udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid

Transkript

1 NR. 2 februar 2007 udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid Det er efterhånden en fast tradition hos Ølstykkes frivillige at skulle pumpe regnvand væk fra området Søholmvej-Kærvangen, så man kan køre ind til det nærliggende sommerhusområde. Ellers koster det ekstra ti minutter i køretid for en ambulance til området. side 28

2 NR. 2 februar ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til marts 2007 er 19. februar Indhold Leder: Bekymringer i en brydningstid Af Ole Borch, bestyrelsemedlem i FKB... side 3 Husk den nye adresse, hvis du fortsat vil have... side 4 Kreds 4, valg... side 4 Fokus på nødbehandling Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB... side 5 Jørgen gav morgenkaffe en lille oplevelse... side 5 Ikke alle røgalarmer kan redde liv Af Ole B. Kristensen. DBI... side 6 Beredskabsstyrelsens uddannelse betaler sig... side 6 Slip argumenterne løs om den kommende beredskabsaftale Af Bjarne Kjems... side 8 Udkast blottet for mod KLs høringssvar til ny beredskabsaftale... side 9 Støttepunkterne er reddet... side 9 FKB søger foretræde hos Forsvarsudvalget... side 9 Krav om ens Tetra-løsninger kan resultere i erstatningskrav Gentoftes høringssvar til Forsvarsministeriet... side 10 Forslaget om ny radiokommunikation er utilstrækkelig FKB høringssvar til Forsvarsministeriet... side 10 Privat monopol for radiokommunikation er et problem Af Niels Johan Juhl-Nielsen... side 11 Brandteknisk byggesagsbehandling bliver niveauopdelt Af Claus Schmidt, brandinspektør... side 12 Brandmyndighederne skal bruge et nyt register Af Søren Nielsen, vicebrandinspektør... side 14 Navne... side 16 Kæmpegave til spil om sikkerhed... side mio. kr. til sikkerhed og sundhed fra Trygfonden... side 17 Dansk-tysk samarbejde på Flensborg Fjord... side 18 Hvad kan vi lære af Buncefieldbranden? Af Ole B. Kristensen... side 20 Nye niveau 3 grænser... side 21 Scenarier fra virkeligheden... side 22 Brandbil museet i Oksbøl bliver reddet... side 22 Bødeforlæg for at vælte med tankvogn... side 23 Fokus på Nordsjælland... side 24 Gribskov: Mere forebyggende... side 24 Hillerød: Brandfarlig filmskat... side 26 Egedal: Hvervekampagne for frivillige... side 28 Farum: Kemikaliedragter til brandmænd... side 29 Frederikssund: Besparelser skal bruges til nyt materiel... side 30 Rudersdal- Hørsholm: Skiltevogn... side 31 Allerød: Laver risikoanalyse selv... side 31 Frederiksværk-Hundested: Endnu ingen sammenlægning... side 32 Frederiksværk-Hundested: Falck med i beredskabskommissionien... side 32 Fredensborg og Heldingør: Fælles risikoanalyse... side 33 Hvem sælger side 34

3 Leder Bekymringer i en brydningstid Vi står ved en skillevej og vi har ikke i de sidste mere end 30 år været udsat for så store omvæltninger. Der er nye tider for os alle, enten i forhold til kommunesammenlægning eller i forhold til den risikobaserede dimensionering, eller begge dele. Vi skal også have en ny beredskabsaftale. Det er i sig selv ikke så epokegørende; det får vi jo med jævne mellemrum, men alligevel har det betydning, fordi det også berøres af de andre to vigtige begivenheder. Udfordringerne har været mange, både i forhold til kommunalreformen og i forhold til vores måde at organisere beredskab på. Hvordan går det så er der så sket den ønskede dynamiske og nødvendige udvikling på beredskabsområdet? Får vi den sammenhæng som samfundets beredskab har behov for, og udnytter vi ressourcerne rigtigt? Får vi en politisk beredskabsaftale, der visionært tager hånd om de relevante trusler i samfundet? Er der i det hele taget den nødvendige, politiske fokus på området? Jeg tror, at kommunerne har taget handsken op, både hvad angår struktur og tilpasning efter gennemførelse af den risikobaserede dimensionering. Kommunalpolitikkerne er visionære og tænker i klare og gode, lokale løsninger. Men... Jeg føler ikke, at der på regionalt og nationalt plan er nødvendig viden og fokus til at sikre samfundet et effektivt sammenhængende beredskab. De samlede beredskabsmæssige ressourcer udnyttes ikke godt nok, og endvidere oplever vi en urimelig strandhugst på beredskabsområdet fra andre dele af totalforsvaret! Desuden kan vi nu læse et oplæg til en beredskabsaftale med mangel på visioner og mangel på erkendelse af, at det ændrede trusselsbillede skaber behov for et fokus på den del af beredskabet, der altid har og altid vil stå først. I stedet oplever vi igen et fokus på tiltag, der efter min opfattelse er mindre vigtige i denne situation. Det var i høj grad ønskeligt, at den landspolitiske viden og det landspolitiske engagement på beredskabsområdet blev højnet. Der er efter min opfattelse en god udvikling i kommunerne, hvor det politiske fokus har været fastholdt på en positiv måde, loyalt overfor de centrale beslutninger. Fra kommunernes side er vi til gengæld bekymrede over den manglende landspolitiske interesse for dette vigtige område i sidste ende er det borgernes liv, sikkerhed og værdier, det hele handler om. God læselyst! Ole Borch beredskabschef bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

4 HuSk DEN NyE ADRESSE hvis du fortsat vil have brandvæsen Ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningen har rigtig mange medlemmer og andre abonnenter på fået nye adresser. Andre, der får bladet sendt til privatadressen, er måske flyttet, og for alle gælder det, at Postdanmark kun videresender bladet i 6 måneder, og kun når man melder flytning. Men det er ikke nok at melde flytning til Postdanmark. I skal være venlige også at melde flytning til bladets ekspedition. Ellers kan I ikke være sikre på, at postbudet kan finde jer. Det har flere abonnenter erfaret i den senere tid. Derfor: Er der ændringer i din adresse, bedes du omgående kontakte Lizzy Hansen og oplyse dit M nr., som står bag på bladet lige efter postnumret. Desuden vil Lizzy være glad for et telefonnummer, som du kan kontaktes på, hvis der er brug for yderligere oplysninger i dit tilfælde. KontaKt Lizzy således Telefon hverdage kl på telefon lthansen@stofanet.dk Brev: LH Kontorassistance, Østergade 18, 6580 Vamdrup Kreds 4 Ved generalforsamlingen i december i FKBs Kreds 4 Sjælland er beredskabschef Carsten Iversen, Roskilde, valgt til formand, og beredskabschef Niels Mørup, Stevns, er valgt til næstformand. Som noget nyt vi vil forsøge kollegastøtte, idet vi gerne vil sikre, at hele kredsen i 2007 får klaret alle brandsyn i en acceptabel kvalitet. Ligeledes har vi planer om et møde med udgangspunkt i klimaændringerne, og dermed se på de opgaver, som beredskabet ser flere og flere af. Som temaoplæg vil vi vise Al Gores film, fortæller Carsten Iversen.

5 fokus på nødbehandling Fælles mærke for alle nødbehandlere af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB Gennem nogle år har brandvæsenerne i bl.a. Vamdrup, Hundested og Århus rykket ud og ydet nødbehandling til tilskadekomne og syge, indtil ambulancen nåede frem. Det har givet gode resultater. Uddannelsen som nødbehandler bygger oprindelig på et koncept, der er udviklet i Frederiksborg amt, og som har bredt sig til mange områder landet rundt. Efterhånden har mange brandmænd ved andre brandvæsener såvel kommunale som Falck også gennemgået uddannelsen, som har gjort dem i stand til at indlede en hjælp og behandling af tilskadekomne, indtil ambulancen ankommer. På baggrund af de gode erfaringer, der er opnået med nødbehandling, blev man på kredsformandsmøde i januar enige om fremover at sætte fokus på nødbehandling. FKBs bestyrelse har tidligere etableret en arbejdsgruppe sammen med Falck med henblik på at udarbejde et fælles koncept omfattende nødbehandling, og dette arbejde vil nu blive opprioriteret. Køb mærket hos FKb I forbindelse med nødbehandleruddannelsen havde flere amter udarbejdet mærker til brandmandskabet, således man på skadestedet kunne se, hvem der havde de fornødne kompetencer. Situationen er nu ændret, idet amterne er nedlagt, og der er opstået et vakuum. Med henblik på at have en ens markering af brandmænd med nødbehandler-kompetance landet over anbefaler FKB, at der fremover kun anvendes ét mærke. Mærket er udarbejdet og anbefalet af en tidligere En brandmand med dette mærke på dragten har gennemgået en godkendt uddannelse som nødbehandler. arbejdsgruppe vedrørende nødbehandling, bestående af brandvæsenerne i de fire store byer samt af Falck. Det er hensigten, at beredskabscheferne på sigt kan bestille og købe mærket gennem FKB. Jørgen gav morgenkaffe Indsatsleder Henning Larsen fra Vordingborg var lige ved at komme tomhændet tilbage, da han ved 4-tiden om morgenen den 25. januar var kørt efter en forfriskning til sine brandfolk, der var igang med efterslukningen efter brand i et udhus i Tappernøje. Han havde glemt sit kreditkort, og på den nærmeste tankstation Statoil ved motorvejen turde ekspedienten ikke give kredit. Det fik en anden kunde til resolut at betale for ostemadder og to kander kaffe til brandmændene. Det gik på hans regning, og han ville ikke høre tale om, at Henning Larsen ville eftersende beløbet. Han oplyste ingen adresse og fortalte kun, at han hed Jørgen. Når skaden er sket......så er SSG på pletten Herlev Knapholm Herlev Holbæk Virkelyst Regstrup Næstved Smedevænget Næstved SkadeService KommuneService Døgnvagt EjendomsService IndustriService

6 Ikke alle røgalarmer kan redde liv Vejledning på internettet om, hvordan man kan sikre sig, at røgalarmer virker af Ole B. Kristensen, informationschef i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Røgalarmer i hjemmet kan være med til at begrænse brandskader og hvad der er endnu vigtigere at forhindre, at man brænder inde, men det er en betingelse, at røgalarmerne fungerer, og at de er installeret korrekt. I modsat fald udgør de en falsk tryghed. På en ny, interaktiv guide kan man se lovgivningen på området, hvordan man installerer og placerer røgalarmer, og hvordan man tjekker og vedligeholder dem. Den elektroniske guide henvender sig både til folk, der allerede har installeret eller skal installare røgalarmer, og til de elinstallatører, som står for installation af røgalarmanlæg, der skal tilsluttes boligens elforsyning. Guiden hedder Værd at vide om røgalarmer og røgalarmanlæg i boligen og er udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) med støtte fra Tekniq Installatørernes Organisation og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Link: Beredskabsstyrelsens uddannelse betaler sig 4 ud af 5 kursister føler sig bedre rustet til deres daglige udfordringer En undersøgelse viser, at langt de fleste elever selv føler, de har udbytte af beredskabsfaglige kurser hos Beredskabsstyrelsen. Fire ud af fem deltagere mener, at det, de har lært, gør dem bedre til at løse opgaver i beredskabet. Et andet resultat af kurserne er, at deltagerne får styrket deres faglige netværk og øget forståelsen af redningsberedskabet. Mange får lyst til yderligere uddannelse, og omkring halvdelen er blevet opmærksomme på nye kompetencebehov hos sig selv. De er interesserede og motiverede for at deltage. Det gælder ikke mindst de mange, der står over for nye arbejdsopgaver, som kræver nye kompetencer. Især egen interesse anføres som baggrund for kurset, men en del anfører, at kurset har været obligatorisk, eller at de er blevet opfordret til at deltage af deres leder. I mange tilfælde har lederen også fulgt op på kursusaktiviteten og bagefter benyttet sig af medarbejderens nye kompetencer. Forinden har lederen ofte talt med medarbejderen om kurset, men kun to ud af fem har forberedt sig evt. ved at tale med en kollega. Tilfredse værnepligtige Også de værnepligtige kursusdeltagere er blevet spurgt om deres udbytte af uddannelsen inden for områderne indsats, redning, miljø og førstehjælp. Et af de helt markante resultater er, at stort set alle føler sig i stand til at yde førstehjælp til en bevidstløs eller en person med stærke blødninger. Næsten alle har også fået en langt bedre forståelse af, hvordan redningsberedskabet fungerer i Danmark. Og lærdommer hænger fast. Et halvt til et helt år efter hjemsendelsen mener langt de fleste værnepligtige, at de uddannelsen har øget deres samlede kompetencer, og at de fortsat kan bruge noget af det, de har lært. Endelig fortæller halvdelen af de værnepligtige, at de i kraft af uddannelsen er blevet bedre til at samarbejde med andre. Styrelsen understreger, at undersøgelsen ikke drejer sig om tilfredshed med kurserne, men om deltagerne føler, der lærer noget, de kan bruge.

7

8 Slip argumenterne løs Beredskabsstyrelsen har en dobbeltrolle i forhold til den kommende beredskabsaftale af Bjarne Kjems (Bjarne Kjems er skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, Bernstorff Slot, men skriver her som privatperson) For 5 år siden, i januar 2002 bragte dette blad en artikel, som jeg indledte med ordene: Redningsberedskabet har behov for en åben og fordomsfri debat forud for store beslutninger. Desværre er mange af mine pointer i artiklen fra 2002 stadig højaktuelle, og opgaven med at opbygge et enkelt, sikkert og økonomisk katastrofeberedskab er ikke blevet nemmere efter den politiske vedtagelse om, at Hjemmeværnet og forsvarets værnepligtige skal være med til at løse beredskabsopgaverne. Åbenheden og den frie faglige debat mangler fortsat, og hovedproblemet er stadig, at Beredskabsstyrelsen både er overordnet myndighed på beredskabsområdet og er koblet sammen med en af operatørerne i beredskabet, de statslige beredskabscentre. Dobbeltrolle er stadig hovedproblemet At Beredskabsstyrelsens dobbeltrolle stadig er hovedproblemet viser sig ved, at udkastet til politisk aftale, som Beredskabsstyrelsen har udarbejdet, på sigt indeholder en økonomisk styrkelse af det statslige beredskab på 40 millioner skattekroner om året, hvorimod det kommunale beredskab tilsyneladende ikke tilgodeses med en eneste skattekrone. Dette misforhold står i skærende modsætning til de beredskabsfaglige vurderinger, der er kommet frem efter den utilsigtede offentliggørelse af udkastet til politisk aftale. Der er beredskabsfaglig enighed om, at det er de kommunale redningsberedskabers indsatsledere, holdledere, brandmænd og frivillige, der sammen med politiet har mulighed for at redde liv og værdier i de første afgørende minutter og timer. Beredskabsstyrelsens dobbeltrolle som både myndighed og operatør forhindrer stadig styrelsen i at hæve sig op over de enkelte komponenter i beredskabet og se overordnet på udviklingsbehovene i det samlede danske beredskab. Hemmelighedskræmmeriet er blevet større Det var øjensynligt Forsvarsministeriets og Beredskabsstyrelsens plan, at de politiske forhandlinger om en ny politisk aftale skulle være forhandlet på plads i november 2006 uden offentlig debat og uden høringsrunde. Berlingske Tidendes offentliggørelse af udkastet til politisk aftale slog imidlertid hul på hemmelighedskræmmeriet, så aftaleudkastet blev offentliggjort og 13 organisationer fik en kort frist på ca. en uge til at fremsende høringssvar. FKBs særnummer af er spændende læsning og et værdifuldt bidrag til den helt nødvendige demokratiske debat forud for indgåelse af en så vigtig aftale for befolkningens sikkerhed og tryghed. Det er især spændende at læse de syv beredskabsordføreres indlæg, som alle vidner om en stor interesse for godt beredskab, men indlæggene afslører samtidig, at beredskabsområdet er så omfattende og så komplekst, at det er meget vanskeligt for politikerne at gennemskue, hvilket beredskab og hvilken forebyggende indsats, der konkret er behov for, når målet er et robust og sikkert samfund. Bjarne Kjems efterlyser beredskabsfaglige, pædagogiske og økonomiske argumenter for at nedlægge uddannelsescentret på Bernstorff Slot. Slip argumenterne løs! Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen holder stadig fast i hemmelighedskræmmeriet, idet jeg efter mere end to måneder endnu ikke har fået aktindsigt i de undersøgelser, rapporter og beregninger, der ligger til grund for det foreliggende udkast til politisk aftale om redningsberedskabet. Årsagen til hemmelighedskræmmeriet kan jeg kun gisne om. Jeg har en bange anelse om, at der ikke findes analyser, beregninger og vurderinger, der underbygger de mange forskellige forslag i udkastet. Personligt har jeg naturligvis en særlig interesse i at se de beredskabsfaglige, pædagogiske og økonomiske argumenter for, at uddannelsescentret på Bernstorff Slot skal nedlægges. Især på skoleområde er jeg alvorlig bange for, at uvedkommende og usaglige hensyn ligger til grund for den luftige ide med et virtuelt uddannelsessystem. Beredskabsstyrelsen forsøger med hemmelighedskræmmeriet tilsyneladende at få politikerne til at virkeliggøre styrelsens fire år gamle plan om, at min stilling som skolechef skal gøres overflødig. Ingen enkeltpersoner er uundværlige, men lad det komme an på en demokratisk debat, om ikke jeg har noget at byde på i beredskabet. Slip argumenterne løs! I diktaturstaterne udøver myndighederne magt med skjulte argumenter, men i et demokrati har en myndighed kun gjort sig fortjent til magtudøvelse, hvis den kan levere skudsikre argumenter, der kan overleve turen gennem den frie debats mange verbale angreb. De politikere, der hylder åbenheden og ytringsfriheden, må træde i karakter over for statslige myndigheder, der stædigt holder fast i hemmelighedskræmmeriet.

9 udkast blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab KL undrer sig over, at forsvarsministeren kun vil styrke det statslige beredskab KL har sendt følgende høringssvar til Forsvarsministerens oplæg til politisk aftale om redningsberedskabet i de kommende år: KL er som udgangspunkt enig i udkastets syn på de ændrede vilkår for beredskabet, herunder behovet for at styrke redningsberedskabets kapacitet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at tanken om at styrke beredskabet kun slår igennem på det statslige niveau. Mens udkastet på flere punkter lægger op til at styrke det statslige niveau fastholdes til det kommunale niveau stort set i dets nuværende form. Generelt mener KL, at udkastet er blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab. Det er uhensigtsmæssigt, når al erfaring viser, at det primære beredskab har afgørende betydning, når det kommer til at redde liv og værdier. Set i det lys står KL helt konkret uforstående overfor, at én af de foreslåede justeringer går på at nedlægge de ni kommunale støttepunkter. KL vurderer, at en nedlæggelse vil medføre en væsentlig forringelse af kommunernes indsatser i forhold til akutfasen. Det er her relevant at understrege, at nærhedsprincippet i de ni støttepunktet er afgørende for den succes, som de har i dag. Mens KL ser positivt på at udkastets oplæg til øget statslig vejledning og rådgivning af det kommunale beredskab, mener vi ikke, at der er grundlag for en styrkelse af tilsynet med kommunerne. Tanken om at opbygge et evalueringsinstitut mener KL lyder fornuftigt, ikke mindst taget i betragtning, at der indenfor beredskabskredse længe har været talt om behovet for en øget forebyggelsesindsats. KL foreslår dog, at der overvejes alternativer til placeringen af et sådant evalueringsinstitut. I forlængelse af tankerne om øget forebyggelse ser KL ikke sammenhængen mellem en styrkelse af Beredskabsforbundet og nedlæggelsen af informations- og oplysningspuljen under Beredskabsstyrelsen. KL ser positivt på, at informationer om brug af frivillige styrkes, men forstår ikke, at det skal ske på bekostning af ovenfornævnte pulje. KL forstår aftaleudkastet sådan, at der er afsat et bidrag til det planlagte fælles radiokommunikationssystem. KL bemærker, at der dog langt fra kan være tale om de samlede omkostninger. Støttepunkterne reddet beredskabs-aftale i februar eller marts Den nuværende opdeling af redningsberedskabet i tre niveauer ser ud til at blive bevaret i dets nuværende form. I sit oplæg til en ny beredskabsaftale havde Forsvarsministeriet ellers foreslået, at niveau 2 de ni statslige støttepunkter blev nedlagt og materiellet overdraget til de kommunale beredskaber, der i øjeblikket passer det, men der tegner sig nu et politisk flertal for at bevare støtepunkterne. Forhandlingerne om en ny aftale for beredskabet skulle oprindelig have fundet sted i efteråret og afsluttet inden nytår, men forsvarsminister Søren Gade udsatte forhandlingerne, indtil der var mere overblik over den nye radiokommunikation for beredskabet, herunder hvad et sådant radionetværk vil betyde økonomisk for beredskabets parter. Nu ventes det, at forhandlingerne i Forsvarsudvalget kan afsluttes i februar eller marts. FkB på Christiansborg FKB har søgt foretræde for Forsvarsudvalget for mundtligt at uddybe foreningens synspunkter om Forsvarsministeriets udkast til ny aftale om redningsberedskabet. FKBs høringssvar er omtalt i 2007 nr. 1. FKB vil være repræsenteret af formand Peter Staunstrup og et bestyrelsesmedlem.

10 krav om ens tetra-løsninger til alle kan resultere i erstatningskrav gentofte brandvæsen foretrækker dog frit indkøb og fri drift i det nye radionetværk til beredskabet Den største, danske erfaring med Tetra-radioer til beredskabet findes hos Gentofte Brandvæsen, der siden 2005 har afprøvet denne teknologi, og ingen tvivl: Tetra er en oplagt mulighed, og derfor bakker Gentofte Brandvæsen naturligt op om en landsdækkende radiokommunikation for det samlede beredskab. Brandchef Carl Suhr-Jessen anbefaler da også Tetra som den rigtige løsning, men han er betænkelig ved, at Gentofte Kommune har brugt mange millioner kr. til en løsning, som man måske må skrotte. I Forsvarsministeriet oplæg til en ny beredskabslov foreslås tvungen brug af lige netop et netværk og man kan frygte der opstår monopollignende tilstande også på valg er terminaler som en del af den samlede løsning. For Carl Suhr-Jessen er det vigtigt, at en kommende lov giver mulighed for et fortsat frit indkøb, fri drift, åben teknologi med visse minimumskrav og behovsstyrede funktioner. Ellers kan det koste dyrt for dem, der har investeret eller netop nu skal til at investere i Tetra, og det kan også give nogle unødvendige begrænsninger, siger han. Gentofte kommune har investeret i Tetra teknologi ud fra en kritisk gennemgang af hele området, både teknologisk og økonomisk, så kommunen fik en sikker og moderne radio kommunikation uden skjulte leverandør og operatør-fælder. Det var vigtigt på samme tid at få dækket hele beredskabets behov i alle dagligdagen hændelser samtidig med, at systemet kunne kobles på et landsdækkende net med mulighed for kontakt til nabokommunernes beredskaber. Økonomisk har det kostet Gentofte et antal millioner, der dog er væsentlig billigere end, hvad samme løsning ville have kostet hos en anden udbyder. Forskellen i driftsomkostninger er ligeledes i million-klassen. En evt. omlægning, helt eller delvist, i medfør af Udkastet til den kommende lov om ændring af beredskabsloven, vil betyde, at pengene kan være spildt, og derfor bør der under alle omstændigheder i loven tages højde for kompensation til såvel offentlige myndigheder som private aktører i beredskabet for de omkostninger, som tvungen tilslutning til og brug af et nyt radiokommunikationsnet vil påføre dem. Det er således ikke kun Gentofte Kommune, men også flere af kommunens samarbejdspartnere der risikerer at investere betydelige beløb inden det landsdækkende net er på plads. I modsat fald vil Gentofte kommune opfatte det kommende lovforslag som en direkte ekspropriation af allerede lovligt foretagne og fremtidige investeringer, og ved ekspropriation skal der gives erstatning. Fakta Brandchef Carl Suhr-Jessen, Gentofte, har sendt et høringssvar til Forsvarsministeriet med sine synspunkter omkring den fremtidige, landsdækkende radiokommunikation. FKB: Forslaget om nyt radiokommunikation er utilstrækkeligt der mangler overblik over tekniske krav og økonomiske konsekvenser Forsvarsministeriet sendte den 22. december et lovforslag om beredskabets nye radiokommunikation til høring med svarfrist den 15. januar. FKB har sendt følgende høringssvar til ministeriet: Det skal indledningsvis bemærkes, at FKB finder forslaget om indførelse af et fælles landsdækkende radiokommunikationssystem for alle aktører på beredskabsområdet positivt. Foreningen mener dog, at lovforslaget med tilhørende bemærkninger er utilstrækkeligt. Der er intet nævnt i bemærkningerne om forudsætninger vedr. organisering af radiosystemet, herunder udformning af kontrolrumsstruktur samt kommunikationsarkitektur. Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over radiosystemets tekniske funktionalitet. For de kommunale redningskaber er en række tekniske faciliteter af afgørende vigtighed. Det radiokommunikationssystem, der p.t. er i udbud, tilgodeser f.eks. ikke så vidt FKB er orienteret røgdykkerkommunikation, datatransmission samt anvendelse af alarmmodtagere. Endvidere er et så vitalt punkt som forslagets økonomiske konsekvenser ikke beskrevet. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer finder som nævnt lovforslaget med tilhørende bemærkninger utilstrækkeligt. FKB har således på den baggrund desværre ikke kunnet komme med et konstruktivt høringssvar. 10

11 Privat monopol for radiokommunikation er et problem pmr-brugergruppen ønsker alle oplysninger på bordet af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker En lang række vigtige oplysninger mangler eller skjules i oplægget til en ændring af Beredskabsloven, mener PMR-foreningen Ved udløb af fristen for høringssvar i forbindelse med PMR PMR står for Professionel Mobil Radio, og PMR-brugergruppen i Danmark er en faglig forening, dannet for 10 år siden med det formål på tværs af organisationer at støtte medlemmerne i at forholde sig til den nyeste teknologi og dens konsekvenser for samfundet. Ved work-shops, virksomhedsbesøg, konferencer og studieture mv. har foreningen gennem årene bidraget til indsigt i området, herunder afgivet høringssvar til forskellige ministerier. Medlemmerne kommer fra alle sider af samfundslivet, herunder politi, redningsberedskab, forsvar, sundhedsområdet, transportområdet, energi mv. Foreningen har p.t. omkring 30 medlemmer. forarbejdet til et forslag om ændring af Beredskabsloven lå også et høringssvar fra PMR-brugergruppen. Foreningen har i årenes løb deltaget i debatten om hvilken model, Danmark bør vælge for indførelse af radiokommunikation til totalforsvaret. Bl.a. har foreningen mod betaling løst opgaver for det daværende Forskningsministerium. I høringssvaret giver foreningen udtryk for, at en lang række oplysninger og faktuelle forhold ikke indgår i udkastet til bemærkninger til lovændringen. Foreningen foreslår, at disse oplysninger kommer frem i lyset og må indgå i et nyt oplæg, der kan ligge til grund for et eventuelt nyt forslag til en evt. lovændring. Grundlæggende finder foreningen det problematisk, at den danske model for indførelse af radiokommunikation er baseret på én privat, kommerciel operatør, der foruden at skulle drive anlægget også står som ejer af infrastrukturen. Det handler kort og godt om indførelse af et privat monopol til og for vort sammenhængende beredskab. Foreningen undrer sig over forløbet med et EU-udbud, idet radiofrekvenserne for længst er tildelt et defacto monopol. Samtidig undrer foreningen sig over, at de økonomiske konsekvenser ikke er beskrevet, at det er uklart hvilke parter, der indgår i det samlede beredskab, og endelig undrer foreningen sig over, at arkitekturen i det samlede beredskab slet ikke er beskrevet. Hjemmearbejdet er simpelthen ikke godt nok. Specielt undrer man sig her over, hvorfor det tydeligvis er en kammeradvokat og ikke en beredskabskyndig, der har lagt en strategi for indførelsen af tvungen og kommercielt designet radiokommunikation til beredskabet i Danmark. Foreningens høringssvar kan læses i sin helhed på 11

12 Brandteknisk byggesagsbehandling er blevet niveauopdelt Nye regler kræver supplerende uddannelse af sagsbehandlere af Claus Schmidt, akademiingeniør, master i brandsikkerhed, brandinspektør og souschef i Forebyggende Afdeling ved Københavns Brandvæsen Med Boligministeriets ud-sendelse af Bygningsreglementet af 1977 fik Danmark for første gang et bygningsreglement for hele landet, dog med undtagelse af Færøerne og Grønland. Før 1977 var Københavns Kommune underlagt Københavns byggelov fra 1939, og havde sine egne byggeregler. Frem til 2004 var de brandmæssige regler i bygningsreglementerne præskriptive dvs. at brandkravene i kapitel 6 Brandforhold var detailregler med meget klare og entydige beskrivelser. Når man havde defineret byggeriet, var det rimelig enkelt for rådgivere og myndigheder at finde kravene til det pågældende byggeri. Ønskede man derimod at opføre byggeri, som fraveg fra de i reglementet fastsatte 11 bygningstyper, skulle kommunalbestyrelsen fastsætte de brandmæssige krav til bygningen. Det var med andre ord let at finde kravene til et givet byggeri, og var der tale om alternativt byggeri havde de kommunale myndigheder fat i den lange ende og kunne definerede de brandmæssige krav. Fra entydige krav til vurderinger Ved udsendelsen af tillæg 8 i 2004 skiftede bygningsreglementets kapitel 6 Brandkrav fuldstændigt karakter fra at være præskriptivt til at være funktionsbaseret. Hermed menes, at der alt andet lige ikke findes entydige krav, men alene krav, som beskriver en hensigt med kravene. Som eksempel på forskellen mellem et præskriptivt krav og et funktionskrav kan nævnes, at der tidligere var krav om, at en brandcelle skulle have mindst en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen var beregnet til. I funktionskravet i 6.2 stk. 7 i nugældende reglement står blandt andet, at antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til. Nu skal man således vurdere, hvor mange redningsåbninger, der er nødvendige, hvor man tidligere skulle kræve en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Det nye reglement stiller således store krav til såvel rådgivers som myndighedens evne til at kunne tolke og forstå funktionskravet. De funktionsbaserede regler kan tolkes på mange måder, og ofte tolkes reglerne forskelligt afhængig af, på hvilken side af bordet man sidder. I erkendelse heraf har Erhvervs- og Byggestyrelsen udgivet vejledningen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, seneste version er dateret maj Den kan opfattes som styrelsens egen tolkning af dens egne funktionskrav og beskriver det sikkerhedsniveau, som traditionelt opført byggeri skal leve op til for at iagttage funktionskravene. Kun vejledende eksempler Det vigtigt at forstå, at Eksempelsamlingen ikke er et regelsæt, men et værk, som alene angiver mulige løsninger til at opnå et ønsket minimums niveau. Man kan således i mange tilfælde opnå det ønskede minimums niveau på mange måder, uden nødvendigvis at benytte den i Eksempelsamlingen anførte løsning. Byggesagsbehandlerne bør specialisere sig, opfordrer Claus Schmidt. Det er ligeledes vigtigt at forstå, at Eksempelsamlingen i sagens natur ikke kan være gældende i alt tænkeligt byggeri, men alene skal opfattes som vejledende i traditionelt byggeri med traditionelle løsninger. For traditionelt byggeri skal man nu være i stand til ikke alene at kunne tolke funktionskravene i bygningsreglementet, men tillige være i stand til at kunne tolke, hvorvidt den foreslåede løsning lever op til det minimums niveau som Eksempelsamlingen angiver. Ønskes byggeriet opført med utraditionelle løsninger, hvor Eksempelsamlingen ikke vurderes at kunne bruges, kan man i stedet benytte Erhvervs- og Byggestyrelsens anden vejledningen Information om brandteknisk dimensionering. Denne vejledning beskriver ganske kort fremgangsmåden ved brandteknisk dimensionering, det vil sige den måde, hvorpå man beregningsmæssigt dokumenterer, at bygningsreglementets funktionskrav er iagttaget. Her er der ingen færdige løsninger. Løsningerne tilpasses bygningens arkitektur og anvendelse således, at de opfylder samfundets krav til brandsikkerhed. Tankegangen ved brandteknisk dimensionering er den samme som i bygningsstatik, hvor bygningen skal have en passende styrke for at kunne modstå belastningerne samtidig med, at der er indbygget en rimelig sikkerhed. I vores verden påføres bygningen en belastning i form af en brand af en given størrelse og med en given udvikling, og ud fra kendskab til brandens fysik kan man matematisk beregne brandens konsekvens på bygningen og de personer, som opholder sig i den. Herefter er opgaven med en rimelig sikkerhed indregnet i løsningen at imødegå brandens påvirkninger på bygning og personer. En sådan opgave kræver naturligvis et stort kendskab til brandens fysik, matematiske sammenhænge og forskellige edb-værktøjer. Fire sagstyper I dag kan byggesager opdeles i fire typer: 12

13 1) Den traditionelle sag, som kan løses inden for rammerne af Eksempelsamlingens præaccepterede løsninger. 2) Den utraditionelle sag, som falder uden for Eksempelsamlingens rammer, men hvor løsningen ofte kan findes ved anvendelse af traditionelle løsninger og uden, at der nødvendigvis er behov for en beregningsmæssig dokumentation. 3) Den traditionelle sag, som kan løses ved hjælp af Eksempelsamlingens præaccepterede løsninger, men hvor enkelte problemstillinger nødvendigvis skal løses ved brandteknisk beregning. 4) Den utraditionelle sag, hvor sikkerhedsniveauet skal dokumenteres ved anvendelse ved brandteknisk dimensionering. Den brandtekniske byggesagsbehandling er ikke blevet lettere for de kommunale myndigheder. Der stilles større krav til medarbejdernes faglige kompetencer, erfaring og forståelse for de forskellige måder, hvorpå byggesager kan behandles. Ligeledes er kravet til samarbejdet mellem byggemyndighed og brandvæsen skærpet, idet man ikke længere kan læse i bygningsreglementet, hvad brandmyndigheden kan kræve af rednings og slukningsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at brandvæsenet får mulighed for at komme med sin indstilling. I takt med, at bygningerne bliver mere komplekse, får brandmyndigheden et større behov for at kende bygningsmassen for at kunne sikre, at man har det nødvendige beredskab i form af materiel og mandskab, samt kan planlægge en eventuel operativ indsats. alle kan ikke det hele For at medarbejdere og dermed kommuner skal kunne leve op til forventningerne, må medarbejderne til stadighed udvikle deres kompetencer. Tidligere gav en eksamen i brandteknisk byggesagsbehandling pr. definition kompetance til at udføre brandteknisk byggesagsbehandling. Sådan er det ikke mere. Med indførelse af funktionsbaserede regler er sagsbehandlingen blevet niveauopdelt. Har man som ny medarbejder netop bestået brandteknisk byggesagsbehandling, er man efter min mening ikke klædt på til at løse alle fire typer af sager. Det er der ikke noget galt i, man skal blot være dette bevist. Kommunerne kan vælge at give alle sine sagsbehandlere en faglig kompetence, som på papiret gør dem i stand til at løfte alle fire typer opgave, men hvis alle i dagligdagen skal behandle alle typer sager, vil dette blive på bekostning af erfaring og dermed kvalitet i sagsbehandlingen. Alternativet er at lade en del af sagsbehandlerne håndtere de utraditionelle sager, eller at lade en tredje part se på disse sager, som der gives mulighed for i kapitel 1.3 stk. 7, og lade bygherren betale udgifterne hertil. Som oftest vælger disse kommuner i specielle sager at købe sig til rådgivning hos en anden kommune, som besidder den relevante faglige kompetence. Som introduktion til det nye funktionsbaserede regelsæt har Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten udviklet to kurser for Københavns Brandvæsen: 1) Funktionsbaserede brandkrav introduktion. Kurset er et 2-dages internat kursus. Det kan populært kaldes et omskolingskursus for brandtekniske byggesagsbehandlere, som har erfaring med det gamle reglement og som har behov for en introduktion til det nye funktionsbaserede reglement. Kurset sætter den brandtekniske byggesagsbehandler i stand til at behandle de traditionelle byggesager i kommunen. 200 sagsbehandlere har hidtil deltaget i dette kursus. 2) Funktionsbaserede brandkrav brandteknisk dimensionering er et internat kursus over to gange fire dage. Formålet med kurset er at give den brandtekniske bygge* sagsbehandler en forståelse for, hvorledes sager som skal behandles efter vejledningen Information om brandteknisk dimensionering bør forløbe. Desuden giver kurset et indblik i brandfysik og branddynamik, hvilke redskaber der kan benyttes og ikke mindst en forståelse af egne begrænsninger. Formålet med kurset er at give sagsbehandleren en forståelse for, hvornår en byggesag er utraditionel for sagsprocessen og for hvordan, man som sagsansvarlig bør agere. Kurset gør ikke sagsbehandleren i stand til selv at håndtere de beregningsmæssige aspekter i den utraditionelle byggesag, men giver et indblik i dem. Til dato har op i mod 80 sagsbehandlere deltaget på dette kursus. Master uddannelse Ønsker man i kommunen at have brandtekniske sagsbehandlere, som uden eksterne rådgivere skal kunne håndtere utraditionelle sager, må man søge uddannelse uden for Beredskabsstyrelsens regi. Danmarks Tekniske Universitet har siden 1999 tilbudt uddannelsen Master i Brandsikkerhed, som varer to år. Som udgangspunkt henvender uddannelsen sig til bygningsingeniører som ønsker en videreuddannelse inden for brand, men DTU har desuden et kursusforløb for bygningskonstruktører. Denne uddannelse er pt. den eneste formelle, videregående uddannelse inden for brandområdet, og gør sagsbehandleren i stand til fagligt at håndtere problemstillingerne i de utraditionelle sager. Konklusion Kommunerne er således, tvunget af omstændighederne ved indførelse af det funktionsbaserede reglement, nødt til at erkende, at den brandtekniske byggesagsbehandling kompetencemæssigt er blevet niveauopdelt. Kommunerne må erkende, at der mange steder fortsat er behov for videreuddannelse for at sikre, at byggeriet lever op til samfundets forventninger om et i relation til brand sikkert byggeri. Se også: Masteruddannelse/Brandsikkerhed.aspx 13

14 Brandmyndighederne skal til at bruge nyt register Med lov om næringsbrev til fødevarebutikker nr. 486 af 9. juni 2004 og lov om restaurationsvirksomhed nr. 487 af samme dato med tilhørende bekendtgørelser er en ny ordning stablet på benene: Næringsbrevordningen af Søren Nielsen, vicebrandinspektør, Københavns Brandvæsen En spærret flugtvej kan blive dråben, der fører til politianmeldelse. En spærret flugtvej, fordærvede fødevarer, misligholdelse af bevilling samt rod i regnskabet skal nu gøre livet surt for useriøse næringsdrivende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har med lovhjemmel i ovenstående oprettet et register (Næringsbasen) til brug for myndighederne i forbindelse med lovovertrædelser. Den lokale brandmyndighed skal ligeledes til at bruge Næringsbasen. Formålet er i korte træk at få ram på personer eller selskaber, der begår systematiske eller grove lovovertrædelser. Med Næringsbasen er det nu muligt for myndighederne i fællesskab at samle til bunke og ved dom fratage næringsdrivende deres næringsbrev. Næringsbrevordningen, som den overordnet kaldes, har følgende formål: 1) At tilvejebringe et fælles register (Næringsbasen) over alle næringsdrivende. 2) At sikre, at de næringsdrivende kender de vigtigste regler om skat, afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed mm. Dette sker ved, at folk, der ønsker næringsbrev, skal bestå en såkaldt næringsprøve. 3) At myndighederne skal indberette væsentlige lovovertrædelser inden for deres ressortområde til det fælles register Næringsbasen. 4) At domstolene ved lovovertrædelser, om end de vedrører forskellige myndigheder, herefter kan frakende personer eller selskaber retten til at drive fødevarebutik eller restauration. Alle næringsdrivende skal være optaget i denne fælles Næringsbase, og undlader man at lade sig registrere, kan der falde en bøde på kr. De involverede parter er først og fremmest Erhvervsog Selskabsstyrelsen, der har udarbejdet konceptet, er det koordinerende led og driver Næringsbasen. Herefter kommer andre myndigheder, her nævnt i rækkefølge efter hvem, der formentlig kommer til at bruge registeret mest: Fødevarestyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen, politiet, den lokale brandmyndighed og Arbejdstilsynet. Folk, der erhverver sig ved detailsalg af fødevarer eller driver restaurationsvirksomhed, er omfattet af ordningen, og der arbejdes intenst på, at også engrosledet skal være omfattet. Det sidste kommer af den kraftige kritik af Fødevarestyrelsens manglende 14

15 eftersyn af engrosvirksomheder og sager om blandt andet gammelt kød, der har været oppe i medierne sidste forår. Næringsbasen skal således fodres med indberetninger fra de enkelte myndigheder, der via Næringsbasen kan se rapporter fra de andre myndigheder. Tre til fire indberetninger (læs: lovovertrædelser) vil føre til, at den sidst indberettende myndighed kan indlede en sag med det formål at frakende den næringsdrivende retten til at drive fødevarebutik eller restauration. Når en myndighed politianmelder en butik eller restauration, skal myndigheden forinden checke i Næringsbasen, om der er indberetninger fra de øvrige myndigheder. Såfremt denne politianmeldelse skulle blive den tredje eller fjerde, skal myndigheden overveje, om anklagemyndigheden skal anmodes om samtidig at indlede en sag om frakendelse af næringsbrevet. Næringsbrevet kan frakendes i ét til fem år. Bøde eller dom før indrapportering Brandmyndighedens indrapporteringer til Næringsbasen vil typisk ske i forbindelse med brandsyn, hvor der konstateres forhold, der udløser en politianmeldelse. Brandvæsenet foretager brandsyn, jf. de Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler til mere end 150 personer samt i butikker over 600 m 2. De fleste næringsdrivende har lokaler under 600 m 2 og hører derfor ikke under brandmyndighederne i denne forbindelse. Erfaringen fra København er, at de lidt større steder, hvor brandmyndigheden i øvrigt kommer jævnligt, kun sjældent udløser en politianmeldelse. Seneste opgørelse viser da også, at der fra brandmyndighedernes side endnu ikke er indrapporteret én eneste sag til Næringsbasen. Indrapporteringer skal først ske efter, at bødeforlæg er vedtaget, eller der foreligger en endelig dom. En bøde på kr. eller derover vil være at betragte som en væsentlig lovovertrædelse, der skal registreres i Næringsbasen. For at kunne indberette til registeret, skal man have en digital medarbejdersignatur. Når I har den, skal I rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at få adgang til at se i og indberette til Næringsbasen. Ordningen trådte i kraft den 1. juli 2005, men er først nu ved at finde sine egne ben. P.t. er der ikke indledt frakendelsessager, men det er kun et spørgsmål om tid. Fødevaremyndighederne forventer snart at have materiale nok til at indlede den første sag om frakendelse af næringsbrevet. Overordnet set kan vi kun være tilfredse med dette initiativ. Det har længe været et ønske at komme de useriøse forretningsdrivende til livs. Det er Københavns Brandvæsens erfaring, at såfremt der er uorden i de brandmæssige forhold, er der typisk også uorden i forholdet til de øvrige myndigheder. Nu er det således muligt ved fælles hjælp og registeret at skabe et overblik og skride ind over for næringsdrivende med flere skud i bøssen. Se også Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning til myndighederne om Næringsbrevordningen eller på Ny beredskabschef til ny fremsynet kommune! Frederiksværk-Hundested Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk tlf Den nye Frederiksværk-Hundested Kommune er kommet rigtig godt fra start med en fremsynet og moderne organisering - også i forhold til Beredskabskommissionens sammensætning. Vores udpegede beredskabschef har imidlertid efter eget ønske valgt at forlade kommunen efter mange års ansættelse. Vi søger derfor hans afløser snarest muligt. Udfordringerne på kort sigt er Fusionering af de to beredskabers personale, herunder også deltidsansatte og frivillige Fusionering af de to beredskabers materiel med henblik på en effektiv og sikker udnyttelse Overvejelser om fælles vagtcentral, kommunikationsudstyr m.v. Endelig har Byrådet besluttet en ekstern økonomisk og organisatorisk analyse, som den nye beredskabschef får mulighed for at bidrage til. Analysen skal bl.a. bidrage til en afklaring af beredskabets eventuelle andre opgaver udover kerneopgaverne. Det bliver beredskabschefens opgave at implementere de beslutninger, Byrådet træffer efter analysens aflevering. Der er således tale om en spændende og attraktiv stilling, hvor beredskabschefen i praksis skal stå i spidsen for etableringen og implementering af fusionen af beredskabet i den nye kommune. Vi forventer derfor ansøgere, der bl.a. har viden og erfaring inden for beredskabets opgaver har praktisk ledelseserfaring, gerne suppleret med et teoretisk fundament praktiserer en moderne ledelsesstil eventuelt ønsker at indgå i det operative arbejde og dermed blive en del af lokalområdet er stærk til økonomi og økonomisk styring har politisk tæft er menneskelig robust Til stillingen er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, som du kan finde på eller På førstnævnte adresse kan du desuden læse fakta om kommunen. Løn- og ansættelsesform efter gældende regler. Du er velkommen til fortroligt at kontakte miljø- og teknikchef Rasmus Wiuff, tlf , samt konsulent Carsten Egø Nielsen, KL, tlf , der medvirker ved ansættelsen. Ansøgninger sendes til KL, Weidekampsgade 10, Postboks 3370, 2300 København S (att. chefsekretær Lone Sørensen) og skal være os i hænde senest mandag den 5. marts 2007 kl Gerne på loe@kl.dk 15

16 Flot farvel til Jens Bang NAVNE Præcis 30 år var Jens Bang ansat ved Hundested Brandvæsen, og det skortede ikke på rosende ord, da den nye Frederiksværk-Hundested Kommune holdt afskedsreception for den populære beredskabschef. Tidligere borgmester i Hundested, Hans Schwennesen betegnede således Jens Bang som en af kommunens dygtigste og mest visionære ledere. Jens Bang er manden bag Hundested-modellen, hvor brandvæsenet påtager sig forskellige kommunale serviceydelser for på den måde at kunne ansætte brandfolk på heltid og samtidig nedsætte responstiden væsentligt. Sidste år var den i gennemsnit 3 minutter i Hundested. Jens Bang nævnte selv, at Hundested har haft meget få store ulykker, men der har være mange tilløb, og der skal ikke pilles ret meget ved ved materiel eller responstid, før også folk i Hundested vil kunne opleve store brande, advarede han. Seneste store initiativ i Hundested er uddannelsen af brandmænd som nødbehandlere. En ordning, der er bakket kraftigt op af borgerne. Det var en bevæget dag for Jens Bang, da han blev hyldet af byens borgere for sin store indsats for deres sikkerhed. 60 år Peter Johansen, adm. direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) fyldte 60 år den 10. december. Peter Johansen har en omfattende indsigt i alle former for brandsikkerhed, også når det gælder olieboreplatforme i Nordsøen og naturgasalæg. I 1991 fik han ansvaret for Beredskabsofficerer opbygning DBI, der var en fusion af Dansk Brandværns-Komité og de brandtekniske aktiviteter fra Dantest og Skafor (Forsikring & Pension). Under hans ledelse er der opbygget et moderne brandlaboratorium, og DBI har udviklet sig til en markedsorienteret organisation på et højt fagligt niveau. søges til Beredsskabsstyrelsen Jobbet kan være starten på en karriere som leder i Beredskabsstyrelsen en moderne organisation, der løser opgaver i samarbejde med bl.a. politiet, forsvaret, brandvæsenet, udenrigsministeriet og flere internationale myndigheder. Læs mere på Send din ansøgning til Beredskabsstyrelsen, Personale, Datavej 16, 3460 Birkerød eller brs@brs.dk Ansøgningsfristen udløber den 23. februar 2007 kl Beredskabsstyrelsen tilstræber mangfoldighed i medarbejderstaben og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold m. m. til at søge stillingerne. Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen rådgiver og fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab og leder det statslige redningsberedskab og varetager herudover en lang række andre centrale opgaver i relation til samfundets ulykkesberedskab. 60 år Bjarne Kjems, civilingeniør og skolechef i Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot, fyldte 60 år den 6. februar. Både som skoleinspektør i Statens Brandinspektion og nu som skolechef på Bernstorff Slot har Bjarne Kjems gjort en stor indsats for at hæve niveauet for brandmandsuddannelsen 50 år Sven Urban Hansen, beredskabschef i Sorø og medlem 60 år Bo Balschmidt, Teknisk chef i Forsikring & Pension, fylder 60 år den 4. marts. Med en fortid som bygningskonstruktør, brandinspektør og gennem ti år og især for indsatsledere. Indsatsledelse er hans hjertebarn, og han er ikke mindst kendt for at ville sikre, at kompetence og økonomi er i orden hos dem, der er først på skadestedet. Han er desuden kendt som en dygtig fagmand med markante meninger om beredskabet såvel som om de risici, samfundet står over for. af bestyrelsen i FKB, fylder 50 år den 24. februar. civilforsvarsleder blev Bo Balschmidt i 1988 teknisk chef i det daværende Skafor, hvis aktiviteter videreførtes af Forsikring & Pension. Her har hans afdeling nu i mange år har haft ansvaret for brancheforeningens mange skadeforebyggende aktiviteter inden for tyveri-, brand- og bygningsområdet. Bo Balschmidt har også været en central figur i arbejdet med at bringe struktur på hele vagt- og sikringsområdet i Danmark. Der er reception i Forsikringens Hus i København torsdag den 15. marts kl

17 Kæmpe gave til spil om sikkerhed PC-spil om brandsikkerhed klar til marts kr. så mange penge har Trygfonden givet til udvikling af et PC-spil for børn om brandsikkerhed. Det er Beredskabscenter Aalborg, der har fået ideen til spillet, og Trygfonden har især hæftet sig ved, at spillet bliver stillet til rådighed for alle, når først udviklingen er færdig, og spillet er afprøvet i Aalborg, fortæller projektleder Pia Hansen. FKB har støttet projektet med kr. Det samlede budget er på kr. PC-spillet præsenteres i uge 10 og 11 i tilknytning til et teaterstykke ligeledes om brandsikkerhed som Beredskabscenter Aalborg viser for børn i alderen 9-12 år. Spillet, der netop har fået navnet Ild i røven, er udviklet i samarbejde med det lokale firma Tonic Games, og målet er at lære børn i 9-12 års alderen om brandforebyggelse på en sjov og utraditionel måde. Børnene stilles overfor nogle konkrete problemer, som skal løses og hvis de ikke løses, får det konsekvenser. 15 mio kr. til sikkerhed og sundhed Markedets bedste guide til bygningsglas To gange om året næste gang inden den 1. marts kan man søge Trygfonden om støtte til aktiviteter og projekter, der gavner sikkerhed og sundhed. Man kan både søge til lokale og til landsdækkende projekter. Ansøgningerne behandles af et lokalt råd i hver region. Sidste år har fonden bl.a. støttet Michael Klints film Det brænder, som er lavet på en DVD-skive og gratis kan bestilles af alle interesserede, både private, boligselskaber, brandvæsener og andre. Verdens første internetbaserede brandskole har også fået støtte fra fonden. Tryg Brandskole tilbyder danske hospitaler og sygehuse et elektronisk brandkursus, der giver et indblik i, hvordan man minimerer brandfarer, håndterer forskellige slukningsværktøjer, alarmerer og redder personer fra en brand. Her findes alle vigtige fakta som behøves for at vælge eller foreskrive det rigtige glasalternativ ud fra et rigt sortiment af glaskombinationer i funktionsområderne varmeisolering, solafskærmning, brand, støj, selvrengørende, personsikkerhed samt sikring. Du får også grundfakta om produkter i områderne dekorglas, glassystemer og specialglas. GLASFAKTA 2007! Det her er fjerde udgave af GLASFAKTA, et praktisk hjælpemiddel ved valg af bygningsglas. Få dit eget eksemplar ved at kontakte din normale kontakt hos Pilkington. (GLASFAKTA findes også som PDF-filer på vores hjemmeside). Herefter kan du trygt arbejde videre med vished om at du har alle grundfakta der behøves, let at finde indenfor bekvem rækkevidde. Links: www2.trygbrandskole.dk Pilkington Danmark A/S pilkington@pilkington.dk 17

18 Tysk-dansk samarbejde på Flensborg Fjord Materiel til bekæmpelse af skibsbrande pakket i trådbure i særlig container hos Flensborg Brandvæsen Der er ikke plads til tilfældigheder på Berufsfeuerwehr Flensburg, der ud over at betjene Flensborgs indbyggere og være backup for omegnens syv frivillige brandværn også har egne dykkere og kan bekæmpe skibsbrande på Flensborg Fjord. Netop redning på Fjorden foregår i nært samarbejde med kolleger i Danmark, ikke mindst Kollund Frivillige Brandværn. Dette deltager da også i en planlagt, stor øvelse i foråret, bygget op omkring en brand i et maskinrum på et skib, og med mange kvæstede og druknede. I en sådan øvelse inddrages endvidere danske sygehuse, idet ambulancer fra Flensborg i forvejen kører kvæstede fra trafikulykker på Motorvej E45 direkte til sygehusene i Aabenraa og I Flensborg er 12 brandfolk specielt uddannet til indsats i højden. Overskueligheden præger brandstationens depot, der er indrettet med trådbure på paller, præcis som indretningen af redningsmateriel til brug ved skibsbrande i containeren. Sønderborg, fortæller indsatsleder Gerd Zierberg. Skibsbrandbekæmpelse er en vigtig del af Flensborg Brandvæsen, og mindst en gang om året holdes en større øvelse for at vedligeholde træningen og kendskabet til hele det specielle redningsmateriel, der er pakket i håndterbare trådbure på paller. En stor del af disse trådbure står i en 20 fods container, der hurtigt kan flyttes med en lastbil. Containeren kan åbnes bagtil, så man kan gå ind og hente det nødvendige materiel, og samtidig kan presenning-taget hurtigt rulles til side, så trådburene kan hejses op og evt. sættes over på dækket af et skib. Helhedsindtrykket er en logisk og overskuelig opbygning med lys, el-ledninger, slanger, skum, termokamera og meget mere i de forskellige trådbure, hver med en tydelig beskrivelse af indholdet. Flere af burene har udstyr, der er tilpasset bestemte hændelser. Udrykningstiden for skibsbrand-containeren er max én time fra alarmen har lydt. Brandfolk, der er uddannet i skibsbrand, har som alle andre brandfolk i Flensborg også en uddannelse som redningsassistent, og samtidig kan redningsholdet suppleres med en læge. Læge-redningsholdet har en færdigpakket båre parat med fire førstehjælpsrygsække, og om nødvendigt kan holdet flyves ud til et brændende skib og fires ned fra en helikopter. 18

19 Søredningen omfatter også ti redningsdykkere, der har en ombygget ambulance til rådighed. Her er plads til fire dykkere, der bl.a. har 100 meter redningsline rullet på en Gardena-rulle. Udstyret omfatter også en lille, bårelignende redningsflåde, som en person let kan trækkes op på. Hvornår vil du have fri? Flensborg Brandvæsen har i alt 75 ansatte, som på skift tager en måned som brandmand og en måned i ambulanceberedskabet for at holde begge dele ved lige. Tjenesteplanen er i øvrigt udformet efter et nyt princip, hvor den enkelte medarbejder kommer med ønsker til, hvornår han/hun ønsker fri. Resultatet er en blanding af dagvagter, nattevagter og døgnvagter. I vagtcentralen, hvor der holdes pause for hver fire timer, fortæller farver på en lystavle om status for hver redningsvogn/ambulance, om den er ledig, i kørsel osv. Brandstationen råder over fem egne redningsvogne, samt to private, der ligeledes tilkaldes via brandstationens vagtcentral. Indsatsleder Gerd Zierberg forklarer, hvordan en forkommen eller druknet person let kan trækkes op på redningsflåden. En ny BMW som lægebil var blot et godt tilbud fra forhandleren. Til det kørende materiel hører en lægebil. Chaufføren er en redder fra brandstationen, der ved tilkald henter en læge på sygehuset. I bedste købmandsstil er lægebilen valgt som det bedste tilbud, hvor forhandlerne fik mulighed for at byde ind. At en BMW 4x4 var billigst forklares med 45 % rabat på grund af reklameværdien for forhandleren. Medicin i ambulancen Nærheden til Danmark giver anledning til samarbejde på flere områder, hvorfor brandmændene tilbydes danskundervisning. Samarbejdet omfatter både kørsel til trafikulykker, sygetransport og brandslukning. Det sidste gælder specielt en del af den gamle Bov Kommune, hvor køretiden fra Flensborg er mindre end de 20 minutter fra nærmeste Falck-station i Danmark. Ved kørsel i Danmark benyttes GPS, og en direkte opkobling fra alarmcentralen i Flensborg til Falck i Danmark er under forberedelse. I Tyskland har ambulancefolk lov til en begrænset tildeling af medicin. Noget kan de give efter eget skøn, mens andet må tildeles efter telefonisk kontakt til en læge. Førstehjælpsudstyret indeholder derfor desinficerende og smertestillende midler, dog ikke morfin. For ikke at få problemer gives ikke medicin under kørsel i Danmark, siger Gerd Zierberg. Brandstationen i Flensborg er døgnbemandet, men med færre folk på vagt om natten og i weekenden, dog ikke under ti brandfolk, så førsteudrykningen kan holdes på Disse kan så suppleres med seks mand fra det nærmeste af de frivillige værn. For øvrigt nævner Gerd Zierberg, at man ikke går ind i et brændende hus, uden at der er mindst fire røgdykkere til stede. Link: flensburg.de 19

20 Hvad kan vi lære af Buncefield-branden? Temadag om den største europæiske brand i nyere tid af Ole B. Kristensen, informationschef i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Tidligt om morgenen søndag 11. december 2005 udbrød der brand i det store olielager Buncefield i Hertfordshire godt 40 km nord for London. Branden, der udviklede sig til den største i England siden 2. Verdenskrig, er emnet for en temadag den 26. februar hos DBI i Hvidovre. Bruncefield, der ligger ved byen Hemel Hempstead, er terminal, lager og distributionscentral for raffinerede olieprodukter, som primært transporteres til tankanlægget via et net af pipelines fra olieraffinaderier i Øst- og Midtengland. Olieprodukterne distribueres videre med tankbiler og jernbanetankvogne samt gennem pipelines til bl.a. lufthavnene i Heathrow og Gatwick. Startede med benzinspild Umiddelbart efter branden nedsatte de britiske myndigheder en uafhængig kommission, som skulle iværksætte en undersøgelse af brandforløbet blandt andet med henblik på at komme med forslag til forbedringer af sikkerheden. Undersøgelsen viste, at branden sandsynligvis startede efter et benzinudslip, som skyldtes, at en lagertank var blevet overfyldt. Da benzindampene efterfølgende blev antændt, startede et ukontrollabelt brand- og eksplosionsforløb i det omfattende brændstofdepot. Et af bragene kunne høres så langt væk som i Holland, og branden sendte en enorm røgsky ud over Sydøstengland. På trods af det voldsomme forløb kostede branden ikke menneskeliv, men over 40 mennesker kom til skade. Branden, der varede i flere dage, medførte også omfattende ødelæggelser uden for terminalområdet. Blandt andet blev en del virksomheder hjemløse på grund af store skader på et nærliggende erhvervskompleks, hvor flere end mennesker havde deres daglige arbejde. Ved temadagen hos DBI i Hvidovre vil branden og de erfaringer, der kan drages af ulykken, blive belyst. Desuden vil der blive sat fokus på sikkerhedsforholdene i Danmark. Hovedtaler er professor Dougal Drysdale fra Edinburg University, der regnes blandt verdens førende brandtekniske eksperter. Som medlem af undersøgelseskommissionen har han været en central person i arbejdet med at kulegrave brandforløbet og opstille forslag til den fremtidige sikkerhed. Fra britisk side kommer desuden Asistant Chief Fire Officer John Mills, Hertfordshire Fire and Rescue, for at berette om brandvæsenets slukningsindsats under den voldsomme brand. Dansk vinkel Hvordan håndterer vi sikkerheden omkring olie- og brændstofhåndtering i Danmark, og kan Buncefieldulykken give anledning til overvejelser hos os? Dette spørgsmål bliver belyst af teknisk chef John Middelboe fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. Desuden vil brandinspektør og brandingeniør Kristian Levy, Københavns Brandvæsen, orientere om overvejelser omkring olielageret på Prøvestenen i København på baggrund af den risikobaserede dimensionering af beredskabet. Link: gov.uk Denne brand begyndte med et lille benzinudslip! Foto: The Buncefield Investigation. 20