Arbejdshukommelse At huske hvad man skal koncentrere sig om

Transkript

1 Arbejdshukommelse At huske hvad man skal koncentrere sig om Foto: Helge Skielbo

2 Fra Gathercole & Alloway Børn, læring og arbejdshukommelse (2009): Mennesker med dårligt fungerende arbejdshukommelse har svært ved at klare de krav, som mange klasseaktiviteter stiller til arbejdshukommelsen, og dette forringer deres indlæringshastighed især i fag som læsning og matematik For disse mennesker anbefales en intervention, som er designet til at minimere antallet af fejl i opgaver på grund af urimelig belastning af arbejdshukommelsen. Interventionsprincipperne er udviklet på grund af forskning i kognitiv psykolologi, men svarer også til almindelig god praksis: Vær opmærksom på tegn på dårligt fungerende arbejdshukommelse, vurdér belastningen af arbejdshukommelsen, gentag vigtig information, brug forskellige hjælpemidler til at støtte hukommelsen og hjælp med opmuntring til at benytte strategier som støtte for arbejdshukommelsen Arbejdshukommelse 2012, MWA 2

3 Praksiseksempel fra Susan Gathoercole: Nathan går i 2. klasse. Han har ingen problemer med at få kammerater, men han er meget stille og taler ikke i timerne. Han får specialundervisning både i matematik og læsning. Nathans lærere synes ikke, at han hører hvad de siger i timerne. Han er ofte i sin egen verden. I skolen har Nathan vanskeligheder. Fx eksempel når en lærer skrev: Mandag d. 11. november på tavlen og under det skrev til toget, så havdenathan problemer med at skrive teksten. Det blev i stedet til Mantog. Det var som om han begyndte at skrive datoen, men så glemte han, hvad han havde gang i. Nathan har det også svært med strukturerede aktiviteter. På et tidspunkt fik Nathan et log in til en pc, og bad ham om at sættet sig ved pc nr. 13., man han glemte nummeret inden han havde sat sig. ADHD? Arbejdshukommelse 2012, MWA 3

4 Hvorfor er det nu interessant? Children with poor WM skills typically make poor academic progress in the areas of litercy and mathematics. Gathercole et al 2006 Arbejdshukommelse 2012, MWA 4

5 Arbejdshukkommelse Working memory is the #1 predictor of learning success. Working memory is the number one factor in predicting learning outcomes in 5 to 18 year olds. It is even more important than other cognitive skills such as IQ and phonological skills. Working memory impacts all areas of learning from kindergarten to college. Working memory is closely associated with core subjects like reading and maths, as well as general topics like Art and Music in studies involving hundreds of children. Working memory is a fundatmental cognitive skill that we need to perform a variety of activities. 1 in 10 students have poor working memory. In a government-funded study of over 3000 students, I found that 10% of students had working memory problems that led to learning difficulties Arbejdshukommelse 2012, MWA 5

6 A student with poor working memory will not catch up with their peers. Without intervention, they will continue to struggle in all areas of learning. In a recent study, I found that teenagers who were diagnosed with low working memory two years earlier were still performing very poorly in school compared to their peers. Working Memory CAN be trained! Brain training is a growing and exciting new area in scientific research. In particular, there is a lot of evidence of the brain s plasticity: that it can actually change-shrink or grow-depending on what we do. In my own research, I have found that an adaptive training program, Jungle Memory, boosts Working Memory, IQ, and learning outcomes.watch. Tracy Alloway Arbejdshukommelse 2012, MWA 6

7 Hvad er arbejdshukommelse? Arbejdshukommelse 2012, MWA 7

8 Alan Baddeley og G. J. Hitch: Arbejdshukommelsen refererer til et system i hjernen, der kan fastholde og håndtere den information, der er nødvendig for at udføre komplicerede kognitive opgaver som fx læsning, læring og logisk tænkning Omskrivning: Arbejdshukommelsen er en funktion der kan fastholde, manipulere og transformere information i en kortvarig, men konstant periode Arbejdshukommelse 2012, MWA 8

9 Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse 2012, MWA 9

10 Arbejdshukommelsen Arbejdshukommelsen er den aktive proces, som opstår, når vi tænker os om, når vi overvejer, repeterer, fordyber os, stiller spørgsmål og i det hele taget tager vort kognitive arsenal i brug.. 1. En fonologisk sløjfe, der forarbejder tale, det indre sprog samt sekvensielle fremgangsmåder. 2. Et visuospatialt tegnebræt, der forarbejder visuelt og spatialt materiale 3. En episodisk buffer der kobler diverse mellemregninger 4. En central eksekutiv funktion, som koordinerer samarbejdet med langtidshukommelsen Efter Baddeley i Fredens, 2004 Arbejdshukommelse 2012, MWA 10

11 Arbejdshukommelse og opmærksomhed Arbejdshukommelse 2012, MWA 11

12 Kontrol af mental energi Input opmærksomhed Outputopmærksomhed Opmærksomhed Kontrolleret opmærksomhed Stimulusbetinget opmærksomhed Arbejdshukommelse 2012, MWA 12

13 Selektiv opmærksomhed Fokusering oevnen til at finde og fokusere på noget bestemt Vedholdenhed oevnen til at blive der viljemæssigt længe nok til at man får hevet det væsentlige indenfor i det kognitive system. At kunne udelukke forstyrrelser oevnen til ikke at lade sig distrahere af hvad som helst De børn der ikke får lært sig dette funktionelle system, ender med at høre til gruppen af ikke opsøgende børn. Arbejdshukommelse 2012, MWA 13

14 Hvor er Holger? Arbejdshukommelse 2012, MWA 14

15 Hvor i hjernen sidder matematikken? Arbejdshukommelse 2012, MWA 19

16 Områder der aktiveres når man arbejder med matematik AH og Opm Sammenligning af tal Tallinjen Kvantiteter Addition/subtraktion AH og Opm. Verbal rep. Talproduktion og syntaks Visuel rep. Visuel analyse Dyskalkuli Arbejdshukommelse 2012, MWA 20

17 Skader i hjernen relateret til matematikvanskeligheder En skade i det visuelle område i nakkelappen giver problemer med at læse tal, men ikke at give overslag og talregning som man hører. Problemer med at udtale tal henhøre til en skade i nervebanen mellem sprogområder i nakkelappen og pandelappen. Læsevanskeligheder påvirker ikke evnen til talbehandling En skade i den inferiøre isselap kan give problemer med at huske tabeller, men ikke at regne Skader i den intra parietale isselap giver problemer med at sammenligne tal og addere og subtrahere Klingberg 2011 Arbejdshukommelse 2012, MWA 21

18 Regn regnestykket, fortæl resultatet til din makker. Hvilke neurologiske funktioner er involveret? Hvor kan det gå galt? Hvilke fejltyper, kan man forestille sig? Mix del mix Når jeg siger til skifter i Makker Hjem igen udveksling af erfaringer Fælles opsamling Arbejdshukommelse 2012, MWA 22

19 Dyskalkuli, findes det? Arbejdshukommelse 2012, MWA 23

20 Karakteristik af dyskalkuli Det engelske undervisningsministerium definerer dyskalkuli på følgende måde: Dyskalkuli påvirker evnen til at tilegne enkle regnefærdigheder. Mennesker med dyskalkuli kan have vanskeligheder med talforståelse, de savner en intuitiv forståelse for tal og mængder, og de kan have vanskeligt ved at tilegne sig tal, fakta og regneprocedurer. Selv hvis de producerer et korrekt svar eller bruger en korrekt metode, kan de gøre det mekanisk og uden selvtillid. (UK Department for Education and Skills, 2001, oversættelse: Michael Wahl Andersen) I WHO s diagnoseliste (ICD 10) kan man læse følgende om Specific disorder of arithmetical skills (dyskalkuli): Indebærer en specifik funktionsnedsættelse i aritmetiske færdigheder, som ikke udelukkende forklares på grundlag af generel mental retardering eller utilstrækkelig skolegang. Det handler om mestringen af grundlæggende færdigheder i addition, subtraktion, multiplikation og division i stedet for de mere abstrakte matematiske færdigheder som algebra, trigonometri, geometri, eller funktioner. (oversættelse: Michael Wahl Andersen) Arbejdshukommelse 2012, MWA 24

21 Symptomer på dyskalkuli? Der eksisterer pt ingen konkret diagnoseliste dyskalkuli. Diane Wilson har beskrevet en liste på 3 symptomer, der er forskningsmæssigt belæg for. Følgende ses i grundskolen: 1. Tæller sent. Fem til syv år gamle eleverviser mindre forståelse af de grundlæggende tælle principper end deres jævnaldrende (fx at det er ligegyldigt hvilken rækkefølge objekterne tælles i). 2. Forsinket anvende tællestrategier ved optælling. Nogle elever har ligeledes en tendens til at fortsætte med at bruge ineffektive regne strategier. 3. Vanskeligheder med at huske aritmetiske fakta. Nogle elever har store vanskeligheder med at huske simpel addition, subtraktion og multiplikation fakta (f.eks = 9), og denne vanskelighed kan være synlig op til 13 årsalderen Arbejdshukommelse 2012, MWA 25

22 Følgende vil sandsynligvis være symptomer på dyskalkuli: 1. Svært at forestille sig en mental række linje 2. Særligt problem med subtraktion/tælle baglæns 3. Besvær med at bruge fingeren optælling (langsom, unøjagtige, ude af stand til straks at erkende finger konfigurationer) 4. Vanskeligheder ved at forstå positionssystemt (f.eks erkendelse, at 10 består af 4 og 6) 5. Svært ved at forstå pladsværdi 6. Problemer med at lære og forstå ræsonnementet metoder og multi-step beregning procedurer 7. Angst eller negativ holdning til matematik (forårsaget af dyskalkuli!) Arbejdshukommelse 2012, MWA 26

23 Følgende kan undertiden være forbundet med dyskalkuli, men ikke i alle tilfælde: 1. Ordblindhed, eller svært ved at læse 2. Opmærksvanskeligheder 3. Rumlige vanskeligheder (ikke god til at tegne, visualisere, huske rumlige opstillinger, forstå tid / retning) 4. Problemer med korttidshukommelsen 5. Dårlig koordinering af bevægelse (dyspraksi) Følgende er ikke formodes at være symptomer på dyskalkuli: 1. Spejlvending af tal - dette er en normal udvikling, som alle børn går igennem, og er ingen grund til alarm i sig selv 2. Svært ved at huske navne - intet tyder på, at langsigtede verbal hukommelse har noget at gøre med dyskalkuli Arbejdshukommelse 2012, MWA 27

24 Less automatic processing of written numbers. In most of us, reading the symbol 5" immediately causes our sense of quantity to be accessed. In dyscalculic individuals this access appears to be slower and more effortful. Thus dyscalculic children may have difficulty in linking written or spoken numbers to the idea of quantity. Lack of number sense. Dyscalculic children may have a fundamental difficulty in understanding quantity. They are slower at even very simple quantity tasks such as comparing two numbers (which is bigger, 7 or 9?), and saying how many there are for groups of 1-3 objects. The brain areas which appear to be affected in dyscalculia are areas which are specialised to represent quantity. Arbejdshukommelse 2012, MWA 28

25 "Access" hypothesis : Deficit in link between number sense and symbols (Rouselle & Nöel, 2007) "Core deficit" hypothesis hypothesis: Deficit in number sense (Butterworth, 1999; Gersten & Chard, 1999; Kvantitet Wilson & Dehaene, 2007) Kvantitet Kvantitet Verbalt fem Visuelt 5 Visuelt 5 Arbejdshukommelse 2012, MWA 29

26 Kunstig dyskalkuli Forsøg med at forstyrre parietal sulcus, medfører forstyrrelser når forsøgspersoner skal løse enkle matematikopgaver, som at sammenligne to tal. Arbejdshukommelse 2012, MWA 30

27 Udviklings dyskalkuli Anvend laborative materialer til at visualiserer matematiske begreber Fokus på den visuelle mulighed Fokus på den sproglige mulighed Positiv og støttende undervisning Varieret undervisning med en tydelig struktur (relationer mellem repræsentationsformer) Arbejde med tallinjen Arbejde med possitionssystemet Arbejdshukommelse 2012, MWA 31

28 Tallinjen Udgangspunktet for at kunne regne er at tælle At tælle foregår på en tallinje Vægtallinje Talkort, snor, klemmer Tallinjen kan blive fleksibel (alle tal, lige tal, ulige tal, 2-tabellen, ) Lad eleven 1. Sætte talkortene på tørresnoren fra 1 til Undersøge ulige tal 3. tælle frem til hundrede og tilbage fra hundrede 4. Tælle i spring på 10, 5, 2 5. Sammenligne forskellige tal fx 13 og Gå på en tallinje Formålet er at eleverne skal blive sikre i at tælle forlæns og baglæns Lad eleverne gå på tallinjen samtidig med at tallene siges højt Hvad sker der når man går frem og tilbage på tallinjen? Arbejdshukommelse 2012, MWA 32

29 Test for dyskalkuli Arbejdshukommelse 2012, MWA 33

30 Hvilke cirkler er der flest af? Arbejdshukommelse 2012, MWA 34

31 Test for dyskalkuli Arbejdshukommelse 2012, MWA 35

32 Test for dyskalkuli = Arbejdshukommelse 2012, MWA 36

33 Øvelse: Beskriv funktionerne i følgende opgave: b) Forestil jer en terning Terningen er malet rød Terningen saves ud i 27 små terninger Hvor mange små terninger har en side, der er rød? to sider, der er røde? tre sider, der er røde? fire sider, der er røde? ingen sider, der er røde? Arbejdshukommelse 2012, MWA 37

34 Rubiks terning Arbejdshukommelse 2012, MWA 38

35 Dyskalkuli i procent Problem: Dyskalkuli er ikke entydigt defineret! 4 6 % har ifølge Shalev m.fl. (2004), Butterworth en eller anden form for dyskalkuli 6 % har ifølge Aster m. fl. Dyskalkuli. Heraf har 1,8% ren dyskalkuli, mens resten har andre vanskeligheder knyttet til. Koumoula m. fl. (2004) er nået frem til at komorbide vanskeligheder fx er ADHD, dysleksi eller angst. Hos børn med komorbiditet kan andre forhold virke ind som: forsinket sprogudvikling, opmærksomhedsvanskeligheder samt eksekutive vanskeligheder knyttet til arbejdshukommelsen. Lundberg og Sterner (2009) Arbejdshukommelse 2012, MWA 39

36 Hvad er talsans? Sammenligning af tal Tallinjen Kvantiteter Addition/subtraktion AH og Opm. matematik er et sæt af relationer mellem mængder og talsymboler. Når lærerne opfatter matematik som om kvantiteter, og ikke som tal, giver det muligheder for at flytte fokus fra at manipulere tal, til at stille spørgsmål som: Hvad er tal? Eleverne skal ikke bare lære og anvende regler og forsøge at finde det rigtige svar. Eleverne skal konstruere og opdage sammenhænge mellem mængder og tal og derefter undersøge alternative måder at beskrive og registrere disse relationer. Arbejdshukommelse 2012, MWA 40

37 Arbejdshukommelse 2012, MWA 41

38 Hvordan man underviser tal sans: Aktiviteter til at skabe forbindelser, udforsker og diskuterer begreber, og at sikre en passende mangfoldighed mellem relationer. Det handler ikke om at undervise i multiplikation men om multiplikation Arbejdshukommelse 2012, MWA 42

39 Arbejdshukommelse 2012, MWA 43

40 Lesson Overview Intervention Level E Lesson Structure Warm Up Engage Reflect Assess Arbejdshukommelse 2012, MWA 44

41 Arbejdshukommelse 2012, MWA 45

42 6 Domino 5 2 Arbejdshukommelse 2012, MWA 46

43 Tallinjen (den mentale lineal) Udgangspunktet for at kunne regne er at tælle At tælle foregår på en tallinje Vægtallinje Talkort, snor, klemmer Tallinjen kan blive fleksibel (alle tal, lige tal, ulige tal, 2-tabellen, ) Lad eleven 1. Sætte talkortene på tørresnoren fra 1 til Undersøge ulige tal 3. tælle frem til hundrede og tilbage fra hundrede 4. Tælle i spring på 10, 5, 2 5. Sammenligne forskellige tal fx 13 og Gå på en tallinje Formålet er at eleverne skal blive sikre i at tælle forlæns og baglæns Lad eleverne gå på tallinjen samtidig med at tallene siges højt Hvad sker der når man går frem og tilbage på tallinjen? Arbejdshukommelse 2012, MWA 47

44 Hvad gør arbejdshukommelsen? Arbejdshukommelse 2012, MWA 48

45 Frontallapperne er ansvarlige for: Abstrakt ræssonering Avanceret organisering og meningsdannelse Udtænke og udføre planer som fx problemløsning, samt vurdere udviklingen og tilpasningen af planen. Kognitiv fleksibilitet Prøve og fejle adfærd Social acceptable og målrettet adfærd Bevidsthed om ens jeg Forudplanlægning af bevægelser (motorisk planlægning) Øjekontrol under synsudforskende af omgivelserne fx at læse Motivation Arbejdshukommelse 2012, MWA 49

46 Arbejdshukommelsen kan blandt andet, fastholde en tanke, mens den udvikles, bearbejdes, afklares eller anvendes. genkalde sig noget fra langtidshukommelsen, mens nogle oplysninger fastholdes i korttidshukommelsen. holde sammen på de enkelte komponenter i en opgave, mens man fuldfører hele opgaven. holde sammen på en række nye oplysninger, så de forbliver meningsfulde. fastholde en langsigtet plan, mens man overvejer kortsigtede behov. Ringsmose, Arbejdshukommelse 2012, MWA 50

47 Når klappen går ned Lagring i langtidshukommelsen er afhængig af hippocampus Konsolidering af oplevelser og aktiviteter er afhængig af REM søvn. Langtidshukommelsens to funktioner Indkodning der kræver hippocampusaktivering Afkodning der involverer præfrontal cortex Arbejdshukommelse 2012, MWA 51

48 Observationspunkter Arbejdshukommelse 2012, MWA 52

49 Working memory rating scale: Slutter med en aktivitet før end den er afsluttet Opgiver opgaver i længere aktiviteter der kræver flere trin Har vanskeligt ved at koncentrere sig Svage sprog oh matematikkundskaber Arbejdshukommelse 2012, MWA 53

50 De mest almindelige vanskeligheder i undervisningen: Eleven glemmer instruktioner Mister overblikket i komplekse opgaver Eleven kommer i vanskeligheder, når der indgår elementer fra både langtidshukommelse og arbejdshukommelse samtidig Arbejdshukommelse 2012, MWA 54

51 Eksempler på kategorier - Eleven er fokuseret på opgaven - Eleven er aktiv - Eleven stiller spørgsmål - Eleven orienterer sig mod - læreren - aktiviteten - andre elever - Eleven kommer i gang med arbejdet - Eleven arbejder målrettet - Eleven afslutter arbejdet - Eleven kommer fra en situation til en anden - Elevens relation til andre Arbejdshukommelse 2012, MWA 55

52 Working memory rating scale: Slutter med en aktivitet før end den er afsluttet Opgiver opgaver i længere aktiviteter der kræver flere trin Har vanskeligt ved at koncentrere sig Svage sprog oh matematikkundskaber Arbejdshukommelse 2012, MWA 56

53 Fokuspunkter i undervisningssituationen: Hvordan er elevens planlægning? Er eleven hurtig/ukritisk? Er opgaveløsningen overfladisk? Hvordan strukturerer og organiserer eleven løsning af opgaver? Er eleven impulsstyret? Arbejdshukommelse 2012, MWA 57

54 Arbejdshukommelse 2012, MWA 58

55 I skolen Arbejdshukommelse 2012, MWA 59

56 Gathercole & Alloway s 7 principper til afhjælpning svag eller overbelastet arbejdshukommelse (G. & A. 2009, s. 138) : At erkende svagheder ved arbejdshukommelsen At holde øje med tegn på disse svagheder hos barnet At vurdere belastningen af arbejdshukommelsen At reducere belastningen af arbejdshukommelsen, når det er nødvendigt At være parat til at gentage information At opmuntre til brug af hjælpemidler til støtte for hukommelsen At udvikle barnets brug af strategier, der kan støtte hukommelsen Arbejdshukommelse 2012, MWA 60

57 At tilegne sig ny viden Kræver kognitiv fleksibilitet: At kunne hæmme distraktorer. At kunne skifte opmærksomheden. At kunne integrere gammelt og nyt. At kunne skifte tankegang for at se tingene, eller bearbejde information, på nye måder. Arbejdshukommelse 2012, MWA 61

58 I undervisningen bliver det svært.at lave opgaver, der stiller krav til selvstændigt initiativ, problemformulering og problemløsning. Det er fx: Frie skriftlige opgaver som stile Problemregningsopgaver Gruppearbejde Projektarbejde Tema/emneuger Arbejdshukommelse 2012, MWA 62

59 Læse Arbejdshukommelse Tegn på vanskeligheder Genkaldelse Når hun er færdig med at læse, har hun glemt pointerne I teksten. Regulere opmærksomhed Når hun læser lange passager, kan hun ikke opretholde opmærksomheden. Hun kan ikke være vågen og opmærksom; Hun har lav udholdenhed,når det handler om læsning. Regulering af læsehastighed Hun læser i stødvis, hun kan ikke finde en rytme i sin læsning. Arbejdshukommelse 2012, MWA 63

60 Skrive Arbejdshukommelse Tegn på vanskeligheder Aktiverer (starte) Han ved ikke, hvordan han skal komme I gang med skrive projektet Organiserer Han er ikke I stand til at strukturere en rapport, et essey m.m Prioriterer Han skriver for meget om ting, der er af mindre betydning. Logiske sekvenser Hans præsentation er rodet og ikke logisk. Arbejdshukommelse 2012, MWA 64

61 Projekt arbejde Arbejdshukommelse Tegn på vanskeligheder Organiserer Hun kan ikke finde de logiske trin i projektet (eller deres rækkefølge). Hun har problemer med at indsamle materialer og ofte forlægger, hvad hun finder. Hun kæmper for at sætte projektet sammen på en velordnet og logisk måde. Fornemmelse for tid Hun har ikke en realistisk fornemmelse for hvor lang tid arbejdsopgaven tager., og hun får ikke sat tid på de enkelte delopgaver. Selv evaluering Hun evaluerer ikke løbende Arbejdshukommelse 2012, MWA 65

62 Skifte mellem opgaver Arbejdshukommelse Tegn på vanskeligheder Skiftende opmærksomhed Hun kan ikke "slippe" af en opgave for at deltage i et andet projekt, når hun får besked på det. Hun bliver "hængende" ved en opgave og kan ikke flytte sit fokus andre steder når det er påkrævet. Overkomme frustration Hun bliver vred eller frustreret, når hun føler sig tvunget til at skifte gear. Arbejdshukommelse 2012, MWA 66

63 Faktorer der virker ind på læring Arbejdshukommelse 2012, MWA 67

64 Generelle problemstillinger Vanskelighed Glemmer instruktioner Interventioner Giv korte præcise instruktioner. Mister overblikket i komplekse opgaver Fx Projektopgaver, skrive stile, tekstopgaver Opdel opgaven i mindre sekvenser Støt eleven i at strukturere Problemer med opgaver der kræver både proces og genkaldelse Fx at skrive noter mens man lytter. Undgå at forplumre situationen Få aktiviteter, opdele aktiviteter, klar tale En ting af gangen Arbejdshukommelse 2012, MWA 68

65 Opmærksomhed oh hukommelse Vanskelighed Intervention Har svært ved generelt at følge undervisningen Giv korte og præcise oplæg. Vær præcis med faglige pointer Bed eleven om at opsummere aktiviteten. Vanskeligt ved at huske opgaven Gentag opgaven. Understøt evt. med en visuel arbejdsgang. Spørg ind til hvor langt eleven er, hvad næste trin er, hvad målet er. Proceduren de anvender er for kompleks Bryd opgaven ned i mindre overskuelige delopgaver. Anvend om muligt lommeregner hvis de forstår begreberne. Har svært ved at genkalde sig facts fra langtidshukommelsen Tillad fingertælling, men vær opmærksom på at dette ikke udvikler talforståelse) Arbejd med talvenner ( 4 kan skrives som 2+2 og 3+1) Hvis forståelsen er på plads kan lommeregneren anvendes Arbejde med sproget som en mulighed Arbejdshukommelse 2012, MWA 69

66 Sekvensiel opmærksomhed Vanskelighed Intervention Har svært ved at tælle baglæns Spørgsmål som en mindre, en tilbage Arbejd med at tælle baglæns fra forskellige tal Hører nitten men skriver 91 Vores sagte og skrevne tal korresponderer ikke. Man kan arbejde med positionstalkort. Spille Krig Har svært ved at udfører de mange trin i fx den lange divisionsalgoritme Har problemer med pladsværdi (tiltalssystemet) Har svært ved pladsværdi til højre for decimaladskiller Overvej altenative metoder til division Lommeregner Arbejd med fx positionstalkort Lommeregneren Undgå trix som Man ganger med ti ved at sætte et nul bag på Vis tallene når du siger ordene Vær præcis Når man ganger med ti bliver alle tal ti større, det betyder, at alle tal flyttes en plads til venstre Arbejdshukommelse 2012, MWA 70

67 Rumlig opmærksomhed Vanskelighed Har vanskeligheder med en præsentation, der er rodet, med lidt eller uklar skelnen mellem elementerne på siden Intervention Hjælp eleven til at danne sig et overblik over siden inden eleven går i gang Marker væsentlige elementer på siden Find materialer, der er klare og tydelige i deres opsætning Blander opgaverne på en side sammen Prøv at markér de enkelte opgaver med farvet overstregning. At overfører information fra tavlen til kladdehæftet Giv eleven et handout Tegne 3 D repræsentationer i 2D Arbejd med isometrisk papir og centicubes Tegn kort over klasserummet, skolegården, etc. Gå på geometriskattejagt Arbejdshukommelse 2012, MWA 71

68 Arbejdshastighed Vanskelighed Intervention Arbejder langsomt Giv eleven lidt mere til, men være opmærksom på at nogle elever kan arbejde så langsomt at de glemmer hvad de er i gang med. Når ikke at afslutte arbejdet Stil færre spørgsmål. Det er ikke mængden, men kvaliteten der er afgørende. Udarbejd arbejdsark, så eleven kan fylde ud i stedet for at skulle skrive alt ned. Arbejder intuitiv med opgaverne Ved tekstopgaver, tilskynd eleven til at læse opgaven højt, genfortæl opgaven med egne ord, tegn om muligt et billede. Ved færdighedsopgaver skal eleven verbaliserer processen Kommer ikke i gang med opgaven Repeter instruktionen Lad eleven genfortælle instruktionen Følg op på elevens arbejde Undgår arbejdet/angst Åbne spørgsmål Værdsæt elevens arbejde Arbejdshukommelse 2012, MWA 72

69 Skriver ingen eller ulæselige begrundelser Vanskelighed Intervention Skriver kun resultatet Bed eleven om at skrive forklaringer Mundtlig beskrivelse Skriver meget korte noter Det kan handle om finmotoriske vanskeligheder. Giv mere tid eller reducér antallet af opgaver Give eleven et ark med nøgleord Skriver meget ulæseligt Overvej om det er væsentligt at træne elevens skrivefærdigheder. Giv eleven en pc Arbejdshukommelse 2012, MWA 73

70 Dårlig genkaldelse af fakta Vanskelighed Intervention Laver fejl i enkle færdighedsopgaver Lommeregner Hovedregning Tællematerialer NB!! Tal venner Arbejdshukommelse 2012, MWA 74

71 Dårlige læsefærdigheder Vanskelighed Intervention Dårlig til at læse Briller? Har problemer med tekstopgaver 1 Læseafkodning Sprogforståelse læseforståelse Har problemer med tekstopgaver 2 Problemløsningsstrategier problemløsningsark Har problemer med tekstopgaver 3 Billeder på matematikken Har problemer med tekstopgaver 4 Kan ikke skabe sammenhæng mellem tekstelementer Arbejd med de forskellige tekstelementer Arbejdshukommelse 2012, MWA 75

72 Sekvensiel opmærksomhed Vanskelighed Har svært ved at huske informationen i den rigtige rækkefølge Intervention Understreg rækkefølgen for eleven Giv eleven et ark der stiller sekvenserne op i den rigtige rækkefølge Har problemer med talrækken Arbejd med talrækken Arbejd i spring Vanskeligheder med algoritmer Arbejd med forståelsen af regningsarten Vanskeligheder med at tælle videre Vis hele sekvensen og tag tal væk Arbejdshukommelse 2012, MWA 76

73 Generalisering Vanskelighed Intervention Procedureregner Arbejd med forståelsen Anvend forskellige metoder Har vanskeligt ved ubekendte 2x+5x Arbejd med konkreter i stedet for x er Arbejd med regnehistorier Arbejdshukommelse 2012, MWA 77

74 Prøver ikke Vanskelighed Intervention Svarer kun på få opgaver Spørg ind til elevens forståelse af opgaven. hvad tror du opgaven handler om Kommer ikke i gang med opgaven Det roder hos/i eleven. Støtte til struktur Bange for at mislykkes. Støt eleven med at skabe struktur og overblik. Stil lettere opgaver af samme type Placer eleven bagest i klassen, så du kan støtte uden at det giver opmærksomhed Har ingen idé om hvordan man kommer i gang Giv eleven hints og støtte med en struktur at tænke ind i. Kommer i gang men giver op Undersøg hvor kæden falder af Bliver opgaverne for komplekse? Prøv selv at løse opgaven. Husk at den nemmeste løsning for eleven er at droppe ud! Vær opmærksom på elevens attitude og selvværd Arbejdshukommelse 2012, MWA 78

75 Tjekliste Observationspunkter Eleven; Arbejdshukommelse Langtidshukommelse Retning Rumlig opmærksomhed Arbejdshastighed Prøver ikke Skriver ingen eller ulæselige begrundelser Dårlig genkaldelse af fakta Dårlige læsefærdigheder Sekvensiel opmærksomhed Transfer Altid Ofte Aldrig Kommentarer Arbejdshukommelse 2012, MWA 79

76 Læreren opgave At henlede opmærksomheden på et objekt At strukturere opgaven i sekvenser At dele opgaven op i mindre delopgaver At gøre opmærksom på vigtige egenskaber At demonstrere hvordan tingene skal gøres At minde barnet om, hvordan tingene skal gøres At minde barnet om, hvor langt arbejdet er skredet frem At fungere som databank At kontrollere frustration At evaluere succes / fiasko At fastholde orienteringen mod målet Arbejdshukommelse 2012, MWA 80

77 Problemløsning i matematik Arbejdshukommelse 2012, MWA 81

78 En centrale komponent i AH er de eksekutive funktioner Eksekutive funktioner bygger på samlet indsats fra tre områder i hjernen: Mårettet adfærd (lateral præfrontal cortex) Følelsesmæssig koordinering (orbital præfrontal cortex) Fokuserer opmærksomhed (gyrus cinguli) Dette gør AH i stand til at: Udsætte eller hæmme en respons eller irrelevante handlinger Være opmærksomt fokuseret til handlingerne er gennemført Arbejdshukommelse 2012, MWA 82

79 Eksekutive funktioner består af fire trin: 1. At få en ide, altså at kunne danne indre forestillingsbilleder om noget, man gerne vil, at nå et mål. 2. At planlægge, dvs. at kunne tænke i sekvenser (først, og så til sidst), mens man fastholder opmærksomheden på målet. 3. At udføre, dvs. at gå i gang med de delhandlinger, der i den rigtige rækkefølge fører til målet uden at lade sig aflede. Undervejs skal opmærksomheden være rettet både mod tilfredsstillelse af det konkrete behov og hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav. 4. At vurdere og eventuelt justere. Handlingerne skal løbende vurderes så man tager stilling til, om de fører til det ønskede mål, eller om der skal justeres undervejs. Arbejdshukommelse 2012, MWA 83

80 Problemløsningsmodellen: 1. Erkendelse af problemet: Hvad er problemet? Formål, hvor skal det ende? Hvor vigtigt er det scala 1-10 Beslutte at handle. Initiativ. Arbejdshukommelse 2012, MWA 84

81 2. Analyse, planlægning, strukturering: Hvilke muligheder har jeg? Hvad har jeg brug for? Tid, ressourcer, hjælpemidler. Hvilke dele hører med? Sætte dele i rækkefølge Nødplan. Arbejdshukommelse 2012, MWA 85

82 3. Udførelse, handlefasen: Hvordan bevæger jeg mig frem? Kigge tilbage i målsætning/planlægning. Hvordan klarer jeg modgang, så jeg kan komme videre? Arbejdshukommelse 2012, MWA 86

83 4. Kontrol og vurdering: Vurdere resultatet i forhold til målet. Vurdere forløbet. Er der noget jeg ikke fik med? Hvad har jeg lært, nye erfaringer. Arbejdshukommelse 2012, MWA 87

84 En karavane var kørt fast i ørkenen, og de har besluttet at hente hjælp. Der er 6 dagsmarcher tilbage til civilisationen. Hver person kan bære mad og vand til 4 dage. En person kan altså ikke bære vand og mad nok til sig selv. Hvor mange må drage af sted, for at en person kan hente hjælp, og de andre kan komme sikkert tilbage til karavanen? Arbejdshukommelse 2012, MWA 88

85 Arbejdshukommelse 2012, MWA 89

86 Eksekutive funktioner skabe overblik/helhedsforståelse Forudsige et resultat Forudsige strategier og problemer Overveje passive og aktive følelser Anvende alternative strategier Trække på tidligere erfaringer Lave en arbejdsdeling og en arbejdsplan Strukturere tiden Fremme bevidstheden om, hvordan opgaven udføres Repetere sine planer

87 Beslutninger Det er ofte valgmuligheder i menneskes liv. Vi er udstyret med både logik og følelser til at hjælpe os med at finde den rette løsning. At kunne bestemme sig for den bedste løsning, kan være meget svært. For nogen er det oven i købet svært at bestemme sig for noget overhovedet. Er man svag i beslutningscenteret, følger man gerne andres beslutninger og bliver derfor let offer for udnyttelse. Adfærdshæmning At kunne dæmpe en impulsiv adfærd forårsaget af glæde, vrede, skuffelse er vigtig i sociale sammenhænge. Men også at kunne tie stille med information, der kan skade en selv eller andre, er en nødvendig egenskab. Funktionen kan udsætte en automatisk reaktion og lade omtanken arbejde lidt først. Social funktion At forstå og vægte andre menneskers intensioner og handlinger - også når disse har skjulte elementer i sig - er afgørende for vores samkvem med andre. Hvad sker der egentligt og hvad forventes der af mig? Arbejdshukommelse 2012, MWA 91

88 Alle børn udvikler grundlæggende uformelle matematiske begreber før skolestarten uanset kulturel og socioøkonomisk baggrund Alle børn har de kognitive forudsætninger, der skal til for at lære matematik. Det handler måske om, at eleverne ikke får mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter? (Ginsburg, 1997) Arbejdshukommelse 2012, MWA 92

89 Træning Arbejdshukommelse 2012, MWA 93

90 Hukommelsesleg Målgruppen er børn fra cirka 4 år til år (målgruppen bestemmes i høj grad af grafikken). Hensigten er, at der arbejdes struktureret med forskellige former for støtte Normalt arbejder barnet i: 5 uger 5 dage om ugen Arbejdshukommelse 2012, MWA 94

91 Hukommelsesleg Hukommelsesspil Ni opgaver der stiller stadigt øgede krav til arbejdshukommelsen og opmærksomhed. Fem visuospatiale och fire visuoauditive øvelser Sværhedsgraden tilpasses automatisk efter brugerens formåen. Arbejdshukommelse 2012, MWA 95

92 Hukommelsesleg Hukommelsesspil Programmerne tager udgangspunkt i en beskrevet pædagogisk arbejdsform, og er simpelt og effektivt at administrerer De bygger på at en forælder (eller andre pårørende), en lærer eller andre på e gen hånd skal kunne administrere programmet og de opnåede resultatet Arbejdshukommelse 2012, MWA 96

93 Hukommelsesleg Indeholder auditive instruktioner og stiller ingen krav til læse-eller skivefærdigheder. Henvender sig i blandt andet sin grafik til børn mellem 5 og 11 år. Man anvender et øvehæfte. Arbejdshukommelse 2012, MWA 97

94 Arbejdshukommelse 2012, MWA 98

95 Hukommelsesspil Indeholder auditive instruktioner og stiller ingen krav til læse-eller skivefærdigheder, dog skal man være bekendt med bogstaver og tal for at kunne genenmføre alle øvelser. Henvender sig til større børn og voksne. Der føres en logbog Arbejdshukommelse 2012, MWA 99

96 Arbejdshukommelse 2012, MWA 100

97 Aktivitet Der er ikke den fulde funktionalitet i demoversionerne. De er kun beregnet til at give et indtryk af programmerne. Hukommelsesleg: Download Hukommelsesleg DEMO her Hukommelsesspil: Download Hukommelsesspil DEMO her For at du kan få mere ud demoversionerne, vil jeg anbefale dig at læse vores dokumentationer og vejledninger. Du kan downloade dem her og her. Du kan i øvrigt læse mere om programmerne her: Hukommelsesleg: Information om Hukommelsesleg og Mere om Hukommelsesleg Hukommelsesspil: Information om Hukommelsesspil og Mere om Hukommelsesspil Link til undersøgelse af effekten af Hukommelsesspil. Arbejdshukommelse 2012, MWA 101

98 Tal repræsenteres i hjernen i analog form med små tal til venstre og større tal til højre. Mennesker har en mental lineal der forvandles til et punkt eller en position Arbejdshukommelse 2012, MWA 102

99 Eleverne må ikke sakke for langt bagud i matematik. Tidlig indsats er endnu mere afgørende i matematik end i andre fag Man kan intervenere ud fra elevens vanskeligheder og individualisere undervisningen. Det er vigtigt at være fleksibel i forhold til disse elever og tillade dem at benytte omvejsstrategier. Læreren skal være præcis og tydelig, når der arbejdes med problemløsning. Der skal være fleksibilitet i undervisningen. Ikke alle elever bliver lige skrappe til matematik, men de grundlæggende færdifheder som talforståelse, de 4 regningsarter, hverdagsmatematik og problemløsning, har alle elever glæde af. Det er vigtigt, at overveje hvordan man præsenterer nyt stof for de enkelte elever. Det er vigtigt, at arbejde med åbne opgaver, så alle kan byde ind med det de ved. Læg op til at arbejde med forståelse, så eleverne forstår hvad de gør. Skolen skal støtte op omkring elevers neurologiske vanskeligheder. Arbejdshukommelse 2012, MWA 104