.L t. Hernng(åbiiig7.

Transkript

1 I.,, I I!.L t Hernng(åbiiig7. I, : j

2 Telt 1. INDHOLD i Månedens synspunkt KOLOFON 3 Transport, veje og viden skal dertil ISSN Nummer årgang 83 Udgivet af DanskVejtidookrittApS, reg. er Medlemsblad for Daesk Amtsvejingeeierforening. Meddelelsesblad for Amtokommunernes vejvæsener, Gert Olsen, Århus Amt Trafikministeriet, Dansk Velhistoriak Vi nte rtj e n e sten 14 Fremtidig vintertjonesto på statsveje 20 Fremtidig vintertjenesta på kommunale veje 26 Åbent hus dage mod fagligt indhold hos Epoke AIS 31 Vinterudvalgot for, nu - og fremover 40 Samarbejdsmuligheder i vintertjonesten 42 Kommende europæiske normer for saltspredere 55 Fra vintertjoneste til trafikinformation Informationsformidling Mikkel Bruun, Vejdirektoratet 18 Elektroniske sorvices får trafikken til at glide bedre 22 Visioner for vojsoktoron.dk 38 Nordisk Vejteknisk Forbund (NVF) - 52 Forstår de, hvad jeg siger 53 Kommunikation er videndeling 56 lnddragelse af borgerne via en folgegruppe viden er vejen frem Herning Åbning 7. oktober Jane Birch Andersen, Vejdirektoratet 4 25 km motor- og motortrafikveje ved Herning åbner 7. oktober Stojdæmpning i stor skala 48 Fra markvej til motorvej Diverse 34 Verdens første betonstartbane 44 Vejen til Såo Paulo i Brasilien 47 MINISTRIELLE AFGDRELSER Vejdirektoratets brev af 13. februar 2006 om klassificering at private fælleveje ved Henne Strand, j.nr A0l-DD3D Kalenderen 59 Leverandorregistor Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design Nørregade 8,8640 Farso Fax gd@veidd.dk Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år tor 11 nemre. Kr. 800,- udland, + mams og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porte Uddannelsesinstitationer kr. 37,50 + moms og porto Medlem at: tfs7messe S#k Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Media Kontrol tor perioden 1. oktober oktober lndlmg i bladet dmkker ikke nodvendigvie redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting lansv. redaktorl Bygaden 48, 9000 Aslborg Telt laftenl Fax leftenl Mobil: red@veitid.dk. Civ. ing. Tim Larsen fredaktori Parkvei 5,2830 Virum Telf Fax Mobil: mail: tim.larsnn@veitid.dk Redaktionelle medarbejdere: Akademiingenior, Carl Johan Hansen Direktar Henning Elkjmr Kaas, Colas Danmark AIS Kommsnikationskonsalent Mikkel Braun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans taarup, Arhus amt Professor Bent Thagesen Civilingenior, Dr. Toch. Jens Rerbech Direktor Lene Herrstedt, Trafitec ApS Lokalredaktører i amterne: Bornholm Jette Bork Dlesen Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn Tanya Mikkelsen Kobenhavn Henriette Kjmr Nordjylland Vagn Bech Ribe Motens Fischer Ringkobing Vibeke Kaxotrsp Roskilde Birgit Knadoholt Storstrom Hans Chr Pleidrsp Sonderiylland Bent Johnsen Vestsjælland Frank Hagersp Viborg Ann Rohertsen Arhas Gert Olsen Dansk Vejtidsskritt er på internettet: Kopiering at tekst og billedet til erhvervsmæssig benyttelse mâ kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse.

3 og MÅNEDENS SYNSPUNKT Af direktør Michael Svane, HTS-A, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Transport, veje og viden skal dertil Danmark skal være et førende iværksætter og vidensamfund med uddannelser i ver densklasse. Vi skal være i stand til at høste de velfærdsmæssige frugter af globaliserin gen i form af øget vækst og beskæftigelse. Dette er hovedbudskabet i regeringens globaliseringssrraregi. Globaliseringen af handel og økonomi er skabt på baggrund af effektiv kommunika tion og transport. Begge sektorer har været den afgørende drivkraft for den globale samhandel og økonomi. En velfungerende transportsektor, herun der en veludbygget infrastruktur, er af vital betydning for globaliseringen. Det samme gælder for både erhvervslivet og for den en kelte borger. Danmark har gennem århundreder været en stærk transportnation, især inden for søfartsområdet. Danmark er som bekendt en af verdenens førende søfartsnationer. Vi har her en dansk sryrkeposition i den abso lutte verdensklasse. Denne styrkeposition har vi rige mulighe der for at udvikle yderligere inden for andre dele aftransportselctoren. Vi har i Danmark en særdeles dygtig landtransportsektor in den for navnlig eksportkorsel, distribution og spedition. Alle områder med stort inter nationalt potentiale. Tilsvarende gælder in den for luftfartsområdet, som er den sektor inden for transport, som har de største vækstrater årligt. Transport- og logistikerhvervet vil udvikle sig til et toneangivende globalt erhverv med høje vækstrater og knivskarp konkurrence. Globaliseringen vil bringe alle dele af trans portsystemet i sving, og der vil være behov for ny viden. De erhvervsmæssige udsigter for trans port- og logistiksektoren er blændende ikke mindst som følge af, at behovet for øget mo bilitet for såvel varer som personer øges med stor hast. Et forstærket fokus på transport- og logi stikforskningen vil skabe muligheder for at inddrage andre danske erhvervssektorer som blandt andet IT-branchen. Der er et stort potentiale i IT-teknologien inden for blandt andet trafikstyring, overvågning, kørseispianlægning mv. Det globale samfund bygger på effektiv og sikker kommunikation og transport. Danmarks transport- og logistikerhverv kan levere varen. En fortsat dansk styrkeposition forudsætter en målrettet satsning inden for uddannelse og forskning. Det er en fælles opgave for den offentlige sektor og for det private erhvervsliv. Forsk ning og logistik er en sikker forbindelse til vækst og beskæftigelse i Danmark. Hvor står vii dag? Transportforskningen i Danmark har ført en omtumlet tilværelse, og som repræsen tant for brugersiden er det bek mrende at opleve, at transportforskningen mæssigt og organisatorisk fortsat er underdrejet. Der er en skærende kontrast mellem de midler, der bruges til transportforskning og den samlede vej- og transportsektors samfundsøkonomiske betydning. Det skal der rettes op på. Vejen hertil går via en samlet indsats af alle akterer i den samlede vej- og trans portsektor. Vi har alle et ansvar for at syn liggøre sektorens meget store betydning. Evner vi ikke det, ja så fortsætter vi på, hvad der kan karakteriseres som et slæbespor. Danmarks velfærd og vækst bygger på vi den - her er der ingen vej udenom også for vej- og transportsektoren. OKTOBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 Varde Vejle, HERNING (åbnhg]. oktober) At projektieder Jochim Kempe, Vejdirektoratet jke vd.dk 25km motor- og motortrafikveje ved Herning åbner]. oktober 2006 Fremover vil trafikken på de tre store færdselsårer, Rute 18, Holstebro - 12, Viborg - Rute 15, Ringkøbing - Århus og Rute blive forlagt uden om Herning. Samtidig etableres der motorvejsforbindelse til Herning Messecen ter og SAS-arena, hvorfor de til tider kaotiske trafikforhold, som har hersket her, forhåbentlig er fortid. I Knudmoseso og Herning. Baggrund 15 km motorveje og 10 km motortrafikveje (I. og 2. etape) omkring Herning åbnes for trafik den 7. oktober fra Sinding i nord til Høgild i syd og fra Vardevej til Her ning ø syd om Herning. I 2007 åbner re sten af motorvejen til Brande (3. etape) og i 2008 det sidste stykke motortrafikvej til Snejbjerg (4. etape). De nye veje er led i en politisk aftale om, at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej og dermed et vig tigt skridt i at realisere en plan om på sigt at forbinde Herning med resten af motor vejsnettet i Europa. Herning har oven i købet udsigt til også at blive koblet på mo torvejsnettet mod øst, når motorvejen mel lem Herning og Århus står færdig. 4 DANSK VEJTIDSSKFIIFF 0KT0BER 2006

5 formenligt Vi ønsker Vejdirektoratet og trafikanterne tillykke med den nye motorvej ved Herning. De nye etaper mellem Gjellerup og Høgild samt fra Herning øst til Vardevej er belagt med støjreducerende asfalt af typen Microvil[e, som er udviklet af Colas. Der er tale om det hidtil største projekt af denne art i Danmark hele Europa i hvor støjreducerende asfalt vælges til gavn for trafikanterne og miljøet langs motorvejen. www. cola s. d k jir I*1 HEINRICH THOMSEN 5r [**&J

6 byggeriet af de første motorvejsbroer over nørerne været i gang sammen med alle fær rute 15 mod vest - i Rute 18 Vejprojektet diggørelsesarbejder, og her oktober 2006 Brobyggeriet strakte sig over de næste par år, derne. Fra efteråret 2005 har asfaltentrepre og sommeren 2003 begyndte jordarbej Anlægsarbejder begyndte i 2002, da Herning-Bording motorvejen blev igangsat. om Herning fra Vardevej til Herning Ø også skulle skiltes som motorvej. Beslutningen om at anlægge nye høj står vejanlægget så færdig. gang taget med vedtagelse af pro jekterings klassede veje omkring Herning blev første loven i blev det fulgt op med 6 DANSK VEJTIDSSKRIFI 0KT0BER 2006 motortrafikvejen fra Snejbjerg til Vardevej. stor fordelerring. stor gavn af. vest eller mod Tjørring nord for Herning. det eneste tilslurningsanlæg på strækningen - sterende rute 18 (hldv. 422, Holstebro-Her Herning. Motortrafikvejen forlader den eksi til Sundsvej tager sin begyndelse nord for vej (ldv. 520, Vildbjerg-Tjørring) etableres ning) i en blød bue mod sydøst. Ved Trehøje Den 10 km lange motortrafikvej fra Sinding strækningen fra Sundsvej til Brande fra start men i 2002 besluttede folketinget. at tidspunkt var der tale om motortrafikveje, vedtagelse af anlægsloven. På daværende herfra kan man komme enten videre mod skulle anlægges som motorvej. I år dvs blev det besluttet, at strækningen syd og er sine steder kun let kuperet. Det er for grus. Materialer som vejanlægget har nydt dalene i istidslandskabet op med sand og met af istidens smeltevand, der er strøm mede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte kanten af Storådalen, som Skov- og Na modsatrettet bue uden om Løvbjerg Plan turstyrelsen stillede krav om ikke måtte be tage og videre uden om Gullestrup langs etableret et tilslutningsanlæg i form af en moseområde, inden den krydser Sundsvej røres, for endelig at blive ført i gennem et sydvest for Lundhuse. Ved Sundsvej er der vejen til 4-sporet motorvej, som den forbli (ldv. 439, Herning-Viborg) umiddelbart ver med at være de resterende 11 km til eta peafslutningen ved Høgild. I 2007 føres mo kring Herning sluttes i 2008 med åbning af sluttes Silkeborgvej ved Birk tæt på Herning torvejen videre til Brande og projektet om en dæmning, hvor den først krydser og til På dette sted er der etableret et stort forbin Højskole og hernæst Herningmotorvejen. Et par km længere mod syd forlægges kryds Herning. delsessanlæg, som bliver døbt Motorvejs Syd for Sundsvej føres motorvejen op på Umiddelbart nord for Sundsvej udvides Herfra føres vejen mod først øst i en stor Landskabet er domineret af store vidder I Oversigtskort torvej til Messecentret ved Vardevej og se Snejbjerg. Motorvejskrydset ved rute 15- nere, som nævnt, som motortrafikvej til trumpetanlægget kommer til at hedde Herning Syd. med den nuværende rute 18, passerer øst etapeafslutning, hvor motorvejen i et år fø om Skærbæk, hvor den krydser den fredede motorvejen øst om Lind stort set parallelt Fjerderholt Ådal på en 200 m lang bro. Umiddelbart syd for Høgild er der etableret Rute 15 res ind på den eksisterende rute 18 indtil motorvejen til Brande står færdig. Den 4 km lange motorvej syd om Herning, Fra Motorvejskryds Herning Syd føres første omgang som mo digt ved Vardevej, hvor der i første omgang bliver etableret et øsrvendt tilslutningsan Herfra føres vejen videre syd om Messe centeret og SAS-Arena og afsluttes midlerti som er en forlægning af rute 15, starter ved mod vest nord for Lind og syd om Knudmose. Ved krydsningen med Messevejen er Motorvejskryds Herning Syd og føres der etableret et øsrvendt tilslutningsanlæg. læg. Vejen videreføres herfra som motortra vesrvendte ramper. syd om Snejbjerg i Til den tid supple Søer og længdeprofil fikvej til hldv. 404, Herning-Ringkøbing res tilslutningsanlægget ved Vardevej med Mellem Sundsvej og Kollund er motorvejen hævet op over terrænet på en 2,5 km lang

7 Sinding ute Sinding 2006: : Rute : : : Rute : 2009: Rute 15 Rute Rute 12 HøgUd Rute 12 Signatur: Nye Aflastede Uændrede I Rute 18 Signatur: Nye Aflastede Uændrede 18 I Trafikbelastningen på de større veje i Herning vil blive reduceret væs entligt, når de nye veje åbnes. Figuren viser trafkbelastningen pt: døgn (ÅD T) på en række veje i 2006før vejene åb-nes og i 2009, når alle etaper omkring Herning er åbnet. I Med etableringen afde nye motor- og moto rtrafikvej lægges Rute 12, 15 og 18 om, så de nufrres uden om Herning oglind. Hastigheden på de nye veje ses affigu ren. dæmning, der sine steder er op til 9 m høj. Det er normalt ikke noget vejbyggere stræber efter, da det hverken støjmæssigt, ressourcemæssigt eller visuelt er særlig opti malt. Men det har været nødvendigt, fordi motorvejen øst for Herning krydser flere større infrastrukturelle anlæg, feks. Silke borgvej, Herningmotorvejen, Herning- Skanderborg banen og Herning-Brande ba nen. At føre motorvejen under disse anlæg har ikke været muligt på grund af, at grund vandsspejlet ligger højt omkring Herning. Til opbygning af dæmningerne har der været behov for tilførsel af enorme mængder sand og grus, og det har paradoksalt nok været en gevinst for landskabet. Sandet og gruset har i bogstavelig forstand ligget lige for (larve)fødderne af motorvejen, og der, Naturhensyn ved anlæg og drift af veje Rådgivning vedr. Habitatd irektivet WM redegørelser Analyse af behov for faunapassager Paddehegn og tudsetuneller- hvor der er et dokumenteret behov! Myndighedskontakt Erfaring fra hele landet siden 1992 A I1 13IiI Biologisk rådgivning og planlægning Amphi Consult vlmarttn Hesseisse, Tel: Fax: amphi@amphi-plan.dk AMPHI Consult vlmartin Hesselsøe er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning inden for biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor mange fagområder (biologer, agronomer, forstkandidater, ingeniører, landskabsarkitekter mfl.). Læs mere om vores arbejde på OKTOBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

8 Herningsholin Sø Søen har fået et særligt arkitektonisk ud frem til søen. søområder - Udgravningen til soen har resulteret i Ca. 1,3 mark Center her. promenade og stier. www. g eotekn isk. d k Danalien 1 Saralyst Allé 52 Maglebjergvej 1 lægget ved Herni ngmotorvejens geometriske linjer - andet den buede poppel bland glæde for såvel naturen som til En lokal institution har vist interesse i at Søen kan ses på umiddelbart øst for motor ken. FugLang Sø Trafik m sand og grus til motorvejsdæmningerne. Sø ved Albedestie,z og Lind. trafikvejen ikke langt fra Alhedestien. Den siden. 700 boliger, campingplads, badestrande, er planen, at der med tiden skal opføres 6- Omkring Fugisang Sø skabes et helt nyt byområde i den nordlige del af Herning. Det tjene som naturlige afsæt til udkigs- og til skuerformål. hvor der er gravet op, har det efterladt flere Knudmoseso Søen er gravet umiddelbart vest for motor vejen syd for Sundsvej og omfatter et areal borgerne i Herning. naturområde. mio. m3 sand/grus og har efterladt et unikt af søen til vandskiaktiviteter og med tiden er Soen, som ligger lige nord for Kollund, er den største og dækker et areal på ca. 48 ha. der planer om oprettelse af et Team Dan tale med Herning Kommune om benyttelse skudsjord og muld til et voldanlæg, som kan Adgang til søen kan dels ske ad Fejerskovvej og dels fra Miljøvej, hvor der etable langs Brandebanen under motorvejen fører tryk, som har taget afsæt i forbindelsesan res en P-plads, og hvorfra en stiforbindelse styrret naturområde til gavn for både små og på ca. 14 ha. I alt er der gravet Ca større dyr samt for fuglelivet. grundvandssø og er på udvalgte steder efter beplantede tange i midten. Søen er en ren m sand/grus herfra. ladt med naturlige sandstrande og henligger 8 DANSK VEJTIDSSKRIFI OKTDBER 2D06 Dansk Vandskiforbund har indgået af andre steder som naturområde. I det nordvestlige hjørne formes over Søen får lov til at henligge som et ufor Held og lykke p vejen er ca. 4 ha stor, og der er hentet ca Kraftvarmesoen m sand og grus fra den. ding motorvejen - Udover ovennævnte søer, fik Herning alle 7 ha store Kraftvarme sø, som med sit rene vand og sandstrande siden har været flittigt brugt af sol rede sin første motorvejsso tilbage i 2002 i forbindelse med anlæg af Herning-Bor hungrende og badeglade herningensere. gennem Ikast og Hammerum og ud på den og Bording, og en betydelig del af trafikken blev flyttet fra den gamle hovedlandevej I 2002 åbnede motorvejen mellem Herning nye motorvej. Ligeledes kunne der på en arbejde med Herning Kommunes Naturfor valtning. følge den biologiske udvikling i søen i sam række mindre veje registreres et fald i trafik nye motor- og motortrafikvejsstræknin Samme udvikling må imødeses, når de den har Vejdirektoratet fået leveret Ca munes store byudviklingsprojelct. Herfra knap 30 ha og er en del af Herning Kom Fuglsang Sø, som blev indviet i 2005, er på nemkørende trafik, idet de nye veje vil flytte ruterne 12, 15 og 18 ud af byerne: opleve en betydelig reduktion i den gen gerne åbner for trafik. Herning og Lind vil Trafikken fra Aalborg/Viborg mod Rute 18 føres nord og øst om Herning Trafikken fra Holstebro mod Vejle ad Lille, cirkulært bronzespænde med belægning Trafikken ad Rute 15 mellem Ring Og når alle fire etaper omkring Herning C-I-O! afsølvblik og et indridset, stiliseret korspåfor næsten blive reduceret til det halve, hvilket også vil være tilfældet på Lind Hovedgade. geo@geoteknisk.dk Tel DK-9000 Aalborg Tel DK-8270 Højbjerg, Århus Tel DK-2800 Kgs. Lyngby EKSPERTER I JORD OG VAND både Herning og Snejbjerg. syd om Herning. købing og Silkeborg/Århus er delvist lagt uden om byen. er åbnet, vil Rute 15 være lagt syd om Varde/Esbjerg ad Rute 12 føres øst og På Sjællandsgade i Herning vil trafikken

9 størst På Tjørring Hovedgade forventes det, at Ca. 1/3 af trafikken vil forsvinde. Reduktionen på Dronningens Boulevard vil være mere beskeden indtil 4. etape åbnes i 2008, hvor efter der forventes en reduktion i trafikken på Ca. 20%. Der vil således i løbet af de kommende år blive væsentlig mere plads på de større veje i Herning, hvilket vil være til gavn for hele byen: Det bliver hurtigere og nemmere at komme rundt, lokaltrafik vil blive flyttet fra de mindre veje til de større veje, støjgener og luftforurening reduceres, og sidst men ikke mindst forbedres trafik sikkerheden og trafikkomforten. Lettere adgang til Messecenteret Trafiksituationen på vejene omkring Her ning er ikke specielt spændende i tiden om kring de store messearrangementer. Dette forhold vil med åbningen af de nye veje blive ændret radikalt. Fremover bliver der motorvejsforbindelse direkte til Messecen ter Hernings via det tilslutningsanlæg, der etableres på Vardevej. Det har derfor været et vigtigt mål at sikre, at kapaciteten i tilslutningsanlægget og på Vardevej er tilstrækkelig til at klare messesituationerne. Tilslutningsanlægget ved Vardevej er derfor udformet med dob beltsporede ramper og Vardevej er blevet udvidet til fire spor hele vejen op til Messecenter Herning, hvilket er sket i et samar bejde med Ringkjøbing Amt. For at undgå, at store besøgstal i helt ek straordinære situationer alligevel skulle påvirke trafikken på motorvejen, har Vejdi rektoratet opstillet et kombineret trafikle delsessystem med variabel vejvisning og ha stighedsregulering. Systemet kan styres elektronisk af Herning Politi eller fra Vejdi rektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) i København. Rejsetid og hastighed Der vil således ske en væsentlig forbedring i fremkommeligheden omkring Herning, og dette vil kunne aflæses i rejsetiderne for den gennemkørende trafik. Rejsetiden er naturligvis meget afhæn gig af tidspunkt på dagen - besparelse kan forventes i myldretiden om morgenen og om aftenen. På Rute 12 og 18 vil der al lerede med åbningen af 1. og 2. etape i år ske en reduktion i rejsetiden igennem Her ning på 5-10 min. Når motorvejen er helt færdig til Vejle, vil der være en reduktion i rejsetiden på mellem 20 og 25 min. For Rute 15 vil reduktionen i rejsetid først komme, når 4. etape syd om Snejbjerg er åbnet, og trafikanterne vil da kunne spare Ca. 5 minutter på turen fra Ringkøbing til Silkeborg. De væsentligste årsager til, at rejseti derne reduceres, er, at trafikanterne undgår byerne med den tættere trafik og de mange signalanlæg, samt at hastigheden på de nye lviilewide stojskærm. motor- og motortrafikveje er væsentligt højere end de gamle strækninger gennem byerne. De nye motor- og motortrafikvejes skil tes med tre forskellige hastigheder, 90 km/t på motortrafikvej, 110 og 130 km/t på mo torvej. På motortrafikvejsstrækningen fra Sinding til Sundsvej er hastigheden sat til 90 km/t. For at forbedre trafiksikkerheden nedfræses rumleriller i midten, hvorved tra fikanterne fysisk gøres opmærksom på, at de overskrider midterlinjen. På motorvejsstrækningen fra Sundsvej til forgreningen til den nye Rute 15 motor vej nord om Lind er hastigheden sat til 110 km/t. Hastigheden kan her ikke sættes til 130 km/t på grund af de tætliggende tilslut ningsanlæg. Der er fire tilslutningsanlæg over en strækning på kun 5,5 km. På Rute 18 motorvejsstrækningen syd for forgreningen til Rute 15 motorvejen og hele vejen til Brande sættes hastigheden til 130 km/t. På Rute 15 motorvejen nord om Lind sættes hastigheden til 110 km/t. Den reduce rede hastighed skyldes her især begrænsede oversigtsforhold. Vejen forsynes, som nævnt, med variable hastighedstavler, som gradvist kan reducere hastigheden til 50 km/t ved eventuelle kødannelser ved Vardevej. Vejbredder Motortrafikvejen fra Sinding til Sundsvej udføres 2-sporet med et 15 m profil: 2 kørebaner ä 4 m inkl. kantbaner ä 0,5 m. OKTOBER 2006 DANSK VEJIIDSSKRIFI 9

10 73 fra 2 belagte nødspor å 2,5 m og 2 yderra batter å 1,0 m. Motorvejene udføres 4-sporet, dels med et 2 m profil, hvor hastigheden er 110 kmlt (kørebanebredde på 8,0 m), og dels med et 28 m profil, hvor hastigheden er 130 km/t (kørebanebredde på 8,5 m): 2 kørebaner à 8,0/8,5 m inkl. kantbaner å 0,5 m. 2 belagte nødspor à 2,5 m og 2 yderra batter à 1,0 m. Midterrabat på 4,0 m, som er belagt af hensyn til trafiksikkerheden og afdrifts hensyn. Skråningerne er så vidt muligt gjort flade, feks. med dyrkningsskråninger i af gravningerne og ved brug af anlæg 3- skråninger på motorvejsdæmningerne. Syd for Silkeborgvej er den store vejdæmning udformet som terrasser for at give den et særligt landskabeligt præg. Belægning Opbygning af belægningen på vejene er be regnet til at kunne holde til den forventede trafik i minimum 20 år. På motortrafikvejen mellem Sinding og be står af belægningen af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) 13 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGu) 53 cm bundsand (BS) - På motorvejene består belægningen af: 2,5 cm stojreducerende slidlag (SRS) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) 17 cm grusasfaltbeton (GABIJ) 20 cm stabilt grus (SGu) cm bundsand (BS) Det støjreducerende slidlag (SRS) er af typen Microville fra Colas, og er ny type tyndlagsbelægni ng, som reducerer trafiks tøjen med ca. 2-3 db(a). Når typen er valgt på 1. etape af motorvejsanlægget, skyldes det, at den pågældende strækning er bynær, og at den mindskede støjbelastning dermed kommer mange mennesker til gode. Støj Motorvejen krydser, som nævnt, Silkebor gvej på en høj dæmning. Boligerne langs med Silkeborg bliver herved påvirket af støj fra den nye motorvej. Trafikken på Silkeborgvej giver allerede i dag anledning til meget støj. For at reducere støjbelaste for områdets beboere har Vejdi rektoratet foruden at anvende SRS-belæg ningen, foretaget stojberegninger og fundet frem til en løsning med støjafskærmning, som overholder Miljøstyrelsens anbefalin ger på max. 55 db(a) ved sammenhæn gende bebyggelse. Projektet er udført med en kombina tion af en støjskærm bestående af transpa rente acrylplader og jordvolde. Skærmen på motorvejsdæmningen er 3 m høj og står placeret helt oppe på dæmningens top. J ordvoldene er placeret uden på de nor døstlige ramper ved slojferampen. Dette gi ver også nogle lystekniske forbedringer for naboerne, som derved undgår direkte lysindfald i deres boliger fra billygter. Jordvol den har en højde fra 1,5 m til 3 m over kørebanen. Støjskærmen er af typen Milevide. Den lette og transparente skærm er blandt an det valgt af arkitektoniske årsager. En mas siv skærm kunne let forstærke broens og dæmningens størrelse ved Silkeborgvejs ind føring til Herning. Skærmen er tidligere blandt andet an vendt ved Herningmotorvejens afslutning før Dr. Boulevard ved Herning. Entreprenørernes arbejde Der er i alt: gravet, flyttet og indbygget 4,4 mio. ku bikmeter jord/sand indbygget m bundsand indbygget m stabilt grus udlagt ton asfalt lagt 123 km dræn- og rørledninger sat brønde etableret 35 regnvandsbassiner, heraf 3 som nedsivningsbassiner opsat 50 km autoværn opsat 42 km vildthegn opsat 3,5 km paddehegn Der er opført 37 nye broer og tunneler på strækningen, heraf: 3 faunabroer 3 faunapassager 3 stibroer 1 stitunnel Den største bro er den 200 m lange bro hen over den fredede Fjederholt Ådal. Arkæologi og kultur I perioden 2002 og frem til 2005 har Her ning Museum gennemført omfattende un dersøgelser og udgravninger forud for an lægsarbejderne. Arkæologerne udnyttede muligheden for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. De afdækkede adskil lige arkæologiske fundsteder, der ikke tidli gere var kendt - den ældre stenalder (8.000 til f.kr) og frem til jernalderen (omkring år 0). Ved Gunderupvej, lidt nord for MiIjø ved anlæg og drift af veje......* Miljø- og arealanalyser Forureningsundersøg&ser Mi ljøa n søgning er Jordhndteringsplaner Tilsyn i anlægsfasen Miljø- og kvalitetsstyring Myndighedskontakt Geologi og grundvandsforhold Okkerundersøgelser GIS EJLSKOV Kvalitet Engagement Udvikling Ejlskov Consult AlS Tlf: _ Voldbjergvej 14 2 Fax: Risskov 10 DANSK VEJTIDSSKRIFJ DKT0BER 2D06

11

12 I km motorvej og 10km motortrafikvej 2 forbindelsesanlæg 4 hele og et halvt tilslutningsanlæg 37 broer, heraf 6 som faunabroer/ passager Anlægssum: mio. kr. Hvem har været med? /De byggede vejen Projektering og tilsyn Følgende har projekteret og ført tilsyn med arbejderne Vejdirektoratet Cowi AIS Rambøll Carl Bro as Gimsing & Madsen Hansen & Henneberg Ejlskov Consult AIS Orbicon Vibeke Rønnow Landskabsarkitekt Geo Steen Thorsen Geoteknik Dissing+Weitling AmphiConsult Dansk Belægningsteknik CadPeople Arhus Universitet Entreprenører Anlægsarbejdet er udført af: Jorton AIS Kaj Bech AIS Norvin & Larsen K.L. Kristensen AIS Pflug Vejskiltefabrik AIS EnergiMidt Skanska Danmark AIS M.J. Eriksson AIS NCC Roads AIS HedeDanmark MT Højgaard AIS Colas Danmark A/S NCC Roads AIS - Tavlearbejder Milewide AIS Rias AIS Dansk Autoværn AIS Århus Kommune Danfencer ApS Bravida Danmark AIS FK Entreprise AIS Strøm Hansen AIS Swarco Danmark AIS Skærbæk har museet undersøgt fire huse fra sen vikingetid eller eventuelt den tidligste del af middelalderen, Ca e.kr. Bedst bevaret er et 25 m langt og 6 m bredt hus, der ligger vestøst. Huset er opdelt i tre sektioner og ligner de huse, som er fundet ved Trelleborg. Midtersektionen er størst med 13 m i længden. Denne sektion har in deholdt et Ca. 2,5 x 2,5 meter stort, kvadra tisk ildsted, hvor man har fundet skår og et stykke jern. I et afdørstolpehullerne i husets væg lå et lille, cirkulært bronzespænde. Det har en belægning af sølvblik og et indridset, stiliseret kors på forsiden. Men motorvejsanlægget afslørede ved Kollundvej et andet unikt fund, nemlig en år gammel istidssø fra en tidlig mellemistid. I samarbejde med blandt andet geologer fra Århus Universitet blev der optaget prøver af materiale fra søen, og undersøgelserne har nu givet ny viden om denne forhistoriske periode i Danmark og i Nordeuropa. Ekspropriation og jordfordeling De nye veje har berørt mange lodsejere. Ejendomme som enten helt eller delvist har måttet afgive jord til vejene, og mange ej endomme har også fået ændret deres adgangs forhold. For at affijælpe de gener, er der gen nemført en jordfordeling med det formål at samle jordtilliggender og bygninger på sam men side af vejen. RECYFIX AF VAN DIN GSREN DE i PE-PP-plast... et skridt ind 1 Høj dynamisk styrke, ingen bræka>.. 14 Lav vægt, let at. håndtere, billig i :z Høj kemikalieresistens, til alle miljøer Tæt og glat overflade, optimalt flow Rendeprofil med kraftige ribber sikrer en god forankring Belastningskiasse A15 F900 bqqqros Byggros A/S Springstrup Holbæk Telefon Fax ejendomme har været berørt afeks propriation Ud af de 234 ejendomme har det været nødvendigt at totalekspropriere de 30 (de 27 heraf nedrives) Ekspropriationerne af de hele ejen domme har fundet sted både som for lodsovertagelser efter projekteringslo vens vedtagelse og som normal overta gelser efter detailbesigtigelsen. økonomi Den samlede anlægssum for de 25 km nye motor- og motortrafikveje er i alt mio. kr. (prisniveau 2006), som fordeler sig således: Projektering og tilsyn Broarbejder J ordarbejder Belægningsarbejder Udstyr og øvrige arbejder Arealerhvervelse Anlægstilskud 175 mio. kr. 225 mio. kr. 292 mio. kr. 190 mio. kr. 101 mio. kr. 100 mio. kr. -8 mio. kr. Prisen for de ca. 10 km motortrafikvej har været 220 mio. kr. svarende til 22 mio. kr/km og prisen for de ca. 15 km motorvej 855 mio. kr. svarende til 57 mio. kr./km. B i 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 0KTDBER 2006

13 , DK-9550 DEL Akzo Nobel SaltA/S Hadsundvej 17 Mariager T I ww.åkzonobeisait.com wwwvejsalt.com wwwsaltlage.com I Dannar[ er Akzo Nobel Salt AlS agent for Akzo N brpl ase Chemicals BV

14 Fremtidig vi ntertjeneste på statsveje Den udvidelse af statsvejnettet, der følger af kommunalreformen, betyder dels, at Vejdirektoratet i egen organisation skal varetage en række funktioner, som amterne hidtil har varetaget for direktora tet, og dels at omfanget af opgaverne (antal ruterm.m.) vil stige tilsvarende det forøgede vejnet. End videre vil oprettelsen af 6 nye vejcen tre med tilgang af kompetencer fra amterne betyde en ændret organisation og nye arbejdsgange for løsning af opgaverne. Snerydningpå kcirebane. Af Vinterudvalgets formand, Gert Olsen, Arhus Amt go ag.aaa.dk Freddy Knudsen, Vejdirektoratet fek@vd.dk Som et led i Vejdirektoratets generelle for beredelse til kommunalreformen er det vig tigt at Pa afldarer, hvorledes den nye situa tion håndteres bedst muligt inden for vin rertjenesren. Af det følgende fremgår den foreløbige anbefaling vedr, den fremtidige opgavedeling, organisation og administra tion af opgaverne. Vinterudvalget har sideløbende fore stået udarbejdelse af løsningsforslag til den fremtidige planlægning og udførelse af vin tertjeneste på de nuværende stats- og amtsveje og på hele vejsektorens vegne. Dette ar bejde har resulteret i følgende notater: 1. Beskrivelse af amternes vintertjeneste 2. Dataindsamling - sammenfatning 3. Overgangsvinteren 2006/ Modeller for den fremtidige vintertje neste 5. Fordelingsprincipper 6. Det fremtidige Vinterudvalg (septem ber 2006). Det er det overordnede mål, at vintertje nesten fungerer uden mærkbare ændringer for trafikanterne også efter 1. januar Organisation og administrative værktøjer skal derfor være implemenrerede til denne dato, idet særlige forhold dog gør sig gæl dende for overgangsvinteren 2006/2007, der gennemføres på amternes nuværende planlægningsgrundlag. Vintertjenestens opgaver Det tværgående område - efter 1. januar 2007 Driftsafdelingen (VDK) - udmelder hvert år en budgetramme med tilhørende mål for vejcentrene og følger op på, om rammer og mål indfries. Det er således overordnet driftsafdelingen, der varetager målog rammestyring, faglige strategier og ud vikling af vintertjenesten. Opgaveløsningen vil naturligt foregå i tæt samarbejde mellem VDK og de enkelte vejcentre. Opgavedelingen mellem de enkelte vejcentre og VDK er endnu ikke endelig afkla ret, men overordnet vil Driftsafdelingen ud vikle og ajourføre de procedurer, der skal administreres efter, og vejcent-rene vil ud mønte disse procedurer i praksis. Opgaver i Driftsafdelingen Som en del af de overordnede opgaver, som 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT OKTOBER 2006

15 SALT KFK SALT A/S SKIFTER IDENTITET OG VALGET ER BLEVET EN SMUK SVANE! KFK Salt AIS kommer pr. 23. november 2006 under vingerne hos den norske koncern GC Rieber AS og hedder nu GC Rieber Salt AS. GC Rieber AS er en af Norges stærke koncerner med aktiviteter indenfor salt, shipping, konsumolie/omega 3-olie, skind og ejendomme. Med ét brand og fælles identitet bliver vi mere synlige i Norden. Samtidig ønsker vi at stå side om side med GC Rieber AS s andre associerede selskabei der deler de samme forretningsprincipper og værdier, som har kendetegnet den familieejede virksomhed siden opstarren i Navneskiftet understøtter strategien om at blive Skandinaviens ledende saltdistributør. Kerneområder er fortsat vejsalt til den offentlige sektor og entreprenørei samt salte til industrien. Vi markerer begivenheden med ÅBENT HUS TORSDAG D. 23. NOVEMBER KL Se mere om arrangementet på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se dig! GCR!EBER GC RIEBER SALT AIS / VESTHAVNSVEJ 26/ DK-7000 FREDERICIA / TLF / GCRIEBERSALT.DK

16 anført ovenfor, forventes det, at Driftsafde ungen varetager følgende: Mål- og rammestyring Det generelle princip for vejcentrenes opga veløsning er mål- og rammestyring. Det be tyder, at Driftsafdelingen har ansvaret for at udstikke mål og retningslinier for løsningen af opgaven og for at tildele vejcentrene den nødvendige ressourceramme. Målstyring følges af strategier og ret ningslinier, der skal sikre et ensartet niveau for losning af opgaverne på landsplan. Som en del af ovenstående udarbejder driftsafdelingen årligt budgetter og band lingsplaner for den samlede vintertjeneste. Strategi Med udgangspunkt i Vinterudvalgets Stra tegi for vintertjeneste på stats- og kommu neveje varetager Driftsafdelingen udarbej delse af konkret strategi for statsvej nettet, herunder vejklasseinddeling med retningsli nier og servicemål for de forskellige klasser. På denne baggrund udarbejder Driftsaf delingen overordnet paradigma for regulativ for vintertjeneste på statsveje, hvori såvel di rektoratets egen vintertjeneste som pålagte grundejerforpligtelser indgår. Driftsafdelingen skal således sikre ensar tethed og korrekrhed i vinrerrjenesrens ser viceniveau. Plankegning Driftsafdelingen udstikker retningslinier for ruteplanlægning og deltager i den landsdæk kende ruteplanlægning for sikring af en overordnet optimering af indsatsen. Det er end videre Driftsafdelingens ansvar, at de nød vendige procedurer for sagsbehandling, in strukser og arbejdsbeskrivelser m.m. er til gængeligt for vejcentre i nødvendigt omfang. Udbud Al udførelse afvintertjeneste udliciteres til private entreprenører, vognmænd, maskin stationer eller lignende. Driftsafdelingen har ansvaret for udar bejdelse af strategi for udbud, herunder den overordnede entreprisestruktur hhv, ud budsformer, og tilvejebringer udbudsfor skrifter (paradigrner) til brug for udarbej delse af udbudsmaterialer. Endvidere forestår Driftsafdelingen ud bud af leverancer på tværs afvejcentrene, fx: Indkøb af salt Indkøb afmateriel Køb af konsulentbistand. Information Driftsafdelingen varetager udarbejdelse af landsdækkende information og har ligeledes ansvaret for administration og drift af vin tertrafik.dk. Borgerhenvende1er Besvarelse af generelle og principielle hen vendelser fra borgere og presse varetages af driftsafdelingen. Materiel Overordnet strategi for indkøb og servicering af materiel varetages af driftsafdelin gen, der ligeledes skal sikre en ensartet ad ministration af eget vintermateriel bla. ved etablering af et administrationssystem for materiel. Forhold vedr. servicering ved egne værksteder eller servicering som en del afindkobet ved leverandør sikrer drifts afdelingen løst i samarbejde med vejcen trene. Ligeledes har driftsafdelingen ansvaret for, at der gennemføres udviklingsprojekter mht. vintertjenestens udførelse, således også for så vidt angår udvikling af materiel. Systemer Udvikling, administration og drift af hjæl peværkrøjerne påhviler driftsafdelingen. Denne bidrager endvidere ved implemente ring af systemerne samt afholdelse af even tuel instruktion o.l. Glatforemålestationer Driftsafdelingen har ansvaret for løbende behovsvurdering for udskiftning hhv. nyop sætning af glatføremålestationer og forestår ligeledes selve indkøbet i tæt samarbejde med vejcentrene. Vejsektor- og øvrige udviklingsopgaver Driftsafdelingen sikrer Vejdirektoratets del tagelse i relevante fora fx Vinterudvalget, vejregelarbejdet, internationalt samarbejde o.l. ved at udpege medlemmer til disse ud valg og grupper fra såvel driftsafdelingen som fra vejcentrene. IV-opgaver Driftsafdelingen bistår vejcentrene ved IVopgaver bl.a. ved prissætning af opgaverne, evt, at tilføre ressourcer til opgavens løsning samt varetagelse af KS-funktion. Opgaver i vejcentrene Vejcentrene varetager overordnet admini strationen af vintertjenesten, overvågning og varsling samt den praktiske udførelse af vintertjenesten. Endvidere er det vejcentrene, der udgør Vejdirektoratets lokale kompetence og der med har kontakten til kommuner, borgere og virksomheder. Mål- og rammestyring Vejcentrene løser opgaven inden for ram mer udmeldt afdriftsafdelingen, og det vur deres i er løbende samarbejde mellem VINTERUDVALGET Kornmun.Irformen og VINTERTJENESTE (KR-VIN) r _4 : NOTAT nr. Beskrlvelss k NOTAT nr.5: Fordellngsprlnclpper V,flIrmaeneI Plx,Mr c mner mm 0. seplemoer 2005 Vinterudvalgets notater vedi kommunalreformen og vintertjeneste. 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT 0KT0BER 2006

17 Driftsafdelingen og vejcentrene om, de stukne mål bliver nået. Vejcentrene deltager således ved budgetopfølgning og bidrag til handlingsplan. ud Strategi På baggrund af udmeldte strategier, retnings linier, servicemål og paradigmer fra driftsaf delingen, udarbejder vejcentrene konkrete regulativer, hvori vejnettet inddeles i de nerede vin tervej- hhv. vinterstiklasser. jcentrene beslutter endvidere lokale forhold vedr. pålagte grundejerpligter bl.a. med syntagen til lokale adgangsbegrænsninger ol. defi Ve hen Planlægning Vejcentrene forestår den endelige lægning og indgår evt, aftaler med nerne om disses varetagelse afvintertjeneste på statens stier, fortove o.l. Det er endvidere vejcentrets ansvar, at organisation for vintertjenesten etableres, herunder udarbejdelse afvagtplaner, interne instrukser, forestår instruktion m.m. ruteplan kommu Udbud Vejcentrene forestår afholdelse af udbud af udførelse samt evt, indkøb af salt og står ledes også for udarbejdelse af dette materiale samt efterfølgende kontrahering. Udbudsmaterialet udarbejdes med udgangs punkt i driftsafdelingens paradigmer og ordineres i øvrigt med de øvrige vejcentre. så udbuds ko Efter kontrahering varetager vejcentrene entreprisestyring, herunder: Opstartsmnder Montering Gennemkørsel, instruktion og nelse Tilsyn Fakturering Driftsmøder.. uddan Overvågning og varsling I alle vejcentre etableres en vintervagtcen tral, der har ansvaret for overvågning, sling, styring af indsats m.m, Det er ligeledes vejcentrerne, der nistrerer direktoratets materielgårde med tilhørende saithaller og evt, værksteder. Hvor aftaler med kommuner om fælles nyttelse af salthaller er hensigtsmæssigt, restår vejcentrene, i samråd med driftsafde lingen, indgåelse af sådanne aftaler. var admi ud fo Tilsyn Til kontrol af indsats hhv. som vagtcentra lens øjne på vejen og dermed delvist til styring af indsats (ikke mindst i snesituario net) etablerer vejcentrene tilsynshold. Infornuttion Vejcentrene varetager udarbejdelse af evt, lokalt informationsmateriale og har jf. overvågning og varsling ansvaret for indmeldinger til TIC ogb kalradioer. Borgerbenvendelser Besvarelse af lokale borgerhenvendelser samt henvendelser vedr, konkrete vintersi tuationer varetages afvejcentrene, der ligele des udarbejder sagsfremstilling til brug for behandling af erstatningssager. Disse sager behandles herefter af Myndighedsafdelin gen. Vejcentrene forestår endvidere al lokalt samarbejde med kommuner, politi og øvrige myndigheder. 7viiteriel Vejcentrene (ved værkstederne) administre rer Vejdirektoratets vintermateriel, og vare tager servicering og vedligehold, såfremt dette ikke påhviler leverandørerne efter tale, Vèdr. udvikling af metoder og materiel deltager vejcentrene i aktuelle projekter. af Vejsektor- og øvrige udviklingsopgaver Vejcentrenes kompetencer vedr, systemer, planlægning og udførelse af vintertjeneste udnyttes ved deltagelse i diverse udvalg og grupper. IV-opgaver Som Vejdirektoratets lokale samarbejdspart ner med kommunerne er det vejcentrene, der varetager lokale IV-opgaver, herunder even tuel kommunal tilknytning til direktoratets vagtcentral, samarbejde om ruter o.l. I i Saltspredere til * viqterberedskabet 11. Jævn fordeling på valgfri spredebredde jop Hydraulik eller til PTO 1200 kg lasteevne drivsystem Iiiiip!iuiih BOGBALLE A/S Bogballe DK-7171 Uldum Phone Fax bogbase@bogballe.com.0 OKTOBER 2006 DANSK VEJTDSSKRIFT i 7

18 mobile medier - gerne skal køre i. svinde - det val vd.dk Traf/kanterne vil have information både før og under rejsen, og Vejdirektoratet tilgodeser får trafikken til at glide bedre Elektroniske services ormationsformidling At kommunikationskonsulent sig et traf/ko verb/lk. begge ønsker ved at udvikle nye elektroniske tjenester, der gør det nemmere at skaffe Vej- og Trafikinformation Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet, ventes øget fokus på anvendelsen aftrafikle delse i de kommende år for at kunne ud Med op mod 1,9 millioner biler i Danmark det afgø-rende, at vi bliver bedre til at ud og en tilvækst på ca biler om året er nytte vejnettet og dygtigere til at styre og lede trafikken. De voksende trængselspro gente løsninger, som udnytter og kombine blemer er ikke noget, vi på kort sigt kan bygge os ud af, men ved at udtænke intelli kan vi komme langt. rer informationsteknologiens muligheder, vices kommer ind. Sådanne services kan nytte den bestående infrastruktur bedre. i 8 DANSK VEJTIOSSKRIFT OKTOBER 2006 strategi for trafikinformationsservices. Det er her, begrebet trafikinformationsser nemlig, rigtigt anvendt, give et vigtigt bi kerheden på vej nettet. Det er baggrunden drag til at øge fremkommeligheden og sik for, at Vejdirektortet nu har udarbejdet en micilingen af information om hændelser og denne tankegang. Og trafikinformations tilstande på vejnettet, der står i centrum i Flere rapporter har peget på, at der for Det er altså selve informationen og for brug for, når de vil sikre sig en hurtig og problemfri rejse. Her har det vist sig at være en god idé at services er de medier, Vejdi lig for trafikanterne. trafikinformationen tilgænge rektoratet benytter for at gøre Før og under rejsen som trafikanterne vil benytte, må For overhovedet at kunne til byde trafikinformationsservices, man vide, hvad trafikanterne har Indtil for nylig har det været sådan, at Vejdirektoratet i overvejende grad har til skelne mellem services før rejsen og services under rejsen. hov for trafikinformation for bilturen. kanterne sjældent eller aldrig har be Modsat siger ca. 55%, at de har behov (2005) fortæller, at Ca. 70% af trafi for trafikinformarion under bilturen. tion under rejsen er et vigtigt indsatsom også, at trafikinformation for rejsen ikke er et ligegyldigt område, der blot bør for råde, som bør opprioriteres. Men de siger politiet fraråder al udkørsel pga. glatte veje. der under hensyn til optimal ressourcean vendelse tilgodeser begge behov. Så der skal altså afl ejes et miks af services, budt før-rejse-services som trafikken.dk og direkte trafikinformation fra Trafikinforma TV2 og TVDanmark. Efterspørgslen efter tionscentret (T.I.C.) via samarbejdet med oservices og nye services, der udnytter de under-rejse-services tager sigte på både radi tions-bestemt sigte, så man kan få informa En Megafon-undersøgelse Tallene indikerer, at trafikinforma kan fx være vigtigt at vide, at med et såkaldt loka sigte på at tilgodese de trafikanter, der alle rede befinder sig på rejsen. don om netop den rute eller region, man igangsat flere nye services, der tager specielt Flyer med oplysning om 1888 tjenestei. I den senere tid har Vejdirektoratet

19 fra med og Trafikken på de mobile medier Telefonservice 1888, lanceret under sloganet håndfri trafikinformation, når du har mest brug for det, er for nylig blevet udvidet til at give aktuelle rejsetider fra flere motorvejs strækninger over hele landet. Tjenesten virker ved talegenkendelse uden brug aftastetryk, så trafikanterne kan betjene den med en håndfri mobiltelefon. Den virker sådan, at nye brugere bliver gui det afdialogen i tjenesten, mens mere ruti nerede brugere kan anvende genveje som fx Rejsetid i København og her få valget mel lem de tre københavnske strækninger: Mo torring 3, Ring 3 og Køge Bugt. Køge Bugt fremkommer desuden også, hvis man siger Rejsetid Sjælland. Men det er ikke kun trafikanter i hoved stadsområdet, der har glæde aftjenesten tilbyder også rejsetider fra dele af Ring 3, Køge Bugt Motorvejen, Fynske, Østjyske og Søn derjyske motorvej samt Taulovmotorvejen. Andre valgmuligheder på 1888 er vejar bejder, trafikrneldinger - information om motorvejsspærringer, forhindringer på køre banen og spøgelsesbilister - endelig kan man få personlig betjening. Tjenesten, der op dateres døgnet rundt afti.c., er en betalings service oplever et pænt stigende antal op kald - ca. 500 i 2005 til nu tæt på pr. uge, men med en brat stigning til op til adskillige tusinde opkald i uger, hvor især vintervejret eller større hændelser på vejene giver alvorlige trafikproblemer. Mobil.traflkken.dk er en anden ny ser vice med trafikmeldinger, som med fordel kan benyttes, når man er væk hjemmefra - en service, der kan bruges af alle med en mobiltelefon eller PDA, der kan gå på net tet, og dermed er uafhængige af faste inter netforbindelser. Det betyder, at trafikanterne kan orien tere sig om trafiksituationen, når de befin der sig et sted, hvor de ikke har adgang til en almindelig PC. Fx efter møder ude i byen eller i sommerhuset. Trafik- og vejarbejdsmeldingerne, som omfatter hele det rutenummererede vejnet, hentes fra trafikken.dk og kan vælges både fra en liste eller fra et Danmarkskort. Radioen er vigtig Radiomediet er en central kommunikati onskanal, fordi den giver mulighed for at modtage her-og-nu trafikinformation, mens man befinder sig på rejsen. Da Vejdi rektoratet ikke selv råder over en radiokanal er der blevet skræddersyet en række indivi duelle tilbud til de mange lokale og regio nale radiokanaler. Disse modtager, via eget login og password til T.I.C., deres egen op daterede radioside med lige præcis den type meldinger om trafikale forstyrrelser (fx regi onsmeldinger, landsmeldinger, færgemel dinger), som de har tegnet abonnement på. For-rejsen-services raffineres og udvides Som nævnt spiller før-rejsen-services fortsat en betydelig rolle for et stort antal trafikan ter. Det er klart en fordel selv at kunne hente information fra forskellige trafikre maer og dermed få en mere sammensat og personlig trafikpakke, frem for blot at få ser veret de muligheder, som andre har valgt. Det såkaldt zoombare Danmarkskort på trafikken.dk blev introduceret i oktober 2004 og er siden blevet suppleret med funk tioner, som gør kortet nemmere at navigere i. Kortet indeholder, i modsætning til det al mindelige trafikkort, valgfri zoomniveauer fra 500 m til 250 km. Det har også panore ringsfunktioner og ikoner til skilte og web cams over hele landet, som ved et tryk viser meldingen eller billedet nederst til højre i billedet, ligesom man kan se samtlige mel dinger for et givet kortområde ved at klikke på trafikmeldinger i en grøn topmenu. Topmenuen indeholder også links til de forskellige TRIM-applikationer og giver di rekte adgang til henholdsvis Københavns-, Aalborg- og Vestfyn/trekantområdet (TRIM Rejsetid). Det zoombare kort tilbyder nu yderli gere en ny webservice, som giver brugerne mulighed for at vælge deres egen opsætning både hvad angår kortudsnit og indhold på kortet. Brugerne vælger selv, hvilke temaer de ønsker at se på kortet ved hjælp af en per sonlig temavælger, der kaldes ivlin trafik ken. Og den personlige opsætning kan gemmes, hvis brugeren ønsker det. Fordelen er altså, at mens man tidligere skulle hente oplysningerne flere steder, kan man nu få en bred vifte af aktuelle vej- og trafikrelaterede informationer samlet på et kort, som i enkelt skærmbil-lede samler ak tuelle vej- og trafikmeldinger, fremtidige vejarbejder, information om saltning og Men uside pd mobil. trafikken. dk snerydning, aktuelle rejsetider for enkelte strækninger og webkameraer fra stræknin ger i hele landet. Kommende indsatsområder for trafikinformationsservices Det er Vejdirektoratets hensigt at udvikle de kommende års trafikinformationsservices dels ved at sætte fokus på under-rejsen-ser vices dels ved yderligere at få belyst og der med målrette den konkrete effekt og nytte af trafikinformationsservices. Endelig er Vejdirektoratet gået ind i et strategisk sam arbejde med de kollektive trafikudbydere. Målet med dette er at skabe intermodale trafikløsninger, der kan aflaste vej nettet i myldretiderne og udnytte hele transportsy stemet mere effektivt. Det er samarbejder, som kræver en utra ditionel tilgang til både andre offentlige ak tører og private partnere, når nye services skal udvikles. Zoornkort - Ishojsa7nlnenfletning. OKTOBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 9

20 Fremfidg vntertjeneste At Vejchet Tommy Jonassen, Ny Herning Kommune vejtj herning.dk på kommunale veje De nye storkommuner står over for en ny krævende opgave og vel at mærke en opgave der fylder meget i de kommunale budgetter, og hvor der samtidig er kontant afregning såfremt vin tertjenes ten ikke fungerer optimalt. Ny Herning Kommune Ny Herning Kommune bliver resultatet af en sammenlægning af Aulum - Ha derup, Herning, Trehø-je og Aaskov kommuner med et samlet vejnet på Ca km. Som i andre kommuner bliver der tale om et vejnet, der spænder vidt fra vejstrækninger med en trafikbelastning på køre-tøjer/døgn til grusvejen, som fører frem til en enkelt ejendom. Det bliver selvsagt en stor ud fordring at få indsatsen omkring vinter tjenesten afpasset, prioriteret og optime ret på de enkelte vej- og stistrækninger i fremtiden. Overgangsvinteren 2006/2007 Herning Kommune har besluttet at gen nemføre den kommende vintertjeneste med så få ændringer som muligt af hensyn til sik ker drift. Det betyder, at hver enkelt kom mune fortsætter med det hidtidige serviceniveau i overgangsvinteren. Vagthavende og indsatsledelsen bliver dog fælles allerede i overgangsvi nte ren. For så vidt angår de nuværende amtsveje (fremtidige kommuneveje), så er der indgået aftale med Vejdirektoratet om va retagelse af den administrative og prakti ske styring. VeJhøvIe Fejemaskiner SidopLov S3-HDU Repræsentant I uf RossO 2000 flexl/sjopskcar For bedre og sikrere snerydning anvendes Frontploven har tina overdel, der Indstilles SPECIAL MASKINER sidepioven. Snerydningen løses med med større hydraulisk under kørsel. Monteret med effektivitet ved al monterer en sideplov. V/LeartAhIefeIdtLa,ig sjupskær opnås en perfekt rengøring Skær længde mellem 12 og 16 fod. Tlf Bil i 067 at vejbanen. Arbejdsbredde mellem mm. www. m ah le rs se I 20 DANSK VEJTIDSSKRIFF OKTOBER 2006