Revision af oversatte tekster. en empirisk undersøgelse af oversættelsesrevision

Transkript

1 Revision af oversatte tekster en empirisk undersøgelse af oversættelsesrevision Kandidatafhandling af Anna-Helene Ipsen Cand.ling.merc i spansk, Tolk og Translatør Aarhus Universitet, Business and Social Science Vejleder: Helle Vrønning Dam Omfang: (eksl. blanktegn) Marts 2015

2 Indhold 1 Indledning Problemformulering... 4 Specialets struktur Oversættelsesrevision Definition... 6 Hvem er revisoren?... 7 Hvad er de overordnede karakteristika for revision? Litteratur og forskning inden for oversættelsesrevision Kvaliteten af revision Revisionsparametre Brian Mossops revisionsparametre Rasmussen og Schjoldagers empiriske undersøgelse af revisionsparametre Revisionsprocedurer Data og metode Metodegrundlag Videnskabsteori Forskningsstrategi Forskningsmetoder Data Informanter Oversættelsen Fremgangsmåde Analyse Kategorier

3 5.1.1 Model til registrering af rettelser Fulde sætningseksempler Fejlrettelser Gruppe A: Overførsel Gruppe B: Indhold Gruppe C: Sprog Gruppe D: Layout Andre Rettelser Revisionsprocedurer Resultater Reviderede oversættelser Generelle resultater Individuelle resultater Revisionsprocedurer Opsamling på analyseresultaterne Konklusion Bibliografi Resumen en español Liste over tabeller og figurer Bilag

4 Revision af oversatte tekster en empirisk undersøgelse af oversættelsesrevision 1 Indledning Oversættelsesrevision er et område, som tidligere ikke har modtaget meget opmærksomhed, men med det voksende fokus på oversættelseskvalitet er man begyndt at se revision som en selvstændig del af oversættelsesprocessen (Künzli 2014, 1). Mange oversættelsesbureauer gennemfører systematisk revision af oversættelserne for at sikre kvaliteten, men der stilles til tider spørgsmålstegn ved revisorernes kompetencer og rettelser og det tidsøkonomiske aspekt ved revision (C. Martin 2012). Der ses en tendens til, at bureauerne i høj grad anvender oversættere til at revidere, men på oversættelsesuddannelserne modtager man generelt meget lidt, hvis ikke ingen, undervisning i revision. Det forudsættes derfor, at oversættere er i stand til at revidere, men kan man forvente det? When asked if revisers were given some revision training, all interviewees answered that their companies offered no formal training, but informal guidance was sometimes given by a more experienced colleague (Rasmussen og Schjoldager 2011, 110). Under mit praktikforløb ved et oversættelsesbureau oplevede jeg selv, hvor meget revision fylder i arbejdet som oversætter. Samtidig opdagede jeg, at der ofte var mange fejl i oversættelser, der var blevet revideret, og revisorerne, deriblandt jeg selv, var ofte i tvivl om, hvordan vi skulle gøre, og hvilke rettelser vi burde foretage. Jeg havde under min cand.ling.merc.-uddannelse i tolkning og oversættelse ikke lært, hvad det vil sige at revidere en tekst efter oversættelse, hvilket overraskede mig, da jeg fandt ud af, hvor meget revision fylder i arbejdet som professionel oversætter. Jeg oplevede, at man, når man reviderer, bliver i tvivl om helt andre ting, end når man oversætter: Hvad skal man som revisor rette? Hvor meget skal man rette? Hvad skal man ikke rette? Hvordan griber man bedst opgaven an? Jeg blev samtidig meget overrasket over, at der hvilede et stort ansvar på revisoren om hurtigt at danne sig et overblik og foretage alle de nødvendige rettelser, så oversættelsen fremstod fejlfri og klar til aflevering til kunden. Som revisor er man under et stort tidspres og har derfor ikke tid til at gennemgå alle aspekter af oversættelsen, så man skal hele tiden vurdere, hvor meget man bør og har tid til at kontrollere og rette. Jeg blev derfor interesseret i, hvilke rettelser man som revisorer har en tendens til at foretage, hvilke man ikke foretager, og hvordan man i det hele taget gør, når man bare bliver bedt om at revidere. 3

5 Grundene, til hvorfor man foretager nogle rettelser frem for andre, kunne samtidig være meget interessante at se på. Det, at der under uddannelsen overhovedet ikke havde været fokus på revision som en selvstændig og vigtig del af det at være oversætter, syntes jeg også var relevant at inddrage. 1.1 Problemformulering I denne opgave vil jeg derfor ved et eksperimentelt forsøg undersøge to aspekter af revision. For det første vil jeg undersøge, hvilke rettelser oversættelsesrevisorer foretager, hvilke rettelser de ikke foretager, og hvilke grunde der kan ligge bag. Derudover vil jeg også kigge på den fremgangsmåde, som revisorerne anvender under revisionen. På den måde vil jeg få indsigt i selve revisionsprocessen og de rettelser, som revisorerne foretager sig. Undersøgelsesspørgsmålene for dette speciale er derfor som følger: 1. Hvilke rettelser foretager revisorer? 2. Hvilke rettelser foretager revisorer ikke? 3. Hvad kan ligge til grund for rettelserne og de manglende rettelser? 4. Hvilke revisionsprocedurer anvender revisorer? Opgavens fokus vil være at undersøge, hvordan utrænede revisorer, der ikke har fået undervisning i revision, umiddelbart reviderer, da det er her min primære interesse ligger. I det følgende vil specialets struktur bliver gennemgået. 1.2 Specialets struktur Dette speciale indledes med kapitel 2, hvor oversættelsesrevision introduceres og defineres samtidig med at forskellige aspekter af revision kort berøres i afsnit 2.2 Hvem er revisoren? og 2.3 Hvad er de overordnede karakteristika for revision?. Derefter bevæger opgaven sig dybere ned i forskningen og litteraturen inden for området for at positionere dette speciale og blive klogere på, hvilken viden der allerede foreligger om revision. Først introduceres enkelte studier af Alexander Künzli i afsnit 3.1 Kvaliteten af revision. Herefter vil Brian Mossop og Kirsten Rasmussen og Anne Schjoldager blive inddraget i afsnit 3.2 for at beskrive Revisionsparametre, som senere i opgaven skal anvendes under analyserne. I afsnit 3.3 4

6 Revisionsprocedurer vil Isabelle Roberts studier indenfor fremgangmåder blive fremlagt og diskuteret. I kapitel 4 vil opgavens metodegrundlag blive gennemgået i afsnit 4.1, hvor forskningsdesignet vil blive fremlagt. Derefter vil hele datagrundlaget med specificering af informanterne i 4.2.1, den anvendte oversættelse og de indlagte fejl i og hele eksperimentets Fremgangsmåde i blive gennemgået. I kapitel 5 vil modellen til analyse af de reviderede oversættelser og selve analysen i forhold til kategorier blive vist i 5.1 Kategorier. Derefter vil rettelserne blive analyseret i 5.2 og 5.3, og slutteligt vil modellen til analyse af de anvendte revisionsprocedurer blive fremlagt i 5.4 Revisionsprocedurer. I kapitel 6 vil resultaterne blive fremlagt, hvorefter der i kapitel 7 vil være en konklusion på hele opgaven. Slutteligt findes bibliografien i kapitel 8, et spansk resumé af opgaven i kapitel 9, en oversigt over tabeller og figurer i kapitel 10 samt bilag i kapitel 11. 5

7 2 Oversættelsesrevision Denne opgave indledes med et kapitel, hvori jeg vil definere oversættelsesrevision og kort beskrive, hvem der reviderer, og hvad de overordnede karakteristika for revision er. I den sidste del vil enkelte studier inden for området blive inddraget, men kun i forhold til at fremlægge og forklare forskellige begreber, der vedrører sig revision. Der vil først i kapitel 3 blive kigget nærmere på forskningen. 2.1 Definition Der er ikke klar enighed om, hvad dette stadie i oversættelsesprocessen hedder, men inden for forskningen kaldes det som oftest revision, oversat fra det engelske translation revision eller bare revision (på spansk revisión og fransk révision) (Shih 2006) (Roberta og Waes 2014)(Mossop 2001). I oversættelsesbranchen ses dog en tendens til at kalde stadiet for sprogrevision eller korrekturlæsning (Rasmussen og Schjoldager 2011, 100). For at tydeliggøre feltet for opgaven bruges her oversættelsesrevision i starten, da revision også beskriver procedurer inden for helt andre fagområder, men i det følgende vil revision blive brugt som fuldstændig synonym for oversættelsesrevision. Mossop (2001) definerer revision således: Revising is that function of professional translators in which they identify features of the draft translation that fall short of what is acceptable and make appropriate corrections and improvements (Mossop 2001, 83). Tim Martin er meget enig med Mossop i denne beskrivelse: [ ] revision is checking to see if changes are needed and it is making the changes themselves (Martin 2007, 58). I begge definitioner fremhæves de to vigtigste opgaver: at finde ud af, hvilke rettelser, der skal foretages, og foretage dem. Mossop nævner dog, at revision foretages på draft translations, altså oversættelser, som endnu ikke er færdige. Det synes dog ikke altid at være tilfældet, da oversætteren ofte ikke ved, om oversættelsen skal revideres, og leverer derfor en færdig oversættelse. Både Mossop og Martins definitioner er samtidig mangelfulde i forhold til at tydeliggøre, hvor i oversættelsesprocessen revision befinder sig. Set i lyset af det er Rasmussen og Schjoldagers definition af revision mere tydelig og sigende: [r]evision is the correction and/or amendment of a professional translation that is carried out by someone other than the translator before the translation is delivered to the customer (Rasmussen og Schjoldager 2011, 92). Her beskriver de, at revision består i at ændre og/eller forbedre en professionel oversættelse, og de fremhæver, at målet med revision er at gøre oversættelsen klar til levering til kunden. På den måde forstår man, at revision er det sidste stadie i oversættelsesprocessen, inden oversættelsen overdrages til kunden. Samtidig beskriver de også eksplicit, hvem der udfører revisionen, og netop det vil der i næste afsnit blive kigget nærmere på. 6

8 2.2 Hvem er revisoren? Som netop belyst påpeger Rasmussen og Schjoldager, at det er en anden person end oversætteren selv, der udfører en revision. Det er Hine dog ikke enig i, idet han beskriver revision som [ ] a series of specific activities performed on a written text, by the author/translator or a second person (Hine 2003). Denne uklarhed opstår, fordi brugen af terminologien inden for området ikke er helt ensartet. Revision bruges både om det, at oversætteren retter sin egen oversættelse (Hine 2003) (Shih 2006) og om stadiet efter, hvor en anden retter oversættelsen. Mossop er enig med Rasmussen og Schjoldager, selvom han ikke nævner det i sin definition af revision. For klarhedens skyld skelner han mellem revision og self-revision, hvor den første udføres af en anden person end den, som har lavet oversættelsen, mens self-revision er oversætterens egen revision af oversættelsen (Mossop 2001, 83). Den europæiske standard fra 2006 fastslår ligeledes at: [t]he reviser shall be a person other than the translator." (EU, sektion 5.4.3). Her kalder de oversætterens egen korrektion af oversættelsen for checking. Dette speciale beskæftiger sig kun med stadiet, hvor personen, der reviderer, er en anden end oversætteren. Mossop tilføjer i sin definition, at revision udføres af en professionel oversætter, og Rasmussen og Schjoldager konstaterer også i deres studie, at i de fleste tilfælde er det oversættere, som udfylder rollen som revisor. De fandt også ud af, at i langt de fleste tilfælde får oversætteren ikke nogen specifik oplæring i revision (Rasmussen og Schjoldager 2011, 109). Det tyder derfor på, at revision ikke udføres af personer, som kun beskæftiger sig med revision, men derimod af oversættere, som har tillært sig at revidere oversættelser. For klarhedens skyld vil ordet revisor blive brugt i denne opgave til at beskrive personen, som udfører en revision. En anden ting, som er vigtig at få med, er, at der ses en klar tendens til, at revisorer skal have målsproget for oversættelsen som modersmål. Selvom ingen inkluderer dette i deres definition eller direkte retningslinjer, så skriver bl.a. Mossop, at revisorers modersmål bør være oversættelsens målsprog (Mossop 2001, 109). I diverse studier, som er blevet gennemført, hvoraf nogle uddybes i kapitel 3 Litteratur og forskning inden for oversættelsesrevision, lægges der også vægt på, at informanterne kun reviderer på deres modersmål. Mossop argumenterer, at en modersmålstalende vil være bedre til at finde eventuelle fejl i en tekst, da personen nemmere kan høre fejlene (Mossop 2001, 109). Modsat kan man dog sige, at en modersmålstalende måske kan have problemer med at finde overførsels- og meningsfejl, idet de nemmere kan misforstå udgangsteksten, fordi den er skrevet på deres fremmedsprog. Inden for EU har oversætterne og revisorerne overvejende oversat til og revideret på deres modersmål. Europa-Kommissionen har dog åbnet op for muligheden for at oversætterne kan oversætte til deres fremmedsprog. I den situation skriver de, at så revideres oversættelsen som oftest af en modersmålstalende (European Commission 2010, 48). 7

9 2.3 Hvad er de overordnede karakteristika for revision? Nu er det fastslået, hvornår en revision foretages, hvad det overordnede formål med revisionen er, og hvem der reviderer. Men hvad er de generelle karakteristika for revision? Man skelner ofte mellem, om en revision er komparativ eller monolingval. Komparativ revision er, når oversættelsen sammenholdes med udgangsteksten, mens revisorer under en monolingval revision kun ser på oversættelsen. For mange, bl.a. Louise Brunette, er en revision altid komparativ. Hun inkluderer dette i sin definition, idet hun skriver, at revision er: [a] careful comparison of the translated text with the original in order to improve the translation, without consultation or other contact with the translator (Brunette 2000, 173). Blandt andet også den spanske afdeling i Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT 2010) og standarden EN15038 fremhæver netop dette aspekt (DS/EN , 11). Der ses også en tendens i oversættelsesbranchen til for det meste at udføre komparativ revision (Rasmussen og Schjoldager 2011, 104), men nogle fremhæver også, at der kan være fordele ved monolingval revision, som f.eks. at det er tids- og pengebesparende, og at revisoren ikke bliver påvirket af udgangsteksten (Brunette, Hine og Gagnon 2005). De forskellige slags monolingvale og komparative revisionsprocedurer vil blive gennemgået mere deltaljeret under 3.3 Revisionsprocedurer. Brunette (2000, 172) skelner også mellem pragmatisk og didaktisk revision, som for hende handler om, hvem modtageren af revisionen er. Pragmatisk revision er, når modtageren af den reviderede oversættelse er kunden, som har bestilt oversættelsen. Didaktisk revision laves til oversætteren for at denne kan lære af sine fejl. I de fleste tilfælde vil revisionen dog være pragmatisk, idet revision især udføres på oversættelser, som er bestilt af kunder, og målet med revisionen er derfor, at gøre oversættelsen klar til levering. En af hendes pointer er dog, at revisoren ved didaktisk revision skal kunne forklare rettelserne overfor oversætteren, mens revisoren i det andet senarie ikke har kontakt til oversætter. Det tyder dog på, at det i praksis er forskelligt, om revisoren har mulighed for at kontakte oversætteren, og om det er revisoren, der laver den endelige oversættelse, eller om den reviderede oversættelse kommer tilbage til oversætteren inden levering (Künzli 2006, 194) (Rasmussen og Schjoldager 2011, 110). Samtidig er der også forskellige grader af revision. Robert (med udgangspunkt i Mossop) fremsætter 4 forskellige revisionsgrader: (1) fuld revision, hvor revisoren kigger efter alt (se Brian Mossops revisionsparametre), (2) loyal revision, hvor kun indhold og overførsel betragtes, (3) funktionel revision, hvor revisoren kigger på sprog og læsbarhed, og til slut (4) minimal revision, hvor kun grammatik-, stave- og overførselsfejl rettes (Roberta og Waes 2014, 308). Mossop nævner, at udvælgelsen af revisionsgraden afhænger af tiden, der er til rådighed, samt kundens eller arbejdsgiverens forventninger eller instruktioner (Mossop 2001, 114). 8

10 Mossop (2001, 84) pointerer, at hele revisionen generelt er styret af instruktionerne, som kunden eller oversættelsesbureauet giver; det såkaldte brief, hvor revisoren får at vide, hvem modtageren af oversættelsen er, samt hvad formålet med teksten er. Ideen om, at der med oversættelsesjobbet bør medfølge et brief, stammer fra Skopos-teorien. I praksis er det dog ikke altid, at specifikke instruktioner udleveres, eller at de er fyldestgørende nok (Schjoldager 2008, 157) (Mossop 2001, 85). Det sidste, jeg vil komme ind på i denne forbindelse, er, hvad revisoren helt overordnet set skal rette. De fleste påpeger, at oversættelsen skal rettes, så den er acceptabel eller korrekt, men hvornår er den det? Det kan være svært for revisorer at vurdere, hvornår man skal rette, og hvornår man ikke skal. Mossop opstiller et par retningslinjer: Det er nødvendigt at rette, (1) hvis du ikke kan forstå oversættelsen uden at kigge på udgangsteksten, og (2) hvis du er nødt til at læse en sætning flere gange for at forstå den. Derudover nævner han, at revisoren skal spørge sig selv, om det er nødvendigt at forbedre det, fremfor om man kan forbedre det. Han understreger, at en revisor ikke skal oversætte teksten igen, men derimod kun gøre den acceptabel. Her spiller det økonomiske aspekt ind, da det er for dyrt, hvis en revisor bruger unødvendigt meget tid på revisionen. Derudover påpeger han, at en revisor skal være opmærksom på ikke at lave nye fejl. (Mossop 2001, ) Efter dette indledende kapitel om revision, som har givet et overblik over forskellige generelle aspekter af oversættelsesrevision, vil der i det følgende tredje kapitel blive set nærmere på litteraturen og forskningen inden for området. 9

11 3 Litteratur og forskning inden for oversættelsesrevision I dette tredje kapitel vil noget af litteraturen og forskningen, der findes inden for revision, blive gennemgået. Dette gøres med henblik på at positionere dette speciale og blive klogere på, hvilken viden der allerede foreligger om revision. Først vil der i afsnit 3.1 være en kort opsummering af forskellige studier inden for især revisionskvalitet, hvorefter forskningen og litteraturen indenfor revisionsparametre- og procedurer vil blive gennemgået mere i dybden i afsnit 3.2 og Kvaliteten af revision Mange forskere inden for revision påpeger manglen på viden inden for området, og det er først de senere år, at revision anses som en selvstændig og vigtig del af oversættelsesprocessen (Roberta og Waes 2014, 304). Der foreligger derfor ikke meget litteratur og forskning på området, men der er dog lavet enkelte relevante studier af revisionskvalitet. Alexander Künzli har blandt andet gennemført et empirisk studie af kvaliteten af revision, hvor han har undersøgt kvaliteten af professionelle oversætteres revision af en teknisk (2006), en juridisk (2007a) og en reklameoversættelse. Oversætterne blev bedt om at revidere en tekst inden for hvert fagområde, og kvaliteten af de reviderede oversættelser blev derefter vurderet af en kvalificeret fagperson. I eksperimentet fik han ti professionelle tyske oversættere med seks års oversættelseserfaring til at revidere oversættelserne, der var fra fransk til tysk. De kunne selv vælge, hvilken rækkefølge de ville revidere oversættelserne i. Han har fremlagt resultaterne af den tekniske og juridiske revision, men endnu ikke af revisionen af reklameoversættelsen. Udover kvaliteten af revisionen kiggede han på forskellige aspekter under de to revisioner, og hans metoder og resultater vil blive fremlagt herunder. Under den tekniske revision skulle oversættelsen af en brugsanvisning revideres. Under revisionen skulle de tænke højt, så udover kvaliteten af deres revision, undersøgte han også deres informationssøgning og problemer undervejs. Resultaterne var, at kvaliteten af revisionen ikke altid var tilfredsstillende og afhang meget af revisorens viden og evne til at informationssøge ny viden (Künzli 2006, 208). Han konkluderede også, at revisoren ofte oplevede stor usikkerhed og var i tvivl om sine rettelser. Han nævner det også som et problem, at revisoren ikke har mulighed for at kontakte oversætteren og diskutere termer. I studiet har oversætteren ladet flere oversættelser af ét ord stå ([ ] wobei sich der Bundring/Steg/Gurt/Schlaufe am Ende befindet), hvorfor det er revisorens opgave at tage stilling. Umiddelbart virker det ikke realistisk, at oversætteren ikke færdiggør oversættelsen og ikke tager stilling til, hvilken oversættelse hun vil anvende. Nogle revisorer i studiet lader også flere muligheder stå, og beder om kontakt til kunden for at kunne afgøre det. Min opfattelse er, at det oftest er oversætteren, som har en specifik viden indenfor f.eks. teknisk oversættelse, og at det er denne, som 10

12 skal kontakte kunden med spørgsmål. Den opgave ligger ikke ved revisoren, da hun oftest er tidspresset og ikke nødvendigvis er lige så godt inde i emnet, som oversætteren. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om revisorerne i dette forsøg er blevet stillet overfor en delvis urealistisk opgave. Det kan give gode svar på, hvordan revisoren informationssøger for at finde det rigtige ord, men det giver måske ikke det bedste billede af kvaliteten af revisionen. Undersøgelsen viser også, at revisorer ofte er i tvivl om deres rettelser, og ikke føler sig sikre på deres viden inden for området, hvilket kan være problematisk. Under den juridiske revision reviderede de en domskendelse. Han inddelte revisorernes rettelser i berettigede rettelser (justified change), unødvendige rettelser (hyper-revision), introduktion af nye fejl (over-revision) og mangel på rettelser (under-revision) (Künzli 2007a, 117). Han konkluderede, at i gennemsnit var 1 ud af 3 rettelser enten unødvendige eller introducerede nye fejl i oversættelsen, mens kun 41 % af rettelserne var berettigede. Derudover kiggede han også på brugen af tid i forhold til kvaliteten af revisionen. Han listede revisionerne efter kvalitet (bedst: 1, dårligst: 10) og brugen af tid (mindst tid:1, længst tid: 10). Her konkluderede han, at kvalitet kræver tid, men at lang tid ikke nødvendigvis giver en god revision. Det kan derfor siges, at studiet ikke viste en klar sammenhæng mellem tid og kvalitet. Revisorerne kunne selv vælge, om de ville revidere den tekniske, juridiske eller tredje oversættelse først, og det viste sig, at dem, som reviderede den juridiske først, også er dem, som leverede den bedste revision af netop den oversættelse. Så derfor konkluderer han, at det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem motivation og kvalitet (Künzli 2007a, 124). Künzli kiggede også på de etiske aspekter af revision i samme omgang, og hans fund her er interessante at nævne. Under revisionsstudiet bad han revisorerne om at tænke højt og fik dermed indsigt i, hvad de oplevede, og hvilke dilemmaer de stødte på. Han konkluderede, at der forekommer mange etiske dilemmaer og loyalitetskonflikter under en revision. Blandt andet lå revisorens følelse af forpligtelse overfor de forskellige parter (tekstforfatteren, kunden, oversættelsesbureauet, oversætteren, målgruppen) til grund for mange dilemmaer. Samtidig udtrykte revisorerne også, at det var vigtigt at have en specifik revision brief for at kunne løse nogle af de konflikter og dilemmaer, der opstod. Han har dog endnu ikke sat disse dilemmaer i forhold til kvaliteten af revisionen for at se, om der kunne være sammenhæng. (Künzli 2007b, 53-54) 3.2 Revisionsparametre Revisionsparametre anvendes både af Mossop (2001) og Rasmussen og Schjoldager (2011) til at beskrive, hvad revisorer skal kigge efter og eventuelt rette, når de reviderer en oversættelse. 11

13 I det følgende vil Mossops teori inden for revisionsparametre blive fremlagt, som i denne opgave fungerer som en fejltypologi, og Rasmussen og Schjoldagers resultater fra deres empiriske studie vil derefter blive inddraget til at sætte Mossops kategorier i et empirisk perspektiv. Der er mange forskere, som har opstillet forskellige revisionsparametre. Som Robert beskriver i sin ph.d.-afhandling (Robert 2012), er Mossops den mest detaljerede oversigt, og den vurderes af flere til at være den bedste liste, der er lavet (Robert 2012, 29) (Galiano 2005, 145). De fleste andres revisionsparametre består af 4-5 grupper uden underkategorier i modsætning til Mossops, som har 4 grupper og 12 kategorier, hvilket i denne opgave er hensigtsmæssigt at have for at få en meget detaljeret oversigt Brian Mossops revisionsparametre Brian Mossop er en af pionererne inden for revision, og han har bl.a. udgivet bogen Revising and Editing for Translators (2001). Hans bog er en praktisk guide til revision af ikke-litterære tekster skrevet til studerende og uddannede oversættere. I hans bog findes en guideline for, hvad revisorer skal tjekke og rette under en revision. Som han selv skriver, er det ikke en udtømmende liste over mulige fejl men en kortere liste over fejltyper. Fejltyperne inddeler han i gruppe A, B, C og D alt afhængigt af, hvilket problemområde fejlene ligger inden for: Gruppe A: Problemer med meningsoverførsel (Overførsel) 1. Afspejler oversættelsen udgangstekstens budskab? (Nøjagtighed) 2. Er noget af budskabet blevet udeladt eller uhensigtsmæssigt tilføjet? (Fuldstændighed) Gruppe B: Problemer med indhold (Indhold) 3. Er ideernes rækkefølge meningsfuld? Er der vrøvl eller modsigelser? (Logik) 4. Er der faktuelle, begrebsmæssige eller matematiske fejl? (Fakta) Gruppe C: Problemer med sprog og stil (Sprog) 5. Flyder teksten? Er sammenhængen mellem sætningerne tydelig? Er forholdet mellem delene af hver sætning tydelig? Er der sætninger, som er akavede og svære at læse? (Flow) 6. Er oversættelsen tilpasset læserne og det, de skal bruge oversættelsen til? (Tilpasning) 7. Passer stilen til genren? Er terminologien korrekt? Matcher ordvalget det, der er anvendt i originale tekster på målsproget inden for det samme emne? (Terminologi) 12

14 8. Er alle ordsammensætninger idiomatiske? Overholder oversættelsen de retoriske præferencer for målsproget? (Idiomer) 9. Er de grammatiske regler, stavning, tegnsætning, stil og korrekt brug blevet overholdt? (Mekanik) Gruppe D: Problemer med den fysiske præsentation (Layout 1 ) 10. Er der problemer i forhold til, hvordan teksten ser ud på siden: Afstand, indrykning, margen osv.? (Præsentation) 11. Er der problemer i forhold til tekstformatering: fed, understregning, skrifttype, skriftstørrelse osv.? (Typografi) 12. Er der problemer i forhold til hvordan dokumentet som helhed er udformet: sidenummerering, sidehoved, fodnoter, indholdsfortegnelse osv.? (Opsætning) Gruppe A: Meningsfejl Tabel 1: Mossops revisionsparametre (Egen oversættelse af Mossop 2001, 99) I gruppe A ligger de fejl, som vedrører selve tekstens budskab. Den første kategori er Nøjagtighed (nr. 1), som omhandler fejl, hvor oversætteren har misforstået noget eller ikke fået hele meningen korrekt udtrykt i oversættelsen. Mossop pointerer, at disse fejl kan opstå, (1) fordi oversætteren ikke har forstået udgangsteksten korrekt eller (2) fordi oversætteren har lavet en tvetydig oversættelse, hvor læseren ikke nødvendigvis får den rigtige mening ud af det. Oversætteren kan have svært ved at udpege sådanne misforståelser, og derfor spiller revisoren en afgørende rolle i at rette disse fejl. Med Fuldstændighed (nr. 2) mener Mossop, at revisoren skal tjekke, at oversætteren ikke har udeladt noget men heller ikke tilføjet noget, som ikke findes i udgangsteksten. Han fremhæver dog, at små tilføjelser og udeladelser kan være nødvendige og er helt acceptable, men at det handler om at sikre, at relevant og vigtigt indhold ikke er blevet udeladt eller tilføjet uden grund (Mossop 2001, ). Gruppe B: Indholdsfejl I gruppe B ligger de mere indholdsmæssige fejl. Revisoren skal f.eks. kigge efter logiske fejl (nr. 3). Det vil sige sætninger, som logisk set ikke er korrekte. Det kan være modsigende sætninger eller uoverensstemmelser mellem tekst og grafik. Det kan være, at der i teksten står, at noget er steget, mens tallene egentligt viser, at det er faldet. Fejlene kan både stamme fra udgangsteksten eller fra oversætteren, men i begge tilfælde bør de rettes af revisoren. Derudover skal revisoren også være 1 Mossop kalder gruppe D for Presentation og kategori 10 for Layout, hvilket i den danske oversættelse er byttet om, da layout vurderes til at være en bedre beskrivelse af den overordnede gruppe. 13

15 opmærksom på faktuelle fejl (nr. 4). Det kan være matematiske fejl, såsom ukorrekte udregninger eller begrebsmæssige fejl. Mossop pointerer dog, at det ikke er revisorens primære opgave at kigge efter faktuelle fejl, men at det alligevel er en god idé at være opmærksom på, da det er forstyrrende for den endelige tekst, hvis der er sådanne fejl. (Mossop 2001, ) Gruppe C: Sprogfejl I gruppe C, som er den største gruppe, findes alle sprog- og stilmæssige fejl. Sprogfejl er for mange også det første, man tænker på, når man tænker revision af en oversættelse. Det er nemlig ofte sprogfejl, som springer læseren i øjnene og vidner om dårlig kvalitet. Flow (nr. 5) omhandler fejl, hvor oversætteren ikke har formået at få sætningerne til at flyde, både hvad angår konnektorer, verbernes tempus, ordvalg osv. Mossop nævner, at læseren skal kunne forstå teksten ved første gennemlæsning i normalt læsetempo. Hvis læseren skal genlæse sætninger, kan det være tegn på mangel på flow. Flowet i en oversættelse kan forbedres ved hensigtsmæssig brug af af konnektorer, tydelig sætningsopbygning samt ved at undgå redundans og tvetydige sætninger og ord. Den sjette kategori inkluderer fejl med hensyn til tilpasning af oversættelsen (nr. 6). Revisoren skal tjekke, at oversættelsen er korrekt tilpasset til modtagerne og det, de skal bruge teksten til. Det kan kræve tilpasning af ordvalget i en oversættelse, hvis målgruppen er lægfolk i modsætning til fagfolk, eller hvis oversættelsen skal fungere et andet geografisk sted end udgangsteksten. Den næste kategori er den Mossop kalder sub-language, som til dansk er oversat med Terminologi (nr. 7). Sprogbrug og terminologi er forskellig fra genre til genre og fra vidensfelt til vidensfelt. Derfor er det vigtigt, at revisoren tjekker, at der ikke er fejl såsom forkert terminologi, og herunder at brugen af terminologien er konsekvent. Mossop nævner brugen af paralleltekster, som et hjælpemiddel til revisoren, hvis denne ikke er specialiseret indenfor det specifikke område (2001, 108). En vigtig del af revisorens job er også at kigge efter idiomatiske fejl (nr. 8). Oversættelsen kan indeholde uidiomatiske ordkombinationer, som til tider kan være svære for oversætteren at opdage. Som Mossop nævner, handler det også om at finde sådan siger man bare ikke -sætninger. Disse fejl opstår ofte, fordi oversætteren er blevet påvirket af udgangsteksten og har gengivet det i oversættelsen. Den sidste kategori i gruppe C er Mekanik (nr. 9), som indeholder rettelsen af grammatiske fejl og stave- og tegnsætningsfejl. Nogle oversættelsesjob modtages med en style guide, som kunden har udarbejdet, hvor specifikke regler inden for f.eks. stavning og tegnsætning kan være udpeget. Disse skal revisoren også sørge for bliver fulgt. Jeg vil argumentere for, at Mossop i denne kategori har mange forskellige typer fejl uden at være helt tydelig med opdelingen og det fokus, som alle disse fejl bør have. De vil kunne inddeles i (1) grammatiske fejl, (2) stavefejl, (3) tegnsætningsfejl og (4) fejl i korrekt sprogbrug. De tre første kategorier er ret selvsigende, mens den fjerde kategori indeholder lande- eller kundespecifikke brugsregler for sproget, som ikke umiddelbart kan placeres under grammatik, stavning eller tegnsætning. Det kan f.eks. være placering af valutategn, brug af mellemrum mellem tal og talangivelse, regler for forkortelser osv. (Mossop 2001, ) 14

16 Gruppe D: Layoutfejl Gruppe D omhandler de generelle problemer med oversættelsens fysiske præsentation. Layoutfejl (nr. 10) vedrører fejl i opsætningen af oversættelsen såsom forkert indrykning, margen, linjeafstand, problemer med punktopstilling osv. Kategori nr. 11 handler om typografiske fejl såsom forkert skrifttype eller -størrelse i forhold til udgangsteksten. Det kan også være at udgangsteksten er forvirrende i brugen af f.eks. kursiv og fed, og at det bør rettes i oversættelsen. Mossop nævner, at udgangstekstens typografi ikke nødvendigvis skal genskabes fuldstændigt i oversættelsen. Den sidste kategori er opsætningen af oversættelsen (nr. 12). Der skal revisoren tjekke, at f.eks. henvisninger til sidenumre stemmer overens med, hvor informationen egentligt befinder sig, og at sidehoved og -fod er korrekt. Det kan også være fejl med placeringen af grafik og tabeller. (Mossop 2001, ) Denne gennemgang af Mossops revisionsparametre har været en simpel gennemgang af, hvad han opstiller i bogen, og derfor forholdsvis ukritisk. I det følgende vil jeg se på et empirisk studie af revisionsparametrene for at forholde mig mere kritisk til hans kategorier Rasmussen og Schjoldagers empiriske undersøgelse af revisionsparametre Rasmussen og Schjoldager gennemførte i 2007 et studie af revision, hvor 24 personer fra den danske oversættelsesbranche deltog i en spørgeskemaundersøgelse. I 2009 fulgte de op på denne undersøgelse med 13 interview for at få en mere dybdegående viden og sætte svarerne fra spørgeskemaundersøgelsen i perspektiv. I deres spørgeskemaundersøgelse spurgte de folk i oversættelsesbranchen, hvad man inden for deres firma skal kigge efter, når man reviderer. 19 svarede, at de havde retningslinjer til revision, 9 svarede, at de var nedskrevne, men der var generelt ikke mange, som kunne fremvise nogle egentlig parametre (Rasmussen og Schjoldager 2011, 106). Informanterne nævnte dog forskellige parametre, som de normalt kigger efter under revision. Rasmussen og Schjoldager opstillede derefter de nævnte parametre i en sammenligning med Mossops parametre, hvilket blev illustreret som i tabellen på næste side. Informanterne nævnte parametrene, som står i kolonnen til venstre, det antal gange, som står i den midterste kolonne. De er opstillet, så de passer med Mossops overordnede fire grupper. 15

17 Respondents specific parameters - Accuracy, Misunderstanding, Misreading - Omissions N of respondents who mentioned this 13 1 Mossop s parameters A. Transfer A. Transfer - Coherence 1 B. Content - Flow, Cohesion - Adaptation of message to target readers, Localisation - Tone of voice/style, Terminology, LSP conventions, Consistency - Non-Danish constructions - Grammar - Spelling/typing - Punctuation C. Language C. Language C. Language C. Language C. Language C. Language C. Language - Layout - Organisation 1 1 D. Presentation D. Presentation - Client requests 2 - Tabel 2: Rasmussen og Schjoldagers revisionsparametre (2011, 107) 2 Som man kan se, fokuserer informanterne meget på især rettelser indenfor gruppe C. Gruppe A nævnes også, mens gruppe B og D nærmest ikke bliver nævnt (Rasmussen og Schjoldager 2011, 107). Hvis man ser på Gruppe A, er accuracy nævnt 13 gange, mens omissions kun blev nævnt 1 gang. Man kunne forestille sig, at for mange revisorer ligger Mossops to kategorier Nøjagtighed og Fuldstændighed under det samme og viser det overlap, der kan være mellem kategorierne. Hvis budskabet er korrekt overført til målteksten (accuracy), er der heller ikke udeladt eller tilføjet noget, hvilket kan forklare den manglende udpegning af omissions her. Mossop nævner dog vigtigheden af at lære revisorer at kigge efter udeladelser, da noget hurtigt kan blive overset af oversætteren. Det samme kan til dels være gældende med indholdsfejl, altså gruppe B. Hvis oversættelsen er ulogisk eller indeholder faktuelle fejl, vil mange revisorer nok angive det som fejl, der hører under nøjagtigheden af oversættelsen. Derfor kan informanterne i Rasmussen og Schjoldagers studie have nævnt dem som en del af accuracy. Der er derfor ikke engang mellem hans overordnede grupper en klar grænse, da nogle fejl vil kunne placeres under flere forskellige kategorier og i forskellige grupper. 2 Jeg går ud fra, at der i Rasmussen og Schjoldagers tabel er en fejl, som gør at antallet i den midterste kolonne fra Non-Danish constructions ikke er placeret ud fra den korrekte kategori. Dette er blevet rettet her. 16

18 Men det er forståeligt, at Mossop nævner disse fejl helt specifikt, for hvis oversættelsen indeholder faktuelle fejl, såsom tal, der ikke er blevet overført korrekt, kan det resultere i vildledende oplysninger. Det er derfor vigtigt, at en revisor kigger efter disse fejl. Fejlene, som Mossop placerer i gruppe B, kan være tidskrævende at finde, og ofte er revisorer presset tidsmæssigt. Samtidig kan disse fejl bunde i udgangstekstens opbygning eller information og ikke nødvendigvis oversættelsen, hvorfor man kan forstille sig, at der er begrænsninger for, hvor meget revisorer synes, de kan tillade sig at rette i en tekst. Der er mange informanter, som nævner parametre, som hører under Mossops gruppe C. Det er dog en bred gruppe med mange forskellige kategorier. Rasmussen og Schjoldager påpeger, at mange informanter nævner, at det mest relevante at rette under revision er det, som er indeholdt i Mossops kategori Mekanik i gruppe C. Grammatik, stavning og tegnsætning nævnes hver for sig mange gange, hvilket underbygger et eventuelt behov for opdeling af Mossops kategori, som også påpeget tidligere under gennemgangen af hans parametre i afsnit Man kan derfor forvente, at de fleste revisorer har et stort fokus på sprogbrug. Kun en informant nævner non-danish constructions, hvilket kan være fordi de ser det som en del af nogle af de andre parametre, f.eks. Flow, Cohesion eller Adaptation of message to target readers. Det er ofte revisoren, som kan opdage sætninger, som lyder uidiomatiske, da oversætteren kan blive påvirket af udgangsteksten og f.eks. ikke altid få valgt den rigtige præposition. Gruppe D nævnes kun af én informant, hvilket tydeligt indikerer, at det ikke er noget, som revisorer typisk kigger efter. Det kunne tænkes at være af betydning, at man nu ofte bruger oversættelsesværktøjer, som f.eks. Trados, hvilket gør, at selve præsentationen af teksten og det endelige layout i mange tilfælde ikke kan ses og rettes. Hos mange oversættelsesbureauer er DTP (Desktop Publishing) også en ydelse, som kunden skal betale ekstra for. DTP inkluderer opsætning og tilpasning af oversættelsens layout, og det vil derfor mange steder ikke være inkluderet i revisionen. Client requests, som de har placeret helt uden for kategorierne, vil jeg dog mene hører under det Mossop kalder korrekt brug. Det er nogle krav, som kunden har opstillet for, hvordan de ønsker noget specifikt skal anvendes i netop den oversættelse eller i deres oversættelser generelt (f.eks. brugen af majuskler og minuskler). Derfor bør den være placeret i gruppe C. Man skal huske på, at Mossops parametre er en guide til oversættere, der skal revidere en oversættelse. Han bestræber sig på at nævne de fleste fejl, som en revisor bør kigge efter, og prøver at lave en systematisk opdeling af dem. Derfor forekommer der også en del overlap. Mossops parametre giver ikke et helt nøjagtigt billede af revisionsparametre, når man ser på, hvad revisorer i praksis fokuserer på. Mossops kategorier er senariet, hvor revisoren kigger på alle aspekter af oversættelsen, men i praksis er der sjældent mulighed for og tid til dette, hvilket Mossop også selv nævner. Der er i stedet overvejende fokus på, at udgangstekstens budskab er overført korrekt (Nøjagtighed), samt at 17

19 oversættelsens sprogbrug er korrekt (gruppe C), hvilket ikke er en kombination, som han har inkluderet i sine fire revisionsgrader (se 2.3). Rasmussen og Schjoldagers studie af revisionsparametrene er dog baseret på, hvad revisorerne siger, at de gør, og det er derfor ikke sikkert, at det er hvad de i praksis gør. Nu er revisionsparametrene blevet gennemgået, og de vil senere blive anvendt. Som det sidste i dette kapitel vil forskningen inden for revisionsprocedurer blive fremlagt i det næste afsnit. 3.3 Revisionsprocedurer Der er de seneste år blevet gennemført en del empiriske undersøgelser inden for revision, som har bidraget med viden om selve arbejdsmetoderne og om, hvordan revision udføres i praksis. Især hollandske Isabelle Robert har forsket i de fremgangsmåder, som anvendes under revision. Hvilke procedurer anvender revisorer, og hvilke metoder er bedst? Hun har skrevet en ph.d.-afhandling om revision (Robert 2012) 3 og forud for denne gennemførte hun to studier; et i 2006 og et i Robert (2008) gennemførte to studier af revisionsprocedurer, hvor hun i 2006 og 2007 per bad revisorer udvælge, hvilke procedurer de brugte. I 2006 fik hun 48 brugbare svar tilbage efter at have udsendt 117 s, og i 2007 fik hun 21 svar ud fra 101 s. Inden det havde hun lavet en inddeling i fire overordnede grupper, som revisorer kunne anvende, med syv underkategorier. De er inddelt efter, hvor mange gange udgangsteksten (UD) og oversættelsen (OV) læses: 1. OV læses én gang, UD læses slet ikke (eller kun delvist): A. revisoren retter OV for sig selv uden UD B. revisoren retter OV for sig selv, konsulterer UD, når hun tror, at der er problemer 2. OV læses én gang, UD læses én gang: C. revisoren sammenligner UD med OV og foretager rettelserne. 3. OV læses to gange, UD læses én gang: D. revisoren retter OV, sammenligner så UD med OV og foretager yderligere rettelser om nødvendigt. E. revisoren sammenligner UD med OV og foretager rettelserne, læser derefter OV og foretager yderligere rettelser om nødvendigt. 4. OV læses to gange, UD læses to gange: 3 Afhandlingen forefindes kun på fransk, men nogle af resultaterne fremlægges på engelsk i Robert og Waes,

20 F. revisoren læser UD, sammenligner så UD med OV og foretager rettelserne. Slutteligt læses OV igen og der foretages yderligere rettelser om nødvendigt. G. revisoren læser hele UD, retter derefter OV, og så sammenlignes UD med OV og der foretages yderligere rettelser om nødvendigt. Egen oversættelse af (Robert 2008, 9) Ifølge Robert er procedure A og B monolingvale revisioner, mens resten er forskellige former for komparative revisioner. Procedure B er dog ikke fuldstændig monolingval, da revisoren konsulterer udgangsteksten, hvis hun ser problemer. Den er dog placeret i denne gruppe 1, fordi revisoren ikke konsekvent læser hele udgangsteksten, men jeg vil argumentere for, at revisionen er delvis komparativ, da der på et tidspunkt forelægger en komparativ vurdering af oversættelsen i forhold til udgangsteksten. I begge studier fandt hun ud af, at procedure B, C, D og E var de mest anvendte med E som klar favorit blandt revisorerne. I 2006 var de mest anvendte procedurer (listet i rækkefølge) E, D, C, B, mens de i 2007 var E, B, C, D. Så procedure D og B byttede plads, hvilket hun forklarer med, at hendes spørgsmål i den første undersøgelse måske påvirkede deltagernes svar. Hendes empiri er baseret på spørgeskemaer, som i begge forsøg blev sendt ud til omtrent den samme gruppe af revisorer. I spørgeskemaet blev de bedt om at udpege den(/de) revisionsprocedure(r), som passede bedst på dem. For at gøre det nemt for informanterne havde hun opstillet valgmulighederne, hvilket også er en svaghed i hendes undersøgelse. Det gør det nemmere for hende at udlede kvantitative data, men gør også, at det kan påvirke deltagerne til at svare noget, som måske ikke er korrekt. Hun har ikke set på, om det rent faktisk er sådan, de gør i praksis, og hun nævner også selv, at en del udpegede flere procedurer, hvilket overraskede hende. Hendes studie giver dog et billede af, hvilke mulige revisionsprocedurer der som udgangspunkt er, og hvilke revisorerne foretrækker at anvende. Studierne viser også, at revisorerne måske skifter mellem, hvilke procedurer de anvender. Det står dog klart, at det ikke er en udtømmende liste over mulige procedurer, da der er flere måder at revidere på, og hendes undersøgelse ikke gav revisorerne mulighed for at udpege andre end dem, hun havde opstillet. Rasmussen og Schjoldager (2011) fandt i deres studie ud af, at revisorer i de fleste tilfælde foretrækker at revidere efter procedure D (OV rettes først og sammenlignes derefter med UD), men der var også eksempler på brug af procedure E (OV og UD sammenlignes og OV læses derefter selv) (2011, 105). Så den procedure, som var mindst anvendt i Roberts 2007-studie, er mest nævnt i deres studie. Disse resultater er dog også baseret på interview med revisorerne, og det er derfor ikke endegyldigt, om de rent faktisk bruger den procedure i praksis. Man kunne forestille sig, at revisorerne svarer, hvad de ideelt set ville gøre. At både D og E er nævnt i dette studie og i begge Roberts studier viser, at mange revisorer foretrækker, er vant til eller har tid til at læse oversættelsen to gange og udgangsteksten en gang, da både D og E ligger i gruppe 3. 19

21 Morin-Hernandez fandt i deres studie (2009) via 115 spørgeskemasvar ud af, at 53 % af deres afspurgte anvendte procedure C, mens 16 % anvendte procedure B (2009, 137). 17 % læste først UD og foretog derefter en komparativ revision, hvilket er en procedure, som Robert ikke har med i ovenstående grupper. Robert skelner i hendes inddeling ikke umiddelbart mellem om revisorerne, når foretager komparativ revision, kigger på OV eller UD først. F.eks. i procedure E sammenlignes UD med OV, men er det i hendes optik det samme som at sammenligne OV med UD? I hendes ph.d.-studie undersøger hun kun de overordnede grupper: 1) monolingval, 2) komparativ bilingval, 3) komparativ bilingval + monolingval, 4) monolingval + komparativ bilingval (Roberta og Waes 2014, 307). På den måde skelner hun på ingen måde mellem, hvordan den komparative revision foregår. Der er flere forskere, som udtaler sig om, hvilke procedurer der er bedst, og netop dette undersøgte Robert i sit ph.d.-studie. Hun bad 16 revisorer med mindst et års erfaring om at revidere fire tekster (NL-FR) ved brug af de fire forskellige procedurer. Kvaliteten af revision blev vurderet på baggrund af revisorernes justified changes, hvilket blev vurderet af en gruppe af oversættere og undervisere. På den måde kunne hun bedømme kvaliteten og holde den op mod den anvendte revisionsprocedure. Som det første konkluderede hun, at revisionsproceduren har en indvirkning på kvaliteten og potentialet for fejlfinding (Robert 2013, 96). Hun konkluderede også, at monolingval revision ikke er at foretrække, hvis man ser på kvaliteten af revisionen. Tidsmæssigt er den dog lidt hurtigere, så den kan vælges, hvis tid er vigtigere end kvalitet. Af de forskellige former for komparative procedurer fandt hun ikke betydelige sammenhænge mellem procedure og kvalitet. Så hun anbefaler derfor slutteligt, at revisoren anvender den metode, som hun foretrækker (Roberta og Waes 2014, 317). Mossop (2001, 123) anbefaler, at man først læser og retter hele OV for sig selv, så man er helt upåvirket af UD, hvor man især foretager sproglige rettelser. Derefter skal man foretage en komparativ revision, hvor han anbefaler, at man tager udgangspunkt i OV, for at man hele tiden ser teksten, som modtageren. Han påpeger dog, at der ikke er gennemført empiriske studier om sammenhængen mellem procedure og kvalitet på det tidspunkt, hvor han skriver bogen, så det er kun baseret på hans opfattelse. Brunette, Hine og Gagnon (2005) undersøgte i 2001 forskellen mellem monolingval og komparativ revision for at se, hvilken procedure der resulterede i den bedste revision. Deres hypotese var, at man kunne spare meget tid, og dermed penge, på at gennemføre monolingval revision, og at kvaliteten ville være acceptabel (Brunette, Hine og Gagnon 2005, 30). De bad 14 revisorer om at revidere en tekst, først komparativt og efter et par uger igen monolingvalt. De konkluderede, at kvaliteten af komparativ revision var bedst, og at kvaliteten af monolingval revision var overraskende dårlig. De så, at revisorerne introducerede mange fejl under revisionen, som ikke var til stede i den oprindelige oversættelse. Faktisk introducerede revisorerne, der anvendte den monolingvale procedure, flere fejl, end de rettede (Brunette, Hine og Gagnon 2005, 35). I studiet kunne revisorerne ikke vælge, hvilken 20

22 procedure de ville anvende, men de udtrykte, at de normalt anvender komparativ revision og foretrækker den (Brunette, Hine og Gagnon 2005, 31+35). Efter denne gennemgang af forskningen inden for revisionsprocedurer står det klart, at en variant af komparativ revision er mest brugt og har også vist sig at være den bedste. Det er dog ikke endegyldigt, hvordan det er bedst at udføre en komparativ revision. Når revisorerne selv udpeger deres procedurer, vælger de enten komparativ og derefter monolingval eller monolingval først og derefter komparativ. Nogle foretager også kun en komparativ uden en monolingval gennemlæsning før eller efter. Dog har ingen påpeget, præcis hvordan de foretrækker at gennemføre den komparative revision muligvis fordi de ikke blev spurgt til det. Gennemgangen af litteraturen og forskningen inden for revision i kapitel 3 har vist, at der er et grundlag for at undersøge, hvilke rettelser revisorer foretager, og hvilke procedurer de anvender, når de ikke er blevet instrueret i, hvordan de skal gøre. Den viden der foreligger på området på nuværende tidspunkt er baseret på interviews og empiriske undersøgelser, hvor de er blevet instrueret i, hvad de skal gøre. I det følgende kapitel 4 vil denne opgaves data- og metodegrundlag blive gennemgået for at opstille rammerne for undersøgelsen. 21

23 4 Data og metode I kapitel 4 vil opgavens data- og metodegrundlag blive gennemgået for at opstille rammerne for forsøget. Først vil metodegrundlaget blive berørt, hvorefter hele datagrundlaget vil blive gennemgået. 4.1 Metodegrundlag I det følgende vil metodegrundlaget for denne opgave blive belyst, hvor John Creswells (2009) tre komponenter i et forskningsdesign; videnskabsteori, forskningsstrategi og forskningsmetoder, vil blive fremlagt og gennemgået i forhold til denne opgave Videnskabsteori Creswells første komponent, som en forsker skal tage stilling til, når et forskningsprojekt designes, er det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Dette ligger til grund for den valgte metode og danner dermed rammen for hele forskningen. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad ens videnskabsteoretiske overbevisning er. Den styrende videnskabsteori i denne opgave er pragmatisme. Forskere med et pragmatisk verdenssyn sætter problemstillingen i fokus og anvender den tilgang, som er mest hensigtsmæssig for at forstå problemstillingen. Den anvendte strategi, dataindsamling og analyse er derfor ikke begrænset til enten at være kvalitativ eller kvantitativ. Forskeren kan derimod vælge det bedste i forhold til den specifikke problemstilling. Der vil derfor være en tilbøjelighed til at anvende blandede metoder, da samspillet mellem kvantitative og kvalitative metoder ofte giver den bedste forståelse af problemstillingen, hvilket også er tilfældet i denne opgave. Forskeren skal dog gøre sig klart, hvad formålet med at blande metoderne er, og hvorfor dette er hensigtsmæssigt. (Creswell 2009, 10-11) Som nævnt er tilgangen, som anvendes i denne opgave, blandede metoder, da der både inddrages kvantitative og kvalitative metoder i form af eksperiment, observationer og interview. Ved et pragmatisk verdenssyn anerkender man, at alle metoder har sine begrænsninger, og derfor kan den ene metodes fordele opveje den andens ulemper. Den kvantitative tilgangs fordele er, at den giver mulighed for at give et større, mere generelt billede af det undersøgte, hvilket forskeren ofte kan generalisere ud fra. Det er dog en overfladisk viden, som ikke giver forklaringer eller nuancerede billeder af det undersøgte, hvilket den kvalitative tilgang kan give. Med kvalitativ forskning kan man opnå en mere dybdegående, detaljeret viden, som dog ikke er generaliserbar. Derfor kan den kvantitative tilgang i denne opgave bruges til at give et overordnet billede af, hvor mange rettelser revisorer foretager sig, mens den kvalitative tilgang kan give nuancerede forklaringer på, hvorfor disse rettelser foretages, og hvad revisorerne har tænkt med hensyn til rettelserne. 22

24 Ved en pragmatisk tilgang er forskerne helt åbne overfor, hvordan viden skabes. Men kvalitativ og kvantitativ tilgang får ofte tilskrevet hver sin videnskabsteoretiske retning, hvorfor disse også har indflydelse på den pragmatiske forsker. Systematisk indsamling af empiri, ud fra hvilke man kan slutte sig til et svar på problemstillingen, kaldes induktion og er positivisternes generelle tilgang til viden (Holm 2011, 24+28). Positivismen bygger på en overbevisning om, at viden skabes ud fra observationer og målinger af virkeligheden, og numeriske fremstillinger af resultaterne fra den indsamlede empiri er at foretrække (Creswell 2009, 7). Denne opgave er induktiv og overvejende kvantitativ i sin tilgang, og positivismens overbevisninger om, at statistiske data kan give et velfunderet billede af virkeligheden, er styrende. Positivister forsker for objektivt at forstå, hvordan tingene er, og søger ikke at forklare, hvorfor tingene er sådan. I lyset af den pragmatiske tilgang og forsøget på at få et så nuanceret svar på problemstillingen som muligt, inddrages også et forstående aspekt, som ligger langt fra positivismens objektive tilgang. Til det er fortolkningen af de kvalitative data nødvendig, og netop fortolkning af virkeligheden ligger inden for hermeneutikken. Der arbejder man især med den hermeneutiske cirkel, som beskriver hvordan man opnår forståelse. Man forstår en helhed ud fra delene og delene ud fra helheden. I denne opgave stilles også nogle hvorfor-spørgsmål, som kan uddybe resultaterne fra den kvantitative analyse. Derfor spiller hermeneutikkens forståelse også ind, da fortolkningerne hele tiden generer ny viden men samtidig også flere spørgsmål. Det vil sige, at den viden, der opnås, ikke er endelig og afhænger af fortolkninger og konteksten (Holm 2011, 86-87). I ovenstående afsnit er fordelene og ulemperne ved kvantitativ og kvalitativ tilgang blevet beskrevet, og hvorfor blandede metoder kan styrke ens forskning. I det følgende vil den konkrete forskningsstrategi for denne opgave blive diskuteret Forskningsstrategi Når det videnskabsteoretiske grundlag og tilgangen er fastslået, skal forskeren tage stilling til hvilken forskningsstrategi, der skal anvendes. Når tilgangen er blandede metoder, kan strategien være enten sekventiel, parallel eller transformerende (Creswell 2009, 14-15). Ved et sekventielt design indsamles først den ene slags data og derefter den anden. Hvis de kvantitative data indsamles og analyseres først, hvorefter de kvalitative data indsamles og bruges til at underbygge de kvantitative data, kaldes dette for en sekventiel forklarende strategi. De kvantitative data i form af de reviderede oversættelser og observationerne blev indsamlet først i denne opgave, hvorefter de kvalitative data i form af interviewene blev indsamlet på baggrund af de kvantitative. Derfor bærer det til dels præg af en sekventiel, indlejret strategi. Denne type forskningsdesign er brugbar, når man ønsker uddybning af resultaterne fra første fase, og giver mulighed for, at man kan opnå forklaring på uforudsete resultater (Creswell 2009, 14). 23

25 Ved en parallel forskningsstrategi indsamler forskeren både kvantitativ og kvalitativ data i samme fase og analyserer derefter al data, hvor resultaterne fra begge metoder sammenholdes og supplerer hinanden i resultatudledningerne (Creswell 2009, 213). I denne opgave blev al data først analyseret efter indsamlingen af begge slags data og sideløbende, så strategien er på den måde også parallel. Dataindsamlingen af de to slags kvantitative data lå på samme tid, mens interviewene lå netop efter, inden de første data var blevet analyseret. Strategien i denne opgave er derfor en blanding mellem både sekventiel og parallel med en overvejende parallel, triangulerende tilgang. Der indsamles forskellige data omhandlende det samme problem i samme fase af forskningen for at belyse forskningsspørgsmålene fra flest mulige vinkler og dermed opnå et nuanceret billede. Dog er de kvantitative data de primære, mens de kvalitative bruges til at underbygge og forklare de kvantitative, hvilket giver strategien et unægteligt indlejret præg Forskningsmetoder Det tredje, som forskeren skal tage stilling til, er de konkrete metoder, som skal anvendes. Som nævnt var den primære undersøgelsesmetode kvantitativ, da der blev gennemført et eksperiment, hvor de kvantitative data blev indsamlet. Eksperimentet var et quasieksperiment. Det vil sige, at informanterne ikke blev tilfældigt udvalgt og der blev ikke anvendt kontrolgrupper, som er de formelle kriterier for et eksperiment (Creswell 2009, ). Eksperimentet gik ud på, at deltagerne blev bedt om at revidere en oversættelse, hvori der var indlagt fejl. Deres rettelser og de manglende rettelser kunne dermed optælles og på den måde give statistiske data. Informanternes reviderede tekster blev med andre ord gennemgået systematisk efter eksperimentet for at finde og optælle deres rettelser og manglende rettelser (se for en detaljeret gennemgang af eksperimentet). Under eksperimentet blev der foretaget observationer af, hvad revisoren foretog sig på computerskærmen. Ordet observationer bruges her til at beskrive det, at al aktivitet på computerskærmen under revisionen blev registreret og optaget. Denne kvantitative metode kan bidrage til at give et indblik i, hvad revisoren foretog sig, men giver ikke et forklarende, nuanceret billede af handlingerne. For at opnå forklaringer og uddybning af resultaterne anvendtes også kvalitativ metode i form af interview. De kvalitative data blev brugt til at supplere de kvantitative data med og opnå en større forståelse af disse, men samtidig blev der også indhentet ny viden om informanternes holdning og tanker om andre aspekter af revision. Et interview er en samtale, der har en struktur og et formål. [ ] Det er forskeren, der introducerer interviewemnet og kritisk forfølger subjektets svar på spørgsmålene (Kvale 1997, 19). Kvale 24

26 beskriver ligeledes, at forskningsinterviewet hverken er stramt struktureret med standardiserede spørgsmål eller helt ikke-styret. Dette var også gældende for interviewene i denne opgave, da de var semistrukturerede, idet nogle spørgsmål var fastsat på forhånd, mens resten delvist var styret af de indlagte fejl og delvist kom spontant under interviewet alt afhængigt af revisorens rettelser og kommentarer. Det var dog et interview, der var mere til den strukturerede side, da det var meget forudbestemt, hvad der skulle spørges ind til, og interviewet ikke var frit eksplorativt. Det er vigtigt, at formålet med interviewet ligger fast på forhånd. I denne opgave var det, at få informantens syn på forskellige aspekter af revision og hendes forståelse af oversættelsen, fejlene og rettelserne. Der blev derfor spurgt ind til rettelserne og de manglende rettelser. Der blev også spurgt til problemområder eller andre aspekter, som kom frem under interviewet, og revisorens baggrund og holdninger til revision. Kvale pointerer også, at det er vigtigt at have en interviewguide til at styre interviewet. Guiden, som blev anvendt, kan ses i bilag 1. Guiden blev anvendt som støtte, men interviewene var ikke udtømmende i den forstand, at der ikke blev spurgt ind til alle rettelser, idet tiden satte en begrænsning, og spørgsmålenes rækkefølge varierede alt efter, hvordan interviewet udviklede sig. Interviewene blev optaget og derefter transskriberet for at bearbejde de kvalitative data. I transskriptionsprocessen er spørgsmål og svar blevet kondenseret og til tider sammenfattet. Som Kvale beskriver: Hvis de [transkriptionerne, red.] skal give et almindeligt indtryk af interviewpersonernes synspunkter, kan det være på sin plads at omformulere og kondensere udsagnene (1997, 171). I disse interview vil pauser, gentagelser, uklarheder osv. ikke havde nogen betydning for fortolkningen af svaret, og derfor er kondensering at foretrække. Det interessante er meningen i svaret, og ikke hvordan der svares. Transskriptionerne kan ses i bilag Data Nu er metodologien for hele opgaven blevet gennemgået og dermed ligger rammen og designet for hele undersøgelsen på plads. Derfor er det nu relevant at gennemgå opgavens data. Først præsenteres informanterne, derefter oversættelsen og de indlagte fejl og til sidst gennemgås hele fremgangsmåden for eksperimentet og det efterfølgende interview. Inden det første rigtige eksperiment blev der gennemført et pilotforsøg med en cand.ling.merc.- studerende i spansk med profilen International Markedskommunikation og PR, som blev brugt til at tilpasse eksperimentet. 25

27 4.2.1 Informanter Udgangspunktet for dette speciale var at undersøge de rettelser, revisorer foretager under revision. Da min interesse for emnet især var nye translatørers kompetencer inden for revision, blev det hurtigt besluttet at bruge nyuddannede eller næsten uddannede oversættere. Informanterne til dette speciale blev derfor udvalgt på baggrund af, at de var cand.ling.merc.-studerende eller netop uddannede med profilen Tolk og translatør i spansk. Informanterne, der stadig var under uddannelse, havde gennemført alle tre semestre med undervisning, og derfor vurderedes de at kunne deltage på lige fod med de andre. De ni informanter vil med stor sandsynlighed i fremtiden skulle revidere oversættelser i deres virke som oversættere, men blev under deres uddannelse ikke undervist i revision, og det er derfor interessant at undersøge netop denne gruppe. Som nævnt fandt Rasmussen og Schjoldager i deres studie ud af, at man i oversættelsesbranchen overvejende anvender oversættere til at revidere, og at oversætterne ikke får nogen formel undervisning eller træning i revision (Rasmussen og Schjoldager 2011, 109). Enkelte af informanterne svarede, at de havde fået lidt undervisning i revision, men ved uddybende spørgsmål viste det sig enten at begrænse sig til, at de skulle rette tidligere studerendes opgaver, eller at de f.eks. var blevet undervist i kommareglerne. En svarede svarede, at hun syntes, at de gennem oversættelsesundervisning automatisk blev undervist i revision. Ingen havde dog fået undervisning i revisionsteori, -metoder eller -retningslinjer, hvilket er det, jeg mener, der kræves for at være blevet undervist i revision. De ni informanters uddannelsesstadie og erfaring med revision var som følger: Informant Uddannelsesstadie Erfaring med revision? 1 Uddannet i juni 2014 Ja, ca. 1 års erfaring 2 Uddannet i juni 2014 Nej 3 Under uddannelse, forventet færdig juni 2015 Lidt, DA-EN 4 Uddannet i oktober 2014 Lidt 5 Under uddannelse, forventet færdig december 2016 Nej 6 Under uddannelse, forventet færdig januar 2015 Nej 7 Under uddannelse, forventet færdig december 2016 Nej 8 Under uddannelse, forventet færdig december 2016 Nej 9 Under uddannelse, forventet færdig marts 2015 Nej Tabel 3: Oversigt over informanter 26

28 Som ses i tabellen er der tre informanter, som har lidt erfaring med revision, hvoraf en har et års erfaring. Informanterne har dog alle den samme uddannelsesmæssige baggrund. 8 ud af de 9 informanter var piger, og derfor omtales informanterne som hun i det følgende. Derudover bruges informant (inf.) og revisor synonymt, når der henvises til de personer, som deltog i forsøget. Der blev egentlig gennemført forsøg med 10 personer, men den sidste forsøgsperson havde misforstået instruktionerne til opgaven og havde ikke gennemført efter de 40 min. Derfor er denne revision ikke inkluderet Oversættelsen I udvælgelsen af oversættelsen, som informanterne skulle revidere, var det essentielt, at den var fra spansk til dansk, da de alle har spansk som deres fremmedsprog og dansk som deres modersmål. For at det blev så autentisk som muligt (jf. 2.2), skulle de revidere fra deres fremmedsprog til deres modersmål. Det var også et kriterie, at oversættelsen ikke krævede en speciel ekspertise indenfor et fagområde. Den valgte oversættelse er en reklame, og derfor er størstedelen af teksten af almen karakter. Der er dog enkelte kontekstspecifikke fagtermer, men det forventes, at de fleste har nok viden inden for området eller forholdsvist nemt kan søge information herom. Samtidig måtte oversættelsen, af praktiske årsager, ikke være for lang. Der er en begrænsning for, hvad man kunne forvente, at frivillige informanter ville afsætte tid til. Derfor havde denne oversættelse en længde på 514 ord. Det var samtidig essentielt, at oversættelsen var en rigtig oversættelse for at gøre eksperimentet så autentisk, som muligt. Oversættelsen lavede jeg selv under mit praktikforløb i maj 2014, hvilket vidner om dens autenticitet, og det var den måde, det var muligt at få en autentisk oversættelse. Jeg var dog bevidst om, at det kunne have været uhensigtsmæssigt at anvende min egen oversættelse, hvis formålet med opgaven havde været at vurdere kvaliteten af revisionen, hvilket også blev bekræftet under forsøgene. Uanset hvor meget man forsøger, er det svært at være helt upartisk, når det handler om ens eget arbejde. Da det ikke handlede om at vurdere kvaliteten, vurderedes det at være forsvarligt at bruge min egen oversættelse. Jeg var dog hele vejen igennem bevidst om nødvendigheden af at være åben og prøve at lægge afstand til mine egne tanker omkring oversættelsen. Jeg var samtidig klar over, at der var fejl i oversættelsen og steder, som kunne forbedres. For at forhindre at det påvirkede revisorernes åbenhed i interviewet omkring de problemer og fejl, de fandt i oversættelsen, fik de ikke at vide, at jeg havde oversat den. Under både tilrettelæggelsen af eksperimentet og under interviewet viste det sig dog også, at der var nogle tydelige fordele ved, at jeg selv havde arbejdet så meget med oversættelsen, fordi jeg kendte problemområderne og de bagvedliggende overvejelser. 27

29 Oversættelsen var ikke før blevet revideret og var derfor oplagt at bruge i denne opgave, da det kunne være en sådan oversættelse, en professionel revisor kunne blive bedt om at revidere. I oversættelsen stod der dog maj 2014, men da forsøgene blev foretaget i oktober/december 2014, blev det i oversættelsen, som revisorerne fik, ændret til maj 2015, så opgaven virkede så autentisk som mulig for dem i situationen. Selvom det blev forsøgt at holde alt så autentisk som muligt, var oversættelsen, som revisorerne fik udleveret, dog ikke fuldstændigt den oprindelige, autentiske oversættelse. Der blev indlagt fejl i oversættelsen, så der med sikkerhed var noget at rette, og der kunne opnås målbare data. Det begrænsede dog ikke revisorerne til kun at rette de indlagte fejl, men sikrede, at der var elementer i teksten, som kunne rettes og sammenlignes. Da det var min egen oversættelse, var det vigtigt, at revisorerne kunne rette alt og ikke kun de indlagte fejl, da der kunne være elementer i teksten, som revisorerne fandt problematiske, som jeg ikke havde set, hvilket også var tilfældet. Da det er et autentisk oversættelsesjob, må kundens navn ikke fremgå i denne opgave. Revisorerne havde dog teksten, som den oprindeligt var. Det vil sige, at de kunne se, hvem kunden var, og de blev ikke forstyrret af Xxxxx-ord midt i teksten og kunne bruge navnet til eventuelt at søge information, hvis det var nødvendigt Indlagte fejl Som nævnt blev der indlagt fejl i oversættelsen, så der var konkrete rettelser 4 at måle på og så informanterne kunne sammenlignes. For at afgøre hvilke fejl der skulle indlægges og sikre at alle fejlkategorier var repræsenteret, blev der taget udgangspunkt i Mossops revisionsparametre. Dog blev hans kategori nr. 9 (mekanik) opdelt i fire selvstændige kategorier: grammatik, tegnsætning, stavning og korrekt brug, idet Rasmussen og Schjoldager fandt ud af, det ofte var de parametre, der blev lagt mest vægt på. Derfor var det relevant at placere fejl og kunne måle antal rettelser inden for hver af disse kategorier, da det er forskellige slags fejl og rettelser. To kategorier i gruppe D (Layout) var ikke relevante i dette eksperiment, da revisorerne arbejdede i et program, hvor det ikke var muligt at rette på opsætning og præsentation. Samtidigt viser Rasmussen og Schjoldagers studie også, at det er sjældent, at en revisor foretager rettelser inden for de to kategorier (2011, 107). Antallet af fejl blev fastsat ud fra et princip om, at der skulle være mindst to og højst seks fejl inden for hver kategori. Dette blev gjort for ikke at påvirke revisorerne til at rette en bestemt slags fejl. Hvis de f.eks. fandt mange stavefejl, kunne de tro, at opgavens formål var at rette stavefejl. Derfor er fejlene 4 Rettelse forstås i dette speciale som en ændring, revisoren foretog med henblik på at rette noget i oversættelsen. Der ligger ikke en vurdering af, om rettelsen set fra et ekspertfagligt synspunkt forbedrer noget. Rettelse er på den måde synonym med ændring. 28

30 fordelt både med hensyn til antal og placering. Grundet oversættelsens begrænsede længde var det ikke muligt at indlægge mere end to fejl i nogle kategorier men mange flere i andre kategorier. For at få et nævneværdigt datagrundlag var det nødvendigt at have forholdsvis mange indlagte fejl, og derfor blev princippet om mellem to og seks fejl i hver kategori valgt. Det optimale havde været at have det samme antal indlagte fejl i alle kategorier, men det var ikke muligt. Hvilke kategorier der havde flest fejl, blev som udgangspunkt bestemt ud fra Rasmussen og Schjoldagers studie, som viste, hvilke af Mossops parametre revisorer reelt kigger efter. Derfor er fejlene tilpasset, så de, der oftest blev nævnt som fokusområder (Nøjagtighed, Stavning og Tegnsætning), er hyppigst repræsenteret i oversættelsen. Dog var det også afhængigt af, hvor det var muligt at indlægge fejl. F.eks. nævnes grammatik af næstflest informanter, men det var ikke muligt at indlægge flere end tre fejl i denne kategori, og det samme var gældende med tilpasning af oversættelsen. Selvom idiomer kun nævnes separat af en informant i Rasmussen og Schjoldagers studie, blev fem fejl placeret her, da jeg, som nævnt under 3.2.2, vurderer, at informanterne i det studie kan have inkluderet disse rettelser under andre parametre. Nedenfor ses en oversigt over antallet af indlagte fejl (IF) inden for hver fejlgruppe og -kategori. Gruppe Kategorinummer Kategorinavn Antal IF Antal IF i gruppen A 1 Nøjagtighed 6 2 Fuldstændighed 2 B 3 Logik 2 4 Fakta C 5 Flow 4 6 Tilpasning 2 7 Terminologi 4 8 Idiomer 5 9 Grammatik Tegnsætning 5 11 Stavning 6 12 Korrekt brug 2 D 13 Typografi 2 2 Tabel 4: Oversigt over antal indlagte fejl 29

31 Der er dermed 45 indlagte fejl i alt, med flest fejl i gruppe C, som klart var den gruppe, som blev nævnt mest i Rasmussen og Schjoldagers studie. Pilotforsøget viste, at revisoren rettede indlagte fejl i de fleste kategorier. Dette bekræftede, at placeringen af fejlene var hensigtsmæssig. Hun fandt dog næsten ingen stavefejl eller tegnsætningsfejl men forklarede i interviewet, at hun ikke var stærk i kommatering og ikke havde kigget efter stavefejl. Antallet af indlagte fejl i de kategorier blev bibeholdt, da det forventes, at en revisor kigger og retter sådanne fejl. Pilotforsøget viste også, at i kategorierne med få indlagte fejl (Logik, Fakta, Korrekt brug og Typografi) blev fejlene stort set ikke rettet. Dette bekræfter resultaterne fra Rasmussen og Schjoldagers studie og understøtter valget af få indlagte fejl i hver af disse kategorier. Revisoren fandt flest fejl i gruppe A, men fortalte også at hun havde fokuseret meget på oversættelsen af ord og termer, og derfor bevægede sig mere på dette niveau frem for sprogniveauet. For at give et indtryk af de indlagte fejl gives der herunder eksempler og forklaringer på hver kategori. Se bilag 4 for en udtømmende liste over fejlene og deres placering i oversættelsen. Gruppe A - Nøjagtighed De indlagte fejl i denne kategori er steder, hvor et spansk ord eller en spansk sætning ikke er oversat korrekt, og dermed er den korrekte mening fra UD ikke blevet overført korrekt. F.eks. står der i udgangsteksten solicita anticipos, hvor fejlen går på, at anticipo er blevet oversat med acontobeløb (seg.25). Den oversættelse er ikke korrekt, da der er tale om et saldoforskud, og det skal revisoren derfor rette. Man kunne sige, at saldoforskud er en kontekstspecifik term og dermed kunne høre under kategorien Terminologi, men da oversættelsen udtrykker en helt anden mening, placeres fejlen i denne kategori. Et andet eksempel er regarga en [ ] grandes superficies, hvor oversættelsen lyder tank op i [ ] store områder (seg.26). Oversættelsen er ikke korrekt og burde være i større supermarkeder eller lignende. Gruppe A - Fuldstændighed De indlagte fejl i denne kategori er, at der er udeladt noget, som står i udgangsteksten og som bør være med i oversættelsen. F.eks. mangler oversættelsen af en hel linje(seg.17), og der mangler et -tegn efter Blackberry(seg.38). Mossop nævner, at oversættere ofte kan misse en hel sætning eller et punkt i en punktopstilling, så derfor syntes det aktuelt at udelade en hel sætning. Gruppe B Logik De logiske fejl kræver, at revisoren bruger sin logiske sans for at rette fejlen. I oversættelsen er det f.eks., at llamadas internacionales blevet oversat med opkald fra udlandet (seg.28). I denne kontekst handler det om at ringe fra det land, man er i, og til udlandet, og derfor bør oversættelsen 30

32 være opkald til udlandet. Her ses det tydelige overlap mellem kategorierne, da det jo også er en klar fejl i nøjagtigheden af oversættelsen. Men fordi revisoren virkelig skal tænke logisk for at se fejlen, er den placeret i denne kategori. Derudover står der i oversættelsen, at opkald koster 8,47 /min, hvilket er en meget høj minutpris (seg.33). Tallet er det samme som i udgangsteksten, hvor der står 8,47 cénts. /min., og springer derfor nok ikke i øjnene. Det bliver derfor revisorens logiske sans, som afgør, om hun foretager en rettelse. Dette kunne også være en faktuel fejl, da tallet, som det står med euro bag, er forkert. Men fordi fejlen samtidig handler om forkert brug af, er den placeret her som en logisk fejl. Gruppe B - Fakta Faktuelle fejl kan være regnefejl, talfejl eller andre basale faktuelle fejl. De faktuelle fejl, der blevet indlagt i denne oversættelse er talfejl, hvor der står forkert årstal (2014 i stedet for 2015) (seg.39) og 0,1 /min i stedet for 0,01 /min (seg.52). Mossop placerer til tider talfejl under Nøjagtighed og andre gange under Fakta. For at gøre resultaterne så stringente som muligt, placeres alle talfejl under gruppe B, indholdsfejl. Mossop forklarer sit skel med, at modtagere ofte vil læse over talfejl, der ligger under gruppe A, og at talfejl under gruppe B er mere alvorlige for slutproduktet. Det er svært at lave et princip for, hvornår hvad gør sig gældende, og derfor er alle talfejl som princip placeret i gruppe B. Gruppe C Flow Denne kategori handler om fejl, som gør, at oversættelsen ikke flyder godt på dansk eller bliver svær at læse. Det er f.eks. at existirá una reactivación automática de la cuota er oversat med vil fornyelsen af kortet automatisk blive genstartet (seg.37) og pudiendo Xxxxxx prorrogar la aplicación de esta mejora más allá de dicha fecha med Xxxxxx kan forlænge anvendelsen af denne fordel (seg.40). Det er steder, som danske læsere højst sandsynlig vil falde over, fordi de lyder underlige eller unaturlige på dansk, men man forstår, hvad der står. Ofte sker disse fejl, fordi oversætteren har været for bundet af udgangsteksten. Da fejlene dog ikke hovedsageligt går på uidiomatiske ordsammensætninger men mere på unaturlige oversættelser, er fejlene placeret i denne kategori. Gruppe C Tilpasning At indlægge fejl i kategorien Tilpasning var svær i denne tekst, da kunden ikke har beskrevet, hvor oversættelsen skal bruges, eller hvem målgruppen er, og det er derfor svært at vide, hvordan oversættelsen burde være tilpasset. Men hele teksten igennem er cénts. /min. blevet konverteret til /min, bortset fra ét sted, hvor der står 30 eurocent (seg.28). Det burde revisoren rette, for at teksten er tilpasset de danske modtagere, hvor eurocent ikke er så brugt. Den anden fejl i denne 31

33 kategori er, at Danmark slet ikke er nævnt som et land, man kan ringe til, og det burde revisoren lægge mærke til og påpege. Gruppe C Terminologi De indlagte fejl inden for Terminologi handler om brugen af kontekstspecifik terminologi. F.eks. står der i udgangsteksten navega con nuestra tarifa estándar, som er oversat med naviger med vores normale takst (seg.17), men på dansk ville man ikke bruge navigere inden for telekommunikation. Man bruger derimod ordforbindelser med data i stedet. Et andet eksempel er prisen/min, som burde være minutprisen, da det er det, de danske teleselskaber bruger(seg.33). Terminologifejl gør ikke oversættelsen uforståelig, men der er en bedre kontekst specifik term, som revisoren kan vælge. Gruppe C Idiomer De indlagte fejl i denne kategori er ordforbindelser, som man ikke bruger på dansk. F.eks. står der disfrútalo på spansk, som er oversat med opnå glæde af (seg.44), hvilket ikke er rigtigt på dansk. Ved kig i ordbogen kan man se, at man på dansk får eller har glæde af noget. Der står også når du optanker (seg.30), hvilket for de fleste vil lyde uidiomatisk, da verbet og præfikset bør adskilles. Da de begge er grammatisk korrekte er fejlen placeret i denne kategori frem for under Grammatik, da det for mange vil lyde bedre med tanke op fremfor optanke. Gruppe C Grammatik De grammatiske fejl er f.eks., at der står kortet er gyldig (seg.24), hvor der mangler -t på adverbiet, da kort er intetkøn, og at der mangler e på international i international opkald (seg.22), fordi opkald er pluralis. Gruppe C Tegnsætning Tegnsætningsfejlene, der er indlagt i oversættelsen, er af meget forskellig karakter. Der er flest kommateringsfejl men også fejl med anden tegnsætning. F.eks. skal der bindestreg mellem navnet på virksomheden Xxxxx og butikker i tank op i Xxxxx butikker (seg.26), og der mangler et mellemrum inden udeladelsesprikkerne ( ) (seg.26). Hvad, der hører under tegnsætning, er bestemt ud fra, hvad der af Dansk Sprognævn er anført under Tegnsætning i Retskrivningsordbogen. Gruppe C Stavning Stavefejlene i oversættelsen er f.eks. Romænien (seg.12), opkalsafgift (seg.28) og gældene (seg.39). Stavefejlene vil ikke blive fremhævet, som de gør i f.eks. et Word-dokument, og derfor skal revisoren selv nærlæse og opdage fejlene. 32

34 Gruppe C Korrekt brug De indlagte fejl i denne kategori er, hvor oversættelsen ikke overholder de retningslinjer, som kunden har angivet. Der startes f.eks. med minuskler i udgangsteksten, hvilket må anses for at være et bevidst valg fra kundens side, da det ikke er korrekt på spansk. Derfor skal revisoren rette majusklen i Tank op og vind til minuskel (seg.27). Derudover står der forudbetalt SIM (seg.42), men netop denne sætning har kunden i instruktionerne bedt om ikke bliver oversat. Gruppe D Typografi Der er indlagt to fejl, som handler om typografien i oversættelsen. [D]e Mxxxx a Mxxxx er blevet oversat med fra Mxxxx til Mxxxx (seg.47), og det burde revisoren rette, så det ikke står med kursiv. Et andet sted står der NU, hvilket ikke burde være med store bogstaver, da det spanske ord er ahora (seg.89) Fremgangsmåde I det følgende vil selve eksperimentets fremgangsmåde og det efterfølgende interview blive beskrevet. Informanterne mødte op én efter én på et kontor på Aarhus Universitet, som var blevet stillet til rådighed til forsøgene. På den måde virkede opgaven mere professionel, da omgivelserne var mere formelle på et kontor, og samtidig var det lettere at lade informanten sidde selv med opgaven uden at blive forstyrret. Informanten blev til eksperimentet udstyret med en computer, hvorpå alt var klargjort. Det ville have været optimalt at lade revisoren arbejde på sin egen computer, men dette var ikke muligt pga. programmerne, som skulle være installeret på computeren. Oversættelsen var gjort klar i Memsource, som blev valgt for at gøre eksperimentet så autentisk som muligt. De fleste oversættelsesbureauer anvender i dag oversættelsesværktøjer, som f.eks. Trados eller Memsource, så det er ofte det, en revisor bliver præsenteret for i det virkelige liv. Revisoren ser på den måde oversættelsen lige ved siden af udgangsteksten segment for segment. Herunder ses Figur 1, som er et skærmbillede af oversættelsen i Memsource, hvor man kan se opdelingen i de to kolonner, med udgangsteksten til venstre og oversættelsen til højre: 33

35 Figur 1: Skærmbillede af Memsource Memsource kan anvendes gratis og er meget nemt at bruge. Det var derfor ikke nødvendigt, at informanterne havde kendskab til programmet på forhånd. De skulle blot rette teksten, som så efterfølgende blev gemt, og Memsource-filen blev konverteret til en Word-fil. Til at starte med overvejede jeg at anvende Translog, men programmets opsætning forhindrer, at teksten kan opstilles i kolonner, som er nemme for revisoren at arbejde i. Translog ville ellers være et godt program til at registrere alt, der blev foretaget i forbindelse med revisionen, som f.eks. tidsforbrug, rettelser, fremgangsmåde osv. Men givet at forsøget ikke kunne opsættes, så det så autentisk ud, skønnede jeg, at Memsource var en bedre løsning. I Memsource kan der tilknyttes både oversættelseshukommelse (TM) og maskinoversættelse (MT), men ingen af disse funktioner var slået til under forsøget. Stavekontrol var slået til, men de ord, som havde stavefejl, var blevet tilføjet til ordbogen, så de ikke blev fremhævet af programmet. Dette blev gjort for at finde ud af, hvor mange stavefejl revisoren selv fandt. Da Memsource ikke kan bruges til at optage revisionsprocessen, blev al aktivitet på computerskærmen optaget med et program, der hedder Snagit. Det er et program, som man normalt skal betale for, men de tilbyder en gratis prøveperiode på en måned. Programmet kunne optage alt, der blev foretaget på skærmen, uden at informanten blev filmet. På den måde kunne jeg foretage observationer uden at påvirke informanten med min tilstedeværelse. Samtidig kunne dette program optage alt, dvs. også når informanten informationssøgte eller brugte ordbøger, hvilket kan bidrage med interessant viden. Translog kan kun registrere, hvad der foregår i selve Translog-programmet. Kombinationen af Memsource og Snagit viste sig også under pilotforsøget at fungere godt og give brugbare informationer. Informanten blev inden start informeret om, at aktiviteten på skærmen blev optaget under eksperimentet, men for at informanten ikke troede, at eksperimentet gik ud på at undersøge 34