Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Transkript

1 Projektnummer: Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik i pædagog- og læreruddannelserne, der blev sendt d. 17. december 2006 til UVM fra det daværende Kolding Pædagogseminarium. D. 25. september 2007 år får seminariet svar fra UVM om, at der kan bevilliges et beløb på kr. på baggrund af nedennævnte: Bevillingen primært dækker analysedelen af projektet og gives på betingelse af at Kolding Pædagogseminarium og CVU Sønderjylland inddrager CVU Nordjylland i analysen, og på betingelse af, at projektet udvides til at omfatte overvejelser over, hvordan arbejdet med naturfag i skoler og institutioner kan bidrage til øget naturfagsinteresse hos kommende lærer- og pædagogstuderende. Ovennævnte bevilling og svar fra UVM betød, at projektets fokusområder blev som nedennævnt beskrevet. Projektgruppen har i projektforløbet foretaget små justeringer i forhold til bindingerne, samt omdrejningspunktet vedrørende pigerne, som der vil blive argumenteret for senere i rapporten. Den ønskede konstruktion fra UVM s side mellem de daværende uddannelsesinstitutioner: CVU Sønderjylland, CVU Nordjylland samt Kolding Pædagogseminarium blev en realitet og har været repræsenteret af to repræsentanter fra det nuværende UC Nord (pædagog og læreruddannelsen) samt tre repræsentanter fra UC Syd (pædagog og læreruddannelsen). Projektet startede februar 2008 og afsluttede januar

2 Fokusområder: Bevillingen dækker primært analyse delen (interview og observation herunder at identificere best practice. Projektet skal udvides til at omfatte overvejelser over, hvordan arbejdet med naturfag i skoler og institutioner kan bidrage til øget naturfagsinteresse hos kommende lærer- og pædagogstuderende. Endvidere formidles resultater under analysedelen gennem internettet, som indeholder konkret lærings- og undervisnings-materiale, understøtter af billedserier og anden visualisering, som kan inspirere til efterligning og videre forædling i landets børnehaver, børnehaveklasser og øvrig indskoling. Best practice er i forhold til pigerne et selvstændigt analysefokus igennem hele projektforløbet på grund af kønsforskelle i elevernes præstationer indenfor naturfag. Overgange fra børnehave, børnehaveklasse og 1-6 klasse Bindinger: 3 inst. indenfor børnehave området 6 inst. indenfor børnehaveklasse og 1-6 klasse. Projektet skal fokusere på overgangene fra henholdsvis børnehave til børnehaveklasse til 1-6 klasse. 2

3 Baggrunden for projektet Baggrunden for ansøgningen var blandt andet, at PISA-undersøgelser har vist, at danske børn scorer vidensmæssigt lavt i naturfagene, fysik/kemi, biologi og geografi, sammenlignet med børn i en lang række lande, som Danmark traditionelt sammenligner sig med. Specielt for pigernes vedkommende er det tydeligt, at naturfag fravælges som interessefelt allerede i folkeskolen, hvilket er et fravalg, som ungdomsuddannelsessystemet og det efterfølgerne kompetencegivende studievalg har meget vanskeligt ved at ændre. PISA-undersøgelserne dokumenterer endvidere markante kønsforskelle i Danmark i form af pigernes markant ringere præstationer inden for naturfag sammenlignet med drengene. Denne nedprioritering af naturfag blandt børn generelt - og specielt hos pigerne - er et problem, der berører det danske samfunds evne til at konkurrere i et globalt samfund. I regeringsgrundlaget Nye Mål hedder det, at regeringen ønsker en handlingsplan for styrkelse af det faglige niveau i naturfag i folkeskolen. Regeringens overordnede mål for folkeskolen er følgelig uddannelser i verdensklasse. Globaliseringsrådet fremhæver i Fremgang, fornyelse og tryghed fra april 2006, at eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste til naturfag. Kvaliteten i naturfagsuddannelsen skal således være i top på alle niveauer, og der skal udarbejdes handlingsplaner for faget. I rapporten Fremtidens naturfag i folkeskolen, Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, 2006, vurderes, at fol- 3

4 keskolens problemer med naturfagenes svage position skyldes strukturelle problemer. Problemerne bunder således i dybt forankrede måder at tænke naturvidenskab, skolefag og undervisning på i den danske folkeskole og mangel på udvikling af ny pædagogisk, faglig og fagdidaktisk viden. Denne inerti i naturfagenes faglighed skyldes blandt andet årtiers forsømmelse af naturfagslæreres kompetenceudvikling. På baggrund af disse kritiske vurderinger af naturfagenes position i skolen var det blandt andet projektets intention at styrke og motivere pædagoger og lærere pædagogisk og vidensmæssigt at sætte tidligt ind i forhold til at stimulere børnenes interesse for naturfag. Set i lyset af dette gav det i ansøgningen mening at fokusere på overgangene mellem børnehave, børnehaveklasse samt indskolingen. Dette fokus på overgangene mellem institutionsområderne kan implicit medvirke til at stimulere til et fortsat samarbejde mellem pædagoger og lærere i forhold til naturfaglige problemstillinger med henblik på at styrke sammenhængen mellem læring om naturfaglige emner og undervisningen fra børnehave til børnehaveklasse til indskolingen. Det gav også mening at gøre overvejelser over, hvordan arbejdet med naturfag i skoler og institutioner kan bidrage til øget naturfagsinteresse hos kommende lærer- og pædagogstuderende, da man fra politisk hold ønsker en styrkelse af naturfag på alle niveauer herunder også at motivere kommende lærer- og pædagogstuderende til at arbejde med det naturfaglige område. Endelig gav det også mening at forsøge at identificere elementer af best practice ved at fokusere på eksisterende praksis lærings- og undervisningsforløb herunder kønsaspektet indenfor natur/teknik i børnehaver, børnehaveklasser og indskolingen. 4

5 Projektets opbygning samt indholdsmæssige elementer Best practice I ansøgningen blev begreberne best practice samt at identificere best practice benyttet som en slags teoriramme. Den nedsatte projektgruppe har haft faglige udfordringer ved dette begreb, idet begrebet gav anledning til forskellige faglige opfattelser. Der blev i starten slået fast, at det i ansøgningen er en undersøgelse af praksis og det er et af undersøgelses formål at identificere best practice. Dermed var der enighed om, at det var vigtigt at beskrive hvordan projektet definere og dermed identificere best practice, hvilket gav grundlag for at udarbejde undersøgelsesdesignet/observations- og interviewguides. Der henvises til det udarbejdede materiale under fanebladet: undersøgelsesmetoder som også forholder sig til best practice udfordringen. Begrebet best practice (læs: bedste praksis ) gav i højere grad mening for projektgruppen, når vi talte om at forsøge at indfange/identificere bedre praksis, samt hvad bedre praksis ikke er. Den senere dataindsamling var således et forsøg på at finde elementer på best practice. Et forsøg på at observere det ypperligste indenfor naturfag i et forsøg på at illustrere best practice velvidende dette foregår i en slags iscenesættelse (set-up). Overordnet kunne vi endvidere risikere, at vi gennem projektet ikke fandt elementer på best practice. I den sammenhæng ønskede vi på baggrund af observationer at søge at finde fællestræk i de forskellige formidlingssituationer, som medvirkede til at sætte rammerne for best practice. 5

6 Projektgruppen ønskede således at identificere en best practice der: Virker motiverende, der kan fremme interesse, der kan fremme børnenes naturfaglige læring og endelig best practice der kan observeres. Gennem interview og observation skulle institutionerne gerne anskueliggøre en pædagogik eller tilgang, som var gode bud på at opnå de naturfaglige mål, som hvert område dels havde fået udstukket, samt de naturfaglige mål de selv havde udarbejdet. På baggrund af de naturfaglige mål/intentioner institutionerne fik var det vigtigt for projektgruppen at stille spørgsmålet: Hvad vil de (pædagogerne/lærerne) gøre for at sætte dette i spil. Fokus blev således på, hvad lærerne/pædagogerne vil lave (altså deres intentioner), og hvor dataindsamlingen var et forsøg på at observere, hvad de egentlig lavede. Er der konsensus mellem intentioner og handling. Endvidere ønskedes der gennem interview samt observation at fokusere på eksempelvis: Tegn på motivation, fokus på pigerne, fokus på interaktionen mellem pæd./lærer og barn/børn. Efter ovennævnte begrebsafklaring af best practrice var udfordringen at forholde sig til interview og observationsdelen for på den måde at få konstrueret en ramme, der med fordel kunne benyttes indenfor de tre områder: Børnehave, børnehaveklasse, samt indskolingen (2. klasse). Der henvises endnu engang til fanebladet: Undersøgelsesmetoder som var det materiale, observationerne og interviewerne er udarbejdet på baggrund af - herunder yderligere aspekter i den teoretiske indkredsning af best practic. Analyse delen På baggrund af materialet under fanebladet: Undersøgelsesmetoder samt møde mellem projektgruppens medlemmer efter endt interviews samt observationer. Gruppen blev enige om nogle fokuspunkter (hvilket fremgår af artiklerne), 6

7 som skulle danne baggrund for analysendelen herunder udarbejdelse af tre artikler indenfor de tre områder: Børnehave, børnehaveklasse samt indskolingen (2. kasse) samt én artikel som skulle samle de tre artikler (herom senere). Formålet med interview og observation i børnehave, børnehaveklasse samt 2. klasse var: Hvornår en identificeret praksis lykkes i forhold til, at sikre et udbytte af læring/undervisning Sætte fokus på overgangene mellem børnehave, børnehaveklasse samt indskolingen (2. klasse) Hvordan motivere og stimulere pædagogen/læreren interessen for naturfagene, således at børnene oplever en glæde og lyst til dybere at beskæftige sig med udfordringer indenfor natur/teknik Fokus på pigerne Nysgerrig på at få viden om de didaktiske overvejelser (læringssyn og mål) pædagogen/læreren har indenfor temaet natur/teknik Nysgerrig på at få indblik i hvilke overvejelser den udpegede pædagog/lærer har i forhold til at arbejde med natur/teknik, som kan bidrage til øget naturfagsinteresse hos kommende lærer- og pædagogstuderende Fokusgruppeinterview Projektet har blandt andet fokuseret på overgangene mellem børnehave, børnehaveklasse samt indskolingen. Det er således overordnet tale om tre forskellige lovgivninger, der eksisterer i forhold til det naturfaglige område, hvor det for projektgruppen var interessant, på hvilken måde respondenterne forholder sig til deres mål/intentioner og ikke mindst om det bliver synligt med store kulturforskellige og holdninger til det naturfaglige område, når de tre områder var samlet. 7

8 Der er tidligere i rapporten blevet peget på kritiske vurderinger af naturfagenes position i skolen, hvor det blandt andet var projektets intention at styrke og motivere pædagoger og lærere pædagogisk og vidensmæssigt at sætte tidligt ind i forhold til at stimulere børnenes interesse for naturfag. Projektgruppen fandt det således relevant at afholde et fokusgruppeinterview efter endt interview samt observationer med respondenterne. Dette skal dels begrundes i, at projektgruppen ønskede at indfange noget vi ikke fik øje på gennem interviewene. Fokusgruppeinterviewet var således en enestående mulighed for at være åben for nye tolkninger, som kunne bruges til artiklerne. Fokusgruppeinterviewet skal også begrundes i, at det for projektgruppen gav mening at få kendskab til de tre områders naturfaglige tanker og holdninger ved et fælles interview som et slags forsøg på at få en synergieffekt efter de individuelle interviews. Under fanebladet: Fokusgruppeinterview er der udarbejdet forskelligt materiale herunder spørgsmål om magneter og filtre som blev udleveret til respondenterne og som skulle udfyldes individuelt og skriftligt. Spørgsmålene vedrørende Magneter skulle forsøge at få respondenterne til at reflektere over, om der er elementer, der er helt afgørende for at de naturfaglige mål, som hvert område har udstukket opnås herunder hvad der skal til for at elementer af best practice opnås/sættes i spil. Spørgsmålene om filtre skulle forsøge at få respondenterne til at reflektere over, hvilke barrierer der kan være for at elementer af best practice kan komme i spil. Formidling: I projektansøgningen står der, at resultater under analysedelen skal formidles gennem internettet med konkrete lærings- og undervisnings-materiale, understøttet af billedserier og anden visualisering, som kan inspirere til efterligning 8

9 og videre forædling i landets børnehaver, børnehaveklasser og øvrig indskolling. Projektgruppen har således udarbejdet tre naturfaglige formidlingsfilm, der skal fremvises på internettet. Der henvises til fanebladene: børnehave, børnehaveklasse samt 2. klasse. Projektgruppen mener, det er vigtigt, at projektets resultater foruden formidling på en hjemmeside (herom senere) også at det er relevant at udarbejde naturfaglige artikler, som skal forsøges optages i fagblade indenfor de tre institutions områder. De udarbejdede artikel vil blive sendt til forskellige relevante fagblade, eksempelvis: Børn og unge, Skolestart og Folkeskolen efter endt afrapportering. Den overordnede artikel er udarbejdet med henblik på at være en mere videnskabelig artikel som forsøger, at samle de tre artiklers (læs: områders) analyser. Artiklen forsøges optaget i MONA, der er et tidsskrift for primært undervisere indenfor matematik og naturfagene, men også for forskere og formidlere med interesse for matematik- og naturfagdidaktiske områder. Videoerne, digitale billeder samt artikler udarbejdet i forbindelse med projektet kan ses på følgende hjemmesideadresse: - klik på henholdsvis børnehave, børnehaveklasse og 2. klasse. I den anledning kan der orienteres om, at der er hentet tilladelse af respondenterne samt forældre til de medvirkende børn på videoerne/digitale billeder i forbindelse med at medvirke på hjemmesiden. Argumentation for justeringer i projektet i for til den oprindelig ansøgning Det kønnede aspekt: 9

10 Bedste praksis i forhold til pigerne indenfor naturfag var et analysefokus i ansøgningen. Allerede fra projektstart blev denne del nedtonet, idet det daværende CVU Nord (nu UC Nord) havde faglige erfaringer med dette fokusområde gennem et større naturfaglig projekt som hed: Naturfag for de yngste og fi nansieret af CAND samt det daværende CVU Nord som havde deltaget. Gennem ovennævnte projekt havde de ikke fundet markante kønsforskelle. Projektgruppen mener, at der i forhold til den kønnede problemstilling som ansøgningens prosa beskriver, er kønnede udfordringer i forhold til pigernes fravælgelse af naturfag. Denne naturfaglige fravælgelse i folkeskolen er et fravalg, som ungdomsuddannelsessystemet og det efterfølgerne kompetencegivende studievalg har meget vanskeligt ved at ændre. PISA-undersøgelserne dokumenterer endvidere markante kønsforskelle i Danmark, i form af at pigernes har markant ringere præstationer inden for naturfag sammenlignet med drengene. Dette aspekt mener projektgruppen, at der er faglige argumentationer for at understøtte. Dog er denne kønnede fravælgelse af naturfag ikke gældende for projektets aktører (Læs:områder), men vil komme til udtryk senere i folkeskole regi. Det betyder ikke, at det ikke kan udelukkes, at pigerne har en anden naturfaglig tilgang end drengene i den aldersgruppe projektet har arbejdet med, men at der overordnet ikke er den store forskel på pigers og drenges motivation og handlen i og med naturen og dens fænomener. Det kønnede aspekt har været et fokusområde i projektet, men er efter vores egen vurdering blevet nedtonet i forhold til den oprindelige ansøgnings prosa. Institutions besøg Det har været lidt uklart for projektgruppen, om der i ansøgningen ønskedes tre institutions besøg (læs: observation) pr. institution indenfor det enkelte institutions område. Eller om der ønskedes tre forskellige institutioner indenfor hvert område. 10

11 Projektgruppen besluttede overordnet at have de samme rammer indenfor de tre områder. Projektgruppens formål var blandt andet at være på udkik efter best practice, hvilket betød at projektgruppen valgte at trække på UC Nord s netværk af naturfaglige interesserede institutioner. Rebild Kommune har i en årrække haft interesse i det naturfaglige område, hvilket betød at projektgruppen ønskede at arbejde specifik i denne kommune med udvalgte institutioner. Herefter blev der udvalgt to institutioner indenfor børnehaveområdet, udvalgt to forskellige børnehaveklasser med to forskellige pædagoger på samme skole, to forskellige 2. klasser med to forskellige lærere på den samme skole. I princippet kunne projektgruppen have kikket på 100 institutioner besøgt dem 300 gange og fundet en del mindre godt naturfagsformidling. Netop derfor var det vigtigt for projektgruppen, at de institutioner projektgruppen valgte at spørge om deltagelse overordnet havde et minimum af naturfaglig best practice. Endelig var der også et økonomisk aspekt, da projektgruppen ønskede at bruge midler på udarbejdelse af de fire artikler i formidlings øjemed, samt at projektgruppen vurderede ovennævnte institutionsbesøg i forhold til det forventede udbytte. Udvælgelse af 2. klasse Projektgruppen valgte at fokusere på én årgang for at lade vægten være på overgangen mellem institutionerne og ikke på skolen (1-6 klasse). Overordnet ville der også blive tale om en slags skævvridning, i givet fald skolen havde mere fokus i projektet. På den måde var det heller ikke børnenes udvikling, der ville dominere i projektet, men netop overgangene mellem de tre institutions områder der ville dominere. At vi valgte anden klasse skyldes blot det, at 11

12 Karensmindeskolen ikke tilbyder naturfag i første klasse samt at projektgruppen mente, at projektets fokus var indskolingen. Projektets titel: Naturfag på kryds og tværs er et forsøg på at indikere projektets mål nemlig at fokusere på overgangene mellem de tre institutionsområder. Rapporten er udarbejdet af: Dorthe Christiane Iversen, projektleder på Naturfag på kryds og tværs UC Syd, Videncenter for pædagogik og velfærdsinnovation, december Projektgruppen bestod af følgende medlemmer: Projektmedarbejder på børnehaveområdet: Seminarielektor Frank Storgaard, Professionshøjskolen University College Nord, pædagoguddannelsen i Aalborg, frs@ucn.dk Projektmedarbejder på børnehaveklasseområdet: Lektor, Ph.d Lars Domino Østergaard, Professionshøjskolen University College Nord, læreruddannelsen i Aalborg, ldo@ucn.dk Projektmedarbejder på Folkeskoleområdet: Lektor Jens Jacob Ellebæk, Professionshøjskolen University College Syd, læreruddannelsen i Haderslev, jje@ucsyd.dk Projektleder, seminarielektor Dorthe Christiane Iversen, Professionshøjskolen University College Syd, pædagoguddannelsen i Kolding, Videncenter for pædagogik og velfærdsinnovation, dci@ucsyd.dk Projektansvarlig, videncenterleder: Jette Østergaaard Andersen, Professionshøjskolen University College Syd, Videncenter for pædagogik og velfærdsinnovation, joa@ucsyd.dk 12