Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det?

Transkript

1 Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Introduktion til teori og praktik i den motiverende samtale Slagelse 8. maj 2012 Gregers Rosdahl, cand. mag. I filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers

2 Links til værktøjer til brug for motiverende samtaler med unge Link til feedbacklineal: klik her Link til agenda setting skema: klik her Link til værdikort: klik her Link til værktøjer til brug for motiverende samtale og børn (8-12 år): klik her Link til svensk håndbog om motiverende samtale og unge: klik her Link til artikler, redskaber, kurser etc. om den motiverende samtale: klik her 2

3 Program for dagen Del 1 Introduktion til den motiverende samtale Motivation er relationelt: om forholdet mellem den professionelles adfærd, personens sprog og personens adfærd En smag på den motiverende samtale et praktisk værktøj Evidens virker det? Og virker det med unge? Og kan det betale sig? Del 2 Kort introduktion til et par værktøjer Træning i at genkende forandringsudsagn Træning i at fremme forandringsudsagn Videodemonstration Inspiration og læring Afslutning 3

4 Den motiverende samtale er et opgør med tankpassermodellen for motivation 4

5 Når den ambivalente person møder ordnerefleksen 5

6 Udsagn der taler for status quo To og to Hvilke udsagn hører I fra den unge, der fortæller jer at personen ikke ændrer adfærd Brainstorm og noter gerne alle udsagn på papir I har 2 minutter 6

7 Udsagn der taler for forandring To og to Hvilke udsagn hører I fra den unge, der fortæller jer, at personen læner mod forandring Brainstorm og noter gerne alle udsagn på papir I har 2 minutter 7

8 Mennesker, der skal forandre sig, er ofte ambivalente, og rummer både argumenter for og imod forandring Argumenter mod forandring (status quo udsagn) Alle ryger det er helt normalt Jeg kan styre det For at kunne falde i søvn Giver mig ro Gør jeg kan spise Orker ikke lige nu Gør mig mere social Jeg er da ikke afhængig Kjan bedre være sammen med min familie når jeg er skæv Det er ikke farligt Det er da sundere end at ryge smøger Bevidsthedsudvidende jeg bliver klog Arg. for forandring (forandringsudsagn) Jeg har tænkt på at stoppe Jeg gør som min mor og det ikke så godt Ved at blive smidt ud Har brug for at min hjerne for lov til at ånde Det eneste jeg har med vine venner er hashen Vil gerne noget andet Savner min familie Have en uddannelse Kan ikke stå op til tiden Jeg bliver sløv Mine gamle venner gider mig ikke mere Jeg bliver ikke skæv mere 8

9 Ånden i den motiverende samtale (MI spirit) Samarbejde Oprigtig interesse MI spirit Accept Frembringe 9

10 To grundantagelser i den motiverende samtale Sammenhæng mellem sprog og handling Sammenhæng mellem den professionelles adfærd og personens sprog Forandring 10

11 En forbindelse mellem den professionelles adfærd, det personen siger og det personen efterfølgende gør Professionelles adfærd Personens sprog Personens adfærd 11

12 1. antagelse: Personens sprog forudsiger personens adfærd Professionelles adfærd personens sprog personens adfærd 12

13 1. antagelse: Personens sprog forudsiger personens adfærd Kilder: Miller, Benefield & Tonigan 1993 Amrhein & Miller 2003 Magill et al, 2010 Status quo udsagn Ingen forandring Kilder: Amrhein & Miller, 2003 Moyers & Martin, 2006 Moyers et al, 2007 Gaume et al, 2008 Moyers et al, 2009 Magill et al, 2010 Forandrings udsagn Forandring 13

14 2. antagelse: Den professionelles adfærd forudsiger personens sprog Professionelles adfærd Personens sprog Personens adfærd 14

15 Hvilke faktorer forudsiger forandring (Barling) Behandlingsformen er langt fra den afgørende faktor i forhold til effekt Behandlingen 15% Forventninger: Håb og tillid (placebo) 15% 40% Personen: styrker, ressourcer og netværk 30% Relationen: empati og accept 15

16 Den professionelles evne til at arbejde empatisk forudsiger i stor grad effekten af behandlingen 16

17 Forholdet mellem den professionelles grad af empati og personens tilbagefaldsrate 17

18 2. antagelse: Den professionelles adfærd forudsiger personens sprog Konfronterende adfærd Status quo udsagn Kilder: Patterson & Forgatch 1985 Miller, Benefield & Tonigan 1993 Apodaca, Longabough, 2009 Motiverende samtale Personens sprog Kilder: Miller et al 1993 Moyers & Martin 2006 Moyers et al 2007 Gaume et al 2007 Gaume et al 2008 Moyers et al

19 Forholdet mellem den professionelles adfærd og personens udsagn 111% mere FU med MI og 78% mere modstand med konfronterende stil 19

20 Kan den professionelle tænde og slukke for forandringsudsagn? Ja, den professionelle kan præge personens forandringsudsagn 9 behandlere skiftede (i 12-minuters segmenter) mellem FU: frembringelse af forandringsudsagn og FA: Functional analysis of drinking I samtaler med 47 college studerende om bekymringer relateret til at drikke Samtalerne blev kodet for forandringsudsagn (FU) and status quo udsagn (SQ) Glynn & Moyers (2010), Journal of Substance Abuse Treatment 39:

21 %forandringsudsagn og status quo udsagn MI1 FA1 MI2 FA2 Change Talk Sustain Talk 21

22 Forholdet mellem den professionelles adfærd og personens sprog SCOPE (Sequential Code for Observing Process Exchanges) Forholdet mellem MICO og MIIN og forandringsudsagn MICO: 17% sandsynlighed for FU MICO: 2% sandsynlighed for SQ MIIN:: 13% sandsynlighed for FU MIIN: 8% sandsynlighed for SQ Kilde: Moyers 2006 (38 samtaler) Forholdet mellem konkret adfærd og forandringsudsagn Spørgsmål om problemer: 49% FU - 6% SQ Refleksion af FU: 44% FU 3% SQ Spørgsmål om fordele: 36% SQ 26% FU Refleksion af SQ: 38 % SQ 7% FU Kilde: Moyers 2009 (118 samtaler) Motivation og forandring er i stor udstrækning et relationelt fænomen 22

23 Fire adfærdstyper der er i overensstemmelse med den motiverende samtales tilgang (MICO) 1. Spørge om tilladelse Spørge om tilladelse før man giver feedback eller information Tilladelse er underforstået og impliceret hvis personen selv spørger efter informationen Eks: Er det ok at jeg fortæller lidt om alkohols påvirkning på vores koncentrationsevner? 2. At bekræfte personens styrker At sige noget positivt, pænt eller komplimentere personen At fremhæve personens styrker eller fortrin inden for et hvilket som helst område Eks: Du kvittede smøgerne for et år siden. Du må være en viljefast person 3. Fremhæve personens kontrol Eksplicit at give udtryk for at det er personen der i sidste ende selv beslutter sig for, hvad han/hun vil gøre Eks: Det er jo dig der i sidste ende bestemmer hvad du vil gøre med dit forbrug af stoffer. Hverken jeg, dine forældre eller din arbejdsgiver kan bestemme det for dig. Det er dit valg 4. At støtte personen At give udtryk for sin støtte til personen ved at udtrykke medfølelse og forståelse for personens situation og perspektiv Eks: Der sker rigtig mange ting i dit liv i øjeblikket, og jeg kan godt forstå hvis tingene kan være lidt vanskelige lige pt. Jeg kan se du gør dit bedste og det er flot 23

24 Tre adfærdstyper der er ikke er i overensstemmelse med den motiverende samtales tilgang (MIIN) 1. Give råd uden tilladelse Dette indbefatter at komme med forslag, løsninger eller handlingsmuligheder uden først at have fået tilladelse fra personen til at fremkomme med disse Eks: Nu skal du høre: som vi har talt om så er det vigtigt at du begynder at motionere noget mere. Mit forslag er at du begynder at cykle på arbejde et par gange om ugen. Du har 12 kilometer til og fra arbejde, og det vil være fint at starte med det. Det kan din krop sagtens holde til og du kan jo evt. starte med blot at køre den ene vej og så tage toget den anden vej 2. At konfrontere personen Dette kan komme til udtryk gennem direkte at udtrykke uenighed med personen, at diskutere, rette på, give skyld, kritisere, stemple, moralisere eller betvivle personens ærlighed Eks: Af dine oplysninger om hvor meget du drikker kan jeg se, at du er alkoholiker. Det kan godt være at du ikke selv synes du drikker for meget, men det gør du altså. Prøv bare at se hvordan du behandler din familie; du lyver over for dem. Hvordan tror du de har det?! 3. At give personen ordrer Dette indebærer at man direkte giver personen ordrer om at gøre noget bestemt Eks: Nu skal du gå hjem og udfylde dette skema. Og så skal du komme igen om en uge. Jeg synes du bør komme i gang med noget træning du får det kun værre. Så jeg synes du skal træne 3 gange om ugen. 24

25 En forbindelseslinje mellem den professionelles adfærd, det personen siger og det personen efterfølgende gør Din adfærd Personens udsagn Personens adfærd Empatisk Spørgende Autonomi Optimisme Ønsker Evner Grunde Nødvendighed Forpligtelse Tage skridt Forandring 25

26 Hvilken betydning har det for læring af den motiverende samtale? Hvordan lærer den professionelle bedst muligt den motiverende samtale? 26

27 Læring af MI sker bedst over tid med feedback og supervision Miller, Yahne, Moyers, Martinez and Pirritano, 2004 A randomized trial of methods to help clinicians learn MI 27

28 Kan den professionelle trænes i at tænde og slukke for forandringsudsagn Project ELICIT 28

29 De professionelle der var trænet med fokus på forandringsudsagn forbedrede sig med ca. 20 % - standardgruppen var neutral 29

30 Den motiverende samtale i praksis 31

31 To definitioner af den motiverende samtale? En klientcentreret, styret metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens Miller & Rollnick, 2002 Den motiverende samtale er en samarbejdende, målorienteret kommunikationsstil med særligt fokus på forandringens sprog. Metoden er designet til at styrke en persons motivation for og bevægelse mod et specifikt mål ved at fremme og udforske personens egne argumenter for forandring Miller, MINT Forum, Sheffield, september

32 Metoden er både personcentreret og styret Personcentreret Samarbejde Autonomi Situation Ønsker Egne grunde Den Motiverende Samtale Styret Forandringsudsagn Spørge Reflektere Opsummere Støtte 33

33 Den professionelle bør have et kompas at styre samtalen efter 34

34 Motivation er en relation mellem vigtighed og troen på egne evner Vigtighed Motivation (Readyness to Change) Tro på egne evner 35

35 Forandringsudsagn er alle personens udsagn der favoriserer forandring Ytringer om: ØNSKER Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe mit misbrug, Jeg kunne tænke mig Forandringsudsagn er udtryk, der fortæller om personens egne grunde og fordele ved forandring EVNER GRUNDE NØDVENDIGHED FORPLIGTELSE Jeg tror godt, jeg kan stoppe det vil være godt for mig, hvis ikke jeg gør det, så ender det galt Der er ikke noget at diskutere jeg SKAL bare stoppe, Jeg er nødt til at gøre det nu Jeg går i behandling næste uge TAGE SKRIDT Jeg har allerede skåret ned på mit forbrug, Jeg kontaktede min psykiater i sidste uge 36

36 De fire personcentrerede redskaber kort fortalt 1. ÅBNE SPØRGSMÅL Åbner for personens perspektiv, tanker, følelser og værdier Fx: Hvad vil du gerne have ud af vores møde? Hvis det skal være en hjælp for dig at komme her, hvad er så vigtigt vi fokuserer på? Hvilke problemer har du oplevet? Hvad har tidligere fungeret for dig? 3. REFLEKTERENDE LYTNING At spejle det, personen siger nogle gange med nye vinkler (simple og komplekse) Fx: Jeg vil virkelig gerne have det godt igen Simpel: Du vil gerne have det bedre Kompleks: Du er klar til et nyt kapitel i dit liv og er derfor klar til at gøre noget ved dit forbrug af stoffer 2. BEKRÆFTENDE UDSAGN At bekræfte og anerkende personens følelser, idéer, styrker og værdier Fx: Du har nedsat dit forbrug væsentligt. Når noget er vigtigt for dig, finder du ressourcerne til det Ja det kan være rigtig irriterende at blive tvunget til noget, man ikke har lyst til 4. OPSUMMERING Fungerer som en genfortælling og sammenknytning af det personen har sagt Fx: Det at blive stofferne kvit er med tiden blevet vigtigt for dig. Du har din tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre pga. dine tidligere tilbagefald, men nogle af de ting, der gør, at du på trods af dette vil ændre tingene, er 37

37 Hvad vil du vælge? Jeg vil virkelig ikke stoppe med at ryge, på trods af at jeg ved at jeg burde. Jeg har prøvet det før, og det er virkelig hårdt. 1. Du ønsker virkelig ikke at stoppe. 2. Du tror ikke du kan holde op 3. På trods af at du tænker det til tider kan blive vanskeligt, er det tydeligt for dig, at du bliver nødt til at gøre noget ved det. 38

38 Når den professionelle styrer samtalen efter forandringsudsagn: At fange forandringsudsagnet i sandwichen Jeg vil virkelig ikke stoppe med at ryge, på trods af at jeg ved at jeg burde. Jeg har prøvet det før, og det er virkelig hårdt. 1. Du ønsker virkelig ikke at stoppe. 2. Du tror ikke du kan holde op 3. På trods af at du tænker det til tider kan blive vanskeligt, er det tydeligt for dig, at du bliver nødt til at gøre noget ved det. 39

39 Hvad vil du vælge? Ser du, alle mine venner drikker. Nogle af dem drikker nok også alt for meget, men hvis jeg stopper med at drikke, mister jeg alle mine venner. Så er jeg nødt til at blive hjemme 1. Og det vil blive ret ensomt 2. At stoppe med at drikke ville blot skabe et nyt problem for dig 3. Og det ønsker du ikke. Og samtidig kan du godt se, at en del af dine venner nok drikker lidt for meget. 40

40 Når den professionelle styrer samtalen efter forandringsudsagn: At fange forandringsudsagnet i sandwichen Ser du, alle mine venner drikker. Nogle af dem drikker nok også alt for meget, men hvis jeg stopper med at drikke, mister jeg alle mine venner. Så er jeg nødt til at blive hjemme 1. Og det vil blive ret ensomt 2. At stoppe med at drikke ville blot skabe et nyt problem for dig 3. Og det ønsker du ikke. Og samtidig kan du godt se, at en del af dine venner nok drikker lidt for meget. 41

41 Hvad vil du vælge? Jeg ved godt, at du er bekymret for, om jeg er blevet afhængig af at ryge fed, og jeg kan godt se hvorfor du kan mene det. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal komme igennem en dag uden at ryge. 1. Du har svært ved at forestille dig, hvordan du skal komme igennem en dag uden at ryge 2. Du synes selv, at du er afhængig 3. Du kan forstå min bekymring, og er også selv lidt bekymret 42

42 Når den professionelle styrer samtalen efter forandringsudsagn: At fange forandringsudsagnet i sandwichen Jeg ved godt at du er bekymret for om jeg er blevet afhængig af at ryge fed, og jeg kan godt se hvorfor du kan mene det. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme igennem en dag uden at ryge. 1. Du har svært ved at forestille dig, hvordan du skal komme igennem en dag uden at ryge 2. Du synes selv, at du er afhængig 3. Du kan forstå min bekymring, og er også selv lidt bekymret 43

43 Når den professionelle styrer samtalen efter forandringsudsagn: At stille spørgsmål hvor svaret er forandringsudsagn Åbne spørgsmål der styrer mod forandringsudsagn Forandringsudsagn Motivation Hvad tænker du vi kunne hjælpe dig med? Hvilke forventninger har du til samtalen i dag? Hvilke overvejelser har du gjort dig om fremtiden? Så når du har det godt, hvad magter du så? Hvordan tror du, at du kan forandre din situation? Hvordan kan jeg hjælpe dig videre? Hvad kan du gøre for at forbedre din situation? Hvis der var frit valg på alle hylder, hvad ville du så ønske/vælge? Hvilke problemer har du oplevet i relation til at ryge? Hvilke fordele ser du ved at stoppe med at ryge? Hvad ville du få ud af at tage en uddannelse? Hvordan tænker du umiddelbart du kunne gribe det an? Hvad har du tidligere gjort for at få stoppe? Hvad har du allerede gjort for at håndtere dit forbrug? Jeg vil gerne skære ned Jeg vil gerne gå i behandling Hvis jeg stoppede kunne jeg få en uddannelse Jeg kunne få råd til en masse fede ting Jeg er nødt til at stoppe Min kæreste siger jeg er et bonhovede Jeg skylder rigtig mange penge væk Jeg har allerede skåret lidt ned Jeg ryger kun i weekenderne nu Jeg vil sidder bare og stener og får ikke en skid ud af mit liv Når jeg kigger fremad ser jeg ikke andet end et sort hul Jeg har gjort det før Jeg har brug for hjælp for at komme videre 44

44 Forandringsudsagn er som toppen af et isbjerg, så når man hører et forandringsudsagn bør det følges op med nysgerrighed Helbred Kan ikke huske Familie Venner Job Hvor ender jeg? 45

45 Fire måder at følge op på et forandringsudsagn 1. Uddyb Spørg efter en uddybning, flere detaljer, på hvilke måder, et eksempel Eks: Fortæl mig noget mere om XXX På hvilke måder bekymrer det dig? Fortæl mig om sidste gang det skete 2. Bekræft Kommenter positivt på personens udsagn Eks: Det lyder som en god ide at skære ned. Det lyder som om du har nogle gode ideer Jeg kan høre du virkelig prøver 3. Reflekter Spejl personens forandringsudsagn på simple eller komplekse måder Eks: Jeg vil virkelig gerne have et job - Det er vigtigt for dig at komme i job - At have noget at stå op til er vigtigt for dig - Og derfor er du nu klar til at gøre 4. Opsummer Opsummer forandringsudsagnene til en helhed og giv det tilbage til personen Eks: Det at få et job er blevet mere og mere vigtigt for dig med tiden. Du er begyndt at kigge fremad og er lidt bekymret for dine muligheder hvis du ikke gør noget nu. Derudover nævner du også fordele som 46

46 Skalaspørgsmålet Et personcentreret og styrende værktøj til at skabe forandringsudsagn Hvor vigtig er en forandring for dig? 10 "5"... Status quo udsagn 5 Forandringsudsagn 0 47

47 En smag af Den Motiverende Samtale 7 min 2&2 A er interviewer, B er sig selv B: du skal vælge en adfærdsændring, du er ambivalent omkring (eksempelvis spise mindre slik, dyrke mere motion, ryge mindre, cykelhjelm) A: Lytte nøje med det formål at forstå dilemmaet giv plads til historien Giv ingen råd! Stil blot disse 4 spørgsmål: Hvad får dig til at ønske at ændre adfærden/situationen? På en skala fra 0-10 hvor vigtig er forandringen? Og følg op: hvorfor X og ikke 0? Nævn 3 grunde Spørg nysgerrigt ind til personens forandringsudsagn Derefter opsummerer intervieweren B s opfattelse af situationen og B s forandringsudsagn, og stiller følgende nøglespørgsmål: Så hvad tænker du om det efter vores lille snak? B svarer 48

48 Et lille studie i effekt Hvor mange er blevet mindre motiveret? Rejs jer venligst op 49

49 Et lille studie i effekt Hvor mange er lige så motiveret som før? Rejs jer venligst op 50

50 Et lille studie i effekt Hvor mange er blevet mere motiveret? Rejs jer venligst op 51

51 Evidensgrundlaget virker det? Mere end 1000 videnskabelige artikler Mere end 200 RCT Flere metaanalyser Sågar et par cost-benefit analyser 52

52 Metaanalyse fra 2005 (MARMITE Hettema) Effekten af MI når den tilføjes alm. behandling 53

53 Den motiverende samtale og unge hvorfor er det et perfekt match? Autonomi og ikke tvang Samarbejde og ikke eksperttilgang Fokus på den unges styrker, i stedet for mangler 54

54 Virker metoden med unge? Ambulant behandling med eller uden MI inden behandling (Aubrey 1998) 55

55 Pointe: MI før behandling forbedrer effekten af behandlingen 56

56 Virkningen af en times MI:McCambridge & Strang: The efficacy of singlesession MI in reducing drug consumption among young people, 2003 n = 200 unge mellem 16 og 20 år To grupper: Kontrol (undervisning) eller MI Opfølgning efter 3 måneder Rygning: Kontrol: +12%, MI: -21% Alkohol: Kontrol: + 12%, MI: -39% Cannabis (gange pr. uge): Kontrol: +27%, - 66% Cannabis (stoppede): Kontrol: 5%, MI: 16% Effect size: Rygning: 0.37 Alkohol: 0.34 Cannabis: 0.75 Usual number of cigarettes smoked per week Before Units of alcohol consumed in a recent week Before Usual weekly frequency of cannabis use Before Kontrol MI After After After 57

57 En cost-benefit analyse: Cost-effectiveness of a Motivational Intervention for alcohol-involved youth in a hospital emergency department (2009) 58

58 Vil du vide mere om den motiverende samtale Motivationssamtalen Miller & Rollnick, 2002 Motivational Interviewing with adolescents and young people Naar-King & Suarez, 2011 Motiverande samtal med ungdomar stöd vid rådgivning om levnadsvanor Karolinska Instituttet,

59 Hvis du ønsker at downloade artikler, værktøjer og inspiration 60

60 Hvad tager jeg med herfra i dag? 2 og 2 Hvilke tanker har denne workshop sat i gang? Hvordan kan jeg lade mig inspirere af den motiverende samtale i mit arbejde? Hvad er jeg blevet særligt nysgerrig på i relation til den motiverende samtale? 61

61 Noter 62

62 Noter 63

63 Den Motiverende Samtales 4 processer vi skal fokusere på teknikker til at frembringe personens forandringsudsagn Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relation 64

64 Feedback redskab til at sikre en god relation til personen 65

65 Agenda setting skema Stress Kost Alkohol Andet? Ønsket Job Motion Rygning Relationer 66

66 Agenda setting skema med figurer 67

67 Forandringsudsagn er alle personens udsagn der favoriserer forandring Ytringer om: ØNSKER Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe mit misbrug, Jeg kunne tænke mig Forandringsudsagn er udtryk, der fortæller om personens egne grunde og fordele ved forandring EVNER GRUNDE NØDVENDIGHED FORPLIGTELSE Jeg tror godt, jeg kan stoppe det vil være godt for mig, hvis ikke jeg gør det, så ender det galt Der er ikke noget at diskutere jeg SKAL bare stoppe, Jeg er nødt til at gøre det nu Jeg går i behandling næste uge TAGE SKRIDT Jeg har allerede skåret ned på mit forbrug, Jeg kontaktede min psykiater i sidste uge 68

68 At genkende forandringsudsagn Vurder hvorvidt følgende udtalelser er forandringsudsagn vurder hvilken type Jeg elsker at ryge fed Jeg hader at være i behandling Jeg er nødt til at stoppe Jeg vil bare gerne vågne og føle at jeg skal noget Det er bare helt udelukket, at jeg vil tage tage stoffer igen Det vil være godt med en uddannelse Jeg ville ønske, at det var lidt nemmere at holde op med at ryge Jeg tror faktisk godt at jeg kan finde et job Jeg er sikker på jeg kan holde op med at ryge 69

69 Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Rygestop Jeg er nødt til at stoppe med at ryge Det ville være dejligt, hvis jeg kunne stoppe Jeg kvitter smøgerne til den 1. Jeg ville være sundere, hvis jeg stoppede Jeg tror jeg kan gøre det Jeg tygger faktisk nikotin tyggegummi nu 70

70 Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Jobsøgning Jeg kunne godt tænke mig et job Jeg tror godt, at jeg kan finde et job Jeg er begyndt at søge igen Jeg ville få råd til lækkert tøj Jeg sender 3 ansøgninger i denne uge Jeg er nødt til at få et job 71

71 Videodemo: Fyren i baren I grupper af 2-4 personer bedes I tale om følgende: Hvor vigtig er forandringen for fyren før og efter samtalen vurder gerne på en skala fra 1-10 Hvilke argumenter for forandring hører I? Hvad gør lægen for at fremme fyrens forandringsudsagn? Notér gerne jeres refleksioner her: 72

72 73

73 Spørgsmål: Lukkede spørgsmål vs. åbne spørgsmål Lukkede spørgsmål Lukkede spørgsmål indebærer ofte et kort svar: ja eller nej, konkret fakta, et tal el lign. Ofte er der ikke så meget manøvrerum i et lukket spørgsmål Hvor bor du? Hvor gammel er du? Hvor ofte drikker du? Ryger du? Hvor mange cigaretter ryger du? Vil du motionere noget mere? Har du dyrket motion i denne uge? Åbne spørgsmål Åbne spørgsmål åbner op for personens perspektiv og kan ofte ikke besvares med ja eller nej. Ofte er der stort manøvrerum i et åbent spørgsmål Hvad bringer dig herind i dag? Hvordan du har det med dit forbrug Fortæl mig noget mere om På hvilken måde er det et problem? Hvilke problemer har du bemærket? Hvad bekymrer dig ved din rygning? Hvad er det mindste du kan gøre? 74

74 Hvad tager jeg med herfra i dag? 2 og 2 Hvilke tanker har denne workshop sat i gang? Hvordan kan jeg lade mig inspirere af den motiverende samtale i mit arbejde? Hvad kan jeg evt. gøre for at lære mere om den motiverende samtale? 75

75 76

76 Noter 77

77 Noter 78