviklingen i antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. En effektiv lokal ungeindsats, hvor alle lokale myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder effektivt sammen om at understøtte gode resultater i ungeindsatsen, kan medvirke til, at flere unge kommer i uddannelse og job og dermed at færre ender i langvarig offentlig forsørgelse. I hvilket omfang gennemfører de unge en uddannelse i Middelfart Både for de unge selv, for arbejdsmarkedet og for kommunes økonomi er det afgørende, at flere unge gennemfører en uddannelse. Uddannelse af de nye generationer af unge er således afgørende for at imødegå virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Og uddannelse har samtidig stor betydning for den enkelte unges chance for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, varig beskæftigelse og komme godt i vej. Aktuelt forventes ca. 88 pct. af de unge i Middelfart at opnå en ungdomsuddannelse, figur 14. Dermed ser Middelfart Kommune ud til at nå Folketingets fastsatte målsætning for 21 om, at mindst 85 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Det vil dog kræve en stor indsats fremadrettet i Middelfart, at nå målsætningen for 215 om, at mindst 95 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Uddannelsesindsatsen vil derfor også i kommende år skulle have et stort fokus i Middelfart Målsætning 215 Målsætning Middelfart Syddanmark Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Figur 15: Afbrudte uddannelsesforløb blandt de unge årige i Middelfart, som ikke har gennemført uddannelse, Alle Ledige Alle Ledige Andel der har afbrudt mindst en uddannelse Senest afbrudte uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 5. Videregående uddannelser Figur 14: Andelen af unge i Middelfart, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasiale uddannelser Forberedende uddannelser Grundskolen Uddannelsesindsatsen for de unge er dog fortsat udfordret af, at mange unge frafalder de uddannelser, som de påbegynder, og at mange unge har svært ved at finde en praktikplads. Blandt de ca. 1.8 unge (18-29-årige), som i dag er bosat i Middelfart Kommune, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse og ej heller er i gang med en uddannelse, er der således en tredjedel (33 pct.), som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, jf. 26

27 Uge Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 figur 15. Og blandt de ca. 17 unge, som i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, er det to tredjedele (65 pct.), som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Det er samtidig uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor de i unge i størst omfang afbryder deres uddannelse. Ca. 7 pct. af de unge uden uddannelse, som har afbrudt et uddannelsesforløb, har således opgivet en erhvervsuddannelse. 15 pct. har afbrudt en gymnasial uddannelse, og 8 pct. har afbrudt et grundskoleforløb, jf. figur 15. Hvor mange unge lykkes med at komme i uddannelse eller job i Middelfart? En måde at vurdere resultaterne i den lokale ungeindsats på er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller opnå beskæftigelse. Blandt de ca. 41 unge årige, som i 21 påbegyndte et nyt forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart Kommune, var godt halvdelen (56 pct.) ét år senere selvforsørgende i form af job (36 pct.), uddannelse (14 pct.) eller selvforsørget på anden vis (6 pct.), jf. figur 16. Samtidig modtog 46 pct. af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode. Det er samtidig særligt efter de første tre kvartaler i ledighedsforløbet, hvor det lykkes flest unge at forlade dagpenge- og kontanthjælpssystemet. En væsentlig udfordring for ungeindsatsen er i den forbindelse, at mange unge typisk zapper mellem job, uddannelse og ledighed og dermed oplever tilbagefald til ledighed efter kort tid i job eller uddannelse. Figur 16: Nyledige unge i Middelfart: Forsørgelsesstatus 3-12 måneder efter første ledighedsdag Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 21 1 Død/udvandret 9 Førtidspension 8 7 Anden ydelse 6 Sygedagpenge 5 Kontanthjælp 4 Dagpenge 3 2 Uddannelse 1 Lønindkomst Ingen indkomst Figur 17: Unge kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28: Forsørgelsesstatus 1-3 år efter Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote kv kv kv kv kv kv. 211 Andet Pension / efterløn Førtidspension Anden ydelse Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp Uddannelse Beskæftigelse Når de unge først har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid, er der stor risiko for, at de forbliver ledige. En betydelig del af de unge, som aktuelt modtager kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart, har således været ydelsesmodtagere i flere år. Blandt de 18 unge, som modtog kontanthjælp i 3. kvartal 28, var der således godt en tredjedel (37 pct.), som tre år senere var kommet i uddannelse (19 pct.) eller i job (18 pct.), jf. figur 17. Knap halvdelen af gruppen modtog fortsat kontanthjælp efter tre år (4 pct.), og hver syvende (14 pct.) blev førtidspensioneret. 27

28 Ovenstående viser, at en bekæmpelse af ungeledigheden i Middelfart i høj grad handler om dels at bremse tilgangen af unge, der som nyledige og/eller som 18-årige tilgår kontanthjælps- og dagpengesystemet og dels at få flere af de unge, som allerede i dag modtager offentlig forsørgelse, i uddannelse eller job Lovgivningens fem grupper af unge i ungeindsatsen i Middelfart I lyset af ovenstående udfordringer er der placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunens sociale myndigheder og andre aktører på ungeområdet, som via den lokale indsats skal skabe resultater på ungeområdet i de kommende år. Samlet har kommunen aktuelt ca. 28 unge, som er under 3 år på dagpenge og kontanthjælp, som skal håndteres i ungeindsatsen. I analysen er der foretaget en belysning af de fem ungegrupper, som udpeges i lovgivningen om ungeindsatsen. De ca. 28 unge i kommunen fordeler sig på følgende måde: Ca. 4 unge er uddannelsesegnede under 25 år og skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. Ca. 7 unge er ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år og skal ikke have et uddannelsespålæg. Ca. 6 unge er forsørgere uden uddannelse. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Ca. 45 unge er ufaglærte over 25 år. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Figur 18: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 211 Unge med uddannelse 72 26% Unge uden uddannelse over 25 år 45 16% Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge forsørgere 58 21% Ikke udd. egnet under 25 år 69 24% Kilde: Danmarks Statistik Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Ca. 7 unge har en kompetencegivende uddannelse og skal ikke have uddannelsespålæg jobcenteret. De ca. 28 unge er kendetegnet ved at være en meget sammensat gruppe af unge, som har forskellige adfærdsmønstre i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, har forskellige ressourcer, og ikke mindst har forskellige barrierer i forhold til at komme i gang med uddannelse eller job. Herunder kan nævnes mangelfulde personlige, sociale og faglige kompetencer, psykiske eller fysiske lidelser, sociale problemer, misbrugsproblemer mv. På tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper af unge er der således et stort antal af unge zappere, som har flere afbrudte uddannelsesforløb, jobforløb og/eller har haft mange skiftende ydelsesforløb bag sig inden for de seneste fem år. F.eks. udgør omfanget af uddannelseszappere med mindst to afbrudte uddannelsesforløb typisk mellem 2 og 44 pct. af de unge på tværs af de fem grupper, jf. tabel 1. 28

29 Tilsvarende er der på tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper en stor andel af unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i flere år og/eller har debuteret deres voksenliv som kontanthjælpsmodtager som 18-årige. Ca. en tredjedel af ungegruppen har været langvarigt offentligt forsørget (3 pct.), og næsten halvdelen af gruppen (43 pct.) har været i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige. Tabel 1: Karakteristika ved de fem lovgivningsbestemte grupper i Middelfart Kommune Egnede Ikke egnede Forsørgere Ufaglærte Uddannede I alt Antal unge Unge "zappere" Uddannelseszappere 21% 23% 38% 44% 4% 24% Job zappere 11% 4% 29% 47% 17% 2% Forsørgelseszappere 18% 6% 12% 4% 1% 1% Offentlig forsørgelse Langtidsforsørgede 16% 54% 48% 22% 6% 3% 18 års KTH debuttanter 45% 67% 52% 51% 6% 43% Ressourcer Match 1 68% 6% 52% 53% 92% 53% Uddannede 8% 3% 12% 18% 1% 33% Erhvervserfaring 39% 12% 21% 27% 53% 3% Social belastning Match 2 og 3 32% 94% 48% 47% 8% 47% Anbringelse som barn 13% 26% 17% 24% 4% 17% Kriminalitet 21% 36% 28% 47% 15% 29% Psykisk diagnose 3% 17% 24% 9% 7% 13% Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Uddannede inkluderer unge med en gymnasial eller kompetencegivende uddannelse. Endvidere er der på tværs af ungegrupperne også unge, som har ressourcer i form af tidligere joberfaring eller en gennemført uddannelse, som der kan bygges videre på i indsatsen for at bringe den enkelte videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Over halvdelen af gruppen af unge er vurderet som jobklare (53 pct.), en tredjedel af gruppen har betydelig erhvervserfaring (3 pct.), og en tredjedel har mindst gennemført en ungdomsuddannelse (33 pct.). Selv blandt den svageste gruppe af unge de ikke-uddannelsesegnede er der unge, som har ressourcer i form af, at de tidligere har været selvforsørgende i længere perioder, jf. tabel 1. Endelig er der på tværs af grupperne en betydelig andel af unge, som på forskellig vis er socialt belastede og har barrierer i forhold til job eller uddannelse. Mellem 4 og 26 pct. af de unge på tværs af de fem grupper har været anbragt uden for hjemmet som barn, og mellem 15 og 47 pct. har begået kriminalitet. Desuden er der gennemsnitlig 13 pct., som har eller har haft en diagnosticeret psykisk lidelse. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de fem ungegrupper i Middelfart. 29

30 Uddannelsesegnede unge: Ca. 4 af de unge i jobcenteret er vurderet som uddannelsesegnede og skal have pålæg af jobcenteret om at påbegynde en ordinær uddannelse. Der er generelt tale om en stærk ungegruppe, som har erhvervserfaring og kortere ledighedsperioder. Analysen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved gruppens uddannelsesmotivation, da gruppen domineres af to bevægelige zappergrupper, som bevæger sig ud og ind af ledighed, beskæftigelse og uddannelse. Mange af de uddannelsesegnede har tidligere forsøgt sig med en kompetencegivende uddannelse uden at gennemføre - og mange har ifølge UU uddannelsesbarrierer af større eller mindre karakter. De mange zappere blandt de uddannelsesgnede kan være svære at fastholde i en kontinuerlig indsats og/eller i en ordinær uddannelse. Analysen viser, at kun cirka 4 pct. af de uddannelsesegnede unge går i ordinær uddannelse på trods af vejledning, motivation og uddannelsespålæg fra jobcenteret. Det kan for en stor del af restgruppen betyde, at de i årene fremad vil have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet med hyppigere ledighedsperioder af kortere eller længere varighed. For de uddannelsesegnede unge udgør jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne og a- kasserne de vigtigste aktører, der med fordel kan motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg og tilrettelægge en fælles fastholdelsesindsats, der øger chancerne for, at uddannelsen følges og gennemføres. De foreløbige resultater af uddannelsespålæggene til gruppen tyder på, at indsatsen over for de uddannelsesegnede i langt større grad end hidtil bør indtænke de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet til at støtte de unge i uddannelsesforløbet. Ikke-uddannelsesegnede unge: Kommunen har ca. 7 unge under 25 år, som er vurderet som ikke-uddannelsesegnet af jobcenteret. Denne gruppe skal ikke have uddannelsespålæg af jobcenteret. Overordnet er der tale om en særdeles ressourcesvag gruppe, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har personlige problemer. Ca. to tredjedele af gruppen har psykiske problemstillinger, og hovedparten har kombinerede problemer. Nogle er fagligt svage, nogle har fysiske problemer, og nogle er socialt belastede. En stor del af de unge i gruppen kommer fra hjem, hvor forældrene ikke boede sammen, hvor forældrene ikke har uddannelse, og hvor forældrene modtog offentlig forsørgelse. Ligesom ca. en fjerdedel (26 pct.) af de unge har været anbragt uden for hjemmet i en periode af deres opvækst. Som helhed har de unge i gruppen været på offentlig forsørgelse i 71 pct. af tiden siden de fyldte 18 år. I gruppen har 35 pct. af de unge haft en sag i Børne- og ungeforvaltningen inden de fyldte 18 år, 82 pct. har haft en sag i UU, og 48 pct. har haft en sag i Socialforvaltningen. 3

31 En succesfuld indsats for disse unge kan ikke alene løftes og sikres via jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. Der er i høj grad brug for en tværfaglig indsats, der går på tværs af jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen UU, private virksomheder m.fl. På trods af tyngden af problemstillingerne og barriererne, er det vigtigt i indsatsen at fastholde et fokus på, hvordan der skabes en udvikling og progression frem mod job og uddannelse for de unge i gruppen. Forsørgere uden uddannelse: Der er ca. 6 unge på dagpenge og kontanthjælp, som er forsørgere, og som ikke har en uddannelse. Langt de fleste unge i gruppen er kvinder. Mange af de unge forsørgere har tidligere forsøgt sig med en ordinær uddannelse uden at gennemføre. For mange kan det handle om, at uddannelsen er blevet afbrudt af barsel. Der er tale om en polariseret gruppe, som rummer to grupper af unge med forskellige forudsætninger. Den ene halvdel er velfungerende fædre eller mødre, der typisk lever i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. Den anden halvdel er ikke-arbejdsmarkedsparate mødre med problemer, som har langvarig offentlig forsørgelse bag sig. I gruppen med lang forsørgelsesanciennitet findes mødre, som typisk er enlige, som har begrænset erhvervserfaring, og som har været ledige i lang tid. De har sociale og/eller personlige problemer og er ikke arbejdsmarkedsparate. For denne gruppe spiller flere aktører en vigtig rolle, herunder jobcenteret, Socialforvaltningen, Børne- og ungeforvaltningen og UU. Mange i gruppen har brug for en tværfaglig indsats, der fokuserer på at skabe progression for den unge via kombinerede beskæftigelses- eller uddannelsestilbud, sociale foranstaltninger og behandlingstilbud. For de velfungerende unge forsørgere kan jobcenteret og UU med fordel sætte fokus på vejledning om og motivation til ordinær uddannelse, som kan sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Da mange i gruppen ser økonomiske udfordringer i at tage en uddannelse, kan der være perspektiver i at tilbyde dem at påbegynde en uddannelse på deres hidtidige forsørgelsesydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Ufaglærte unge over 25 år: Ca. 45 ufaglærte unge over 25 år modtager dagpenge eller kontanthjælp i Middelfart Kommune. Der er tale om en svagere gruppe end forventet, som rummer et stort antal unge med personlige problemer eller med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun ca. en femtedel af gruppen har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedparten af de ufaglærte over 25 år har tidligere forsøgt sig i uddannelsessystemet og har flere afbrudte uddannelesforløb bag sig. Afgangsraten fra ledighed i gruppen er lav, idet 24 pct. af de ufaglærte går i job eller uddannelse efter et år. Afgangsraten fra ledighed afspejler samtidig, at mange unge efter kort tid i job eller uddannelse oplever tilbagefald og dermed vender tilbage til dagpenge eller kontanthjælp igen. 31

32 Den stabile gruppe indeholder hovedsageligt mænd, som er konjunkturramte fra det ufaglærte arbejdsmarked. En betydelig del af gruppen risikerer at få lang ledighed, hvis de ikke søger bredt fagligt og geografisk. De vigtigste aktører på dette felt er jobcenteret og a- kasserne, som i deres parallelle kontaktforløb med fordel kan sætte fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobrettet opkvalificering. For mange i gruppen kan voksenlærlingeforløb være vejen til en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og udgøre en realistisk økonomisk vej til uddannelse. Blandt de ufaglærte over 25 år findes en stor gruppe af unge, der både har problemer ud over ledighed og har lang offentlig forsørgelse bag sig. For denne gruppe udgør både jobcenter og Socialforvaltningen vigtige aktører, der i indsatsen bør sætte fokus på en parallel indsats, der kombinerer beskæftigelsesrettede og bahandlingstilbud. Desuden rummer gruppen en betydelig gruppe af zappere, som er bevægelige i forhold til forsørgelse, arbejdsmarked og uddannelsessystemet. Der er tale om en gruppe, som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats, og som har svært ved at gennemføre en uddannelse. For denne gruppe udgør jobcenteret, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne de vigtigste aktører, som med fordel kan vejlede om og motivere til voksenlærlingeforløb eller ordinær uddannelse for at sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange i gruppen vil der desuden være behov for, at jobcenteret og/eller uddannelsesinstitutionen tilknytter en uddannelsesmentor eller en social mentor til den unge i uddannelsesforløbet. Uddannede unge: De ca. 7 uddannede unge udgør overordnet en ressourcestærk gruppe, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som udgør stabile skatteborgere for kommunen, hvis de hjælpes i job. De fleste i gruppen har allerede erhvervserfaring og har ikke modtaget offentlig forsørgelse i særlig lang tid. For de ressourcestærke unge udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som i indsatsen med fordel kan sætte fokus på at styrke og målrette de unges jobsøgning og øge deres udslusning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud. Der findes to undergrupper blandt de uddannede unge, som har det svært i den aktuelle lavkonjunktur, og som risikerer at tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det drejer sig dels om en stor gruppe af nyuddannede og dimittender, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet, fordi de konkurrerer om de ledige job med erfarne lønmodtagere. For dimittenderne udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som bør sigte på en målrettet, virksomhedsrettet indsats, der hjælper de unge med at få foden inden for på konkrete arbejdspladser, så de får mulighed for at anvende, vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer. Derudover har kommunen en mindre gruppe af uddannede unge med personlige eller sociale barrierer, som allerede har lang ledighed bag sig. For disse unge udgør jobcenteret og Socialforvaltningen de vigtigste aktører, som med fordel kan arbejde på at udsluse de unge til det rummelige arbejdsmarked, mens der arbejdes parallelt med at håndtere deres udfordringer. 32

33 3. De uddannelsesegnede unge under 25 år I dette afsnit belyses de uddannelsesegnede unge under 25 år i Middelfart Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 3.1. Resume: Hovedresultater i analysen af uddannelsesegnede unge Hvordan er gruppen af uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 4 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Middelfart, som vurderes som uddannelsesegnede. Der er lige mange mænd og kvinder. Gruppen er domineret af to store grupper af unge uddannelseszappere (29 pct.) og forsørgelseszappere (24 pct.), som hhv. har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser og forsørgelsesydelser. Endvidere er der en stor gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende (32 pct.) samt en blandet gruppe af unge (16 pct.) 61 pct. modtager kontanthjælp, mens 39 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 69 pct. vurderes som jobklare, og 87 pct. har kun været ledige i mindre end et år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 84 pct. alene har gennemført grundskolen. Kun 8 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, og 8 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har gennemsnitlig haft knap ét afbrudt uddannelsesforløb, og nogle har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 47 pct. bor stadig hjemme hos forældre, 24 pct. bor alene, mens 29 pct. er gift eller samboende. En femtedel af gruppen har begået kriminalitet. Kun meget få har haft en diagnosticeret psykisk lidelse, mens godt en tredjedel af gruppen har haft en fysisk lidelse. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Halvdelen af gruppen har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvor UU har registreret en række uddannelsesbarrierer, især at mange unge har psykiske problemer (33 pct.), sociale problemer (25 pct.) eller en problematisk skolegang (25 pct.) Uanset ovenstående barrierer vurderes gruppen af unge imidlertid som uddannelsesegnede. Der er afholdt mindst 1 samtale pr. kvartal i jobcenteret for 58 pct. af gruppen, og 87 pct. af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26 ugers-forløb. 13 pct. de unge har fået et uddannelsespålæg, hvilket er det laveste tal blandt de 4 kommuner. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Blandt de unge uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, var 68 pct. efter både et halvt og et helt år i uddannelse (41 pct. efter 1 år) eller job (27 pct. efter 1 år). Det er de mest ressourcestærke unge, som lykkes med at komme i uddannelse eller job. Den fjerdedel af de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse har flest barrierer. 75 pct. af de uddannelsesegnede, som fik et uddannelsespålæg, er i job eller uddannelse ét år efter ydelsesstart, hvorimod 5 pct. af de uddannelsesegnede, som ikke fik et pålæg, kom i job eller uddannelse efter et år. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Differentierede indsatser med sigte på de forskellige ressourcer og barrierer hos de unge. Strategi og metoder til at fastholde de unge zappere, som afbryder indsats og/eller uddannelse. Styrket screening af de unge sammen med UU og a-kasser. Øget dialog om og understøtning af den unges uddannelsesvalg, herunder strategi for anvendelse af uddannelsespålæg. Inddragelse af virksomhederne i uddannelsesmotivationen af de unge. Øget brug af de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet. Styrket samarbejde i aktørfeltet om at fastholde de unge i pålagte uddannelser. Styrket samarbejdet i aktørfeltet om at tilvejebringe praktikpladser. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 3.12 nedenfor 33

34 3.2. Hvem er de uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år? Der er ca. 4 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år i Middelfart, som vurderes som uddannelsesegnede. Det svarer til 13 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart. I gruppen af uddannelsesegnede unge, er der en større andel af kontanthjælpsmodtagere (61 pct.) end dagpengemodtagere (39 pct.). Derudover er der en lille overvægt af mænd (53 pct.), jf. boks 6. Gruppen er kendetegnet ved, at størstedelen (68 pct.) er jobklare. Hertil kommer, at hovedparten (87 pct.) har været ledige i under 1 år. 24 pct. af de uddannelsesegnede unge bor alene, 29 pct. er gift eller samboende, og 47 pct. bor fortsat hjemme hos deres forældre. Derudover har cirka en femtedel (21 pct.) begået kriminalitet. Blandt de uddannelsesegnede unge har næsten ingen haft en psykisk lidelse, mens 37 pct. af de unge haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.) inden for de seneste ti år. Boks 6. Fakta om de uddannelsesegnede unge i Middelfart Halvdelen er mænd (53 pct.), og halvdelen er kvinder (47 pct.). Ca. 61 pct. er kontanthjælpsmodtagere, og 39 pct. er dagpengemodtager.e Flertallet (68 pct.) er jobklare, mens ca. en tredjedel (32 pct.) er indsatsklare. 13 pct. har fået et uddannelsespålæg. Hovedparten (87 pct.) har været ledig i under 1 år. Gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i 34 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Ca. 24 pct. er bor alene, ca. 47 pct. bor hos forældrene, mens ca. 29 pct. er gift/samboende. Ca. en femtedel (21 pct.) har begået kriminalitet. Stort set ingen har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, mens ca. 37 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Overordnet set er gruppen af de uddannelsesegnede unge under 25 år en heterogen gruppe, som i forskelligt omfang har ressourcer og barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller opnå beskæftigelse, jf. eksemplerne i boks 7. Boks 7. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge og som vurderes som uddannelsesegnede 19-årige Casper er to gange er droppet ud af en erhvervsuddannelse. Første gang efter kort tid på grund af manglende interesse, og anden gang på grund af dårlige oplevelser på praktikstedet. Han bor hjemme og overvejer fremtiden. På kort sigt vil han gerne have et job, men han har ikke hårdt brug for stabil indkomst. 23-årige Elaine kom efter afsluttet gymnasium ikke ind på drømmestudiet i Århus og blev hængende i et pædagogmedhjælperjob. I mellemtiden har hun fundet en kæreste i Middelfart, og nu er hun blevet ledig. 21-årige Esben har siden folkeskolen haft skiftende jobs, først i industrien og siden i detailhandlen. Han har flere gange sagt sine jobs op på grund af utilfredshed, men for et halvt år siden blev han fyret på grund af butikstyveri. De ca. 4 uddannelsesegnede unge kan derfor med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen, dvs. 12 stabilt selvforsørgende, 11 uddannelses-zappere, 9 forsørgelses-zappere samt 6 i en blandet gruppe af unge, jf. figur 19 nedenfor. På grund af det lave antal beskrives den blandede gruppe ikke yderligere. 34

35 Figur 19: Uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart Kommune I det følgende belyses de fire undergrupper af unge uddannelsesegnede: 3.3. De stabilt selvforsørgende De 12 stabilt selvforsørgende unge er kendetegnet ved, at deres aktuelle ledighedsforløb kun har haft en kort varighed, samt at gruppen har været selvforsørgende i stort omfang i de seneste fem år, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. De stabilt selvforsørgende unge udgør dermed en forholdsvis ressourcestærk gruppe af unge, som kun har begrænsede barrierer i forhold til arbejdsmarkedet/og eller uddannelsessystemet. Gruppen er overrepræsenteret af kvinder (58 pct.). Næsten alle er dagpengemodtagere, og de er alle vurderet jobklare, jf. boks 8. Boks 8. Fakta om de 12 stabilt selvforsørgende i Middelfart 58 pct. er kvinder. Stort set alle er dagpengemodtagere. Alle er jobklare. Halvdelen (5 pct.) bor hos forældrene. Godt en femtedel (22 pct.) har begået kriminalitet, og ca. 5 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Der er ingen i gruppen, der har haft diagnosticerede psykiske eller fysiske lidelser. En fjerdedel af gruppen har begået kriminalitet. 35

36 3.4. Unge uddannelseszappere De 11 unge uddannelseszappere omfatter unge, som i de seneste fem år har brugt megen tid i uddannelsessystemet uden at gennemføre en uddannelse, eller som har mange afbrudte uddannelsesforløb bag sig, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. I forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en stor overvægt (73 pct.) af kontanthjælpsmodtagere blandt uddannelseszapperne. Samtidig vurderes 64 pct. af gruppen at være jobklare, jf. boks 9. Gruppen har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i en tredjedel af tiden (34 pct.) inden for de seneste fem år. Det svarer til omfanget i de øvrige grupper af uddannelsesegnede. Boks 9. Fakta om de 11 uddannelseszappere i Middelfart 64 pct. er mænd. 73 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Flertallet (64 pct.) er jobklare, mens 36 pct. er indsatsklare. For hovedparten er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i 34 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Ca. 64 pct. er hjemmeboende. Kun få i gruppen har begået kriminalitet, ligesom kun få har haft en psykisk diagnose. Der er 7 uddannelseszappere (64 pct.), der har haft en fysisk diagnose Unge forsørgelseszappere De 9 forsørgelseszappere består af unge, som i betydeligt omfang har vekslet mellem job, uddannelse og offentlig forsørgelse i de seneste fem år, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. Næsten alle forsørgelseszapperne er kontanthjælpsmodtagere. Størstedelen (64 pct.) vurderes som jobklare, jf. boks 1. Samtlige i gruppen har været ledige i under ét år. Samtidig har de unge forsørgelseszappere været på offentlig forsørgelse i 35 pct. af tiden siden 18-årsalderen. Derudover har en del af de unge haft fysiske lidelser (33 pct.), men ingen har haft psykisk diagnosticerede lidelser. 4 af de 5 forsørgelseszappere (44 pct.) har begået kriminalitet. Boks 1. Fakta om de 9 forsørgelseszappere i Middelfart 56 pct. er mænd. De fleste er kontanthjælpsmodtagere. Flertallet (67 pct.) er jobklare. For alle de unge er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i 35 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Ca. 44 pct. bor alene, mens ca. 64 pct. er hjemmeboende. Sammensætning af de fire undergrupper i Middelfart i forhold til de tre øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende undergrupper i Assens, Varde og Esbjerg, er gruppen af uddannelsesegnede unge i Middelfart kendetegnet ved at have en mindre andel zappere. De to zappergrupper udgør i Middelfart tilsammen 53 pct. mod 68 pct. i hele regionen i Middelfart er 29 pct. af de uddannelsesegnede unge uddannelseszappere, og 24 pct. er forsørgelseszappere, jf. Figur 2. Dette kan blandt andet afspejle, at der er en relativt lav koncentration af uddannelsesinstitutioner i Middelfart. 36

37 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region I Middelfart udgør de stabilt selvforsørgende knap en tredjedel af gruppen, mens der er 21 pct. stabilt selvforsørgende i de tre andre kommuner. Den blandede gruppe er den mindste undergruppe i Middelfart såvel som i de tre andre kommuner og udgør 16 pct. af de uddannelsesegnede unge. Figur 2: De uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper i kommunen og de tre andre kommuner Stabilt Uddannelses selvforsøgende zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe Middelfart 3 andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Omfang og sammensætning af zapperi blandt de unge De unge uddannelsesegnede unge er præget af et stort omfang af zapperi mellem beskæftigelse, ledighed og (afbrudte) uddannelsesforløb. Zapperiet har samtidig forskelligt omfang og sammensætning på tværs af forskellige grupper af unge, jf. figur 21. Uddannelseszapperne har således i de seneste fem år tilbragt 77 pct. af tiden i (forskellige) uddannelsesforløb uden at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse. Mens forsørgelseszapperne omvendt har tilbragt 57 pct. af tiden i de seneste fem år i (forskellige) typer af job. Gruppen af stabilt selvforsørgende har været i job i stort set hele den seneste femårige periode (85 pct.), mens den blandede gruppe af unge omfatter de unge, som i størst omfang (38 pct.) har modtaget offentlig forsørgelse i de seneste fem år. Figur 21: Gennemsnitlig forsørgelsessammensætning fem år før ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Offt. Forsørgelse Uddannelse Selvforsørgelse Ovenstående afspejler samtidig at de unge i løbet af den femårige periode typisk har Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. haft flere forskellige forløb i job, uddannelse og ledighed og samtidig også mange skift mellem de forskellige forsørgelsestyper, jf. tabel 3. Således har to tredjedele af forsørgelseszapperne arbejdet i mindst to forskellige brancher inden for de seneste fem år, og tillige har de gennemsnitlig godt afbrudt ét uddannelsesforløb. Uddannelseszapperne har gennemsnitlig afbrudt 1,3 uddannelsesforløb og er samtidig den gruppe, som har haft færrest perioder i selvforsørgelse. 37

38 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Endelig udgør de stabilt selvforsørgende den gruppe af unge, som generelt har været mest stabile. De har meget få ledighedsforløb og trods omfattende selvforsørgelse har kun halvdelen arbejdet i mere end én branche siden 28, jf. tabel 2. Tabel 2: Zapperi mellem beskæftigelse, uddannelse og ledighed blandt uddannelsesegnede unge i Middelfart, som modtager kontanthjælp eller dagpenge, 211 Stabilt selvforsørgende Uddannelses zappere Forsørgelses zapperer Blandet gruppe I alt Region Antal forløb i selvforsørgelse 1,3,7 3, 1,2 1,5 1,8 Antal forløb med ledighed,1,4 1,7,7,6,8 Få brancher (højest 1) 5% 55% 33% 5% 47% 47% Flere brancher (mindst 2) 5% 45% 67% 5% 53% 53% Antal afbrudte uddannelser,3 1,3 1,2,3,8,9 Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 9, datanote 15, datanote 29. Ovenstående mange skift og afbrudte uddannelsesforløb blandt gruppen af uddannelsesegnede unge skal ses i lyset af, at langt hovedparten af de unge end ikke har gennemført en gymnasial uddannelse. 84 pct. af de unge har således grundskolens 9. eller 1. klasse, som det højeste uddannelsesniveau, og 8 pct. har ikke afsluttet 9. klasse. Kun 8 pct. af gruppen har afsluttet en gymnasial uddannelse, jf. figur 22. Gruppen af uddannelseszappere er den gruppe af de uddannelsesegnede, hvor flest (27 pct.) har afsluttet en gymnasieuddannelse. Figur 22: De uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og højeste fuldførte uddannelse Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. De mange skift mellem ydelser og afbrudte uddannelsesforløb er en udfordring for den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats for ungegruppen i Middelfart. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. I forhold til gruppen af uddannelseszappere kan de mange afbrudte uddannelsesforløb indebære, at de unge har mistet selvtillid og motivation i forhold til igen at skulle påbegynde et uddannelsesforløb. Tilsvarende har gruppen af forsørgelseszappere typisk haft svært ved at fastholde et job på en arbejdsplads og har ligeledes oplevet at skulle afbryde et uddannelsesforløb i utide. Det forhold, at de unge forsørgelseszappere har arbejdet i mange forskellige brancher, udgør i et vist omfang en ressource, idet de unge har fået kenskab til forskellige typer af erhverv og arbejdspladser. Samtidig repræsenterer de mange forskellige brancher imidlertid også typisk et nederlag for de unge, som kan udgøre en barriere i forhold til at bringe den unge videre i et varigt uddannelses- eller jobforløb. 38

39 Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet 3.7. Uddannelsesegnede unge, som har modtaget vejledning fra UU Ca. halvdelen af gruppen af uddannelsesegnede unge (66 pct.) har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU i Middelfart, jf. figur 23. Dermed er Assens den af de fire kommuner, hvor flest uddannelsesegnede unge har haft et forløb hos UU. Som led i vejledningsforløbet af de unge har UU konstateret en række barrierer, som har gjort sig gældende hos de enkelte i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. UU har således på vejledningstidspunktet vurderet, at en stor del af de unge har haft psykiske problemer (33 pct.), sociale problemer (25 pct.) eller en problematisk skolegang (25 pct.), jf. figur 24. Figur 23: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere, der har en sag hos UU i de fire kommuner Middelfart Varde Assens Esbjerg Figur 24: Uddannelsesbarrierer blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere i Middelfart Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 17 Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Blandt de unge, der er vurderet uddannelsesegnede af Jobcenter Middelfart, er der således en betydelig del, som har haft og eventuelt fortsat har - forskellige barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb. De barrierer, som stadig måtte være til stede i forhold til de enkelte unge, har imidlertid ikke en styrke, der gør, at den unge aktuelt vurderes at være ikke-egnet til uddannelse. Det store antal uddannelsesegnede unge med en sag i UU illustrerer samtidig, at der er et stort potentiale for at styrke resultaterne i den lokale ungeindsats ved at optimere det løbende samarbejde mellem jobcenteret og UU om de unge. Et samarbejde som sigter på en fælles indsats om fælles mål, og hvor indsatsen for den enkelte unge bygger videre på allerede gennemførte indsatser Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for de unge Der stilles i lovgivningen særlige krav til og muligheder i den lokale indsats for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år, jf. boks

40 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Jobcenteret skal yderligere pålægge den unge at søge ind på en uddannelse. Den unge kan sanktioneres, hvis vedkommende ikke aktivt medvirker til at finde, søge ind på eller gennemføre en uddannelse, eller hvis den unge afbryder den valgte uddannelse. Gruppen skal påbegynde et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at unges deltagelse i aktiviteter, ordinær uddannelse mv. Jobcenterets indsats i forhold til de uddannelsesegnede unge omfatter endvidere et samarbejde med andre myndigheder og aktører i den lokale ungeindsats. Samarbejdet handler blandt andet om koordinerede indsatser f.eks. med UU, uddannelsesinstitutioner mv. Det sigter på at understøtte at den unge bringes videre i et uddannelsesforløb og efterfølgende også forbliver og gennemfører forløbet. Jobcenterets kontaktforløb for de unge uddannelsesegnede i Middelfart Kommune I det seneste år har Jobcenter Middelfart gennemsnitlig afholdt mindst én jobsamtale pr. kvartal for 58 pct. af gruppen af unge uddannelsesegnede, mens det tilsvarende tal for alle Region Syddanmarks kommuner er 7 pct. Tilsvarende er Jobcenter Middelfarts gennemsnitlige samtaleintensitet godt én samtale pr. kvartal for de uddannelsesegnede. Mens uddannelsesegnede ledige i gennemsnit modtager knap to samtaler pr. kvartal på regionsplan, jf. figur 25. Jobcenterets samtaleintensitet er cirka én samtale pr. kvartal for alle de tre grupper af uddannelsesegnede unge. Boks 11. Fakta om lovgivning for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år Jobcenteret skal ved første samtale i kontaktforløbet vurdere, om den unge skal læseog skrivetestes. Jobcenteret skal pålægge uddannelsesegnede under 25 år at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et aktivt tilbud, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en uddannelse. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, såfremt den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser. Figur 25: Antal samtaler i gennemsnit det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Samtaler 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,1 1,1 1,,8,6,4,2,,9 1,7 1,1 Samtaler 1,9 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger tilbud til målgruppen af unge uddannelsesegnede, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge uddannelsesegnede Jobcenteret skal ifølge lovgivningen give uddannelsespålæg til de unge, som vurderes at være egnet til uddannelse. 4

41 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Det centrale i jobcenterets kontakt og aktiveringsindsats for gruppen er derfor at afklare, motivere og vejlede de unge i forhold til at træffe et valg om uddannelse samt understøtte og fastholde de unge i opstart på enten en ungdoms- eller en kompetencegivende uddannelse. I Middelfart har under halvdelen af de unge uddannelsesegnede unge (42 pct.) været i aktivering i mere end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. 24 pct. af ungegruppen har en aktiveringsgrad på over 5 pct. Andelen af uddannelsesegnede unge, som møder et intensivt aktiveringsforløb, er således væsentlig mindre i Middelfart end i regionen som helhed, hvor 44 pct. af gruppen aktivereres mere end halvdelen af tiden, og 6 pct. aktiveres mindst 25 pct. Denne forskel mellem aktiveringsintensitet i Middelfart og resten af regionen kan også aflæses på den samlede aktiveringsgrad for de uddannelsesegnede unge det seneste år. Den er 31 pct. i Middelfart og en tredjedel højere i regionen (42 pct.), jf. figur 26. Figur 26: Gennemsnitlig aktiveringsgrad det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Grad,5,4,3,2,1,,34,15,35,38,31,42 Grad,5,4,3,2,1, Figur 27: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har påbegyndt 26-ugers forløb i de 4 kommuner Middelfart Varde Assens Esbjerg Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Kilde: De 4 Kommuner og egne beregninger. Det er især aktiveringen af uddannelseszapperne, der trækker ned i opgørelsen af den samlede aktivering af de uddannelsesegnede unge. Netop denne gruppe har en gennemsnitlig aktiveringsgrad på bare 15 pct., jf. figur 26. Blandt de unge, som har været i aktivering i det aktuelle ledighedsforløb har godt to tredjedele senest været i et virksomhedsrettet tilbud, hvilket svarer til andelen af virksomhedsrettet aktivering på regionsniveau. Som led i indsatsen for at bringe den unge i uddannelse - herunder eventuelt i den unges ventetid forud for uddannelsesstart har jobcenteret i Middelfart haft fokus på at sikre, at den unge påbegynder et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret og med en varighed på minimum 26 uger. 41

42 I Middelfart har 87 pct. af de fire grupper af unge uddannelsesegnede således påbegyndt et 26-ugersforløb, som led i deres igangværende ledighedsforløb. Det er nogenlunde på niveau med andelen i Varde, Assens og Esbjerg, jf. figur 27. Cirka to tredjedele har påbegyndt et individuelt 26-ugersforløb i Job- og Kompetencehuset, og cirka en femtedel har påbegyndt en virksomhedspraktik Resultater i indsatsen for uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Blandt de 44 uddannelsesegnede unge, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart Kommune, har over to tredjedele (68 pct.) påbegyndt ordinært job eller uddannelse efter et halvt år. Andelen i job eller uddannelse er nogenlunde stabilt frem til 52 uger efter ydelsesstart, jf. figur 28. Tallene dækker over, at andelen i uddannelse stiger nogenlunde støt i hele perioden og topper på efter 52 uger på 27 pct., mens andelen i job topper efter 39 uger på 55 pct. Efter tre kvartaler er andelen af de uddannelsesegnede, der er gået i job eller uddannelse, faldet til 33 pct., mens andelen efter et år er på 23 pct. Samtidig modtog ca. tre fjerdedele (77 pct.) af de uddannelsesegnede kontanthjælp, dagpenge eller anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode. Figur 28: Job- og uddannelsesandel uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge nyledige fra Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Uddannelse Ordinær lønindkomst Figur 29: Ledige (fortsat ledige og genledige) uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge nyledige fra Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Fortsat ledige De uddannelsesegnede unge har en højere afgangsrate til uddannelse og job efter 9 måneder (7 pct.) end de øvrige ungegrupper i Middelfart Kommune. Især har de uddannelsesegnede unge en høj afgang fra ledighed i de første 6 måneder efter ydelsesstart. Og samtidig er der blandt de uddannelsesegnede unge et lavere tilbagefald til kontanthjælp og dagpenge efter 6-12 måneder (-5 pct.), jf. figur 29. I lyset af at job- og uddannelsesandelen stagnerer efter 6 måneder, kan der dog være et potentiale i yderligere at understøtte overgangen til job eller uddannelse for de cirka 3 pct. af de uddannelsesegnede unge, som et halvt år efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb endnu ikke er kommet i job eller uddannelse. 42

43 Måned Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Måned 7 Måned 8 Måned 9 Måned 1 Blandt de nyledige uddannelsesegnede, der påbegynder en uddannelse, er det ca. halvdelen, som formår at blive i uddannelse, jf. figur 3. Således er halvdelen af de tidligere nyledige uddannelsesegnede, der påbegyndte en uddannelse, fortsat i uddannelse 1 måneder senere. Den anden halvdel har enten gennemført uddannelsen eller afbrudt den. Figur 3: Andelen af tidligere ledige uddannelsesegnede der fortsat er i uddannelse - 1 måneder efter uddannelsens start Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Resultaterne i indsatsen for de nyledige uddannelsesegnede viser samtidig et tydeligt mønster, hvor det især er unge med mange ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, som lykkes med at komme videre i uddannelse eller job, mens den gruppe, som er forblevet på kontanthjælp eller dagpenge har færrest ressourcer og flest barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, jf. tabel 3. Tabel 3: Unge nyledige uddannelsesegnede under 25 år i Middelfart i 21, som efter 9 måneder er afgået til hhv. uddannelse/job eller forblevet på offentlig forsørgelse Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, 8, 1, 28, 34, 35 og 36. Grundet diskretionshensyn er der udeladt nogle tal i tabellen. Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 6% 5% - Alder (gns. år) 2,8 21, 2,3 Andel kontanthjælpsmodtager 79% 73% - Andel jobklare (match 1) 7% 8% 43% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 35% 23% 43% Andel anbringelse som barn 7% 1% % Andel kriminalitet 28% 23% - Blandt gruppen af nyledige uddannelsesegnede, som efter 9 måneder er kommet i uddannelse eller job, er der flere jobklare med en lavere offentlig forsørgelseshistorik end blandt gruppen af unge, som efter 9 måneder er forblevet ledige, jf. tabel 3. Endelig er der blandt den gruppe af unge, som efter 9 måneder fortsat modtager offentlige ydelser, en høj andel, som har startet deres voksenliv på kontanthjælp (43 pct.). 43

44 Med pålæg Uden pålæg Med pålæg Uden pålæg Ovenstående indikerer, at en negativ social arv og virkningen af den lokale indsats, som er gennemført for socialt udsatte børn og unge, har en stor betydning for den enkelte unges sandsynlighed for at forlade et liv på offentlige ydelser til fordel for uddannelse eller job Anvendelse af uddannelsespålæg i indsatsen En faktor, som kan have betydning for de unges afgang til uddannelse eller job, er omfanget og virkningen af de uddannelsespålæg, som jobcenteret fastlægger i forhold til de unge. I Middelfart er der kun givet uddannelsespålæg til 13 pct. af de 38 af uddannelsesegnede unge, som aktuelt er ledige, jf. figur 31. Redskabet anvendes dermed i meget mindre udstrækning i Middelfart end i to af de tre øvrige kommuner, Esbjerg og Assens, hvor mindst halvdelen af målgruppen er blevet mødt med et uddannelsespålæg. Figur 31: Andelen af uddannelsesegnede ydelsesmodtagere medio 211 med uddannelsespålæg Figur 32: Job- og uddannelsesandel 26 og 52 uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge nyledige fra 21 hhv. med og uden uddannelsespålæg Middelfart Varde Assens Esbjerg Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger 26 uger 52 uger Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 23. Blandt de uddannelsesegnede unge, som påbegyndte et dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i 21, er der givet uddannelsespålæg til godt to tredjedele. Job- og uddannelsesandelen for de unge, som har modtaget et uddannelsespålæg, er højere både 26 og 52 uger efter ledighedsstart end for de unge, som ikke har modtaget et uddannelsespålæg, jf. figur 32. Opgørelsen af resultaterne tyder på, at der kan være et potentiale for at videreudvikle en strategi for, hvordan uddannelsespålægget skal anvendes i forhold til den samlede ungegruppe i Middelfart. I en sådan strategi kan der f.eks. sættes fokus på, hvordan anvendelsen af uddannelsespålæg kan øges i forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, samt hvordan pålægget bedst kan spille sammen med andre dele af ungeindsatsen, sådan at uddannelsespålægget i sidste instans medvirker til at understøtte en højere tilgang til uddannelse blandt både svagere og stærkere grupper af uddannelsesegnede unge, herunder især bidrage til at højne de uddannelsesegnede unges sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse 6-12 måneder efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 44

45 3.11. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 12. Økonomiske potentialer for type 1: Debutanten Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Middelfart Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der debuterer i kontanthjælpssystemet allerede som 18 årige. Den unge debutant er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Debutantens karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Kontanthjælpsmodtager på ungesats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den Under 2 år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job Match 2 eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med debutantens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung debutant (type 1) for Middelfart Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung debutant i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved 1 Kr. at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger 12 med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i 211. Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 1 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem kr. årligt Figur 33: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 1 Det økonomiske potentiale for Middelfart Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 1 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at Figur 34: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både for den en- en ekstra ung som type 1 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1 Kr. 1 Kr. keltes livstidsindkomst og kommunens udgifter 12 1 til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, 8 fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i 6 det offentlige system. 4 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 6. kr. årligt. Beskæftigelse Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt at kommunen ikke afholder Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (Elev) Fleksjob FØP udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Kr Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. Status Udd. (SU) Udd. (Elev) Fleksjob FØP

46 3.12. Aktører med ansvar over for de uddannelsesegnede En række aktører har indflydelse på og et medansvar for, at de uddannelsesegnede unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det gælder bl.a. forældre, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de regionale vejledningscentre (Studievalg), virksomhederne, de unges personlige netværk og ikke mindst de unge selv. I indsatsen over for de uddannelsesegnede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne, der skal sikre, at uddannelsesegnede unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt påbegynder en ordinær uddannelse, hvis de vurderes at være egnede til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal pålægge de unge med sanktionskonsekvenser - at søge optagelse på og påbegynde en uddannelse. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, læse- og skrivetest og mentorstøtte. Figur 35. Aktører og virkemidler i forhold til de uddannelsesegnede unge UU skal vejlede de unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal sikre, at flest mulige unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. Blandt virkemidlerne til at sikre dette kan fremhæves, at UU skal udarbejde uddannelsesplaner sammen med alle unge og opsøge alle unge, der ikke er i job eller uddannelse. UU har desuden virkemidler til at understøtte de unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. vejledning, særlige vejlednings- og undervisningsforløb og mentorstøtte. 46

47 Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de unge får undervisning og understøttes i at gennemføre de valgte uddannelser. Blandt virkemidlerne til at fastholde de unge i uddannelserne kan fremhæves, at uddannelsesinstitutionerne skal vejlede de unge, yde social, personlig, psykologisk rådgivning eller mentorstøtte, hvis der er behov for det. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne formidle praktikpladser eller skolepraktik til de unge. Det er kendetegnende, at et samarbejde mellem jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne om indsatsen over for de uddannelsesegnede typisk ikke vil være lovbundet. I lovgivningen stilles relativt få krav til indhold, form og omfang af et samarbejde, herunder findes der visse former for meldepligt mellem aktørerne. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de uddannelsesegnede unge er en særdeles bevægelig gruppe, som bl.a. indeholder to store zappergrupper, og som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats. De unges bevægelser ind og ud af uddannelse, ledighed og beskæftigelse betyder, der ofte kommer ansvarsskift i indsatsen, og det giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: Klassiske snitfalder i indsatsen over for uddannelsesegnede: Afdækning og screening af de unge: Når de unge tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at vurdere de unges uddannelsesegnethed, at afdække ressourcer, uddannelsesbarrierer, forudsætninger og uddannelsesønsker hos den unge. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som UU allerede har foretaget helt eller delvist. UU har ofte har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte emner og har udarbejdet en uddannelsesplan sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret starter forfra med opgaven. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Jobcenteret kan med samtaler og aktive tilbud understøtte den unge i at træffe et uddannelsesvalg og dermed kvalificere processen med at pålægge den unge at påbegynde en realistisk uddannelse. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en dialog med den unge om uddannelsesmuligheder, som både UU og uddannelsesinstitutionerne har indgående viden om. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Fastholdelse af unge i uddannelse: Den unge afmeldes typisk fra jobcenteret, når den valgte uddannelse påbegyndes. Herefter skal UU og uddannelsesinstitutionen i samarbejde sikre, at den unge fastholdes i at gennemføre uddannelsen. En klassisk snitfaldeproblematik er, at uddannelsesinstitutionerne modtager unge med helt forskellige forudsætninger og støttebehov, som jobcenter og UU har kendskab til. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Praktikpladser til de unge: Mange unge er afklarede om deres uddannelsesvalg og påbegynder et grundforløb i en erhvervsuddannelse. En del af gruppen har dog vanskeligt ved at finde en praktikplads i løbet af grundforløbet og tilmeldes jobcenteret ved afslutning af grundforløbet. En klassisk snitfladeproblematik er, at både jobcenter og uddannelsesinstitution har en omfattende dialog og kontakt til virksomhederne, men at der ikke samarbejdes om at tilvejebringe praktikpladser til de unge. 47

48 3.13. Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats over for de uddannelsesegnede unge. Analysen viser, at der hos medarbejderne i jobcenteret og UU er et udbredt ønske om at udvikle, intensivere og formalisere samarbejdet om ungeindsatsen mellem aktørerne på området. Der er tale om, at medarbejderne ønsker en detaljeret vidensudveksling om de unge generelt, og at der ønskes et tættere samarbejde om indsatsen for de enkelte unge, der har brug for vejledning og støtte. Overordnet er samarbejdet mellem jobcenteret og UU i dag kendetegnet ved følgende: Samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne: Der er indgået en aftale om, at UU sidder i jobcenteret og er med til første samtale med den unge med henblik på at vende flest muligt i døren. I Job- og Kompetencehuset, der er jobcenterets udførerenhed og varetager tilbud til de ledige, er der etableret samarbejde med UU, der kan give uddannelsesvejledning. UU og jobcenteret har kiggeadgang hinandens sagsbehandlingssystem. Jobcenteret har indgået partnerskabsaftaler med uddannelsesinstitutionerne, og der er et ønske om i forbindelse med fornyet aftaleindgåelse at udvikle aftalen. Jobcenteret ønsker et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om de unge, der har risiko for at falde fra, med henblik på at undgå at tabe unge, der frafalder uddannelse. Jobcenter Middelfart har etableret et frivilligt mentorkorps. Der peges på, at det frivillige mentorkorps ikke altid fungerer hensigtsmæssigt, da det er svært at stille krav til de frivillige mentorer. Analysen viser, at jobcenteret har håndteret en række af de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer, der følger af den unges bevægelser ind og ud af jobcenteret. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. De involverede parter peger på, at der kan arbejdes med at videreudvikle samarbejdet for at modvirke snitfaldeproblematikkerne i arbejdet med hhv. afdækning og screening, dialog om og understøtning af uddannelsesvalg, fastholdelse af unge i uddannelse samt tilvejebringelse af praktikpladser til unge i grundforløb: Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der ikke systematisk udveksles oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Det betyder, at vurderingen af uddannelsesegnethed ofte foretages isoleret af jobcenteret og uden inddragelse af den foreliggende uddannelsesplan, som er udarbejdet mellem UU og den unge. Der er et ønske blandt jobcenter og UU om at samarbejde om at udarbejde en fælles og integreret uddannelsesplan for de uddannelsesegnede. 48

49 Hidtil har UU deltaget i første samtale med den unge, såfremt den unge selv bad om det, men nu er der indgået aftale om, at UU sidder med ved den første samtale i jobcenteret med den unge. Hensigten er at vende flest muligt i døren og få dem sporet ind på ungdomsuddannelse med det samme. Der peges endvidere på, at den fælles modtagelse giver mulighed for at sikre en kontinuerlig dialog og linje over for de unge, som tidligere har været i kontakt med UU i større eller mindre grad. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Både jobcenteret og UU vurderer, at der er gevinster at hente, hvis der etableres et tættere samarbejde om dialogen om de unge og dialogen med de unge. Gevinsterne vil bl.a. komme til udtryk ved, at jobcenterets uddannelsespålæg til de unge styrkes, hvis der tages mere højde for den unges uddannelseshistorik og forudsætninger for at gennemføre en kommende uddannelse. Der peges på, at en inddragelse af UU og/eller uddannelsesinstitutionerne vil styrke og kvalificere dialogen om uddannelsesmulighederne for den unge, da jobcenteret ikke altid har et detaljeret kendskab til uddannelsesviften, indhold og krav i de enkelte uddannelser mv. Det er vurderingen hos de involverede parter, at samarbejdet på dette felt ikke er udviklet tilstrækkeligt. De involverede parter peger på, at der kan være behov for at overveje et styrket brug af uddannelsesmentorer i forbindelse med afgivelse af uddannelsespålæg. I den forbindelse peger både UU og jobcenter på, at der er behov for at afklare og koordinere de forskellige mentor- og støtteordninger, som allerede findes på tværs af aktørfeltet. Samtidig peges på, at der kan være behov for at overveje muligheden for at anvende professionelle mentorer frem for udelukkende frivillige mentorer med henblik på, at kunne stille større krav til de enkelte mentorer. Uddannelsesinstitutionerne involveres i begrænset omfang i klargøringen af de unge til uddannelse, og herunder understøtningen af de unge uddannelsesvalg. De involverede aktører peger på, at der kan være fordele af at inddrage uddannelsesinstitutionerne i konkrete sager, ikke mindst i tilfælde hvor den unge allerede er faldet fra en kompetencegivende uddannelse og evt. skal samles op igen med henblik på at genoptage uddannelsen. Fastholdelse af unge i uddannelse: Jobcenteret peger på, at de ønsker en tættere dialog med uddannelsesinstitutionerne om de unge, der påbegynder en ordinær uddannelse og afmeldes jobcenteret. Det er vurderingen hos de involverede parter, at der kan være fordele i en styrket brug af mentorstøtte til de uddannelsesegnede i overgangsfasen fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen. Samtidig peger de involverede parter på, at der mangler øget overblik over uddannelsesinstitutionernes vejledningsindsats og især mentorstøtte til de unge, der pålægges at påbegynde en uddannelse. De involverede parter vurderer, at der kan være gevinster at hente ved at styrke opfølgningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne og herunder indføre et fælles varslingssystem mellem alle tre parter, hvis der er risiko for, at den unge afbryder uddannelsen. 49

50 Tilvejebringelse af praktikpladser til de unge: Analysen viser, at en del af de uddannelsespålagte unge falder fra den påbegyndte uddannelse, og at det især sker ca. efter et år. De involverede parter vurderer, at der bl.a. skyldes mangel på praktikpladser til de unge. Der kan være tale om, at en del unge efter gennemførelsen af grundforløb vælger at gentilmelde sig i jobcenteret, når de har vanskeligt ved at finde en praktikplads at fortsætte uddannelsen i. Jobcenteret peger på, at der kun i begrænset omfang koordineres eller samarbejdes mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcenteret om et opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, der kan tilvejebringe praktikpladser Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de uddannelsesegnede unge i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de uddannelsesegnede kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de uddannelsesegnede kan styrkes. Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de uddannelsesegnede unge kan styrkes. På nuværende tidspunkt har jobcenteret ikke et systematisk overblik over antallet af uddannelsesegnede unge i jobcenteret, idet registreringspraksis varierer fra sag til sag, og da it-understøtningen vanskeliggør en systematisk registrering. De involverede parter peger på, at der er behov for yderligere vidensudveksling mellem jobcenteret og UU om de unge, der inddrager hele den eksisterende viden om de unge. Samtidig peges der på øgede gevinster af indsatsen for de uddannelsesegnede ved at samarbejde om at lægge fælles uddannelsesplaner for de unge. Der vil med andre ord være gode perspektiver i at etablere et tættere samarbejde om afdækningen og screeningen af de unge, der tilmelder sig hos jobcenteret. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge udvekslingen af den eksisterende viden og øge dialogen om den konkrete afdækning og screening mellem jobcenter og UU på følgende måder: o Udveksling af UU s uddannelsesplaner ved udarbejdelse eller ved den unges tilmelding til jobcenteret. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret kan bestille udvalgte data om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling. o Brush up og kompetenceudvikling i forhold til anvendelsen af kiggeadgang på tværs af sagssystemer. o Varslinger eller udpegning fra UU om unge, der har risiko for at starte voksenlivet på kontanthjælp. o Yderligere fælles aktiviteter med sigte på at vende de uddannelsesegnede i døren, f.eks. informationsmøder, temamøder mv. Der kan arbejdes med at inddrage viden fra uddannelsesinstitutionerne på følgende måde: 5

51 o Varsling om frafald til både UU og jobcenter. o Aftale om vidensudveksling med uddannelsesinstitutionerne, når der sker frafald af uddannelsespålagte unge. o Indhentning af supplerende viden om frafaldsårsager og uddannelsesperspektiver hos konkrete unge, der tidligere har afbrudt en uddannelse, og som skal have et uddannelsespålæg i jobcenteret. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at mange af de uddannelsesegnede unge har brug hjælp til at træffe det rette uddannelsesvalg, når jobcenteret giver pålæg om at søge ind på og påbegynde en uddannelse. Analysen viser, at både jobcenteret og UU vurderer, at der er gode perspektiver i et tættere samarbejde om tilrettelæggelsen af indsatsen for udvalgte unge. Et tættere samarbejde vil især kunne styrke vejledningen af den unge om uddannelsesmuligheder, indhold i uddannelser, krav til den unges forudsætninger mv., som forudsætter en specialiseret viden om uddannelsessystemet. Desuden kan et tætte samarbejde mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne styrke understøtningen af den unges uddannelsesvalg, hvis der f.eks. skabes mulighed for en udvidet vejledning om indhold og krav til uddannelser, besøg eller snusepraktikker ude på uddannelsesinstitutionerne mv. Dialogen om og understøtningen af de unges uddannelsesvalg kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke den unges uddannelsesvalg på følgende måde: o Aftale om udarbejdelse af fælles uddannelsesplaner mellem jobcenter og UU for udvalgte unge, prioriterede målgrupper, unge med tidligere frafald mv. o Fælles samtaler mellem jobcenter, UU og den unge, hvor der er særlig behov for koordinerede budskaber, viden, aftaler om aktiviteter mv. o Henvisning af UU i sager, hvor den unge ønsker mere viden eller detaljeret viden om specifikke uddannelser, indhold, forudsætninger, krav mv. o Aftaler om og koordinering af åbent hus arrangementer, uddannelsesmesser, besøg eller snusepraktik på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge kan se de fysiske rammer, høre erfaringer fra andre unge, teste stemningen mv. o Etablering og visitation til studieforberedende forløb for unge, der har brug for at få screenet, testet eller samlet op på bestemte fag, kompetencer mv. Fastholdelse af unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge falder fra de pålagte uddannelser. De involverede parter lægger vægt på, at der vil være gode perspektiver i at styrke fastholdelsesindsatsen for de unge, der pålægges at gå ind i ordinære uddannelser. Samtidig viser analysen, at der blandt de involverede parter ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning mv. 51

52 Fastholdelsesindsatsen over for de unge, der pålægges uddannelse, kan styrkes på følgende måde: Der kan arbejdes med at styrke dialogen med og understøtningen af unge, der frafalder uddannelse på følgende måde: o Aftaler om akut opsamling på unge, der frafalder uddannelse, med henblik på at den unge genoptager uddannelsen - evt. med mentorstøtte fra jobcenter, UU eller uddannelsesinstitution. o Fælles opsamling af unge, der tidligere har afbrudt et uddannelsesforløb. Der kan arbejdes med at forebygge frafald eller fastholde unge i uddannelse på følgende måder: o Fælles udpegning af unge med risiko for frafald mellem UU og jobcenter, når der gives uddannelsespålæg. o Varslinger til uddannelsesinstitutionen i konkrete sager, hvor der vurderes at være risiko for, at den uddannelsespålagte unge ikke gennemfører uddannelsen o Aftaler om opfølgning fra de involverede parter, når der visiteres unge, som vurderes at have risiko for at frafalde uddannelsen. o Fælles udpegning af uddannelsesegnede unge, der vil have gavn af personlig af støtte, kontaktpersoner, mentor, uddannelsesmentor. o Styrket brug af uddannelsesmentorer i opstartsfasen på den pålagte uddannelse o Udredning af hvilke støtteordninger hos jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne, der kan bringes i spil, hvilke kriterier der skal være opfyldt, og hvordan ordningerne kan koordineres. o Samarbejdsaftaler om koordineret mentorstøtte til de uddannelsesegnede unge med risiko for frafald, herunder aftaler om gennemgående mentorer, koordinering af mentortyper mv. o En generel satsning på brug af mentorer til de uddannelsesegnede unge, som i nærværende analyse har vist sig at være en vanskelig gruppe at fastholde i kontinuerlig indsats og/eller uddannelse. Tilvejebringelse af praktikpladser De involverede parter i analysen peger på, at der er mistanke om, at mange unge frafalder den pålagte uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Der er erfaring for, at en del af de frafaldne unge gentilmelder sig til jobcenteret, hvor de på ny skal have uddannelsespålæg. Man kan tale om, at tilvejebringelsen af praktikaftaler i den forstand bliver en del af fastholdelsesindsatsen for de unge, der kommer i gang med en lærlingeuddannelse. De medvirkende ledere og medarbejdere fra jobcenteret peger på, at der kan være gode perspektiver i at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde på tværs af aktørfeltet. Tilvejebringelsen af praktikpladser kan styrkes på følgende måde: Der kan arbejdes med virksomhedsrettede tilbud i jobcenteret på følgende måde: o I klargøringen af de uddannelsesegnede unge kan jobcenteret sigte på, at de unge styrker deres uddannelsesvalg via deltagelse i snusepraktik, virksomhedspraktik, vikaransættelser mv. ude på konkrete arbejdspladser. I dialogen med virksomheder- 52

53 ne kan den unge og/eller jobcenteret forfølge mulighederne for at udmønte forløbet i en praktikaftale. o Jobcenteret kan arbejde på at indgå aftaler med virksomheder om uddannelsespraktik, hvor både virksomhed, jobcenter og den unge er indforstået i, at forløbet skal motivere til uddannelse og evt. udmøntes i en praktikplads. Der kan arbejdes med at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde på følgende måde: o Aftaler om fælles kampagner, der skal markedsføre eller informere målrettet om behovet for praktikpladser, herunder udplaceringsaktiviteter. o Styrket samarbejde og koordinering af virksomhedskontakten, der varetages af uddannelsesinstitutionerne og jobcenteret. o Et øget fokus på praktikpladser til de uddannelsesegnede unge i jobcenterets generelle virksomhedskontakt. o Styrket vidensudveksling mellem uddannelsesinstitutioner, UU og jobcenter om fagområder, der mangler praktikpladser, om konkrete virksomheder med behov for lærlinge mv. 53

54 4. Unge ikke-uddannelsesegnede under 25 år i Middelfart I dette afsnit belyses gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år i Middelfart. Analysen viser følgende hovedresultater: 4.1. Resume: Hovedresultater i analysen af ikke-uddannelsesegnede Hvordan er gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 7 unge kontanthjælpsmodtagere mellem år i Middelfart, som vurderes som ikke-uddannelsesegnede. Der er en overvægt af kvinder (59 pct.). Gruppen er domineret af tre store grupper af unge socialt belastede (26 pct.), fagligt svage (26 pct.) og kun psykisk lidelse (22 pct.) samt to mindre grupper af unge med fysiske problemer (13 pct.) og langtidsforsørgede (1 pct.). Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? Alle modtager kontanthjælp: Stort set ingen er jobklare, 91 pct. er vurderet indsatsklare. Gruppen har gennemsnitligt modtaget offentlig forsørgelse i 71 pct. af tiden, siden de var 18 år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 1 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har i gennemsnit haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig og har typisk flere barrierer som årsag til den manglende egnethed til uddannelse, herunder psykiske lidelser, læse- /skriveproblemer, sociale problemer, fysiske problemer, mangelfulde sociale kompetencer, mv. 67 pct. har diagnosticerede psykiske lidelser. 36 pct. har begået kriminalitet, og 7 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. En stor del af gruppen har en negativ social arv med turbulente familieforhold og ressourcesvage forældre. Eksempelvis har 26 pct. af gruppen været anbragt uden for hjemmet. Samlet var der 67 pct. af gruppen, som modtog kontanthjælp allerede som 18-årige. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? En stor del af gruppen har haft eller har en sag hos hhv. Børne- og ungeforvaltningen (35 pct.), Socialforvaltningen (48 pct.) og/eller UU (82 pct.) og modtager dermed en parallel indsats sammen med indsatsen fra jobcenteret. Jobcenteret har i gennemsnit afholdt 1½ samtale pr. kvartal for gruppen, og den gennemsnitlige aktiveringsgrad er 65 pct. 9 pct. af gruppen har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26 ugers aktiverings- /vejledningsforløb. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Kun få i gruppen lykkes med at forlade kontanthjælp til fordel for job eller uddannelse. Blandt de unge ikke-uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, var der 67 pct., som 12 måneder efter fortsat modtog offentlig forsørgelse. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Fælles mål i ungeindsatsen på tværs af aktører Tidlig forebyggende indsats med fokus på mønsterbrydning og social arv. Styrket koordinerende indsats på tværs af aktørerne, bl.a. med henblik på at minimere overgangsproblematikker og sikre forventningsafstemning om indsats og ansvarsfordeling. Fælles prioritering af målgrupper og fælles handlingsplaner på tværs af aktører. Øget formalisering af vidensudvekslingen mellem aktørerne. Fælles styrket indsats mod psykiske problemer. Øget brug af støtteordninger. Øget tværgående parallelindsats for unge med behov. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 4.13 nedenfor 54

55 4.2. Hvem er de ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år? Der er ca. 7 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Middelfart, der ikke er vurderet uddannelsesegnede i jobcenteret. Det svarer til 24 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart. Der er en overvægt (59 pct.) af kvinder blandt de ikke-uddannelsesegnede unge i Middelfart, og gennemsnitsalderen er 21 år, jf. boks 13. I gruppen bor 56 pct. af de unge alene, og 35 pct. er fortsat hjemmeboende, mens de resterende 9 pct. bor sammen med en partner. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge ikke er jobklare og langt de fleste (91 pct.) af de unge er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Boks 13. Fakta om de 69 ikkeuddannelsesegnede i Middelfart Der er flest kvinder (59 pct.), og færrest mænd (41 pct.). Den gennemsnitlige alder i gruppen er 21 år. Ca. 56 pct. bor alene, ca. 35 pct. bor hos forældrene, mens 9 pct. er gift/samboende 91 pct. er indsatsklare. 38 pct. har været ledig i under 1 år, og 29 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 71 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Derudover har de ikke-uddannelsesegnede en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig. For over halvdelen (62 pct.) er det aktuelle ledighedsforløb længere end ét år, og 29 pct. har været ledig i over 2 år. Samlet set har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 71 pct. af tiden siden 18-års alderen inkl. det aktuelle ledighedsforløb. Den manglende erhvervserfaring samt den høje andel af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere dækker over, at de unge har en række udfordringer og barrierer i forhold til at kunne begå sig på en arbejdsplads eller i det ordinære uddannelsessystem. Det gælder både i forhold til de unges helbred, netværk/ressourcer i omgivelserne samt mangler i forhold til både personlige, sociale og faglige kompetencer, jf. eksemplerne i boks 14. Boks 14. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge og som vurderes som ikke-uddannelsesegnede 19-årige Annemette er hverken egnet til uddannelse eller parat til job på grund af depression. Hun har tilbragt et par år på institution og har stort set været på kontanthjælp uafbrudt, siden hun fyldte 18 år. 24-årige Rene er hverken egnet til uddannelse eller parat til job på grund af adfærdsproblemer og misbrug. Han har været i fængsel for både vold og narkobesiddelse. 21-årige Morten er ikke egnet til uddannelse på grund af ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder. Han er i øvrigt charmerende, velfungerende og vil gerne have et job. Selvom gruppen som helhed er kendetegnet ved at være ressourcesvag i forhold til job og uddannelse, så er gruppen samtidig meget sammensat. Gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge kan således på baggrund af de unges forskellige barrierer med fordel opdeles i fem undergrupper I figur 36 er vist fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede unge, som på forskellig vis har barrierer i forhold til job og uddannelse. 55

56 Figur 36: Ikke-uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart Kommune Anm: Der findes en restgruppe bestående af 2 unge, der ikke falder ind under nogle af ovenstående kriterier. I det følgende belyses de fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede Fagligt svage unge De 18 fagligt svage unge dækker over unge med svage faglige kompetencer, eller som er mentalt retarderede, jf. den angivne definition i figur 36 ovenfor. Der er en større andel af mænd (67 pct.) end i den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge (41 pct.), og en stor andel bor alene (61 pct.), jf. boks 15. Endelig er gruppen kendetegnet ved, at langt størstedelen er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og gennemsnitligt har de unge Boks 15. Fakta om de 18 fagligt svage i Middelfart Flertallet er mænd (67 pct.). Gennemsnitsalderen er 2 år. Langt størstedelen er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 61 pct. bor alene, og 39 pct. bor hos forældrene. 39 pct. har været ledige i under 1 år, og 44 pct. har været ledig mellem 1-2 år Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 82 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). modtaget offentlig forsørgelse i 82 pct. af tiden siden 18-årsalderen, hvilket er mere end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (71 pct. af tiden). 56

57 4.4. Unge med fysiske problemer De 9 unge med fysiske problemer omfatter unge med forskellige former af handicap eller andre fysiske skader, jf. den angivne definition i figur 36 ovenfor. Der er en lille overvægt (56 pct.) af mænd blandt de unge med fysiske problemer og gennemsnitsalderen er 22 år, hvilket er højere end i de øvrige undergrupper, jf. boks 16. Boks 16. Fakta om de 9 unge med fysiske problemer i Middelfart En større andel af gruppen er hjemmeboende (44 pct.) i forhold til den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (35 pct.). Endelig har over halvdelen (56 pct.) været ledig i mere end 2 år, hvilket er en større andel end i den samlede gruppe (29 pct.) Socialt belastede unge De 18 socialt belastede unge er den største undergruppe og dækker over unge, som har været anbragt uden for hjemmet eller begået kriminalitet. Flertallet i gruppen er kvinder (72 pct.), og i lighed med den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge er stort set alle indsatsklare kontanthjælpsmodtager, jf. boks 17. En større andel af de socialt belastede unge bor alene (72 pct.) i forhold til den samlede gruppe (56 pct.) Lille overvægt af mænd (56 pct.). Gennemsnitsalderen er 22 år. Stort set alle er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 56 pct. bor alene, og 44 pct. er hjemmeboende. 56 pct. har været ledige i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig. forsørgelse i 69 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Boks 17. Fakta om de 18 socialt belastede unge i Middelfart Flertallet er kvinder (72 pct.) Gennemsnitsalderen er 21,5 år Stort set alle er kontanthjælpsmodtagere i match 2 72 pct. bor alene 33 pct. har været ledig i under 1 år, og 33 pct. har været ledig i over 2 år Off. forsørgelse i 76 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. aktuelle ledighedsforløb) Derudover er gruppen kendetegnet ved, at for hver tredje (33 pct.) af de unge er det aktuelle ledighedsforløb længere end 2 år Langtidsforsørgede unge De 7 langtidsforsørgede unge er kendetegnet ved, at de har en meget høj offentlig forsørgelsesanciennitet, idet det har modtaget offentlig forsørgelse stort set siden 18-års alderen. Der er en overvægt (71 pct.) af mænd i gruppen, og en lidt større andel (71 pct.) har været ledig i mere end ét år end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (62 pct.), jf. boks 18. Set i forhold til de øvrige undergrupper, er en Boks 18. Fakta om de 7 langtidsforsørgede i Middelfart 71 pct. er mænd. Gennemsnitsalderen er 2 år. Alle er indsatsklare. 43 pct. er hjemmeboende. 71 pct. har været ledig i over 1 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 99 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 57

58 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Øvrige større andel af de langtidsforsørgede hjemmeboende (43 pct.), hvilket formentlig hænger sammen med, at gennemsnitsalderen i gruppen er lavere (2 år) end i de øvrige undergrupper Kun psykisk lidelse De 15 unge med en psykisk lidelse dækker over unge, som har psykiske problemer, men samtidig ikke vurderes at have de andre ovenstående barrierer, jf. den angivne definition i figur 36 ovenfor. Alle i gruppen er kvinder og stort set alle er kontanthjælpsmodtagere i match 2, jf. boks 19. Gruppen er kendetegnet ved, at 47 pct. bor alene, mens 4 pct. fortsat er hjemmeboende. I gruppen er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb kortere end i de øvrige undergrupper. Således har 53 pct. været ledig i under ét år. Ligeledes har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 42 pct. af tiden siden 18-årsalderen, hvilket er lavere end i den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge (71 pct.). Sammensætningen af de fem undergrupper i Middelfart i forhold til de øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende ungegrupper i Assens, Varde og Esbjerg er gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge i Middelfart kendetegnet ved at have en større andel af unge kun med en psykisk lidelse (22 pct.) end i de tre øvrige kommuner (16 pct.), jf. Figur 37: Ikke-uddannelsesegnede i Middelfart og de tre andre figur 37. kommuner Gruppen af langtidsforsørgede er den mindste undergruppe i Middelfart såvel som i de tre andre kommuner og udgør 1 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge. I alle fire kommuner udgør de unge med fysiske problemer ca pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge Boks 19. Fakta om de 15 unge kun med en psykisk lidelse i Middelfart Alle er kvinder. Gennemsnitsalderen er 21,8 år. Stort set alle er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 47 pct. bor alene, og 4 pct. er fortsat hjemmeboende. 53 pct. har været ledig i under 1 år, og 27 pct. har været ledig i over 2 år. Grippen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 42 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb) Endelig har Middelfart en lidt mindre andel af de socialt belastede unge (26 pct.) Middelfart 3 andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. end i de øvrige tre kommuner (29 pct.) og en lidt større andel af fagligt svage unge (26 pct.) i forhold til de tre øvrige kommuner (23 pct.). 58

59 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region 4.8. Uddannelseshistorik og uddannelsesbarrierer De ikke-uddannelsesegnede unge er generelt en gruppe, som har mange udfordringer og få ressourcer i forhold til at gennemføre en uddannelse og opnå fast beskæftigelse. I dette og de følgende afsnit beskrives forskellige aspekter af disse udfordringer og barrierer. De ikke-uddannelsesegnedes uddannelseshistorik bærer præg af de unges manglende evner til at matche uddannelsessystemets forskellige krav og forventninger. Langt hovedparten (87 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede unge har alene 9. eller 1. klasse som deres højeste uddannelsesniveau. 1 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har end ikke afsluttet 9. klasse. De findes alle i gruppen af fagligt svage og udgør 39 pct. heraf. Kun 3 pct. af alle de ikke-uddannelsesegnede har gennemført en gymnasial uddannelse. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har tidligere vist sig ude af stand til at gennemføre en uddannelse. I gennemsnit har de afbrudt knap én uddannelse, jf. figur 38. Gruppen af socialt belastede unge har været mest uddannelsesaktive og afbrudt flest uddannelser, mens de langtidsforsørgede har afbrudt færrest. Uddannelsesbarrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede unge Som beskrevet ovenfor er de ikkeuddannelsesegnede unge inddelt i undergrupper på baggrund af deres barrierer i nelsesegnethed ifølge Jobcenter Figur 39: Antal årsager til manglende uddan- forhold til at gennemføre en uddannelse. 7 7 Mange af de ikke-uddannelsesegnede unge har imidlertid ikke kun én men en kombination af flere barrierer. Alene jobcenteret har således registreret to eller flere årsager til, at en tredjedel (35 pct.) af de unge ikke er uddannelsesegnede, jf. figur 39. Figur 38: Antal afbrudte uddannelser blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: datanote 15. Det er især psykiske problemer, som er en Kilde: Middelfart Kommune og egne beregninger. udfordring på tværs af de fem grupper, jf. tabel 4. De psykiske problemer kan således ikke isoleres til én del af de ikkeuddannelsesegnede, men forekommer blandt mindst 44 pct. af de unge i alle fem grupper, og i alt har 67 pct. psykiske problemer. Antal 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, ,9 8 Ingen årsager fra JC,8 57 1,2,3 28,7 7,8,9 1 årsag 2 årsager 3 årsager 4 årsager Antal 1,4 1,2 1,,8,6,4,2,

60 Fysiske problemer Psykiske problemer Adfærdsproblemer Misbrugsproblemer Læse- eller skrivevanskeligheder Manglende danskkundskaber Sociale problemer Lav intelligens/ kognitive problemer Andre årsager Tabel 4: Udvalgte barrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede i Middelfart Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtidsforsørgede Kun psykisk lidelse I alt Region Fængselsdom (pct.) 7 15 Kriminalitet (pct.) Psykiske problemer (pct.) års debutant (pct.) KTH ved 18-års fødselsdag (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Middelfarts Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1, datanote 11, datanote 36 og datanote 38. Tilsvarende er omfattende offentlig forsørgelse udbredt i alle de fem grupper. Således modtog over halvdelen (67 pct.) i de fem grupper kontanthjælp som 18-årige, jf. tabel 4. Og alle de langtidsforsørgede debuterede i kontanthjælpssystemet allerede i måneden efter deres 18-års fødselsdag. Og i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge er den gennemsnitlige offentlige forsørgelsesprocent, siden de fyldte 18 år, over 7 pct. Der er i jobcenteret, UU, Børne- og ungeforvaltningen samt Socialforvaltningen løbende foretaget vurderinger af de unges uddannelsesegnethed og barrierer i forhold til at opnå uddannelse og job. Psykiske problemer (diffuse eller diagnosticerede) er en af de mest udbredte barriere ifølge de tre aktører, som aktuelt har kontakt med de ikke-uddannelsesegnede, dvs. jobcenteret, UU og Socialforvaltningen (når der ses bort fra Børne- og ungeforvaltningens efterværn). Figur 4: De ikke-uddannelsesegnedes årsager til manglende egnethed ifølge jobcenter Kilde: Middelfart Kommune og egne beregninger Det er således vurderet i Jobcenteret, at to tredjedele af målgruppen har psykiske problemer/lidelser, jf. figur 4. Ligeledes har UU og Socialforvaltningen vurderet, at ca. 4 pct. har psykiske problemer, jf. figur 41 og figur 42. 6

61 Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet Psykiske lidelser (diagnosticeret) Psykiske problemer (diffuse) Fysiske problemer Handicap Misbrug Kriminalitet Læse- eller skriveproblemer Sociale problemer Mangelfulde soc. komp. Figur 41: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge UU i Middelfart Figur 42: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge Børne- ungeforvaltningen samt Socialforvaltningen i Middelfart Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i UU i Middelfart. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Børn og Unge Socialforvaltningen Kilde: Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i hhv. Børne- ungeforvaltningen eller Socialforvaltningen i Middelfart. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Faglige problemer og mangelfulde sociale kompetencer er ligeledes udbredte ifølge de tre aktører, men i mindre grad end psykiske problemer, jf. figur 4, figur 41 og figur 42. Den mest iøjnefaldende forskel imellem jobcenteret, UU og Socialforvaltningens vurdering af de unge er, at Socialforvaltningen vurderer, at 52 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har et handicap (hjerneskader, fysisk handicap, mv.). Børne- ungeforvaltningen har generelt registreret færre barrierer for de unge end de øvrige aktører. Og i sammenligning med de andre aktører er der stort set ikke registreret nogen med psykiske og faglige problemer. Det kan skyldes, at mange psykiske problemer først viser sig sent i barndommen/ungdommen. Og det kan også afspejle en arbejdsdeling mellem Børne- ungeforvaltningen og Skoleafdelingen/PPR, hvor førstnævnte har vægt på et socialt fokus og sidstnævnte har vægt på et skole- og indlæringsorienteret fokus. Samlet viser ovenstående, at de ikke-uddannelsesegnede unge har forskellige barrierer, og den enkeltes er barrierer er i mange tilfælde kendt i det offentlige system. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge er startet på offentlig forsørgelse allerede som 18-årige og har svære udsigter til at komme videre De ikke-egnedes sociale arv De ikke-uddannelsesegnede unge har ikke blot deres primære barrierer i forhold til job og uddannelse at kæmpe med (jf. ovenfor). En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har haft en opvækst præget af turbulente familieforhold eller ressourcesvage forældre med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne negative sociale arv betyder, at mange af de unge ikke har opnået tilstrækkeligt med personlige og sociale ressourcer, kompetencer og netværk til at kompensere for deres primære barrierer og dermed imødegå de krav og forventninger, som stilles på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. 61

62 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Alle unge i middelfart Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region De ikke-uddannelsesegnede unges opvækstforhold er præget af, at kun knap en tredjedel (31 pct.) boede sammen med begge sine forældre som 14-årige. For de fagligt svage og socialt belastede er tallet kun en fjerdedel (24 pct.), jf. figur 43. Dertil kommer at hele 33 pct. af de fagligt svage og 56 pct. af de socialt belastede har været anbragt uden for hjemmet, jf. figur 44. Figur 43: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper familieforhold som 14-årige Figur 44: Andel tidligere anbragte blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Boede ikke sammen med begge forældrene Boede sammen med begge forældrene Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 26. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 28. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unges mødre var permanent eller midlertidigt offentligt forsørgede, da de unge var 14 år, jf. figur 45. For de fagligt svage og unge med fysiske problemer er andelen af mødre på offentlig forsørgelse henholdsvis 72 og 67 pct. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge er der endvidere over dobbelt så mange børn af ufaglærte forældre (42 pct.) som i Middelfart som helhed (18 pct.), jf. figur 46. Det er især er de socialt belastede, fagligt svage og unge kun med en psykisk lidelse, som kommer fra hjem med få uddannelsesressourcer. Figur 45: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og moderens dominerende forsørgelse Figur 46: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og forældres højeste fuldførte uddannelse Andet Selvforsørgende Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 25. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler en søjle i figuren. Uddannet Ufaglært Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 24. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler en søjle i figuren. 62

63 Samlet set gælder særligt for de socialt belastede og fagligt svage, at de bærer på en negativ social arv. Opvækstforholdene for de ikke-uddannelsesegnede i Middelfart ligner endvidere det generelle billede for alle regionens ikke-uddannelsesegnede Indsatser i jobcenteret, UU, Børne- og unge- og Socialforvaltning En række forskellige aktører gennemfører indsatser for gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge. Det drejer sig om jobcenteret, UU, Socialforvaltningen og Børne- og ungeforvaltningen sidstnævnte i form af indsatser før 18-årsalderen og herefter eventuelt efterværn. En meget stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har (eller har haft) en sag i Socialforvaltningen eller UU, og modtager dermed en parallel indsats sammen med indsatsen fra jobcentret. Endvidere har en meget stor andel tidligere haft en sag i Børne- ungeforvaltningen eller været i berøring med en uddannelsesinstitution i forbindelse med et uddannelsesforløb. Den indsats de ikke-uddannelsesegnede unge får i jobcenteret skal således ses i lyset af både samspillet og samarbejdet imellem jobcenteret og andre aktører, især Socialforvaltningen og UU. Børne- ungeforvaltningen i Middelfart har registreret en sag på 35 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge i Middelfart. Det er færre end gennemsnittet i de tre andre kommuner, jf. figur 47. De 35 pct. skal dog blandt andet ses i lyset af, at der er mange tilflyttere blandt Middelfarts ikke-uddannelsesegnede unge, og at Børne- ungeforvaltningen i Middelfart ikke har registreret sager på unge, der fyldte 18 år før kommunalreformen (primo 28), jf. figur 48. Figur 47: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i hhv. Børne- ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og UU Kilde: Middelfart Kommune, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote B&U Socialforvaltningen UU Middelfart De 3 andre kommuner Figur 48: De ikke-uddannelsesegnede, som ikke har haft sag i Børne- ungeforvaltningen: Hvorfor ingen sag? Esbjerg Varde Assens Middelfart Sag i BU Tilflytter For gammel (årgang ) Kilde: Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Tilflyttere har ikke boet i pågældende kommune som årig. Knap halvdelen (48 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede unge har aktuelt eller har haft en sag i Socialforvaltningen, siden de fyldte 18 år, hvilket er på niveau med de andre kommuner, jf. figur 47. UU har haft et særligt fokus på hele 82 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge i Middelfart, hvilket er omtrent en femtedel flere end de 71 pct., som gør sig gældende i de tre andre kommuner. Det meget store antal ikke-uddannelsesegnede unge, der modtager eller har modtaget en parallel indsats af de tre aktører, understreger vigtigheden af, at der er et stærkt samarbej- 63

64 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region de på tværs af aktørerne om hver enkelt af de unge, så den samlede ungeindsats bæres af fælles mål og effektiv koordination. Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats Der findes i lovgivningen særlige krav til og Boks 2. Fakta om lovgivningen for gruppen af ikke-uddannelsesegnede under 25 muligheder i indsatsen over for gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år. år Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en plan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Desuden skal jobcenteret udarbejde en plan for hvordan sygemeldte unge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et tilbud på mindst 26 uger Gentagne tilbud skal gives senest 26 uger efter afslutningen af seneste tilbud. Tilbuddet skal vare mindst 4 uger. Efter 3 måneder skal der fuldtidsaktiveres. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktive tilbud eller ansættelser. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. I Middelfart har jobcenteret gennem det seneste år i gennemsnit afholdt omkring halvanden samtale pr. kvartal med de ikke-uddannelsesegnede unge, hvilket svarer til niveauet på regionsplan. Samtaleintensiteten er mindst for de fagligt svage og de langtidsforsørgede, men forskellene mellem de fem grupper er små, jf. figur 49. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som er blevet mødt af jobcenteret med en lav samtaleintensitet, er der en mindre overrepræsentation af unge, som har en sag i UU og en lidt mindre andel af unge med psykiske problemer. Figur 49: Gennemsnitlige antal samtaler det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Samtaler 1,8 1,6 1,4 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 1,5 1,5 1,2 1,6 1,5 Samtaler 1,8 1,5 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Figur 5: Gennemsnitlig aktiveringsgrad det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Grad,9,8,7,6,5,4,3,2,1,,73,68,52,79,64,65,41 Grad,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote

65 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Job og Uddannelse - Job og kompetencehuset Individuelle virksomhedspraktikker STU UngNu Individuelle forløb i Job- og Kompentencehuset VUC Andet Aktiveringsgraden i Middelfart for de ikke-uddannelsesegnede unge er højere end på regionsniveau. I hele regionen er aktiveringsgraden 41 pct. mod 65 pct. i Middelfart. Ikke-uddannelsesegnede med kort ledighedsanciennitet eller som har været anbragt er generelt overrepræsenterede blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som har en lav aktiveringsgrad. Der er forskel på aktiveringsmønsteret i de fem grupper af ikke-uddannelsesegnede unge i Middelfart. De langtidsforsørgedes gennemsnitlige aktiveringsgrad er betydeligt højere (79 pct.) end aktiveringsgraden blandt de socialt belastede (52 pct.). Blandt de fagligt svage er de unge i aktiveringen i gennemsnit 73 pct. af tiden, jf. figur 5. Figur 51: Andelen af de ikke-uddannelsesegnede, der har deltaget i de forskellige 26- ugersforløb tildelt af jobcenteret Der er samtidig registreret deltagelse i 26- ugersforløb for i alt 9 pct. af de ikkeuddannelsesegnede. Ca. 3 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har deltaget i individuelle forløb i Job-og Kompetencehuset, 24 pct. har deltaget i en særligt tilrettelagt uddannelse (STU), mens 15 pct. har deltaget i det såkaldte UngNU forløb, jf. figur 51. Indsatser i Socialforvaltningen og UU i Middelfart Som nævnt har 48 pct. af de ikke-uddannelsesegnede en sag i Middelfarts Kommunes Socialforvaltning. Det er især de ikke-uddannelsesegnede unge med faglige problemer (61 pct.), som har en sag i Socialforvaltningen, jf. figur 52. Det modsatte gør sig gældende for de socialt belastede unge, hvor kun 29 pct. har en sag hos Socialforvaltningen. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som har en sag i Socialforvaltningen, er støtte-/kontaktperson og botræning de mest udbredte foranstaltninger. Samtidig med den høje aktiveringsgrad er de fagligt svage unge også den gruppe, som har en stor andel sager i Socialforvaltningen. Der er næsten to tredjedele af gruppen, der har en socialsag, jf. figur 52. Kilde: Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Kun forløb med mindst tre deltagere indgår i figuren. Figur 52: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i Socialforvaltningen fordelt på undergrupper Kilde: Middelfart Kommune og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Det tyder på at der kan være et særligt potentiale i at koordinere indsatsen mellem jobcentret og Socialforvaltningen i forhold til denne gruppe. Omvendt er det bemærkelsesværdigt, at de socialt belastede unge hverken mødes af en særligt intensiv indsats i jobcenteret eller har en høj sagsandel i Socialforvaltningen, mens

66 gruppen har en høj sagsandele i UU (86 pct.). Det kan tyde på, at der kan være et potentiale for at styrke det tværgående samarbejde om at sikre den rette indsats for især denne gruppe Resultater i indsatsen for ikke-uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de ikke-uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som i 21 påbegyndte et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 67 pct. på dagpenge eller kontanthjælp 52 uger efter ydelsesstart. Knap halvdelen (48 pct.) har været på dagpenge eller kontanthjælp uafbrudt i de 52 uger, mens 19 pct. efter 52 uger igen er på kontanthjælp efter afbrudt ydelse. Afgangsraten fra ledighed er meget større i det første end i det andet halvår. I første halvår afbryder 36 pct. af de unge ydelsesforløbet, mens det kun gælder 16 pct. i andet halvår. Figur 53: Ledige (fortsat ledige og genledige) uger efter ydelsesstart blandt de ikkeuddannelsesegnede unge nyledige fra Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige 48 Fortsat ledige Blandt de få personer, som afbryder kontanthjælp-/dagpengeforløbet er det af diskretionshensyn ikke muligt at beskrive deres forsørgelse efter afbrudt ydelse. 66

67 4.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 21. Økonomiske potentialer for type 6: Den ikke-uddannelsesegnede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Middelfart Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er i kontanthjælpssystemet, og som ikke er uddannelsesegnede. Den unge ledige, som ikke er uddannelsesegnede, er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den ikke-udd.egnede karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Kontanthjælpsmodtager på ungesats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den 2-24 år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job Match 2 eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung ikke-uddannelsesegnets karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung, som ikke er uddannelsesegnet (type 6) for Middelfart Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung ikke uddannelsesegnet i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, 1. Kr. 12 der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i 211. Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 6 i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettomerindtægt på ca. 35. kr. årligt Figur 54: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 6 Det økonomiske potentiale for Middelfart Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 6 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 55: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 6 til ikke længere at være nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis den unge fastholdes i det offentlige system. På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 6 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og støttet beskæftigelse er mere end 5. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob 1. Kr FØP FØP

68 4.13. Aktører med ansvar over for de ikke-uddannelsesegnede En lang række aktører har et afgørende medansvar i forhold til at sikre, at de ikkeuddannelsesegnede under 25 år opnår progression i forhold til uddannelse og/eller arbejdsmarked. Det gælder bl.a. forældre, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de regionale vejledningscentre (Studievalg), virksomhederne, de unges personlige netværk og de unge selv. I indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos børne- og ungeforvaltningen, jobcenteret, socialforvaltningen og UU, der skal sikre, at den unge opnår progression i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Jobcenteret skal sikre, at de ikke-uddannelsesegnede unge opnår progression i forhold til indsats, uddannelse og arbejdsmarked. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Desuden kan jobcenteret tilbyde aktiveringstilbud til årige, der udpeges af Børne- og ungeforvaltningen, UU eller andre aktører, der har kendskab til unge med særlige behov. Figur 56. Aktørernes virkemidler over for de ikke-uddannelsesegnede Børne- og ungeforvaltningen skal sikre, at der gives støtte og behandling til børn og unge under 18 år, der har eller må antages at have personlige, sociale eller fysiske problemer eller nedsat funktionsevne. Desuden skal Børne- og ungeforvaltningen fortsætte hjælpen til den unge frem til det 23. år, hvis der er behov det, og den unge selv ønsker det. Blandt virkemidlerne er undersøgelser, handleplaner, konkrete foranstaltninger, herunder botilbud, 68

69 aktivitetstilbud, pleje, hjælpemidler, rådgivning, støtte, behandlingstilbud, støttet beskæftigelse mv. Socialforvaltningen skal sikre, at unge med sociale problemer eller nedsat funktionsevne får en indsats, der forebygger problemer, forbedrer den unges funktion og udviklingsmuligheder. Blandt Socialforvaltningens virkemidler kan nævnes botilbud, støtte- og kontaktpersoner, tilbud om personlig pleje, hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, madservice, støtte til udvikling af færdigheder, beskyttet beskæftigelse eller andre aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. UU skal vejlede de unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal sikre, at flest mulige unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. Blandt virkemidlerne til at sikre dette kan fremhæves, at UU skal udarbejde uddannelsesplaner sammen med alle unge og opsøge alle unge, der ikke er i job eller uddannelse. UU har desuden virkemidler til at understøtte de unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. vejledning, særlige vejlednings- og undervisningsforløb og mentorstøtte. Et samarbejde mellem de ovennævnte aktører om indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede typisk ikke vil være lovbundet. I lovgivningen stilles relativt få krav til indhold, form og omfang af et samarbejde, dog findes der krav om overdragelsesmøder mellem parterne, når de unge nærmer sig myndighedsalderen. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de ikke-uddannelsesegnede unge er en særdeles svag gruppe, som typisk har sammensatte personlige, sociale og/eller fysiske problemer. Det er desuden kendetegnede, at mange af de unge i gruppen har haft en opvækst i skilsmissefamilier - med en eller begge forældre på offentlig forsørgelse - og at de aktuelle problemer ofte er opstået i en tidligere alder. Disse omstændigheder giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: Klassiske snitfalder i indsatsen over for ikke-uddannelsesegnede unge: Kontinuerlig indsats: Ofte opstår problemerne for de unge i en tidlig alder, og en stor andel af de ikke-uddannelsesegnede unge modtager en indsats fra kommunen, før de unge fylder 18 år. En del af gruppen får desuden en fortsat hjælp i nogle år efter det 18. år. En klassisk snitfladeproblematik er, at Børne- og ungeforvaltningen på et tidspunkt nødvendigvis slipper den unge - f.eks. når den unge bliver myndig uden at der nødvendigvis samles op på den unges problemer i Socialforvaltningen eller jobcenteret. Det kan skyldes, at den myndige unge ikke ønsker hjælpen, eller at hverken Socialforvaltningen eller jobcenteret finder grundlag for at tilbyde en behandlingsindsats, personlig støtte mv. Det kan også skyldes, at den unge ikke imødekommer kravene fra jobcenteret om fremmøde, deltagelse mv. og får sanktioner. Afdækning og screening af de unge: Når de unge tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at vurdere de unges uddannelsesegnethed, at afdække ressourcer, uddannelsesbarrierer, jobbarrierer, forudsætninger og ønsker hos den unge. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som Børne- og unge- 69

70 forvaltningen og UU allerede har foretaget helt eller delvist. Der er ofte tale om, at Børne- og ungeforvaltningen og/eller UU har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte temaer og har udarbejdet handleplaner, uddannelsesplaner mv. sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret i nogle tilfælde starter forfra med opgaven. Understøtning af progression: Jobcenteret kan med samtaler, aktive tilbud, hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret ser et behov for en parallel indsats over for den unge, hvor beskæftigelsestilbud kombineres med behandlingstilbud. Jobcenteret oplever dog ofte, at det er vanskeligt at få iværksat en parallel indsats, da Børne- og ungeforvaltningen ikke kan gå ind i sagen, og da Socialforvaltningen har begrænsede muligheder for at gå ind i behandlingstilbud, som forventes at blive iværksat via den unges egen læge og med evt. egenbetaling Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats overfor de uddannelsesegnede unge. Analysen viser, at der hos medarbejderne i jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og UU er et udbredt ønske om at udvikle, intensivere og formalisere samarbejdet om indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede. Der er tale om, at medarbejderne ønsker en detaljeret vidensudveksling om de unge generelt, og at der ønskes et tættere samarbejde om indsatsen for de enkelte unge, der har brug for vejledning og støtte. Overordnet er samarbejdet mellem aktørerne i dag kendetegnet ved følgende: Samarbejdet om indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede: Der gennemføres 17½-års rundbordssamtaler, der omhandler konkrete sager med henblik på at minimere overgangsproblematikker, sikre forventningsafstemning, fastlægge indsatsen over for de konkrete unge og sikre den fremadrettede forankring af indsatsen. Der er udarbejdet en formelt beskrevet overgangsmodel. UU deltager som udgangspunkt i disse møder. Hvis den unge er tilbudt og har accepteret efterværn, beholder Børne- og ungeforvaltningen ansvaret for den unge. Jobcenteret kan henvise de ikke-uddannelsesegnede til Socialforvaltningen, hvorefter der er kontakt om sagen. Socialforvaltningen tilbyder som udgangspunkt ikke behandling, men henviser de unge til (og tager med den unge til) den praktiserende læge eller andre dele af sundhedssystemet. UU samarbejder med Børne- og ungeforvaltningen om eksempelvis at tilbyde en under 18- årig en støtte-/kontaktperson eller tilbud om at betale kontingent til en fritidsaktivitet. Jobcenteret har faste tidspunkter, såkaldte kontakttider, hvor de øvrige afdelinger har mulighed for at kontakte dem om konkrete sager. Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og jobcenteret har kiggeadgang til hinandens sagsbehandlingsystemer. Desuden har UU og jobcenteret kiggeadgang på tværs af sagssystemerne. 7

71 Analysen viser, at kommunen har taget en række skridt til at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer, der følger af den unges bevægelser ind og ud af jobcenteret. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. De involverede parter peger på, at der kan arbejdes med at videreudvikle samarbejdet for at modvirke snitfaldeproblematikkerne i arbejdet med hhv. en kontinuerlig indsats, afdækning og screening samt en understøtning af progression: Kontinuerlig indsats: Der er en udbredt anerkendelse af, at 17½-års møderne mellem parterne har en vigtig funktion, der bl.a. kan sikre vidensudveksling, fælles forståelse og initiativer i de konkrete sager. Samtidig viser analysen, at der er varierende meninger, om hvordan overdragelsesmøderne fungerer i praksis. Der peges bl.a. på, at nogle sager ikke omfattes af overdragelsesmøder, at det ikke er altid, at de relevante sagsbehandlere deltager i møderne, og at der ikke altid er enighed om beslutningerne på møderne. Både jobcenteret og Socialforvaltningen peger på, at der generelt er behov for at styrke samarbejdet med Børne- og ungeforvaltningen med henblik på at sikre at tiltag for den unge, som Børne- og ungeforvaltningen har igangsat, kan fortsættes eller opretholdes også efter det fyldte 18. år. Det kan eksempelvis være mulighed for at forlænge perioden med en personlig rådgiver for den unge. Analysen viser, at Børne- og ungeforvaltningen har en indsats for ca. halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unge, som senere tilmeldes i jobcenteret. Det er dog en generel opfattelse hos samarbejdspartnerne, at Børne- og ungeforvaltningen slipper mange af de unge, når de fylder 18 år, og Børneog ungeforvaltningen med fordel kunne fortsætte nogle af de igangsatte tiltag frem til det 23. år. Børne- og ungeforvaltningen peger på, at det er en udfordring, at mange unge fravælger eksempelvis en personlig rådgiver, når de bliver 18 år, da de er trætte af pædagoger. Alle involverede parter peger på, at der er udfordringer for overleveringen af de unge, der fylder 18 år, og at det ikke altid lykkes at fastholde en kontinuerlig indsats for de unge med problemer. Konsekvensen er ifølge parterne, at nogle unge med behov tabes indsatsmæssigt - når der sker ansvarsskift. Det kan f.eks. handle om, at den unge kun kan få behandlingstilbud hos Socialforvaltningen via henvisning til egen læge og egenbetaling, eller at den unge ikke vurderes at være i målgruppen for støtte af Socialforvaltningen. Der peges samtidig på, at der er uindfriede forventninger til hinandens indsats, og at problemer og indsatsbehov ofte anskues på forskellig vis. Det betyder, at de forskellige aktører ikke altid har overblik over de øvrige parters muligheder og tilbud til de unge. Samtidig peges der fra flere sider på, at de unge ofte oplever en for brat overgang, når de bliver 18 år. Spændet går fra Børne- og ungeforvaltningens mere rummelige og inkluderende tilgang til jobcenterets fokus på sanktioner og påbud. Hertil kommer Socialforvaltningens snævrere tilbudsmuligheder til de unge over 18 år, end Børne- og ungeforvaltningens tilbudsmuligheder til de under 18-årige. Der peges på, at samarbejdet om forventningsafstemningen mellem aktørerne og forventningsafstemningen med den unge med fordel kan udvikles. 71

72 Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der ikke hidtil systematisk er blevet udvekslet oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Der peges på, at den fælles modtagelse af de unge i jobcenteret ved første samtale vil medvirke til at styrke jobcenterets vurdering af den unges uddannelsesegnethed. Samtidig peges der på, at der er potentiale i at udvikle fælles planer om, hvordan der kan sikres progression frem mod job eller uddannelse for de unge, der vurderes ikke-uddannelsesegnede. De involverede parter peger på, at det foreliggende vidensgrundlag ikke anvendes systematisk i afdækningen og screeningen af de unge. Den eksisterende kiggeadgang anvendes i nogen grad. Den unges uddannelsesplan, som er udarbejdet i UU-regi, videreformidles pt. sjældent. Samtidig er det ikke altid, at der udveksles en beskrivelse af den unges forløb, indsats, behov og udfordringer med Børne- og ungeforvaltningen i forbindelse med 17½-års møderne. Det betyder, at jobcenteret eller Socialforvaltningen ofte selv starter forfra med at afdække ressourcer og barrierer hos de ikkeuddannelsesegnede unge. Analysen viser, at en del af de ikke-uddannelsesegnede unge, der er vokset op i kommunen, ikke er kendte hos nogle af parterne, før de tilmeldes i jobcenteret. Desuden viser undersøgelsen, at en betydelig del af de uddannelsesegnede er flyttet til kommunen, efter at de er fyldt 18 år. Begge forhold betyder, at en stor del af de svageste unge i jobcenteret ikke har været omfattet af overdragelsesmøder eller vidensudveksling mellem parterne. Med andre ord må afdækningen og screeningen starte fra bunden. De involverede parter peger på, at der bør tilvejebringes viden om, hvor de pågældende unge kommer fra, og at der bør overvejes en dialog og vidensudveksling med andre kommuner om tilflytterne. Understøtning af progression: Jobcenteret gennemfører løbende jobsamtaler og aktive tilbud til at forfølge og understøtte en progression hos de unge, der vurderes at være ikke-uddannelsesegnede. Det er den generelle opfattelse, at der jobcenterets indsats kun i begrænset omfang gøres brug af hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte til de unge i målgruppen. De involverede parter peger på, at der er et godt samarbejde mellem jobcenteret og Socialforvaltningen, og at jobcenteret ofte henviser unge til parallel indsats i Socialforvaltningen. Analysen viser, at der foregår en betydelig parallel indsats, som omfatter ca. halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede i jobcenteret. Der peges dog på, at der alligevel ofte er uindfriede forventninger hos jobcenteret, da man er nødt til at prioritere indsatsen i Socialforvaltningen. Det betyder ifølge Socialforvaltningen, at er et pres fra jobcenteret om, at Socialforvaltningen tilbyde støtte, men at det ikke altid, at Socialforvaltningen har muligheden. Jobcenteret peger på, at der er behov for parallel indsats for mange af de unge i målgruppen, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Eksempelvis kan der være udfordringer i forhold til de mange ikke-uddannelsesegnede, der har psykiske problemer. På Job- og Kompetencecenteret er der tilknyttet to psykologer, men derudover kan der være behov for andre tilbud. Der efterspørges derfor en større prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes generelt af de øvrige ak- 72

73 tører, der er involveret i indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede, og der peges bl.a. på, at der kan være behov for at udpege særlige målgrupper for en parallel indsats Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede unge i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede kan styrkes. Kontinuerlig indsats: Analysen viser, at kommunen arbejder med at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer for de unge. Der er bl.a. udviklet et formaliseret samarbejde i forbindelse med 17½-års samtalerne, som sigter på at understøtte en tværfaglig indsats og en kontinuerlig linje i indsatsen over for de unge. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge, og de involverede aktører peger på, at der vil være gode perspektiver i et tættere samarbejde om en kontinuerlig indsats for de ikke-uddannelsesegnede unge. En kontinuerlig indsats over for de ikke-uddannelsesegnede unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes på at optimere 17-års møderne mellem de relevante parter: o Sikre deltagelse af de relevante sagsbehandlere. o Etablering af systematisk vidensdeling om de unge forud for de fælles møder, herunder formaliserede aftaler om udarbejdelse af forberedelsesmateriale. o Brush up og kompetenceudvikling i anvendelsen af kiggeadgangen til sagsbehandlingssystemerne. Der kan arbejdes på at øge parternes gensidige kendskab til hinandens mål og rammer: o Afvikling af temadage med deltagelse af ledere og medarbejdere med henblik på at styrke relationer, netværk på tværs af organisationen og aktørfeltet. o Afvikling af arrangementer, temamøder, kurser, der kan øge det overordnede kendskab til lovgivning på tværs af aktørfeltet. o Netværkssamarbejde med drøftelser om indsatsen for de svageste. o Fastlæggelse af fælles mål i indsatsen for målgruppen, herunder fælles mål om uddannelse til flest muligt. o Præsentation af viden, konklusioner, perspektiver mv. fra nærværende ungeanalyse til kredsen af aktører. o Aktiviteter, der kan øge det tværgående kendskab til tilbudsviften og værktøjskassen hos de involverede parter. Der kan arbejdes på at styrke den koordinerede indsats: o Udpegning af målgrupper, der har særlig gavn af en kontinuerlig indsats, f.eks. unge med psykiske problemer. 73

74 o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der følger den unge hen over ansvarsskift mellem aktørerne. o Etablering af gennemgående mentorer, støttepersoner mv., der kan følge den unge hen over ansvarsskift, herunder overvejelser om fordele og ulemper ved frivillige mentorer. o Styrkelse af efterværn for unge, der fylder 18 år. Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge kan styrkes. De involverede parter peger på, at der er behov for mere vidensudveksling mellem alle parter, der inddrager hele den eksisterende viden om de unge. Flere af de involverede parter peger på, at den eksisterende viden om de unge ikke altid udnyttes optimalt, og at der er behov for at formalisere den generelle vidensudveksling mellem aktørerne, herunder bl.a. udveksling af uddannelsesplaner, undersøgelser og handleplaner for de unge. Der peges generelt på, at der vil være gode perspektiver i at udvikle vidensgrundlaget for afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge udveksling af viden mellem aktørerne: o Udveksling af foreliggende uddannelsesplaner, handleplaner, undersøgelser, jobplaner mv. mellem parterne, hvor det vurderes relevant. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret og/eller Socialforvaltningen kan bestille udvalgte, relevante oplysninger om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling. o Varslinger eller udpegning fra Børne- og ungeforvaltningen og UU om årige, der har risiko for at starte voksenlivet på kontanthjælp. Der kan arbejdes med at øge dialogen og samarbejdet om afdækning og screening i jobcenteret på følgende måde: o Yderligere formalisering af rammerne for rundbordssamtaler og overdragelse af sager mellem jobcenter, Socialforvaltning og UU, hvor der gennemgås historik for og indsatsbehov hos udvalgte unge. o Aftale om, at jobcenteret kan henvise specifikke unge, fællesprioriterede målgrupper til samtaler med UU eller Socialforvaltning. o Modeller og/eller aftaler om vidensudveksling med kommuner, der er afsender af ikke-uddannelsesegnede unge til Middelfart Kommune. o Aftaler om netværksdannelse om prioriterede grupper mv., der vurderes at være i målgruppen for parallel indsats. Understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at jobcenteret ofte efterspørger og tager initiativ til en parallel indsats for de ikke-uddannelsesegnede unge hos Socialforvaltningen. Der er et godt samarbejde mellem parterne, og der foregår en betydelig parallel indsats for de unge over 18 år. 74

75 Samtidig viser analysen, at jobcenteret ser et behov for at styrke den parallelle indsats, hvilket langt hen ad vejen støttes af Socialforvaltningen, som dog er nødt til at prioritere indsatsen inden for de økonomiske rammer. Endvidere viser analysen, at jobcenteret i begrænset omfang anvender de ordninger, der kan støtte op om de svageste unge, herunder mentorordninger, hjælpemidler og personlig assistance. Medarbejderne fra jobcenteret og Socialforvaltningen peger samstemmende på, at der er gode perspektiver i at styrke en parallel indsats, der kan understøtte progressionen hos de ikke-uddannelsesegnede unge. Understøtningen af de ikke-uddannelsesegnede unges progression kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke brugen af jobcenterets støtteordninger til de svageste unge: o Fokus på at anvende personlig assistance til unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der kan tage deltidsarbejde, støttet beskæftigelse, skånejob mv. o Styrket brug af mentorordningen til de ikke-uddannelsesegnede unge - især i forbindelse med progressionsfremmende aktiviteter, tilbud eller påbegyndelse af uddannelse. o Dialog og aftaler med Socialforvaltning om, hvordan jobcenteret støtteordninger, herunder mentorordningen kan supplere en parallel indsats. Der kan arbejdes med at styrke en parallel indsats mellem jobcenteret og Socialforvaltningen: o Tiltag eller aktiviteter, der kan øge det gensidige kendskab til hinandens rammer, prioriteringer, lovgivning og værktøjer. o Fælles udpegning af prioriterede målgrupper for parallelindsats. o Fælles udpegning af øvrige aktører, der er relevante for en parallelindsats, herunder sundhed, psykiatri mv. o Fastlæggelse af samarbejdsprocedurer mellem parterne. o Etablering af parløb mellem sagsbehandlere, der har klart definerede opgaver og roller i en kommende parallelindsats for den unge. o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der kombinerer behandling, støtte og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Fastlæggelse af fælles delmål for den unges progression. o Brug af fælles leverandører, der kan kombinere støtte, behandling og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Koordineret brug af mentorer, støttepersoner mv. 75

76 5. Unge forsørgere mellem år uden en uddannelse I dette afsnit belyses de unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 5.1. Resume: Hovedresultater i analysen af de unge forsørgere uden uddannelse Hvordan er gruppen af unge forsørgere sammensat? Der er aktuelt ca. 58 unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart, fortrinsvis kvinder. Gruppen er polariseret og indeholder bl.a. to store mødregrupper, som har lang afstand til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om Tidlige mødre (19 pct.) og sene mødre (26 pct.), som ofte er enlige og er kendetegnet ved begrænset erhvervserfaring, lang ledighed samt sociale og/eller personlige problemer. Desuden findes en mindre gruppe af fædre (19 pct.) samt en større gruppe af øvrige mødre (36 pct.), som ofte lever ofte i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. 74 pct. modtager kontanthjælp, og 26 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 52 pct. vurderes som jobklare, og 41 pct. har været ledige i mindre end et år. 48 pct. er indsatsklare eller midlertidigt passive. 38 pct. har været ledige i mere end 2 år. 74 pct. af gruppen er gift eller samlevende. 17 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet. 28 pct. har begået kriminalitet. En betydelig del af de unge har eller har haft en psykisk (24 pct.) eller fysisk lidelse (38 pct.). Mange er påvirket af social arv: F.eks. har 52 pct. startet deres voksenliv på kontanthjælp. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Der er i gennemsnit afholdt 1,2 samtale pr. kvartal for gruppen, hvilket svarer til regionsgennemsnittet. 62 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 21 pct. har været i virksomhedsrettet aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. Aktiveringsomfanget er lidt lavere i Middelfart end i regionen som helhed, og der anvendes i lidt mindre grad virksomhedsrettet aktivering for målgruppen. Gruppen af øvrige mødre og tidlige mødre aktiveres mindst. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? 51 pct. af de unge forsørgere, som blev nyledige i 21, er i løbet af det efterfølgende år kommet i job eller i uddannelse. Der er samtidig et betydeligt tilbagefald i gruppen, hvor de unge forsørgere efter en periode med beskæftigelse eller uddannelse falder tilbage i ledighed. De unge mødre er ramt af den såkaldte barselsfælde, som indebærer en markant forringelse af selvforsørgelsesgraden fra perioden før barsel til perioden efter barsel. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Øget vidensudveksling mellem de centrale aktører. Øget dialog om og understøtning af de unge forsørgeres uddannelsesmotivation og -valg. Flere tilbud om uddannelse på hidtidig ydelse. Styrket samarbejde i aktørfeltet om at fastholde de unge i pålagte uddannelser. Styrket brug af jobcenterets forskellige støtteordninger. Øget parallelindsats for forsørgere med behov. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 5.12 nedenfor 76

77 5.2. Hvem er de unge forsørgere? Der er ca. 58 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år i Middelfart, som er forsørgere. Det svarer til 21 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart. Hovedparten af de unge forsørgere uden uddannelse er kvinder (81 pct.), og 12 pct. af gruppen er indvandrere eller efterkommere. De unge er i gennemsnitlig 26 år, jf. boks 22. Der er flest kontanthjælpsmodtagere i gruppen (74 pct.), hvilket blandt andet afspejler, at mange enten slet ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, eller at tilknytningen har været så begrænset, at de ikke har optjent dagpengeret. På trods af den begrænsede tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes halvdelen af gruppen (52 pct.) at være jobklare. Ca. 41 pct. har været ledige i under ét år i den aktuelle ledighedsperiode, mens 38 pct. har været ledige i mere end to år. Boks 22. Fakta om de 58 forsørgere i Middelfart uden en uddannelse Gennemsnitsalderen er 26,3 år. 88 pct. er danskere og 12 pct. er indvandrere/efterkommere. 74 pct. er gift eller samboende. Hovedparten (74 pct.) er kontanthjælpsmodtagere, og 26 pct. er dagpengemodtagere. Godt halvdelen (52 pct.) er jobklare, og knap halvdelen (48 pct.) er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Ca. 41 pct. har aktuelt været ledig i under 1 år, ca. 21 pct. har aktuelt været ledig i mellem 1-2 år, og ca. 38 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. Ca. 17 pct. har tidligere været anbragt. I gruppen har 28 pct. begået kriminalitet, og ca. 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Ca. 24 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, og ca. 38 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). En del af de unge forsørgere uden uddannelse har en belastet fortid af forskellig omfang og karakter. Ca. 28 pct. har begået kriminalitet, og 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Endvidere har knap en femtedel af gruppen (17 pct.) tidligere været anbragt uden for hjemmet. Over halvdelen af de unge forsørgere uden uddannelse har haft en diagnose inden for de seneste ti år. Hovedparten af disse (38 pct.) har været fysiske diagnoser, mens 24 pct. har været psykiske diagnoser. Samlet set er gruppen af unge forsørgere i Middelfart sammensat med hensyn til, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte unge har i forhold til at kunne opnå fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. eksemplerne i boks 23 nedenfor. Boks 23. Eksempler på unge forsørgere, som modtager kontanthjælp/dagpenge 23-årige Maria er alene med sin 2-årige søn. Hun afbrød sin butiksuddannelse, da hun blev gravid og ville i dag have svært ved at passe både arbejde/uddannelse og sin søn. Maria havde en turbulent barndom. 27-årige Aisha er gift og mor til to piger på 5 og 1½ år. Hun havde et rengøringsjob før sin anden barsel, men har haft svært ved at finde arbejde efter sin barsel. Aisha kom til Danmark som 3-årig. 28-årige Søren blev efter mange år i byggebranchen opsagt kort efter hans kæreste fødte for et halvt år siden. Gruppen af unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart kan med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen. 77

78 De fire undergrupper består af 11 unge fædre, 11 tidlige mødre, 15 sene mødre samt 21 øvrige mødre, jf. den nærmere definition af grupperne i figur 57 nedenfor: Figur 57: Unge forsørgere uden en kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart Kommune (medio 211) I det følgende uddybes karakteristika ved de fire undergrupper: 5.3. Unge fædre uden uddannelse Gruppen af unge fædre er den mindste af de fire undergrupper af forsørgere og består af 11 fædre, hvoraf næsten alle er gift eller samboende. Gruppen af fædre i Middelfart har en del lighedstræk med de forskellige grupper af mødre. Størstedelen af fædrene er kontanthjælpsmodtagere (73 pct.), jf. boks 24. Ca. en tredjedel af gruppen er jobklare, mens knap to tredjedele er indsatklare kontanthjælpsmodtagere. Gruppen af fædre har samtidig i større omfang end mødrene begået kriminalitet. Ca. 55 pct. af gruppen har begået kriminalitet, og næsten halvdelen (45 pct.) har flere kriminalitetstyper bag sig. Boks 24. Fakta om de 11 fædre i Middelfart Gennemsnitsalderen er 27,5 år. 71 pct. er danskere, og 29 pct. er indvandrere/efterkommere. Langt de fleste er gift eller samboende. Størstedelen (73 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. 36 pct. er jobklare, mens 64 pct. er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 55 pct. har aktuelt været ledige i under 1 år. 55 pct. begået kriminalitet, og 45 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Ca. 27 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, mens ca. 36 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). 78

79 5.4. Tidlige mødre med lang anciennitet og uden uddannelse De tidlige mødre omfatter 11 yngre mødre, som fik deres første barn før de fyldte 22 år, og som har modtaget offentlig forsørgelse i en langvarig periode, jf. den angivne definition i figur 57 ovenfor. Gruppen er relativ ung med en gennemsnitsalder på knap 24 år, hvor aldersgennemsnittet for den samlede gruppe af forsørgere udgør godt 26 år, jf. boks 25. Alle 11 tidlige mødre modtager kontanthjælp. Under halvdelen (45 pct.) er jobklare og 55 pct. er indsatsklare. Samtidig har tre fjerdedele af mødrene (73 pct.) modtaget offentlig forsørgelse i mindst 2 år. Boks 25. Fakta om de 11 tidlige mødre med lang anciennitet i Middelfart Gennemsnitsalderen er 23,7 år. Alle er danskere. Langt de fleste er gift eller samboende. Alle er kontanthjælpsmodtagere. Under halvdelen (45 pct.) er jobklare, mens 55 pct. er indsatsklare. Ca. 73 pct. har aktuelt været ledige i mere end 2 år. I gruppen har 27 pct. begået kriminalitet. Ca. 64 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, mens ca. 45 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Langt de fleste af de tidlige mødre er gift eller samboende. Ca. 64 pct. af gruppen har haft en psykisk diagnose, og ca. 45 pct. har haft en fysisk diagnose. Endelig er der en fjerdedel (27 pct.), som har begået kriminalitet Sene mødre med lang anciennitet og uden uddannelse De sene mødre omfatter 15 mødre, som er ældre end 25 år eller fik det første barn efter de fyldte 22 år, og som har modtaget offentlig forsørgelse i en langvarig periode, jf. den angivne definition i figur 57 ovenfor. Gruppen har en del fællestræk med de tidlige mødre, selvom gennemsnitsalderen er noget højere (28 år), jf. boks 26. Størstedelen (8 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Godt en tredjedel af gruppen (4 pct.) er jobklare, og 6 pct. er indsatsklare. Boks 26. Fakta om de 15 sene mødre med lang anciennitet i Middelfart Gennemsnitsalderen er 28,2 år. Stort set alle er danskere. 6 pct. er gift eller samboende. Størstedelen (8 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. 4 pct. er jobklare, og 6 pct. er indsatsklare. Ca. 8 pct. har aktuelt været ledige i mere end 2 år. I gruppen har 4 pct. begået kriminalitet. Ca. 27 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, mens ca. 33 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). I forhold til de tidlige mødre har de sene mødre modtaget offentlig forsørgelse i længere tid. Der er 8 pct., der har været offentligt forsørget i mindst 2 år. Ca. 27 pct. af gruppen har haft en psykisk diagnose, og ca. 33 pct. har haft en fysisk diagnose. Endelig er der en stor andel af mødrene (4 pct.), som har begået kriminalitet Øvrige mødre uden uddannelse Øvrige mødre uden uddannelse er den største undergruppe af unge forsørgere i Middelfart Kommune og omfatter 21 mødre. 79

80 Gruppen er den mest ressourcestærke af de fire undergrupper og omfatter mødre, som i højere grad end de øvrige grupper af unge har været selvforsørgende i de senere år, jf. den angivne definition i figur 57 ovenfor. I forhold til de øvrige grupper af forsørgere er der i gruppen af øvrige mødre flere dagpengemodtagere (43 pct.) og en større andel af jobklare ledige (71 pct.). Langt hovedparten (76 pct.) har været ledig i mindre end ét år, mens den resterende del har været ledig i mellem ét og to år. Ca. 38 pct. af gruppen har haft en fysisk diagnose, og ingen har haft en psykisk diagnose. Boks 27. Fakta om de 21 øvrige mødre i Middelfart Gennemsnitsalderen er 25,5 år. 86 pct. er danskere, og 14 pct. er indvandrere/efterkommere. 67 pct. er gift eller samboende. Flertallet (57 pct.) er kontanthjælpsmodtagere, og 43 pct.er dagpengemodtagere. Størstedelen (71 pct.) er jobklare, mens 29 pct. er indsatsklare. Ca. 76 pct. har aktuelt været ledige i under 1 år, og ca. 24 pct. har aktuelt været ledig i mellem 1-2 år. Stort set ingen har begået kriminalitet. Ingen har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, mens ca. 38 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Endelig er der stort set ingen i gruppen, som har begået kriminalitet. Sammensætningen af de fire undergrupper i Middelfart i forhold til øvrige kommuner Sammensætningen af unge forsørgere Figur 58: Unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper i kom- uden uddannelse i Middelfart ligner meget de tilsvarende ungegrupper i Assens, munen og de tre andre kommuner Varde og Esbjerg. I Middelfart er der dog lidt flere unge fædre (19 pct.) og lidt færre sene mødre (26 pct.) end i de øvrige tre kommuner, jf. figur 58. I alle fire kommuner udgør gruppen af mødre med langvarig offentlig forsørgelse ca. halvdelen af forsørgergruppen Kilde: Kommunerne og egne beregninger 5.7. Forsørgergruppens børn Antallet af børn og deres alder kan have betydning for de unge forsørgeres ressourcer og barrierer i forhold til at opnå job eller uddannelse. På tilsvarende vis kan forsørgerens alder på tidspunktet for barnets fødsel have betydning for, i hvilket omfang og hvordan den unge har opnået erfaring med arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Den gennemsnitlige alder ved det første barns fødsel er ca. 23 år for de unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart, jf. figur 59. Dette er på niveau med gennemsnittet for hele regionen. Den aktuelle gennemsnitsalder for barnet er 2,7 år. Fædrene og de sene mødre var gennemsnitligt ældst ved barnets fødsel. Begge grupper var tæt ved 25 år, jf. figur 59. Fædrenes børn er dog aktuelt yngre (2,2 år) end de sene mødres (3,6 år), jf. figur Fædre 19 Tidlige mødre m. lang anc. Middelfart Sene mødre m. lang anc andre kommuner Øvrige mødre

81 Figur 59: Gennemsnitsalder (opdelt på alder ved barnets fødsel og barnets alder) blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt År ,5 2,2 25,3 Fædre 23,5 2,1 21,4 Tidlige mødre, lang anc. Barns alder 28,2 3,6 24,7 22,7 23,4 23,1 Sene mødre, lang anc. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote ,4 26,2 25,7 2,7 2,7 2,6 Øvrige mødre Alle Region Alder ved barns fødsel År Figur 6: Antal børn blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt Fædre Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 32. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren Øvrige mødre 1 barn 2 eller flere børn Alle Region Flertallet (55 pct.) af de unge forsørgere uden uddannelse har kun ét barn. Det gælder både i Middelfart og i regionen som helhed. Der er samtidig en stor andel af gruppen (45 pct.), som har to eller flere børn, jf. figur 6. I den lokale indsats for at bringe de unge forsørgere tættere på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller job er det væsentligt at den enkeltes familieforhold også inddrages. Den enkeltes familieforhold kan således både udgøre en ressource og en barriere i forhold til at understøtte den unges vej frem mod job eller uddannelse Barselsfælden - og perspektiver for uddannelse og job Graviditet og barsel kan for nogle unge udgøre en fælde i forhold til at opnå eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Graviditet og barsel kan således være en medvirkende årsag til offentlig forsørgelse. Dels fordi nogle arbejdsgivere kan være forbeholdne over for at ansætte kvinder med små børn, og dels fordi kvinderne selv kan have vanskeligere ved at overskue uddannelse, jobsøgning eller job samtidig med at skulle drage omsorg for små børn. Samtidig indikerer analysen, at en del af de unge mødre i Middelfart, som i dag er ledige, havde beskæftigelsesmæssige udfordringer allerede før de fik deres første barn. Ca. 63 pct. af gruppen modtog således offentlig forsørgelse i perioden forud for graviditeten, jf. figur 61. For den del af de unge mødre, som modtog offentlig forsørgelse allerede før de fik deres første barn, kan graviditet og barsel udgøre en barriere for overhovedet at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. For den anden del, som var i uddannelse eller job før første graviditet, er der en risiko for, at graviditet og barsel forhindrer dem i at gennemføre deres uddannelse eller en påbegyndt karrierevej på arbejdsmarkedet. 81

82 Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Figur 61: Job- og uddannelsesandel før og efter 1. barn blandt unge mødre fordelt på undergrupper, som modtager dagpenge eller kontanthjælp august Uddannelse Selvforsøgelse Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Øvrige mødre Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. Halvår før graviditet er 9-15 måneder før fødsel, Under graviditet er 3-9 måneder før fødsel, og Halvår efter barsel er måneder efter fødsel. Alle Region Det ses således, at der for gruppen af sene mødre i Middelfart er et markant fald i selvforsørgelsesgraden i forbindelse med graviditet og barsel, jf. figur 61. Allerede under graviditeten falder selvforsørgelsen, og efter barsel opnår mødrene en selvforsørgelse på kun 5 pct., jf. figur 61. Det er under en fjerdedel af niveauet før graviditeten. For de to øvrige grupper af henholdsvis tidlige og øvrige mødre ses et andet mønster. Her stiger selvforsørgelsesgraden en smule efter barselsperioden sammenholdt med perioden forud for graviditeten. De tidlige mødre har imidlertid en meget lav selvforsørgelsesgrad både forud for graviditeten og efter barsel, svarende til et niveau på ca. 2 pct. Gruppen af øvrige mødre har derimod både før graviditeten og efter barsel en høj selvforsørgelsesgrad på ca. 7 pct. Samtidig er den andel, som er i uddannelse frem for job den samme både før, under og efter barselsperioden. Ovenstående resultater for de tre grupper af mødre skal ses i lyset af, at gruppen af øvrige mødre gennemgående er mere ressourcestærk end de to øvrige grupper af tidlige og sene mødre. Meget tyder dermed på, at jo mindre arbejdsmarkedstilknytning man har før graviditet, jo større er risikoen for, at graviditet og barsel kan få negativ indflydelse for de efterfølgende perspektiver for uddannelse og selvforsørgelse. En sammenhæng som i øvrigt også ses tydeligt for regionen som helhed, jf. figur 61. Samlet indikerer resultaterne for de to grupper af tidlige og sene mødre, at der kan være et potentiale for at styrke indsatsen særligt for disse grupper under og umiddelbart efter deres barselsperiode. 82

83 5.9. Social arv og social indsats blandt gruppen af unge forsørgere En stor andel af de unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart bærer rundt på en negativ social arv, som kan være en medvirkende årsag til deres udsatte position på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelsessystemet. En social arv som de i værste fald risikerer at give videre til deres egne børn med en langvarig belastning af de berørte samt kommunens økonomi til følge hvis hverken de selv eller deres børn formår at bryde mønsteret. Denne negative sociale arv illustreres af, at 29 pct. af de ledige unge forsørgere afslutter barndommen med at modtage kontanthjælp ved deres 18-års fødselsdag. Og næsten dobbelt så mange (54 pct.) var i kortere eller længere tid i berøring med kontanthjælpssystemet, på et tidspunkt mens de var 18 år. Næsten to tredjedele af de sene mødre modtog kontanthjælp, mens de var 18 år, mens det kun gælder 29 pct. af de øvrige mødre, jf. figur 62. Endvidere har en femtedel af de unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart (21 pct.) selv som barn/ung har været omfattet af en forebyggende indsats fra Børne- og ungeforvaltningen. Dette er under gennemsnittet for alle kommuner i Syddanmark, jf. figur 63. Ca. 17 pct. af den samlede gruppe af unge forsørgere har i den forbindelse selv som barn/ung været anbragt uden for hjemmet, herunder på grund af omsorgssvigt mv. Det er især de unge fædre og de tidlige mødre, som har været omfattet af en social indsats fra kommunen som barn/ung. De øvrige mødre, som er den mest ressourcestærke gruppe af unge i forhold til arbejdsmarkedstilknytning mv., er samtidig også den gruppe, hvor færrest har modtaget en social indsats fra kommunen eller været anbragt uden for hjemmet, jf. figur 63. Figur 62: Andel af unge forsørgere som modtager dagpenge/kontanthjælp i Middelfart i 211, som modtog kontanthjælp som 18- årige 7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Figur 63: Omfanget af anbringelser og forebyggende foranstaltninger i barndommen blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 28. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Selvom en barndom præget af forskellige former for kontakt med de sociale myndigheder ikke altid er ensbetydende med, at man fører dette videre til sine egne børn, er det vigtigt at have fokus på den risiko, som en negativ social arv repræsenterer, i forhold til at understøtte at unge kommer godt i vej med job og uddannelse Fædre 27 Fædre 6 Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc. 36 Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc. 29 Øvrige mødre 14 Øvrige mødre 52 I alt 21 Alle 54 Region 25 Region Anbringelse og/eller forebyggende foranstaltning

84 Som det fremgår ovenfor, har en stor andel af de unge forsørgere selv været omfattet af en social indsats fra kommunen som barn/ung. Og kommunen/jobcenteret har tidligt i voksenlivet været i kontakt med en endnu større andel af de unge, som senere i voksenlivet nu er forsørgere uden uddannelse og modtager dagpenge- og kontanthjælp med en meget ringe kontakt til arbejdsmarkedet. Der vurderes således at være et potentiale for at styrke en tidlig udpegning af de børn og unge i kommunen, som vurderes at have risiko for som voksen at ende i kontanthjælpssystemet uden en uddannelse. Endvidere vurderes der at være et potentiale for at styrke en fælles og koordineret indsats på tværs af forskellige aktører og myndigheder i forhold til at understøtte, at denne risikogruppe bryder mønsteret og kommer godt i vej som voksen både i forhold til uddannelse og job og i forhold til familielivet. I den fremadrettede indsats for at nedbringe antallet af ledige unge forsørgere uden uddannelse kan der desuden peges på et potentiale for at styrke en fælles tværgående indsats i forhold til de unge forsørgere, som allerede i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge, dvs. en fælles målrettet og koordineret indsats på tværs af Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, jobcenterets, UU, uddannelsesinstitutioner mv Jobcenterets kontaktforløb og aktive indsats for de unge Nedenfor belyses jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for gruppen af unge forsørgere i Middelfart i 211. Samlet peger resultaterne på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten og aktiveringsindsatsen i Middelfart for en del af målgruppen af unge forsørgere uden uddannelse, så færre unge omfattes af barselsfælden og oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse og begrænset kontakt til jobcentret. Jobcenteret skal indlede et kontaktforløb med de unge senest én måned efter tilmelding til jobcenteret, jf. boks 28. Den unge skal under kontaktforløbet have jobsamtaler minimum hver tredje måned og løbende som led i en jobplan modtage aktive tilbud indtil den unge opnår job eller påbegynder ordinær uddannelse. Boks 28. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge forsørgere mellem år uden uddannelse Jobcenteret kan give målgruppen mulighed for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, mens de uddannelser sig, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- eller skrivetestes. Jobcenteret skal sammen med den unge udarbejde en jobplan. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Tilbuddet skal vare mindst 26 uger. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser eller ordinær uddannelse. Jobcenteret har mulighed for at tilbyde, at de unge kan tage en uddannelse på deres hidtidige ydelse, hvis det vurderes, at det vil være den hurtigste vej til varig selvforsørgelse. Endvidere kan den unge tilbydes støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for den unges deltagelse og fastholdelse i job eller uddannelse. 84

85 Endelig kan peges på, at jobcenterets indsats i forhold til en betydelig del af gruppen bør gennemføres i et samarbejde og tæt koordination til de øvrige indsatser, som gennemføres parallelt i forhold til de unge, herunder fra kommunens social- og sundhedsafdeling m.v. Jobcenterets kontaktforløb for de unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart I det seneste år har Jobcenter Middelfart gennemsnitlig afholdt 1,2 jobsamtaler pr. kvartal for gruppen af unge forsørgere uden uddannelse, jf. figur 64. Det svarer til niveauet for regionen som helhed. Samtaleintensiteten varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge forsørgere. De tidlige og sene mødre er de grupper af unge, som er blevet mødt med den laveste samtaleintensitet i jobcenteret, jf. figur 64. Gruppen af øvrige mødre og fædre har derimod i størst omfang indgået i jobsamtaler i jobcenteret. Figur 64: Samtaleintensitet det seneste år blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Samtaler 1,4 1,2 1,2 1, 1, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. Umiddelbart peger resultaterne på, at de grupper af unge forsørgere som er mest udsatte i forhold til arbejdsmarkedet samtidig er de grupper, som jobcenteret har mindst kontakt med. Og omvendt at de mest ressourcestærke af forsørgerne øvrige mødre - samtidig er den gruppe, som har den højeste samtaleintensitet i jobcenteret, jf. figur 64. Variationen i samtaleintensitet skal dog også ses i lyset af, at der blandt de unge forsørgere kan være perioder, hvor de unge modtager kontanthjælp under sygdom eller barsel, og hvor der derfor i denne periode ikke afholdes jobsamtaler. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen af unge forsørgere, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge forsørgere uden uddannelse Det fremgår af lovgivningen, at jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. I 211 skulle gruppen endvidere påbegynde et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret med en varighed på mindst 26 uger. I Middelfart har over halvdelen (53 pct.) af de unge forsørgere uden uddannelse været i aktivering i mindre end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. 21 pct. af de unge forsørgere har en aktiveringsgrad på mellem 75 og 1 pct., jf. figur 65. Samtidig har 38 pct. af de unge forsørgere i Middelfart ikke modtaget aktivering i det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur 66. 1,,8,6,4,2, Fædre Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. 1,3 Øvrige mødre 1,2 1,2 I alt Region Samtaler 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 85

86 Omfanget og sammensætningen af aktiveringsindsatsen varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge forsørgere: De sene mødre er den gruppe af unge, som modtager mest aktivering, idet to tredjedele af gruppen har modtaget aktivering i mere end 25 pct. af det seneste år, jf. figur 65. Aktiveringsomfanget blandt de tidlige mødre er mere polariseret. Der er en gruppe af tidlige mødre, som har modtaget under 25 pct. af aktivering inden for det seneste år (45 pct.) og samtidig en gruppe, som stort set har været aktiveret i hele den seneste årsperiode (27 pct.). Samtidig er det gruppen af øvrige mødre, som aktiveres mindst. Hele 62 pct. af gruppen har ikke været i aktivering i det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur 66. Figur 65: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Fædre I alt Region Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Øvrige mødre -25% 25-75% 75-1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Figur 66: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste tilbudstype Fædre Ikke aktiveret Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Virksomhedsrettet aktivering Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren Øvrige mødre I alt Region Vejledning/Opkvalificering Samlet set er aktiveringsomfanget for gruppen af unge forsørgere lidt lavere i Middelfart end i regionen som helhed. Og der anvendes samtidig i mindre omfang virksomhedsrettede tilbud i indsatsen i Middelfart sammenholdt med regionen. Resultaterne peger samlet på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten og aktiveringsindsatsen i Middelfart for en del af målgruppen af unge forsørgere uden uddannelse herunder blandt de tidlige og øvrige mødre - så færre unge omfattes af barselsfælden og oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse og begrænset kontakt til jobcentret Resultater af indsatsen for de unge forsørgere Det er et væsentligt succeskriterium for den lokale ungeindsats at understøtte, at flere unge lykkes med at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet opnå beskæftigelse eller komme i gang med en uddannelse. Blandt de 48 unge forsørgere uden uddannelse, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Middelfart Kommune, var halvdelen ét år senere i job- eller uddannelse, jf. figur

87 Det er særligt indtil 39 uger af ledighedsforløbet at de unge forsørgere lykkes med at forlade dagpenge- og kontanthjælpssystemet til fordel for job eller uddannelse. Figur 67: Forsørgelsesstatus og ledighedsandel Blandt de nyledige, som tilgik jobcenteret i 21 var der således efter 39 ugers ledighed uger efter ydelsesstart blandt de unge forsørgere, som blev nyledige i 21 i alt 52 pct., som er i job- eller uddan- 6 6 nelse, og efter 52 ugers ledighed er job- og uddannelsesandelen stort set uændret på i 5 5 alt 51 pct. 4 Det er samtidig særligt afgangen til uddannelse, som øges i løbet af ydelsesperioden. Mens 8 pct. afgik til uddannelse efter 3 måneders ledighed, var der efter 12 måneder i alt 24 pct. af gruppen, som var afgået til uddannelse, jf. figur 67. Den faldende selvforsørgelsesgrad efter 9 måneders ledighed afspejler, at nogle af de unge forsørgere oplever tilbagefald til ledighed efter en periode at have været i beskæftigelse eller i uddannelse. 52 uger efter påbegyndt ledighed modtager 41 pct. af de unge forsørgere dagpenge eller kontanthjælp, jf. figur 68. Det dækker over, at ca. halvdelen (19 pct.) af de nyledige i 21 har modtaget dagpenge eller kontanthjælp uafbrudt i de 52 uger. Samtidig er der imidlertid 22 pct. af de nyledige, som er blevet genledige efter 52 uger. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 23. Figur 68: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de unge forsørgere, som blev nyledige i 21 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 22. Omfanget af tilbagefald blandt de unge forsørgere er således en udfordring for jobcenteret både indsatsmæssigt i forhold til fortsat at skabe progression i resultaterne for denne gruppe af unge, men også i forhold til de samlede resultater i ungeindsatsen, hvor et højt omfang af tilbagefald selvsagt fører til et opadgående pres i antallet af offentligt forsørgede unge. I modsætning til det mønster, som gør sig gældende i andre kommuner i Syddanmark, er der ikke umiddelbart forskel på de sociale og jobmæssige ressourcer blandt de unge, som lykkes med at komme i job og uddannelse set i forhold til de unge, som fortsat modtager offentlige ydelser Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Uddannelse Ordinær lønindkomst Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Fortsat ledige

88 Den gruppe, som er lykkedes med at komme i job eller uddannelse omfatter således lidt flere kontanthjælpsmodtagere og lidt flere, som har debuteret i kontanthjælpssystemet som 18-årige, end den gruppe af unge, som ikke er blevet selvforsørgende, jf. tabel 5. Tabel 5: Unge ny-ledige forsørgere i Middelfart i 21, som 9 måneder efterfølgende enten var i uddannelse/job eller offentligt forsørget Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, 8, 1, 28, 34, 35 og 36. Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 38% 4% 35% Alder (gns. år) 25,9 25,5 26,2 Andel kontanthjælpsmodtager 51% 52% 45% Andel jobklare (match 1) 81% 84% 8% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 4% 48% 35% Andel anbringelse som barn 15% 2% - Andel kriminalitet 38% 4% 4% Samtidig er der blandt de unge, som har forladt kontanthjælps- og dagpengesystemet, lidt flere jobklare unge med en lavere forsørgelsesanciennitet end blandt de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse, jf. tabel 5. Dette resultat er overraskende, idet billedet i andre kommuner entydigt har været, at det er de mest ressourcestærke unge, som lykkes med at komme i job eller uddannelse, mens de unge som fortsætter på offentlig forsørgelse er kendetegnet ved at være de mest ressourcesvage. Ovenstående peger på, at der kan være et potentiale i at differentiere og intensivere en tidlig indsats i forhold til de forskellige grupper af unge forsørgere, som tilgår jobcenteret, sådan at det lykkes at få en større andel af de unge bragt videre i beskæftigelse eller uddannelse inden for det første halve års ledighed. Endvidere at der sættes fokus på at sikre at færre unge mødre bliver omfattet af barselsfælden, og i stedet påbegynder uddannelse eller job umiddelbart efter barselsperioden frem for i tiltagende grad at blive marginaliseret som modtager af offentlig forsørgelse. 88

89 5.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 29. Økonomiske potentialer for type 3: Ung forsørger med andre udfordringer Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Middelfart Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der allerede som unge er kontanthjælpssystemet og har en række udfordringer ud over ledighed, som betyder, at kommunen yder sociale indsatser. Det er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den unge forsørgers karakteristika Kontanthjælpsmodtager, forsørgersats 2-24 år Match 3 Samboende, forsørger Udeboende De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung forsørger med andre udfordringer end blot ledigheds karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Det økonomiske potentiale for Middelfart Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 3 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 7: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 3 til ikke længere at være omfattet af nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 3 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp ca. 14. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er næsten 12. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Derimod indgår det i beregningerne, at kommunen fortsat afholder udgifter til sociale indsatser i scenarier med beskæftigelse og uddannelse. Disse udgifter må over tid forventes at reduceres, hvis den unge forbliver i job eller uddannelse. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Hvad koster en ekstra ung forsørger med andre udfordringer (type 3) for Middelfart Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung som type 3 i Figur 69: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 3 kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, 1. Kr. 1. Kr hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en -8-8 årlig nettoudgift på næsten 14. kr. Hvis en ung som type 3 i stedet var i uddannelse som elev, ville det reducere de kommunale nettoudgifter til knap 15. kr. årligt. Status Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (Elev) Fleksjob FØP Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (Elev) Fleksjob FØP

90 5.13. Aktører med ansvar over for de unge forsørgere En række aktører har et medansvar i forhold til at sikre, at de unge forsørgere opnår job eller påbegynder en uddannelse. Det gælder bl.a. forældre, læger, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de unges personlige netværk og de unge selv. I indsatsen over for de unge forsørgere placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos Børneog ungeforvaltningen, jobcenteret, Socialforvaltningen og UU, der skal sikre, at den unge får en god kurs i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Jobcenteret skal sikre, at de unge forsørgere hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er job- eller indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Som noget særligt har jobcenteret hjemmel til at tilbyde unge forsørgere, at de kan påbegynde uddannelse på deres hidtidige ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Figur 71. Aktørernes virkemidler over for forsørgere Børne- og ungeforvaltningen har ansvar for at tilbyde efterværn, herunder f.eks. støtte- /kontaktperson i det omfang der er behov for det, og såfremt den unge forsørger selv ønsker det. I de tilfælde, hvor Børne- og ungeforvaltningen har en sag med den unge forsørgers barn, har Børne- og ungeforvaltningen også et samspil med forsørgeren. Det kan være i form af familieorienteret vejledning, vejledning om selv at kunne klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer, herunder information om mulighederne for arbejde eller uddannelse, undersøgelse og behandling, og Børne- og ungeforvaltningen kan give 9