Betænkning. arbejdsskadesikring. - skadebegreberne - administration og styring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning. arbejdsskadesikring. - skadebegreberne - administration og styring"

Transkript

1 Betænkning om arbejdsskadesikring - skadebegreberne - administration og styring

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDNING, UDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING Baggrund for udvalget Kommissorium Udvalgets sammensætning...6 KAPITEL SAMMENDRAG AF BETÆNKNINGEN, UDVALGETS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Indledning Overvejelser om ulykkesbegrebet De eksisterende skadebegreber Udvalgets overvejelser Nærmere om de 3 supplementer Udvalgets anbefalinger Overvejelser om administration og styring af arbejdsskadeområdet Overvejelser om andre spørgsmål, herunder forskningsaktiviteter på arbejdsskadeområdet...36 KAPITEL SKADEBEGREBERNE Beskrivelse af nuværende skadebegreber og udvikling heraf Ulykkestilfælde Ulykkesdefinitionens enkelte elementer Sagsoplysning og bevisbyrde Beviskravet Klare ulykkestilfælde Skader uden kendt ydre årsag Ulykkesbegrebets anvendelse Kortvarige skadelige påvirkninger Pludselige løfteskader Erhvervssygdomme Problemafgrænsning - ulykkesbegrebet Om forskellige typer af hændelser Om psykiske skader Sportsskader Praksis for anerkendelse af sportsskader Henvendelsen fra Dansk Idrætsforbund Problemafgrænsning Kortvarige skadelige påvirkninger Problemafgrænsning pludselige løfteskader Udvalgets overvejelser Udvalgets overvejelser om ulykkesbegrebet Udvalgets overvejelser om pludselige løfteskader Løsningsmodel med liste over skader (supplement nr. 1) Løsningsmodel med konkret vurdering af arbejdssituationen (supplement nr. 2) Løsningsmodel, der udvider det allerede eksisterende begreb pludselige løfteskader (supplement nr. 3) Udvidelse af det private ulykkesbegreb i en række forsikringsselskaber Løsningsmodel, der udvider det eksisterende begreb kortvarige skadelige påvirkninger Forslag fra Landsorganisationen i Danmark Udvalgets anbefalinger

3 KAPITEL ADMINISTRATIONEN OG STYRINGEN AF ARBEJDSSKADEOMRÅDET Nuværende administration og styring på arbejdsskadeområdet Tidligere overvejelser om alternativ administration og styring Nærmere om den nuværende administration og styring Udvalgets overvejelser Udvalgets indstilling KAPITEL UDVALGETS OVERVEJELSER OM ANDRE SPØRGSMÅL, HERUNDER FORSKNINGSAKTIVITETER Om forskning i Arbejdsskadestyrelsen Projekter, som Arbejdsskadestyrelsen er eller har været involveret i Arbejdsskadestyrelsens mulige bidrag til relevante forsknings- og udredningsaktiviteter - Organisatoriske forudsætninger Mulige forskningstemaer i Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens mulige forskningsmæssige rolle Udvalgets indstillinger KAPITEL ULYKKESBEGREBET I UDLANDET Indledning Norge Sverige Tyskland Schweiz BILAG Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Kapitel 1 Indledning, udvalgets kommissorium og sammensætning 1. Baggrund for udvalget Socialistisk Folkeparti fremsatte den 23. marts 1999 et forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lovgivningen om arbejdsskadeforsikringen. B 99. Forslaget opfordrede regeringen til at nedsætte et udvalg, der skulle udarbejde forslag til ændringer af lov om sikring mod følger af arbejdsskade efter følgende retningslinier: 1. Den eksisterende arbejdsskadebegreb, jf. lovens 9, nr. 1-3, (ulykke, kortvarig skadelig påvirkning og pludselig løfteskade) ændres til et samlet, objektivt arbejdsskadebegreb, der udelukkende henviser til en indtruffen skade og dennes årsag. Skader forårsaget af træk og skub omfattes af arbejdsskadebegrebet. 2. Det ændrede arbejdsskadebegreb skulle sikre, at skadebegrebet blev frigjort fra den eksisterende forsikringsretlige fortolkning, således at anmeldelse om skader ikke afvises med den begrundelse, at den skete hændelse måtte være forventelig og for så vidt angår pludselige løfteskader at betingelsen om forudgående løftearbejde fjernes. 3. For så vidt angår erhvervssygdomme skulle der sikres en større sammenhæng mellem de forskellige typer erhvervssygdommes udbredelse og antallet af anerkendelser inden for de forskellige typer. 4. Erstatningerne skulle give en rimelig og retfærdig dækning for det lidte tab og erstatningerne skulle som minimum ligge på niveau med andre EU-lande. Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget i tilkendegav socialministeren, at hun var enig i, at der var behov for et udvalgsarbejde. Hun tilkendegav samtidig, at hun ønskede et bredere kommissorium for et udvalgsarbejde og præciserede, at udvalget skulle se på arbejdsskadebegrebet. Under den videre debat i Folketinget tilkendegav ministeren tillige, at udvalget også skulle se på administrationen og styringen af arbejdsskadeområdet. Endvidere blev det tilkendegivet, at arbejdsmarkedets parter - i forebyggelsesøjemed - kunne inddrages i administrationen og styringen af arbejdsskadeområdet. Under den fortsatte drøftelse af beslutningsforslaget var der ingen der direkte talte imod en justering af arbejdsskadebegrebet. Flere ordførere talte for en udvidelse af ulykkesbegrebet. Beslutningsforslag B 99 og Folketingets forhandlinger ved 1. behandlingen er optrykt som bilag 1 og 2 til betænkningen. 4

5 Beslutningsforslaget kom ikke til 2. behandling i Folketinget. På baggrund af drøftelserne i Folketinget under 1. behandlingen af beslutningsforslaget nedsatte socialministeren Arbejdsskadeudvalget med følgende kommissorium. 2. Kommissorium Socialministeren nedsætter et udvalg, der skal overveje administrationen af arbejdsskadeområdet m.v. med det formål at gøre den løbende udvikling af arbejdsskadeområdet mere smidig end tilfældet er i dag. Der er rejst kritik af den praksis, der følges i Arbejdsskadestyrelsen og Den sociale Ankestyrelse ved afgrænsningen af specielt ulykkesbegrebet på arbejdsskadeområdet. Det er især brugen af det forsikringsretlige ulykkesbegreb, der har givet anledning til kritik. Dette begreb er tiltrådt af Højesteret i domme om erstatning efter personskader på forsikringsområdet. Arbejdsskadebegrebet omfatter udover ulykker også kortvarige skadelige påvirkninger, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme. Udvalget skal på denne baggrund først og fremmest overveje ulykkesbegrebets afgrænsning og dets betydning for, at skader anerkendes. I tilknytning hertil skal udvalget overveje konsekvenserne for de øvrige skadebegreber Udvalget skal derudover overveje administrationen og styringen af arbejdsskadeområdet. Det skal i denne forbindelse specielt vurderes om den fremtidige udvikling på området kan ske i større samspil med interessenterne. Udvalget kan endelig tage andre spørgsmål op af betydning for arbejdsskadeområdet, herunder vurdering af forskningsaktiviteterne på området, men bør ikke drøfte spørgsmål, der overvejes andet sted, herunder i Justitsministeriets arbejdsgruppe om revision af erstatningsansvarsloven m.v., der forventes at afslutte sit arbejde inden årets udgang. Arbejdsgruppens rapport gives til udvalget til orientering som led i udvalgets arbejde. Udvalget kan indhente oplysninger fra særligt sagkyndige. Udvalget skal redegøre for administrative og økonomiske konsekvenser af overvejelserne. Resultatet af udvalgets overvejelser bør foreligge den 1. juli Socialministeren udpeger udvalgets formand. Udvalget sammensættes af repræsentanter for: - Dansk Arbejdsgiverforening - Landsorganisationen i Danmark 5

6 - Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger - FTF - Forsikring & Pension - Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring - Kommunernes Landsforening/Amtsrådsforeningen/Københavns og Frederiksberg kommuner - Finansministeriet - Økonomiministeriet - Justitsministeriet - Arbejdsministeriet - Socialministeriet - Den sociale Ankestyrelse - Arbejdsskadestyrelsen Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Socialministeriet, Den sociale Ankestyrelse og Arbejdsskadestyrelsen. 3. Udvalgets sammensætning Kommitteret i Socialministeriet Finn B. Svarrer, formand Underdirektør Thomas Philbert Nielsen, Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmiljøkonsulent Anders Just Pedersen, Dansk Arbejdsgiverforening Underdirektør Per Laurents, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Miljøkonsulent Poul Schøning, Landsorganisationen i Danmark Konsulent Dorte Olsen, Landsorganisationen i Danmark, Forbundet af Offentlig Ansatte Faglig sekretær Kjeld Berg, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Fuldmægtig Nanna Kolze, Kommunernes Landsforening, til 12. december 2000 Chefkonsulent Preben Meier Pedersen, Kommuernes Landsforening, fra 12. december Nanna Kolze og Preben Meier Pedersen repræsenterede tillige Amtsrådsforeningen, Københavns kommune og Frederiksberg kommune Konsulent Søren Lindeman Aagesen, Finansministeriet, til 2. december 1999 Underdirektør Lene Larsen, Finansministeriet, Personalestyrelsen, fra 2. december 1999 Kontorchef Steen Kristiansson, Forsikring & Pension Sektionschef Bjarne Sørup, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Overlæge Ole Svane, Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet Fuldmægtig Lotte Wetterling, Justitsministeriet, indtil 4. maj 2000, Fuldmægtig Jens Røn, Justitsministeriet, fra 4. maj 2000 Fuldmægtig Helle Krunke, Økonomiministeriet, Finanstilsynet, indtil 2. september 1999 Kontorchef, chefaktuar Klaus Grünbaum, Økonomiministeriet, Finanstilsynet, fra 2. september 1999 Ankechef Karen de Brass, Den Sociale Ankestyrelse Vicedirektør Fritz Kaarup, Socialministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, indtil 8. juni

7 Kontorchef Karin Holst Jensen, Socialministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, fra 24. august 2000 Kontorchef Ingrid Parsby, Socialministeriet, Arbejdsskadestyrelsen Endvidere har fuldmægtig Lasse Jermiin, Finanstilsynet, deltaget i nogle af udvalgets møder. Sekretariatet har haft følgende sammensætning Kontorchef Ole Pontoppidan, Arbejdsskadestyrelsen Konsulent Boel Vestergaard, Socialministeriet, indtil 2. december 1999 Konsulent Peter Christensen, Socialministeriet, fra 2. december 1999 Fuldmægtig Jesper C. Hansen, Arbejdsskadestyrelsen, indtil 2. september 1999 Fuldmægtig Stina Lind, Arbejdsskadestyrelsen, fra 2. september 1999 Fuldmægtig Frank Bøgh Madsen, Den Sociale Ankestyrelse, indtil 1. september Deltog efter denne dato i sekretariatet som praksiskoordinator i Arbejdsskadestyrelsen Konsulent Preben K. Hansen, Arbejdsskadestyrelsen 7

8 Kapitel 2 Sammendrag af betænkningen, udvalgets konklusioner og anbefalinger 2.1. Indledning Baggrunden for udvalget er nærmere beskrevet i kapitel 1, hvoraf det fremgår at udvalget er nedsat i forlængelse af et beslutningsforslag fra Socialistisk Folkeparti om forbedring af lovgivningen om arbejdsskadeforsikringen. Beslutningsforslaget er optrykt som bilag 1 til betænkningen. Som bilag 2 er optrykt Folketingets forhandlinger ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget. Udvalget har i kommissoriet fået til opgave at overveje administrationen af arbejdsskadeområdet m.v. med det formål at gøre den løbende udvikling af arbejdsskadeområdet mere smidig end tilfældet er i dag. Denne hovedopgave er i kommissoriet udmøntet i 2 hovedopgaver. For det første at overveje ulykkesbegrebets afgrænsning og dets betydning for, at skader anerkendes. I tilknytning hertil skal udvalget overveje konsekvenserne for de øvrige skadebegreber. Dernæst skal udvalget overveje administrationen og styringen af arbejdsskadeområdet. Det skal i denne forbindelse specielt vurderes, om den fremtidige udvikling på området kan ske i større samspil med interessenterne. Endelig har udvalget fået mulighed for at tage andre spørgsmål op af betydning for arbejdsskadeområdet, herunder vurdering af forskningsaktiviteterne på området. Udvalget har som led i sit arbejde modtaget betænkning 1383/2000 om revision af erstatningsansvarsloven, afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet. Justitsministeren har den 10. januar 2001 fremsat lovforslag (L 143) for Folketinget. Dette forslag bygger i det væsentligste på betænkningens flertals anbefalinger. Forslaget indeholder ikke elementer, der har betydning for udvalgets arbejde. 8

9 2.2. Overvejelser om ulykkesbegrebet De eksisterende skadebegreber Udvalget har i kapitel 3 beskrevet de eksisterende skadebegreber. Det fremgår heraf, at ulykkesbegrebet ikke er defineret i loven, men at følgende definition benyttes (af Den Sociale Ankestyrelse og Arbejdsskadestyrelsen) ved administration af loven: En tilfældig af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge. Definitionen anvendes også af domstolene. Ulykkesbegrebet var oprindeligt det eneste skadebegreb. Det blev indført i den første ulykkesforsikringslov fra Der er tale om et blandet juridisk/lægeligt begreb. Det betyder, at der på baggrund af lægefaglig viden skal kunne konstateres en skade, og denne skade skal kunne antages at være opstået som følge af de påvirkninger, der var til stede i det øjeblik skaden opstod. Der skal med andre ord være årsagsforbindelse mellem påvirkning og skade. På baggrund af administrationens anvendelse af dette ulykkesbegreb anerkendes 72 pct. af alle anmeldte hændelser. En anerkendelseprocent på 72 skal ses i lyset af, at en række sager afvises af retlige grunde, uden at der er taget stilling til, om betingelserne for at anerkende skade som en ulykke, er opfyldt. Kapitel 3 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte elementer i ulykkesbegrebet. Det er det samme ulykkesbegreb, der anvendes for alle de hændelser, der anmeldes som ulykker. Der gælder således ikke branchespecifikke ulykkesbegreber. Noget andet er, at der er forskelle på de ulykker, der opstår i forskellige brancher, men der er ikke forskelle med hensyn til den overordnede brug af det samme ulykkesbegreb. Samtidig viser praksis, at der er både er klare ulykkestilfælde og tilfælde, der giver anledning til tvivl. Det fremgår af beskrivelsen i kapitel 3, at det er kravet om en ude fra kommende indvirkning på legemet, der især har givet anledning til fortolkningstvivl. Det skyldes, at dette element indebærer, at skader, der efter en lægefaglig erfaring kan opstå uden ydre påvirkning, ikke anerkendes, medmindre den beskrevne påvirkning har haft en sådan styrke, at den efter lægefaglig erfaring i sig selv kan forklare skaden. De kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed var det første supplement til det oprindelige ulykkesbegreb. De kortvarige skadelige påvirkninger blev indført i ulykkesforsikringsloven i

10 Der er tale om et skadebegreb, der giver mulighed for at anerkende skader, der opstår ved hændelser, der ikke sker så pludseligt, at der er tale om en ulykke. Den tidsmæssige øvre grænse på 5 dage blev indsat med virkning fra 1. januar 1993 og afgrænser de kortvarige skadelige påvirkninger tidsmæssigt fra erhvervssygdommene. Efter den praksis, der har udviklet sig, gælder der som udgangspunkt en nedre tidsmæssig grænse på 3-4 timer. Der er dog undtagelser fra dette udgangspunkt og der er intet lovmæssigt til hinder for at anerkende en skadelig påvirkning under 3-4 timer. Der er således et tidsmæssigt hul mellem ulykkerne og de skadelige påvirkninger, der efterlader en usikkerhed med hensyn til de skadelidtes retsstilling. De pludselige løfteskader er det nyeste skadebegreb. Det blev indført i 1996 som opfølgning på anbefalingerne i betænkning 1282/94 om arbejdsskadeforsikring m.v. De pludselige løfteskader er defineret i loven som varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejdet. Skadebegrebet minder på den måde både om ulykker, idet der er krav om, at skaden skal ske pludseligt, og om erhvervssygdomme, idet der er krav om, at der skal være tale om belastende løftearbejde i øvrigt. Der er i kapitel 3 en udførlig beskrivelse af de enkelte elementer i skadebegrebet. Socialministeren har i december 1999 orienteret Folketingets Socialudvalg om den praksis, der har udviklet sig i Erhvervssygdomsudvalget. Redegørelsen er optrykt som bilag 4 til betænkningen. Det fremgår af beskrivelsen og redegørelsen, at især kravet om det forudgående belastende løftearbejde indebærer begrænsninger i adgangen til at få anerkendt skader. Hertil kommer kravet om, at der skal være tale om en varig lidelse, for at skaden kan anerkendes. Dette krav indebærer, at det ikke er muligt at betale for behandlingsudgifter for de skader, der viser sig ikke at være varige. Samtidig indebærer kravet, at sagsbehandlingen kan trække ud, idet der ofte går mere end 1 år inden det kan konstateres, om skaden er varig. Endelig er der i kapitel 3 en kort beskrivelse af erhvervssygdomsbegrebet, der ligesom de pludselige løfteskader er defineret i loven. Erhvervssygdomsbegrebet blev indført i den daværende ulykkesforsikringslov i 1933 som supplement til ulykkesbegrebet og de kortvarige skadelige påvirkninger. Lovens definition lyder: Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov 10

11 1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt. 2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Der er i oktober 1999 udarbejdet en statistisk belysning af Arbejdsskadestyrelsens anerkendelsespraksis blandt andet på erhvervssygdomsområdet. Denne belysning er sendt til Folketinget Socialudvalg og er optrykt som bilag 5 til betænkningen. Udvalget har drøftet forskellen mellem 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led, herunder rækkevidden af bevisbyrden. Drøftelserne har ikke givet udvalget anledning til at foretage videre Udvalgets overvejelser Udvalgets belysning af praksis med hensyn til ulykkesbegrebet har vist, at begrebet til en vis grad er så fleksibelt, at fortolkningen og dermed brugen af begrebet over tid justeres i den måde det bruges, når det enkelte tilfælde skal vurderes. Disse justeringer er sket både gennem domstolsafgørelser og ved administrativ praksis. Det har været et led i debatten, at praksis er vanskelig at gennemskue. Der er i den forbindelse henvist til, at der er tilfælde med pludseligt opståede skader, der ikke bliver anerkendt som ulykker, selv om det synes sandsynligt, at skaderne skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Udvalgets drøftelser og gennemgang af praksis viser, at det kan være vanskeligt at forklare ulykkesbegrebets indhold og dermed begrebets rækkevidde i de mange vidt forskellige arbejdssituationer, hvor vidt forskellige skader kan opstå. Udvalget har overvejet mulighederne for at præcisere og dermed klargøre ulykkesbegrebet. Det overordnede synspunkt for disse overvejelser har på den ene side været, at skader, der opstår pludseligt og som kan henføres til arbejdsforhold, skal anerkendes som arbejdsskader, men udvalget har på den anden side også været enig i, at det ikke er alle skader, som bør anerkendes, blot fordi de giver sig til kende under arbejde. Anerkendelse af en skade forudsætter altid, at det kan dokumenteres, at der er en forbindelse mellem skaden og arbejdet. 11

12 Udvalget har især været opmærksom på, at der ved behandlingen af visse sager særligt lægges vægt på, at noget er forventeligt, og at det kan gøre vurderingen vanskelig i den konkrete sag, og føre til, at afgørelsen kan være svær at forstå. For så vidt angår bistand til eller håndtering af mennesker, altså i plejesituationer, er udvalget opmærksom på, at der efter praksis i disse sager foretages en samlet vurdering af sikredes normale daglige arbejde i kombination med, om der er noget uventet, der afviger fra det normale, og som kan forklare, at skaden opstår, selv om skaden også kan opstå uden ydre årsag. At der i forbindelse med denne vurdering i begrundelser har været anvendt en forventelighedsvurdering, har givet anledning til misforståelser, herunder den opfattelse at praksis skulle betyde, at hele ansættelsesområder må acceptere, at de ansatte selv må bære en særlig stor risiko for at komme til skade på arbejdet. Der er blandt andet tale om skader, der opstår i forbindelse med bistand til eller håndtering af mennesker, altså især i plejesituationer, hvor skaden efter sin art også kan være opstået uden kendt ydre årsag. Praksis viser, at der i sådanne sager foretages en samlet vurdering af sikredes normale konkrete arbejde i kombination med, om der er noget der afviger fra den normale arbejdssituation, som kan forklare, at skaden opstår, selv om skaden også kan opstå uden kendt ydre årsag. Når der er tale om psykiske skader, der opstår pludseligt i arbejdssituationer, giver vurderingen af forventelighed også anledning til tvivl om ulykkesbegrebets udstrækning og en praksis, der er vanskelig at gennemskue. Ved psykiske skader indgår det ligeledes som noget væsentligt i vurderingen, om der i den skadevoldende situation kan konstateres en afvigelse fra sikredes normale arbejdssituation. Udvalget har endvidere noteret sig den vægt, der tillægges den lægevidenskabelige viden og erfaring om visse lidelser og deres eventuelle oprindelse, især ved skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag. Udvalget har ønsket at sætte denne viden og erfaring ind i en juridisk sammenhæng, således at det lægevidenskabelige grundlag benyttes på afbalanceret måde i vurderingen sammen med andre elementer for at afgøre, om en hændelse med efterfølgende skade kan anses for at være et ulykkestilfælde. Udvalget har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at lovfæste det nuværende ulykkesbegreb, blandt andet med udgangspunkt i, at udvalget har overvejet at foreslå, at begrebet suppleres for at gøre det muligt at anerkende flere skader. Udvalget har i den forbindelse overvejet at modernisere ulykkesdefinitionen i sproglig henseende, men har afstået herfra for ikke at skabe usikkerhed om begrebets indhold. Den formulering, som har været overvejet, svarer til begrebet, som er beskrevet i litteraturen og benyttet i domstolsafgørelser, jf. foran under punkt

13 Det er endvidere overvejet at supplere og dermed udvide ulykkesbegrebet som beskrevet i det følgende. Tre modeller har været overvejet. Det er indgået i overvejelserne, at modellerne skal føre til, at flere pludselige skader anerkendes, og at det skal ske på en måde, som kan gøre praksis mere klar. Samtidig har udvalget lagt vægt på, at overlapninger, som næppe kan undgås, ikke bør være for store, da det vil kunne forøge usikkerheden om praksis og rækkevidden af denne. I den ene model supplement nr. 1 er det centrale arten af den skade i form af en diagnose, som en hændelse har medført. Derved bliver dette supplement principielt let at administrere. Udvalget mener, at det ikke er tilstrækkeligt blot at finde den rigtige diagnose. Hvis skaden således må anses for at være forårsaget af en sygdom eller af degenerative forandringer, bør skaden efter udvalgets opfattelse ikke anerkendes. Diagnosen dækker over lidelser, der er kendt for at kunne opstå uden kendt ydre årsag, og udvalget har ønsket at holde fast i, at det skal kunne dokumenteres på rimelig vis, at skaden skal kunne henføres til arbejdsforhold. Det betyder, at dette supplement medfører risiko for, at fortolkningstvivl med hensyn til den lægevidenskabelige viden kan få stor betydning, når der skal tages stilling til, om en skade kan anerkendes som en arbejdsulykke. Udvalget kan ikke anbefale denne model. I den anden model supplement nr. 2 er det centrale en konkret vurdering af arbejdssituationen i skadeøjeblikket sammenlignet med arbejdssituationen som den normalt gennemføres uden skade opstår. Der er således ikke tale om en generel vurdering ud fra et helt fag med alle de arbejdssituationer, der er omfattet af faget. Om der er tale om et ulykkestilfælde afgøres således ud fra en vurdering af de elementer af afvigende karakter, der var tilstede i skadeøjeblikket. Ved klare ulykkestilfælde forudsættes det, at arbejdsforholdene indeholder noget skadefremkaldende af markant karakter. I supplementet flyttes opmærksomheden til den eller de konkrete afvigelser, som sikrede ikke er ude for, når arbejdssituationen ellers gennemføres. Vurderingen foretages på en sådan måde, at sandsynligheden for at der er tale om et ulykkestilfælde stiger, jo større afvigelsen konkret bedømt er baseret på sammenligningen med den sædvanlige arbejdssituation. Samtidig indgår det i vurderingen, at jo større risikoen er for at en skade opstår i den sædvanlige arbejdssituation, jo mindre behøver afvigelsen være for at der bliver tale om et ulykkestilfælde. Der skal altid være tale om en afvigelse stor eller lille der sandsynliggør skaden. 13

14 Udvalget kan ikke anbefale denne model. Udvalget har herefter koncentreret sig om model 3 supplement nr. 3 hvor det centrale er en udvidelse og tillempning af det lovfæstede arbejdsskadebegreb, der kendes som pludselige løfteskader. Dette supplement bygger i vidt omfang på kendte elementer, der indgår som led i begrebet, hvor kernepunkterne er, at der er tale om pludselige skader i bestemte arbejdssituationer, som nærmere beskrives. Hændelsesøjeblikket er kendetegnet af, at der er tale om løftearbejde, der fortolkes som omfattende håndteringer og skub og træk ud fra den betragtning, at arbejdet skal være belastende i ikke ringe omfang, og fordi det kan være vanskeligt at afgøre, om der i den enkelte situation er tale om den ene eller den anden påvirkning. Hændelsessituationen vil ofte være kendetegnet ved, at der er flere af disse påvirkninger til stede på en gang. De 3 supplementer beskrives nærmere nedenfor under punkt Ved pludselige løfteskader, som dette begreb er lovfæstet i dag, er der tale om et arbejdsskadebegreb, der lige som ulykkesbegrebet indeholder flere betingelser, som alle skal være opfyldt, før skaden kan anerkendes. Skaden, som skal vurderes, skal således være varig. Det betyder, at sagen først kan behandles efter en vis tid, der af den sikrede kan opfattes meget generende i hans daglige forhold. Det er især tilfældet, hvis han har fået en alvorligere skade. Da kravet om varig skade er en betingelse for anerkendelse som pludselig løfteskade, får det også den betydning, at der ikke under sagens behandling kan ydes betaling til sygeudgifter m.v., før der er truffet en afgørelse om det varige. Om en skade er varig kan normalt først afklares efter en vis tid. Skadens art skal ligeledes vurderes ud fra medicinsk viden og erfaring om årsagssammenhæng mellem påvirkning og lidelse, og det kan give anledning til afgrænsningsvanskeligheder i den enkelte sag. Skaden skal endvidere udelukkende eller i overvejende grad anses for at være forårsaget af løftearbejdet. Denne skærpede betingelse for dokumentation for årsagssammenhængen kan opfattes som restriktiv i lyset af den medicinske viden og erfaring om skaderne. Skaden skal kunne henføres til et løft andre påvirkningsområder for eksempel skub og træk kan således ikke anerkendes som skadevoldende faktor. Sikrede skal i tiden før skaden have haft belastende løftearbejde uden at det er defineret i loven, i hvilket omfang dette er tilfældet. I vurderingen indgår, at vægten af det løftede skal tillægges betydning. Dette krav har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, fordi det betyder, at nogle skader afvises, selv om det lægefagligt er klart, at skaderne skyldes arbejdet. Der er for eksem- 14

15 pel tale om visse overarmslidelser, hvor netop den anmeldte skade efter sin art klart kan henføres til hændelsen som denne er beskrevet. Endelig skal det belastende løftearbejde være udført i akavet stilling og det er overladt til praksis at fastlægge, hvad der forstås ved det. Pludselige løfteskader, der er udført i korrekte løftestillinger eller i situationer, der kan ligestilles med det, har måttet afvises. Udvalget har overvejet konsekvenserne for dette arbejdsskadebegreb, hvis ulykkesbegrebet udvides med supplement nr. 1 og/eller supplement nr. 2. Supplement nr. 1 vil efter udvalgets opfattelse omfatte de skader, der i dag anerkendes som pludselige løfteskader, bortset fra rygskaderne, der er undtaget fra dette supplement. Ved vurderingen i den enkelte sag, vil den medicinske viden og erfaring stadig spille en stor rolle. Supplement nr. 2 vil efter udvalgets opfattelse omfatte langt de fleste skader, der nu a- nerkendes som pludselige løfteskader, herunder rygskaderne. Om det vil gælde alle skader vil afhænge af en vurdering af, om betingelsen om løft i akavet stilling i kombination med vægten af det løftede vil være omfattet af betingelsen om, at påvirkningen eller belastningen i den konkrete skadesituation skal være usædvanlig i forhold til den normale arbejdssituation. Gennemgangen af de pludselige løfteskader viser, at der vil være en del sager, der er afvist som pludselige løfteskader, som vil være omfattet af supplement nr Nærmere om de 3 supplementer Supplement nr. 1 Schweiz anvender til brug for deres praksis om anerkendelse som ulykkestilfælde en liste med skader, herunder knoglebrud, senebristninger, muskelforstrækninger m.fl., jf. kapitel 6 om udenlandske ordninger. Anerkendelse sker således, hvis de nævnte fysiske skader ikke entydigt kan føres tilbage til sygdom eller en degenerativ forandring. Disse fysiske skader ligestilles med et ulykkestilfælde, også uden at der foreligger en usædvanlig, ydre påvirkning. Inspireret af denne liste har udvalget arbejdet med et udkast til en løsningsmodel med følgende ordlyd: "Påviselig skade, der må anses for varig på knogler, led, muskler, nerver og sener anerkendes som ulykkestilfælde, såfremt hændelsen er sket pludseligt og skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Kan skaden med overvejende sandsynlighed anses for at være forårsaget af sygdom eller af degenerative forandringer afvises tilfældet. Dette supplement gælder ikke rygskader." Dette supplement stiller ikke krav om en udefra kommende og usædvanlig afvigelse. Ryglidelser er direkte undtaget fra supplementet, da disse skader i vidt omfang er kendt for at opstå af andre ofte ukendte årsager. Det er derfor ofte vanskeligt at fremskaffe egentligt bevis for årsagssammenhæng. 15

16 En del af de sager, der efter nugældende lov behandles som pludselige løfteskader, jf. lovens 9a, jf. 9, nr. 3, vil i vidt omfang kunne anerkendes efter denne løsningsmodel. Dette gælder dog ikke ryglidelserne, som er undtaget bestemmelsen. Hvis der kan påvises sikre tegne på sygdom eller degenerative forandringer som årsag til sikredes skade, er der ikke grundlag for at anerkende skaden efter denne løsningsmodel. Et eksempel, der bør afvises efter denne model kunne være et knoglebrud opstået efter en meget beskeden påvirkning, hvor der påvises en sygdom, der har svækket knoglen betydeligt. Det er formålet med kravet om varighed i løsningsmodellen, at anerkendelse kræver en formodning for erstatningsberettigende følger i form af varigt mén eller tab af erhvervsevne. Kravet er dog mindre end ved de gældende regler om anerkendelse af pludselige løfteskader, hvor der normalt indhentes en speciallægeerklæring efter at helbredstilstanden kan anses for varig, hvilket kan tage op til ½ til 1 år efter hændelsen. Sager behandlet efter denne løsningsmodel vil således normalt kunne afgøres for eksempel ud fra en lægeerklæring, skadestuerapport og lignende, der typisk skrives kort tid efter hændelsen. Det er således ikke formålet med dette varighedskriterium at forlænge sagsbehandlingstiden. Hvis det således allerede ved disse tidlige lægelige oplysninger står klart, at der ikke er varige følger efter hændelsen, må sagen afvises. I de tilfælde, hvor der er afvist som følge af manglende varige følger, men hvor det senere mod forventning måtte vise sig, at følgerne forværres og må anses for varige samt erstatningsberettigende, vil sagen typisk kunne genoptages til fornyet behandling af anerkendelsesspørgsmålet, jf. lovens 24, stk. 1, hvorefter der gælder en 5-års frist for genoptagelse. Supplementet må antages at være administrativ enkelt, da det omfatter afgrænsede skader og da supplementet ikke indeholder krav til administrative skøn eller lignende. Det bør dog bemærkes, at supplementets afgrænsning kan give anledning til tvist om skadernes korrekte lægelige diagnose. Hertil kommer, at supplementet ikke omfatter rygskader. Udvalget kan ikke anbefale denne model. Supplement nr. 2 Inspireret af Norges supplement til deres ulykkesbegreb og den praksis, der har udviklet sig dér, har udvalget overvejet et yderligere supplement, der skulle ændre fokus fra, hvad der generelt må forventes på arbejde, til en konkret vurdering af arbejdsprocessen. Se hertil i kapitel 6 om udenlandske ordninger. Efter den Norske Trygdelov fra 1997 er der således tilføjet et supplement med følgende ordlyd: Som arbeidsulykke regnes en plutselig og uventet ydre hendelse som medlemmet har vært utsatt for i arbeidet. Som arbeidsulykke regnes også en konkret tidsbegrenset ytre hendelse som medfører en påkjenning eller belastning som er usedvanlig i for- 16

17 hold til det, som er normalt i vedkommende arbeid. Der henvises i øvrigt til kapitel 6 om udenlandske erfaringer. Udvalget har herefter arbejdet med følgende forslag til formulering: "En pludselig ydre hændelse, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, anerkendes som arbejdsskade, såfremt påvirkningen eller belastningen konkret vurderet har været usædvanlig i forhold til sikredes normale arbejde og såfremt der foreligger en påviselig skade." Supplementet indeholder mulighed for anerkendelse på 2 måder, nemlig efter en vurdering af påvirkning og en vurdering af belastning. Ved påvirkning forstås i overensstemmelse med arbejdsskadeloven i øvrigt den fysiske eller psykiske årsag til skaden. Ved belastende forstås ligeledes i overensstemmelse med arbejdsskadeloven i øvrigt den kvantitative vurdering af hændelsen, som er årsag til skaden. Supplementet er i modsætning til det traditionelle ulykkesbegreb således udtryk for en helt konkret vurdering af usædvanlighed i forhold til sikredes normale arbejdssituation. Det er således ikke risikoen i et fag eller hele brancher, der vurderes. Hvor det konkrete arbejde må anses for at indebære større risiko for skade kan dette tale for anerkendelse; for eksempel at sikrede udfører en tung løfteopgave i en akavet stilling. Dette skulle kunne opfange en række af de problematiske skader ved blandt andet løft og håndteringer ved pasning og pleje. Denne løsningsmodel kan give mulighed for at anerkende rygskader efter lempeligere kriterier end reglerne for anerkendelse som pludselig løfteskade i dag, da der ses bort fra kravene om forudbestående løftearbejde. Omvendt er det vanskeligt at forudse, om alle sager, der i dag anerkendes som pludselige løfteskader, vil være omfattet af denne løsningsmodel. Skader ved håndtering af levende væsner vil efter denne løsningsmodel fortsat være afhængig af en konkret vurdering, hvor forskellige elementer kan tale for eller imod anerkendelse. Den konkrete arbejdsproces og den påvirkning, der følger heraf, vil indgå som vigtige elementer i vurderingen. Spørgsmålet om anerkendelse i en sag som sengevaskerdommen, der er omtalt i afsnit 3.2., og lignende sager vil således afhænge af hvordan påvirkningen vurderes. Et eksempel på en sag kunne være, hvor to personer skal løfte en 75 kg tung byrde fra gulv til et transportbånd. Da der er snæver plads til at udføre løftet kan der ikke som sædvanligt benyttes hjælpemidler, og løftet må foretages i strakte arme for at få byrden på plads. Da sikrede løfter i den ene ende af byrden, får han et smæld i ryggen, men gennemfører løftet. Da løftet forløber som planlagt indtil sikrede får rygsmerter, er der ikke grundlag for at anerkende hændelsen efter det traditionelle ulykkesbegreb. Imidlertid må løftet som følge af de akavede forhold, hvor der ikke som normalt kan benyttes hjælpemidler, anses for at indebære en høj grad af fare og risiko for at få skader, 17

18 også selvom øvelsen gennemføres som planlagt. Dette taler således for anerkendelse efter denne løsningsmodel. Et andet eksempel kunne være følgende: Sikrede modtog et antal jernplader, der normalt var sandblæst og lakeret. Denne gang var dette imidlertid ikke sket, hvorfor sikrede måtte skynde sig at få dette gjort, da opgaven hastede. Sikrede kørte en plade ind i et arbejdstelt med en truck, men kunne ikke komme helt ind med trucken. Han valgte at lægge pladen ned på en palle og prøvede at vippe pladen op mod en buk ved hjælp af truckgaflerne. For at få pladen det sidste stykke valgte sikrede selv at skubbe på pladen for at få den over mod bukken. Under dette anstrengende arbejde med at skubbe pladen, der senere viste sig at veje et ton, forsøgte sikrede at skubbe flere gang. Den sidste gang, hvor sikrede brugte alle sine kræfter, fik han rygsmerter. Eksemplet viser tillige, at der ikke sondres mellem løft og anden håndtering, for eksempel træk og skub. Der er således tale om en konkret vurdering af en belastning eller påvirkning sammenholdt med sikredes normale arbejde. Den konkrete arbejdsopgave lå således væsentligt uden for sikredes normale arbejdsfunktioner, hvor pladerne normalt er sandblæst og lakeret, hvortil kom, at trucken som hjælpemiddel ikke kunne benyttes optimalt ved håndteringen af en ekstremt tung byrde, hvorfor sikrede manuelt forsøgte at skubbe byrden. Hertil kommer, at opgaven hastede. Da der ikke skete noget udefra kommende forstået som en usædvanlig afvigelse i forbindelse med, at sikrede skubbede til pladen, kan hændelsen ikke anerkendes efter den traditionelle ulykkesdefinition. Hændelsen vil kunne anerkendes efter konkret vurdering af arbejdssituationen. Supplementets anvendelsesområde vil være større end anvendelsesområdet for supplement nr. 1. Supplementet indebærer, at en given skadesituation skal vurderes i forhold til den normale arbejdssituation. Det betyder, at administrationen af supplementet kan blive vanskeligt, idet der i hver enkelt sag skal foretages et konkret skøn over påvirkningen eller belastningen. Der kan således rejses tvivl om, hvorvidt de øgede administrative omkostninger står mål med effekten i form af et øget antal anerkendte skader. Det skyldes blandt andet, at det ikke på forhånd kan fastslås om supplementet giver sikkerhed for, at netop de sager, der har givet anledning til kritik, kan anerkendes efter supplementet. Udvalget kan ikke anbefale denne model. Supplement nr. 3 Supplementets baggrund Udvalget har overvejet mulighederne for at udvide begrebet pludselige løfteskader. Den eksisterende bestemmelse i lovens 9 a lyder således: 9 a. Ved pludselige løfteskader forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som 18

19 i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejdet. Stk. 2. Pludselige løfteskader skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, jf. 58, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs. Stk. 3. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for pludselige løfteskader fra den dag, hvor den pludselige løfteskade opstår, medmindre andet er fastsat i loven. Stk. 4. Pludselige løfteskader vil i sikringsmæssig sammenhæng blive placeret sammen med erhvervssygdomme. Overvejelserne er sket med udgangspunkt i, at begrebet pludselige løfteskader er kendetegnet ved, at der er tale om en pludselig hændelse, som kan udløse en skade. De pludselige løfteskader ligner derved ulykkesbegrebet. Det nye begreb i supplement nr. 3 vil opfange en del af de tilfælde, der i dag afvises som ulykker. De aktiviteter, der foreslås omfattet af det nye begreb, består i håndtering af både genstande og mennesker samt andre levende væsener. Det er en forudsætning for anerkendelse, at aktiviteten er foregået under nærmere angivne betingelser. Begrebet håndtering er valgt, fordi den skadevoldende hændelse ikke blot vil omfatte løft, men også skub og træk, hvortil kommer, at håndtering synes mere dækkende i forbindelse med arbejde, der indebærer kontakt med mennesker og dyr. Begrebet håndtering omfatter således først og fremmest løft, skub og træk samt andre måder at udføre arbejde på, for eksempel i omgang med andre mennesker, hvor der ofte ikke er tale om rene løft, skub og træk. Det er indgået i udvalgets overvejelser som noget meget centralt, at skaderne, der omfattes af begrebet håndteringsskader, også kan opstå uden kendt ydre årsag. Det betyder, at en skade ikke kan anerkendes uden videre, selv om den konkret måtte have givet sig til kende under arbejde. Skaden skal være sket under sådanne omstændigheder, som gør det sandsynligt, at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Det er også indgået som noget centralt i udvalgets overvejelser, at der ikke i vurderingen i disse sager indgår noget om, at den pågældende må forvente påvirkninger i arbejdet, som kan føre til skader. Der henvises her til problemafgrænsningen af ulykkesbegrebet, når der er tale om ulykkessager, hvor der er usikkerhed hvad årsagssammenhængen angår, jf. foran under punkt Modellen skal på den baggrund ses som et afbalanceret forslag, der fører til, at flere skader kan anerkendes, når nogle nærmere angivne betingelser er opfyldt. Meningen med disse betingelser er at sikre, at skader anerkendes, når der er grund til at antage, at de skyldes arbejdet. Baseret på erfaringer fra Erhvervssygdomsudvalgets arbejde med sager om pludselige løfteskader er udvalget opmærksom på, at der forekommer skader, som ikke kan aner- 19

20 kendes alene på grund af betingelsen om, at den pågældende skal have haft belastende arbejde i 1 år forud for skadens opståen. Der er således sager, hvor der ud fra lægefaglige vurderinger ikke er tvivl om, at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden. Det er udvalgets ønske, at der skabes mulighed for, at Erhvervssygdomsudvalget i sådanne sager kan indstille, at skaden anerkendes som arbejdsskade. Der har ikke i udvalget kunne opnås enighed om denne model. Se nærmere i afsnit Indholdet af supplementet Udvalget har overvejet modellen ud fra følgende formulering af en ny bestemmelse om løfteskader i udvidet forstand: "Ved pludselige håndteringsskader forstås muskel-, nerve-, sene- og ledskader, der opstår i umiddelbar tilknytning til arbejde i akavet stilling, når skaden er forårsaget af arbejde bestående af håndtering af genstande, mennesker og andre levende væsener, eller de forhold hvorunder dette foregår. Det forudsættes, at der har været tale om belastende arbejde i mindst 1 år. Der kan ses bort fra betingelsen om, at der skal have været tale om sådant arbejde i mindst 1 år, når det er overvejende sandsynligt, at skaden skyldes dette arbejde." Modellen indebærer, at det eksisterende løfteskadebegreb afskaffes og erstattes med et bredere håndteringsbegreb, der fungerer som et egentligt supplement til ulykkesbegrebet. Dermed vil der være 2 bestemmelser om arbejdsskader, der forudsætter en pludselig hændelse som betingelse for, at en skade kan anerkendes som arbejdsskade. Modellen indebærer samtidig, at alle tilfælde, der i dag anerkendes som pludselig løfteskade efter det gældende begreb, fortsat vil kunne anerkendes. Intet krav om varig skade Modellen forudsætter ikke, at det skal fastslås, at skaden skal være varig, før den kan anerkendes. Det betyder, at de pludselige løfteskader ligestilles med ulykker. Det betyder også, at det vil være muligt at få dækket udgifter til sygebehandling m.m. på samme måde som ved ulykker. Denne ændring betyder, at der hurtigt kan træffes afgørelse om skadens anerkendelse, da behandlingen af sagen ikke skal afvente, at det kan afgøres om skaden får varige følger. 20

Betænkning. arbejdsskadesikring. (udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering) ISBN 87-601-9652-1

Betænkning. arbejdsskadesikring. (udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering) ISBN 87-601-9652-1 Betænkning om arbejdsskadesikring (udvidelse af ulykkesbegrebet og mulig finansiering) Betænkning nr. 1418/2002 ISBN 87-601-9652-1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Udvalgets kommissorium og sammensætning...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

LO s forslag om et nyt skadesbegreb

LO s forslag om et nyt skadesbegreb LO s forslag om et nyt skadesbegreb 0. Indledning. 1. Forslag til nyt skadesbegreb 1.1. Skade 1.2 Pludselig eller kortvarig 1.3 Der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår 1.3.1 Årsagsforbindelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag om ændring af Arbejdsskadesikringsloven

Høringssvar vedrørende forslag om ændring af Arbejdsskadesikringsloven Beskæftigelsesministeriet Arbejdsskadestyrelsen, 8. kontor Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø. Den 15. marts 2002 Høringssvar vedrørende forslag om ændring af Arbejdsskadesikringsloven Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. /VRPIUHPVDW)RUVODJWLOORYRP QGULQJDIORYRPVLNULQJPRGI OJHUDI DUEHMGVVNDGHRJORYRPHUVWDWQLQJWLOVNDGHOLGWHY UQHSOLJWLJHPIO1HGV WWHOVHDI VDJVEHKDQGOLQJVWLGHQXGYLGHOVHDIGHQVLNUHGHSHUVRQNUHGVRJXGYLGHWDGJDQJWLODWEHWDOH

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

lov om arbejdsskadesikring

lov om arbejdsskadesikring 1 of 32 21/09/2010 13:42 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Lovens formål

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

E. Arbejdsskadesikring

E. Arbejdsskadesikring E. Arbejdsskadesikring E.1. Generelt om arbejdsskadesikring E.1.1. Lovgivningen Arbejdsskadesikringen er reguleret i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006. Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 21. december 2010. Nr. 1528. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2010-11 Kapitel 1 Lovens formål 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

7. september 2009 2 Nr. 848.

7. september 2009 2 Nr. 848. Lovtidende A 2009 Udgivet den 12. september 2009 7. september 2009. Nr. 848. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Psykiske arbejdsskader Samspillet mellem arbejdsskadebegrebet og det forsikringsretlige ulykkesbegreb

Psykiske arbejdsskader Samspillet mellem arbejdsskadebegrebet og det forsikringsretlige ulykkesbegreb Psykiske arbejdsskader Samspillet mellem arbejdsskadebegrebet og det forsikringsretlige ulykkesbegreb Psychological work-related injuries - The interaction between the concept of work-related injury and

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 14. marts 2013. Nr. 278. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Håndbog om arbejdsskader

Håndbog om arbejdsskader Håndbog om arbejdsskader Revideret maj 2013 Center for Ledelse og Personale v/hanne Hansen INDHOLD SIDE Hvad er en arbejdsskade?.. 2 Anmeldelse af arbejdsulykker... 2 Administrationsaftale med Contea Assurance......

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Betænkning. om arbejdsskadesikring

Betænkning. om arbejdsskadesikring Betænkning om arbejdsskadesikring Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Udvalgets kommissorium og sammensætning... 5 1. Kommissorium... 5 2. Udvalgets sammensætning... 6 Kapitel 2. Resumé af betænkningen og udvalgets

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF)

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3 Formodningsreglen i Arbejdsskadesikringslovens 12 en analyse af retspraksis med særligt fokus på anvendelse af prognosesynspunkter ved nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne The presumption

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU September 2004. HER OG NU s fjerde udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Ny revideret LTD OK 2004 LTD medlemmer rejser efter

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011. Indholdsfortegnelse:

REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011. Indholdsfortegnelse: REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011 Indholdsfortegnelse: Side Regresfrafaldsaftalen på bygningsbrandforsikringsområdet 2011 2 1. Formålsbestemmelse 2 2. Definition af regres

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014 Sag 132/2012 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 10. april 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orientering

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere