rmation . I-^ooo r mm Ansogerlandene i 1999 Den Europaeiske Investeringsbank ElB koncentrerede sig i 1999 om regionudvikling, udvidelsen og euroen .

Transkript

1 Ml Den Europaeiske Investeringsbank. I-^ooo rmation Nr. 104 ISSN Tilvejebragte midier (Mio EUR) i "" ^t ElB koncentrerede sig i om regionudvikling, udvidelsen og euroen Indgâede lâneaftaler (Mio EUR).Φ2 '' ' 'ί^ϋ^,. I EU Uden for EU I udlânte Den Europaeisice Investeringsbank i ait 31,8 mia EUR til, der fremmer virlceliggerelsen af Den Europaeiske Unions politik. Pà Det Europaeiske Ràds mode i Köln i juni anerkendte EU-landenes stats- eller regeringschefer ElB's bidrag til oget okonomisk integration og social samhorighed, ligesom de opfordrede Banken tii at tage yderligere initiativer til fordel for en varig okonomisk udvikling i Unionen. Indgâede lâneaftaler ieu i Det Forenede Kongerige Sverige 1 Finlandi L t { 1 /.^Artikel 18 Belgien Portugal ^ ^ ^ ^ 1 Luxembourg I Danmark Tyskiand Ostrig ^^^Wlllll )i;_ Nederlandene. Γ''^1^0^^Β Grseken k ^^^W land Indgâede lâneaftaler uden for EU i ^ ^^^^^^^ Italien riand Frankrig Asien og Latinamerika Sydafrika Vestbalkan 1 AVS-landene og OLT^^^^ 1 J ^ ^ 1 ^ Middelhavslandene r mm Ansogerlandene Af den samiede lângivning gik 27,8 mia EUR til i EU, 2,4 mia til integrering af ansogerlandene i Unionen og 1,6 mia til styrkelse af udviklingen i Middelhavsomrâdet, landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), Sydafrika samt Asien og Latinamerika. Lântagningen pà kapitalmarkederne belob sig til i ait 28,3 mia, hvoraf 41 % fandt sted i form af euroemissioner, hvilket understreger ElB's engagement til fordel for euroen og samtidig Bankens stilling som en af de forende ikkestatslige emittenter pâ euromarkedet. Desuden styrkede ElB sin tilstedevaerelse pà markederne for GBP og USD gennem udbydelse af likvide toneangivende emissioner. EU-staterne, der ejer ElB, forhojede dens tegnede kapital til 100 mia EUR fra den 1. januar og bekraeftede derved deres opbakning af dens aktivitet. Det hasver Bankens udiànsloft til 250 mia EUR og saetter den i stand til fortsat at udvide sin aktivitet.

2 Philippe Maystadt:»Kvalitet frem ' for kvantitet«fremme»som den forende ikkestatslige af euroen lântager i Europa bidrog EIB allerede fre til de forskellige etaper af Den Monetaere Union og den vellykkede indforelse af den faelles valute, euro- Mode med den europaeiske presse i Bruxelles den 3. februar 2000»Oversigten over viser tydeligt min forgaenger Sir Brian Unwins indsats. Han formâede i sine syv àr som formand (1. aprii december ) at gore Banken til et vaesentligt instrument for virkeliggorelsen af Den Europaeiske Unions politik med hensyn til f.eks. den vellykkede indforelse af euroen, styrkelsen af den okonomiske og sociale samhorighed i Unionen og förberedelserne til udvidelsen.jeg glaeder mig desuden over at kunne konstatere, et Benkens vigtige rolle anerkendes fuldt ud af medlemsstaterne sâvel som af de EU-Institutioner, vi arbejder naert sammen med. Det fremgär af forhojelsen ef Benkens kapital til 100 mia EUR den 1. jenuer - hvilket giver os det nodvendige grundleg for udviklingen ef vor ektivitet - den netop vedtegne förnyelse af Bankens udlânsmandat uden for Unionen, som Ràdet og Europa- Perlamentet har afsat et rekordstort belob pâ 18,4 mìe EUR til i de kommende syv àr, og konklusionerne af Det Europaeiske Râds moder i Berlin og Köln (marts og juni ), hvori EIB's bidrag til fremme af vaeksten og beskaeftigelsen i Europa understreges og der udtrykkes forventning om, et Banken styrker sin Indsats yderligere pâ dette omrâde.«allerede fre begyndelsen af udbod Benken strukturerede forretninger i euroer, der imodekommer nogle investorers saerlige behov, ligesom den oprettede emissionsprogrammet EARN for toneangivende emissioner. Formâlet med dette progrem er at tilbyde markedet et forsteklasses alternativ til statsiige emissioner, der daekker hele spektret af rentesatser og lobetider og samtidig sikrer transparens og regelmaessighed; dette mal mener vi at have nàet, idet vi har skabt en pool pà over 24 mia EUR via syv toneangivende emissioner.med henblik pâ Styrkelse at styrke vaeksten og beskaefti af den okonomiske gelsen i Unionen har Banken stillet 3,3 mia EUR og sociale samhorighed til râdighed for i Unionen ca mindre og mellemstore virksomheders i Europa (deraf ca. 80% i udvikiingsomrâder) sâvel som med henblik pâ tilvejebringelse af egenkapital til innovative mindre og mellemstore virksomheder, nemlig I form af knap 40 forretninger i samarbejde med den europaeiske banksektor. Vi förbereder 1 övrigt en ny ordning pâ 1 mia EUR med henblik pâ at udbygge de mindre og mellemstore Side EIB INFORMATION I-2000

3 DEN EUROPEISKE INVESTERINGSBANK virksomheders edgeng til venturekepitel. Desuden har Banken stillet knap 1,2 mia til râdighed for finensieringen af ca. 40 omfattende projekter og hundredvis af mellemstore infrastrukturprojekter i uddannelsesog sundhedssektoren. Disse staerkt arbejdskraftintensive sektorer er af afgorende betydning for vore samfunds fremtid. Fordi en dynamisk okonomi afhaenger af effektive kommunikationsforbindelser, der tager hensyn til miljoet, har EIB endelig fortsat sine bestraebelser for at fremme de transeuropaeiske net og miljoet, i- det disse sektorer er af faelles interesse. I stillede Banken over 10 mia EUR til râdighed for transeuropaeiske net og infrastrukturer af faelles interesse. I knap et arti har Banken profileret sig som den forende kilde til bankfinansiering af transeuropaeiske net. Sidelobende dermed har den udvidet sin indsats til fordel for miljobeskyttelse og bymiijoet, idet den har udlànt over 6,2 mia dertil i âr.ι ansogerlandene i Central- Förberedelserne til udvidelsen og Osteuropa Ι samt Cypern, hvor Banken er langt den forende kilde til multilateral finansiering, ydede den sin storste indsats, bâde belobsmaessigt (2,4 mia EUR i ) og kvalitetsmaessigt. Den anden kvalitative dimension, jeg skal naevne, er den gradvise udbygning af Bankens aktivitet i disse lande. Efter knap ti ars tilstedevaerelse i Central- og Osteuropa er Banken nu i stand til at fremme projekter af en helt anden ert end dem, som den hidtil har koncentreret sig om ifolge Det Europaeiske Râds og disse landes onsker, nemlig infrastrukturer for transport. De udgor og vil i lang tid fortsat udgore en betydelig del af vor aktivitet i disse lande. Sidelobende hermed er der imidlertid fremgang ί vore finansieringsbidrag til industriprojekter eller projekter for forbedring af livskvaliteten, der i ojeblikket repraesenterer ca. 51% af vore samiede udestâende lân Ι Central- og Osteuropa. Heraf miljoprojekterne alene 16%. udgor Banken agter malbevidst at fortsaette sin indsats i denne retning og at afpasse sin organisation derefter, hvilket jeg personligt agter at bidrage til.«transparens I»Et af mine ho- vedmâl er at styr- Og dialog ^^ Bankens tll- I stedevaerelse pâ det institutionelle plan sâvel i Unionen som internationalt. Jeg konstaterer med glaede, at Det Europaeiske Râd pâ naesten hvert eneste mode udnytter Bankens finansierings- og innovationsevne til gavn for en lang raekke tiltag, der bidrager til en harmonisk udvikling af EU. Pâ denne baggrund forekommer det mig, at vi ma vaere mere dynamiske og gore det mere klart, hvad der kan gores for at fremme Unionens politik mere effektivt inden for de rammer, der gaelder for vor aktivitet. Derfor agter jeg i den naermeste fremtid at tage en raekke initiativer for at styrke den institutionelle dialog med Europa-Kommissionen, Râdet og Europa-Parlamentet og derigennem gore Bankens indsats mere transparent og forstâelig.vi sigter ikke pa Kvalitet kvantitativ vaekst. Jeg foretraekker frem for at laegge hovedvaegten pâ kvali kvantitet tet. Vi ma vaere saerlig opmaerksomme pâ, at vore lân effektivt fremmer virkeliggorelsen af de mài, vi har sat os, isaer styrkelsen af den okonomiske og sociale samhorighed i EU og forberedelsen af ansogerlandene pâ tiltraedelsen.«jeg agter at Styrke den institutionelle dialog med Europa- Kommissionen, Râdet og Europa- Parlamentet for at gore Bankens indsats mere transparent og forstâelig Jeg har dog ogsâ bemeerket mig, at For det forste fordi hovedparten af disse finansieringsbidrag (1,5 af de 2,4 mia) blev ydet inden for rammerne af vor finansieringsordning inden tiltraedelsen, dvs. pä Bankens egen risiko og uden garanti pâ faellesskebsbudgettet. Det viser Bankens vilje til at spille en afgorende rolle i forbindelse med disse landes forberedelser til Integrationen i Unionen. visse misforstâelser - f.eks. i forbindelse med vilkârene for Kontoret for Bekaempelse af Svig, OLAF's kontrol af Banken - skyides, at Banken ikke altid har formâet at skabe forstâelse for sin saerlige stilling som bade europaeisk institution, der er fuldt engageret i Unionens tjeneste, og markedsorienteret institution, der mä bevare visse aspekter af sin autonomi. EIB INFORMATION I-2000 Side 3

4 Hovedpunkterne i Lângivningen i EU 68% til projekter i udvikiingsomrâder, isaer i samhorighedslandene Saerlig vaegt pâ fremme af mindre og mellemstore virksomheders, bl.a. via venturekapital 0get stotte til transeuropxiske net og andre infrastrukturer Lângivningen uden for EU Saerlig fokus pâ förberedelserne til tiltraedelsen i de elleve ansogerlande, dvs. de ti central- og osteuropaeiske lande samt Cypern Udarbejdelse af et saerligt program for lângivning til infrastrukturer i Sydosteuropa Forberedelser til ydelse af stotte til genopbygningen af de jordskaeivsramte omrâder af Tyrkiet Làntagning Ca. 90% af middeltilvejebringelsen (inden swaps) fandt sted i EUR, GBP og USD Fortsaettelse af den dynamiske eurostrategi, isxr via det nye emissionsprogram EARN (Euro Area Reference Note): 24 mia EUR i toneangivende euroemissioner Omfattende stotte til kapitalmarkederne i ansogerlandene i Central- og Osteuropa. Lângivningen i Den Europaeiske Union taiuxuv individuelle lân i EU. Andre 7 mia var forbeholdt infrastrukturprojekter. Desuden blev der lagt saerlig vaegt pâ mindre virksomheders og offentlige organers, idet der blev ydet sublân pâ ca. 4,6 mia EUR under de lobende globallân til mindre infrastrukturer og, der gennemfores af mindre og mellemstore virksomheder. Den samiede lângivning i udvikiingsomrâder belob sig sàledes til 17 mia EUR. Lângivningen til, der Regionudvikling 17 mia EURO Industri og landbrug Uddannelse og sundhed sigter mod at udjaevne de regionale uligheder i samhorighedslandene, isaer Graekenland, Spanien og Portugal, steg til over 7 mia EUR, 1 overensstemmelse med sin hovedopgave, som er at fremme okonomisk tilbagestàende omrâder, bevilgede Banken individuelle làn pâ 12,5 mia til storre projekter i udvikiingsomrâder. Det repraesenterer over to tredjedele af de samiede (') Da visse finansieringsbidrag tjener fiere formai samtidig, kan tailene ikke sammenteeiies..side FIB INFORMATION I-2000

5 DEN EUROPALISKE INVESTERINGSBANK Lângivningen i Den Europaiisite Union ligesom der blev stillet 2,8 mia EUR til râdighed i de osttyske delstater. Mindre og mellemstore virksomheder 3,3 mia EUR Infrastrukturer af faelles Interesse lumia EUR EIB er den forende kilde til bankfinansiering af transeuropaeiske net for transport, energioverforsel og telekommunikation samt andre kommunikationsinfrastrukturnet, der er af afgorende betydning for Den Europaeiske Unions og ansogerlandenes okonomiske Integration. I Unionen udiente den ca. 10 mia EUR til infrastrukturer for kommunikation, heraf 2,4 mia til telekommunikation. Ultimo var der indgâet aftaler om lân pâ 12 mia EUR til de prioriterede transeuropœiske net for transport og energioverforsel, som Det Europaeiske Râd vedtog pe modet I Essen i december 1994, herunder 1,5 mia til net, der straekker sig ind i ansogerlandene i Central- og Osteuropa. Som reaktion pâ EU's sserlige tokus pâ jobskabelse og innovation 0gede EIB sin finansiering af mindre og mellemstore virksomheders. Inden for rammerne af de traditionelle globallân (kreditlinier til formidlende institutioner) steg lângivningen til mindre og mellemstore virksomheders til 2,8 mia, fordeit pâ mindre og mellemstore virksomheder, heraf 80% i udvikiingsomrâder. Samtidig fremmede Banken innovative og jobskabende mindre og mellemstore virksomheder gennem bevilling af venturekapital via sit venturekapitalvindue for mindre og mellemstore virksomheder. Det blev âbnet sidst i som et led i det Amsterdamhandiingsprogram, som EIB iveerksatte til stotte for Det Europasiske Râds resolution om veckst og beskaeftigelse, der blev vedtaget pâ modet i Amsterdam. I juni godkendte Bankens styrelsesrâd en forhojelse af hensiettelsen til daekning af risici i forbindelse med Bankens venturekapitalforretninger til 1 mia EUR, der affioldes af Bankens driftsoverskud. Banken har hidtil givet tilsagn om over 1 mia EUR til fremme af ca. 40 venturekapitalfonde overalt i EU, heraf 470 mio i. Mobiltelefoni Net ogl centraler Luft- og sotransport Energi 2,6 mia EUR I Uddannelse og sundhed I Saerlige anlaegsarbejder y IJernbaner Veje og motorveje Hovedparten af EIB's lân til energiprojekter gik til i en rationel energianvendelse, herunder combined cycle-kraftvaerker og En del heraf gik gennem Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi. Denne ordning, der administreres af Bankens sosterorganisation Den Europaeiske Investeringsfond, tjener til finansiering af fonde, der isaer stiller egenkapital til râdighed for hojteknologiske mindre og mellemstore virksomheder. I fordoblede EIB sir indskud i Finansieringsordningen til 250 mio EUR. I lyset af den voksende rolle, som Banken spiller med hensyn til at fremme Europas venturekapitalindustri, er den desuden blevet associeret medlem af European Venture Capital Association. EIB INFORMATION I-2000 Side

6 Uddannelse og sundhed 1,2 mia EUR projekter, der sigter mod en effektiv energiforsyning. Med henblik pâ udmontning af EU's politik for fremme af i den menneskelige kapital ydede EIB direkte lân pâ 570 mio EUR i de»sociale«sektorer uddannelse og sundhed. Hovedparten heraf gik til uddannelsesinfrastrukturer og hospitaler, hvoraf mange fremmede nationale programmer og nogle gennemf0rtes af partnerskaber med offentlig og privat deltagelse. Desuden finansierede Banken mindre projekter via globallânsordningen, sâledes at den samiede lângivning i uddannelses- og sundhedssektoren belob sig til 1,2 mia EUR. Udnyttelse af egne kilder Importspredning Indsatsen til fordel for den menneskelige kapital i uddannelsesog sundhedssektoren blev indledt ifolge Bankens Amsterdamhandlingsprogram. Efter styrelsesrâdet for Bankens mode i juni blev i uddannelses- og sundhedssektoren imidlertid integreret i Bankens saedvanlige lângivning. Banken styrkede sin sagkundskab pâ disse forholdsvis nye omrâder gennem et samarbejde med OECD i uddannelsessektoren og med WHO i sundhedssektoren. Desuden deltager den aktivt i European Observatory on Health Care Systems, der sigter mod at samle erfaring med og udbrede anvendelsen af politiske tiltag af relevans for sundhedssektoren. Rationel anvendelse Miljobeskyttelse 6,2 mia EUR ElB fortsâtte sin betydelige lângivning til projekter for miljobeskyttelse og forbedring ef bymiijoet. Af de direkte lân pâ 4,5 mia EUR gik ca. 45% til projekter for vend- og effeldsbehendiing, over 40% til forbedring af bymiijoet - isaer kollektiv transport og boligbyggeri - og restbelobet i vid udstraekning til bekaempelse af luftforurening. Desu- Banken styrkede sin sagkundskab gennem et samarbejde med OECD i uddannelsessektoren og med WHO i sundhedssektoren Banken ydede fortsat i hoj grad lân til projekter for miljobeskyttelse og -forbedring Side 6 I FIR INFORMATION I-2000

7 DEN EUROPALISKE INVESTERINGSBANK Lângivningen i Den Europseislie Union den blev der stillet ca. 1,7 mie EUR til râdighed for mindre, offentlige Affaldsforvaltning Byforbedring den for rammerne af de lobende globallân. En raekke andre ElB-finansierede her imidlertid ogsâ gavnet miljoet, isaer projekter for rationalisering af energianvendelsen, projekter for etablering af mere effektive infrastrukturer- herunder mindre initiativer, der gennemfores af lokale myndigheder - og industriprojekter for ibrugtagning af mindre forurenende aniaeg og hojteknologi. Industriens konkurrenceevne 750 mio EUR De individuelle lân til fremme af den europaeiske industris internationale konkurrenceevne belob sig til i alt 750 mio EUR, hvoraf ca. 95% gik til 1 udvikiingsomrâder. 1 nod specielt projekter i papirindustrien og den elektroniske industri godt af EIB's finansieringsbidrag. projekter for miljobeskyttelse In- Vandforvaltning Andre miljoformàl Bytransport Genopbygning efter jordskaelvene i Graekenland og Tyrkiet Graskenland: Banken oprettede en nodhjaelpsordning, der âbner mulighed for ydelse af lân pâ 900 mio EUR til genopbygningen i Athenomradet efter det kraftige jordskaelv i September. Der vil herunder blive ydet lân til genopbygningen af industrielle og kollektive faciliteter samt boliger i 2-3 âr, og der blev i indgâet aftaler om lân pâ 300 mio. Desuden skxnkede Banken et belob pâ I mio EUR til daekning af de mest presserende behov for genopbygning af skoler. Tyrkiet: Efter de alvorlige jordskaelv i Tyrkiet skaenkede EIB i September 1 mio EUR til genopbygningen af et hjem for foraeldrelose born. Desuden venter den at modtage et saerligt treârigt udlânsmandat pâ 600 mio EUR med henblik pâ finansiering af projekter for erstatning, istandsaettelse og genetablering af infrastrukturer pâ og under jorden, industrianlsg samt mindre og mellemstore virksomheder, men ogsâ byinfrastrukturer oe boliger. EIB INFORMATION I-2000 I Side J

8 Lângivningen uden for Den Europaeiske Union * '_,..' ^^i-- - '^/fl^ *» *ti^ë- ^»^; Lângivningen uden for EU belob foldede Banken sin aktivitet inden afholdes af Bankens egne midier sig til I ait 4 mie EUR, fordeit pâ for rammerne af sit generelle ud- uden garanti fra EU. Bade det 3,8 mie i lân af egne midier og 200 lânsmendet for omrâdet pâ 3,5 mia generelle udlânsmandat og udlâns mio i form af risikovillig kapital af ordningen inden tiltraedelsen ud- dels Unionens, dels medlemsstater lob den 31. januar I januar EIB erden forende internationale finansieringskilde i ansogerlandene i nes budgetmidier. De udlânsbelob, der indgâr i Bankens mandeter for Central- og Osteuropa, tredjelandene i Middelhavsomrâdet, Sydafrika samt Asien og Latinamerika, var tildelt ved udgangen af. Sidst pâ âret blev der vedtaget nye mandater pâ i ait 18,4 mie EUR for perioden Bistand inden tiltraedelsen 2,4 mia EUR Finansieringsbidrag i ansogerlandene i Globallân Vandfor- Energi ikommunil 2000 vedtog Bankens styrelsesrâd en ny og udvidet udlansordning inden tiltraedelsen pâ 8,5 mia EUR for perioden , ligesom det patog sig et nyt EU-udlansmandat for Central- og Osteuropa i perioden (herunder mandater for den tidligere jugosleviske republik Makedonien samt Bosnien-Hercegovina) pä 8,7 mia EUR. Disse nye og betydelige udlânsmuligheder saetter Banken i stand til at fortsaette sin energiske stotte til fremme af ansogerlandenes fremskridt. Ifolge mâlsaetningerne for partner- Central- og Osteuropa samt Cypern EIB er den storste enkeltstâende kilde til international finansiering i ansogerlandene, dvs. de central- og osteuropaeiske lande samt Cypern, EUR og den treârige udlansordning inden tiltraedelsen (som omfatter Cypern) pa 3,5 mie EUR. skabsaftalerne inden tiltraedelsen mellem EU og ansogerlandene er EIB's lan gearet til projekter, der integrerer ensogerlendene i EU og hvor dens lângivning er koncentreret om at fremme virkeliggorelsen af EU's fortiltraedelsespolitik. I de ti lande i Central- og Osteuropa ud- Sidste âr blev hovedparten af Bankens lan (1,5 mie EUR) ydet inden for remmerne ef udlânsordningen inden tiltraedelsen, der i sin helhed indsnaevrer spaendet mellem parterne, isaer ved et fremme okonomisk modernisering og vedtagelsen af foranstaltninger, der kan bringe Side EIB INFORMATION I-2000

9 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK Lângivningen uden for Den Europeeislie Union Nye rammer for den kommende indsats Den 22. december vedtog Râdet en ny se pâ lân, der ydes efter den I. februar 2000 (den garantiordning tor Bankens udlân i det ojemed at 1. juli 2000 for sâ vidt angâr Sydafrika). Den besikre, at Unionen kan fortsaette sin finansielle star i en samlet garanti pâ Unionens almindelige bistand i de omrâder, der er omfattet af budgetga- budget pâ 65% ai den samiede lângivning, dog rantien. Den nye garantiordning finder anvendel- hojst mio. Fordeling pâ Unde Central- og Osteuropa Middelhavsomrâdet Asien og Latinamerika Sydafrika Mio EUR _ Desuden godkendte Bankens bestyrelse i november en ny finansieringsordning inden tiltrxdelsen pâ et retningsgivende belob pâ mio i perioden Den vil blive reviderer med jsvne mellemrum. Den afholdes udelukkende af Bankens egne midier og skal anvendes til finansiering af projekter i de ti ansogerlande i Central- og Osteuropa sâvel som Cypern og Malta, f^en er ikke omfattet al faellesskabsgarantien. Denne ordning blev godkendt af styrelsesrâdet den 4. januar Pâ modet i Helsingfors i december besluttede Det Europaeiske Râd at indlede tiltra.'delsestorhandlinger med Bulgarien, Litauen, Ruma:nien og Slovakiet samt med Malta, ligesom det anerkendte Tyrkiet som ansogerland. standarderne i ansogerlandene pa Unie med EU's. I blev der lagt stigende vaegt pa projekter for styrkelse af livskvaliteten og beskaeftigelsen. Ca. 700 mio EUR var forbeholdt en raekke projekter for miljoforbedring, opnâelse af en sikker og varig energiforsyning og fremme af ne i sâvel Industrien som mindre og mellemstore virksomheder. De resterende 1,5 mia gik til infrastrukturer for transport, isaer jernbaner (32%), veje og motorveje (55%), men ogsâ f.eks. bybaner og lufttransport (13%). Endelig gik 135 mio EUR til telekommunikation. I Central- og Osteuropa samarbejder Banken naert med Europa- Kommissionen, der udmonter EU's PHARE-program, sâvel som med andre internationale finansieringsinstitutioner, isaer Den Europaeiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt Verdensbanken. Genopbygningen i Sydosteuropa EIB deltager i verdenssamfundets genopbygningsprogram for Balkan efter krigen, idet den stotter sig til sin langvarige operative erfaring fra omradet, der skriver sig tilbage til slutningen af 70'erne. EIB er medunderskriver af stabilitetspagten for Sydosteuropa og oprettede i juni en Balkanstyringsgruppe med henblik pa at vurdere investeringsbehovet og udvaelge prioriterede projekter, isaer i forbindelse med infrastrukturer for transport og telekommunikation eller i energisektoren. Balkanstyringsgruppen koordinerer desuden EIB's aktivitet med Europa-Kommissionen, koordinatoren for stabilitetspegten og de ovrige internationale finansieringsinstitutioner, der deltager i genopbygningen pâ Balkan. I ojeblikket finansierer EIB projekter for genetablering af infrastrukturer i Albanien, Bosnien-Hercegovina og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Kort efter Kosovokrigens ophor finansierede den en raekke storre vejpro- EIB INFORMATION I-2000 Side 9

10 jekter i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, der er et vaesentligt led i genopbygningen pa Balkan efter krigen. Desuden skaenkede den EUR i humanitaer bistand til Kosovoflygtningene via internationale humanitaere hjaelpeorganisetioner. Euro-middelhavspartnerskabet 800 mio EUR EIB's aktivitet til fordel for euromlddelhavspartnerskâbet sigtede mod at styrke den okonomiske liberelisering I omradet. Der blev lagt saerlig vaegt pâ, der fremmer udviklingen af private virksomheder eller moderniseringen af den lokale finansielle sektor. I alt 335 af de 800 mio EUR (uden Cypern) gik til i industrisektoren, medens 150 mio stilledes til râdighed for mindre og mellemstore virksomheders projekter og mindre, offentlige infrastrukturer via lokale formidlende banker. Et endet hovedsigte med denne indsats var miljobeskyttelse, isaer forvaltning af de knappe vandressourcer, der tegnede sig for 125 mio EUR, hvortil kommer miljoprojekter i energisektoren og den kemiske industri (over 200 mio EUR). Desuden stiller EIB midier til râdighed for forundersogelser til gavn for miljoet, isaer vedrorende kloakering og spildevandsbehandling, nemlig inden for rammerne af Programmet for Miljoteknisk Bistand i Middelhavsomrâdet (METAP). Siden dette program blev indledt af EIB og Verdensbanken i 1990, har EIB stillet 11,5 mio EUR til râdighed for ca. 80 undersogelser. Sigtet med METAP er at standse den elarmerende nedbrydning ef naturressourcerne i omrâdet gennem finensiering ef forundersogelser til gavn for miljoet og tilskyndelse til oprettelse af institutioner pâ miljoomrâdet. AVS-landene ogolt 340 mio EUR EIB lagde fortsat saerlig vaegt pà den private sektors og lângivning via lokale banker og andre finansieringsinstitutioner i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-lendene) savel som De Oversoiske Lande og Territorier (OLT), der er tilknyttet visse medlemsstater. Halvdelen af den semlede lângivning pa 340 mio EUR (heraf 145 mio 1 risikovillig kapital) gik til storre eller mindre virksomheder. Samtidig fremmede EIB infrastrukturprojekter for energiproduktion og -transmission (ca. 100 mio EUR), kommunikation (knap 45 mio EUR) og forvaltning ef vendressourcerne i byomreder (ca. 25 mio EUR). Angâende Situationen efter Lomékonventionerne, ventes EIB at skulle administrere en revolverende investeringsordning pâ grundlag af Den Europaeiske Udviklingsfonds midier, der skal traede i stedet for den nuvaerende risikovillige kepital. Finansieringsbidrag I andre partnerlande i Globallan Industri og tjenesteydelser Energi Vandforvaitning m.v. Sydafrika 150 mio EUR Lângivningen i Sydafrika pä 150 mio EUR var ligeligt fordeit pä energiprojekter, Infrastrukturer for transport og mindre, offentlige, saerlig i forvaltning ef vandressourcerne og spildevandsbehandling. Asien og Latinamerika 310 mio EUR 1 Asien og Latinamerike ver EIB's ektivitet koncentreret om ef faelles Interesse for de pâgaeldende lande og EU, idet de forener lokale og europaeiske ivaerksaettere, indebaerer overforsel af europaeisk teknologi og knowhow eller er et résultat af et samarbejde om miljobeskyttelse eller energianliggender. Desuden udlânte Benken 35 mio EUR til genopbygning og udvidelse ef den privete Sektors kapacitet i Costa Rica, El Salvador, Guatemele, Hondures og Niceregue efter orkenen Mitch. Der blev sâledes stillet i alt 215 mio EUR til râdighed i Latinamerike mod knap 95 mio i Asien. Side IO I EIB INFORMATION I-2000

11 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK Làntagning Làntagning Lântagningen pâ kapitalmarkederne belob sig til i alt 28,3 mia EUR (inden swaps), der tilvejebragtes via 120 forretninger, nemlig 101 emissioner og 19 private placeringer, hvoraf 64 indgik i emissionsprogrammer for mellemfristede notes eller andre instrumenter. Disse forretninger fandt sted i 16 valutaer (se tabellen). 11,6 mia EUR (41%) tilvejebragtes i EUR, hvoraf over halvdelen emitteredes inden for rammerne af EARN-programmet. Euroens betydelige andel afspejier Bankens lobende eurostrategi, der indledtes i med det sigte at skabe et likvidt og staerkt diversificeret euromarked, men ogsâ behovet for euroer i forbindelse med udbetalinger pâ lân. Desuden var Bankens middeltilvejebringelse i kendetegnet af en betydelig tilstedevaerelse pà markederne for GBP og USD, iseer i form af toneangivende emissioner De dominerende valutaer var EUR, GBP og USD, der tilsammen repraesenterede knap 90% af emissionerne inden swaps og 97% efter -.^,: **. r t^mi^ \ Lântagningens fordeling pâ valutaer EUR DKK GBP GRD.SEK i 1 Udelandes valutaer i i ait EU-valataer i ait AUD CAD CHF CZK HKD HUF JPY NOK NZD SKK TWD USD ZAR / Tredjelandes valutaer ; ialt TOTAL Inden M io EUR \ ( " swaps % 41,1 0,0 24,6 1,0 0,0 25,6 66,7 0,9 0,0 2,2 0,3 1,8 0,2 2,7 0,7 0,2 0,2 0,6 22,8 0,8 33,3 100,0 Efter Mio EUR swaps % 43,8 0,7 24,6 0,1 0,2 25,5 69,3 0,0 0, ,3 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27,6 0,4 30,7 100,0 Middeltilvejebringelsen i euroer Som et led Ι sin eurostrategi og som supplement til de skraeddersyede emissioner, der er rettet til bestemte grupper af investorer, indledte EIB sit emissionsprogram EARN (Euro Area Reference Note) i marts. Dette program, der skal sikre investorerne likviditet, transparens og en jaevn ström af emissioner, har gjort det muligt for Banken at etablere den eneste ikkestatslige efkestkurve i euroomrâdet med syv likvide toneangivende emissioner pa i alt 24 mia EUR, der daekker perioden For talrige lobetiders vedkommende repraesenterer disse obligationer det forende AAA-vurderede alternativ til statsobligationer. I december aendrede Banken sit EARN-program, idet den smidiggjorde emisslonsprocedurerne for at afpasse udbuddet efter investorernes eftersporgsel. Minimumsstorrelsen af en toneangivende EARN blev saledes reduceret fra 2 til 1 mia EUR, medens det fortsat tilstraebes at bringe hver EARN op pä mellem 3 og 5 mia EUR. Markederne for GBP og USD Samtidig med et Benken opbygger sin position pâ euromarkedet, skal Strategien for middeltilvejebringelse styrke dens tilstedevaerelse pä nogle forende og overordentlig likvide markeder uden for euroomrâdet, sâsom markederne for GBP og USD, hvor den tilvejebragte ca. halvdelen af sine midier. Pä disse markeder har EIB opnâet status af toneangivende emittent ved at udbyde meget omfattende emissioner eller tilfoje fungible trancher EIB INFORMATION I-2000 Side II

12 til tidligere forretninger. Denne udbydelse af toneangivende emissioner blev suppleret med strukturerede forretninger for at daekke bestemte investorers behov. EIB nod godt af nogle overordentlig fordelagtige vilkâr, som den gav videre til sine lantagere. Ansogerlandenes markeder EIB fortsatte sin aktivitet til gavn for styrkelsen og internationaliseringen af kapitalmarkederne i ansogerlandene i Central- og Osteuropa. Den indledtes i og folger monstret for indsatsen pâ de davaerende nye medlemslande Graekenlands, Portugals og Spaniens markeder. Bankens rolle som foregangsmand i perioden - omfattede emissioner af obligationer pâ euromarkedet i tjekkiske, slovakiske og estiske kroner, polske zloty og ungarske forint, der satte Banken i stand til at tilbyde lân i de naevnte landes nationale valutaer. I udbod EIB et emissionsprogram i Tjekkiet efter en i vid udstraekning tilsvarende aktivitet i Ungarn i, hvorved den skabte langfristede toneangivende obligationer pa dette delmarked. Forbindelserne med Râdet for Den Europaeiske Union er blevet styrket derved, at Bankens formand deltager i 0KOFIN-Râdets moder Samarbejde med andre EU-institutloner Da EIB er en del af Den Europaeiske Unions institutionelle struktur, opretholder den naere forbindelser med de ovrige EU-institutioner og -organer, isaer Europa-Kommis- sionen, Ràdet for Den Europaeiske Union og Europa-Parlamentet. Kontakterne med Europa-Parlamentet er blevet opbygget Blandt de i og begyndelsen af 2000 indledte initiativer til styrkelse af EIB's forbindelser med andre EU-institutioner og -organer kan naevnes: Undertegnelse af en samarbejdsaftale mellem Banken og Europa- Kommissionen, der styrker institutionernes respektive aktiviteters komplementaritet og sammenhaeng til gevn for udmontningen af Unionens Strukturpolitik; Bankens beslutning af november oni samarbejde med EU's nye Kontor for Bekaempelse af Svig (OLAF), isaer om efterforskning af mistanke om svig i forbindelse med Bankens administration af EU's budgetmidler. I januar 2000 besluttede Europa-Kommissionen at lade De Europaeiske Faellesskabers Domstol afgraense OLAF's befojelser over for EIB. I mellemtiden fortsaetter EIB sine kontakter med Europa- Kommissionen for at etablere et praktisk samarbejde med OLAF og bidrage til bekaempelsen af svig; med tiden og omfatter nu regelmaessige orienteringer om Bankens aktivitet fra formanden for EIB til Udvalget om Okonomi og Valutasporgsmâl. Forbindelserne med Radet for Den Europaeiske Union er blevet styrket derved, at Bankens formand deltager i OKOFIN-Radets moder. Pa det operative pian opretholder ElB en bred kontakt med Europa- Kommissionen med henblik pa at koordinere bestraebelserne for at virkeliggore EU's okonomipolitiske mal savel som udmontningen af EU's politik for samarbejde og udviklingsbistand. Desuden samarbejder EIB med Den Europaeiske Revisionsret og Europa-Kommissionen om et muliggore Revisionsrettens kontrol af de midier fra EU's budget, som Banken administrerer. Balancen Undertegnelsen af en ny trepartsaftale mellem EIB, Europa-Kommissionen og Revisionsretten vedrorende Revisionsrettens revision af de af Bankens forretninger, hvori der indgâr midier fra EU-budgettet. I I ι» I I.1 Bankens balance lod den 31. december pä 201,1 mia EUR, medens det samiede udestâende pa optagne län udgjorde 146,2 mia, og det samiede udestâende pa ydede län belob sig til 178,8 mia EUR. Side EIB INFORMATION I-2000

13 DEN EUROPALISKE INVESTERINGSBANK Län i Den Europxiske Union Lan i Den Europaeiske Union / 7959 indgik EIB aftaler om làn til i Den Europaeiske Union pà mio mod mio i, hvilket udgor en stigning pà 10,5% (jf. tabellen nedenfor). De er ydet af Bankens egne midier, der hovedsagelig bestàr af provenuet af lântagningen pà kapitalmarkederne og egenkapitalen, dvs. den indbetalte kapital og reserverne. Alle finansieringsbidrag er ydet pà Bankens finansielle ansvar, ligesom de figurerer pà dens balance EIB arbejder naert sammen med et stort antal finansieringsinstitutioner og forretningsbanker, som den yder globallân til med henblik pà fremme af mindre og mellemstore inden for industri, tjenesteydelser, uddannelse, sundhed og infrastrukturer. Desuden yder den individuelle làn enten direkte eller via formidlende institutter og banker. Indgâede lâneaftaler. fordeling pâ lande Belgien Danmark Tyskiand Mio EUR % 0,8 3,2 19,9 Mio EUR % 3,1 3,4 17,3 Til laeseren: I denne projektfortegnelse er de individuelle läns EU-politiske mal anfart i marginen. De er repraesenteret ved folgende symboler: Graekenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Nederlandene Ostrig ,2 14,6 15,5 0,3 14,6 0,4 1,1 2, ,6 13,2 12,6 0,9 16,9 0,3 1,9 2,0 Regionudvikling * Virksomhedernes konkurrenceevne og europaeiske Integration -F Miljobeskyttelse og byforbedring Infrastrukturer af faelles interesse Τ Energi A Menneskelig kapital Portugal Finland Sverige ,8 2,1 2, ,1 1,7 2,8 Medmindre andet er naevnt, fremmer globallânene fiere brancher og formal. Det Forenede Kongerige , ,8 Artikel , ,3 Belobene for de enkelte projekter i denne Den Europaeiske Union fortegnelse er i miiiioner euroer. (') Projekter af faelles interesse uden for medlemsstaternes omrade. EIB INFORMATION I-2000 I Side lì

14 " ) Belgien ί-.-'ί indgâede lâneaftaler: 226 mio heraf Individuelle lân: 77 mio Globallân: 149 mio De individuelle lân var fordeit pa vand- og affaldsforvaltning (50 mio) samt industri (27 mio). Indgâede lâneaftaler ί Individuelle làn Modernisering og udvidelse af kloakog renseanlaeg i Flandern Aguafin N.V. 49,6 Fabrik for fremstilling af plastfolie (EVOH) i Antwerpens havn Eval Europe N.V. 27,3 Globallân - KBC Bank N.V. Banque Bruxelles Lambert S.A. 99,2 49, Danmark Indgâede lâneaftaler: 898 mio heraf Individuelle làn: 898 mio De individuelle lân var fordeit pâ transport (666 mio), telekommunikation (198 mio), vand- og affaldsforvaltning (8 mio) samt tjenesteydelser (27 mio). Indgâede lâneaftaler i Individuelle làn Modernisering af parken af kort- og mellemdistancefly Scandinavian Airline System - SAS 105,4 Fast jernbane- og vejforbindelse over Storebaeit Storebaeltsforbindelsen AIS. 342,6 Fast jernbane- og vejforbindelse over Oresund mellem Kobenhavn og Malme Öresundskonsortiet 102,1 Let metronet i Kobenhavn Orestadsseiskabet IIS 115,7 Modernisering og udvidelse af tele- og mobiltelenettene Tele Danmark AIS 197,9 Udvidelse og modernisering af et affaldsbehandlingsanlaeg I Glostrup Vestforbraending IIS Modernisering og automatisenng af postfordellngssystemet og nyt automatlseret system for pakkefordeling i tl fordelingscentre Post Danmark AIS 7,7 T-F 26,8 Side 14 EIB INFORMATION I-2000

15 DEN EUROP/tnSKE INVESTERINGSBANK Lan i Den Europaeiske Union Tyskiand Indgâede lâneaftaler: mio heraf Individuelle lân: mio Globallân: mio Udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet: 22 mio De individuelle län var fordeit pâ energi (209 mio), transport (559 mio), vand- og affaldsforvaltning (327 mio), byforbedring (249 mio), industri (597 mio) samt uddannelses- og sundhedssektoren (351 mio). I de ostlige delstater gik länene hovedsagelig til uddannelses- og sundhedssektoren, herunder isaer til modernisering og renovering af hospitaler i delstaterne Mecklenburg-Vorpommern og Thüringen, men ogsâ til forbedring af bymiijoet i Berlin. Finansieringsbidragene til modernisering af logistikcentre for postfordeling kommer hele landet til gode. De individuelle làn og sublânene under globallân til projekter i de ostlige delstater repraesenterede I over 50% af de samiede finansieringsbidrag I landet. Indgâede lâneaftaler i Individuelle làn Modernisering og Istandsaettelse af eltransmlsslons- og -distributionsnettet (Thüringen og Bayern) Bayernwerk AG 175,9 Renovering og modernisering af mellemspaendingsnettet i Leipzigomràdet (Sachsen) Energie Sachsen Brandenburg AG Rorledning fra Dornumersiel (Nordsokysten) til Salzwedel for fremforing af norsk gas Wetra GmbH Norddeutsche Erdgas Transversale 12,4 20,5 Motorvejstunnel under Eiben i Hamborg ARGE 4. Röhre Elbtunnel. 153,4 Bybanenet i Saarbrücken (Saarland) Stadtbahn Saar GmbH To afsnit af motorvej A60 mellem Bitburg og Wittlich (Rheinland-Pfalz) - - -n ARGE A-60 _ 92,0 100,2 Aniaeg for kloakering og spildevandsbehandling I - Nordrhein-Westfalen Wasserverband Eifel-Rur Ruhrverband 58,9 23,1 -F F Lufthavnen Köln-Bonn Tunnel gennem Engelberg pà motorvej A81 naer Stuttgart (Baden-Württemberg) Arbeitsgemeinschaft Engelberg 54,4 Afsnit af motorvejsringen omkring Farchant(Bayern) Arbeitsgemeinschaft»Ortsumgehung Farchant«Tunnel med to gange to spor naer Bremerhaven (Niedersachsen) ARGE Wesertunnel ARGE Weserquerung 48,3 48,2 - Saarland Entsorqunasverband Saar EVS - Hamborg Hamburaer Stadtentwässeruna - Düsseldorf Landeshauptstadt Düsseldorf - Nürnberg (Bayern) Stadt NUrnbera 73,4 40,0 20,0 18,0 - Baden-Württemberg Zweckverband Bodensee-Wasserversorgung 11,0 -F -F + -F Tredje terminal, banegàrd for hojhastlghedstog og parkeringsanlaeg I lufthavnen Köln-Bonn (Nordrhein-Westfalen) Flughafen KölnlBonn GmbH 25,6 Udvidelse og modernisering af Nürnbergs lufthavn (Bayern) Flughafen Nürnberg GmbH 25,6 - Freiburg Im Breisgau (Baden- Württemberg) Stadt Freiburg im Breisgau - Konstanz (Baden-Württemberg) Stadt Konstanz - Herford (Nordrhein-Westfalen) Herforder Abwasser GmbH 11,0 10,6 10,6 EIB INFORMATION Side 15

16 stoffe f/7 infrastrukturer for undervisning Affaldsforbraendingsanlaeg I Nürnberg (Bayern) Thermische Abfallbehandlung Nürnberg GmbH 50,0 T-F Forbedring af bymiijoet I - Bedins centrum, pà Potsdamer Platz DaimlerChrysler AG 753,4 B-F - Mannheim Stadt Mannheim - Stuttgart Landeshauptstadt Stuttgart. Udvidelse og modernisering af messehallerne i Berlin Land Berlin Fabrik for fremstilling af printplader til microprocessorer og udviklingscenter i Dresden (Sachsen) AMD Saxony Manufacturing GmbH Polyvalent fabrik for laegemiddelsyntese i Ingelheim (Rheinland-Pfalz) Boehringer Ingelheim Pharma KG Fabrik for fremstilling af let, belagt papir i Augsburg (Bayern) Haindl Papier GmbH, Logistikcentre for postfordeling Udvidelse af et distributioncenter for et postordrefirma i Haldensleben (Sachsen- Anhalt) Offo Versand GmbH & Co Modernisering og renovering af hospitaler i 31,0 +A 11,0 75,7 134,3 30,0 -I-* 179,0 205,9 48,1 -F* - delstaten Mecklenburg-Vorpommern Land Mecklenburg-Vorpommern 208,6 - Jena, Nordhausen og Elsenberg Freistaat Thüringen 41,4 Udvidelse af en teknisk hojskole og opforelse af universitetsbiblioteker Freistaat Thüringen 16,0 Bygning til en tv- og filmhojskole i tilknytning til filmstudierne i Babelsberg i Potsdam naer Berlin Hochschule für Film und Fernsehen Konrad Wolf Potsdam Babelsberg 18,8 Globallân Kreditanstalt für Wiederaufbau. Commerzbank AG Deutsche Bank AG Landesbank Hessen Thüringen Girozentrale Sächsische Aufbaubank GmbH Landesbank Baden-WUrttemberg_ Landesbank Schleswig-Holstein Girozentrale Bremer Landesbank Kreditanstalt Oldenburg Girozentrale WGZ-Bank SGZ-Bank GZB-Bank - Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG. - Dresdner Bank AG - 1KB Deutsche Industriebank - Westdeutsche Landesbank Girozentrale - Norddeutsche Landesbank Girozentrale - Investitionsbank des Landes Brandenburg Landesbank Sachsen Girozentrale_ Landesbank Saar Girozentrale DGZ-DekaBank 754,5 616,0. 499,7 Finansieringsbidrag via udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet 352,4 200,0 150,9 130,6 102,8 77,8 52,6 50,0 49,7 45,1 40,0 36,8 28,9 17,6 15,2 Udvidelse af kapaciteten i folkeskoler, gymnasier og centre for voksenundervisning (faglig uddannelse og aftenkurser) Land Berlin 56,0 Deutsche Venture Capital Gesellschaft mbh a Co Fonds II KG Innovationsfonds Schleswig-Holstein & Hamburg GmbH 15,3 6, raekenland S ^^-.-c ^ '^.v Indgâede lâneaftaler: mio QV=^^.».. "L heraf 'i'v. ''ro Individuelle län: mio Globallân: 67 mio c:^ De individuelle lân var fordeit pa energi (77 mio), transport (826 mio), telekommunikation (77 mio) og industri (89 mio). Desuden bevilgede Banken Graekenland en saerlig nodhjaelp i form af lan pà 300 mio med henblik pa retablering af infrastrukturer efter jordskaelvet i Athenomradet. Indgâede lâneaftaler i Individuelle làn Gasfyret combined cycle-kraftvéerk i Komotini (Thrakien) DEI - Dimosia Epihirisi llektrismou 77,1 BT To metrolinier i Athen Attiko Metre SA 320,0 Ny International lufthavn I Spata (Athen) Athens International Airport SA 173,8 Side i6 EIB INFORMATION I-2000

17 DEN EUROPAEISKE INVESTERINGSBANK iân / Den Europxiske Union RIngmotorvej nord for Athen pâ straekningen Patras - Athen - Thessalonike, der bl.a. förbinder Athens centrum med den nye internationale lufthavn Attiki Odos JV 286,0 Genetablering af grundlagsinfrastrukturer, samt genopbygning eller istandsaettelse af mindre og mellemstore virksomheder og boliger efter jordskaelvet pà Attika Staten 300,0 Ringvej omkring Patras pä straekningen Patras - Athen - Thessalonike - Evzoni Staten Andet afsnit af udbygningen af mobiltelefonnettet 5Γ Γ (Hellas) SA 46,2 76,7 Fabrikker for fremstilling af polypropylen i Aspropyrgos (naer Athen) og Thessalonike Hellenic Petroleum SA 73,0 Flytning af dejvarefabrikker til et industriomrade nord for Athen Misko Pasta Manufacturing SA 16,0 + Globallân Investeringer - Alpha Credit Bank SA - Ergobank SA - Bank of Cyprus Ltd 30,4 18,5 18,3 Opforelse af Athens metro Spanien Indgâede lâneaftaler: mio j heraf - Individuelle lân: mio j Globallân: 874 mio ^ Udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet: 27 mio De individuelle lân var fordeit pa energi (677 mio), transport (1 309 mio), telekommunikation (658 mio), vand- og affaldsforvaltning (144 mio) samt industri og tjenesteydelser (308 mio). Uddannelses- og sundhedssektoren tegnede sig for 51 mio. Indgâede lâneaftaler i Individuelle lân Sammenkobling af Spaniens og Marokkos hojspaendingsnet Red Electrica de Espana SA 51,1 Udbygning og udvidelse af eltransmissionsog -distributionsnettet ENDESA SA 396,0 IBERDROLA SA 230,0 T IT IT Forbedring af det regionale vejnet Comunidad Autonoma de Castilla La Mancha Forste afsnit af motortraflkvejen Leon - Burgos (Castilla-León) Comunidad Autònoma de Castilla y Leon Forbedring af vejnettet i Madrid Comunidad de Madrid 38,5 36,1 30,0 Forbedring af jernbanenettet og af forstadsbanenet samt modernisering af det rullende materiel Red Nacional de los Ferrocarriles Espanoles 84,1 Udvidelse af Madrids bybanenet (ARPEGIO) Areas de Promoción Empresarial SA. 270,4 + Forbedring af jernbanenettene i Valencia og Alleante Ferrocarrils de la Generalitat Valenciana 12,0 Modernisering af 22 afsnit af det overordnede vejnet Reino de Espana Tre vejtunneller i Bilbao Tùneies de Artxanda, Concesionaria de la Diputación Forai de Bizkaia, S.A.. 400,0 40,0 Opforelse af en papirfabrik naer Zaragoza 'e 17

18 Forbedring og udvidelse af lufthavnen Madrid-Barajas fnfe Publico de Aeropuertos Espanoles y Navegación Aerea Erhvervelse af 20 fly af typen Airbus med henblik pà förnyelse og udvidelse af flyparken Iberia Lineas Aéreas de Espana SA Etablering af et andet fasttelefonnet Retevisiòn SA Modernisering af fasttelefonnettet Telefònica SA Integreret telenet i Baskerlandet Euskaltel SA Kloakering og spildevandsbehandling i 147,3 150,0 300,0 237,5 120,0 Forbedring af vejnettet og opforelse af et vandforsyningsanlaeg i Catalonien Gestio d'infraestructures SA (Gisa) Etablering eller modernisering af landbrugsinfrastrukturer i Andalusien: Markveje, daemninger og kunstvandingskanaler Comunidad Autònoma de Andalucia Forbedring af byinfrastrukturer i Valencia /4yuntafn/ento de Valencia Fabrik for fremstilling af bolgepap nser Zaragoza (Aragonien) SAICA - Sociedad Anònima Industrias Celulosa Aragonesa 34,0 I 59,1 -F 30,0 70,0 Fabrik for fremstilling af avis- og trykkeripapir 1 Fuenlabrada syd for Madrid Papelera Peninsular SA 22,8 - Catalonien Junta de Saneamiento de Cataluna 24,0 - Valencia Entidad PUblica de Saneamiento de Aguas Residuales de la Comunidad Valenciana 42,0 Forbedring af vejnettet samt af aniaeggene for vandforsyning, kloakering og spildevandsbehandling i Extremadura Comunidad Autònoma de Extremadura 48,1 Forbedring af vejnettet samt istandsaettelse af historiske bygninger i regionen Aragon Comunidad Autònoma de Aragon 36,1 Modernisering og udvidelse af kapaciteten for Produktion af bildele i Eskoriatza (Gulpuzcoa) Fagor Ederlan SC 12,0 Fabrik for fremstilling af floatglas I Sagunto naer Valencia Glapilk AIE 55,0 Udvidelse og modernisering af to supermarkeder i Molina de Segura (Murcia) og Valladolid (Castilla-León) Eroski Sociedad Cooperativa Limitada de Consumo SC Istandsaettelse af historiske monumenter i Sevilla, Cordoba, Cadiz, Granada, Màlaga og Jerez Comunidad Autònoma de Andalucia 18,0 12,0 Videnskabellgt museum og oceanografisk park i Valencia Ciudad de las Artes y de las Cièncias, SA. 90,0 Motorvejen Leon - Burgos Opforelse og indretning af et nyt amtshospital I Lugo og tre kommunehospitaler samt udvidelse eller istandsaettelse af hospitaler Comunidad Autònoma de Galicia 50,6 Globallân Instituto de Crédito Oficial fianco Santander Central Hispano S.A._ Banco Bilbao Vizcaya Caja de Ahorros y Pensiones de Barcelona Deutsche Bank SAE Caja de Ahorros y Monte de Piedad de Madrid. Caja de Ahorros del Mediterràneo y Grupo de Empresas del Mediterraneo S.A. 247,6 180,0 120,0 120,0 60,1 60,0 36,1 Caja Laboral Popular Sociedad Cooperativa de Crédito l.tda 30,0 Institut Català de Finances 20,0 Finansieringsbidrag via udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet - Inversiones en Telecomunicaciones FCR, saminvesteret med Retevisiòn Móvil, S.A. (AMENA) og administreret af Ahorro Corporación Desarollo, S.A. 19,5 - EBM Principia FCR, saminvesteret med Fundaciòn Retevisiòn og administreret af EBM, S.A. 8,0 Side l8 I EIB INFORMATION I-2000

19 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK Lan i Den Europaeiske Union Fran Indgâede lâneaftaler: mio heraf Individuelle lân: mio Globallân: mio Udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet: 11 mio De individuelle lân var fordeit pâ affaldsforvaltning (43 mio), byinfrastrukturer (26 mio) og uddannelse (34 mio). Finansieringsbidragene til transport belob sig til mio. Indgâede lâneaftaler ί Individuelle lân Nye motorvejsafsnit gennem Caisse Nationale des Autoroutes (CNA) - A20, afsnittet Brive - Cahors - Montauban pâ straekningen Vierzon - Montauban ASF - Société des Autoroutes du Sud de la France SA 60,0 - A66, afsnittet Toulouse - Pamiers pà straekningen Paris - Toulouse - Barcelona ASF- Société des Autoroutes du Sud de la France SA 50,0 - A83, afsnittet Ouïmes - Niort ASF - Société des Autoroutes du Sud de la France - A29, afsnittet Neuchâtel - Amiens - St Quentin (Picardiet) SANEF - Société des Autoroutes du Nord et de l'est de la France Motorvej mellem Cergy-Pontoise og lufthavnen Rolssy-Chades de Gaulle nord for Paris Département du Val d'oise 45,7 Modernisering af motorvejsnet tilhorende blandingsokonomiske koncessionshavere _ 640,0 Udvidelse og forbedring af vejnettet Région de la Guadeloupe To sporvognslinier i Lyon SYTfiAL - Syndicat Mixte des Transports pour le Rhône et les Alpes 50,0 15,0 30,0 152,5 Erhvervelse af 23 fly af typen Airbus A319 og A321 Groupe Air France SA 300,0 Udvidelse af terminalanlaeggene i lufthavnen Basel-Mulhouse (Alsace) Aéroport de Bâie-Mulhouse 61,0 Center for genbrug og behandling af affald i St-Germain-en-Laye (Yvelines) Azalys SA 42,8 T+ Forbedring af bydelen Gerland I Lyon: Laereanstalt, bypark og vejanlaeg Communauté Urbaine de Lyon Forbedring af bymiijoet i Bastia (Korsika) Ville de Bastia G/oba//ân offentlige infrastrukturer 53,4 +À 6,1 Crédit Local de France _1 005,3 - Caisse Nationale de Crédit Agricole - Banque Nationale de Paris - Société Générale - Banque Federative du Crédit Mutuel_ - Crédit Commercial de France - Crédit du Nord Caisse Centrale de Crédit Coopératif Compagnie Financière du Crédit Mutuel de Bretagne 752,0 400,0 200,0 100,0 100,0 100,0 75,0 Finansieringsbidrag via udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet 45,0 Caisse des Dépôts et Consignations_ 11,4 Forbedring af motorvejsforbindelser Indgâede lâneaftaler i G/oba//ân Investeringer Allied Irish Bank Irland Indgâede lâneaftaler: 87 mio, ~^ heraf '^ Globallân: 62 mio \7τ. Udlänsvinduet for mindre og mellemstore 2, virksomheder under Amsterdamhandlings-^ programmet: 25 mio Finansieringsbidrag via udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet 61,7 Industrial Credit Corporation 25, EIB INFORMATION Side 19

20 yxjw Italien Indgâede lâneaftaler: mio heraf Individuelle lân: mio Globallân: mio Udlänsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder under Amsterdamhandlingsprogrammet: 15 mio De Individuelle lân var fordeit pä energi (420 mio), transport (1 559 mio) og telekommunikation (364 mio) samt vand- og affaldsforvaltning (325 mio). Lânene til industri og tjenesteydelser belob sig til 174 mio, medens uddannelse og sundhed modtog 79 mio. Indgâede lâneaftaler i Individuelle län Sammenkobling af det italienske og det graeske einet ENEL 75,0 BT Udnyttelse af to olieforekomster I Val d'agri naer Potenza (Basilicata) Enterprise Oil Italiana. 200,0 Modernisering af en del af motorvejsnettet Autostrade - Concessioni e Costruzioni Autostrade 300,0 Hojhastighedsjernbanen Bologna (Emilia- Romagna) - Firenze (Toscana) Treno Alta Velocità - TAV 741,8 Hojhastighedsjernbanen Rom - Napoli Treno Alta Velocita - TAV 258,2 Udvidelse af lufthavnen Leonardo da Vinci i Fiumicino Aeroporti di Roma 155,0 Udvidelse af passager- og fragtfaciliteterne i lufthavnen i Malpensa (Lombardiet) SEA - Società Esercizi Aeroportuali Fast telenet Infostrada Modernisering af det faste telenet I Mezzogiorno Telecom Italia Teknisk modernisering af aniaeggene for vandforsyning i Palermo Azienda Municipalizzata Acquedotto di Palermo Forbedring af bymiijoet i - Bologna (Emilia-Romagna) Comune di Bologna - Venedig Comune di Venezia 103,7 258,0 105,9 36,1 52,0 52,0 B-F Teknisk modernisering og udvidelse af eldistributionsnettet samt renovering af renseanlaeg i Rom ACEA - Azienda Comunale Energia e Ambiente 206,6 T-F Fabrik for fremstilling af dejvarer Istandsaettelse af Infrastrukturer, boliger, offentlige bygninger og monumenter i Umbrien og Marche efter jordskaelvene i efteràret Regione Marche 123,0 Modernisering og udvidelse af aniaeg for fremstilling af vandvarmere og badevaerelsesudstyr i ni fabrikker Merloni Termosanitari 15,5 Udvidelse af en fabrik for fremstilling af sokabler naer Napoli (Campanien) Pirelli Cavi e Sistemi 16,0 Opforelse af en kiksfabrik og modernisering af en kagefabrik i Melfi-San Nicola naer Potenza (Basilicata) Barilla Alimentare 22,6 Forneria Lucana 22,6 Renseanlaeg i Romomràdet Aniaeg for Produktion af Industrigasser i Sarroch (Sardinien) Air Liquide Italia Udvidelse af tre fabnkker for fremstilling af husholdnings- og toiletpapir i Lucca (Toscana) Industrie Cartarie Tronchetti 36,2 5,2 Side 20