Liberalisering og øget konkurrence i taxabranchen
|
|
- Katrine Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse: Liberalisering og øget konkurrence i taxabranchen Sammenfatning 1
2 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af taxaområdet er del af en større analyse af transportområderne tog, taxa og post. Finn Lauritzen etablerede Lauritzen Consulting i Finn Lauritzen har tidligere siddet 4 år som direktør for det dansk-svenske Øresundssamarbejde, 6 år som direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen og 9 år som direktør for Konkurrencestyrelsen. 2
3 Indhold Indledning... 4 Taxa: En transportform i opbrud... 5 Case: Svensk liberalisering af taxa... 5 Case: Uber i USA... 6 Anbefalinger på taxaområdet
4 Indledning En række ydelser, som har stor betydning for mange, leveres af transport- og logistiksektoren. Nogle af disse leveres ved hjælp af fysiske net eller forbindelser, hvor der er betydelige stordriftsfordele. Andre ydelser leveres af brancher, der er særreguleret i den forstand, at det ikke blot er den almindelige erhvervslovgivning - fx konkurrenceloven, markedsføringsloven og selskabsloven - der gælder, men også en række andre krav, fastsat i særlig lovgivning 1. I dette notat gennemføres en analyse af konkurrenceforholdene på området for taxakørsel. Reguleringen af taxaerhvervet har rødder tilbage til 1600-tallet i flere lande. Men i de sidste år er der sket en udvikling - både i den måde, erhverv som disse reguleres på, og i økonomisk teori dækkende mange discipliner - velfærdsteori, spilteori, public choice teori mv. - som har ledt frem til nye reguleringsformer. I mange tilfælde er der taget skridt til at konkurrenceudsætte området. I Europa er der gennemført fællesskabslovgivning på en række områder for at fremme konkurrencen, og i OECD er der gennem årene opsamlet et stort erfaringsmateriale om, hvordan konkurrencefremmende regulering bedst muligt kan gribes an. Internationalt er der flest gode erfaringer med konkurrenceudsættelse. Men der er også dårlige erfaringer, som viser, at konkurrenceudsættelse skal gribes klogt an. Danmark ligger i midterfeltet på de nævnte områder forstået på den måde, at en del andre lande har flere erfaringer med konkurrenceudsættelse end os. Det betyder, at der faktisk foreligger et betydeligt erfaringsmateriale fra andre lande, som giver en klar indikation af hvor store de samfundsøkonomiske gevinster ved en større konkurrenceudsættelse vil være - samt hvad risiciene er. Der er også et fyldigt erfaringsmateriale for, hvordan konkurrenceudsættelsen kan tilrettelægges, så der er størst sandsynlighed for en samfundsøkonomisk gevinst. Papiret gennemgår først generel teori om naturlige monopoler og det, der på engelsk hedder Public Service Obligations. Herefter beskrives en række tendenser og erfaringer og endelig kommer papiret med anbefalinger til en bedre regulering, som kan give velfærdsgevinster. Papirets udgangspunkt er, at reguleringen bør indrettes, så den mest muligt fremmer produktivitet i de enkelte sektorer, allokering - dvs. at ressourcerne anvendes der, hvor de gør størst gavn, og innovation - dvs. at virksomhederne hele tiden tilskyndes til at gøre tingene smartere. Øvrige samfundsmæssige mål bør fremmes, så de mindst muligt kommer i konflikt med disse overordnede mål. Det lyder enkelt, men kræver i praksis en del omtanke, hvor det kan være gavnligt at trække på andres erfaringer. Papirets formål er at bidrage til denne erfaringsopsamling. 1 Konkurrenceloven er endvidere udformet, så den viger for anden lovgivning, hvilket der er mange eksempler på. 4
5 Taxa: En transportform i opbrud Markedet for taxakørsel er ikke et naturligt monopol med en enkelt dominerende udbyder i hvert marked. Men taxaer er en vigtig del af et velfungerende transportsystem. Både i større byer og i tyndt befolkede områder er taxaer et effektivt og billigt supplement til bilkørsel og andre transportmidler. OECD og mange økonomer har i flere årtier udarbejdet analyser og policy-anbefalinger om at liberalisere taxamarkederne. I de senere år har flere analytikere peget på, at taxamarkedet reelt består af meget forskellige delmarkeder. I den engelsksprogede litteratur sondres der således mellem Hail (hvor kunder prajer en taxa på gaden), Rank (hvor kunder på en taxaholdeplads evt. selv står i kø, og herefter normalt tager den første taxa i taxakøen), Pre-book (hvor kunden ringer til en taxacentral for at bestille en taxa), og endelig Contract, hvor typisk større virksomheder eller organisationer indgår kontrakt med et taxaselskab og opnår en vis mængderabat og en vis fortrinsret til taxaerne i tilfælde af kø. Reelt er det kun på de to første delmarkeder, at der er behov for en særlig forbrugerbeskyttelse. Case: Svensk liberalisering af taxa Sverige var et af de første lande i Europa, som liberaliserede taxaerhvervet. Liberaliseringen i 1990 var relativt omfattende. Inden liberaliseringen havde Sverige en lovgivning, der mindede en del om den, der har været i Danmark ind til I 1990 ophævedes antalsbegrænsningen, krav om at taxaer ikke måtte optage passager i anden kommune end dér, hvor den var registreret, samt krav om, at taxaen skulle være tilsluttet en bestillingscentral. Samtidig afskaffedes det særlige taxa-kørekort. Tilbage var stort set blot regler om, at taxaer skulle oplyse om deres priser, samt om taxameter med udprintning af bon. Resultaterne er blevet genstand for en lang række analyser og en del mediedækning, også uden for Sverige. En del mener, at det svenske eksempel har været et skrækeksempel på liberalisering. Samtidig har der i Sverige løbende været politiske overvejelser om sikring af konkurrencen og forbrugerrettighederne på området. Der foreligger to offentlige udredninger på området (SoU 2005:4 og 2016:86), som giver en sober og neutral historisk redegørelse for udviklingen. Konsekvenserne af liberaliseringen i 1990 var: En relativ stærk og umiddelbar stigning i antallet af taxaer på 29 pct., først og fremmest i Stockholm, Göteborg og Malmö. En reduktion af kundernes ventetider i disse byer. Et reduceret udbud af taxaer, og øget ventetid for forbrugerne, i resten af Sverige. En reduktion af taxaernes effektivitet, forstået som køretider i pct. af chaufførernes arbejdstid, i Sverige under ét. Den gennemsnitlige effektivitet er, målt på denne måde, ca. 40 pct. lavere i dag end i En reduktion af de gennemsnitlige chaufførlønninger, og taxaselskabernes lønsomhed, i Sverige under ét. 5
6 En betydelig spredning i taxaselskabernes priser, med typisk et forhold på 1:2 mellem laveste og højeste pris for en given strækning. Overraskende for de fleste også en stigning i den gennemsnitlige pris. Fra 1990 til 1991 steg den gennemsnitlige taxapris med 14 pct. nominelt eller ca. 10 pct. realt. Og hvor priserne tidligere blev reguleret i takt med nettoprisindekset, er taxapriserne siden 1991 systematisk steget mere end øvrige forbrugerpriser og er nu realt 35 pct. højere end i På trods af disse stigninger viser redegørelsen også, at den gennemsnitlige svenske taxapris i dag ligger på et europæisk gennemsnitsniveau. En væsentlig del af forklaringen på prisstigninger var således, at prisniveauet inden liberaliseringen var under det markedsmæssige omkostningsniveau. Mange oplevede den svenske liberalisering som dårligt planlagt, men i dag er der en relativ bred konsensus i Sverige om, at reguleringen er velfungerende - og stort set ingen foreslår en tilbagevenden til en antalsregulering af taxaer. Case: Uber i USA Debatten i både Sverige, Danmark og mange andre lande er til gengæld kommet til at dreje sig om fordele og ulemper ved digitale bookingsystemer, hvor taxaselskabet Uber er langt det mest fremtrædende. Giver sådanne systemer en samfundsmæssig gevinst, eller skaber det et proletariat af chauffører med lave indkomster? To helt nye amerikanske studier belyser disse spørgsmål. Cohen et al. (2016) har haft adgang til data for 50 mio. Uber-ture i USA i 2015 samt data for tilbud om ture, som forbrugerne har afvist. Disse data viser, at Uber bruger et særdeles fleksibelt system med tillæg til normalprisen, kaldet surge prices. 79 pct. af alle ture er uden tillæg dvs. at surge prices anvendes i 21 pct. af turene. Tillægget er ofte beskedent, jf. figur 2, men kan gå helt op til 400 pct. 6
7 Figur 1 Surge-faktoren dvs. Ubers pristillæg Cohen et al. estimerer forbrugernes priselasticitet og finder den relativt beskeden, dvs. mellem - 0,5 og -0,6. Det leder til et skøn for det samlede konsumentoverskud ved Ubers tjenester, som udgør 160 pct. af Ubers omsætning. Sagt med andre ord, betaler den gennemsnitlige Uberkunde kun ca. 40 pct. af det beløb (for den gennemsnitlige tur), som kunden ville have været villig til at betale. Studiet tager dog ikke hensyn til, at en del af turene ville have været foretaget med traditionelle taxaselskaber i fraværet af Uber (og andre lignende selskaber). Et andet studie vurderer forholdene for Ubers chauffører. Chen et al.(2016) har ligeledes haft afgang til Uber-data for , dækkende 1 mio. chauffører med tilsammen 183 mio. arbejdstimer. Der er også data for, hvornår den enkelte chauffør slår fra, eller ikke accepterer ture, også i korte tidsrum. Studiets konklusion er, at man kan tale om en arbejdsudbudsgevinst på 40 pct., dvs., at chaufførerne i gennemsnit tjener 40 pct. mere end deres reservationsløn, dvs. den løn, de var villige til at køre til. Studiet tyder på, at en del af Ubers chauffører bruger indtjeningen som en ekstraindtægt i forhold til anden indkomst. De foreliggende analyser af effekten af at tillade digitale, netværksbaserede systemer som Uber viser: En positiv effekt for forbrugerne i form af mindre ventetid. En positiv effekt for chaufførerne i form af, at systemerne muliggør et hurtigere match med kunder end under hidtidige systemer og dermed en højere effektivitet. En positiv effekt i form af, at den digitale sammenkobling mellem chauffører og passagerer sker mere effektivt end hos kørselscentralerne. En besparelse for forbrugerne i form af lavere priser. 7
8 En indtægtsnedgang for nogle af chaufførerne - men omvendt en mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af chaufførens arbejdsdag. Et mistet skatteprovenu på grund af manglende indberetninger til Skat (med mindre disse indberetninger bliver en betingelse for at drive tjenesten i Danmark, jf. nedenfor). 8
9 Anbefalinger på taxaområdet Det eneste udestående spørgsmål på taxaområdet i Danmark efter det seneste taxaforlig synes at være holdningen til, om man skal tillade app-baserede eller netværksbaserede taxaløsninger. Dette er naturligvis ikke alene et spørgsmål om taxachaufførernes indtjening - men også, om det er en god eller dårlig udvikling, at tidligere lønmodtager-ansatte chauffører bliver selvstændige erhvervsdrivende med de risici og muligheder, dette medfører. Fagbevægelsens bekymring er forståelig - men det er et problem, at samfundet går glip af et betydeligt effektiviseringspotentiale ved ikke at tillade netværksbaserede tjenester. På taxaområdet vurderes dette potentiale at udgøre mindst 1 mia. kr. om året. 2 Ingen kender den bare lidt fjernere fremtid, hvor man nemt kan forestille sig, at førerløse taxaer vil gøre denne diskussion overflødig. Som en overgangsordning til et frit marked for digitale tjenester kunne man gennemføre et udbud, hvorefter op til fx tre netværkstjenester for en treårig periode kunne få tilladelse til at drive netværksbaserede taxatjenester. Et sådant udbud ville også påføre Uber konkurrence. Man kunne stille følgende krav: Taxatjenesten skal løbende indrapportere sin og chaufførernes indtjening til Skat. Der skal ikke være krav om kørselskontor, taxameter eller sædefølere. Chauffører og passager skal være dækket af forsikringer mod ulykker og overfald mv. Tilmeldte biler må ikke benytte taxaholdepladser i byer eller ved infrastrukturknudepunkter eller synlige kendetegn, der gør, at de kan prajes på gaden. Hvis tildelingskriterierne både var gennemsnitlig pris og kommissionsprocenten (som er den andel af omsætningen, selskabet beholder, og som for Uber udgør ca. 25 pct.), kunne man skabe en balance mellem ønsket om lave forbrugerpriser og chaufførernes indkomster. 2 I det studie, der henvises til i indledningen, er bagrunden for dette skøn uddybet. Der er tale om et forsigtigt skøn, som bl.a. lægger til grund, at (kun) en tredjedel af den nuværende taxakørsel med fordel logistikmæssigt kan styres af digitale, app-baserede teknologier 9
Liberalisering og øget konkurrence på postområdet
Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i
Læs mereLauritzenConsulting. Konkurrence om tog, taxi og post - sammenfatning
11. august 2017 Konkurrence om tog, taxi og post - sammenfatning 1. Indledning En række ydelser, som har stor betydning for mange, leveres af transport- og logistiksektoren. Nogle af disse leveres ved
Læs mereLiberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift
Dato: 6. juli 2017 Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af togområdet
Læs mereAnalyse: Liberalisering og øget konkurrence i taxabranchen
Analyse: Liberalisering og øget konkurrence i taxabranchen 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af taxa indgår i en større analyse af
Læs mereKapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger
Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereRegeringens udspil til modernisering af taxilovgivningen December 2016
Taxi til fremtiden Regeringens udspil til modernisering af taxilovgivningen December 2016 2 Antallet af taxier er faldende De seneste års udvikling på taxiområdet er ikke holdbar Antal taxier Der har været
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereTalepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereDen stille afprivatisering. Genkommunalisering: I Europa efter årtusindeskiftet
Den stille afprivatisering Genkommunalisering: I Europa efter årtusindeskiftet Forsyningssektorens fremtid til debat regeringsgrundlag 2015. Grundlæggende udfordring af fælleseje og nonprofitstruktur.
Læs mereReform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 211 Offentligt Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring Personbefordring i personbiler er en vigtig del af transportinfrastrukturen
Læs mereSamråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs merePotentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund
Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse
Læs mereLad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:
Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd
Læs mereDel 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige
18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDetailmarkedet for elektricitet
15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.
Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER. I september sidste år, lancerede regeringen som bekendt Danmarkshistories første samlede forsyningsstrategi.
Tale ved lancering af forsyningernes visioner den 15. marts 2017 DET TALTE ORD GÆLDER [Intro: Forsyningsbranchens indspark er glædeligt] Det er en stor fornøjelse at være med i dag til lanceringen af jeres
Læs mereMere salg i slankere videnerhverv
Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereHvornår er dit ERP-system dødt?
Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereREVISOR- BRANCHEN 2016
REVISOR- BRANCHEN 2016 Nøgletal www.fsr.dk Revisorbranchen: Vækst giver største omsætning nogensinde Med en omsætning på knap 17. mia. kroner i 2016 har revisorbranchen opnået den højeste omsætning målt
Læs mereOplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling
Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereFORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER
FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereRedegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereK- afdelingen lader IT i stikken
K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne
Læs mereBrancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereKonkurrentsammenligning nr, 1
1 Konkurrentsammenligning nr, 1 Velkommen til Danske Advokaters - Konkurrentsammenligning I denne analyse benchmarkes advokatbranchen mod revisionsbranchen. Dette gøres ved at sammenholde nøgletal for
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereAnalyse 28. juni 2013
28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes
Læs mereAnalyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne
Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereFusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse
Fusion 2019 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Vi anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP Kære medlem JØP s bestyrelse anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP. Det
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereSamrådstale (lukket samråd)
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 530 Offentligt Samrådstale (lukket samråd) Besvarelse af samrådsspørgsmål X den 3. april 2019 Samrådsspørgsmål X stillet efter ønske fra
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mere1. Overordnede bemærkninger Kapiteludkastet indeholder mange gode beskrivelser og analyser af taxierhvervet.
Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Nærværende er sendt pr. mail samt alm. brev. København, den 15. april 2008 J.nr. 1184-TW 1. Overordnede bemærkninger Kapiteludkastet indeholder mange
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereDiskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes
Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative
Læs mereAfklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune
NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereFremgang i fitnessbranchen
ANALYSE Fremgang i fitnessbranchen Resumé Der er stor fremgang i den danske fitnessbranche. I februar i år var der 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark det er hele 140 centre mere end i 2016, hvor
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereTegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi
Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereFlere på udkig efter en ejerbolig
NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereMette Reissmann. December 2014. Indhold
Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold
Læs mereDet er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!
Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mere