Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter"

Transkript

1 Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie Høgh Hanne Giver Jesper Strøyer Arbejdsmiljøinstituttet, København 2005

2 Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie Høgh Hanne Giver Jesper Strøyer Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: Tryk: DTKommunikation A/S København 2005 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Pjecen kan downloades fra FOR-SOSU programmets hjemmeside 2

3 Indhold Formålet med pjecen 5 Hvad er FOR-SOSU programmet? 5 De nyuddannede sosu ers baggrund 8 Motivation, forventninger og fremtidsønsker 10 Sundhedsvaner 13 Helbred 20 Fysiske og psykiske ressourcer 23 Konklusion 26 3

4 4

5 Formålet med pjecen Denne pjece henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle samt kommuner, hospitaler mv., der ansætter nyuddannede social- og sundhedshjælpere/assistenter (sosu er). Pjecen udgives som led i forskningsprogrammet FOR-SOSU, der står for Fastholdelse og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere/assistenter. Formålet med pjecen er at tegne en profil af de nyuddannede sosu er. Hvad er FOR-SOSU programmet? Programmets formål Formålet med FOR-SOSU programmet er at skabe viden, der kan medvirke til, at sosu-arbejdet bliver endnu mere attraktivt. Den endelige målsætning er, at sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mindskes, samtidig med at rekrutteringen til branchen øges. Baggrunden for FOR-SOSU Baggrunden for forskningsprogrammet er en stigende mangel på arbejdskraft på ældreområdet. Denne mangel skyldes et voksende antal plejekrævende ældre, frafald under sosu-uddannelsen samt problemer med fastholdelse af medarbejderne efter endt uddannelse. Dette er resulteret i en øget efterspørgsel efter sosu er og politisk interesse i forskning, der kan bidrage til, at rekrutteringen til og fastholdelsen indenfor dette arbejdsområde forbedres. FOR-SOSU programmets indhold FOR-SOSU programmet består af fire projekter, der alle fokuserer på de ansatte i social- og sundhedssektoren. De fire projekter handler om henholdsvis nyuddannede sosu er årgang 2004 arbejdet i ældreplejen ledelse af teams inden for plejeområdet hvordan ryggen belastes, når man foretager personforflytninger. Mere information FOR-SOSU s hjemmeside hedder Siden bliver løbende bliver opdateret med ny viden på området. Her kan du læse om projekterne i FOR-SOSU, og du kan downloade rapporter og faktaark. 5

6 Disse projekter bidrager tilsammen til at opfylde programmets overordnede formål. Herudover har Arbejdsmiljøinstituttet udgivet tre rapporter, der sammenfatter den eksisterende viden omkring sosu er og deres arbejdsforhold. Rapporterne kan downloades fra Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse (Ellen Bødker Pedersen, 2004) Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet (Anne Faber Hansen, Åse Marie Hansen, Annie Høgh, Pete Kines og Bente Schibye, 2004) Helbredsforhold (Johan Hviid Andersen og Poul Frost, 2005) Projekt om nyuddannede sosu er Denne pjece er baseret på oplysninger fra undersøgelsen om de nyuddannede sosu er årgang Projektet omfatter alle, der færdiggjorde en uddannelse som social- og sundhedshjælper/assistent i Deltagerne udfyldte et spørgeskema kort tid inden, de afsluttede deres uddannelse. I løbet af både 2005 og 2006 får deltagerne tilsendt nye spørgeskemaer, hvilket giver mulighed for at følge de nyuddannede sosu er de første to år, efter de har afsluttet deres uddannelse. I 1. runde deltog i alt personer; heraf udgjorde sosu-hjælperne 69% og sosuassistenterne 31%. I denne pjece behandles fem forskellige temaer, der tilsammen giver et indblik i, hvem de nyuddannede sosu er er, og hvilke ressourcer de har med sig videre: De nyuddannede sosu ers baggrund Motivation, forventninger og fremtidsønsker Sundhedsvaner Helbred Fysiske og psykiske ressourcer Undervejs diskuteres om de nyuddannede sosu er har nogle særlige karakteristika, der kan drages nytte af, eller som skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen af sosu-arbejdet. Nogle af deltagerne i undersøgelsen kommer direkte ud på arbejdsmarkedet, mens andre med det samme går 6

7 i gang med at videreuddanne sig, fx til social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker. Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen videreuddanner ca. 15% af en årgang sig. Omkring halvdelen af de nyuddannede finder arbejde som social- og sundhedshjælpere/assistenter efter endt uddannelse 1. Det er bl.a. sosu ernes uddannelses- og arbejdsvalg, som denne undersøgelse kan medvirke til at belyse. 1 Pedersen, EB: Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Arbejdsmiljøinstituttet, København

8 De nyuddannede sosu ers baggrund Nedenfor præsenteres køns- og aldersfordelingen hos deltagerne i undersøgelsen blandt de nyuddannede sosu er. Også deltagernes fødested og familieforhold beskrives. Tallene for Københavns amt vises separat, fordi sosu erne i dette område adskiller sig væsentligt fra resten af landet. Københavns amt 87% kvinder og 13% mænd. Hjælperne er mellem 17 og 59 år (33 år i gennemsnit), og assistenterne er mellem 19 og 57 år (32 år i gennemsnit). 78% af deltagerne er født i Danmark. 52% af hjælperne og 60% af assistenterne bor sammen med ægtefælle/kæreste. 43% af de nyuddannede har et eller flere hjemmeboende børn. Alle øvrige amter 96% kvinder og 4% mænd. Hjælperne er mellem 17 og 60 år (32 år i gennemsnit), og assistenterne er mellem 18 og 61 år (34 år i gennemsnit). 89% af deltagerne er født i Danmark 64% af hjælperne og 72% af assistenterne bor sammen med ægtefælle/kæreste. 50% af de nyuddannede har et eller flere hjemmeboende børn. Kønsfordeling Som det fremgår af kønsfordelingen blandt de nyuddannede er sosuarbejdet et kvindedomineret erhverv. Dette kan have betydning for de mænd, der søger ind i erhvervet, idet de ofte kommer til at udgøre et mindretal på arbejdspladsen. Der kan være nogle ulemper ved at tilhøre en minoritetsgruppe på en arbejdsplads. En dansk undersøgelse blandt sygeplejersker peger dog på, at mænd, der arbejder inden for plejeområdet, hovedsageligt får positiv særbehandling bl.a. mere ansvar og mere interessante arbejdsopgaver. At få flere mænd til at gå ind i plejearbejdet forventes ifølge samme undersøgelse at kunne medvirke til at jobbets status hæves 2. Mht. kønsfordeling adskiller Københavns amt sig fra de øvrige amter, idet andelen af mænd er tre gange så stor som i resten af landet (13% vs. 4%). 2 Faber, ST: Kønsmæssige minoriteter når mænd bliver sygeplejersker og kvinder politibetjente. Kvinder, køn & forskning 2004, 4. årgang, side

9 Alder I gennemsnit er både hjælpere og assistenter i første halvdel af 30 erne, når de afslutter deres uddannelse. Aldersmæssigt er der dog stor spredning blandt eleverne: de yngste, der færdiggjorde deres uddannelse i 2004, var 17 år, mens de ældste var 60 år. En del af de lidt ældre elever kan eksempelvis være hjemmehjælpere og sygehjælpere med mange års erhvervserfaring, der indgår i et opskolingsforløb. De meget unge og ældre elever udgør imidlertid kun en lille del af gruppen af nyuddannede, da hovedparten (80%) af deltagerne i undersøgelsen er mellem 20 og 48 år, når de afslutter deres uddannelse. I Københavns amt er hjælpernes gennemsnitsalder højere end blandt assistenterne. Dette kan undre, da assistentuddannelsen ligger i naturlig forlængelse af hjælperuddannelsen. Det kunne derfor tyde på, at en gruppe af lidt ældre elever starter på hjælperuddannelsen, og dermed trækker gennemsnittet op. Medmindre dette er en hel ny tendens, kan det antages, at disse lidt ældre elever tilsyneladende sjældnere fortsætter på assistentuddannelsen. I undersøgelsen angiver sosu erne, at årsagen til at starte på hjælperuddannelsen i en sen alder bl.a. kan være langvarig arbejdsløshed eller at det har været nødvendigt at skifte job. Etnicitet Det etniske tilhørsforhold blandt de nyuddannede, defineret ved hvor man er født, er for hovedpartens vedkommende dansk. I Københavns amt er ca. 10% af eleverne født i Tyrkiet, eller et afrikansk, asiatisk eller mellemøstligt land, hvilket også afspejler befolkningssammensætningen i amtet 3. Familiemønster Alt i alt tyder det på, at en stor del af de nyuddannede sosu er har etableret familie, når de afslutter deres uddannelse. Dette viser sig bl.a. ved, at der blandt de nyuddannede i gennemsnit er 55% i København amt og 67% i landets øvrige amter, der bor sammen med en ægtefælle/kæreste og samtidig har omtrent halvdelen hjemmeboende børn. Sosu ernes familiemæssige forhold kan have betydning for, hvilke krav de stiller fx til arbejdstider og på arbejdspladsens måde at fungere på der skal bl.a. være mulighed for at skaffe vikarer, hvis en medarbejder holder fri fx pga. barns sygdom. 3 og Danmarks statistik 9

10 Motivation, forventninger og fremtidsønsker Motivation for valg af sosu-uddannelsen I undersøgelsen bliver deltagerne bedt om at fortælle, hvorfor de valgte netop uddannelsen til social- og sundhedshjælper/assistent. Det var muligt at angive flere årsager, og figur 1 viser de hyppigste svar. Motivationen hos de sosu er, der gennemfører uddannelsen, er for hovedpartens vedkommende en interesse for området og en lyst til at arbejde med og hjælpe andre mennesker. Vigtigheden af at få en uddannelse og muligheden for at læse videre er også en grund for mange. Endelig svarer en del, at de har valgt uddannelsen, fordi den giver sikker beskæftigelse og mulighed for at arbejde selvstændigt. Figur 1: Hvad fik dig til at vælge sosu-uddannelsen? Lyst til at arbejde med mennesker Lyst til at hjælpe andre Interesse for området M ulighed for at læse videre Erfaring indenfor området Vigtigt at få en uddannelse Kort uddannelse Sikker beskæftigelse Selvstændigt arbejde 83% 83% 71% 61% 63% 76 % 49% 46% 36% 52% 32% 31% 23% 13 % 19 % 19 % 17% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hjælpere Assistenter Undersøgelsen viser, at de nyuddannede sosu er i høj grad er interesserede i deres arbejdsområde, og at de har lyst til at hjælpe andre mennesker. Dette kan absolut betragtes som en ressource, som arbejdsgivere og brugere kan have glæde af. Det er samtidig en kvalitet ved medarbejderne, som arbejdsgiverne bør bidrage til at bevare og styrke. 10

11 Sosu ernes ønsker om arbejde og videreuddannelse Som det fremgår af figur 2 vil hjælperne efter endt uddannelse gerne finde arbejde på plejehjem, i hjemmeplejen eller videreuddanne sig. De hyppigste ønsker blandt assistenterne er at arbejde på sygehus eller i dagpleje/bofællesskab. Også en stor del af assistenterne har et ønske om at videreuddanne sig. Disse ønsker for fremtiden afspejler de arbejdsområder og arbejdspladser, som de to uddannelser er rettet mod. Figur 2: Hvad vil du gerne, når du har afsluttet din uddannelse? Plejehjem Hjemmeplejen 22% 28% 46% 50% Videreuddanne mig Døgnpleje/bofællesskab 18% 31% 42% 43% Hjælpere Assistenter Sygehus 14% 55% Anden branche 5% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvad sosu erne lægger vægt på i arbejdet Deltagerne i undersøgelsen bliver også bedt om at angive, hvad de lægger vægt på i deres kommende arbejde (figur 3). Her er gode kolleger det vigtigste for både hjælpere og assistenter. Dette understreger den positive betydning af et godt socialt arbejdsklima for tilfredsheden med arbejdet. Af faktorer knyttet til arbejdets indhold nævnes faglig udvikling, ansvar og selvstændighed. Herudover lægger både hjælpere og assistenter vægt på at have fast arbejde, gode arbejdstider og at få en god løn. Undersøgelsen viser altså, at der blandt de nyuddannede er en stor andel, der ønsker at læse videre. Samtidig har faglig udvikling og selvstændighed i arbejdet også høj prioritet. Der tegner sig således et billede af de nyuddannede sosu er som en gruppe af personer med lyst til at lære og at tage ansvar. Disse resultater giver et værdifuldt fingerpeg om, hvilke faktorer ved arbejdet som sosu erne finder vigtige, og som dermed kan være af betydning i forhold til at fastholde sosu erne i arbejdet. 11

12 Figur 3: Hvad lægger du vægt på i dit kommende arbejde? Gode kolleger 84% 85% Fast arbejde 63% 75% Faglig udvikling 66% 85% Ansvar 59% 73% Selvstændigt arbejde 48% 61% Hjælpere Assistenter Gode arbejdstider 48% 47% God løn 41% 43% Ledende stilling Arbejde i udlandet 5% 5% 5% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Fremtiden inden for sosu-området I undersøgelsen bliver deltagerne spurgt om, hvorvidt de regner med at arbejde som social- og sundhedshjælpere/assistenter om 5 år (figur 4). Hertil svarer 66%, at det regner de helt sikkert eller temmelig sikkert med, og 24% svarer muligvis. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper/assistent giver gode muligheder for at videreuddanne sig. Dette kan være en del af forklaringen på, at 10% svarer, at de helt/temmelig sikkert ikke regner med at have sosu-arbejde om 5 år. Det kan også tænkes, at forventningen om ikke at skulle forblive i faget bunder i en idé om sosu-arbejdet som noget midlertidigt, og ikke som et job for livet. For andre opfylder det imidlertid en drøm at få arbejde inden for sosuområdet. Figur 4: Regner du med at arbejde som sosu om 5 år? 10% 24% 66% Ja, helt/temmelig sikkert Muligvis Nej, sikkert ikke/helt sikkert ikke 12

13 Sundhedsvaner I dette afsnit beskrives de nyuddannede sosu ers sundhedsvaner. I dette og i de følgende afsnit sammenlignes sosu erne med andre danske kvinder. Hvis ikke andet er nævnt, er sammenligningsgruppen kvindelige lønmodtagere i aldersgruppen år. Tallene er fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) 4 5 6, der er en stor undersøgelse af forholdene blandt danske lønmodtagere. I enkelte tilfælde sammenlignes med tal fra en AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø fra 2004/05, også blandt danske lønmodtagere, eller Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra Socialforskningsinstituttet. Hjælpere og assistenter adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden mht. sundhedsvaner og helbred, ligesom der kun er små regionale forskelle, og derfor præsenteres de samlede tal for hele gruppen af nyuddannede. BMI (body mass index) Figur 5 viser deltagernes BMI, der er et mål for, hvor meget man vejer, i forhold til, hvor høj man er. BMI siger intet om kropssammensætningen (dvs. andelen af fedt og muskler) og kan derfor kun betragtes som vejledende 7. Definition af BMI BMI = kg / m 2 Undervægt: BMI 18,4 Normalvægt: BMI 18,5-24,9 Overvægt: BMI 25,0-29,9 Svær overvægt: BMI 30,0 I gruppen af nyuddannede er 26% overvægtige, mens mere end en ud af ti er svært overvægtige. Dvs. at i alt 37% af sosu erne vejer for meget. I en AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø blev fundet en tilsvarende andel af overvægtige og svært overvægtige. Overvægt blandt kvindelige danske lønmodtagere er således ikke et problem, der er isoleret til de nyuddannede sosu er. Udover de helbredsmæssige konsekvenser som overvægt har, kan de overflødige kilo medføre, at plejeopgaverne føles hårdere og er mere belastende for kroppen. 4 Burr, H; Bjorner, JB; Kristensen, TS; Tüchsen, F; Bach, E: Trends in the Danish work environment and their associations with labor-force changes. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 2003, årgang 29, side Albertsen, K; Burr, H: Livsstil Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København Burr, H; Jensen, C: Bevægeapparatbesvær Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, København

14 Figur 5: BMI (Body Mass Index) 70% 60% 59% 50% 40% 30% 26% Undervægtig Normalvægtig Overvægtig 20% 10% 0% 4% 11% Svært overvægtig Fysisk aktivitet Ser vi på de nyuddannede sosu ers fysiske aktivitetsniveau (figur 6), er 9% næsten helt fysisk inaktive. Halvdelen er let fysisk aktive (2-4 timer pr. uge). Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det nødvendigt, at disse to grupper er mere fysisk aktive, hvis de skal opnå en sundhedsgavnlig effekt 8. De øvrige deltagere, i alt 40%, er fysisk aktive i længere tid og/eller med højere intensitet (moderat til anstrengende fysisk aktivitet). Mht. fysisk aktivitet i fritiden adskiller sosu erne sig ikke væsentligt fra andre danske kvinder. Anbefalinger om fysisk aktivitet Fysisk aktivitet skal være regelmæssig, helst daglig og af en samlet varighed på ½ time/dag ved en let til moderat intensitet. Denne aktivitet skal være udover den, som dagliglivet hjemme og på arbejdet medfører. Hertil kræves yderligere ½-1 time/uge ved hård intensitet eller 1-2 timer/uge ved moderat til hård intensitet for at få den fulde sundhedsmæssige effekt 8. 8 Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, København

15 Figur 6: Fysisk aktivitet i fritiden 60% 50% 51% 40% 30% 20% 34% Inaktiv Let Moderat Anstrengende 10% 9% 6% 0% At mange af de nyuddannede sosu er er relativt inaktive i deres fritid kan til dels opvejes ved, at deres arbejde ofte er afvekslende med mange gående og stående opgaver og god brug af kroppen. Disse arbejdsopgaver giver en let til moderat belastning af hjerte og kredsløb. Hvis man er overvægtig, i dårlig fysisk form eller ældre kan belastningen ved disse opgaver dog være i overkanten af, hvad der anbefales 9. Rygning Figur 7 viser, at blandt de nyuddannede ryger næsten halvdelen, mens 17% tidligere har røget. Kun 35% har aldrig røget. Blandt kvindelige lønmodtagere generelt er der til gengæld 34%, der ryger, og 44% der aldrig har røget. Der er således en noget større andel af rygere blandt sosu erne samtidig med, at der er færre, der aldrig har røget. Herudover er den en lidt større andel blandt danske kvinder generelt, der er stoppet med at ryge (22%). Rygning har en lang række helbredsmæssige konsekvenser, og det kan derfor være i både sosu ernes og arbejdsgivernes interesse, at de ansatte opfordres og motiveres til at holde op med at ryge. En stor andel af ryger blandt de ansatte kan desuden skabe problemer med passiv rygning, hvilket nødvendiggør en rygepolitik på arbejdspladsen. 9 Hansen, AF; Hansen, ÅM; Høgh, A; Kines, P; Schibye, B: Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie, Arbejdsmiljøinstituttet, København

16 Figur 7: Rygevaner 60% 50% 49% 40% 35% Ryger 30% 20% 17% Tidligere ryger Har aldrig røget 10% 0% Alkoholforbrug Af figur 8 fremgår det, at de fleste nyuddannede sosu er har et lavt til moderat alkoholforbrug. Kun 5% overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for kvinder, der er på 14 genstande pr. uge. Sosu ernes alkoholforbrug adskiller sig ikke fra forbruget blandt kvindelige lønmodtagere generelt. Figur 8: Alkoholforbrug 90% 84% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0-7 genstande pr. uge 8-14 genstande pr. uge >14 genstande pr. uge 20% 10% 0% 11% 5% 16

17 Et højt alkoholforbrug ses hovedsageligt blandt de yngste af sosu erne (op til 24-års alderen) og i Københavns amt. Dette kan forklares ved, at der er en større andel mænd blandt hjælperne i København, end blandt de øvrige nyuddannede, hvilket trækker forbruget blandt de københavnske hjælpere op. Madvaner For at belyse sosu ernes sundhedsvaner ses også på deres indtag af frugt/grøntsager (figur 9). 17% angav at de spiser frugt/grøntsager 3 gange dagligt, og 58% spiser frugt/grøntsager 1-2 gange dagligt (i alt 75%). De sidste 25% spiser disse typer fødevarer mindre end én gang dagligt. Blandt kvindelige danske lønmodtagere generelt er der 84%, der spiser frugt/grøntsager en eller flere gange om dagen, hvilket er en højere andel end blandt sosu erne. Figur 9: Madvaner 70% 60% 50% 58% 3 gange dagligt 1-2 gange dagligt 40% 30% 25% 6 gange ugentligt eller sjældnere 20% 17% 10% Der er ikke de store regionale forskelle i indtaget af frugt/grønt. De nyuddannede hjælpere i Københavns amt har dog et lavere indtag af frugt og grønt end i resten af landet. Det kan antages, at personer, der spiser frugt/grøntsager mindre end én gang om dagen, vanskeligt opfylder de nuværende anbefalinger om et dagligt indtag på i alt 600 gram frugt og grøntsager

18 Gør noget for at bevare eget helbred De nyuddannede sosu er bliver også spurgt om, hvorvidt de gør noget for at bevare eller forbedre deres eget helbred. Blandt de nyuddannede sosu er gør hovedparten (86%) noget, 7% har forsøgt, men opgivet, og 7% gør ikke noget. Figur 10: Gør du noget for at forbedre/bevare dit eget helbred? 100% 90% 87% 80% 70% 60% 50% 40% Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget 30% 20% 10% 7% 7% 0% Ifølge Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra Socialforskningsinstituttet adskiller sosu erne sig ikke væsentligt fra andre danske kvinder på dette område 11. Svarene viser, at sosu erne er bevidste om deres eget helbred, og ønsker at gøre noget for at forbedre eller bevare helbredet. På den baggrund er det sandsynligt, at der vil blive taget godt imod sundhedsfremmende initiativer. Sosu erne bliver også spurgt om, hvad de gør for deres helbred. De fire hyppigste svar er vist i boksen på næste side. En stor del af sosu erne angiver, at de er fysisk aktive og spiser sundt. Disse svar er paradoksale sammenlignet med svarene på spørgsmålene om madvaner og fysisk 11 Kjøller, M; Rasmussen, NK: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, København, 2002 og 18

19 aktivitet, idet de fleste spiser for lidt frugt og grønt, og mange rører sig for lidt. Det kan her tyde på, at der er en forskel mellem det deltagerne tror, de gør, det de rent faktisk gør, samt hvad de opfatter som sundt. En idé kan være at hæve vidensniveauet ved at inddrage sundhed og livsstil i undervisningen enten som et forløb i sig selv, eller integreret i øvrige de øvrige fag. Hvad gør du for at bevare og forbedre dit helbred? Er fysisk aktiv (60%) Spiser sundt (63%) Sover nok (64%) Holder kontakt til familie og venner (83%) Tidligere undersøgelser viser en social skævvridning af sundhedsvaner og livsstilsrelaterede lidelser i Danmark 12. Dvs. at personer med en kortere uddannelse ofte lever mere usundt og hyppigere lider af livsstilssygdomme, end personer med længere uddannelser. FOR-SOSU programmet kan dog tegne et mere nuanceret billede af sosu erne. De nyuddannede sosu er ligner de øvrige kvindelige lønmodtagere i Danmark, når det handler om overvægt, fysisk aktivitet, alkoholforbrug og om at gøre noget for sit eget helbred. Blandt sosu erne er der dog en større andel, som ryger, og som har et lavere indtag af frugt og grøntsager end blandt kvinder på arbejdsmarkedet generelt. 12 Sundhedsministeriet: Social ulighed i sundhed: Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet, Sundhedsanalyser 2000:2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 19

20 Helbred Selvvurderet helbred Adspurgt om hvordan de vurderer deres eget helbred, tegner sosu erne et positivt billede af deres egen sundhedstilstand: to ud af tre vurderer deres eget helbred til at være fremragende eller vældig godt, mens næsten en tredjedel svarer, at deres helbred er godt. Kun ganske få angiver, at have et mindre godt eller dårligt helbred. I en AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere, angiver 55% af de kvindelige deltagere mellem 18 og 59 år, at de har et fremragende/vældig godt helbred, 37% siger at deres helbred er godt, mens 8% mener at deres helbred er mindre godt/dårligt. Sammenlignet med disse kvinder har sosu erne således et bedre selvvurderet helbred. Dette er vigtigt, da der er fundet en sammenhæng mellem det selvvurderede helbred og både sygelighed og dødelighed 13. Figur 11: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 80% 70% 68% 60% 50% 40% 30% 20% 30% Fremragende/vældig godt Godt Mindre godt/dårligt 10% 0% 3% Bevægeapparatbesvær Figur 12 viser hyppigheden af forskellige typer af bevægeapparatbesvær inden for det sidste år blandt de nyuddannede sosu er. Det fremgår også, hvor stor en andel, der har oplevet funktionsbegrænsning i samme periode. Med funktionsbegrænsning menes, at personen ikke har kunnet udføre sine daglige gøremål pga. smerter i de forskellige regioner. 13 Holstein; BE; Iversen, L; Kristensen, TS: Medicinsk sociologi. 4. udgave, FADL, København

21 63% af de nyuddannede sosu er har haft nakkebesvær inden for det sidste år, hvilket er flere end blandt arbejdende kvinder på samme alder, hvor 52% har haft ondt i nakken. Også smerter i lænderyggen (51%) og i skuldrene (42%) og i håndled/hænder (24%) er hyppigt forekommende blandt sosu erne. Her adskiller sosu erne sig dog ikke fra andre. Hyppigheden af besvær i albuerne er hos sosu erne på 9%; denne type besvær er ikke opgjort i NAK. Figur 12: Bevægeapparatbesvær og funktionsbegrænsning blandt sosu erne 70% 63% 60% 50% 51% 42% Smerter i de sidste 12 mdr. Funktionsbegrænsning i de sidste 12 mdr. 40% 33% 30% 24% 20% 16% 10% 11% 8% 9% 6% 9% 2% 0% Nakke Lænderyggen Skuldre Ryggens øvre del Håndled/hænder Albuer 2-11% af alle nyuddannede har oplevet funktionsbegrænsning pga. deres smerter. Funktionsbegrænsning kan medføre sygemelding i en kortere eller længere periode, hvis man ikke er i stand til at udføre sit daglige arbejde. Det kan derfor være relevant for ledelsen at udarbejde en strategi for, hvorledes funktionsbegrænsninger håndteres. Eksempelvis kan ansatte med smerter tilbydes andre arbejdsfunktioner i kortere eller længere periode. 21

22 Andre sygdomme Kontakteksem, migræne og allergi er relativt hyppigt forekommende blandt de nyuddannede sosu er (figur 13). Sammenlignet med andre danske kvinder fra henholdsvis NAK og SUSY lider sosu erne hyppigere af hovedpine/migræne, astma og anfald med pibende vejrtrækning. Det tyder også på, at forekomsten af kronisk bronkitis og sukkersyge er en smule højere blandt sosu erne end blandt danske kvinder generelt. Figur 13: Andre hyppige sygdomme blandt sosu erne Kontakteksem 28% Migræne Allergi 19% 18% Astma Anfald med pibende vejrtrækning 13% 14% Forhøjet blodtryk Kronisk bronkitis Sukkersyge 3% 4% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 22

23 Fysiske og psykiske ressourcer Kondition, styrke og balanceevne I undersøgelsen belyser vi de nyuddannede sosu ers fysiske ressourcer. De fysiske ressourcer defineres her som kondition, muskelstyrke og balanceevne. Sosu erne bliver bedt om at sammenligne sig selv med andre personer af samme køn og på samme alder. Figur 14 viser, hvordan sosu erne vurderer sig selv. Figur 14: Fysiske ressourcer 45% 40% 41% 40% 35% 30% 25% 25% 21% 32% 34% 30% 26% Dårlig Under middel Middel 20% Over middel 15% 14% Super 10% 7% 6% 10% 9% 5% 3% 2% 0% Kondition Styrke Balance De fleste sosu er vurderer, at deres kondition ligger på middelniveau sammenlignet med andre (41%), mens 27% vurderer, at deres kondition er over middel eller super. Samtidig er der ca. en tredjedel, der mener at deres kondition er under middel eller dårlig sammenlignet med andre. Når det drejer sig om styrke vurderer 42%, at de ligger over middel eller super sammenlignet med andre. Adspurgt om balanceevne placerer en langt større andel af sosu erne sig i grupperne over middel og super (56%). Når man spørger sosu erne selv, tyder det altså på, at det primært er i forhold til konditionen, at der kan være behov for forbedringer. Det kan også være en fordel for sosu erne at øge deres styrke, da plejearbejdet ofte kræver en god fysik. 23

24 Psykisk energi I undersøgelsen spørger vi også om sosu ernes psykiske energi. Graden af psykisk energi handler om, hvorvidt man føler sig træt og udslidt eller veloplagt og fuld af energi. Af figur 15 fremgår, at der er flere assistenter med lav psykisk energi sammenlignet med hjælperne. Samtidig er der færre assistenter med høj energi. Sammenlignet med kvindelige lønmodtagere generelt angiver hjælpere og assistenter sjældnere høj psykisk energi og hyppigere lav psykisk energi. Figur 15: Psykisk energi 70% 60% 57% 60% 50% 40% 30% 33% 24% Lav Middel Høj 20% 10% 10% 16% 0% SOSU-hjælpere SOSU-assistenter Tiltro til egne handleevner I undersøgelsen bliver deltagerne også stillet nogle spørgsmål, der belyser, hvor stor tiltro de har til deres egne handleevner. Graden af tiltro til sine egne handleevner adskiller sig ikke mellem hjælpere og assistenter (figur 16). Sammenlignet med kvindelige lønmodtagere i den tidligere nævnte AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø er der lidt flere sosu er med høj tiltro og lidt færre med lav tiltro til egne handleevner. Det er positivt, at de nyuddannede sosu er starter deres arbejdsliv i blandt andet ældreplejen med en god tiltro til, at de kan løse de problemer, som de stilles overfor, og klare uforudsete situationer. 24

25 Figur 16: Tiltro til egne handleevner 80% 70% 71% 74% 60% 50% 40% Lav 30% 24% 23% Middel Høj 20% 10% 5% 3% 0% SOSU-hjælpere SOSUassistenter 25

26 Konklusion I denne undersøgelse deltog 90% af alle dem, der færdiggjorde en uddannelse som social- og sundhedshjælper/assistent i Undersøgelsen tegner i mange henseender et positivt billede af de nyuddannede sosu er, hvoraf hovedparten er kvinder, der er i første halvdel af 30 erne, når de afslutter deres uddannelse. Mange sosu er har valgt uddannelse af interesse for mennesker, og fordi de gerne vil hjælpe andre. En stor del af de nyuddannede angiver, at de har lyst til at læse videre og gerne vil have faglig udvikling, ansvar og selvstændighed i arbejdet. Også gode kolleger, gode arbejdstider samt fast arbejde er vigtigt for sosu erne i deres fremtidige arbejdsliv. På nogle områder adskiller sosu erne sig fra kvindelige lønmodtagere generelt: Når man ser på livsstilsfaktorer er der en lavere andel, der spiser frugt/grønt en eller flere gange dagligt. Herudover er andelen af rygere større blandt sosu erne. En stor del af sosu erne er desuden overvægtige, fysisk inaktive eller kun let fysisk aktive, men på disse områder adskiller sosu erne sig ikke fra andre kvindelige lønmodtagere, ligesom sosu ernes lave alkoholforbrug også er på niveau med forbruget i andre grupper. Hovedparten af sosu erne angiver desuden, at de gør noget for at forbedre og bevare deres eget helbred. De nyuddannede sosu er har samtidig et godt selvvurderet helbred, men en stor del har besvær i nakke, lænderyg og skuldre. Mht. nakkebesvær har sosu erne hyppigere ondt i denne region end kvindelige lønmodtagere generelt. En del lider desuden af migræne og astma. Ifølge sosu erne selv har mange en dårligere kondition end deres jævnaldrende, men til gengæld vurderer de sig selv bedre, når det gælder styrke og balance. Når det gælder psykisk energi vurderer sosu erne sig dårligere end kvindelige lønmodtagere i samme aldersgruppe generelt, men de har samtidig større tiltro til egne handleevner. Undersøgelsen blandt de nyuddannede sosu er forløber til og med 2006, og deltagerne kommer til at udfylde i alt 3 spørgeskemaer. Oplysningerne fra undersøgelsen vil kunne anvendes til at vise, hvor sosu erne får arbejde, samt hvor mange der vælger at videreuddanne sig. Undersøgelsen kan også belyse arbejdsmiljøet blandt de nyuddannede sosu er, og hvorledes dette eksempelvis påvirker deres helbred. 26

27 Litteraturliste Albertsen, K; Burr, H: Livsstil Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København 2001 Andersen, JH; Frost, P: Helbredsforhold litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2005 Burr, H; Bjorner, JB; Kristensen, TS; Tüchsen, F; Bach, E: Trends in the Danish work environment and their associations with labor-force changes. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 2003, årgang 29, side Burr, H; Jensen, C: Bevægeapparatbesvær Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København 2002 Faber, ST: Kønsmæssige minoriteter når mænd bliver sygeplejersker og kvinder politibetjente. Kvinder, køn & forskning 2004, årgang 4, side Hansen, AF; Hansen, ÅM; Høgh, A; Kines, P; Schibye, B: Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 Holstein, B; Iversen, L; Kristensen, TS: Medicinsk sociologi. 4. udgave, FADL, København 1997 Kjøller, M; Rasmussen, NK: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, København 2002 Pedersen, EB: Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 Sundhedsministeriet: Social ulighed i sundhed: Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsanalyser 2000:2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 27

28 Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, København 2003 Hjemmesider

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere