??o. Til: Dr.Phil. Ole Feldbæk. John Juul Andersen Lindevænget Ballerup. ASIATISK KOI"'.IPAGNIS KINAHANDF;L DET KONGELIGE BIBLIOTEK
|
|
- Mads Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ??o ASIATISK KOI"'.IPAGNIS KINAHANDF;L DET KONGELIGE BIBLIOTEK Til: Dr.Phil. Ole Feldbæk John Juul Andersen Lindevænget Ballerup. )
2 Indholdsfortegnelse: Emnevalg l. Mål sætning Afgrænsning Kildemateriale Kapitel I: Asiatisk Kompagnis oktroj: og organisation. Oktroj Organisation Den kontinuerende fond e Den cirkulerende fond. Kinahandelens begyndelse.. 9. lo. lo Kapitel II: De udsendte ladninger. Det udsendte søl V 13. De øvrige kompagniers udsendte sølv Kompagniets udsendelse af andre varer. 2o En samlet karakteristik af de udsendte ladninger. De øvrige kompagniers udsendte ladninger. Undervejs fra København til Canton. Kapitel III: Handelen i Canton _ Handelsbetingelserne i Canton Co-Hong 0 Afgifter Salget af de udsendte ladninger o Kompagniets indtægter i Canton.. Vinterfond Fragt Lån o Kompagniets långivere.... Kompagniets udgifter. Theopkøbene Opkøb af andre varer Kapitel IV: Asiatisk Kompagnis fortjeneste på Kinahandelen. Bruttofortjenesten... Nettofortjenesten;.. Kinahandelen sammenholdt med Indienshandelen.... Kapitel V: Sammenfatning g. 49.
3 Ri lag: Kommentarer til bilagene 52. Bilag I : Asiatisk Kompagnis udsendte skibe til Kina Bilag II: De udsendt~ ladninger fra Danmark til Kina Bilag III:Asiatisk Kompagnis indtægter i Canton Fortjenesten på de udsendte ladninger ved salget i Canton Veksel og Bodmerilån optaget i Canton Udgifter forbundet med handelen i Canton Skibenes returladninger af the Skibenes returladninger af andre varer Bilag IV: Asiatisk Kompagnis fortjeneste p~ Kinahandelen Bilag V : Mønt, vægt og mål o ll4. Det utrykte kildemateriale 115. Det trykte kildemateriale 117. Noter... e Billeder: Fregatten "Fredensborg Slot", 330 kommercelæster, længde 145 fod og bredde 38 fod, hygget på kompagniets værft Det gengivne billede er en usigneret gouache og det er det ældst kendte billede af kompagniets skibe. Kunstneren har bestræbt sig på at give en nøjagtig fremstilling af skibet, der her ses sejlende bidevind for bagbords halse. Han har medtaget hele rigningen, både stående og løbende gods, og har bestræbt sig på at gengive den smukke udsmykning af akterspejlet og dets galleri. ( l!'indes på handels- og Søfartsmuseet på Kronborg). Kulturhistorisk Tidsskrift "Almanak". 2 årg. no Artikel af K.Klem: Fregatten "Fredensborg Slot".Det fremgår ikke af billedet, hvad skibets navn er, andet end at det tilhører Asiatisk Kompagni (DAC). Der er åbenbart divergerende opfattelser om skibsnavnet, idet det i "Fjernt fra Danmark" af P.Eilstrup og N.E.Boesgaard Kbh p 69 hævdes at være "Dr.Sophie Magdelene" ]'o~~iden Søkort. Farvandet fra Macao til Canton Cantonfaktorierne Skibe ankret _op ved Whampo
4 1. Asiatisk Kompagnis Kinahandel Denne opgaves sigte er at give en beskrivelse og en analyse af Asiatisk Kompagnis handel på Kina i årene Ved Kinahandelen skal forstås det handelskredsløb, som starter og slutter i København. Hovedpunkterne i dette kredsløb er kompagniets udsendte ladninger, supercargoernes transaktioner underve j s og i Kanton, samt salget af returladningerne i København. Undersøgelser om Asiatisk Kompagnis Kinahandel af videnskabelig karakter har især været centreret om den anden oktrojperiode ( 1). Denne periode må dog ikke betragtes helt isoleret, men bør ses i sammenhæng med den første oktrojperiode, der dannede en basis for den florisante handelsperiode Den i opgaven behandlede periode har tidligere kun været sporadisk behandlet, og en samlet fremstilling af Kinahandelen på grundlag af kompagniets arkiver mangler. ( 2) Målet med opgaven er derfor at beskrive og analysere Asiatisk Kompagnis~inah~~del ,dets udsendte ladninger, selve handelstransaktionerne undervejs og i Canton, salget af returladningerne.i København samt en vurdering af rentabiliteten af hele handelen. Der vil 1 vid udstrækning blive givet en detaljeret redegørelse for de varegrupper, der indgik i kompagniets handel. Asiatisk Kompagnis handel kan naturligt deles op i en.kinahandel og en Indienshandel. Den sidstnævnte vil ikke blive gjort til genstand for en nærmere undersøgelse, men blot brugt for at sammenholde Kinahandelen med kompagniets øvrige asiatiske virksomhed for at påvise Kinahandelens omfang. Denne synsvinkel retfærdigcøres af det omfang, opgaven ellers ville få. Ligeså skal kompagniets handel ses i sammenhæng med de øvrige europæiske handelskompagnier, der ligeledes besejlede Kina, og vil i det omfanr,, det havde betydning for den danske handel, blive sammenholdt med disse kompagniers kinahandel. Omtale af ydre rammer som oktroj, konvention o.lign. er medtaget i det omfang, det havde betydning fo.r kinahandelen.
5 2. Den tidsmæssige afgrænsning falder naturligt inden for en oktrojperiode på 40 år. Denne periode kan opdeles i to 2o års perioder, som gjort i anden sammenhæng,(3) men når hele første oktrojperiode er valgt, er det ud fra den betragtning, at værdien ved et så langt periodestræk for det første sætter oktrojperioden i en sammenhæng, og dernæst fordi det giver mulighed for at vurdere handelen under forskellige konditioner. I perioden indgår nemlig perioder med krig, hvor de krigsføren ~ de magter var deltagere i kinahandelen, og det danske kompagni fik derfor vidt forskellige betingelser at arbejde under. Den geografiske afgrænsning skærer Indienshandelen fra, hvil- ".. " ket betyder, at kun en del af kompagniets samlede virksomhed behandles. Dette synes rimeligt ud fra den betragtning, at op - gaven ville få et for stort omfang. Yderligere skal nævnes, at skibene, efter de har forladt København, ikke vil blive gjort til genstand for en nærmere undersø - - / gelse(4),før de de anløber Canton. Kun de skibe, der handlede undervejs og derved ændrede ladningernes sammensætning, som igen. fik indflydelse på handelsforløbet i Canton, medtages. I skildringen af Kinahandelen er der ikke tilstræbt nogen fuldstændighed, da der i opgaven ikke blot ses bort fra transportomkostninger,men også rentetab, som har været en anselig post".material.eeituationen bevirke~~ at -videresalget af kompagniets ~arer til. andre europæiske 1ande ikke er til at _ rekonstruere. Kildematerialet: Selv om meget kildemateriale er gået tabt, havde de store handelskompagnier dog oftest et bevaret og velordnet arkiv, og ved ophævelse overgik de ofte på grund af deres administrative og historiske interesse til staten. Disse næsten komplette arkiver repræsenterer et værdifuldt materiale til analyse af det 18.årh.'s handel og søfart.
6 3. Således er adskillige af Asiatisk Kompagnis vigtigste arkivalier bevaret i deres helhed på Rigsarkivet. Dette gælder hovedbøger og journaler, p:eneralforsamlingsprotokoller og direktionsresolutionsprotokoller samt de næsten komplette rækker af skibsjournaler og skibsprotokoller. Udvalgskri teriet for hvilke dele af arkivet,. der har været relevant for denne opgave, har været betinget af hvilken funktion, de enkelte dele havde i kompagniet. Nogle regnskabsbøger er afskrifter af andre og har derfor kun haft betydning i de tilfælde, hvor der er lakuner i forlæggene. (se nedenfor). Tendensproblemer må der tages højde for. Breve har -0fte en karakter af at være tendentiøse,og brevene fra supercargoerne til direktionen viser klart disse forhold. F.eks bærer brevene ofte præg af forsvar fra supercargoernes side,om hvorfor de handlede på den ene eller den anden måde. Beklageligt er det, at bogholderens auktionsbøger fra , samt auktionsmesterens ligeså fuldstændige række er forsvundet. Da det ikke fremgår af hoved og kassebøger, hvem køberne på auk-. tionerne var, er salget af de hjemsendte varer blevet et næsten lukket land' for efte,rtiden. Der findes dog enkelte oplysninger om disse forhold i negotiejournalerne for de første år til Endvidere findes enkel te auktionsprotokollere i RA.,D.Kanc., Esmarckske arkivaflevering, , samt enkelte auktionsprotokoller i slutningen af perioden i A~G; fioltkes arkii fr~ Breg~ntved. K.Glaman (5) har på grt~!ld!ag af dp.tte sparsomme materiale, dog ikke A.G.Moltkes arkiv fra Bregentved,der først i 1978 er indleveret til Rigsarkivet(se senere), undersøgt køberklientellet. Desværre for denne opgave er al korrespondance fra direktionen til supercargoerne i,cant'on og omvendt forsvundet. Dette betyder, at opgaven får visse begrænsninger med hensyn til direktionens ev1 r tuelle ordrer,vurderinger o.lign. til supereargoerne,da det.kun i ringe omfang er_:muligt at udlede dette af direktionens resolutionsprotokoll~r. Ligeledes betyder det, at supercargoernes oplysninger fra Canton, formodentlig i lighed med de senere bevarede breve efter 1772 om handelsbetingelser, varekvalitet, priser o.lign.,bliver indskrænket til de oplysninger, der stammer fra negotieprotokollerne.
7 4. Generalforsamlingsprotokollerne inqeholder beretninger og vedtagelser fra generalforsamlingerne samt lister over interessenternes andele i de udsendte skibe, oplysninger om strukturændringer i kompagniet m.m. Direktionens resolutionsprotokoller indeholder oplysnineer om direktionens interne debat, og man får en udmærket fornemm~lse af forretningsgangen i kompagniet. Endvidere indeholder de oplysninger om sølvlicitationer, leverandører af sølv og andre varer m.m.og har været grundlæggende for afsnittet om udsendte ladninger. Negotieprotokoller for kinafarere førtes af den medsendte supercargo og indeholder 1) instrukser for supercargo og kaptajn, 2) føringsreglement, 3) fakturaer over den fra København udsendte ladning og den fra Kina hjemsendte ladning, 4) en kortfattet dagbog, som refererer vigtige begivenh.eder undervejs, samt varers køb og salg. Desuden kan være indført 5) kopier af ind- og udgåede breve samt 6) lister over valutakurser, vægt og mål i Kina priskuranter og lign. oplysninger af betydning for handelen. Ladnings.fakturaerne blev underskrevet af direktionens medlemmer og supercargoerne kvitterede ved modtagelsen af varerne.beslutninger om handelen undervejs og i C~nton " indførtes underskrevet af handelsfolkene. Disse meget strenr,e kontrolforanstaltninger, som i øvrigt hele kompagniets regnskabsbøger bærer præg af, bevirker, at oplysninger af regnskabsmæssig karakter goqttages som værende rigtige. Negotieprotokollerne har i opgaven en central placering, da de har været forlæg for neg.otiejournaler og hovedbøger i København. Brevene er, som tidligere nævnt, forsvundet i denne periode, og protokollerne indtager derfor en vigtig plads, idet de derved blivgr eneste kilde til belysning af handelsforholdene undervejs og i Canton og viser supercargoernes dispositi9ner m.m. Kasse og Hovedbøger blev ført på skibene, mens disse lå på Kanton red. De enkelte skibes samlede regnskaber kan opstilles på
8 5. grundlag af disse bøger. De kinesiske købmænd, som kompagniet skrev kontrakt med, havde hver en kredit og debetside i ho- vedbogen. Salget af de udsendte ladninger blev indført i.kassebøgerne,og disse er eneste kilde til belysning af fortjenesten af ue udsendte ladninger. Den hyppige gensidige kontrol med negotieprotokollerne bevirker, at talmaterialet også her godtages som værende rigtigt. Negotiejournalerne blev ført i København. De daelige posteringer blev indført i kronologisk orden, og derfra overførtes med kortere eller længere mellemrum summen for hver konto til hovedb~ien, der er indrettet efter det dobbelte bogholderis principper. Disse forh~ld gør, at journalerne er meget vanskelige at benytte. Der kan optræde fejl ved afskrifterne fra negotieprotokollerne,og journalerne benyttes derfor kun de steder, hvor der er lakuner i negotieprotokollerne. Skibsjournaler for kinafarere er logbøger, der blev ført af kaptajn eller styrmand. De indeholder såvel almindelige notater. om arbejdet ombord, som nautiske optegnelser om vind, vejrlig og position. Disse logbøger må betegnes som grundlæggende for undersøgelser om rejseruter, anløb af havne m.m. Skibsprotokoller for kinafarere er dagbøger, ført af den handelskyndige ombord. Disse indeholder optegnelser om alle forefaldende begivenheder, men ikke nautiske notater. Disse kan supplere skibsjournalerne, hvor der her er lakuner. A.G.Moltkes arkiv : De fra Bregentved indlånte Moltke arkivalier til Rigsarkivet i 1978 indeholder bl.a 5 pakker angående Asiatisk Kompagni. Hovedparten af dette materiale angår Indienshandelen. Om Kinahandelen findes der især to ekstrakter, der har haft betydning for opgaven. Disse indeholder oplysninger om : de udsen~te skibe, navne på kaptajner og supercargoer, værdien af de udsendte varer, auktionsbeløbene samt en udregning af.netto.fortjenesten på skibene. Især de to sidstnævnte punkter, som vil blive behandlet i
9 6. afsnittet om Kinahandelens fortjeneste, bidrager med et nyt talmateriale til belysning af fortjenesten, idet der bliver tale om nettofortjenester til forskel fra kompagniets talmateriale, der kun giver mulighed for at udregne en bruttofortjeneste. Kommercekollegiets algierske søpaserotokoller: Alle skibe skulle være i besiddelse af et sådant pas. De indeholder oplysninger om skibets navn, kaptajn, tonnage, samt dato for udstedelse af passet. (6) Det trykte materiale: Der findes ikke megen litteratur om den danske,kinahandel Den eneste bog, der direkte beskæftiger sig med emnet, er Kay Larsens (7). Den resterende litteratur behandler emnet i anden sammenhæng. Kay Larsen beskriver al aktivitet i Kina Han skildrer på en til tider spændende og fængslende måde livet i faktoriet i Canton, men det er især sociale aspekter,der fremhæves. Atypiske ting træder klart frem og gøres repræsentativt for det samlede hele. Som et eksempel herpå kan nævnes skibsforlis, hvor der bruges relativt megen plads til fordel for det typiske, hvor de fleste skibe vendte til bage. Forfatteren angiver,. desværre for eftertiden ingen kildeangivelser, hvilket betyder,, at det på ingen måde er muligt at efterkontrollere rigtigheden af oplysningerne. Der gives ingen dokumenteret redegørelse,på grundlag af kompagniets regnskabsmateriale, for Kinahandelen. Af ældre dato findes F.Thaarup (8), der indeholder korte oversigter over udsendte ladninger, omkostninger, mandskab, hjemkomne varer m.m.og M.L.Nathanson (9), der skildrer dansk handel og skibsfart, penge og finansvæsen i tiden Begge værker er kompilationsarbejder, der alene bygger på trykt materiale. K.Struwe (lo) behandler den oversøiske handel.inden for rammerne af dansk kolonihistorie. Kompagniets virksomhed i Indien og Kina skildres i oversigtsmæssig form sammen med den øvrige danske virksomhed. Her gøres intet forsøg på at behandle kompagniets
10 7. regnskaber. Værket bygger på ovenstående litteratur. Som fællestræk for ovenstående litteratur må fremb.ceves dens manglende behandling af kompagniets regnskabsmateriale, samt den ensidige koncentration om hovedsædet i København. Af videnskabelig litteratur, der bygger på kompagniets regnskaber, findes K.Glaman (11), hvis formål har været at give visse sider af kompagniets økonomiske historie Forfatteren tager enkelte aspekter, som oktroj, aktiekapitalen og dens fordeling, skibsudrustning og eksportvarer, sølvkøb, leverandører, salget af returladninger og opkøberne, op, og går i undersøgelserne i dybden med disse. Forfatteren koncentrerer sig hovedsageligt om hovedsædet i København, og et af de centrale punkter for denne opgave, handelstransaktionerne i.canton,behandles ikke. I visse henseendeir,så som sølvkøb_ og sølvleveran- dører, har artiklen været grundlæggende for opgaven. ~f litteratur, der ikke direkte behandler denne periode, men den anden oktrojperiode , skal fremhæves Aa.Rasch og P. Sveistrup (12) og et speciale af K.Dag Jensen (13). Grunden til, at disse har interesse i denne sammenhæng,er, at adskillige aspekter i handel~n er af samme karakter i de to perioder. Som eksempler på dette kan nævnes, at det var samme rejseruter, skibene fnretog, samme handelsprocedurer mellem supercargo og købmand o.s.v. Aa. Rasch og P.Sveistrup. lægge.r vægt : på. en udtømmende redegørelse for kompagniets organisation og finansielle situation. Visse indvendinger må der dog, på trods af den udmærkede bog, rettes mod deres måde at behandle kompagniets regnskabsmateriale på. Flere steder forekommer tabeller og bilag, der ved nærmere efter syn oftest viser sig at være afkopierede enkeltoversigter fra regnskaberne og ikke en behandling af disse. Endvidere repræsenterer oversigterne kun dele af perioden, og det må betragtes som tvivlsomt,om disse kan være repræsentative for hele perioden K.Dag Jensens speciale giver en analyse og beskrivelse af kompagniets handel på _Canton med særlig henblik på den asiatiske side af handelen. Denne synsvinkel er ifølge forfatte-
11 8. ren betinget af oprettelsen af et fast faktori 1772 i 9anton Denne betingelse synes dog kun at være af formel karakter, da faktoriet reelt fungerede fra 1750.med overliggende supercargo~ er. Dette vil fremgå af opgaven. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe specialet i år,.da forfatteren har spærret det for udlån på specialebiblioteket. De her i opgaven medtagne referencer stammer fra et tidligere lån. Af udenlandsk litteratur, der især.har haft betydning i opgaven, skal fremhæves L.Dermigny (14). Forfatteren behandler den europæiske og amerikanske Kinahandel Foruden at behandle de store handelskompagnier og selve aejlladsen giveæ en indgående redegørelse for de kinesiske forhold og specielt for den særlige organisation af handelen i Canton. Med hensyn til den danske Kinahandel bidrager forfatteren ikke med nyt stof til belysning af den danske aktivitet i dens forskellige aspekter, på trods af at værket bygger på et betydeligt upubliceret materiale i udenlandske arkiver. For den danske aktivitets vedkommende bygger ~orfatteren udelukkende på trykt materiale. Værket har især haft betydning i de tilfælde, hvor den danske aktivitet i Asien er placeret i sammenhæng med de. øvrige europæiske handelskompagnier.
12 9. I. Asiatisk Kompagnis oktroj og organisation. I Frd.IV's og Chr.VI's første regeringsår arbejdede statsmyndighederne for en udvidelse af landets, og i særlig grad hovedstadens, handel. Udenrigshandelen og udenrigssøfarten havde især regeringens bevågenhed, da de medførte øgede statsindtægter og styrkede betalingsbalancen over for udlandet. Som et led i disse bestræbelser blev Asiatisk Kompagni oprettet, med staten som aktiv igangsætter, 12 april Kompagniet fik monopol på al dansk handel hinsides Kap Det Gode Håb. Oktrojen lignede på mange punkter de foregående Ostindiske Kompagniers oktrojer.: (15). På visse punkter var der dog afgørende ændringer, idet kompagniet for det første fik større frihed til selv at udforme dets indre struktur, og dernæst at kompagniets kapital blev beskyttet og begunstiget mere effektivt. Årsagen til disse begunstigelser kan være politiske, idet man forsøgte at gøre kompagniet mere attraktivt for aktionærere. De tab de forrige kompagnier havde lidt, og derved også aktionærerne, kunne naturligvis bevirke en vis betænkelighed for nye aktionærer. ved at indtræde i et nyt. At staten gav kompagniet monopol på handelen betød for så vidt ikke, at den prioriterede kompagniet frem for en privat handel, og oktrojen i 1772 viser klart dette, idet Indienshandelen blev givet fri til de private, men kinatogterne krævede så store investeringer, at ingen private havde de fornødne ressourcer. " Staten kunne have flere motiver til at give kompagniet vidtgående beføjelser. Foruden de primære kommercielle aspekter lå der ganske givet også politiske motiver bag, idet kompagniet fik overdraget resterne af det lille danske kolonirige i Indien. Hermed fik kompagniet pålagt en art statsfunktion, idet det skulle vedligeholde fæstningen Dansborg i Trankebar, samt afholde udgifterne forbundet med de militære styrker der. Økonomisk bar staten ikke de store byrder ved at udstede monopol til kompagniet. Man fritog det fra at betale told, herunder Øresundstald, dog skulle der på grundlag af auktionspriserne
13 lo. betales 1 % af værdien af de varer, der udførtes, og 2 % af dem, der forbrugtes i landet. Kompagniet fik ret til at have sin egen domstol,dog skulle domme., der gjaldt livet, kunne indankes for Højesteret.(16). Kompagniets forventning til handelen var,i lighed med andre landes kompagniers i-det årh., at dette var et handelsforetagende, hvor aktionærernes interesse blev varetaget i form af at få et så stort udbytte som muligt. ( 17) Kompagniets organisation. Den højeste myndighed var generalforsamlingen, mens den daglige ledelse blev varetaget af direktionen, der blev valgt af general forsamlingen. Aktionærerne skulle stemme-efter aktiebesiddelse, dog med den modifikation, at de store aktiebesiddere havde et begrænset stemmetal.(18). Direktionen bestod af 5 direktører, hvoraf de 3 skulle være købmænd. Til at kontrollere direktionens arbejde blev der valgt 5 hovedparticipanter, af hvilke de to skulle være lov- og søkyndige_ og de tre handelskyndige. Chr.Ludvig von Plessen blev kompagniets første præsident. Til lovkyndig direktør valgtes etatsråd Otto Thott, og de tre købmænd i direktionen var H.J. Soelberg, Fr.Holmsted og G.Klaumann. Hovedparticipantposterne besattes således: konferensråd Berregaard og Hagedorn valgtes som lov-og søkyndige, rådmand J. Edinger, M.Fabritiuå og P. von Hurck valgtes som handelskyndige.(19). Mens oktrojen var kompagniets forfatning, blev den økon~miske organisation fastsat i konventionen. (2o ) I denne blev der skelnet mellem en"kontinuerende"og en " cirkulerende 11 fond. Denne opdeling havde ikke eksisteret i det gamle selskab.og bunder i dettes manglende konsolidering og 1 den almindelige pengeknap-. hed. For at afhjælpe disse forhold lader man den "kontinuerende" fond være en reservefond og den " cirkulerende" fonds beviser være belånelige. (21 ) Den kontinuerende fond. Kompagniet var et aktieselskab, hvor aktiekapitalen bestod af 400 aktier a 250 rdl. (22) Senere skulle fonden suppleres med indtægter fra kolonierne, med en 5 % afgift af de udsendte
14 11. ladninger og lo % afgift af returvarernes salgsbeløb, samt med det eventuelle overskud, der måtte fremkomme, efter at der til aktionærerne var udbetalt et udbytte på 5%. Aktiekapitalen ejedes hovedsageligt af en kreds af københavnske storkøbmænd, fremtrædende embedsmænd og repræsentanter for højadelen ( 23 ) Den pirkulerende fond. Den cirkulerende fond skulle finansiere anskaffelse af skibe, udredninger, ladninger, drift m.m. Aktionærerne kunne indskyde andele alt efter aktiebesiddelse, men det var dog ikke et krav at deltage. I så tilfælde stod det kompag~jet frit, hvor man ville skaffe kapital fra. Hver ekspedition blev finansieret ad hoc. Denne form viste sig dog i længden at være uhensigtsmæssig, efterhånden som aktiviteterne steg,og de to fonds flød sammen. Denne sammensmeltning var en naturlig følge af,at hovedparten af de passive aktionærer sjældent mødte på generalforsamlingerne, men overlod, i åben. bar til.f.:redshed med de store udbytter, kompagnie.t gav, afgørelserne til de større medaktionærer. Participanterne i den faste fond blev sjældent ad~purgt, om de ville deltage i de enkelte ekspeditioner, og de nødvendige midler til finansiering af ekspeditionerne blev "lekviderede udi repartitionsbeløbet", ligesom udbyttet hurtigt blev et fælles udbytte. (24). Kinahandelen. Portug.±serne var de første europæere, der drev handel med kineserne. I 1557 besatte de halvøen Macao, der på et senere tidspunkt kom til at spille en stor rolle for de overliggende euro- pæiske $UPercargoer~ (25). Kort tid efter.kom spaniere, englændere og hollændere. De fleste byer langs den kinesioke kyst blev benyttet som handelssteder. Først i.det 18. årh begyndte franske, svenske og danske kompagnier deres handelsaktiviteter i Kina. ( 26) Oplysninger om dpn første danske færden i Kina er sparsomme. I 1674 sendtes skibet "Fortuna" af sted fra Indien 'til Kina. Der er i kopi bevaret de introduktionsskrivelser,skibene skulle have med til Kina. Det lykkedes for nogle danske skibe at nå frem,
15 12. og det forlyder, at der endda blev oprettet en dansk loge. ( 27 ). I starten af 1700-tallet blev Ostindisk Kompagnis skibe enkelte gange hyret af englændere til at sejle fragt fra Indien til Kina.Kompagniets folk fik hermed en vis erfaring om sejlads og vareomsætning i Kina. (28) Efter flere mislykkede forsøg med forskellige kompagnier frasagde Ostindisk Kompagni alle sine rettigheder i Hermed var en regelmæssig dansk handel på Asien stoppet. Efter en kort besejlingsperiode på privat initiativ, de såkaldte interimkompagnier, sendtes i 1730 skibet "Kronprins Christian",som det første direkte skib fra København til Canton. Dette togt blev en så stor succes, at Asiatisk Kompagnis Kinahandel herefter blev en realitet. ( 29). II. De udsendte ladninger. De udsendte ladningers indhold var betinget af flere ting. For det første, det kinesiske marked, der bestemte, hvilke varer. det ønskede af europæerne. Dernæst de andre europæiske kompagniers udbud af varer i Canton, samt Asiatisk Kompagnis og d~n danske regerings poli~ik. Den kinesiske regerings poli tik lagde ingen hindringer i vejen for import af europæiske varer, så kompagniet havde frit spil m.h.t. sammensætningen af ladningerne. Derimod syntes de andre europæiske handelskompagnier at have haft en vis indflydelse. Dette gjaldt især det engelske, East India Company, og til dels det franske, Compagnie des Inde. Disse to kompagnier sendte i 175o'erne så meget klæde til Canton, at Asiatiek Kompagni derved led tab på deres udsendte klæde. (3o) Den danske regering blandede sig ikke i kompagniets export. Den ønskede godt nok, at den hjemlige produktion kunne eksporteres til gavn for erhvervslivet og landet, men egentlige påbud til kompagniet om at sende danske varer af sted kom først i 1772, hvor regeringen bevidst søgte at hjælpe den hjemlige fabrikation.
16 13. Ladningerne bestod i hele perioden så godt som ude.lukkende af udenlandske produkter. Kompagniets politik gik ud på at pleje egne interesser og skaffe så megen profit til interessenterne som muligt. Derfor bestod ladningerne af varer,der gav overskud. Hvis kompagniet led tab på enkel te artikler, stoppede man straks udsendelse.. af disse uden at tage hensyn til, om det var danske eller udenlandske produkter. Hvilke varer kunne man så sælge i Canton? Kineserne var mest interesseret i sølv. Det var næsten umuligt for europæerne at afsætte andre varer.og dem de medbragte, modtog kineserne kun modstræbende. (31) Indholdet af kompagniets skibe bestod der~or "'., hovedsageligt af sølv, suppleret med et mindre parti varer. (32 ) Tabel l.viser sammensætningen og fordelingen af kompagniets udsendte ladninger, samt de forskydninger, der fandt sted i perioden Tabellen bygger på bilag II. ( gennemsnit pr skib ) periode i alt sølv rdl. rdl. % , , , , , o412o 91,o ,o ,7 bly rdl o textil øvrige ~ rdl. 9~ rdl % 6,o 387 o,2 5,2 83 o,1 7,o 1932 o, 7 4, ,2 5, ,7 4, ,4 3,9 360 o,l 6,3 Det udsendte sølv. Af tabel 1. fremgår det klart, at ladningerne primært bestod af sølv. Sølvets procentvise andel af de samlede udsendte ladninger lå i gennemsnit f~! hele perioden på ca 93 %. Den gennemsnitlige sølvmængde i rigsdaler steg fra første periode til perioden med ca 133%. I perioden , under Syvårskrigen, indtraf et relativt større fald for derefter at stige ~raftigt igen i Årsagen til dette fald må søges to steder. For
17 14. det første på grund af en vis pengeknaphed i Danmark. I storkonflikten med konstellationen England - Hannover - Preussen over for Frankrig - Østrig - Rusland ønskede Danmark at bevare sin neutralitet. En krig mellem de store sømagter syntes umiddelbart at åbne vide perspektiver for den oversøiske danske handel. Men da krigen blev forlagt til områderne umiddelbart op til monarkiets sydgrænse, måtte man opruste i en fart, idet en forbundstraktat mellem Frankrig og Danmark forpligtede danskerne til at stille en stor bær i Holsten for egen regning.(33) Disse krigsforberedelser kostede landet dyrt, og finansledelsen var ikke forberedt på dette. Staten tyede til Kurantbanken, der var oprettet som en støtte til erhvervslivet, og hvor også kompagniet lånte betydelige beløb. Dette betød, at de til rådighed stillede lånemidler til bl.a Asiatisk Kompagni blev mindre. (34) Den anden grund var, at krigen voldte store forstyrrelser i de internationale valutaforhold. For at finansiere krigsførelsen købte de krigsførende magter,og navnlig Preussen, sølv op. Dette fik sølvpriserne til. på samme måde som under Den Østrigske Arvefølgekrig , at gå højt. Fig. 1 viser sølvkursen ved kompagniets licitationer (35 ). Kurs: rdl. mk. sk. pr. mark fiin.,~ t a 11 "
18 15. Det blev altså dyrere for kompagniet at finansiere sine ladninger, og det kan hav~ haft en vis.i.nd.flydels.e på, hvo r meget sølv man sendte ud. Denne forklaring synes dog at være af teoretisk karakter. Af fig 1. ses nemlig, at i tidsrummet lå sølvpriserne på samme høje niveau, som under Syvårskrigen, men her betænkte kompagniet sig ikke på at sende så store ladninger som muligt. Spørgsmålet var i sidste instans, om man fik nok for sine varer ved auktionerne i København,og da dette syntes at være tilfældet, (se senere), må den rimeligste forklaring være den, at kompagniet rent faktisk ikke kunne.skaffe sølv nok til sine ladninger. I enkelte perioder var der så store problemer forbundet med sølvleverancerne fra kompagniets faste københavnske leverandører, at kompagniet ikke på rimelige vilkår kunne skaffe sølv i København. (36) I 1760 var situationen så alvorlig, at der til" Prins Frederik ", der lå sejlklar på rheden, ikke var noget sølv, og direktionen måtte -" saaledes at ingen andre Udveie er end at sænde Skibet Prince Friderich til Cadix, for Gontantern~s Skyld ".(37) Ideen med at anløbe Cadix var dog ikke ny, idet direktionen allerede i 1745 havde forhørt sig om muligheden for at hente sølv herfra. (38) Denne fremgangsmåde, som også det svensk ostindiske kompagni benyttede sig af, syntes at have været en succes, idet ikke mindre end 45 % af kompagniets kinaskibe i perioden anløb Cadix. Enkelte af disse skibe indeholdt:endog rene sølvladninger. (3q) Som et forsøg_ på ad utraditionel vej at skaffe kapital til finansiering af handelen i Canton sendtes skibet " Kongen af Danmark " i 1758, med en hel atypisk ladning, over Surat og Malabarkysten, til Kina. (4o) Forklaringen på, at direktionen prøvede denne mulighed, var, dels at den rådede over den engelske kaptajn George Elphinston, der var expert i netop denne handel, og dels at en " Expedition til China Indirecto, nemlig o- ver Suratte, Peber-Kysten ( = Indiens vestkyst ), og andre Stæder i Indien, under Herrens Velsignelse belaver et fordeelagtigt Udfald" Dette brud på traditionen, ved at sende et kinaskib en anden rute end den direkte til Kina, havde engelsk forbillede, idet
19 16. forsøget nærmest må betragtes som lig den interasiatiske såkaldte "country trade".(41) Om forsøget var en økonomisk succes er ikke til at vurdere ud fra regnskabsmaterialet, idet auktionspriserne netop for dette togts vedkommende er sammenlagt med andre skibes auktionspriser. Noget kid'l:ne dog tyde på,at det ikke fik den tilsigtede virkning, idet lignende eksperimenter ikke blev gentaget fremover. Det var dog ikke blot Asiatisk Kompagni, der havde store besværliheder med at skaffe det fornødne sølv. Lignende forhold gjorde sig gældende for de andre europæiske kompagnier, og der ses også her en tilbagegang i mængden af udsendt sølv. (42) I en merkantilistisk tid synes denne direkte kapitaleksport uhørt. Teoretikere advarede i almindelighed mod udførsel af ædle metaller, men man billigede det trods alt i den asiatiske handel, dels fordi man ikke kunne afsætte andet i Kina, og dels fordi det hurtigt viste sig, at Kinahandelen var en god forretning. (43) En højtstående embedsmand, direktør i Kommercekollegiet og Asiatisk Kompagni, udtaler sig om disse forhold : "om dend Ostindiske Handel for heele Europa i Almindelighed er skadelig, ~r ej her Spørgsmål, men at dend skulle kunde foraarsage Penge-Mangel heri Landet, det kand intet Menniske troe, som her om har mindste Videnskab og Begreb, tvert imod er dend een af de rimeligste Aasager med, at vi endnu icke ere gandske pengeløse, thj dersom mand vil eftersee først hvad reede Summe med hvert Skib udsendes, dernæst hvad Retour-Ladningen selges for,, indkommer ulige større Summer, end de der til dend heele Handel udgaar. " ( 44) De store transaktioner med sølv kunne ikke undgå at påvirke vekselkursen og for at formindske disse ulemper blev Asiatisk Kompagni under Schimmelmann,der spillede en ledende rolle i finanshistorien i 176o'erne, underlagt de almindelige bestræ~elser for at sikre landet mod en katastrofal udvikling af valutamæssige forhold. Kompagniet måtte optage tvangslån i udlandet og blev af staten brugt som Kreditformidler. Kompagniet led ofte tab ved disse påtvungne operationer, der betød, at de faste rammer, inden for hvilken s ølvkøbene eksisterede, ophørte, og vejen åbnedes for spekulationer, hvor de personer, der deltog,
20 17. sikkert har profiteret sig godt. ( 45 ) Da ladningerne i gennemsnit for hele perioden bestod af 93,5% sølv, er det rimeligt at undersøge, hvordan kompagniet anskaffede sig det,og hvem der leverede det. Proceduren ved sølvkøbene foregik på den måde, at sølvet blev udliciteret af kompagniet,og betingelserne for møntsort, lødighed, leve~ingsdato m.m blev fastsat. (46) Licitationerne foregik oftest i september og oktober. Man udbød sølvet i forskellige summer,og de lavestbydende fik leverancerne. Dette at levere sølv var et spørgsmål om tillid mellem leverandør og kompagni, da underlødigt sølv betød tab for kompagniet ved handelen i Canton. Desværre for kompagniet levede leverandørerne ikke altid op til dette, og man blev derfor nødsaget til at ansætte en.kontrollant for at varetage kompagniets interesse. (47) I 1760 ansattes jøden Ashur Unna, der selv var storleverandør af sølv til kompagniet, til dette arbejde. Sø~vet blev leveret af købmænd og-jøder, der bestilte det i udlandet. (48) Fig. 2 viser de årlige liciterede summers størrelse, samt købmændene ~g jødernes andel heri.(49) Det ses, at købmændenes andel p~ ~r gennemgående var den største. Fig.3 viser samtlige leverandører af sølv i tiden Fire firmaer skiller sig markant ud fra de øvrige leverandører: Købmændene Fabritius & Wever og von Hemert samt jøderne Unna og Samuel Cantor. Disse firmaer leverede omkring 50% af det udliciterede sølv. Mange af købmændenes navne er gengangere i direktionslister og aktionærlister, hvilket måske ikke synes så underligt endda, eftersom visse økonomiske fordele syntes at være for - hunden med at være leverandør. I 1752 fremkom etatsråd Friis med udtalelser, der bar præg af kritik mod ledelsens måde at profitere sig på ved disse leverancer. (5o) I perioden efter 1759 svigter kildematerialet i nogen grad.(_ se note 49). per syntes at ske en omlægning af licitationerne. De hjemlige priser gik i følge direktionen for højt (51), og for ikke at få stor forandring i vekselkursen overtog kompagniet selv licitationerne.(52) Man he~vendte sig til udlandet, og sølvet blev nu hentet i Amsterdam, Hamburg og Cadix samtidig med, at man
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereHertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx
1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien
Læs mereValutaterminskontrakter
Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.
1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt
Læs mereSådan finder du kilder om handel og søfart
Sådan finder du kilder om handel og søfart Handel og søfart var afgørende for kolonien Dansk Vestindien. Den lette adgang til havet og oceangående sejlskibe gjorde det muligt for øerne i det caribiske
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereForældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes
- 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed
Læs mereBeretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011
Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereOVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017 Sag 149/2016 NT 2014 ApS (advokat Søren Bagger) mod Region Syddanmark (advokat Kim Trenskow) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding
Læs mereK E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************
1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende
Læs mereEjeraftaler mellem selskabsdeltagere
- 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle
Læs mereResultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler
Resultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler DJØF Danske Sælgere IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Kommunikation og Sprog Ledernes Hovedorganisation Dansk
Læs mereNotat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen
Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje
Læs mereForældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.
- 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse
Læs mereSådan finder du kilder om slaveri
Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i
Læs mereSagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet
Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.
Læs mereDet er god forvaltningsskik at redegøre for og beklage en væsentlig sagsbehandlingsfejl over for borgeren
2018-3 Det er god forvaltningsskik at redegøre for og beklage en væsentlig sagsbehandlingsfejl over for borgeren En selvstændig erhvervsdrivende ophørte i 2009 med at drive virksomhed gennem sine selskaber.
Læs mereRedegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereKlagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr.
1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Chartis Europe SA Kalvebod Brygge 45, 5. 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 7. september 2011. Klagen angår spørgsmålet
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereKlager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand
1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt
Læs mereKildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR
- 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereSalgsprocedure for A/B Matthæusgaarden
Salgsprocedure for A/B Matthæusgaarden 1. Kontakt Når en andelshaver finder ud af at han/hun vil flytte, skal andelshaveren henvende sig skriftlig eller i kontortiden til bestyrelsen. Fra den dag bestyrelsen
Læs mereValgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:
Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereBeskatning af aktionærlån
- 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR MULTIFORUM S/I
2015 2017 UDVIKLINGSPLAN FOR MULTIFORUM S/I Bestyrelsen Multiforum S/I 12 04 2015 Indhold Indledning og baggrund... 2 Organisatoriske planer... 3 Nuværende organisation... 3 Fremtidige planer for organisationen...
Læs merePå www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.
Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2016-0058 Klager: Livehouse ApS Dybendalsvænget 2 2630 Taastrup Indklagede: [A] Parternes påstande: Klagerens påstand Registreringen af domænenavnet livehouse.dk overføres
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets
Læs mereClemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt
Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereEjendomsinvesteringsprojekter TfS 43254
1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en
Læs mereAnmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne
Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereDenne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.
Løkken Sparekasse Att.: Direktionen Søndergade 3 9480 Løkken 25. marts 2009 Ref. MFT J.nr. 6252-0207 Afsluttende konklusioner på undersøgelse i Løkken Sparekasse Denne rapport om undersøgelse i Løkken
Læs mereAnmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse
Læs mereBetinget frivilligt købstilbud til aktionærerne i Danske Andelskassers Bank A/S
Selskabsmeddelelse nr. 4 Betinget frivilligt købstilbud til aktionærerne i Danske Andelskassers Bank A/S MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDI- REKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION,
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereTopsil Semiconductor Materials A/S
Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for
Læs mereGØR EN GOD FORRETNING
GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,
Læs mereC 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.
C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2016-0254 Klageren: XX på vegne af YY (passageren) 4000 Roskilde Indklagede: Movia CVRnummer: 29896569 Klagen vedrører: Parternes krav: Kontrolafgift
Læs mereKEN nr af 06/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj Senere ændringer til afgørelsen Ingen
KEN nr 10079 af 06/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5100087-08 Senere ændringer
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereKunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mere2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-2497/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,
Læs mereForslag 3. Ret til at medbringe rådgiver på generalforsamlinger.
Forslag til ændringer af Vedtægter for Résidence Masséna Nice A/S samt øvrige forslag til bestyrelsen på næstkommende generalforsamling. Der er taget udgangspunkt i de vedtægter der er fremlagt på Résidence
Læs merePROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors
PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereFAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE
FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Post Danmark A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Post Danmark A/S (beretning nr. 16/04) 9. maj 2014 RN 1406/14 1. Rigsrevisionen
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereBekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer
Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten 2016
3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,
Læs mereSilkeborg Kommune. Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er: Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation.
KAALUND & PARTNERE Advokater Søren Thygesen Sagsnr.17040-0005/EMB side 1 V E D T Æ G T E R HOLDINGSELSKABET AF 1958 A/S I LIKVIDATION CVR.NR. 24 43 11 18 Silkeborg Kommune Selskabets navn, hjemsted og
Læs mereK K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet:
Kendelse af 20. december 2000. 00-79.736. Spørgsmål om komplementars forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Aktieselskabslovens 173, stk. 8. (Finn Møller Kristensen, Suzanne Helsteen og Vagn Joensen)
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs merefor implicit støtte til securitiseringstransaktioner
EBA/GL/2016/08 24/11/2016 Retningslinjer for implicit støtte til securitiseringstransaktioner 1 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for disse retningslinjer 1. Dette dokument indeholder
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.11.2014 COM(2014) 705 final 2014/0333 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereEuropaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt
Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:
Læs mereFørst vil jeg sige tak til alle jer, som er dukket op til denne generalforsamling.
1 BILAG 1 Formands beretning Tunø Musik Festival 2018 Kære medlemmer. Velkommen til generalforsamling Tunø Musik Festival 2018. Først vil jeg sige tak til alle jer, som er dukket op til denne generalforsamling.
Læs mereStærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet
Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld i udlandet En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet 2 Forord I Danmark har studerende
Læs mereAppendix til kapitel 7 - Koncernregnskab
13. Koncernregnskab Koncerner skal aflægge koncernregnskab. Formålet med at udarbejde et koncernregnskab er at vise den finansielle stilling for en sammenslutning af flere virksomheder. Opstillingen af
Læs mereSælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale.
1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Lone Bülow Gram Søborg Hovedgade 14 2860 Søborg Sagen angår spørgsmålet, om der mellem parterne er indgået en gyldig
Læs mereBLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES
GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mere(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene
Læs mereVEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE
VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans
Læs mereOvenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
Læs mereGeneraldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF ET REFERENCELAND
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF ET REFERENCELAND DA DA I. RETSGRUNDLAG 1. I artikel
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen
Læs mere