Kvalitetsrapport Lyngholmskole
|
|
- Frederikke Bech
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport Lyngholmskole
2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2
3 DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Skolens arbejde med de fælleskommunale mål for året Partnerskab om Folkeskolen...9 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3
4 SKOLEPRÆSENAION Lyngholmskolen Navn og adresse Skolens ledelse Skolens organisering Lyngholmskolen Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum, lf: Skoleleder: Kaj Klint Pedersen, Souschef: Pia Christensen Afdelinhsleder: Jannie Barth, Administrativ leder: Eva Krag, Lyngholmskolen Skolen har 3 klasser på alle klassetrin undtagen 1. og 7. klasse (2 klasser) samt 4., 6. og 8. klasse ( 4 klasser) Skolen har 4 basishold (modtagerhold for de tosprogede elever) Skolen har 3 specialklaser (læseklasser) skolen er afdelingsopdelt Indskoling (0.-3. kl.), Mellemtrin (4.-6. kl.), Udskoling (7.-9. kl.) Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 Samarbejdsparter Dag- og fritidsinstitutioner mv. Faglighed At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole i selve skoleforløbet At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning Inklusion At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn At børn og unge lærer i inspirende, æstetiske og funktionelle omgivelser. Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og -klubber): Fritidstilbudet Lyngholm (ivolihuset, Bakkehuset og Lærkehuset) Fritidsklub Regnbuen Klub Furesøgård Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og int. institutioner): Røde Sol Drivhuset Kærnehuset Mælkebøtten Solsikken umlebo Valhalla usindben Skattekisten Græshoppen Farumsødal Farum Skovbørnehave Børnehusene DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 4
5 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL FOR ÅRE Lyngholmskolen startede først den 1. august 2009, hvorfor der i rapporten alene beskrives arbejdet med de fælleskommunale mål for skoleåret Fælleskommunale fokusområde: rivsel Fælleskommunale mål: At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. S Status M Mål iltag egn E Evaluering - Der skal laves en trivselsplan for Lyngholmskolen, da det er en de områder vi ikke har nået at få lavet inden skolen går i luften d At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. - Skoleåret skydes i gang med fokus på trivsel og samvær, så eleverne fra starten inddrages i udarbejdelsen af en trivselsplan, samt at skolen fra starten for klare rammer for samvær. Lærerne starter årets teamsamarbejde med at lave klare rammer for samvær og arbejder med elevernes input til en trivselsplan - Der udarbejdes en trivselsplan for Lyngholmskolen, med elevrådet og klasserne inddraget mest muligt i processen inden vedtagelse i skolebestyrelsen. rivselsplanen bør vægte elevernes inddragelse og ansvar for trivslen i det daglige og nære miljø. - Skoleudviklingsprojektet mange måder at lære på - eamet tilrettelægger undervisningsforløb, der giver alle elever mulighed for oplevelsen af succes - At teamene tager ansvar for processen i afdelingerne ved bl.a at have trivsel på dagsorden på teammøder og afd.møder - At der er igangsat aktiviteter med fokus på samværsregler, det gode kammeratskab m.m, der fremmer elevernes trivsel - rivselsplanen hænger synligt i klassen - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. - Elevrådet adspørges via samtale, om de er blevet involveret i processen om udarbejdelsen af trivselsplanen. - Elevrådet forestår en evaluering via et spørgeskema, der er udarbejdet af kontaktlæreren for elevrådet, elevrådsformanden og en fra ledelsen, om elevernes trivsel på Lyngholmskolen, der omfatter elevernes indflydelse, involvering og ansvar for trivslen på skolen. - Ved at årgangsteamet evaluerer og dokumenter deres arbejde med målet. (teamet vælger selv evalueringsform) - Ledelsen holder møder med årgangsteamene, hvor bl.a. teamets arbejde med evaluering og målet er på dagsordenen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 5
6 Fælleskommunale fokusområde: Inklusion Fælleskommunale mål: At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. S Status M Mål iltag egn E Evaluering - Vi skal til at nyindrette en hel ny skole, - det giver muligheder for at medtænke ovenstående mål ved skabelse af nye omgivelser for alle alderstrin, - både inde og ude. - At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. - Der prioriteres resurser til indretning af skolens nye og gamle lokaler og inventar til Lyngholmskolen - eamene inddrages i indretningen af lokaler, fællesarealer og udearealer så de pågældende områder opleves inspirerende, funktionelle og attraktive. - I projektet mange måder at lære på, skal vi også beskæftige os med læringsmiljøer, - og her skal de ovenstående mål medtænkes. - At teamene har punktet på dagsorden på teammøder og afd.møder - At udsmykning medtænkes i undervisningen og elevarbejder præger lokaler og fællesarealer på hele skolen - At væggene understøtter de faglige fokusområder - At indretningen af lokalerne afspejler mange måder at lære på - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. - Ved at årgangsteamet evaluerer deres arbejde med målet og dokumenterer inde- og udearealer i billeder ved skoleårets start og afslutning. eamet vælger selv evalueringsform. - Ledelsen holder møder med årgangsteamene, hvor teamets arbejde med målet er på dagsordenen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 6
7 Fælleskommunale fokusområde: Inklusion Fælleskommunale mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. S Status M Mål iltag egn E Evaluering - Vi er meget langt, når det gælder at bruge et anerkendende menneskesyn i omtalen af og talen med eleverne. Vi er godt på vej væk fra fejlfinding til resursetænkning. Vi er noget på vej, når det gælder at omsætte et anerkendende menneskesyn til undervisningspraksis, hvor der bliver lagt vægt på at eleverne lærer bedst på forskellige måder. Skolens udfordring er at have generel anerkendende holdning og en skole, der praksisnært og i fællesskab arbejder med at skabe undervisningsmetoder og rammer der tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider. At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. - Skoleudviklingsprojektet Mange måder at lære på. Fokus vil være på at eleverne lærer bedst på forskellige måder med udgangspunkt i elevernes styrkesider. - Vi vil arbejde hen mod at vi tilrettelægger undervisningen ud fra konkrete målsætninger i fagene og for eleverne, i stedet for at tage udgangspunkt i aktiviteter og materialer - At der er synlige mål i børnehøjde ophæng i klassen af mål for hele klassen - At undervisningsmaterialer og organisationsformer er målrettet den enkelte elev - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Forældrene støtter barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. - Ved at årgangsteamet evaluerer og dokumneter deres arbejde med målet - Ledelsen holder møder med årgangsteamene, hvor teamets arbejde med evaluering og målet er på dagsordenen - Afdelingerne udarbejder spørgeskema til eleverne i elevintra - om de mødes anerkendende (oversat til børnesprog). DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 7
8 Fælleskommunale fokusområde: Faglighed Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning S Status - Der arbejdes generelt med undervisningsdifferentiering i alle klasser på forskellige måder, pige/dreng, indholds -, og niveau-differentiering mm. Nogle lærere arbejder også med en M Mål iltag egn E Evaluering differentiering, der udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på fx med dele af læringsstilekonceptet. Skolen har ikke haft en tydelig politik for eller arbejdet systematisk med læringsstile eller andre koncepter, der tager udgangspunkt i at eleverne lærer bedst på forskellige måder. - At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning - Skoleudviklingsprojektet Mange måder at lære på. Fokus vil være på at eleverne lærer bedst på forskellige måder med udgangspunkt i elevernes styrkesider. - Skolen arbejder systematisk med klasseprofiler og faglige handleplaner for elever med særlige behov - Skolen indfører kontinuerlige årgangsteammøder med teamkoordinator, som sikrer systematik i planlægningen, målsætning af og evalueringen af undervisningen. - At der er synlige mål i børnehøjde i klassen - At undervisningsmaterialer og organisationsformer er målrettet den enkelte elev - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. - Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. - Ved at årgangsteamet evaluerer deres arbejde med mål teamene vælger selv evalueringsform - Ledelsen holder møder med årgangsteamene, hvor teamets arbejde med mål og evalueringn er på dagsordenen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 8
9 PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Lyngholmskolen startede først den 1. august 2009, som en sammenlægning af Bybækskolen og Stenvadskolen. Der er på den baggrund gennemført statusanalyser for begge oprindelige skoler. Adobe Acrobat 7.0 Document Adobe Acrobat 7.0 Document DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 9
10 Kvalitetsrapport Lyngholmskole Furesø Kommune Børn og Unge Rådhustorvet Farum Udgivet: 2009 Redaktion: Mette Østfeldt Foto: Colourbox.com DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 10
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereKvalitetsrapport Hareskov Skole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Hareskov Skole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
Læs mereKvalitetsrapport Stavnsholtskolen
Kvalitetsrapport 2008-2009 Stavnsholtskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereKvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen
Kvalitetsrapport 2008-2009 Furesøs Skolevæsen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereKvalitetsrapport Søndersøskolen
Kvalitetsrapport 2008-2009 Søndersøskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereKVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN
KVALIESRAPPOR 2010 2011 LYNGHOLMSKOLEN FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2009-2010 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereKvalitetsrapport Egeskolen
Kvalitetsrapport 2008 2009 Egeskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen
Kvalitetsrapport 2010-2011 Furesøs Skolevæsen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereLyngholmskolen et godt tilbud til dit barn
Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereLyngholmskolen et godt tilbud til dit barn
Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på
Læs mereLYNGHOLMSKOLEN. I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt
LYNGHOLMSKOLEN Informationsfolder om Lyngholmskolen 2012 -ET GODT TILBUD TIL DIT BARN Lyngholmskolen er resultatet af en vellykket skolefusion. Vi er i en rivende udvikling med at skabe de bedste rammer
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereFra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereLYNGHOLMSKOLEN. I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt
LYNGHOLMSKOLEN Informationsfolder om Lyngholmskolen 2014 -ET GODT TILBUD TIL DIT BARN Lyngholmskolen er resultatet af en vellykket skolefusion. Vi er i en rivende udvikling med at skabe de bedste rammer
Læs mereUglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen
s Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen Indhold Information om skolen:... 3 s forventninger til den studerende i praktik... 4 Praktik og vejledning... 4 Praktikniveau 1... 5 Praktikniveau 2... 7 Praktikniveau
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide
PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereDronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008
Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det visuelle læringsmiljø/det funktionelle læringsmiljø... 5 Sammenhæng/Status:... 5 Mål:...
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs merePartnerskab om folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mereLangmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret
Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret 2018-19 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Læs mereKVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN
KVALITETSRAPPORT 2010 2011 STAVNSHOLTSKOLEN Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 10/11 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og
Læs mereAbsalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018
Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 4631 4150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereElverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed
Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller
Læs mereLyngholmskolen Kvalitetsrapport
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Lyngholmskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LYNGHOLMSKOLEN INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 5 Faglig
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mere