De grammatiske betegnelser og deres historie
|
|
- Hanna Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 De grammatiske betegnelser og deres historie I Babelstårnet bruges de såkaldte latinske betegnelser om de grammatiske begreber. Udtrykket latinsk er i denne forbindelse både rigtigt og forkert, for nok ser ordene latinske ud, og nok går de tilbage til de romerske grammatikere, men de fleste er oversættelseslån fra græsk. Betegnelserne er skabt over et længere tidsrum i antikken, men udgangspunktet er egentlig ikke snævert grammatisk, men bredere filosofisk. Terminologien groede så at sige frem, når grammatikerne havde fundet nye ordklasser eller regler, og i modsætning til mange andre fag har grammatikken kun sjældent skilt sig af med gamle udtryk. Derfor er den grammatiske terminologi et resultat af 2400 års arbejde med sproget og afspejler mange og delvis modstridende opfattelser. Aristoteles kategorier Den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles ( f.kr.) grundlagde mange og i vore øjne vidt forskellige videnskaber, heriblandt litteraturvidenskab, biologi og grammatik. I det lille værk Kategorier ( Inddelinger ) definerer han grundlaget for det, som senere udviklede sig til vores grammatiske terminologi. Han udtrykker sig meget kort og præcist, og man skal følge godt med for at forstå ham. Det første citat handler om forskellen på syntaks og morfologi: Af det, der bliver sagt, er noget i sammenhæng [egl. sammenvævning jf. textus], andet uden sammenhæng; i sammenhæng fx. et menneske løber, et menneske sejrer ; uden sammenhæng fx menneske, okse, løber, sejrer. Kat. 1a16. Det følgende citat viser dels, hvordan alting i verden kan beskrives i ti kategorier, dels en opdeling af ordene, der skal bruges til beskrivelsen. For Aristoteles er ordene altså grundlæggende for, at mennesket kan forstå og tale om sin omverden. Grammatikken er derfor en del af hans logik, dvs. reglerne for menneskets evne til at tænke og forstå. Listen er en oversættelse fra græsk; tallene er sat ind for at lette læsningen. I de skarpe parenteser står et par af de latinske oversættelser af Aristoteles ord. De viser tydeligt forbindelsen til vores grammatiske termer.
2 Grammatiske betegnelser 2 Alt, hvad der ikke siges i en sammenhæng, angiver enten (1) en ting [= substantia, substans ] eller (2) hvor stor [= quantus, kvantitet] eller (3) hvordan [= qualis, kvalitet] eller (4) en relation eller (5) hvor eller (6) hvornår eller (7) at noget befinder sig eller (8) forholder sig eller (9) gør noget [aktiv] eller (10) udsættes for noget [passiv] Overordnet er (1) en ting fx menneske, hest ; (2) hvor stor fx to meter, tre meter ; (3) hvordan fx hvid, grammatisk ; (4) forhold fx dobbelt, halv, større ; (5) hvor fx i Lykeion [dvs. i Aristoteles skole], på torvet ; (6) hvornår fx i går, i fjor ; (7) at noget befinder sig fx ligger, sidder ; (8) forholder sig fx har sko på, er udrustet ; (9) gør noget fx skærer, brænder ; udsættes for noget fx skæres, brændes. Hvis disse ord bliver sagt hver for sig, udgør de ikke et udsagn, men hvis de siges i sammenhæng, bliver de til et udsagn. Ethvert udsagn synes at være sandt eller falsk, men ord sagt uden sammenhæng er hverken sande eller falske, fx menneske, hvid, løber, sejrer. Kat. 1b25-2a10. De ti kategorier i den såkaldte kategoritavle svarer mere eller mindre til vores ordklasser: (1) er substantiverne, (2), (3) og (4) er logiske underinddelinger af adjektiverne; (5) og (6) er adverbialled med steds- og tidsbetydning, mens (7)-(10) tydeligvis er en inddeling af verberne, som svarer til (men ikke er) tredelingen i Nogle navne på sætningsled Senere opstiller Aristoteles den model, som vi ville kalde grammatisk. Ordene er igen oversat til de latinske ord, der fik betydning i Vesteuropa. En sætning, propositio en fremlægning, indeholder noget, der er underlagt den talendes interesse, et subjectum, det underkastede. Over for dette subjekt kan der være noget, der modstilles og påvirkes af subjektet. Det modstillede kaldes objectum, det modstillede. I stedet for et objekt kan der også siges noget om egenskaber ved subjektet, hvilket kaldes prædicatum det udsagte, omtalte.
3 Grammatiske betegnelser 3 Nogle navne på ordklasser Aristoteles bruger ordet onoma om ting. Det betyder navn og er udgangspunktet både for det danske navneord og for det latinske nomen, der er fællesbetegnelsen for substantiver og adjektiver. Ord, der kan stå i stedet for nominer, hedder derfor pronominer. Aristoteles bruger ordet rhema om handlinger og tilstande (7-10 i kategoritavlen). Ordet betyder udsagn, tale, ord og er igen grundlaget for det danske udsagnsord og det latinske verbum, der hos romerne også kaldes verbum temporale tids-ord. Adiectivum tilkastet, tillagt og adverbium til verbet er ligeledes de romerske grammatikeres oversættelser af græske betegnelser, som dog er senere end Aristoteles. De øvrige navne på ordklasser (fx interjektion, konjunktion) har ligeledes græske forlæg. Kasusnavne Betydningen af ordet casus ( fald ) er omtalt i og II.5. Aristoteles bruger ordet ptosis ( fald ) både om substantivers og verbers bøjning. De latinske kasusnavne er med undtagelse af ablativ lån fra græsk. Nogle er bedre oversættelser end andre. Nominativ Vokativ Akkusativ Genitiv Dativ Ablativ nævnekasus (af nomina- kalde, navngive ) tiltalekasus (af voca- tilkalde ) (af accusa- anklage ) er en uheldig oversættelse af et græsk ord, der både betyder anklage og bevirke. Det er naturligvis den sidste betydning, der er den væsentlige, for det direkte objekt er jo det bevirkede af verbalhandlingen. En god oversættelse ville have været effectivus, men denne form vandt desværre aldrig indpas, selvom nogle romere prøvede at indføre den. (af genus slægt) ville med en bedre oversættelse fra græsk have heddet generalis, fordi den betegner det, der er beslægtet med noget andet: husets dør. Generalis blev foreslået af en romersk grammatiker, men fik aldrig udbredelse. givekasus (af da- give ). Betegnelsen omfatter kun en del af denne kasus betydning. fjernelseskasus (af ab-lat- bærer væk ). Romerne var godt klare over, at betegnelsen ikke var særlig dækkende, men alligevel blev de tre funktioner af ablativ (separativ, lokativ og instrumentalis) først klart adskilt mange århundreder senere.
4 Grammatiske betegnelser 4 Verber Det græske og latinske verbalsystemer er meget mere omfattende end de moderne vesteuropæiske fremmedsprogs. Alligevel er de fleste betegnelser overtaget herfra. Den antikke grammatiske tradition strukturerede verbalsystemet i tre overordnede kategorier: diatese tempus modus skellet mellem aktiv og passiv (græsk har desuden en form mellem disse, som derfor fik navnet medium). skellet mellem nutid (præsens, hvorfra alle handlinger ses), fortid (præteritum) og fremtid (futurum). Imperfektum blev tidligere brugt i betydningen fortid, men udtrykket er ud fra et moderne sprogsyn uheldigt, se nedenfor. skellet mellem konstaterende udsagn i indikativ, ordrer i imperativ og forskellige former for usikkerhed, ønske, vilje og hensigt i konjunktiv (og på græsk optativ). Til modusinddelingen hører også de infinitte modi infinitiv og participium. Sidstnævnte hedder sådan, fordi den participierer dvs. deltager i både nominernes og verbernes bøjninger. Hertil kommer person og tal. Nyere grammatiske begreber Den grammatiske terminologi er som nævnt meget konservativ, men fra tid til anden indføres der nye begreber i skolegrammatikken, fordi de viser sig at have mere end en blot sprogvidenskabelig andelse. To gode eksempler er neksus og valens. Det første er skabt af sprogforskeren Otto Jespersen i begyndelsen af 1900-tallet, det andet er udviklet af franske og tyske lingvister i 1960-erne. Ifølge nogle gramatikere udelukker de to begreber hinanden; i Babelstårnet indgår de i en symbiose.
5 5 appendix i Kryds- og bollesystemet Systemet med at bruge symboler for sætningsleddene er tilsyneladende en dansk opfindelse, der ikke kendes i nabolandene. Ordbog over Det Danske Sprog (ODS) Supplementsbind 2 (udg. 1994) registrerer den første anvendelse af udtrykket i 1925 og da kun som et hjælpemiddel til at sætte grammatisk korrekt komma. Den senere udvikling med et næsten fuldstændigt sæt tegn er tilsyneladende sket gradvis, men i Dansk Sprognævn kender man ikke til detaljerne.
6 6 appendix ii Varro om aspekter på latin Verba temporalia Polyhistorien Varro ( f.kr.) har i De Lingua Latina givet den første (bevarede) latinske beskrivelse af ordklasserne, heriblandt verberne, som han kalder verba temporalia. Tidsord er en glimrende betegnelse for denne ordklasse, og det er synd, at kun tysk har overtaget ordet ( Zeitwort ), mens dansk har valgt det metafysiske udtryk udsagnsord ; den almindelige betegnelse verbum er i virkeligheden kun en forkortelse af verbum temporale. Infectum/perfectum Varro opererer med en inddeling af verberne, der måske kan virke både fremmedartet og temmelig avanceret. Den omfatter både usammensatte og sammensatte verber ( composita ) og forskellige afledninger, herunder verbalsubstantiver og -adjektiver. I denne forbindelse er hans observationer vedrørende det personbøjede verbum de vigtigste, for af hans omtale fremgår det klart, at han skiller verberne i to aspekter infectum og perfectum, ganske svarende til en nutidig aspektopdeling i imperfektiv og perfektiv. I de bevarede værker giver Varro ikke en sammenhængende aspektteori, men de følgende tre eksempler viser tydeligt, hvad den gik ud på selvom de også handler om andre problemer, som kan være nok så vanskelige at forstå. Det fremgår klart, at Varro opererer med tre tider: fortid, nutid, fremtid, og to aspekter <infectum> og perfectum:* [9.95] Quod ad verborum temporalium rationem attinet, cum partes sint quattuor: tempora, personae, genera, divisiones, ex omni parte quoniam reprehendunt, ad singula respondebo [96] Primum quod aiunt analogias non servari in temporibus, cum dicant legi, lego, legam et sic similiter alia; nam quae sint ut legi rem perfectam significare, duo reliqua lego et legam inchohatam, iniuria reprehendunt: nam ex eodem genere et ex divisione idem verbum, quod sumptum est, per tempora traduci potest, ut discebam, disco, discam, et eadem perfecti, sic didiceram, didici, didicero Nam infecta omnia simplicia similia sunt, et perfecta duplicia inter se paria in omnibus verbis, ut haec amabar, amor, amabor amatus <eram, amatus sum amatus> ero. * Citeret efter M. Terenti Varronis De Lingua Latina Quae supersunt. Recensuerunt Georgius Goetz et Fridericus Schoell. Lipsiae Kursiveringen er vores. [10.33]... ab infecti et perfecti emo, edo, emi, edi, ab semel et saepius ut scribo, lego, scriptitavi, lectitavi... [10.48] Iniuria reprehendunt, quod et infecti inter se similia sunt et perfecti inter se, ut tundebam, tundo, tundam et tutuderam, tutudi, tutudero; sic amabar, amor, amabor et amatus eram, amatus sum, amatus ero.
JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereSubstantiver. Adjektiver. Verber
1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommereksamen 2014 VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereFORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18
I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ
Læs mereGrammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium
Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereLatin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse
Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereUndervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:
Til undervisere i AP: Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Screeningstest (½ modul), midtvejstest (½ modul) + afslutningstest (1 modul) Ordklasser:
Læs mereFIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE
FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver
Læs mereDe bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.
Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,
Læs mereBente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag
Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereKursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III
Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereLatinsk Grammatik AIGIS 8,2 1
Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011
Evaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011 Indledning I år blev skriftlig eksamen som sidste år afviklet over to dage, henholdsvis den 26. og den 27. maj. Opgavesæt 1 blev besvaret af
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx Gl-Spansk digital Den digitale prøve i spansk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereAlmen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3
Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013 Indledning I år var der 126 besvarelser af opgave 1 og 1 besvarelse af opgave 2. Der var ikke sygeeksamen i latin i år. I alt 127 elever indstillede
Læs mereCatul & Ovid køn og kærlighed... 2 Første forløb efter begynderfasen... 2 Forløbsoversigt... 2
Latin C, valgfag Supplerende materiale til vejledning til læreplanen Catul & Ovid køn og kærlighed Dette forløb er tænkt som det første forløb med originaltekst efter den indledende begynderfase med tilrettelagt
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereCensorevaluering af årets opgave i latin juni 2008
Censorevaluering af årets opgave i latin juni 2008 For bare 2 år siden var der 250, der indstillede sig til eksamen i skriftlig latin, i år, hvor første årgang efter reformen går til eksamen, er tallet
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 1 Evaluering af skriftlig eksamen i latin, juni 2012.
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereKapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling
Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes
Læs mereGrammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe
Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi
Læs mereFORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle
FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker
Læs mereBrug og Misbrug af logiske tegn
Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereRetskrivningsprøve 9. klasse
Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015 Indledning I år var der som sidste år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever,
Læs mereLa Gramática. Spansk grammatik
GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereOrdbog over Symboler
Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereGrammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.
Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver
Læs mereNB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.
Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereEr Bliss stadig i live i Danmark
B Er Bliss stadig i live i Danmark B God morgen sol b v J K Hvorfor vælge bliss Bliss er et sprog Hvorfor vælge bliss Bliss visualisere sprogets struktur Bliss kan anskueliggøre, at grafiske symboler kan
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereDET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes skelneevne mellem ord, som har enslydende endelser som -er/- re/-rer/-ere. Her skal de både finde den rette ordklasse og bøjning,
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereThomas Olander FORMALIA. Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver. [19. september 2018]
Thomas Olander FORMALIA Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver [19. september 2018] introduktion 1 indhold substantiv 3 adjektiv 4 personligt og refleksivt pronomen 5 ikkepersonligt pronomen 6
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mere3 Magens og samtidige danske grammatikker
Ill. 9: St. Thomas og St. Jan (efter Larsen, 1940, s. 29) 3 Magens og samtidige danske grammatikker I dette kapitel vil jeg sammenligne Magenses grammatiske beskrivelse af det nederlandske kreolsprog med
Læs mereKapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser
Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereAppendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning
Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereSubstantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:
Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15
Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereRetskrivningsprøve 8. klasse
Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42
Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009 Indledning I år indstillede 56 eksaminander sig til skriftlig eksamen i latin, færre end nogensinde tidligere. Det lave antal skyldes bl.a., at ikke alle
Læs mereQuestion Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%
Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Tirsdag den 4. december 2018 kl AVU181-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereAT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?
AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i
Læs mereb) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært
Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereFind stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.
Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag
Læs mereInformation fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:
Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010 Indledning I år blev skriftlig eksamen for første gang afviklet på to dage. Den 28. maj deltog 70 elever i skriftlig eksamen i latin, den 3. juni gjaldt
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Tysk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.
ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter
Læs mere