Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter

Transkript

1 Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie Høgh Hanne Giver Jesper Strøyer Arbejdsmiljøinstituttet, København 2005

2 Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie Høgh Hanne Giver Jesper Strøyer Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: Tryk: DTKommunikation A/S København 2005 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Pjecen kan downloades fra FOR-SOSU programmets hjemmeside 2

3 Indhold Formålet med pjecen 5 Hvad er FOR-SOSU programmet? 5 De nyuddannede sosu ers baggrund 8 Motivation, forventninger og fremtidsønsker 10 Sundhedsvaner 13 Helbred 20 Fysiske og psykiske ressourcer 23 Konklusion 26 3

4 4

5 Formålet med pjecen Denne pjece henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle samt kommuner, hospitaler mv., der ansætter nyuddannede social- og sundhedshjælpere/assistenter (sosu er). Pjecen udgives som led i forskningsprogrammet FOR-SOSU, der står for Fastholdelse og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere/assistenter. Formålet med pjecen er at tegne en profil af de nyuddannede sosu er. Hvad er FOR-SOSU programmet? Programmets formål Formålet med FOR-SOSU programmet er at skabe viden, der kan medvirke til, at sosu-arbejdet bliver endnu mere attraktivt. Den endelige målsætning er, at sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mindskes, samtidig med at rekrutteringen til branchen øges. Baggrunden for FOR-SOSU Baggrunden for forskningsprogrammet er en stigende mangel på arbejdskraft på ældreområdet. Denne mangel skyldes et voksende antal plejekrævende ældre, frafald under sosu-uddannelsen samt problemer med fastholdelse af medarbejderne efter endt uddannelse. Dette er resulteret i en øget efterspørgsel efter sosu er og politisk interesse i forskning, der kan bidrage til, at rekrutteringen til og fastholdelsen indenfor dette arbejdsområde forbedres. FOR-SOSU programmets indhold FOR-SOSU programmet består af fire projekter, der alle fokuserer på de ansatte i social- og sundhedssektoren. De fire projekter handler om henholdsvis nyuddannede sosu er årgang 2004 arbejdet i ældreplejen ledelse af teams inden for plejeområdet hvordan ryggen belastes, når man foretager personforflytninger. Mere information FOR-SOSU s hjemmeside hedder Siden bliver løbende bliver opdateret med ny viden på området. Her kan du læse om projekterne i FOR-SOSU, og du kan downloade rapporter og faktaark. 5

6 Disse projekter bidrager tilsammen til at opfylde programmets overordnede formål. Herudover har Arbejdsmiljøinstituttet udgivet tre rapporter, der sammenfatter den eksisterende viden omkring sosu er og deres arbejdsforhold. Rapporterne kan downloades fra Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse (Ellen Bødker Pedersen, 2004) Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet (Anne Faber Hansen, Åse Marie Hansen, Annie Høgh, Pete Kines og Bente Schibye, 2004) Helbredsforhold (Johan Hviid Andersen og Poul Frost, 2005) Projekt om nyuddannede sosu er Denne pjece er baseret på oplysninger fra undersøgelsen om de nyuddannede sosu er årgang Projektet omfatter alle, der færdiggjorde en uddannelse som social- og sundhedshjælper/assistent i Deltagerne udfyldte et spørgeskema kort tid inden, de afsluttede deres uddannelse. I løbet af både 2005 og 2006 får deltagerne tilsendt nye spørgeskemaer, hvilket giver mulighed for at følge de nyuddannede sosu er de første to år, efter de har afsluttet deres uddannelse. I 1. runde deltog i alt personer; heraf udgjorde sosu-hjælperne 69% og sosuassistenterne 31%. I denne pjece behandles fem forskellige temaer, der tilsammen giver et indblik i, hvem de nyuddannede sosu er er, og hvilke ressourcer de har med sig videre: De nyuddannede sosu ers baggrund Motivation, forventninger og fremtidsønsker Sundhedsvaner Helbred Fysiske og psykiske ressourcer Undervejs diskuteres om de nyuddannede sosu er har nogle særlige karakteristika, der kan drages nytte af, eller som skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen af sosu-arbejdet. Nogle af deltagerne i undersøgelsen kommer direkte ud på arbejdsmarkedet, mens andre med det samme går 6

7 i gang med at videreuddanne sig, fx til social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker. Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen videreuddanner ca. 15% af en årgang sig. Omkring halvdelen af de nyuddannede finder arbejde som social- og sundhedshjælpere/assistenter efter endt uddannelse 1. Det er bl.a. sosu ernes uddannelses- og arbejdsvalg, som denne undersøgelse kan medvirke til at belyse. 1 Pedersen, EB: Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Arbejdsmiljøinstituttet, København

8 De nyuddannede sosu ers baggrund Nedenfor præsenteres køns- og aldersfordelingen hos deltagerne i undersøgelsen blandt de nyuddannede sosu er. Også deltagernes fødested og familieforhold beskrives. Tallene for Københavns amt vises separat, fordi sosu erne i dette område adskiller sig væsentligt fra resten af landet. Københavns amt 87% kvinder og 13% mænd. Hjælperne er mellem 17 og 59 år (33 år i gennemsnit), og assistenterne er mellem 19 og 57 år (32 år i gennemsnit). 78% af deltagerne er født i Danmark. 52% af hjælperne og 60% af assistenterne bor sammen med ægtefælle/kæreste. 43% af de nyuddannede har et eller flere hjemmeboende børn. Alle øvrige amter 96% kvinder og 4% mænd. Hjælperne er mellem 17 og 60 år (32 år i gennemsnit), og assistenterne er mellem 18 og 61 år (34 år i gennemsnit). 89% af deltagerne er født i Danmark 64% af hjælperne og 72% af assistenterne bor sammen med ægtefælle/kæreste. 50% af de nyuddannede har et eller flere hjemmeboende børn. Kønsfordeling Som det fremgår af kønsfordelingen blandt de nyuddannede er sosuarbejdet et kvindedomineret erhverv. Dette kan have betydning for de mænd, der søger ind i erhvervet, idet de ofte kommer til at udgøre et mindretal på arbejdspladsen. Der kan være nogle ulemper ved at tilhøre en minoritetsgruppe på en arbejdsplads. En dansk undersøgelse blandt sygeplejersker peger dog på, at mænd, der arbejder inden for plejeområdet, hovedsageligt får positiv særbehandling bl.a. mere ansvar og mere interessante arbejdsopgaver. At få flere mænd til at gå ind i plejearbejdet forventes ifølge samme undersøgelse at kunne medvirke til at jobbets status hæves 2. Mht. kønsfordeling adskiller Københavns amt sig fra de øvrige amter, idet andelen af mænd er tre gange så stor som i resten af landet (13% vs. 4%). 2 Faber, ST: Kønsmæssige minoriteter når mænd bliver sygeplejersker og kvinder politibetjente. Kvinder, køn & forskning 2004, 4. årgang, side

9 Alder I gennemsnit er både hjælpere og assistenter i første halvdel af 30 erne, når de afslutter deres uddannelse. Aldersmæssigt er der dog stor spredning blandt eleverne: de yngste, der færdiggjorde deres uddannelse i 2004, var 17 år, mens de ældste var 60 år. En del af de lidt ældre elever kan eksempelvis være hjemmehjælpere og sygehjælpere med mange års erhvervserfaring, der indgår i et opskolingsforløb. De meget unge og ældre elever udgør imidlertid kun en lille del af gruppen af nyuddannede, da hovedparten (80%) af deltagerne i undersøgelsen er mellem 20 og 48 år, når de afslutter deres uddannelse. I Københavns amt er hjælpernes gennemsnitsalder højere end blandt assistenterne. Dette kan undre, da assistentuddannelsen ligger i naturlig forlængelse af hjælperuddannelsen. Det kunne derfor tyde på, at en gruppe af lidt ældre elever starter på hjælperuddannelsen, og dermed trækker gennemsnittet op. Medmindre dette er en hel ny tendens, kan det antages, at disse lidt ældre elever tilsyneladende sjældnere fortsætter på assistentuddannelsen. I undersøgelsen angiver sosu erne, at årsagen til at starte på hjælperuddannelsen i en sen alder bl.a. kan være langvarig arbejdsløshed eller at det har været nødvendigt at skifte job. Etnicitet Det etniske tilhørsforhold blandt de nyuddannede, defineret ved hvor man er født, er for hovedpartens vedkommende dansk. I Københavns amt er ca. 10% af eleverne født i Tyrkiet, eller et afrikansk, asiatisk eller mellemøstligt land, hvilket også afspejler befolkningssammensætningen i amtet 3. Familiemønster Alt i alt tyder det på, at en stor del af de nyuddannede sosu er har etableret familie, når de afslutter deres uddannelse. Dette viser sig bl.a. ved, at der blandt de nyuddannede i gennemsnit er 55% i København amt og 67% i landets øvrige amter, der bor sammen med en ægtefælle/kæreste og samtidig har omtrent halvdelen hjemmeboende børn. Sosu ernes familiemæssige forhold kan have betydning for, hvilke krav de stiller fx til arbejdstider og på arbejdspladsens måde at fungere på der skal bl.a. være mulighed for at skaffe vikarer, hvis en medarbejder holder fri fx pga. barns sygdom. 3 og Danmarks statistik 9

10 Motivation, forventninger og fremtidsønsker Motivation for valg af sosu-uddannelsen I undersøgelsen bliver deltagerne bedt om at fortælle, hvorfor de valgte netop uddannelsen til social- og sundhedshjælper/assistent. Det var muligt at angive flere årsager, og figur 1 viser de hyppigste svar. Motivationen hos de sosu er, der gennemfører uddannelsen, er for hovedpartens vedkommende en interesse for området og en lyst til at arbejde med og hjælpe andre mennesker. Vigtigheden af at få en uddannelse og muligheden for at læse videre er også en grund for mange. Endelig svarer en del, at de har valgt uddannelsen, fordi den giver sikker beskæftigelse og mulighed for at arbejde selvstændigt. Figur 1: Hvad fik dig til at vælge sosu-uddannelsen? Lyst til at arbejde med mennesker Lyst til at hjælpe andre Interesse for området M ulighed for at læse videre Erfaring indenfor området Vigtigt at få en uddannelse Kort uddannelse Sikker beskæftigelse Selvstændigt arbejde 83% 83% 71% 61% 63% 76 % 49% 46% 36% 52% 32% 31% 23% 13 % 19 % 19 % 17% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hjælpere Assistenter Undersøgelsen viser, at de nyuddannede sosu er i høj grad er interesserede i deres arbejdsområde, og at de har lyst til at hjælpe andre mennesker. Dette kan absolut betragtes som en ressource, som arbejdsgivere og brugere kan have glæde af. Det er samtidig en kvalitet ved medarbejderne, som arbejdsgiverne bør bidrage til at bevare og styrke. 10

11 Sosu ernes ønsker om arbejde og videreuddannelse Som det fremgår af figur 2 vil hjælperne efter endt uddannelse gerne finde arbejde på plejehjem, i hjemmeplejen eller videreuddanne sig. De hyppigste ønsker blandt assistenterne er at arbejde på sygehus eller i dagpleje/bofællesskab. Også en stor del af assistenterne har et ønske om at videreuddanne sig. Disse ønsker for fremtiden afspejler de arbejdsområder og arbejdspladser, som de to uddannelser er rettet mod. Figur 2: Hvad vil du gerne, når du har afsluttet din uddannelse? Plejehjem Hjemmeplejen 22% 28% 46% 50% Videreuddanne mig Døgnpleje/bofællesskab 18% 31% 42% 43% Hjælpere Assistenter Sygehus 14% 55% Anden branche 5% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvad sosu erne lægger vægt på i arbejdet Deltagerne i undersøgelsen bliver også bedt om at angive, hvad de lægger vægt på i deres kommende arbejde (figur 3). Her er gode kolleger det vigtigste for både hjælpere og assistenter. Dette understreger den positive betydning af et godt socialt arbejdsklima for tilfredsheden med arbejdet. Af faktorer knyttet til arbejdets indhold nævnes faglig udvikling, ansvar og selvstændighed. Herudover lægger både hjælpere og assistenter vægt på at have fast arbejde, gode arbejdstider og at få en god løn. Undersøgelsen viser altså, at der blandt de nyuddannede er en stor andel, der ønsker at læse videre. Samtidig har faglig udvikling og selvstændighed i arbejdet også høj prioritet. Der tegner sig således et billede af de nyuddannede sosu er som en gruppe af personer med lyst til at lære og at tage ansvar. Disse resultater giver et værdifuldt fingerpeg om, hvilke faktorer ved arbejdet som sosu erne finder vigtige, og som dermed kan være af betydning i forhold til at fastholde sosu erne i arbejdet. 11

12 Figur 3: Hvad lægger du vægt på i dit kommende arbejde? Gode kolleger 84% 85% Fast arbejde 63% 75% Faglig udvikling 66% 85% Ansvar 59% 73% Selvstændigt arbejde 48% 61% Hjælpere Assistenter Gode arbejdstider 48% 47% God løn 41% 43% Ledende stilling Arbejde i udlandet 5% 5% 5% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Fremtiden inden for sosu-området I undersøgelsen bliver deltagerne spurgt om, hvorvidt de regner med at arbejde som social- og sundhedshjælpere/assistenter om 5 år (figur 4). Hertil svarer 66%, at det regner de helt sikkert eller temmelig sikkert med, og 24% svarer muligvis. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper/assistent giver gode muligheder for at videreuddanne sig. Dette kan være en del af forklaringen på, at 10% svarer, at de helt/temmelig sikkert ikke regner med at have sosu-arbejde om 5 år. Det kan også tænkes, at forventningen om ikke at skulle forblive i faget bunder i en idé om sosu-arbejdet som noget midlertidigt, og ikke som et job for livet. For andre opfylder det imidlertid en drøm at få arbejde inden for sosuområdet. Figur 4: Regner du med at arbejde som sosu om 5 år? 10% 24% 66% Ja, helt/temmelig sikkert Muligvis Nej, sikkert ikke/helt sikkert ikke 12

13 Sundhedsvaner I dette afsnit beskrives de nyuddannede sosu ers sundhedsvaner. I dette og i de følgende afsnit sammenlignes sosu erne med andre danske kvinder. Hvis ikke andet er nævnt, er sammenligningsgruppen kvindelige lønmodtagere i aldersgruppen år. Tallene er fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) 4 5 6, der er en stor undersøgelse af forholdene blandt danske lønmodtagere. I enkelte tilfælde sammenlignes med tal fra en AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø fra 2004/05, også blandt danske lønmodtagere, eller Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra Socialforskningsinstituttet. Hjælpere og assistenter adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden mht. sundhedsvaner og helbred, ligesom der kun er små regionale forskelle, og derfor præsenteres de samlede tal for hele gruppen af nyuddannede. BMI (body mass index) Figur 5 viser deltagernes BMI, der er et mål for, hvor meget man vejer, i forhold til, hvor høj man er. BMI siger intet om kropssammensætningen (dvs. andelen af fedt og muskler) og kan derfor kun betragtes som vejledende 7. Definition af BMI BMI = kg / m 2 Undervægt: BMI 18,4 Normalvægt: BMI 18,5-24,9 Overvægt: BMI 25,0-29,9 Svær overvægt: BMI 30,0 I gruppen af nyuddannede er 26% overvægtige, mens mere end en ud af ti er svært overvægtige. Dvs. at i alt 37% af sosu erne vejer for meget. I en AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø blev fundet en tilsvarende andel af overvægtige og svært overvægtige. Overvægt blandt kvindelige danske lønmodtagere er således ikke et problem, der er isoleret til de nyuddannede sosu er. Udover de helbredsmæssige konsekvenser som overvægt har, kan de overflødige kilo medføre, at plejeopgaverne føles hårdere og er mere belastende for kroppen. 4 Burr, H; Bjorner, JB; Kristensen, TS; Tüchsen, F; Bach, E: Trends in the Danish work environment and their associations with labor-force changes. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 2003, årgang 29, side Albertsen, K; Burr, H: Livsstil Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København Burr, H; Jensen, C: Bevægeapparatbesvær Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, København

14 Figur 5: BMI (Body Mass Index) 70% 60% 59% 50% 40% 30% 26% Undervægtig Normalvægtig Overvægtig 20% 10% 0% 4% 11% Svært overvægtig Fysisk aktivitet Ser vi på de nyuddannede sosu ers fysiske aktivitetsniveau (figur 6), er 9% næsten helt fysisk inaktive. Halvdelen er let fysisk aktive (2-4 timer pr. uge). Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det nødvendigt, at disse to grupper er mere fysisk aktive, hvis de skal opnå en sundhedsgavnlig effekt 8. De øvrige deltagere, i alt 40%, er fysisk aktive i længere tid og/eller med højere intensitet (moderat til anstrengende fysisk aktivitet). Mht. fysisk aktivitet i fritiden adskiller sosu erne sig ikke væsentligt fra andre danske kvinder. Anbefalinger om fysisk aktivitet Fysisk aktivitet skal være regelmæssig, helst daglig og af en samlet varighed på ½ time/dag ved en let til moderat intensitet. Denne aktivitet skal være udover den, som dagliglivet hjemme og på arbejdet medfører. Hertil kræves yderligere ½-1 time/uge ved hård intensitet eller 1-2 timer/uge ved moderat til hård intensitet for at få den fulde sundhedsmæssige effekt 8. 8 Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, København

15 Figur 6: Fysisk aktivitet i fritiden 60% 50% 51% 40% 30% 20% 34% Inaktiv Let Moderat Anstrengende 10% 9% 6% 0% At mange af de nyuddannede sosu er er relativt inaktive i deres fritid kan til dels opvejes ved, at deres arbejde ofte er afvekslende med mange gående og stående opgaver og god brug af kroppen. Disse arbejdsopgaver giver en let til moderat belastning af hjerte og kredsløb. Hvis man er overvægtig, i dårlig fysisk form eller ældre kan belastningen ved disse opgaver dog være i overkanten af, hvad der anbefales 9. Rygning Figur 7 viser, at blandt de nyuddannede ryger næsten halvdelen, mens 17% tidligere har røget. Kun 35% har aldrig røget. Blandt kvindelige lønmodtagere generelt er der til gengæld 34%, der ryger, og 44% der aldrig har røget. Der er således en noget større andel af rygere blandt sosu erne samtidig med, at der er færre, der aldrig har røget. Herudover er den en lidt større andel blandt danske kvinder generelt, der er stoppet med at ryge (22%). Rygning har en lang række helbredsmæssige konsekvenser, og det kan derfor være i både sosu ernes og arbejdsgivernes interesse, at de ansatte opfordres og motiveres til at holde op med at ryge. En stor andel af ryger blandt de ansatte kan desuden skabe problemer med passiv rygning, hvilket nødvendiggør en rygepolitik på arbejdspladsen. 9 Hansen, AF; Hansen, ÅM; Høgh, A; Kines, P; Schibye, B: Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie, Arbejdsmiljøinstituttet, København

16 Figur 7: Rygevaner 60% 50% 49% 40% 35% Ryger 30% 20% 17% Tidligere ryger Har aldrig røget 10% 0% Alkoholforbrug Af figur 8 fremgår det, at de fleste nyuddannede sosu er har et lavt til moderat alkoholforbrug. Kun 5% overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for kvinder, der er på 14 genstande pr. uge. Sosu ernes alkoholforbrug adskiller sig ikke fra forbruget blandt kvindelige lønmodtagere generelt. Figur 8: Alkoholforbrug 90% 84% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0-7 genstande pr. uge 8-14 genstande pr. uge >14 genstande pr. uge 20% 10% 0% 11% 5% 16

17 Et højt alkoholforbrug ses hovedsageligt blandt de yngste af sosu erne (op til 24-års alderen) og i Københavns amt. Dette kan forklares ved, at der er en større andel mænd blandt hjælperne i København, end blandt de øvrige nyuddannede, hvilket trækker forbruget blandt de københavnske hjælpere op. Madvaner For at belyse sosu ernes sundhedsvaner ses også på deres indtag af frugt/grøntsager (figur 9). 17% angav at de spiser frugt/grøntsager 3 gange dagligt, og 58% spiser frugt/grøntsager 1-2 gange dagligt (i alt 75%). De sidste 25% spiser disse typer fødevarer mindre end én gang dagligt. Blandt kvindelige danske lønmodtagere generelt er der 84%, der spiser frugt/grøntsager en eller flere gange om dagen, hvilket er en højere andel end blandt sosu erne. Figur 9: Madvaner 70% 60% 50% 58% 3 gange dagligt 1-2 gange dagligt 40% 30% 25% 6 gange ugentligt eller sjældnere 20% 17% 10% Der er ikke de store regionale forskelle i indtaget af frugt/grønt. De nyuddannede hjælpere i Københavns amt har dog et lavere indtag af frugt og grønt end i resten af landet. Det kan antages, at personer, der spiser frugt/grøntsager mindre end én gang om dagen, vanskeligt opfylder de nuværende anbefalinger om et dagligt indtag på i alt 600 gram frugt og grøntsager

18 Gør noget for at bevare eget helbred De nyuddannede sosu er bliver også spurgt om, hvorvidt de gør noget for at bevare eller forbedre deres eget helbred. Blandt de nyuddannede sosu er gør hovedparten (86%) noget, 7% har forsøgt, men opgivet, og 7% gør ikke noget. Figur 10: Gør du noget for at forbedre/bevare dit eget helbred? 100% 90% 87% 80% 70% 60% 50% 40% Nej, jeg gør ikke noget Nej, jeg har prøvet, men opgivet Ja, jeg gør noget 30% 20% 10% 7% 7% 0% Ifølge Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra Socialforskningsinstituttet adskiller sosu erne sig ikke væsentligt fra andre danske kvinder på dette område 11. Svarene viser, at sosu erne er bevidste om deres eget helbred, og ønsker at gøre noget for at forbedre eller bevare helbredet. På den baggrund er det sandsynligt, at der vil blive taget godt imod sundhedsfremmende initiativer. Sosu erne bliver også spurgt om, hvad de gør for deres helbred. De fire hyppigste svar er vist i boksen på næste side. En stor del af sosu erne angiver, at de er fysisk aktive og spiser sundt. Disse svar er paradoksale sammenlignet med svarene på spørgsmålene om madvaner og fysisk 11 Kjøller, M; Rasmussen, NK: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, København, 2002 og 18

19 aktivitet, idet de fleste spiser for lidt frugt og grønt, og mange rører sig for lidt. Det kan her tyde på, at der er en forskel mellem det deltagerne tror, de gør, det de rent faktisk gør, samt hvad de opfatter som sundt. En idé kan være at hæve vidensniveauet ved at inddrage sundhed og livsstil i undervisningen enten som et forløb i sig selv, eller integreret i øvrige de øvrige fag. Hvad gør du for at bevare og forbedre dit helbred? Er fysisk aktiv (60%) Spiser sundt (63%) Sover nok (64%) Holder kontakt til familie og venner (83%) Tidligere undersøgelser viser en social skævvridning af sundhedsvaner og livsstilsrelaterede lidelser i Danmark 12. Dvs. at personer med en kortere uddannelse ofte lever mere usundt og hyppigere lider af livsstilssygdomme, end personer med længere uddannelser. FOR-SOSU programmet kan dog tegne et mere nuanceret billede af sosu erne. De nyuddannede sosu er ligner de øvrige kvindelige lønmodtagere i Danmark, når det handler om overvægt, fysisk aktivitet, alkoholforbrug og om at gøre noget for sit eget helbred. Blandt sosu erne er der dog en større andel, som ryger, og som har et lavere indtag af frugt og grøntsager end blandt kvinder på arbejdsmarkedet generelt. 12 Sundhedsministeriet: Social ulighed i sundhed: Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet, Sundhedsanalyser 2000:2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 19

20 Helbred Selvvurderet helbred Adspurgt om hvordan de vurderer deres eget helbred, tegner sosu erne et positivt billede af deres egen sundhedstilstand: to ud af tre vurderer deres eget helbred til at være fremragende eller vældig godt, mens næsten en tredjedel svarer, at deres helbred er godt. Kun ganske få angiver, at have et mindre godt eller dårligt helbred. I en AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere, angiver 55% af de kvindelige deltagere mellem 18 og 59 år, at de har et fremragende/vældig godt helbred, 37% siger at deres helbred er godt, mens 8% mener at deres helbred er mindre godt/dårligt. Sammenlignet med disse kvinder har sosu erne således et bedre selvvurderet helbred. Dette er vigtigt, da der er fundet en sammenhæng mellem det selvvurderede helbred og både sygelighed og dødelighed 13. Figur 11: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 80% 70% 68% 60% 50% 40% 30% 20% 30% Fremragende/vældig godt Godt Mindre godt/dårligt 10% 0% 3% Bevægeapparatbesvær Figur 12 viser hyppigheden af forskellige typer af bevægeapparatbesvær inden for det sidste år blandt de nyuddannede sosu er. Det fremgår også, hvor stor en andel, der har oplevet funktionsbegrænsning i samme periode. Med funktionsbegrænsning menes, at personen ikke har kunnet udføre sine daglige gøremål pga. smerter i de forskellige regioner. 13 Holstein; BE; Iversen, L; Kristensen, TS: Medicinsk sociologi. 4. udgave, FADL, København

21 63% af de nyuddannede sosu er har haft nakkebesvær inden for det sidste år, hvilket er flere end blandt arbejdende kvinder på samme alder, hvor 52% har haft ondt i nakken. Også smerter i lænderyggen (51%) og i skuldrene (42%) og i håndled/hænder (24%) er hyppigt forekommende blandt sosu erne. Her adskiller sosu erne sig dog ikke fra andre. Hyppigheden af besvær i albuerne er hos sosu erne på 9%; denne type besvær er ikke opgjort i NAK. Figur 12: Bevægeapparatbesvær og funktionsbegrænsning blandt sosu erne 70% 63% 60% 50% 51% 42% Smerter i de sidste 12 mdr. Funktionsbegrænsning i de sidste 12 mdr. 40% 33% 30% 24% 20% 16% 10% 11% 8% 9% 6% 9% 2% 0% Nakke Lænderyggen Skuldre Ryggens øvre del Håndled/hænder Albuer 2-11% af alle nyuddannede har oplevet funktionsbegrænsning pga. deres smerter. Funktionsbegrænsning kan medføre sygemelding i en kortere eller længere periode, hvis man ikke er i stand til at udføre sit daglige arbejde. Det kan derfor være relevant for ledelsen at udarbejde en strategi for, hvorledes funktionsbegrænsninger håndteres. Eksempelvis kan ansatte med smerter tilbydes andre arbejdsfunktioner i kortere eller længere periode. 21

22 Andre sygdomme Kontakteksem, migræne og allergi er relativt hyppigt forekommende blandt de nyuddannede sosu er (figur 13). Sammenlignet med andre danske kvinder fra henholdsvis NAK og SUSY lider sosu erne hyppigere af hovedpine/migræne, astma og anfald med pibende vejrtrækning. Det tyder også på, at forekomsten af kronisk bronkitis og sukkersyge er en smule højere blandt sosu erne end blandt danske kvinder generelt. Figur 13: Andre hyppige sygdomme blandt sosu erne Kontakteksem 28% Migræne Allergi 19% 18% Astma Anfald med pibende vejrtrækning 13% 14% Forhøjet blodtryk Kronisk bronkitis Sukkersyge 3% 4% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 22

23 Fysiske og psykiske ressourcer Kondition, styrke og balanceevne I undersøgelsen belyser vi de nyuddannede sosu ers fysiske ressourcer. De fysiske ressourcer defineres her som kondition, muskelstyrke og balanceevne. Sosu erne bliver bedt om at sammenligne sig selv med andre personer af samme køn og på samme alder. Figur 14 viser, hvordan sosu erne vurderer sig selv. Figur 14: Fysiske ressourcer 45% 40% 41% 40% 35% 30% 25% 25% 21% 32% 34% 30% 26% Dårlig Under middel Middel 20% Over middel 15% 14% Super 10% 7% 6% 10% 9% 5% 3% 2% 0% Kondition Styrke Balance De fleste sosu er vurderer, at deres kondition ligger på middelniveau sammenlignet med andre (41%), mens 27% vurderer, at deres kondition er over middel eller super. Samtidig er der ca. en tredjedel, der mener at deres kondition er under middel eller dårlig sammenlignet med andre. Når det drejer sig om styrke vurderer 42%, at de ligger over middel eller super sammenlignet med andre. Adspurgt om balanceevne placerer en langt større andel af sosu erne sig i grupperne over middel og super (56%). Når man spørger sosu erne selv, tyder det altså på, at det primært er i forhold til konditionen, at der kan være behov for forbedringer. Det kan også være en fordel for sosu erne at øge deres styrke, da plejearbejdet ofte kræver en god fysik. 23

24 Psykisk energi I undersøgelsen spørger vi også om sosu ernes psykiske energi. Graden af psykisk energi handler om, hvorvidt man føler sig træt og udslidt eller veloplagt og fuld af energi. Af figur 15 fremgår, at der er flere assistenter med lav psykisk energi sammenlignet med hjælperne. Samtidig er der færre assistenter med høj energi. Sammenlignet med kvindelige lønmodtagere generelt angiver hjælpere og assistenter sjældnere høj psykisk energi og hyppigere lav psykisk energi. Figur 15: Psykisk energi 70% 60% 57% 60% 50% 40% 30% 33% 24% Lav Middel Høj 20% 10% 10% 16% 0% SOSU-hjælpere SOSU-assistenter Tiltro til egne handleevner I undersøgelsen bliver deltagerne også stillet nogle spørgsmål, der belyser, hvor stor tiltro de har til deres egne handleevner. Graden af tiltro til sine egne handleevner adskiller sig ikke mellem hjælpere og assistenter (figur 16). Sammenlignet med kvindelige lønmodtagere i den tidligere nævnte AMI-undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø er der lidt flere sosu er med høj tiltro og lidt færre med lav tiltro til egne handleevner. Det er positivt, at de nyuddannede sosu er starter deres arbejdsliv i blandt andet ældreplejen med en god tiltro til, at de kan løse de problemer, som de stilles overfor, og klare uforudsete situationer. 24

25 Figur 16: Tiltro til egne handleevner 80% 70% 71% 74% 60% 50% 40% Lav 30% 24% 23% Middel Høj 20% 10% 5% 3% 0% SOSU-hjælpere SOSUassistenter 25

26 Konklusion I denne undersøgelse deltog 90% af alle dem, der færdiggjorde en uddannelse som social- og sundhedshjælper/assistent i Undersøgelsen tegner i mange henseender et positivt billede af de nyuddannede sosu er, hvoraf hovedparten er kvinder, der er i første halvdel af 30 erne, når de afslutter deres uddannelse. Mange sosu er har valgt uddannelse af interesse for mennesker, og fordi de gerne vil hjælpe andre. En stor del af de nyuddannede angiver, at de har lyst til at læse videre og gerne vil have faglig udvikling, ansvar og selvstændighed i arbejdet. Også gode kolleger, gode arbejdstider samt fast arbejde er vigtigt for sosu erne i deres fremtidige arbejdsliv. På nogle områder adskiller sosu erne sig fra kvindelige lønmodtagere generelt: Når man ser på livsstilsfaktorer er der en lavere andel, der spiser frugt/grønt en eller flere gange dagligt. Herudover er andelen af rygere større blandt sosu erne. En stor del af sosu erne er desuden overvægtige, fysisk inaktive eller kun let fysisk aktive, men på disse områder adskiller sosu erne sig ikke fra andre kvindelige lønmodtagere, ligesom sosu ernes lave alkoholforbrug også er på niveau med forbruget i andre grupper. Hovedparten af sosu erne angiver desuden, at de gør noget for at forbedre og bevare deres eget helbred. De nyuddannede sosu er har samtidig et godt selvvurderet helbred, men en stor del har besvær i nakke, lænderyg og skuldre. Mht. nakkebesvær har sosu erne hyppigere ondt i denne region end kvindelige lønmodtagere generelt. En del lider desuden af migræne og astma. Ifølge sosu erne selv har mange en dårligere kondition end deres jævnaldrende, men til gengæld vurderer de sig selv bedre, når det gælder styrke og balance. Når det gælder psykisk energi vurderer sosu erne sig dårligere end kvindelige lønmodtagere i samme aldersgruppe generelt, men de har samtidig større tiltro til egne handleevner. Undersøgelsen blandt de nyuddannede sosu er forløber til og med 2006, og deltagerne kommer til at udfylde i alt 3 spørgeskemaer. Oplysningerne fra undersøgelsen vil kunne anvendes til at vise, hvor sosu erne får arbejde, samt hvor mange der vælger at videreuddanne sig. Undersøgelsen kan også belyse arbejdsmiljøet blandt de nyuddannede sosu er, og hvorledes dette eksempelvis påvirker deres helbred. 26

27 Litteraturliste Albertsen, K; Burr, H: Livsstil Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København 2001 Andersen, JH; Frost, P: Helbredsforhold litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2005 Burr, H; Bjorner, JB; Kristensen, TS; Tüchsen, F; Bach, E: Trends in the Danish work environment and their associations with labor-force changes. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 2003, årgang 29, side Burr, H; Jensen, C: Bevægeapparatbesvær Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, København 2002 Faber, ST: Kønsmæssige minoriteter når mænd bliver sygeplejersker og kvinder politibetjente. Kvinder, køn & forskning 2004, årgang 4, side Hansen, AF; Hansen, ÅM; Høgh, A; Kines, P; Schibye, B: Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 Holstein, B; Iversen, L; Kristensen, TS: Medicinsk sociologi. 4. udgave, FADL, København 1997 Kjøller, M; Rasmussen, NK: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, København 2002 Pedersen, EB: Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 Sundhedsministeriet: Social ulighed i sundhed: Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsanalyser 2000:2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 27

28 Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, København 2003 Hjemmesider