Syddjurs Kommune. Handleplan for læsning i alle fag

Transkript

1 Syddjurs Kommune Handleplan for læsning i alle fag 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... side 2 Handleplan for læsning i alle fag på kommunalt niveau... side 4 Sammenhæng, baggrund og forudsætninger... side 4 Formålet med handleplanen for læsning i alle fag... side 5 Handleplanen skal ses i sammenhæng med en forstærket indsats vedrørende... side 5 Målet er... side 5 Midlet for at opnå målet... side 6 Lærerniveau... side 6 Pædagogiske tiltag og begrebsafklaring... side 6 Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) at læse forskellige teksttyper... side 6 Reading Recovery... side 7 VAKS Vælg afkodningsstrategi... side 7 VAKS strategi et materiale til intensiv og systematisk undervisning af ordblinde... side 7 Hvad er idéen bag VAKS?... side 7 Evaluering og tests... side 7 Sprogvurdering... side 7 Nationale test... side 8 Tiltag... side 9 Læseudviklingsskemaet- LUS/Læsemål... side 9 Læsemål ifølge Trinmål og LUS... side 9 Handleplan for læsning og skrivning i alle fag på kommuneniveau.. side 13 Børnehaveklassen... side 13 Sprogvurderingsmaterialet vurderer 4 sproglige dimensioner... side 13 Materialet... side 13 Indsatsgrupper... side 14 Indskoling klasse... side 14 God læseplan bygger på... side 15 Børnehaveklassen... side 15 Evaluering... side 16 Indskoling klasse... side klasse... side 17 Evaluering... side 18 2

3 Mellemtrinnet klasse... side 18 Indførelse af ipad som læremiddel... side 19 Evaluering... side 19 Forslag til handleplan for læsning og skrivning i alle fag for klasse... side 20 Læseforståelse... side 20 Læselyst til de ældste elever... side 20 Der arbejdes hen imod... side 20 Evaluering... side 21 Når læsningen driller... side 21 Læsevanskeligheder... side 22 Elever i risiko for at udvikle dysleksivanskeligheder spottes ved hjælp af følgende screeninger... side 23 Sammensatte vanskeligheder... side 23 Elever med sammensatte sproglige vanskeligheder findes ved hjælp af følgende redskaber side 24 Elever med sammensatte sproglige vanskeligheder tilbydes... side 24 Læseklassen på Ebeltoft Skole... side 24 Elever der er forsinkede i deres læseudvikling... side 25 Elever med forsinkelse i deres læseudvikling tilbydes... side 25 Generelt... side 25 Skoleleder... side 25 De fælleskommunale læsekonsulenter... side 26 Skolens læsevejledere... side 26 Læsevejledernes opgaver... side 27 Skolebiblioteket.... side 37 Dansklærerne og faglærerne... side 27 Forældre og læsning... side 28 Forældreinformation om læsning... side 28 Fokusområder til udvikling... side 29 Litteraturliste... side 30 3

4 Handleplan for læsning i alle fag på kommunalt niveau Sammenhæng, baggrund og forudsætninger Syddjurs kommune har udarbejdet denne handleplan for læsning i alle fag, der gælder for børn og unge fra (10.) klasse. Handleplanen for læsning i alle fag er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter fra PPR, skolerne samt Skoleafdelingen. Det overordnede mål med handleplanen er, at elever i kommunens folkeskoler tilegner sig de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og blive rustet til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. I den forbindelse er det af afgørende betydning, at børn og unge opnår sikre kompetencer i læsning og skrivning i alle fag. I forbindelse med PISA-rapporten 2009 om danske elevers læsefærdigheder ved udgangen af skolen og især undersøgelsen af, hvorfor så mange elever i Danmark ikke opnår tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne klare sig i et moderne samfund lægges vægt på, at Skolevæsenet skal blive bedre til at udnytte viden om læsning. Både når det drejer sig om viden fra forskning og undersøgelser og viden, som lærere skaber i deres daglige arbejde med læseundervisning. En fælles kommunal læsestrategi skal munde ud i en plan for hvordan kommunen vil indsamle, bearbejde og formidle viden om og erfaringer med læsning/skrivning i alle fag og derved sikre at lærerne opnår et solidt vidensgrundlag. Målsætninger for læseindsatsen. Kommunen koordinerer arbejdet med mål for læse-/skriveundervisningen i alle fag. Målene skal sikre, at skolerne har et klart grundlag for undervisningen, samt give skolerne og kommunen et fælles grundlag for at diskutere og vurdere indsatsen. Målene skal hjælpe lærerne med at prioritere indsatsen. Der skal centralt følges op på om målene nås, så det bliver klart hvor der stadig kan gøres en ekstra indsats, f.eks. via efteruddannelse og anden form for kompetenceudvikling af lærerne. 4

5 Formålet med handleplanen for læsning i alle fag Formålet med handleplanen er, at støtte børn og unge i at tilegne sig sprog lære børn og unge begreber og symboler, så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn, unge og voksne styrke såvel fagligt svage som fagligt stærke børn og unges sproglige færdigheder give børn og unge lyst til at læse og skrive og derigennem udforske verden Handleplanen skal ses i sammenhæng med en forstærket indsats vedrørende Børns udvikling, trivsel og læring gennem LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) og inklusion gennem professionelt relationsarbejde Sprogscreening af alle børn og særlig opfølgning i forhold til de fagligt svageste børn LUS (Læseudviklingsscreening) som evalueringsredskab på alle skoler og hermed styrket faglighed også for de fagligt stærke elever Uddannelse af læsevejledere på alle skoler Uddannelse af Reading Recovery - lærere på alle skoler VAKS kurser på alle skoler Udvikling af læsning i alle fag i de kommende år gennem SFL Systemisk Funktionel Lingvistik og genrepædagogik Modernisering af stave- og grammatikundervisning gennem udvikling af SFL Målet er Målet med læsepolitikken er, at alle elever kan læse på LUS-punkt 9 i 1. klasse, LUS-punkt 12 i 2. klasse, LUS-punkt 15 i 3. klasse, LUS-punkt 16 i 4. klasse, LUS-punkt 17 i 5. klasse, LUS-punkt 18a i 6. klasse og LUS-punkt 18b i 7. klasse alle elever kan anvende viden om, at læse forskellige teksttyper i alle fag. undervisningen udnytter de muligheder ipad indbyder til i forhold til læsning og skrivning af forskellige teksttyper og genrer højst 3% af eleverne er mere end 1½-2 år forsinkede i deres læseudvikling, og at disse elever har de nødvendige hjælpemidler på ipad IT støttet undervisning i form af ipad med Apps, der understøtter oplæsning og skrivning i alle fag alle elever med særlige forudsætninger i læsning er afdækket med hensyn til evt. dysleksi senest i 2. klasse 5

6 Midlet for at opnå målet Lærerniveau Efter- og videreuddannelse igennem netværksmøder for læsevejledere, funktionslærere i specialundervisningen, børnehaveklasseledere og specialklasselærere med fokus på den nyeste forskning indenfor området. Lokal kursusvirksomhed. Styrkelse af normalundervisningen ved brugen af LUS og LUS-samtalen på klassetrin. Alle lærere i Syddjurs kommune skal være bevidste om, hvordan børn læser og skriver på forskellige læse/skriveudviklingstrin og at der er forskel på at læse/skrive forskellige teksttyper, som forekommer i de enkelte fag. Der undervises i at læse de i læremidlerne forekommende teksttyper, så eleverne får opbygget et ordkendskab, der kan anvendes på tværs af fagene, og man anvender den viden de nationale test i fagene giver lærerne og eleverne. Dansklærere og læsevejledere kan anvende LUS som et pædagogisk og fagligt værktøj til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning, hvor der tages afsæt i det enkelte barns læseudvikling. De kan anvende LUS, som synliggørelse af klassens læsefærdighed sat i relation til Fælles Mål og De nationale test og resultatansvar for den enkelte elev i skolens handleplan for læsning. Pædagogiske tiltag og begrebsafklaring I dette afsnit beskriver vi de forskellige tiltag kommunen har eller er i gang med at udvikle på læse-/skriveområdet i alle fag. Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) at læse forskellige teksttyper Formålet er at eleverne ikke alene tilegner sig skolens sprog i form af kundskab om genrer, men at de udvikler deres sproglige ressourcer, så de ved: hvordan sprog skaber indhold hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres hvordan bestemte sproglige valg gør en tekst mere magtfuld end en anden SFL og genrepædagogik retter sig mod læsning i alle fag: Hvordan kan en tekst bestemmes ud fra hvilke deltagere, processer og omstændigheder, der indgår i teksten og hvordan forholder disse sig til hinanden. SFL opbygger nuanceret fagsprog hos børn helt fra 0. klasse og giver alle børn mulighed for at opbygge begreber og viden om, hvordan 6

7 sproget kan bruges i forskellige sammenhænge. Børnene bliver bevidste og kritiske, når de læser og skriver i de forskellige teksttyper. SFL ændrer også grammatikundervisningen til at blive funktionel og kontekstuel. Reading Recovery Reading Recovery er et forløb på 50 timer, fordelt som 100 x ½ time for eleven. Reading Recovery tilbydes elever, der ikke har fået optimalt udbytte af læseundervisningen i klassen i de første skoleår. Disse elevers tilegnelse skal accelerere så meget, at de i løbet af deltagelsen i programmet bliver i stand til at følge den almindelige undervisning. (Clay 1998) Syddjurs Kommune har uddannet Reading Recovery lærere på alle skoler. Uddannelsen giver lærerne indgående kendskab til børns læse-/ skriveudvikling og de får redskaber til at iagttage elevernes potentialer og kompetencer indenfor læsning ud fra Reading Recovery konceptet. Lærerne arbejder med egne cases i forhold til Reading Recovery konceptet under supervision. VAKS - Vælg afkodningsstrategi VAKS strategi - et materiale til intensiv og systematisk undervisning af ordblinde VAKS er et 75 timers undervisningsprogram og træningsmateriale for børn med læsevanskeligheder og dyslektiske problemer/ordblinde. Materialet kombinerer elevens tilegnelse af en række basale færdigheder i læsning med udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet. Hvad er idéen bag VAKS? VAKS har til formål at lære dyslektiske elever fem forskellige ordlæsestrategier (Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm, Klip og Spion). Eleverne lærer en aktiv målrettet angrebsteknik, hvor de overvejer, hvilken strategi, der er mest velegnet til at læse bestemt ordmateriale. På den måde lærer de ikke bare at læse, men også hvordan man læser. (Arnbak 2009) Evaluering og tests Sprogvurdering Der foretages en sproglig vurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen, ved hjælp af Sprogvurderingsmateriale, fra undervisningsministeriet (2012) således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer, forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Resultaterne indgår i elevplanen for børnehaveklassen. 7

8 Formålet med sprogvurderingen er bl.a. Styrkelse af fagligheden i folkeskolen Tidlig indsats Sproglig udvikling som grundlag for læseudviklingen Tidlig læseudvikling som grundlag for tilegnelse af viden Vurderingen af alle børn i børnehaveklassen i august/september danner grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og særlige tiltag. I april/maj revurderes de børn, der ved LUS-samtalen viser behov for en målrettet og/eller fokuseret indsats. Der er således tale om et samspil mellem sprogvurderingen og LUS. Nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen, og der testes i flere fag - herunder dansk. For samtlige nationale test gælder at: Besvarelserne foregår på en computer med internetadgang Lærerne kan få adgang til resultaterne i rapporter via testsystemerne Testene tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau undervejs i testen Forældrene får en skriftlig tilbagemelding via testsystemet om elevens resultater Den nationale test i dansk er målrettet læsning, som er en afgrænset del af danskfaget. Der testes indenfor områderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse. De nationale test kan bidrage med viden om: Elevens ordforråd Elevens afkodningsfærdighed Elevens kompetence til at læse en tekst sikkert, hurtigt og med forståelse Elevens evne til, at forholde sig analytisk og reflekteret til en tekst. (Kan eleven f.eks. slutte sig til, at en handling har fundet sted, uden at det direkte er beskrevet i teksten læse mellem linjerne. Kan eleven f.eks. forstå nogle af de omstændigheder, som fører til en given handling læse bag linjerne). Tiltag Skoleledelsen på den enkelte skole sikrer en dialog med hjemmet om elevens præstation og mulige tiltag De nationale test indgår ved vurderingen af elever med så omfattende læsevanskeligheder, at de henvises til yderligere udredning ved PPR Resultaterne i de nationale test følges på kommunalt niveau og danner, sammen med 8

9 den viden om elvernes læseudvikling, der indsamles centralt via LUS, grundlag for læsepædagogiske indsatser på kommunalt henholdsvis skoleniveau. Læseudviklingsskemaet- LUS/Læsemål LUS-skemaet er et redskab til at forstå, opdage og følge elevernes læseudvikling. Gennem sin udviklingsteoretiske forankring giver LUS lærerne mulighed for fortløbende at forstå, hvad de selv og barnet bør arbejde med. LUS er en systematisering og en udnyttelse af det, som læreren arbejder med til dagligt, den bevidste og ubevidste opmærksomhed på elevernes læse-/skriveudvikling. LUS kan anvendes i alle fags læsning. LUS Læseudviklingsskemaet anvendes som et pædagogisk værktøj til opkvalificering af den differentierede læseundervisning og er et dynamisk evalueringsværktøj i skolens kultur. (Allard 2003) LUS er et beskriveværktøj i forhold til børns læseudvikling, et evalueringsværktøj i forhold til børns læsefærdighed, et styreværktøj for læseundervisningen og de nødvendige indsatsformer i den samlede undervisning, et ressourceværktøj til styring af de økonomiske midler i forhold til indsatser og et planlægningsværktøj omkring læseundervisningen på individ klasse årgangs skole og kommune. (Andersson, K., 2001) Læsekonsulenten udsender LUS-kalender med datoer for kommende LUS-samtaler for et halvt år af gangen. Hver skole har en samtale pr. årgang to gange om året. LUSsamtalen har en varighed af 1 time. LUS-konferencen/-samtalen er forum for et kvalificeret samarbejde om skriftsproglig undervisning og et pædagogisk evalueringsværktøj omkring danskundervisning med særlig fokus på læsning og skriftsproglige aktiviteter i danskundervisningen. LUS-samtalen sætter fokus på hele klassen, grupper af elever og enkelte elevers læseudvikling. Dansklæreren får gennem dialog med kommunens læsekonsulent og skolens læsevejleder sparring og vejledning i at få undervisningen planlagt ud fra klassens og elevernes forudsætninger og potentialer. LUS-samtalen indeholder en høj grad af videndeling og faglig opdatering. Læsemål ifølge Trinmål og LUS Trinmål for 0. klasse svarer til punkt 1-6 i LUS Udviklingen ses ved at barnet kender læseretningen og opdager, at det skrevne kan siges og videre fra at eleven begynder at kunne gen- 9

10 kende ordbilleder til at kunne læse hele ord uden at lydere. Eleven begynder nu at kunne se ligheder og forskelle i ord og finde nye ord i gamle ord f.eks. is i Lis osv. For til sidst på dette udviklingstrin at bevæge sig ned i det grammatiske bad og interessere sig for de enkelte bogstavers lyd. Eleven læser i den første del af dette trin først billedet og får teksten til at passe til. Der skal vælges bøger med fuld billedstøtte og mange gentagelser i teksterne. Senere skal billedstøtten stadig være god, men teksten må godt have færre gentagelser. Trinmål for 2. klasse svarer til punkt 9,5-12 i LUS Eleven læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning, læsning er endnu ikke flydende. I den første del af dette trin, skal teksterne stadig være lydrette mens billedstøtten er mindre vigtig. I sidste del af dette trin kan eleven læse ikke lydrette tekster uden billedstøtte. Trinmål for 1. klasse svarer til punkt 6-9,5 i LUS Fra at føle og mærke og høre de enkelte bogstavers lyd får eleven kendskab til flere bogstavers lyde og begynder nu gennem evt. børnestavning at kommunikerer med og på skrift. Eleven kan skrive små historier og sedler med et budskab for til sidst i denne fase at få en effektiv brug af bogstavers lyde, som viser sig i læsning af lydrette tekster med kendskab til brugen af vekslende læsestrategier. Eleven er nu meget optaget af teksten. Denne skal have mange lydrette gentagelser (f.eks. Søren og Mette) billedstøtten er ikke vigtig. Trinmål for 3. klasse svarer til punkt i LUS På dette trin læser eleven en ukendt tekst selvstændigt og læsningen er blevet mere flydende. Der undervises i søgelæsning så eleverne bliver i stand til at søge en oplysning i en tekst, på skærmen på de hjemmesider de har brug for. - Kan gætte på indholdet ud fra en overskrift og tekstens opsætning og bruger illustrationer til at kontrollere i højere grad end til at afkode ord. - Læser med en hastighed på 150 ord/ minut i alderssvarende, fortællende tekster på lix Oplæsning opleves som lidt langsom, men sikker. 10

11 I slutningen af dette trin læser eleven flydende med forståelse og foretrækker stillelæsning. Trinmål for 4. klasse svarer til punkt 16 i LUS Elevens læsning udvikler sig nu langsommere og mere komprimeret. - Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. - Kan notere brainstorm (idémylder, tankekort) om givet emne alene og sammen med andre og bruger ord om faglig læsning som indholdsfortegnelse, register, diagrammer, kurver, ordforklaringer. - Kan følge en instruktion i fagbog eller opskrift og udføre instruktionen. - Læser med en hastighed på 180 ord/ minut i alderssvarende, fortællende tekster på lix Oplæsning opleves stadig som noget langsom stiller spørgsmål til teksten og søger selv svar. Trinmål for 5. klasse svarer til punkt 17 i LUS Eleven kan: - demonstrere en detaljeret forståelse af teksten i relation til almindelig hverdagsviden (perspektivere). - se og læse samtidig og koble informationskilderne (fx fagbog eller tv med tekst og billede) og har nogenlunde sikker oplæsning af ukendt tekst (tøver i ny og næ). - læser mindst 200 ord/minut i aldersvarende, fortællende tekster på lix (tv-læser) - fordybe sig i læsning i mindst 45 minutter. - gøre rede for hvad han ved om det emne, han skal læse om. - definere nøgleord om det emne han og klassen skal arbejde med. - karakterisere tekstens vigtigste personer og indbyrdes relationer. Trinmål for 6. klasse svarer til punkt 18a i LUS Eleven kan gøre rede for den nye viden og de sammenhænge en tekst eller emne har givet ham. Eleven kan: - ubesværet læse ca velkendte ord og deres sammensætninger, afledninger og bøjningsformer og kan selvstændigt nærlæse tekster ved hjælp af 11

12 studietekniske færdigheder som understregning, notater, afsnitsoverskrifter, mindmap - give udtryk for sin opfattelse af tekstens personer, motiver og tema - sammenligne tekstens tema og motiv med egne forhold (personlig perspektivering) - læse mindst 220 ord/minut i alderssvarende, fortællende tekster på lix (serielæser) Nu er oplæsningen sikker inkl. pausering Trinmål for 7. klasse svarer til punkt 18b og for 8. klasse punkt 18c Eleven læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. - varierer sit læsestof - deltager i tilrettelæggelsen af sin egen læsning i skole og hjem - varierer læseformål (fornøjelse, tilegne sig viden, oplevelser, overbevist) - læsehastighed omkring 250 ord/minut i alderssvarende, fortællende tekster på lix oplæsning særdeles sikker med forståelse kan sammenligne historiske, samfundsmæssige og psykologiske forhold i teksten med forhold uden for teksten (almen perspektivering) - nærlæser og fastholder det væsentlige i en tekst selvstændigt (studielæsning) - kan redegøre for sproglige virkemidler i tekster - læser med fordobling (litterært læsende > tolkende) Trinmål for 9. klasse svarer til punkt 19 i LUS Dybde og overblikslæsning. Eleven kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur. Eleven: - tilpasser automatisk sin læsemåde med sit læseformål - har en læsehastighed > 300 ord/minut - har en særdeles sikker oplæsning med indlevelse og tolkning - kan danne sig et hurtigt overblik over indhold og hovedlinjer i en tekst ved at skimmelæse - kan vurdere teksters sprog og sprogbrug - kan redegøre for sin personlige tolkning, vurdering og perspektivering af teksten - kan sammenligne temaer, genrer, motiver i teksten med andre tekster (litterær perspektivering) - kan læse på, mellem og bag linjerne 12

13 - tænker over flere tolkningsmuligheder og kritiserer eller underbygger dem. Handleplan for læsning og skrivning i alle fag på kommuneniveau Børnehaveklassen Skolerne har pligt til som et led i undervisningen at foretage en sproglig vurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen på de forskellige alderstrin skal være det pædagogiske personales og børnehaveklasselederens redskab til at vurdere børnenes sprog og på den baggrund tilrettelægge en indsats, der styrker børnenes sproglige udvikling i skolen. Sprogvurderingsmaterialet vurderer 4 sproglige dimensioner Produktivt talesprog ordforråd, ords endelser, sproglig kompleksitet, historiefortælling, udtale af sproglyde Receptivt talesprog - sprogforståelse Lydlig opmærksomhed rim, bogstavkendskab, hurtig navngivning, skelnen af sproglyde Kommunikative kompetencer. Børn der scorer lavt i ordforråd, ords endelser, historiefortælling og sprogforståelse, vil være i risiko for at få læseforståelsesproblemer på sigt. Børn der scorer lavt i rim, skelnen af sproglyde og bogstavkendskab, vil være i risiko for at få problemer med afkodning og/eller i risiko for ordblindhed. Børn, hvis grundlæggende sproglige færdigheder ligger indenfor normalområdet, men som scorer lavt i kommunikative kompetencer, har primært sproglige problemer, der er relateret til anvendelsen af sproget. Materialet Sprogvurderingen består af en række spørgeskemaer, der skal udfyldes af forældre og pædagoger samt en række direkte test af det enkelte barn og en klassetest til 13

14 børnehaveklassen. Vurderingen varetages af børnehaveklasselederen. Sprogvurderingen af børn på 3 år og inden skolestart gennemføres som en test af det enkelte barn. Sprogvurderingen af børn i børnehaveklassen kan både gennemføres som gruppetest og som individuel test. Samlet set bør sprogvurderingen af de forskellige aldersgrupper kunne udføres på min. Indsatsgrupper Den samlede score for det enkelte barn beregnes elektronisk og præsenteres i resultatrapporten for det enkelte barn. På basis af den samlede score placeres barnet i en af de tre indsatsgrupper: Generel indsats - børn der placeres i generel indsats, kan godt score lavere end gennemsnittet indenfor nogle sproglige områder. Derfor kan den sproglige profil også for denne gruppe børn bruges til at identificere områder, hvor barnet kan have brug for ekstra støtte. Fokuseret indsats - børn der viser større forskelle i scoringen og hvor indsatsen tilrettelægges ud fra de behov, der har vist sig i vurderingen. Særlig indsats - børn der præsterer lavt i alle test og som har behov for egentlig uredning ved talepædagog eller læsevejleder. I inspirationsmaterialet findes der konkrete idéer til, hvordan man arbejder målrettet med at understøtte de områder, hvor den sproglige profil viser, at barnet har behov for en indsats. Indskoling klasse Undervisningen i skolestarten skal tage udgangspunkt i børnenes sproglige kompetencer, så alle børn kan videreudvikle sig sprogligt og etablere forudsætningerne for en god læsestart. Børnenes situationsuafhængige sprog skal styrkes, deres ordforråd skal øges, og de skal lære sig at vende opmærksomheden fra sprogets indhold til sprogets form, så de kan tilegne sig vores alfabetiske skrift. Bogstavnavne skal læres, og det gøres med fordel i sammenhæng med bogstavets lyd. At kende bogstavernes navne og kunne dem på remse er ikke i sig selv en garanti for en god læseudvikling barnet skal også vide, hvad bogstaverne skal bruges til, altså udvikle et funktionelt bogstavkendskab. Samtidig med at børnene lærer at kigge nærmere på sprogets formside, er det væsentligt at fastholde, at sprog er kommunikation. Bogstaver og lyd bruges til at videreformidle et budskab. Skal børnenes motivation opretholdes, er det også 14

15 vigtigt, at sprogarbejdet har en legende og eksperimenterende karakter. Flest muligt skal lære at læse i almenundervisningen. At kunne planlægge en målrettet og hensigtsmæssig undervisning forudsætter bl.a., at læreren har viden om læseudvikling og læsestrategier, samt om talesproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling God læseplanlægning bygger på Maksimal indsigt i elevernes forudsætninger, potentialer og udvikling gennem LUS læseudviklingsskema og nationale test og lærerens iagttagelse, indsats gennem tolkning af evaluering, målsætning og elevhandleplaner, maksimal indsigt i planlægning og tilrettelæggelse af undervisningens mål, metoder, aktiviteter, organisering og materialer, elevernes medansvarlighed for deres egen læring, dansklærerens og faglærerens mulighed for dialog og inspiration. Børnehaveklassen I børnehaveklassen gennemføres der daglig læseforberedende undervisning af eleverne. Sprogudviklingen styrkes gennem hele skoleforløbet. Den skriftsproglige dimension bliver en del af elevernes sprogbevidsthed. Undervisningen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle de sprogstimulerende aktiviteter, der har været i daginstitutionerne. Læseudviklingen bygger på den sproglige udvikling, og det er vigtigt at tænke eleverne som læsere fra første dag i skolen. Det anbefales, at den læseforberedende undervisning i børnehaveklassen indeholder elementer af: Leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer. Med skift i fokus fra ords semantiske betydning ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver. Undervisning i bogstavernes navn, form og lyd. Eksperimentering med bogstaver, ord og sætninger i egen håndskrift og på computer. Leg og eksperimentering med skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse (legeskrivning/børnestavning). Opdagende skrivning Begyndende læseerfaring, hvor læreren modellerer i oplæsningssammenhænge vha. Guided Reading ex. storbog/lillebog. Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling gennem den dialogiske oplæsning. Eksperimentering med at læse små tekster. 15

16 Evaluering Med udgangspunkt i Sprogvurderingsmaterialet evaluerer børnehaveklasselederne eleverne med læsevejlederen og læsekonsulenten og på baggrund af dette iværksættes tiltag for de elever, der viser tegn på at læse- /skrive udviklingen kunne komme til at drille. Senere på året LUSes eleverne første gang. LUSningerne føles op af en LUSkonference. Indskoling 1. og 2. klasse Efterhånden som barnet tilegner sig det alfabetiske princip vil legelæsning og skrivning udvikle sig til en mere ortografisk korrekt brug af skriftsproget. Når barnet er på vej til at mestre dette princip, er det givtigt at intensivere arbejdet med skrivning. Undersøgelser har vist, at børn som befinder sig på dette sted i læseudviklingen, i høj grad kan profitere af at skrive sig til læsning, idet barnet i skriveprocessen har den fornødne tid til at arbejde med forbindelsen mellem bogstav og lyd. Bevidsthed om denne forbindelse trænes og automatiseres i læsningen bedst ved at lade barnet læse lydrette tekster. Eleverne kan allerede nu introduceres for de forskellige læsestrategier og indføres i genreskrivningen og genrelæsningen. Undervisningen i 1. og 2. klasse omfatter bl.a. følgende elementer: Fortsat udvikling af situationsuafhængigt sprog og udvidelse af ordforrådet. Elevernes læseudvikling følges nøje gennem LUSprofilerne og undervisningen tilrettelægges i perioder individuelt eller i små hold efter LUSprofilen. Der lægges stor vægt på valg af bogmateriale til de enkelte LUStrin i respekt for barnets placering i læseudviklingens tre stadier. Huske billedlæser barnet læser i begyndelsen ved hjælp af billedet uden særlig opmærksomhed på teksten mod gradvis at interessere sig mere for tekst-en og mindre for billedstøtten. (LUS 1 5) Grammatisk læser - barnet er optaget af bogstavernes navne og lyd og læser i denne fase lydrette tekster, med enkel billedstøtte. I denne fase arbejdes der meget med at få styr på at knække læsekoden. (LUS 6 9) Den effektive læser: Barnet bevæger sig fra den lydrette læsning over imod den ikke lydrette læsning. Læseren er ikke længere så afhængig af billedestøtten. I denne fase er det vigtigt ikke at give barnet for svære bøger, da 16

17 læseudviklingen så kan blive hæmmet eller gå i stå (LUS 9-12). Der lægges vægt på at undervisningen bl.a. tager udgangspunkt i de forskellige læseforståelsesstrategier. (Liberg 1998) 3. klasse Læseudviklingen består af konsolidering og automatisering af læsningen. Der skal opnås større færdighed i at anvende forskellige læsestrategier. Konsolidering og automatisering aflæsningen og større færdighed i at anvende forskellige læsestrategier tilpasset de forskellige teksttyper. Større fokus på læsning i alle fag og læseforståelse. Eleverne har læselyst og anvender kendskab til morfemer i læsning og stavning. Undervisningen i 3. klasse omfatter bl.a. følgende elementer. anvender varierede læsestrategier alt efter formålet. Mere flydende læsning. Øger læsehastighed. Begyndende søgelæsning. Begyndende skærmlæsning. Der læses meget både skønlitteratur og faglitteratur. der læses både trykte og elektroniske tekster. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. Eleverne læser af lyst og med forståelse bøger med mere tekst (kapitelbøger) og færre billeder. Læsehastigheden er mere flydende. Foretrækker stillelæsning. Udvikler ordforråd. Opmærksomhed på om det læste også er forstået. der arbejdes med fælles læseforståelsesstrategier i fagene. Eleverne reflekterer over indholdet i forskellige tekster og kan formidle indholdet videre. Der arbejdes med genreskrivning og SFL omkring læsning i alle fag. Eleverne kan læse for at hente viden, og de kan stille opklarende spørgsmål til en tekst. De læser med en hastighed på 150 ord/ minut i alderssvarende, fortællende tekster på lix Det skriftsproglige udvikles gennem fortsat børnestavning, som langsomt bliver mere og mere ortografisk korrekt. Igennem genrepædagogikken og genreskrivningen lærer eleverne at skelne de forskellige teksttyper og der arbejdes med at skrive modeltekster i de forskellige genrer, som eleverne selv kan videreudvikle i egne tekster. Det kræver at læreren har indblik i Systemisk Funktionel Grammatisk læsning og skrivning (under udvikling). Der arbejdes med ipad som 17

18 en naturlig del af undervisningen og de hertil knyttede støtteprogrammer. Evaluering Den enkelte elevs læseudvikling følges løbende af dansklæreren gennem LUS. Klassen har to LUS-konferencer om året, hvor klassen som helhed evalueres og de enkelte elevers læse- og skriveudvikling følges tæt. Konferencerne har fokus på både den dygtige gruppe elever, mellemgruppen og de forsinkede elever. I konferencen deltager læsevejleder, læsekonsulent og skolens ledelse (efter behov). Der evalueres således: 1. klasse: LUS/ Læseevaluering fortsat/ CHIPS 2. klasse: LUS/ Nationale test /CHIPS 3. klasse: LUS/ ST 3/ CHIPS Mellemtrinnet klasse På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til at læse for at lære. I de nye trinmål beskrives flg. som vigtige dele af det eleven skal kunne. Afkodning Sprogligt udfordrende tekster, læsestrategier Vise forståelse og gengive indholdet Tekster at læse (genrekendskab) Søge ordbetydning Læsehastighed/læseformål Læserutine/læsevaner/læsestrategier Søge læsestof Norsk/svensk Der skal satses på at eleverne læser flydende i alderssvarende tekster. Kan læse hele underteksten på TV. Eleverne kan anvende sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. Systematisk og meget læsning af tekst med tilpasset sværhedsgrad. Der tilrettelægges læsebånd i perioder og der arbejdes med læsehastighed. I løbet af mellemtrinnet kan elever med god læseforståelse læse en roman af en sværhedsgrad som fx: 4. kl. lix 25 og nå LUS punkt 16 og en læsehastighed på 180 ord i minuttet. 5. kl. lix 30 og nå LUS punkt og en læsehastighed på 200 ord i minuttet. 6. kl. lix 35 og nå LUS punkt 18a. og en læsehastighed på 220 ord i minuttet. 18

19 Ud over dette skal der være fokus på at arbejde ud fra målet om, at skolens og de enkelte klassers testresultater i de nationale test i 4. og 6. klasse som minimum placeres i middelområdet (dvs. med en score på mellem 36 og 65 i hvert af profilområderne: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse). Eleverne skal kunne læse både faglitteratur og skønlitteratur, så de kan tilegne sig viden gennem fagenes tekster og få gode læseoplevelser. Selv om eleverne kan læse en skønlitterær tekst, er det ikke sikkert, at de kan få et tilstrækkeligt udbytte af en faglig tekst, fordi hvert fag har sine egne tekster med hvert sit særlige sprog, ordforråd og genre. Derfor skal der arbejdes med genre, teksttype, læseformål, layout osv. både ved skønlitterære og faglige tekster. Gennem opbygningen af egne tekster, ud fra SFL principperne (se side 5), får eleverne den viden de skal bruge til, at kunne skelne sproget i de forskellige teksttyper og selv skrive tekster ud fra de modeltekster som læreren i de forskellige fag opstiller. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. At bruge enkle læseforståelsesstrategier, som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold og videreudvikle. Grafiske modeller kan være med til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt. Der arbejdes endvidere med elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning, benytte forskellige læseforståelsesstrategier ved at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort. Indførelse af ipads som læremiddel I arbejdet med ipads i undervisningen på mellemtrinnet får eleverne mulighed for at udvikle en selvstændighed i skriftlig formulering ved brugen af alle de hjælpemidler ipaden giver. ipadens muligheder er under udvikling og vil opdateres løbende. Evaluering Den enkelte elevs læseudvikling følges løbende af dansklæreren gennem LUS. Klassen har to LUS-konferencer om året, hvor 19

20 klassen som helhed evalueres og de enkelte elevers læse og skriveudvikling følges tæt. (jf. side 10) Der testes således: 4. klasse: Nationale test, ST4 5. klasse: Læs 5, ST 5 6. klasse: Nationale test, ST6 Forslag til handleplan for læsning og skrivning i alle fag for klasse Alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Læseforståelse I overbygningen øges fokus på læsning og forståelse af både skønlitterære, faglitterære og multimodale tekster. Kompleksiteten i teksterne fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsestrategier, læsemåder og læseteknikker. Læselyst og de ældste elever Læselysten og motivationen spiller en væsentlig rolle for læseforståelsen, og det er derfor vigtigt at forsøge at stimulere læselysten gennem hele skoleforløbet. Desværre viser undersøgelser, at der er mange på mellemtrinnet, der dropper læsningen fordi de foretrækker andre aktiviteter og vælger bøgerne fra. Det bliver derfor vigtigt at arbejde med deres motivation, så de genvinder læselysten. Forskningen viser at drengens motivation kan øges, hvis der er tydelige læsemål og at elevens forventning om mestring samt den indre motivation indfries. Der må derfor arbejdes bevidst med disse faktorer Der arbejdes hen i mod at eleverne behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier, som gør dem i stand til at læse og forstå alle former fortrykte og digitale tekster, så de ved udgangen af 9. klasse kan læse alderssvarende tekster, lix 45 50, med en læsehastighed på op til 300 ord pr. minut. at eleverne kan læse sig til viden i trykte og digitale tekster og med høj bevidsthed om eget udbytte af læsning, samt at de behersker forskellige forståelsesstrategier, læse-teknikker og kan anvende varierede læsemåder fleksibelt og hensigtsmæssigt i forhold til genre, læseformål og tekstens sværhedsgrad 20

21 at eleverne behersker skriftsproget i forskellige genrer både til formidling, som støtte for tænkning og til at fastholde det væsentligste i en tekst at eleverne mestrer at søge forklaring på ukendte ord og fagudtryk i såvel trykte som digitale medier at eleverne kan foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og faglige skrivning samt opgaveløsning. at eleverne kan læse norske og svenske tekster med forståelse at der arbejdes videre med Systemisk Funktionel Grammatik SFL og genrepædagogik i alle fag og at eleverne bliver helt sikre i at skelne sprogets funktion i de forskellige teksttyper at klasseteamet samarbejder om undervisningen i læseforståelsesstrategier samt ordforråds- og begrebsudvikling i alle fag at der planlægges tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning og skrivning at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren kan tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster. Evaluering Eleverne viser en sikker og selvstændig forståelse af multimodale, faglige tekster og kan begrunde eget valg af læserute og -strategier. Eleverne viser, at de selvstændigt kan anvende webtekster hensigtsmæssigt til løsning af opgaver i de forskellige fag. Eleverne viser, at de er bevidste om egne studievaner, og at de selvstændigt kan vælge studieteknik og vurdere eget læseudbytte. Der testes således: 7. klasse: September TL 2 8. klasse: Nationale test 9. klasse: Terminsprøve / afgangsprøve I 8. klasse arbejder skolerne ud fra målet om, at skolens og de enkelte klassers testresultater i de nationale test som minimum placeres i middelområdet (dvs. med en score på mellem 36 og 65 i hvert af profilområderne: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse). Når læsningen driller Læsning er en meningssøgende sprogligt baseret aktivitet, der involverer afkodning og forståelse. Afkodning er at identificere de ord, der står i teksten, og forståelse er at 21

22 forbinde de opfattede ord med den viden, læseren har i forvejen. At læse er at genskabe betydningsindholdet i en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne (Elbro, 2007). Læseformlen: Læseformlen er et forsøg på at beskrive læsning som fænomen i verden, den er matematisk stillet op på følgende måde: Læsning = afkodning x forståelse Denne simple formel indfanger det væsentlige forhold ved læsning, at det er muligt at afkode/aflæse en tekst uden at forstå den. Det er f.eks. muligt at oplæse en tekst på et alfabetisk sprog, man ikke mestrer, selvsagt uden at forstå den. Omvendt er det muligt at forstå en tekst, der oplæses, uden selv at afkode/ aflæse den. Formålet med at læse er at forstå, for at få oplevelser eller for at tilegne sig viden. Læsevanskeligheder Læsevanskeligheder beskriver et misforhold mellem funktion og forventninger. Læsefærdighederne slår ikke til i forhold til de krav, der stilles. Vanskeligheder med at få gang i læseudviklingen bliver håndterbare, når de undersøges i lyset af læseformlen. Opgaven er at finde stenen i læseskoen, hvilket er en vigtig opgave, da vanskeligheder i læseudviklingen har en tendens til at brede sig og påvirke selvværd og faglig udvikling over en bred kam for den enkelte elev. Elever, som formodes at have gode forudsætninger for læring, viser sig til tider at have hårdnakkede problemer med at få knækket koden, hvilket medfører, at de ikke følger den forventede progression i læseudviklingen. Eleven, forældrene og lærerne undres. Det er en udbredt misforståelse at læsevanskeligheder er tegn på mere udbredte intellektuelle svagheder. Elever i sprogligt baserede læsevanskeligheder, har typisk svært ved at omsætte bogstaver til lyde, og bogstavfølger til lydfølger. Det er veldokumenteret at ordblindhed/dysleksi knytter sig til afkodningskomponenten i læseakti- 22

23 viteten. Elever med dysleksi har ganske enkelt svært ved at få bogstaver til at danne ord og omvendt. Både aflæsning og stavning er således påvirket. Når en elev har svært ved ovenstående begrænses den sproglige udvikling, med mindre der sættes foregribende ind. Læsning af en mangfoldighed af tekster, er den primære kilde til sproglig udvikling efter skolestart. Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læseog stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Elever i risiko for at udvikle dysleksi vanskeligheder spottes ved hjælp af følgende screeninger Sprogvurderingsmaterialet (børnehaveklassen) DVO nonordstest i slutningen af 2. klasse med efterfølgende 1. del af VAKS 3. og4. klasse. Holdundervisning i VAKS med henblik på at eleverne lærer at afkode Elevernes læseudvikling følges via LUS, hvilket bl.a. sikrer, at de tilbydes læsestof til træning af afkodningen, der matcher deres til enhver tid aktuelle afkodningskompetence. Det vil sige, at de tilbydes tekster til træning, som de kan læse med en rigtighedsprocent mellem 90 og 100%, så læsningen kan udvikles og ikke bremses. Sammensatte læsevanskeligheder Andre elever viser sig at være i sammensatte vanskeligheder på læseområdet. De har typisk udover afkodningsproblemet tillige forståelsesvanskeligheder. Forståelseskomponenten i læseformelen implicerer følgende sproglige og kognitive aspekter: Viden om sprog (sprogforståelse/ordforråd) Viden om verden (baggrundsviden) Viden om tekster (genrekendskab) Viden om egen forståelse (Metakognitiv bevidsthed) Viden om læseforståelsesstrategier 23

24 Viden om inferensdannelse (drage følgeslutninger) At kunne danne indre forestillingsbilleder (visualisere) (Merete Brudholm 2010) Elever med sammensatte sproglige vanskeligheder findes ved hjælp af følgende redskaber: Læseevaluering på begyndertrinnet LUS DVO Nationale test Testbatteriet Elever der viser sammensatte sproglige vanskeligheder i svær grad udredes af PPR Elever med sammensatte sproglige læsevanskeligheder tilbydes Dialogisk læsning i daginstitution og i indskolingen (Salling) Systematisk undervisning i ordforståelse Systematisk undervisning i læsestrategier Genreundervisning efter SFL principper IT- støtte Læseklassen på Ebeltoft Skole Elever der er i svære læsevanskeligheder kan tilbydes et ophold i Syddjurs Kommunes læseklasse. Eleverne visiteres af PPR, når den enkelte skoles egne muligheder for specialundervisning er afprøvet. Læseklassen er normeret til 6 elever. Formålet med et ophold i læseklassen er at: elevernes lyst og motivation for at lære at læse styrkes eleverne tilegner sig hensigtsmæssige læsestrategier elevernes læse- og skrivefærdigheder udvikles elevernes selvværd og sociale kompetencer styrkes elevernes sproglige kompetencer og faglige viden øges eleverne lærer at anvende IT- til støtte for læsning og tilegnelse af skriftsprog Eleverne opholder sig som hovedregel i læseklassen i ½ til 2 år. Herefter kan eleven komme tilbage til sin hjemskole efter aftale mellem hjem, skole og PPR. I læseklassen undervises der fortrinsvis i dansk. Herudover undervises der i 24

25 matematik i 4 timer og engelsk i 2 timer. Hver elev tilknyttes en klasse på eget klassetrin på Ebeltoft Skole, hvor eleven modtager undervisning i de øvrige fag. Hovedvægten ligger på læsetræning og undervisning i at anvende IT som kompenserende hjælpemiddel. Der arbejdes med sprogstimulering, lyd - / bogstavforbindelse, læsning og skrivning af egne tekster, læsning i letlæsningsbøger, læsebøger og på computer. Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs læseforudsætninger med udgangspunkt i en skolepsykologisk undersøgelse, oplysninger fra elevens hjemskole samt egne læseprøver. Eleverne lærer at anvende scanner og scannerpen samt oplæsningsværktøjer og stavehjælp på computer. Der lægges vægt på et tæt forældresamarbejde. tilegne sig uhensigtsmæssige strategier i skriftsprogstilegnelsen komme sent i gang med læseundervisningen på grund af umodenhed, hjemlige problemer, urolig adfærd eller andet der kan forstyrrer elevens mulighed for at deltage sprogligt opmærksomt i undervisningen. Har haft forskellige lettere tale- eller sprogproblemer i førskolen Elever med forsinkelse i læseudviklingen tilbydes Reading Recovery holdundervisning i almenundervisningen med fokus på almindelig danskundervisning på eget niveau direkte undervisning i hensigtsmæssige læsestrategier i klassesammenhængen. Disse elever identificeres typisk via LUS-konferencer. Elever der er forsinkede i deres læseudvikling Vi ser en del elever i den almene undervisning som får en forsinkelse i deres læseudvikling. Denne forsinkelse opstår af forskellige grunde. Eleverne kan f.eks. Generelt Skoleleder Det er skoleledelsens ansvar og opgave at sikre det bedst tænkelige læseundervisningsmiljø på skolen, både i relation til elevernes kompetencer i læsning og til deres bevarelse af læselysten. 25

26 Dette kan ske gennem udvikling af lærernes læsefaglige kompetencer via efteruddannelse og videreuddannelse gerne i kommuneregi. Ydermere skal læreren have mulighed for løbende udvikling af læse/skrive undervisningen gennem lokale netværk og et synligt læsemiljø. Skolelederen har en vigtig opgave i at skabe muligheder for, at læsevejlederen kan fungere som ressourceperson og vejleder for sine kolleger. Det er skolelederens ledelsesmæssige ansvar at sørge for, at skolens lærere udfører de læseopgaver, som er vedtaget i såvel den kommunale som i den lokale handlingsplan. Skolelederen tager initiativ til, at SFO s rolle i forhold til sprog- og læseudvikling beskrives. Læsekonsulenten Læsekonsulenten deltager i arbejdet med at udforme kommunes handleplan for sproglig og skriftsproglig udvikling og bistår skolens læsevejledere og lærere i udmøntningen af handleplanen. Læsekonsulenten tilrettelægger efteruddannelse via netværksmøder og kurser. Læsekonsulenten er sparringspartner for skolerne i LUSsamtaler og andre former for evaluering af læsning og skrivning i alle fag. Skolernes læsevejledere Det tilstræbes, at der på alle skoler er mindst en læsevejleder. læsevejlederen skal i samarbejde med skolelederen om udarbejdelse af skolens lokale læsehandleplan læsevejlederen har en særlig interesse for og indsigt i læsning på alle niveauer og i alle fag samt interesse for og teoretisk viden om vejlederrollen læsevejlederen skal være i stand til at formidle ny viden til kollegerne det anbefales, at læsevejledere på skoler med mange tosprogede elever har viden om og indsigt i læsning på andetsprog læsevejlederne skal både kunne vejlede i almen-/specialundervisning samt iværksætte læsepædagogiske tiltag på deres skoler. Så det er derfor vigtigt, at de får mulighed for at opdatere deres viden på det læsepædagogiske område samt får mulighed for at diskutere forskellige læsepædagogiske tiltag med hinanden Kommunens læsevejledere afholder netværksmøder 6 gange om året med kommunens læsekonsulent som tovholder. 26

27 Netværksmøderne er en kombination af undervisning i de nyeste tiltag indenfor læsning og skrivning i alle fag og der udveksles informationer om ny relevant faglitteratur, nye materialer og metoder. Af og til er der oplæg fra læsekonsulenten, en eller flere læsevejledere eller en gæsteforelæser. Herved skabes en fælles læsepædagogisk platform, som er med til at føre skolernes udvikling i samme retning. Dialogen mellem skolerne og kommunen samt skolerne imellem kan også foregå i de kommunalt organiserede netværk. Læsevejlederne har sammen med læsekonsulenten også et elektronisk netværk til videns- og erfaringsudveksling. Læsevejlederens opgaver Alle skoler har mindst en uddannet læsevejleder og læsevejlederens opgaver er: at være skolens ressourceperson i forhold til at kvalificere indsatsen i forbindelse med læsning og skrivning i alle fag at udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning i forhold den kommunale handlingsplan at vejlede kolleger og ledelse inden for læsning og skrivning i såvel dansk som i skolens øvrige fag og på alle klassetrin at fortolke og formidle klassers LUSresultater og resultater fra de nationale test til skoleledelse og lærere Hjælpe med at udrede elevers individuelle læse/skrive og kognitive behov Deltage i de kommunale netværksmøder for læsevejledere Vejlede om inddragelse af IT i læseundervisningen i samarbejde med ITvejlederen Samarbejde med skolens ressourcecenter Skolebiblioteket Skolebiblioteket understøtter i samarbejde med skolelederen, læsevejlederen og lærerne læseindsatsen på skolen, ved fx: at udbyde tematiske forløb og kurser at arbejde med faglig læsning at fokusere på anvendelsen af materialer, materialers egnethed og at læse for at lære at inspirere til læsning Dansklærerne og faglærerne Dansklærerne og faglærerne, sikrer at eleverne lærer at læse ved at anvende differentierede metoder og materialer i undervisningen og samarbejder om læseundervisningen 27