Land(e): Paraguay Landets BNI per indbygger: $2710 (2011) Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Kr. 841.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Land(e): Paraguay Landets BNI per indbygger: $2710 (2011) Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Kr. 841."

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Forbedrede vilkår og rettigheder for fattige børn i Misiones gennem styrkelse af civilsamfundet og overdragelse af forskolemodellen International Aid Services CEFIF (Centro de Formacion Integral Filadelfia) Land(e): Paraguay Landets BNI per indbygger: $2710 (2011) Projektstart-dato: 1. Juli 2012 Projektslut-dato: 31. December 2014 Antal måneder: 30 Kontaktperson for projektet: Navn: Torben Madsen adresse: torben.madsen@ias-intl.org Ansøgt beløb fra Projektpuljen: Kr Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Kr Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [ X] Ja, tidl. søgt dato: 1. September 2011 Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [ x] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre). [ ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser denne fase er nummer [ ] ud af [ ]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet formål er at forankre CEFIFs forskolekoncept i amtet Misiones gennem kapacitetsopbygning og organisering af civilsamfundet (forældre og relevante CBO er), forskoleundervisere- og ledere samt af myndighederne. Dette sker ved at 800 forældre er blevet styrket gennem bevidstgørelse og organisering i netværk, kapacitetsopbygning af i alt 920 undervisere undervisningsansvarlige og organisering i bæredygtige strukturer, hvor CEFIF fungerer som ekstern ekspert, samt ved fortalervirksomhed over for myndighederne med henblik på deres øgede ansvarstagen over for fattige børns forskoleuddannelse i Misiones. Den sekundære målgruppe er på 1800 børn i forskolealderen. Projektets sigte er at udfase støtten til CEFIF på en ansvarlig måde og efterlade CEFIF i en styrket rolle indenfor sin niche, med styrket kapacitet og evne til at fortsætte arbejdet for at fremme fattiges rettigheder i Paraguay. 10. april 2012 Dato Brande Sted Ansvarlig person (underskrift) Torben Madsen, Daglig leder Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 0

2 2. Ansøgningstekst A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation International Aid Services, IAS er en ikke-politisk og non-profit humanitær og udviklingsorganisation, som har følgende vision: To save lives, promote self-reliance and dignity through human transformation going beyond relief and development. International Aid Services blev stiftet i Danmark i 2000, som en paraplyorganisation for de danske pinsekirkers eksisterende humanitære og udviklingsarbejde. Siden da har arbejdet udviklet sig og vokset, og IAS Danmark er i dag udvidet til at repræsentere frikirker generelt og arbejder i dag strategisk og fokuseret indenfor områderne: Udvikling af civilsamfundet, Inclusive Education (IE) herunder specialundervisning (Special Needs Education - SNE) som kernekompetence, og vand og sanitet. IAS Danmark har derfor to teams som fokuserer på to forskellige nøgleaspekter i IAS Danmarks arbejde: Programteamet fokuserer på større humanitære og udviklingsprojekter, hvor IAS partneres og projekter har udviklet sig til veletablerede programmer indenfor IAS Danmarks sektor- og geografiske fokus. Kirke-partnerskabs-udviklings-teamet arbejder for at styrke danske kirkepartnerskaber og samarbejde med kirker og andre slags civilsamfundsorganisationer med et overordnet formål om at udvikle civilsamfundet gennem partnerskaber og projekter. IAS startede oprindeligt i Sverige i 1989, men er uafhængigt registreret i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og USA. I 2008 blev IAS-enklaverne i de nordiske lande tilsammen registreret som en international sammenslutning med bestyrelse og vedtægter, og et internationalt kontor er etableret for at styrke koordination, projektimplementering og partnere. IAS arbejder for medlemskirkerne og sørger for en professionel og effektiv implementering af projekter med de tilhørende rapporter, evalueringer og finansielle kontroller se IAS organisationsprofil 1. IAS har et programkontor i København og et hovedkontor i Brande, hvor den daglige leder sidder. IAS Danmark har følgende struktur: Daglig ledelse Bestyrelse Kirkernes repræsentanter (har stemmeret på generalforsamlingen). Relevant stab ift. dette projekt: Maria Lundbak Hinge: IAS Danmark Program Manager/Interkulturel International Socialrådgiver 2 Johnny Højgård: Administrator IAS Danmark Baggrundsgruppe vil give løbende sparring til projektet under implementering Carina Boesenbæk: lærer med erhvervserfaring fra specialskole i Horsens Margit Ryhl Faber: Interkulturel International Socialrådgiver, program assistent IAS Maria Lundbak Hinge: IAS Danmark Program Manager/Interkulturel International Socialrådgiver Hanne Højgaard: Pædagog, en del af lederteamet i Sjølundkirken i Næstved, som er langvarig partner med CEFIF For en nærmere forklaring af IAS som organisation henvises til dennes organisationsprofil og vedtægter (se bilag D). IAS har siden 2000 arbejdet med flere omfattende projekter i bl.a. Somalia, Kenya, Paraguay, Nigeria, Sudan og Tanzania, og kan groft deles op efter sektorfokus (selvom temaer ofte er gennemgående): Udvikling af civilsamfund: Somalia: Kapacitetsopbygning af lokal partner og lokale, regionale og nationale aktører i forbindelse med Børn med særlige behovs rettigheder Kenya: Kapacitetsopbygnings af lokale partnere indenfor områderne: fred og forsoning, retten til uddannelse, kvinderettigheder, jobtræning, ret til fødevaresikkerhed Tanzania: kapacitetsopbygning af lokale partnere med henblik på at disse tager initiativ og har kapacitet til at implementere lokale projekter, der er relevante i deres egen kontekst, HIV/AIDS oplysning Nigeria: Kvinderettigheder og jobtræning Paraguay: Fattiges rettigheder, primært indenfor uddannelse og selvforsørgelse Inclusive Education: Inclusive Education/Specialundervisning (Somalia, Kenya, Tanzania, Sudan) Ikke-formelle og alternative undervisningsformer (Somalia, Kenya, Paraguay) Jobtræning og voksenundervisning (Kenya, Nigeria, Paraguay) Forskolekoncept (Paraguay) 1 Se endvidere organisationsprofilen: 2 Se CV et, bilag 6 PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 1

3 IASs projekter har specielt rettet sig mod svage og marginaliserede grupper, og igennem disse har IAS opnået stor erfaring med kapacitetsopbygning, lobby- og fortalervirksomhed i nogle af verdens fattigste lande inklusiv/herunder Paraguay, hvor IAS første minipuljeprojekt blev godkendt i IAS har god erfaring med projektstyring fra ovenfornævnte arbejde og projekter, som har været finansieret af EU, Danida, DMR-U og Projektpuljen. IAS har derfor et stort kendskab til rapportering, monitorering, krav fra donorer og diverse projektstyringsredskaber. IAS gennemgik i 2011 en minikapacitetsanalyse, som bl.a. fokuserede på at styrke IASs fokus, kapacitet, og bæredygtighed. Resultatet af opfølgningen på analysen har bevirket at IAS nu er styrket og bedre rustet til fremtiden. Kapacitetsanalysens anbefalinger er blevet fulgt og opfattes som fulgt. Denne projektansøgning er tråd med anbefalingerne i Minikapacitetsanalysen, da det ligger inden for det tematiske område Inclusive Education/Special Needs Education. IAS har implementeret to Minipuljeprojekter og to Partnerskabsaktiviteter i Paraguay. IAS vil trække på de erfaringer i dette projekt, samt de erfaringer omkring involvering af civilsamfund til fremme af fattige børns vilkår, som er gjort i de andre projekter indenfor denne sektor. CEFIF er IASs eneste partner i Paraguay. Partnerskabet udspringer af en mangeårig relation mellem Pinsekirkerne i Næstved, Roskilde og Mariager og partneren Iglesia Filadelfia og CEFIF. Partnerskabet strækker sig derfor længere end projekterne, idet der er tradition for at kirkernes partnerskab strækker sig ud over projektperioden i form af indsamlinger, fadderskabsordning, udvekslingsbesøg, m.v. Partnerskabet er dermed med til at sikre at projektarbejdet er godt forankret og at effekten af projektet fastholdes i fremtiden. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den lokale organisation CEFIF (Centro de Formacion Integral Filadelfia) er en social afdeling under pinsekirken Iglesia Evangelica Filadelfia, som blev oprettet i CEFIF er forankret i Iglesia Filadelfia kirken, som har 1650 medlemmer. Derudover er 560 lokale medlemmer fra kirkerne San Ignacio, Santa Rosa, San Juan Bautista og Santa Maria også direkte involverede i CEFIFs nuværende aktiviteter. CEFIF blev registreret i 2004 som civilsamfundsorganisation (CSO) og er i dag fortaler for at skabe holistiske uddannelsesmuligheder for fattiges børn i forskolealderen og tager sigte på, at lavindkomstfamilier får mulighed for at dygtiggøre sig til selvstændigt erhverv ved hjælp til selvhjælp uanset køn, alder og religiøs overbevisning. CEFIF arbejder med 5 programmer 3 : 1. Børn og børnerettigheder: seminarer for forældre, rettighedsseminarer, seminarer for lærere 2. Unge: Seminarer og kurser i jobtræning, selvværd og identitet, seminarer for forældre, rettighedsseminarer, seminarer for lærere 3. Socialt program: støtte til fattige familier 4. Fundraising og mentoring: her er to forskolecentre tilknyttet, som bestyres af de lokale kirker og støttes med lærerlønninger af regeringen 5. Organisering og fortalervirksomhed: kampagner om børn, unge og fattiges rettigheder, samt netværk og foraer Formålet med CEFIFs arbejde er: At menneskers livskvalitet bliver højnet, gennem praktisk hjælp til selvhjælp. At være fortaler for fattiges rettigheder At være et mellemled mellem fattige og rige, så kløften mindskes og ikke eskalerer. At give børn en fremtid uden at de behøver forsørge sig som kriminelle. At videregive kundskab og erfaring til andre, så det skaber tryghed og trivsel i lokalsamfundet. At samarbejde med kommune og amt for at opnå langvarige resultater i det sociale arbejde CEFIF har inden for det sidste år inspireret og mobiliseret andre Iglesia Filadelfia-kirker i 5 regionale (Partnerskabsaktivitet afsluttet i februar 2010), hvilket har medført 5 regionale CEFIF bestyrelser og indtil videre 19 nye lokalafdelinger, hver med deres egen bestyrelse, som er blevet undervist i fortalervirksomhed, projektstyring og implementering, og som allerede arbejder aktivt for at forbedre forholdene i deres lokalsamfund. Flere af disse har allerede involveret lokale myndigheder og fået donationer til forskellige sociale projekter, såsom maduddeling, undervisning om identitet og selvværd hos børn og unge samt suppekøkkener. Dette har allerede nu medført, at CEFIF står stærkere i hele regionen. Da organisationen er spredt geografisk, er der desuden et større netværk af frivillige kræfter at trække på, og CEFIF står stærkere som fortaler på de fattiges vegne. CEFIF har en demokratisk styreform med vedtægter, bestyrelse (ledelse), afholdelse af årsmøder og revideret regnskab. Organisationen har desuden en regional struktur med en overordnet bestyrelse for resten af lokalafdelingerne. Da hele spredningen er baseret på det allerede eksisterende Filadelfia kirkenetværk, har det været overraskende let at organisere og kapacitetsopbygge. Hovedsædet for CEFIF vil forblive i San Ignacio, Misiones, hvor den daglige leder, administrator, sekretær, 3 Se bilag 8 - CEFIFs strategiske retning PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 2

4 undervisningskonsulent samt lærere og dagplejepersonale har base i den tilknyttede forskole, og hvor den store ressourcebase af erfaringer ligger. Kvalifikationer hos relevante medarbejdere og frivillige nøglepersoner i CEFIF ift. dette projekt CEFIF i San Ignacio Mariana Laniec de Romero: Master i sociokulturel udvikling, Magister i pædagogik, Guaranilærer, forskolelærer, kurser i metodik, erfaring fra tidligere projektarbejde. Mariana Romero er blevet valgt af kommunen sammen med 4 andre, til at være med i den ledende gruppe for kommunens udvikling (ansat) Misael Barreto: Uddannet i edb, kurser i bogholderi og virksomhedsadministration, uddannet administrator (ansat) Analia Rodriguez de Centurión: Uddannet lærer, specialiseret i skoleadministration, Guaranilærer (ansat) Pablino Romero: Magister i pædagogik med speciale i universitetsdidaktik og metodik. Pastor (ansat under partnerskabsaktiviteten) Daniel Recalde: Magistergrad i psykologi, specialiseret som undervisningsvejleder, didaktik, metodik (frivillig) Zunilda Franco: Uddannet jordemoder, specialiseret i universitetsdidaktik (frivillig) Claudia Dure: uddannet social- og sundhedshjælper (frivillig) Jose Martin Centurion: uddannet lærer, kurser i bogholderi og virksomhedsadministration (frivillig) Godofredo Fleitas: advokat, magister i undervisningsfag (frivillig) Alicia Galeano: uddannet jordemoder med mange års erfaring som social- og sundhedsassistent på kommunehospitalet. Vil være frivillig medarbejder i undervisning af familie støtte grupper om sundhed. (frivillig) Alejandra Ballejos: Uddannet sygeplejerske, kursus i administration og minivirksomheder (frivillig) Ayda Maria Vazquez Alvarenga; Social assistent-studerende, har mange erfaringer inden for organisering, har været med til organisering af flere ungdomsorganisationer. Følgende er nøglepersoner fra nye CEFIF afdelinger, som naturligvis er bakket op af hver deres bestyrelse og aktive medlemmer. CEFIF i Santa Maria MilciadesMancuello: Uddannet administrator, har været ansat i et tidligere forskoleprojekt som koordinator for Santa Maria, har organiseret børnerettighedsfestival i Santa Maria, har været involveret i jobtræningskurserne og hvordan de blev formet til minivirksomheder og taler og skriver engelsk med 6 mdrs. erhvervserfaring fra Skotland. CEFIF i Santa Rosa Rut Eunice Almada: Uddannet lærer med erfaring som facilitator inden for Undervisningsministeriet (Vil fungere som frivillig koordinator for det lokale forskoleprogram) Gladis Mendoza: uddannet grundskolelærer, har arbejdet som frivillig i flere år på et pasningsprogram i Santa Rosa CEFIF i San Juan Bautista Alejandro Penayo: Erhvervsdrivende og tidligere præst, vil være en lokal ressource i projektet. Den lokale kirke har givet mad til fattige børn i flere år en gang om ugen. CEFIF i Santa Rita AlcidesLugo: Social leder i Santa Rita, har arbejdet med CEFIF i et tidligere projekt, hvor han har været med til at forme en minivirksomhed i lokalsamfundet efter et jobtræningskursus. Leder på den nye CEFIF-afdeling i Santa Rita som samarbejder med lokalsamfundet. Baggrund og erfaringer Iglesia Filadelfia, som har været drivkraften bag CEFIF, har tidligere haft mange små projekter, f.eks. lektiehjælp til børn bl.a. i skriftlig guarani, holdt kurser i almen hygiejne og madlavning, oplyst om familieplanlægning og HIV/AIDS-forebyggelse. Desuden har CEFIF gennemført to Danida-finansierede minipuljeprojekter og to partnerskabsaktiviteter. Det første projekt handlede om at skabe forbedrede uddannelsesmuligheder for enlige forsørgere i San Ignacio gennem jobtræning, stimulering og forskoleordning for deres børn og fortalervirksomhed overfor myndigheder. Dette blev efterfulgt af et nyt projekt, hvor aktiviteterne omhandlede forskoleordning, jobtræning for unge og undervisning på skoler og uddannelsesinstitutioner omkring HIV/AIDS, selvværd og identitet. Disse projekter har været med til at hjælpe mange fattige og marginaliserede familier, hovedsageligt enlige forsørgere og deres børn, med uddannelse, jobtræning og andre muligheder for at blive selvforsørgende. Aktiviteterne har vist sig at være vellykkede og har haft en stor spredningseffekt, hvor lokale organisationer m. fl. har været aktivt involveret. CEFIF har endvidere meget tæt kontakt og samarbejde med den fattige målgruppe og oplever deres problemer og udfordringer på nærmeste hold. Gennem en partnerskabsaktivitet omkring muligheden for relevant erhvervsfaglig uddannelse som en direkte konsekvens af de foregående projekter, og en partnerskabsaktivitet 4, hvor organisationsudvikling og spredning af CEFIF og dennes sociale arbejde 5, har CEFIF opnået endnu større kapacitet både som fortaler for fattiges rettigheder specielt inden for uddannelsesaspektet, og som lokal NGO i Paraguay, hvor de oplever at blive lyttet til både lokalt, regionalt og nationalt, og spredningen af CEFIFs arbejde er lykkedes langt over forventning. Implementeringen af de to minipuljeprojekter og partnerskabsaktiviteter har givet CEFIF god erfaring med projektstyring, udviklingsprojekter og det pågældende tematiske område, som dette nye projektforslag også befinder sig indenfor. CEFIF arbejder blandt projektets målgruppe/deltagere, da det eksisterende arbejde samt tidligere projektarbejde blandt fattige og marginaliserede stadig fortsætter - dog organiseret som selvstændige institutioner eller CSOer. Derfor holdes kontakten ved lige og nye kontakter 4 Partneraktivitet PA-dec 5 Se bilag 8 CEFIFs strategiske retning PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 3

5 skabes, hvilket medfører en god relation mellem den lokale partner og projektets målgruppe. Det skal i den forbindelse nævnes, at alt det sociale arbejde CEFIF udfører, er uafhængigt af trosretninger m.m., og at det på ingen måde ikke er medlemskab af kirken, der afgør om man får hjælp gennem projektet eller indgår som ressourceperson i aktiviteterne. Beskrivelse af CEFIFs holistiske forskolekoncept: I San Ignacio, understøttede CEFIF etableringen af et forskoleprogram i forbindelse med projektet i , og siden har ca. 100 børn deltaget i programmet årligt. Forskolen er økonomisk uafhængig af CEFIF, som dog fungerer som superviser, og nogle af lønningerne til lærerne bliver dækket af Undervisningsministeriet. I projektet i spredte man konceptet til Santa Maria, hvor det nu drives af den lokale kirke Filadelfia, økonomisk uafhængigt af CEFIF. Ca. 50 børn har årligt deltaget i dette forskoleprogram. Både forældrene og amtet er meget begejstrede for forskolekonceptet, som amtet ønsker at implementere på samtlige af deres skoler. Konceptet er ikke en erstatning for de eksisterende forskoler, men en forbedring af disse, hvor CEFIF fungere som katalysator for en positiv udvikling af det eksisterende program. Det som gør CEFIFs forskolemodel så effektiv, er det holistiske approach, som ikke kun omhandler undervisning, men også fysisk sundhed, sociale behov og kompetencer og inddragelse og organisering af børnenes forældre, hvilket tilsammen bevirker øget trivsel, sundhed og indlæring for forskolebørnene. Derudover er et vigtigt element ved konceptet, at forældrene bliver organiseret til at stille lærere og myndigheder til ansvar for at leve op til politikkerne på området og anerkende børnenes rettigheder, og forældrene stilles til ansvar for aktivt at støtte op om deres børns udvikling og uddannelse og om skolens og lærernes arbejde. Pga. CEFIFs gode resultater med forskolekonceptet, er de blevet en anerkendt aktør på området. CEFIF har løbende videregivet viden og erfaringer til andre skoler, og amtet viser stor interesse for at samarbejde med CEFIF om udbredelsen af konceptet. CEFIF er således moderorganisation for forskolekonceptet, men den enkelte forskole er organiseret selvstændigt. Som et resultat af partnerskabsaktiviteten mellem CEFIF og IAS, har CEFIF etableret underafdelinger i flere forskellige byer i amtet, og deres rolle som fortaler for forskolekonceptets udbredelse og som civilsamfundsorganisation, der repræsenterer konceptet og organisere og mobiliserer civilsamfundet omkring dette, er derigennem blevet styrket markant. Forældreinddragelse og bevidstgørelse Som en del af CEFIFs forskolekoncept, oplyses forældre til forskolebørn i småbørns vilkår og rettigheder, juridisk identitet, sundhed og ernæring samt stimulering og uddannelse. Erfaringerne fra konceptet er, at forældrene herigennem bliver bevidstgjort og mobiliseret til dels at tage mere ansvar for deres børns trivsel og læring uden for skoletiden, og dels til at bakke op om skolernes indsats og arbejde. Derudover bliver de inddraget i rettighedskampagner over for myndighederne, og de begynder at tale sammen om udfordringer i forhold til børnene og støtte og hjælpe hinanden socialt og praktisk. Lærerkompetencer Forskoleuddannelse handler som nævnt ikke alene om faglige kompetencer, men også om sociale kompetencer, sundhed og udvikling. Derfor kræver det kompetencer inden for disse områder at arbejde med forskoleuddannelse. CEFIF har i samarbejde med skolerne, hvor konceptet er blevet implementeret, udviklet et træningsprogram for forskolelærere og et curriculum, som netop kommer omkring disse forskellige elementer. Eksempler på metoder og fokusområder er: eksperimentel undervisning af den yngste gruppe børn (0-5 år), strategier for 2-3 åriges stimulering/undervisning, miljø-undervisning, udvikling af motorik, sprog og forståelse, indflydelse, udvikling af intelligens, de forskellige intelligenser, kognitive læringsteorier, læringsforståelse m.m. For at sikre den bedst mulige udvikling og trivsel for børene, arbejder man for at der er et samspil mellem forældrenes og lærernes indsats, hvor de bidrager indenfor hver deres ansvarsområde og samarbejder om at løse evt. problemer og udfordringer i forhold til det enkelte barn. Derfor undervises både forældre og lærere i hvordan de samarbejder omkring børnenes udvikling og sundhed. Pga. CEFIFs ekspertise på området, har Undervisningsministeriet hyret Mariana Laniec de Romero (daglig leder af CEFIF) til dels at undervise forskolelærere i forskolekonceptets metoder og tilgange, og dels til at undervise alle skoleledere i San Ignacio kommune samt lærer-, forældre- og elevrepræsentanter fra kommunens 85 skoler i inddragelse af forældre og civilsamfund. Det betyder, at CEFIF allerede er kendt og anerkendt på de enkelte skoler, og denne intervention kan supplere og styrke den indsats CEFIF allerede er involveret i, og CEFIFs indflydelse på den politiske og undervisningsfaglige dagsorden. Børns rettigheder CEFIF har mange års erfaring med fortalervirksomhed for forbedring af fattiges vilkår, og dette er også et centralt element i forskolekonceptet. Såfremt man kan fremvise et personligt identitetskort, har man adgang til basale statslige services og rettigheder, men kun en lille procentdel af småbørnene i Misiones har dette, fordi det er så forholdsvis omkostningsfyldt at skaffe sig et identitetskort (se problemanalyse). Det betyder, at PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 4

6 mange børn og deres forældre, ikke får del i de goder de er berettiget til, og den negative fattigdomsspiral fortsætter. Derfor er et vigtigt element af CEFIFs forskolekoncept, at arbejde for at myndighederne løfter deres del af ansvaret for småbørns udvikling og sundhed. Dette opnås gennem oplysningskampagner for forældre, skoler of myndigheder, og gennem inddragelse af regeringen i forskoleprogrammet på skolerne. Indtil nu har CEFIF medvirket til at 1285 børn har modtaget identitetskort, og myndighederne har vist stor anerkendelse og opbakning overfor CEFIFs arbejde. UM har bidraget med lærelønninger til de skoler CEFIF var med til at starte gennem de tidligere projekter og har givet udtryk for at de ønsker at implementere forskoleprogrammet på alle landets skoler. CEFIFs holistiske tilgang retter sig således både mod forældre, lærere og myndigheder, som må samarbejde for at opnå det bedst mulige resultat. Forskolekonceptet er implementeret og fungerer på nuværende tidspunkt for 150 børn i Santa Maria og San Ignacio, støttet af kommunen, og tjener som eksempel for andre institutioner. Både i San Ignacio og Santa Maria er forskolerne bæredygtige efter projekternes ophør, og Santa Maria har i dette år haft 60 børn (mod de forventede 20 børn). CEFIFs arbejde er unikt og har skabt en niche, med et holistisk rettighedsbaseret program, som ikke ses i andre organisationer. Andre instanser der udfører nogle af de samme aktiviteter, som fx at afholde forskellige seminarer for unge, inviteres derfor ind i et samarbejde med CEFIF. IAS oplever endvidere, at de aktiviteter CEFIF påbegynder, ofte opnår en dominoeffekt, hvor målgrupper og andre aktører engagerer sig med bl.a. økonomisk støtte, spredning af koncepter og aktiviteter og/eller opretter nye initiativer, som ikke var forventet. Analyse af CEFIFs styrker og svagheder Styrker: CEFIF er anerkendt og respekteret i civilsamfundet og har gennem sit arbejde med fattige som målgruppe stor erfaring med fortalervirksomhed og med at organisere og mobilisere på en måde, så de fattige bliver hørt. Undervisningsministeriet har endvidere udtrykt ønske om, at CEFIF fører an i processen med at implementere et forskolekoncept, hvor civilsamfundet inddrages, idet CEFIF er et nationalt eksempel mht. implementering af nye inkluderende undervisningsmetoder indenfor forskole og jobtræning og er velkendt på et højt politisk niveau (både hos landets præsident, ministre, guvernører og andre indflydelsesrige personer i samfundet) såvel som blandt institutioner og organisationer herunder skoler, hospitaler, UNICEF, SOS, FAO. Derudover er CEFIFs daglige leder blevet valgt ind som uddannelsesrepræsentant for Misiones i et udviklingsforum under Socialministeriet. Endvidere har spredning af CEFIF til 5 regionale og 19 lokale afdelinger, som alle har et stort antal frivillige ildsjæle, styrket CEFIF som civilsamfundsorganisation. Svagheder: Selvom CEFIF er gode til at lave fortalervirksomhed og få lokale myndigheder og virksomheder til at støtte deres arbejde, kan økonomi til nye aktiviteter være en udfordring, da efterspørgslen vokser i takt med anerkendelsen. Stadig flere henvender sig med behov og problemer, og CEFIF skal bruge mange ressourcer på at skaffe penge, samtidig med at de skal koordinere, og forsøge at respondere på henvendelser om nye behov, problemer og muligheder. CEFIF drager derfor nytte af partnerskabet med kirkerne i Danmark og IAS, som også bistår med vejledning, når strategiske valg skal træffes. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Partnerskabet mellem Iglesia Filadelfia / CEFIF i Paraguay og Pinekirkerne i Danmark / IAS er et langvarigt partnerskab, der strækker sig tilbage fra 1970 erne. Partnerskabet omfatter udvekslingsbesøg fra to af Pinsekirkernes efterskoler i Mariager og flere pinsekirker i Danmark, indsamlinger til både det kirkelige og det sociale arbejde osv. Der er siden IAS blev startet i 2001 og indtil i dag udviklet et mere formaliseret partnerskab omkring de sociale indsatsområder i Paraguay, og CEFIF er blevet en anerkendt, kompetent og fagligt stærk rettighedsorganisation med fokus på et holistisk forskoleprogram og jobtræning. Partnerskabet rummer derfor mange perspektiver, som beskrevet i partnerskabsaftalen 6, men som dog for IASs vedkommende fokuseres tematisk på IE, hvor IAS trækker på erfaringer fra tidligere projekter i Paraguay og trækker læring ind fra arbejdet med Special Needs Education (SNE) i Afrika. Det strategiske fokus er derfor skarpt fokuseret tematisk indenfor IASs kernekompetencer. Da IAS gennemgik Minikapacitetsanalysen i 2011 var en af anbefalingerne at fokusere IAS både tematisk og geografisk. Dette resulterede i en anbefaling om at udfase partnerskabet og arbejdet i Paraguay. IASs bestyrelse og medarbejdere var uenig i denne anbefaling, da partnerskabet har en lang historie og forventes at strække sig ind i fremtiden gennem IAS kirke-partner-udviklings-team og samarbejdet med kirkerne. Dog ser IAS fornuften i at udfase det nuværende projektarbejde indenfor forskoleområdet og dermed også støtte op om en konsolidering af CEFIF som CSO og partner. Dette projekt vil derfor være fokuseret på dette, som en sidste projektfase (dette projekt er ikke et fase-inddelt projekt da dette koncept ikke fandtes i de to første projekter, men projekterne bygger strategisk efter hinanden og på tidligere erfaringer og anbefalinger). I den forbindelse er vi blevet gjort opmærksomme på at Paraguay i 2010 var på vej til at komme over den BNI grænse, der er sat som betingelse for støtte fra Danida og i 2011 er over grænsen. Projektrådgivningens konsulenter har dog givet grønt lys for denne ansøgning, da det er en genansøgning og den følger den strategiske beslutning fra Minikapacitetsanalysen. I fremtiden ser det ud til at IASs samarbejde med CEFIF vil ligge indenfor rådgivning, sparring, 6 Bilag 4 - Partnerskabsaftale PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 5

7 organisationsudvikling, læring og erfaringsopsamling, da rettighedsarbejdet for IE og jobtræning ligger op af IAS tematiske retning og der kan deles erfaringer mellem partnerne og arbejdet i Afrika og Sydamerika. IAS vil dermed også signalere at partnerskabet som sådan ikke afsluttes, og at døren holdes åben for projektarbejde (evt. støttet af f.eks. EU, UN, private givere, virksomheder), mens det geografiske fokus fortsat primært ligger i Afrika. IASs added value vil desuden være at styrke danske kirkers og den almene offentligheds opmærksomhed på de udfordringer der er i Paraguay indenfor rettighedsarbejdet for marginaliserede børn og unge, og tale for et øget engagement og involvering i CEFIFs arbejde. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Hovedtemaet for dette projekt er at konsolidere arbejdet for forbedrede uddannelsesmuligheder for den fattige befolkning i Misiones amt, Paraguay. IAS og CEFIF bygger videre på erfaringer og succeser fra de to tidligere Minipuljeprojekter og partneraktiviteter. Overordnet kontekst Paraguay har ca. 6 mio. indbyggere og en af de højeste fertilitetskvotienter i Latinamerika (4,2). 7 Hver fjerde indbygger er mellem 15 og 30 år og 63 % 8 af landets befolkning er under 15 år. 54 % af befolkningen er koncentreret i byområder og resten bor i landdistrikterne. Befolkningen består af flere forskellige folkeslag, inklusiv indianerstammer, hvoraf den største er Guarani-indianerne. Guarani og spansk er de to officielle sprog i Paraguay og 95 % af befolkningen taler guarani. Børnene lærer begge sprog i skolen, ligesom de også lærer om kulturen og traditionerne. Den største del af befolkningen består af familier med børn. Det er ikke unormalt, at man i en familie har mellem 6 og13 børn. Da flertallet af befolkningen tilhører den katolske kirke, og denne ikke billiger nogen form for prævention, eller oplyser om dette, lever mennesker i uvidenhed med mange børn til følge. De yngste børn i en stor børneflok er ofte uønskede, og som en konsekvens af statens fragmenterede bestræbelser på at forbedre situationen i Paraguay og den ringe adgang til sundhed, er børnedødeligheden (16,9 promille pr. levendefødte) og mødre der dør under fødslen (153,5 pr levendefødte) fortsat foruroligende. Øget ulighed og fattigdom Paraguay har gennem mange år været i politisk ubalance, hvor militærkup, oprør og korruption har været en gennemgående faktor. Denne usikkerhed præger befolkningen i landet og den økonomiske ulighed er stigende. På nuværende tidspunkt besidder 10 % af befolkningen ca. 90 % af ressourcerne. På trods af stigende fattigdom og ulighed, er Paraguays samlede BNI stigende. IAS har kontaktet Projektrådgivningen vedr. dette, men har fået grønt lys for denne genansøgning. Ifølge officielle tal 9, er omfanget af fattigdommen accelereret i de sidste 5 år, således at der i 2008 var 38,1 % fattige i landet (ca familier), hvoraf 18,9% er ekstremt fattige og andre 18,8% lever i moderat fattigdom I landdistrikterne, herunder størstedelen af amtet Misiones, lever 32 % af børnene under fem år i ekstrem fattigdom, og forekomsten af kronisk underernæring blandt disse er 20 %. I de senere år har staten bestræbt sig på at forbedre situationen gennem betydeligt øgede sociale investeringer. Indsatserne har dog været meget spredte og er ikke nået ud til den fattige del af befolkningen, som har lille tillid til statens intentioner og evner. Staten opfylder ikke sine forpligtelser og der er en ulige fordeling af offentlige midler. Adgang til services vanskeliggøres yderligere ved, at det er en indviklet og (for de fattige) dyr affære at registrere sig som paraguaysk borger med et identitetskort som bevis. Det anslås at omkring børn ikke er registreret i civilregisteret, og de har derfor ikke de samme rettigheder som registrerede borgere. Uddannelse og forskole Hovedområdet, som dette projekt arbejder indenfor, er uddannelsessektoren. I Paraguay er det statens opgave at tilbyde uddannelse til befolkningen, men pga. politisk underprioritering står skoler tomme, fordi man ikke får udbetalt penge fra staten til materialer, men pålægger forældre at betale på trods af deres i forvejen meget begrænsede midler. Det resulterer i et generelt forringet uddannelsesniveau, og tilgængeligheden af 7 Kilde: side Direccion General de Encuentas, Estadisticas y Censos 10 side Kriterierne for at være en lavindkomstfamilie defineres ved, at forældrene ikke har fast arbejde og at de ikke har færdiggjort grundskolen. Definitionen af de moderat fattige (herunder lavindkomstfamilier) er, at de akkurat tjener nok til den daglige føde, men at de ikke har råd til tøj, medicin, læge, tandlæge, skolegang osv. Definitionen af de ekstremt fattige er her, at familier med 5 eller flere medlemmer lever for mindre end 1 dollar om dagen. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 6

8 uddannelse for den fattige del af befolkningen bliver ringere, hvilket i høj grad gør sig gældende for befolkningen i Misiones. I landområderne og landsbyerne, herunder størstedelen af Misiones, er den gennemsnitlige skolegang i Paraguay kun på 4 år, og der er derfor mange semi-analfabeter i landet. I aldersgruppen år er 7,9 % analfabeter og 39,1 % er semi-analfabeter. 12 Staten anerkender, at forskoleprogrammer vil øge både sundhedsniveauet og indlæringsevnerne hos børn fra fattige familier, som ofte er både underernærede og understimulerede, og det ville øge forudsætningerne for at gennemfører skolegang senere hen. Til trods herfor, er statens forskoleprogram er hverken obligatorisk eller gratis. Derfor har mange skoler endnu ikke noget program, og dem som har, er ikke holistisk orienteret, og børnene får derfor ikke de nødvendige kompetencer til at kunne klare sig godt senere i skolesystemet og i samfundet generelt. Amtet Misiones Indbyggertallet i Misiones, hvor projektet skal foregå er Amtet består af 10 forskellige kommuner eller distrikter med 99 landsbysamfund, der er afhængige af administrative tjenester i deres respektive kommuner. Økonomien har sit støttepunkt i agerbrug og kvægavl og i Paraguay er Misiones kendt for kvægavl og forskellige former for landbrug (bomuld, ris, sukkerrør, majs, casava, bønner, tobak og tropiske frugter). Der er fabrikker som producerer casava-mel og sukker samt tekstilværksteder. I Misiones får 4 % af alle børn forskoleundervisning, 63 % får grundskoleundervisning, 16 % sekundær uddannelse, og kun 3 % får en videregående uddannelse. 14 En stor procentdel af familierne i Misiones lever i dyb fattigdom, bl.a. pga. de skiftende landbrugspolitikker implementeret af skiftende regeringer. 14 % er fejlernærede og 93,3 % er uden sygeforsikring. I Misiones har 120 ud af 199 grundskoler officielt et eksisterende forskoleprogram. I statens forskoleklasser gennemgår forskolebørnene et program af forskelligartede krav for læring, uden en pædagogisk indgangsvinkel med leg og stimulering, hvilket er en vigtig forudsætning for fremtidig læring. Statens forsøg på at gennemføre en reform på området, har haft utrolig ringe effekt, da der har været overvældende mangel på ressourcer og prioritering til faktisk at gennemføre ret meget mere, end at placere en manual i forskoleklasserne uden at undervise i metoder og praksis og uden at tilføre skolerne de nødvendige ressourcer og materialer til at kunne ændre noget. Dette får særligt konsekvenser for børn af fattige kår, som i forvejen er pædagogisk og socialt understimulerede, og som sjældent kommer særlig langt i skolesystemet. Desuden er de fattigste steder i amtet også de steder, hvor der slet ikke er noget forskoleprogram. CEFIF har gennem de to foregående projekter arbejdet med forskoler i Misiones med særligt fokus på fattige og understimulerede børn. Dette har skabt positive forandringer i børnenes trivsel og indlæringsevne samt deres sociale, kognitive og motoriske kompetencer, hvilket er blevet bemærket af både forældre, lokalsamfund og skolelærere. Fattige forældres rolle Som vist ovenfor, løfter staten ikke deres ansvar i forhold til at sikre fattige børns sundhed og uddannelse, men også forældrene bære en del af ansvaret. Mange fattige forældre har ikke den nødvendige viden om, hvad de selv kan gøre for at fremme deres børns sundhed (ernæring med få ressourcer, hygiejne, førstehjælp m.m.), og de mangler ofte både viden og ressourcer til at hjælpe deres børn når de bliver syge. Derudover resulterer manglende eller begrænset uddannelse og sparsomme indkomstmuligheder i usikkerhed og uholdbare forhold for børn, der ofte må gå sultne i seng og vokse op med mangel på basale fornødenheder som en del af dagligdagen. Forældrene mangler kendskab til børns behov for tryghed og stimulering samt til de lokale tilbud og services som er gratis for børn, og som de kunne drage nytte af, og i mangel på alternativer efterlades små børn alene i usikre miljøer, når forældrene skal arbejde. Kun 12,4 % af børnene i Misiones mellem 0 og 4 år har identitetskort, hvilket betyder at de resterende børn, især den fattige befolkning, ikke har adgang til de begrænsede, men dog væsentlige basale services som staten tilbyder, herunder Familiernes manglende indkomst, der medfører ringe muligheder for skolegang og dermed jobmuligheder er en ond cirkel for den fattige befolkning. Dette forstærkes ligeledes ved strukturelle og politiske mekanismer i samfundet, der bevirker at den fattige, uuddannede del af befolkningen har en spinkel politisk stemme og dermed sjældent tilgodeses rettigheds- og uddannelsesmæssigt. For at understøtte de fattige forældre og børn i Misiones, har CEFIF i mange år arbejdet med organisering, kompetenceudvikling og fortalervirksomhed for netop denne målgruppe. De har udviklet det holistiske forskolekoncept, som er beskrevet i afsnit A 3, og som afhjælper flere af de ovennævnte problematikker: Forskolebørnene inkluderes i et forskoleprogram i et sikkert og trygt miljø, hvor de bliver tilset og stimuleret af personale som er trænet til at arbejde med netop denne målgruppe, og hvor der også 12 Kilde: Undervisningsministeriet Kilde: CEPAG PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 7

9 tages hånd om deres sundheds- og ernæringsmæssige behov (som tidligere nævnt er mange fattige børn underernærede). Forældrene bliver undervist i børns behov for sundhed og stimulering og får redskaber til at imødekomme disse og til at støtte og sparre med hinanden i forhold til forældrerollen CEFIF arbejder med fortalervirksomhed overfor og inddragelse af myndighederne for at skabe bedre vilkår for fattige børn og forældre. Dette rettes bl.a. mod fremskaffelse af identitetskort, implementering af forskoleprogrammer i hele amtet og generel højere prioritering af sociale services såsom sundhedstilbud og uddannelsesmuligheder, som også kommer de fattige familier til gode. Forskolekonceptet CEFIFs forskolekoncept fungerer på nuværende tidspunkt for 150 børn i Santa Maria og San Ignacio - støttet af kommunen og det tjener som eksempel for andre institutioner. Både i San Ignacio og Santa Maria er forskolerne bæredygtige, og drives af to lokale kirker. Indtil videre er det lykkedes at få UM til at dække 2 af lærelønningerne på forskolerne og CEFIF øver fortsat pres på myndighederne for at få dem til at dække endnu flere. Desuden underviser CEFIFs daglige leder som nævnt forskolelærere fra de kommunale skoler i forskolekonceptets tilgange og metoder. Gennem partnerskabsaktiviteten mellem CEFIF og IAS etablerede kirker i de 3 byer Misiones, Santa Rosa og San Juan også forskoler ud fra samme CEFIFs forskolekoncept, hvor ca. 40 børn er tilknyttet hvert sted, og efterfølgende har kirker i yderligere 4 byer ligeledes startet et forskoleprogram. Disse i alt 9 forskoler som har implementeret CEFIFs forskolekoncept vil blive kapacitetsopbygget gennem projektet. Forældrene til børnene i de forskoler som er knyttet til CEFIF er yderst positive overfor programmet. Børnene har fået forbedrede vilkår, idet de opnår personlig udvikling og lærer værdier og normer, som kan hjælpe dem til at begå sig bedre i samfundet, og i skolesystemet. Dette bemærkes positivt af forældre og andre familiemedlemmer, forældre til andre børn, naboer, lærere m.fl. De forældre, som også har andre børn, der ikke går/har gået i forskolen, kan tydeligt se forskel i deres børns udvikling. De børn der går i forskolen har udviklet sig hurtigere, har bedre motorik, opfører sig bedre, idet de er mere opmærksomme på andre, er mere hjælpsomme osv. Forældrene udtrykker desuden påskønnelse over medarbejderne på forskolerne, der selv udlever de værdier og normer, de præger børnene med. Forældrene er også meget taknemlige for den undervisning, de selv modtager en dag om måneden om forskellige emner såsom værdier, børneopdragelse, selvtillid, relationer, sundhed, osv. og de danner sociale relationer indbyrdes. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke noget organiseret netværk af fattige forældre, som har kapacitet til at tale på egne og deres børns vegne i Misiones. CEFIF oplever gennem deres aktiviteter, at fattige forældre ønsker at have medindflydelse over forhold, der vedrører dem selv og deres børn, og at de er i stand til at tale i forsamlinger og skabe forandringer, når blot de har en platform for det. Fattige familier bliver ikke spurgt i uddannelsespolitisk øjemed, og derfor rettes uddannelser mod dem der har penge, og de fattige bliver yderligere marginaliserede. Paraguayerne er vant til at organisere sig på et vist niveau, men potentialet udnyttes ikke til fulde og slet ikke med henblik på fattige børns rettigheder. Enten mangler organiseringen kapacitet til at drive aktiviteterne til mere end at løse et umiddelbart behov for derefter at opløses, eller også er de udemokratisk organiseret således at den fattige menige ikke har en stemme. Gennem partnerskabsaktiviteten mellem CEFIF og IAS, er der imidlertid blevet etableret 19 lokalafdelinger under CEFIF, som nu støtter op om forældrenetværkene. Disse netværk er således permanente og er organiseret i et større netværk hvor de kan få supervision og sparre med hinanden, så kapaciteten fortsat bliver bygget stærkere. Lokale myndigheders og andre organisationers indsats Myndighederne i Misiones har igennem årene gjort meget lidt for at afhjælpe fattigdommen og den håbløse situation blandt byens lavindkomstfamilier pga. begrænsede midler og korruption, hvorved politikere og den lokale administration har disponeret til anden side, når der blev lagt budget for kommunens økonomi. Igennem de sidste par år er situationen dog blevet forbedret, idet myndighederne - påvirket af CEFIF - har støttet de Danida-finansierede projekter i det omfang, det har været muligt. F.eks. er CEFIFs center og forskolen, som er knyttet hertil, som blev opbygget under det første miniprojekt, blevet fritaget for at betale skat og afgift til kommunen. Socialministeriet har endvidere udviklet et forum, som på nuværende tidspunkt kun fungerer i 4 amter i Paraguay, men som har til formål at skabe kontakt mellem toppen og bunden i samfundet. Forummet i Misiones repræsenterer 31 personer og 12 forskellige temaer, herunder uddannelse. Forummet er det mest velfungerende af sin slags i landet, fordi repræsentanterne her har forstået formålet og visionen. Her er Mariana Laniec de Romero (daglig leder af CEFIF) valgt af befolkningen som repræsentant indenfor uddannelsesområdet og en af koordinatorerne i forummet. Udfordringen i forummet er, at der altid er for mange temaer på dagsordnen, og derfor prioriteres de mest akutte forhold altid, så emner som identitetskampagner og forskoleuddannelse m.m. bliver udsat. CEFIF samarbejder med og har gode relationer til andre aktører. Som eksempel udførte CEFIF i 2008 en identitetskampagne i samarbejde med kommunen, hospitalet, politiet, skoler og universiteter, forældreråd, PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 8

10 NGO er m.fl., hvor der blev udarbejdet 2934 dokumenter hvoraf 1286 var personnumre. Dette er overordnet et lille tal men et skridt på vejen, der samtidig anskueliggør, hvor svært det kan være for de fattige at få adgang til statslige ydelser. Der er andre instanser som udfører nogle af de samme aktiviteter som CEFIF, men ingen har den samme bredde i deres arbejde, og desuden foregår de fleste initiativer på området i samarbejde med CEFIF. Pga. CEFIFs særlige kompetence på forskoleområdet, har både myndigheder, skoleledere, lærere og andre NGO er i Misiones vendt sig mod CEFIF, da de ønsker en udvikling på området men mangler den nødvendige erfaring og kapacitet for at opbygge et målrettet netværk og forbedre forskolebørnenes muligheder. Desuden har CEFIF opnået anerkendelse blandt den fattige del af befolkningen i Misiones til at fungere som fortaler på deres vegne. CEFIF inddrager dog også i høj grad målgruppen selv i deres fortalervirksomhedsaktiviteter, hvilket også vil fremgå af strategien for dette projekt. CEFIF samarbejder også med lokale medier i deres fortalervirksomhedsarbejde, og får derudover økonomisk støtte af private virksomheder såsom teleselskabet Personal, tefabrikken Te guarani og af det statsejede elselskab Yacyreta, og et år kom CEFIF desuden på nationalbudgettet med kr. til mad og pasning af forskolebørnene. Undervisningsministeriet har valgt CEFIF som praktiksted for forskolekonceptet i Misiones og de har hyret CEFIFs daglige leder, Mariana Laniec de Romero, to formiddage om ugen, til at undervise lærere på de eksisterende forskoler i kognitiv, motorisk, sproglig og social udvikling for børn i forskolealderen, pædagogiske metoder og tilgange, fattige forældres særlige udfordringer m.m. Derudover er hun også blevet valgt som uddannelsesrepræsentant for Misiones i et udviklingsforum under Socialministeriet. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Den første ansøgning til dette projekt blev indsendt i september 2011, men af forskellige årsager blev projektet afslået. Som en konsekvens heraf har IAS og CEFIF efterfølgende arbejdet gennem en proces, hvor projektet er blevet gennemskrevet i henhold til Bevillingsudvalgets anbefalinger. Strategien og omfanget af målsætningerne for projektet er blevet markant fokuseret og indskrænket, og den strategiske sammenhæng i og baggrund for projektet (partnerskabet, CEFIFs kapacitet m.m.) er blevet beskrevet tydeligere. Derudover er det blevet tydeliggjort, at projektet er en udfasning af det Danida-finansierede projektsamarbejde mellem CEFIF og IAS. IAS har støttet op om CEFIF siden første projekt, og har sammen med CEFIF skabt positive erfaringer med undervisningssektoren i amtet Misiones fra tidligere projekter samt projektbesøg. CEFIF har et bredt kendskab til de lokale forhold, og Mariana Laniec de Romero, daglig leder, er som nævnt ovenfor uddannelsesrepræsentant for et lokalt udviklingsforum under Socialministeriet samt ansat deltid som underviser af forskolelærere m.fl. i amtet, hvilket betyder at hun følger udviklingen og strømningerne inden for sektoren meget nært. CEFIF samarbejder desuden med en række CSO er som er aktive på området og er derudover i tæt dialog med de fattige familier, som bakker op om CEFIF som deres repræsentant udadtil. Projektet tager derfor udgangspunkt i CEFIFs viden og erfaringer. Dette projektforslag bygger på de foregående to projekter, og har været i idéfasen gennem de sidste mere end 2 år, og er blevet udviklet under besøg i Paraguay og Danmark. Under et tilsynsbesøg for partneraktiviteten 15 i november 2010 oplevede IAS Danmarks Program Manager, som mødte de nye CEFIF lokalafdelinger på første hånd, hvordan arbejdet omkring spredningen af CEFIF yderligere har mobiliseret flere lokale frivillige kræfter, og spredt arbejdet for forbedring af småbørns vilkår bl.a. gennem aktiv involvering af civilsamfundet (CBO er, forældre, skoler m.fl.) og etablering af forskolekonceptet i yderligere 7 byer. Udover at arbejde med organisering og mobilisering af civilsamfundet, arbejder CEFIF for at myndighederne tager mere ansvar for de fattige og udsatte familier i Missiones, hvor et af hovedtemaerne er at gøre forskolekonceptet til et offentligt tilbud, tilgængeligt for alle fattige familier i Misiones (dette projekt fokuserer dog kun til 4 byer). Der har været afholdt mange møder mellem CEFIF og IAS både i Paraguay og i Danmark, om hvordan en amtslig konsolidering af forskolekonceptet kunne se ud. På disse møder i Paraguay har IAS Danmarks Program Manager deltaget sammen med CEFIFs overordnede leder, pædagogiske vejleder og administrator. Rollefordelinger har været således, at CEFIF har haft den faglige kompetence inden for forskoleområdet i den paraguayske kontekst, hvordan de lokale, regionale og nationale myndigheder skal håndteres, når der skal arbejdes og ikke mindst den meget vigtige daglige kontakt til målgruppen, som er fattige småbørn og deres familier (ofte primært mødre). IAS har haft en mere overordnet og tværgående konsultativ rolle i projektudviklingen, hvor der trækkes på erfaringer fra projekter i andre lande med lignende komponenter omkring organisering og involvering af civilsamfundet. Denne kombination danner basis for en professionel indsats, som er tilpasset den specifikke kontekst, og som bygger på participation af målgruppen. Endvidere har den daglige leder af CEFIF, brugt meget tid på lobbyarbejde for at kunne involvere myndighederne og få dem til at tage ansvar samt for at involvere andre 15 Partneraktivitet PA-dec PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 9

11 lokale CSO er, der arbejder for børns vilkår og rettigheder. Dette er i høj grad lykkedes, idet der på nationalt plan er indgået en alliance med både Undervisningsministeriet og Socialministeriet, hvor CEFIFs rolle bliver at kapacitetsopbygge og vejlede ministeriernes faglige medarbejdere i hvordan en forskolemodel, baseret på inputs fra et organiseret civilsamfundsnetværk, implementeres. Ministerierne stiller derfor medarbejdere til rådighed til projektet, som skal videreføre indsatsen efterfølgende, og der er på forhånd garanteret lønninger til forskolelærere. (Se endvidere strategiafsnit). De sidste detaljer til ansøgningen er blevet udarbejdet pr mail og tlf. samtidig med at CEFIFs daglige leder har været i dialog med relevante interessenter. Projektet vil desuden bygge på følgende erfaringer fra de tidligere projekter: CEFIF vil være skarp og fokuseret på sin rolle som civilsamfundsorganisation, så den ikke kompenserer for statens manglende kapacitet, men vejleder og kapacitetsopbygger statslige institutioner til at løfte deres ansvar over for småbørnene i Misiones, og så civilsamfundet inddrages og får indflydelse på udformningen af forskoletilbuddet i amtet. CEFIF har stor opbakning fra både myndigheder og civilsamfund, hvilket vil blive udnyttet positivt i projektet, til at få dem til at løfte hver deres del af ansvaret for forskolekonceptets konsolidering i amtet. Samarbejde med alle relevante samfundsaktører er nødvendig for at skabe en reel samfundsforandring. For at skabe en bæredygtig udvikling i forskoler i Misiones, må både myndigheder, skoler, forældre og CSO er udrustes og stilles til ansvar for i fællesskab at løfte opgaven. Måden dette vil foregå på er nærmere beskrevet i strategien. Civilsamfundet i Paraguay er vant til og gode til at organisere sig. Dette er i høj grad erfaret gennem begge projektpuljeprojekter og partnerskabsaktiviteter; spredning af CEFIF, børnerettighedsnetværk i forbindelse med kampagnen, minivirksomheder, projektudvalg m.m., hvilket ofte adskiller sig fra hvad IAS oplever når der arbejdes i Afrika. Civilsamfundsaktører mangler dog generelt forståelse og kapacitet til at organisere sig på en demokratisk måde, så de fattige bliver hørt og til at kunne organisere sig effektivt og indgå i forhandlinger/fortalervirksomhed på vegne af den fattige målgruppe, i dette tilfælde børn. Endvidere har organiseringen ofte en kort levetid, idet aktiviteterne ofte ophører, når det umiddelbare formål er opfyldt. CEFIFs legitimitet som civilsamfundsorganisation og talerør for fattige skaber hele tiden nye muligheder og åbner flere døre, men det er nødvendigt at fokusere indenfor CEFIFs mandat og vision. Pga. CEFIFs engagement, gode resultater og brede netværk, er flere aktører interesserede i at få dem til at tage deres sager til sig. Ligeledes stiger lokalsamfundenes forventninger til hvad CEFIF kan udrette og inkludere i deres arbejde. Det er derfor afgørende at IAS og CEFIF holder et skarpt og afgrænset fokus i interventionen, og at de også overfor omverdenen er tydelige omkring hvad der er formålet med projektet og hvad der ikke er. Dog vil organiseringen og mobiliseringen af civilsamfundet formodentlig have en afsmittende effekt på omgivelserne og de forskellige aktører, som disse vil kunne drage nytte af på andre områder, men uden at CEFIF bliver holdt ansvarlig herfor. Kapacitetsopbygning og samarbejde med forældrene er nødvendig for at sikre en holistisk tilgang til arbejdet med at forbedre småbørnenes vilkår og uddannelsesmuligheder. De tidligere projekter har bekræftet, at participation mobiliserer ressourcer og styrker bæredygtigheden i en intervention. Forældrene oplever at de kan gøre en forskel og begynder derfor også at tage mere ansvar for deres børns trivsel, både i hjemmet og i forhold til skolesystemet. Organisering og mobilisering af forældrene vil derfor være et centralt element i dette projekt. Ligeledes er kapacitetsopbygning af myndighederne nødvendig for at sikre at de vil kunne overtage ansvaret for implementeringen af forskolekonceptet i hele amtet, så det på sigt kan fungere fornuftigt og uafhængigt af CEFIF. Modelforskoler virker som redskab til fortalervirksomhed. Gennem CEFIFs resultater med modelforskolerne i San Ignacio og Santa Maria, har de vundet stor anerkendelse blandt myndigheder og civilsamfund, herunder målgruppen af fattige forældre, hvilket øger mulighederne for at præge dagsordenen på området betydeligt. Med implementeringen af CEFIFs forskolekoncept på flere af amtets skoler, vil denne indflydelse og anerkendelse blot vokse, og mulighederne for en indgribende og bæredygtig virkning af interventionen er derfor gunstige. B.3 Problemanalyse Holistisk forskolekoncept for børn af fattige familier Det primære problem, som dette projekt forventes at bidrage til at løse, er det ringe udgangspunkt for udvikling og uddannelse som gør sig gældende for småbørn i Misiones, gennem konsolideringen af det holistiske forskolekoncept. Som nævnt i kontekstanalysen er dette forårsaget af at flere ansvarlige aktører, ikke lever op til deres ansvar overfor småbørnene, hvoraf de vigtigste er forældre, lærere og myndigheder. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 10

12 Manglende bevidsthed samt organisering og mobilisering af forældre Det er forældrenes (eller andre primære omsorgspersoners) ansvar at sikre børnenes trivsel og udvikling uden for forskoletiden, og derved sikre børnenes forudsætninger for indlæring og modtagelighed for læring og uddannelse i forskolen og det videre skolesystem. For de fattige forældre, som er en af de primære målgrupper i projektet, gælder det, at de af forskellige årsager ikke er bevidste om deres børns rettigheder og behov for udvikling og uddannelse og de er ikke er i stand til at give deres børn den sociale, kognitive og motoriske stimulering, de har brug for. De primære årsager til dette er utilstrækkelig bevidsthed og kompetence på den ene side og på den anden side forældrenes socioøkonomiske situation, som gør det svært for dem at imødekomme disse behov, selv hvis de besidder den nødvendige viden og kompetence. Forandring af disse forhold vanskeliggøres yderligere af, at familierne kæmper for at klare hverdagen, og de har derfor ikke overskud og ressourcer til at tænke mere langsigtet. Derudover kender de ikke deres rettigheder og muligheder, og selv hvis de gør, er de ikke organiseret i et netværk hvor de kan tale med en samlet stemme. For at imødekomme disse udfordringer, vil projektet dels organisere forældrene i forældre-støtte-grupper, hvor de bliver trænet, og hvor de kan og støtte og sparre med hinanden og dels inddrage dem i aktiviteter som skal fremme deres vilkår og stemme i samfundet. Dette er nærmere beskrevet i strategien. Manglende bevidsthed, prioritering og ressourcer blandt Lærere/skoler I de eksisterende forskoler har lærere og skoleledelser ansvaret for, at forskolebørnene bliver stimuleret socialt, motorisk, sprogligt m.m. så de får de grundlægende kompetencer der skal til for at begå sig i samfundet og for at få ordentligt udbytte af den efterfølgende skolegang. Ligeledes har de ansvar for at samarbejde med forældrene, hvis de bliver opmærksomme på udfordringer i hjemmet eller hvis et barn har særlige behov der skal imødekommes i skolen og/eller i hjemmet. Som nævnt i kontekstanalysen er mange af forskolelærerne ikke uddannet til specifikt at arbejde med de små børn, og de er heller ikke blevet trænet i det efterfølgende. De mangler derfor både bevidsthed og kompetence, til at imødekomme forskolebørnenes udviklingsmæssige behov. Hvis ikke der bliver grebet ind vil dette fortsætte, eftersom myndighederne ikke på nuværende tidspunkt kun afsætter meget begrænsede ressourcer til at rette op på problemet, og det samme gør sig gældende på den enkelte skole. Dette går særligt ud over de børn, som kommer fra fattige hjem, hvor de heller ikke får den nødvendige støtte og omsorg. For at forbedre forskoleuddannelsestilbuddene - og dermed vilkårene og de fremtidige uddannelsesmuligheder for underprivilegerede børn i Misiones, vil projektet sikre, at lærere og skoleledere bliver undervist i vigtigheden af forskole samt i tilpassede pædagogiske metoder og undervisningsmetoder til netop denne målgruppe, og med en særlig opmærksomhed på børn fra fattige familier. Denne viden og undervisning vil desuden blive indført i læreseminariernes curriculum. Ydermere vil der blive undervist i forældreinddragelse og samarbejde for at skabe de bedste forudsætninger for forbedrede vilkår og uddannelsesmuligheder for de udsatte børn. Uddannelse af lærerne vil give dem redskaber og evne til at påvirke myndighederne og undervisningssystemet, således at lærerne øver et pres på myndighederne, som ansvarlige for uddannelsessektoren og forskolerne, så de på længere sigt opprioriterer dette og der skabes bedre forhold og ressourcer indenfor forskolerne. Manglende bevidsthed og prioritering blandt myndigheder De nationale og lokale myndigheder bærer også et ansvar for at sikre de fattige børns trivsel, udvikling og uddannelse. Selvom staten og myndighederne har sine udfordringer i form af begrænsede ressourcer og interessekonflikter, kan de gøre en langt større indsats for at mindske uligheden og skabe bedre vilkår for de fattigste, som i dette tilfælde er de fattige børn i forskolealderen. Ligesom hos forældre og lærere består en del af udfordringen i manglende viden samt evne til at se hvordan de skal gribe problematikken an, og derudover mangler der politisk vilje og prioritering af området. Det er derfor igen vigtigt med en to-strenget strategi som dels retter sig mod at skabe bevidsthed blandt myndighederne og træne og udruste nøglepersoner til at arbejde målrettet med området, og dels at sørge for at myndighederne bliver holdt oppe på deres ansvar for sikre sine borgere tilfredsstillende forudsætninger og uddannelsesmuligheder, så fattigdomscirklen kan blive brudt. Til den sidste del er det nødvendigt at inddrage både skoler og civilsamfund (forældre og CSO er) for at sikre bæredygtighed og inddragelse. Som det ser ud nu, er der ringe vilkår for dialog og samarbejde mellem de forskellige ansvarshavende duty bearers/aktører og det medfører passivitet på alle niveauer. De fattige forældre regner ikke med, at hverken skolerne eller myndighederne kan gøre særlig meget for at sikre deres børns fremtid og vilkår, og skolerne og myndighederne opfatter de fattige børn og deres forældre som mere eller mindre ressourceløse og problemskabende. Der er derfor behov for øget dialog og anerkendelse mellem de forskellige parter, så de kan begynde at samarbejde om at løfte det fælles ansvar for de fattige børn til gavn for både børnene og det omkringliggende samfund. I strategien er en konsolidering af dette forhold lagt, så myndighederne bliver inddraget og tager deres del af ansvaret for en bæredygtig forskole, lærerne bliver uddannet i at undervise PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 11

13 forskolebørn og samarbejde med forældre og myndigheder, og forældrene bliver trænet i at understøtte deres børns udvikling og uddannelse og de bliver organiseret til at indgå i dialognetværk sammen med lærere og myndighedsrepræsentanter. Derudover vil strategien sigte mod en konsolidering af CEFIF som civilsamfundsorganisation og fortaler for fattige og underprivilegerede børns rettigheder. CEFIF har mange gange oplevet, at myndighederne prøver at lægge ansvaret for forskolerne over på CEFIF, og det er derfor vigtigt at de bliver styrket i fortsat at holde myndighederne ansvarlige for deres. Projektet vil sigte mod at styrke mænds og kvinders lige deltagelse i netværk og andre aktiviteter. Der er imidlertid mange af de fattige familier som består af enlige forældre med børn som oftest mødre. De enlige mødre har lav status i samfundet på flere områder idet de både er fattige, enlige forsørgere og kvinder. For denne målgruppe vil projektet og det rettighedsbaserede approach dermed have særlig stor betydning. Da størstedelen af de enlige forsørgere er kvinder, forventes det at størstedelen af de forældre som vil deltage i FSG erne og forældrenetværkene er kvinder. Projektet vil dog arbejde for også at inddrage fædre og andre mandlige omsorgspersoner, da det er vigtigt for børnene også at have mandlige rollemodeller at se op til. B.4 Interessentanalyse Fattige forældre med børn i forskolealderen Styrker: er vant til at organisere sig i mindre grupper for at arbejde til fordel for skole eller andet i lokalsamfundet Svagheder: mange har manglende kendskab til børnerettigheder, korrekt ernæring og sikre børnemiljøer, mangler kendskab til fortalervirksomhed som andet end strejke, redskaber til dialog og organiseret fortalervirksomhed samt manglende ressourcer Interesse i projektet er engagerede fordi det drejer sig om deres egne børns mulighed og vilkår succesfulde børn kan højne levestandarten for en hel familie Inddragelse i projektet: Her satses, som en vigtig del af projektdesignet, på at organisere forældre i grupper og netværk med henblik på empowerment for de enkelte familier samt fortalervirksomhed på amtsligt niveau Forældreråd: Hver skole har et forældreråd, men der eksisterer ikke noget netværk til at samle rådene ift. samarbejde med myndigheder eller andre relevante organisationer/instanser. Forældreråd arbejder ofte for at skabe økonomisk sammenhæng, da skolernes budgetter er pressede (samler f.eks. ind til kridt, reparation af stole og borde m.m.) Forældreråd giver ikke mulighed for samme slags organisering som forældrestøttegrupper, og de rummer ikke de svagere forældre Styrker: Forældreråd mødes regelmæssigt for at drøfte fremtidige tiltag på deres respektive skoler, er vant til organisering, er villige til at støtte lærerne og hjælpe med børnenes undervisning. Svagheder: Forældrerådene mangler kapacitet til at kunne støtte skolen og dens aktiviteter på rette vis. Interesse i projektet: Forældrene er meget interesserede, da mange ikke har mulighed for at give deres børn gode forudsætninger for uddannelse. Selvom FSG erne har et lidt andet formål end et forældreråd på en skole og i første omgang henvender sig til fattige småbørnsforældre, vil de forøgede ressourcer blandt familierne have en spill over effect på skolerne og på skolernes andre aktiviteter. Inddragelse i projektet: Nogle af disse forældre vil blive en del af forældrestøttegrupperne og netværket, og ellers forventes initiativet at blive modtaget positivt Forskolelærere, assistenter og pædagogiske koordinatorer: Styrker: Der er tale om uddannede lærere m.fl., som allerede er ansat af staten med fast løn. Mange har flere års erfaring fra det nuværende mangelfulde forskolesystem og har tæt kontakt til forældrene og lokalsamfundet Svagheder: Forskolelærerne m.fl. har været meget nedprioriterede og mangler foruden reel kapacitetsopbygning indenfor deres fag også ressourcer til at kunne gennemføre et pædagogisk forskoleprogram og et lærernetværk at indgå i. Interesse i projektet: Mulighed for opkvalificering og indgåelse i ressourcenetværk, deltagelse i kongresser med fokus på forskoleprogrammet kan kun være en klar forbedring både fagligt og personligt Inddragelse i projektet: Vil modtage kapacitetsopbygning og indgå i ressource og forskolenetværk Ministeriet for Undervisning og Kultur (MEC) Ministeriet har generaldirektorater for hvert niveau af uddannelse, og administration og undervisningen er decentraliseret. Styrker: I forbindelse med gennemførelsen af MEC s studieordninger tilbydes der taleret på forskellige niveauer til lokale aktører (forældre, elever) omkring relevans og behov. MEC har ressourcer (dog stadig et minimum) til at styrke uddannelsessystemet. Ministeriet giver mulighed for deltagelse fra andre sektorer og organisationer i beslutningsprocesserne omkring fremtidig uddannelsespolitik. Ministeriet har lokale nøglepersoner, som sammen med CEFIF vil være fortalere for sagen. Svagheder: Mangel på ressourcer både økonomisk, HR, teknisk/fagligt, ift. tilsyn, rådgivning og administrativt. Ministeriet er underlagt skiftende regeringers partipolitiske holdninger og dermed indblanding uden en relevant faglig og objektiv profil, når beslutninger skal træffes. Mangel på tæt kontakt til samfundet. Interesse i projektet: Ministeriet har stor interesse i projektet, da et tiltag som dette vil kunne sikre en kraftig forhøjet kvalitet i forskoleundervisningen også set i forhold til, at den sidste uddannelsesreform i landet var mangelfuld. Det er en styrke for de involverede personer, at projektet bliver gennemført imens disse arbejder i ministeriet, og det skaber politisk goodwill. De er glade for dialogmøder og efterlyser mere samarbejde med civilsamfundet. Inddragelse i projektet: Vil indgå i samarbejdsalliance med CEFIF og andre nøgleaktører og bidrage med lønninger, lokaler, uddannelsesfacilitatorer til oplæring og implementering, vil blive kapacitetsopbygget og mentoreret til at kunne overtage og implementere et stærkt forbedret forskolekoncept PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 12

14 Socialministeriet Socialministeriet har et forum, som på nuværende tidspunkt fungerer i 4 amter i Paraguay og har til formål at skabe kontakt mellem toppen og bunden i samfundet. Forummet i Misiones repræsenterer 31 personer og 12 forskellige temaer. Styrker: Ministeriets forum er det mest velfungerende af sin slags i landet, fordi repræsentanterne her har forstået formålet og visionen Svagheder: Ministeriet mangler erfaring med - og metoder til dialog og inddragelse af civilsamfundet på en effektiv og konstruktiv måde. Eksempelvis er udfordringen i forummet, at der altid er for mange temaer på dagsordnen, og derfor prioriteres de mest akutte forhold altid, så emner som identitetskampagner og forskoleuddannelse m.m. bliver udsat. Interesse i projektet: Ministeriet har vendt sig til CEFIF og IAS, da de ønsker at lære af organisationernes metoder og udvikle området med inddragelse af civilsamfundet, men selv mangler den nødvendige erfaring og kapacitet til at opbygge et målrettet netværk der rummer dette. Inddragelse i projektet: Vil indgå i samarbejdsalliance med CEFIF og andre nøgleaktører og seconde en administrativ medarbejder til civilsamfundsaktiviteterne: netværk og foraer Skoleledere på grundskolerne i Misiones Styrker: Godt kendskab til lokalområderne, børnenes daglige udfordringer, har kapacitet til at organisere aktiviteter med fokus på børnerettigheder og støtte op om tiltag til forbedring af deres forskoleklasser. Svagheder: Mangler ressourcer samt viden og metoder som retter sig specifikt mod uddannelse og stimulering af forskolebørn Interesse i projektet: det vil være en fordel at få styrket det mangelfulde forskoleprogram og få redskaber til at kunne adressere børnerettigheder på en mere effektiv måde. Inddragelse i projektet: vil blive kapacitetsopbygget til at kunne overtage og implementere et stærkt forbedret forskolekoncept på deres skoler Lærere på de 3 læreruddannelser i Misiones Styrker: Eleverne får en udmærket grunduddannelse. Der er også opkvalificerende kurser. Svagheder: Der er ikke fag eller temaer i undervisningen, der specifikt handler om forskole. Der er ikke kapacitet til at implementere nye undervisningsteknikker. Kun 1 % af eleverne implementere det, de lærer 16, der er ikke noget netværk for de færdiguddannede lærere Interesse i projektet: det vil være en fordel at få udvidet viften af tilbud som uddannelsen kan tilbyde og få redskaber til at kunne adressere børnerettigheder på en mere effektiv måde. Inddragelse i projektet: vil blive kapacitetsopbygget til at kunne overtage og implementere et stærkt forbedret forskolekoncept på deres skoler Gobernation Misiones Amtet Misiones Styrker: Amtet er den højeste administrative ledelse i regionen og har ressourcer, der kan bruges til støtte forskellige projekter. Amtet har endvidere mange menneskelige ressourcer og kan bidrage med personale til de projekter, de finder interessante. Amtet kan bygge bro til det nationale niveau. Svagheder: Amtet er dårligt til at samarbejde med kommunerne. Det kører sin egen rytme med egne projekter, egne formål uden at tage højde for kommunernes behov. Endvidere er der svag koordinering mellem amtets bestyrelse og guvernøren. Interesse i projektet: Politisk goodwill. Amtet vil gerne bakke op om uddannelsesinitiativer, men det skal også gerne være offentligt kendt, at de er med i det. Inddragelse i projektet: vil inddrages i dialogmøder ift. identitetskampagne og forskole med henblik på støtte 4 kommuner i Misiones: San Ignacio, San Juan Bautista, Santa Rosa, Santa Maria Styrker: Politiske og sociale repræsentanter som er tæt på befolkningen. Kommunerne kan selv bestemme, hvad de vil bruge penge til, bl.a. udviklingsprojekter. De handler på befolkningens behov, så vidt det er dem muligt. Svagheder: Byråd og borgmestre er ikke gode til at samarbejde i flere kommuner, og der er ikke nok økonomiske ressourcer til at møde alle behov. Endvidere holder kommunerne sig ikke til deres strategiske planer hvis disse er udarbejdet. Interesse i projektet: Det er godt ift. fremtidigt kommunevalg, giver politisk goodwill Inddragelse i projektet: vil inddrages i dialogmøder ift. identitetskampagne og forskole med henblik på støtte NGO er der arbejder med børn og børnerettigheder i Misiones CEFIF (se A.3) Pastoral Social (PS) den sociale afdeling fra den katolske kirke. De hjælper primært de fattige med jordrettigheder, penge og udstyr, og får støtte både nationalt og internationalt fra den katolske kirke og er bl.a. partnere med Caritas. Styrker: PS er repræsenteret i hele Paraguay og respekteret i Misiones. PS er gode til at nå ud til de fattige og er derfor meget respekterede hos denne gruppe. Endvidere har PS gode forbindelser med regeringen, da den nye præsident er gammel biskop. PS vil gerne samarbejde med CEFIF og støtte op om forbedring af fattige børns vilkår Svagheder: PS arbejder ikke indenfor familieplanlægning grundet den katolske fundering, og det er kun overordnede ledere, som er uddannede. PS arbejder primært med fattige landbrug uden jord (eller dem som lige har fået jord) og mangler større åbenhed overfor andre institutioner. Interesse i projektet: PS vil gerne lære noget af processen til deres fortsatte arbejde. Inddragelse i projektet: vil medvirke i dialogmøder og netværk ift. identitetskampagne og forskole Centro de estudios Paraguayos Antonio Guash (CEPAG) er jesuitternes NGO i Paraguay, grundlagt i 1967 med kontor i Asuncion og 3 regionale kontorer i Misiones: San Ignacio, San Pedro og Guaira. CEPAG arbejder med styrkelse af civilsamfundet og ønsker at hjælpe med at styrke den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, især i landdistrikterne og hos oprindelige folk. Styrker: CEPAG er godkendt og anerkendt i civilsamfundet. Sociale og offentlige institutioner er åbne for deres forslag. 16 Udtalt af Undervisningsministeriets forskoleperson i San Ignacio PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 13

15 CEPAG har endvidere en god organisationsstruktur, en klar vision og mission og har stor erfaring med at mobilisere civilsamfundet, og udvikle projekter til at forbedre lokale økonomier (naboråd), som påvirker lokalsamfundet positivt. CEPAG har tidligere samarbejdet med CEFIF omkring børnerettigheder og identitetskampagnen i 2008 og har arbejdet med et børneforum i San Ignacio. Der er veluddannede medarbejdere, som brænder for deres arbejde. Svagheder: Organisationens overordnede ledere har ringe kapacitet til at forvalte/forhandle og ser ikke nye muligheder. De har svært ved at få målgruppen til at påtage sig lederskab når de bl.a. arbejder med udvikling af nabo-/landsbyråd, og der er mangel på større åbenhed overfor udveksling af erfaringer med andre (dog ikke i Misiones). Der er mangel på bedre koordinering mellem kontorerne. Interesse i projektet: CEPAG vil være med til at udvikle et større område og lære noget i processen. De vil gerne bidrage til udviklingen, og de mener at projektet støtter op om deres formål som organisation. Inddragelse i projektet: vil medvirke i dialogmøder og netværk ift. identitetskampagne og forskole SOS Styrker: har stor erfaring med at arbejde med marginaliserede børn (børnebyer m.m.) og har deltaget i flere børnekampagner sammen med andre institutioner. God struktur, kvalificerede medarbejdere Svagheder: Børnebyen i San Ignacio er blevet nedlagt, og organisationen organiserer nu kun naboråd Interesse i projektet: Arbejdet er indenfor deres eget formål Inddragelse i projektet: vil medvirke i dialogmøder og netværk ift. identitetskampagne og forskole Relevante myndigheder som alle vil inddrages og samarbejde i forbindelse med Identitetskampagnerne 17 Politiet Styrker: Har national struktur og ressourcer, mange medarbejdere, som kan være til nytte i identitetskampagner, har udstyr til at kunne producere 700 identitetskort på en enkelt dag Svagheder: har ikke befolkningens tillid, der er ikke den samme struktur, hvis de ikke arbejder i en kampagne Interesse i projektet: det vil være en fordel for dem at der gøres et arbejde for at samle folk, da det i virkeligheden er politiets arbejde at sørge for identitetskort til alle i Paraguay. Dommer arbejder for at skaffe dokumentation hvis et barn bor sammen med andre end deres forældre, hvilket er helt normalt i Paraguay Styrker: har struktur og ansatte medarbejde, idet de er et statsligt kontor, har derfor også statslige ressourcer. Svagheder: processen er ikke digitaliseret Interesse i projektet: det vil være en fordel, at der gøres et arbejde for at samle folk C. PROJEKTBESKRIVELSE Civilregisterkontor Styrker: har struktur og ansatte medarbejdere, idet de er et statsligt kontor, har derfor også statslige ressourcer. Svagheder: i de lokale kontorer er processen ikke digitaliseret, så alt skal håndskrives (det er anderledes, når der laves en kampagne) Interesse i projektet: Det vil være en stor hjælp for dem at folk bliver samlet, da det netop er deres arbejde at give et identitetsnummer ved fødslen (hvis det skal gå helt korrekt til) Børnedommer involveres i sager omkring børnesikkerhed, eksempelvis forskellige former for misbrug, har det endelige ansvar for at sikre børnenes velfærd Svagheder:Børnedommere eksisterer ikke i alle byer Interesse i projektet: det vil være en fordel at der gøres et arbejde for at samle folk C.1 Målgruppe og deltagere Primær målgruppe Forældre til børn i forskolealderen i Misiones: Da de 4 kommuner i amtet Misiones har 100 grundskoler med en form for forskoleklasser, hvor nogle skoler har flere spor, men i dette projekt vil man vælge 70 skoler og det forventes at mindst 100 familiestøttegrupper (FSG) vil dannes. Hver gruppe vil have 8-15 medlemmer, så vi forventer at mindst 800 forældre bliver aktive i en gruppe og organiserede vertikalt og horisontalt op til regionalt plan, hvor det forventes at 80 % vil være mødre, og af disse mindst 50 % er enlige mødre. Grupperne er målrettede fattige ressourcesvage forældre og det forventes at mindst 90 % vil være fattige. Training of Trainers ToTs: 40 personer, hvoraf 30 er fattige forældre fra familiestøttegrupperne og 10 personer er forskolelærere Det forventes at 70 % vil være kvinder. I alt 10 uddannelsesfacilitatorer (8 fra Undervisningsministeriet og 2 fra lærerseminariet) Forskolelærere, assistenter og pædagogiske koordinatorer fra skolerne i Misiones: 70 personer fordelt i 4 pædagogiske regioner - ca. 20 lærere, assistenter og pædagogiske koordinatorer i hver region). I alt 920 personer, hvoraf ca. 80 % vil være kvinder, og ca. 80 % vil være fattige forældre (når fagpersoner ikke tælles med) Sekundær målgruppe Forskolebørn på skolerne i Misiones med statslige forskoleprogrammer: 1800 børn på 70 skoler hvoraf 48 % drenge og 52 % piger, og heraf forventes 60 % at komme fra hjem med en lavere indkomst end minimumslønnen (1800 kr. p/måned i samlet husstandsindkomst). Børn i forskolealderen i Misiones: I alt ca børn, hvoraf 60 % tilhører familier, der tjener mindre end minimumsløn, og mere end 20 % er ekstremt fattige - kønsfordelingen er 55 % drenge og 45 % piger 17 Identitetskampagnerne er en mindre aktivitet i projektet, men de spiller en central rolle i forbedringen af de fattige børns vilkår og i CEFIFs generelle arbejde. Derfor er de relevante myndigheder inkluderet i interessentanalysen. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 14

16 C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Overordnet mål: Forankring af CEFIFs forskolekoncept i Misiones gennem kapacitetsopbygning og organisering af civilsamfundet (forældre og relevante CBO er), forskoleundervisere- og ledere samt af myndighederne. Projektmål 1: 800 forældre er blevet empowered gennem bevidstgørelse og organisering i netværk hvor de kan bakke op om deres børns forskoleundervisning, sparre med hinanden og få indflydelse på forskoleundervisningen på amtsligt niveau. Indikatorer: Uddannelsesnetværk med fokus på forskolebørn, baseret på det organiserede civilsamfunds aktiviteter i Misiones er etableret og sikrer den nødvendige opmærksomhed og prioritering af ressourcer til forskoleområdet i Misiones 100 familiestøttegrupper (FSG) skaber bedre vilkår for fattige forældre og repræsentation i skolerne gennem information, samarbejde, organisering og netværk Civilsamfundsorganisationer og myndigheder samarbejder om allokering af midler/ressourcer til børn i forskolealderen Forskolekonceptet er udbredt gennem netværkskampagner og børnekonkurrencer Strategier for hvordan kommuner og amts kan forbedre forholdene for forskolebørn i Misiones med input fra civilsamfundet er udarbejdet og implementering er påbegyndt Verifikationsmetoder: Tilsynsbesøgsrapport Referater af møder Database af registrerede FSGer FGS struktur og aktivitetsrapporter Strategi udarbejdet for implementering af modellen Beretning/rapport fra forskolenetværket Projektaktivitets-rapporter Avisartikler Ekstern evaluering Projektmål 2: Forskolekonceptet er blevet forankret i Misiones gennem kapacitetsopbygning af undervisere undervisningsansvarlige og organisering i bæredygtige strukturer, hvor CEFIF fungerer som ekstern ekspert. Indikatorer Amtslige myndigheder har overtaget ansvaret for implementering af modellen i Misiones Skoler og myndigheder i Misiones har de nødvendige strukturer og faglige ressourcer til at kunne forbedre stimulering, leg og læring for børn i forskolealderen Børns vilkår omkring adgang til services er forbedret Verifikationsmetoder: Hensigtserklæring fra amtet Misiones Strukturdiagram for skoler i 4 kommuner i Misiones amt Statusrapport om undervisningsprogram Avisudklip/radioindslag Registrerede børn med identitetskort forbedrede vilkår Ekstern evaluering Projektmål 3: CEFIF og forældrenetværket er blevet kapacitetsopbygget i at udfører fortalervirksomhed over for myndighederne med henblik på øget ansvarstagen over for fattige børns forskoleuddannelse i Misiones. Indikatorer: Forskolekonceptet er videreudviklet blandt 70 forskolelærere i 4 kommuner i Misiones, som forbedrer forskoleundervisningen i deres lokalsamfund. De nuværende programmer leverer i samarbejde med FSG erne og forskolenetværket dokumentation for nødvendigheden af at prioritere børn i forskolealderens velfærd Lærere og undervisningsansvarlige myndigheder har forøget kompetencer som en forudsætning for overdragelse af forskolemodellen EXPO uddannelsesmesser dokumenterer de erhvervede kompetencer og netværk CEFIF er styrket som organisation og i sin fremtidige position og er primusmotor i forskolenetværket og FSG erne Forskolen er blevet dokumenteret i Misiones Verifikationsmetoder: Tilsynsbesøgsrapport FGS struktur og aktivitetsrapporter Rapporter fra 4 kommuner om kompetenceudvikling Dokumentationsrapport om børns velfærd Projektaktivitetsrapport Avisudklip/radioindslag CEFIF rapport om kompetenceog organisationsudvikling Forskolehåndbog Ekstern evaluering PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 15

17 C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Projektmål 1 Aktiviter Outputs Resultat Træning af 30 frivillige Fattige forældre forældre og 10 fra offentlige organiseret i myndigheder som TOTs i forældrestøttegrupper mobilisering af civilsamfund og bevidstgjort om børns rettigheder og behov Seminarer på 30 steder for forældrene til forskolebørn ( trænede ToTs laver 4 undervisninger/temadage for de lokale FSG er) ToTs er uddannede (forældre fra FSG, lærere) gennem 4 kurser til at kunne videregive emnerne; småbørns vilkår og rettigheder - juridisk identitet, sundhed, ernæring og stimulering/uddannelse og beskyttelse, på skoler, FSG, kommune og sundhedsvæsenet i Misiones forældre i 4 kommuner er gennem 30 seminarer afholdt på skolerne i amtet informeret og styrket i fordele og rettigheder gennem organisering i forældrestøttegrupper; egne ressourcer/selvværd, undervisningsmulighederne for børnene, aktivitet på skolen, og i netværkets udvalgsarbejde Resultat 2 Netværk og med fokus på forskolebørn, baseret på det organiserede civilsamfunds aktiviteter i Misiones er etableret og velfungerende Resultat 3 Netværket arbejder for prioritering af forskolekonceptet og udvikling af strategier i Misiones Dannelse af mindst 100 familiestøttegrupper (FSG) Familiestøttegrupperne mødes regelmæssigt, fulgt op af 2 CSfacilitatorer og TOTs FSG erne mødes i deres områdegrupper en gang om måneden FSG repræsentant deltager i det kommunale forskolenetværk (+ 2 lærere, myndigheder og CBO) hver anden måned Etablering af 4 kommunale forskolenetværk Årlig rettighedskampagne / konkurrencer på 70 skoler repræsentanter (FSG, CBO er, lærere, myndigheder) fra hver kommune deltager i det regionale forskolenetværk/forum, hvor der sættes fokus på forskellige temaer, og de nationale myndigheder involveres når det er nødvendigt. (mindst 3 gange om året Amtslige dialogmøder/ netværksmøder Afholdelse af 4 strategimøder med myndigheder, for planlægning af forskolekonceptet og allokering af ressourcer til forskolerne Udarbejdelse af strategier og strukturer for implementering af forskolemodellen Mindst 100 familiestøttegrupper (FSG) i 4 kommuner, primært bestående at fattige forsørgere er dannet og mødes jævnligt samt i de eksisterende strukturer (områdegrupper, netværk og forum) Min 70% af de forældre og fagpersoner, der har deltaget i projektaktiviteterne - er blevet bekendt med og kan forklare centrale begreber indenfor børnerettigheder, forskole og sammenhængen mellem dialog mellem myndigheder og civilsamfund og forbedrede vilkår for fattige børn - har ændret holdning til hvilken forskel aktiv organisering kan gøre - giver udtryk for, at de bruger deres viden i praksis i dialog med lokale og regionale myndigheder, og i den interne organisering af netværket Repræsentanter fra myndighederne giver udtryk for at netværket har en reel politisk stemme og tages seriøst Track-record af beslutninger hvor netværket har haft klar indflydelse på beslutningerne der er truffet Kommunale forskolenetværk mødes og FSGerne repræsenterer forældrenes synspunkter. Aktiv deltagelse i netværkene og forummet sikrer den nødvendige opmærksomhed og prioritering af ressourcer til forskoleområdet i Misiones i kommunerne såvel som i amtet Netværkene har deltaget aktivt i årlige kampagner på 70 skoler Årlig konkurrence om indslag for børnerettigheder er afholdt (1 pr skoleområde) Interviews viser at relevante erfaringer og anbefalinger fra FSG er og faggrupper der arbejder med forskolebørn bliver hørt på kommunalt og amtsligt niveau Civilsamfundsorganisationer og myndigheder samarbejder om allokering af midler/ressourcer til børn i forskolealderen strategi og strukturmøder er afholdt Strategier for hvordan kommuner og amt kan forbedre forholdene for forskolebørn i Misiones er udarbejdet og implementering er påbegyndt PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 16

18 Projektmål 2 Resultat 1 Undervisere og undervisningsansvarlige fra lærerseminarerne og fra UM er blevet kapacitetsopbygget Resultat 2 CEFIF er bedre rustet til fremtiden gennem kapacitetsopbygning Projektmål 3 Resultat 1: Myndigheder og andre relevante interessenter har opnået den fornødne kapacitet og de forudsætninger der skal til for at overtage ansvaret for implementering og spredning af forskoleprogrammet Intensiv træning af 10 uddannelses facilitatorer (TOT) (pædagogiske koordinator) fra UM i 10 dage samt 3 dages praktik. Lærerpraktikker på CEFIFs forskoler i forlængelse af lærerseminarets undervisningen teoridel Træning af 2 personer fra lærerseminarerne i pædagogisk/ faglig teknik og metoder TOT s (10) træner forskolelærere, assistenter (i alt 70) i 8 seminarer af en dags varighed Undervisningsprogrammet gennemføres for forskolelærerne / implementerer nye metoder Fagligt (lærer) ressourcenetværk mødes hver 2. Måned To EXPO messer er afholdt med henblik på at fremlægge resultater fra praksisarbejdet i forskoleprogrammerne x 2 dages undervisning for skoleledere, lærerseminarieledere og relevante myndigheder (i alt 80 personer). Implementering af undervisningsprogrammet på lærerseminaret i Misiones Mentoring foretaget ved IAS hver 6 mdr Kurser for bestyrelse Kurser for medarbejdere Vidensdeling v. besøgsrejse til IAS projekter i Østafrika Identificering af nationale/ internationale fonde og træning i fundraising Dokumentation af forskolemodellen gennem produktion af håndbog Baseline til dokumentationsarbejde Dialogmøder (5) med myndigheder Opfølgning på skoleleder og myndigheder af de 4 UM facilitatorer Identitetskampagne i 4 kommuner Månedlig TV/radio/avis kampagne der omhandler børns rettigheder og vilkår Produktion af 1500 brochurer & uddannelses-facilitatorer er blevet trænet gennem teori og praksis CEFIFs metoder og fremgangsmåder forskolelærere er trænet gennem 8 endagskurser samt 3 dages praktikophold på an af CEFIFs eksisterende forskoler facilitatorer (TOT) følger op på de organiserede civilsamfundsaktiviteter Lærerne indgår aktivt i forskolenetværk To EXPO messer er afholdt med henblik på at fremlægge resultater fra praksisarbejdet i forskoleprogrammerne 2 regionale kongresser for forskolelærere har yderligere medvirket til forøgelse af lærernes kompetencer skoleledere, lærere for lærerseminarrier og relevante myndigheder trænet gennem 2x2 dages kurser CEFIFS bestyrelse, daglige ledelse og medarbejdere styrket gennem mentoring af IAS program manager samt dialog via og Skype Udveksling af læring fra andre IAS projekter i Afrika og ligeledes fra Paraguay CEFIFs evne til at fundraise i lokale og internationale donorer i Paraguay er styrket gennem træning og anbefaling af IAS til donornetværk Læringsprocesser og erfaringer er opsamlet i en håndbog og bruges som dokumentation i fortalervirksomhed omkring småbørns vilkår og rettigheder dialogmøder med myndigheder er afholdt (1 pr kommune) Myndigheder samarbejder med CEFIF og FSGer for at sprede det holistiske forskolekoncept og ministeriets medarbejdere deltager i alle projekt aktiviteter og bliver en aktiv ressource Børnenes rettigheder og vilkår behandles mindst en gang om måneden i TV/radio/aviser 3.1.4Identitetskampagner resulterer i at det er blevet mere tilgængeligt for fattige familier at deres børn får adgang til services som paraguayske borgere Dokumentation gennem 1500 omdelte brochurer C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Projektets overordnede formål og struktur CEFIFs forskolekoncept er allerede kendt og anerkendt i Misiones gennem mange års arbejde. Projektet her drejer sig om konsolidering og udfasning og derfor om at styrke CEFIFs kapacitet til udviklingen af og organiseringen omkring forskolekonceptet samt til fortalervirksomhed for øget ansvarstagen fra myndighedernes side, for at sikre forankringen og bæredygtigheden af konceptet i de 4 kommuner i Misiones, hvor projektet skal foregå. Dette projekt arbejder derfor på 3 forskellige områder, som tilsammen bidrager til at forbedre mulighederne for fattige børn i forskolealderen i Misiones: PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 17

19 1) Empowerment og organisering af forældre/civilsamfund: For at skabe en varig og bæredygtig forandring for forskolebørn, er det afgørende, at forældrene får viden om og redskaber til, hvad de kan gøre for at understøtte deres børns udvikling og uddannelse. Ved at organisere dem i grupper og netværk, får forældrene styrket deres selvtillid (som ofte er negativt præget af deres lave status i samfundet) samt bevidstheden om deres rettigheder og deres mulighed for indflydelse, og der bliver skabt rum for sparring og erfaringsudveksling mellem forældrene. 2) Kapacitetsopbygning af undervisere og undervisningsansvarlige samt af CEFIF: CEFIF har udviklet et nyt holistisk forskolekoncept som startede i 2004 og konceptet skal nu styrkes og forankres i 4 kommuner i Misiones. Dette opnås gennem træning af lærere, skoleledere og andre nøglepersoner i uddannelsessektoren. Derudover kapacitetsopbygges CEFIF i deres rolle ekspert i og fortaler for forskolekonceptet og fattige børns rettigheder, for at sikre fortsat udvikling og udbredelse af konceptet, efter projektets ophør. 3) Fortalervirksomhed over for myndighederne: Myndighederne viser allerede stor anerkendelse for CEFIFs arbejde, og har indvilget i at stille flere af deres egne ansatte til rådighed til etableringen og forankringen af forskolekonceptet i Misiones. En del af fortalerindsatsen vil desuden bestå i at dokumentere effekten af forskolekonceptet og arbejde for at myndighederne fortsat tager mere ansvar for at sikre fattige børns vilkår. De 3 indsatsområder vil tilsammen sikre forankringen og bæredygtigheden af forskolekonceptet i Misiones, da de hver især udfylder en afgørende rolle og er med til at holde hinanden ansvarlige for hver deres ansvarsområde og gensidigt forudsætter og understøtter hinanden. Derudover udgør de 3 indsatsområder 2 ben styrkelse af civilsamfundet (indsatsområde 1 og 2, som omfatter forældre, skoler, CEFIF m.fl.,) og fortalervirksomhed over for myndighederne (indsatsområde 3), hvilket er i tråd med Danidas civilsamfundsstrategi. De 3 indsatsområder er beskrevet i de nedenstående punkter: 1) Empowerment og organisering af forældre/civilsamfund For at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig forandring for børn i forskolealderen, er det afgørende at forældrene får redskaber til at tage hånd om deres børns sundhed og udvikling og bliver organiseret i netværk hvor de kan sparre med hinanden og hjælpe hinanden. Dette vil blive opnået gennem følgende aktiviteter: Organisering i familiestøttegrupper (FSG er) og netværk På kommuneskolerne i Misiones eksisterer der allerede en organisering af forældre i forældrebestyrelse, som årligt bliver valgt på skolerne for at repræsentere forældrene. Formålet med forældrebestyrelsen er at sikre, at de ressourcer myndighederne tildeler hver enkelt skole til fysiske forbedringer og vedligeholdelse bliver brugt som sådan, og ikke havner i de forkerte lommer. Beslutningerne om hvordan pengene skal bruges bliver truffet i samråd mellem forældrebestyrelsen, skolelederen og en repræsentant for lærerne. I projektet vil denne organisering af forældrene blive udvidet således at forældrene organiseres i flere, mindre grupper, frem for kun at have en enkelt aktiv bestyrelse, og disse grupper danner en platform for flere forskellige aktiviteter, som har til formål at øge børnenes vilkår og trivsel. Bestyrelsen vil fortsat være der og træffe beslutning om de økonomiske forhold, men i kraft af den nye organisering, vil det være lettere for bestyrelsen at repræsentere forældrene og vide hvad de ønsker. I FSG erne modtager forældrene undervisning (se bilag 10) så de får øget viden om bøns sundheds- og udviklingsbehov, og redskaber til at imødekomme disse behov. Samtidig kan forældrene i grupperne sparre med hinanden og støtte hinanden på forskellige måder. Det andet formål med FSG erne er at forældrene bliver i stand til at præge den politiske dagsorden i forhold til fattige børns vilkår og rettigheder. Der vil blive etableret/reorganiseret i alt 100 FSG er i projektet. Strukturen er den, at FSG erne regelmæssigt mødes lokalt hvor der både er fokus på sparring og støtte i forhold til den enkelte familie, og på fattige børns vilkår og rettigheder på det generelle plan. Derudover mødes repræsentanter for de lokale grupper en gang om måneden i områdegrupper som samler flere lokale grupper under sig. Områdegrupperne vil beskæftige sig med allokering af de kommunale ressourcer til forskoleområdet samt med emner og fortalervirksomhedsaktiviteter, som repræsentanter for FSG erne skal sætte på dagsordenen i de kommunale og det regionale uddannelsesnetværk, som bliver etableret i forbindelse med projektet.1 repræsentant for FSG erne deltager i det kommunale forskolenetværk hver anden måned (4 kommuner), og de samme 4 repræsentanter deltager i det amtslige forskolenetværk 2 gange årligt. Ud over CEFIFs erfaring med familiestøttegrupper, har IAS erfaring med denne form for grupper fra andre projektsammenhænge, bl.a. fra Somaliland, hvor familier med handicappede børn indgår i støttegrupper. En klar fordel i Paraguay er, at befolkningen er vant til at organisere sig, hvilket CEFIF og IAS har oplevet gennem implementeringen af tidligere projekter, og derfor vurderes hele forskoleuddannelsesnetværket (se implementeringsstrukturbilag 9) at være et realistisk setup. For at understøtte organiseringen af forældrene samt deres indflydelse på undervisningssektoren, vil 10 TOTs samt 2 civilsamfundsfacilitatorer løbende følge op på grupperne. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 18

20 Forskolenetværket Som nævnt vil der blive etableret 4 kommunale forskolenetværk, samt et regionalt netværk. I forskolenetværket indgår: repræsentanterne for FSG erne, TOTs (forældre og forskolelærere), sundhedspersonale, socialarbejdere, forskolelærere, assistenter, pædagogiske vejledere, aktive medlemmer og medarbejdere fra NGO erne CEFIF, CEPAG, Pastoral Social og SOS, som alle arbejder med fattige og udsatte børn, samt repræsentanter for myndighederne. CEFIF og repræsentanterne for FSG erne vil være primus motor og facilitatorer af netværket. Der eksisterer på nuværende tidspunkt en undervisningsbestyrelse i hver kommune, hvor forskellige myndighedsrepræsentanter arbejder for at forbedre uddannelsessystemet, men i dette forum er forældrene ikke repræsenteret. Ligesom med FSG erne er dette netværk således en udvidelse af en allerede eksisterende struktur. Formålet med netværket er at sikre den nødvendige opmærksomhed og prioritering af ressourcer til forskoleområdet i Misiones, i et samarbejde mellem civilsamfund og myndigheder. På strategimøder med myndighederne vil der blive udviklet specifikke strategier for, hvordan kommuner og amter kan forbedre forholdene for forskolebørn i Misiones, og implementeringen af disse strategier vil blive påbegyndt i projektperioden, igen i et samarbejde mellem myndighederne og civilsamfundet, som begge er repræsenteret i netværket. CEFIF vil have til rolle dels at facilitere at repræsentanterne for FSG erne høres i lige så høj grad som resten af mødedeltagerne, og dels at myndighederne til stadighed holdes fast på prioriteringer og løfter, da disse har en tendens til at skifte hver gang der er kommunale, regionale eller nationale valg i landet. Derfor skal der gøres en solid indsats for, at disse netværksstrukturer og relationer rækker ud over politiske valgkampsdagsordner. Training of trainers - ToTs Under de første seminarer for forældre udvælges 40 forældre til TOTs, som trænes sammen med 10 lærere og sundhedspersonale (fagpersonerne er allerede udvalgt med hjælp fra kommunehospitalet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet, som har lovet at udlåne disse til at være TOTs for FSG erne). Denne metode er valgt, fordi det vil være for svært for de 2 civilsamfundsfacilitatorer at følge tæt op på alle 100 FSG er, og fordi bæredygtigheden højnes ved at denne viden omkring børnevelfærd og rettigheder spredes ud på yderligere 50 personer, som lettere vil kunne følge op lokalt - også efter projektets ophør, idet fagpersonerne allerede er lønnet, og forældrene er frivillige og har personlig interesse i at området bliver prioriteret. De 50 ToTs vil lave seminarer for FSG erne omkring småbørns vilkår og rettigheder - juridisk identitet, sundhed, ernæring og stimulering/uddannelse og beskyttelse, på skoler, hvilket giver forældrene forbedret viden til at kunne øge velfærden for deres børn, og til at kunne kræve børnenes ret når de indgår i forskellige netværk og politiske sammenhænge. De to civilsamfundsfacilitatorer vil følge op på TOT erne og tilse FSG erne (se bilag 5). Under projektet vil civilsamfundsfacilitatorerne være betalt af projektet, men efterfølgende har Socialministeriet indvilget i at dække deres løn, hvilket betyder at kompetencen bliver indbygget i den offentlige struktur, og det vil derfor være let for myndighederne at fortsætte arbejdet efterfølgende. Kampagner og konkurrencer omkring børnerettigheder For at skabe fokus på og bevidsthed om fattige børns vilkår og rettigheder, vil de lokale FGS er - med hjælp fra ToT erne og civilsamfundsfacilitatorerne arrangere et årligt event på de lokale skoler, hvilket CEFIF har gode erfaringer med fra tidligere projekter. Der eksisterer i forvejen årlige events på skolerne med konkurrencer, opvisninger o.l., men uden et overordnet sigte. Gennem et samarbejde med skolerne, kan disse events få netop det formål at skabe forbedrede vilkår for udsatte børn, samtidig med at det fortsat er en festlig lejlighed, som samler børn, forældre og lærere. Festlige events som dette, er noget paraguayerne sætter meget pris på, og det er derfor et godt forum at nå ud til lokalsamfundene på - også fordi det vil involverer et bredt udsnit af befolkningen lokalt. Idet eventet er indbygget i allerede eksisterende strukturer, forventes det at blive en tradition, som vil fortsætte efter projektet slutter, hvilket også er CEFIFs erfaring fra tidligere tiltag. 2) Kapacitetsopbygning af undervisere og undervisningsansvarlige samt af CEFIF Gennem de sidste 6 år har CEFIF udviklet metoder, tilgange, curriculum m.m. til det holistiske forskolekoncept, og de har ligeledes erfaring med undervisning og videreformidling af deres viden og kompetencer til forskolelærere, forældre, myndigheder m.fl. For at opnå en solid konsolidering af forskolekonceptet i Misiones, hvor den fattige del af befolkningen tilgodeses, har CEFIF i samarbejde med skoler og myndigheder udvalgt 70 skoler som vil indgå i projektet. Ud af disse har 10 skoler allerede etableret konceptet eller elementer af konceptet vha. CEFIFs træning og vejledning, men gennem inddragelsen i projektet vil de blive yderligere opkvalificeret og de vil kunne dele deres erfaringer med lærere og assistenter fra de nye skoler. For at sikre en bæredygtig implementering af et fremtidigt kommunalt forskoleprogram af høj kvalitet, og hvor den fattige del af befolkningen tilgodeses, vil nøglepersoner fra læreseminarierne og Undervisningministeriet samt repræsentanter for forskolenetværket desuden blive trænet i forskolekonceptet på en sådan måde, at de bliver i stand til at træne andre heri og mentorere forskolerne fremover. Desuden vil der i projektet indgå kapacitetsopbygning af CEFIF, så de bliver styrket i deres organisering og gennemslagskraft som udbreder af forskolekonceptet og fortaler for fattige børns rettigheder og forbedrede vilkår, også efter projektets ophør. Intensiv træning af uddannelsesfacilitatorer fra Undervisningsministeriet og lærerseminarierne PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter(1 mio. til 5 mio. kroner) 19

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Jobadministration» Jobprofiler 2017» Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Redaktion: Alle Målgruppe: Intern Offentlig Nyhed: Ja Nej Periode: 29-06-2017 -> portal:

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT April-Oktober 2015 Med støtte fra: Danmarks Indsamling 2015, Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen og Hesse-Ragles Fond Introduktion I 2014 bevilligede Medarbejdernes

Læs mere

VETERAN STRATEGI Slagelse kommune

VETERAN STRATEGI Slagelse kommune VETERAN STRATEGI Slagelse kommune Slagelse Kommune har valgt at understøtte Danmarks Veteranpolitik med en lokal veteranstrategi, der skal sætte retningen for veteranindsatsen i Slagelse Kommune. VETERAN

Læs mere

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI

HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering Denne indkaldelse af forslag har til formål at gennemføre det årlige arbejdsprogram for 2019

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Handlingsplan Bestyrelsen

Handlingsplan Bestyrelsen Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere