Hvidbog nr. 6: Fælles ledelse for flere skoler
|
|
- Mathias Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Skolestrukturdebat, Holstebro Kommune, foråret 2007 Hvidbog nr. 6: I arbejdsgruppen har deltaget følgende: Linda Hald Sønderlandsskolen - forældrerepræsentant Trine Guldager Staby Skole forældrerepræsentant Jørn Kold Sørensen - Rolf Krake Skolen forældrerepræsentant Lars Kristensen Vemb Skole forældrerepræsentant Diana H. Foss Vinderup Realskole forældrerepræsentant Torben Voss Ellebækskolen medarbejderrepræsentant Birthe Ahler Sct. Jørgens Skole medarbejderrepræsentant Agner Lund Tvis Skole skoleleder - sekretær/mødeleder Bo Meldgaard Sevel Skole skoleleder - sekretær/referat
2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Folkeskoleloven og fælles ledelse 3. Fokus på ledelse Administrativ ledelse kontra pædagogisk ledelse Hvor store enheder kan den enkelte lærer/skoleleder overskue Synlig ledelse 4. Fokus på det faglige/tværfaglige Øget faglighed gennem specialisering Tværfagligt samarbejde i team Interessentindflydelse på ændringer i ledelsesstrukturer 5. Helhed i børnenes skoledag/hverdag 6. Praktiske overvejelser/aspekter ved etablering af en fælles ledelsesstruktur 7. Forskellige modeller for ledelse 8. Bilag, skematisk fremstilling af forskellige modeller for fælles ledelse 9. Litteraturliste 1. Indledning Der har der været afholdt fire møder i gruppen på henholdsvis Sevel og Tvis Skoler. I arbejdsgruppen har der generelt været en positiv holdning til begrebet fælles ledelse. Dog så de enkelte medlemmer indledningsvis forskellige fordele, muligheder og faldgruber. I løbet af processen, som gruppen har været igennem, har der efterhånden tegnet sig et billede af flere positive aspekter ved fælles ledelse, herunder især perspektiver for: Øget fokus på ledelse: Fælles ledelse/større enheder giver mulighed for, at udskille administrativ ledelse (økonomi, bygninger, udenoms arealer etc.). Dette ville uden tvivl kunne give en effektivisering af de administrative rutiner og ydermere give skole- /institutionslederen mulighed for at fokusere på pædagogisk ledelse og personalepleje. Øget fokus på det faglige/tværfaglige: Fælles ledelse/større enheder giver mulighed for, at den enkelte medarbejder i højere grad kan dyrke sin faglighed ligesom det kan åbne mulighed for, at flere faggrupper (læs: lærere og pædagoger) vil komme til at arbejde tættere sammen. Øget fokus på det enkelte/det hele barn: Øget fokus på de ledelsesmæssige, pædagogiske og tværfaglige områder vil uden tvivl hæve kvaliteten af kerneydelsen i vore skoler/institutioner! Der hersker i gruppen heller ingen tvivl om, at hvis det skal blive en succes er det umådeligt vigtig at: - Alle skolens/institutionens interessenter (herunder lærere, pædagoger, ledere og forældre) er med og har indflydelse i den demokratiske proces. - At målet og midlerne for evt. ændringer står klart og er accepteret af alle interessenter. - At der er fokus på, at det er en proces, der tager arbejdstid til forventningsafstemning, planlægning og evaluering etc., når forskellige kulturer får fælles ledelse og skal til at samarbejde i nye sammenhænge.
3 3 De ovenstående fokuspunkter uddybes i de efterfølgende afsnit, ligesom der afslutningsvis er overvejelser omkring praktiske aspekter ved fælles ledelse samt en gennemgang af mulige modeller for fælles ledelse. 2. Folkeskoleloven og fælles ledelse Den lovmæssige baggrund for beslutninger omkring fælles skoleledelse fremgår af folkeskoleloven 24. Endvidere henvises til bekendtgørelse nr. 500 af 13/06/2003 (Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler). 3. Fokus på ledelse Administrativ ledelse kontra pædagogisk ledelse Erfaringerne viser, at en administrativ leder på en skole giver mere tid til pædagogisk ledelse og personaleledelse/pleje. En økonomisk/administrativ leder kan aflaste den pædagogiske leder og måske endda løse opgaverne på en mere kvalificeret måde. Der frigøres altså tid til pædagogisk ledelse ved at udskille tid til administrativ ledelse. På de større skoler i Århus og København har man gjort sig nogle erfaringer med denne opdeling af ledelsen, uden at man kan drage nogen entydige konklusioner. Gruppen synes, at det umiddelbart er hensigtsmæssigt at dele ledelsesfunktionerne op evt. som i Århus-modellen. Der skal være ressourcer til såvel den administrative som den pædagogiske ledelse. Arbejdsgruppen ser ikke nødvendigvis begge opgaver hos samme person. På Staby og Thorsminde skoler er der en fælles skoleledelse med en viceinspektør, som varetager rigtig mange af de daglige opgaver. I arbejdsgruppen er der enighed om, at den pædagogiske leder skal være den øverst ansvarlige på skolen, mens den administrative leder får uddelegeret det administrative arbejde. En administrativ leder kunne godt være akademiker eller HK er. Der skal dog være en pædagogisk leder (afdelingsleder) på hver enkelt institution/skole. Det er nødvendigt med en klar og en entydig opdeling af ledelsens ansvar og funktioner, inden man iværksætter en ny ledelsesstruktur. Per B. Christensen skriver i Leder i skolen 5, at det er gået for vidt med decentraliseringen hvis vi skal give lederne tid til at lede, er vi nødt til at hjælpe med teknikaliteter det vil sige enten er det at foretrække at fordele ledelse mellem pædagogisk ledelse og administrativ ledelse, eller det er at give folk ansvar for det, de er bedst til. Arbejdsgruppen har lavet en undersøgelse blandt skolelederne i Holstebro Kommune, og den peger i retning af, at skolelederne ønsker sig markant mere tid til pædagogisk ledelse. Skoler med fælles ledelse kan som større enhed med flere ressourcer lave større og mere bæredygtige pædagogiske visioner end én enkelt skole. Men det er vigtigt at være bevidst om, at skolens ledelse arbejder under et politisk system og med et forvaltningsmæssigt mellemled med de fordele og ulemper, det giver. Hvor store enheder kan den enkelte lærer/skoleleder overskue? Der er en naturlig grænse for, hvor stor en skole kan være, hvis den skal være overskuelig.
4 4 Det vil naturligvis være meget personafhængigt, hvor store enheder den enkelte lærer eller leder kan overskue i sin dagligdag. Man kan modsat også sige at enhederne kan blive for små, hvis dynamik og udvikling skal fastholdes. Det vil endvidere for ledere afhænge stærkt af faktorer som geografisk placering og afstande, kulturforskelle, administrativ hjælp (forvaltningsmæssig og sekretærbistand) samt den samlede tid til ledelse. Bestyrelsernes virke og elev- samt forældregrundlaget spiller også ind. Synlig ledelse Overalt i vores arbejde med begrebet fælles ledelse er vi stødt på forskellige holdninger og overvejelser omkring vigtigheden af en synlig ledelse på den enkelte skole eller institution. I rapporten Elementer i god skolepraksis, de gode eksempler finder man beskrivelser af vigtigheden af synlig skoleledelse. Rapporten peger i retning af, at en række ledelsesmæssige forhold kendetegner de højt præsterende skoler, nemlig: En klar og tydelig ledelse: Det, der kunne kaldes en klar ledelse og klar styring, nemlig de skoler, der er præget af synlige og tydelige beslutningsveje. Det er velorganiseret, hvad der besluttes i ledelsen, i med-udvalg, i pædagogiske udvalg m.m. Der er formuleret forventninger og krav til de procedurer, der foregår, såsom udarbejdelse af årsplaner, krav til disse m.m. Det er tydeligt, hvilke organer der diskuterer og træffer beslutninger om forskellige spørgsmål. Beslutninger er udmøntet i procedurer og kvalitetskrav, der er tydelige for alle i organisationen. En ledelse, der er synlig: Det betyder, at lederen er synlig i hverdagen, dvs. at lederen besøger klasserne (for eksempel som en del af sit pædagogiske tilsyn), kommer på lærerværelset om morgenen eller i pauserne og snakker med lærerne og eleverne. En ledelse, der superviserer og vejleder sit personale: Det betyder, at ledelsen sørger for at gennemføre regelmæssige medarbejdersamtaler og (klasse)teamsamtaler. En ledelse, der følger op på beslutninger: Det er ikke alene således, at der stilles krav til procedurer og kvalitet. Lederen følger også op på, om disse krav bliver efterlevet. Det sker for eksempel ved, at årsplaner, som må betragtes som et styringselement omkring den daglige undervisning, læses af og drøftes med ledelsen. En ledelse, der går i dialog med sine medarbejdere og lytter til dem: Lærernes medindflydelse sættes højt. Lærerne er ledere af deres klasse, og det er vigtigt, at de oplever, at der bliver lyttet til dem, og at de har mulighed for selv at udvikle og påvirke aktiviteter på skolen. I gruppen er der dog også den opfattelse, at synlighed ikke altid er afhængig af fysisk tilstedeværelse, og her kan IT også være et hjælpemiddel. God ledelse giver øget velfærd. Undersøgelsen, som beviser det, er gennemført af Handelshøjskolen i Århus og Ledernes Hovedorganisation med Valdemar Smith i spidsen. Den omfatter resultater fra 1200 private virksomheder, og budskabet er klart. Det kan betale sig at satse på arbejdsmiljøet, dialogbaseret ledelse, udvikling af ledergruppen og løn efter præstationer. Kan resultaterne overføres til det offentlige? Vil
5 5 vi med den samme ledelsesmæssige indsats kunne se tilsvarende positive resultater i den offentlige sektor? Nu er bundlinjen på den enkelte kommuneskole eller daginstitution en anden end i en privat virksomhed. Bundlinjen handler ikke om overskud, men om velfærd. Hvis resultaterne kan overføres, vil vi med de samme midler kunne få betydeligt mere velfærd for pengene, end vi får i dag. Alternativt den samme velfærd for færre midler. Det er naturligvis interessant i en tid, hvor politikere fra alle partier ivrigt diskuterer med hinanden, hvordan vi skal få råd til at sikre det danske velfærdssamfund i de kommende år. Organisationer der repræsenterer medarbejderne i den offentlige sektor har ikke overraskende været tidligt ude for at pege på, at det handler om at få ansat flere medarbejdere men hvis nu vi rent faktisk kan overføre resultaterne fra undersøgelsen til den offentlige sektor, så burde de i stedet kræve, at de offentlige arbejdsgivere sætter god ledelse på dagsordenen. 4. Fokus på det faglige/tværfaglige Øget faglighed gennem specialisering Udviklingen indenfor folkeskolen går i øjeblikket mod øget faglighed og at lærerne skal specialisere sig på nogle få områder. På seminarierne skal de studerende dygtiggøre sig inden for færre områder. Det betyder nye mere specialiserede lærere end tidligere. Fælles ledelse giver bedre mulighed for at udnytte disse specialiserede lærere og dermed øge fagligheden på de enkelte skoler. Man kan endvidere give lærerne mulighed for kun at fokusere på deres linjefag ved at arbejde på flere skoler med fælles ledelse. På nuværende tidspunkt er man dog på de mindre skoler i praksis nødt til at have lærere med en bred faglig viden ellers holder normeringen ikke. Der er ikke mulighed for at ansætte linjefagsuddannede til alle klasser og alle fag, selvom det naturligvis ville være bedst! Undervisningsminister Bertel Harder har med sin pulje til efteruddannelse af lærere og ledere givet mulighed for at opkvalificere lærerne også på de mindre skoler. Fra Holstebro Kommunes side bør man støtte op omkring dette initiativ ved også at skyde tilstrækkelige midler i efteruddannelsen, således at flere lærere på sigt kommer til at undervise i de linjefag, som de er uddannet i. Tværfagligt samarbejde i team I organisationer med fællesledelse for både skoler og institutioner kan lærere og pædagoger udnytte hinandens forskellige faglige kompetencer på de små klassetrin i samarbejdet omkring børnene. På de større klassetrin er det mere fagligheden, der er i fokus, hvor lærere indenfor samme speciale, indenfor samme gruppe af klassetrin, kan have udbytte af faglig sparring med hinanden samt supervision af hinanden som kolleger. Dette kan via teamstruktur udnyttes i den generelle undervisning og forberedelse heraf samt i de særligt komplicerede opgaver/sager. Sideløbende betragtes elevernes sociale udvikling også som en væsentlig opgave, hvor samarbejde mellem forskellige faggrupper anses for en styrke for denne udvikling.
6 Hvis målet er det tværfaglige samarbejde og samarbejde i det hele taget, skal der afsættes tid til det både indledningsvis og i processen, herunder tid til løbende evaluering af metoder, strategier, form m.m. Det tager tid med tværfagligt samarbejde; det er ikke noget, som man kan læse sig til. Erfaringer viser, at tværfagligt samarbejde i det hele taget vedvarende skal dyrkes og udvikles. Det er en evig proces, som medfører øget faglighed, engagerede medarbejdere og udvikling på arbejdspladsen. Samarbejde fra institution til skole samt fra fødeskole til overbygningsskole om mål for undervisningen styrker samarbejdet skolerne imellem i Holstebro Kommune. Eleverne kommer således med samme forudsætninger, hvilket forventeligt vil give lærerne i klasserne større viden om, hvad de kan forvente af de kommende elever. Det må forventes, at der er forskellige kulturer på forskellige skoler/institutioner, ligesom der er forskellige kulturer for forskellige faggrupper. Det vil altid kræve tilvænning, når nye kulturer mødes i et fremtidigt samarbejde. Forskellighed anses for at være en ressource, når forskellighederne forbindes og de implicerede lærer at forstå hinandens kompetencer og sætte pris på disse. Herefter kan man lære noget af hinandens kulturer og kompetencer og udnytte denne viden i et samarbejde i et velfungerende kollegialt samspil, hvor der bygges broer på tværs af alder, viden, holdninger og erfaringer. Her er en central rolle for ledelsen at sikre god kommunikation mellem de forskellige kulturer og forståelse for hinanden i hele organisationen uanset om det er forskellige skoler, forskellige typer institutioner osv. 6 Interessentindflydelse på ændringer i ledelsesstrukturen Alle skolens/institutionens interessenter (herunder lærere, pædagoger, ledere og forældre) bør have indflydelse på ændringerne i ledelsesstrukturen for eksempel via pædagogisk råd, MED-udvalg, faglige organisationer, skolebestyrelser og andre relevante fora. Især er det vigtigt at medarbejderne på skolerne bliver hørt - ikke kun orienteret når der sker ændringer i ledelsesstrukturen. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige medarbejdergruppers holdninger til ledelse. Medarbejderne er gode at tage med på råd, da de ofte sidder med de gode idéer! Medbestemmelse øger medarbejdernes ejerskab til ændringerne, og det er væsentligt, at der er udarbejdet handlingsplaner for de ændringer, der skal ske i ledelsesstrukturen. I tider med store forandringer skal man huske på, at folk er allermest glade for det de har nu. Derfor er information, medindflydelse og klare mål for den proces, der skal gennemføres, vigtigt for at skabe gode arbejdspladser for skolernes medarbejdere. Erfaringerne fra Lemvig Kommune viser, at det er vigtigt med både forældre- og medarbejderindflydelse, når der foretages ændringer i skolestrukturen. I Lemvig var processen topstyret, så hverken forældre eller medarbejderne på skolerne følte ejerskab til de foretagne ændringer. Et sådant ejerskab er alfa og omega, hvis ændringerne i skole- og ledelsesstrukturen skal blive en succes i Holstebro Kommune. En tidligere skoleleder fra Lemvig fortæller om strukturændringerne i Lemvig Kommune: Den korte version er: At man i Lemvig gjorde inspektørerne på de små skoler til afdelingsledere. De blev underlagt en regionsleder dvs. en skoleleder på overbygningsskolen (regionerne blev opbygget med tre skoler - én stor og to små), som var indskudt som et led før skoleforvaltningen. Afdelingslederen fik det daglige ansvar
7 for skolen og det personale, der arbejdede på skolen, og han var ansvarlig for det delbudget, som hele regionen havde. Afdelingslederen deltog i fagfordelingen. Personalet var ikke ansat på den enkelte skole men i regionen, og nogle lærere havde tjeneste på to af skolerne. Således havde nogle lærere kun 25% af deres tjeneste på én af skolerne. Afdelingslederen sad ikke i skolebestyrelsen. Hans ledelsestid var således nedsat med 50 timer. På en skole med 115 elever var ledelsestiden for eksempel kun 600 timer, og undervisningsdelen for afdelingslederen var sat til 14 ugentlige lektioner. Afdelingslederen medvirkede ved ansættelser, og der var en skolebestyrelse for hele regionen, og den havde ansvaret for alle daginstitutionerne. De tre landregioner fungerede ikke helt ens, men opbygningen var den samme. Flere afdelingsledere valgte på disse betingelser at opsige deres stillinger. I forbindelse med ændringerne i ledelsesstrukturen i Lemvig Kommune var det problematisk, at tillidsrepræsentanten på de enkelte skoler ikke havde en lokal leder at tale med. Den enkelte afdelingsleder havde ikke kompetencen. Hvis en pædagog skal være øverste leder for en fælles ledet institution, skal der opsiges nogle ledelsesaftaler. Ved en omrokering og/eller flytning af personale og ledelse skal de faglige organisationer tages med på råd. Da der blev indført fælles ledelse mellem Staby Skole og Thorsminde Skole var forslaget ude i en høring blandt de tre skolebestyrelser, hvor skolebestyrelserne på Thorsminde Skole og Ulfborg Skole stemte for, at ledelsen skulle være i Ulfborg, og skolebestyrelsen på Staby Skole stemte for at ledelsen lå i Staby. Byrådet gik med sin endelige beslutning imod to af skolebestyrelserne og lavede fælles ledelse mellem Staby og Thorsminde Skoler. Dette gav naturligt nok en vis utilfredshed i Thorsminde. Løsningen med fælles ledelse blev indført meget hurtigt, og i den forbindelse fulgte der i første omgang ikke de nødvendige ressourcer med. Det er der imidlertid rådet delvis bod på med flere sekretærtimer på skolerne til at tage sig af nogle af de administrative opgaver. Konklusionen må derfor være, at ressourcerne skal følge med fra begyndelsen af en proces, som den der blev gennemført i Thorsminde/Staby. En fælles ledelsesstruktur skal således ikke indføres for at spare midler men for at hæve kvaliteten af ledelsen Helhed i børnenes skoledag/hverdag Sevel Skole har i mange år haft fælles ledelse med Kernehuset (SFH/børnehave), og det har man rigtig gode erfaringer med. På Staby Skole har man også et fint samarbejde med alle institutionerne, hvilket er med til at fremme sammenhængen i børnenes skoledag. Brugen af den fælles bygningsmasse er også med til at give helhed i børnenes hverdag. Her er et fælles personale rum for lærere og pædagoger med til at give en fælles kultur og dermed også mere sammenhæng i børnenes dag. Det er altså ikke nok med fælles ledelse! Et tæt samarbejde på tværs af skole og institution giver mulighed for at følge op på de episoder for eksempel mobning der sker i løbet af dagen. Det er væsentligt at bemærke, at større enheder ikke nødvendigvis øger overskueligheden.
8 6. Praktiske overvejelser/aspekter ved etablering af en fælles ledelsesstruktur I forbindelse med etablering af fælles ledelse mellem flere skoler vil der kunne opstå en række praktiske problemer, der nøje bør kortlægges og afklares inden opstart. Det er vigtigt at lærerlivet ikke bliver rodløst og at man ikke skal pendle rundt på må og få mellem flere forskellige arbejdspladser. Selv om lærere i princippet er ansat ved kommunen, så vil flere tjenestesteder kunne virke belastende, og her vil det være vigtigt at få den faglige organisation med på banen samt lokale arbejdstidsaftaler på plads inden en opstart. Transportproblematikken bør også inddrages. Det er nok urealistisk at forestille sig kommunale biler til fælles brug Arbejdsgruppen har drøftet, om dygtige faglærere vil prioritere flere arbejdssteder frem for at søge mod større skoler, hvor der er tilstrækkeligt med timer inden for de pågældende fag. Det vil i givet fald kunne lade sig gøre, hvis interessen er der for bestemte fag. Et andet praktisk aspekt er de forskellige kulturer, der generelt overordnet set hersker på de enkelte skoler og institutioner. Skal man virke flere steder, må disse kulturer bringes sammen og det tager tid. Erfaringer på området viser endvidere, at det er vigtigt at de økonomiske rammer og aftaler er på plads og klart udmeldte forud for en opstart af fælles ledelse for flere skoler Forskellige modeller for ledelse Arbejdsgruppen har gennem hele processen med Hvidbogen valgt at være åbne for alle muligheder. Holstebro Kommune er en stor kommune - med mange borgere og mange skoler - der strækker sig over et geografisk stort område, hvilket medfører overvejelser om, hvorvidt der er behov for flere forskellige ledelsesformer afhængigt af ovenstående. Arbejdsgruppen har overordnet tænkt Fælles ledelse for skoler under tre overordnede dimensioner: 1. Helhed i børnenes hverdag og skoleforløb som den afgørende parameter for Fælles Ledelse. Skoler og institutioner, som hænger sammen både geografisk, mht. skoleforløb og pasningsmæssigt lægges sammen. Denne model vil nok give forskellige størrelser på de nye Fælles-Ledelses-Enheder. 2. Geografi som den afgørende parameter for Fælles Ledelse. Kommunen opdeles i en række nye geografisk sammenhængende skoledistrikter inden for hvilke, der er fælles ledelse. Der er sandsynligvis behov for yderligere en opdeling i Land- og Bydistrikter. De enkelte skoledistrikter kan, afhængigt af geografien, være af forskellig størrelse. 3. Optimal størrelse, som den afgørende parameter for Fælles Ledelse. Kommunen definerer en optimal størrelse for en Fælles-Ledelses-Enhed ud fra optimering af stordriftsfordele, økonomisk bæredygtighed, kritisk masse, ledelsesmæssig overskuelighed mv. De enkelte enheder vil være af nogenlunde ens optimal størrelse. Ledelsesstrukturen på skole- og institutionsområdet behøver ikke være ens på alle kommunens skoler. Der skal være plads til forskellighed!
9 9 8. Forskellige modeller til fælles ledelse Folkeskole + SFH Folkeskole + SFH øvrige daginstitutioner i skoledistriktet 2 mindre folkeskoler Med hver sit skoledistrikt + (evt. institutioner inddraget) 1 stor folkeskole + evt. institutioner Opdeling i pædagogisk-, administrativ-, + afdelingsledelse (Aarhus modellen) 1 mellemstor folkeskole + 1 lille nabo folkeskole med hvert sit skoledistrikt 2-3 folkeskoler i større distrikter Fx en overbygningsskole og 2 fødeskoler (Lemvig modellen) Institutioner kan evt. tilknyttes
10 10 9. Litteraturliste Elementer i god skolepraksis. De gode eksempler! Jill Mehlbye (akf) og Charlotte Ringmose, november 2004, AKF Forlaget Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind Michael Bjørnbak Martensen, 2006 Lemvig vision, publiceret Gunnar Nordestgaard, fra Lemvig Kommunes hjemmeside Udfordringer til skolens ledelse, synsvinkler på hvad OECD anbefaler om ledelse i folkeskolen Leder i Folkeskolen nr. 1, 2. årgang 2005, Lederforeningen Ledelse og performance, hvad betaler sig Undersøgelse gennemført af Handelshøjskolen i Århus og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab med Valdemar Smith i spidsen, januar 2007
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereTids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereInspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet
Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse
Læs mereINDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9
Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning
Læs mereForslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs merePrincipper for Furesø Fritidsordning
Principper for Furesø Fritidsordning Baggrund Byrådet ønsker at etablere Furesø Fritidsordning (FFO), hvor fritidstilbuddene organiseres under Folkeskoleloven. Dato: 1. september 2010 Sagsnr.: 190-2010-10462
Læs mereREFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde den 12. april 2007, kl. 9.00 i lokale 188
REFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde, kl. 9.00 i lokale 188 ÅBEN DEL 1. Meddelelser 2. Budget 2008 - tema 3. Skolestrukturdebat - tema 4. Pressen 5. Eventuelt 1 Fraværende: Ingen Mødet slut kl.:
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereNotatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.
Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merevedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015
Til Næstved Kommune, Center for Dagtilbud, cda@naestved.dk Den 2. juli 2014 Høringssvar fra forældrebestyrelsen for Manøhytten vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereNy ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUdvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde
Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen
Læs mereNyhedsbrev juni 2015
Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereLedelsesgrundlag Gug Skole
Ledelsesgrundlag Gug Skole Redigeret september 2012 Vi udøver strategisk ledelse - Vi tager os tid til at afholde møder hvor strategi er på dagordenen. Med strategi mener vi, at vi arbejder med at udvikle
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereFormandens Årsberetning juni 2012
Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs mereFørst og fremmest ser vi ikke Ulfborg som en landsby. Vi ønsker derfor heller ikke en ordning ved navn "Landsbyordning".
1 - Ulfborg Skole, Skolebestyrelsen Høring vedrørende etablering af Landsbyordninger Skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen?
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereSilkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg
Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereSvar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne
Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne AP Møller projektet Hvilken information er givet til medarbejderne? Ledelserne på skolerne har orienteret personalet om AP Møller ansøgningen.
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mere4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt
Læs mereNuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015
Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe
Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014
Læs mereHjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:
11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles
Læs mereBilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid
Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid Beskrivelse af projektet På Byrådets møde den 13. marts 2017 blev forslaget om fleksibel arbejdstid for de ansatte i Ringsted Kommune videresendt
Læs mereHøringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter.
Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. På vegne af alle medarbejderne i Børnehuset ved Skoven, har MED-udvalget følgende kommentarer til forslaget om dagtilbuddene
Læs mereVarde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020
Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereDen 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune
Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres
Læs mereUdviklingsplan for institutionerne på Hindsholm
Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole
Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereTrivselspolitik for elever
Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0D 4 5,3% 0E 5 6,6% 1E 3 3,9% 2D 6 7,9% 2E 2 2,6%
Læs mereSøndergades Skole - skolebestyrelsen
Høringssvar Brønderslev den 22. december 2010 INDLEDNING Hermed fremsendes høringssvar og forslag til en fremtidig skolestruktur fra Søndergades Skole. Som udgangspunkt stiller vi os uforstående overfor
Læs mereVESTJYSK LÆRERFORENING
VESTJYSK LÆRERFORENING Kreds 127 Banetoften 62, 7500 Holstebro. Tlf. 96 10 28 00. E-mail: 127@dlf.org www.dlf127.dk Vestjysk Lærerforening har gennem tillidsrepræsentanterne samlet de udleverede opgaveoversigter
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereHøring om Landsbyordninger. Baggrundsmateriale
Høring om Landsbyordninger Baggrundsmateriale August 2016 1 1. Indledning Byrådet har på møde 23. august 2016 godkendt Masterplanen for Dagtilbud 2016-2020. Som en del af Masterplanen skal der etableres
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereHøringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.
Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale
Læs mereArbejdsgang ved udarbejdelse af. principper for Hillerød Vest Skolen.
Arbejdsgang ved udarbejdelse af per for Hillerød Vest Skolen. Dette dokument beskriver den arbejdsgang eller proces der gennemføres i arbejdet med at udarbejde per på Hillerød Vest Skolen. Det er pet om
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereTo cases om enkelte skoler og Københavnerbarometeret. I dette bilag beskrives to skoler i relation til resultaterne fra Københavnerbarometeret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 16-10-2012 To cases om enkelte skoler og Københavnerbarometeret I dette bilag beskrives to skoler i relation til resultaterne
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereBilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen
Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Forslag Skoleafdelingen Februar 2016 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Valg af skole...4 3. Valg til skolebestyrelser...5 4. Skolebestyrelsens
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereJob- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune
Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune 1. Indledning Favrskov Kommune er en vækstkommune med 48.000 indbyggere, og væksten forventes at fortsætte de kommende år. Favrskov Kommune
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mere