Gruppeprogram for gruppe 4, institit 4, efterår 2005

Transkript

1 Gruppeprogram for gruppe 4, institit 4, efterår 2005 Mål At løfte levestandard og livskvalitet i byområde gennem indsats for bolig, iværksætterprojekter og undervisning. At forbedre folks levestandard socialt og fysiologisk for at bryde den sociale arv og skabe udvikling og nyt perspektiv. Indledning Vores udgangspunkt for opgavens kontekst er vores cultural probe, som vi sendte til to af de 9 lande, hvor Mellemfolkeligt Samvirke opererer. I vores probe ville vi gennem børns øjne undersøge deres hverdag og det samfund de lever i. En sideløbende informationssøgning ledte os til at beskæftige os med opgradering af leveforhold i slumkvarter. Projektet tager udgangspunkt i Acahualinca i Managua, Nicaragua som kontekst til udarbejdelse af vores individuelle og fælles opgaver. Acahualinca kan også bruges som billede på generelle tendenser i slumkvarterer i Mellemamerika. Formålet med fællesprojektet vil være at give os information om Acahualinca og de problematikker som findes i forbindelse med slumområdet. Disse informationer skal kunne hjælpe gruppemedlemmerne til at udvikle de individuelle opgaver. Baggrund Nicaraguas historie Nicaragua har en lang og blodig historie bag sig. Fra var landet regeret enevældigt af den amerikansk støttet Samozafamilie. Familien tog af statskassen og styrede landet brutalt og diktatorisk. En folkelig opstand anført af de venstreorienterede sandinister i

2 , førte til en blodig og dyr borgerkrig, der væltede Somozadiktaturet og bragte landet på fallittens rand. Sandinisterne var herefter ved magten indtil I denne periode forsøgte de at bringe landet på fode igen både økonomisk og socialt. De blev modarbejdet af USA som støttede Somoza-dynastiet, og derfor lavede en økonomisk blokade af landet. I 2002 vandt Enrique Bolaños fra Det Liberale Parti (PLC) efter en hård valgkamp præsidentposten over Daniel Ortega fra Sandinistpartiet (FLSN). Bolaños regeringsprogram indeholder bl.a. demokratisering, tiltrækning af udenlandsk investeringer og bekæmpelse af korruption. Der er iværksat en efterforskning af et større antal sager om korruption fra den tidligere regerings administration. Der er kun faldet dom i få sager, men de har stor betydning i kampen mod korruption. Om Nicaragua generelt Mindst halvdelen af befolkningen i Nicaragua lever i slum. Dette skyldes borgerkrig og økonomisk krise som løbende har tvunget befolkningen til at flytte ind til byerne. Nicaraguas hovedstad Managuas befolkning er fra 1950 til i dag vokset fra indbyggere til ca. 1,2 mio. 20 % af befolkningen mangler adgang til rent drikkevand og sanitære forhold. Halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, i ekstrem fattigdom. I byområderne lever 65 % under fattigdomsgrænsen. Det anslås at halvdelen af den erhvervsaktive befolkning er enten arbejdsløse eller underbeskæftigede. I Managua er arbejdsløsheden helt oppe på 60 %. Landbruget beskæftiger 40 % af arbejdsstyrken og er uden sammenligning Nicaraguas vigtigste erhverv. Af vigtige eksportvarer kan nævnes petroleums produkter, maskinudstyr, transportudstyr, mad og levende dyr. Landets infrastruktur trænger til en grundig renovering som følge af regeringens manglende indsats.

3 Den enkelte borgers situation bliver ikke forbedret af at regeringen har mere travlt med at pleje egne interesser end borgernes. Regeringen blev sidste år anklaget for at have skjult en ½ milliard kroner i skatteindtægter, svarende til et års skolebudget. Acahualinca Acahualinca er det fattigste kvarter i Managua. Det er placeret lige ved en stor losseplads, hvor mange af indbyggerne finder gammelt mad for at overleve. Lossepladsen giver store lugtgener midt på dagen og forsager en miljømæssig belastning. Mennesker i Managuas slum forsumper i social arv og dårlige levevilkår, og dette medfører til vold og misbrug i familierne. Den tætte og vilkårlige bosætning skaber dårlige forhold for sundhed og hygiejne og en stor del af bydelen mangler elektricitet og afløb. Området har store problemer med ungdomskriminalitet, arbejdsløshed, stoffer, illegale aborter og prostitution. Flere forskellige organisationer arbejder i området. Problemformulering I Nicaraguas slum glemmes eller overses en stor resource i form af uafnyttet arbejdskraft. Dårlige boligforhold, manglende uddannelse og en kritisk lav levestandard bidrager til at dette mønster ikke brydes. Kan en kortlægning af slumområdene i Acahulinca give et grundlag til at udvikle projekter som kan bidra til å bedre leveforholdene for de som bor der? Præmisser Vores præmisser -Grundet regeringens manglende vilje til at hæve levestandarden for de fattigste indbyggere i landet må det forventes at denne slags projekter ikke skal regne med nævneværdig støtte fra den siddende regering. Derfor er det nødvendigt, at alle aspekter af vores projekt

4 udvikles med økonomisk bæredygtighed for øje. Der skal i så høj mulig grad anvendes lokale materialer og lokal arbejdskraft. Man må regne med, det vil være fordelagtigt at inddrage lokalt baserede hjælpeorganisationer, der allerede har kendskab til det lokale bureaukrati og ved hvordan dette skal behandles. -At tilegne viden om planlægning og omstrukturering af slumområder. -At tilegne en forståelse for de sociale, politiske og samfundsmæssige forhold i Managua. Bruge det til forstå hvorfor slumområdet i Acahualinca eksisterer og hvordan problemene eventuelt kan løses. - Det er vigtigt at slumindbyggerne selv er med til at løfte deres bydel, for at skabe indhold og mening. Redskaber og metoder Fase1 Indsamling af kontekstbestemte data til forarbejdning i fase 2 Fase 2 udarbejdelse af metodeværktøj og forarbejdning af indsamlede data Fase 3 fastlæggelse af format til endelig aflevering Fase 1 En indledende del af processen må være en fastlæggelse af den faktuelle kontekst; en indsamling af kvantitative fakta om indbyggere og deres forhold i Nicaragua og slumområdet Acahualinca. Denne indsamling af oplysninger vil primært blive udført gennem internetsøgning og henvendelse til relevante organisationer i Nicaragua eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirke i Mellemamerika og International Børnesolidaritet (Else Mikél Jensen) Eksempelvis må det være nødvendigt at fastlægge den overordnede territorial capital for Nicaragua dette gøres bl.a. ved hjælp af CIA The World Factbook. Relevante spørgsmål kunne være: Kan Nicaragua være selvforsynende med mad og byggematerialer, hvad importeres, hvad eksporteres, hvorfor sikrer dette ikke velfærd til alle

5 nicaraguanere? En sådan undersøgelse kan for eksempel udføres som en sammenlignende dataindsamling. Sekundært kunne man forestille sig en perspektivering af disse fakta gennem samtale med folk fra andre faggrupper man kunne diskutere smitsomme forhold med en læge, religionens betydning for folk i håbløshed kunne diskuteres med en præst, de hårde levevilkårs indvirkning på et barn kunne diskuteres med en psykolog, osv. Fase 2 Parallelt med fastlæggelse af den faktuelle kontekst og Territorial Capital designes som en del af processen et metodeværktøj til at omsætte fakta til genkendelige problemstillinger. Et sådan redskab skal kunne mappe og fastholde tematikker mens de sorteres i forhold til deres kontekstuelle relevans. Hermed bliver det også vigtigt at dette værktøj kan filtrere irrelevante problematikker fra relevante. Dette metodeværktøj tænkes som en værktøjskasse indeholdende forskellige processer, de indhentede fakta kan bearbejdes gennem. Designet af værktøjskassen tænkes primært som en strukturering af allerede kendte metoder: - Abstrakte maskiner - Mindmaps - Cultural probes - Arbejde med forskellige præsentationsformer/dokumentationsformer (video, lyd, lys, rumlig kortlægning (model), osv.) ved fremlæggelse af delarbejder internt i gruppen. Herigennem arbejdes muligvis mod at få inspiration til et endeligt udtryk til formidling af problematikker.

6 Hermed bliver designet af værktøjskassen en central del af det fælles projekt og kan føre til en fortsat revidering af kravsspecifikationerne for den endelige aflevering. Fase 3 Sidste del af processen er en endelig fastlæggelse af præsentationsmaterialet og dets udformning. Denne fase ønskes inddraget for at opnå et tilfredsstillende helhedsudtryk, der binder projektet sammen. Hertil udarbejdes en designmanual, for hele tiden at have et layout at holde det bearbejdede materiale fra fase 2 op imod. Designmanualen tænkes som et sæt formalia der skal sikre et endeligt overordnet ensartet udtryk, og er ikke nødvendigvis bestemmende for bearbejdelsen af det enkelte tema i fase 2. Af formalia indeholdt i designmanualen tænkes: Anvendte fonte, gennemgående grafiske elementer (såsom farver, rammer, logo), og generelt layout. Endvidere synes det relevant at forsøge at arbejde med genkendelige elementer, der kan binde de individuelle projekter sammen i en produktfamilie og medvirke til at binde hele det overordnede projekt sammen. Kravspecifikkation: I forbindelse med projektet er det vigtigt at definere kvalitative mål baseret på, at vores målgrupper ikke har noget alternativ til de eksisterende forhold eller de forhold, vi kan foreslå. Der er tale om forbedringer i forhold til en levestandard baseret på det absolut minimale. Derfor vil kravspecifikationer omfatte kriterier som eksempelvis: Nødvendigheden af en bolig, der ikke er sundhedsskadelig, muligheden for at tjene nok penge til tøj og mad til

7 sig selv og sin familie. Det er vigtigt at foreslåede forbedringer, kan udføres med meget få midler Konklusion Når levestandarden i et område skal hæves er det vigtig at indsamle så meget fakta så muligt for at få et nuanceret billede af konteksten. Dette billede vil give et grundlag for en realistisk bearbejdning af opgaven. Hermed kan fastlægges strategiske problemstillinger, der nødvendigvis må berøres når man vil hæve leveforholdene målbart i et slumkvarter. Som opfølgning af dette program må næste skridt være at indsamle fakta om konteksten og slumkvarterer generelt. Kildehenvisninger

8 Kamilla Schultz- industrielt design. Mål Projektet går ud på, at udvikle en enhed, som kan være det bindende led mellem skole og børn i Nicaragua. Enheden skal stimulere og supplere eksisterende undervisning, og give børnene lyst til at opsøge skolen. Undervisning til alle.. I Nicaragua er det som søn eller datter af en fattig familie, meget vanskeligt at få adgang til en ordentlig skolegang. Enten er der et arbejde inden eller uden for hjemmet der skal passes, eller også er der ikke råd, da de penge der er, ofte skal gå til de mere basale ting som mad og tag over hovedet. Den manglende undervisning betyder, at der ikke bliver givet adgang til specielt flatterende arbejde, så børnene er oftest nød til at tage jobs, hvor arbejdstiderne er dårlige, hvor det er fysisk nedslidende, og hvor lønnen ligger langt under den minimumsløn, der gør det muligt for nogen at klare sig selv. Dette problem er desværre et, der i allerhøjeste grad bider sig selv i halen. Hvis ikke forældrene har råd til at give deres børn en ordentlig skolegang, er det meget usandsynligt at børnene selv senere får råd til at give deres børn én osv.. Manglen på undervisning er heller ikke bare et spørgsmål om arbejde, men også oplysning om f.eks. smitsomme kønssygdomme, borgerlige rettigheder og andre vigtige informationer, der tit går hen over hovedet på de mennesker, der nok har mest brug for dem.

9 Endnu en grund til, at skolen ikke er let tilgængeligt for de fleste børn, er Nicaraguas lettere korrupte regering, der åbenbart har valgt at bruge midlerne på de rigere børns uddannelse, dyre jakkesæt eller andet steds. Derfor er det måske vigtigt, at dette projekt ikke tager udgangspunkt i hjælp fra regeringen, men rækker blikket hen på de frivillige kræfter og folk med midler nok til at støtte op. Projektet tager udgangspunkt i et smagfuldt børnelokker koncept, hvor det vigtigste er, at få lokket børnene frivilligt til, at opsøge forskellige former for undervisning, og samtidig få nogle gode sanselige oplevelser med i bagagen, der giver dem lysten til at vende tilbage. Det er sådan set princippet i, at blive vaccineret ved lægen som barn. Det er måske ikke det mest behagelige, men fordi lægen giver en sukkerknald som lindring, glemmer børnene hurtigt den enorme smerte de åbenbart følte få sekunder for inden, og pludselig har det været sjovt at være ved lægen. Den enhed jeg skal lave, er den sukkerknald. En slags sansestimulans og en distraktion eller applikation, der godt nok kun er et biprodukt, men gør hovedproduktet sjovere. Hvorfor skal de lokkes? Gadebørn og børn af fattige forældre har som før nævnt oftest meget usle jobs, der tit også er på kant med loven. I modsætning til den danske forståelse at begrebet håndhævning af loven, går de i Nicaragua en smule mere hårdhændet til værks. Derfor har mange af før omtalte børn ubehagelig minder printet i hukommelsen, og skyer derfor de fleste autoritære personer. Derfor er det enormt vigtigt at

10 skabe tillid før noget andet. Derfor skal enheden i første omgang være noget børnene selv kan opsøge og lære at kende i eget tempo. Igen for at komme med et mere jordnært eksempel, kan man forestille sig et vildt dyr, som man ligeså stille får lokket til sig, ved at kaste godbidderne tættere og tættere på. Procesredskaber og metoder. Der er utrolig mange måder at gribe dette projekt an på og mange forskellige vinkler, men disse, der bliver listet nu, er nogle af dem, jeg helt sikkert vil komme ind over. 1. Det allerede eksisterende pædagogiske metoder: Der findes enormt mange forskellige pædagogiske værktøjer der fungerer som supplerende elementer til undervisningen. Og her tænker jeg specifikt på de dele der ikke decideret er undervisning, men som nærmere er limen i mellem undervisningsblokkene. I den forbindelse vil jeg snakke med pædagoger og lærere på nogle danske skoler, der forhåbentlig kan fortælle mig en del om disse specifikke værktøjer og forhåbentlig afsløre hvilke der virker, og hvilke der ikke fanger børnenes interesse. 2. Den nuværende kontekst: For at kunne gå ind i dette projekt, er det selvfølgelig enormt vigtigt at undersøge f.eks., hvad det koster at gå i skole i Nicaragua, hvor mange skoler er er i området omkring Acahualinca, hvor mange børn der er i klasserne, hvad minimumslønnen i Nicaragua er, hvad den gennemsnitlige indtjening så i virkeligheden er, og via vores probe kigge på niveauforskellene mellem børn fra Mellemamerika og Danmark hvis det da er tydeligt. Det har også en stor relevans at se på lignende børnelokker projekter, hvis der da findes nogen, for at se hvad erfaringer der er blevet gjort. 3. Det kommende:

11 For at komme til et produkt vil jeg i første omgang opsøge forskellige faggrupper der kunne have en interessant viden i forhold til mit produkt enten med hensyn til udseende,koncept, anatomi, teknik og så videre. Det kunne være, reklamefolk, antropologer, fysioterapeuter, børnepsykologer, Danisco (smagsstoffer), læger og zoologer. Når konceptet så småt er faldet på plads, vil min fremgangsmåde primært være arbejde i model. Modellerne skal både testes af selvfølgelig mig, men også af danske skolebørn, for at se, om de hopper i fælden, og om de får lyst til at komme tilbage. 4. Det endelige produkt. Materialerne til selve enheden skal være meget billige. Både fordi hele projektet skal være realiserbart, men også fordi, det ikke må have så høj værdi, at det er bedre solgt end brugt. Der vil nok uden tvivl komme en smule teknologi ind i billedet så produktet bliver heller ikke gratis, men formodentlig en ting lige imellem. Mobilt eller stationært? Det jeg forestiller mig på nuværende tidspunkt er, at enheden skal være mobil, men igennem mit modelarbejde vil dette selvfølgelig blive undersøgt nøjere. Tanken har egentlig hele tiden været, at lave et produkt, der skulle have en forbindelse, til nogen andre fra gruppens projekter, og sådan er det også blevet. Hanna vil gerne lave en mobil skoleenhed, og den vil jeg gerne forholde mig til, så de på en eller anden måde taler sammen. Måske er det vigtigt at de begge er mobile for at skabe spænding, men måske kunne det være en fordel, hvis den ene enhed var stationær, for at der alligevel er lidt faste rammer.

12 Så tæt på virkeligheden som muligt. Selvfølgelig skal selve produktet være realiserbart, men jeg kunne godt tænke mig, hvis tiden er til det, at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre økonomisk. Hvem skal betale, hvor meget, hvor længe og til hvem. Der bliver givet enorme summer ulandsbistand, men hvor mange kommer til Nicaragua, kunne de penge bruges? Kan man overhovedet sætte noget som dette projekt i gang uden at involvere og få støtte fra regeringen? Vil de overhovedet støtte nogen projekter der ikke er til fordel for dem selv? Som sagt synes jeg det er et meget spændende emne, men det kommer kun med i den endelige opgave, hvis tiden er til det. Konklusion En uddannelse er en utrolig god ting at have, og det er ikke rimeligt, at det kun er de bedst stillede der får chancen. Derfor må man hjælpe dem, der ikke selv har midlerne. Men det er vigtigt at gribe det rigtigt an. Børnene skal selv have lyst til at komme i skole, og hvis de aldrig har haft det, eller har haft drømmen lagt på hylden længe, er man nødt til at hjælpe dem med, at få vækket lysten passionen. Eftersom vi snakker om børn, er det vigtigt, det bliver gjort meget listigt, men dog uden at princippet minder alt for meget om en børnelokkers scoreteknik. Det er utrolig vigtigt at børnene føler sig trygge og ved at de, som er involveret i dette projekt, kun vil dem det bedste.

13 Mikkel Andersen Program for individuelt projekt Mål Målet for projektet er at udvikle en konstruktiv detalje udfra den overordnede problemstilling; bolig i et Nicaraguansk slumkvarter. Projektet udføres i produktskala og behandler et eller flere særlige problemer, der relaterer sig til ovennævnte problemstilling. Den konstruktive detalje skal indgå som delelement i en samlet strategi for at forbedre levestandarden i Acahualinca, et slumkvarter i Nicaracua. Baggrund Baggrunden for projektet kan direkte udledes af den overordnede fælles kontekst og dennes baggrund. Her ridses dog et par pointer op. Grundet den siddende regerings og tidligere regeringers manglende evne og vilje til at tage hånd om de menneskelige ressourcer i landområderne, har Nicaraguas hovedstad Managua oplevet en nærmest eksplosiv befolkningstilvækst. Managua har ikke været i stand til at absorbere denne forøgelse af indbyggertallet, og fattige randområder er opstået. Det fattigste af disse kvarterer er Acahualinca, der ligger klods op af en stor losseplads. Denne losseplads udgør et eksistensgrundlag for en stor del af Acahualincas indbyggere, og det i sig selv synes at være et meget godt billede på, hvor dårlige og fornedrende disse menneskers levevilkår og standard er. Præmisser Da den nicaraguanske regering har udvist manglende vilje til at hæve levestandarden for de fattigste indbyggere i landet må der udefrakommende initiativer til for at forsøge at få vendt den håbløse situation til noget menneskeligt mere bæredygtigt. Endvidere må

14 sådanne projekter tage højde for, at der lokalt ikke er afsat midler (hverken økonomiske eller materielle) til at udføre forbedringer for mennesker i slumkvarterer. Derfor er det nødvendigt, at alle aspekter af dette projekt udvikles med økonomisk bæredygtighed for øje. Der skal i så høj mulig grad anvendes lokale materialer og lokal arbejdskraft, mens man må regne med, det vil være fordelagtigt at inddrage lokalt baserede hjælpeorganisationer, der allerede har kendskab til det lokale bureaukrati og ved hvordan dette skal behandles. Endvidere må en forbedring af levestandard i et slumkvarter perspektiveres udfra de eksisterende forhold. Der abejdes udfra et eksistensminimum og alle projekterede forbedringer skal være målbare; mindre arbejdsløshed, mindre børnedødelighed, færre indbrud, osv. Problemformulering At bo klods op af en losseplads i et ekstremt fattigt og overbefolket område formodes at indeholde en mængde problemstillinger; man kunne forestille sig, at - tæt bebyggelse skaber smittefare i forbindelse med florerende smitbare sygdomme. - forgiftet jord udgør en helbredsrisiko for de indbyggere, der er nødt til at bygge og bo på den. - at de tilgængelige vandressourcer forgiftes som følge af områdets placering ved en losseplads og derved udgør en helbredsrisiko. - at områdets ekstreme fattigdom øger kriminaliteten, og dermed sikkerheden for den enkelte i egen bolig.

15 Kan en konstruktiv detalje designet på produktniveau og relateret til slumbeboelse indeholde en eller flere af ovenstående problemstillinger? Metode og proces Projektet tænkes udført i 3 hovedfaser: 1. Fastlæggelse af løsningsrum. 2. Udarbejdelse af forslag til løsning. 3. Udarbejdelse af præsentationsmateriale. Første fase af designprocessen må nødvendigvis kombineres med fase 1 og fase 2 af det fælles projekt dog i særdeleshed relateret til det at bo i slum og så godt som oven på en losseplads. Der tænkes anvendt nogle af de samme redskaber som i fællesprojektet; eksempelvis mindmaps og abstrakte maskiner. Disse kombineres med en intensiv ideation, som skal munde ud i en række måder at bearbejde de problematikker, der relaterer sig til at bo i Acahualinca. Denne del af designprocessen udføres så hurtigt så muligt for at fæstlægge et løsningsrum, der kan danne ramme om den endelige formgivning. Anden fase af projektet omhandler strukturering af det fundne løsningsrum og udarbejdelse af endeligt forslag til løsning; der skal indhentes specifikke oplysninger og kravsspecifikationer for det valgte tema og der skitseres målrettet udfra den udførte ideation. I skitseringen anvendes også modeller og målfast 3d-modellering i Rhino. Tredje fase er fastlæggelse af præsentationsmateriale og format. Den endelige aflevering af projektets individuelle del forholder sig overordnet til den i gruppen fælles udførte designmanual for at sikre

16 en samhørighed mellem gruppens fælles projektdel og de individuelt udførte projekter. De 3 faser tænkes ikke nødvendigvis kronologisk, men udføres til tider i parallelle spor. Kravspecifikationer Udfra de tidligere nævnte præmisser som dette projekt nødvendigvis må underordne sig kan følgende minimumskrav opstilles: - den færdige konstruktive detalje skal kunne installeres, opføres, betjenes af én mand uden nogle specifikke kvalifikationer. - den udviklede konstruktive detalje skal tilføre en målbar forbedring. Derudover ønskes det, at: - den konstruktive detalje udføres i lokalt tilgengængelige materialer - den konstruktive detalje kan fremstilles lokalt af lokale med minimale produktionsmæssige forudsætninger dog under kvalificeret vejledning og opsyn. Konklusion Projektets opgave må altså være at udvælge en eller flere problemstillinger relateret til boliger i et mellemamerikansk slumkvarter, og hertil at skitsere en løsning i produktskala. Løsningen skal være en konstruktiv detalje, der skal kunne indgå som delelement i en samlet strategi for at forbedre levestandarden i Acahualinca, Nicaracua.

17 Materialevalget skal afspejle behovet for en billig løsning, og det er vigtigt, at behovet for vedligeholdelse minimeres. Som opfølgning på dette program, må næste skridt være at udfolde begrebet bolig i relation til den fælles problemformulering samt en undersøgelse af allerede eksisterende boformer i slumkvarterer.

18 Trine Gregersen Boligmodulsystem til opgradering af (levestandarden i) slumkvarteret Acahualinca Skala: arkitektur/møbel og rum Emne: opgradering af et nicaraguansk slumkvarter ved hjælp af et nyt boligmodulsystem. Formål: At afhjælpe det akutte boligproblem i slumkvarteret Acahualinca. Boligvilkårene skal forbedres men der er ingen penge at gøre det med. Formålet med opgaven er at finde den mest økonomiske måde at lave præfabrikerede boligmodulsystem på, så flest mulige mennesker kan få glæde af det. Mål: at lave et modulsystem som er så økonomisk realiserbart som muligt og opfylder de basale behov for en nicaraguansk familie. At systemet er så simpelt at en ufaglært person kan montere det. At systemet er hurtigt at producere. At der anvendes lokale materialer i højest mulig grad. Indledning og baggrund Gruppens fælles kontekst er et slumkvarter hvor mange indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Vi arbejder som gruppe med en opgradering af stedet og jeg har valgt at fokusere på boligen. Der er tale om en bydel hvor indbyggerne knap nok har råd til den daglige føde og derfor giver det sig selv at der ingen penge er til forbedring af boligen. Regeringen

19 Derfor er min opgave afhængig af at vi i gruppeopgaven kommer frem til at vi enten: -kan uddanne beboerne i en sådan grad at de får penge fri til at investere i eller leje en bolig. - at regeringen går med til at bevilge lån til jord og hus - at det er en hjælpeorganisation der finansierer projektet Problemformulering: - Hvordan skabes en realistisk og økonomisk løsning på slumkvarterets akutte boligproblem? (- Kan man lave en boligløsning som er så simpel at en ufaglært kan samle den samtidig med den er holdbar nok til at stå i feks 10 år?) Teori og metode(faser) Fase 1: research: For at løse opgaven på et fornuftigt niveau skal jeg undersøge nogle grundlæggende forhold: - Fastlæggelse af omtrente proportioner for modulerne. Dette skal gøres ved at undersøge deres nuværende boligvilkår og hvad de har brug for at opretholde en levestandard som beboerne selv finder tilfredsstillende. Det gøres bedst ved at undersøge hvordan standarden ligger i deres kultur, hvilke forventninger og krav man har til en bolig (minimumskrav) og hvad der er normen. Har man et to eller tre rum per familie osv. - Lignende projekter: jeg skal have undersøgt andre boligprojekter som er lavet til udviklingsområder og/eller tager udgangspunkt i en form for modulsystem. Her kan der fra Case Study Opgaven bl.a. nævnes: Shigeru Bans: Paper emergency

20 shelters for UNHCR og Kisho Kurokawas: Nagakin capsule tower ( ). De sige noget om modulsystemer eller det økonomiske og tidsmæssige aspekt som jeg også er nødt til at tage højde for. Fase 2: undersøgelse af materialemuligheder: - materialevalget spiller en vigtig rolle i denne opgave, da det er ville have stor indflydelse på økonomien i projektet og da der arbejdes med en minimering af alle forhold. Det vil bl.a. være væsentligt at undersøge om der er nogen lokale materialer/spildprodukter som kan bruges i processen Fase 3: Skitsering: i hånden, i skecth up og/eller rhino. -der skal i denne fase klarlægges hvilken boform der arbejdes med, altså faktorer som tætheden, antal etager og generelt boenhedernes relation til hinanden. Udfra disse overvejelser skal modulerne finde deres form og proportionering. Fase 4: Evt. en principmodel?? Fase 4: Visualisering i Rhino Afgrænsning. Vi har i både casestudy opgaven og i forelæsninger set eksempler på mislykket design til den tredje verden. Det sker når der ikke tages hensyn til at modtageren/brugeren er et individ med helt andre æstetiske synspunkter og generelle behov end det der umiddelbart forestilles. Det kan ende op i design der virker meget fremmed, i værste fald skræmmende på brugeren. Det er vigtigt for mig ikke at

21 begå denne fejl. Jeg vil arbejde med et designminimum og samtidig håber jeg at jeg kan gøre boligenheden så lidt fremmed for brugeren som muligt. Opbygning (aflevering) -diagrammer som viser hvordan modulsystemet er udtænkt og hvordan det opfylder beboerens behov. -diagram over boenhedernes indbyrdes relation. -plan og snit af et modul -eksempler på kombinationer af modulerne. -3d model -eventuelt fysisk model (ekstra) Uafklarede punkter: 1. Er det en midlertidig eller permanent boligløsning jeg skal lave??? Det kommer an på hvordan gruppeopgaven bliver defineret, altså om vi regner med at opgraderingen af området skal gøre det til et permanent boligområde eller om det er meningen at det kun skal fungere til folk flytter ud til tildelte jordlodder 2. Når nu gruppen ikke gør det skal jeg så lægge en plan for hvordan boligerne er placeret altså et forslag til en byplan? Måske lige lovlig meget men det er svært at arbejde med boligen når jeg ikke kender den overordnede struktur. 3. Skal jeg arbejde med modulet uden kontekst? dvs. at jeg definerer størrelsen og brugen men ikke placerer den i konteksten. 4. hvordan afgrænser jeg opgaven?? Jeg kan ikke komme ind på alle detaljer, men er det noget med højden, bredden, brugen og materialesammensætningen i forhold til den research jeg laver af behovene. Desuden er det vigtigt for mig

22 at der findes den absolut billigste løsning og at det er muligt for den enkelte at sætte sit hus op. Konklusion (hvad vil jeg gerne lære) 1.Jeg håber at tilegne mig en brugbar viden om hvordan modulsystemer er blevet brugt i boligen gennem tiderne. Det er selvfølgelig et stort område, men jeg kunne forestille mig at man arbejdede mere diagrammatisk med det. Så ville det også få større relevans for min opgave. Dvs. at jeg kan bruge eksempler både fra kontekster som min egen og mere etablerede (permanente kontra midlertdige). 2.Arbejdet vi bestå af at udvikle et modul som en del af en masseproduktion, det vil sige at man ikke kender den eksakte kontekst, hvilket også er beskrivende for opgaven. 3.Jeg vil bruge rhino som visualiseringsværktøj

23 Stine Laurberg Hansen, 5. semester, institut 4, Efterår 2005 Program Mål Projektets mål er at lave en strategi der afhjælper fattigdom i Nicaraguas hovedstad Managuas fattigste kvarter Acahaulinca ved beskæftigelse af beboerne. Baggrund Managua har en arbejdsløshedsprocent på 60 %. Regeringen har ikke sat ind med handlingsplaner, der vil afhjælpe fattigdommen igennem beskæftigelse i de fattige byområder. Menneskene i slummen er overladt til sig selv og deres egen elendighed. I Acahualincas slumkvarter er fattigdommen høj og beliggende tæt på byens forurenende losseplads. Dog benytter indbyggerne affaldets muligheder for overlevelse i kraft af gammelt mad og genbrug af ting. Formål Hvordan opgrades beboernes livsgrundlag i Managuas slum ved beskæftigelse? Hvilken beskæftigelse giver mening for mennesker hvor kun overlevelse har betydning? En base placeret centralt i kvarteret vil fungere som et iværksættercenter, hvor arbejdsløse mænd og kvinder vil få hjælp via. lån, iværksætterkurser og generelle basiskurser i læsning og skrivning. Mobile enheder vil opsøge de arbejdsløse i deres hjem og