Guide til en rummelig arbejdsplads. Rummelige redskaber. Mentorordninger Fleks- og skånejob Virksomhedsrevalidering Sociale kapitler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til en rummelig arbejdsplads. Rummelige redskaber. Mentorordninger Fleks- og skånejob Virksomhedsrevalidering Sociale kapitler"

Transkript

1 1 Guide til en rummelig arbejdsplads Rummelige redskaber Mentorordninger Fleks- og skånejob Virksomhedsrevalidering Sociale kapitler

2 Guide til en rummelig arbejdsplads / Rummelige redskaber er udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark Lay-out: LO s Grafiske Værksted Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISBN-nr.: LO-varenr.: 4390 December 2003

3 1 Indhold Mentorordninger Hvad er mentorordninger? Hvorfor bruge mentorordninger? Eksempler på mentorordninger Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Tjekliste Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? Tjekliste Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre? Fleks- og skånejob Fleksjob Eksempel på fleksjob Rundbordssamtalen Arbejdsevnemetoden Skånejob Hvorfor fleks- og skånejob? Eksempel på skånejob Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Tjekliste Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? Tjekliste Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre? Virksomhedsrevalidering Hvad er virksomhedsrevalidering? Eksempler på virksomhedsrevalideringsprojekter Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Eksempel på et konkret virksomhedsrevalideringsforløb Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? Tjekliste Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Tjekliste hvad kan tillidsrepræsentanten gøre? Sociale kapitler Hvad er sociale kapitler? Hvorfor bruge sociale kapitler? Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Tjekliste Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? Tjekliste Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? Opdigtet eksempel på lokalaftale om job på særlige vilkår Litteratur & Links

4 2

5 3 Mentorordninger Hvad er mentorordninger? Mentor, sidemand, stamkollega, mester, sparringspartner. Kært barn har mange navne. Alle har de dog det tilfælles, at de beskriver en ordning, hvor en kollega på den ene eller anden måde forpligter sig til at tage sig af en anden kollega. Hvad laver en mentor? Hvad der mere præcist ligger i at være mentor varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men oftest vil det være mentorens opgave socialt og fagligt at støtte føllet (den der har brug for en mentor) i at blive indsluset på arbejdspladsen eller i at blive fastholdt. Hvem har brug for en mentor? I princippet kan alle på en virksomhed medarbejdere som ledere have gavn af en mentor. Når det handler om det rummelige arbejdsmarked, er det dog specielt to grupper der tænkes på: De særligt udsatte grupper der skal integreres på en arbejdsplads, og som derfor har behov for særlig støtte i indslusningsfasen. Det kan f.eks. være flygtninge-indvandrere, personer med psykiske eller fysiske handicaps eller langtidsledige. De grupper af medarbejdere der er i særlig fare for at miste deres job på grund af sygdom, nedslidning eller andet. Her kan mentoren være den, der socialt og fagligt hjælper vedkommende til at blive fastholdt på arbejdspladsen. Hvem kan være mentor? Alle kan i princippet være mentorer medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter. Der er primært tale om en social og menneskelig opgave. Derfor er de bedst egnede også de, der på en og samme tid er motiverede, har tid og har gode sociale kompetencer. Desuden er det en fordel, hvis mentorerne er vellidte på arbejdspladsen og har et stort netværk til kollegaer det er dette netværk, som mentoren skal nyde godt af. VIDSTE DU At virksomheder og uddannelsesinstitutioner ifølge den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan søge om økonomisk støtte til at frikøbe medarbejdere eller aflønne eksterne konsulenter i forbindelse med mentorordninger, der bruges til at indsluse ledige. Desuden kan der søges om økonomisk støtte til at uddanne de personer, der skal være mentorer. Hvorfor bruge mentorordninger? Der er mange gode grunde til at prioritere mentorordninger højt i indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked. Først og fremmest er mentorarbejde noget, der finder sted i det daglige arbejde i kantinen, ved samlebåndet, på kontoret osv. Mentor er derfor et skoleeksempel på et redskab, der sætter ind der, hvor det for alvor gælder: På den enkelte arbejdsplads! Mentorordninger er derfor et skræddersyet led i den virksomhedsrettede indsats. Ydermere kan mentorordninger hvis de fungerer være såkaldte win-win løsninger for alle parter på arbejdspladsen og i lokalsamfundet. Det vil sige, at alle har gavn af ordningerne og ingen taber på dem. Fra virksomhedens side vil man kunne aflæse en velfungerende mentorordning på bundlin- VIDSTE DU At man på nogle arbejdspladser bruger omvendte mentorskaber. Det kan f.eks. indebære, at en nyansat bliver udnævnt til mentor for en leder. Ideen er at lade virksomheden få så meget gavn som mulig af det friske pust, nyansatte ofte tager med til deres nye arbejdsplads.

6 4 jen. Den vil nemlig sikre en hurtigere indkøring af nyansatte, bedre fastholdelse af værdifulde medarbejdere, større tilfredshed blandt medarbejderne, mindre personaleudskiftning og dermed færre ressourcer bundet i optræning. For medarbejderne giver en mentorordning mulighed for hurtigere at lære nye kollegaer at kende og fastholde gode kollegaer, der er ved at miste tilknytningen til arbejdspladsen. Eller med andre ord: Få mere trivsel i arbejdslivet. For mentorerne giver mentorarbejdet mulighed for personlig udvikling ved at løfte en opgave som (forhåbentlig) samtidig belønnes af virksomheden og værdsættes af kollegaerne. For føllene (de der har en mentor ) vil en mentor øge trygheden ved at være på arbejdspladsen og dermed mindske mange af de barrierer, der er for en nyansat eller en, der er ved at miste fodfæste. For kommunen og samfundet generelt er mentorordningerne en meget direkte måde at øge rummeligheden og trivslen på arbejdspladserne og kan derfor være en vej til at mindske marginaliseringsproblemet og øge arbejdsstyrken. Eksempel på mentorordning Mentorordninger gør virksomheder kompetente til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked Koordinationsudvalget for Galten, Gjern, Hammel, Ry, Silkeborg og Them kommuner har valgt aktivt at støtte brugen af mentorordninger eller sidemænd som de kalder det. Tanken er, at koordinationsudvalget hermed gør den enkelte virksomhed kompetent til at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked. For mentorordninger er et redskab, der direkte øger den enkelte virksomheds evne til at fastholde udsatte medarbejdere eller integrere personer udefra. Koordinationsudvalgets taktik har været, at virksomhederne skulle tilbydes en vare mentorordninger som kan bruges til at fastholde nuværende værdifulde medarbejdere, men som samtidig på længere sigt kan bruges til at integrere særligt udsatte grupper. Indledningsvis afholdt koordinationsudvalget en række uddannelsesaktiviteter for repræsentanter fra a-kasser, fagforeninger, virksomheder og kommuner, hvor der blev afstemt forventninger til, hvordan mentorordninger bør gribes an, og hvilken rolle hver part har. Koordinationsudvalget tilbyder i dag virksomhedernes mentoraspiranter et kursusforløb og muligheden for at deltage i det netværk, der vokser frem af kurserne. På kurserne undervises deltagerne både i generelle aspekter af det rummelige arbejdsmarked samtidig med, at de uddannes i mentorfunktionen. Blandt andet skal hver kursist fremlægge en handlingsplan for, hvordan han/hun vil arbejde for mere rummelighed på sin arbejdsplads. Det har vist sig, at det er frugtbart at have virksomheder med blandede profiler på samme kursus store/små, offentlige/private osv. men personerne der deltager skal have nogenlunde samme placering i deres virksomhed. Det vil sige, at direktører ikke skal være samme med 1. årsansatte, da det simpelthen giver for forskellig indgang til kurset. Erfaringerne med kurserne er, at deltagerne udvikler sig til ambassadører for et rummeligt arbejdsmarked på deres egen arbejdsplads. De starter måske nok forskellige steder, når de kommer hjem nogle kaster sig over personalepolitikken, andre går direkte i gang med integrationsforløb men langt de fleste handler.

7 5 Eksempel på mentorordning Gode mentorordninger kræver, at kommunen har kendskab til det private erhvervsliv Novozymes A/S indledte i 2001 et samarbejde med Gladsaxe Kommune, hvor virksomheden skulle hjælpe kommunen med at afklare fire højtuddannede nydanskeres kompetencer. at et frugtbart samarbejde mellem kommune og virksomhed forudsætter, at jobkonsulenter og sagsbehandlere har et godt kendskab til spillereglerne og virkeligheden i en privat virksomhed. Kommunerne skal bl.a. forstå, hvorfor de er nødt til at handle hurtigt og fleksibelt f.eks. i forhold til hurtig udvælgelse af de rigtige kontanthjælpsmodtagere der skal indgå i et projekt. Denne fingerspitz gefühl er ifølge Novozymes kort og godt en forudsætning for, at kommunens folk kan være sparringspartnere for virksomheden undervejs i forløbet. Samtidig var man på virksomheden langt med planerne om at indføre en mentorordning. Derfor greb man chancen til at afprøve ordningen på de fire nydanskere. Virksomheden gennemførte et 1-dagskursus for mentorerne samt 2 opfølgningsdage, der bestod af erfaringsudveksling og refleksioner. Her blev der bl.a. undervist i hvordan man coacher, og hvad det vil sige at komme fra andre kulturer, f.eks. arabiske lande. På Novozymes var man fra start klar over, at det er en vigtig opgave for ledelsen at gøre det attraktivt at være mentor. Man lægger derfor stor vægt på, at mentorarbejde er kompetencegivende bl.a. fordi mentoren får ledererfaring og mentorarbejdet indgår i vurderingen af den enkeltes arbejdsindsats. Desuden prøver man så vidt muligt at aflaste de personer, der melder sig som mentor, så der ikke alene bliver tale om ekstraarbejde. På Novozymes mener man, at det er oplagt at tænke mere i, hvordan koordinationsudvalg/kommuner og virksomheder kan samarbejde omkring brug af mentorordninger. Man mener, at det ligger lige for, at koordinationsudvalgene tilbyder virksomhederne assistance, der er til gavn for alle medarbejdere i form af støtte til kurser og etablering af tovholderfunktion. Det skal så at sige være byttet for, at virksomhederne integrerer personer ude fra via disse mentorordninger. Desuden er det erfaringen fra Novozymes,

8 6 Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Hvordan kan udvalget understøtte lokalområdets virksomheder i at benytte mentorordninger? Først er det som altid nødvendigt at vedtage en plan for, hvordan man vil gribe indsatsen an. Her må man bl.a. beslutte sig for: Hvilken målgruppe man vil støtte via mentorordninger: De der skal fastholdes og/eller de der skal integreres? Her er det oplagt at satse på begge grupper. Hjælp til at fastholde vil nemlig ofte være guleroden, der får virksomheder til at tage del i integrationsindsatsen. Hvilke virksomheder man vil tilbyde støtte? Hvordan der skabes kontakt til virksomhederne. Her er det oplagt at alliere sig med AF og kommunens jobkonsulenter, så de kan have koordinationsudvalgets tilbud om mentorassistance i baglommen, når de er rundt på virksomhederne. Hvilke konkrete initiativer der skal søsættes og hvem der i praksis skal gennemføre dem. Når udvalget skal fastlægge konkrete initiativer, er der bl.a. følgende muligheder: Uddannelse og dialog på tværs af myndighederne: Jobkonsulenter, sagsbehandlere o. lign. fra kommunen, AF, a-kasser og koordinationsudvalgets sekretariat skal klædes på til at rådgive virksomhederne om mentorordninger. Og de skal lære hinanden at kende, så de kan samarbejde. Derfor er temadage og kurser i mentorskab til frontarbejdere en opgave for udvalget. Rådgivning af virksomhederne: Jobkonsulenter og koordinationsudvalgets egne medarbejdere bør efterfølgende yde rådgivning om mentorskab til virksomhederne, som led i den kontakt de i forvejen plejer. Det kan være rådgivning om, hvordan mentorordninger stables på benene, hvem der egner sig til at være mentorer og hvordan man søger økonomisk støtte. Kurser for virksomhedernes mentorer: Det er en stor og ansvarsfuld opgave at være mentor. Tjekliste Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Vedtag en handlingsplan der bl.a. giver svar på: Hvilke typer mentorordninger man vil støtte Hvilke virksomheder man vil støtte Hvordan man vil komme i kontakt med virksomhederne Hvilke konkrete initiativer man vil sætte i gang Om koordinationsudvalget kan hente puljemidler Forslag til konkrete initiativer: Uddannelse og dialog på tværs af myndighederne Rådgivning af virksomhederne Kurser for virksomhedernes mentorer Tovholder for virksomhedernes mentor Økonomisk støtte til at købe mentorer fri eller assistance til at søge støtte Mange har derfor behov for et kursus, der klæder dem på. Denne opgave er oplagt for koordinationsudvalget. Men husk: Kurserne skal være korte, professionelle og skræddersyede til virksomhedernes behov ellers ser de ingen grund til at deltage. Tovholder for virksomhedernes mentorer: De fleste mentorer har brug for én at gå til med spørgsmål, og de har brug for at dele erfaringer med andre mentorer. Derfor vil indsatsen i et lokalområde blive styrket, hvis koordinationsudvalget udpeger en tovholder til disse opgaver. Økonomisk støtte til virksomhederne: Det tager tid at være mentor. Derfor kan økonomisk støtte til at købe mentorer fri være en måde

9 7 at øge virksomhedernes interesse for at bruge mentorskaber. Men husk at undersøge om virksomhederne selv kan søge økonomisk støtte fra puljer før koordinationsudvalget bruger af eget budget. Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? Hvordan skal sagen gribes an, hvis tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads gerne vil gøre en indsats for at indføre mentorordninger? 1) Inden mentorordningen træder i kraft Få opbakning fra ledelse og medarbejdere: Succesfulde mentorordninger forudsætter at både ledelse og kollegaer bakker op. Derfor er det alfa og omega, at tillidsrepræsentanten kan argumentere for sin sag direkte overfor leder og kolleger på et personalemøde, i SU, i klubben eller hvor diskussionen rejses. Inviter en udefra til at holde inspirationsoplæg på et SU- eller personalemøde: Det kan f.eks. være koordinationsudvalgets koordinator eller en repræsentant fra en anden virksomhed. Afklar hvem der skal laves mentorordning for: Fra begyndelsen skal det besluttes, hvem der skal have glæde af mentorordningen: Skal den gælde for alle medarbejdere og ledere? Skal den kun gælde for nyansatte? Skal den kun gælde for flygtninge og indvandrere? Ofte vil man starte med en mindre gruppe som forsøg og senere eventuelt udvide målgruppen. Afklar hvilke opgaver mentorerne skal løse: For at skabe tryghed og klarhed blandt alle parter skal det afklares præcist, hvilke opgaver mentoren skal tage sig af og ikke skal tage sig af. Det er vigtigt, at både ledelse og tillidsrepræsentanter bakker op om denne opgaveliste. Hvad der præcist er mentoropgaver, og hvorvidt de skal skrives ned, afhænger af kulturen på arbejdspladsen. Tænk mentorordningen sammen med virksomhedens personalepolitik: Mentorer leverer et vigtigt og udfordrende men også svært stykke arbejde. Derfor skal hele organisationen være gearet til at bakke op om mentorforløbene. Det vil ofte forudsætte, at mentorordningerne bygges ind som en integreret og ligeværdig del af virksomhedens personalepolitik. Udvælg de rette til at være mentorer: Alle kan i princippet være mentorer medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter. Der er tale om en social og menneskelig opgave. Derfor er de bedst egnede også de, der på en og samme tid er motiverede, har tid og har gode sociale kompetencer. Desuden vil det være en fordel, hvis mentorerne er vellidte på arbejdspladsen og har et stort netværk til kollegaer det er dette netværk, som føllet skal nyde godt af. Hør hvad mentorerne har behov for af uddannelse: Når det er afklaret, hvad mentorerne skal løse af opgaver, skal der undersøges, hvad mentorerne har behov for af opkvalificering. Nogle steder kan der være behov for kurser, andre steder er en enkelt temadag nok og helt tredje steder vil mentorerne føle sig klædt på til at gå direkte i gang. Tag initiativ til uddannelsesaktiviteter hvis der er et behov: Her kan der søges om koordinationsudvalgets støtte og måske vil den lokale fagforening være med! Etabler en støttefunktion for mentorerne: Det er en god idé at udpege en tovholder, der støtter den enkelte mentor og sikrer erfaringsudveksling i netværk. På store virksomheder vil man ofte gøre det internt. Ellers er det en mulighed at etablere et netværk med mentorer fra flere virksomheder evt. støttet af koordinations'udvalget. Søg penge til at købe mentoren fri: Det har en stor signalværdi over for kollegaerne og ledelsen, at afdelingen får kompenseret den tid der bruges på mentorarbejde (for puljer, se Sørg for, at det er attraktivt at være mentor: Mentorarbejde tager uundgåeligt tid fra andre opgaver. Derfor er det vigtigt, at der skabes stærke incitamenter til at melde sig som mentor. Der skal være status i at være mentor, det skal være udviklende og der

10 8 Inspiration - Hvad bør en mentor tage sig af? Mentoren kan kort fortalt spille en rolle praktisk, fagligt og socialt. Om mentoren skal dække alle tre områder, kan man ikke svare entydigt på. Ofte vælger man dog at lade mentoren koncentrere sig om sociale og praktiske spørgsmål, mens faglige spørgsmål dækkes af andre kollegaer eller en leder. Eksempler på roller som mentoren skal svare på, kan være: Praktisk rolle: Hvordan udfylder jeg min lønseddel? Hvor kan jeg parkere min bil? Har vi fri 1. maj? Faglig rolle: Hvordan foregår samarbejdet i teamet hvad er de formelle og uformelle spilleregler? Hvad skal jeg gøre for at kvalificere mig til nye opgaver? Kan jeg få betalt kurser og efteruddannelse? Social rolle: At føllet har nogle at snakke med i frokostpausen. Deltager i fredagsøllen. skal sættes tilstrækkeligt med tid af til det. Det forudsætter klare signaler fra ledelsen om, at mentorarbejdet prioriteres højt og at der er stor synlighed omkring arbejdet. 2) Når mentorordningen tages i brug Informer kollegaerne inden den første mentorordning søsættes: Hvad enten der er tale om, at en nyansat får tilknyttet en mentor i indslusningsfasen, eller at en langtidssygemeldt skal tilbage på virksomheden med mentorstøtte, bør medarbejderne briefes. Man skal dog undgå at lave for meget postyr gode mentorordninger er kendetegnet ved den uformelle kontakt. Sørg for en grundig matchning: Det er altafgørende for mentorforløbet, at mentor og føl passer godt sammen. Har man derfor flere mentorer og føl, er det vigtigt at overveje parringen grundigt. Indfør føllet grundigt i mentorordningen: Fra dag 1 skal føllet introduceres til, hvad han/hun kan bruge sin mentor til. Føllet skal have mulighed for at komme med en ønskeliste til, hvad han/hun ønsker af ordningen. Sørg for naturlig udvikling i det enkelte mentorforløb: Der er ikke to mentorforhold der udvikler sig ens, og det er heller ikke meningen. Men ofte vil der ske en naturlig udvikling i forholdet: I begyndelsen vil fokus være på at oplære og introducere føllet. Senere vil det mere og mere dreje sig om at selvstændiggøre føllet bl.a. gennem, at han/hun får støtte til at danne sit eget sociale og faglige netværk. Sørg for på uformel vis at opsamle erfaringer: Både mentorers og føls erfaringer bør løbende opsamles og drøftes. Det er her, at netværket får sin vigtigste funktion. Netop fordi mentorordningers styrke er deres uformelle karakter, skal man dog være varsom med at presse for stive evalueringer ned over hovedet på ordningerne. Overvej at udpege mentor-ambassadører : Når mentorordningen har fungeret en periode, kan det være en god idé at udnævne nogle erfarne mentorer til ambassadører for ordningen. Ambassadørerne bør vælges blandt de mest velsete og respekterede medarbejdere. Deres opgave er at reklamere for mentorordningen både ved formelle og uformelle lejligheder. Det kan være en måde at skabe øget opmærksom omkring mentorordningen.

11 9 Tjekliste Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre? Inden mentorordningen træder i kraft: Få opbakning fra ledelse og medarbejdere Inviter en ude fra til at holde oplæg på et SU- eller personalemøde Afklar hvem der skal laves mentorordning for Afklar hvilke opgaver mentorerne skal løse Tænk mentorordningen sammen med virksomhedens personalepolitik Udvælg de rigtige til at være mentorer Hør hvad mentorerne har behov for af uddannelse Igangsæt uddannelsesaktiviteter Etabler en støttefunktion hos mentorerne Søg penge til at købe mentorerne fri Sørg for, at det er attraktivt at være mentor Når mentorordningen tages i brug: Informer kollegaerne inden det første mentorforløb søsættes Sørg for en grundig matchning Indfør føllet grundigt i ordningen Sørg for en naturlig udvikling i det enkelte mentorforløb Sørg for en uformel erfaringsopsamling Overvej at udnævne mentor-am'- bassadører

12 10 Fleks- og skånejob Fleksjob Fleksjob er en ordning for personer, der har nedsat arbejdsevne. Et fleksjob bliver bevilliget af kommunen og sker i samarbejde med borgerens sagsbehandler. Ved et fleksjob opnår borgeren mulighed for at tjene løn som en fuldtidsansat, men arbejde på nedsat tid og/eller i nedsat tempo. Hvem kan få tilkendt et fleksjob? En person kan få tilkendt et fleksjob, når vedkommende grundet fysiske, psykiske eller sociale årsager, har fået konstateret en varig nedsat arbejdsevne. Det vil sige: Personen må ikke kunne opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, herunder de sociale kapitler. Revalidering, omplacering, indretning af arbejdsplads mv. skal også være afprøvet, inden en person kan blive tilkendt et fleksjob. Fleksjob er således absolut sidste udvej før en førtidspension og bør ikke bruges, før alle andre muligheder er udtømte. Fleksjob kan både etableres for at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på en arbejdsplads eller for at integrere personer med en nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Erfaringerne er dog, at fleksjob først og fremmest bruges til at fastholde kolleger. Hvor kan der etableres fleksjob? Der er ingen begrænsninger på, hvor fleksjob kan etableres. Det kan både være i store og VIDSTE DU At mange fleksjob oprettes i ufaglærte stillinger også selvom det er faglærte der ansættes i dem? Det viser undersøgelsen Fleksjob fra Socialforskningsinstituttet. små, offentlige og private virksomheder og i hvilken som helst branche. Fra 1. juli 2002 er det tilmed blevet muligt for selvstændige erhvervsdrivende at få tilkendt fleksjob. Arbejdsprøvning går forud for fleksjob Forud for etablering af fleksjobbet aftales ofte en periode med arbejdsprøvning. Det er nemlig vigtigt både for arbejdsgiver og arbejdstager at få afprøvet færdigheder og skånehensyn i forhold til det kommende job og det hvad enten der er tale om fastholdelse af en kollega eller integration af en person ude fra. Løn Om lønnen gælder: Arbejdsgiver udbetaler lønnen og får refusion fra kommunen. Tilskuddet tildeles efter den fleksjobansattes arbejdsevne i forhold til det konkrete job. Den fleksjobansatte kan få en højere løn end den arbejdsgiver får refusion til. VIDSTE DU At der i 2. kvartal 2003 var omkring personer i fleksjob. Der var nogenlunde lige mange i den private og offentlige sektor. VIDSTE DU At mange fleksjobbere kun får mindstelønnen, da virksomhederne tolker loven som, at det er mindstelønnen, de skal give. Det viser undersøgelsen Fleksjob fra Socialforskningsinstituttet.

13 11 En fleksjobansat kan forhandle løn på lige vilkår med andre ansatte. Fleksydelse Fleksydelse er en efterlønslignende ordning, der giver fleksjobvisiterede en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fra de er fyldt 60 år. Som til efterlønsordningen indbetales et fast beløb. Fleksydelsen udgør som udgangspunkt et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Der er ikke et særligt krav om beskæftigelse forud for overgangen til fleksydelse, blot skal personen være visiteret til fleksjob. Ledighedsydelse Ved arbejdsløshed fra et fleksjob kan fleksjobberen få ledighedsydelse. Når en person er visiteret til fleksjob og venter på en fleksjobansættelse, vil personen kunne få udbetalt ledighedsydelse. Der er dog visse kriterier, som skal være opfyldt. Eksempelvis kan man få ledighedsydelse, hvis man modtager sygedagpenge når man visiteres til fleksjobbet eller man deltager i revalidering efter en erhvervsplan. Man skal have været ansat i mindst 9 måneder i fleksjob for at få ledighedsydelse. Det gælder dog ikke for personer, der kunne få ledighedsydelse før sidste ansættelse. Kommunen er forpligtet til at arbejde på at skaffe et nyt fleksjob ved ledighed. Eksempel på fleksjob Diskusprolaps hos erfaren kollega fører til fleksjob Gitte er 50 år, ufaglært og ansat i en større produktionsvirksomhed. De sidste 20 år har hun arbejdet som laborantassistent. Gennem en længere periode fik Gitte flere og værre rygsmerter. Til sidst var smerterne VIDSTE DU At fleksjob kan være med til at marginalisere fleksjobberen på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at fleksjobberen ofte har svært ved at skifte job. Og at fleksjobberen ikke varetager de vigtigste opgaver i virksomheden og dermed er mest udsat. Det viser undersøgelsen Fleksjob fra Socialforskningsinstituttet. så store, at Gitte sygemeldte sig. Efter tre måneder fik Gitte konstateret, at hun havde en diskusprolaps, der ikke ville bedres af en operation. Gitte blev kontaktet af sin leder. De aftalte, at Gitte skulle komme ind til et møde snarest. I mellemtiden blev Gitte også kontaktet af sin kommune, da hun havde været sygemeldt i længere end 8 uger. Sagsbehandleren og Gitte blev enige om at holde en rundbordssamtale på arbejdspladsen. Gitte holdt herefter et formøde med sagsbehandleren. Hun var meget bekymret for om hendes ryg kunne klare arbejdsopgaverne og den fulde arbejdstid. Sagsbehandleren informerede på formødet Gitte om mulighederne for nedsat tid og ændrede arbejdsopgaver. Til rundbordssamtalen deltog Gitte, sagsbehandleren fra kommunen, lederen, personalekonsulenten og tillidsrepræsentanten. Gitte var usikker i starten og syntes, det var en masse postyr hun havde sat i gang, især når alle er travle. Det hjalp dog, at lederen forsikrede Gitte om, at de gerne ville have hende tilbage og det var formålet med mødet. Sagsbehandleren bad Gitte fortælle om sin situation og spurgte derefter til mulighederne i virksomheden. Tillidsrepræsentanten fortalte, at der var mange i virksomheden, der midlertidigt eller permanent arbejder på særlige vilkår.

14 12 Rundbordssamtalen resulterede i en aftale om, at Gitte skulle starte op med at arbejde fire timer om dagen tre dage om ugen. Og der blev sat en ny mødedato. Arbejdspladsen fik fuld sygedagpengerefusion i starten. Gitte startede som planlagt. Men som ufaglært havde Gitte nogle meget ensformige arbejdsopgaver og hun havde ikke mulighed for at bevæge sig nok. Derfor blev det besluttet, i samråd med leder og kolleger, at Gitte skulle have mere varierende arbejdsopgaver. Ved næste rundbordssamtale blev man enige om, at en fysioterapeut skulle gennemgå Gittes arbejdsplads for at få den indrettet optimalt. Samtidig syntes Gitte det gik godt, og arbejdstiden blev derfor øget en smule. På mødet blev man også enige om at prøve den nye arbejdstid og de nye arbejdsfunktioner i tre måneder, hvor virksomheden fik refusion for de timer Gitte ikke arbejdede det vil sige en delvis raskmelding. Gitte gik ved siden af arbejdet til træning hos en fysioterapeut og til kontrol på hospitalet. Ved den tredje rundbordssamtale tre måneder senere blev det besluttet, at Gitte igen skulle øge arbejdstiden. Og man blev enige om at fortsætte ordningen med refusion for de timer Gitte ikke arbejdede. Ved fjerde rundbordssamtale et år efter, at Gittes problemer startede, var der enighed om, at Gitte havde fået de optimale betingelser i forhold til hendes helbred. Kommunen havde modtaget dokumentation fra lægen om, at Gittes lidelse og funktionsniveau var stationær. Og det sammenholdt med erfaringerne fra arbejdsprøvningen resulterede i, at det blev besluttet at tilkende Gitte et fleksjob. Rundbordssamtalen Rundbordssamtale er en måde, hvor man kan mødes og tale om mulighederne for fastholdelse og indslusning. Rundbordssamtaler kan være med til at afklare, hvad der skal til for, at kollegaen kan arbejde igen eller trives bedre. Personer der blandt andre kan inddrages i rundbordssamtalen er: Tillids- og sikkerhedsrepræsentant, faglig organisation, kollega, nærmeste leder, sagsbehandler, læge/specialist og ægtefælle/bisidder. Rundbordssamtalen skal: Holde en god tone, der lægger op til samarbejde og skaber tryghed for kollegaen Sikre nødvendige informationer Sikre, at ideer og muligheder overvejes grundigt Sikre, at kollegaen kommer til orde Rumme forståelse for kollegaens sårbarhed Omfatte personer der kan bidrage med en løsning Resultere en skriftlig nedfældet handlingsplan der sikrer fastholdelse af kollegaen på arbejdsmarkedet Inden rundbordssamtalen kan det være vigtigt for kollegaen at overveje følgende: Hvilke belastninger opleves i hverdagen, eksempelvis: Arbejdstid, bestemte funktioner mv. Hvad fungerer godt? Hvor meget man har lyst til at fortælle om sin situation? Hvad er nødvendigt at fortælle for, at der kan tages de nødvendige skånehensyn? Hvad kunne en mulig løsning være? Som udgangspunkt har man som ansat ikke pligt til at fortælle om sin helbredsmæssige situation, men nogle oplysninger kan være givtige at videregive for at få forståelse for situationen og for at få skabt de rigtige arbejdsbetingelser.

15 13 Arbejdsevnemetoden Kommunens sagsbehandlere skal i dag benytte den såkaldte arbejdsevnemetode til at afklare borgere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er i fare. Det vil bl.a. sige de borgere, hvor fleksjob er på tale. For dig der i det daglige arbejder med det rummelige arbejdsmarked, er det en god idé at kende til denne metode. Metoden er nemlig et gennemgribende forsøg på, at se borgerne på en anden måde og gøre op med fortidens tendens til at klientgøre borgere i det kommunale system. Før fokuserede man på, hvilke begrænsninger borgeren havde for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Nu ser man på, hvilke ressourcer borgeren besidder. Arbejdsevnemetoden bygger på en forståelse af, at alle borgere har ressourcer og, at barrierer for beskæftigelse er noget, der kan nedbrydes: Med ressourcer forstås: Aktive ressourcer som borgeren anvender i sit nuværende liv, og som direkte vil kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Passive ressourcer som borgeren ikke direkte kan anvende på arbejdsmarkedet, men som måske kan bringes i anvendelse. Barrierer er forhold som gør det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer. Et eksempel er en borger, som gerne vil uddanne sig, men som enten fysisk eller psykisk har problemer med at klare det almindelige uddannelsesforløb. Arbejdsevnemetoden handler om at forsøge at nedbryde barriererne, sådan at uudnyttede ressourcer kan anvendes og nye ressourcer udvikles. Målet er, at borgeren bliver på arbejdsmarkedet eller finder tilbage til ar'- bejdsmarkedet. Hvornår anvendes arbejdsevnemetoden? Hos sagsbehandleren: Arbejdsevnen skal ifølge lovgivningen beskrives i sager, hvor det vurderes, at en borgers tilknytning til arbejdsmarkedet er i fare. Det vil i praksis sige, når der tages stilling til spørgsmålet om revalidering, fleksjob og førtidspension. Herudover anbefales det, at arbejdsevnemetoden anvendes ved langvarige sygedagpengeforløb. På arbejdspladsen: LO anbefaler, at arbejdsevnemetoden bruges i forbindelse med både forebyggelses-, fastholdelses- og integrationspolitik. I forebyggelsen er målet, at kollegernes arbejdsevne ikke skades. Det handler om en decideret forebyggelse af arbejdsskader, nedslidning og sygdom. Og det handler om, at den enkelte kollegas arbejdsevne udvikles og sikres gennem eksempelvis uddannelse og jobrotation. Med hensyn til fastholdelse og integration handler det om at være opmærksom på, hvilke alternative ressourcer kollegaen besidder eller kan udvikle, og dermed hvilke jobfunktioner han/hun kan udfylde. Dermed er det muligt at designe en stilling, som passer præcis til den enkelte. Det gælder altså om at sætte sig ud over på forhånd fastsatte stillingsbetegnelser. Skånejob Der findes to typer skånejob. Det ene er et skånejob, der kan oprettes via de sociale kapitler. Den anden type er skånejob med løntilskud, som kan oprettes til førtidspensionister. Det er denne type, dette kapitel handler om. Skånejob med løntilskud kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Det er den kommune, hvor førtidspensionisten bor, der har ansvaret for oprettelse af skånejob med løntilskud. Da man som førtidspensionist har fået konstateret en varig og nedsat arbejdsevne, er det naturligvis vigtigt, at tilbuddet om

16 14 VIDSTE DU At der i 2. kvartal 2003 var omkring personer i skånejob. Der var nogenlunde lige mange i den private og offentlige sektor. skånejob er tilpasset personens arbejdsevne. Lønnen i et skånejob aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer. Det er arbejdsgiveren, der udbetaler løn. Kommunen udbetaler et løntilskud til arbejdsgiveren, der svarer til halvdelen af den løn som arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den lokale overenskomstmæssige mindsteløn på området. Hvorfor fleks- og skånejob? For nogle borgere, der af den ene eller anden grund har en væsentlig nedsat arbejdsevne, kan tildelingen af et fleks- eller skånejob være forskellen på at ende i permanent passiv forsørgelse eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. I det henseende er fleks- og skånejob et vigtigt redskab, når arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt. Set med virksomhedernes optik er fleks- og skånejob en vej til at fastholde værdifulde medarbejdere, der har for ringe arbejdsevne til at være ansat på ordinære vilkår. Desuden udvider fleks- og skånejob den kreds af borgere, som virksomhederne kan rekruttere fra fordi virksomhederne får et incitament til at ansætte borgere, der har de rigtige kvalifikationer, selvom de har en nedsat arbejdsevne. Set fra kollegaernes side giver fleksjob mulighed for at bevare gode kolleger på arbejdspladsen, der ellers ville have mistet arbejdet på grund af nedsat arbejdsevne. Og så giver det kollegerne en tryghed at vide, at hvis de selv en dag får nedsat arbejdsevne, er der mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Eksempel på skånejob Skånejob giver mulighed for at holde kontakten til arbejdsmarkedet Søren er 55 år, uddannet murer og har arbejdet som sådan gennem de sidste 30 år. Han har altid været glad for arbejdet, da han kan lide den fysiske aktivitet og det meget selvstændige arbejde. For fem år siden begyndte Søren at blive plaget af gigtsmerter. Smerterne blev værre og værre og til sidst måtte Søren sygemelde sig. Fra læger og behandlere fik Søren beskeden om, at arbejdet som murer, ville være for hårdt. Søren blev arbejdsprøvet på en revalideringsinstitution. Konklusionen blev, at Søren var i målgruppen for en førtidspension, da hans arbejdsevne blev vurderet til under 1/3. Førtidspensionen blev tilkendt Søren for 3 år siden. Efterfølgende har Søren brugt lang tid på at finde nogle fritidsinteresser, som han kunne varetage. Det var en vanskelig proces, da han er meget glad for fysiske aktiviteter. Ved et tilfælde blev Søren involveret i bestyrelsesarbejdet i den ejendom, hvor han bor. Han blev valgt til kasserer og satte sig ind i computer og regnskabsprogrammer. Søren blev indkaldt til et møde i kommunen, da han havde søgt om nogle hjælpeforanstaltninger til hjemmet. Til mødet fortalte Søren om sit arbejde i bestyrelsen og, at han savnede kontakten til arbejdsmarkedet. Sagsbehandleren opfordrede ham til at tage kontakt til kommunens jobcenter. I jobcentret blev Søren informeret om skånejobordningen og tiltrukket af ideen om fortsat at kunne bidrage med noget på arbejdsmarkedet. Jobkonsulenten gik i gang

17 15 med at undersøge om nogle virksomheder havde brug for regnskabsassistance. Søren blev indkaldt til et møde hos en privat virksomhed, der var interesseret i assistance til indtastning af fakturer. Aftalen blev, at Søren startede med at arbejde 2½ time 2 dage om ugen. Udfordringen for virksomheden var, at de skulle bruge forholdsvis lang tid til oplæring, da Søren var der så få timer. Søren følte ligeledes, at han brugte meget lang tid på at komme ind i arbejdet. Et år efter er både Søren og virksomheden glade for, at de tog chancen og holdt ud. Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Få overblik over behovet for fleks- og skånejob Få jeres sekretariat til at udarbejde: En profil på de borgere der pt. har fleks- og skånejob i kommunen. Det vil bl.a. sige, hvilke brancher og sektorer de er ansat i og hvor store deres arbejdspladser er. Det giver jer et indtryk af, hvor på arbejdsmarkedet der stadig er plads til at udvide antallet af fleks- og skånejob. Desuden fortæller koncentrationen af fleks- og skånejob noget om, hvor I skal koncentrere den forebyggende indsats. En profil på de borgere der venter på et fleksjob: Hvad er deres faglige kvalifikationer og erhvervserfaring? Hvor gamle er de? Osv. Det giver jer en idé om, hvor på arbejdsmarkedet der er behov for at øge antallet af fleks- og skånejob. En profil på de borgere der er på førtidspension og dermed i målgruppen for skånejob. Et notat om hvilke virksomheder der kan være interesserede i at få fleks- og skånejob. Det er der ikke direkte statistik på, men AF og kommunens job- og virksomhedskonsulenter vil kunne tegne et nogenlunde præcist billede. Et notat om de erfaringer der hidtil er gjort i kommunen om fleks- og skånejob: Hvad skal der til for at etablere et bæredygtigt fleks- eller skånejob? Hvad forudsætter et VIDSTE DU At nogle førtidspensionister gerne vil have et skånejob. Koordinationsudvalget i Roskilde kommune har fået foretaget en undersøgelse, der viser, at 12 pct. af førtidspensionisterne i Roskilde kommune arbejder, heraf 2 pct. i skånejob. Yderligere 9 pct. af dem, der ikke allerede er i arbejde, vil gerne have et skånejob. Førtidspensionisterne savner nemlig en tilknytning til arbejdsmarkedet, der kan give identitet, status og et socialt netværk.

18 16 frugtbart samarbejde med virksomhederne? Her er det specielt erfaringerne blandt kommunens sagsbehandlere, der skal bruges. Konkrete initiativer Etableringen af fleks- og skånejob involverer mange parter arbejdspladsen, kommunen, a-kassen, faglige organisationer, AF mv. Hvis parterne skal samarbejde, kræver det en fælles forståelse af, hvad der skal til for at få denne type job og hvilken rolle hver part spiller. Derfor er fælles uddannelsesaktiviteter med afsæt i konkrete forløb en oplagt aktivitet at støtte. Det er en oplagt opgave for koordinationsudvalgene at mindske afstanden mellem de borgere, der har brug for et fleks- eller skånejob og de virksomheder der er interesserede i denne type job. Det kan f.eks. ske ved at motivere virksomhederne til at indberette, når de har job, der er velegnet til nedsat tid og/eller består af skånefunktioner. Disse stillinger kan slås op i en database, hvor virksomhederne også har mulighed for at søge på fleksjobprofiler. Målrettet informationskampagne mod den type virksomheder, som sekretariatets undersøgelser viser, hvor der er behov for at få skabt fleks- og skånejob. Det kan f.eks. være ved, at rundsende pjecer, hvor andre foregangsvirksomheder fra lokalområdet bliver interviewet om mulighederne i fleks- og skånejob. Etablering af tæt samarbejde med AF s virksomhedskonsulenter. Meget er vundet, hvis AF s virksomhedskonsulenter kan have en stak beskrivelser af de borgere i kommunen, som skal have et fleks- eller skånejob, med rundt i deres daglige gang på områdets virksomheder. Informationsmøder for førtidspensionister, hvor de informeres rent praktisk om mulighederne i skånejob-ordningen og desuden får inspiration til at opdage ressourcer hos dem selv, der kan lede mod et skånejob. Tjekliste Hvad kan koordinationsudvalget gøre? Få overblik over behovet for fleks- og skånejob: Profil på borgere der pt. har fleksog skånejob i kommunen Profil på de borgere der venter på et fleksjob Profil på de borgere der er på førtidspension Beskrivelse af virksomheder der er interesserede i at få fleks- og skånejob Notat om de erfaringer der hidtil er gjort i kommuner med fleks- og skånejob Konkrete initiativer: Uddannelse på tværs af parter Mindske afstanden mellem borgere og virksomheder via database Målrettet informationskampagne mod udvalgte virksomheder Tæt samarbejde med AF s virksomhedskonsulenter Informationsmøder for førtidspensionister Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre på den enkelte arbejdsplads? For arbejdspladsen i det hele taget Rejse diskussionen i SU om hvilken politik arbejdspladsen skal have i forhold til fleksog skånejob: Hvor mange af denne type job ønsker man? Hvem skal de gives til? Hvad skal forudsætningerne være for at få et sådan job? Hvordan sikrer man en rimelig integration af medarbejdere i disse stillinger? Hvordan beskytter man de øvrige medarbejdere mod forringede arbejdsvilkår?

19 17 Et oplæg udefra på et SU-møde kan være med til at sætte diskussionen i gang. Det kan være en repræsentant fra kommunen, der fortæller om erfaringerne ved fleksog skånejobordningen eller en repræsentant fra en faglig organisation. Kollegerne er ofte skeptiske over for fleksog skånejob. Det kan skyldes uvidenhed. Det kan dog også udspringe af en velbegrundet frygt for, at job på særlige vilkår betyder færre skånefunktioner til dem. Derfor er det tillidsrepræsentantens opgave at informere åbent og ærligt om fordele og ulemper ved fleks- og skånejob. Holde løbende øje med om der opstår muligheder på arbejdspladsen for at etablere et fleks- og skånejob til en ude fra. Sørge for at give kommunen besked, så der kan indledes en dialog. Sørge for, at de personer der ansættes på særlige vilkår behandles lige. Holde løbende øje med at ansættelse af personer i fleks- eller skånejob ikke fører til forringelse af de øvrige kollegers arbejdsvilkår. For så har arbejdspladsen ikke opnået øget rummelighed! Når den enkelte person har behov for et fleks- og skånejob Vær helt sikker på at alle andre muligheder har været afprøvet, det være sig omplacering, revalidering eller ansættelse via de sociale kapitler. Især i forhold til det sidste punkt er tillidsrepræsentanten meget vigtig. Tilbyd kollegaen, der har brug for et fleksjob, fortrolige møder under fire øjne. Nogle oplysninger er nemmere at fortælle til tillidsrepræsentanten end til et helt rundbord. Brug viden og netværk på arbejdspladsen, når jobbet skal planlægges det vil sige, hvilke funktioner personen skal løse, i hvilke afdelinger og i samarbejde med hvem? Sørg for, at de relevante parter bliver inddraget. Det gælder naturligvis kommunen, men også sikkerhedsrepræsentanten, BST og den faglige organisation. En vigtig forudsætning for, at et job på VIDSTE DU At statslige virksomheder har en fleksjobpulje, som alle de statslige arbejdspladser indbetaler til. Når arbejdspladsen så ansætter en i fleksjob, betaler puljen halvdelen af lønudgiften. Dvs. halvdelen af den løn, der er tilbage når refusionen er trukket fra. særlige vilkår bliver en succes, er at de nærmeste kolleger accepterer ordningen og hjælper med at integrere personen. Derfor skal tillidsrepræsentanten sørge for at informere de nærmeste kolleger og være lydhør over for deres ønsker i planlægningen. Sørg for, at personen der ansættes i et fleks- og skånejob indsluses ordentligt på arbejdspladsen. Personen skal præsenteres for sine kolleger og arbejdsopgaver med nøjagtig samme omhu, som hvis der var tale om en ordinær ansættelse. Sørg for, at personen løbende fastholdes i det sociale og faglige miljø ved at være med til personalemøder og sociale arrangementer og sidde sammen med nogen i pauserne. Det er specielt vigtigt, hvis personen har kortere arbejdstider og varetager isolerede funktioner. Tag initiativ til, at personen får udpeget en mentor, der kan være brobygger til arbejdspladsens sociale liv og faglige miljø.

20 18 Faldgruber Tillidsrepræsentanten skal være opmærksom på, at mange fleksjobbere fejlagtigt bliver rådgivet til at melde sig ud af den faglige organisation, da de får besked om, at fagforeningen ikke længere vil kunne gøre noget for dem. Misforståelsen skyldes sikkert, at mange blander fagforeningen og a-kassen sammen. A-kassen har fleksjobberne nemlig ingen gavn af. Tjekliste Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre? For arbejdspladsen i det hele taget: Tag initiativ til en politik for fleksog skånejob Hent oplæg udefra i SU Informer åbent og ærligt kollegerne Hav løbende overblik over om der er åbninger til at etablere skåneeller fleksjob Hold øje med at alle personer, der ansættes på særlige vilkår, behandles lige Hold løbende kontrol med, at fleks- og skånejob ikke svækker øvrige kollegers arbejdsvilkår Når den enkelte person har behov for fleks- eller skånejob: Vær sikker på at alle andre muligheder afprøvet Tilbyd kollegaen, der har brug for fleksjob, fortrolige møder under fire øjne Brug din viden og dit netværk til at finde jobfunktioner til fleks- og skånejob Sørg for at alle relevante parter inddrages i etableringen af et fleks- eller skånejob Sørg for at informere de nærmeste kolleger tidligt i forløbet Sørg for, at personen indsluses på en god måde Sørg for, at personen løbende fastholdes i det sociale og faglige miljø Tag initiativ til en mentor

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Find den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune

Find den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune Find den rigtige medarbejder et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune 16 tilbud til din virksomhed Jobcenter Gladsaxe er din virksomheds indgang til ny arbejdskraft. Vi er en professionel samarbejdspartner,

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra?

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse: Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere