Vurdering af skolebygninger

Transkript

1 Vurdering af skolebygninger Udkast til notat, 18. februar 2013 Randers Kommune e

2 Baggrund Randers Kommune ønsker at styrke kvaliteten i folkeskolen. I den forbindelse har Randers Kommune i gennem det seneste 1½ år arbejdet på at identificere, hvad der skal til for at løfte kvaliteten af undervisningen. I forbindelse med dette arbejde er der behov for at vurdere kommunes eksisterende skolebygninger; dels i forhold til bygningernes tekniske stand, dels i forhold til de pædagogiske rammer og indretningen af skolerne i forhold til fx anvendelsen af moderne undervisningsformer. I dette notat gennemgås de udfordringer som knytter sig til de eksisterende skolebygninger; dels i forhold til bygningernes tekniske stand, dels i forhold til de pædagogiske og indretningen af skolerne. På denne baggrund opstilles der en række anbefalinger til, hvordan kommunens skolevæsen fremadrettet kan justeres i forhold til at sikre optimale rammer for undervisningen. Skoleområdet i Randers Kommune er i lighed med skolerne i en lang række af landets øvrige kommuner - udfordret af en række problemstillinger, herunder: Faldende børnetal: Det forventes at børnetallet i Randers falder over den kommende periode. Det betyder at behovet for m2 bygning til undervisningsformål falder. Skolebygningerne ligger ikke hvor børnene bor: Udover det faldende børnetal har en række skoler oplevet eller vil opleve et faldende elevtal som følge af at eleverne nu bor andre steder i kommunen. Ældre skolebygninger i generelt i dårlig stand: Skolebygningerne er generelt nedslidte og enkelte skoler er i en meget dårlig stand. Skolebygningerne er desuden i gennemsnit ca. 50 år gammel og vil derfor have svært ved at leve op til moderne energikrav og arealforbrug. Det vil kræve betydelige investeringer at give skolebygningerne et nødvendigt fysisk kvalitetsløft. Bygningerne har en uhensigtsmæssig indretning Bygningerne er ofte indrettet så de ikke understøtter en moderne pædagogik og i særdeleshed ikke Randers Kommunes ønsker om et kvalitetsløft af folkeskolen. Der er således også et betydeligt investeringsbehov for at løfte de pædagogiske rammer og indretning. I dette notat belyses skolebygningernes tekniske stand samt rammer og indretning. Dette med henblik på at vurdere hvad der skal til for at bygningerne kan understøtte moderne undervisningsmetoder og derved også leve optil de visioner som Rander Kommune har for at løfte kvaliteten i undervisningen. 2

3 Elever Analysens indhold Analysens formål er at vurdere de nuværende skolebygninger i Randers Kommune. Analysen har således fokuseret på skolebygningerne og omfatter kun normalområdet (de tre specialskoler indgår ikke i analysen). På en række skoler er der tillige sportsfaciliteter, disse er ikke medtages i analysen, men det skal bemærkes, at en ændret brug af de nuværende bygninger alt andet lige også vil påvirke disse faciliteter. Analysen er baseret på udleverede data om demografi, kvalitetsforbedringer i undervisningen samt bygninger. Data vurderes samlet set være dækkende for analysens konklusioner, men der bør efterfølgende ske en kvalitetssikring af forudsætninger og data i takt med, at kommunen kommer tættere på en konkret udmøntning af hele eller dele af analysens konklusioner og anbefalinger. Udviklingen i elevtal I det følgende afsnit gennemgås udviklingen i elevtallet for Randers Kommune. Udviklingen i elevtallet er baseret på Randers Kommunes elevprognose opdelt efter skoler. En af Randers kommunes udfordringer er, at den demografiske prognose viser, at antallet af elever i Randers Kommunens skoler i henhold til kommunens egne prognoser falder frem mod skoleåret 23/24 med godt 4 % (eller godt 400 elever) Skoleår Elevudviklingen kan endvidere opdeles efter elevtypen (indskoling, mellemtrin og udskoling). 3

4 Elever Skoleår Indskoling Mellemskole Udskoling 10-klasse Opdelingen viser, at det særligt er antallet af indskolingselever, der falder i perioden. Elevudvikling er en udfordring for Randers Kommune, idet det faldende elevtal vil reducere de midler som kommunen har til rådighed på kort og mellemlang sigt til skoleområdet og derved reducere kommunens mulighed for at udvikle skoleområdet. Faldet skyldes, at Randers Kommunes indtægter fra udligningsordninger reduceres og som følge af budgetmodel som Randers Kommune anvender, vil budgettet til skoleområdet ligeledes falde (OBS Vi tildeler ressourcer til antallet af klasser og ikke pr- elev - måske kunne det være hensigtsmæssigt at knytte en note an til dette. Udgiften pr. elev bliver dyre og hvor skal pengene findes?) Det skal bemærkes at den demografiske udvikling (jf. Danmarks statistik) efter 23/24 viser en stigende tendens. Det har ikke været muligt indenfor analysens rammer at vurdere, hvordan den stigende tendens vil påvirke det enkelte skoledistrikt og den enkelte skole. Derfor indgår datagrundlaget ikke i analysen. Desuden må det forventes at Randers Kommune i lighed med andre kommuner er underlagt den generelle tendens, hvor befolkningen samles omkring byområderne og derved at landområderne udtyndes yderligere. De nuværende skoler Randers Kommune anvender i øjeblikket 24 skoler. Der er en forholdsvist stor forskel på nuværende størrelse og brug. 4

5 10. klasse Udskoling Mellemtrin Indskoling Elever pr. m2 Antal elever Erhvervsareal m2* Antal klasselokaler Opførelsesår - hovedskole Asferg Skole 1914/ ,0 Assentoftskolen 1959/ ,2 Bjerregrav Skole 1952/ ,1 Blicherskolen ,2 Fårup Skole ,0 Gjerlev-Enslev Skole ,1 Grønhøjskolen ,7 Hadsundvejens Skole ,6 Havndal Skole 1904/ ,0 Hobrovejens Skole ,3 Hornbæk Skole ,8 Korshøjskolen ,5 Kristrup Skole 1889/ ,1 Langå Skole ,2 Munkholmskolen ,5 Nyvangsskolen ,1 Nørrevangsskolen ,2 Rismølleskolen ,4 Rytterskolen ,7 Søndermarkskolen ,6 Tirsdalens Skole ,7 Vestervangsskolen ,7 Vorup Skole 1930/ ,4 Østervangsskolen ,0 Gennemsnit ,5 * Opgjort i henhold til BBR. Erhvervsarealet dækker over den del af bygningens areal der anvendes til erhverv. Det fremgår af ovenstående tabel, at næsten alle skoler anvendes til både indskoling, mellemtrin og udskoling. 10 klasse er samlet på Nørrevangsskolen. Det fremgår endvidere, at den største skole (Assentoftsskolen) rummer ca. 800 elever, mens de mindste skoler rummer mellem 100 og 200 elever (Asferg, Gjerlev-Enslev, Hadsundsvejens og Havndal Skoler). Der er i gennemsnittet ca. 400 elever pr. skole. Der er også (men ikke i samme omfang) stor forskel på, hvor meget plads den enkelte skole har til rådighed. Den fysisk mindste skole råder over ca m2, mens den fysisk største skole råder over ca m2. Den gennemsnitlige skole råder over ca m2. Det fremgår desuden, at Randers Kommune har et meget stort arealforbrug pr. elev. Gennemsnitligt anvendes der er ca. 22 m2 pr. elev. Det kan til sammenligning oplyses, at en moderne skole på ca. 3 spor anvender ca. 12 m2 pr. elev (hvis skole er helt fyldt op). Hvis det forudsættes, at Randers Kommune i gennemsnit har ca. 20 elever pr. klasse betyder det at skolerne stadigt er mindst 1/3 større end nødvendigt. 5

6 Etageskoler = indeks 100 Den store forskel i arealforbruget er dog ikke en generel tendens. Den skyldes i højere grad en meget forskellig udnyttelse af arealerne. På Hadsundvejens Skole anvendes der således over 45 m2 pr. elev, mens Assentoftskolen anvender godt 13 m2 pr. elev. Endeligt fremgår det, at skolebygningerne generelt er af ældre dato. Den nyeste skole er Gjerlev-Enslev Skole der er fra De flest skoler er fra 60 erne og 70 erne. Den gennemsnitlige skole er fra midt i 1950 erne og er således et sted mellem år gamle. Der er dog på alle skoler foretaget ombygninger og renoveringer siden opførelsen. Karakteristika ved skoler fra forskellige tidsaldre Generelt følger skolers indretning og arealforbrug den tidsalder som skolen er etableret i. I nedenstående figur er gengivet eksempler på, hvor stort et arealforbrug, der anvendes pr. elev i skoler fra forskellige tidsaldre. Figuren viser, at moderne rumfleksible skoler generelt fylder ca. 30 % mindre end tilsvarende skoler fra andre tidsaldre. 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 - Etageskole (Typisk før 2. verdenskrig) Funktionsopdelte skoler (Typisk 60'erne og 70'erne) Rumfleksible skoler (Typisk 00'erne) Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania modelprogram for folkeskolen (2010) Skolerne i Randers Kommune er generelt opført efter de principper der anvendes i etageskolen og den funktionsopdelte skole, hvilket også forklarer det store arealforbrug. Udfordringen er, at der indenfor de fysiske rammer som etageskolen og den funktionsopdelte skole er en naturlig begrænsning for hvor effektivt bygningerne kan udnyttes. Det betyder også i praksis, at fastholdes den nuværende investering i den nuværende bygningsmasse skal der fortsat opvarmes, rengøres og vedligeholdes på alt for store arealer. Vurdering af den enkelte skole I nedenstående tabel fremgår en oversigt over 1) Den enkelte skoles samlede tekniske vurdering 2) En samlet vurdering af den enkelte skolens pædagogiske rammer og indretningen. Vurderingen af den tekniske stand er foretaget på baggrund af data fra Randers 6

7 Kommunes tekniske afdeling, mens den pædagogiske rubricering af skolerne er udarbejdet på baggrund af en rapport fra arkitektfirmaet Gorm Nielsen. Skoler Samlet pædagogisk vurdering (skala 1-3: 1=bedst) Samlet teknisk vurdering (skala 1-10; 10=bedst) Gennemsnit (Skala 1-3; 1=bedst) Asferg Skole 2 6 2,0 Assentoftskolen 1 8 1,0 Bjerregrav Skole 2 8 1,5 Blicherskolen 3 8 2,0 Fårup Skole 1 7 1,5 Gjerlev-Enslev Skole 2 5 2,5 Grønhøjskolen 1 4 2,0 Hadsundvejens Skole 1 9 1,0 Havndal Skole 3 3 3,0 Hobrovejens Skole 2 6 2,0 Hornbæk Skole 2 6 2,0 Korshøjskolen 3 6 2,5 Kristrup Skole 3 8 2,0 Langå Skole 2 8 1,5 Munkholmskolen 1 8 1,0 Nyvangsskolen 3 7 2,5 Nørrevangsskolen 1 8 1,0 Rismølleskolen 3 5 3,0 Rytterskolen 1 7 1,5 Søndermarkskolen 2 7 2,0 Tirsdalens Skole 2 9 1,5 Vestervangsskolen 1 7 1,5 Vorup Skole 3 5 3,0 Østervangsskolen 2 7 2,0 Tabellen viser, at der samlet set er 6 skolebygninger (Gerslev-Enslev, Havndal, Korshøj, Nyvangs, Rismølle og Vorup Skole), der er i en sådan stand og indretning, så de som udgangspunkt ikke bør indgå i den fortsatte skolestruktur. Det skyldes at de vil være så dyre at genoprette og genindrette at det i praksis bør erstattes med nye og mindre skolebygninger eller slås sammen med nærliggende skoler med ledig kapacitet. Tilsvarende er der 8 skoler (Asferg, Blicher, Grønhøj, Hobrovejens, Hornbæk, Kristrup, Søndermarken og Østervang Skole), som har en stand, der gør at de må forventes at kræve en forholdsvist hurtig indsats for ikke at risikere, at bygningerne stand ikke bliver kritisk og for at sikre rimelige rammer for undervisningen. Endeligt er der de resterende 10 skoler som samlet set vil kunne nøjes med begrænset ombygning og renovering. I det følgende gennemgås henholdsvis skolernes tekniske stand og de pædagogiske rammer mere detaljeret. 7

8 Teknisk stand Randers Kommunes bygningsafdeling har lavet en teknisk vurdering af bygningernes stand. I nedenstående tabel er resultatet af denne gennemgang gengivet: Samlet teknisk vurdering ( er bedst) Energiklasse iht. Energimærke Asferg Skole 6 E Assentoftskolen 8 F Bjerregrav Skole 8 F Blicherskolen 8 E Fårup Skole 7 E Gjerlev-Enslev Skole 5 C Grønhøjskolen 4 F Hadsundvejens Skole 9 C Havndal Skole 3 D Hobrovejens Skole 6 D Hornbæk Skole 6 E Korshøjskolen 6 D Kristrup Skole 8 G Langå Skole 8 E Munkholmskolen 8 E Nyvangsskolen 7 F Nørrevangsskolen 8 D Rismølleskolen 5 F Rytterskolen 7 E Søndermarkskolen 7 G Tirsdalens Skole 9 E Vestervangsskolen 7 C Vorup Skole 5 G Østervangsskolen 7 E 1-5 rød: Kritisk tilstand, 6-7 gul: Utilstrækkelig stand, 8-10 grøn tilstrækkelig stand Som det fremgår af oversigten så er 5 skoler i en så dårlig stand (karakter 5 eller lavere), at bygningsstanden må betegnes som kritisk i forhold til at sikre gode faciliteter til undervisning. Desuden er 10 skoler i en stand, der ikke er tilstrækkelig (karakter 6-7) i forhold til at sikre optimale betingelser for undervisning. Endelig er 9 skoler i en stand, der må betegnes som tilstrækkelig eller bedre (karakter 8+). Generelt kan der konstateres en uhensigtsmæssig energiudnyttelse i Randers Kommunes nuværende skolebygninger. De kommunale låneregler taget i betragtning (hvor der er muligheder for at låne til energirenoveringer samt mulighed for at anvende ESCO der skal sættes en note på) burde det ligge lige for at få lavet energirenoveringer på de bygninger, som har en hensigtsmæssig stand og indretning f.eks. Assenstoft, Munkholm og Nørrevang skoler. 8

9 Eksterne brugere Administration Personale Tilgængelighed Idrætsfaciliteter Fællesområder Faglokaler Udskoling Mellemskole Indskoling Samlet vurdering Vurdering af skolens pædagogiske rammer I forbindelse med vurderingen af om de nuværende faciliteter kan understøtte Randers Kommunens mål om højere kvalitet i undervisningen, er der blevet udarbejdet en vurdering af hver skoles faciliteter. I nedenstående tabel fremgår resultaterne af denne gennemgang. Asferg Skole Assentoftskolen Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grønhøjskolen Hadsundvejens Skole Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornbæk Skole Korshøjskolen Kristrup Skole Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen Rød: Utidssvarende, 2. Gul: uoptimal, 1. Grøn: Opfylder krav Som det fremgår af tabellen er 8 skoler utidssvarende i forhold til de funktions- og kvalitetskrav som Randers Kommune vurderer, er nødvendige for at kunne understøtte et kvalitetsløft af folkeskolen. Herudover er 9 skoler uoptimale, mens 8 skoler vurderes at være tidssvarende eller acceptable. Endvidere viser gennemgangen af bygningerne at særligt undervisningsfaciliteterne (både klasselokaler og fag- og fælleslokaler) er nødlidende, og gennemsnitligt set over alle skolerne er faciliteterne uoptimale. Omvendt er faciliteter for personale, administration og eksterne brugere samlet set tidssvarende og opfylder med få undtagelser de krav, som er opstillet. Det generelle billede viser, at en stor del af de nuværende faciliteter kun i begrænset omfang kan understøtte intentioner om et kvalitetsløft og, at der må påregnes en større eller 9

10 mindre justering af de fleste bygningernes indretning for i tilstrækkeligt omfang at kunne understøtte kvalitetsløftet. Uddrag af funktions- og kvalitetskrav der er anvendt ved vurderingen Folkeskolen har en klar indretning, hvor førskoleområdet og 0. til 3. klasse (indskolingen), 4. til 6. klasse (mellemtrinet) og 7. til 10. klasse (udskolingen) har et fysisk afgrænset tilhørsforhold til ét fast område på folkeskolen. Dermed sikres det, at børn og unge oplever, at de har et fast tilhørshold, hvor de har mulighed for at etablere og dyrke mindre sociale fællesskaber i det store. Folkeskolen har en it infrastruktur, hvor alle elever, uafhængigt af tid og rum, kan tilgå skolearbejdet, dette fx via. adgang til virtuelle læringsmiljøer, digitale læringsressourcer og dokumenter fra skolearbejdet. Dermed skabes der gode rammer for at sikre et flow i den enkelte elevs læringsprocesser. Folkeskolens klasselokaler, grupperum og fællesområder skal kunne indrettes fleksibelt, så de giver mulighed for at arbejde individuelt samt i varierende gruppe og klassestørrelser. Det betyder, at det overalt på skolen er muligt at finde og indrette rum og nicher, hvor elever kan koncentrere sig og fx arbejde individuelt og i større og mindre grupper. Folkeskolens faglokaler skal indrettes, så de understøtte de specialiserede arbejdsformer, der er knyttet til de enkelte fag fx biologi, fysik/kemi og musik. Samtidig skal faglokalerne kunne anvendes til tværgående undervisningsforløb og i højere grad indgå i samspil med hinanden. Det tilstræbes derfor, at faglokalerne placeres i tæt sammenhæng med hinanden. Skolens uderum skal have karakter af oplevelsesrum, og uderummet skal udfordre eleverne fysisk, intellektuelt og sansemotorisk og styrke deres fantasi og kreativitet. Områderne bør være dynamiske og kunne udvikles og ændres over tid, ligesom uderummet skal skabe en naturlig overgang til evt. omkringliggende natur. Skøn over genoprettelsesudgifter Med udgangspunkt i den tekniske og pædagogiske stand er der foretaget en skønsmæssig vurdering af genoprettelsesudgifterne til skolerne. Skønnet over genoprettelsesudgifter er baseret på enhedspriser fra en række skoleprojekter. Skønnet er således ikke et udtryk for en individuel vurdering af de enkelte bygninger. Skønnet tager endvidere udgangspunkt i både indvendige og udvendige genoprettelsesomkostninger. Oversigt over anvendte priser pr, m2 ift. gennemsnitlig karakter Gennemsnitlig Karakter Enhedspris pr. m2 3, , , , ,

11 Skoler BBR - erhvervsareal (m2) Skøn over genopretning af bygninger (mio. kr.) Asferg Skole ,6 Assentoftskolen ,1 Bjerregrav Skole ,7 Blicherskolen ,2 Fårup Skole ,0 Gjerlev-Enslev Skole ,0 Grønhøjskolen ,0 Hadsundvejens Skole ,3 Havndal Skole ,1 Hobrovejens Skole ,0 Hornbæk Skole ,1 Korshøjskolen ,4 Kristrup Skole ,6 Langå Skole ,5 Munkholmskolen ,2 Nyvangsskolen ,0 Nørrevangsskolen ,7 Rismølleskolen ,6 Rytterskolen ,6 Søndermarkskolen ,3 Tirsdalens Skole ,2 Vestervangsskolen Vorup Skole ,7 Østervangsskolen ,9 I alt Ca. 700 Som det fremgår af tabellen nedenfor skønnes genoprettelsesudgifterne at koste ca. 700 mio. kr. Et umiddelbart skøn tilsiger, at % af udgifter vedrører opdatering af bygningerne og de resterende % vedrører opdatering af de pædagogiske rammer. Det må dog forventes at en samlet opgaveløsning vil være billigere end en opdeling af opgaven i henholdsvis en bygningsmæssig og en pædagogisk opdatering. Genoprettelsesudgifterne kan betragtes som et slags efterslæb, der er opbygget i de nuværende skoler gennem en årrække og ligeledes må det forventes at genopretningen skal ske over en årrække. Erfaringsmæssigt betyder en fortsat nedslidning af de nuværende skoler, at genoprettelsesudgifterne vil stige yderligere og givet den nuværende stand må det ligeledes forventes, at de kortsigtede besparelser, der kan opnås ved en fortsat nedslidning ikke kan dække merudgiften til den øgede genoprettelse. Det anbefales derfor, at Randers Kommune får udarbejdet en bygningsstrategi for skoleområdet, der tydeligt viser de langsigtede totaløkonomiske konsekvenser af forskellige vedligeholdelsesstrategier for den enkelte bygning. Strategien kan hjælpe Randers Kommune med at prioritere, hvordan vedli- 11

12 geholdelsen kan planlægges optimalt for den enkelte skole og sikre, at kommunen ikke investerer i bygninger, som ikke understøtter et langsigtet behov, f.eks. ved at bygningerne er alt for store til at dække behovet. Under alle omstændigheder vil det, med henblik på et videre arbejde med at genoprettet skolebygningerne, være relevant med en mere detaljeret og individuel økonomisk gennemgang af de enkelte bygninger for derved at fastlægge et mere præcist skøn over genoprettelsesomkostningerne. I samme analyse vil det være hensigtsmæssigt at vurdere om det på lang sigt giver mening at investere i den konkrete bygning eller om det vil være mere hensigtsmæssigt med en nyere og mere kompakt bygninger eller med en integration med andre kommunale bygninger. Perspektivering Randers Kommune står overfor en periode med faldende børnetal og derved faldende indtægter fra den kommunale udligningsordning. Hvis denne udvikling kombineres med de generelt pressede kommunale budgetter og de nuværende bygningers stand og egnethed til moderne undervisning må det forventes, at der kommer et øget økonomisk pres på skoleområdet både i forhold til investeringer og i forhold til den løbende drift (kan vi få noget med om, at det er vanskeligt at opretholde den eksisterende klassetildeling på området, hvis vi beholder vores skolevæsen som det er?). Det er derfor relevant allerede nu, at prioritere hvordan midlerne bedst muligt anvendes og samtidigt overveje, hvordan den fremtidige skole i Randers Kommune skal se ud. I forhold til skolebygningerne betyder dette i praksis, at Randers Kommune bør identificere de skoler kommune, der ikke kan undværes. Disse bygninger bør kommunen hurtigst muligt genoprette og fastholde i en så tilstrækkelig fysisk tilstand så kommunen undgår yderligere fordyrende nedslidning. I denne overvejelse bør indgå, at en række skolebygninger ikke vil være egnet til skoleformål og derfor bør erstattes af nye og mere moderne og mere kompakte bygninger. identificere de skolebygninger, som fremadrettet i et eller andet omfang skal indgå som skolebygning i Randers Kommune. For disse bygninger bør det overvejes om bygningerne er for store og derved for dyre at fastholde og om det kan svare sig at genoprette bygningerne eller om de skal erstattes af nyere og mere kompakte bygninger. Et eventuelt behov for nye bygninger bør særligt i landområder sammentænkes med andre kommunale ydelser f.eks. dagsinstitution, borgerservice, bibliotek, administrative bygninger mv. som formodentligt har de samme bygningsudfordringer som skoleområdet Identificerer de bygninger, som formodentligt ikke kommer til at indgå som skolebygninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Disse bygninger bør kun tilføres investeringsmidler i det omfang det er strengt nødvendigt. Investeringer i denne type bygninger vil i praksis være meget dyre, da investeringen kun har meget kort anvendelsestid og derfor en meget lille værdiskabelse modsat en investering i de 12

13 bygninger, som er beskrevet i de to ovenstående bullits, hvor værdiskabelsen har et meget længere perspektiv. Identificere de bygninger som er i så ringe stand og indretning at de i praksis skal erstattes med nye bygninger eller helt udgå af kommunens fremtidige bygningsstruktur på skoleområdet. Generelt er det Ernst & Youngs erfaring, at det kun sjældent kan svare sig at genoprette en skole, der er i dårlig stand og som ikke understøtter moderne undervisning. Dette skyldes fire faktorer: For det første er nye skoler mere kompakte og energirigtige, det betyder at de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter er betydeligt billigere end ved en renoveret bygning. Denne løbende driftsbesparelse kan typisk betale de højere investeringsudgifter herunder renter og afdrag på lån til skolebygningen. I de fleste tilfælde kan investeringen endda give en driftsbesparelse i år 1 efter ibrugtagning. For det andet er der en række risici knyttet til det at renovere en bygning, f.eks. er der sjældent et fuldt overblik over hvad standen er i de skjulte installationer og kommunen bærer derfor typisk en lang række risici i relation til økonomi og tidsplan, som meget sjældent er prissat i forbindelse med at genopretningen igangsættes. I en ny bygning kan man i visse udbudsformer overføre de næsten alle risici (herunder overholdelse og budget og tid) til leverandøren. For det tredje giver en ny skole større fleksibilitet til at overveje, hvordan skolesystemet skal fungere i det pågældende distrikt eller område. I de projekter med nye skoler som Ernst & Young har været involveret i er der i processen sket en løbende afklaring af, hvilken størrelse skole, der er mest hensigtsmæssig og i processen er der sket frivillige tilmeldinger fra nærtliggende skoler, som ønsker at indgå i den nye skole for derved også at kunne tilbyde moderne faciliteter til deres børn. Desuden er erfaringerne fra andre nye skoler at nye skoler har en stor tiltrækningskraft og typisk er kommunen nødt til at afvise elever på den nye skole For det fjerde er det langt sværere at fortsætte den eksisterende skole i forbindelse med en genopretning og der vil derfor typisk være behov for at leje alternative lokaliteter. I forbindelse med en ny skole anvendes typisk et i forvejen ubenyttet areal. 13