Undervisningsmateriale fra

Transkript

1 Undervisningsmateriale fra

2 1 Kære underviser»en god klasse er et sted, hvor man tør at være sig selv«julie Politikerne er helt vilde med at undersøge vores skole. Skolen bliver konstant undersøgt, efterset og evalueret: Læser og staver vi godt nok? Regner vi godt nok? Er vi kreative nok? Hvordan måler vi det? Hvordan kommer vi i top 5? Hvordan klarer vi os i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med? Men testresultater og prøver siger lige præcis ingenting om, hvordan livet i en skoleklasse i virkeligheden ser ud. Derfor tager C:NTACT over hér og giver dig Klassen. Så kom med os når vi skærer al medie-politik-snik-snakken fra og byder ind med en fræk, levende og helt anderledes undersøgelse af skoleklassen i Danmark i dag. Vi giver dig et bud på, hvilken slags fællesskab en klasse egentlig er i år Vi viser dig, hvordan virkeligheden ser ud for os, der hver dag skal leve og lære indenfor skolens rammer. C:NTACTs forestilling Klassen går under huden på virkelighedens skoleklasse og behandler de spørgsmål, som trænger sig allermest på: Hvor meget af os selv, skal vi ofre for at være en del af skoleklassens fællesskab? Hvorfor er det nødvendigt for os at spille en rolle og holde en facade? Hvordan er det at være ny i klassen? Hvordan klarer vi problemerne med forældre, venner, kærester og klassekammerater? Hvad er konsekvenserne af de valg og fravalg, vi tager? Kan vi være ærlige overfor hinanden - og os selv? Dette undervisningsmateriale henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser og fagene dansk, samfundsfag, historie, drama og mediefag. Temaer og tekster varierer i sværhedsgrad, men visse af opgaverne ville kunne bruges helt ned til 6. klasse. Materialet sætter fokus på det at være ung og på vej i relation til temaer som demokrati, fællesskab, klassemiljø, identitet og popkultur. Opgaverne i materialet egner sig i særdeleshed til tværfaglige projekter og lægger op til bearbejdning både via gruppediskussioner, individuelle skriveøvelser, rollespil og medieanalyse. Vi håber, at forestillingen og undervisningsmaterialet kan inspirere til mange og gode diskussioner i klassen og til handling på mange planer i forhold til det samfund og de fællesskaber, vi alle er en del af. Betty Nansen Teatret og C:NTACT er en selv-stændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. Læs mere om C:NTACT på Billetbestilling: Tlf.: , mandag-onsdag kl Mail: billet@contact.dk. FORESTILLINGER: Uge 10: PREMIERE, søndag kl. 17:00 Uge 11: tirsdag, torsdag og fredag kl. 9:30 og 11:30 og søndag kl. 17:00 Uge 12: tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9:30 og kl. 11:30 INDHOLD: Hvad er en god klasse? >s.2 Da fællesskabet forsvandt >s.3 Demokratiet længe leve >s.5 Elever svigter demokratiet >s.7 Rosenthal-effekten >s.8 Selv et englebarn kan mobbe >s.10 Når unge finske mænd hader menneskeheden >s.14 De barnliges Hotel >s.17 Interview med instruktøren af»klassen«christoffer Berdal >s.19 Redaktion: Mirjam Dyrgaard Hansen Layout: Leo Scherfig

3 2 Simon:»En god skoledag er, når man har det sjovt med vennerne, og man følger med i timerne«fadi:»en dårlig skoledag er en dag, hvor jeg er oppe at diskutere med min lærer«amir:»en helt vildt skidt skoledag, det vil være, hvor vi har haft alle de lede lærere. Og vi har kun siddet og læst, eller set en eller anden røvdårlig film fra 1882«Dina:»En god klasse er en klasse, hvor man har et godt forhold til hinanden, og hvor man respekterer hinanden. Og er aktiv i timerne«victor:»en god klasse er en klasse med et godt sammenhold, hvor man respekterer hinandens meninger. Og hvor læreren respekterer eleverne, og hvor eleverne selvfølgelig også respekterer læreren«mikkeline:»en rigtig god klasse er en, hvor alle er lige, og der ikke er noget hierarki og nogen, som bliver holdt udenfor«julie:»vi har en matematiklærer, der er rigtig god. Han forstår os, og snakker rigtig meget med os. Han er rigtig forstående, og hvis man har en dårlig dag, så joker han lidt med det, og han gør det til noget sjovt. Og så kan han rose en, i stedet for kun at fortælle, hvad der er dårligt ved det, man gør. Matematik er ikke lige mit yndlingsfag, så det er rigtig fedt vi har fået ham«blessing:»en god skoledag er når vi har samfundsfag, og vi sidder og debatterer. Når vi skaber vores egne historier. Det kommer faktisk ikke så meget an på timerne, men mere hvilket humør resten af klassen er i«jessica:»en god lærer det er en, som er nede på vores niveau, og som kan snakke i stedet for bare at sige så skal I lige slå op i det, og så skal I læse det. De skal mere hive os med ind i det, og få en samtale i gang i klassen«cille:»en god klasse er en klasse, hvor der er glade elever, et godt fællesskab og lærere, som kan forstå én«patrick:»en god lærer er en som er frisk og sjov og ukedelig!«lea:»en god skoledag er en dag, hvor man snakker godt med alle og hygger sig, og man lærer noget godt og er med. Det er en dag, hvor lærerne er gode til at hjælpe og sætte en ind i det, og de virker interesserede«læs citaterne: Hvad siger de om at gå i skole? Sid hver for sig og skriv stikord ned til følgende spørgsmål: Hvad er en god skoledag for dig? Hvad er en dårlig skoledag for dig? Hvad er en god lærer for dig? Hvad er en dårlig lærer for dig? Hvad er en god klasse for dig? Gå derefter i grupper og diskutér. Hvor er I enige? Hvor er I uenige? Alexander:»En dårlig skoledag er en dag, hvor jeg synes, det bliver for svært, og når jeg ikke kan følge med, og så går jeg bare. Og en dag hvor læreren er sur og ikke gider at komme personligt ned og hjælpe. Eller hvis jeg er uvenner med nogen, så er det også en dårlig dag for mig«natasja:»en god lærer er en, som godt kan lide alle de forskellige typer elever, og en som har lige meget respekt for alle, og som er smilende og glad. Og en god lærer spørger én tit, når man rækker hånden op, de springer ikke én over. Og de skriver ens meninger op på tavlen, og siger ja, ja, det er en god ide «Bertram:»En god klasse er et sted, hvor man respekterer hinanden, og hvor man er gode ved hinanden, hvor man ikke skændes, og hvor man generelt bare har det godt«victoria:»en god lærer er en person, som godt kan snakke uden at gå ind og sige I skal bare gøre det og det!. En god lærer er en, som også kan snakke med eleverne uden det bliver for skoleagtigt«

4 3 Da fællesskabet forsvandt Individualismen er på fremmarch, og fællesskabet, hvor vi bekymrer os om hinanden, er ved at uddø! Det forpligtende fællesskab eksisterer ikke mere, og nu tænker vi kun på os selv og vores egen lykke! Men er det nu helt rigtig? Og hvordan står det til med fællesskabet i dit liv og i din klasse?»den vestlige kultur er en kultur hvor grådighed og selvtægt for længst har fortrængt de fælles visioner om et godt samfund. Hvor ensomhed og lavt selvværd præger de mange som ikke formår at leve op til et tilsyneladende altoverdøvende mantra i det vestlige samfund: at hæve sig over fællesskabet og blive stjerne i sit eget liv«tine Bryld Fællesskabets udvikling Mine børn, mit hus, min karriere, mine kvalifikationer, min fritid, min bil, min tid, min drøm, mit håb. Det er mit liv det drejer sig om, det er mig der bestemmer. Heldigvis, kan jeg ikke lide mosten i bageriet kan jeg altid gå et andet sted hen. Takket være århundredets frisættelseskamp er det endelig blevet mig det handler om. Individualismen har sejret. I gamle dage var fællesskaber som regel forankret omkring følgende tre elementer: fælles aktivitet, mentalitet og lokalitet. Dette forhold har ændret sig - i dag findes mange fællesskaber, hvor man ikke nødvendigvis deler både mentalitet, aktivitet og lokalitet, men måske kun deler et eller to af de tre elementer. Hvis vi ser historisk på begrebet fællesskab, så hænger forståelsen af begrebet fællesskab i høj grad sammen med landbrugssamfundet, hvor langt størstedelen af befolkningen delte mentalitet, lokalitet og aktivitet inden for såvel landsby-fællesskabet som inden for familien. Landbrugssamfundet var en samfundstype hvor folk socialiserede inden for egne rækker og hvor der var klare skel mellem de få forskellige samfundsgrupper og fællesskab. Landbrugssamfundets fællesskab var karakteriseret af en lille grad af kompleksitet og divergens. Med industrisamfundet blev udbudet af fællesskab stadig større, mere komplekst og divergerende og man begyndte for alvor at kunne se hvorledes de nye former for fællesskab ikke længere var forankret omkring de tre grundelementer fælles aktivitet, lokalitet og mentalitet. Bevæger vi os videre op mod nutiden; informationssamfundet, bliver kompleksiteten af begrebet fællesskab endnu større. Rent historisk er der i det 20. århundrede sket meget i den omverden som fællesskaber konstituerer sig i. Sociale relationer er ikke længere forankret i den lokale kontekst, tid og rum har fået nye dimensioner og det moderne menneske har fået valgmuligheder som for blot 100 år siden var totalt utænkelige. For 100 år siden mødte Frede, Svend, Karen og Kristine måske 1000 eller 2000 forskellige mennesker gennem hele deres liv og det var ikke utænkeligt, at de kunne tælle de gange de havde været væk fra egnen på en hånd. Det moderne menneske år 2001 møder som den diametrale modsætning, måske forskellige mennesker på en dag eller en uge. Prøv blot at tænke på, hvor mange forskellige mennesker fra forskellige steder i verden du mødte ved at se TV i går. Fællesskabets ændrede betingelser i det moderne samfund har kendte sociologer og modernitetsteoretikere gennem tiden set på med skeptiske øjne. Deres overordnede fælles tese var, at de nære fællesskaber vil få ringere betingelser i den moderne verden, hvilket vil resulteret i, at moderne fællesskaber vil blive mere rationelle og egocentriske end følelsesmæssige og solidariske. Sommerens debat om ensomme ældre og studerende underbygger tesen. Men går fællesskabet ud, når individualismen kommer ind? Eller indtager det bare andre former? (Udrag fra artikel skrevet af Birthe Linddal Hansen, Fremtidsorientering nr. 4, 2001)

5 4 Fællesskabet må ophøre med at være en mangelvare! I denne verden, der hastigt globaliseres, er vi alle afhængige af hinanden, og på grund af denne afhængighed kan vi ikke hver især være herre over vores skæbne. Hvert eneste individ stilles overfor opgaver, der ikke kan påbegyndes og løses individuelt. Alt, hvad der skiller os ad og får os til at holde afstand til hinanden, trække grænser og bygge barrikader, gør disse opgaver endnu vanskeligere. Vi har alle behov for at få kontrol med de betingelser, hvorunder vi kæmper med livets udfordringer men for de fleste af os kan en sådan kontrol kun opnås kollektivt. I denne sammenhæng under udførelsen af sådanne opgaver savnes fællesskabet mest, men til en afveksling giver denne sammenhæng også fællesskabet en mulighed for at ophøre med at være en mangelvare. Hvis der skal opstå et fællesskab i en verden af individer, kan (og skal) det kun være et fællesskab sammenvævet af lighed og gensidig omsorg et fællesskab, der drager omsorg for og påtager sig ansvaret for den lige ret til at være menneske og for, at alle skal have lige reelle muligheder for at handle på grundlag af denne ret. (Zygmunt Bauman i hans bog Fællesskab, 2003) Julies monolog fra forestillingen Kender I det? Måske har I det selv sådan? En uro indeni, en evig kamp om at være sig selv være tro mod sig selv. Jeg har stadig ikke fundet en stabil balance endnu. Mon folk opfatter mig, som jeg ønsker, de skal. Jeg tvivler. Jeg er omringet af mennesker, som elsker og accepterer mig, alligevel føler jeg mig uendelig ensom. Er det normalt? Har I det også sådan? Jeg tvivler. Skal jeg opfylde deres ønsker, ideer og forventninger? Er dét det bedste for mig? at gøre de andre glade? Eller ku jeg bare svare igen, te mig åndssvagt, slippe mit perfekte ydre og bare fortælle, hvordan JEG har det? Men ville folk så høre på mig? Jeg tvivler. En stigende trang til et oprør, et håb om at virke rebelsk og udfordrende, men gang på gang vender jeg tilbage til mit gamle jeg og kan derfra blot mindes et halvhjertet og mislykket forsøg på at forandre sig. Og er det sådan, jeg vil ha det? Jeg tvivler Diskutér i grupper: Hvilke holdninger til fællesskabet kommer til udtryk i Zygmunt Bauman, Birthe Linddal og Tine Brylds tekster? Er du enig med de tre skribenter? Mener du, at vi har brug for fællesskabet? Hvorfor? Hvorfor ikke? En undersøgelse med titlen Skoleklassen som demokratisk lærested har interviewet og lavet spørgeskemaundersøgelser med 4500 skoleelever fra 250 skoleklasser på 90 skoler i Danmark. Her viste undersøgelsen bl.a.: At 12% af skoleeleverne svarer, at de ikke føler, at de er en del af fællesskabet i deres klasse At 90 % af skoleeleverne svarer Meget eller temmelig vigtigt på spørgsmålet om, hvor vigtigt det ville være for dem med et godt fællesskab i en ny klasse (red: hvis de skulle skifte skole) At ved en klassevis opdeling af undersøgelsen viste der sig at være en del klasser, hvor enkelte elever følte sig udenfor fællesskabet. Samtidig viste det sig overraskende, at resten af eleverne i disse klasser svarede nej på spørgsmålet om, om der var nogen i deres klasse, som følte sig udenfor. (Den Vordende Demokrat 2004) Skriv din egen monolog: Hvad handler Julies monolog om? Hvordan kan man tale om fællesskabet i forhold til Julies monolog? Kender I selv til noget af det, hun beskriver? Skriv, med inspiration fra Julies monolog, din egen monolog, som beskriver dine tanker og følelser i forhold til din egen rolle i klassen. Saml evt. klassens monologer til en lille bog. Hvad kan I få ud af og lære af at læse hinandens monologer? Fællesskabet i jeres klasse Hvad er et godt fællesskab for jer? Hvad er en god klasse? Hvem har ansvaret for, at fællesskabet i din klasse fungerer? Skriv punkter ned og diskuter dem fælles i klassen. Hvor er I uenige, og hvor er I enige? Lav en fælles liste over de ting, I mener skal være gældende for lige præcis jeres klasse og jeres fællesskab. Forhold dig til resultaterne i undersøgelsen af fællesskabet i de danske skoleklasser. Hvad fortæller de dig om, hvordan det står til med fællesskabet i Den danske folkeskole?

6 5 Demokratiet længe leve! eller hvad? I den danske folkeskolelov står der i paragraf 1, at skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse og medansvar i et samfund med frihed og folkestyre. Men hvordan står det egentlig til med demokratiet? Handler demokrati bare at sætte sin stemme en gang hver fjerde år? Og hvordan kan man deltage i demokratiet, selvom man endnu ikke har stemmeret?»demokrati er ikke en sejr, der er vundet, men en kamp, som stadig går på. Det er ikke et resultat, men en opgave«hal Koch Demokrati: Ordet demokrati er græsk og kommer af demos, der betyder folk, og kratin, der betyder herske. I et demokrati er det altså folket, der skal herske. Man kan også sige, at demokratiet hviler på en aktiv medvirken fra folkets side. Det er altså kun folket, der kan forsvare demokratiet. Demokratiet står og falder med folkets interesse for det. Udover det demokrati som udgør landets styreform, Folketinget og vores folkevalgte politikere, taler man også om det lille demokrati, som handler om det demokrati, som er i forskellige sociale sammenhænge blandt mennesker fx i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller i en familie.»demokrati betyder ikke jeg er lige så god som du er, men du er lige så god, som jeg er«theodore Parker Uddrag fra Folkeskolens formål:»skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«en undersøgelse med titlen Skoleklassen som demokratisk lærested har interviewet og lavet spørgeskemaundersøgelser med 4500 skoleelever fra 250 skoleklasser på 90 skoler i Danmark. Her viste undersøgelsen bl.a.: At 75% af eleverne mener, at elevrådet er vigtigt eller meget vigtigt for skolen. Men andelen af elever, som siger, at elevrådet er vigtigt, er faldende op gennem klasserne. At 50 % af eleverne foretrækker diskussion, mens 30 % foretrækker afstemning, når de skal vælge mellem de to beslutningsformer. At 52% af eleverne svarede ikke særlig tit på spørgsmålet om, hvor tit de er med til at bestemme, hvordan undervisningen skal være. 15% svarer aldrig. At der er en stærk sammenhæng mellem at kunne sige sin mening i uenighed med andre elever og at være med i fællesskabet At 75 % af de danske skoleelever oplever, at de er gode til at samarbejde i klassen. At 70 % af de danske skoleelever, mener, at samtalekulturen i klassen er god.

7 6 Diskutér i grupper: I Danmark har alle over 18 år stemmeret. Burde børn også have stemmeret? Giv argumenter for og imod. Hvilke forskellige holdninger til demokrati kommer til udtryk i citaterne? Kan du forestille dig at andre styreformer end demokrati kan være hensigtsmæssige for nogle samfund? Hvilke styrker og svagheder har demokratiet. Lav en liste. Hvad er demokrati for dig? Hvordan gør du brug af dine demokratiske rettigheder? Hvordan kan du som elev være med til at håndhæve demokratiet i en klasse? Hvordan kan læreren være med til at håndhæve demokratiet i en klasse? Uddrag fra forestillingen: Bertram fortæller om, hvordan det er at være elevrådsformand: Forhold jer til tallene fra demokratiundersøgelsen. Hvad siger tallene om demokratiet i folkeskolen? Hvad overrasker dig? Hvad er vigtigt for dig, når det drejer sig om demokrati i skolen og klassen? Hvad er et godt undervisningsmiljø for dig? Selvom skolen ikke har meget magt i samfundet, så har vi meget magt på skolen, fordi vi har en direkte kontakt til skolens ledelse. Forandring! Yes we can! De fleste af os trives her på skolen, men der er også nogle, der bestemt ikke gør. Det skal være sjovt og rart at gå i skole. Burhøns har flere rettigheder end os! Ved I hvor mange rettigheder vi har? Vi har i hvert fald én rettighed! Vi har ret til et godt undervisningsmiljø, og det er der ingen definition på. Vi vil have et godt undervisningsmiljø, som vi definerer det. Har I nogen forslag til, hvad et godt undervisningsmiljø er? Tak fordi I lyttede, husk på: Sammen står vi stærkest! Skriv en artikel Forestil dig at du skal interviewe en demokratisk valgt leder. Skriv en artikel på baggrund af interviewet, hvor det fremgår, hvorfor lederen foretrækker en demokratisk styreform. Forhold dig til den demokratisk valgte leders udtalelser i artiklen. Forestil dig at du skal interviewe en diktator. Skriv en artikel på baggrund af interviewet, hvor det fremgår, hvorfor diktatoren foretrækker en diktatorisk styreform. Forhold dig til den diktatorens udtalelser i artiklen.

8 7 Elever svigter demokratiet Hvad er artiklens pointer? Hvorfor tror du, at så få unge ser sig selv som politisk aktive i fremtiden? Hvad kan der efter din mening gøres for at lave om på de lave tal, så flere unge ville deltage i demokratiet? Hver tredje elev i 9. klasse forventer ikke at deltage aktivt i demokratiet, viser ny undersøgelse Danske skoleelever har demokratiske holdninger og sætter pris på deres rettigheder. Alligevel er det kun en lille elite, der aktivt ønsker at deltage i demokratiet. Kun to procent af eleverne i 9. klasse forventer, at de i dag eller i fremtiden både deltager i en politisk ungdomsorganisation, udfører græsrodsarbejde, humanitært arbejde og indimellem deltager i en demonstration eller underskriftsindsamling. 51 procent deltager eller vil deltage i én af de fire former for demokrati, mens omkring 30 procent hverken i dag eller i fremtiden forventer at deltage i nogen af dem. Det viser en ny undersøgelse,»demokratiprojektet«, som lektorer fra CVU Fyn er ved at lægge sidste hånd på.»hvis målet er, at alle skoleelever er forberedt til demokratiet, så er målet ikke nået. Tallene viser, at vi har problemer med den måde, vi opdrager den kommende generation til demokrati på«, siger lektor Hans Dorf, som er en af forfatterne bag undersøgelsen. Elever og lærere på ti folkeskoler og to fri- og efterskoler er med i undersøgelsen. Alle når til enighed Undersøgelsen viser, at lærerne mener, at opdragelse til demokrati sker i den daglige undervisning. De underprioriterer elevernes forståelse af det politiske system og politiske konflikter. Undervisning i den slags hører efter de fleste læreres mening til i samfundsfag og historie.»mange lærere mener, at demokrati er noget, man taler sig til enighed om. Eleverne bliver inddraget i diskussioner, men lærerne bruger sjældent afstemninger. Lærerne skal blive meget bedre til at differentiere mellem de forskellige aspekter af demokrati og tydeliggøre, hvornår de vælger dem. Det bør være klarere, hvor eleverne har medbestemmelse eller medindflydelse«, siger Hans Dorf. Lærerne har forskellige opfattelser af, hvad der er skolens vigtigste opgave. Cirka halvdelen af lærerne mener, at elevernes alsidige personlige udvikling er det vigtigste, nogle mener, at det er det kundskabsformidlende, der er vigtigst, og en tredjedel mener, at det er den demokratiske opdragelse, der betyder mest.»det overraskende her er, at det betyder meget, hvilken skole man er ansat på. Der er væsentlige forskelle på, hvor meget disse holdninger fylder på den enkelte skole«, siger Hans Dorf. Elevråd uden virkning 43 procent af 9.-klasse-eleverne har på et tidspunkt af deres skolegang været med i elevrådet.»det er mange og måske også for mange. Lærerne opfatter elevrådet som opdragelse til demokrati. De ønsker, at så mange som muligt prøver det. Eleverne mener, at elevrådet varetager deres interesser. Men de føler, at de ikke bliver taget alvorligt. Lærerne skal have en bevidsthed om, at elevrådet er en politisk organisation, der kan gøre sin indflydelse gældende. Ellers er det ikke en realistisk forberedelse til demokrati«, siger lektor Jens Peter Christiansen, der er en af dem, der står for undersøgelsens elevrådsdel. Heller ikke i elevrådet er der mange afstemninger. Her snakker man sig til rette.»lærerne mener, at eleverne skal lære, at det handler om at blive enige. Konflikter skal helst undgås. I elevrådet er der en chance for at lære eleverne, at de kan opnå noget. Men hvis man ikke vil arbejde med konflikterne, forpasser man chancen«, siger Jens Peter Christiansen. Han mener, at elevrådene er pæne og demokratiske, men at de ikke forbereder eleverne til demokrati i samfundet. Social arv påvirker»demokratiopdragelsen i folkeskolen er i dag tilrettelagt efter dem, der allerede har meget med fra deres opdragelse og samtaler hjemmefra. Dem med en autoritær opdragelse eller ingen opdragelse overhovedet får ikke så meget ud af samtale-demokratiet. Det er et problem, hvis folkeskolen skal opdrage alle elever til demokratiet«, siger Hans Dorf. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fremhævede i en tale på Venstres seneste landsmøde, at han var blevet utrolig glad for, at folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal opdrages til demokrati. Han sagde det, fordi han var bekymret for tosprogede elevers ekstremistiske holdninger.»undersøgelsen viser, at der ikke er stor forskel mellem danske og tosprogede elever. Det er generelt, at der er stor afstand mellem holdninger til demokratiet og deltagelsesforventninger. Og det er det, der er bekymrende«, mener Hans Dorf. (Af Maria Becher Trier for fagbladet Folkeskolen, 2005)

9 8 Rosenthal-effekten»Du bliver, hvad andre fortæller dig, du er!«robert Rosenthal har givet navn til Rosenthal effekten, som beviser at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne giver udtryk for. Men hvordan kan denne effekt have en betydning for jeres klassemiljø? Selvopfyldende profeti En selvopfyldende profeti er det fænomen, at alene en udbredt forventning til et hændelsesforløb kan fremkalde dette hændelsesforløb, også selvom forventningen er baseret på en falsk opfattelse af virkeligheden (Den store danske encyklopædi) Robert Rosenthal offentliggjorde i 1968 sin forskning om sammenhængen mellem læreres forventninger til deres elever, og elevernes faktiske præstationer. Robert Rosenthal instruerede lærere, der skulle have en ny klasse, i hvem der var henholdsvis dygtige og ikke dygtige (mens de i virkeligheden var tilfældigt udvalgt). Efter en tid sammenlignede de elevernes præstationer, og fandt en usædvanlig stor overensstemmelse mellem elevernes resultater og deres kategorisering som hhv. gode og dårlige elever. Rosenthal s forskning viste, at når vi møder vores medmennesker med en grundlæggende indstilling om, at det de siger er klogt, relevant og vigtigt, så vil de også i højere grad være i stand til at sige kloge, relevante og vigtige ting - og hermed er en positiv spiral skabt. Undersøgelsen var faktisk så overbevisende, at man valgte at afbryde forsøgene af etiske årsager man mente ikke, det var etisk forsvarligt overfor de elever, som blev kategoriseret som dårlige, da de faktisk blev dårligere og svagere i skolearbejdet og langsom mistede deres selvværd, fordi forventningerne fra lærere og andre var så lave. Rosenthal-effekten (også kaldet pygmalion-effekten) fortæller os noget om, hvordan vores forventninger til verden og vores medmennesker er med til at bestemme deres fremtid. Vi kender formentlig således alle selv fornemmelsen af at blive bedre, kreative og produktive, når vi mødes med anerkendelse, respekt og tillid. Men vi kender sikkert også til det modsatte, hvor det at nogen giver udtryk for, at vi ikke har gjort det godt nok og ikke er gode nok, kan give os en fornemmelse af opgivenhed og af ikke at slå til dette er Rosenthal-effekten i praksis.

10 9 Natasjas monolog i»klassen«jeg har flyttet skole. Da jeg begyndte på min nye skole ville jeg ikke give lærerne på min nye skole et dårligt indtryk af mig som person, derfor var jeg meget stille og koncentreret for at give dem det aller bedste og positive indtryk. Grunden til det, var fordi jeg havde et meget dårligt forhold til lærerne på min gamle skole, fordi de altid var sure og respektløse, men forventede at man havde den største respekt for dem. Jeg har nu et rimeligt godt forhold til lærerne på min nye skole, fordi jeg opfører mig ordentligt nu, og fordi der er en gensidig respekt mellem elever og lærere i modsætning. De interesserer sig for, at vi lærer noget, og de opgiver os ikke bare, fordi vi ikke forstår tingene. Jeg har lige siden de mindre klasser været flabet over for de lærere, der ikke talte pænt til mig eller behandlede mig ordentligt. Jeg synes bare, at mine klassekammerater fandt sig i det, og derfor var jeg den, der fik det dårlige ry. Derfor var jeg meget stille på min nye skole, fordi jeg ikke ville have det samme ry igen, og fordi jeg troede, at lærerne var på samme måde som på min gamle skole. Jeg ville ikke have det ry, der gjorde, at jeg hele tiden fik -3, 00, 02, og 4 i karakterer. Jeg kan da godt larme lidt en gang imellem, men jeg gav dem det bedste indtryk, og lærerne er utrolig venlige. Det er kun kommet positivt igen, at jeg har været sød og rar, for nu er jeg steget en til to karakterer i hvert fag, og jeg har meget nemmere ved tingene nu Gruppediskussioner Forklar med jeres egne ord hvad Rosenthal-effekten er. Forklar med jeres egne ord hvad en selvopfyldende profeti er. Kom med eksempler på en selvopfyldende profeti. Hvad tror I, der menes med citatet Du bliver, hvad andre fortæller dig, du er!? Kom med eksempler fra dit eget liv på, hvordan Rosenthal-effekten kan påvirke mennesker i en negativ retning. Og en positiv retning. Hvad fortæller Natasjas monolog om skole og lærere? Hvordan kan man som lærer være opmærksom på Rosenthal-effekten i forhold til at skabe et godt klassemiljø? Hvordan kan man som klassekammerat være opmærksom på Rosenthal-effekten i forhold til at skabe et godt klassemiljø? (skriv evt. tingene op på plancher og diskuter dem fælles i klassen) Oplæg til forumteater Arbejd i små grupper og find situationer fra din egen skolehverdag, hvor du føler, at du eller en anden er blevet misforstået eller uretfærdigt behandlet af en lærer. Vælg en af situationerne og prøv nu i grupper at dramatisere den (en spiller læreren, de andre spiller elever) Vis dramatiseringerne for hinanden med inspiration fra forumteatermetoden på følgende måde: 1) Dramatiseringen vises for resten af klassen 2) Dramatiseringen vises for klassen igen, men denne gang kan forskellige tilskuere råbe FRYS!, hvorefter spillerne fryser i deres positioner. Den tilskuer som har råbt frys kan nu bytte plads med en af spillerne ved at prikke ham på skulderen. Herefter fortsætter spillet, men nu har den nye spiller mulighed for at ændre handlingen frem mod en bedre løsning. Det er altså det problemløsende, som er i fokus. 3) Til sidst tales der i plenum om ændringerne og de konfliktløsende bud, der kom i løbet af den lille dramatisering.

11 10 Politiken, Søndag d. 25. oktober 2009 Selv et englebarn kan mobbe Af Kristine Korsgaard Menneskers dybe frygt for at blive udstødt kan slå medfølelsen fra og få os til at gøre uhyrlige ting for at beskytte os selv. Det handler mere om gruppedynamik end skurke og ofre, når en klasse rammes af mobning, siger forskere. Terkel er i knibe. Han bliver mobbet så meget af de seje drenge i klassen, at han en dag tilbringer frikvarteret indenfor, grædende. Klassens tykke pige, Dorit, kommer for at trøste og giver ham et kærestebrev. I det samme kommer Terkels to værste plageånder ind og driller ham med, at han er kæreste med Fede Dorit.»Jeg kunne da aldrig være kæreste med sådan en fed ko«, siger Terkel. Dorit bliver så ulykkelig, at hun kaster sig ud fra tredje sal og dør. De tre drenge griner sammen. Pludselig er Terkel inde i varmen igen. Om historien fra tegnefilmen Terkel i knibe vil mange nok tænke, at Dorit bliver drillet, fordi hun er tyk. Og at de såkaldt seje drenge må være dårligt opdraget eller have problemer derhjemme, siden de er så onde. Men det er en misforståelse udelukkende at fokusere på de enkelte elever. I stedet bør vi spørge, hvad det er i miljøet eller klassekulturen, der gør det så oplagt for Terkel at kalde Dorit for»en fed ko«. Sådan lyder et af hovedbudskaberne fra den bog om mobning, som en gruppe forskere offentliggjorde i denne uge.»man bliver drillet med, at man er tyk, ikke fordi man er tyk. Der hersker en idé om, at nogle børn er onde og aggressive, mens andre er svage og usikre, og at det er de egenskaber, der gør dem til enten mobber eller offer. Men det handler om kulturen i klassen, ikke kun om det enkelte barn«, siger Helle Rabøl Hansen, forsker i projektet exbus. Hele forudsætningen for mobning er en særlig form for angst, mener lederen af exbus, Dorte Marie Søndergaard.»Angsten for at blive udstødt af sin gruppe ligger i alle mennesker, fordi vi har et meget stærkt behov for at tilhøre et fællesskab. I nogle klasser opstår der en kultur, hvor eleverne prøver at beskytte sig selv mod den angst ved at mobbe andre«, forklarer hun. Medfølelsen lukker ned Beskyttelsen kan for eksempel bestå i, at nogle elever styrker deres fællesskab ved at udråbe Maja til hende med det grimme tøj. De lindrer frygten for selv at ryge ud i kulden ved at sætte hegnspæle om deres lille gruppe, som i hvert fald ikke går i lige så kikset tøj som Maja. Samtidig får de, der mobber, en vis kontrol med kriterierne for, om man er dømt ude eller inde. Det kan være frisuren, der er for strittende, skoene, der er for grønne, eller måden at tale på, der er for mærkelig. Under arbejdet med sin del af bogen har Dorte Marie Søndergaard besøgt adskillige skoler og interviewet hundredvis af skoleelever samt lærere, forældre og pædagoger. Hun mener, at man tit kan fornemme, om man er i en klasse, hvor der er grobund for mobning.

12 11»Når man træder ind, kan man nærmest mærke den kamp, der foregår om pladserne i hierarkiet. Man kan høre det i stemmerne, og man kan se det i blikkene. De vogter på, hvem der gør hvad, og hvem der er med og ikke med. Lærerne bliver måske beroliget af, at børnene griner meget. Men latteren kan have en helt anden funktion, for eksempel som redskab til at håne Daniels klamme musiksmag «, siger hun. Dorte Marie Søndergaard kalder det for social panik, når angsten får lov at udfolde sig i en gruppe og resultere i mobning. I klasser med et sådant miljø kan det blive så grelt, at børnenes empati over for bestemte elever lukker ned. Man kan sige, at de skaber deres egen logik for, hvad der er rigtigt og forkert.»man kan sagtens se klasser, der skriver stile om mobning, og hvor alle eleverne går rundt med små badges med Stop Mobning. Alligevel banker de Anders nede bag ved skuret i frikvarteret, og når man spørger dem, siger de: Det er jo noget helt andet. Det er jo, fordi han er så klam «, forklarer Dorte Marie Søndergaard. Bukserne var for brede Helle Rabøl Hansen er stødt på tilsvarende eksempler på det, hun kalder børnenes parallelmoral. Engang blev hun tilkaldt som mobbekonsulent på en skole, hvor en dreng var blevet hejst op i skolens flagstang, fordi han med de andre elevers ord»bare var så irriterende«. Og i forskernes bog kommer en pige fra en 6. klasse med følgende forklaring på, hvorfor en af de andre piger måtte flytte skole:»jamen, hun passede slet ikke ind i klassen. Du skulle have set hendes bukser. Nej, jeg tror slet ikke, hun havde det godt i vores klasse. Hun gik i sådan nogle bukser med, ja, altså med sådan nogle brede ben, ikke«. Det er dog vigtigt at holde fast i, at børnene ikke er små psykopater, som generelt ikke kan sætte sig i andres sted, betoner Helle Rabøl Hansen.»Så ville vi have virkelig mange ondskabsfulde børn gående rundt derude. Et barn kan have evnen til medfølelse, men alligevel mobbe, fordi det er en del af en udstødelseskultur, hvor de prøver at overleve«, siger hun. Nu vil de fleste lærere og forældre sikkert gerne vide, hvordan en såkaldt mobbekultur opstår. Og vigtigere endnu: Hvad man skal gøre for at undgå eller bekæmpe den. Den helt korte version er, at de voksne skal skabe tryghed, så børnenes fælles angst for at blive holdt ude ikke får lov at gro. Et utrygt klassemiljø kan være et resultat af mange uheldige omstændigheder, der falder sammen. For eksempel en ny klasselærer hvert halve år, konflikter mellem lærere og elever, forældre, der svigter, og børnenes øvrige erfaringer med, hvordan man omgås hinanden.»børnene har det jo et eller andet sted fra. Vi voksne glemmer tit, at vi selv er en del af en udstødelseskultur, hvor det er almindeligt at sortere nogle fra, og hvor der altid er nogen, man ikke gider følges med til kantinen«, siger Helle Rabøl Hansen. Når vi samtidig belærer børnene om, at de ikke skal opføre sig sådan, gennemskuer de os. Og det kan forstærke tendensen til, at de selv udvikler en logik om, hvad man må og ikke må. Forskerne bag exbus har ikke udviklet konkrete antimobberedskaber. I mere brede vendinger vil Helle Rabøl Hansen dog gerne anbefale lærere at skabe fællesskab i klassen i stedet for kun at symptombehandle mobningen ved at sende»bølle-brian«uden for døren.»en diskussion om, hvad en god skolekammerat er, kan være et godt sted at starte. Børn skal lære, at der er en mellemting mellem bedste venner og ingen venner«, siger hun. Vidste du at Børnerådet har udgivet rapporten Mobning 2008, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra 6. til 9. klasse. De konkluderede følgende: Cirka en tredjedel af eleverne fortæller, at de på et tidspunkt i deres liv har været udsat for mobning. En ud af 25 elever, det vil sige cirka en elev i hver klasse, oplever mobningen ugentligt. De børn, der er nye i klassen, oplever i højere grad mobning end de, der har gået der længe. Hver femte elev har været med til at mobbe andre. Andelen af børn, der mobber, er lavest i 6. klasse og størst i 9. klasse. Der er flere drenge end piger, der svarer at de mobber eller har mobbet andre. Mobning rammer drenge og piger lige tit. Piger mobber mere via sms og chat-sider end drenge. Næsten hver fjerde af de, der selv mobber, svarer, at de bliver mobbet en gang månedligt. Skoleelever, der bliver mobbet, klarer sig fagligt dårligere i skolen. Flere end hver fjerde elev svarer, at de ikke ved, hvad de skal stille op for at stoppe mobning. 97,5 procent af de adspurgte elever mener ikke, at det er okay at mobbe andre.

13 12 Skal vi gribe ind over for mobning? Ikke alle mener, at mobning skal stoppes. Nogen mener endda, at de mennesker, der bliver beskyttet mod mobning, bliver svage. CARL-MAR MØLLER BERTEL HAARDER»Mange elever har taget skade af mobning i skolen, fordi nogle unge ikke har lært at forsvare sig hjemmefra. De har ikke set deres forældre forsvare sig eller har fået meget dårlige råd, for eksempel: Du skal bare lade som ingenting, så holder de op med at mobbe dig vend den anden kind til. Mange børn bliver opdraget med, at de ikke må såre andre eller gøre andre vrede. Det gør dem forsvarsløse i en jungle med giftslanger og løver, som der er mange af i skolen. Forældre skal fortælle deres dreng, at han aldrig må finde sig i, at hans ære, stolthed og værdighed bliver krænket, og at han til enhver tid skal forsvare den med advarsler og modangreb i form af blodtude og verbal terror, indtil fjenden holder op. En dreng, der har fået megen kærlighed og omsorg fra sine forældre, vil også føle det for andre, og han vil derfor ikke misbruge sin indre kriger mod andre børn. Man må aldrig sige til sin søn: Bare ignorer ham. Det er stik imod enhver mands ære, stolthed, værdighed og natur at finde sig i at blive mobbet. Hellere mobbe igen og få tæv end at finde sig i noget. En dreng der får at vide, at han skal ignorere drilleri, bliver utryg og bange, og det påvirker hans selvfølelse og indlæringsevne. Han bliver simpelthen dårligere i skolen.«carl-mar Møller i bogen Mænd fra 2006.»Jeg kan ikke ændre menneskenaturen, og derfor fortsætter vi kampen mod mobning. Mobning er noget af det værste, der findes. Skolelederne skal have de bedste redskaber, så de kan få det stoppet. Man kan ikke udrydde det onde i verden. Der vil altid være nogle, der vil trampe på andre, fordi de er hensynsløse eller tankeløse. Men vi kan begrænse overgrebene, og det har alle omkring skolen og eleverne et ansvar for.«bertel Haarder, undervisningsminister i perioden , til MetroXpress.

14 13 Læs de to udtalelser af Carl-Mar Møller og Bertel Haarder og dirkutér i grupper: Hvad er Haarder og Møllers hovedpointer, når det handler om mobning? Hvad er de uenige om? Hvad mener du? Læs artiklen Selv et englebarn kan mobbe og diskutér i grupper: Rids artiklens hovedpointer op. Diskuter, hvad der menes med, at det handler mere om gruppedynamik end om skurke og ofre? Hvad mener exbus, man kan gøre for at bekæmpe mobning? Betragt statistikken fra Børnerådet. Hvilke mønstre tegnes der i rapporten? Er der noget, du kan genkende? Og er der noget, der overrasker dig? Hvordan tror du, at det kan hænge sammen, at 97,5% af de adspurgte ikke mener, at mobning er okay, mens det stadig er 20% af samme flok, der selv har været med til at mobbe? Hvis piger mobber gennem chat og sms hvordan mobber drenge så? Er der forskel på måden, som drenge og piger mobber på? Hvad fortæller det dig, at flere end hver fjerde elev siger, at de ikke ved hvad de skal gøre for at stoppe mobning? Forumteater Arbejd i små grupper og find situationer fra din egen skolehverdag, hvor du føler, at du selv eller en anden er blevet mobbet. Hvem var med? Hvem blev mobbet? Hvorfor? Vælg en af situationerne og prøv nu i grupper at dramatisere den. Vis dramatiseringerne for hinanden med inspiration fra forumteatermetoden på følgende måde: 1) Dramatiseringen vises for resten af klassen 2) Dramatiseringen vises for klassen igen, men denne gang kan forskellige tilskuere råbe FRYS!, hvorefter spillerne fryser i deres positioner. Den tilskuer som har råbt frys kan nu bytte plads med en af spillerne ved at prikke ham på skulderen. Herefter fortsætter spillet, men nu har den nye spiller mulighed for at ændre handlingen frem mod en bedre løsning. Det er altså det problemløsende, som er i fokus. 3) Til sidst tales der i plenum om ændringerne og de konfliktløsende bud, der kom i løbet af den lille dramatisering. Diskuter hvad I oplevede, både som skuespillere og som tilskuere. Hvordan reagerede den der blev mobbet? Hvad blev der mobbet med? Hvordan føltes det at være i de forskellige roller?

15 14 Information, 26. september 2008 Når unge finske mænd hader menneskeheden Af Louise Voller Hårdt pres fra et af verdens bedste skolesystemer og fællesskabets fallit er forklaringer på, hvorfor skoleelever går amok, mener minister i den finske regering, Tarja Cronberg. Skolemassakrer er den ekstreme sociale hævn over ikke at høre til, siger forsker. Du dør som den næste! En resolut pegefinger følger den vrede stemme i Youtube-videoen inden en ung mand med sin pistol sigter lige under kameraets linse. Fire skud. Goodbye! Den 22-årige Matti Juhani Saari sænker sin Walther P22. Under brugernavnet Wumpscut862 uploader han videoen, You Will Die Next på Youtube den 19. september. Tre dage efter bringer det finske politi Matti Juhani Saari ind til afhøring. Politiet lader ham gå, fordi de ikke finder grund til at arrestere ham. Om formiddagen den 23. september ifører Matti Juhani Saari sig elefanthue. Han trækker sin pistol på erhvervsskolen i Kauhajoki og dræber 10 mennesker. Otte kvindelige elever og en mandlig. En 21-årig kvinde bliver også ramt, men overlever. Politiet fortæller senere, at Matti Juhani Saari sætter ild til sine ofre, inden han begynder at skyde mod politiet fra et aflåst klasseværelse. Så vender han pistolen mod sit ansigt og trykker af. Matti Juhani Saari dør sidst på eftermiddagen på universitetshospitalet i Tampere. Under ransagningen af Matti Juhani Saaris hjem finder politiet beviser på, at han har planlagt attentatet siden 2002, og at han hader hele menneskeheden og han vil slå så mange mennesker ihjel som muligt. Alle i Finland er forskrækkede lige nu, fortæller arbejdsminister i den finske regering, Tarja Cronberg, der er ph.d. i teknologi, sociologi og økonomi. Tarja Cronberg har beskæftiget sig politisk med Finlands socioøkonomiske udvikling gennem mange år, og hun ser en bekymrende udvikling. Matti Sari boede alene. Mange unge er for meget alene, og ingen samler dem op i skolen eller samfundet, før de isolerer sig helt. Efter Jokela-tragedien sidste år blussede diskussionen om fællesskabets rolle op i Finland, den er vi nødt til at tage igen, siger Tarja Cronberg. Fællesskabets fallit Fra et fly på vej til Bruxelles karakteriserer arbejdsminister Tarja Cronberg sit land som alt for individ- og karriereorienteret, og hun ser det som en del af forklaringen på, at Finland har oplevet hele tre tragiske skuddramaer i skolerne. Fra sin plads på toppen af OECD s PISA-undersøgelser har det finske skolesystem siden 2000 været i verdensklasse, men konsekvenserne lader en del tilbage at ønske, mener Tarja Cronberg. Finlands flotte placering i PISAundersøgelser har mødt skepsis for passivitet og retlinethed. Pædagogik og projektorienteret arbejde, der skal fremme elevernes selvstændighed, er fraværende, mener Tarja Cronberg. Vores uddannelsessystem profileres på høje karakterer, men måske er den finske skole for fokuseret på individet og på individuel konkurrence. Vi har ikke tradition for at lære

16 15 de unge sociale kompetencer i skolen, og de lærer ikke at samarbejde, eksempelvis har vi ikke gruppearbejde, siger hun. Klasserne bliver større og større, og det gør det sværere at få øje på skrøbelige elever. Samarbejdet mellem sundhedssystemet og uddannelsessystemet er dårligt, og i mange kommuner eksisterer forebyggende arbejde slet ikke. Diskussionen om fællesskabet blussede op efter Jokela-tragedien. Det er jo unge mænd, der har isoleret sig og ikke får hjælp i tide. Der venter helt sikkert en politisk diskussion forude, vi skal have mere ungdomsrådgivning og opsøgende arbejde, siger Tarja Cronberg. Længslen efter at høre til Tarja Cronberg er en modig minister, og hun har ret, mener ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Helle Rabøl, som har studeret collegekillers i nogle år. Skolemassakrer er en social hævn, som ikke kun skyldes skrøbelige sind og en liberal våbenlovgivning, men en ekstrem handling, der dækker over ensomhed og isolation fra fælleskabet. Når collegekillers begår social hævn er det ikke tilfældigt, at det går ud over studiekammerater og lærere. Hadet mod klassekammeraterne og menneskeheden bliver én størrelse, fordi han ikke er en del af fællesskabet. I virkeligheden er det det samme, som når en dreng kaster en stol gennem et vindue i klassen eller tager kvælertag på en kammerat. Det er protesten mod det fællesskab, som man ikke kan være en del af, han går jo ikke amok i en biograf, siger Helle Rabøl, der pt. undersøger skolekulturelle forhold i collegekillers sociale miljø. Skole- og uddannelsesalderen er en særlig epoke i livet, mener Helle Rabøl. Venner får mindst lige så stor betydning som familien, fordi de bliver centrale personer i udviklingen af det horisontale sociale jeg. Men i stort set samtlige skolemassakrer er mobning gået forud, påpeger Helle Rabøl. De mobbede er uønskede hos deres egne, og de bliver ramt på deres livsfundament, når de holdes ude af fællesskabet. Skolemorderne har ikke noget særlig fast fundament at stå på. Vidste du at Finland rent fagligt har toppet de internationale PISA-undersøgelser i både 2000, 2003 og 2006? Danmark rent fagligt ligger på en 10. plads i Matematik, en 15. plads i læsning og en 18. plads i naturfag ud af de 30 lande, der deltog i PISA-undersøgelsen i 2006? UNICEF i 2007 offentliggjorde en undersøgelse om børnevelfærd, der placerede Danmark på en 3. plads over de børn, der er gladest for at gå i skole. Finland i samme undersøgelse lå på en sidsteplads med kun 10 procent, der siger, at de er glade for at gå i skole. Hele 85 procent var decideret utilfredse. Men de fik i døden, hvad de ikke fik i livet: Opmærksomhed. Man må sige, at collegekillers er et fænomen nu, og man må ikke undervurdere unges dybe sociale behov for et tilhørsforhold i klassen eller i andre fællesskaber, med andre ord longing to belong, siger Helle Rabøl. Derfor skal vi ikke kun se efter den aktive mobning, men også efter den dybe ensomme stille. Har de venner? Bliver de taget med? Inviteres de med til fest? Det lyder banalt, men det er byggeklodserne til et tilhørsforhold. Derfor bør psykiatriske diagnoser suppleres med et grundigt blik på de sociale omgivelser, mener Helle Rabøl: Hvis psykiaterne har ret, så skal vi hele tiden lede efter en sindssyg, men de her collegekillere passer deres uddannelse, de bor alene, og hvad nu, hvis de er helt almindelige mennesker, der er blevet gjort skrøbelige og desperate? Vi skal ikke kun tænke i behandling, men også i fællesskab og følelsen af at høre til, siger Helle Rabøl.

17 16 En vred ung mand Han var en vred ung mand, Matti Juhani Saari, men derudover er oplysningerne sparsomme om den studerende, der tog 10 af sine medstuderende med sig i døden. Tidligere karakteristikker af unge mænd bag skolemassakrer tegner dog et generelt billede af en enspændernatur, fortæller speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen. Han har tidligere foretaget mentalundersøgelser af afvigende personer for Justitsministeriets Retspsykiatriske klinik og er desuden forfatter til bogen, Psykopater - Når mennesker bliver hensynsløse og farlige. Ofte ser man, at der er tale om folk med begyndende psykisk sygdom. De er hidsige og aggressive, og de har få eller ingen venner, som efterhånden har trukket sig tilbage. Ofte har de oplevet at blive mobbet, siger Henrik Day Poulsen. Massakrerne er ofte velplanlagt gennem lang tid, og derfor er der ikke tale om psykopater, men de kan være i en begyndende psykose. De føler en voldsom vrede mod samfundet, særligt skolen, fordi det er her, at de har oplevet deres største nederlag. Ingen kæreste eller venner og generelle problemer med at fungere socialt, siger Henrik Day Poulsen. Rids artiklens hovedpointer op Diskuter artiklen i forhold til den danske folkeskole. Er vi lige så resultatorienterede som i den finske skole? Hvor stor fokus er der på individet i forhold til gruppen i den danske folkeskole? Vil en skolemassakre kunne finde sted i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke? Sæt tallene fra PISA-undersøgelserne op imod resultaterne fra UNI- CEFs rapport. Diskuter følgende: Hvad viser de to sæt tal? Hvad kan årsagen være til at finske skoleelever er dygtige, men ikke glade? Hvad kan årsagen være til at danske skoleelever er glade, men ikke dygtige? Kan man tale om, at det ene er vigtigere end det andet? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er faldgruberne i begge undersøgelser? Kan undersøgelserne stå alene? Hvad er dit bud på et fantastisk skolesystem. Hvad skal det indeholde? Lav en liste. Hæng dem op. Er I enige i klassen?

18 17 MetroXpress, 28. maj 2009

19 18 OPGAVE Præsentation af reality-program Find et afsnit af jeres yndlingsrealityserie og lav en analyse og en præsentation for resten af klassen. Her skal I bl.a. komme ind på følgende: Diskutér i grupper: Hvad er Johannes Andersens pointer i artiklen om Paradise Hotel? Er du enig med ham? Hvorfor? Hvorfor ikke? Sammenlign artiklens pointer med pointerne på de foregående sider om fællesskab? Hvorfor tror I, at Paradise Hotel har så mange seere? Hvilke andre reality-serier ser I selv? (X-Factor, The Hills, Robinson, American Idol osv.) Hvorfor tror I, at reality-tv er så populære? Hvilke negative og positive konsekvenser mener du, at programmerne kan have for unge mennesker? De Overordnede rammer: Hvad er de fysiske rammer, og hvorfor har man netop valgt denne lokalitet? Hvilken rollebesætning er der? Hvilke forskellige typer af rollefigurer er repræsenteret? Hvordan præsenteres deltagerne? Hvad gør man for at opbygge og nedbryde de sociale relationer mellem deltagerne? Hvilken betydning har konkurrencerne? Hvad er Programværtens funktion/rolle? Konfliktopbygning og konfliktløsning: Hvad kendetegner konflikternes årsag, forløb og løsning? Seriens værdigrundlag: Undersøg programmets vægtning mellem fællesskab og individualitet. Overvej i den forbindelse: Hvilket menneskesyn og livsopfattelse ligger til grund for programmet? Hvilken appel omkring etik og moral forsøger programmet at sende? Den æstetiske og filmiske opbygning: Hvilke æstetiske fascinations- og virke-midler benytter programmet sig af? Hvordan er programmets filmiske opbygning? Hvilken betydning har henholdsvis den objektive og den subjektive kameraføring? Hvordan bruger programmet reallyd og underlægningsmusik? ( Mediedidaktik og Medietid, Dansklærerforeningen, 2002)

20 19 Godt teater skal få dig til at stille spørgsmål Interview med instruktøren af»klassen«christoffer Berdal Læs artiklen og diskutér: Hvad er Christoffers kritik af demokratiet idag? Hvad mener Christoffer, der kan gøres for at styrke demokratiet? Er du enig? Hvad fik du ud af at se forestillingen»klassen«? Christoffer Berdal Hvad handler forestillingen om? Den handler om at være 9.klasseselev i folkeskolen og de tanker, man gør sig i forhold til sin egen identitet, til skolen, til kammeraterne og til fællesskabet. Forestillingen stiller spørgsmål som: hvordan bliver man en gruppe? Hvordan bliver og er man en del af et fællesskab med mange forskellige mennesker? På den måde kommer det også til handle om demokrati, nemlig det mini-demokrati, som findes i folkeskolen. Hvordan er de unge blevet udvalgt til forestillingen? Vi tog rundt på rigtig mange forskellige skoler i København og på Frederiksberg for at reklamere for projektet og for at få så mange forskellige unge som muligt til at komme til audition. På audition-dagen var overskriften Hvis verden den var min. Så skulle de unge bare møde op og fortælle os om de tanker, de havde omkring denne overskrift. Nogen havde forberedt en lille tekst, andre en rap eller et digt, og med udgangspunkt i det havde vi en lille samtale med dem. Dem som blev valgt ud, var selvfølgelig nogen, som havde noget på hjerte og havde lyst til at fortælle deres personlige historier. Hvorfor har I valgt, at forestillingen skal foregå i en klasse? Fra teatrets side havde vi den tanke, at det kunne være interessant at undersøge et skolemiljø i en 9. klasse. Der sker jo så mange ting lige præcis her. Det er her, man skal tage nogen ret store og nye valg: Hvad vil jeg? Vil jeg på gymnasiet? Vil jeg på teknisk skole? Eller vil jeg noget helt andet? Ja, hvad vil jeg egentlig med mit liv? Det handler rigtig meget om, hvad det er for tanker, visioner og drømme, man har som 15-årig. Og en klasse er interessant, fordi det hele tiden handler om at være en gruppe, men samtidig også om at være sig selv. Hvordan gør man det? I forestillingen er der heller ikke så mange historier hjemmefra, men det er mere historier, som relaterer sig til skolen og alle de ting, som sker der. I har også kredset meget om emnet demokrati i forestillingen. Hvorfor er det interessant i forhold til en folkeskole-klasse? Demokrati er en måde at få en gruppe, som ikke nødvendigvis har valgt hinanden eller er beslægtede, til at fungere. Og sådan er det jo i en klasse her har man ikke valgt hinanden. Men det at skulle fungere sammen i en klasse er jo en demokratisk proces. Hvordan fungere man som en gruppe, hvor der er plads til alle og til at have sin egen mening ja, et sted hvor alle føler sig set og hørt? Og det er jo i virkeligheden et enormt komplekst projekt og pisse svært, og det er en meget lang proces at skabe et demokrati. Jeg tror, at demokrati er noget, man skal lære. Det at være aktiv i et demokrati kræver, at man opøver nogen færdigheder. Her er folkeskolen