Lokal UdviklingsPlan

Transkript

1

2 Forord Kære Medarbejder i Tovshøj Dagtilbud. Brabrand d. 15. maj 2017 Du står nu med vores lokale udviklingsplan (LUP) i hånden. Udviklingsplanen skal være retningsgivende for arbejdet med fælles pædagogisk grundlag i det nye Tovshøj Dagtilbud. Der er i første omgang arbejdet med udviklingsplanen i ledelsesteamet, efterfølgende vil der være forskellige nedslag, hvor vi alle skal arbejde med at give liv til vores LUP. Første gang vil være på vores fælles p. møde d. 31. maj. På vegne af ledelsesteamet i Tovshøj Dagtilbud. Jan Grand Dagtilbudsleder 2

3 Indholdsfortegnelse 2. Den lokale udviklingsplan - Hvad og Hvorfor? 2.1 Politiske Beslutninger - Skærpet strategisk ramme for hele Børn & Unge 2.2 Kulturforandring hos os - Refleksioner over vores generelle tilgang 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Silkeborgvej 2.4 Vores lokale indsatsområder i Tovshøj Dagtilbud 3. Vores lokale indsatsområder - Nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Pædagogisk kvalitet 3.2 Indsatsområde: Krop og bevægelse 4. Bilag (Uddrag fra ITERS-R og ECERS-3) 3

4 2. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evalue- 4

5 ring. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/ samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børne- og ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 5

6 Refleksion medarbejder spor. Hvert af disse spor skal sikre, at alle elementer bliver vendt, for at vi stiler mod at være et dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet og høje ambitioner for børnene. Desuden har vi i ledelsesteamet gennem LOKE fokus på hvordan vi kan arbejde datainformeret. Vi vil arbejder med fokus på det vi ved, og det der virker. Vision Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Vi er i gang med en fusionsproces. Børn og unge politikken er bagtæppet for vores fusionsplan. Det betyder, at vi som en del af fusionsprocessen arbejder med den lokale oversættelse af børne- og unge politikken samt Børn og Unges mentale model. Omdrejningspunktet for det nye dagtilbud er, at alle børn i dagtilbuddet skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentiale. Det betyder at vores fusionsplan fokuserer på et forældre spor, et fagligt spor, et ledelses spor og et 6

7 Mental model Vi har et særligt fokus på nedenstående temaer i forhold til de faglige strategier: Samskabelse Forældre som ressource: Vi vil inddrage forældrene, og tænke dem ind i forhold til vores indsatser i forhold til sprog, motorik og robusthed. Vidensbaseret ledelse og praksis: Vi vil have fokus på det vi ved og det der virker. Noget er bedre end noget andet Vi arbejder med LOKE og datainformeret ledelse. Vi er inspireret af arbejdet med ECERS & ITERS. Vi prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejder i forhold til vores indsatsområder Tidlig og forebyggende indsats: Vi har tre fokusområder: Motorik Robusthed sprog Vi vil arbejde med høj pædagogisk kvalitet Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Vi arbejder med motorik, robusthed og sprog 7

8 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Silkeborgvej Som en del fusionsprocessen arbejder vi med vores samarbejdsrelationer med lokaldistriktets parter. Der er sket organisatoriske ændringer i området, der betyder, at der fremover er to dagtilbud i lokalområdet, det betyder en forenkling af samarbejdet i lokaldistriktet. Vi vil arbejde for et tæt samarbejde med Tovshøjskolen og Brabrand Dagtilbud. Samtidig skal vi også orientere os mod andre skoler vi samarbejder med, og leverer børn til. Som en del af lokaldistriktssamarbejdet arbejder vi med Gentænk Lokaldistrikt Tovshøj 2.4 Vores lokale indsatsområder Tovshøj Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på indsatserne beskrevet i pkt. 3 på næste side. Udviklings- og tilsynspunkter for : Tovshøj Dagtilbud er et nyfusioneret dagtilbud. Der er derfor ikke fælles udviklings og tilsynspunkter. Forebyggelsesstrategi 8

9 Vores Indsatsområder 3. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Vores fusionsplan beskriver den overordnede plan for, hvordan vi vil sikre, at det nye Tovshøj Dagtilbud er et dagtilbud med høj kvalitet og høj social kapital. Det efterfølgende vil være to nedslagspunkter, som vi vil give særligt fokus på nuværende tidspunkt. De vil være en del af vores arbejde med vores pædagogisk grudlag. Punkterne er debatteret i ledelsesteamet, men der vil være en efterfølgende proces, hvor medarbejderne skal inddrages. Dette vil ske, som en del af vores arbejde med vores pædagogiske grundlag for det nye dagtilbud. Desuden vil det ske undervejs i arbejdet med de konkrete temaer. De lokale indsatsområder vil ligge tæt op ad de fire fokusområder, som er nævnt i indledningen: Samskabelse forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlige og forebyggende indsatser Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer. 3.1 Indsatsområder: Pædagogisk kvalitet og Krop og bevægelse I arbejdet med et nyt pædagogisk grundlag, vil vi koble os tæt op af de spor, der er lagt ud i Børn & Unge i forhold til tidlig indsats. Vi vil arbejde ud fra et helhedssyn, der har et stærkt fokus på de ikke kognitive kompetencer. Vi har et stort fokus på krop og bevægelse, vi har et stort fokus på sprog og vi starter forløb vedr. robusthed i løbet af 2017, for at styrke dette fokus. For at understøtte disse indsatser, vil vi gerne som ledelse blive skarpere på, hvordan vi styrker den pædagogiske kvalitet gennem fokus på læringsmiljøerne. Vi vil arbejde med udgangspunkt i det vi ved, frem for det vi synes. Vi vil arbejde ud fra, at noget er bedre end noget andet. Dermed vil vi arbejde ud fra en vidensbaseret ledelse og praksis. Det kræver, at vi er tydelige omkring, hvad der er god praksis ud fra et datainformeret grundlag. Baggrunden for indsatsområdet er Brenda Taggerts forskning, der viser at højkvalitetsdagtilbud har stor betydning for, hvordan børn kommer til at klare sig på lang sigt. Her vil vi lade os inspirere af ECERS og ITERS materialet, der er udviklet med henblik på at styrke læringsmiljøet og læner sig op af Brenda Taggerts forskning. 9

10 Vores Indsatsområder - Pædagogisk kvalitet E: Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne børnene, gennem en øget bevidsthed hos ledelse og personale om hvordan kvaliteten af læringsmiljøet omkring barnet har betydning for den effekt af de konkrete indsatser, der kan måles hos børnene efterfølgende. Vi vil stræbe mod at have høj kvalitet (udmærket) i personale-barn interaktionen (ECERS p.83/iters p.77) og Regler for god orden (ECERS p.87/iters p.79), da det har stor indflydelse på børenes mulighed for at udvikle sig og nå så langt som muligt. En fælles forståelse i dagtilbuddet af hvad der er pædagogisk kvalitet. En fælles forståelse af, at noget er bedre end noget andet. En stærkere bevidsthed hos ledelse og personale om, hvilken pædagogisk praksis vi har i dagtilbuddet. Hvordan følger vi op? Vi vil introducere ECERS-3/ITERS-R materialet som udgangspunkt for at beskrive pædagogisk kvalitet. I første omgange i forhold til Personale-barn interaktion og Regler for god orden. I vil bruge dette materiale som bagrund for en datainformeret dialog om kvalitet i dagtilbuddet, for at arbejde hen mod et fælles pædagogisk grundlag. Y: De planlagte ydelser Ledelsesteamet sætter sig ind i ECERS-3 /ITERS-R materialet. Der indkøbes ECERS/ITERS materiale til den enkelte afdeling, så alle har mulighed for at orientere sig i materialet. Vi vil tage udgangspunkt i ECERS-3 /ITERS-R materialet om Personale-barn interaktion og Regler for god orden og bruge dette som dialogmateriale til at vurdere pædagogisk kvalitet Materialet danner baggrund for drøftelse om pædagogisk grundlag i ledelsesteamet. Vi arbejder datainformeret ud fra en LOKE tilgang. Personalet introduceres på fælles p-møde d. 31. maj om baggrund for valg af dette indsatsområde: Sammenhæng med Børn og unge politik, Brenda Taggerts forskning om højkvalitet dagtilbud, kobling til ECERS/ITERS, erfaringer fra London og mål med indsatsen. På personale- og stuemøder indledes arbejdet med materialet, i forhold til hvordan det ser ud hos os (baseline). Efter p-møde d nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra alle afdelinger, der kommer med input til ledelsesteam om det videre arbejde. På p-lørdag inviteres Trine Kjær Krogh til at gå i dybden med ECERS-3/ITERS-R og udvikling af faglig kvalitet. Videre arbejde med materialet. På ledelsesteammøder følges løbende op på arbejde med kvalitet. 10

11 Vores Indsatsområder - Pædagogisk kvalitet Udgangen af 2017 status hvor er vi nu hvor skal vi hen. Hvorfor har vi valgt disse aktiviteter I forbindelse med udarbejdelse af pædagogisk grundlag, har vi behov for en fælles forståelse af pædagogisk kvalitet. Vi ønsker, at denne forståelse bygger på et forskningsmæssigt grundlag. Høj kvalitet i læringsmiljøet vil være understøttende i forhold til at styrke de faglige strategier. R: Konsekvenser for ressourcer Indsatsområdet er en del af vores arbejde med pædagogisk grundlag for dagtilbuddet og indgår i den planlægning, der er i vores fusionsplan. Der skal afsættes tid til møder i løbet af året. Desuden tid og økonomi til p-møde i maj og p-lørdag i efteråret samt indkøb af ECERS-3 og ITERS-R materiale. O: Organisering af indsatsen Ledelsesteamet arbejder med materialet og planlægger videre proces. Medarbejderne inddrages i forbindelse med udarbejdelse af pædagogisk grundlag for dagtilbuddet. Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af dagtilbuddet. Forældre inddrages gennem bestyrelse og forældreråd. 11

12 Vores Indsatsområder - Krop og bevægelse 3.2 Indsatsområde: Krop og bevægelse Krop og bevægelse er et af de fokusområder vi har i dagtilbuddet. Der er i forbindelse med fusionen behov for, at indsatser og forståelser for krop og bevægelse styrkes på tværs af dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Hvem gavner indsatsen? Indsatsen skal gavne alle børn i dagtilbuddet. Vi forventer, at indsatsen i særlig grad gavner de børn der har særlige behov og er motorisk udfordrede, samt børn, der er udfordrede sprogligt og socialt. Desuden vil indsatsen også kunne hjælpe forældre med at støtte deres børns motoriske udvikling. Indsatsen skal styrke personalets fokus på egen krop og hvordan man er rollemodel. Krop efterligner krop! Hvilke ambitioner har vi for indsatsen? Det er vores ambition at børn med motoriske udfordringer får færre udfordringer. Vi vil være gode til at screene børnene og tidligt opdage børn med særlige behov. Vi vil se børn, der er aktive og har bevægelsesglæde og tilvælger aktivitet. Forældre skal i højere grad forstå meningen med at arbejde med barnets motorik. Vi vil gerne se forældre, der deltager og efterspørger indblik i motoriske aktiviteter. Vi vil se medarbejdere, der er gode rollemodeller. E: Hvordan evaluerer vi indsatsen? Vi vil bruge videooptagelser. Bruge skemaer og registrering i forhold til motorisk udvikling ex. TRASMO og SUS. Y: De planlagte ydelser Vi vil få uddannet flere Krop- og bevægelsesvejledere. Der skal være en i hver afdeling. Vi vil styrke fagligheden gennem netværk mellem de medarbejdere vi har med særlige kompetencer indenfor krop og bevægelse. Institutionerne skal være indrettet, så de understøtter krop og bevægelse. Vi vil arbejde med at vejlede forældrene. Afdække mulighed for at portalen kan bruges i forhold til registrering. 12

13 Vores Indsatsområder - Krop og bevægelse Hvorfor gør vi det? Alle børn lærer gennem kroppen. Der er sammenhæng mellem udvikling af sprog og bevægelse. Krop efterligner krop. Sikre at børnene er fysisk aktive. Styrke at personalet er fysisk aktive sammen med børnene. Forældreinddragelse personale vejleder. Fokus på dannelse i hverdagssituationer. Styrkelse af børnenes kompetencer. Indretning at institution/legeplads/rammer. R: Konsekvenser for ressourcer Der skal afsættes tid i de enkelte afdelinger til kompetenceudvikling og opfølgning. Der afsættes økonomi til nødvendige investeringer i redskaber og materialer i dagtilbuddet. Der laves en konkret vurdering af behovet i de enkelte afdelinger. O: Organisering af indsatsen Ledelsen sikrer, at der er medarbejdere, der har en uddannelse inden for krop og bevægelse. Der er en styregruppe for krop og bevægelse, der sørger for at koordinere indsatsen. Styregruppen består af medarbejdere fra alle afdelinger og to pædagogiske ledere. Der udarbejdes et kommissorie for styregruppen. Styregruppen skal sikre, at der er sammenhæng i den måde, der arbejdes med krop og bevægelse på i dagtilbuddet. Der uddannes krop- og bevægelsesvejledere. Dette gøres i løbet af

14 4. Bilag Bilag 1 Lokal UdviklingsPlan Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Interaktion mellem barn og personale* 1.1 Interaktionen er upersonlig eller negativ (fx reagerer personalet sjældent på, smiler til, taler med eller lytter til børnene). 1.2 Der gives ujævn mængde positiv opmærksomhed til børnene (fx persoanlet har et yndlingsbarn, der får langt mere opmærksomhed end andre). 1.3 Fysisk kontakt er ikke varm eller responderende, eller den er negativ. 3.1 Personalet er lejlighedsvis smilende, taler og viser hengivenhed over for børnene i løbet af dagen.* 3.2 Persoanlet reagerer normalt sympatisk ved at hjælpe børn, der er kommet til skade, vrede eller er kede af det.* 3.3 Der er ingen barsk verbal eller fysisk interaktion mellem personale og barn. 3.4 Der udvises nogen varm og responderende fysisk hengivenhed gennem hele dagen i rutiner eller leg (fx holdes der blidt om barnet, mens der læses en bog; barnet krammes, mens det får sutteflakse). 5.1 Hyppige positive interaktioner mellem personale og barn i løbet af dagen (fx igangsættelse af verbal og fysisk leg, personalet reagerer, når barnet starter interaktioner, og viser glæde ved barnets aktivitetet).* 5.2 Personalet og børnene er normalt afslappede, har behagelige stemmer, hyppigt smilende.* 5.3 Meget kontakt, aen og fysisk varme vises gennem hele dagen.* 7.1 Interaktionen er tilpasset det enkelte barns humør og behov (fx rolig med et træt barn, mere aktiv med et legende barn, beroligende over for et barn, der er bange). 7.2 Personalet er normalt opmærksomme på og tilpasser sig barnets følelser og reaktioner (undgår fx bratte afbrydelser; advarer barnet, før det tages op).* ITERS-R, Småbørnsmiljøvurderingsskala, Infant/Toddler Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2006, p

15 Bilag 2 Lokal UdviklingsPlan Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Regler for god orden 1.1 Regler for at opretholde ro og orden håndhæves enten så strengt, at børnene ofte bliver irettesat eller begrænset eller så slapt, at der kun er lidt orden eller kontrol. 1.2 Børnene kontrolleres med alvorlige metoder såsom smæk, råb, indespærring i lange perioder eller tilbageholdelse af mad. 3.1 Personalet bruger aldrig fysisk afstraffelse eller streng disciplin. 3.2 Personalet opretholder normalt tilstrækkelig kontrol til at forhindre problemer (fx børn, der slår hinanden eller bringer sig selv i fare eller ødelægger ting). 3.3 Forventningerne er generelt realistiske og baseret på børnenes alder og udviklingstrin (fx bliver de ikke tvunget til at dele, selvom der kan tales om at dele; børnene forventes ikke at skulle vente i lange perioder). 5.1 Dagtilbuddet er inrettet til at undgå konflikter og fremme hensigtsmæssig interaktion (fx er der flere stykker af det samme legetøj tilgængelige; børn med et yndlingslegetøj er beskyttet mod andre; børn bliver ikke mast sammen på et lille område; personalet reagerer hurtigt på problemer; der er glidende overgang). 5.2 Der anvendes gode og effektive metoder til konflikthåndtering (fx afledes børn fra negative situationer til at indgå i andre aktiviteter; timeout er sjælendt brugt og aldrig med børn under to år). 5.3 Der bliver ofte givet opmærksomhed, når børnene opfører sig godt (fx ser, smiler eller deltager personalet, mens børnene leger, bliver madet osv.).* 7.1 Personalet hjælper børnene til at forstå konsekvenserne af deres egne handlinger over for andre (fx henleder opmærksomheden på andre børns tårevædede ansigt, forklarer barnets vrede, når dets tårn af klodser bliver væltet).* 7.2 Personalet hjælper børn med at lære at bruge kommunikation i stedet for aggression til at løse problemer (fx giver ord til non-verbale børn, tilskynder verbale børn til at bruge ord).* 7.3 Personalet søger rådgivning fra andre fagfolk vedrørende adfærdsproblemer. 5.4 Personalet reagerer konsekvent på børnenes adfærd. ITERS-R, Småbørnsmiljøvurderingsskala, Infant/Toddler Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2006, p

16 Bilag 3 Lokal UdviklingsPlan Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Personale-barn interaktion* 1.1 Personalet viser mangel på respons overfor børnene eller involvering ( Fx. ignorerer børn, virker distancerende kølige).* 1.2 Interaktionerne med børnene er ofte ubehagelige.* 1.3 Fysisk kontakt er ofte negativ (fx fastholder et barn hårdt, som opfører sig dårligt; skubber børn fysisk frem for at bede dem om at flytte sig; giver uønskede knus eller kildeture). 1.4 Hovedparten af interaktionerne foregår med den store gruppe, snarere end med individuelle børn eller med små grupper. 3.1 Nogen positive interaktioner med individuelle børn ses ved observationen 3.2 Negativ fysisk kontakt observeres ikke. 3.3Persoanlet lader til at nyde at være sammen med børnene (fx viser interesse for, hvad børnene laver; lytter opmærksomt til børnenes kommentarer og kommenterer og responderer passende). 5.1 Der er jævnligt observeret positive interaktioner mellem personaler og barn gennem observationen, uden lange perioder hvor der ikke er interaktion (fx varm øjenkontakt, smil, fælles interesser).* 5.2 Der er normalt en afslappet behagelig atmosfære i gruppen (fx få, hvis nogen, anspændte eller forjagede tidspunkter; personale og børn virker afslappede og interessede i, hvad de laver hovedparten af tiden; er ustresset med få, hvis nogen, undtagelser). 5.3 Personalet sender generelt varme signaler til børnene gennem passende fysisk kontakt (fx holder et grædende barn, holder et barns hånd og lytter opmærksomt; klapper et barn beundrende på skulderen). 7.1 Personalet er respektfuldt over for børnene og guider dem positivt (fx håndterer konfliktløsningsproblemer på en rolig og fornuftig måde; lytter indtil barnet er færdig med at tale, før man svarer; takker børn for at løse opgaver).* 7.2 Personalet er støttende og trygge. når børnene er urolige, vrede, bange eller sårede (fx er forstående over for et barn, som har problemer med en ven, guider tålmodigt et vredt barn). 7.3 Personalet er sensitive over for børns nonverbale tegn og responderer hensigtsmæssigt (fx opdager under en rundkreds, hvornår børn har behov for fysisk aktivitet og sørger for det; opdager tegn på kedsomhed og sørger for noget spændende at lave). ECERS-3, børnemiljøvurderingsskala, Early Childhood Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2015, p

17 Bilag 4 Lokal UdviklingsPlan Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Regler for god orden 1.1 Der anvendes strenge konfliktløsningsmetoder (fx smæk, råben, indespærring af børn i lange perioder, ruske, tilbageholde mad eller fysisk aktivitet).* 1.2 Strukturen er så slap, at der er meget lidt orden eller kontrol. 1.3 Forventningerne til børnene er normalt upassende i forhold til deres alder og udviklingsmæssige niveau (fx tillades der begrænset tale; børnene skal jævnligt vente i lange perioder uden at få noget at engagere sig i; det kræves af børnene, at de anvender modne, sociale færdigheder såsom at dele eller samarbejde; børnene bliver ofte begrænset urimeligt). 1.4 Personalet responderer ofte med vrede over, hvad de opfatter som børnenes negative opførsel.* 3.1 Personalet anvender sig ikke af strikse konfliktløsningsmetoder. 3.2 Personalet fastholder normalt nok kontrol til at forhindre børnene i at skade sig selv, andre eller være destruktive i forhold til materialer eller miljøet på stuen. 3.3 De fleste forventninger til børnene er passende (fx få perioder, hvor børnene skal være stille; børnene har meget tid til at lege aktivt; et barn forventes ikke at dele, hvis det medfører problemer med den aktivitet, som barnet er i gang med).* 3.4 Der er få, hvis nogen, negative eller vrede reaktioner fra personalet, hvis de opfatter noget som upassende adfærd hos børnene (fx nedgørende øgenavne, råben, udskældning).* 5.1 Børnene lader til at være opmærksomme på reglerne på stuen og følger dem med rimelige mængder kontrol fra pædagogernes side. 5.2 Personalet forklarer årsagerne til, at de ikke kan tillade særlig adfærd (fx Vær sød at komme ned, jeg er bange for, at du vil falde ned og slå dig. Det gør ondt at blive slået. Vi må ikke slå her på stuen. ) Observeres en gang; Scor Ja hvis der ikke er nogen problemer 5.3 Forventningerne til børnene er altid hensigtsmæssige, uden at der observeres besværlige hændelser, som medfører unødige kvaler for børnene. 5.4 Det observeres aldrig, at personalet reagerer med vrede og negativitet på børnenes uhensigtsmæssig adfærd. 7.1 Persoanlet retter opmærksomheden mod børnenes føleleser og relationen mellem børnenes handlinger og andres reaktioner (fx Du gav ham farvekridtet. Det gjorde ham glad. Se på hendes ansigt. Hun er ked af det nu. ) 7.2 Pesonalet bruger næsten altid børnevenlige procedurer for at minimere problemer (fx overgange håndteres hurtigt med begrænset ventetid; gruppeaktiviteter tillader aktiv deltagelse; trængte minimeres). 7.3 Personalet involverer aktivt børnene i at løse deres konflikter og problemer uden at fortælle dem, havd de skal gøre (fx hjælper børnene med at tale om problemerne og finde tilfredsstillende løsninger, samt bevidstgør børnene om andres følelser).* ECERS-3, børnemiljøvurderingsskala, Early Childhood Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2015, p