Anvendelse af Web 2.0 i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst på de danske gymnasier

Transkript

1 Anvendelse af Web 2.0 i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst på de danske gymnasier Kandidatafhandling udarbejdet af: Christian Ehnhuus Langkilde - Cand.merc.(it.) IMBE, Copenhagen Business School Simone Vindum Larsen - Cand.(it) E-Business, IT-Universitetet I København Afleveret den 20. november 2012 Vejleder: Tina Blegind Jensen Antal anslag: anslag (118 ns) English title: Using Web 2.0 in an educational context in Danish high schools

2 Forord Denne afhandling er udarbejdet af Christian Ehnhuus Langkilde og Simone Vindum Larsen og markerer afslutningen på Cand.(it.)-studiet på IT-Universitetet i København og Cand.merc.(it.)-studiet på Copenhagen Business School. Afhandlingens udgangspunkt har været en fælles interesse for Web 2.0, samt udviklingen indenfor disse teknologier og medier. I denne forbindelse indledtes et samarbejde med Borupgaard gymnasium og Falkonergården gymnasium, med det formål at undersøge muligheden for at inkorporere Web 2.0-medier i undervisningen. Afhandlingen er derfor udarbejdet med henblik på at identificere mediernes potentiale i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst, samt at give Borupgaard og Falkonergården, såvel som andre gymnasier, retningslinjer for hvad der skal til for at opnå dette potentiale. Vi vil gerne takke vores vejleder Tina Blegind Jensen for god og konstruktiv vejledning igennem arbejdsprocessens idé-, undersøgelses- og analysefase. Ligeledes vil vi gerne takke Kirsten Lund og Marianne Kron for at for at bidrage med ekspertviden til afhandlingen. For medvirken i afhandlingens caseanalyse vil vi gerne takke de to gymnasier, Borupgaard og Falkonergården, der med deres åbenhed og villighed har givet det datagrundlag, der har muliggjort resultaterne. Afslutningsvis vil vi gerne takke Christian Pluzek, tidligere studerende på Cand.merc.(dat.) og Kathrine Lorentzen, der begge har været en stor hjælp i arbejdet med korrekturlæsning. God læselyst. Frederiksberg, november 2012 Christian Ehnhuus Langkilde Simone Vindum Larsen Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 1

3 Læsevejledning Citater i afhandlingen markeres ved indramning i en boks, hvorunder der med fed tekst er angivet kilden samt hvor i kilden, citatet stammer fra. I afhandlingen skrives refererede kilder, med forfatters efternavn samt kildens udgivelsesår adskilt ved komma. Hvis der er citeret tekst i kilden, er der yderligere angivet et kolon, efterfulgt af den side den citerede tekst kan findes på. Således er formen (navn, år: sidetal). Er der to forfattere tilknyttet kilden, adskilles efternavnene med et & tegn, og er der tre eller flere forfattere, angives den første forfatter efterfulgt af et al.. Den komplette liste af anvendte kilder er opstillet i afhandlingens litteraturliste. Når der i afhandlingen anvendes citater fra informanter, henviser referencen til de transskriberede interviews, hvori citatet fremgår. Er interviewet ikke transskriberet henviser referencen til tidspunktet i lydfilen, hvor citatet stammer fra. I forbindelse med analysen er der blevet brugt screenshots fra Facebook-grupper, anvendt i undervisningen på et dansk gymnasium. Disse grupper er lukkede, og der skal derfor gives speciel adgang, hvis der opstår behov for at følge op på disse data. I den forbindelse kan Simone Larsen kontaktes på svl@hotmail.com. Afhandlingens modtagere Afhandlingens primære modtagere er de to gymnasier, Borupgaard og Falkonergården, hvorpå casestudierne er foretaget. Årsagen hertil er at disse danner grundlag for det undersøgte fænomen, hvorved afhandlingens resultater er direkte tilknyttet disse specifikke gymnasiers situationer. Udover de to gymnasier, vil afhandlingens resultater kunne benyttes af øvrige gymnasier, såfremt de tager kritisk stilling til det fundament, der ligger til grund for undersøgelsen. Endeligt kan afhandlingen også fungere som input til øvrige forskere, såvel som ministeriet for børn og unge, for hvem gymnasierne er underlagt. Her kan afhandlingen bruges som indikator, for hvilke overvejelser der skal tages hensyn til, i forbindelse med de tiltag der tilvejebringes for at udbrede brugen af it i undervisningen. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 2

4 Summary This thesis explores the possibilities described in the literature regarding the use of Web 2.0-media in education and learning, and explains to what extend these can be realized in the context of Danish High Schools. These possibilities seem to build upon a set of fundamental assumptions, to which this thesis will take a critical approach, which are seemingly neglected by the literature. This will help Danish High Schools as they seek to implement the new media into the education, as well as create the basis for future research on the subject, as the inherent weaknesses in existing theories are brought to light. A variety of qualitative data is used in order to gain insights into the two cases, and how Web 2.0-media is already used in education serving to highlight the various opinions about the possible usage of the media. Furthermore, it supplies the empirical basis needed, in order to evaluate the possibilities and challenges which are specified by the literature. The thesis is structured in three major sections. First is the analysis of the literature, where all the possibilities relating to the usage of Web 2.0-media in education are identified and generalized into five generic possibilities. Second is the two casestudies, where the current situation is described and the opportunities and challenges, in regards to achieving the possibilities are identified. Finally the challenges are gathered into seven fundamental conditions, each of which need to be realized in the High Schools if they wish to be able to achieve the identified possibilities. In the end two misconceptions are identified as being present in the literature pertaining to Web 2.0-media as educational tools; firstly, the idea that students are seeking an individual approach to learning and secondly, the assumption that students take on a constructivist approach to learning. Both are assumptions, which the cases in this thesis, do not support, and both have an impact on the identified fundamental conditions. Because of this, it s argued that the misconceptions about students have a serious impact, upon the possible usage of Web 2.0-media as educational tools, as described by the literature. This in turn means that institutions who seek to implement these media should be wary of what purpose they should serve, as well as the challenges they may face by implementing them. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Web Unges brug af Web 2.0-medier En ændret læringstilgang Brug af Web 2.0-medier som læringsredskab Problemstilling Undersøgelsens grundlag Afhandlingens struktur Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Undersøgelsesdesign Analyse del 1 - Litteraturanalyse Søgning Kategorisering Analyse Delkonklusion på litteraturanalysen Casebeskrivelse Borupgaard Falkonergården Sammenligning Analyse del 2 - Caseanalyse Nuværende situation Opnåelse af fordelene muligheder og udfordringer Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 4

6 5.3. Forudsætninger og anbefalinger Diskussion Fokusområde Det teoretiske grundlag Det metodiske grundlag Værdien af de analytiske resultater Konklusion Refleksion over afhandlingens resultater Litteraturliste Hjemmesider Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 5

7 Tabeloversigt Tabel 1 - Oversigt over ekspertinterview Tabel 2 - Oversigt over informanter Tabel 3 - Kategorier til inddeling af indlæg på elevernes Facebook-grupper Tabel 4 - Kategorier til inddeling af indlæg på Facebook-gruppen anvendt i engelskfaget.. 32 Tabel 5 - Forskellen mellem Web 1.0 og Web Tabel 6 - De tre hovedgrupper indenfor Web 2.0 og deres karakteristika Tabel 7 - Hvilke forskere der omtaler de specifikke fordele, og argumentationen for fordelene Tabel 8 - Identificerede fordele, deres kendetegn og kilder Tabel 9 - De seks analyseområder Tabel 10 - Ligheder og forskelle på Borupgaard og Falkonergården Tabel 11 - Oversigt over afsnit, hvori faktorer der påvirker fordelene er identificeret Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 6

8 Figuroversigt Figur 1 - Afhandlingens struktur Figur 2 - Kategorisering og kodificeringsproces Figur 3 - Sammenhæng mellem undersøgelseselementer Figur 4 - Litteraturanalysens opbygning Figur 5 - Undervisningsstrukturens sammenhæng Figur 6 - Den behavioristiske læringsopfattelse Figur 7 - Den kognitivistiske læringsopfattelse Figur 8 Den konstruktivistiske læringsopfattelse Figur 9 - Model fra Innovating for and by users Figur 10 - Videnskonstruktion på Web 2.0-medier Figur 11 - Strukturering af caseanalysen Figur 12 - Eksempel på elevindlæg i en klasses Facebook-gruppe Figur 13 - Eksempel på elevindlæg i en Facebook-gruppen brugt i engelsk på Borupgaard 109 Figur 14 - Sammenhæng mellem fordele og udfordringer Figur 15 - Sammenhæng mellem udfordringer og forudsætninger Figur 16 - Eksempel på brug af Facebook i undervisningen Figur 17 - Sammenhæng mellem forudsætningerne, udfordringerne og fordelene Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 7

9 1 Indledning 1. Indledning 1.1. Web 2.0 Betegnelsen Web 2.0 karakteriserer den anden udgave af world wide web (WWW) og blev officielt introduceret ved en konference i oktober 2004 (Anderson, 2007). Behovet for at dele internettet op i første (Web 1.0) og anden (Web 2.0) udgave, opstod som konsekvens af den udvikling, der var sket på det teknologiske område siden internettets tilblivelse. Hvor brugerinteraktionen på internettet i starten var begrænset til simpel navigation mellem hjemmesider (Web 1.0), var den teknologiske udvikling med til at muliggøre interaktionsmuligheder mellem nettets brugere (Web 2.0). Web 2.0 er derfor i høj grad karakteriseret ved interaktion mellem brugerne og er kendetegnet ved egenskaber som samarbejde, vidensdeling og social kontakt. Af samme årsag betegnes Web 2.0 også som det sociale web. Web 2.0 betegnes også sommetider som "det sociale web", fordi de udvidede muligheder for interaktion mellem nettets brugere er en af de væsentligste egenskaber ved den nye udgave af web'et. Heilesen, 2010: 7 Det lader dog ikke til, at der er en entydig og anderkendt definition af begrebet Web 2.0, hvilket har resulteret i, at vi i denne afhandling har valgt at udarbejde vores egen definition, på baggrund af litteraturens forskellige opfattelser herom 1. Begrebet Web 2.0 dækker over en bestemt anvendelse af netbaserede medier, hvorigennem brugerne, ved denne anvendelse, er med til at skabe indholdet på medierne. Anvendelsen bygger bl.a. på en eller flere af følgende principper; kommunikation, samarbejde, vidensdeling, informationsbehandling og socialisering. Definition af Web 2.0 (egenudvikling) De medier der går under denne definition, altså Web 2.0-medier, har derved været med til at ændre internettet som informationskilde, idet indholdet ikke længere er begrænset til information udarbejdet af websidernes ejere, men nu også er karakteriseret ud fra brugernes kommunikation og vidensdeling. 1 Udledelsen af denne definition kan findes i afhandlingens litteraturanalyse, afsnit Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 8

10 1 Indledning 1.2. Unges brug af Web 2.0-medier Generationen født i årene omkring 1994 er den første generation, der er opvokset med digitale medier, og karakteriseres bl.a. som net-generationen, power users, cyber kids og digital natives (Sørensen et al., 2010; Ryberg, 2009; Stenalt & Godsk, 2009). Generationens kendetegn er at brugen af de digitale medier er en selvfølge, hvilket gør, at de i vidt omfang integrerer medierne i deres hverdag, hvorved on- og offline praksis smelter sammen (Larsen, 2009: 45). De unge differentierer altså ikke mellem hændelser i den digitale og fysiske verden, men ser derimod alt som én integreret helhed (Hansen, 2011: 48). Når man snakker om unges brug af digitale medier, henvises ofte til sociale medier, der netop bygger på de tidligere nævnte egenskaber for Web 2.0-medier. Disse medier omfatter bl.a. Twitter, Facebook og Arto, der iflg. Stenalt og Godsk (2009) bruges, af de unge til bl.a. videnskonstruktion og læringsprocesser. De unge er altså vant til at begå sig på disse medier og har lært hvordan man kommunikerer og befærdes i de virtuelle sociale netværk. Sørensen et al. (2010) redegør i bogen Skole 2.0 for at unges brug af medierne ikke bør anses som værende tidsspild, men et positivt bidrag til deres personlige udvikling. Årsagen er, at de gennem kommunikation med andre over de sociale medier udvikler deres kompetencer indenfor bl.a.: Onlinekommunikation Etablering og brug af online netværk Samarbejde via onlinemediet Forhandling via onlinemediet Ud over brug af de sociale medier i fritiden, er der en stigende uformel brug af medierne i den daglige undervisning, hvilket specielt virker til at gælde på de gymnasiale uddannelser. Dette er et voksende problem, da det er med til at fjerne elevernes fokus fra undervisningen og samtidig virker forstyrrende for både andre elever og underviseren. En undersøgelse fra 2010 (Rasmussen, 2012a) viser, at elevernes indlæring og faglige udbytte nedsættes, hvis underviserne ikke aktivt forholder sig til brugen af it og sociale medier i klasserummet. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 9

11 1 Indledning Eleverne har ændret sig de sidste 10 år. Det der med hvis man ikke sætter dem i gang med at bruge de der computere til noget fornuftigt, så ender det med at blive et irritationsmoment( ). Det er en vigtig pointe,( ). Det er jo skolesystemet der bliver nødt til at ændre sig. Borupgaard ledelse, bilag 1-17: En ændret læringstilgang Som konsekvens af teknologiens og internettets udvikling, er måden, hvorpå information tilgås ændret. Hvor information tidligere blev tilgået gennem få medier eller individer, er mulighederne i dag utallige, og gennem den stigende brug af internettet og Web 2.0- medier, påvirkes individet konstant af informationer alle steder fra. Derudover er informationen ikke længere baseret på udtalelser, indlæg og hjemmesider fra fagfolk og eksperter, men også almene brugere på nettet. Den store informationsmængde udenfor skolen har medført en anderledes tilgang til måden, hvorpå der skabes viden og læres på i det formelle uddannelsessystem. Bl.a. er læringsprocessen blevet mere individualiseret, da eleverne selv skal være i stand til at skabe mening, udvælge og vurdere hvilken information der er relevant og derved hvilken information læringen skal baseres på. Denne ændrede læringstilgang har derfor medført en ændring i elevernes rolle fra passive modtagere af viden til aktive deltagere i udvælgelsen af viden. Dette har også medført, at underviserne er gået fra primært at fungere som instruktører og vidensformidlere til at være vejledere i relation til elevernes individualiserede læringsproces. (Sørensen et. al., 2010). Derudover har Web 2.0-medierne også medvirket til, at læring i højere grad er blevet en kollaborativ proces, da eleverne i fælleskab på medierne bidrager til hinandens forståelse og derved er sammen om at skabe grundlaget for hinandens videnskonstruktion Brug af Web 2.0-medier som læringsredskab Elevernes kompetencer ved brug af Web 2.0-medierne, den uformelle brug af medierne og den ændrede læringstilgang stiller nye didaktiske udfordringer til både ledere, undervisere og elever i det formelle uddannelsessystem. Det vil være svært for en skolekultur at benægte den virkelighed som eleverne befinder sig i. Altså det kan man kun gøre så og så længe, og med begrænset succes, tror jeg. Falkonergården ledelse, bilag 1-26: 4 Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 10

12 1 Indledning Det er relevant at uddanne de unge i det [sociale medier]. Det at vi forholder os aktivt til det, og etablerer en forståelse. De tager f.eks. helt naturligt deres computere frem og forholder sig til det. Det er noget vi bliver nødt til at forholde os til. Borupgaard ledelse, bilag 1-17: 4 Disse udfordringer, samt de egenskaber som Web 2.0-medierne bygger på, har medvirket til en stigende interesse for brug af medierne i undervisningen - både fra regeringens og skolernes side. Årsagen hertil er, at mange mener, at medierne, i en formel kontekst, kan styrke undervisningen, underbygge den ændrede læringstilgang, samt møde eleverne på en platform, der i forvejen er en central del af deres hverdag (Lim et al., 2010; Heilesen, 2010; Ingstad et al., 2011). Allerede i 2007 udformede ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling en national strategi (Videnskabsministeriet, 2007) for at fremme anvendelsen af IKT-støttet (informations- og kommunikationsteknologi) læring, hvori Web 2.0-medierne også nævnes. Yderligere lavede regeringen i 2009 Faghæfte 48 (Undervisningsministeriet, 2009), hvori der opstilles fælles mål for IT- og mediekompetencer i skolen, hvori de bl.a. skriver; Børn og unge tager hurtigst nye teknologier til sig, og fra det tidspunkt, da it kom ud i hjemmene og danskernes hverdagsliv, har børn og unge været frontløberne. Børn og unge er på den måde med til at drive digitaliseringen og dermed videnssamfundets udvikling. Undervisningsministeriet, 2009: 4 Udover regeringens interesse for at fremme brugen af IKT på de offentlige uddannelser, er der også kommet stort fokus på området fra danske såvel som internationale forskningsinstitutioner. Forskere har i de seneste år skrevet artikler og udgivet bøger omkring fordelene ved brug af Web 2.0-medier i undervisningen. Selvom de på flere områder differentierer sig, er der i litteraturen en bred enighed om, at medierne som læringsredskab vil kunne bidrage med følgende fordele: Understøttelse af elevernes motivation Begrænsning af den uformelle brug af Web 2.0-medier i undervisningen Understøttelse af den individualiserede læringstilgang Understøttelse af den kollaborative læringstilgang Understøttelse af underviserens arbejde Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 11

13 1 Indledning (Bang & Dalsgaard, 2008; Dalsgaard, 2010; Dalsgaard & Mathiasen, 2008; Dohn & Johnsen, 2009; Gynther, 2010; Lund, 2011; Ingstad, 2011; Nielsen et al., 2011; Poulsen & Tække, 2009; Prensky, 2001; Rasmussen, 2009a; Romme-Mølby, 2012; Sørensen et al., 2010) Specielt de kollaborative muligheder ved Web 2.0-medier, som for eksempel understøttelse af sociale fælleskaber gennem samarbejde, kommunikation, interaktion og vidensdeling vækker stor begejstring blandt eksperterne. Dette er dog ikke en ny tankegang, idet man i mange år har ment, at it i undervisningen vil kunne bidrage til dette, men med de tidligere e-læringssystemer er det de færreste, der har formået at udnytte disse muligheder i praksis. Af denne årsag håber flere forskere (Heilesen, 2010) på, at man ved at gøre brug af Web 2.0-medier kan skifte fra den traditionelle e-læring, der primært har understøttet dokumenthåndtering og en-vejskommunikation (Dalsgaard, 2010) til en ny fase af e-læring, der i højere grad vil kunne understøtte muligheden for samarbejde, vidensdeling, vidensskabelse og social kontakt eleverne imellem (Dohn & Johnsen, 2009) Problemstilling På trods af det brede spektrum af litteratur, der opstiller de ovenfor nævnte fordele, som kan opnås ved anvendelse af web 2.0-medier i undervisningen, findes der kun få eksempler hvor litteraturen er forankret i konkrete undersøgelser. Endnu er det sparsomt, hvad der findes af eksempler på større, systematisk tilrettelagte e- læring 2.0- forløb. Heilesen, 2010: 2 De få undersøgelser der findes, tager udgangspunkt i mindre projekter, hvor enkelte undervisere har forsøgt at anvende Web 2.0 teknologierne i et begrænset omfang. Dette ses ud fra tabel 7, der illustrer hvilke undersøgelser en stor del af litteraturen bygger på. Ligeledes er hovedparten af disse undersøgelser foretaget på enten folkeskoler eller videregående uddannelser. Som et eksempel baserer Blok (2005) sine konklusioner på egne erfaringer fra universiteter, og bogen af Sørensen et al. (2010) bygger på undersøgelser foretaget på folkeskoler. I denne afhandling har vi ikke kunnet finde litteratur, der baserer deres konklusioner på større undersøgelser foretaget på danske gymnasier. Vi undrer os over, hvorfor der ikke er foretaget undersøgelser på netop dette område, da mange af fordelene lader til at være specielt møntet den unge generation af digital natives, der går i gymnasiet netop nu. Samtidig er manglen på dokumenterede undersøgelser også et Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 12

14 1 Indledning problem for gymnasierne, idet de der ønsker at forsøge sig med Web 2.0-medier i undervisningen ikke har noget sammenligningsgrundlag, og dermed ingen eksempler på afprøvede implementeringsforløb. Denne manglende viden skaber usikkerhed, og kan derfor være med til at afskrække gymnasierne fra at forsøge sig med implementeringen af medierne i undervisningen. Dette kan være en af grundene til, at udbredelsen af Web 2.0- medier i de danske gymnasier i dag ses i et begrænset omfang. Der er nogle ildsjæle rundt omkring og det begynder måske at smitte af på andre undervisere, men meget udbredt kan man ikke sige det er. Ekspert Kirsten Lund, bilag 1-10: De sociale medier og brugen af it i undervisningen har endnu ikke vundet stor udbredelse i uddannelsessystemet. Lund, 2011: 1 På baggrund af ovenstående problematik, var vores udgangspunkt at undersøge, ud fra et empirisk casestudie, hvordan Web 2.0-medierne kunne inddrages i undervisningen på de danske gymnasier. Herigennem var målet at opstille anbefalinger til, hvordan gymnasierne kunne anvende medierne i praksis, og derfra give et bud på et implementeringsforløb som kunne bruges af andre gymnasier i samme situation. Derved ville teorierne omkring brugen af Web 2.0-medierne som læringsredskab kunne forankres i en praksisundersøgelse på de gymnasiale uddannelser. Vores indblik i den indsamlede empiri har dog efterfølgende været med til at ændre vores, og dermed afhandlingens fokus. Årsagen hertil er, at det under dataindsamlingen blev tydeligt, at vores kendskab til teorien og de fordele som Web 2.0-medierne menes at kunne bidrage, ikke var overensstemmende med de holdninger og opfattelser informanterne gav udtryk for. Dette indblik var grundlaget for overvejelserne om, hvorvidt de skildrede fordele i litteraturen, ville være mulige at realisere i praksis på gymnasierne. På grund af manglende undersøgelser på dette område, er denne sammenhæng ikke før blevet påvist. Det er derfor heller ikke blevet undersøgt om der er faktorer på gymnasierne, der kan have indflydelse på, hvorvidt de samme fordele fundet på andre uddannelsesinstitutioner også gør sig gældende her. Der kan derfor være risiko for, at teoriernes generaliserede resultater og tilhørende konklusioner er tvivlsomme, når det kommer til gymnasiernes situation. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 13

15 1 Indledning Problematikken i denne afhandling er derfor baseret på en manglende påvist sammenhæng mellem litteraturen omkring brug af Web 2.0-medier i undervisningen og mediernes indførelse på de gymnasiale uddannelser. Det ses, at både den danske stat, såvel som forskere og eksperter, kan identificere fordele ved brugen af medierne i en læringsmæssig kontekst på gymnasierne, men de manglende empiriske undersøgelser på de gymnasierne efterlader spørgsmålet: kan fordelene rent faktisk opnås i praksis og hvad skal der til for at opnå dem. Disse spørgsmål ønsker vi at besvare med denne afhandling gennem en analyse af litteraturens skildrede fordele samt en empirisk grundet caseanalyse af, hvorvidt disse fordele kan opnås i praksis. Derigennem er afhandlingen med til at give et mere nuanceret perspektiv på brugen af Web 2.0-medier i undervisningen end den hidtidige litteratur, som primært har været fokuseret på de positive aspekter medierne menes at kunne bidrage med Problemformulering På baggrund af problemstillingen ønsker vi at undersøge, om det er muligt i en gymnasial sammenhæng at opnå de fordele som litteraturen beskriver vedr. brugen af Web 2.0- medier i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst. Dette undersøges ved hjælp af følgende underspørgsmål: Hvilke fordele skildres i litteraturen omkring brug af Web 2.0-medier i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst? Hvilke udfordringer står gymnasierne overfor ved brug af Web 2.0-medier og hvilken indflydelse har disse på opnåelsen af de skildrede fordele? Spørgsmålene undersøges ud fra casestudier udført på to gymnasier og skal ende ud i en række generelle forudsætninger som fordelene menes at bygge på. Udledningen af forudsætningerne vil tage udgangspunkt i de identificerede udfordringer og vil derigennem være et realistisk bud på, hvad der skal til førend fordelene kan gøre sig gældende generelt på alle gymnasier. Ud fra hver forudsætning vil vi opstille en række anbefalinger samt udlede en samlet vurdering af hvilke forudsætninger, vi mener ikke vil være realistiske at imødekomme i praksis og hvilken betydning dette har for opnåelsen af fordelene. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i de to analyserede cases, hvorfra vi vil kommentere på hvorvidt vurderingen også er generel gældende for øvrige danske gymnasier. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 14

16 1 Indledning Afgrænsninger Afgrænsning af gymnasiale uddannelser: I denne afhandling vil undersøgelsen være baseret på det almene statsejede gymnasium. Dvs. når der i afhandlingen omtales gymnasiale uddannelser, henvises der til det almene gymnasium, også kendt som stx. Afgrænsning af Web 2.0: Når brugen af Web 2.0-medier omtales i afhandlingen, så henvises der til den brug, der stemmer overens med definitionen af begrebet Web 2.0. Det betyder, at brugerne aktivt skal være medproducenter af indhold på medierne og ikke kun benytte dem som opslagsværk. Afgrænsning af litteraturanalysens omfang: I denne afhandling har vi, i forbindelse med litteraturanalysen, udeladt brugen af udenlandske undersøgelser i forbindelse med identifikation af fordelene. Årsagen hertil er, at der er for mange faktorer som eksempelvis demografiske forhold, der kan have indflydelse på fordelenes overførbarhed i en dansk kontekst, hvorfor dette ville kunne give upålidelige resultater Undersøgelsens grundlag Ud fra spørgsmålene stillet i problemformuleringen, vil afhandlingens undersøgelse både tage en forklarende og problemidentificerende tilgang (Andersen, 2005: 20). Den forklarende tilgang har til formål at besvare problemformuleringens første spørgsmål ud fra en bred undersøgelse af litteraturen. Dette giver os mulighed for at finde frem til de fordele, Web 2.0-medierne menes at kunne bidrage med. Den problemidentificerende tilgang har til formål at udforske, ud fra casestudierne, de forhold eller fænomener, der har indflydelse på opnåelse af identificerede fordele. Afhandlingens undersøgelse vil derfor bestå af to undersøgelseselementer, der tilsammen danner grundlag for besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål. Disse undersøgelseselementer består af en litteraturanalyse og en caseanalyse. Undersøgelseselementerne kræver hver især forskellige tilgange til indsamling af data og analyse. Disse tilgange er kort beskrevet i nedenstående afsnit, hvor der i metodeafsnittet vil kunne findes en mere detaljeret beskrivelse. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 15

17 1 Indledning Analyse del 1 - Litteraturanalyse Litteraturanalysen har til formål at skabe indsigt i den eksisterende litteratur omkring brugen af Web 2.0-medier i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst. Denne indsigt skal danne grundlag for identificering af de generelle fordele, der er skildret i litteraturen. For at sikre at vi får en så bred indsigt i litteraturen som muligt, anvendes både dansk og udenlandsk litteratur i form af bøger, artikler, tidskrifter, rapporter og blogindlæg. Endvidere anvendes ekspertudsagn, indsamlet via interviews til at underbygge analysen. I denne analyse vil vi først gennemgå tre emneområder, der sammen skaber grundlag for udledningen af fordelene. Disse områder omfatter: udvikling af læringsopfattelse, Web 2.0 og unges brug af Web 2.0-medier, hvorfor litteraturanalysen vil være baseret på teori omkring disse områder. Efterfølgende vil viden fra de tre områder videreføres i det sidste afsnit, der er selve udledningen af fordelene. Litteraturanalysen danner derved grundlag for den efterfølgende caseanalyse, hvor vi analyserer på om fordelene er mulige at opnå i praksis Analyse del 2 Caseanalyse Caseanalysen har til formål at skabe indsigt i de faktorer, på gymnasierne, der påvirker opnåelsen af fordelene, samt de generelle forudsætninger som fordelene bygger på. For at belyse dette, har vi valgt at udarbejde to casestudier: ét på Borupgaard og ét på Falkonergården gymnasium. Grunden til, at vi har valgt denne analyseform er, at vi ønsker at foretage undersøgelsen indenfor det virkelige livs rammer, for at skabe en bedre empirisk forankret forståelse for de forhold og faktorer der gør sig gældende ved anvendelse af Web 2.0-medier i undervisningen. Til udvælgelsen af de to gymnasier, har vi anvendt en formålsbestemt tilgang, der er baseret på en afvigende udvælgelsesstrategi (Neergaard, 2003). Årsagen til at vi har valgt denne udvælgelsesform er, at vi ønsker at basere vores undersøgelse på gymnasier, der afviger fra hinanden med hensyn til fokus på it. Herigennem sikrer vi, at vores problemstilling bliver belyst fra forskellige vinkler, og derved at de generaliseringer vi laver, bliver mere valide i forhold til at være gældende for andre gymnasiale uddannelser. Casestudierne tager udgangspunkt i en empirisk analyse, der primært gennemføres ved brug af kvalitative dataindsamlingsmetoder i form af interviews. Interviewene foretages på ledere, undervisere og elever på begge gymnasier. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 16

18 1 Indledning 1.7. Afhandlingens struktur Afhandlingen er struktureret ud fra en række overordnede kapitler og afsnit med tilhørende underafsnit, hvor kapitlerne udgør de hovedelementer, som afhandlingen er bygget op omkring. Strukturen er illustreret i nedenstående figur. Figur 1 - Afhandlingens struktur Kapitel 1, Indledning ; Indeholder en overordnet beskrivelse af afhandlingens problemfelt, Web 2.0-medier i en undervisnings- og læringsmæssig kontekst, der introduceres gennem de emneområder som afhandlingen bygger på. Endvidere præsenteres problemstillingen, samt problemformuleringen, hvori der redegøres for afhandlingens undersøgelsesfelt og motivationen bag dette valg. Endeligt gennemgås afhandlingens undersøgelsesgrundlag, hvor afhandlingens anvendte metoder, samt undersøgelsestilgang kort præsenteres. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 17

19 1 Indledning Kapitel 2, Metode ; Indeholder en beskrivelse af afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt, samt en redegørelse for valg af undersøgelsesdesign. Afsnittet skal give et indblik i, hvilke metoder, der er benyttet til indsamling af empiri, samt begrundelsen for dette valg. Kapitel 3, Analyse del 1 - Litteraturanalyse ; Her analyseres litteraturen med det formål at udlede de generelle fordele, der skildres i denne. Derfor gennemgås først de overordnede emneområder, der har indflydelse på fordelene, hvorefter disse vil danne udgangspunkt for udledningen. De identificerede fordele bruges efterfølgende som grundlag for caseanalysen, og fungerer derved som bindeled mellem den teoretiske og praktiske analyse. Kapitel 4, Casebeskrivelse ; Indeholder en beskrivelse af de to cases, Falkonergården og Borupgaard, der danner rammen for caseanalysen. Casebeskrivelsen har til formål at give indblik i gymnasiernes nuværende fokus på it, samt de fremtidige ønsker de har for anvendelse af it i undervisningen. Afsnittet skal bruges som grundlag for caseanalysen, men også til at give en forståelse for det fundament afhandlingens resultater er baseret på. Kapitel 5, Analyse del 2 - Caseanalyse ; Her analyseres de to cases med henblik på at redegøre for, hvorvidt de identificerede fordele vil kunne opnås i praksis. Dette gøres ud fra tre delanalyser, hvoraf den første er en analyse af gymnasiernes nuværende situation. Denne analyse anvendes derefter som grundlag for den efterfølgende, der har til formål at redegøre for gymnasiernes muligheder for opnåelse af fordelene. Den afsluttende analyse har til formål at identificere og opstille de forudsætninger som fordelene bygger på, hvilket analyseres på baggrund af resultaterne fra den forrige analyse. Kapitel 6, Diskussion ; Her diskuteres afhandlingens fokusområde, teoretiske grundlag, metodiske grundlag, samt værdien af de analytiske resultater. Diskussion og refleksion af disse områder har til formål at evaluere processen omkring afhandlingens tilblivelse, samt at reflektere over, hvorvidt denne proces kunne have været anderledes, og derigennem påvirke afhandlingens resultat. Kapitel 7, Konklusion ; Her opsummeres afhandlingens resultater med henblik på at besvare problemformuleringen. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 18

20 1 Indledning Kapitel 8, Refleksion over afhandlingens resultat ; Her reflekteres over afhandlingens resultat, ud fra et mere overordnet synspunkt, end problemfeltets fokus har været. Derudover ses resultatet ud fra et fremtidigt perspektiv, men henblik på at redegøre for om dette perspektiv vil have indflydelse på de konklusioner resultatet bygger på. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 19

21 2 Metode 2. Metode I det følgende afsnit vil afhandlingens metodiske ramme blive gennemgået ud fra et videnskabsteoretisk udgangspunkt, samt beskrivelse af det valgte undersøgelsesdesign Videnskabsteoretisk udgangspunkt Afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt er primært baseret på en fortolkende og hermeneutisk tilgang (Neuman, 2006), idet afhandlingen har til formål at opnå forståelse for det studerede fænomen. Forståelsen opnås ud fra meninger, opfattelser og holdninger fra ledere, undervisere og elever, og bygger derfor på, at der findes forskellige opfattelser af det undersøgte fænomen. Tilgangen kommer derfor til at følge et hermeneutisk princip, der handler om at forstå helheden ved at kombinere de enkelte dele og se dem i en fælles sammenhæng. Dette gøres ved at inddrage og analysere litteraturen omhandlende fænomenet, samt ved at studere og analysere fænomenet på en virkelig case. På baggrund af dette, skabes en sammenhæng mellem litteraturen og den virkelige kontekst gennem fortolkning af den indsamlede empiri. Viden og forståelse udvikles løbende, og dermed vil grundlaget for fortolkningen ændres over tid, hvilket i sidste ende vil præge den endelige konklusion. Den fortolkende tilgang betyder endvidere, at dataindsamlingsmetoderne primært består af kvalitative teknikker, hvorfra det vil være muligt at afdække de subjektive holdninger og meninger til brugen af Web 2.0-medier i undervisningen. Afhandlingens slutning drages på baggrund af en induktiv tilgang, dvs. at der drages en generaliseret slutning ud fra empiriske data. Slutningen vil både være baseret på en tværgående generalisering af de enkelte gymnasier, der udgør casen, men der vil også generaliseres på de øvrige danske gymnasier. Svaghederne ved denne form for slutning er, at man ikke kan konkludere noget generelt med fuldkommen sikkerhed, da det empiriske materiale sjældent vil repræsentere hele populationen fuldstændigt. Ved at gøre brug af en induktiv slutning er det muligt for os at nå frem til en konklusion, hvis overensstemmelse med hele populationen afgøres af det empiriske omfang og kvalitet. For at sikre at det empiriske omfang og kvalitet er så fyldestgørende som muligt, vil afhandlingens slutning bygge på empiriske data indsamlet fra relevant litteratur, ekspertinterviews, samt fra to casestudier, hvor der interviewes både ledere, undervisere og elever. For at undgå fejlfortolkninger af den indsamlede data, vil to interviewere være til stede ved samtlige Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 20

22 2 Metode interviews, og alle interview transskriberes og sendes til informanterne, så de har mulighed for at godkende disse og stå inde for deres udtalelser Undersøgelsesdesign Dette afsnit beskriver kombinationen af de metodiske fremgangsmåder, vi har valgt at benytte i vores undersøgelse, for at kunne besvare de spørgsmål problemformuleringen stiller. Denne er derfor med til at danne rammerne for vores valg af undersøgelsesdesign. De følgende afsnit vil være en gennemgang af datagrundlaget for vores undersøgelse, samt de fremgangsmåder, der er valgt til indsamling og analyse af disse. Som beskrevet tidligere, ligger problemformuleringen op til to forskellige undersøgelseselementer, der tilsammen danner rammerne for afhandlingens samlede undersøgelse. Undersøgelseselementerne kræver hver især forskellige tilgange til dataindsamling og analyse. Den følgende gennemgang af undersøgelsesdesignet er derfor en beskrivelse af de metodiske fremgangsmåder, der er valgt for hvert af de to undersøgelseselementer, som består af en litteraturanalyse og en caseanalyse Litteraturanalyse Til at besvarelse af problemformuleringens første spørgsmål, vedr. fordele ved brugen af Web 2.0, gennemføres en litteraturanalyse. Denne har til formål at skabe indsigt i den eksisterende litteratur omkring emnet, der skal bruges til at redegøre for, hvilke fordele litteraturen opstiller ved brug af Web 2.0-medier i en undervisning og læringsmæssig kontekst. Litteraturanalysen vil være inddelt i tre hovedområder; søgning, kategorisering og analyse Søgning Litteratursøgningen omfatter både dansk og udenlandsk litteratur, og omhandler bøger, artikler, tidskrifter, rapporter og blogindlæg. Dette er valgt for at sikre, at litteraturgrundlaget bliver så bredt og aktuelt som muligt, hvilket er essentielt for at kunne redegøre for de samlede fordele ved brug af Web 2.0-medier i undervisningen. Søgningen gennemføres primært ved hjælp af forskellige søgetjenester, der anvendes til at finde frem til relevant litteratur inden for vores emne. For at sikre, at vores søgning ikke afgrænser os fra relevante litteraturområder har vi indledningsvis brugt metoder som kædesøgning og bevidst tilfældig søgning (Rienecker & Jørgensen, 2006), der dog holder sig indenfor Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 21

23 2 Metode afhandlingens fokusområde. Litteratursøgningen skal være med til at identificere afhandlingens overordnede emner og teoretiske områder. Efterfølgende søgninger vil derimod være mere systematiske, idet den øgede indsigt tillader os, at afgrænse søgningerne yderligere. Den praktiske udførelse af den beskrevne tilgang for litteratursøgningerne, findes i afsnit Kategorisering Den fundne litteratur kategoriseres ud fra to parametre. Først kategoriseres litteraturen i forhold til overordnede emneområder, som afhandlingen bygger på. Denne kategorisering benyttes til at sikre, at den fundne litteratur dækker over samtlige emneområder, og at disse afdækkes af forskellige typer af litteratur. Yderligere skal kategoriseringen bruges til at redegøre for litteraturens funktion, i forhold til emneområderne, samt hvor i afhandlingen det skal bruges. Denne kategori bruges også til at fravælge litteratur, der ikke er relevant for afhandlingen. Efterfølgende kategoriseres litteraturen mere deltaljeret i forhold til de specifikke emner, teorier og modeller der er angivet, samt deres relevans og kobling til øvrig litteratur. Denne kategorisering skal bruges til at skabe overblik over, hvilke konkrete områder i litteraturen, der kan være med til at underbygge afhandlingens fokusområde og den videre analyse. Den endeligt udførte kategorisering kan findes i afsnit Analyse Selve litteraturanalysen sker på baggrund af den fremsøgte og kategoriserede litteratur, og har til formål at beskrive relevante teoretiske emneområder, samt opstille en samlet liste af fordele som litteraturen skildrer. Både emneområderne og fordelene skal benyttes til at understøtte den efterfølgende caseanalyse. Som beskrevet tidligere, findes der begrænset mængde af litteratur, der baserer sig på konkrete undersøgelser. Vi har derfor valgt at underbygge litteraturanalysen med ekspertinterviews, hvilket har to formål; at validere analysen samt at give indsigt i hvorledes Web 2.0-medier benyttes i praksis på de danske gymnasier. Eksperterne er derfor udvalgt ud fra deres kendskab til afhandlingens emne og deres erfaringer med indførelse af Web 2.0-medier i undervisningen. Interviewene vil blive gennemført som semistrukturerede interviews, hvilket oftest anvendes hvor der på forhånd eksisterer en viden, om det der undersøges, men hvor man samtidig er åben for nye synsvinkler og informationer, som den interviewede eventuelt vil kunne fremkomme med (Andersen, Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 22

24 2 Metode 2005: 168). Interviewguiden vil derfor bestå af flere overordnede spørgsmål, som informanten kan reflektere frit omkring, samt tilhørende underspørgsmål, hvis der skulle være behov for at specificere spørgsmål til et emne. Interviewguiden bruges overordnet til at styre interviewet, men samtidig lægges der op til en uformel interviewform, hvor samtalen ikke er fastlagt fra starten. De udformede interviewguides til eksperterne kan findes i bilag 2 og 3. I tabel 1 er detaljerne omkring ekspertinterviewene illustreret. Informant Stilling Relevans for afhandlingen Dato Varighed Form Bilag Kirsten Lund Formidlingschef fra Koldingbiblioteke rne Har et særligt fokus på Web 2.0 og sociale mediers anvendelsesmuligheder i forhold til formidling, læring og videndeling, og har mange års erfaring med it, undervisning og ledelse i uddannelses- og biblioteksverdenen. Er derudover foredragsholder og blogger om Web 2.0 og læring, og har skrevet afhandlingen Web 2.0 I formel læring samt flere artikler omkring emnet. 22/8-12 1:02:26 Skype 1-10 Marianne Kron Skoleleder på Randersgade skole Fokuserer på at få it, og specielt Web 2.0-medier, inddraget som en del af undervisningen, fordi hun mener, at de fungerer godt som lærings- og vidensdelingsplatforme. 11/9-12 1:02:39 Interview 1-11 Derudover sidder hun med i en it- rådgivningsgruppe, som rådgiver andre skoler i hvordan de kan implementere it. Tabel 1 - Oversigt over ekspertinterview Caseanalyse Til at besvare problemformuleringens andet spørgsmål: Hvilke udfordringer står gymnasierne overfor ved brug af Web 2.0-medier og hvilken indflydelse har disse på opnåelsen af de skildrede fordele, udarbejdes to casestudier. Andersen (2005) karakteriserer casestudier som en bestemt undersøgelsesmetode, der bl.a. belyser et samtidigt fænomen inden for det virkelige livs rammer. Formålet med casestudierne er at Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 23

25 2 Metode undersøge, hvordan Web 2.0-medier anvendes, samt holdningen og udfordringer tilknyttet denne anvendelse. Dette skal bruges til at vurdere om det er muligt at opnå de fordele der er angivet i litteraturen, samt udlede de forudsætninger, fordelene bygger på. Da der udarbejdes to casestudier, karakteriseres studiet som et multipelt casestudie (Andersen, 2005). Årsagen til, at vi benytter denne form for studie, er for at øge troværdigheden af undersøgelsens induktive slutning. Ved at vælge et multipelt casedesign, opnås midlertidigt en større tiltro til resultatet, fordi gentagelser af den samme procedurer på en ny case er med til at eliminere tilfældige overensstemmelser mellem teori og case. Multible cases styrker resultatets præcision, validitet og stabilitet. Neergaard, 2003: 20 Dette er essentielt fordi et af afhandlingens mål er at udlede forudsætninger og anbefalinger, som vil være generelt gældende for alle danske gymnasier. For at øge validiteten af denne generalisering ønsker vi derfor at udarbejde undersøgelser på en case, der er langt fremme med implementering af it, og en der ikke er, for at se om dette har indflydelse på opnåelse af de identificerede fordele. Casestudierne vil tage udgangspunkt i en empirisk analyse, der gennemføres ved brug af kvalitative dataindsamlingsmetoder, i form af interviews og kvantitative dataindsamlingsmetoder i form af observationer. I de følgende afsnit beskrives valg af informanter, samt uddybelse af de valgte dataindsamlingsmetoder Udvælgelse af informanter Overvejelser omkring udvælgelse af informanter er essentiel for at sikre afhandlingens resultater bliver så valide som muligt, idet en del af den indsamlede data bruges til at generalisere holdninger og opfattelser ud på gymnasierne. Derfor er det vigtigt, at informanterne repræsenterer et bredt udsnit af både undervisere og elever, så den indsamlede empiri dækker så mange holdninger og opfattelser som muligt. For at sikre dette, anvender vi en stratificeret udvælgelsesmetode (Andersen, 2005), der oftest bruges, når der ønskes en bestemt sammensætning af informanter i undersøgelsen. Ved brug af metoden deles den samlede population op i forskellige grupper, og i vores tilfælde har vi valgt at dele populationen på gymnasierne op i tre hovedgrupper; ledere, undervisere og elever. Herved sikres, at holdningen til brug af Web 2.0-medierne medtages fra samtlige Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 24

26 2 Metode interessentgrupper. Efterfølgende har vi delt de to hovedgrupper, undervisere og elever, op i yderligere undergrupper ud fra stratificeringsvariabler, som skal sikre et bredt udsnit af grupperne. Den stratificerede udvælgelse i forhold til undervisere og elever skal derfor ske ud fra følgende variabler: Undervisere Anciennitet o Skal give en indikation af om undervisere, der har undervist i mange år, har sværere ved at inddrage Web 2.0 i undervisningen, end nyuddannede undervisere har. Faggruppe o Skal give en indikation af om fagenes forskellighed har indflydelse på holdningen omkring brug af Web 2.0 i undervisningen. Derudover skal det give en indikation på hvordan medierne kan understøtte forskellige fagområder. Erfaringer med Web 2.0 i undervisningen o Skal skabe en forståelse for, hvorfor nogle undervisere vælger at benytte Web 2.0 i deres undervisning og hvorfor nogle ikke gør. Yderligere skal det illustrere eksempler på hvordan Web 2.0 i undervisningen kan benyttes i praksis. Elever Årgang o Elever skal være fra første årgang. På dette klassetrin kender eleverne godt til undervisningsmetoderne, men det er stadig forholdsvis nyt for dem. Derfor kan der være større sandsynlighed for de er mere åbne for forandringer og nye tiltag i undervisningen, end 2.g ere og 3.g ere som har modtaget gymnasial undervisning igennem flere år. Faggruppe o Skal give en indikation af om linjernes forskellighed har indflydelse på holdningen omkring brug af Web 2.0 i undervisningen Erfaringer med Web 2.0 i undervisningen o Skal bruges til at skabe en forståelse for elevernes holdning omkring brug af Web 2.0 i undervisningen, og om denne holdning afspejles i erfaring med brug af Web 2.0 Den endelige udvælgelse af informanter stod gymnasierne selv for, og pga. af logistiske- og koordineringsudfordringer, var det ikke muligt at imødekomme alle de opstillede Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 25

27 2 Metode stratificeringsvariabler. Konsekvensen af dette, vil senere blive belyst under metodediskussionen i afsnit 6.3. I alt fik vi tildelt 20 informanter fordelt ligeligt mellem de to gymnasier. Den endelige fordeling af informanterne er illustreret i tabel Dataindsamlingsmetoder Til indsamling af casestudiernes empiriske grundlag vil der blive brugt kvalitative metoder i form af interviews og kvantitative metoder i form af observationer. Begrundelsen for valg og udførelse af metoderne vil blive redegjort for i de følgende to afsnit. Interviews Vi har valgt at gøre brug af interview, som primær dataindsamlingsmetode, da denne metode giver mulighed for en åben dialog med informanten, og derigennem en dybere indsigt i problemsituationen. Denne indsigt er nødvendig for at skabe en forståelse for de holdninger og udfordringer som informanterne står overfor i forbindelse med brugen af Web 2.0-medier i undervisningen. Derudover giver metoden os mulighed for, med det samme, at få uddybet svar, hvis belysningen af de ønskede emner ikke er tilstrækkelig. Interviewene vil, på samme måde som ekspertinterviewene, blive gennemført som semistruktureret interview med udgangspunkt i en interviewguide. Ledelsens interview tager dog udgangspunkt i en ustruktureret tilgang, hvor interviewguiden kun vil bestå af enkelte stikord. Grunden til denne tilgang er, at ledelsens interview primært har til formål at skabe indsigt i gymnasiernes nuværende situation, og derfor vælges der en åben tilgang, for at sikre at så mange områder som muligt afdækkes. Undervisernes interview afvikles med én informant per interview, idet interviewet har til formål at skabe et indblik i undervisernes individuelle opfattelser og holdninger til brug af Web 2.0-medier i undervisningen. Der er dog et enkelt tilfælde, hvor dette ikke er muligt, fordi to af underviserne har bedt om at blive interviewet sammen. For stadig at kunne afdække deres individuelle holdninger, spørges der direkte til hver enkelt, for at minimere at de snakker hinanden efter munden. Elevinterviewene vil, til forskel fra undervisernes, blive afviklet i grupper, idet det for eleverne kan virke formelt og utrygt at sidde alene overfor to interviewere, hvilket kan være med til at påvirke deres svar. Ved at sidde to sammen, vil eleverne kunne støtte sig til hinanden, og reflektere over de stillede spørgsmål sammen. For at mindske risikoen for at eleverne snakker hinanden efter munden, tages samme fremgangsmåde til spørgsmålene, som ved de to undervisere. Christian Ehnhuus Langkilde & Simone Vindum Larsen 26