STAM INFORMATIONER. Institutionens navn: Inuusuttut Inaat. Institutionens mail:

Transkript

1 Departementet for Familie, kultur, Kirke og Ligestilling Nuuk 2012

2 STAM INFORMATIONER Institutionens navn: Inuusuttut Inaat Adresse: Sanatorievej 17 Boks 150, 3920 Qaqortoq Tlf.: Mobilnumre: Forstander Bagvagt Fax: Institutionens mail: Hjemmeside: Forstander: Else Trolle Lund Souschef/ledelsesteam: Christian Brow Sørensen

3 ORGANISATIONEN Aldersgruppe Målgruppe Døgntilbud / Behandling Familieafdeling fortrinsvis til unge mødre med små børn Børn/spædbørns afdeling : Tidligt skadede børn, omsorgssvigtede børn 0 til 10 år Børn/unge afdeling Sikkilernerit : Omsorgssvigtede børn og unge 10 til 18 år Arbejdsmetoden på Inuusuttut Inaat er flg.: Ved visitering fra visitationsudvalget skal der foreligge en handleplan for klienten. Efter klienten er kommet på afdelingen indkaldes der til behandlingsplansmøde med deltagelse fra den anbringende kommune, samt skolen og sundhedsplejersken, hvor der udfærdiges en behandlingsplan. Denne behandlingsplan skal evalueres med passende mellemrum. Når det er udenbys klienter foregår dette pr telefon. Behandlingsarbejdet foretages bl.a. med observations periode, spædbarnsterapi samt strukturerede behandlingsplaner, projekt ture ude af huset m.m. Behandlingsplanens sigte er at ændre klientens uhensigtsmæssige adfærd til en mere hensigtsmæssig adfærd ved

4 hjælp af faste rytmer, klare grænser/krav og sunde fritidsinteresser. Individuelle styrker inddrages og udvikles i det daglige, hvilket også er medvirkende til at udvikle klientens personlighed. Botilbud / hybel Aflastningstilbud Dagtilbud Tilbud til fysisk handicappede Tilbud om støttet eller overvåget samvær Tilknyttet familiepleje Tilknyttet akut familiepleje Akutanbringelse Ambulant behandling Familiebehandling Støtteopgaver Krisecenter/hjem Mor/barn anbringelser Efterværn Udredning I Familieafdelingen har hver familie deres egen lejlighed med tilhørende stue, bad og toilet. Herudover er der fælles køkken, fælles vaskeri og fælles stue. Derudover er der et separat beskæftigelses- / samtalehus der hovedsageligt anvendes til familier. I Børneafdelingen er der 3 beboelsesværelser til i alt 4 beboere. Ungdomsafdelingen har 4 separate værelser med fællesarealer. nej Der er mulighed for at indskrive dagklienter fra byen. Familieafdelingen er indrettet handicapvenligt, men huset er som sådan ikke indrettet til personer med handicap. ja Nej Nej I tilfælde af akutte anbringelser kan disse finde sted på Inuusuttut Inaat såfremt der er plads. Nej Nej Nej Ved en udskrivning forbereder man et efterværn i den udstrækning det bevilliges fra hjemkommunen. I familieafdelingen foretages forældre evne undersøgelse i de første 3 måneder af opholdet hvorefter der udarbejdes

5 Anbringelsesperioden (gennemsnit) Visitation Antal pladser Antal afdelinger behandleplaner.i andre afdelinger sker der udredning i starten af opholdet. År: Måneder: Dage: For familiers vedkommende ligger anbringelsesperioden typisk mellem 6-9 måneder, for børn og unge bliver de som regel til de er 18 år. Visitationsudvalget på Inuusuttut Inaat består af Forstander, Souschef, Socialrådgiver, PPR, Rådgivningslederen fra skolen, Sundhedsplejerske. Afdelingslederen fra den afdeling hvortil man visiterer. Herudover kan Jordemoder, Psykiatrisk Sygeplejerske eller andre instanser tilforordnes. P.t. er der på Inuusuttut Inaat i alt 19 pladser, fordelt på 11 i Familieafdelingen, 4 i Spædbarns/børneafdelingen og 4 i Børn/ungeafdelingen Sikkilernerit. Der er 3 afdelinger samt 1 satellit, Det Gule Hus, Familieafdelingen, Børneafdelingen og Sikkilernerit FORANSTALTNINGEN Primære årsager Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og psykisk omsorgssvigt Belastende sociokulturelle forhold Belastende sociokulturelle forhold Anonym bortadoption Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Seksuelt misbrug Nej

6 OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, HERUNDER METODER Barnets bedste Hvordan implementeres FN Konventionen om Børns Rettigheder Indflytning Hvorledes planlægges en indflytning på institutionen, og Hvad lægges der vægt på. Hvorledes inddrages barnet/den unge, forældre og eller pårørende? Observation Beskriv hvilke observationsmetoder der anvendes på institutionen Behandling Beskriv behandlingsmetodikken Der afholdes på alle afdelinger på Inuusuttut Inaat jævnligt beboermøder hvor børnenes ønsker og behov har mulighed for at komme til udtryk. Desuden respekteres barnets ret til privatliv og familiernes ret til privat sfære idet de har egen nøgle til lejlighed. Personalegruppen får jævnligt fremlagt Konventionen om Barnets Rettigheder. Børnene får lov til at vælge hvilket tøj de ønsker at bære, taget deres modenhed i betragtning, og har desuden indflydelse på hvilke fritidsaktiviteter de ønsker at dyrke. I Familieafdelingen kræves det at forældrene har samtykket til opholdet. Ved indskrivninger af børn og unge har forældremyndighedsindehaveren underskrevet, medmindre at der er tale om en tvangsanbringelse. Der arbejdes ud fra metoden Den nænsomme anbringelse. Familieafdelingens beboere bliver informeret om at personalet observerer dem i visse situationer, i forbindelse med forældre evne undersøgelsen. Det kan være spisesituation, bade situation, oprydningssituation, eller en situation forældrepar imellem. Struktureret, systemisk og relations orienterede metoder. Familieafdelingen arbejder mod et langsigtet mål at familien skal kunne

7 planlægge og gennemføre en dagligdag. Dette arbejdes der hen imod gennem kortsigtede behandlingsplaner der f.eks. kan være at lære at give deres børn mad/ amme/ skifte ble/ sætte grænser for sig selv og barnet. De voksne klienter i familieafdelingen inddrages i behandlingsmøder og evalueringsmøder så de på denne måde får et medansvar for deres egen udvikling under opholdet. I spædbarn/ børn afdelingen lægges der vægt på synlighed/struktur i barnets hverdag. Barnet har egen tavle med fritidsaktiviteter, skoleskemaer, aftaler m.m. Barnets individuelle behov imødekommes med visuel fremstilling af disse (billeder/piktogrammer) hvor det er nødvendigt. Barnet har ligeledes mulighed for at se hvem der er / kommer på arbejde på en tavle, der bliver opdateret hver dag, med billeder af de forskellige medarbejdere. Disse ting er med til at skabe en forudsigelig og overskuelig, struktureret hverdag, som er med til at skabe et trygt udgangspunkt for klienterne. I Sikkilernerit lægges der vægt på at klienterne lever under trygge strukturerede forhold, lærer grænser og ansvarlighed at kende, indgår i lokalsamfundet bl.a. via planlagte fritidsaktiviteter som sport m.m. hvor de også indgår sociale relationer med andre unge i et sundt miljø. barnet/ den unge er selv med til at lave sin ugeplan, mange gange med egne tegninger som på denne

8 måde giver klienten indflydelse på sin egen hverdag. Omsorg Hvorledes sikres omsorg for barnet eller den unge i det praktisk pædagogiske arbejde på institutionen Tildeles barnet eller den unge en primær omsorgsperson? Midlertidigt ophold Hvorledes struktureres og udføres et midlertidigt ophold Barnets omsorg sikres ved at de fundamentale behov for mad, søvn, hygiejne, menneskelige relationer m.m. Dette gøres ved at skabe en hverdag med tryghed, faste rammer og forudsigelighed i et sund og aktivt miljø Synlighed i planlægningen af aktiviteter er af stor vigtighed. Børnene har egen tavle med skoleskemaer, fritidsaktiviteter, aftaler m.m. Dette har til formål at skabe struktur. Herudover kan disse ting blive fremstillet visuelt for de børn der har svært ved at læse eller udviklingsmæssigt ikke er gearet til at forholde sig til skrevne skemaer for på den måde at imødekomme barnets individuelle behov. Der skabes derved et miljø omkring barnet der skal gøre at barnet føler sig trygt. Inuusuttut Inaat forsøger altså at skabe nogle faste strukturer netop fordi mange af børnene kommer fra hjem uden rammer. At skabe rammer og fast struktur er medvirkende til at barnet får den omsorg han eller hun har manglet. Alle børn har en kontaktperson og i visse tilfælde også en sekundær kontaktperson. I familieafdelingen har hver familie en kontaktperson samt en sekundær kontaktperson. Hvis der her tales om ophold med henblik på videre visitationer er observationer og udredninger primære. Barnet indgår i huset på samme vilkår som andre beboere og derfra observeres og udredes vedkommende. Disse vurderinger kan således ligge til grund for en beslutning om videre visitering til andre institutioner. I forhold til de akutte anbringelser er de under trygge forhold under voksnes opsyn.

9 Med henblik på videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og Hvilken procedure følger institutionen Inddragelse Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse? Anvendes familierådslagning? Anbringende kommune er ansvarlig for videre visitering til andre institutioner. Inuusuttut Inaat laver en indstilling til hjemkommunen, hvorefter hjemkommunen laver henvendelse til DCV (Den centrale venteliste) Børnene og de unge skal, så vidt det er muligt, have kontakt til deres forældre. Der laves så vidt muligt samværsaftaler med forældrene både i og uden for institutionen. Børnene har også mulighed for at holde weekend eller ferie hos forældrene hvor det vurderes forsvarligt af institutionen og de sociale myndigheder. Børnene har gerne telefonisk kontakt med familien en gang om ugen på fastlagte tidspunkter. I de tilfælde hvor forældrene ikke selv har telefon træffes der aftale med kommunerne om at forældrene kan ringe fra socialkontoret til deres børn en gang ugentligt. Børnene har også mulighed for at skrive et brev sammen med sin kontaktperson som de kan sende til deres forældre. Endvidere bruges internettet i visse tilfælde til at have kontakt med familie gennem Skype eller Facebook med tilstedeværelse af personalet. I forhold til kontakten til kommunerne Koordinering Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder foregår denne og mellem Inuusuttut Inaats Institution? Socialrådgiver og sagsbehandleren i hjemkommunen. I forhold til kontakten med Selvstyret er opgaverne delt mellem Souschef og Forstander. Hjemgivelse til hjemmet, anden anbringelse eller egen bolig Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen Ud fra handleplanen afholdes der evalueringsmøde, hvor udslusning planlægges. HANDLEPLANER

10 Social handleplan Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af hvem? Inddrages forældremyndighedsindehaveren? Behandlingsplan Udarbejder institutionen behandlingsplan for barnet/den unge med udgangspunkt i den sociale handleplan? Hvis ikke, begrund hvorfor Udarbejder institutionen behandlingsplan efter en observationsperiode? Hvis ikke, begrund hvorfor Danner behandlingsplanen udgangspunkt for tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis? I de fleste tilfælde skal Inuusuttut Inaat bede kommunen om en handleplan idet denne ikke altid foreligger. I den senere tid er kommunerne dog begyndt at anvende det afkrydsningsskema der ligger på I forhold til beboerne er det langsigtede mål at de skal blive velfungerende mennesker /familier. De kortsigtede mål er at give omsorg/behandling under trygge og strukturerede forhold. Ved evalueringsmøder. De voksne i Familieafdelingen inddrages i behandlingsmøder og evalueringsmøder. Børn og unges høres og inddrages efter modenhed i beslutninger der vedrører dem. Forældremyndighedsindehaveren inddrages hvor det skønnes relevant i behandlingsmøder. I Familieafdelingen er inddragelse af forældremyndighedsindehaveren en del af behandlingen.. Et eksempel kan være en beboer på Inuusuttut Inaat der skal lære at læse, skrive, spise osv. Behandlingsplanens sigte er således at barnet sættes ind i en fast rytme der kan motivere ham / hende og vække hans / hendes interesse for omverden f.eks. ved at melde barnet til fritidsinteresser, følge barnet på biblioteket, og sammen med skolen

11 Hvis ikke, begrund hvorfor Udviklingsplan Foreligger der rutiner for udarbejdelse af behandlings- og udviklingsplaner for barnet /den unge ved anbringelsens start Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor Findes der metoder til observation, udvikling og behandling af barnet/den unge? Hvis ikke, hvad er det der forhindrer dette? tilrettelægge hans / hendes undervisning, således at det tilpasses hans / hendes niveau. Individuelle styrker inddrages og udvikles i det daglige, hvilket også er medvirkende til at udvikle barnets personlighed. På den måde kan behandlingsplaner danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I forhold til Familieafdelingen er det langsigtede mål at Familien skal kunne planlægge og gennemføre en dagligdag. Kortsigtede her - og nu - planer kan være at lære forældrene at få struktur i hverdagen ved hjælp af ugeplaner og sørge for deres børns omsorg i form af mad, bleskift m.m. således at dette bliver naturlig handling for dem. Behandlingsplanerne udarbejdes på Inuusuttut Inaat med henblik på personlig udvikling. Der er rutine for at der indkaldes til f.eks. behandlingsmøder m.m. SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejdsparter under anbringelsen Anbringende myndighed Sagsbehandlere fra hjemkommunen,skolen, daginstitutioner, sundhedsvæsenet, døgninstitutionskontoret.m.m.

12 SSP samarbejde Døgninstitutionssamarbejde Sundhedsplejerske Kriminalforsorgen Hospitalsvæsenet - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise Psykoterapeuter Fysioterapeuter Praktiserende læger Daginstitutioner/dagplejer Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skoler Der samarbejdes med miljøarbejderne i byen i det omfang det er nødvendigt.. Der er et tæt samarbejde med Sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken kommer på Inuusuttut Inaat, børnene undersøges og i familieafdelingen tales med forældrene. Familieafdelingen har i flere tilfælde haft samarbejde med den psykiatriske Sygeplejerske. Der er et behov for Psykologer tilknyttet institutionen som kan deltage i længerevarende forløb med beboerne. Der er p.t. ikke kontakt til Fysioterapeuter. Nej Der er samarbejde med daginstitutionerne kommunale såvel som private eftersom en del af børnene går i daginstitution. Til de skolesøgende er der samarbejde i forhold til visitationsudvalg og yderligere bliver PPR indkaldt til behandlingsmøder. Samarbejdet med folkeskolen er forbedret i de senere år, eftersom samarbejdet er blevet udvidet til at omfatte deltagelse behandlingsmøder, visitations- og evalueringsmøder. Skolen har i visse tilfælde også selv henvendt sig med henblik på et øget samarbejde. ØKONOMI Driftsoverenskomst indgået med Årsværk

13 Opholdsbetaling Budgetmodel STYRINGSREDSKABER Økonomistyring Lønsystem Vagtplanslægning (ressourceforbrug) Vejledende budget Bruttobudget Basisbudget Indtægtsbudget Nettobudget Inuusuttut Inaat forholder sig naturligvis til eget budget og planlægger således at budgettet dækker hele året. Budgettet til de enkelte afdelinger, f.eks. kostbudget, bestemmes ude fra antallet af beboere og de enkelte afdelinger fører regnskab som afstemmes en gang om måneden. Midler til beskæftigelse fastsættes ude fra afdelingernes forventede aktivitetsniveau og fordeles hvert kvartal. Den enkelte afdeling er således selv ansvarlig for at budgetterne overholdes til indkøb af f.eks. inventar, til drift og aktivitetsudgifter i øvrigt. Lønsystemet er budgetmæssigt fastlagt ud fra normeringen. Vagtplan fremlægges 4 uger før den træder i kraft, hver afdelingen har sin egen vagtplan ud fra den gældende normering. Driftsbudgettet opleves som stramt især i forhold til generelle prisstigninger, hvilket især mærkes i budgettet ved årets slutning. Institutionens indtægter eksisterer kun i form af personalets kostindbetalinger på 315 kr. månedligt. Nettobudgettet i alt er pga. lønnen sammenhængende. På Inuusuttut Inaat har der været mange vakante stillinger

14 Taksten pr. plads Kalkule pr. kvartal Administrative opgaveløsninger herudover er mange uuddannede ansat i uddannede stillinger og derved har overskydende lønninger kunne overføres. Uuddannede ansatte kræver et højere antal ansatte men er omvendt mindre omkostningsfulde i forhold til lønninger. Taksten udgør for kommunen pr. 1. januar 923 kr. i døgnet. Varetages af kontorfuldmægtig. FYSISKE RAMMER Fysiske lokaliteter Har barnet/den unge/beboerne eget værelse? På Børneafdelingen er der 3 beboelsesværelser beregnet til 4 børn. På Ungdomsafdelingen har beboerne eget værelse og i Familieafdelingen har hver familie deres egen enhed. Herudover deler familierne køkkenfaciliteter. Her er dog ikke optimal plads såfremt f.eks. 5 familier der skal lave mad samtidig. Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken Bade- og toiletfaciliteter Opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum - og samværsrum Mødefaciliteter Der er fælles køkken i Familieafdelingen, i Ungdomsafdelingen og yderligere er der et køkken i Børneafdelingen. Familieafdelingen hver familie toilet/bad samt bad og toilet til personalet. I Børneafdelingen er der badeværelse med toilet til børnene samt 1 toilet til personalet. I administrationsafsnittet er der ingen toiletfaciliteter. Institutionen har et lille anneks som tidligere har været brugt som personalebolig, men som nu benyttes til aktiviteter, møder, børnefester m.m. I administrationsafsnittet er der indrettet et mødelokale der kan udvides til at omfatte

15 Vagtlokaler Personalerum Inde - og udendørssportsfaciliteter Udendørsfaciliteter Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, motorsejlede og skibe Børnekolonier/huse I Fjorden Satellitter Udslusningsboliger Vedligeholdelses-standard/renovering souschef/kontorfuldmægtigs kontor ved større møder, kurser, receptioner m.m. I alle afdelinger er der et personale- og vagtrum som samtidig fungerer som afdelingens kontor. I familieafdelingen har afdelingslederen et mindre kontor. Vagtlokalerne. Udover legeredskaberne i haven eksisterer der ikke nogen der decideret er tilknyttet institutionen, men Familieafdelingen og Ungdomsafdelingen benytter sig af den lokale sportshal hvor der på faste dage dyrkes motion. Herudover kan beboerne tilmelde sig lokale sportsforeninger og dyrke f.eks. fodbold, badminton, m.m. Der er en båd. Båden anvendes meget til fiske/fangst ture samt udflugter, koloni og projekt ture. 1 hus i fjorden, nedlagt fåreholdersted. 1 Satellit, Det Gule Hus. P.t. eksisterer der ikke nogen udslusningsboliger. MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund): Teknisk administrativt personale Andet personale Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - pædagogmedhjælpere 1 Pedel, 1 Socialrådgiver, 1 Rengøringsassistent, fiskeri og jagtfunktioner varetages af pedellen.

16 - psykolog - socialrådgiver. - sekretær - køkkenleder - køkkenassistent. - pedel - rengøring - vaskeriassistent. - fiskere - jægere Organisering af administrativt og sekretærarbejde Hvem udfører administrative opgaver? Udføres dette central eller decentralt? Forstander og souschef samt kontorfuldmægtig. UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE KOMPETENCE Konkretisering af pædagogiske mål og delmål Hvordan implementeres de pædagogiske mål og delmål? Videreudvikling af Pædagogiske metoder Hvordan arbejdes der med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Ansættelse af uddannet personale prioriteres højt herudover satses der gennem kurser på videreudvikling af faglige kompetencer og personlig udvikling. Arbejdsopgaver evalueres løbende ud fra mål og struktur prioriteres højt på afdelingerne af hensyn til beboere og personale. Derved øges trygheden og forudsigeligheden. Konkrete arbejdsmetoder Hvorledes omsættes teori til praksis i hverdagen? Fokusområder for forskellige institutioner Sker der en prioritering af indsatsområder? Gennemførelse af handleplaner. Der prioriteres at børnenes omsorg varetages af voksne og at voksenkontakten sikres. Således at voksne sørger for at der er mad og tøj, at der er opryddet, at børnene kommer i skole og at der afholdes

17 Udviklings- og om stillingsparathed Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold til at kunne udfør de opgaver den aktuelt stilles overfor? fødselsdage, kaffemik osv. I Familieafdelingen laves der forældre evne undersøgelse som udmunder i handleplaner for at sikre forældrenes omsorgs- og opdragelses evner i forhold til børns udvikling. Gennem uddannelse af personalet såsom specialiserede kurser i f.eks. problemstillinger indenfor omsorgssvigt. Yderligere udvikling af Familieafdelingen er et respons på et øget behov for et sted for unge forældre hvor disse kan hjælpes til at varetage forældrerollen. Dette kan være medvirkende til at nedbryde den sociale arv. Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer I forbindelse med løbende møder og P- dage evalueres den daglige arbejdsgang på afdelingen, hvor tiltag til fornyelse ligeledes diskuteres såfremt beboernes behov ændrer sig. TEORETISK REFERENCE Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for det pædagogiske arbejde? I bekræftende fald hvilket? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske praksis? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske/psykologiske behandling i institutionen? Struktureret, systemisk og relations orienterede metoder. Der evalueres løbende. Der anvendes imidlertid ikke deciderede afkrydsningsskemaer men primært observationer. Ud fra handleplanerne evalueres de relevante tiltag. Disse evalueringer har været med til at skabe ro blandt de voksne beboere på Familieafdelingen idet evalueringer er medvirkende til at synliggøre opnåede mål samt områder der fortsat skal arbejdes med. Derved bliver

18 Beskriv hvilke metoder der anvendes for at omsætte kvalitetsmålene? samværet med børnene også anderledes i praksis. Fremskridt med beboere skal vurderes i praksis eftersom fremskridt ses og mærkes. Mål sættes og evalueres, derefter sættes nye mål. Et eksempel kan være forældre der udøver vold mod deres børn og her vil det oplagte mål være at få forældrene til ikke at anvende vold som styringsredskab. Via evaluering og nye handleplaner. FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - intern uddannelse af plejefamilier - supervision af plejefamilie - familieterapi - spædbørneterapi - legeterapi Personalet efteruddannes og deltager jævnligt i eksterne kurser samt interne kurser på institutionen med eksterne undervisere. Derved løftes den faglige kompetence og spil-over effekten i den øvrige personalegruppe øges. Supervision gives af Forstander til henvendende personale herudover er der gruppesupervision en gang månedligt og Socialrådgiveren giver individuel supervision og sammensætter ligeledes kurser. Udover dette er der ekstern supervision fra Private. Familieterapi /legeterapi og spædbarnsterapi anvendes. Miljøterapi anvendes dagligt.

19 - miljøterapi Børnesagkyndig ekspertise I hvilket omfang benyttes og inddrages i nedenstående faggrupper? Psykologer Børn og unge psykiater Pædiater Børnefysioterapeut Sundhedsplejersken Ergoterapeut Børnetandplejen Psykologer fra PPR inddrages i tilfælde af at Inuusuttut Inaat ønsker en faglig vurdering eller undersøgelse af et skolesøgende barn. Barnet skal først til lægeundersøgelse. Gennem PPR Der har været tilfalde hvor børn har skulle undersøges af en Pædiater. Nej Nej, via skolen for de skolesøgende børn. Nyankomne børn indkaldes af Tandlægen og familieafdelingen kan ligeledes arrangere det. Der lægges stor vægt på at børnene hjælpes til at passe på deres tænder. INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle muligheder, såsom rejser i og udenfor Grønland, traditioner og eller kreative aktiviteter, som sikrer det kulturelle tilhørsforhold? I bekræftende fald, hvilke? Disse rejser arrangeres ca. hver andet år hvor der hertil søges midler gennem forskellige fonde. Udover Danmark har institutionen rejst til Island.I Grønland

20 Har institutionen en ernærings- og sundhedspolitik? Har institutionen en miljøpolitik? rejses der hovedsageligt i Sydgrønland og om sommeren bruges lokalområdet til at afholde ture hvor egen båd kan anvendes. Traditionelt tager Familiegruppen til Narsaq i Påsken og Fiskeri og alke jagt praktiseres blandt de unge. Traditioner i huset fastholdes f.eks. ved fødselsdage hvor der skal bages selv, Fastelavn, tænding af udendørs juletræ med tilhørende juleklip for alle afdelinger, beboernes julefrokost, julehygge d. 27.december, og Idrætsdage hvor den lokale sportshal lejes til afholdelse af forskellige aktiviteter og konkurrencer. Til fødselsdage bages der og beboerne kan invitere gæster. På Familieafdelingen afholdes Barnedåb med tilhørende ritualer. Så vidt muligt søger Inuusuttut Inaat at fastholde det øvrige samfunds traditioner og højtider. Personalet holder ligeledes en juleafslutningsdag og en bær samling tur i efteråret. Det er p.t. ikke nedskrevet en ernæringsog sundhedspolitik men der praktiseres sunde madvaner og spisetider i Familieafdelingen. I Børn og Unge afdelingerne bliver kosten planlagt efter samme principper hvor sundhed og regelmæssige måltider prioriteres. UNDERVISNINGSFORHOLD Intern skole lektiehjælp Ekstern skole lektiehjælp Intern lektiehjælp består af eksterne hjælpere som handelsskoleelever og Gymnasieelever. Via folkeskolen kan nogle børn deltage i

21 Efterskole Uddannelsestilbud læsekurser m.m. Har været benyttet. Der er mulighed for at beboerne benytte sig af det forskellige uddannelsesinstitutioner, Piareersarfik, NI, GU, Højskolen. For Familierne kan et ophold være medvirkende til at den unge forælder motiveres til at starte en uddannelse. FRITIDSLIV Hvilke pædagogiske redskaber og aktiviteter anvendes i dagligdagen? Så vidt muligt anvendes udendørsaktiviteter. For Familieafdelingen er formålet at arbejde med beboernes selvværd. I løbet af en given uge er der bestemte dage til forskellige aktiviteter, bagning, syning, madlavning, samtaler m.m Hvilke ønsker udtrykker barnet/den Det er meget sjældent at børnene Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og udtrykker ønsker idet de ikke er vant til venskaber? sådanne beskæftigelser. For mange af børnene er det f.eks. meget fremmed at dyrke sport hvorfor institutionen aktivt opfordrer børnene til at have sunde fritidsinteresser og vække børnenes interesse for f.eks. sport. Det samme er gældende for beboerne på Familieafdelingen hvor det er sjældent at der har været dyrket sport eller lign. i hjemmet. Beboerne skal således opfordres og støttes til at deltage i f.eks. aftenskole m.m. Beboerne opfordres og støttes desuden i at indgå og pleje venskaber. Børnene får lov at sove hos kammerater efter aftale med kammeratens forældre. Fritidsaktiviteter: Fiskeri, gt, badning i storesøen,

22 - fiskeri - jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - motiverende -førskole/leg & lær/-aktiviteter - andet: Fodbold, fodboldskole og håndboldskole. Dans og dansemik o.a. Løb, vandreture m.m. FAMILIEARBEJDE Forældresamarbejde Hvad er de langsigtede mål for institutionen i forhold til at arbejde med barnet/den unges familieforhold? Hvad er de kortsigtede mål i forhold til samarbejdet med barnet/den unges familie? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber anvendes i hverdagen? Inuusuttut Inaat arbejder ud fra det mål at barnet, i de tilfælde det er muligt, skal have et tilknytningsforhold til sin familie gennem f.eks. brevudveksling og telefonsamtaler. Det er vigtigt at børnene kender deres egen baggrund og dette sikres bl.a. gennem tegning af familiediagrammer således at de så vidt muligt afklares omkring deres identitet. Der lægges vægt på struktur i forhold til børnene. Kontakten der etableres skal være struktureret f.eks. i forhold til telefonopringninger, sending af gaver eller økonomiske midler. Der søges at løfter skal holdes og omsorg fra forældre skal prioriteres i forholdet mellem børnene og deres forældre. Der snakkes med børnene om deres familieforhold og der hjælpes til at holde kontakt med forældrene og problemer erkendes f.eks. i forhold til svigt og sorg. Der snakkes med børnene om deres familieforhold og der hjælpes til at holde kontakt med forældrene og problemer erkendes f.eks. i forhold til svigt og sorg.

23 Hvordan medinddrages barnet/den unge i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Forældreindflydelse Hvilke overvejelser går institutionen sig i forhold til at inddrage forældrene? Børnenes Råd På hvilken sikres børnene indflydelse på egen tilværelse på institutionen ud fra modenhedskriterier og livssituation i øvrigt? Kommunikation Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem barn/den unge og familie/pårørende? Hvorledes opretholdes kommunikationen/ kontakten mellem institution og forældre/familie? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Barnet bliver hørt ved husmøder og ved samtaler. I familieafdelingen er beboerne tilstede ved møder og ser alle eksterne rapporter og har ret til at tilføje kommentarer til disse og har derved stor indflydelse på deres egen situation. Det er ønskværdigt at forældrene kan komme på institutionen og derved få et indblik i hvor deres barn opholder sig. Dette for at øge forældrenes samarbejdsvilje, samt skabe tryghed og vished om at personalet på institutionen ikke modarbejder dem. Forældrene tilbydes at komme på besøg på institutionen f.eks. på juleferie. Se ovenstående Se ovenstående Se ovenstående Se ovenstående DET PERSONLIGE LEDERSKAB Overordnede principper for ledelse/ledelsesværdier Ledelsesteams Der lægges på Inuusuttut Inaat vægt på medansvar og synlighed. Der arbejdes ud fra målet at ledelsesteamet bakker op omkring hinanden.

24 Strategier for ledelsen Lederudvikling: LUS- samtaler Velfungerende og veluddannet personalegruppe og at der er mulighed for efteruddannelse af personalet og hensynstagen til det enkelte personales livssituation. Samtaler mellem Forstander, Souschef og afdelingsledere finder sted. FAGLIG LEDELSE Kompetenceudvikling Erfaringsopsamling Videns deling Systematisk fokus på udvikling - mål -indsatsområder -aktiviteter -dokumentation Succeskriterier for institutionen Dokumentation -form -indhold -formidling -målgruppen Gennem kurser, efteruddannelse m.m. Der afholdes f.eks. pædagogiske dage hvor erfaring deles. Herudover bruges den daglige overlapning og løbende møder. Gennem supervision og ledelsesmøder. Nytænkning skal modvirke fastlåsning af institutionen og i forhold til indsatsområder søger institutionen at tilpasse sig de behov der er i samfundet. Der er herudover planlagte møder og årsrapporter for institutionen. Fastholdelse af kvalificeret personale og udvidelse af institutionens aktiviteter. Beskrivelser af institutionens målgruppe i samarbejde med Familiedirektoratets børn og Unge Afd. til politikere. PERSONALELEDELSE/HR MUS-samtaler løbende.

25 Personalepleje Kompetenceudvikling Faglige arrangementer - studiekreds - efteruddannelse - intern uddannelse - ekstern uddannelse - praktikvejlederuddannelse Ønsker i forhold til fridage eller andre individuelle ønsker vurderes i forhold til vagtplanen. Personaleweekend og pædagogiske dage 2 gange årligt. Efteruddannelse, intern uddannelse, og ekstern uddannelse. ADMINISTRATIVLEDELSE IT-ansvarlig Lønforhandling Arbejdspladsfaciliteter Rekrutteringsstrategi Fastholdelse af medarbejdere Annoncering Ansættelsesudvalg Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg Gennem Tillidsrepræsentant. Lønmæssige tillæg pga. kurser m.m. Plus muligheden for årlige kurser og supervision. Ledelsesteamet vurderer ansøgere. Ledelsesmøder, Afdelingsledermøder, gruppemøder og fælles personalemøder. MØDESTRUKTUR Ledelsesteam Afdelingsteam Består af forstander, souschef, afdelingsledere, socialrådgiver. Består af afdelingsleder, pædagoger,

26 Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Forældremøder Personalemøder Samarbejdsmøder Børn - og ungemøder Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder socialmedhjælpere, ufaglærte. Består af Afdelingsleder, Kontaktperson og Forstander eller Souschef. Såfremt skolesøgende PPR, skolelærer, eller Sundhedsplejersken. 1 gang ugentlig, dagsordensbestemt. 1 gang hver 14 dag = afdelingsmøder Ved beboerne der indskrives, derefter evalueringsmøder. 1 gang ugentligt på Familieafdelingen. Nej, men institutionen repræsenterer forældre ved skolens forældremøder. Hver 2. måned, det fælles møde. Samtlige møder En gang ugentligt. Nej, der inviteres til temadage i samarbejde med kommunen. Personalemøder. POLITIKKER OG BEREDSKABER Politikker: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -særlige ordninger - løn Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab Supplerende bemærkninger Der må ikke ryges indendørs. Der er alkoholpolitik, seniorpolitik. Sygefraværspolitik hører under personalepolitikken. Der findes en katastrofe og brandinstruks, og personalet har deltaget i førstehjælpskurser.

27 MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. Institutionens socialfaglige mål: Gennem arbejdet med klienterne at leve op til de mål der stilles gennem kommunernes og egne handleplaner, så de gennem en struktureret og omsorgsfuld hverdag kan udvikle sig til selvstændige velfungerende mennesker / familier. Resultatkrav Gennemførelse af handleplaner ud fra behandlingsmøder. Dokumentation for målopfyldelse Når der sker en udvikling i forhold til handleplanen. Institutionens organisatoriske mål: At kunne tiltrække og fastholde uddannet arbejdskraft. Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse Alle normerede stillinger bliver besat At det uddannede personale forbliver med uddannede. på institutionen i en årrække.

28 Institutionens økonomiske mål: Resultatkrav At overholde budgettet. Dokumentation for målopfyldelse At budgettet er overholdt.