Humane embryonale stamcellers hæmopoietiske potentiale
|
|
- Laura Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elise Hoffmann Munk Nielsen STAMCELLER 1017 Humane embryonale stamcellers hæmopoietiske potentiale Samt teratom-problematikken Dette er den fjerde af 5 artikler, der gør status over de senere års resultater inden for human embryonal stamcelleforskning. Artiklerne beskriver først forskning inden for en specifik vævstype, dernæst gives et generelt perspektiv på det, såsom terapeutisk kloning, teratomdannelse, transplantats afstødning og etiske problemstillinger. Her ses på, om humane embryonale stamceller kan videreudvikles til hæmopoietiske celler, og på et fundamentalt problem med dannelse af godartede tumorer, såkaldte teratomer. biografi: Forfatteren er turnuslæge. Hun har som lægestuderende i samarbejde med endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital lavet et literaturstudie om de seneste års udvikling inden for stamcelleforskning. forfatters adresse: Nørrebrogade 164A, 5. sal, 2200 København N. eniel99@student.sdu.dk Blodets voksne stamceller er de eneste stamceller, som på nuværende tidspunkt anvendes i praksis, bl.a. til behandling af blod-, immun- og cancersygdomme. Forskere håber at kunne få denne voksne stamcelle til at udvise pluripotens, dvs. evnen til at udvikle sig til celler fra alle væv. En sådan udvikling kræver, at cellen ikke blot kan bringes til at differentiere, men også proliferere in vitro. Blod, der anvendes i klinikken i dag, stammer fra marvaspirater eller fra perifert blod tappet fra patienter, der forinden er blevet behandlet med cytokiner, der medfører migration af stamceller fra knoglemarv ud i det perifere blod. Herudover arbejder man også med at transplantere navlestrengsblod typisk til børn. Forskning i stamceller Forskning i at dirigere humane embryonale stamceller (hes) til at udvikle hæmopoietiske celler, rummer flere fordele frem for anvendelsen af voksne stamceller. hes er langtidsproliferative, de er mere plastiske i deres potentielle differentiering, deres overflademarkører er mindre genkendelige for immunsystemet, og endeligt er de nemmere at arbejde med i forbindelse med genetisk manipulation (4). Dette muliggør nye anvendelser af hæmopoietiske celler. Potentielt kan hæmopoietiske stamceller genetisk manipuleres således, at de kan anvendes som angrebsceller mod specifikke sygdomme og tumorer. I forbindelse med
2 1018 Embryonale stamceller (ES) Sædcellens befrugtning af oocytten medfører dannelse af en zygote, som deler sig en gang i døgnet på vej til livmoderen. Denne cellemasse kaldes morula, og heri opstår efterhånden et væskefyldt hulrum. På femtedagen er dannet en blastocyt bestående af en ydre cellemasse (trofoblasten), som bliver til moderkage, navlestreng og fosterhinde, samt den indre cellemasse (embryoblasten), som er ophav til selve fosteret. Embryonet er på blastocytstadiet endnu omgivet af zona pellucida, en hinde af glykoprotein, som nedbrydes umiddelbart inden implantationen på befrugtningsdag (1). De humane embryonale stamceller isoleres fra denne indre cellemasse, inden en evt. implantation ville kunne have fundet sted. Embryonale stamceller er sammenlignet med voksne stamceller forholdsvis nemme at identificere, isolere og dyrke i et kemisk veldefineret medie. I forsøg, hvor embryonale stamceller sprøjtes ind i immuninsufficiente mus, danner disse teratomer indeholdende væv fra alle tre kimlag (2). Embryonale kønsceller (EG) Stammer fra primordiale kønsceller fra et 5 10 uger gammelt foster. Stamceller fra dette væv, der potentielt udvikles til testikler eller ovarier, er en form for progenitor-celler. Disse celler er som de embryonale stamceller pluripotente, men har altså forskellig afstamning og forskellige karakteristika. Voksne stamceller Udifferentierede celler fra kroppens specialiserede væv med evne til proliferation og differentiering. In vitro er det svært at få cellerne til at proliferere i længere tid, uden at de begynder at differentiere. I modsætning til ES-celler mangler voksne stamceller evnen til at danne teratomer efter implantation i mus, dvs. at de ikke kan differentieres til celler fra alle tre kimlag. In vivo udvikles voksne stamceller ofte til progenitor-celler eller precursor-celler, der senere kan dele sig til modne celler. Der forskes i øjeblikket i voksne stamcellers plasticitet, men ofte løber forskerne ind i problemer, fordi denne celletype er relativ sjælden, svær at identificere og problematisk at isolere (3). Det skal her nævnes, at de stamceller, som udvindes fra navlestrengsblod, er voksne stamceller. Boks 1. Begrebet stamceller dækker over flere typer af celler. transplantation af stamceller opstår problemet teratomdannelse, som vil blive belyst sidst i artiklen. Man har i nogen tid vidst, hvordan hes-cellers differentiering til hæmopoietisk væv kan dirigeres over flere trin. Et forsøg fra 2001 illustrerer, at differentieringen kan foregå ad flere veje. En del af cellerne dyrkes i kulturer sammen med museknoglemarvs stromaceller, mens en anden portion af hes cellerne dyrkes i et andet medie sammen med museendoteliale celler fra den føtale blommesæk. Begge behandlinger medfører dannelse af hæmopoietiske precursor-celler, der udtrykker overfladeantigenet CD34, som er karakteristisk herfor. De celler, der udtrykker CD34, selekteres og dyrkes herefter videre i medier, der promoverer differentiering i kraft af tilsatte hæmopoietiske vækstfaktorer. De herved fremkomne myocytter udtrykker overfladeproteinet CD15, erytrocytter udtrykker glykoprotein A, mens megakaryocytter udtrykker CD41. Alle overflademarkører er påvist ved flowcytometri. Via RT-PCR undersøger man endvidere erytrocytternes udtryk af proteiner til hæmoglobinsyntese. Det påvises, at de fremdyrkede hæmopoietiske celler er i stand til at danne hæmoglobin svarende til det, som findes hos voksne, men ikke hæmoglobin,
3 1019 som det findes i embryonal eller føtalstadiet i udviklingen. Cellerne har samme karakteristiske morfologi som de hæmopoietiske celler, der isoleres fra humant knoglemarv (5). Den videre forskning er rettet mod at gøre de udviklede celler anvendelige i klinikken. De precursor-celler, man har frembragt som ovenfor beskrevet, kan ikke bruges som transplantat. Kun i enkelte tilfælde er det beskrevet, at cellerne har dannet nye blodceller, og i disse tilfælde kun erytrocytter, aldrig lymfoide eller myeloide celler. Muligvis skyldes dette, at celler dyrket fra embryoner og i det dertilhørende mikromiljø forbliver umodne og dermed uegnede til at fungere i den voksne krop. De hæmopoietiske celler, som dannes i embryonet, er forskellige fra dem, der udvikles i blommesækken. In vivo-udviklede celler undergår yderligere forandringer ved cirkulation i den føtale krop og endnu en gang i forbindelsen med fødslen. Forskere arbejder derfor med nye protokoller for uddifferentieringen af dyre-esceller til hæmopoietiske celler. I Science blev der i 2003 publiceret en artikel over et studie af genmanipulerede embryonale stamceller. Man inkorporerede via retrovirus onkogenet BCR/ABL, som er associeret med kronisk myeloid leukæmi (CML) i museembryonale stamceller. Forventningen er, at dette vil stimulere proliferation uden at interagere med differentieringen. De fremdyrkede embryoide bodies (EB) blev dyrket på OP9-stroma i mindre end 2 uger. OP9-mediet er tilsat flere cytokiner, og stromaet er tidligere vist at kunne inducere dannelsen af hæmopoi etiske precursor-celler. De fremdyrkede celler udtrykte markører for primitive hæmopoietiske progenitors samt antigener karakteristiske for myeloide progenitors og lymfoide progenitors. Efter injektion i mus uden funktionel knoglemarv opstod et nyt blodbillede bestående af alle blodets normale celletyper. Desuden udviklede musene leukæmi, hvorfor der opstilledes en ny og forbedret forsøgsprotokol. Dels forsøgte forskerne nu kun at aktivere en del af den pathway, som BCR/ ABL-genet tidligere aktiverede. Man ønsker at bibeholde ekspressionen af proteinet STAT5, men uden transformationen af hele onkogenet. Man mener således at bevare den øgede proliferation, men samtidig at forstyrre cellefysiologien mindre. Endvidere inkorporeres genet HoxB4 i cellerne; dette er tidligere vist at forbedre hæmatopoietiske cellers transplantationsevne uden at inducere leukæmi. Ekspression af begge disse gener ønskes kontrolleret, hvorfor man inkorporerer en tetracyklin-afhængig promoter upstream for disse gener. De genmodificerede museembryonale stamceller får lov at udvikle sig til EB. Herfra isoleres celler, der dyrkes i kulturer sammen med OP9-stroma-celler. De hæmopoietiske celler isoleres via deres udtryk af proteiner og injiceres i mus, der dels er im-
4 1020 Humane embryonale stamceller dyrkes på muse-feeder layer tilsat vækstfaktor bevirker udtryk af alkalisk fosfatase samt SSEA-4 samt markører for hæmopoietisk væv. Colony-forming unit-assay viser ingen funktionel hæmopoietisk progenitor-funktion. Embryoid body (EB) udviklet fra hes-cellerne dyrkes på 4 forskellige måder (BMP-4 og eller cytokiner). Via sammenligning mellem de 4 grupper vurderes at det hovedsageligt er cytokiner, der medfører dannelse af hæmopoietisk væv. De fremdyrkede CD45- og CD34-positive celler svarer til celler fra embryonets aorta. Lysmikroskopi: karakteristisk morfologi. Det er usikkert, hvorvidt cytokinerne stimulerer differentiering af hes til hæmopoietisk væv. Måske stimuleres overlevelse og udvikling af ukendte precursor-celler, og blodcellerne er således ikke et produkt af stamcelledifferentiering. hes på MEF Tilsat bfgf EB tilsat hæmopoietiske cytokiner EB tilsat hæmopoietiske cytokiner og BMP-4 Alkalisk fosfatase samt SSEA-4? hes Udtryk af CD34, CD45, c-kit og AC133? hæmopoietisk væv Colony-forming test som er negativ EB tilsat BMP-4 EB i spontan differentiering Hæmopoietisk cytokiner => hæmopoietisk væv. BMP-4 øger cellernes replikationspotentiale Fig. 1. Kontrolleret uddiferentiering til Hæmopoietisk væv. munsupprimerede og desuden har fået udslettet deres knoglemarv. Cellernes evne til at bosætte sig og danne nye celler undersøges ved flowcytometri, antistofmærkning mod overfladeproteiner og morfologisk mikroskopisk undersøgelse. Mod forventning viser det sig, at kun celler der udtrykker HoxB4, forbliver funktionelle i dyrene. Celler isoleret fra disse dyr kan endog transplanteres videre til nye dyr, hvilket bekræfter evnen til langtids selvfornyelse. Forsøget viser altså, at aktivering af HoxB4-genet i embryonale hæmopoietiske precursor-celler er afgørende for disse cellers evne til at fungere som transplantat. Yderligere anvises en ny protokol for, hvordan museembryonale stamceller kan udvikles til hæmopoietiske precursor-celler, der også efter transplantation er ophav til alle blodets celletyper (6). Hvorvidt lignende forhold er gældende for humane embryonale stamceller, må afklares ved den videre forskning. Et senere studie arbejder med to hescellelinjers differentiering til hæmopoietiske celler (Fig. 1). De 2 hes-cellelinjer navngivet H1 og H9 dyrkes indledningsvis på muse-feeder layer (MEF) tilsat basisk fibroblastvækstfaktor (bfgf), som fremmer en udifferentieret vækst. Cellerne tester positiv for alkalisk fosfatase-aktivitet, samt udtryk af SSEA-4, hvilket verificerer, at de er hesceller. Endvidere registreres en lille ekspression af CD34, CD45, c-kit og AC133 fire markører for hæmopoietisk væv. Dette indikerer tilstedeværelse af hæmopoietiske celler, hvilket kan sløre det endelige forskningsresultat. Hvis der i disse kulturer findes en tidlig hæmopoietisk progenitorcelle, kan en endelig kulturs eventuelle evne til at producere blodceller måske skyldes faciliteret vækst af denne progenitor-
5 1021 Fig. 2. Perifere blodcellers uddifferentiering fra knoglemarven. celle. For at udelukke en sådan fejlkilde måler man cellernes evne til koloniserende vækst, dvs. cellernes funktionelle progenitor-funktion, hvilken vurderes ikke at være eksisterende. Cellerne overføres nu til skåle hvor de skal udvikles til EB. Der etableres 4 forskellige medier til EB s vækst: EB I et medie tilsat hæmopoietiske cytokiner EB i et medie tilsat bone morphogenetic protein-4 (BMP-4) EB i et medie tilsat hæmopoietiske cytokiner og BMP-4 EB der får lov spontant at differentiere uden påvirkningsstoffer Cellerne dyrkes i 15 dage, hvorefter de sammenlignes mht. deres hæmopoietiske potentiale. Eftersom cellerne allerede inden denne behandling havde et lille udtryk af CD45, CD34, c-kit og AC133, markører for forskelligt hæmopoietisk væv, måler man stigningen i denne ekspression for at sammenligne de fire behandlingsformer. Der registreres en stigning i ekspression af CD45 og CD34. Dette kan skyldes, at behandlingen primært faciliterer differentiering af celler med en CD45+CD34+-fænotype, svarende til phenotypen af de tidligst udviklede hæmopoietiske celler, som udgår fra embryonets aorta. Via sammenligninger mellem de 4 behandlingsformer vurderer man, at det hovedsageligt er de hæmopoietiske cytokiner, der i et specifikt tidsrum medierer differentiering af hes til hæmopoietiske progenitores. At cytokinerne virker i et speci fikt tidsrum, er velkendt fra dyreforsøg. BMP-4 virker hovedsaligt ved at øge disse progenitor-cellers evne til at replicere sig selv, hvilket testes ved subkultivering af cellerne enkeltvis.
6 1022 Disse progenitor-cellers videre hæmopoietiske modning undersøges morfologisk via lysmikroskopi. Cellerne viser karakteristisk morfologi for makrofager, granulocytter, eutrocytter, makrocytter og megakariocytter. Den udviklede progenitor-celle kan altså danne multiple hæmopoietiske cellelinjer. Via forskellige undersøgelser forsøger forskerne at forstå cytokinernes virkningsmekanisme. En tilbundsgående forståelse opnår man ikke, men det vurderes, at cytokinerne virker på 1 af de 2 følgende måder: Cytokinerne inducerer differentiering af hes-celler til hæmopoietiske precursorceller Cytokinerne inducerer hæmopoietisk udvikling af endnu ukendte precursors, som udvikles meget tidligt i EB (7). Sandsynligheden for denne tolkningsmulighed søgtes nedbragt ved ovenfor nævnte efterprøvning af de oprindelige kulturers evne til koloniserende vækst. Det seneste forsøg dokumenterer cytokiner og BMP-4 s afgørende indvirkning på hesdifferentiering til hæmopoietiske celler. Fremtidig forskning sigter mod at afklare cytokinernes virkningsmekanisme samt endeligt at afgøre, om det er hes eller precursors, der er ophav til de dannede hæmopoietiske celler. Endvidere skal hæmopoietiske celler fra mennesker funktionelt testes samt afprøves i dyreforsøg. Embryonale hæmopoietiske stamcellers potentielle anvendelser et talrige. Disse celler kan genetisk manipuleres, transplanteres og dermed anvendes som angrebsceller mod sygdomme og tumorer. Hos organtransplanterede patienter kan hes-celler medføre øget tolerance for det nye væv. I forbindelse med transplantation af væv deriveret fra pluripotente stamceller er det overordentlig vigtigt at sikre sig mod formation af godartede tumorer, såkaldte teratomer. Disse kan potentielt opstå fra celler i transplantatet, som ikke er fuldt differentieret, eller fra celler som reverserer til et mindre differentieret men mere pluripotent stadie (8). I dag fungerer evnen til teratomdannelse efter injektion i mus som en markør for multipotente stamceller. Dette forhold siger noget om, hvor centralt et problem vi her arbejder med. En løsning på dette problem er en forudsætning for udviklingen af en praktisk anvendelig behandling. Teratomdannelse I 2003 publicerede en forskergruppe et arbejde omhandlende teratomproblematikken samt stamcellers evne til transplantation. Via allogen transplantation af genmodificerede embryonale stamceller til en abes foster udforskedes stamcellernes evne til at interagere og tendens til at danne teratomer efter transplantation. Allogen transplantation vil sige, at de transplanterede
7 1023 cellers genom adskiller sig fra recipientens gener, men cellerne stammer fra en abe af samme race som recipienten. Forskerne påpeger selv, at andre tidligere har undersøgt humane cellers evne til at interagere efter transplantation i fostre på forskellige dyrearter. Dette studie udmærker sig ved at være det første, hvor man transplanterer primate embryonale celler til en anden primat, og herefter registrerer tumordannelse. Embryonale stamceller fra aben genmanipuleredes til at udtrykke GFP-genet, et grønt flusorescens-protein. Denne manipulation udøves enten via en vektor indeholdende GFP-genet eller via et GFP-udtrykkende plasmid. Cellerne blev herefter kultiveret i minimum en måned på et museembryonalt feeder layer, inden man via flowcytometri testede deres udtryk af GFP. Via ultralydsvejledning transplanteredes cellerne til lever eller abdominal kavitet i abefoster. De 4 drægtige aber, der anvendes til forsøget, var i slutningen af deres første trimester. Fordelen ved at transplantere cellerne til et foster er flere. Fostrene har endnu ikke et immunforsvar, der kan angribe de transplanterede celler, hvilket muliggør transplantationen uden brug af immunsuppression. Endvidere vokser fostre hurtigt, hvorved der skaffes plads til transplantatets vækst. Efter 1 måned forløstes 3 af fostrene ved kejsersnit, hvorimod det fjerde foster først forløstes efter 3 måneder. Fostrenes væv blev findelt, DNA fra cellerne blev ekstraheret og undersøgtes via PCR for tilstedeværelsen af GFP. Celler udviklet fra de transplanterede stamceller kunne registreres i varierende koncentration i mange af fostrenes forskellige væv. Fordelingen af cellerne varierede mellem de enkelte dyr. Cellerne fandtes enkeltvis og uadskillelige fra det omkringliggende værts væv. Dette forhold er udtryk for, at cellerne evner at interagere og udvikle sig i samspil med det omkringliggende væv. I den abeunge, som blev forløst efter 3 måneder, fandt man en teratomrelateret tumor. Den cystiske formation, man fandt i thoraxhulen, kan ikke egentlig betegnes et teratom, fordi den hovedsageligt bestod af epiteliale celler. Tumoren er dog med sikkerhed udviklet fra de transplanterede celler, da celler herfra koder for GFP-proteinet. Forskerne mener, at tumoren muligvis kan være opstået i thoraxkaviteten som følge af en sivning af celler ind i dette hulrum. Celler, der ikke kan modtage de rigtige signaler fra det omkringliggende væv, kan udvikle sig ukontrolleret og muligvis danne sådanne tumorer. Endvidere påpeges den mulighed, at de andre 3 fostre også potentielt kunne udvikle teratomer men ikke nåede det i løbet
8 1024 af den første måned. Hos mus har man således registreret teratomer udviklet efter 9 til 12 uger (9). Man har længe vidst, at stamceller transplanteret til mus kan danne teratomer og dermed celler fra alle tre kimlag. Dette arbejde er dog det første, der dokumenterer dannelse at tumorvæv efter allogen transplantation til en primat. Således bestyrker det forventningen til, at også humane embryonale stamceller efter transplantation i fremtiden vil kunne interagere og udvikle sig under påvirkning fra modtagervæv. Endelig understreger dette arbejde endnu en gang, hvor fundamentalt et problem teratomformationen er i forbindelse med transplantation af stamceller. Endnu evner vi ikke fuldt ud at kontrollere cellernes udvikling, ej heller at forstå de påvirkninger, der in vivo spiller ind på deres udvikling til tumorceller. Forsøget understreger, hvor uforudsigelige konsekvenserne af små påvirkninger er. Teratomdannelse er en blandt mange udfordringer, vi må overvinde, før vi når en sikker stamcellebaseret transplantationsterapi. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Larsen JF, Skajaa K, Westergaard JG. Obstetrik, 2. udgave 2002: Pfendler KC, Kawase E. The potential of stem cells. Obstet Gynecol Surv 2003; 58: Kirschstein R, Skirboll LR. Stem cells: scientific progress and future research directions. National Institute of Health, Kapitel Kirschstein R, Skirboll LR, Stem cells: scientific progress and future research directions. National Institute of Health, Kapitel Kaufman DS, Hanson ET, Lewis RL, Auerbach R, Thomson JA. Haematopoietic colony-forming cells derived from human embryonic stem cells. PNAS 2001; 98: Daley GQ. From embryos to embryoid bodies generating blood from embryonic stem cells. Annals of the York Academy of Sciences 2003; 30: Chadwick K, Wang L, Li L, Menendez P, Murdoch B, Rouleau A et al. Cytokines and BMP-4 promote hematopoietic differentiation of human embryonic stem cells. The American Society of Hematology 2003; 102: Kirschstein R, Skirboll LR. Stem cells: scientific progress and future research directions. National Institute of Health, Kapitel Asano T, Ageyama N, Takeuchi K, Momoeda M, Kitano Y, Sasaki K et al. Engraftment and tumor formation after allogeneic in utero transplantation of primate embryonic stem cells. Transplantation 2003; 76:
Humane embryonale cellers neurologiske potentiale
Elise Hoffmann Munk Nielsen STAMCELLER 795 Humane embryonale cellers neurologiske potentiale Og immunafstødningsproblematikken Dette er den anden af 5 artikler, der gør status over de senere års resultater
Læs mereHumane embryonale stamcellers udvikling til osteoblaster
Elise Hoffmann Munk Nielsen STAMCELLER 1097 Humane embryonale stamcellers udvikling til osteoblaster Og hepatocytter samt etiske overvejelser vedrørende embryonets status Dette er den sidste af 5 artikler,
Læs mereAlternativer til kloning
Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Læs mereStamceller biologi, potentialer og risici
Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereHumane embryonale stamcellers udvikling til kardiomyocytter
Elise Hoffmann Munk Nielsen STAMCELLER 885 Humane embryonale stamcellers udvikling til kardiomyocytter Samt patenteringsproblemstillingen Dette er den tredje af 5 artikler, der gør status over de senere
Læs mereUerstattelige neuroner og atombomber
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller
Læs mereLidt om stamcellebehandling
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk - hvis du vil beskytte dit
Læs mereDET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB
DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB HØRING den 26. april 2001 Carlos Alonso BEDATE Akademisk curriculum Kandidatgrad i filosofi Universidad
Læs mereDrægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen
Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereINDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER
Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk
Læs mereHvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Jahre Mit Erfahrung in die Zukunft 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER*
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.4.2003 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* RESUMÉ Uofficiel oversættelse
Læs mereGODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 88 44 80 00 eller se savestemcells.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller FEM GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereHumane embryonale stamcellers insulinproducerende
Elise Hoffmann Munk Nielsen STAMCELLER 649 Humane embryonale stamcellers insulinproducerende potentiale Samt terapeutiske kloningsmuligheder Dette er den første af 5 artikler, der gør status over de senere
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereReagensglasbefrugtning af koæg
Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereStem cells from umbilical cord blood
Stamceller fra navlestrengsblod Er den kommercielle markedsføring redelig? Stem cells from umbilical cord blood Is the commercial promotion trustworthy? 3. Semester, efteråret 2008, Hus 13.1 Det Naturvidenskabelige
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.07.2005 KOM(2005) 312 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Patentrettens udvikling og følger inden for bio- og
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Niels
Læs mereGruppe 9a 14.2, Natbas 2009. 3. Semester projekt Pluripotent StamcelleForskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore
Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009 3. Semester projekt Pluripotent StamcelleForskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore Pegah Borhani & Daniel Hersing Pluripotent Stamcelleforskning Roskilde
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereMyfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE
Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereFakta ark Om stamceller
Fakta ark Om stamceller Indhold Indledning 2 Spørgsmål og svar 3 Menneskets mangfoldighed 5 Behandlingsmetoder 6 Status over stamcelleforskningen 8 Jura på stamcelleområdet 11 Ordliste 13 NB. Fakta arket
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank
2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mereFøtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved
Læs merePrimær og sekundær neurulation revisited
Primær og sekundær neurulation revisited Lowery and Sive, Mech. Dev. 2004 Neuralrør dannes mellem 21. og 23. dag. Den kraniale neuropore lukkes først, og primær neurulation er komplet på 26. dagen, når
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereAdipøse stamcellers påvirkning på immunsystemet
Adipøse stamcellers påvirkning på immunsystemet Stamceller dyrket i konditioneret medium tilsat dag 6 Udarbejdet af projektgruppe 418, 4. semester MedIS/Medicin 2013 Aya Stephanie Suganuma Alberts, Elisabeth
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereKloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd
Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs meregode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereOKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014
OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereDecember 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013
December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereForskningspolitisk sammenfatningsnotat
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereLymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017
Michael Boe Møller Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017 Lymfoide neoplasier Mine temaer Baggrund Diagnostik Lymfoid uddifferentiering Applikationer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereFedtmolekyler og hjernen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereUniversitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen bag en
Læs mereGennemgang af genetikken
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereGruppe 9a 14.2, Natbas 2009. 3. Semester projekt Pluripotent Stamcelleforskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore
Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009 3. Semester projekt Pluripotent Stamcelleforskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore Pegah Borhani & Daniel Hersing Pluripotent Stamcelleforskning Roskilde
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereMand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE
Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd 2007 Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen ISBN: 978-87-91112-67-6 Udgivet af: Det
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereKræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)
2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd
Læs mereKIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR
ETIK OG LIVETS BYGGEKLODSER KIMÆRER KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR Kimærer produceres ved at sætte celler fra én organisme over i en anden organisme. Det kan for eksempel være fra et dyr til et
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mere